ANDREAS FREDBERG PEDERSEN SKAL REPRÆSENTERE VVS-FAGET TIL EUROSKILLS 2025
JAN INDBERETTEDE SIN LØN: ALLE KOLLEGAERNE FIK PØLSER
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Noah Thilemann
Kiki Jano Nielsen
Maja Skov Vang (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Andreas Petersson (DJ)
Caroline Juul Jensen (DJ)
SE ALLE BILLEDERNE: FORHANDLERNE MØDT AF FANEBORG, ROMERLYS OG KLAPSALVER
ANNONCESALG
Maja Skov Vang msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT
Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol Senest kontrollerede oplag: 10.800
ISSN 0907-7243
Fagbladet Blik & Rør
Fagbladet Blik & Rør udkommer tre gange i år. Redaktionen lukkede dette fagblad d. 29. april. 2025. Næste udgivelse er d. 23. juni.
Spring ud i foråret med PlusKort rabat!
PlusFerie.
Lalandia er et af Danmarks mest populære feriecentre. I kan se frem til vandsjov i verdensklasse og et hav af aktiviteter for hele familien.
5 %
Plusfritid.
I Friluftsland finder du et kæmpe udvalg af beklædning og udstyr til friluftslivet fra nogle af verdens førende outdoorbrands.
10 %
PlusDyr.
Køb billetter og årskort til Zoologisk Have København med PlusKort rabat, og oplev mere end 4.000 fantastiske dyr.
13 %
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
NYT PARTNERSKAB
SKAL FREMHÆVE EL-
OG VVS-BRANCHENS
BÆREDYGTIGHED
Faglærte fremhæves som nøglen til den grønne omstilling i nyt partnerskab mellem TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet og EuroSkills 2025.
Formålet er at sætte fokus på faglærte kompetencer, tekniske erhvervsuddannelser og nye teknologiske løsninger, som gør el- og vvs-branchen til nøglespillere i den grønne omstilling.
Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blikog Rørarbejderforbundet, glæder sig til at se VVS-branchens faglige stolthed skinne igennem til eventet i Herning:
- EuroSkills Herning 2025 er en enestående mulighed for at vise den høje faglighed og stolthed, som kendetegner VVS-faget og -branchen. Vores medlemmer spiller en markant rolle i den grønne omstilling ved at sikre energieffektive og bæredygtige løsninger til både private hjem og større byggerier. Vi håber, at eventet kan inspirere flere til at vælge en karriere i VVS-branchen, hvor der er brug for mange flere kloge hænder og skarpe hoveder.
Der er en VVS’er med til EuroSkills. Det er Andreas Fredberg Pedersen, som du kan læse mere om på side 28-29.
Skillslandsholdet
IGEN I ÅR HAR FOR FÅ SØGT IND
PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE
20 procent af grundskoleeleverne har valgt at starte på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Og det ærgrer Henrik W. Petersen, der er forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, at antallet ikke er højere:
- Det er ikke imponerende især ikke i betragtning af, at regeringen har haft et mål om, at 30 procent i 2025 skulle vælge en erhvervsuddannelse. Men det er desværre heller ikke særligt overraskende. For der er ikke gjort meget for at gøre erhvervsuddannelserne lige så attraktive for de unge mennesker, som de almindelige gymnasieuddannelser er.
På trods af de politiske ambitioner har ansøgertallet været stort set uændret de seneste ti år.
SKRU OP FOR SOLFAKTOREN
BFA (Branchefællesskab for arbejdsmiljø i bygge og anlæg) ændrer nu deres vejledning for solbeskyttelse.
Tidligere har de anbefalet, at man påfører sig med mindst faktor 15. Nu lyder rådet på, at man skal påføre sig med mindst faktor 30. Det sker efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
KÆMPE JA
TIL OVERENSKOMSTERNE
TEKST
Maja Skov Vang og Jonathan Roed Kirkedal
FOTO
Jonas Krøner
81,1 procent har sat deres kryds ved JA til enten VVS- eller Skorstensfejeroverenskomsten. 80,7 procent stemte JA til VVS-overenskomsten og 91,3 procent stemte JA til Skorstensfejeroverenskomsten.
Det var en meget glad forbundsformand Henrik W. Petersen, der den 9. april fik det endelig resultat efter lidt over to uger, hvor medlemmerne har kunnet stemme:
- Det er jeg naturligvis meget glad og stolt over. Den aftale vi indgik for lidt over en måned siden, synes jeg, var en rigtig god aftale, der sikrer medlemmerne gode og stabile arbejdsforhold og en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Så når vores medlemmer er enige i det, så bekræfter det mig i, at det er en god aftale, vi har forhandlet. Det er som bekendt medlemmerne, der bestemmer, og uden medlemmernes opbakning er fagbevægelsen ikke meget værd, siger forbundsformanden.
Det er ikke blot den høje JA-stemmeprocent, der glæder formanden. Det glæder ham også, at der er så mange, der i det hele taget har stemt.
KÆMPE GEJST
Hele 67,6 procent af medlemmerne har afgivet deres stemme. Ved seneste overenskomstforhandling i 2023, var der knap 60 procent, der stemte.
De 67,6 procent er en rekordhøj stemmeprocent, der ikke er slået i 52 år. Stemmeprocent blev kun overgået i 1973, hvor den var på 69,2 procent men dengang var der færre medlemmer. Så det vil altså sige, at der aldrig før, har været så mange Blik og Rør-medlemmer, der har stemt, som til OK25.
- Jeg har kunnet mærke en kæmpe gejst og engagement blandt medlemmerne, tillidsvalgte og de ansatte. Det er en sand fornøjelse, når man er formand. Den høje stemmeprocent vidner både om, at vi har en meget stærk faglig identitet i Blik- og Rørarbejderforbundet, men også om, at vores medlemsdemokrati virker, siger forbundsformanden, der både har været til medlemsmøder rundt om i landet, da der i 2024 blev indsamlet krav og i foråret 2025 i forbindelse med orientering om den nye overenskomst.
- Der har været en levende dialog både til møderne, men også når vi har ringet rundt og opfordret medlemmerne til at stemme. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de medlemmer, der har taget sig tid til at engagere sig og ikke mindst sætte et kryds. I dag er jeg en meget glad formand.
Det blev et JA i alle kredse. I Kreds København stemte 67,5 procent JA, i Kreds Nord-Midtjylland stemte 88,8 procent JA, i Kreds Sjælland-Bornholm stemte 80,6 procent JA og i Kreds Sydjylland-Fyn stemte 88,2 procent JA.
Det var både kredse, afdelinger og forbundet, der ringede til medlemmer i stemmeperioden. Og det betød, at alle stemmeberettigede, der ikke selv havde stemt, blev kontaktet.
35 ud af 36 afdelinger stemte JA.
Alle afdelinger fik en stemmeprocent på over 50 procent.
HISTORISKE STEMMEPROCENTER VED OVERENSKOMSTAFTALER I BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
I forbindelse med, at der var forhandlet en ny overenskomstaftale, tog de valgte fra Blik- og Rørarbejderforbundet rundt i landet for at præsentere aftalen for medlemmerne (foto: Maja Skov Vang).
Sådan så forhandlingsholdet ud fra Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne, der forhandlede VVS-Overenskomsten.
%
NY VVS-OVERENSKOMST TRÅDT I KRAFT: SÅDAN STIGER SATSERNE I ÅR
Med et stort flertal og rekordhøj stemmeprocent er overenskomsten stemt igennem. Her kommer alle de satser, der stiger allerede fra 1. maj i år.
VVS-OVERENSKOMSTEN
NY SATS PR. 1. MARTS. 2025
Minimalløn 139,85 kr.
Smudstillæg: 11,25 kr.
Tillæg ved skiftende arbejdssteder: 68,35 kr.
Rådighedsvagt
Vagttimer på hverdage: 24,55 kr.
Vagttimer på søn-, hellig- og fridage: 30,80 kr.
Ugentlig betaling for rådighedsvagt pr. uge: 1.229,60 kr.
Udkald uden for rådighedsvagt pr. udkald: 154,95 kr.
Overarbejde
(overarbejde i forlængelse af normal arbejdstid)
1. og 2. time: 45,90 kr. Herefter samt søgnehelligdage mv.: 128,65 kr.
Forskudt arbejdstid
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00: 25,75 kr.
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00: 50,60 kr.
Pension:
Arbejdsgiverbidraget 11 %
Arbejdstagerbidraget 2 %
Prislisterne Stiger med 3 %
Arbejdsmiljørepræsentanter Årligt vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter på 9.000 kr.
Bliver udbetalt til udgangen af 4. kvartal.
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
Rejse- og udearbejde
SATSER FOR LÆRLINGE
LØNPERIODER FOR VVS-BRANCHENS LÆRLINGE:
Ved arbejde, der udføres over 75 km. fra virksomhedens adresse, betales et beløb pr. overarbejdstime, såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen forud på yderligere 21,07 kr.
Lærlinges og voksenlærlinges overarbejde
1. og 2. time 45,90 kr.
Øvrige timer 100,25 kr.
Lærlinge og voksenlærlinges smudstillæg: 11,25
Minimalløn ungarbejder u/18 år 80,55 kr.
Pension - lærlinge og voksenlærlinge
Arbejdsgiverbidraget 11 %
Arbejdstagerbidraget 2 %
Voksenlærlinge
Løn: 139,85 kr.
INDUSTRI- OG VVS-OVERENSKOMSTEN
NYE SATSER 2025
Minimalløn for voksne arbejdere: 139,90 kr.
Varsling af overarbejde: 119,10 kr.
Forskudt spisepause: 33,05 kr.
Smudstillæg: 11,25 kr. pr. time
Velfærdsforanstaltninger: 68,35 kr. pr. time
Pension fra 1. maj 2025:
Arbejdsgiverbidrag: 11 %
Arbejdstagerbidrag: 2 %
Rejse- og udearbejde: Samme satser som på VVS-overenskomsten
Fratrædelsesgodtgørelse:
Med 9 mdr. anciennitet: 10.834,45 kr.
Med 3 års anciennitet: 2.788,20 kr.
Punkt 4:
Godtgørelse til arbejdsgiver, hvis der ikke gives 5 dages varsel: 2.082,25 kr.
Punkt 5:
Betaling ved hjemsendelse/ 163,05 kr. manglende arbejde: pr. time
Velfærdsforanstaltninger: 68,35 kr.
Smudstillæg: 11,25 kr.
Forskudt arbejdstid:
Tillæg 1 pr. time: 31,35 kr.
Tillæg 2 pr. time: 51,15 kr.
Tillæg 3 pr. time: 60,30 kr.
Hverdage fra kl. 18.00 til kl. 22.00: Tillæg 1
Hverdage fra kl. 22.00 til kl. 06.00: Tillæg 2
Påbegyndes den forskudte arbejdstid kl.
24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00: Tillæg 3
Overarbejde på hverdage:
Første og anden time: 46,70 kr.
Tredje og fjerde time: 74,55 kr.
Femte klokketime og derefter indtil den: 139,50 kr.
Overarbejde forud for normal arbejdstid:
Mellem kl. 06.00-18.00:
kr.
Mellem kl. 18.00-06.00: 139,50 kr.
Overarbejde på en tilsikret fridag:
Mellem kl. 06.00-18.00: 74,55 kr.
Mellem kl. 18.00-06.00: 139,50 kr.
Overarbejde på søn-helligdage:
Indtil kl. 12.00: 92,96 kr.
Fra kl. 12.00 til arbejdstidens begyndelse: 139,50 kr.
Søndag morgen forud for arbejdstidens begyndelse: 139,50 kr.
Rådighedsvagt hverdage (pr. time): 24,55 kr.
Rådighedsvagt søn-, hellig- og fridage (pr. time): 30,80 kr.
Rådighedsvagt minimum pr. uge (pr. time): 1.229,60 kr.
Udkald uden for rådighedsvagt pr. udkald: 54,90 kr.
Aflønning lærlinge
1. maj 2025
Trin 1 78,30 kr.
Trin 2 90,25 kr.
Trin 3
Trin 4
112,65 kr.
129,55 kr
Trin 5 139,90 kr.
Løntrin
FORHANDLERNE BLEV MØDT AF FANEBORG OG KLAPSALVER
TEKST
Maja Skov Vang
FOTO
Jonas Krøner og Noah Thilemann
Til lyden af ”We’er not gonna take it” og til synet af højrøde faner gik Blik og Rørarbejderforbundet og Dansk Metals forhandlingsudvalg ind ad døren hos TEKNIQ Arbejdsgiverne for at nå i mål med en ny VVS-overenskomst. Det skete efter 12 timers forhandlinger.
Medlemmerne var mødt talstærkt op for at vise deres opbakning til forhandlerne, inden de satte sig ved forhandlingsbordet. Klokken var over midnat, da partnerne kunne skrive under på de nye protokollater.
Malde Novak, der er medlem af Blik- og Rørarbejderforbundets landsudvalg, holdt tale foran TEKNIQ Arbejdsgiverne på vegne af Blik og Rør Ungdom.
TEKST
Caroline Juul Jensen og Maja Skov Vang
EN AF DE STØRSTE ASBEST-SAGER NOGENSINDE
Siden det kom frem, at over 200 håndværkere har været udsat for asbest på den gamle tobaksfabrik i Aalborg, er der konstant sket en udvikling: Der har været et stormøde, lukning af byggepladsen, fusk med asbestprøver og en politianmeldelse.
Mere end 200 VVS’ere, ventilationsteknikere, tømrere, murere, bygningsmalere og elektrikere har igennem længere tid været udsat for asbeststøv under ombygningen af den gamle tobaksfabrik i Aalborg. Cirka 70 af dem er VVS’ere.
Skandalen fik Byggefagenes Samvirke i Aalborg - Blik- og Rørarbejderforbundet, 3F, Malerforbundet, Dansk El-Forbund og Dansk Metal – til at indkalde til stormøde den 24. februar.
Thomas Christensen, kredsformand i Nord-Midtjylland i Blik- og Rørarbejderforbundet, kaldte i den forbindelse
sagen for ”én af de største asbest-sager nogensinde i Danmark”.
- Det her det er at lege med andre menneskers liv. Arbejdsgiverne har sendt håndværkere ind på byggepladsen, velvidende at det flyver rundt med asbeststøv. Dét skal straffen afspejle, og derfor skal straffen i de her sager være af en helt anden kaliber, siger Thomas Christensen.
Sagen har ført til en politianmeldelse af bygherre (CW Obel Ejendomme), bygherrerådgiver (Brix og Kamp A/S) og samtlige entreprenører.
Det sker, fordi Byggefagenes Samvirke ikke mener, lovgivningen for asbestarbejde er overholdt.
Bygherre C.W. Obel Ejendomme besluttede den 28. februar at stoppe samarbejdet med arbejdsmiljøkoordinator og rådgiver Brix & Kamp på byggepladsen i Aalborg.
Cirka en uge efter indrømmede rådgiveren, at der var snydt med prøverne. Fagbladet Blik & Rør har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den pågældende nu tidligere byggeleder fra Brix og Kamp.
24. FEBRUAR
– stormøde i fagforeningen efter 200 håndværkere har været udsat for asbest på byggepladsen
28. FEBRUAR
– arbejdsmiljøkoordinator fyret
7. MARTS
– alle er sendt hjem pga. mistanke om fusk med asbestprøver, og byggepladsen lukker
Thomas Christensen, der er kredsformand i Kreds NordMidtjylland, kender mange af de medlemmer, der har arbejdet på byggepladsen: - Det her, det er at lege med andre menneskers liv og døden. Arbejdsgiverne har sendt håndværkere ind på byggepladsen, velvidende at det flyver rundt med asbeststøv.
BYGHERRE: ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN ER AFGØRENDE FOR OS
Fagbladet Blik & Rør har fået følgende kommentar fra bygherre CW Obel Ejendommes administrerende direktør Jan Kristensen på mail:
”Håndtering af asbest er ikke noget, C.W. Obel Ejendomme tager let på, og sikkerhed og et trygt arbejdsmiljø på byggepladsen er afgørende for os. Man skal kunne gå på arbejde uden at være bekymret for sit helbred.
Det har fra begyndelsen været kendt, at bygningerne indeholdt asbest. Derfor har arbejdet på byggepladsen været tilrettelagt derefter. Det gælder eksempelvis procedurer for nedlukning af områder, rengøring og prøvetagning i tilfælde af brud på asbestholdige materialer eller positive prøver. Samtidig er byggepladsen inddelt i sektioner, så de berørte områder kan lukkes af, mens der kan arbejdes på andre områder, der ikke er berørt.
Vi sender naturligvis ikke håndværkere ind i områder, hvor der er konstateret asbeststøv. Berørte områder åbnes ikke for videre arbejde, før de er rengjort og testet negative for asbestfibre. Saneringen sker iført dragter og passende værnemidler.
Vi er kede af, at der trods disse foranstaltninger er opstået utryghed og usikkerhed blandt håndværkerne. Det har vi taget alvorligt, hvilket bl.a. er årsagen til, at vi har udskiftet arbejdsmiljøkoordinatoren på pladsen.
Samtidig har den nye arbejdsmiljøkoordinator gennemgået sikkerheden på pladsen, og vi er i tæt dialog og følger op på, om der er behov for yderligere tiltag i forhold til sikkerheden på byggepladsen.”
7. MARTS – arbejdsmiljøkoordinator indrømmer svindel med asbestprøve
20. MARTS – Aalborg-borgmester reagerer
24. MARTS – Arbejdstilsynet er på besøg, foretager prøver og giver strakspåbud og lukker dele af byggepladsen igen.
Efter deadline er der sket yderligere udvikling i sagen.
Den 24. februar var der stormøde i Aalborg for de håndværkere, der har arbejdet på pladsen.
Fagbladet Blik & Rør var til stede.
7 SKARPE FORSLAG
TIL SKÆRPELSE AF LOVGIVNINGEN
Sidste år udkom Blik- og Rørarbejderforbundet med et udvidet asbestudspil med 7 forslag til, hvordan man skærper straffen overfor dem, der ikke overholder lovgivningen om asbest.
DU KAN LÆSE MERE
VED AT SKANNE
QR-KODEN HER
TR FOR 40 VVS’ERE, DER BLEV UDSAT FOR ASBEST: ”MIN DRØM ER FJERNELSE OG IKKE INDKAPSLING AF ASBESTEN”
Fagbladet Blik & Rør mødte Mark Nyholm til stormøde i Aalborg ovenpå politianmeldelse af bygherrer og entreprenører på den gamle tobaksfabrik i Aalborg. Han er VVS’er og tillidsrepræsentant for de godt 40 medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, som færdes på byggepladsen.
Hvad tænker du om denne sag?
- Det er drønærgerligt, at man er så uforsigtig på den her byggeplads. Det betyder desværre, at rigtig mange af mine kolleger er blevet udsat for livsfarligt asbeststøv. Rigtig mange kollegaer er bekymrede, og de er utrygge ved at færdes på pladsen.
Hvad håber du, der kommer til at ske nu?
- Jeg håber, at det her kan være med til at ændre lovgivningen. Hvis reglerne var anderledes, og bygherrer var tvunget til at fjerne asbesten helt og ikke bare indkapsle den, så havde vi ikke stået i den situation, som vi gør nu.
Forbundsformand Henrik W. Petersen er rasende over asbest-sagen i Aalborg.
FORBUNDSFORMANDEN: ”KYNISKE ARBEJDSGIVERE VED, AT BØDER OG STRAFFE ER LATTERLIGT LAVE”
- Denne sag er jo et klokkeklart eksempel på, at al indkapsling af asbest skal forbydes, og loven skal ændres. Det har vi sagt i mange år. For hvis det var et lovkrav, havde vi slet ikke haft denne eller andre lignende sager, siger han.
Fra årsskiftet blev der krav om en autorisation for at arbejde med asbest. Det skal sikre, at den livsfarlige asbest bliver fjernet korrekt af virksomheder og medarbejdere med de rette kompetencer. Desværre er der stadig virksomheder, der ikke følger de regler, ligesom det er tilfældet med asbest-sagen i Aalborg. Dét kalder på én bestemt ting, lyder det fra Henrik W. Petersen:
- Kyniske arbejdsgivere ved, at bøder og straffe er latterligt lave. Er man kynisk nok, kan det betale sig at sætte andre menneskers liv på spil. For personer med en sådan kynisme er det ikke nok med en autorisationsordning. Der skal hårdere sanktioner til.
SKARP KRITIK AF ARBEJDSTILSYNET:
"BYGGEARBEJDERNE BLIVER SVIGTET"
TEKST
Caroline Juul Jensen
Arbejdstilsynet gør det ikke godt nok, når det kommer til at indsamle oplysninger om ulovligt asbestarbejde. Det slår Rigsrevisionen fast i en ny rapport. Det er ikke acceptabelt, lyder det fra Blik og Rørarbejderforbundet.
Rigsrevisionens kritik af Arbejdstilsynets kontrol med asbestarbejde kommer desværre ikke bag på Henrik W. Petersen, forbundsmand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Arbejdstilsynets kontrol med asbestarbejde er ikke så effektivt, som det kunne være, og konsekvensen er, at flere ansatte i bygge- og anlægsbranchen udsættes for det livsfarlige asbeststøv. Sådan lyder Statsrevisorernes skarpe kritik af tilsynet i en netop offentliggjort rapport.
- Jeg er ked af at sige, at det desværre ikke kommer bag på mig. Vores medlemmer har igennem længere tid givet udtryk for, at kontrollen med asbestarbejde er alt for ringe, og nu har vi sort på hvidt, at de desværre har ret. Det er i dén grad at svigte byggearbejderne, og det vil vi ikke acceptere, siger Henrik W. Petersen, formand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Arbejdstilsynet bruger ikke den viden, der er til rådighed om, hvor asbesten er. Det gælder hverken oplysninger fra egne tilsynsbesøg eller data registreret i BBR. Derfor har tilsynet ikke styr på, hvor risikoen er størst, og det vækker stor kritik fra Statsrevisorerne.
- Det er meget beklageligt, at Arbejdstilsynet ikke bruger andre myndigheders data, når de foretager tilsyn af asbestarbejde. Det ligger jo lige for at udnytte de muligheder, som allerede er der. Det skriger ærligt talt til himlen, siger Henrik W. Petersen.
Samtidig opfordrer forbundsformanden til, at eksponeringer af de enkelte ansatte i de lovpligtige asbestprotokoller gøres digitale og bringes i spil i Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejde.
3 TILTAG
Blik- og Rørarbejderforbundet og Danske Byggefag forslår en række konkrete tiltag;
NATIONALT ASBESTREGISTER
Alle bygninger med asbest skal registreres i BBR-registreret, så bygherrer, håndværkere og myndigheder har fuldt overblik.
SKÆRPEDE TILSYN OG HÅNDHÆVELSE
Arbejdstilsynet skal forpligtes til systematisk at anvende de data, de allerede har adgang til – som BBR-registret og kommunale affaldsregistre – til at målrette deres tilsyn. Og der skal afsættes flere ressourcer til opsøgende arbejde.
CENTRALT REGISTER FOR ANSATTES ASBESTARBEJDE
Et centralt register for ansattes asbestarbejde og udsættelse for asbeststøv, vil bidrage med værdifulde data, som Arbejdstilsynet kan bruge i deres udvælgelse af asbestarbejde til tilsyn.
BENJAMIN VANDT BLIKKENSLAGER-KONKURRENCE: DERFOKUSMANGLER PÅ VORES SPECIALE
For første gang har Craft Nation afholdt en konkurrence for blikkenslagerlærlinge. Hovedformålet har været at skabe opmærksomhed om faget.
Benjamin Steen Henriksen viser sit diplom frem her sammen med sin mester Anders Thybo.
TEKST
Maja Skov Vang
TIPS & TRICKS
SÅDAN FORHOLDER DU DIG, HVIS DU HAR VÆRET UDSAT FOR ASBEST
Thomas Kolster, der er faglig konsulent i Kreds SydjyllandFyn, kommer med fire råd, han giver til medlemmer, der har været udsat for asbest.
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
FÅ LAVET EN ASBESTPROTOKOL
Det er vigtigt, at virksomheden laver en asbestprotokol, der angiver, hvordan og hvor den ansatte er blevet udsat for asbest.
En asbestprotokol skal som regel altid laves, når du arbejder med asbest (dog med nogle få undtagelser) – både når det er planlagt arbejde, men også når du uforvarende er blevet udsat for det. Det kan du læse mere om ved at skanne QR-koden. 1
Et andet vigtigt råd fra Thomas er, at man selvfølgelig skal forlade byggepladsen, hvis man finder ud af, der er asbest. Og derefter skal arbejdsgiver sørge for at få afspærret området.
SKIFT TØJ, LAD VÆRKTØJET LIGGE
OG GÅ I BAD
Thomas Kolster forklarer, at han som regel først bliver kontaktet af medlemmer efter, de har været udsat for asbest, og ikke mens de er på selve byggepladsen.
Men hvis han gjorde, ville han anbefale dem til at få skiftet tøj, lade værktøj og lignede ligge og at gå i bad.
Det er vigtigt, at det hurtigst muligt bliver anmeldt til Arbejdstilsynet, hvis ansatte har været eksponeret for asbest, før man genoptager arbejdet igen.
På asbest-huset.dk kan du læse mere om, hvornår eksponering for asbest skal anmeldes, og hvor du gør det.
13 MILLIONER BLEV DER HENTET HJEM SIDSTE ÅR
Selvom der var færre faglige sager i 2024 end året før, så er det samlede beløb 3,3 million kroner højere.
For lidt i løn eller manglende indbetaling af pension eller feriepenge, det er eksempler på de faglige sager, Blik- og Rørarbejderforbundet sidste år førte på vegne af medlemmerne.
I alt blev der hentet næsten 13 millioner kroner hjem på de faglige sager i 2024. Det er 3,3 millioner kroner mere end i 2023. Det høje beløb er selvom, at antallet af sager, der blev ført, faktisk var færre i 2024. Og så er der ikke medregnet arbejdsskadesager.
Næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Stig Søllested har det dobbelt med årets resultat:
- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det i det hele taget er nødvendigt, at vi
fører de her sager. Det er jo ting, der burde være styr på. Når det er sagt, så er jeg selvfølgelig glad for, at det lykkedes os at få skaffet vores medlemmer de penge, de havde krav på. Og som de retmæssigt skulle have haft i første omgang, lyder hans reaktion på sidste års tal.
TRE TYPER SAGER
Han peger samtidig på særligt tre typer af sager, der fylder meget i statistikken:
- De sager, der fylder mest, er manglende pension, manglende løn og manglende søgnehelligdagstillæg. Desværre er manglende indbetaling af pension en sag, der går igen år efter år. Det er ikke nødvendigvis bevidst, at virksomhederne får indbetalt for lidt i
pension. Men det er desværre heller ikke noget, alle går og holder øje med, fortæller Stig Søllested.
Derfor kommer han også med en klar opfordring:
- Det betyder jo også, at tallene faktisk kan være meget højere, fordi medlemmerne ikke er klar over, at der mangler for eksempel indbetalinger på pensionen. Derfor er det vigtigt, at hvis man ikke kan få tallene på ens lønseddel til at give mening, så kan man altid hive fat i ens kreds, så hjælper de med at gennemgå og regne den efter, lyder det afsluttende fra ham.
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
KRONER
SÅDAN GIK DET MED DE FAGLIGE SAGER I 2024 I FORHOLD TIL 2023
SAMLET BELØB:
2023: 9.522.050
2024: 12.867.000
ANTAL SAGER:
2023: 353 2024: 312
ANTAL SAGERNEMEDLEMMER, VEDRØRTE: 2023: 481 2024: 414
GENNEMSNITLIGT
BELØB PR. SAG:
2023: 26.974
2024: 41.370
Faglig stolthed, talent og medaljehåb. Andreas Fredberg Pedersen skal repræsentere Danmark i konkurrencen ”Plumbing and Heating” ved EuroSkills 2025. Nu jagter han EMguldet!
Siden DM i Skills – det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne – har de to unge VVSenergispecialister, Andreas Fredberg Pedersen og Martin Nadal, kæmpet om en plads på Skillslandsholdet og dermed muligheden for at repræsentere VVS-faget til EuroSkills.
De har været igennem et længere, intensivt træningsforløb, der har budt på lidt af hvert. Træningsdage på Herningsholm Erhvervsskole, hvor de har givet den gas på værkstedet – bl.a. med rørbuk og lodninger. En tur til den franske by Lyon for at opleve WorldSkills og få en fornemmelse af den store bevågenhed, der også kommer til at finde sted til EuroSkills i Herning. En mentaldag i Vejle, hvor de skulle gennem en række fysiske og mentale øvelser – bl.a. en tur i det iskolde vand, mens de skulle løse gåder.
HAR LÆRT AT TÆNKE SIG OM
I slutningen af marts stod den så på et par intense dage med en udtagelsesopgave, der fandt sted hos grossisten AO i Albertslund. Her blev det afgjort, hvem af de to kandidater der skal iklæde sig den røde landsholdstrøje og repræsentere Danmark i ”Plumbing and
Heating”-konkurrencen ved EuroSkills 2025 til september.
Den nyudtagne EuroSkills-deltager Andreas Fredberg Pedersen beskriver træningsforløbet som lærerigt og intenst. Og den rolige midtjyde fremhæver, at han især er blevet bedre til at lægge en klar plan for, hvad han gør, inden han går i gang med en opgave.
– Jeg har lært at tænke processer igennem, så jeg kan arbejde mere effektivt på en måde, hvor resultatet stadig bliver skidegodt. Det er jo den slags, der kan være afgørende i en konkurrencesituation. At få tænkt processen igennem en ekstra gang og måske lige regne lidt mere på tingene, så man er sikker på, at det passer – og så lægge en plan for, hvordan man skal gribe opgaven an, siger Andreas Fredberg Pedersen.
”SPÆNDENDE NOK”
PÅ JYSK BETYDER…
Hvad tænker du om at skulle deltage i en så stor begivenhed som EuroSkills?
– Det, tænker jeg, er spændende nok…
Nu ved jeg jo, at du er fra Jylland. Så når du siger, at det er ”spændende nok”,
så betyder det vel, at du glæder dig helt vildt?
– Haha, ja. Det er da kæmpestort, og det bliver sjovt at opleve. Det er sgu fedt nok!
KONKURRENTER OG KAMMERATER
Selvom det blev Andreas Fredberg Pedersen, der tilkæmpede sig den eftertragtede plads på Skillslandsholdet, så har Martin Nadal ikke konkurreret uden nytte. For udover at have givet Andreas kamp til stregen har han også lært en masse om sig selv og er blevet skarpere på detaljerne – og er dermed blevet en dygtigere håndværker.
Som prikken over i’et skal Martin Nadal også med til EuroSkills i Herning. Han står nemlig til rådighed som suppleant og skal også bidrage i standområdet, hvor der er brug for stærke ambassadører for VVS-energiuddannelsen, faget og branchen. EuroSkills er nemlig også et stort udstillingsvindue, der forhåbentlig kan få flere unge til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne og gå den faglærte vej.
Martin Nadal glæder sig til at være en del af setuppet til EuroSkills i Herning.
– Det er fedt, at man ikke bare bliver siet helt fra, fordi man bliver nummer to, men at man stadig kan være behjælpelig og har en rolle. Vi har jo også opbygget et team med mig, Andreas, vores landstræner og dommer, hvor vi kender hinanden og spiller godt sammen, siger Martin Nadal.
Martin Nadal (tv.) og Andreas Fredberg Pedersen (th.) har konkurreret om en plads på Skillslandsholdet. Heldigvis kan konkurrence og kammeratskab sagtens gå hånd i hånd.
Det er Hans Hovmand Olsen og Torben Gregersen, der går din lønseddel efter i sømmene i Kreds Nord-Midtjylland.
gør krav på sit tilgodehavende. Man risikerer, at virksomheden går konkurs, og så er det altså rigtig svært at få sine penge, forklarer Hans.
Men det er ikke kun det enkelte medlems problem.
- Vi er jo som branche interesseret i, at man får den løn, som er aftalt i overenskomsten eller ved lokale forhandlinger. Ellers er det løndumping.
Hans og Torben forklarer, at fagforeningen altid tilbyder at kontakte mesteren, hvis medlemmet ønsker det.
- Hvis mesteren ikke er enig, så fører vi en sag. Ofte ender det med et forlig. For nyligt havde vi en sag med en virksomhed, der skyldte en svend 200.000 kroner. Han havde arbejdet i Norge i mange år og var ikke klar over, at han i Danmark selv skulle udfylde timesedler, og derfor havde han ikke fået udbetalt sine tillæg, fortæller Torben.
MALTHE FIK 82.820 KRONER EFTER LØNTJEK
83.000 havde Malthe til gode hos sin meste. I første omgang var det lidt af en tilfældighed, at den 21-årige VVS-lærling blev opmærksom på fejlen.
- Jeg havde en kammerat, der også er lærling, som fortalte, hvad han fik i timen. Det var mindre end, hvad jeg fik, selvom jeg var et år længere i uddannelsen end ham.
Derefter tog Malthe fat i sin fagforening i Kreds Nord-Midtjylland.
- Jeg vidste, fagforeningen lavede løntjek, for de havde været gode til at komme ud på skolen og fortælle om vores rettigheder. Her fortalte de også, at hvis man var i tvivl om sin løn, så kunne man altid ringe til dem.
Det var Torben Gregersen, der fik fingrene i Malthes lønsedler. Han kunne hurtigt konstatere, at Malthe ikke var steget de løntrin, man skal som lærling. Samt at han have fået for lidt indbetalt til pensionen.
- Min mester havde ikke gjort det i ond tro. Timelønnen for lærlinge steg fire gange, mens jeg var i lære. Sådan er det jo, når man har en god fagforening, der sørger for løbende stigninger.
Blik- og Rørarbejderforbundet kender Malthes fulde navn. Men han er ikke interesseret i, at det skal fremgå i artiklen.
FORBUNDSFORMAND TIL MINISTER:
HVIS IKKE I POLITIKERE SÆTTER IND NU, SÅ BEVÆGER BYGGEBRANCHEN SIG OVER PÅ SKYGGESIDEN
Forbundsformanden opfordrede integrationsministeren til hurtig politisk handling over for en byggebranche af rockere og udenlandske bagmænd.
Udenlandsk arbejdskraft var på dagsordenen, da Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og Malerforbundet havde inviteret til morgenmøde med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).
Forbundsformand Henrik W. Petersen indledte mødet, og her satte han ord på udfordringerne.
- Vi er ikke imod udenlandsk arbejdskraft. Men vi er ret meget imod social dumping. Det er vores opgave som fagforeninger at sikre, at overenskomsterne bliver overholdt. Men at der ikke fuskes med skat, arbejdsmiljø og andre love og regler er politikernes opgave, sagde han.
Det var Kaare Dybvad helt på linje med:
- Det er fint, at folk kommer her og arbejder, men de skal være her på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og vi skal have mulighed for at kontrollere dem, lød det fra ham.
Det er fint, at folk kommer her og arbejder, men de skal være her på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og vi skal have mulighed for at kontrollere dem, lød det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal FOTO
Jonas Krøner
VI STÅR VED ET TIPPING POINT
Ét af de helt store problemer er udenlandske bagmænd, der ikke overholder lovgivningen og udnytter medarbejderne.
- Jeg vil sige det meget klart. Vi står ved et tipping point. Hvis ikke I politikere sætter ind mod social dumping nu, så er det netop nu, byggebranchen i Danmark bevæger sig helt over på skyggesiden. For jeg vil godt indvie jer i en lille hemmelighed: Det er ikke, fordi rockere og udenlandske bagmænd drømmer om at være håndværkere. Nej, de drømmer om sorte penge. Om hurtige penge. Og de ved, at kontrollen er ringe og straffen mild, sagde Henrik W. Petersen.
Det anerkender ministeren, og var samtidig lydhør overfor forslag til, hvordan man kunne gøre mere ved det.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad ankommer til morgenmødet om udenlandsk arbejdskraft.
SKUR
INGEN VIP PÅ STOLEN ELLER VÆRKTØJ PÅ BORDET
TEKST
Maja Skov Vang
Ingen kapsler i askebægret, ingen værktøj på bordet og fløjter du, så giver du en omgang. Du kender dem sikkert, de regler, som mange sjak rundt omkring på landet byggepladser har for, hvordan man færdes i skurvognen. Nogle regler stammer fra en anden tid, men mon ikke du selv kan regne ud, hvornår ” en omgang” betyder ”en kage”. Fagbladet har med hjælp fra VVS’eren Thomas Morgenstjerne og sjakket på 42 mand på Børneriget samlet en lang række af de mest populære skurregler:
DU MÅ IKKE VIPPE PÅ STOLEN.
DU MÅ IKKE HAVE VÆRKTØJ PÅ BORDET.
DU MÅ IKKE SMIDE KAPSLER I ASKEBÆGRET.
DU MÅ FØRST RYGE ET KVARTER INDE I FROKOSTPAUSEN.
DU MÅ IKKE FLØJTE. HER KAN DU RISIKERE AT HØRE EN KOLLEGA SIGE: ”ÅBEN VINDUET, DER ER EN FUGL HERINDE"
DU MÅ IKKE FORLADE BORDET, UDEN STOLEN ER SKUBBET IND.
80 ÅRET FOR DANMARKS TO BLIKKENSLAGERE KÆMPERE
TEKST
Simon Pihl Sørensen
LILLE BØRGE BLEV EN AF MODSTANDSBEVÆGELSENS STØRSTE
Der var ikke meget, der tydede på, at lille Børge ville blive en stor modstandshelt. Da han blev født i hjemmet i Herning i 1917, var han så lille, at præsten blev tilkaldt, så han kunne blive døbt hjemme. Så var det formelle i forhold til gud og kirken på plads, hvis han ikke overlevede.
Men overlevede det gjorde han, og efter syv års skolegang kom Børge Thing i lære som blikkenslager og blev selvfølgelig meldt ind i fagforeningen. Efter en kort tur på valsen i det tyske vendte han hjem igen og blev gift med Dora, hvis forældre var Østeuropæiske immigranter. Det var også hende, der fik Børge med i Danmarks Kommunistiske Parti, selv om han først havde trådt sine politiske barnesko i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
Det var med det politiske afsæt, at Børge indledte sin modstandskamp mod tyskerne.
SLUT MED DRENGESTREGER
Det begyndte i det små. Men fra vinteren 1942 var det slut med ”drengestreger”. Børge var flyttet til København og blev optaget i en modstandsgruppe med sin kollega fra fagforeningen Carl Sjur Nielsen. Leder af gruppen var
også blikkenslager – den navnkundige Sprængsmidt – med det borgerlige navn Karl Børge Jensen. Med sprængstof hugget fra Faxe Kalkbrud sprængte ”blikkenslagerbanden” blandt andet Glud og Marstrand i København. Samtidig var de unge blikkenslagere også aktive i fagforeningen.
Modstandsarbejdet blev dog ufrivilligt sat på hold i april 1943, da Børge, som mange andre kommunister, blev idømt fængsel. Men under en tur en tur på kommunehospitalet på grund af voldsom hovedpine, tog han simpelthen sit civile tøj på og spadserede ud i friheden. Herfra gik Børge direkte ind i hjertet modstandsarbejdet og endte med at blive en af modstandsbevægelsens største skikkelser.
Fra januar 1944 blev han – under dæknavnet Børge Brandt - leder af BOPA, som stod for nogle af de mest velorganiserede aktioner mod den tyske værnemagt. Det gælder for eksempel sprængningen af Riffelsyndikatet, hvor skaderne løb op i 10 millioner kroner.
VÆK VAR BØRGE
I juni 1944 blev Børge arresteret på Axelborg Bodega tæt på Tivoli og blev ført mod tyskernes hovedkvarter
Dagmarhus. Men det lykkedes ham at stikke af og hoppe op på trinbrættet af en taxa, og væk var Børge. Ud til nye sabotageaktioner, som han selv – hvilket ikke var kutyme for lederne i modstandskampen - deltog aktivt i.
Men det var hans store organisatoriske evner, som gjorde ham til af de helt store i kampen mod den tyske værnemagt.
Evner, som efter krigen, førte Børge Thing ind i hæren som officer og sidenhen til en direktørstilling i en stor dansk høreapparetsvirksomhed. Men troen på et bedre samfund for det arbejdende folk, var intakt. Han deltog blandt andet i kampen mod apartheid i Sydafrika. I juni 1971 døde Børge Thing kun 54 år gammel. Formentlig som konsekvens af behandlingen med et radioaktivt stof 25 år tidligere.
Foto har fagbladet fået af Børges søn Morten Thing.
DANMARKS BEFRIELSE: VAR STORE FRIHEDS-
BLIKKENSLAGER SATTE LIVET PÅ SPIL FOR AT REDDE BØRN
Du har sikkert hørt den forfærdelige historie om bombardementet af Den Franske Skole under 2. verdenskrig. Men du vidste formentlig ikke, at det var en blikkenslager, der var en af de helt store helte.
Han hed Charles V. Rasmussen (1901-1960), og hans heltegerning beskrives i en ny bog. Blikkenslageren arbejdede på et tag i nærheden af skolen for firmaet Hans Lystrup på Pile Allé 5-7, da ulykken skete. Han løb straks til skolen og var blandt de første på stedet – før brandfolk og redningskorps ankom.
- Han kravlede ind i den sammenstyrtede kælder og fik lukket for gas, der strømmede ud. Kort efter hørte han stemmer
Charles V. Rasmussen er en af de største civile helte, som beskrives i den nye bog ”Katastrofen på Den Franske Skole”, hvor mange ydede en uselvisk indsats for børn, de ikke kendte.
TEKST
Maja Skov Vang
fra en sammenstyrtet trappeskakt. Bag en væg lå nonner og børn fanget. Rasmussen kæmpede dernæst i en time for at slå hul i væggen og få dem ud trods konstant fare for sammenstyrtninger og brand. Undervejs blev han truet med pistol af hipo-folk, men nægtede at forlade stedet og fortsatte redningsarbejdet, indtil han kunne befri en større gruppe børn og nonner, siger forfatteren Martin Sundstrøm, der tilføjer, at Rasmussen havde endnu en kollega Orla Frank, som også reddede børn ved skolen.
Hvis du kendte Charles V. Rasmussen, Orla Frank eller firmaet Hans Lystrup, så vil forfatterne gerne høre fra dig. Skriv til Martin Sundstrøm på imrocking@gmail.com.
FAKTA OM KATASTROFEN
Den 21. marts 1945 blev
Den Franske Skole på Frederiksberg Allé fejlbombet af britiske bombefly, der skulle ramme Gestapos hovedkvarter, Shellhuset. Efter angrebet styrtede almindelige borgere til for at redde de mange børn, der lå levende begravet under murbrokker i skolen, der kort efter stod i flammer.
På den Franske Skole døde 86 børn og 18 voksne.
BLIK- OG RØR-
ARBEJDERFORBUNDET ER PÅ VVS-MESSEN SES VI?
EN FREDAG EFTERMIDDAG BLEV JAN MEGET POPULÆR HOS KOLLEGAERNE
VVS’eren Jan René Henriksen kunne forkæle kollegaerne, fordi han havde indberettet sin løn til Blik og Rørarbejderforbundets årlige lønstatistik. I den forbindelse deltog han i lodtrækningen om en pølsevogn til arbejdspladsen.
Frokosten bestod ikke af en madpakke indtaget i en firmabil for medarbejderne i Støvring VVS en fredag i vinter.
For VVS’eren Jan René Risager kunne nemlig forkæle kollegaerne med alt fra ristede pølser til franske hotdogs. Og de behøvede ikke engang at bevæge sig væk fra værkstedet for at få stillet sulten.
En pølsevogn blev nemlig kørt helt ind i firmaet.
- Det har været populært hos kollegaerne. Alle har hygget sig meget, så det må I gerne gøre en anden gang, griner Jan, da Fagbladet Blik & Rør taler med ham.
Jan fik det fornemme besøg, fordi han i efteråret indberettede sin løn til forbundets årlige lønstatistik og på den måde var med i en lodtrækning om vognen.
Han opfordrer alle til at indberette deres løn, og ikke kun for at vinde et besøg af en pølsevogn.
- Det kommer os alle til gode, at man kan se, hvad vores gennemsnitsløn er. Det er et meget vigtigt forhandlingsgrundlag, og så tager det ikke mere end fem-ti minutter, siger Jan, der altid har indberettet sin løn til den årlige lønstatistik.
Selvom kollegaerne tog godt for sig fra vognen, så blev det ikke til det store for Jan selv.
- Jeg spiste kun en enkelt. Jeg trænger til at tabe lidt kilo, så det er nok godt, at jeg holdt lidt igen.
Du kan indberette din løn på Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside til efteråret.
Jan René Henriksen til højre ser lige så glad ud som sin mester Bo Buus Sørensen (foto: Carsten Sejr).
NY SKORSTENSFEJEROVERENSKOMST: SE SATSERNE, DER STIGER ALLEREDE I ÅR
De nye satser gælder allerede fra 1. marts 2025 og virker derfor med tilbagevirkende kraft.
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
SKORSTENSFEJEROVERENSKOMSTEN
NY SATS PR. 1. MARTS. 2025
Arbejdsløn
Københavns Amt:
Ugeløn: 9359,58 kr.
Mestersvende pr. måned: 40.795,04 kr.
Provinsen:
Ugeløn: 8691,76 kr.
Mestersvende pr. måned: 37.901,22 kr.
København city:
Månedsløn: 39.802,73 kr.
Mestersvend pr. måned: 40.783,67 kr.
Barnets første sygedag
(anciennitetskrav på mindst 6 måneder): 184,95 kr. pr. time
Barnets hospitalsindlæggelse: 184,95 kr. pr. time
Beskyttelse/arbejdstøj: 120 kr. pr. uge
Løn under sygdom: 184,95 kr. pr. time
Pension (pr. 1. maj)
Arbejdsgiverbidraget 11 %
Arbejdstagerbidraget 2 %
Overarbejde efter normal arbejdstid 1. 2. og 3. time: 50 % af den til enhver tid gældende timeløn.
Derefter: 100 % af den til enhver tid gældende timeløn
Lørdag samt søgne- og helligdage (dog minimum for 2 timer): 100 % af den til enhver tid gældende timeløn
SKORSTENSFEJERLÆRLINGE
Københavns Amt og City – ugeløn:
1 års – 0,33 %: 3218,81 kr.
2 års – 0,40 % 3860,38 kr.
3 års – 0,50 %: 4776,92 kr.
4 års - 0,60 %: 5693,45 kr.
Provinsen – ugeløn:
1 års – 0,33 %: 2743,50 kr.
2 års – 0,40 %: 3593,25 kr.
3 års – 0,50 %: 4443,01 kr.
4 års – 0,60 %: 5292,76 kr.
Pension (pr. 1. maj 2025)
Arbejdsgiverbidraget: 13 %
Skorstensfejer – voksenlærlinge:
Københavns Amt og City – ugeløn:
1 års – 0,67 %: 6335,02
2 års - 0,68 %: 6426,67
3 års – 0,69 %: 6518,33
4 års – 0,70 %: 6609,98
Provinsen – ugeløn:
1 års – 0,67 %: 5887,58
2 års – 0,68 %: 5972,56
3 års – 0,69 %: 6057,53
4 års – 0,70 %: 6142,51
Pension (pr. 1. maj 2025)
Arbejdsgiverbidraget: 13 %
MÅ ARBEJDSGIVER OVERVÅGE DIN GPS?
Må arbejdsgiver overvåge din færden? Bliv klogere på, hvilke regler der gælder for den GPS, der sidder i din firmabil.
CIHAT DÖNER, DER ER BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDETS JURIST, SVARER PÅ SPØRGSMÅL, DER VEDRØRER MEDLEMMERNE.
Hvis du har et spørgsmål vedrørende dine arbejdsforhold, så skriv til journalist Maja Skov Vang på msv@blikroer.dk
Flere virksomheder bruger
GPS-overvågning for at holde styr på køretøjer og arbejdsopgaver. Men som lønmodtager har du rettigheder, der beskytter dig mod vilkårlig og unødvendig overvågning. Disse regler fremgår bl.a. af databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
GPS-overvågning betragtes som en kontrolforanstaltning, og din arbejdsgiver er forpligtet til at varsle dig om overvågningen i god tid, normalt seks uger forinden, i henhold til aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
HVORNÅR MÅ DIN ARBEJDSGIVER OVERVÅGE DIG?
Arbejdsgiveren skal have et sagligt og proportionalt formål med overvågningen, jf. databeskyttelseslovens § 5. Formålet kan f.eks. være at lokalisere et firmakøretøj i arbejdstiden.
Oplysningerne, som indsamles via GPS, betragtes som almindelige personoplysninger og må kun behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, der tillader behandling, når det er nødvendigt for en legitim interesse –medmindre denne interesse tilsidesætter dine rettigheder.
Derudover giver databeskyttelseslovens § 12, stk. 1, arbejdsgiveren mulighed for at overvåge, men overvågningen skal stadig være nødvendig, saglig og ikke gå ud over, hvad der er proportionalt med formålet.
OPLYSNINGER MÅ IKKE BRUGES TIL ANDRE FORMÅL
Din arbejdsgiver må ikke bruge de indsamlede GPS-data til andre formål end dem, der er angivet. Det betyder, at hvis overvågningen er iværksat for at optimere ruteplanlægning, må data ikke bruges til at overvåge din adfærd eller opholdssteder.
OVERVÅGNING I FRITIDEN
ER IKKE TILLADT
Hvis du har lov til at bruge et firmakøretøj privat, skal arbejdsgiveren sørge for, at GPS-overvågningen kan slukkes uden for arbejdstiden. Overvågning af din færden i din fritid kan være et indgreb i dit privatliv og er som udgangspunkt ulovligt.
HVAD KAN DU GØRE, HVIS
REGLERNE IKKE OVERHOLDES?
Ulovlig overvågning af din færden er strafbart og kan indberettes. Hvis du oplever, at din arbejdsgiver overtræder reglerne om GPS-overvågning, kan du kontakte os for rådgivning. Vi hjælper dig med at håndtere sagen og sikre dine rettigheder.
HVEM ER HVEM
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
