Dyrenes Stemme 18.3

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

VINTER 2018, Ã…RG. 18 #3

PELS:

BURBERRY DROPPER PELS UNDERHOLDNING:

LAD OS FLYTTE HONEY KAMPAGNE:

12 TIMER MED MOR

LEDER & KAMPAGNESEJR • ARTIKEL

Kapløb om 15. pladsen Da de første forbud mod pelsdyravl ramte Europa for knapt 20 år siden, ansatte pelsindustrien en ny chef­ strateg. Hun lavede et Europakort, der viste de lande, som havde indført forbud, og så fremlagde hun sin plan.

SEJR: BURBERRY

Hvis man stolede på hende, så ville alle de røde prikker på kortet, som var lande med forbud, snart blive grønne igen. For hun ville overbevise landene om, at de havde begået en frygtelig fejl. Det skulle dog ikke ske ved at ændre den måde, som dyrene blev holdt. Ingen mink ville komme ud af deres små bure, få svømme­ vand eller grene til at klatre i.

Pelsdyravlerne mente, at vi kritikere bare måtte forstå, at det faktisk er både naturligt og godt at tvinge ak­ tive rovdyr til et helt liv i bur, så de kan laves til modetøj. Men sandheden er, at det ikke er befolkningerne, men pelsindustrien, der går rundt i en vildfarelse. I takt med at folk har lært mere om dyrenes forhold, så er modstanden vokset.

Derfor er de røde krydser på pelsavl­ ernes tavle også vokset. I denne uge er der alene fremlagt lovforslag i to nye EU-lande, som vil forbyde mink­ farme. Irland og Estland.

Den, der kommer først, bliver det 15. land i Europa, der har taget dyrenes parti og forbudt minkavl. Danmark kommer altså ikke øverst på po­ diet for pelsforbud, men vi rykker nærmere den dag, hvor også vi når målstregen.

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

Anima har i Danmark i mange år kørt en kampagne for at bede det engelske modehus Burberry droppe pelsen. Burberry er et af verdens største modehuse, der bl.a. er kendt for sit ikoniske design af trench­ coats og tern. At få dem til at skabe deres mode uden pels har været en lang og sej kamp.

Men i år kom sejren i hus. Som en del af den positive udvikling, der har fundet sted sid­ en luksusmærkerne Gucci, Versace og Mi­ chael Kors sidste år blev pelsfri, kom også Burberry til fornuft.

Firmaet udsendte den glædelige meddel­ else i forbindelse med Londons modeuge.

Her meddelte de, at de ikke længere vil ­bruge ægte pels.

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 2

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK

“Moderne luksus betyder, at vi er socialt og miljømæssigt ansvarlige. Det er en grund­ tanke for os hos Burberry og en nøgle til vores langsigtede succes„ sagde Burber­

rys direktør Marco Gobbetti, da han annon­ cerede fremskridtet.

Det er både en kæmpe sejr i sig selv, men også for det signal, som det sender til resten af branchen. Faktisk var signalet så stærkt, at Londons modeuge for første gang erklærede sig helt pelsfri.

Ude i verden er Burberry nok det modehus, som i højeste grad inspirerer og påvirker designere i Asien. Burberrys pelsfri politik vil derfor betyde, at pels taber status i Kina og Korea. Og det er gode nyheder, fordi en stor del af verdens pels sælges der.

DYRENES STEMME, VINTER 2018

INDHOLD & KAMPAGNESEJR • ARTIKEL

DROPPER PELSEN Animas protest foran Prada i København

Ingen hvilen på laurbærrene

Animas leder af pelskampagnen, Thorbjørn Schiønning, er forståeligt lykkelig for det fantastiske resultat. Men hvordan kommer vi videre?

“Udviklingen har været fantastisk, men det handler altid om at tage det næste skridt. Vi er hele tiden i dialog med designere og fir­ maer for at støbe fundamentet for, at de vil gøre dyrevelfærd til en kerneværdi i deres virksomhed„ siger Thorbjørn og fortsætter: “Næste mål er nu at få det store italienske modehus Prada med, og kampagnen er al­

lerede i fuld gang„ I hele Europa har Anima koordineret pro­ tester, og sammen med sine partnere er der blevet lagt maksimalt pres på det familie­ ejede designhus. Over en million menne­ sker har skrevet under, og en positiv dialog med firmaet er etableret.

Det tegner godt for fremtiden.

“Vi skal smede, mens jernet er varmt. Nu er vi godt på vej, men vi stopper ikke, før pels endegyldigt kun er et fortidslevn„ siger Thorbjørn med et beslutsomt blik i øjnene.

18

Indholdsfortegnelse DYRETRANSPORTER 4 Dræbende hede KAMPAGNE 6 12 timer med mor DYR I UNDERHOLDNING 10 Lad os flytte Honey SLAGTEKYLLINGER 12 Coop i kyllingefup

12

6

FAMILIEDYR 18 Hundehandlere fupper REDNING 18 Karen snød døden

DYRENES STEMME, VINTER 2018

3

DYRETRANSPORTER

Dræbende hede

- Danmarks længste dyretransporter Ved grænseovergangen er det kvælende varmt.

Asfalten koger, og alle gisper efter bare et lille vind­ pust, der kan give et øjebliks lindring. Men vinden står stille, og når det endelig blæser lidt, hvirvles kun det tørre støv op.

4

AF: JOH VINDING

DYRETRANSPORTER VI BEFINDER OS VED GRÆNSEN mellem Tyrkiet og Bulgarien i juni måned. Her hold­ er grænsepolitiet utallige lastbiler tilbage for at tjekke deres papirer. Alle lider. Ter­ mometeret viser 29 grader, og i solen er det endnu varmere.

lange hvilene er. Undervejs lider dyrene.

Ofte står de i deres egen afføring, og fordi de står så tæt, kan de have svært ved at nå drikkevand.

Flere af lastbilerne er fyldt med levende dyr. De kører gennem hele Europa på en dødsrute, der starter i Danmark og ender i Tyrkiet. Når dyrene endelig når frem, har de været undervejs i dagevis. Altsammen godkendt af de danske myndigheder.

Når dyrene er fremme, læsse de hurtigt på nye lastbiler og køres videre. Sidste år dokumenterede gruppen Animal Angels, hvordan køer blev kørt videre fra Tyrkiet til Irak. Det er over 2000 km igennem om­ råder med militære konflikter.

Den længste vej

Lastbilerne er fulde af køer, der skal brug­ es til avl i landbruget i Tyrkiet. Det siger certifikaterne, som er stemplet af danske dyrlæger, inden bilerne er rullet ud på lande­ vejene. Embedsdyrlægerne har undersøgt dyrenes tilstand og godkendt transport­ erne. Det er på trods af, at køerne skal køre i op til 225 timer, før de når endestationen.

Dyrlægerne ved også, at hvert dyr skal stå på lidt under 2 m2. Det er ikke meget plads for en ko, der skal køre i fem dage.

Her passerer dyrene Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulga­ rien. Undervejs får de hvile, men der er ikke hvil hver dag og ingen oplysninger om, hvor

En usikker fremtid

Hvorfor kører man dyrene så langt? Ifølge Jean-Luc Mériaux fra kødbranchens lobby, UECBV, handler det om kødkultur.

En række europæiske lande tager flere hensyn end Danmark. Kødindustriens brancheorganisation forklarede i sommer avisen Guardian, at lande som Irland og Frankrig ikke accepterer transporterne.

“I Frankrig eller Irland får du ikke tilladelse til at transportere dyr til Tyrkiet om sommeren - temperaturerne er alt for høje. I stedet får du besked på at vente nogle uger,” siger Mériaux.

Danmark svigter sit ansvar

Selvom andre lande forbyder at transport­

ere dyrene grundet varme, så godkender Danmark stadig transporter til Tyrkiet og Cypern i årets varmeste måneder. Det vil Anima nu have stoppet.

“Danmark burde ikke acceptere så lange transporter. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at dyr skal køres over 100 timer, uan­ set hvordan forholdene er. Når det så sker i brændende hede midt om sommeren, så må man slå bremserne i og sige nej,” siger Animas direktør, Joh Vinding og fortsætter:

Hvis andre lande kan sige “nej til disse transporter pga vejret, så må Danmark gøre det samme. Det skal vi have politikerne til at slå fast.

”

I Australien har regeringen netop fra­ taget landets største firma sin tilladelse til at eksportere, efter adskillige får var døde af varme under en transport. Nu overvejer landets politikere et totalt for­ bud mod dyretransporter ud af landet.

Danmark må og bør følge de gode eksem­ pler, og det vil vi sætte fokus på.

FOTO: JO-ANNE MCARTHUR

DYRENES STEMME, VINTER 2018

5

KAMPAGNE

Anima udfordrer Arla Med annoncer i elleve dagblade fik Anima sat fokus på problemerne ved at fjerne kalven fra dens mor i moderne, industriel mælkeproduktion.

TIRSDAG DEN 13. NOVEMBER BLEV DAGEN,

hvor hundredtusinder af danskere kom til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan mælk bliver produceret. Anima havde indryk­ ket helsidesannoncer i elleve dagblade, herunder Politiken, Jyllands-Posten og en række jyske og fynske medier. Annoncerne sagde: ”Kære Arla, vil I fortælle hele histo­ rien bag mælk?”. Nedenunder var et foto 6

af en ko og en kalv, der går sammen på en mark. Men en lille detalje gjorde billedet bemærkelsesværdigt. Det var revet itu, så koen og kalven var skilt ad.

Når man fjerner en kalv

Symbolikken er ikke til at tage fejl af, for i den danske mælkeproduktion er det standard­

AF: THORBJØRN SCHIØNNING

praksis at fjerne kalven bare 12 timer efter, den er født. I den økologiske produktion går der 24 timer. Adskillelsen fremkalder stress og ængstelse hos dyrene, og ofte vil de i timerne og dagene derefter kalde på hinanden. En landmand i Storbritannien fortalte tidligere på året, hvordan det var at bryde båndet mellem mor og kalv, og midt i interviewet blev han så berørt af at tænke DYRENES STEMME, VINTER 2018

KAMPAGNE på dyrenes sorg, at han løb tør for ord. Tyde­ ligt bevæget måtte han vifte med armene foran hovedet og bare sige ”cut” med hen­ visning til, at han gerne ville have kamera­et til at slukke.

Båndet mellem ko og kalv opstår allerede efter få minutter, og der er solid forskning, der bakker op om, at det er et stort tab for dyrene at skille dem ad. Ikke desto mindre er det, hvad man gør i mælkeindustrien for at kunne sælge så meget mælk som muligt til forbrugerne.

Kalven bliver sat i en isolationsbås og fodres med mælkeerstatning. Hvis det kan betale sig, bliver tyrekalvene opfedet til slagtning, og de resterende aflives med en boltpistol, da man betragter dem som et affaldspro­ dukt. Kviekalvene beholder man på gården, indtil de er store nok til at blive insemineret og føde en kalv selv, så de også kan blive malket. kalvene bliver igen taget fra mor­ en efter få timer, og sådan kører systemet i mælkeproduktionen.

DUSØR

Vis det hele frem, Arla

I avisannoncerne spurgte Anima ind til om Arla, som landets største mejeri, ville åbne stalddøren og lade os videodokument­ere hele produktionen, herunder hvordan ko og kalv adskilles. Arla afviste forslaget, så to dage senere indrykkede Anima nye an­ noncer i de samme dagblade. Denne gang udlovede vi en dusør på 50.000 kr til den landmand, der ville lade os filme på gården.

Imens Anima fik forskellige henvendelser fra landmænd, var landbrugets organisa­ tioner ude at bede landmændene om ikke at lade Anima komme ind. I skrivende stund er der ikke faldet en aftale på plads, men der er stadig henvendelser, vi er ved at be­ handle.

Forud for kampagnen vidste 53% af dan­ skerne ikke, at en ko skal føde en kalv for at give mælk, og kun 34% var klar over, at kalven bliver fjernet få timer efter fødslen.

Animas kampagne har nu været omtalt hos blandt andet DR, TV 2 og Politiken. Det er derfor sandsynligt, at vi har fået mange hundred­ tusinder danskere til at forstå mere af, hvad der foregår i den industrielle mælkeproduktion.

50.000 KR. Danskerne har endnu ikke fået hele historien om, hvordan mælk produceres.

2 ud af 3 ved f.eks. ikke, at man fjerner kalven fra dens mor efter kun 12 timer.

Anima søger derfor en landmand, der vil åbne stalddøren og vise det hele frem.

Kampagnen er kun lige sat i gang, så der vil være mere at berette om i fremtidige numre af Dyrenes Stemme.

DYRENES STEMME, VINTER 2018

7

KAMPAGNE

Mælkeindustrien indefra

Mette ville gerne være landmand, fordi hun ville gøre noget godt for dyr. Efter 2½ år i landbruget kunne hun dog ikke længere se hverken sig selv eller de dyr, hun passede, i øjnene og stoppede sin uddannelse. I dag fortæller hun Anima, hvordan mælkeindustrien ifølge hende ser ud indefra.

8

KAMPAGNE “LANDBRUGET ER IKKE SÅ PÆNT, som man

går og forestiller sig. Jeg troede på glans­ billedet af malkekøer på græs, der gik og havde det godt. Men mælkeindustrien handler om penge og profit.” Sådan lyder Mettes opsummering af, hvorfor hun valgte at forlade landbruget som 25-årig - efter blot 2½ år.

Mette er i dag 27 år. Hun er vokset op i en lille jysk forstad, og som barn kom hun tit på besøg på en lille gård med køer, der gik på græs om sommeren og i stald med dybstrøelse om vinteren. Det var med til at styrke hendes i forvejen store kærlighed til dyr, men det forberedte hende ikke på virke­ligheden i storindustrien.

Dyr vs. profit

Hun startede på landbrugsskolen og var i praktik på to forskellige mælkebedrifter i Østjylland. Som elev var hun med i alle as­ pekter af mælkeproduktionen: Blande fod­ er, malke, tage sig af sygdomme, kælvning og aflivning. Og at sidde bag ved com­

puteren.

For modsat hvad man måske skulle tro, bru­ ges en stor del af landmandens hver­dag bag en skærm. “For at tjekke tal”, som Mette beskriver det. På computeren regi­streres alle oplysninger om dyrene. Hvordan de har det, om de er blevet insemineret, og ikke mindst hvor meget mælk de giver. Og det er her, det bliver rigtigt industrielt. Alt efter hvor meget mælk en ko giver, bliver hun på computeren markeret med en farve: Grøn, gul eller rød.

Samme tid hvert år drives alle “de røde køer”, altså dem, der ikke længere giver profit nok, ind i en separat afdeling og vid­ ere til slagtning. Malkekøer er ca. fem år gamle, når de sendes til slagtning, men kan i naturen blive over 20 år.

For Mette var det et tydeligt tegn på, at der ikke længere er tale om landbrug og landmænd, men om industri og fabriksar­ bejdere, som hun udtrykte det. Profitten sættes over dyrenes ve og vel.

Kalve der stak af

Det mærkede hun særligt i behandlingen af kalve. En ko skal føde en kalv for at give mælk, men for at den ikke drikker den mælk, der skal tjenes penge på, må kalven fjernes fra sin mor efter kun 12 timer.

Under denne praksis har Mette oplevet, at koen løb efter kalven, der blev kørt væk i trillebør, og muh’et og virket frustreret. Det er også ved flere lejligheder sket, at de nyfødte kalve endda gentagne gange er brudt ud af deres bokse og løbet tilbage til deres mor.

Oplevelserne i mælkeindustrien har fået Mette til i dag at spise anderledes: “Under­ vejs i mit ophold i industrien blev det klart for mig, at jeg ikke kunne se køerne og kalvene i øjnene og være med til at be­ handle dem sådan. Så nu er det slut med animalske produkter for mig, og min familie er faktisk også begyndt at eksperimentere med kødfrie dage.”

*METTE ER ET OPDIGTET NAVN, DA HUN HAR ØNSKET AT VÆRE ANONYM. ANIMA ER BEKENDT MED HENDES RIGTIGE IDENTITET SAMT DE BESÆTNINGER, HUN BESKRIVER.

DYRENES STEMME, VINTER 2018

9

DELFINARIER

Lad os flytte Honey I en tom og lukket marinepark i Japan lever delfinen Honey alene og forladt. Det har fået dyreværns­ organisationer rundt om i verden, herunder Anima, til at kræve, at den ensomme delfin flyttes til bedre forhold.

10

AF: JOH VINDING

DELFINARIER DELFINEN HONEY LEVEDE SOM EN FRI og vild delfin med sin familie indtil februar 2005.

Her blev hun fanget under de blod­ige jagter i Taiji, en årlig seks måneders delfinjagt i Ja­ pan, der dræber utallige delfiner.

Et fåtal af delfinerne bliver ikke slagtet, men indfanges i stedet til brug i underholdnings­ shows. Honey var en af dem, og hun blev anbragt i den japanske marinepark Inu­ bosaki Aquarium, som har udgjort hendes hjem lige siden.

Men desværre slutter Honeys elendighed ikke her.

I januar valgte ledelsen nemlig at lukke parken efter et skuffende besøgstal, der skyldes en dalende interesse for delfin­ shows. Tilbage er Honey og parkens 46 pingviner, som er blevet overladt til sig selv og kun fodres af tidligere ansatte, der frivilligt sørger for fodringen. Vores interna­ tionale samarbejdspartnere har i længere tid observeret Honey, og de frygter, at dyrene sulter og fejlernæres. Derfor bør og skal de flyttes hurtigst muligt.

Internationale protester

Delfiner er nogle af de mest sociale havpattedyr i verden og er nysgerrige, livs­ glade og legesyge af natur. Det er derfor hjerteskærende og dybt bekymrende at studere Honeys adfærd i det tomme bas­ sin. Den isolerede tilværelse har nemlig

Det er i denne forfaldende og mennesketomme marinepark, at Honey og 46 pingviner har levet alene siden januar i år.

fået hende til at udvise en unaturlig, stereo­ typ og ekstremt stresset adfærd.

Heldigvis er tusinder blevet opmærk­ somme på den mistrivsel og isolering, som parkens dyr lever under, og det har skabt protester rundt om i verden. Organisation­ er, eksperter og borgere kræver, at dyrene flyttes til et reservat, der i højere grad op­ fylder deres fysiologiske, sociale og men­

tale behov.

Efter at have tilbragt mere end tretten år af sit liv i fangenskab kan Honey desværre ikke længere slippes ud i den vilde natur, da hun let kan få sygdomme og ikke læng­ ere kan fange føde selv. Derfor opfordrer Anima parkens ledelse til at flytte Honey til et sted, hvor hun kan leve sammen med andre delfiner.

SKRIV UNDER Tusindvis af danskere har allerede valgt at bakke op om vores underskriftind­ samling. Sammen kan vi lægge pres på den japan­ ske marinepark for at få flyttet Honey og de 46 pingviner til bedre forhold.

Hvis du vil være med, så skriv under her: ANIMA.DK/HONEY

DYRENES STEMME, VINTER 2018

11

SLAGTEKYLLINGER

Anima fangede Coop I starten af oktober anmeldte Anima virksomheden Coop for vildledende markedsføring af et af deres slagtekyllinge-produkter. Først nægtede Coop, men erkendte siden fejlen efter pres fra forbrugerne og Anima.

AF: LINA LIND CHRISTENSEN

Coops version Animas version

EN HØNE MED STRUTTENDE KAM og fjer­ dragt og et strå i munden. Det var, hvad der mødte bl.a. B.T. og MX’s læsere, da de 1. oktober slog op på en annonce for Coops et-hjertede slagtekyllinger under sloganet “Spis kylling med hjertet”. De et-hjertede kyllinger er en del af Coops dyrevelfærds­ ordning, som lover bedre dyrevelfærd.

Problemet var, at der i annoncen blev vist et forkert dyr. I stedet for den ekstremt hurtigt­ voksende Ross 308-slagtekylling, som er 12

det produkt, forbrugerne reelt køber, viste annoncen en sund æglæggende høne.

Anima reagerede hurtigt på annoncen og anmeldte samme dag Coop til Fødevare­ styrelsen for vildledende markedsføring.

Ny annonce viste sandheden

Anima tillod sig at lave en ny annonce, der rettede op på fejlen og viste forbrugerne det ærlige billede af moderne industrikyl­ linger. I stedet for Coops glansbillede viste

annoncen det rigtige billede af produktet: en Ross 308-slagtekylling med alvorlige velfærdsproblemer.

Der er mange problemer forbundet med opdræt af racen Ross 308, som er den mest almindelige slagtekylling i Danmark. Det mest udbredte problem er væksten. Kyl­ lingerne er udviklet til at vokse så hurtigt, at deres kroppe ikke kan følge med. Det be­ tyder blandt andet, at tre ud af fire dyr ikke kan gå normalt, og i de værste tilfælde er DYRENES STEMME, VINTER 2018

SLAGTEKYLLINGER

i kyllingefup der lammelser og dødsfald blandt dyrene.

“I Anima mener vi, at det er uetisk og vild­ ledende, at Coop kan finde på at vise et and­et dyr - ja faktisk et helt andet produkt i deres annonce. De maler et forkert billede over for forbrugeren og skjuler de enorme velfærdsproblemer - og det vil hverken vi eller forbrugerne finde os i,” fortæller kam­ pagnechef i Anima, Lina Lind Christensen.

Forbrugere udløste shitstorm

Efter Animas afsløring skrev massevis af skuffede kunder til Coop og påpegede fe­ jlen, og også B.T. og Ekstra Bladet tog hist­ orien op. Men Coop fastholdt, at kyllingen i annoncen var en Ross 308.

Ved hjælp af en billedsøgning kunne Anima dog dokumentere, at billedet var et arkiv­ billede af en voksen æglæggerhøne og altså ikke af en slagtekylling. Hønens type blev endvidere fastslået af sektorchef Jør­ gen Nyberg Larsen fra Landbrug & Fødevar­ er. Først derefter erkendte Signe Frese,

CSR-chef hos Coop, at Coop havde brugt et forkert billede i annoncen og erklærede, at det ikke vil blive brugt fremadrettet.

SKANDINAVIEN:

Nej tak til turbokyllinger

Anima er glad for, at Coop erkendte fejlen.

Men det er ikke nok. Coops et-hjerte-niveau er nødt til at stille krav til dyrenes vækst.

“Et-hjerteniveauet sikrer kyllingerne nogle få forbedringer i forhold til den konven­ tionelle produktion. Men hvis dyrene virke­ lig skal mærke et løft i velfærden, skal der sættes en stopper for de hurtigtvoksende industrikyllinger.

Efter vores succesfulde kampagne imod buræg arbejder vi derfor nu for at forbedre velfærden for slagtekyllinger; blandt andet ved at få virksomheder til at indføre men­ ingsfulde forbedringer for dyrene i produk­ tionen”, afslutter Lina Lind Christensen.

Grossistgigant dropper buræg

Efter længere tids dialog med Anima har Skandinaviens førende cateringgros­ sist Euro Cater valgt at udfase buræg inden udgangen af 2025. Beslutningen gælder for hele koncernen, der dækker både Danmark og Sverige. Euro Cater distribuerer dagligt mad til over 40.000 kunder, og den nye politik lukker derfor tusinder af høns ud af burene.

Anima går nu i dialog med den sidste store fødevaregrossist, Hørkram, som endnu ikke har valgt at udfase buræg.

INTERNATIONALT:

Buræg er fortid i stor hotelkæde Nordens største hotelkæde Scandic Hotels har besluttet at stoppe med at bruge buræg i sine fødevareprodukter.

Beslutningen er truffet efter dialog med Anima og er en del af kædens nye bæredygtige og ansvarsbevidste poli­ tik. Fremover vil de 13 millioner æg, som Scandic Hotels hvert år serverer for sine gæster, ikke længere komme fra burhøns.

Anima arbejder nu videre for at få flere hotelkæder i både ind- og udland til at droppe buræg.

DYRENES STEMME, VINTER 2018

13

FAMILIEDYR

Hundehandlere fupper på nettet - Nu skal det stoppes AF: JOH VINDING

Der blev fundet mange lovovertrædelser, da Fødevarestyrelsens rejsehold senest undersøgte den ulovlige handel med hunde i Danmark. Der var dog ingen tvivl om, hvor problemet var størst: på nettet.

Her kan folk hurtigt og anonymt sælge dyr, og det er alt for let at oprette annoncer på nettet og sælge hvalpe, der kommer fra en hvalpefabrik i Danmark eller udlandet.

14

FAMILIEDYR PÅ HVALPEFABRIKKERNE er ejernes eneste formål at avle så mange hunde som muligt, så billigt som muligt. Dyrene lever under kummerlige forhold, og der er ofte slem ind­avl og sygdomme blandt dem.

For hundene ses ikke som levende og følende væsner, men som et middel til at tjene hurtige penge.

NemID er vigtigt

Problemet er åbenlyst, men heldigvis ligger løsningen ligefor. Der skal strammes op på kontrollen på nettet, og de store medier som guloggratis.dk og dba.dk skal gå for­ rest.

Anima har forsøgt at få begge til at indføre obligatorisk krav om, at annoncer med dyr

kun kan oprettes med NemID. Firmaerne har allerede udviklet funktionen, men lige nu er det frivilligt for sælgerne, om de vil benytte sig af den.

Det betyder selvfølgelig, at de lyssky sælgere lader være og dermed forbliver anonyme.

Man skulle tro, at det ville være en let beslutning for hjemmesiderne at aktivere den ekstra beskyttelse af de sårbare dyr, men de har brug for mere overtalelse.

I stedet for at halse efter problemet og sende arbejde videre til dyreværnsorganisa­tioner, burde hjemmesiderne tage ansvaret på sig og gøre alt, hvad de kan, for at forebygge.

Her er NemID foreløbigt det bedste våben, vi har til rådighed.

Det kan ikke passe, at man “ skal kunne handle med levende dyr, ligesom man bestiller en pizza. Det må gerne kræve omtanke og være besværligt. I dag gør myndigheder og organisationer et godt arbejde med at oplyse folk om det store ansvar, det er, at have et dyr i sin familie. Men firmaerne både kan og bør stramme op, og det kan kun gå for langsomt siger Joh Vinding

”

SKRIV UNDER Tusindvis af danskere har allerede valgt at bakke op om vores underskriftind­ samling.

ANIMA.DK/HVALPE

DYRENES STEMME, VINTER 2018

15

FAMILIEDYR

Vi kan gøre det

Derfor har vi startet en kampagne for at vise, hvor mange der ønsker, at firmaerne strammer op. Hver eneste annonce, som vi forhindrer i at blive oprettet, kan stoppe en syg og elendig hvalp fra at blive kørt fra Østeuropa til Danmark for at blive solgt til intetanende mennesker.

Kampagnen arbejder desuden for at stoppe de lidelser, som de voksne hunde - mødrene - udsættes for, når de holdes indespærret hele deres liv og bruges som fødemaskiner for de kyniske bagmænd.

Vi har heldigvis en fantastisk mulighed for at stoppe dette galskab. Sammen kan vi få firmaerne til at handle. Du kan støtte kampagnen ved at skrive under på vores hjemmeside.

Til højre kan du læse Abbys historie. Hun er et af ofrene for hundehandlerne, og ­hende­s historie er desværre ikke enestående.

16

20 minutter. Så længe bruger en gennemsnitlig køber på at under­søge markedet, inden de køber en hundehvalp på internettet, ifølge en undersøgelse af organisationen Vier Pfoten.

SÅDAN FOREGÅR HVALPEHANDLEN 1. Hvalpene opdrættes i fabrikker. Det sker typisk i lande som Tjekkiet, Polen og Lithauen, hvor omkostningerne er lave. De tages fra deres mor så tidligt som overhovedet muligt.

2. Chauffører kører dem derefter til lande, hvor de kan sælges.

Mange af hundene er ikke vaccinerede, og de kan let sprede sygdom over grænser.

3. Enten sælger chaufføren hvalpene direkte fra en bil, eller de har en aftale med en person, som opretter annoncerne på hjemmesider som dba.dk eller guloggratis.dk Tilbage står ofrene. De syge hunde og de personer, der er blevet narret af en smart annonce.

DYRENES STEMME, VINTER 2018

FAMILIEDYR

Abbys historie HUN DUKKEDE OP PÅ GUL OG GRATIS en dag, da Markus søgte efter en fransk bull­ dog. Han og hans kæreste havde længe ønsket sig en hund. Sælgeren forsikrede dem om, at Abby var sund og rask, selvom hun kun kostede 6500 kroner. Og at Abby var et fund til pengene.

Det viste sig at være løgn. Abby var avlet i Polen for profit, og hun var døende. Det fandt Markus ud af, da han fem dage efter

overtagelsen tog hende til dyrlæge, fordi Abby blev mere og mere svag.

ningerne voksede og voksede. Til sidst løb de op i 21.000 kroner.

Det viste sige, at hun havde øremider, øre­ betændelse, øjenbetændelse, lunge­ betændelse, en hudinfektion, blodig diar­ ré, salmonella, to virusinfektioner og tre para­ sitter. Alligevel kunne Markus og hans kæreste ikke nænne at aflive deres nye familiemedlem. De gjorde alt, hvad de kunne, for at redde Abby, mens dyrlægereg­

Heldigvis har Abby det godt i dag, men vej­ en dertil har været fuld af lidelse og frygt for, at Abby skulle miste livet. I dag ville Markus aldrig have købt en hund af en sælger, som ikke er NemID-registreret, og han er sikker på, at det vil gøre en stor forskel, hvis alle sælgere skal registrere sig med NemID.

Abby er kommet sig over sine kvaler. I dag er hun den sødeste hund med den bedste personlighed. Alle mennesker og hunde, hun møder, vil hun gerne tale med. Hun er meget nysgerrig.

DYRENES STEMME, VINTER 2018

17

LANDBRUG

Karen snød døden AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Hun var blot en lille kalv, da Karen blev taget fra sin mor og transporteret til en stald, hvor hun skulle fedes op og slagtes. Men Karen stak af og reddede livet. Nu lever hun det til fulde på et fristed for frelste landbrugsdyr.

18

LANDBRUG SAMMEN MED EN MASSE ANDRE UNGE KALVE, var Karen blevet taget fra sin mor

og skulle nu transporteres til opstaldning.

Her ville hun blive opfedet og slået ihjel, når hun havde taget nok på. Men på mirakuløs vis lykkedes det hende og to af de andre kalve at stikke af under en snestorm for et år siden.

En lille familie

De tre blev hinandens eneste familie, og i en kort tid levede de sammen i friheden.

Ind­til de to andre kalve blev kørt ned og døde. Det efterlod Karen helt alene og bange, og nu havde hun for alvor brug for at blive reddet. Heldigvis blev hun fundet af en ældre kvinde, som ikke nænnede at sende Karen tilbage, da kvinden vidste, at det ville blive den visse død. I stedet f­andt hun frem til Farm Sanctuary, som driver flere fristeder, hvor forhenværende land­ brugsdyr kan leve i overensstemmelse med deres natur i gode omgivelser og med masser af omsorg.

Alt er forandret

Karen er i dag en helt anden kalv, end da hun først kom til fristedet. I starten var hun bange og sky og skulle ikke nyde noget af menneskelig kontakt. Hun holdt sig som re­ gel for sig selv i stilhed, men efter hun har fået en plads i flokken, en masse nye ven­ ner og selvtillid, har hun fået den barndom tilbage, som hun blev berøvet. Dagene tag­ er hinanden, og Karen bruger så meget af dem som muligt udenfor, hvor hun leger på livet løs.

Farvel til frygten

Karen frygter ikke længere mennesker. Fak­ tisk så er hun nu begyndt at komme over for at blive nusset på næsen eller kløet bag ørerne af de frivillige. Karens øjne fortæller dem, hvor langt hun er kommet, og hvor meget hun værdsætter tilværel­sen på frist­ edet. Her er hun i sikkerhed og skal aldrig frygte hverken opfedning eller slagtning.

Sådan som det burde være for alle køer.

Fotos: Farm Sanctuary DYRENES STEMME, VINTER 2018

19

GIV EN GAVE D D E ER LIV R R E D VIL DU GERNE GIVE EN JULEGAVE, DER GØR EN FORSKEL FOR DYR I NØD? DETTE ER EN GAVE MED MENING, DER HJÆLPER DYRENE OG INSPIRERER MODTAGEREN. DER ER FLERE KORT PÅ VORES HJEMMESIDE, SÅ DU OGSÅ KAN VÆLGE AT STØTTE GRISE, HØNS ELLER RÆVE.

FORSØGSDYR

GADEHUND

MÆLKEKALV

SKÅN ET FORSØGSDYR

GIV EN HUND EN NY CHANCE

LAD EN MOR BEHOLDE SIN KALV

DET GÅR PENGENE TIL

DET GÅR PENGENE TIL

DET GÅR PENGENE TIL

Selvom vi bor i en moderne verden, tester flere kosmetikvirksomheder stadig deres produkter på dyr. Det er på trods af, at kosmetiske forsøg i dag er unødvendige, da der findes en række alternative metoder. I Anima arbejder vi for at stoppe brugen af forsøgsdyr.

Vores liste over dyreforsøgsfri virk­ somheder vokser i takt med, at vi får overbevist flere og flere kosmetikvirk­ somheder om at droppe forsøg på dyr.

Verden over er der hjemløse hunde, som har brug for vores hjælp. Med vores samarbejdspartnere har vi mulighed for at redde hunde fra et liv på gaden, give dem dyrlægehjælp og finde nye kærlige familier til dem.

I november lancerede Anima en af sine hidtil største kampagner om den indu­ strielle mælkeproduktion. Her eksi­sterer der nemlig en række dyre­ velfærdsproblemer. For at kunne pro­ ducere mælk skal en ko få en kalv. Men blot 12 timer efter fødsel fjernes kalven fra sin mor. Det er hjerteskærende og skal stoppes.

For 100 kr. støtter du vores arbejde med at hjælpe dyrene og gøre kos­ metiske forsøg til fortid.

100 kr

I mange lande ser vi også en positiv fremgang politisk for hundene, hvor vi gennem dialog med både præsident­ er og politikere får nye beskyttende lovgivninger for gadehunde.

Med denne gave kan vi kæmpe videre for de mange hjemløse hunde og give dem det liv, de fortjener.

150 kr

Med 200 kr. kan du støtte vores arbejde for at sige nej til industriens uacceptable praksis med at adskille mor og kalv.

200 kr

Find disse og flere livsgaver på: anima.dk/livsgaver