BLIK&RØR
en indboforsikring, inden din cykel cykler hjem med en anden
OKT. 2 0 23
Som medlem af Blik og Rør får du et særligt godt tilbud hos Alka. Du får vores indboforsikring til kun 125 kr. om måneden*.
Forsikringen har vundet Bedst i test og dækker hele hytten.
Besøg alka.dk eller ring 70 12 14 16 inden skaden sker.
INDHOLD
MED LORRAINE PÅ JOB PÅ ÆRØ:
”DER ER NOGET SÆRLIGT VED AT ARBEJDE PÅ EN LILLE Ø”
UNGDOMMENS ÅRSMØDE: SAMMENHOLD, STOLTHED OG STORT ENGAGEMENT
FAGBLADET BLIK&RØR • NR. 3 • JUNI 2025
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Kiki Jano Nielsen
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Noah Thilemann
REDAKTION
Maja Skov Vang (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Andreas Petersson (DJ)
Caroline Juul Jensen (DJ)
Simon Pihl Sørensen
FAGBLADENES UDVIKLING:
NOSTALGI: Læs om de sjoveste og mest begivenhedsrige historier i fagbladet gennem 133 år 10
PÅ BESØG PÅ BØRSEN: MØD SJAKKET, DER GENOPBYGGER BØRSEN, OG SE DE FANTASTISKE BILLEDER
TIPS OG TRICKS:
Sådan udnytter du, at kommunikationen bliver digital 16
VVS-MESSE:
og masser af nye medlemmer 34
MÅ MESTER OVERVÅGE DINE MAILS?
Forbundets jurist forklarer, hvor langt arbejdsgiverne må gå 38
FEJERNE I DEN GAMLE BY: Publikum troede, skorstensfejerne var en del af kulissen 40
TO MINISTRE PÅ BESØG:
Deltog i debat om udenlandsk arbejdskraft og pensionsalder 42
ANNONCESALG
Maja Skov Vang msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT
Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol
Senest kontrollerede oplag: 10.800
ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør
Fagbladet Blik & Rør udkommer 3 gange i år. Redaktionen lukkede dette fagblad den 10. juni 2025. Fagbladet er det sidste fysiske fagblad, der udkommer.
DET SIDSTE TRYKTE FAGBLAD
Du sidder lige nu med det sidste trykte fagblad.
Men ikke det sidste fagblad. Vi fortsætter digitalt. Du vil fremover få fagbladet som et nyhedsbrev, som kommer direkte i din mail.
Det er i dag blevet alt for omkostningstungt, både for klimaet og økonomisk, at sende og trykke fagbladet. Og vi vil hellere bruge midlerne på medlemmerne end på trykkeri og omdeling. Vi ved også, at langt de fleste af jer læser nyheder digitalt. Det kan du læse meget mere om på de kommende sider.
Men selvfølgelig er det vemodigt, at vi ikke længere trykker fagbladet. I det her nummer kan du se tilbage på de mange år med vores trykte fagblad.
Der har været mange gode historier om vores kollegaer gennem tiden.
Og jeg kan forsikre jer, at det vil der også være i fremtiden – nu digitalt. Der vil være endnu flere nyheder og historier. Og de vil være endnu mere aktuelle end i dag, fordi der ikke er en så lang produktionstid, som der er med det trykte blad.
Det er også vigtigt at huske, at teknologien i dag gør det muligt for os at kommunikere på mange platforme hver dag. Det gør vi allerede. Så husk vores Facebook. Husk vores Instagram. Husk vores hjemmeside. Husk vores LinkedIn. Her kommunikerer vi også til jer. Og vi kommer til at kommunikere endnu mere. Jeres kredse og afdelinger er også aktive her.
Så der bliver ikke mindre kommunikation, fordi det trykte fagblad ikke længere kommer ud i postkassen.
Der kommer flere artikler om jer. Om fagene. Om social dumping. Ja, om alt det, I gerne vil læse.
Det vigtigste er nemlig, at indholdet lever op til jeres forventninger. At I gider læse artiklerne.
Derfor vil jeg også opfordre jer til at skrive til os, hvis I har ideer og forslag til emner, vi skal tage op.
For uanset om fagbladet trykkes eller artiklerne kan læses digitalt, så er der en ting, der ikke ændrer sig: Det er jeres fagblad!
FOTO
Jonas Krøner
FREMTIDEN ER DIGITAL
– DERFOR BLIVER VI DET OGSÅ
Vi lukker ned for papiret, men åbner for endnu mere digital journalistik. Det er her, vi vil være – for det er her, I er.
Selvom det fysiske fagblad lukker, er vi her stadig. Faktisk er vi her mere end nogensinde før.
Lukningen af fagbladet frigør nemlig ressourcer, som vi nu kan bruge på at lave endnu bedre og endnu mere indhold. Vi har fået nye muligheder for at fordybe os i de temaer, der betyder mest for jer som medlemmer – og for at formidle vores viden på de måder, der passer bedst til jeres hverdag.
For det er tydeligt: I har forandret jer. I har taget de digitale muligheder til jer –I læser og færdes digitalt, og derfor skal vi selvfølgelig følge med.
Vi skal være der, hvor I er, og levere vores indhold på de platforme, I bruger. Det betyder, at vi nu tager skridtet fuldt ud og bliver digitale.
Vi har gjort, hvad vi kunne for at gøre det ordentligt. Vi har gennemført en række undersøgelser og frem for alt,
har vi spurgt jer, inden vi gjorde noget. Samtidig har vi lavet en række ændringer løbende for at se, om I tog godt imod det.
Vi glæder os til at fortsætte med at levere indhold, der både inspirerer og informerer – nu i nye formater.
Her på siderne præsenterer vi mange af årsagerne til, at vi bliver digitale.
ÆNDREDE MEDIEVANER
OG PRISSTIGNINGER
ÆNDREDE MEDIEVANER
De sidste 30 år har medievanerne ændret sig drastisk. Digitale nyheder er i dag den foretrukne kanal i alle aldersgrupper med undtagelse af de unge under 24 år, hvor lidt flere foretrækker sociale medier.
Kilde: Danskernes brug af Nyhedsmedier 2024
FÅ LÆSER PAPIR
På kort tid er danskernes forbrug af printmedier styrtdykket. Den aldersgruppe, der læser mest print, er dem, der er 65+ år. Her har 28 % læst noget på print den seneste uge. Alle andre grupper ligger under 20 % - for dem under 44 år gælder det, at 7 % har læst noget på print den seneste uge.
Kilde: Danskernes brug af Nyhedsmedier 2024
POSTEN FORSVINDER
Engang var det en helt central del af vores liv. Men i dag hører det nærmest til sjældenhederne at modtage et brev. Mængden af brevpost er faldet med 85 % siden 1999. Det betyder, at det er blevet stadig dyrere at sende fagblade ud. Alene fra 2024 til 2025 steg prisen ca. 30 %.
Kilde: Samvirke og Journalisten
PAPIRPRISERNE STIGER
De seneste fem år er papirpriserne steget markant. Fra 2019-2024 steg de ca. 40 %. Det seneste år er de steget yderligere 50 %, drevet af usikre forsyningslinjer på grund af krig i Ukraine og usikkerhed om toldsatser.
Kilde: Grakom
MAGASINER EFTERLADER ET STORT KLIMAFTRYK
Papir, der fremstilles af træ, kræver vand og energi, og hvis træet ikke kommer fra bæredygtigt skovbrug, vil det medvirke til skovrydningen. Trykprocessen gør brug af farver, opløsningsmidler og kemikalier. Distributionen foregår via biltransport. Derudover bliver langt de fleste magasiner smidt ud, efter de er læst og skal forbrændes. Alt i alt efterlader hele processen fra tryk til affald et stort klimaaftryk
HVEM ER BLIK OG RØRS MEDLEMMER?
BLIK OG RØRS MEDLEMMER
KAN LIDE AT GØRE TINGENE SELV
Generelt er Blik og Rørs medlemmer individorienterede. Det vil sige, at man synes, det er vigtigt at ordne det, man selv kan. Det betyder også, man er optaget af sin økonomi, og man er mere til handling end snak. 60 % af medlemmerne har denne profil. Til sammenligning er det 43 % af danskerne mellem 18-64 år, der er individorienteret.
UDBREDT DIGITAL ADFÆRD
71 % af medlemmerne foretrækker at læse nyheder online, og over 90 % kan nemt scanne en QR-kode, søge relevant information på nettet og orientere sig i nyhedsbreve.
Kilde: Spørgeskema blandt medlemmer
GLADE FOR DET TABLOIDE
Yngre medlemmer foretrækker i højere grad ekstrabladet.dk og bold.dk. Modne medlemmer bruger ekstrabladet.dk og guloggratis.dk mere end gennemsnittet.
Kilde: Index Danmark og Sindri Consult
SOME
Yngre ansatte i byggebranchen bruger sociale medier som Snapchat og Instagram i højere grad end gennemsnittet af danskere 18-64 år. Men Facebook er stadig den mest brugte sociale platform på tværs af aldersgrupper.
Kilde: Index Danmark og Sindri Consult
STREAMING HITTER
De yngre ansatte i byggebranchen streamer mere musik, film og tv end andre danskere mellem 18-64 år. Deres top 5-streamingtjenester er:
1. Netflix (67 %)
2. Disney+ (58 %)
3. Spotify (53 %)
4. YouTube (52 %)
5. ViaPlay (48 %)
Kilde: Index Danmark og Sindri Consult
HVAD VIL BLIK OG RØRS
MEDLEMMER HAVE AF KOMMUNIKATION?
DET, I HUSKER, AT I HAR LÆST
70,1 %: Historier om andre medlemmer
51,6 %: Historier om et problem, der kan ramme mig
43,4 %; Historier med tips og tricks til job, uddannelse, mere i løn osv.
Kilde: Spørgeskema blandt medlemmer
KORT, KONKRET OG BRUGBART
Medlemmer af Blik og Rør ønsker - på tværs af emner - konkrete, brugbare og overskuelige nyheder. Og korte artikler med lister, bokse eller lignende er et hit. Indhold skal generelt være:
▶ Nemme og hurtige at navigere i
▶ Man skal umiddelbart kunne se en fordel i at læse med
▶ Konkrete og indeholde lavpraktisk info, som kan bruges i hverdagen
Kilde: Interview med medlemmer
HVORDAN ER DET GÅET?
DEN FORETRUKNE NYHEDSKILDE
Siden vi relancerede nyhedsbrevet i slutningen af 2024, er det blevet medlemmernes foretrukne kanal, der driver meget trafik. Da vi testede det fra december til marts, tredoblede vi næsten forbruget af nyhedsbrevet.
Kilde: Sindri.Media
DE 10 MEST POPULÆRE
ARTIKLER, VI HAR UDGIVET I ÅR
1. OK25: Se de nye satser og vilkår
2. Ny overenskomstaftale på VVS-området i hus
3. Må arbejdsgiver overvåge din GPS?
4. Må arbejdsgiver teste for rusmidler på arbejdet?
5. OK25: Sådan stemmer du
6. Må mester læse dine mails og sms’er?
7. 156.000 kr. ekstra på pensionskontoen
8. Flertal i hovedbestyrelse anbefaler et JA til VVS-overenskomsten
9. Det kan betale sig at få tjekket lønsedlen: Medlem havde 200.000 til gode
10. Ny overenskomst indgået for landets skorstensfejere
Kilde: Sindri.Media
HISTORIKER: FAGBLADENE HOLDT SAMMEN PÅ FAGENE
Ifølge Henning Grelle har fagbladene udviklet sig fra at være rene beretninger til at handle mere om arbejdsmiljø.
Ifølge arbejderhistoriens grand old man Henning Grelle, der i mange år var leder af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, kan fagbladenes betydning ikke undervurderes.
- De var det, der holdt fagene sammen. Det var her, man i fagbevægelsens barndom meddelte sig til medlemmerne. Og de var i begyndelsen rene meddelelsesblade med referatet af bestyrelsesmøder og oplysninger om møder. Men de havde også en anden funktion, som ikke skal undervurderes. I den store grå masse i industrialismens barndom kunne man sætte fokus på de mange fag og stoltheden, siger Henning Grelle.
Først senere kom de store beretninger fra arbejdspladserne og om politiske emner. Og efter 2. verdenskrig blev bladene til noget nær det, vi kender i dag med reportager og artikler om udviklingen ude på arbejdspladserne.
Man gik fra at være rene meddelelsesblade til at være blade, som hvilede mere på ”rigtig” journalistik med interviews og reportager. Men fagbladene var også meget politiske.
MERE POLITIK
OG FLERE REPORTAGER
- Fra 50’erne og frem var der også meget politik i bladene. Og det er klart, at en lang række fagforbund stod tæt på Socialdemokratiet, og det kunne læses i bladene, siger Henning Grelle.
Fagbevægelsens blade var typisk månedsblade. Men eksempelvis SiDs (Specialarbejderforbundet i Danmark red.) blad udkom i en årrække hver uge.
Fra 1970’erne og frem kom de store reportager om for eksempel arbejdsmiljø, asbest og selvfølgelig ønsker og krav til overenskomsterne. Reportager som også var med til at sætte politiske
dagsordener og skabe forandringer, som dækningen her i vores fagblad af asbest på arbejdspladsen.
Nu er det slut med det trykte fagblad her i Blik og Rør. Men det er ikke slut med fagbladet, og ifølge Henning Grelle er det vigtigt at holde fast i fagbladet.
- Det er helt naturligt, det bliver digitalt nu. Men det er stadig vigtigt – og måske vigtigere end nogensinde - at holde fast i den direkte kommunikation til medlemmerne. Meget af den informa tion man får på nettet, kommer alle mulige steder fra. Men det er her, du ved, at indholdet er fra din fagforening, fra dine kollegaer, og det handler om dig og dit fag. Og de kommer fra en afsender, der repræsenterer dig og ingen andre, siger Henning Grelle.
TEKST
Simon Pihl Sørensen
Det er tydeligt, at fagbladene har udviklet sig fra at være rene beretninger til at blive mere politiske og til i dag at handle mere om medlemmerne.
NOSTALGI
ÅR: SEPTEMBERFORLIG, STORKONFLIKT OG STOLTHED
TEKST
Maja Skov Vang
Caroline Juul Jensen
Jonathan Roed Kirkedal
Simon Pihl Sørensen
KILDE:
Arbejdermuseet og Blik- og Rørarbejderforbundets eget arkiv.
I anledning af, det er Fagbladet Blik & Rørs allersidste magasin, du sidder med i hånden, har vi været i arkiverne. Vi har fundet de største, mest skelsættende og sjoveste artikler gennem 128 år.
1897:
DAGSPRESSEN ER IKKE VORES STED
For 128 år siden, da forbundets allerførste fagblad udkom, gik man ikke så højt op i, at forsiden skulle være illustrativ, men mere i at den skulle være informativ.
- Som medlemmerne bekendt gennem beretning for Kongressen, blev paa denne vedtaget, at udgive et Medlemsblad en Gang om Maaneden, for derigennem at give vore Medlemmer en bedre Lejlighed til at følge med Forbundets Virksomhed. Vi indsaa, at Dagspressen ikke var det Sted, hvor vi kunde gøre os forstaaelige for hverandre. Vi var ikke i Stand til at give vore Medlemmer en udførlig Redegørelse om Strejker eller om Kolleger, der i sådanne Tilfælde modarbejdede os, uden vi fik Domstolene på Nakken. Sådan lød de allerførste ord på forsiden.
Samme år blev der afholdt julefest for medlemmernes børn: I en artikel kan man læse, at de fik en kop kakao, brød, en gave ved lodtrækning og en pose godter. Festen startede klokken 7:30 om morgenen den 25. december og sluttede klokken 12. Den var så populær, at folk var blevet afvist ved døren. Så derfor opfordrede forbundet til, at man huskede at købe billetter i god tid.
1897: BARE ROLIG
I nummer to fagblad blev der manet til ro. Her kunne man læse, at der i dagbladene havde stået, at en ”nystiftet arbejds giverorganisation” havde truet med at lockoute alle arbejdere. Men det, mente forbundet ikke, man skulle gå i panik over.
- Det, at smide alle Arbejdere ud, er så farligt et Eksperiment, at d’Hrr vistnok betænker sig 2 Gange, før de sætter Lockouten i Gang…Vi tror alligevel, at det blot bliver ved Trusler, saa den, der dør af skræk, han bliver at begrave i Rendestenen.
Bemærk artiklen er skrevet to år inden Septemberforliget, som netop blev indgået efter omfattende strejker og lockout.
1919: OPFØR JER PÆNT
I 1919 var der strejker for at opnå en 8 timers arbejdsuge. Men det var ikke det, der fyldte mest i fagbladene i perioden. Til gengæld var der mange direkte oplysninger til medlemmerne, eksempelvis denne: - Intet medlem af Blikkenslager-forbundet maa søge Arbejde hos Einer Sørensen, Hadsten, da han har afskediget sine Folk uden tilgodehavende Løn. Og der var også en opfordring til at opføre sig pænt: - Da enkelte af vore Medlemmer bruger en mindre pæn Maade at optræde paa overfor vore Udbetalere. Gøres herved Opmærksom på, at saafremt der indløber Klager igen, vil Understøttelsen blive Dem frataget.
1942: ET AF DE SORTESTE ÅR
Sørgmodigheden skinner igennem i de fagblade, der udgives under 2. verdenskrig: Under overskriften ”Et Mørklægningsår svandt” fra 4. januar 1942, står der: - Saa gik 1941, et af de Sorteste Aar i vort Lands Historie, men målt på den Alen, der skriver det Store Verdensopgør, vel Alligevel over Forventning taaleligt. Senere beskrives ledigheden, der på det tidspunkt når op på 20 procent af medlemmerne. Det bliver ikke betragtet som ”unormalt” for tiden.
Senere i 1942 brugte man forsiden på at minde medlemmerne om, at de skulle huske at binde torvet ordentligt fast ved tagarbejde med orden: ”Sløseri er livsfarligt”.
1945: STUDENT OG
BLIKKENSLAGER
Da krigen sluttede, var der også plads i bladet til de positive historier. Eksempelvis blev det bemærket, at blikkenslagerfaget var repræsenteret blandt årets studenter. Begivenheden var så stor, at der var et billede af den dygtige Bjarne Naabye, der havde bestået studentereksamen samtidig med, at han havde passet sit arbejde.
Dengang gjorde fagbladet også meget ud at minde medlemmerne om, at man ikke måtte arbejde sammen med uorganiserede. Der blev derfor opfordret løbende til, at man spurgte sine kollegaer, om man måtte se deres medlemsbog. Og den havde man pligt til at fremvise.
1963: MEDLEM OPLEVEDE BRANDEN PÅ
CHRISTIANSBORG OG SEPTEMBERFORLIGET
I fagbladet i 1963 fortæller den 89-årige Chr. Andersen om sit lange liv som blikkenslager. Som barn stod han og så branden på Christiansborg d. 3. oktober 1884. Det er den anden større brand, Christiansborg igennem historien har undergået. Allerede i 1988 gik Chr. Andersen i lære, og derfor var han også selv med til storkonflikten i 1899, der førte til Septemberforliget, som fastlagde mange af de principper, vi i dag kender som den danske model.
1969: DE DÅRLIGT STILLEDE
Socialforskningsinstituttet lavede i 1969 en undersøgelse om blandt andet ”slumbeboerne”, der bor på Vesterbro og Nørrebro. Undersøgelsen skulle bruges til forslaget om en ny saneringslov. I fagbladet skrives om, hvordan undersøgelsen afkræfter mange af de myter, der er om ”slumbeboerne”. Det er myter som, at de kompenserer for den dårlige boligkvalitet ved at holde bil, sommerhus samt hyppigere ferierejser, og at de skulle have et helt særligt sammenhold.
1973:
STORKONFLIKTEN FIK KONTINGENT TIL AT STIGE
I 1973 krævede lønmodtagerne, at den 44 timers arbejdsuge blev nedsat. Det førte til både strejke og lockout, som berørte 260.000 lønmodtagere. Konflikten omfattede ca. 61 pct. af forbundets medlemmer, og det fik hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet til at sætte kontingentet op. I fagbladet skriver formand Arnold Johansen: - Dette har naturligvis ikke ligefrem vakt begejstring, hos vore medlemmer, for at sige det mildt. Forbundet har da også modtaget såvel protester, som kritik i den anledning, sagde han. Og derefter redegjorde han for det økonomiske bagtæppe, beslutningen blev truffet ud fra.
1975: KØBENHAVNSAFDELINGEN I NYT HUS
1987: STOLT FORBUND SENDER HANS JENSEN TIL LO
Forbundets formand Hans Jensen prydede hele forsiden i Fagbladets november-nummer i 1987. Han var nemlig lige blevet valgt til LO’s næstformand. Hans blev hovedorganisationens formand 9 år senere. I sin sidste leder skrev Hans Jensen om fagbevægelsens udfordringer sådan her: - Vigtigt er det, at vi ikke skal tabe terræn, at vi i alle lag af fagbevægelsen bevarer vores engagement, at vi trods skæve Schlüter-smil ikke lader os besnære.
I 1975 flyttede københavnerafdelingen ind på Lygten i København, hvor Kreds København i dag har kontor lidt endnu. I en artikel bliver indretningen af husets og dets funktioner detaljeret beskrevet: - Byggefagenes hus, Lygten, er udformet med henblik på at dække de funktioner, som i dag stilles til en fagforenings medlemsaktivitet. Denne kan i korte træk opdeles i: kontingent og understøttelsesvirksomhed, - faglig kontoraktivitet, og mødevirksomhed (samt uddannelse) med medlemmerne.
NOSTALGI
1998: STORKONFLIKT, INDGREB OG HARME
Den 6. maj 1998 greb regeringen ind i det, der i fagbladet blev beskrevet som en eksemplarisk konflikt, som først lige var begyndt at kunne mærkes. Regeringens indgreb faldt ikke i god jord hos medlemmerne, og fagbladet i maj-juni nummeret, kunne berette, at der var langt vej til den ekstra ferieuge, som blev konfliktens hovedemne.
1992: ØL VAR OGSÅ GODT I 1992
Sommeren 1992 var magisk. Danmark blev europamestre. Og stemningen holdt ved hele den varme sommer. Et blikkenslagersjak var i august meget tilfredse med at arbejde i Tuborg Nord. - Det er bare det bedste kvalitets-byggeri, som vi nogle sinde har være med til, siger svendene foran den store, ikoniske Tuborg Flaske i Tuborg Havn. Skål!
2000: DEN 6. FERIEUGE SKRIVES IND I OVERENSKOMSTERNE
Ferieloven blev ikke ændret efter storkonflikten. Til gengæld blev den 6. ferieuge, i form af 5 feriefridage skrevet ind i overenskomsterne. Det faldt i god jord hos medlemmerne: - Som familiefar kan jeg virkeligt godt bruge noget ekstra ferie, sagde den dengang 27-årige blikkenslager Frank Andersen.
2005: H.C. ANDERSEN-PARADE MED SKORSTENSFEJERE
For 20 år siden hoppede næsten hver tredje af landets skorstensfejere i arbejdstøjet for at deltage i H.C. Andersen-paraden i København. For hvad er hyrdinden uden skorstensfejeren? Optoget – som illustrerede mange af den store danske digters eventyr – gik gennem byen, og selveste daværende kronprinsesse Mary deltog i festlighederne. Togrejsen til hovedstaden blev betalt, og endda med 500 kroner i lommepenge.
2023:
AFSKAFFELSE AF STORE BEDEDAG
Christiansborgs Slotsplads og gaderne omkring var den 5. februar 2023 fyldt op med demonstranter, der ville markere deres utilfredshed med, at regeringen havde afskaffet store bededag som helligdag. Det blev anslået, at der var omkring 50.000 mennesker. Blik- og Rørarbejderforbundet var naturligvis også mødt talstærkt op. Forbundet omdøbte året efter store bededag til store medlemsdag.
2012: MEDLEM BLEV OL-GULDVINDER
Tilbage i 2012 blev et medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet olympisk guldvinder i roning. Der er tale om Rasmus Quist, der sammen med sin makker, sørgede for medaljer af den fineste karakter ved legene i London. Blot to uger efter OL-afslutningen var Rasmus Quist tilbage på arbejdet som VVS’er. Vi er spændte på, om der i fremtiden kommer flere OL-medaljevindere fra
TEKST
SÅDAN UDNYTTER DU, AT KOMMUNIKATIONEN BLIVER DIGITAL
Jonathan Roed Kirkedal TIPS
Fagbladet, du sidder med i hænderne, er den sidste fysiske udgave. Og selvom mere og mere af kommunikationen foregår digitalt, og at fagbladet ikke længere lander fysisk ude i din postkasse, så kommer udviklingen også med fordele.
1MERE
AKTUELLE NYHEDER
Fremover bliver nyhedsbrevet den primære kommunikationskanal, når det kommer til nyheder om og fra dit fag. Nyhedsbrevet kommer cirka hver 14. dag, hvilket betyder, at de nyheder, du får, bliver langt mere aktuelle. Er du ikke allerede tilmeldt nyhedsbrevet, så kan du gøre det ved at skanne QR-koden her:
Du kan samtidig løbende holde dig orienteret om forbundets aktiviteter på både Facebook, Instagram, LinkedIn og Bluesky.
MERE TID OG FLERE RESSOURCER
TIL AT LAVE NYHEDER OM BRANCHEN
Når man laver et fagblad, så går der rigtig meget tid med at få det sat op af grafikere, der er korrekturrunder, udsendelseslister med adresser og meget mere. Det er samtidig også blevet dyrere i porto, som årene er skredet frem. At fagbladet nu bliver digitalt betyder, at der nu kommer mere tid og flere ressourcer til rent faktisk at skrive nyheder om branchen. 2
DU KAN FÅ NYHEDERNE
LÆST OP, HVIS DU FORETRÆKKER AT LYTTE TIL DEM
Bruger du en del af dagen i servicebilen, når du kører fra kunde til kunde? Eller har det at læse altid været lidt en hæmsko? Så er der godt nyt. For nu hvor nyhederne kommer digitalt, så er det langt lettere at bruge mange af de værktøjer, der læser teksterne op for dig. På borger.dk har de lavet en guide til, hvordan du får tekster læst op på din mobil eller din computer.
DU KAN LETTERE
DELE EN NYHED MED DIN KOLLEGA
Med digitaliseringen af fagbladet bliver det langt lettere at dele en nyhed, du synes, din kollega skal læse. I behøver ikke længere at være i det samme rum og have et fysisk fagblad ved hånden. Det kræver bare, at du sender linket videre, og så får du også delt artiklen, mens du har den frisk i erindringen.
DU KAN ALTID SØGE DIG
FREM TIL DEN ARTIKEL, DU LEDER EFTER
Når fagbladet fremadrettet bliver digitalt, så kommer alle artiklerne til at ligge på hjemmesiden. Det gør det nemmere at finde lige præcis den artikel, du leder efter. Modsat tidligere kan du nu bedre bruge søgefunktionen på hjemmesiden eller google dig frem til den historie, du har brug for at genlæse. 5
TEKST
Maja Skov Vang
FOTO
Jonas Krøner
Arbejdet fortsætter i vanlig stil på Børsen, selvom sjakket har været vidne til, at deres imponerende arbejde forsvandt op i røg.
Det er ikke til at mærke på det ti mand store blikkenslagersjak, at deres arbejde for lidt over et år siden bogstaveligt talt gik op i røg.
Jargonen er god, arbejdet er fortsat i vanlig stil, og stoltheden er heller ikke til at tage fejl af. Et par stykker fra sjakket viser forbundsformand Henrik W. Petersen og fagbladet rundt på Børsen, eller det, der er tilbage af ”Den gamle dame”, som de kalder ”hende”.
Alligevel kan man godt mærke en lille snert af vemod, når man går sjakket på klingen:
- Det er bedrøveligt. Vi har brugt sindssygt mange timer på ”Den gamle dame”. Det er lidt demotiverende. Jeg tror sgu, jeg gik lidt psykisk ned, lige efter branden, siger Ole Thorn, som fagbladet også talte med i forbindelse med en reportage fra Børsen inden branden. Han er en af dem, der var med som en af de første på renoveringen og nåede derfor at bruge tæt på to år på taget, inden den over 400 år gamle bygning gik op i flammer.
Det samme gjorde hans makker og gode kollega Henrik Anderson.
- Det er klart, man bliver tættere med nogen af kollegaerne, når man har været det igennem, vi har. Vi har talt meget om branden. Og vi må jo høre på mange af de samme jokes fra folk, som ”er I stoppet med at ryge på taget?” og den slags. Selvom vi selvfølgelig aldrig har gjort det. Og vi får også stor opmærksomhed fra folk, når vi fortæller, hvor vi arbejder.
KREATIVE LØSNINGER
Sikkerheden er også blevet skærpet. Der bliver eksempelvis lagt gips på gulvet under kvistene, når blikkenslagerne skal gløde, og håndværkernes brandkurser er blevet opdateret. Men selvom nogle opgaver er blevet mere omstændige, så er der også fordele ved at være på samme projekt for anden gang:
- Vi har fundet på flere kreative løsninger, fortæller Henrik Anderson, der blandt andet viser et stativ, som de bruger til at rulle kobberbanerne op ad taget.
Tidligere skulle hele stativet vendes over tagryggen. Nu har Henrik fikset det sådan, at motoren blot kan svinge fra tagside til tagside, mens stativet står samme sted. Derudover har han selv skåret en skabelon, han bruger når kobberet på kvistene skal laves.
- Vi fik jo pludselig tid til at være kreative, da vi fik en ufrivillig pause på renoveringen. Jeg fået meget ros fra kollegaerne, selv af prinsesserne, siger han og henviser til de kollegaer, der laver de små nørklede kobberdetaljer eller ”sukkertøjet”, som Henrik Anderson kalder det.
REN KUNST
Selvom det er anden gang, at fagbladets udsendte befinder sig på toppen af Børsen, så er synet af det nylagte, skinnende kobbertag (stadig) så imponerende, at hårene rejser sig. Formandens reaktion siger også en del:
Der er blevet fundet gamle genstande som disse øl og aviser fra 2. verdenskrig under renovering. Sjakket planlægger selv at lægge en ”flaskepost” til fremtidens håndværkere.
- Det er sgu imponerende at se. Det er ren kunst. Det varmer et gammelt blikkenslagerhjerte at se det håndværk. Og det er ikke kun synet af selve taget og det ulastelige håndværk, der er bemærkelsesværdig. Det er det også at se, hvordan blikkenslagerne arbejder. På små trin står de med kroppen hvilende mod taget. Møjsommeligt falser de det ene stykker firkantede kobber sammen efter det andet.
Hvert slag giver rystelser i hele overkroppen. Der er ikke noget at sige til, at et par af de ældre drenge fra sjakket døjer med smerter.
Ole Thorn på 56 år har ødelagt sine knæ på renovering. Og Henrik Anderson på
59 år har smerter i hænderne, skuldre og nakke.
- Jeg tager noget smertestillende, der hedder Gabapentin morgen og aften. Og så laver jeg nogle øvelser.
Det er dog ikke alle fra seniorholdet, der mærker til de mange års fysisk arbejde.
Formanden Claus Michaelsen nærmer sig de 69 år og har været uddannet siden 1973. Han kører stadig på fuld kraft uden pensionsplaner i sigte.
- Det eneste, jeg mærker, er lidt smerter i mine knæ. Måske er jeg heldig, eller også er det bare ikke gået op for mig, at jeg er nedslidt endnu, griner han.
De andre i sjakket mener naturligvis, at det handler om, at han ikke har knoklet lige så hårdt som dem.
SPIL IKKE SUPERMAND
Med i sjakket er også et par unge gutter, der trækker gennemsnitsalderen ned: Marius Hansen på 22 år, der er lærling og Jeppe Kragh på 27 år, der er svend.
Synes I, de gamle klynker?
-Ja, de klynker, griner Jeppe, inden han bliver mere alvorlig.
- Men de er gode til at minde os om, at vi skal lade være med at spille supermand, man kan jo ende som de gamle idioter.
En del af det ti mand store blikkenslagersjak.
Fra venstre er det: Jeppe Kragh, Ole Thorn, Claus Michaelsen, Henrik Anderson og Marius Hansen.
Det er nærmest kunst det håndværk, som blikkenslagerne udfører.
Derefter falder snakken på, hvad den ældre generation har været udsat for modsat den yngre. De yngre må forstå, at der var en gang, hvor sikkerhedssko, knæpudder og høreværn stort set ikke eksisterede og boremaskinen ikke havde en kobling.
- Når den satte i gang, så røg du sgu med rundt, griner de.
I dag er ”arbejdsmiljø”-tiden en anden, og sikkerhedsskoene er ikke længere tunge og usmidige. De unge bruger værnemidler uden at skænke det en tanke, og kroppen protesterer ikke.
- Jeg mærker ikke noget til nedslidning. Og det skulle jeg helst heller ikke endnu,
Hvert stykke kobber bliver sirligt falset sammen med håndkraft. Der er ikke noget at sige til, at kroppene værker hos de erfarne blikkenslagere.
Forbundsformanden fik en snak med sjakket i værkstedet, inden der blev vist rundt på Børsens tag.
siger Jeppe og henviser til sine 27 somre. Faktisk tænker han ikke engang på det.
- Jeg har jo kun været i gang i 10 år. I den modne del af sjakket er der mere fokus på, hvor længe de kan holde på arbejdsmarkedet.
- Der er jo en logik i, at samfundet ikke har råd til at sende en masse på pension, fordi der så vil mangle folk på arbejdsmarkedet. Men det, var der nogen, der skulle have tænkt over noget før. Jeg synes, Henrik (forbundsformanden, red.) har fat i noget, når han siger, at man burde fastfryse Arne-pension ved 64 år, så dem med de hårdeste job, har mulighed
for at trække sig tilbage i den alder.
Henrik Anderson henviser til, at det er meningen, at retten til tidlig pension (Arne-pensionen) stiger i takt med, at pensionsalderen stiger. Og det er netop det, som forbundsformanden ikke ønsker, den skal.
Er det noget, du overvejer nu?
- Nej ikke endnu, nu har jeg jo fået en ny ung makker, siger han og peger over på Jeppe.
UNGDOMSFORMAND:
TEKST Andreas Petersson
FOTO
Noah Thilemann
”BLIK OG RØR UNGDOM ER I SUPERLIGAEN”
I weekenden den 9.-11. maj samledes lærlinge og unge faglærte til årsmøde i Blik og Rør Ungdom. Her satte medlemmerne – de delegerede fra de fire kredse – retningen for det faglige og politiske ungdomsarbejde i det næste års tid.
Blik og Rør Ungdom-fanen var på plads til årsmødet, så der var ingen tvivl om, hvem der havde indtaget salen hos AOF Sydfyn i Svendborg.
Traditionen tro blev årsmødet afholdt i Svendborg. Den første aften bød på delegationsmøder i kredsene, hvor der blev valgt tre landsudvalgsmedlemmer fra hver kreds. Senere på aftenen var der indendørsfodbold i Midtbyhallen, hvor det ene af de to hold fra Kreds Nord-Midtjylland trak sig sejrrigt ud af fodboldturneringen.
På trods af en fodboldturnering, der først sluttede lidt over midnat, sad medlemmerne disciplineret klar i salen lørdag kl. 10. Her kunne formand Nicolai Krølbøll byde velkommen og aflægge beretning på vegne af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom.
STORT ENGAGEMENT
- Jer, der var med på årsmødet sidste
ÅRSMØDE
år, kan måske huske, at jeg i min beretning talte ind i en fodboldanalogi. Jeg sagde, at Blik og Rør Ungdom er i Superligaen, men at vi ikke bare skulle nøjes med at bevare vores position. Vi skulle udbygge den – lægge på og tage de næste skridt, sagde Nicolai Krølbøll i indledningen af sin beretning og fortsatte:
- Vores organisation står et stærkt sted. Folk ved, hvem vi er – og hvis ikke... så sørger vi for, at de ved det. Jeg synes, vi er en fast del af mesterskab-slutspillet. Men man er aldrig bedre end sin sidste kamp. Det betyder, at selvom vi var gode i sidste kamp, så har vi ikke automatisk vundet den næste. Den læresætning er en rettesnor for vores tilgang til ungdomsarbejdet.
På trods af et lavere deltagerantal end årsmødet sidste år, kunne det ingenlunde mærkes på engagement i salen. Rekordmange delegerede udfyldte en "Jeg ønsker ordet"-seddel og indtegnede sig under debatten af beretningen.
Der var især stor ros til Blik og Rør Ungdoms kursusweekender, hvor medlemmerne bl.a. har kunnet deltage på kurser i lønforhandling og forhandlingsteknik, talertræning og debattørkursus samt politiske kurser om f.eks. retfærdig pension og uddannelsespolitik.
ROS FRA FORBUNDSFORMANDEN Traditionen tro gæstede forbundsformand Henrik W. Petersen også ungdommens årsmøde for at give en hilsen. Han havde også en fodboldreference med i sin tale.
Det obligatoriske fællesbillede. Der var både solskinsvejr, god stemning og højt humør.
- På Blik- og Rørarbejderforbundets kongres tilbage i 2018 blev jeg valgt som forbundsformand. Jeg sagde allerede dengang, at vi skulle have et aktivt ungdomsarbejde i vores forbund. Men som et gammelt ordsprog siger, så blev Rom ikke bygget på én dag. Og tro mig... Jeg ved om nogen, at ting kan tage tid og kræve tålmodighed. For som nogle af jer ved, holder jeg med de røde fra Merseyside, nemlig Liverpool FC. Og der skulle altså gå 30 år fra 1990, før The Reds vandt det engelske mesterskab.
HISTORISK HØJ STEMMEPROCENT FOR LÆRLINGE
I sin hilsen til årsmødet kom forbundsformand Henrik W. Petersen også ind på Blik og Rør Ungdoms engagement og indsats i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
På årsmødet i 2024 blev der vedtaget en handlingsplan med en meget ambitiøs målsætning: 70 procent af lærlingemedlemmerne skulle stemme om deres nye overenskomstaftale.
Kreds Nord-Midtjylland
Glenn Nikolajsen
Signe Demant
Rasmus Holm
Kreds Sydjylland-Fyn
Nicolai Krølbøll (formand),
Lucas Yndgaard
Christian Brandborg
Kreds Sjælland-Bornholm
Andreas Krogsbøll (kasserer)
Malde Novak
Christian Buhl Hansen
Kreds København
Thobias Elleholt (næstformand), Lasse Vejen
Sebastian Morgner
Ungdomsformand Nicolai Krølbøll sagde i sin tale, at ”Blik og Rør Ungdom er i Superligaen”.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde vi – inde i forbundet – vores tvivl om, hvorvidt I kunne nå jeres mål om en stemmeprocent på 70 procent. Men I tog skeen i den anden hånd og modbeviste os alle. Måske endda også jer selv. I nåede ikke bare jeres mål. I overgik det også og skrev historie. Med en historisk høj stemmeprocent for lærlinge på 76,5 procent. Det kan I sgu godt tillade jer at være stolte af, sagde forbundsformand Henrik W. Petersen.
DET NYE LANDSUDVALG
KORT NYT
TIDLIGERE FORBUNDSFORMAND ER GÅET BORT
Tidligere forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet Per Viggo Frederiksen, der også var næstformand, afdelingsformand og hovedkasserer, er afgået ved døden.
Det var en trist forbundsformand Henrik W. Petersen, der fik beskeden.
- Han var hovedkasserer, da jeg kom i lære, så jeg har kendt ham hele mit arbejdsliv. Jeg ved, at til det sidste, bankede hans hjerte for Blik-og Rørarbejderforbundet. Tak tillidsmand. Ære være dit minde, siger forbundsformanden.
Per Viggo Frederiksen var 48 år, da han blev valgt som forbundsformand den 16. september 1995. Han blev valgt til en ekstraordinær kongres, da den foregående formand døde af kræft. Per Viggo Frederiksen var formand indtil 2002. Før det var han næstformand.
1.
MAJ MED RØDE FANER, TALER OG EN OPSANG TIL SOCIALDEMOKRATIET
Som sædvanligt blev Arbejdernes internationale kampdag markeret af Blik- og Rørarbejderforbundets fire kredse med morgenmad, taler og flagmarch. Forbundsformand Henrik W. Petersen holdt tale i Fælledparken og hos Socialdemokratiet i Rødovre. Her var der ros til det gamle parti, men formanden måtte også minde om, at der er en ting fagbevægelsen ikke glemmer foreløbigt.
- I fagbevægelsen har vi ikke været blege for at kritisere partiet, når det drejede for meget til højre i hverdagens realpolitiske forhandlinger. Og nogle gange har kompromiserne også været lige lovlig dyre for lønmodtagerne. Jeg tænker for eksempel, I kommer til at høre for det næste år på denne dag, hvor store bededag jo falder på 1. maj. Med et smil på læben vil jeg allerede nu ønske god kampdag i 2026, lød det fra forbundsformanden i Rødovre.
HYLD DIN TILLIDSREPRÆSENTANT ELLER
ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
Er din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant verdens bedste og fortjener at blive hyldet? Så indstil ham eller hende til en pris.
For femte år i træk hylder A4 Medier tillidsvalgte og ildsjæle på de danske arbejdspladser - dem, der hver dag står i front for kollegerne, styrker fællesskabet og får hverdagen til at fungere.
I år er Blik- og Rørarbejderforbundet præmiesponsor på én ud af seks priser, nemlig “Årets Initiativ”. Den gives til en gruppe, der har taget ansvar og stået i front, da noget skulle ændres.
Skan QR-koden her og indstil din kollega:
TAG MED BLIK OG RØR UNGDOM
TIL ANKERSMINDE FESTIVAL
Ankersminde Festival er en årlig sommerlejr for fagligt og politisk aktive unge (til og med 35 år), som Blik og Rør Ungdom er medarrangør af sammen med en række andre ungdomsorganisationer i arbejderbevægelsen.
Festivalen afholdes fra den 23.-27. juli og er gratis for medlemmer af Blik og Rør Ungdom.
TILMELD DIG, OG LÆS MERE VED AT SKANNE QR-KODEN HER:
SPAR MANGE PENGE VED AT SAMLE DINE PENSIONER
De fleste skifter job i løbet af arbejdslivet, og mange skifter også branche. Det betyder, at du med stor sandsynlighed kan have pensionsopsparing fordelt på flere forskellige pensionsselskaber
Er du en af dem, så kan der være kontante fordele ved at samle dem der, hvor du aktuelt får indbetalt din pension. Du betaler nemlig omkostninger til administration for hver pensionsopsparing, du har. Det er nemt at tjekke på pensionsinfo.dk, om du har flere pensionsopsparinger.
Det er derfor også en god ide at få rådgivning i dit pensionsselskab, inden du samler din pension. Ring til PensionDanmark på tlf. 7012 1330 eller Industriens Pension på 7033 7070.
LÆRLINGE HÆDRET MED MEDALJER
TEKST: Andreas Petersson
FOTO:
Håndværkerforeningen
København
Der var faglig stolthed til den helt store sølvmedalje ved den traditionsrige medaljeuddeling på Københavns Rådhus, som arrangeres af Håndværkerforeningen København.
Den årlige medaljeuddeling er en markering af det gode håndværk inden for forskellige håndværksfag. Ligesom det er en hyldest af nyudlærte svende, der har udmærket sig ved svendeprøven. Med medaljen fulgte der lykønskninger med fra kong Frederik. Der blev givet sølvmedaljer til VVS-energispecialisterne Jonas Ramsø Lyndgaard, Mattias Outzen, Marwan Kaddouri, Nicklas Thomsen og Jonas Torp Christensen, ventilationstekniker Martin Høgsdorf-Rasmussen samt VVS-energispecialist Osman Caglar, der fik overrakt Den Massmannske Medalje.
Jonas Ramsø Lyndgaard
Nicklas Thomsen Osman Cagler
Jonas Torp Christensen
Mattias Outzen
Marwan Kaddouri
Martin Høgsdorf-Rasmussen
NY BRANCHEVEJLEDNING OM SKORSTENSFEJERARBEJDE SKAL FOREBYGGE ARBEJDSSKADER
Arbejdsmiljøudvalget for skorstensfejerområdet har udarbejdet en ny branchevejledning om skorstensfejerarbejde. Vejledningen har fokus på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i branchen med henblik på at forebygge arbejdsskader og reducere arbejdsmiljøbelastninger og arbejdsulykker.
I branchevejledningen er der tilføjet nye afsnit om:
• Unge
• Gravide og ammende
• Asbest i ventilationskanaler
• Psykisk arbejdsmiljø
Martin Holm Meyer, der er landsformand for Skorstensfejerkredsen og medlem af Arbejdsmiljøudvalget, er meget tilfreds med den nye vejledning:
- Vi er blandt andet blevet mere skarpe på, hvad der kan kræves ved arbejde på loftsrum under asbesttage og hele området for ventilationsrens er nu også dækket ind. Med de nye emner, der er tilføjet, har vi for skorstensfejerområdet nu en branchevejledning om arbejdsmiljø, der er lige så godt dækkende som alle andre brancher.
Skan koden, og læs branchevejledningen her: OM
Skorstensfejerområdet har sit eget Arbejdsmiljøudvalg, der består af to repræsentanter udpeget af Blik- og Rørarbejderforbundet og to repræsentanter udpeget af Skorstensfejerlauget. Arbejdsmiljøudvalgets opgave er at medvirke til at nedbringe antallet af arbejdsskader, arbejdsbetinget lidelser og sygedage. I 2024 har Arbejdsmiljøudvalget blandt andet udarbejdet den nye branchevejledning for skorstensfejerarbejde.
NU FÅR DU
Sådan ser det nye nyhedsbrev ud, der efter sommerferien udkommer cirka hver 14. dag.
FAGBLADET DIGITALT
MÅ OVERVÅGEARBEJDSGIVER DIN GPS?
ALLE
SIMPELT LØNTJEK AFSLØRER
OFTE FEJL: MEDLEM HAVDE
200.000 KR. TIL GODE
NYE TAL: TJENER DU DET SAMME SOM DIN KOLLEGA?
MED PÅ JOB
52 ÅR OG NYUDLÆRT: LORRAINE FLYTTEDE TIL ÆRØ OG SKIFTEDE SPOR
TEKST: Andreas Petersson
FOTO: Noah Thilemann
Fra by til land. Fra akademiker til faglært. Lorraine skiftede spor i en sen alder. Og så er hun én af få kvinder i branchen.
Det er en onsdag morgen i slutningen af maj, da Fagbladet Blik & Rør møder Lorraine Hayles på Ærø. Nærmere bestemt på værkstedet hos Stokkeby Smedeforretning i Ærøskøbing, hvor der blot bor lidt over 900 indbyggere.
Ærø er selvsagt omgivet af vand, og Lorraine er på mange måder svømmet mod strømmen. Hun gik den faglærte vej i en sen alder. Valgte en teknisk erhvervsuddannelse og blev voksenlærling. Og hun valgte samtidig et fag og en
branche, hvor det ikke ligefrem vrimler med kvindelige kollegaer. Det vender vi alt sammen tilbage til.
EN KANDIDATGRAD OG TO SVENDEBREVE
Sidste år fik Lorraine sit svendebrev som VVS-energispecialist. Men hun valgte – i samråd med sin mester, der også synes, det var en god idé – at forlænge uddannelsen med et år, så hun også kunne tage specialet som blikkenslager. For få måneder siden – i foråret 2025 – blev hun så udlært som
blikkenslager. Og hun er den første på Syddansk Erhvervsskole i Odense, der har gennemført den nye blikkenslager-svendeprøve med naturskifer. Og som prikken over i’et fik hun også medalje for sit svendestykke.
Lorraines arbejdsliv startede dog et helt andet sted. Hun gik i gymnasiet og fik en studentereksamen i 1990. Senere gik turen videre til universitetet, hvor hun blev uddannet som magister (cand. mag.) i 2001. Eller ”uddannet til prekariatet”, som hun selv siger.
– Jeg er lige den generation, som har oplevet at blive færdig med en universitetsuddannelse og dernæst møde et arbejdsliv, hvor det er projektansættelse efter projektansættelse.
Det prekære arbejdsmarked, som Lorraine beskriver, er en tendens – eller fænomen om man vil – på arbejdsmarkedet, der er præget af løse og usikre ansættelsesformer (f.eks. i form af projektansættelser). Det betyder også, at Lorraine ad flere omgange har oplevet at være arbejdsløs – dog ikke i særligt lang tid ad gangen.
FRA ARBEJDSLØS OG ARBEJDSMAND TIL VOKSENLÆRLING
Senere i livet flyttede Lorraine til Ærø med sine børn. Her havde hun ”en længere periode, hvor jeg tog de jobs, jeg kunne få”, hvilket bl.a. indebar lidt butiksarbejde og hjemmeplejen – men også en periode som ledig. Og det var netop i den periode, hun fik den idé, at hun skulle prøve kræfter med at være ”arbejdsmand”. Hun havde lagt mærke til, at der var mange små håndværkerfirmaer på øen, og at de indimellem manglede arbejdskraft. Og hun fandt samtidig ud af, at hun som ledig havde ret til virksomhedspraktik.
– Jeg kørte min bil op på hovedvejen og startede med det første firma, jeg mødte. Og så tog jeg simpelthen turen ned ad vejen. Så jeg startede med det første firma og spurgte, om de muligvis kunne være interesserede i at få en lærling, og om jeg kunne komme i virksomhedspraktik, så vi kunne se hinanden an, fortæller Lorraine.
Hun kom i virksomhedspraktik som tømrer, men fandt ud af at ”tømrerarbejdet var lidt for kedeligt for mig”.
– Det var ret ensformigt, synes jeg.
Tre uger senere kom hun i virksomhedspraktik som VVS’er, som hun hurtigt fandt ”mega spændende” pga. variationen i arbejdsopgaverne.
ÆSTETIKKEN, HISTORIEN OG KULTUREN
Det VVS-firma, hvor Lorraine var i virksomhedspraktik, ville gerne tage hende ind som voksenlærling. Hun gik derfor i voksenlære som VVS-energispecialist.
I sin læretid fik hun dog – bl.a. efter ønske fra sin mester – også lov til prøve kræfter med blikkenslagerfaget. Og jo mere hun snuste til det, des federe var det. Hun har svært ved at vælge, om hun bedst kan lide VVS- eller blikkenslagerarbejde, for det er fedt på hver sin måde.
– Men som blikkenslager har man også en tradition, man fører videre. Her på Ærø har vi rigtig mange historiske huse, som skal udføres med de gamle materialer og på den gammeldags måde. Vi laver mange flere ting fra bunden, end man gør mange andre steder, fordi vi har de historiske huse. Jeg kan godt lide at være en del af den der blanding af æstetikken, historien og kulturen.
KVINDE I ET ”MANDEFAG”
Det er ingen hemmelighed, at det ikke ligefrem vrimler med kvindelige VVS’ere og blikkenslagere. Men som læserne af
– På en lille ø som Ærø er det jo sådan, at man kender hinanden. Jeg kommer tit ud til folk, jeg som sådan ikke lige kender – men så kender de mig eller min kæreste eller mine børn. Så på den måde er der måske en mere personlig forpligtelse over for kunderne. For jeg møder dem jo i Netto i morgen. Så arbejdet skal gøres ordentligt.
Lorraine fik svendebrev som VVS-energispecialist, men forlængede sin uddannelse og læretid med et år, så hun også kunne få svendebrev som blikkenslager.
– Der er nogle grundvilkår, der er anderledes. Vi har en færgeforbindelse til og fra øen, så vi kan ikke bare køre hen til leverandøren eller grossisten og hente materialerne. Vi skal være forudseende og tænke fremad.
fagbladet vil vide, mangler der faglært arbejdskraft i Danmark – især til den grønne omstilling. Derfor er der brug for, at mange flere – både mænd og kvinder – går den faglærte vej og vælger en teknisk erhvervsuddannelse – og meget gerne VVS-energiuddannelsen.
Lorraine håber da også på flere kvinder i faget og branchen. Men selvom hun gerne så, at der var flere kvindelige kollegaer, så har hun intet problem med at være kvinde i et ”mandefag”. For hun trives på sin arbejdsplads, og hun elsker sit arbejde som VVS’er og blikkenslager.
Der skal ikke tages særhensyn, bare fordi hun er kvinde, mener hun. Og det dummeste, en mandlig kollega kan gøre, er at tilbyde at bære noget tungt for hende, fordi han tænker, at hun som kvinde ikke kan bære tunge ting.
– Hvis de spørger, så får de bare lov til at gøre det. Jeg ved godt, det er med god hensigt, men jeg vil jo ikke særbehandles. Det er nok sådan noget, der ville have irriteret mig, dengang jeg var ung. Men nu hvor jeg er så gammel, så har jeg det sådan, at hvis de er så dumme, at de gider slæbe for mig, så lad dem da slæbe, siger hun og griner.
Når hun kører service og f.eks. har en arbejdsopgave hos en kunde i et privat hjem, kan hun opleve noget lignende, fortæller hun:
– Jeg kommer tit ud til ældre herrer, som indimellem kan være bekymrede for, om jeg kan bære så tungt. Så lader jeg dem bære min værktøjskasse. Derefter spørger de ikke mere, haha.
VVS-MESSEN 25 SLOG BÅDE BESØGSREKORD
OG GAV NYE MEDLEMMER
TEKST Jonathan Roed Kirkedal
Blik- og Rørarbejderforbundet var også i år stærkt repræsenteret med en stand på VVS-messen. Der var både plads til gode snakke, sjove gimmicks - og så blev der meldt flere nye medlemmer ind i forbundet.
VVS-MESSE
- Hvad så drenge, skal I lige se, hvem der har det hårdeste håndtryk? lyder det fra Henrik Roos. Han er ansvarlig for Blik- og Rørarbejderforbundets stand på VVSmessen i år og er til dagligt leder af organiseringssekretariatet.
Den første af tre gutter giver det håndholdte dynamometer et ordentligt tryk, og så melder nummer to sig også på banen til at give sit forsøg. Den sidste, der ellers er den mest tilbageholdne af de tre, har de andre store forventninger til.
- Årh han kan noget, ham der? lyder det fra Henrik, da sidstemanden viser musklerne, der gemmer sig inde bag den tætsiddende hættetrøje. Og det er da også ham, der trykker hårdest af de tre.
Det håndholdte dynamometer er bare et af trækplastrene på Blik- og Rørarbejderforbundets og PensionDanmarks fælles stand i Odense Congress Center. Der er også et lykkehjul, hvor gæsterne kan vinde et besøg af de faglige organisatorer og en bøtte slik. Derudover kan de besøgende få drikkevarer og ikke mindst en snak med folk fra forbundet, kredsene og fra PensionDanmark.
35-40 NYE MEDLEMMER
De fleste besøgende på den tre dages lange messe fra den 21-23. maj er VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere.
Om torsdagen blev der slået publikumsrekord, da hele 4.317 besøgte messen i Odense. De mange besøgende betød også en del nye medlemmer. Det fortæller en tilfreds Henrik Roos.
- Der var en rigtig god stemning på messen, og vi havde nogle rigtig gode snakke med folk. Man kan mærke, at de synes, det er fedt at være her og se produkterne, selvom de arbejder med det til dagligt. Og så fik vi cirka 35-40 nye medlemmer. Nogle kommer direkte over og siger, at de gerne vil meldes ind. Andre skal lige spørges, om de vil meldes ind. Så det var helt klart en succes i år.
Foruden flere nye medlemmer har forbundet også fået aftaler om at besøge flere byggepladser og værksteder.
3 SPÆNDENDE PRODUKTER FRA MESSEN
Bjarke Krebs Arnbo, der er faglig organisator i Blik- og Rørarbejderforbundet og uddannet VVS’er, stod alle tre dage ved forbundets stand på messen. Han havde dog tid til at forlade den kortvarigt for at udpege tre produkter på årets messe, han var særligt fascineret af:
1. EN KÆMPE VENTILATOR.
Man kunne godt tro, den store ventilator var lavet særligt til udstillinger, men det er rent faktisk et produkt, der bliver solgt til f.eks. store serverparker i USA.
- Det er jo et enormt godt blikfang med sådan en stor ventilator, og så synes jeg, det er fedt, at det er et produkt, de rent faktisk også sælger. Jeg er meget optaget af, om det også er energieffektiv. Det siger de, at den er.
Ventilatoren bliver blandt andet brugt til at fordele kølig luft i store serverparker.
2. ET TERMISK KAMERA.
- Det smarte ved et termisk kamera er, at man blandt andet kan finde gulvvarmerør med det. Det betyder, at hvis man for eksempel skal sætte et nyt toilet op, så risikerer man ikke at bore ned i et gulvvarmerør, så det er et kæmpe hjælpemiddel.
3. ET DOUCHETOILET.
Et douchetoilet skyller og tørrer dig efter brug, så du slipper for toiletpapir.
- Jeg tror, det er fremtiden. Det er mere hygiejnisk, og så giver det en anderledes og bedre følelse. Det gør det simpelthen til en oplevelse at gå på toilettet, vurderer Bjarke.
Nyd sommeren med PlusKort rabat!
PlusKlodser.
Styr mod LEGOLAND, og tag på en magisk og mavekildrende rejse rundt blandt mere end 80 millioner LEGO klodser!
20 %
PlusFeriebolig.
Lej alt fra villaer med egen pool i sydens sol til skønne danske sommerhuse med havudsigt hos NOVASOL.
6-10 %
PlusHave.
Sommer i Tivoli er en eventyrlig tid i den gamle Have i hjertet af København. I Tivoli er du garanteret timevis af hygge.
Særpris
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
NYD SOMMEREN, OG FÅ EN PÅ OPLEVEREN MED RABAT
Sommeren banker endelig på, og for de fleste betyder det ferie og tid til hygge med familie og venner. Det kan være en dyr fornøjelse, når hele familien skal ud at opleve noget i ferien, og derfor er der god grund til at bruge dine PlusKort-rabatter. Her har vi samlet nogle af de gode rabatter.
LEGOLAND I BILLUND
Kan du heller ikke få nok af LEGO-universet? Så besøg stedet, hvor det hele startede hos LEGOLAND i Billund, hvor du kan få 20 procent på din billet.
TIVOLI I KØBENHAVN OG TIVOLI FRIHEDEN I AARHUS
Det gyldne tårn, rutsjebaner, pariserhjul, karruseller, radiobiler og spilboder. Du finder det hele i Tivoli i København og i Tivoli Friheden i Aarhus. Du får særpris på både entré og turpas i Tivoli i København og 16- 20 % rabat på entré og turbånd hos Tivoli Friheden i Aarhus med PlusKort.
BAKKEN I DYREHAVEN OG BONBON-LAND PÅ SYDSJÆLLAND
Bakken har Pjerrot, og BonBon-Land har Hundeprutten. Fælles for dem begge er, at de har vandrutsjebaner og forlystelser med dyrenavne i alskens farver og former. Med PlusKort får du 20 % rabat på entré hos BonBon-Land, hvor forlystelserne er gratis, og 20 % rabat på turbånd hos Bakken, hvor entréen er gratis.
GOMONKEY KLATREPARKER I GLADSAXE, KØBENHAVN, ODENSE OG KOLDING
GoMonkeys klatreparker er træklatring, udfordringer og svævebaner for alle. En tur i GoMonkey garanterer sus i maven og masser af sjov. Alle er velkomne i GoMonkey, uanset om du er nybegynder eller øvet klatrer. Du får 10-15 % rabat med PlusKort.
UNIVERSE SCIENCE
PARK I NORDBORG
Oplev Syddanmarks største og sjoveste oplevelsespark. I Universe Science Park kan I lege jer til læring omkring naturvidenskab og teknologi. Der er masser af attraktioner for både store og små. Uanset om I er til sug i maven, når I tager svævebanen på Sky Trail i 15 meters højde, eller I hellere vil nyde en stille stund i en af parkens smukke haver. Du får 21 % rabat på gavebevis til Universe med PlusKort.
USEEUM
Køb billetter til museer i hele Danmark. Useeum er en fælles billetplatform for museer og lignende steder. Ved at købe dine billetter online via Useeum sparer du tid ved indgangen, og du får 10-25 % rabat med PlusKort. Husk, at du for at opnå rabatter til forlystelsesparkerne skal købe dine billetter online, inden dit besøg.
Find alle de omtalte rabatter og mange flere ved at skanne QR-koden her
MÅ MESTER MAILS
CIHAT DÖNER, DER ER BLIK-OG RØRARBEJDERFORBUNDETS JURIST, SVARER PÅ SPØRGSMÅL, DER VEDRØRER VORES MEDLEMMER. HVIS DU HAR ET SPØRGSMÅL ANGÅENDE DINE ARBEJDSFORHOLD, SÅ SKRIV TIL JOURNALIST
MAJA SKOV VANG PÅ MSV@BLIKROER.DK.
Bruger du din arbejdsmail på at sende ønskelister til familien eller jokes om chefen til kollegaerne, så kan det være en god idé at læse med her.
Ien digital hverdag hvor arbejdet ofte foregår via mails, beskeder og smartphones, opstår spørgsmålet: Hvor langt må arbejdsgiveren egentlig gå, når det gælder overvågning af medarbejdernes kommunikation? Det korte svar er: Arbejdsgiveren må ikke overvåge dig uden en god grund og ikke uden, at du er informeret.
OVERVÅGNING KRÆVER ET SAGLIGT FORMÅL
Ifølge både Datatilsynet og gældende regler må en arbejdsgiver kun indsamle og tilgå oplysninger om medarbejdere, hvis der er et sagligt og nødvendigt formål med det. Det kan for eksempel være ved mistanke om misbrug, ved behov for at sikre driften eller for at undersøge brud på sikkerheden.
Det betyder, at arbejdsgiveren ikke må åbne din arbejdsmail eller læse dine sms’er, bare fordi det er teknisk muligt. Der skal være en konkret og saglig grund.
DU SKAL SOM UDGANGSPUNKT VARSLES
I langt de fleste tilfælde skal du varsles, inden arbejdsgiveren overvåger din digitale adfærd. Det gælder både mails, sms’er og internetbrug. Et varsel giver dig mulighed for at forholde dig til overvågningen og eventuelt tage stilling til, hvad du bruger arbejdsudstyret til. Kun i særlige situationer – for eksempel hvis der er konkret mistanke om alvorlig misligholdelse – kan overvågning ske uden forudgående varsel.
MAIL PÅ ARBEJDSCOMPUTEREN
Din arbejdsmail tilhører arbejdsgiveren, men det betyder ikke, at du automatisk mister retten til privatliv. En arbejdsgiver kan for eksempel have adgang til mails i forbindelse med sygdom eller fravær, men må ikke gennemgå hele din mailboks uden saglig grund og information. Hvis du sender eller modtager private mails via din arbejdsmail, bør de markeres tydeligt som private. Det styrker dit krav på, at arbejdsgiveren ikke læser dem uden videre.
LÆSE DINE OG SMS’ER?
GODE RÅD
TIL DIG SOM MEDARBEJDER
• Undgå at bruge arbejdsmail og firmatelefon til privat kommunikation.
• Bed om at få udleveret arbejdspladsens IT- og overvågningspolitik.
• Markér private beskeder og mails tydeligt.
SMS’ER PÅ FIRMATELEFONEN
Har du en firmatelefon, gælder de samme regler: Din arbejdsgiver kan ikke frit læse dine beskeder, heller ikke selvom det er deres udstyr. Overvågning skal være saglig og varslet, og der skal tages hensyn til privatlivets fred.
Beskeder, du tydeligt markerer som private, for eksempel ved at bruge separate apps eller tydelig adskillelse – har en særlig beskyttelse.
PÅ OPGAVE I DEN GAMLE BY: ”MAN BLIVER MINDET OM, HVOR BARSK ET JOB, DET HAR VÆRET AT VÆRE SKORSTENSFEJER I GAMLE DAGE”
Skorstensfejeren Asger Dam Skaarenborg og lærlingen
Viktor Jayden Nielsen brugte en arbejdsdag på museet, hvor de oplevede, hvordan fortidens kollegaer har arbejdet.
Det kan godt være, at skorstensfejerfaget er et meget traditionsrigt fag, men skorstene og selve jobbet har alligevel ændret sig gennem de seneste par hundrede år.
Det ved skorstensfejer Asger Dam Skaarenborg og lærlingen Viktor Jayden Nielsen. De har nemlig for nyligt haft opgaven med at feje skorstene i Den gamle by i Aarhus. Det talte historiske huse helt tilbage fra 1700-tallet til 1970’erne, som Asger og Viktor skulle kravle rundt i.
- De der helt gamle skorstene, hvor man kun kan feje dem ved at kravle ind for neden, de kan godt være lidt klaustrofobiske, beskidte og meget mørke, men de fleste er faktisk moderniseret indvendigt, forklarer Asger fra firmaet Aarhus Skorstensfejerne APS.
KRÆVER AKROBATISKE EVNER
Opgaven skiller sig ud fra de gængse opgaver i Aarhus og omegn:
- Det er en speciel opgave. Det er meget sjældent, vi kommer ud til rigtig gamle skorstene i Aarhus, så det er sjovt at opleve dem og de gamle brændekomfurer og kakkelovne. Helt op til 90’erne var det en del af uddannelsen, at man skulle bevise, at man kunne kravle op i en af de gamle skorstene, fortæller Asger, der blev uddannet i 2012.
Derfor var det også oplagt for lærlingen Viktor at gribe chancen og prøve, hvad det vil sige at være skorstensfejer i gamle dage.
- Man bliver mindet om, hvor barsk et job, det har været at være skorstensfejer i gamle dage. Nogle af de helt gamle skorstene kræver, at man nærmest er akrobat.
TEKST Maja Skov Vang
EN DEL AF KULISSEN
Det er en gang om året, firmaet har den atypiske opgave. Asger forklarer, at årsagen til opgaven er, at selvom en del af husene på museet er kulisser, så bliver mange af de gamle brændeovne alligevel brugt til at opvarme husene om vinteren. Ligesom komfurerne bliver brugt, når der går skuespillere rundt og løser opgaver som en del af udstillingen.
Der er cirka 12 ejendomme, som skal fejes i Den gamle by. Det tager cirka 3 timer. En del af tiden er museet åbent for publikum. Og med den traditionsrige uniform med høj hat skiller de sig ikke ud fra bybilledet.
- Der er nogle af gæsterne, der tror, vi er en del af udstillingen. Vi falder ret naturligt ind i kulissen, griner Asger.
Skorstensfejerne falder helt naturligt ind i bybilledet. Der er ikke noget at sige til, at en del tror, at skorstensfejerne er en del af udstillingen.
De gamle skorstene kan man kun feje nedefra. De kræver, at man nærmest er akrobat, påpeger Asger Dam Skaarenborg. Her er det lærlingen Viktor Jayden Nielsen, der får lov at prøve en gammeldags indstigning.
Det er meget forskellige typer af ejendomme helt tilbage fra 1700-tallet og op til 1970’erne, hvor der skal renses og fejes.
FEJERNES SIDER
TEKST
MINISTRE BESØGTE FORBUNDET
Undervejs blev der stillet masser af spørgsmål fra hovedbestyrelsesmedlemmerne til de to ministre.
Finansministeren kunne fortælle om en økonomi i topklasse med høj beskæftigelse og lav gæld.
DBåde finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Rasmus Stoklund (S) deltog, da Blik- og Rørarbejderforbundet havde hovedbestyrelsesmøde.
et hører alligevel til sjældenhederne, at der i løbet af en helt almindelig arbejdsdag i forbundshuset i Nyropsgade kommer to ministerbiler forbi. Men det var altså tilfældet, da Blik- og Rørarbejderforbundet holdt hovedbestyrelsesmøde den 22. maj.
Nikolaj Wammen, finansminister (S), havde takket ja til at komme og fortælle om den danske økonomiske situation, hvor beskæftigelsen er rekordhøj, og gælden er lav.
- Det blev til en rigtig god snak, hvor vi kom omkring alt fra stigende pensionsalder, grøn omstilling og skattelettelser til krig i Europa, energikrise og stigende inflation - og ikke mindst landets økonomiske råderum, sagde forbundsformand Henrik W. Petersen efter mødet.
Senere på dagen var det skatteminister Rasmus Stoklund (S), der kiggede forbi.
Han holdt et oplæg om social dumping og de udfordringer, der kan være ved brug af udenlandsk arbejdskraft.
Rasmus Stoklund var godt forberedt til mødet og ankom med et power point-oplæg
- Det er noget, mange af vores kolleger går op i. Skatteministeren var meget lydhør over for vores bekymringer, og jeg tror godt, jeg tør sige, at vi heldigvis er enige om, at bekæmpelse af social dumping og arbejdskriminalitet skal have topprioritet, lød det fra forbundsformanden.
Maja Skov Vang
HVEM ER HVEM
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
FORBUNDETS
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef:
Kiki Jano Nielsen
Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk
Ledelsesrådgiver:
Simon Pihl Sørensen Mobil: 54 55 56 62 spi@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos
Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Ledelseskonsulent:
Caroline Juul Jensen Mobil: 60 22 89 76 cjj@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker
Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Redaktør: Maja Skov Vang Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Konsulent politik og kommunikation: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk
KREDS SYDJYLLAND - FYN
MIDDELFART
Valmuevej 2
5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID: Man-tors kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofod Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
ODENSE
Kanalvej 154Y 5000 Odense C
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.
Jurist: Cihat Döner Mobil 33 38 36 09 cid@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Pernille Eilerskov Jensen Direkte: 36 38 36 38 pej@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Maria Skyum Direkte: 36 38 36 08 msy@blikroer.dk
Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk
Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Simon Dyrbjerg Antonsen Mobil: 55662945 sda@blikroer.dk
KREDS NORDMIDTJYLLAND
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00
Fredag lukket.
Kredsformand:
Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent:
Thomas Kiel
Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler
Henrik Lennert
Mobil: 23483467 hel@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6
8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent:
Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder:
Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen
Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
KREDS SJÆLLANDBORNHOLM
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Konstitueret kredsformand: Rene Henrik Larsen
Mobil: 51533135 rhl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen
Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling
Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Ole Will-Andersen Mobil: 5153 3182 Owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Benjamin Rasmussen Mobile: 51533181 ber@blikroer.dk
A-kassemedarbejder Maria Schroeder Høpner msh@blikroer.dk
NÆSTVED
Åderupvej 12
4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM
Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
KREDS KØBENHAVN
KØBENHAVN Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00
Mandag kl. 9 - 11.30
Tirsdag
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen
Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær:
Bjørn Due
Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen
Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt
Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk
Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder: Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen Telefon 35310100 crm@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Emine Deveci
Telefon: 35310100 emd@maler.dk
Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
Mediemedarbejder Rune Eltard-Sørensen (Byggefagenes Samvirke) Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk
KALENDER
LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER
PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER
JULI AUGUST
ONSDAG D. 23. JULI
ANKERSMINDE FESTIVAL
Blik og Rør Ungdom
HUSK AT TJEKKE Min Side
Det er her, du modtager information fra forbundet.
TIRSDAG D. 26. AUGUST
BESTYRELSESMØDE Kreds København
TORSDAG D. 28. AUGUST
TR/AMR Kreds København
SEPTEMBER
TORSDAG D. 4. SEPTEMBER
TORSDAG D. 18. SEPTEMBER
TORSDAG D. 25. SEPTEMBER
Blik- og Rørarbejderforbundet
SKAN QR-KODEN, OG TILMELD DIG FORBUNDETS NYHEDSBREV.
@BlikRoer.dk
Blik- og Rørarbejderforbundet
@blikroer.bsky.social
