Page 1

EKSTRA NUMMER 2 0 11 F

E

B

R

U

A

R

www.blikroer.dk

De lokale forhandlinger 2011 står for døren

Fakta, gode råd og inspiration:

De lokale forhandlinger 2011 VVS-området


Indhold De lokale forhandlinger står for døren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 3 Sådan ligger lønnen – hvor ligger du? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 4 VVS’erne har ikke kunnet følge med inflationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 5 Efterslæb og inflationssikring i 2011 taget afdeling for afdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 6-7 VVS’ernes løn er gået tilbage, - i andre brancher er reallønnen steget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 8 Fakta om virksomhederne i VVS-branchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 9 Der kan skrues på meget andet end lønnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 10 Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 11 Gode råd til de lokale forhandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 12 Inspiration til de lokale forhandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 13 Gode tips til forhandlingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 14 Reallønsstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 15

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Kreds Nord-Midtjylland

Kreds Sjælland-Bornholm

nord-midtjylland@ blikroer.dk

sjælland-bornholm@ blikroer.dk

Aalborg-kontor Kjellerupsgade 22 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

Roskilde-kontor Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

Viborg-kontor Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033

Næstved-kontor Riddergade 16 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

Aarhus-kontor Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210

Bornholm-kontor Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 Kreds København

BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ) Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. Grafik: Susanne Hamilton Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN 0907-7243.

2

Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@ blikroer.dk Kolding-kontor Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550 Odense-kontor Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263

kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422


De lokale forhandlinger 2011 står for døren

Modsat de fleste andre på det private danske arbejdsmarked er VVS’erne i de sidste to år gået tilbage i løn.

Reallønsnedgang i VVS-branchen Inflation 3,6%

Nok har langt de fleste VVS’ere fået deres arbejdsgiver til at give lidt mere i løn, men lønstigningerne i de sidste to år har været meget beskedne. Så beskedne, at de ikke en gang rækker til at dække inflationen. VVS’erne har med andre ord de sidste to år haft en tilbagegang i deres realløn. Det er kendsgerningen, uanset hvor vi kigger hen i landet. På nær et par enkelte steder, men det vender vi tilbage til et andet sted i bladet. Det generelle billede er, at landets VVS’ere i dag ikke kan købe så meget, som de kunne for to år siden. En del af forklaringen er selvfølgelig, at krisen også har ramt VVS-branchen. Omsætningen er faldet, og det kan også ses på bundlinjen i flere firmaer. Men det er dog sådan, at næsten halvdelen af VVS-virksomhederne er gennemgribende sunde. Det fremgår af en brancheanalyse af Deloitte fra september 2010. Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at VVS’ere i firma efter firma i de sidste to år ved de lokale forhandlinger har måttet tage til takke med lønstigninger, der end ikke rakte til at holde trit med prisstigningerne. Det er svært at se, at det resultat virkelig afspejler situationen lokalt, når næsten halvdelen af virksomhederne er gennemgribende sunde. Nu står de lokale forhandlinger i 2011 for døren.

Lønstigning 1,3%

VVS’ernes lønstigning i de sidste to år har ikke kunnet følge med inflationen.

Derfor er det værd at minde om, at lokale forhandlinger er lokale forhandlinger. Det er altså forhandlinger, der ene og alene skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed. Derfor kan der selvfølgelig også være store forskelle på resultatet fra det ene firma til det andet. Selv om de ligger dør om dør. Det er ikke en sådan forskellighed, der fremgår af Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik. For den peger kun en vej. Nedad. Sådan burde det ikke være, når næsten halvdelen af VVS-virksomhederne er gennemgribende sunde. Derfor udsender Blik- og Rørarbejderforbundet dette blad med fakta, gode råd og inspiration til de kommende lokale forhandlinger.

Max Meyer Forbundsformand

3


Sådan ligger lønnen – hvordan ligger du?

Lolland Falster 173,14 •

Bornholm 171,59

Sønderborg 162,44

• 174,90 •Svendborg

163,97 Aabenraa

173,17 Syd/Vest Fyn

168,11

• •

Kalundborg •

Vejle 169,95

183,63 Roskilde

•København 185,50

• 179,97 Hillerød

Horsens 169,88

178,03

Fredericia 173,51

Herning 170,28

174,95 Næstved 180,53 Slagelse 172,53 Køge

169,04 Odense

Kolding • •• Esbjerg 165,88

Helsingør 177,02

175,59 177,36 Silkeborg Aarhus

Holstebro 172,16 Viborg 164,64 • •Skive 171,85

Randers 173,42

165,11 •Nykøbing M Aalborg 171,25

havn 170,93

•Frederiks-• 168,52 Hjørring

Hjørring 168,52

•Frederiks-• havn 170,93

Den gennemsnitlige timeløn for VVS’erne i hele landet lå i 2010 på 177,02 kr. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, der er indsamlet i oktober. På landkortet kan man se, hvad VVS’ernes gennemsnitlige timeløn er i de forskellige afdelinger rundt om i landet.

Aalborg 171,25 Nykøbing M 165,11

•Skive 171,85 • Viborg 164,64

Randers 173,42

Holstebro 172,16

Silkeborg Aarhus 175,59 177,36

• Herning 170,28

• Kalundborg

Vejle 169,95

178,03

Syd/Vest Fyn 173,17

•Svendborg 174,90 •

Aabenraa 163,97

•København 185,50

Roskilde 183,63

Odense 169,04

168,11

Helsingør 177,02

Hillerød 179,97

Horsens 169,88

• Fredericia 173,51• •Esbjerg 165,88 • Kolding

Slagelse 172,53 Køge 180,53 Næstved 174,95

Sønderborg 162,44

4

• Lolland Falster 173,14

Bornholm 171,59


VVS’erne har ikke kunnet følge med inflationen Den gennemsnitlige timeløn på VVS-området steg i 2009 med 0,43 kr. eller 0,2 procent, og året efter steg den med 1,87 kr. eller 1,1 procent, så VVS-svendenes gennemsnitlige timeløn i 2010 på landplan var på 177,02 kr. Dermed er VVS’ernes timeløn i de sidste to år gennemsnitlig steget med 2,30 kr., hvad der svarer til en samlet stigning på 1,3 procent. I den samme to-årige periode har inflationen været på 3,6 procent. VVS’erne har dermed på landsplan haft en tilbagegang i deres realløn på 2,3 procent.

4,02 kr.

2,30 kr.

Nordjylland: Vestjylland: Østjylland: Sydjylland: Fyn: Sjælland Syd Sjælland Nord København

Så meget mere skulle VVS’erne have haft, hvis deres løn skulle være fulgt med inflationen.

Så meget fik VVS’ere i lønstigning i de sidste to år.

1,83 kr. mere i timen 6,47 kr. mere i timen 2,59 kr. mere i timen 6,36 kr. mere i timen 4,04 kr. mere i timen 6,12 kr. mere i timen 6,16 kr. mere i timen 1,63 kr. mere i timen

Hvis lønnen bare skulle være fulgt med inflationen i de to sidste år, skulle den gennemsnitlige timeløn på landsplan sidste år være steget med yderligere 4,02 kr. mere i timen. Lønstigningen i de sidste to år har altså – som du kan se – kun været godt og vel en tredjedel af, hvad den skulle have været, hvis reallønnen ikke skulle være hulet ud. Set på landsplan er den gennemsnitlige timeløn altså blevet udhulet med 4,02 kr. i de sidste to år. Ser vi derimod på den gennemsnitlige timeløn i forskellige områder (kredse) i landet, så er VVS’ernes realløn nogle steder blevet udhulet noget mindre, mens den andre steder er blevet udhulet meget mere. Kun i en kreds i landet har VVS’erne i de to sidste år kunnet følge med inflationen. Det er på Bornholm, hvor fremgangen i reallønnen er på 9 øre. Herunder kan du se, hvor meget mere VVS’ernes gennemsnitlige timeløn i de øvrige kredse skulle have været højere for bare at have fulgt med inflationen i de sidste to år.

Nuværende gennemsnitlige timeløn: Nuværende gennemsnitlige timeløn: Nuværende gennemsnitlige timeløn: Nuværende gennemsnitlige timeløn: Nuværende gennemsnitlige timeløn: Nuværende gennemsnitlige timeløn: Nuværende gennemsnitlige timeløn: Nuværende gennemsnitlige timeløn:

170,62 kr. 169,85 kr. 176,28 kr. 167,19 kr. 170,24 kr. 175,08 kr. 181,38 kr. 185,50 kr.

5


Efterslæb og inflationssikring i 2011 taget afdeling for afdeling Afdeling

Timeløn 2010

Efterslæb ift inflation 2009 og 2010

Inflationssikring* 2011

Frederikshavn Hjørring Aalborg Nykøbing Mors Skive Holstebro Viborg Herning Randers Aarhus Silkeborg Horsens Vejle Fredericia Kolding Esbjerg Aabenraa Sønderborg Odense Syd/Vest Fyn Svendborg Slagelse Køge Næstved Lolland/Falster Helsingør Hillerød Kalundborg Roskilde Bornholm København

170,93 kr. 168,52 kr. 171,25 kr. 165,11 kr. 171,85 kr. 172,16 kr. 164,64 kr. 170,28 kr. 173,42 kr. 177,36 kr. 175,59 kr. 169,88 kr. 169,95 kr. 173,51 kr. 168,11 kr. 165,88 kr. 163,97 kr. 162,44 kr. 169,04 kr. 173,17 kr. 174,90 kr. 172,53 kr. 180,53 kr. 174,95 kr. 173,14 kr. 177,02 kr. 179,97 kr. 178,03 kr. 183,63 kr. 171,59 kr. 185,50 kr.

3,71 kr. 1,48 kr. 1,50 kr. 4,75 kr. 5,48 kr. 11,71 kr. 9,05 kr. 0,99 kr. 0,00 kr. 3,49 kr. 0,68 kr. 11,19 kr. 4,89 kr. 7,70 kr. 7,64 kr. 2,60 kr. 3,39 kr. 14,89 kr. 4,69 kr. 2,89 kr. 1,70 kr. 8,01 kr. 5,76 kr. 7,21 kr. 0,00 kr. 9,35 kr. 7,23 kr. 10,75 kr. 4,36 kr. 0,00 kr. 1,63 kr.

3,42 kr. 3,37 kr. 3,43 kr. 3,30 kr. 3,44 kr. 3,44 kr. 3,29 kr. 3,41 kr. 3,47 kr. 3,55 kr. 3,51 kr. 3,40 kr. 3,40 kr. 3,47 kr. 3,36 kr. 3,32 kr. 3,28 kr. 3,25 kr. 3,38 kr. 3,46 kr. 3,50 kr. 3,45 kr. 3,61 kr. 3,50 kr. 3,46 kr. 3,54 kr. 3,60 kr. 3,56 kr. 3,67 kr. 3,43 kr. 3,71 kr.

Når efterslæbet i omkring en tredjedel af afdelingerne er en del højere end i resten, så skyldes det, at gennemsnitslønnen i disse afdelinger i det ene eller begge år direkte er faldet, så efterslæbet og nedgangen i reallønnen skyldes en kombination af manglende inflationssikring og direkte løntilbagegang. * Inflationen i 2011 forventes at blive på to procent.

6


Efterslæb og inflationssikring i 2011 taget afdeling for afdeling Da det vil føre for vidt at opremse timelønningerne i landets mange hundrede VVS-virksomheder, har vi beregnet de gennemsnitlige timelønninger for VVS’erne i forbundets afdelinger. De fremgår af lønkortet side 4. Når vi ser på lønudviklingen i de sidste to år, har VVS’erne ved lokale forhandlinger ikke formået at følge trit med inflationen. Deres løn er altså blevet udhulet. Kun i tre afdelinger har lønudviklingen de sidste to år kunne følge inflationen. Ja, ikke bare det, der har også været en lille bitte lønfremgang ifølge indberetninger fra medlemmerne til forbundets lønstatistik. I Randers har lønfremgangen været på 83 øre, på Lolland/Falster har lønfremgangen været på 67 øre, og på Bornholm har lønfremgangen været på 9 øre i timen. I alle andre afdelinger er timelønnen blevet udhulet. I de fleste afdelinger er lønnen godt nok gået frem i de sidste to år, men ikke så meget som den skulle for at følge med inflationen, der var 1,3 procent i 2009 og 2,3 procent i 2010, altså 3,6 procent over de to år.

Med et efterslæb på 4,69 kr. pr. time over de sidste to år har VVS’erne i Odense haft 7.500 kr. mindre at købe vare for. Og hvis en 30-årig blikkenslager ikke får indhentet det efterslæb, vil han på den konto have mistet omkring 300.000 kr., når han skal på pension. Det er også i det lys, at man skal vurdere en arbejdsgivers krav om løntilbageholdenhed og nulløsninger. I hvert fald skal man gøre sig klart, at såfremt ens løn ikke stiger med samme procent som inflationen, så får man et efterslæb. Og sådant et efterslæb er ofte svært at få halet ind igen, og det kan på den lange bane koste langt mere end man lige forestiller sig. Selv om det er tidligt på året at vurdere, hvad inflationen bliver i 2011, så har vi fra økonomer fået et såkaldt kvalificeret skøn. Inflationen i år bliver på 2 procent. Vi har afdeling for afdeling opgjort efterslæbet i inflation i kr. og øre over de sidste to år, ligesom vi har ud fra den gennemsnitlige løn beregnet, hvad der skal til for at undgå et nyt efterslæb i forhold til inflationen ved de kommende lokale forhandlinger.

Et eksempel: Den gennemsnitlige timeløn for VVS’erne i Odense afdeling steg ved de lokale forhandlinger i 2009 med 34 øre eller 0,2 procent. I 2010 steg den med 1,05 kr. eller 0,6 procent. Trods mere i lønningsposen har de fynske VVS’ere fået udhulet deres løn. Som det fremgår af lønkortet er den gennemsnitlige timeløn i Odense nu 169,04 kr. Den skulle have været 173,71 kr., hvis den skulle have fulgt med inflationen. VVS’erne i Odense har med andre ord et efterslæb på 4,69 kr.

7


VVS’ernes løn er gået tilbage, - i andre brancher er reallønnen steget Modsat de fleste andre på det private danske arbejdsmarked er VVS’erne i de sidste to år gået tilbage i løn. Nok har langt de fleste VVS’ere fået deres arbejdsgiver til at give lidt mere i løn, men lønstigningerne i de sidste to år har været meget beskedne. Så beskedne, at de ikke en gang rækker til at dække inflationen. VVS’ere over hele landet har derfor haft et fald i deres realløn i de sidste to år på hele 2,3 procent. Til sammenligning har vi fået Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at se på, hvordan lønudviklingen har været i andre brancher i de sidste to år. Lønstigningerne i de andre brancher er beregnet ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings opgørelser. Her viser det sig, at lønningerne på de to store områder på det private arbejdsmarked som industri og service er steget langt mere end inflationen. Medarbejderne på disse to områder har ifølge denne opgørelse haft en pæn fremgang i deres realløn i de sidste to år.

Udvikling i realløn i de sidste to år Privat – hele DA + 1,9%

0

- 2,3% Blik og Rør

8

Kun i de andre fag på bygge- og anlægsområdet har man også haft problemer med at holde reallønnen intakt. Men taget under ét har fagene dog næsten kunnet holde inflationen stangen, hvorimod VVS’ernes timeløn på landsplan ifølge forbundets lønstatistik er gået 2,3 procent tilbage. Ikke alle VVS’ere har dog fået mindre realløn i de sidste to år. Den gennemsnitlige indtjening på akkord er steget en procent mere end inflationen. Dermed ser det ud til, at akkordarbejdet er mere robust i trange tider til at sikre, at reallønnen ikke udhules.


Fakta om virksomhederne i VVS-branchen

Der er endnu ikke nogle samlede regnskabstal for virksomhederne VVS-branchen i 2010. Men næsten hver 10. VVS-virksomhed forventede en stigende omsætning i 2010, mens 45 procent af virksomhederne forventede en uændret omsætning. Omsætningen i VVS-virksomhederne var i 2009 19,7 mia. kr. Det var et fald i forhold til året før, som imidlertid var det bedste nogensinde for VVS-branchen. Trods det generelle i omsætningen i 2009, mærkede over halvdelen af virksomhederne ikke noget fald. De fastholdt deres omsætning fra rekord-året i 2008. Trods faldet i omsætningen i 2009 var året omsætningsmæssigt slet ikke noget dårligt år for VVS-branchen. Faktisk var omsætningen den fjerde højeste nogensinde i branchen. Kun overgået af omsætningen under den ekstreme højkonjunktur i 2006, 2007 og 2008. Det er altså i det lys nedgangen i omsætningen i 2009 skal ses. Og det er også i det lys 2010 skal ses, også selv om omsætningen eventuelt er faldet yderligere og måske ”kun” bliver branchens femte højeste nogensinde. I Blik- og Rørarbejderforbundet har vi bestemt også mærket krisen. Ledigheden på VVS-området er steget, og sidste år var ledigheden på årsplan 10 procent. Det er et meget højt tal, men på den anden side var ikke desto mindre 90 procent af VVS’erne altså i arbejde. På samme måde er det for VVS-virksomhederne. Krisen rammer nogle virksomheder hårdere end andre, men selv under den ekstreme højkonjunktur var der firmaer, der havde svært ved at få det til at løbe rundt.

Denne andel er vokset under krisen, men ifølge en brancheanalyse af Deloitte var næsten halvdelen af VVS-virksomhederne i 2009 gennemgribende sunde. Det er den betegnelse som Deloitte anvender for virksomheder, der har en højere soliditetsgrad på mere end 15 procent og et højere afkast af den investerede kapital på mere end 10 procent. Gennemgribende sunde virksomheder er altså virksomheder, der hverken har problemer med indtjeningen eller størrelsen af egenkapitalen. I Deloittes brancheanalyse fremgår det også, at den gennemsnitlige omsætning pr. medarbejder var på godt en million kroner i VVS-virksomheder i 2009. Omsætning pr. ansat fortæller om branchens effektivitet og evne til produktivitet. Og omsætningen pr. ansat i 2009 var den tredje højeste nogensinde. Nu kan virksomhederne i sagens natur ikke leve af omsætning, men som Deloitte pointerer i sin brancheanalyse, så er der en sammenhæng mellem omsætning pr. ansat og indtjening pr. ansat. Altså jo højere omsætning pr. ansat, desto højere indtjening pr. ansat. Omsætning pr. ansat (t.kr.) Gennemsnit, el 2005

2006

Gennemsnit, vvs 2007

2008

2009

500 600 700 800 900 1.000 1.100 1.200

1.200

1.100 1.000 900 800 700 600 500 2005

2006 Gennemsnit, el

2007

2008

2009

Gennemsnit, vvs

9


Der kan skrues på meget andet end lønnen Når VVS’erne to år i træk – i modsætning til de fleste andre på det private arbejdsmarked – har haft en reallønsnedgang, så synes det at stå i modsætning til nogle af nøgletallene for virksomhederne i VVSbranchen, som vi beskrev på forrige side.

• Fokusering, for dermed at øge kompetencerne inden for udvalgte områder og således forøge effektiviteten og den oplevede værdi hos kunderne og samtidig øge de konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrenterne.

Det virker nærmest som om, at de lokale forhandlinger har været sat ud af kraft i den forstand, at VVS’erne i firma efter firma har måttet tage til takke med lønstigninger, der end ikke rakte til at holde trit med prisstigningerne.

• Projektstyring, således at effektiviteten fastholdes. Ikke-fakturerbare timer er i mange virksomheder indirekte den største faste omkostning samtidig med, at der i mange virksomheder ikke er sat beløb på denne udgiftspost.

Det virker også som om, at arbejdsgiverne udelukkende har valgt lønnen som krisestyring, uanset om virksomhederne havde et mindre tilfredsstillende afkast på mellem 5 til 10 procent, eller om virksomheden hørte til den store gruppe af virksomheder, som var gennemgribende sunde.

• Det er vigtigt, at virksomhederne fakturerer, så snart arbejdet er udført og ikke alene ved hver månedsafslutning, samt at der i virksomheden er etableret velfungerende rykkerprocedure. Herved mindskes pengebindingen, og der kan løbende vurderes, om der er kunder, hvorpå man har en uhensigtsmæssig krediteksponering i form af debitorer og igangværende arbejder.

Under alle omstændigheder er der mange andre ting at skrue på end lønnen. Som Deloitte skriver i sin brancheanalyse kan en installationsvirksomhed erfaringsmæssigt forbedre sin indtjening og værdiskabelse ved bl.a. følgende tiltag: • Opnå indsigt i hvilke aktiviteter i virksomheden, der skaber værdi for kunden, for derved at kunne koncentrere sig om disse og samtidig skære ned på tidsanvendelsen for aktiviteter, der ikke skaber værdi for kunden. • Udnyttelse af alle spidskompetencer i virksomheden, for derved at understøtte en god omsætningsudvikling. Der kan være tale om specifikke markeder, ydelser eller nicheaktiviteter.

10

Lige siden Blik- og Rørarbejderforbundet fik udarbejdet den første brancheanalyse i samarbejde med Tekniq (VVS ’98) har det været en indiskutabel sandhed, at der ikke findes en arbejdsopgave inden for faget, som virksomheder ikke kan tjene rigtig gode penge på. Det er bare ikke alle virksomheder, der kan det. Oftest fordi det ikke er et område, som virksomheden har specialiseret sig i og har medarbejdere, der har spidskompetencer på de arbejdsopgaver.


Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivere Arbejdsgiverne i VVS-virksomhederne kan se lyst på fremtiden, for optimismen bobler i en ny analyse, der sender branchen af sted med stigninger i omsætningen på adskillige milliarder kroner, og dermed mod nye rekorder i branchens omsætning. Det er analysefirmaet CoCoCo (Copenhagen Consulting Company), der har udarbejdet rapporten for VVS-installatørernes organisation, Tekniq. Rapporten hedder ”Installationsbranchens veje til vækst”, og det er en rapport for både EL- og VVSbranchen. Her kigger vi naturligvis kun på VVS-branchen. I analysen vurderes det, at omsætningen i VVS-branchen i 2015 vil være steget fra 19,7 mia. kr. i 2009 til 25 mia. kr. i 2015. Og dermed bliver de hidtidige største omsætningstal fra den hede højkonjunktur i de foregående år slået med adskillige milliarder. I rapporten opereres der med to markedsområder for VVS-virksomhederne. Den ene er det man kalder for de almindelige, grundlæggende installationsopgaver. Den anden branchens specialer. Man regner i rapporten ikke med, at omsætningen vil stige for de almindelige VVSopgaver. Her vil omsætningen i 2015 være 9,6 mia. kroner ligesom den var i 2009. Det er specialerne i branchen og her især energieffektivering, der driver omsætningen frem. Arbejdet med energieffektivisering forventes at vokse til det dobbelte i de kommende år. Mens omsætningen på det område sidste år var 2,6 mia. kr., så regner man med, at den er steget til 5,5 mia. kr. i 2015. Det svarer til en årlig vækst på 10-15 procent.

I rapporten kan man bl.a. andet læse følgende om dette store vækstområde: Forventningen er, at energieffektivisering vil fortsætte med at vokse kraftigt i de kommende år, mens væksten vil aftage på den lange bane. Modsat vil vedvarende energi være et område med moderat vækst i de kommende år, mens den fjerne fremtid byder på massive investeringer både på lokalt og nationalt niveau. I arbejdsopgaver med vedvarende energi blev der i 2009 omsat for 0,8 mia. kr., og det forventes at stige til 1,1 mia. kr. i 2015. Til de øvrige specialer regnes sprinkling, ventilation/indeklima, blik og en helt ny kategori, nemlig spildevand. Her var omsætningen fordelt på de enkelte specialer i 2009 henholdsvis 2,0 mia. kr. på sprinkling, 1,6 mia. kr. på blik, 0,5 mia. kr. på spildevand og 2,6 mia. kr. på ventilation/indeklima. Her i denne gruppe specialer er det ventilation/indeklima, der primært står for den kommende vækst. Markedet forventes at stige med 10 procent om året i de kommende år, og omsætningen vil dermed være oppe på 4,6 mia. kroner i 2015. Altså næsten en fordobling. Der er altså dømt lysegrøn udsigt for VVSbranchen. Men som det også slås fast i rapporten, så vil vækstens størrelse afhænge af, i hvilken grad installatørerne er i stand til proaktivt at præge udviklingen og tilpasse egen virksomhed gennem kundeorientering og bevidste til- og fravalg.

11


Gode råd til de lokale forhandlinger

God forberedelse er afgørende. For at få det bedste resultat ud af din og kollegernes lokalforhandlinger, er det nødvendigt med en grundig forberedelse. Inden I sætter Jer til forhandlingsbordet skal I have afklaret: • Hvad I vil have i løn, og hvilke andre emner I også ønsker at forhandle om • Hvordan I prioriterer de forskellige krav og ønsker • Hvad I som minimum vil acceptere bliver resultatet af lokalforhandlingerne Det tager tid at forberede en god lokalforhandling. Begynd derfor i god tid med at indsamle materiale og forberede argumenter. Det kan være tal fra Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, de gode resultater som du og kollegerne har lavet i det forløbne år, få afdækket lønniveauet i lokalområdet og oplysninger om virksomhedens økonomi m.v. Lønforhandlinger foregår hver dag Din og kollegernes løn bliver ikke fastlagt den dag, I forhandler løn. Den bliver fastlagt på baggrund af, hvordan I løser Jeres arbejdsopgaver i hverdagen. Derfor er det rigtig vigtigt, at du og kollegerne løbende

gør mester opmærksom på Jeres resultater. Det kan være opgaver, som kun er blevet løst gennem en ekstraordinær indsats eller ved at videregive positive tilbagemeldinger fra kunder m.m. Skriv de gode argumenter ned Mange af de gode argumenter til forbedring af lønnen og andre ting, som løbende bliver brugt, kan være glemt, når lokalforhandlingerne starter. Derfor kan det være en rigtig god idé at skrive dem ned, så I har en hel liste af argumenter klar, når forhandlingerne går i gang. Vær ambitiøs Du og kollegerne skal ikke regne med, at I lander på det resultat, som I spiller ud med. Det kan derfor være en fordel at stille ambitiøse lønkrav, så der er noget at forhandle om. Brug både tallene fra forbundets lønstatistik, lønnen fra andre virksomheder i lokalområdet og virksomhedens økonomi til at blive skarpere på jeres forhandlingsudspil. Desuden er blandt andet erfaring, uddannelse, kompetencer, arbejdsopgaver, ansvar, arbejdspladsens beliggenhed og størrelse blandt de faktorer, som kan være med til at afgøre lønnens størrelse.

De lokale forhandlinger drejer sig ikke kun om løn Nogle arbejdsgivere i VVS-branchen har måske fortsat den opfattelse, at de årlige lokale forhandlinger kun kan dreje sig om løn. Det er forkert. For nogle år siden fik Blik- og Rørarbejderforbundet Arbejdsretten til at tage stilling til rækkevidden af de lokale forhandlinger. Og dommen var klar: Alt kan forhandles.

12


Inspiration til de lokale forhandlinger

Det er som sagt ikke kun løn, der kan forhandles ved de lokale forhandlinger. Vi har set på lokale aftaler og plukket eksempler, som måske kan bruges til inspiration i de forestående forhandlinger. Der udbetales barns 1. sygedag med gældende timeløn. VVS-firma i Hvidovre Lærlinge skal have skurpenge og zonepenge på lige fod med svendene. VVS-firma i Århus 3% ekstra på pension, SH-betaling og feriepenge. VVS-firma i Esbjerg Der udbetales fuld løn under sygdom i op til 9 uger for medarbejdere med min. 1 års anciennitet. VVS-firma i Aalborg Lærlingeløn - Der udbetales et bonustillæg pr. time på 15 kr. for samtlige produktive timer. VVS-firma i Valby Servicesvende får tillæg på 32 kr. pr. time i akkordafsavn. VVS-firma i Roskilde Deltagelse i kurser, som firmaet får refusion for, udbetales med kr. 200 pr. time. VVS-firma i Brøndby Senior-ordning – fra 60 år kan svendene vælge 30 timers arbejde om ugen. VVS-firma i Århus Kompensation ved multimedieskat på kr. 1,69 pr. time. VVS-firma i Rødovre Overarbejde betales altid med højeste sats. VVS-firma i Holstebro 2000 kr. til lærlinge til hjælp til kørekort. VVS-firma i Hedehusene Efter endt læretid tilbydes lærlinge min. 3 måneders arbejde. VVS-firma i Brøndby

Kort ridset op kan de lokale forhandlinger altså udover løn f.eks. også dreje sig om: • Ekstra procenter til pension • Højere SH-procent • Højere ferieprocent • Ekstra betaling for transport af værktøj i egen bil • Mulighed for mere efteruddannelse end 2 uger • Højere betaling ved deltagelse på efteruddannelse • Fastholdelse af lærling efter læretid • Tilskud til tandlægebesøg • ”Skurpenge” til lærlinge • En aftale om at stræbe efter, at alle er organiserede • Zonepenge til lærlinge • Personligt tillæg til lærlinge forhandlet ved hjælp af tillidsmand • Medarbejderlister til tillidsrepræsentant (TR) og arbejdsmiljørepræsentant (AR) • Tid til velkomst for TR og AR i forhold til nye medarbejdere • Tid til sikkerhedsinstruktion af AR til nye lærlinge • Betalt medlemskab af sygesikringen Danmark • Seniorordning med betalte fridage • Forhøjelse af betalingen for overarbejde • Forhøjelse af service-tillægget • Fritids-ulykkesforsikring til alle • Vinterdæk på alle biler om vinteren • Forsikring af bilen på turen hjem/arbejde og omvendt • Alt overarbejde skal afspadseres • Fuld løn ved barns sygdom • Fast tillæg for kørsel i servicebil • Fast tillæg for at virksomheden kan ringe uden for arbejdstiden • Frugtordning • Tilskud til firmaklubbens fodboldhold eller lignende • Ubrugte kursusuger til efteruddannnelse samles i pulje

13


Gode tips til forhandlingerne

Forud for de lokale lønforhandlinger kan det være en god idé at informere mester om, hvad du og dine kollegers forventninger er til lokalforhandlingerne. Det har den fordel at:

• Blive på din egen bane. Lad være med at sige ”Du synes jo også, at det er vigtigt at…” Det kan være rigtigt, men det kan blive opfattet meget negativt, at du fortæller mester, hvad han skal mene.

• Det er relationsopbyggende • Det opfordrer mester til også at informere om, hvordan han forholder sig til lokalforhandlingerne • Det øger dine og kollegernes muligheder for en god forhandling, hvor begge parter er ordentligt forberedt

• Undgå trusler! Trusler skaber distance og fremmer ikke muligheden for en god løsning. • Eksempel: ”Vi arbejder mindre, hvis ikke vi for opfyldt vores krav” eller ”Vi siger alle sammen op, hvis vi ikke får en højere løn". Risikoen er her, at mester siger: "Det er jeg da ked af, men held og lykke" eller bare bliver sur over din reaktion, hvorefter det bliver endnu sværere at blive enige om en aftale.

Når I har sat Jer til at forhandle er det en god idé at: • Stille mange spørgsmål som afdækker modpartens ønsker i forhandlingen. På den måde sikrer du og kollegerne, at alle ønskelige elementer bliver inddraget i forhandlingerne. Det øger muligheden for en god aftale. • Eksempel: I kan ikke nå til enighed om en lønfremgang. I spørger derfor mester, hvad der skal til for at få mere i løn. Hvis ikke I stiller spørgsmål til mesters overvejelser og begrundelser, er det svært at se de åbninger, der kan være. Spørg og lyt. • Brug få argumenter. Din modpart vil altid angribe de svage argumenter. Brug hellere få gode argumenter frem for mange argumenter. • Eksempel: I synes, at I skal have mere i løn og fremfører tre argumenter. I har klaret en større opgave hurtigere end tidsfristen, I er altid villige til at arbejde ved akutte opgaver, I sørger for at servicebilerne altid er rene. Alle tre ting kan være rigtige, men hvad tror du din mester vil anfægte?

14

• Skriv resultatet ned, få det underskrevet og sendt det ind til kredsen, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvad I har aftalt. • Gå ud af forhandlingen på en positiv måde. Hvis du ikke har fået alt hvad du kom efter, så sig noget i retning af: ”Tak for denne gang – det var ikke helt hvad jeg havde forventet, men jeg ser frem til næste gang vi skal mødes”.

Brug for sparring? Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker sparring før de lokale forhandlinger. Måske vil det også være muligt at få firmaets regnskab kigget igennem.


Reallønsstigning

Hvis du i år ikke blot skal holde trit med inflationen (se side 6), men også reelt stige og have en fremgang i din realløn, skal du sørge for, at lønstigningen ligger over de 2 procent, som priserne forventes at stige med. En reallønssikring svarer med en løn på 177 kr. til 3,54 mere i løn i timen. De timelønnede VVS’ere har i de sidste 10 år på landsplan i snit haft en reallønsfremgang på 1,1 procent om året. Hvis du vil holde dette snit, så svarer det med en løn på 177 kr. en stigning på 1,95 kr. mere i timen.

Reallønnen steg selv i de sorteste år VVS’erne har indtil de sidste par år altid kunnet sikre sig mere i realløn ved de lokale forhandlinger uanset, hvor høj ledigheden i faget var. I nyere tid har landets VVS’ere aldrig oplevet noget værre end i 1992 og 1993. Her lå ledigheden i VVS-faget mellem 16 og 18 procent i gennemsnit hele året, og hvor ledigheden i enkelte uger flere gange var oppe over 25 procent. Trods denne trussel hængende over hovedet lykkedes det svendene at få arbejdsgiverne til at betale mere i løn. Ikke bare sådan at de holdt inflationen fra døren, men sådan at de alle tre år også fik en fremgang i deres realløn. Således steg VVS’ernes realløn i 1992 med 1,0 procent og i 1993 med 0,6 procent.

15


Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Post Danmark Magasinpost - MMP Id.nr. 42331

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 www.blikroer.dk • forbundet@blikroer.dk 16

Blik og Rør Ekstranummer - Februar 2011  

Fagbladet Blik & Rør er Blik- og Rørarbejdeforbundets medlemsblad. Bladets primære målgruppe er forbundets medlemmer, som er langt den størs...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you