Issuu on Google+

Tjek på energien - side 3 Bliksjak i vildt forbandt - side 4 Stigende ledighed blandt skorstensfejerne - side 6 Overenskomst 2010 står for døren - side 7 Knækket af chikane - side 8 Højtrykssprinklere går i land - side 16 Frisk luft på ny skole - side 20 Messe for en læreplads - side 22 Lærling snydt og bedraget - side 23 Tid til vinterdæk - side 24

11 2009 N O V E M B E R

www.blikroer.dk

Nederlag, små sejre, fascinationen af faget og nu udlært blikkenslager:

Kampen som ordblind Side 12


L e d e r

Valg i spændetrøje ● Når vi går til valg tirsdag den 17. november, er det for at sætte kryds ud for de personer, som vi synes skal lede landets 98 kommuner og 5 regioner i de næste fire år. Men efter den borgerlige VK-regering kom til for otte år siden, er kommuner og regioner mere og mere blevet sat i en landspolitisk spændetrøje. Regionerne har i deres forsøg på at optimere de offentlige sygehuse samtidig måttet se til, at Venstre og de konservative og deres såkaldte sociale samvittighed, Dansk Folkeparti er på vej til at indføre amerikanske tilstande i sundhedssektoren. Bl.a. ved en usund forfordeling af de private hospitaler ved overbetaling og skattefri sundhedsforsikringer til virksomhederne. Kommunerne har i deres forsøg på at bevare og udbygge velfærden for borgerne samtidig måttet se til, at VK-regeringen og Dansk Folkeparti med skattestoppet langsomt, men sikkert har udhulet kommunernes nødvendige økonomi til velfærdsopgaver. At regeringen med støtteparti ikke har givet plads til velfærdsopgaver, er blevet hugget ud i granit her i år. Næsten halvdelen af landets kommuner har søgt om lov til at sætte skatten op, og sådan noget gør man simpelthen ikke forud for et valg, hvis man overhovedet kan undgå det. Men kommunerne har været tvungent til det for at undgå at skære i velfærden til børnene i daginstitutioner, de unge i skolerne og de ældre på plejehjemmene. En nylig rundspørge foretaget af Avisen.dk blandt direktører i landets kommuner viser, at sparekrav tvinger kommunerne til at købe mere velfærd hos private firmaer. VK-regeringen får på denne måde opfyldt endnu et af sine mål, selv om meget tyder på, at kommunerne vil blive slemt skuffet. Der er nemlig ifølge eksper-

ter ikke nogen gevinst at hente på den konto, da kommunerne generelt er meget effektive. På vej til amerikanske tilstande i sundhedssektoren og nedskæringer i den kommunale velfærd tæt på borgerne, har VKregeringen og støttepartiet samtidig to gange givet skattelettelser primært til de rigeste inden for de sidste par år. Før folketingsvalget i 2007 skabte disse skattelettelser et hul i fremtidens velfærd på op mod 14½ mia. kr., da VKO ikke selv ville betale for disse gaver ved at anvise, hvor pengene skulle komme fra. Dermed er disse skattelettelser indtil videre lagt i børneværelset til de kommende generationer. De underfinansierede skattelettelser fra forårspakken 2.0 i år, der giver de rigeste i landet 30 gange så meget til ekstra forbrug som de fattigste, har efter vismændenes mening været med til at forstærke krisen og underskuddet i statskassen. Samtidig med at VK-regeringen og Dansk Folkeparti således forgylder de rige med store og langt hen ufinansierede skattelettelser, får de med mindst indkomst en lang næse. Samtidig med disse gaver til de mest velhavende i landet trækker VKregeringen landets sundhedssektor i en usund amerikansk retning, og lader velfærden smuldre med et skattestop. Kommunalvalget og regionsvalget har derfor denne gang mere end nogensinde tidligere landspolitiske overtoner. Tænk på det, når du sætter dit kryds tirsdag den 17. november.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 11 • 2009

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: Søren Madsen. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.


Nyt kursustilbud til rigtige klimahelte:

Tjek på energien Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i TEKNIQ tilbyder nu alle landets VVS’ere at få ”Tjek på energien”. Nyt kursus skal sikre, at VVS’erne bliver endnu bedre til at spotte rentable energibesparelser til glæde for både kunder og miljøet. ● Hver dag bidrager landets VVS’ere og VVS-installatører til, at danskerne kan spare på energien og dermed bidrage til et bedre klima. Og det arbejde kommer til at fylde endnu mere i fremtiden. Mulighederne for at spare på energien i danske bygninger er nemlig mange. Både i private boliger, på skoler og i private virksomheder. Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i TEKNIQ er derfor gået sammen om en række energikurser i AMU-regi, som er målrettet VVS’ere. Formålet med kurserne er at sikre, at de VVS’ere, som har deres daglige gang ude hos kunderne, er i stand til på stedet at spotte rentable energi-

Her udbydes kurset ”Tjek på energien”

besparelser samt vejlede kunden om løsningsmuligheder. - Når vi taler om energirigtige løsninger, så er VVS-branchen i forvejen kendt for sin viden og faglighed i levering af energirigtige løsninger. Men udviklingen går stærkt, og derfor er det vigtigt, at vi gennem uddannelse kan fastholde vores position helt fremme forrest i feltet, siger Kim Fusager Balle, der er uddannelsesansvarlig i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Øget behov Oftest efterspørger kunderne kun i begrænset omfang efter energibesparende løsninger, og ofte ved kunderne slet ikke, hvor meget energi, der kan spares, eller hvor lidt der i virkeligheden skal til.

- Den meget fokus på energi og klima vil betyde øget efterspørgsel efter energirigtige løsninger. Med andre ord ligger der et kæmpe uhøstet marked for landets VVS’ere, som kan give masser af tiltrængt beskæftigelse de kommende år, siger Kim Fusager Balle, der opfordrer alle til at melde sig på kurserne.

Holdes 11 steder i landet

Alle landets VVS’ere kan deltage på kurset ”Tjek på energien”, som Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i TEKNIQ har taget initiativ til.

Arkivfoto: Poul-Erik Rath Holm

“Tjek på energien” er et éndags introkursus, som i første omgang afholdes 11 steder i landet. Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ arbejder allerede nu på, at kurset følges op med en række kursustilbud inden for energiområdet. Éndagskurset giver deltagerne en grundlæggende forståelse for, hvorfor der skal spares på energien, således at de er i stand til at påpege en række muligheder for energibesparelser i forhold til vand, varme, ventilation og el. Herudover introduceres deltagerne til de love og regler, som har betydning for det energibesparende arbejde. Kurset er skruet sådan sammen, at alle de medarbejdere, der deltager kan få AMU-godtgørelse.

Sådan tilmelder du dig Tilmelding til kurset “Tjek på Energien” kan ske via hjemmesiden www.vvskurser.dk, hvor man også kan se den præcise adresse på de enkelte kursussteder. Man kan også sende en mail til Maj-Britt Dahl Sørensen mads@construction-college.dk eller ringe 7250 5378.

Blik og Rør • 11 • 2009

3


Blikkenslager Kaj Hansen (tv) får her et lift sammen med lærlingene Nikolaj Rasmussen og Thomas Løkkehus foran facadedækningen i vildt forbandt.

Bliksjak i vildt forbandt

Kaj Hansen gør sig klar til at klippe et vilkårligt stykke af en af de nederste zinkplader, så facadedækningen bliver i vildt forbandt.

Det giver liv og et fint spil, siger sjakket, om de 2400 kvadratmeter facadedækning i zinkruder, der er lagt i vildt forbandt ● Set fra himlen ligner bygningen et A. Set fra jorden giver den zinkinddækkede facade bygningen liv. Så der er orden i symbolerne, når Abena-koncernen, der producere pleje- og hygiejneartikler, snart rykker ind i deres nye domicil i Aabenraa. De fire mand i blikkenslagersjakket har lagt zinken i vildt forbandt, og Rheinzink selv mener, at det giver en dynamisk, levende og spændingsopbygget udstråling. Det mener de fire i sjakket også, selv om de udtrykker sig på en lidt anden måde. - Det giver liv og et fint spil, siger den 26-årige blikkenslager Kaj Hansen, der er ordførende på en dag, hvor sjakbajsen ikke er på pladsen. Det er ikke hver dag, man ser en facadedækning i zink i vildt forbandt. Indtil nu har facadedækning i zink næsten udelukkende været udført ved bånddækning. Sjakket fra blikkenslager-, tag- og facadefirmaet Jens Lauritsen A/S i Vester Nebel lidt uden for Kolding har da heller ikke prøvet at inddække efter vildt forbandt før.

4 Blik og Rør • 11 • 2009

Det vilde forbandt er kendt fra lægning af natursten og fra murerfaget, og spillet i facaden kommer af, at ingen vandrette samlinger ligger over for hinanden.

Vilkårligt - Alle plader er ens i mål, men vi klipper helt vilkårligt et stykke af alle de nederste, og derefter lægger vi hele plader, indtil vi tilretter i toppen, siger Kaj Hansen. – Det betyder, at vi ikke får nogen vandrette samlinger, der passer sammen, men det er selvfølgelig det, der er meningen, og det der giver livet i facaden. Blikkenslagerne kommer først til, efter tømrerne har lavet deres arbejde med at sætte en stålkonstruktion på betonen, isolere og sætte gipsplader op. Først herefter er bliksjakket gået i gang med at sætte trapezplader i stål op, så man havde noget at sætte zinkpladerne fast på. - I et sådant arbejde er vi som altid meget afhængige af tømrernes arbej-

de, og her har det været fint, siger Kaj Hansen. Modsat de langt lige og ubrudte baner ved bånddækning, bliver zinkpladerne her, eller ruderne som de også kaldes, haget sammen. Men det er der ikke noget nyt i, så arbejdet har ikke givet sjakket nogen problemer.

Arbejdsro Den sværeste del af arbejdet ligger ved vinduerne, og det er også det, der er mest tidskrævende, fordi det kræver så meget tilpasning. Fra byggeledelsens side ville man gerne have sat lysningerne i så hurtigt som muligt, så det har nogle fra bliksjakket gjort uden først at vente på, at man nåede derhen med facadedækningen. - Det har faktisk været en fordel for os, siger Kaj Hansen. – Det har nemlig betydet, at tømrerne ikke har presset på os, så vi har fået arbejdsro til at arbejde med zinkbeklædningen i vores eget tempo. Vi har kunnet passe os selv, fordi der ikke er nogen af de andre håndværksgrupper, der er afhængige af vores arbejde. Pladerne, der er brugt til arbejdet, er 60 cm bredde og 120 høje, og facadedækningen i vildt forbandt dækker i alt 2400 kvadratmeter.


Facadedækning i vildt forbandt giver spil og liv.

Blikkenslagermester:

Akkord er fair Der er mange ting at holde styr på, men jeg tror, at slutregnskabet viser, at det har været umagen værd, siger 29-årige Simon Mortensen, der er akkordholder for første gang ● Arbejdet med at beklæde de 2400 kvadratmeter facade i zink på koncernen Abena’s ny domicil i Aabenraa bliver udført på akkord efter Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde. Og det er faktisk efter ønske fra firmaets mester. - Jeg ville gerne have det, fordi jeg synes, at det er fair over for både mester og svende, siger blikkenslagermester Jens Lauritsen. - Der står jo også i vores overenskomst, at vi skal tilstræbe at arbejde på akkord efter blikprislisten. Nogle gange laver vi også slumpakkorder, men her var det svært. Hverken svendene eller jeg var hjemme i den form for produktion, som vi skulle lave her, fordi det var første gang vi skulle lave en så stor bygning på den måde, siger blikkenslagermesteren. Det er Anker Danielsen fra Blik- og Rørarbejderforbundets fagforening i det sydjyske, der står for opmålingen af arbejdet. Selve arbejdet er endnu ikke prisfastsat i Landspriskuranten, men Anker Danielsen forklarer, at svendene ved starten af arbejdet har indgået to aftaler på akkordaftalesedlen. Den ene aftale er, at dækningen med zinkruderne afregnes efter priserne ved almindelig bånddækning i Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde. Den anden aftale er, at arbejdet med trapezpladerne i stål afregnes efter tømrernes prisliste.

Umagen værd Fagbladet fanger akkordholder den 29-årige blikkenslager Simon Mortensen på hans mobil. Simon er akkordholder for første gang. Normalt har

Billedtekst mangler

Når vi ser slutregnskabet, så tror også det har været umagen værd, siger Simon Mortensen, der har debut som akkordholder. han på noget lignende, men mindre opgaver arbejdet på forhøjet timeløn. Men efter krisen satte ind, så var det slut med det, fortæller Simon. Derfor blev de enige med deres mester om at få arbejdet målt op efter prislisten. - Det er gået fint indtil videre, men jeg synes, at der er mange ting at holde styr på som akkordholder, ikke mindst når man er nybegynder, siger Simon. Han håber dog, at slutregnskabet viser, at det har været umagen værd. - Det har i hvert fald set godt nok ud på mellemregningerne. På forhøjet timeløn har jeg normalt fået 180 kr. i timen, men efter de foreløbige opmålinger ser det ud til, at det her giver noget mere. Og det synes jeg ærlig talt også, at vi har fortjent, siger Simon Mortensen.

Blik og Rør • 11 • 2009

5


Aktuelle ledighedstal:

Stigende ledighed blandt skorstensfejerne Mens ledigheden for landets VVS’ere er groet fast omkring de syv procent, så er ledigheden blandt landets skorstensfejere tredoblet på fire måneder. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets seneste ledighedsstatistik fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse. ● Mens ledigheden blandt landets VVS’ere steg dramatisk i takt med finanskrisens indtog i efteråret 2008, så klarede skorstensfejerne i første omgang frisag. Den økonomiske afmatning smitter nu også af på skorstensfejerne, som siden midten af maj oplever en tredobling i antallet af ledige skorstensfejere. I uge 20 var blot 1,4 procent af skorstensfejerne ramt af ledighed. Siden er tallet dog steget uge for uge, og i august rundede ledighedsprocenten de 3 procent, for at toppe med hele 4,8 procent i starten af oktober. - Arbejdsstyrken er den samme, så antallet af nyudlærte har ikke indflydelse på tallene. Forklaringen på den stigende ledighed skyldes snarere, at opgaver som godkendelse af nye brændeovne og kedler ligger på et lavere niveau end tidli-

gere år, forklarer Blik- og Rørarbejderforbundets hovedkasserer Bjørn Fridthjof. Især de nordjyske skorstensfejere er hårdt ramt med en ledighed i uge 40 på 5,9 procent. Ledigheden for de sydjyske og fynske skorstensfejere var i samme uge registreret til 3,5 procent, mens 4,8 procent af de sjællandske svende var ledige i uge 40.

Stilstand hos VVS’ere Siden foråret har ledigheden for landets VVS’ere svinget mellem seks og otte procent, og i starten af oktober var ledigheden blandt blik- og rørarbejderne opgjort til 6,8 procent. Ved finanskrisens start sidste efter-

år ramte ledigheden først københavnerne og sjællænderne. Men i løbet af 2009 har beskæftigelsen i hovedstadsområdet og Sjælland stabiliseret sig en smule, og det er nu kredsene Nordjylland og Østjylland, der med en ledighed på 8,8 procent er hårdest

VVS’ernes ledighed i udvalgte uger Uge 44 Uge 52 Uge 08 Uge 16 Uge 24 Uge 28 Uge 32 Uge 36 Uge 38 Uge 40

1,6 % 3,5 % 5,7 % 8,3 % 7,9 % 6,7 % 6,4 % 6,7 % 6,8 % 6,8 %

ramt af faldene beskæftigelse. Den laveste ledighed findes i Kreds Sydjylland, hvor ledigheden er opgjort til 5,3 procent, men også Kreds Fyn med en ledighed på 5,4 procent ligger under landsgennemsnittet.

VVS-ledighed i uge 40 i 2009 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København Forbundet i alt, hele landet

Skorstensfejernes ledighed i udvalgte uger

Skorstensfejerledighed i uge 40 i 2009 Nord-, Vest-, Østjylland Sydjylland og Fyn Sjælland og Bornholm Forbundet i alt, hele landet

8,8 % 6,7 % 8,8 % 5,3 % 5,4 % 6,0 % 6,8 % 5,7 % 7,0 % 6,8 %

5,9 % 3,5 % 4,8 % 4,8 %

Uge 20 Uge 26 Uge 32 Uge 38 Uge 40

1,4 % 3,0 % 3,2 % 4,3 % 4,8 %

Arkivfoto: Søren Madsen

6 Blik og Rør • 11 • 2009


Tilm eld dig 2010. g din hverdag. Overenskomsten 2010. Den handler om dig og din hverdag. Overenskomsten NU ! ● Alle Blik- og Rørarbejderforbundets kredse holder møde for medlemmerne. Her kan du møde forbundets formand og næstformand, Max Meyer og Henrik W. Petersen. De to frontfigurer vil på mødet naturligvis stikke fingeren i jorden og lytte til medlemmernes ønsker til overenskomsten, men de vil selvfølgelig også give nogle bud på, hvad de ser som kerneområder i de kommende forhandlinger.

Vi glæder os til at se jer.

Foto: Søren Madsen

Men det hele skal ikke handle om overenskomst. Og selv om mødet kun er sat til at vare 2½ time – fra 17-19.30 incl. spisning – bliver der formentlig også tid til at tale om beskæftigelsen, de lokale forhandlinger, efteruddannelse og hvad I ellers har på hjerte.

Overenskomst 2010 står for døren

Her er medlemsmøderne Er afholdt Kreds Sjælland Nord • Onsdag den 28. oktober • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Grønnegade 14, 4000 Roskilde Er afholdt

Kreds Østjylland • Tirsdag den 27. oktober • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Sonnesgade 9, 8000 Aarhus

Kreds Nordjylland • Onsdag 4. november • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Kreds Vestjylland • Torsdag den 12. november • Medlemsmødet holdes på Hotel Aulum Kro, Jernbanegade 1, 7490 Aulum Kreds København • Onsdag 18. november • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Lygten 10, 2400 København NV Kreds Sjælland Syd • Onsdag den 2. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Riddergade 16, 4700 Næstved Kreds Bornholm • Torsdag den 3. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Fabriksvej 1, 3700 Rønne Kreds Fyn • Mandag den 7. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Kreds Sydjylland • Mandag den 14. december • Medlemsmødet holdes på Bramdrupdam Kro, Vejlevej 332, 6000 Kolding

Tilmelding

Udgift til transport

Medlemsmøderne starter alle steder kl. 17. På møderne vil forbundet være vært for lidt middagsmad. Af hensyn til bestilling af mad, skal du tilmelde dig mødet. Kredsen skal have besked senest en uge før mødet.

Du vil få dækket dine udgifter til transport til medlemsmødet, hvad der svarer til billigste offentlige transport. Spørgsmål om transport besvares i kredsen. Telefonnummeret til din kreds finder du på side 2. Blik og Rør • 11 • 2009

7


Chefen gjorde hverdagen til et helvede:

Knækket af chikane Efter otte måneders chikane gav Jørgen Hansen op og blev sygemeldt. Men selv om fraværet skyldes chikane fra lederen, valgte Guldbordsund Kommune alligevel at afskedige ham. ● Da Jørgen Hansen arbejdede for Sakskøbing Vandværk, var han en glad mand. Samarbejdet med både kolleger, ledelse og eksterne entreprenører fungerede upåklageligt, og flere gange blev han belønnet med ekstra tillæg for veludført arbejde. Selv i forbindelse med kommunesammenlægningen for to år siden deltog han aktivt i processen for, hvordan Sakskøbing Vandværk skulle indgå i en ny organisation, og han så frem til at arbejde med nye kolleger i den nyetablerede forsyningsafdeling i Guldborgsund Kommune. Overgangen til det

nye job gik umiddelbart godt. Men i dag er der ikke meget glæde i stemmen, når Jørgen Hansen fortæller, hvordan ansættelsen af en ny chef i foråret 2008 endte med en sygemelding og afskedigelse. - Han ledede tingene som om det var en arbejdslejr, og han brugte alt sin tid på at chikanere mig. Alt, hvad jeg lavede, var forkert, og tingene skulle laves om konstant. Det knækkede mig til sidst, fortæller Jørgen Hansen.

Chefen kontrollerede alt I sit tidligere job gennem 14 år hos Sakskøbing Vandværk var 51-årige Jør-

Chikane på to måder ● Chikane og mobning på arbejdspladsen kan enten være arbejdsrelateret – eller det kan være i form af personlige angreb fra kolleger eller chefen. Arbejdsrelateret chikane: •Tilbageholdelse af information, som gør det svært at udføre arbejdet. •Urimelige deadlines. •Urimelige arbejdsbyrder. •Få erstattet hovedansvarsområder med trivielle eller ubehagelige opgaver. •Blive overflødiggjort. •Vedvarende kritik af arbejde og indsats. •Overdreven overvågning af arbejdet. Personlige angreb: •At meninger og synspunkter bliver ignoreret. •Sladder og rygtespredning. •At blive råbt ad eller mål for spontan vrede (eller raserianfald). •At blive ignoreret eller mødt med fjendtlighed. •Blive ydmyget eller gjort til grin i forbindelse med sit arbejde. •Ubehagelige/overdrevne drillerier og sarkasme. •Udelukkelse fra det sociale samvær. •Truende eller hånende adfærd. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

8 Blik og Rør • 11 • 2009


gen Hansen vant til selv at tilrettelægge og have ansvaret for kvaliteten af det arbejde, han udførte. Det blev der vendt op og ned på efter ansættelsen af den nye chef, og dagene på jobbet blev forvandlet til mistillid, chikane og nidkær kontrol. - Min faglige stolthed blev knækket. Jeg er professionel håndværker, og jeg ved, at jeg lavede tingene rigtigt. Jeg håbede hele tiden på, at det nok blev bedre i morgen. Men faktisk blev situationen kun værre og værre, forklarer han. Gradvist udviklede chikanen sig til overdreven kontrol med alt, hvad Jørgen Hansen foretog sig i løbet af sin

- Jeg har altid været glad og godt tilfreds med at være offentlig ansat, så derfor var jeg også indstillet på at tage et hvilket som helst andet job i kommunen, siger Jørgen Hansen.

Afviste omplacering Mens Guldborgssund Kommune undersøgte mulighederne for en omplacering, bad de Jørgen Hansen om at raskmelde sig og afholde sin ferie. Det kom der dog ikke et andet job ud af, og på sin sidste feriedag modtog han i stedet et brev fra kommunen, hvor de stik mod forventningerne bad ham om at møde i sit gamle job den førstkommende mandag.

- Det var et hårdt slag, og jeg blev skuffet over, at en kommune med 6000 arbejdspladser ikke kunne tilbyde mig et andet job, forklarer Jørgen Hansen, som derfor så sig nødsaget til at melde sig syg igen. Kommunen svarede herefter igen med en påtænkt opsigelse i august, som gav Jørgen Hansen mulighed for at kommentere sagen. Det gjorde han i et langt brev til sin kommunale arbejdsgiver, hvori han konkret beskrev de mange eksempler på daglig chikane, han havde været udsat for. Ved samme lejlighed inddrog han Blik- og Rørarbejderforbundet, som hjalp ham med at få afsluttet sagen.

Op på hesten igen Inden sagen med Guldborgsund Kommune havde Jørgen Hansen aldrig tidligere haft brug for sin fagforening i faglige sager. - Jeg har altid klaret tingene selv, men de var der, da jeg havde brug for dem. De har støttet mig hele vejen gennem forløbet, og jeg er godt tilfreds med, at det hele nu er afsluttet fornuftigt, siger Jørgen Hansen. - Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke sagde fra overfor de daglige chikanerier noget før. Men nu er det overstået, og nu mangler jeg kun at komme helt op på hesten igen.

”Jeg håbede hele tiden på, at det nok blev bedre i morgen. Men faktisk blev situationen kun værre og værre.”

Jørgen Hansen

arbejdsdag. Det kulminerede med, at han hver time skulle give besked om, hvad han var i gang med lige nu, og senere måtte han ikke udføre sine opgaver, før chefen var mødt på arbejde. - Der hoppede kæden af for mig. Til sidst kunne jeg ikke holde til det længere, så jeg forlod arbejdspladsen, siger Jørgen Hansen, som kontaktede Blik- og Rørarbejderforbundets kredskontor i Næstved for at få hjælp.

Foto: Søren Madsen

Lyset slukket På kredskontoret fornemmede de hurtigt, at Jørgen Hansen havde det skidt, og han blev derfor bedt om at søge læge hurtigst muligt. Den daglige chikane havde brudt Jørgen Hansen helt ned, og han blev derfor sygemeldt med stress. Faktisk havde oplevelserne tæret så hårdt på ham psykisk, at han måtte i psykologbehandling for at komme til kræfter igen. - Jeg var gået helt i stå, og dagen gik med, at jeg bare sad og kiggede ud af vinduet. Jeg følte det som om, at de havde smidt mig ned i en brønd, lagt et tungt dæksel over, og bagefter slukket for lyset, fortæller Jørgen Hansen. Psykologen hjalp ham med at få styr på dagligdagen igen, og efter fire måneders behandlinger og støtte fra familie og venner følte han sig efterhånden klar til at komme i arbejde igen. Han ønskede dog under ingen omstændigheder at arbejde under sin tidligere chef, og efter samråd med Blik- og Rørarbejderforbundet tilbød Jørgen Hansen at lade sig omplacere til i et andet job i kommunen.

- Jeg var nået til et punkt, hvor at jeg ikke ønskede at vende tilbage. Jeg ville bare have sagen afsluttet og komme videre med mit liv, siger Jørgen Hansen, som på det efterfølgende forhandlingsmøde med Guldborgsund Kommune var assisteret med to repræsentanter fra Blik- og Rørarbejderforbundet. På mødet blev der forhandlet en aftale på plads, hvor Jørgen Hansen udover sin fulde løn i hele opsigelsesperioden blev fritstillet med det samme. Dermed kan han finde et andet job, mens han får løn fra sin tidligere arbejdsgiver.

”Jeg følte det som om, at de havde smidt mig ned i en brønd, lagt et tungt dæksel over, og bagefter slukket for lyset.” Jørgen Hansen

Psykiske arbejdsmiljø i fokus Chikane og mobning er hverdag på de danske byggepladser og det har ført til, at branchen er hårdt ramt af langtidssygemeldinger. ● Også i VVS-branchen er det galt med det psykiske arbejdsmiljø. Det viser en lille undersøgelse foretaget ved nogle af de fyraftensmøder, som Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal i foråret holdt sammen med arbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri.

Her påpegede knap 80 procent af deltagerne, at de enten selv havde eller kendte til situationer med dårligt psykisk arbejdsmiljø. - Vi skal have mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Kampen for et bedre fysisk arbejdsmiljø har hidtil overskygget det psykiske arbejdsmiljø, siger forbundssekretær Søren Schytte, der er Blik- og Rørarbejderforbundets ansvarlige på arbejdsmiljøområdet. Sådan ser Arbejdstilsynet også på tingene. De har netop taget hul på en kampagne, hvor tilsynene særligt retter sig mod ergonomi og

psykisk arbejdsmiljø. - Byggebranchen trænger til forandring, og det gælder ikke mindst den sociale omgangstone. Mobninger og grove drillerier er et udbredt fænomen, og det går lige fra grov mobning og udelukkelser af kollegaer til brug af øgenavne og chikane, siger Arbejdstilsynets tilsynschef i Storkøbenhavn Hasse Mortensen. I følge Arbejdstilsynet er konsekvenserne ved chikane og mobning stress, ondt i maven og hovedet, angst og - i de værste tilfælde - posttraumatisk stresssyndrom, som man ser hos krigsramte.

Blik og Rør • 11 • 2009

9


Godt nyt om medlemmernes pensionsopsparing:

Tryghed er også gode forsikringer Henrik Juul Rasmussen fik godt nyt med hjem fra PensionDanmarks TR-Forum 2009 ● Tillidsrepræsentanter fra hele landet mødtes for nylig i Nyborg til PensionDanmarks årlige TR-Forum. Og her godt et år efter, at finanskrisen blev til en dyb økonomisk krise, kunne de konstatere, at finanskrisen er aftaget i styrke. Og det er godt nyt for medlemmernes opsparing. PensionDanmarks investeringsafkast for 2009 var i slutningen af august på 9,8 procent før skat. Men der er stadig risiko for uro og tilbagefald i markederne, og derfor fastholder pensionsselskabet en forsigtig investeringspolitik med en forholdsvis lav andel af aktier. Det er den københavnske rørlægger og tillidsrepræsentant Henrik Juul Rasmussen tilfreds med. - Ingen forventer i dag, at man fremover vil kunne leve af folkepensionen. Den bliver jo udhulet år for år. Derfor er det godt, at vi for længst er kommet i gang med at spare op til en anstændig tilværelse som pensionister. Og det er fint, at der er styr på investeringerne, siger Henrik Juul Rasmussen. - Betingelsen for gode pensioner er, at vi ved overenskomstforhandlingerne fortsat sikrer de nødvendige indbetalinger på pensionen. Desuden skal pensionsselskabet fortsat administrere fornuftigt og holde omkostningerne nede, understreger Henrik Juul Rasmussen. FAKTA

TR-Forum

Ingen forventer i dag at man fremover kan leve af folkepensionen, og derfor er rørlægger og tillidsmand Henrik Juul Rasmussen godt tilfreds med de gode nyheder fra PensionDanmark.

Et år med telefonrådgivning som en del af sundhedsordningen ● PensionDanmarks telefonrådgivning har nu eksisteret i et år. Rådgivningen er en del af PensionDanmarks Sundhedsordning og giver adgang til krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning og en sundhedsguide. Foreløbigt er det blevet til godt 1.200 opkald. Telefonrådgivningen, der sidste efterår blev en del af PensionDanmarks Sundhedsordning, bliver brugt flittigt. Hidtil har der været over 1.200 opkald, og det viser, at mange efterspørger hjælp til at komme igennem en krise, et misbrug eller til at navigere gennem sundhedsvæsenet. Størstedelen af de i alt 1.200 opkald er gået til sundhedsguiden. Derudover har der været ca. 200 opkald til misbrugsrådgivning og psykologhjælp. De fleste af disse opkald er gået til krisepsykolog som følge af arbejdsrelateret stress eller andre arbejdsforhold. Er du omfattet af PensionDanmarks Sundhedsordning kan du få rådgivning på 70 10 08 06.

10 Blik og Rør • 11 • 2009

FAKTA

Sådan kan telefonrådgivningen hjælpe dig: • Krisepsykologhjælp: Tilbyder samtaler med krisepsykolog som følge af arbejdsrelaterede behov, f.eks. arbejdsulykke, mobning og stress. Ring døgnet rundt. • Misbrugsrådgivning: Rådgiver om bekæmpelse af misbrug af alkohol, medicin og stoffer. Desuden rådgivning om muligheder for hjælp i offentligt og privat regi. Ring døgnet rundt. • Sundhedsguide: Tilbyder vejledning om muligheder og regler i det offentlige sundhedssystem, f.eks. om ventetider og muligheder for genoptræning. Ring mellem kl. 8 og 21.

Foto: Søren Madsen

● Som en del af medlemsdemokratiet i PensionDanmark mødes tillidsrepræsentanter for at diskutere pensionsordningen – og hvordan den kan gøres bedre. De enkelte fagforbund udpeger medlemmerne til TR-Forum, som PensionDanmark holder én gang om året. TR-Forum er også med til at give PensionDanmarks seks branchebestyrelser inspiration til at videreudvikle pensionsordningen og dens produkter. Ved TR-Forum vælges lønmodtagernes repræsentanter til branchebestyrelserne. Alt i alt betyder det, at både organisationer og medlemmer har indflydelse på udformning af pensionsprodukter og kundeservice.


Inden Blik- og Rørarbejderforbundets projekt for markedsbørn i Quezaltepeque blev overdraget til den internationale hjælpeorganisation Plan blev der holdt en lille fest for børnene i projektet.

Blik- og Rørarbejderforbundets solidaritets-projekt for markedsbørn i El Salvador:

Vækker opsigt internationalt Flere værksteder er næste mål. Penge fra medlemmer, generalforsamlinger, kredsbestyrelser og lærlinge i Blik og RørUngdom har gjort det muligt at give de unge i Quezaltepeque symaskiner til et nyt værksted. ● Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet kan være stolte. Forbundets projekt for markedsbørn i kommunen Quezaltepeque i El Salvador er nemlig blevet en så stor succes, at den internationale hjælpeorganisation PLAN har fået øje på det og nu viderefører projektet. Nu ikke alene i Quezaltepeque, men også i fire andre kommuner i det

latinamerikanske land. PLAN har ansøgt EU om økonomisk støtte og fået 1 mio. euro til at videreføre det fornemme arbejde i de næste tre år. Blik- og Rørarbejderforbundet er derfor parat til næste skridt, og det hedder værksteder for de unge i Quezaltepeque. Og forbundet har netop sendt penge til indkøb af symaskiner til et helt nyt værksted. Hovedpar-

Nyskabende ● Det er den el salvadoranske organisation FUMA, der har stået for Blikog Rørarbejderforbundets projekt. Projektet var bl.a. nyskabende ved, at man indgik kontrakter med mødrene (næsten alle fædre var stukket af/illegalt indvandret til USA) om at deltage aktivt i projektet. Desuden var det helhedsorienteret, da man ikke kun understøttede markedsbørnene i deres skolegang, men ligeledes understøttede familierne med læge-, tandlæge- og psykologhjælp, ligesom man tog emner som vold i familien og seksuel udnyttelse op. Det er netop denne helstøbte ramme om projektet, som har fået PLAN til at gå ind og videreføre det. Men ikke kun fra europæisk side har projektet vakt bevågenhed. Der har således været delegationer fra andre lande, bl.a. Canada på besøg i Quezaltepeque, ligesom kommunen har fået ry for at være en mønsterkommune i resten af El Salvador.

Hverdagsliv på en af markedsgaderne i Quezaltepeque. ten af de 65.000 kr. er penge fra svende, generalforsamlinger, kredsbestyrelser og lærlinge i Blik og RørUngdom. Allerede fra starten af børneprojektet var man i forbundet opmærksomme på, at der manglede noget. Fordi de unge, der efter folkeskolen ikke kunne komme i gymnasiet, ikke kunne få en faglig uddannelse. Der er nemlig ikke nogle egentlige håndværksmæssige erhvervsuddannelser i landet. Derfor blev der på kongressen i 2006 og efterfølgende i alt støttet med 100.000 kr. til at oprette små værksteder. Der er på nuværende tidspunkt oprettet tre små værksteder, som unge fra børneprojektet kan gå ind i, når de slutter i børneprojektet som 14-årige. Set i forhold til danske forhold er værkstederne meget sparsomme, men lokalt har de allerede på nuværende tidspunkt givet nogle af de unge nogen færdigheder, som har gjort at de kan klare sig selv.

Et værksted er med kunsthåndværk (salg til lokale og turister) og et andet er for kommende guider, mens det tredje er et lille køkken, så de unge kan lære at lave mad. Maden fra værkstedet kan enten sælges i byen eller sælges til børnene i PLANs projekter, hvor der nu også er penge til at give børnene mad. Både borgmesteren i kommunen og de aktive i værkstedsprojekterne vil meget gerne have flere værksteder for at kunne tilbyde de unge flere muligheder for at få noget, der kan minde om en uddannelse. Det største ønske var at få et syværksted, og det er altså netop det Blik- og Rørarbejderforbundet senest er gået ind for at støtte. Perspektiverne i et sådant værksted synes store, da flere internationale tekstilfabrikker står for at placere sig i landets hovedstad og/eller omegnskommunerne, som f.eks. Quezaltepeque.

Blik og Rør • 11 • 2009

11


Nederlag, små sejre, fascinationen af faget og nu udlært blikkenslager:

Kampen som ordblind ● Anders er ordblind. Så han kender til mobning og nederlag i folkeskolen. Men også til små sejre, når hans stædighed og vilje til at lære blev hjulpet på vej af forstående folk, der havde de rigtige hjælperedskaber. For en måned siden blev den 22-årige Anders Frelle Ferslev udlært som VVS-, tag- og facademontør. Svendeprøven bestod han med resultatet særdeles veludført og 12 i gennemsnit. Fagbladet Blik og Rør bringer her historien om Anders, som en del svende og lærlinge i VVS-faget nok kan nikke genkendende til. For Anders er ikke alene med sit læsehandicap. Tre andre på hans hold var også ordblinde. Også de tre er i dag svende med flotte svendeprøver. Anders er fra egnen omkring Vamdrup ved Kolding. Som alle andre glæder han sig til at komme i folkeskole. Men han bliver skuffet. Slemt skuffet. Ingen har på dette tidspunkt mistanke om, at han er ordblind. Men han har svært ved at følge med i timerne. Lærerne er sådan set fløjtende ligeglade. De tror han er dum og sætter ham ned bagerst i klassen. Samtidig bliver han moppet af klassekammeraterne. - De fandt hurtigt ud af, at det ligger til familien at have en kort lunte, så jeg var let at drille. Det ene tog det andet, og jeg endte altid med tårer i øjnene, så jeg var et let offer, fortæller Anders.

1

2

3

Ingen havde vidst, at andre i familien var ordblinde. Først da prøverne viser, at Anders er ordblind, for-

12 Blik og Rør • 11 • 2009

Der skal mere til. Anders kommer efter 7. klasse på en specialefterskole for folk med læsevanskeligheder. De to år husker Anders som kanon. De havde de redskaber, eller remedier, som Anders siger, der skulle til. - Jeg nåede op på mit eget klassetrin. Her fik jeg virkelig lært meget. På efterskolen opdagede han også, at mange ordblinde faktisk har meget let ved at bruge hænderne. Han husker én, der læste bogstaver på størrelse med en A-4 side, men som uden problem kunne skille en bil fuldstændig ad og samle den igen på samme dag.

4

Opmuntret af sejrene på specialefterskolen tør Anders nu godt gå efter at få et eksamensbevis fra 10. klasse, så han melder sig ind på Kolding Realskole. Og det klarer han også. Men kun med stædighed, slid og slæb. - Men er du da ikke ordblind mere? - Jo, det er jeg, siger Anders. – Hvis det f.eks. tager dig en 2-3 minutter at læse en tekst på en A-4 side, så skal jeg bruge en halv time. Men jeg forstår, hvad jeg læser. Det gjorde jeg ikke før. Der kunne jeg læse det både to og tre gange og så stadigvæk sidde og tænke, at halvdelen af teksten bare er bogstaver, der løber ned ad siden.

6

Anders får lærekontrakt, og efter et stykke tid i firmaet, skal han så på grundforløb. - Tankerne kørte gennem hovedet på mig. Skal man nu række hånden op og sige, at jeg er ordblind og har svært ved at læse. Vil de andre synes, at man er mærkelig? Eller? Jeg markerede, og så var der også tre andre. Man kan vel sige, at jeg ligesom brød isen. - Der er kommet meget mere fokus på ordblindhed og det at have svært ved at læse, men stadigvæk ligger der noget af det der med, at det snakker man ikke om.

7

5

Foto: Søren Madsen

Efter de tre første skoleår med mobning og nederlag på nederlag tager hans far og mor ham ud af skolen. I Ødis Sogneskole går det lidt bedre. Mest takket være hans idrætslærer, der på et tidspunkt bliver skoleinspektør. - Fra idrætstimerne vidste han, hvad jeg var for en dreng, og der var ikke den ting, han ikke gjorde for at hjælpe mig, siger Anders. I 6. klasse kommer Anders til en prøve på ordblindhed, og her viser det sig, at han ligger på et niveau, der svarer til 4. klasse. Lærerne får at vide, hvad det er Anders slås med, men det er begrænset, hvad de kunne gøre, og hvad de havde at gøre med. - Det er et stort handicap at være så langt bagefter sine jævnaldrende. Så trods nogen omsorg husker jeg mest folkeskolen som nederlag og en fornemmelse af ikke at have fået noget ud af de første syv skoleår.

tæller hans morfar, at han også har problemer. Når han sidder med avisen, læser han kun overskrifterne, alt det andet sidder han kun og kigger på. I hjemmet kæmper Anders en håbløs kamp med lektier. Også selv om det ikke skorter på hjælp. - Min far har kæmpet meget med mig, også med tabeller. I dag kan jeg 2-tabellen, fordi den er nem, men 3-tabellen kan jeg stadig ikke.

Og hvad så? Hvad skal du være? Sådan lyder spørgsmålene altid, når man går ud af skolen. Anders mente, at når han var ordblind, var en håndværkeruddannelse sikkert det mest praktiske. VVS lå ikke lige for, men da hans far havde hørt meget godt om firmaet EK Blik i Vamdrup, bankede Anders på mesterens dør og blev i første omgang arbejdsdreng et halvt år. - Børge, den ældste svend i firmaet, blev ansat nogenlunde samtidig. Han er blikkenslager af den gamle skole ligesom mester, og det fangede mig rigtig meget. Det der med at han kunne gå ud og dreje et stykke zink, slå lidt på det og så lodde en gang, så det blev til et nedløb med et drueknæ, det var altså bare fascinerende ad helvede til. Jeg tænkte, det må jeg bare lære.


Grundforløbet. - Det var rent kaos. Det var bare folkeskolen om igen. Ingenting virkede. Vi var i alt fire på holdet, der var ordblinde, og vi skulle fra start af have haft en læsecomputer, som scanner tekst og læser den op. Den fik vi først, da vi sluttede på grundforløbet. Så det var 20 uger, hvor vi bare havde siddet som et stort spørgsmålstegn i teori, teori, teori, og vi fattede ikke en brik. Hvis Anders og de tre andre ordblinde ikke allerede havde haft en lærekontrakt i baglommen, så er han ikke i tvivl om, at de var droppet ud efter det kaos på grundforløbet. Frafald, som det hedder i det sprog. Men selv med en lærekontrakt holdt det hårdt. Meget hårdt. - Ja, men om det er en svaghed eller styrke, ved jeg ikke, men folk som er ordblinde er meget stædige. Altså er det, det vi vil, og så er det fandeme, også det vi gør.

8

røven og har svært ved at sidde i længere tid foran computeren, selv om den læser op. Jeg ville da 10 gange hellere ud og banke noget blik. Men der er alligevel gået mange aftener og weekender foran computeren. Den satans teori. Sådan tænkte Anders tit. Men set i bakspejlet var der mening med galskaben. - Jeg er ikke meget for at sige det. Men ja, det var der. Der er ting, hvor man sagde, hvad fanden skal jeg bruge det til. Men der er faktisk meget af det, som jeg ikke kan undvære i dag. Når man kommer ud i marken, så finder man ud af, at det godt kan bruges alligevel.

11 Bare rolig. Fra nu af har Anders faktisk langt mest positivt at sige om Hansenberg, som Kolding Tekniske Skole nu hedder. Lige inden grundforløbet slutter får han - som sagt - udleveret en taske med en bærbar computer, en scanner, en scannerpen, høretelefoner og vejledninger. - Der manglede ikke noget. Og nu hjalp lærerne. Én skaffede en CD-rom med hele pensum fra start til slut, som vi fik lagt det ind på computeren. Så vi kunne faktisk læse forud, hvis det var det vi ville. Og det ville vi. Computeren kan læse teksten op. Og det er den måde Anders lærer bedst.

9

Anders havde med vilje valgt et håndværksfag, så han kunne bruge sine hænder. Men i et teknisk fag som VVS og blikkenslager er der faktisk ret meget teori. - Ja, det skal jeg love for, at der er. Og der kommer jo kun mere. Jeg var virkelig meget overrasket. Jeg tænkte fy for helvede, og så er vi tilbage i folkeskolen igen. Jeg snakkede lidt med de gamle derhjemme, og de sagde, at jeg skulle prøve at slå lidt koldt vand i blodet, og så bruge weekenden til at få læst på stoffet. - Det var et slid, og jeg vil da også godt indrømme, at jeg har krudt i

10

- Der bliver gjort mere, men ikke nok for ordblinde og læsehandicappede efter min mening. De skærer lige nu helt åndssvagt i folkeskolen, og du kan se, at mange af dem, der render rundt og laver ballade er folk, der har problemer i folkeskolen. - Og jeg vil da også godt indrømme, at jeg lavede en del ballade til at starte med. Hvad fanden skulle jeg ellers lave? Folkeskolen sagde mig jo ingenting, og hvad skulle jeg ellers bruge min tid på? I hvert fald ikke lektier. Jeg kunne jo slippe fru Jensens høns ud eller noget andet. Der var jo hundrede ting, der var meget sjovere end lektier. Boglige opgaver for Anders er stadig en lille krig. Men med egen stædighed og hjælp udefra er det siden han forlod folkeskolen efter 7. klasse blevet til mange små sejre, der hver gang har givet selvtilliden et lille nøk opad. Ligesom mester og svenden Børge har været med til at holde gnisten til faget oppe. For en måned siden bestod den nu 22-årige Anders svendeprøven med resultatet særdeles veludført og 12 i gennemsnit. Den højeste karakter på skolen nogensinde.

12

Blik og Rør • 11 • 2009

13


14 Blik og Rør • 11 • 2009


Uropakke kan hæmme faglige konflikter Regeringens uropakke kan ramme arbejdstagere, der laver blokade eller demonstrerer som led i en faglig konflikt.

Arkivfoto: Søren Madsen

Almindelige lønmodtagere, der laver blokaede eller demonstrerer ved faglige konflikter, kan blive ramt af regeringens nye uropakke.

● Det siger en række fagforeninger, som opfordrer politikerne til at præcisere de nye regler, skriver Information. Det erklærede mål med pakken er at ramme uromagere under klimatopmødet i København. Men stramningerne kan få uheldige konsekvenser. - Det her er rent ud sagt noget rod. De mennesker, der har udtænkt det her lovforslag, har ikke tænkt på, at vi lever i et retssamfund, hvor man skal have mulighed for på fredelig vis at give sin mening til kende, siger Per Christensen, der er faglig sekretær i 3F til Information. Og Dennis Kristensen, der er formand for FOA, opfordrer direkte Folketinget til at præcisere i lovgivningen, at de nye regler ikke rammer fagforeningerne. - Der må ikke herske nogen som helst tvivl om, at de redskaber og muligheder, som politiet nu bliver udstyret med, ikke må berøre de kampmidler, som arbejdsmarkedets parter har vedtaget. Alt andet er fuldstændigt uacceptabelt, siger han til Avisen.dk. Den nye lovpakke lægger op til en markant forøgelse af straffen til demonstranter, der - uanset at de ellers forholder sig fredeligt "lægger hindringer i vejen for politiets arbejde" på steder, hvor der foregår "grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden". Det kan f.eks. være demonstranter, der blokerer for en vej, eller en person, der modsætter sig anholdelse ved at gribe fat i en lygtepæl.

Efterår er højsæson for arbejdsulykker

Ulykker efter sommerferie Sonja Ploug Jensen peger på, at ulykkerne efter sommerferieperioden måske kan sammenlignes med,

at nyansatte har meget større risiko for at komme ud for arbejdsulykker. - Man kommer tilbage fra ferien og er kommet ud af rutinerne, siger Sonja Ploug Jensen. Længere hen på efteråret kan nogle af ulykkerne skyldes, at især byggepladser ikke er gjort klar til den kolde og våde årstid, så mudder gør det svært at komme rundt. Dansk Byggeri kender også til problemet med farligt efterår og peger på, at man skal være særligt opmærksom, når vejret slår om. - En del af opmærksomheden kan være rettet mod at være irriteret over det dårlige vejr. På den første dag med dårligt vejr er man måske heller ikke klar og har fået gruset eller sikret steder, der bliver glatte, siger afdelingschef Mette Møller Nielsen fra Dansk Byggeri til Avisen.dk.

Arkivfoto: Søren Madsen

● August til november er højsæsonen for arbejdsulykker. I de fire måneder ligger antallet af anmeldte arbejdsulykker 11 procent over gennemsnittet. Det viser tal fra 2003 til 2008 fra Arbejdstilsynet. - Statistikkerne viser, at der er flest arbejdsulykker i de måneder. Vi har ikke en egentlig forklaring på hvorfor, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Sonja Ploug Jensen. Ulykkerne er alt fra alvorlige dødsulykker i byggeriet til klassikere som at træde ud af bilen på en glat parkeringsplads og brække benet, fordi det var første dag med frostvejr, og ingen havde saltet.

Blik og Rør • 11 • 2009

15


Der er mange fordele ved højtryksspinklere, siger blikkenslager, der er i gang med at installere et af de få anlæg, der indtil videre er i danske bygninger ● Fra olieboreplatforme og til bygninger på land. Sådan er det gået for de højtrykssprinklere, som et lille blikkenslagersjak er ved at installere i en administrationsbygning i det sydjyske. Egentlig er højtrykssprinklerne udviklet til olieboreplatforme og skibe, men i de seneste år er disse anlæg så at sige gået i land, da nogle – indtil videre få - bygherrer herhjemme har valgt denne form for brandsikring frem for de almindelige sprinkleranlæg. Blikkenslager Claus Hansen og hans makker Bjørn Jensen fra Bravida i Aabenraa er i øjeblikket ved at installere et anlæg med 500 højtrykssprinklere i Abena koncernens nye domicil i Aabenraa. En af de ting, som først fanger blikket, er de små rør-dimensioner, der arbejdes med i den form for sprinkling.

Rustfrie stålrør - Det er sværvæggede rør i rustfrit stål, der er beregnet til højtryk. Det svarer faktisk til at lave hydraulik, og de fittings vi bruger, er også de samme som vi bruger til hydraulik, siger Claus Hansen, 51 år. Der arbejdes i to dimensioner i de rustfrie stålrør, - 12 mm og 33 mm. - De små dimensioner rør gør, at arbejdet ikke er så tungt, og du bliver heller ikke beskidt på samme måde, som når du arbejder med almindelige sprinkleranlæg, hvor du arbejder med sorte rør i væsentlig større dimensioner, siger Claus Hansen. Et almindeligt sprinkleranlæg kører med et vandtryk på 10 bar, mens højtryksanlægget kører med et driftstryk på 110 bar, fortæller den erfarne blikkenslager. Det betyder, at dyserne i sprinklerhovederne forstøver vandet i modsætning til et almindeligt sprinkleranlæg, hvor vandet sprøjtes ud.

Vandtåge - Det forstøvede vand danner en vandtåge, der fortrænger ilten og dermed kvæler ilden, siger Claus Hansen. – Det er også derfor, at brandmænd i dag har sådan en lille forstøver med, når de går ind i en brændende bygning, i stedet for at de står med sådan en stor tyk slange og fylder hele rummet med vand. Den 51-årige blikkenslager tør ikke udtale sig om, hvorvidt højtryksanlægget er mere effektivt end et almindeligt anlæg, men det har klart den fordel, at det ikke giver den vandskade, som man ellers ville have fået. Derfor kan han også godt forestille sig, at forsikringspræmien bliver billigere. Udover at arbejdet med de mindre rør ikke er så tungt for blikkenslagerne, giver de små dimensioner rør også den fordel, at de fylder mindre i installationen. Der skal heller ikke bruges nær så meget vand, som ved almindelige sprinkleranlæg. Det er en af grundene til, at højtryksanlægget blev udviklet til skibe og olieboreplatforme, men derudover selvfølgelig også, at det nærmest er umuligt at slukke en brand på en olieboreplatform ved at sprøjte vand. Det kræver forstøvning, hvor ilten fortrænges.

Hydraulisk værktøj - Når højtryksanlægget ikke kræver så meget vand, så skal du heller ikke ud og nedgrave en

16 Blik og Rør • 11 • 2009

kæmpe vandtank på 100 eller 200 kubikmeter. Det vand, som det her anlæg kræver, kan nemlig klares med en tank på ganske få kubikmeter, som kan placeres inde i bygningen, siger blikkenslager Claus Hansen. De to blikkenslagere regner med, at de til arbejdet kommer til at bruge ca. 2500 meter af de små rør på 12 mm, og omkring 800 meter af rørene på 33 mm. Alle de rør, der skal bukkes, klarer de selv på bedste håndværkmæssige vis på stedet. Men for at bukke de sværvæggede rør har de en hydraulisk bukkemaskine, ligesom de klemmer rørene sammen ved hjælp af en hydraulisk pressemaskine.

Mere udbredt De to blikkenslagere udfører arbejdet på akkord. Men der er aftalt en pris, da arbejdet med højtrykssprinkling endnu ikke er fastsat i Rørprislisten, som ellers bruges til opmåling af akkordarbejde. Rørprislisten er aftalt mellem Blikog Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq. Blikkenslager Claus Hansen kan godt forestille sig, at brandsikring med højtrykssprinkleranlæg vil bliver meget mere udbredt, end det er nu, da det efter hans mening har mange fordele. Men på den anden side tør han ikke lægge hovedet på blokken med den vurdering. - Nej, for ligesom det er med alt muligt andet, så er det kold business og pris, det drejer sig om, når det kommer til stykket, siger den 51årige blikkenslager.

Sprinkler-installationen fylder ikke meget med de små rørdimensioner.


Blikkenslager Claus Hansen viser sprinklerhovedet, der forstøver vandet.

Højtrykssprinklere går i land Og sådan ser sprinklerhovedet ud tæt på.

Blikkenslagerne klemmer de sværvæggede rustfrie rør sammen ved hjælp af en hydraulisk pressemaskine, og på fotoet herover er vi gået tæt på den del, der presser rørene sammen. Blik og Rør • 11 • 2009

17


18 Blik og Rør • 11 • 2009


Vismænd anbefaler offentlige investeringer Det klarer først op for økonomien i 2011. Men offentlige investeringer for ekstra 10 mia. kr. kan skåne Danmark for det værste uvejr.

De økonomiske vismænd foreslår øgede offentlige investeringer for igen at få gang i beskæftigelsen.

● De økonomiske vismænd tegner i deres efterårsrapport en nedslående vejrudsigt for de kommende års økonomiske udvikling i Danmark. En voldsom negativ vækst på næsten fem procent vidner om, at krisen langt fra er ovre. På trods af et forkølet opsving anslår vismændene, at danskerne vil opleve faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed frem til 2011, hvor økonomien begynder at vokse i samme grad som normalt. Derfor foreslår vismændene, at politikerne på finansloven, der i øjeblikket er til behandling, afsætter ekstra 10 milliarder kroner til offentlige investeringer, som især kommer bygge- og anlægssektoren til gode. Ifølge rådets beregninger vil det skabe ekstra 10.000 til 15.000 job som dog ikke er i nærheden af det beskæftigelsesfald, der har været, siden krisen satte ind. Det vækker alligevel begejstring i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. - Vi er meget enige med vismændene i, at der skal gøres noget mere finanspolitisk for at holde lidt mere gang i økonomien og undgå at arbejdsløsheden stiger for meget. Derfor er vi også enige i, at der skal flere offentlige investeringer til, siger direktør Lars Andersen til Nyhedsbureauet Newspaq.

Rene linjer mellem håndværkere og kunder En ny standardkontrakt skal fjerne uenigheder og misforståelser når håndværkere bygger og renoverer. ● Uenigheder om døren skulle åbne indad eller udad, trægulvets kvalitet eller vinduernes udseende er en fordyrende og irriterende konsekvens af uklare aftaler mellem håndværkere og kunder. Dette skal nu være fortid, for Dansk Byggeri har i samarbejde med Tekniq, Økonomi- og erhvervsministeriet og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en standardaftale, der skal gøre alle typer byggeri helt klar for begge parter. Standardafta-

len træder i kraft ved årsskiftet, og er ikke obligatorisk at bruge. I gennemsnit modtager byggeriets ankenævn over 600 sager, hvor utilfredse kunder mener, at håndværkeren ikke har levet op til aftalen. Derudover mener Dansk Byggeri, at der er et større antal små uenigheder og tvister, som ikke når ankenævnets bord. - Det er et godt forbruger-initiativ for dem, der fremover skal aftale arbejde med håndværkere med klare retningslinjer før, under og efter byggeriet. Det øger trygheden for alle parter, og jeg er særdeles tilfreds med, at det er lykkedes at bringe parterne sammen til en standardaftale, siger ministeren for Erhverv og økonomi, Lene Espersen.

Mens Dansk Byggeri, Økonomi- og erhvervsministeriet og Tekniq rækker hænderne i vejret over den nye aftale, så er Forbrugerrådet mere forbeholdent. - Standardaftalen er et godt bud på, hvad der kan danne grundlag for en fælles forståelse. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Forbrugerrådet hellere havde set en egentlig forbrugerbeskyttelseslovgivning på området, og derfor ser vi også frem til, at det efter to år evalueres, om standardaftalen bliver brugt, siger direktør i Forbrugerstyrelsen, Rasmus Kjeldahl. I de kommende måneder vil Dansk Byggeri og Tekniq iværksætte en målrettet information til deres medlemmer.

Blik og Rør • 11 • 2009

19


Mange skoler er ikke bare nedslidte, de har også problemer med indeklimaet. Det har de taget konsekvensen af på Langeland, hvor en helt ny og moderne skole erstatter en række af øens eksisterende skoler. ● Et godt indeklima er afgørende for et godt miljø. Det gælder også for skoleeleverne, hvor et godt indeklima er afgørende for, at børnene kan koncentrere sig hele dagen. Desværre er størstedelen af landets kommuner presset økonomisk, og mange tiltrængte renoveringsopgaver udskydes derfor gang på gang. Det gælder dog ikke på Langeland, hvor kommunen er gået nye veje for at finansiere en splinterny og moderne skole med plads til 1000 skoleelever. Gennem et såkaldt Offentlig Privat Partnerskab (OPP) bygges en ny skole, hvor et godt indeklima er højt prioriteret. - Vi kan godt mærke, at der er meget stor fokus på, at alle vil have et ordentligt indeklima, siger Dan Larsen, der er tillidsmand i det fynske firma Ventilationsgruppen.

Indeklima

Fri på n

Prisen på den nye skole er knap 200 millioner kroner, hvoraf ventilationsdelen beløber sig til knap 10 millioner kroner. Det fire mand store ventilationssjak, som blev koblet på byggeriet i starten af juli, forventes at være færdige med deres del af arbejdet i maj 2010. - Det er første gang, at jeg står for så stor en opgave. Det er både spændende og udfordrende, og det er sjældent, at vi har så mange mænd samlet et sted i så lang tid, siger Dan Larsen om opgaven.

Specialister Ventilationsgruppen beskæftiger knap 80 montører og seks lærlinge og er dermed blandt landets største ventilationsfirmaer. De daglige arbejdsrutiner er opdelt således, at nogle står for monteringen, mens andre tager sig af

Hvad er et Offentligt Privat Partnerskab?

20 Blik og Rør • 11 • 2009

Foto: Søren Madsen

● Offentligt Privat partnerskab (OPP) er en samarbejdsform mellem de offentlige og private virksomheder, hvor der indgås en kontrakt om design, projektering, anlæg, drift og finansiering af større offentlige anlægsprojekter. Kontraktperioden strækker sig typisk over en periode på 20-30 år, hvorefter den offentlige bestiller får overdraget anlægget på de vilkår og i den stand, der er defineret i kontrakten. OPP-projekter er karakteriseret ved: •Fokus på sammenhæng mellem anlæg og drift •Innovation gennem åbne funktionsbaserede krav •Optimal risikoallokering mellem den offentlige og private part. Udover skolen på Langeland opfører også Odense Kommune et musik- og teaterhus som et OPP-projekt. Kalundborg Kommune, Haderslev Kommune og Region Midtjylland overvejer OPP-projekter som mulighed i forbindelse med nye investeringsopgaver.


et tænkt ind i nyt skoleprojekt på Langeland:

isk luft ny skole

henholdsvis isolering og indregulering af anlæggene. - Vi skal ikke koncentrere os om hverken isolering eller indregulering. Før i tiden indregulerede vi selv, men på en opgave som den her, så er kravene så store, at det tager specialisterne sig af. Det er ikke noget, man bare lige gør, forklarer kollegaen Nick Pedersen.

Moderne skole Det er dog ikke bare skolens størrelse, der imponerer. Udover et godt indeklima får skolen også en række nye og moderne undervisningsfaciliteter som eksempelvis to idrætshaller, tandklinik og et moderne skolekøkken.

- Det bliver en flot skole, og det må også være attraktivt at være lærer på en helt ny skole, hvor der er alle muligheder. Det er jo sådan en skole, man ønsker ens egne børn går på, siger Nick Pedersen, mens han fremviser en række af de installationer, som sjakket allerede har nået. Den nye skole på Langeland tages efter planen i brug fra sommeren 2010. Skolen opføres af et konsortium af private aktører bestående af MT Højgaard, Dan-Ejendomme og Bank DnB Nord, som også står for driften. Langeland Kommune lejer bygningerne de kommende 30 år, hvorefter de overtager skolen til en på forhånd fastsat pris.

Nyt værktøj til ventilationsteknikerne:

Skærebord skåner ryggen Tonny Bruun, Heine Rasmussen, Nick Pedersen og tillidsmand Dan Larsen sikrer frisk luft og et godt indeklima til eleverne på Langelands nye skole.

Der er ingen grund til dårlige og risikable arbejdsstillinger, når ventilationsrørene skal afkortes i rette mål. Et nyt transportabelt skærebord sikrer både bedre arbejdshøjde og præcise snit. ● Under byggeriet af den nye skole på Langeland fik de fire ventilationsteknikere stillet et nyt transportabelt skærebord til rådighed af firmaet. Det har været en ubetinget succes, og nu er det slut med at kravle rundt på gulvet, når ventilationsrørene skal kortes ned til den rigtige længde. - Bare det, at man nu kan arbejde med rørene i en ordentlig højde, er noget helt andet. Det giver en langt bedre komfort, så jeg kan absolut anbefale det her skærebord til andre, forklarer Tonny Bruun, mens han viser, hvordan det transportable skærebord fungerer i praksis. Sammen med en bedre arbejdshøjde sørger nogle ruller på bordet for, at håndteringen af ventilationsrørene gøres lette-

re, hvilket igen sikrer en bedre kvalitet i arbejdet. Skærebordet kan desuden klappes sammen, så det ikke fylder særlig meget. - Bordet er ikke så handy at slæbe med rundt, men det gør vi gerne, for samlet set er fordelene langt større end ulemperne, fortæller Heine Rasmussen om skærebordet, der forhandles af Lindab. Det sammenklappelige og transportable skærebord er nemt at få plads til i bilen, og efter de gode erfaringer hos Ventilationsgruppen, bliver bordet indført som standardudstyr i samtlige af firmaets servicebiler. - Vi var godt nok lidt skeptisk i starten. Men efter at have afprøvet det nye skærebord, er vi virkelig blevet glade for det, fortæller Heine Rasmussen.

Blik og Rør • 11 • 2009

21


Nye metoder skal lokke mestre til at tage flere lærlinge:

Messe for en læreplads

Der blev skabt både nye kontakter og lærepladser, da Aalborg Teknisk skole arrangerede ”Fagets dag” for de nordjyske VVS-firmaer. ● Nedgangen i beskæftigelsen betyder færre lærepladser. I jagten på flere lærepladser inviterede Aalborg Teknisk skole alle regionens VVS-firmaer til messe, og det har givet resultater. - Formålet med dagen var at få så mange firmaer i tale som overhovedet muligt. Det gik rigtig godt. Vi havde masser af besøgende, så det var en stor succes, siger faglærer Jens Carlsen, der var initiativtager til Fagets Dag. For at lokke VVS-firmaerne til arrangementet havde han allieret sig med grossistfirmaet Brødrene Dahl. De sørgede for, at hele 57 udstillere med tilknytning til VVS-branchen bakkede op om messen, og det gav resultater. De praktikpladssøgende elever havde nemlig også en stand, hvor mestrene havde mulighed for at få mere at vide om dem, som søger en læreplads. - Det drejer sig om at få kontakt med de mestre, som godt kan overtales til at tage en lærling. Det lykkedes, og vi har skabt nogle

kontakter med firmaer, som vi igen skal tale med, siger Jens Carlsen, som på selve dagen lavede tre uddannelsesaftaler med nordjyske VVS-firmaer.

Opsøgende arbejde I årets første seks måneder blev der lavet lige så mange uddannelsesaftaler, som i samme periode i 2008. Men den økonomiske krise har siden bidt sig fast i Nordjylland, og det er derfor blevet sværere at få virksomhederne til at tage lærlinge. Jens Carlsen opsøger derfor gerne de nordjyske VVS-firmaer ved messer og lignende arrangementer, hvor han samtidig benytter lejligheden til at markedsføre VVS-uddannelserne til dem, som overvejer at starte i lære. - Hidtil er det gået meget godt, men jeg kan godt mærke, at det er blevet sværere at afsætte lærlinge, siger Jens Carlsen, der bruger materialerne fra Klimahelt-kampagnen til at få flere ind på VVS-uddannelsen.

Fagets dag på Aalborg Teknisk Skole blev en succes. På dagen blev der lavet tre uddannelsesaftaler, men flere kontakter blev skabt til regionens VVS-firmaer, og dem skal der nu laves en opfølgning på.

Straf til unge uden praktikplads Regeringen vil straffe de unge, der ikke kan finde en praktikplads. ● Tusindvis af unge kan ikke finde en praktikplads og må derfor afbryde deres uddannelse eller skifte over til en anden uddannelse. I den periode står de unge således uden arbejde og uddannelse, og den går ikke, mener re-

22 Blik og Rør • 11 • 2009

geringen, der vil straffe forældre på pengepungen, hvis deres 15-17-årige unge ikke laver noget fornuftigt. Men det er uanstændigt, mener både politikere og fagforbund. - Det er jo helt skørt, hvis vi skal straffe unge mennesker, fordi vi ikke kan skaffe praktikpladser til dem, siger Nanna Westerby, uddannelsesordfører for SF, til Politiken. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at det er nødvendigt at være hård ved de un-

ge, også selvom godt 6.000 unge lige nu venter på at få en praktikplads. - Hvis de unge ikke kan finde en praktikplads, må de starte på et nyt grundforløb på en ny uddannelse, siger han. Inden støtten ryger, skal der dog være en samtale mellem kommunen og den unge og forældrene. I dag udbetales 2.645 kroner hvert kvartal til forældre til børn i aldersgruppen syv til 17 år.


Lærlingesiden VVS-lærling Rasmus Hansen blev snydt for løn og tillæg. Men da han forlangte orden i sagerne, måtte han tilbringe flere arbejdsdage i en garage uden mulighed for hverken vådt eller tørt. ● Det er de mest utrolige ting man som lærling hos TECH VVS må stå model til. For selv om firmaet har adresse i det fashionable Hellerup, er behandlingen af firmaets lærlinge alt andet end nobel. Det kan VVS-lærling Rasmus Hansen tale med om. Siden han startede i lære hos TECH VVS i begyndelsen af 2008, blev han ikke alene snydt for løn og tillæg. Lærlingen fortæller, at han også blev presset til at underskrive falske sygeerklæringer, så firmaet uberettiget modtog refusion fra Hellerup Kommune. Men da Rasmus Hansen krævede sin overenskomstfastsatte lærlingeløn, fik piben en anden lyd. Efter gentagne opfordringer til at få orden i sagerne udviklede uoverensstemmelserne med mester sig i stedet til, at Rasmus Hansen måtte tilbringe flere arbejdsdage i en garage uden mulighed for at bruge firmaets toilet og omklædningsforhold. Mester valgte simpelthen at låse

værkstedet af, mens de øvrige ansatte udførte opgaver ude i byen. - Han sagde bare til mig, at han ikke gad se på mig mere, og at jeg bare kunne finde en anden læreplads. Og da jeg ikke ville bruge min ferie på at søge en anden læreplads, sendte han mig over i garagen, fortæller Rasmus Hansen, som i stedet tog kontakt til Blik- og Rørarbejderforbundets kredskontor i København.

Systematisk snyd Herefter kom der hurtigt skred i sagen og efter aftale med arbejdsgiverorganisationen Tekniq, blev Rasmus Hansen sendt hjem, indtil tvisten kunne behandles i det faglige uddannelsesudvalg. I mellemtiden regnede faglig sekretær i København, Bjørn Due, sig frem til, at TECH VVS systematisk havde snydt Rasmus Hansen for over

30.000 kroner i manglende løn og tillæg for smuds siden læreforholdets begyndelse i 2008. Derudover fandt Bjørn Due dokumentation for, at Hellerup-firmaet har ansøgt om refusion for sygdom hos kommunen, som er det pure opspind. Det viser sig, at indehaveren af TECH VVS fik Rasmus Hansen til at underskrive erklæringer for sygefravær i en periode, hvor han var udlånt til et andet firma. - Det er beskæmmende, at nogle mestre kan falde så dybt og opføre sig på den her måde. Det kan godt være, at firmaet er i store problemer, men det retfærdiggør på ingen måde den her behandling af en lærling, siger Bjørn Due.

Samtidig har Rasmus Hansen fået ophævet sin uddannelsesaftale med TECH VVS, og han jagter derfor en ny læreplads, så han kan færdiggøre sin uddannelse som VVS- og energimontør. - Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at stå uden læreplads, men hellere det end at være i et firma, hvor man bliver snydt hver eneste dag, forklarer den praktikpladssøgende VVS-lærling, der er godt tilfreds med den støtte han fik i sin faglige organisation. - Det har været rigtig fedt, og jeg er blevet bakket godt op hele vejen. De var der med det samme, da jeg havde brug for hjælp, opsummerer Rasmus Hansen.

Jagter ny læreplads Rasmus Hansens sag mod TECH VVS blev behandlet akut i det faglige udvalg, og allerede ugen efter blev firmaet pålagt at betale Rasmus Hansen hans tilgodehavende samt en kompensation for misligholdelse af lærekontrakten.

VVS-lærling Rasmus Hansen foran den garage han måtte tilbringe flere dage i, da han krævede at få den overenskomstfastsatte løn. Nu søger han ny læreplads.

Fik for lidt i løn og låst ude fra værkstedet:

Foto: Søren Madsen

Snydt og bedraget Blik og Rør • 11 • 2009

23


Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

Vinteren nærmer sig, og FDM anbefaler:

Vinterdæk Sådan siger FDM Kører du med din bil i hele vinterperioden, anbefaler FDM, at du monterer vinterdæk på bilen. Dækkene skal kunne klare kulden og være lovlige i forhold til dybden af slidbanemønsteret. Der findes imidlertid også helårsdæk. De er i lighed med vinterdæk mærket med et M + S (Mudder og sne) på siden af dækket. Om dem siger FDM: De er ikke lige så gode som egentlige vinterdæk i vinterføre, men de er bedre end sommerdæk. Du kan se ”Alt om vinterdæk” på www.FDM.dk. Her kan du også se testen, der afslører, at nogle af de ”nye” asiatiske vinterdæk har så ringe egenskaber på vinterveje, at de er direkte farlige og giver en falsk tryghed.

24 Blik og Rør • 11 • 2009

Foto: Søren Madsen

● Krisen kradser, og det kan være ganske udmærket at sætte bilbudgettet under en kritisk lup. Men netop når det handler om biler, er der en ting, som det er en dårlig eller ligefrem farlig ide at spare på – en af dem er vinterdæk. Så klar i mælet er FDM i sit seneste blad Motor, hvor man har sat fokus på at gøre bilen vinterklar bl.a. med en hel ny test af vinterdæk. Fagbladet Blik og Rør sugede informationerne til sig, da servicebilerne udgør rygraden i alle VVS-firmaer, som direktøren i Tekniq har udtrykt det. Og lad os slå fast med det samme: FDM anbefaler vinterdæk.

Sådan siger Blik og Rør ● I en kendelse i en faglig voldgift i foråret blev det slået fast, at der skal vinterdæk på servicebilerne, når der er frostgrader og risiko for sne- og isglatte veje. Man kan altså vente med vinterdæk indtil vejrudsigten ser sådan ud. Men jeg synes nu, at det er at gå i små sko at lade svendenes sikkerhed på vejene om vinteren afhænge af vejrudsigten i TV-avisen, siger forbundsformand Max Meyer.

Sådan siger Tekniq ● Vi har den holdning, at dækkene skal være lovlige, og at det efter vejrforholdene skal være forsvarligt at sende medarbejderne ud i trafikken. Personligt skifter jeg til vinterdæk for at sikre mig mest muligt, siger underdirektør i Tekniq, Thorkild Bang.


Blik & Rør - November 2009