Dyrenes Stemme 21.1

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

FORÅR 2021, ÅRG. 21 #1

HUNDEVÆDDELØB

STØTTEN SKAL STOPPES

TURBOKYLLINGER:

DYREFORSØG:

DYREFORSØG BØR UDSKIFTES

GODT NYT FRA NORGE

INDHOLD

3

LEDER

DE USYNLIGE DYR

4

4

PELS

TÆTTERE PÅ MINKFORBUD

8

INTERVIEW

RADIKAL DYREVELFÆRD

10

DYREFORSØG

DYREFORSØG BØR UDSKIFTES

12

TURBOKYLLINGER GODT NYT FRA NORGE

14

LANDBRUG

GRISENE VINDER I RETTEN

16

14

UNDERHOLDNING HUNDEVÆDDELØB 2

DYRENES STEMME, FORÅR 2021

INDHOLD • LEDER

DE USYNLIGE DYR

HVIS DU HAR FULGT MED OG STØTTET ANIMA i noget tid, så ved du nok, at et af vores

helt store fokusområder er de dyr, der er flest af – dem der opdrættes i landbruget eller på pelsfarme. Vi kunne også kalde dem de usynlige dyr, fordi de fleste af os stort set aldrig ser dem. Modsat de usynlige dyr har vi dyrene i vores hverdag. Det kan være familiedyr (kæledyr), eller de dyr vi møder på vores vej – i naturen, i byen eller hvor vi nu færdes. Sidste sommer var jeg på vej til at købe ind på en af de meget varme dage. På et gadehjørne fangede mit øje pludselig noget. En lille fugl. Det viste sig at være en unge. Den stod i rendestenen helt stille og helt alene og sagde ikke et pip.

Jeg gik tæt på den, og den flyttede sig ikke.

Den så medtaget ud, og jeg vurderede, at den havde fået varmechok og måske var dehydreret.

Jeg droppede indkøbsturen og fandt et par gamle jordbærbakker i mit skralderum, som jeg brugte til at samle fuglen op i. Jeg placerede den på mit lille badeværelse og stillede lidt mad og vand frem til den. Da DYRENES STEMME, FORÅR 2021

min datter kom hjem, var hun ellevild, og vi gav den navnet Lily. I starten var der næsten ingen bevægelse i Lily, og vi var bange for, at hun var tæt på at dø. Men det lykkedes at give Lily nogle dråber vand ved at tage det på fingeren og sætte den helt hen til næb­ bet. Efter en dag begyndte Lily at pippe, og hun fløj rundt og landede på os. Det var magisk. Vi slap hende fri nede i gårdhaven, hvor hun virkede sund og glad. En time sen­ ere var hun fløjet, og vi var lykkelige ved tanken om at have reddet en lille fugls liv.

Jeg tror, at alle kan relatere til denne histo­ rie og ville elske at gøre det samme – for når vi står overfor et dyr i nød og kan gøre en forskel, så føles det både godt og rig­ tigt. Men desværre er det ikke lige så nemt, når det kommer til de usynlige dyr. Dyrene i landbruget ser vi næsten aldrig, og i køle­ disken er de pakket ind i plastik og en histo­ rie om, at alt er i orden. Vi ser aldrig ind i de enorme haller, hvor turbokyllinger lever 20 dyr pr. kvadratmeter, eller i svinestaldene hvor søer ligger fastklemt i uger mellem metaltremmer. Vi hører ikke kaldet fra

malkekoen, der er blevet adskilt fra sin kalv kort efter fødslen, eller lyden af smågrise, som bliver aflivet mod et betongulv.

Derfor er Animas opgave at gøre de usyn­ lige dyr (næsten) lige så synlige, som Lily blev for mig og min datter. På den måde kan vi gøre en forskel. Og den forskel kan vi kun gøre takket være dyrevenner som dig, der bliver ved med at støtte vores arbejde.

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

3

PELS

Tættere på et minkforbud AF: IDA MARIA ERIKSEN

I januar vedtog regeringen og et flertal i Folketinget en aftale, som skal kompensere minkerhvervet og de danske avlere. Desværre skuffer aftalen på mange områder, og Anima kæmper derfor fortsat for et permanent forbud mod minkavl. På den positive side synes chancerne for at komme i mål bedre end nogensinde.

4

PELS I FLERE MÅNEDER forhandlede regeringen og Folketingets partier om en kompensa­ tionsaftale til minkerhvervet. Det skete eft­ er, at regeringen i efteråret besluttede at slå alle danske minkbesætninger ned som følge af en risikovurdering fra Statens Se­ rum Institut.

storproduktion af dyr til mere plantebaseret mad til gavn for såvel folkesundheden som dyrevelfærden, miljøet og klimaet,” siger Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug og skov i den internationale miljøorganisation Greenpeace.

Sideløbende med forhandlingerne har en fælles front af organisationer, politiske partier og dyrevenner kæmpet for, at det midlertidige forbud skulle gøres permanent og sætte et endegyldigt punktum for dansk minkavl.

Også Danmarks Naturfredningsforening har markeret sin opbakning til et forbud med henvisning til den skadelige effekt, som minkavl har på natur, miljø og klima.

Der er altså mange årsager til, at vi bør og skal have et permanent forbud mod mink­ avl i Danmark.

Aftale er en historisk fejltagelse

Vi tror på et forbud

I januar landede den endelige aftale, som regeringen og et flertal af medlemmerne i Folketinget står bag. Desværre skuffede den på flere områder. Først og fremmest er der tale om et svimlende og helt urimeligt beløb til en dyreetisk uforsvarlig industri, som i årevis har været i dyb økonomisk krise. Men ikke nok med at minkerhvervet forgyldes, så får avlerne mulighed for at genoptage deres produktion allerede fra 2022.

I aftalen indgår der nemlig en såkaldt dvale­ ordning, som giver nogle avlere mulighed for at starte produktionen op igen, når det midlertidige forbud ophører. Særligt dvale­ ordningen undrer Anima: ”Aftalen burde have bidraget til at få sat et endegyldigt punktum for en dyreetisk uforsvarlig industri. I stedet får avlerne nu foreløbig mulighed for at vælge at genop­ tage minkavl næste år. Det er intet mindre end en historisk fejltagelse,” siger Joh Vin­ ding, direktør i Anima.

Organisationer i fælles front

Anima er langt fra den eneste forening, som mener, at der bør indføres et permanent for­ bud mod minkavl i Danmark. Også grønne organisationer som Greenpeace mener, at det midlertidige forbud skal gøres perma­ nent.

Det er nemlig ikke kun det dyrevelfærds­ mæssige aspekt, som minkindustrien kan kritiseres for. Ligesom alle andre dyre­ fabrikker eller markeder, hvor dyr holdes tæt sammen på meget lidt plads, udgør minkavl en stor sundhedsmæssig risiko: “År efter år har forskere advaret om, at dyre­ fabrikker kan være arnested for bakterier og nye vira som eksempelvis coronavirus­ sen. Det er derfor afgørende, at Danmark går væk fra dyrefabrikker såsom minkfarme og omlægger landbrugets voldsomme DYRENES STEMME, FORÅR 2021

Heldigvis har mulighederne for et forbud aldrig været bedre end i dag. Kun et min­ dre antal minkavlere forventes at gøre brug

af dvaleordningen og genoptage produk­ tionen. Og minkbranchen siger selv, at det bliver svært for alvor at genstarte dansk minkavl.

I de seneste år har et stigende antal lande i Europa indført forbud mod pelsdyravl. Her kan blandt andet nævnes Holland, Østrig, Belgien, Luxembourg, Tjekkiet, Tyskland og Schweiz. Samtidig breder der sig en stigende bevægelse i den danske og inter­ nationale modeindustri, hvor prestigefulde og toneangivende mærker som Versace, Chanel og Prada har taget afstand fra pels.

Vi har aldrig været tættere på en pelsfri fremtid, og Anima vil kæmpe videre, indtil vi har indført et permanent forbud i Danmark.

Forstå aftalen • Den 25. januar vedtog regeringen og partierne Venstre, SF, Radikale Venstre og Liberal Alliance en aftale om kompensation til minkerhvervet samt avlerne på op mod 19 milliarder kroner.

• Aftalen dækker blandt andet avlernes tabte fortjeneste helt frem til 2030, kompenserer følgeerhverv som fx foderfabrikker og erstatter avlernes kapitalapparat (stalde, bure m.m.).

• Minkavlerne vil i gennemsnit få ca. 11 millioner kroner hver i erstatning.

• I aftalen indgår en såkaldt dvaleordning, der giver mulighed for, at nogle minkavlere kan vælge at genoptage minkproduktionen i begyndelsen af 2022.

• Der er afsat i alt 60 millioner kroner til de avlere, der vil gøre brug af dvaleordningen.

Kilde: Finansministeriet 2021

5

PELS

Europas farme Aflivningerne af mink i Danmark og de mange måneders debat om kompensation til erhvervet har skabt overskrifter i hele verden. Det har bragt emnet øverst på dagsorden­ en i flere europæiske lande, hvor minkavl stadig eksisterer. Sammen med vores kolle­ gaer i Anima International kæmper vi for, at minkavl bliver fortid i hele Europa, og at det fornyede fokus på Europas pelsfarme vil gøre op med udnyttelsen af dyr i små bure for deres pels.

AF: NANNA CAPION

DEN ALVORLIGE SITUATION, som fulgte med coronasmitten på minkfarme, er gået de færreste forbi. Smitten ramte nemlig ikke kun de danske minkfarme. Tværtimod har covid-19 ramt minkfarme i flere andre euro­pæiske lande, hvor virussen igennem mange måneder har spredt sig blandt dyrene. Som konsekvens er millioner af mink blevet aflivet i flere lande for at bremse smitten, og der er blevet indført restriktion­ er på mange farme. Udviklingen har pustet nyt liv i diskussionen om pelsdyravl, som ikke kun omhandler de dyreetiske proble­ mer, men nu også sætter spørgsmålstegn ved den sundhedsrisiko, som farmene kan udgøre.

Smitten på Europas farme •

Holland oplevede som det første land i Europa et stort udbrud af smitte på flere minkfarme, og selvom Holland allerede var i gang med at udfase pelsavl frem mod 2024, besluttede man, at forbuddet skulle træde i kraft allerede i 2021, hvorfor de sidste mink i landet blev aflivet.

•

I Sverige har man efter fund af smitte på flere af land­ets minkfarme indført et forbud mod minkavl indtil 2022, men landet har ikke valgt at aflive alle mink.

•

I Italien har fundet af coronavirus i minkbesætninger medført, at de stopper minkavl i hele 2021. Italien aflivede forrige år et stort antal mink, men efter nye fund af smitte har regeringen besluttet at indføre et midlertidigt forbud.

•

I Grækenland er der fundet smitte på et stort antal minkfarme, men indtil videre er minkene ikke blevet aflivet, og et forbud er ikke på dagsordenen.

•

I Spanien er flere tusinde mink blevet aflivet fra en farm, efter der blev fundet smitte blandt mink, men heller ikke her er der indført midlertidigt forbud.

•

Også Frankrig og senest Polen og Litauen har fundet tilfælde af smitte på enkelte minkfarme. Frankrig er i gang med at udfase landets minkfarme senest ved udgangen af 2023, mens Polen og Litauen diskuterer lovforslag om forbud.

EU-Kommissionen skal handle

Selvom den alvorlige situation har fået flere europæiske lande til at reagere, er et EU-forbud mod minkavl stadig ikke på tegnebrættet. Anima International arbejder hårdt på at få indført nationale pelsforbud i en række europæiske lande, men samtidig er det fuldstændig oplagt, at EU nu træder i karakter og indfører et forbud på tværs af landegrænser. Sammen med 48 andre europæiske dyreværnsforeninger fra Fur Free Alliance og Eurogroup for Animals, sendte Anima International i december et åbent brev til EU-Kommissionen med det klare budskab at gøre en ende på minkavl i EU, og ikke kun lade det være op til de enkelte medlemslande, om de vil indføre forbud eller ej.

6

DYRENES STEMME, FORÅR 2021

PELS

Anima International

Anima er en del af Anima International, som ope­ rerer i ikke mindre end ti europæiske lande, hvor vi arbejder for at forbedre forholdene for dyrene.

Landene er: Danmark, Norge, England, Polen, Ukraine, Rusland, Hviderusland, Estland, Litauen og Frankrig.

Her arbejder Anima International lige nu aktivt i flere af landene for at få et endeligt forbud igennem mod pelsavl - og det går den rette vej.

Polen

Polen er en af verdens største producenter af mink og opdrætter årligt omkring fem millioner mink. Flere gange har Anima Internationals polske afdeling dokumenteret den barske virkelighed på landets pelsfarme, hvilket blandt andet har medvirket til, at det polske parlament i fjor vedtog en historisk lov om et forbud mod pelsavl i landet.

Forbuddet mangler dog fortsat at blive endeligt behandlet og godkendt, og derfor kæmper vores afdeling i Polen nu for, at det kommer til at ske hurtigst muligt.

Estland

Også i Estland kæmper Anima International for at få et lovforslag endeligt stemt igennem, og der er stor grund til optimisme. For nylig er lovforslaget, der vil gøre pelsavl forbudt fra 2024, blevet stemt videre til anden behandling.

De seneste år har der været stor tilbagegang i pelsindustrien i landet, der nu kun har enkelte chinchilla- og rævefarme tilbage. Nu skal oplysningskampagner rettet mod forbrugere og lobbyarbejde presse på for et endeligt forbud mod pelsdyravl.

Litauen

Litauen er et forslag om pelsforbud også under behandling, og vores afdeling kommer tættere på gennem politisk arbejde og kampagnearbejde i landet. Litauen holder omkring to millioner mink årligt, og forholdene på pelsfarmene i landet er flere gange blevet dokumenteret. Afsløringerne er med til at påvirke arbejdet for et forbud i den rigtige retning, da flere og flere får øjnene op for de uacceptable forhold, der er for dyrene i pels­ industrien.

DYRENES STEMME, FORÅR 2021

7

INTERVIEW

RADIKAL DYREVELFÆRD AF: MATHIAS MADSEN

Zenia Stampe vil gerne bygge bro mellem yderpositionerne i dyrevelfærdsdebatten.

Samtidig er hun ikke bleg for at italesætte standarderne i industrilandbruget som problematiske. Dyrenes Stemme har talt med landbrugsordføreren for Radikale Venstre om hendes vision for dyrelandbruget, og om hvem der har ansvaret for at skabe positiv forandring for dyrene.

8

INTERVIEW MAN SKAL IKKE TALE LÆNGE MED ZENIA STAMPE om dyrevelfærden i landbruget, før

det står klart, at der efter hendes mening er plads til væsentlige forbedringer. Store dele af landbruget skal rykke sig, og ret­ ningen er ordføreren ikke i tvivl om: “Min vision er, at dyrene i langt højere grad får mulighed for at udleve deres naturlige ad­ færd. De er sansende væsener, og vi skal tage hensyn til deres behov og ikke kun forhindre pine og overgreb.”

Stampe opremser hurtigt flere eksempler på, at tilstandene i det industrielle landbrug er langt fra den vision. Søernes unaturligt store kuldstørrelser, som betyder, at der ikke engang er en pat til hver af ungerne.

Eller den rutinemæssig og langvarige fik­ sering af søer i farebøjler. Turbokyllingerne, som grundet en unaturligt hurtig vækst knap kan gå og stå. For ikke at tale om køerne, som for størstedelens vedkom­ mende aldrig kommer ud på græs, hvilket ifølge ordføreren er grundlæggende pro­ blematisk: “Når ikke dyrene kommer ud, kunne man ligeså godt have dem i højhuse i byerne eller i industriområder, hvilket man begynder at se nogle steder i verden”. Den vej skal vi ikke ned ad i Danmark, mener Stampe, men hun understreger samtidig, at hun ikke nødvendigvis anser dyrevelfærd og industrilandbrug for uforenelige størrel­ ser: “Vores dyreproduktion kan godt være stor og have stordriftsfordele – men der skal være en grundlæggende respekt for, at det er levende væsener.”

Ingen lette løsninger

Lige så klar Zenia Stampe er i formulering­ en af sin vision for dyrelandbruget, lige så tydelig er hun i sit budskab om, at vejen mod målet er fyldt med udfordringer. Der er modsatrettede hensyn, som skal ba­ lanceres, og det er ikke entydigt, hvem der

DYRENES STEMME, FORÅR 2021

bærer ansvaret for at forandre forholdene for dyrene.

Det er i høj grad op til forbrugerne at skabe en efterspørgsel på produkter med højere dyrevelfærd og betale prisen, mener Stam­ pe: “Jeg tror, danske landmænd gerne ville behandle deres dyr endnu bedre, men det skal jo også kunne løbe rundt for dem.”

Det nytter ikke at sætte ind med politisk re­ gulering, medmindre befolkningen er med, og på nogle områder er det nødvendigt, at befolkningen rykker først.

Samtidig erkender landbrugsordføreren, at forbrugerne ikke altid har den indsigt i dyreproduktionen, som er nødvendig for at kunne træffe et oplyst valg nede i super­ markedet. For selvom der findes adskillige mærkningsordninger, som fx økologimær­ ket eller dyrevelfærdsmærket, som forbrug­ ere kan orientere sig efter, så fortæller mærkerne kun indirekte om forholdene i den konventionelle produktion. Der bliver ikke skiltet med problemerne i den del af dyrelandbruget, hvor bundniveauet vir­ kelig skal løftes. For det skal det alligevel ifølge Stampe. I sidste ende kan man ikke lade økonomien styre alt, og selvom det er en stor udfordring, at velfærdsforbedringer øger prisen på animalske fødevarer, er der grænser for, hvad vi kan byde dyrene.

“Jeg bliver ofte rystet, når jeg læser om forholdene for dyrene i det industrielle landbrug„

Politisk brobyggeri

Det er her, politikerne må træde til. Men Zenia Stampe er bange for at bidrage til den øgede polarisering, hun ser i samfund­ et – blandt andet når det kommer til land­ bruget. Hun bakker op om dyrevelfærds­ organisationers arbejde for at oplyse om de pro­blematiske forhold i dyreproduktionen, men hun er selv varsom med at tage alt for hårde ord i munden over for landbru­ get: “Jeg bliver ofte rystet, når jeg læser om forholdene for dyrene i det industrielle landbrug. Men jeg passer på ikke at blive fordømmende over for landbruget. Danske landmænd er jo stadigvæk bedre end så mange andre, og jeg er bange for at støde folk fra mig, hvis jeg ikke anerkender det.

Så man vil ikke se mig føre kampagne mod dansk dyrelandbrug – men man vil til en­ hver tid se mig trække i retning af konkrete forbedringer for dyrene.”

Slut med minkavl

Inden vi afrunder interviewet, når vi lige at vende en særligt aktuel gren af landbruget.

Radikale Venstres folketingsgruppe har siden nedlukningen af minkfarmene i eft­ eråret drøftet fremtiden for dansk minkavl.

Tidligere har partiet stemt nej til forslag om et forbud mod erhvervet, men omstæn­ dighederne har forandret sig. Samtlige mink i Danmark er aflivet, og det er forvent­ et, at kun en brøkdel af avlerne vil tage imod tilbuddet om en dvaleordning med henblik på at genstarte produktionen. Den radikale folketingsgruppe har endnu ikke truffet en officiel beslutning om fremtidens minkavl, men Zenia Stampe fortæller, at det er en ud­ bredt holdning i folketingsgruppen, at det vil være naturligt at følge op med et perma­ nent forbud. For Zenia Stampe personligt er det i høj grad et spørgsmål om dyrevelfærd, fordi aktive og eneboende dyr ganske en­ kelt ikke trives i små trådbure.

9

DYREFORSØG

Dyreforsøg b AF: CHRISTIAN DEICHMANN

I dag findes der metoder, som helt eller delvist kan erstatte mange dyreforsøg.

Desværre går det alt for langsomt med at udskifte forsøgene, og de fortsætter derfor på trods af, at der findes både bedre og billigere alternativer, som hver­ ken medfører lidelse eller kræver et eneste dyreliv.

10

DYRENES STEMME, FORÅR 2021

DYREFORSØG

ør udskiftes

MED MUSESKRIDT. Sådan kan udviklingen hen imod at udskifte dyreforsøg med alter­ native metoder bedst beskrives. I Danmark bruges der både forsøgsdyr på Statens Se­ ruminstitut, vores universiteter og i private virksomheder. På Københavns Universitet er der både mus, rotter, hamstere, mar­ svin, kaniner, grise, køer, heste, får, insekt­ er, fisk og frøer. Andre steder i Danmark bliver hunde eksempelvis også udsat for dyreforsøg. I 2017 brugte staten, univer­ siteterne og virksomhederne herhjemme omtrent 235.500 forsøgsdyr. I EU drejede det sig samme år om 10,9 millioner forsøgs­ dyr. Dertil kommer yderligere 12,6 millioner dyr, som blev avlet og slået ihjel, selvom de ikke engang indgik i noget forsøg.

Allerede alternativer

Hvad nu hvis der fandtes nogle alternativer?

Og disse alternativer var både bedre, billig­ ere og helt uden udnyttelsen af dyr? Det gør der faktisk på flere områder. Men alligevel fortsætter mange af dyreforsøgene. Endda til trods for, at EU-lovgivningen kræver af medlemslandene, at de ikke tillader dyre­ forsøg, hvis der findes gyldige alternative metoder til at opnå den samme viden. En del af problemet er, at de europæiske my­ DYRENES STEMME, FORÅR 2021

ndigheder er for dårlige til at håndhæve reglerne. Samtidig er der generelt en man­ glende vilje fra myndighedernes side til at anerkende alternativerne. “Det er myn­ dighederne, som kræver, at kemikalier og produkter skal sikkerheds­testes og gerne ved hjælp af validerede testmetoder. Selv­ om det i dag kan gå hurtig­ere at få valideret alternative testmetoder i OECD regi, tager det som regel mange år. Det skyldes bl.a. at valideringsprocessen i OECD er baseret på frivillighed og økono­miske bidrag fra de en­ kelte medlemslande”, forklarer Anne Marie Vinggaard, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet og forsker i alternati­ ver til dyreforsøg. Det er Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Det Europæiske Center for Va­ lidering af Alternative Metoder (ECVAM), som godkender metoder til test af kemika­ lier.

Foregår også i Danmark

Alene ved at udskifte 10 forsøg, ville vi i EU kunne skåne 750.000 forsøgsdyr om året.

En del af disse forsøg finder stadig også sted i Danmark. Blandt andet de såkaldte toxicitets tests i forbindelse med hudirri­ tation og hudsensibilisering. Forsøgene

foregår eksempelvis ved, at et område på cirka 6 centimeter af en kanins hud, bli­ ver barberet og påsmurt en substans, som der­efter dækkes med bandage i fire timer.

I de efterfølgende 14 dage bliver kaninen undersøgt for hudskader, og er der ingen tegn på irritation bliver yderligere to kanin­ er brugt i et bekræftende forsøg. I stedet for at udsætte kaninerne for mulige udslæt og smertefulde hudreaktioner, er det nu muligt at benytte modeller af menneske­ hud i stedet, som ovenikøbet er mere nøj­ agtige. Så hvordan kan det retfærdiggøres at fortsætte som hidtil?

Holland har svaret

I Holland har de indset, at det netop ikke kan retfærdiggøres, og landet er allerede godt i gang med at skifte dyreforsøgene ud.

Hollænderne har nemlig vedtaget at ud­ fase samtlige dyreforsøg i forbindelse med sikkerhedstests af kemikalier, fødevare­ ingredienser, pesticider, dyremedicin og vacciner inden 2025. Resten af EU burde se at snøre skoene, så Holland ikke går ene­gang. Det skylder vi alle de dyr, som faktisk kunne blive forskånet.

11

TURBOKYLLINGER

GODT NYT FRA NORGE AF: ANDERS SKOU

Det er ikke alle, der ved, at Anima også arbejder for at forbedre forholdene for norske kyllinger. Her kan du møde Animas nye, norske kampagneleder og samtidigt læse om nogle af højdepunkterne fra året der gik hos vores kolleger mod nord.

12

TURBOKYLLINGER I STARTEN AF 2020 ANSATTE ANIMA en ny kampagneleder til at lede kyllingekam­ pagnen for Animas norske afdeling. Niklas Fjeldberg er uddannet ingeniør og har længe været aktiv for dyrene. Han finder stor mening i det nye job:

og har væsentligt bedre pladsforhold end i konventionel produktion.

“At gøre en forskel for dyrene betyder meget for mig. Jeg er rigtig glad for, at det nu endeligt er blevet muligt for mig at ar­ bejde for dyrene på fuld tid”, siger han og fortsætter: “Jeg tror, der er et kæmpe po­ tentiale i vores nordiske samarbejde, og vi kan allerede nu se, at virksomhederne forbedrer dyrevelfærden”, siger Niklas Fjeldberg.

“Rema 1000’s kolleger i Norge har haft en bedre fornemmelse for, hvilken vej vinden blæser, når det kommer til kyllingerne. For­ brugerne ønsker bedre forhold, og Rema 1000 Norge er ikke bange for at gøre en forskel. Det bør Rema 1000 Danmark lade sig inspirere af”, siger han.

Norsk succes

Der er allerede opnået store resultater for kyllingerne i Norge. 2020 blev året, hvor Norges største detailkæde Rema 1000 Norge besluttede at offentliggøre verdens stærkeste dyrevelfærdspolitik for kyllinger i samarbejde med Anima. Den sikrer blandt andet, at kyllingerne vokser langsommere

“At gøre en forskel for dyrene betyder meget for mig„

DYRENES STEMME, FORÅR 2021

Animas kommunikationschef Thorbjørn Schiønning mener, at Rema 1000 Danmark bør tage ved lære af deres norske kolleger:

Turbokyllinger har store velfærdsproble­ mer på grund af deres voldsomme vækst.

Samtidigt må de leve på meget lidt plads, og det er velkendt, at turbokyllingerne er nogle af de dyr i landbruget, som har det allerværst. Anima fører derfor lige nu en kampagne for at få dem fjernet fra alle res­ tauranter og supermarkeder.

Også tid til andre dyr

Niklas har haft travlt det seneste års tid. Han har stået i spidsen for mange kampagneak­ tiviteter. Både på gaden og på sociale me­ dier. Fokus har været på kyllingers forhold, men han har også ført kampagner på andre områder.

Udover en kampagne mod turbokyllinger hos den populære, landsdækkende cafékæde Kaffebrenneriet har han blandt andet ført en stort anlagt kampagne mod serveringen af foie gras, der allerede har sikret at flere restauranter har droppet den problematiske spise.

“Der er rigtig mange opgaver, som skal jong­leres med som kampagneleder, og der er hele tiden noget nyt at lære, så du skal holde tungen lige i munden,” siger han.

Niklas Fjeldberg og det norske kampagne­ team har taget hul på udfordringerne i tæt samarbejde med Animas danske kyllinge­ hold.

Thorbjørn Schiønning er rigtig glad for ud­ videlsen med en ny kampagneleder mod nord: “Det er altid spændende at ansætte en ny medarbejder til en så central rolle, som Niklas har fået her, og vi er meget begej­ strede over, at Anima nu også med succes kan udkæmpe kyllingekampen i Norge. Vi forventer at se store forandringer for kyl­ lingerne i Norge i den kommende tid”.

13

LANDBRUG

Grisene vinder i retten AF: CHRISTIAN DEICHMANN

I New Zealand har en opsigtsvækkende sag i landsretten netop slået fast, at det er i strid med landets dyrevelfærdslov, når grise bliver holdt fanget i såkaldte farebure. I op mod tre måneder om året bliver søerne fikseret med metalbøjler, som forhindrer dem i at dreje sig eller blot tage et eneste skridt.

14

LANDBRUG

I NATUREN VILLE GRISEN normalt bygge en

rede, samle forråd og omgås en masse med sine unger, når hun bliver mor. I industrien bliver hun i stedet fikseret med farebøjler, som gør det umuligt for hende at udtrykke sin naturlige adfærd. Hun kan ikke engang vende eller dreje sig. Søerne tilbringer over to måneder om året i meget små båse, når de føder og pattegrisene derefter dier. En tidligere staldmedarbejder har beskrevet søernes frygt for farebøjlerne: “Vi måtte nærmest slå dem gule og blå for at få dem ind i fareburene. De vil simpelthen ikke derind, når de har prøvet det før. De ved, at de hverken kan vende eller røre sig der­ inde. Det er den rene tortur, de går ind til”. I Danmark er der omkring 1 million søer, som årligt føder i omegnen af 30 millioner grise, og cirka 97 procent af søerne fikseres med farebøjler. I England, Sverige og Schweiz er fareburene allerede forbudt. Nu er list­ en blevet længere, for i New Zealand har landsretten vurderet, at brugen af bøjlerne slet og ret er ulovlig.

Grisene sejrede

Tilbage i juni gik den new zealandske or­ ganisation SAFE rettens gang for at befri grisene fra farebøjlerne. Det skete i fæl­ lesskab med New Zealand Animal Law Association, som er en sammenslutning af advokater samt jurastuderende. Ud­ faldet var historisk og blev baseret på, at brugen af bøjlerne bryder med New Zea­ DYRENES STEMME, FORÅR 2021

lands dyreværnslov. “Det var en milepæl for dyrene, og vi var meget heldige at kunne alliere os med sammenslutningen af ad­ vokater og jurastuderende, udtaler Debra Ashton, som er direktør i SAFE. Hun uddyb­ er: “Det har sendt et stærkt budskab til hele dyreproduktionen, og vi ved, at andre ani­ malske industrier nu tænker på, om de også kan havne i retten. Det kommer ikke bag på os, da der er mange andre, som handler i strid med lovgivningen omkring produk­ tionsdyr”.

Rettens vej

I Danmark har vi desværre ikke de samme muligheder for at gå ad rettens vej for dyrene. Der er nemlig store forskelle på retssystemet i Danmark og New Zealand.

I fagsprog kaldes de to systemer for com­ mon law og civil law. Det sidste system gør sig gældende i Danmark, og for over­ hovedet at kunne få en sag behandlet i retten herhjemme, kræver det noget helt bestemt ifølge Søren Stig Andersen, som er adjunkt ved Københavns Universitet og forsker i dyreret. Såkaldt retlig interesse.

Det betyder kort sagt, at den der anlæg­ ger søgsmålet skal have en tilstrækkelig stor anerkendelsesværdig interesse i at få sagen afgjort ved domstolene, og spørger vi Søren Stig Andersen, så ville domstol­ ene med stor sandsynlighed vurdere, at eksempelvis Anima ikke har det. “Skulle domstolene dog alligevel vurdere, at Ani­

ma har retlig interesse, ville der blive tale om et såkaldt anerkendelsessøgsmål. Her skal ingen af parterne give hinanden noget, men hvis sagsøgte taber, skal parten aner­ kende at tage fejl i sin måde at anskue det retlige spørgsmål på. Det ses som regel i sager, der omhandler myndigheder, hvor myndigheden så skal ændre sin afgørelse eller trække nogle administrative regler til­ bage”, forklarer han.

Forskerens forslag

Set fra dyrenes side så Søren Stig Ander­ sen gerne, at den danske brug af farebø­ jler får samme skæbne som i New Zealand, men eftersom han ikke forestiller sig, at vores hjemlige retssystem for nuværende giver mulighed for at få det afprøvet ved domstolene, har han et par bud på, hvordan vi i Danmark på sigt også kan gå rettens vej for at forbedre forholdene for dyrene i land­ bruget.

“Den nemmeste løsning ville nok være, at vi skrev ind i dyrevelfærdsloven, at lands­ dækkende organisationer som Anima eksempelvis fik klageret og derved også mulighed for i videre omfang at anlægge sager. Men den model, som jeg selv hælder mest til, ville være at etablere en dyreom­ budsmand, som kunne varetage dyrenes interesser. Det er en model, som allerede findes i Østrig, og som vi formentlig kunne lade os inspirere af”, slutter han.

15

UNDERHOLDNING

Stop støtten til h AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Når danskerne spiller lotto, støtter de indirekte væddeløb med hunde her­ hjemme. Dyrenes Stemme ser nærmere på hundevæddeløb i Danmark og rundt omkring i verden. Vi kigger samtidigt på nogle af de grusomme konse­ kvenser, som det kan have for hundene, når de skal løbe kapløb for, at menne­ sker kan spille på dem.

16

UNDERHOLDNING

hundevæddeløb

17

UNDERHOLDNING

DE FÆRRESTE TÆNKER OVER DET, MEN en

del af overskuddet fra både Danske Spil og Det Danske Klasselotteri går via udlod­ ningsloven til at støtte hundevæddeløb i Danmark. Siden 2018 har væddeløb med hunde fået flere hundrede tusinde kroner gennem de kulturelle udlodningsmidler. I Danmark foregår væddeløb med hunde to forskellige steder i landet. På Kallerup­ banen mellem Roskilde og Taastrup samt Midtjysk Greyhound Stadion i Bjerringbro.

Skræmmende eksempler

Fra udlandet har vi set talrige eksempler på hunde, som bliver udnyttet, udpint og til sidst sendt til udlandet for at dø på et kød­ marked i Asien. Oftest er det hunde af racen Greyhound, Whippet og Galgo Espanol.

Dertil aflives utallige hunde allerede inden, de overhovedet når frem til væddeløbsban­ en, blot fordi de er for langsomme til væd­ deløb. Bestyrelsen i foreningen for irske greyhounds offentliggjorde for få år sid­ en, at der bliver født 16.000 greyhounds i Irland om året, og hver tredje greyhound aflives, fordi den ikke løber hurtigt nok.

18

Størstedelen af de greyhounds, som finder vej til væddeløbsbanerne i Storbritannien, stammer fra Irland. En del af dem bliver lige­ ledes aflivet, fordi de ikke kan løbe hurtigt nok. I 2018 blev 5000 greyhounds skadet i forbindelse med løb og 1000 døde eller blev aflivet ifølge tal fra bestyrelsen for britiske greyhounds. Og det er blot de of­ ficielle tal.

Afskyelige aflivninger

De britiske medier har afdækket histor­ ier, hvor greyhounds er blevet aflivet på maka­bre måder. I Wales blev hunden Rusty fund­et, efter at han var blevet skudt med en boltpistol og havde fået sit øre skåret af for at skjule øretatoveringen. Stadig i live.

Rustys skader var så slemme, at en dyrlæge så sig nødsaget til at gøre en ende på hans lidel­ser. Rustys historie står desværre ikke alene. Der er løbende blevet fundet aflive­ de greyhounds rundt omkring i Storbritan­ nien, som eksempelvis er blevet dumpet ved havet eller tilmed i deciderede masse­ grave.

Sendes til Asien

Dyrevenner i Irland har længe kæmpet for at få stoppet den økonomiske støtte til hundevæddeløb i landet, og irske me­ dier har blandt andet afdækket, hvordan greyhounds, som tidligere har vundet løb, er blevet sendt til den sydøstasiatiske by Macau, når de ikke længere løber lige så hurtigt. Her går hundene en grum skæbne i møde og risikerer at blive kogt levende.

Eksporten foregår også til Pakistan samt Taiwan, og i Australien har de flere gange afsløret, hvordan væddeløbshunde bliver sendt til Macau, selvom branchen efter sig­ ende har blacklistet byen.

Anima har søgt om aktindsigt hos Fødevare­ styrelsen, men det er ikke muligt for styrels­ en af finde ud af, om vi ligeledes eksport­ erer nogen af de tre hurtige hunderacer til Asien. Men uanset om det er tilfældet eller ej, bør hunde aldrig løbe væddeløb for at mennesker kan spille på dem

DYRENES STEMME, FORÅR 2021

UNDERHOLDNING

DYRENES STEMME, FORÅR 2021

19

ET K S U U H I DIT D HAR RENE TE? DY AMEN T TES

Kære dyreven.

Vidste du, at det er muligt at skrive dyrene ind i dit testamente?

Det er der ikke mange, som er opmærksomme på. Men vi oplever fra tid til anden, at der er dyrevenner, som kontakter os med et ønske om, at deres arv skal bruges til at kæmpe for dyrene, når de ikke selv er her længere.

Derfor vil vi bare fortælle, at det faktisk er en mulighed at lade en del af sin arv gå videre til dyrene, hvis det er et ønske. I Anima hjælper vi dyr i nød og arbejder for en fremtid uden dyremishandling. Vi sikrer bedre forhold for dyrene i landbruget og under-

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K

holdningsindustrien, for pelsdyrene og forsøgsdyrene og for alle de andre dyr, som har brug for vores hjælp.

Der er mange måder at gøre en forskel for dyrene på, og der er ikke én løsning, som passer til alle.

Som medlem af Anima er du allerede med til at støtte dyrene, og det skal du have tak for.

Vores arbejde for dyrene kan faktisk kun lade sig gøre med støtte fra vores medlemmer - folk som dig, der hver dag er med til at gøre en forskel for dyr i nød.

Og det er slet ikke sikkert, at et testamente for dyrene er det rigtige for dig.

Men hvis du er nysgerrig og har lyst til at vide mere om arv og testamenter til dyrene eller din familie - så kan du læse mere og få svaret på en masse spørgsmål på anima.dk/fremtiden.

Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til vores rådgiver Joh Vinding på tlf. 61 71 07 38 eller fremtiden@anima.dk, hvis du vil høre mere og finde frem til, hvad der kunne være en god løsning for dig.

Kh. Anima

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK