BLIK
RØR
FAGBLADET BLIK OG RØR NR. 02 2013
Nye choktal:
Dobbelt så mange i fare for at miste dagpenge 04 |
OK 2013:
Slaget står om løn og arbejdstid 06 | Flygtet fra De gule:
DE KUNNE IKKE HJÆLPE MIG
08 |
FAGLIGE SAGER GIVER MILLIONER TIL MEDLEMMERNE 02 |
10
APPETITEN STIGER FOR AKKORDARBEJDE
18
SKORSTENSFEJERNES LØN TIL EFTERSYN
22
VVS-BRANCHEN SVIGTER NYUDLÆRTE
REKORDSTORT ANTAL BRUD PÅ OVERENSKOMSTEN:
Blik- og Rørarbejderforbundet Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Kreds Nord-Midtjylland Kreds Sjælland-Bornholm nord-midtjylland@blikroer.dk sjælland-bornholm@blikroer.dk AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510
ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097
VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510
NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510
BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181
Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550
FAGBLADET BLIK OG RØR
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243. Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 1. marts. Forsidefoto: KLS Grafisk Hus
2 | BLIK OG RØR 2-2013
FAGLIGE
MILLIONER Blik- og Rørarbejderforbundet har i 2012 hentet et stort millionbeløb hjem til forbundets medlemmer i fagretslige sager. 10,2 MILLIONER KRONER. Det var hvad Blik- og Rørarbejderforbundet i 2012 hentede hjem til medlemmerne i sager, hvor de ellers var blevet snydt for deres overenskomstmæssige rettigheder. Beløbet er en sammentælling af de beløb, som forbundet og de fire kredse har hentet hjem til medlemmerne i form af godtgørelser, tilgodehavender og erstatninger i sager, hvor de ellers var blevet snydt. Blik- og Rørarbejderforbundet har derudover hentet millioner af kroner hjem til medlemmerne i erstatninger efter arbejdsskader og manglende løn ved for eksempel konkurser hos Lønmodtagernes Garantifond, som endda ikke er med i opgørelsen. - Det er flot, at vi har hentet så mange penge hjem til medlemmerne. Det er et udtryk for at vi arbejder med en af de mest grundlæggende opgaver, nemlig at forsvare overenskomsten og sikre medlemmernes rettigheder, siger Stig Søllested, der er faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet. Men trods de mange millioner, som forbund og kredse hvert år henter hjem til medlemmerne, ærgrer han sig alligevel over de mange sager.
”Det er vigtigt at køre de her sager. Dels for at forsvare og opretholde vores overenskomster, men også for at sagerne kan virke præventive over for de arbejdsgivere, som bevidst forsøger at omgå overenskomsten.” St ig Sø l leste d , Blik- o g Rø rarb e j d e rfo rb u n det
SAGER GIVER
R TIL MEDLEMMERNE - Det er bekymrende, at det virkelig har været nødvendigt at føre en række af de her sager. Mange af dem handler jo om overtrædelser, hvor ingen kan være i tvivl om, hvad der står i overenskomsten, siger Stig Søllested.
Antallet af sager stiger De mange overtrædelser af overenskomsten handler typisk om manglende løn, SH-betaling, feriepenge, pension, zonepenge, smudstillæg, uberettiget opsigelse, forkert sygeløn og manglende fratrædelsesgodtgørelse. Derudover er der også sager om kritik af kopisedler ved akkordarbejde og sager om omgåelse af overenskomstens bestemmelser og social dumping. Mange sager kan klares lokalt. Det skyldes i nogle tilfælde, at arbejdsgiveren har glemt at regulere taksterne i sit regnskabssystem, og de ansatte derfor typisk har fået for lidt i løn, feriepenge, pension m.v. Sådan er det langt fra altid. I hovedparten af sagerne er arbejdsgiverne nemlig
SAGSTYPER
Når Blik- og Rørarbejderforbundet har hentet penge hjem for brud på overenskomsten har sagerne typisk handlet om manglende løn, SH-betaling, feriepenge, pension, zonepenge, smudstillæg, uberettiget opsigelse, forkert sygeløn og manglende fratrædelsesgodtgørelse. Derudover er der også sager om kritik af kopisedler ved akkordarbejde og sager om overtrædelse af overenskomstens bestemmelser om omgåelse af overenskomsten og social dumping. Opgørelsen indeholder ikke de millioner af kroner, som Blik- og Rørarbejderforbundet også hiver hjem til medlemmerne i erstatninger ved arbejdsskadessager og LG-sager ved konkurser.
ikke enige i påstanden om, at de ansatte er blevet snydt, og derfor må sagen gå sin videre gang idet fagretlige system. Ved brud på overenskomsten behandles sagen på et Fællesmøde, hvor forbundet og arbejdsgivernes organisation er repræsenteret. I 2012 havde Blik- og Rørarbejderforbundet 179 sager til behandling på et Fællesmøde. Heraf kunne der mellem parterne ikke opnås enighed i 34 af sagerne, som dermed blev sendt videre til afgørelse i Arbejdsretten. Det er næsten en fordobling af antallet af sager i forhold til året før, hvor 94 sager blev behandlet på et Fællesmøde og hvor de 16 af sagerne måtte en tur i Arbejdsretten. – Det er vigtigt at køre de her sager. Dels for at forsvare og opretholde vores overenskomster, men også for at sagerne kan virke præventive over for de arbejdsgivere, som bevidst forsøger at omgå overenskomsten. Endelig har det også en afsmittende effekt på andre medlemmer, som er i tvivl om, at de er blevet snydt, forklarer Stig Søllested.
ER DU OK? Du kan altid få tjekket din lønseddel i kredsen, hvis du er i tvivl om du får det, du har krav på.
BLIK OG RØR 2-2013 | 3
NYE CHOKTAL FRA BESKÆFTIGELSESMINISTERIET:
DOBBELT SÅ MAN
i fare for at miste dagpe
Foto: Søren Madsen.
Endnu flere danskere kastes ud i akut jobkrise. Beskæftigelsesministeriet er kommet med en kraftig opjustering af sit skøn over danskere, der står til at miste retten til dagpenge i første halvår 2013. ANTALLET AF DANSKERE, der ryger ud af 2013, er langt større, end regeringen hidtil har ventet. Et nyt skøn fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet lyder på, at mellem 17.000-23.000 personer forventes at opbruge deres dagpenge i første halvår 2013. Det er en fordobling i forhold til tidligere beregninger. Hidtil har regeringen nemlig holdt fast i, at et sted mellem 9000 og 16.000 mennesker ville risikere at ryge ud af dagpengesystemet i 2013, heraf 700012.000 i første halvår. - Det opjusterede skøn afspejler, at færre ledige har forladt dagpengesystemet i efteråret sammenlignet med tidligere. Flere er samtidig blevet omfattet af den midlertidige forlængelse af dagpengeretten på et halvt år i efteråret 2012, lyder det i et notat fra de to ministerier.
155 Blik og Rør medlemmer i akut farezone Den tidligere regerings indgreb, som halverede dagpengeperioden fra fire til to år, berører også langt flere af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer end forventet. Hele 155 personer var medio januar i akut fare for at miste deres dagpenge i første halvår 2013. Især de yngre svende under 30 år, og som
155 BLIK OG RØR MEDLEMMER I FAREZONEN Blandt de ledige Blik og Rør medlemmer er 155 i farezonen for at miste deres dagpenge og blive smidt ud af a-kassen. ALDERSMÆSSIGT FORDELER DE SIG SÅLEDES: 20-29 årige: 35 % 30-39 årige: 20 % 40-49 årige: 2l % 50-59 årige 18 % 60 år og derover: 6 %
Byggeforbund lægger pres på I KØLVANDET PÅ REGERINGENS erkendelse af, at langt flere end forventet vil miste deres dagpenge som følge af dagpengereformen, forstærker Blik- og Rørarbejderforbundet og de øvrige byggefagforbund presset på statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). De ønsker at der omgående sættes gang i initiativer, der kan skabe arbejdspladser. Det øgede pres har allerede betydet, at kommunernes anlægsloft er blevet hævet, hvilket vil have en positiv beskæftigelseseffekt for byggebranchen. Men derudover
4 | BLIK OG RØR 2-2013
efterlyser forbundene flere initiativer, der kan få gang i beskæftigelsen. - Regeringen er nødt til at bide al skam i sig og erkende, at det var en fejl at fjerne håndværkerfradraget og at beslutningen blev truffet på falske forudsætninger. Ordningen gav beskæftigelse, og det er ikke for sent at erkende brøleren, siger for Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand Max Meyer. Sammen med lederne af de øvrige byggefagforbund appellerer han regeringen
LEDER:
enge
efter endt læretid har haft svært ved at bide sig fast i branchen, lider under den manglende beskæftigelse. Det er således hele 35 procent af dem, som er i akut fare for at miste dagpenge, som hører til i den aldersgruppe. Omvendt og stik mod forventningerne, er det til gengæld kun seks procent af de dagpengetruede medlemmer i farezonen, som hører til gruppen af ældre svende over 60 år.
HJÆLP EN KOLLEGA Hvis du har kendskab til virksomheder, som enten mangler eller kommer til at mangle folk, så tøv ikke. Kontakt din kreds og giv dem besked, så de kan hjælpe ledige kolleger i arbejde.
statsministeren til, at få kigget grundigt på virkningerne af dagpengereformen og få hjulpet de mange, som er i akut fare for at ryge ud af a-kassesystemet. - Vi må ikke acceptere, at folk, der har betalt til deres a-kasse hele livet, falder ud af dagpengesystemet. Her forventer vi faktisk, at det gør en forskel, at vi har fået en socialdemokratisk ledet regeringen. Hidtil er vi blevet skuffet, siger Max Meyer, der blandt andet foreslår, at dagpengeperioden gøres konjunkturbestemt.
MED LØSNINGER Det seneste år har vi i Blik- og Rørarbejderforbundet gentagne gange påpeget, at forringelserne af dagpengereformen ikke ville skabe flere arbejdspladser, men i stedet sende ledige ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp.
Ikke alle initiativer, som vil skubbe gang i beskæftigelsen, kan betragtes som udgifter. For eksempel er der samfundsøkonomisk masser af sund fornuft i at stille skærpede krav til energirenoveringer af såvel den offentlige som private bygningsmasse.
Det viser sig nu at holde stik. For mens opsvinget lader vente på sig langt ude i horisonten, så viser det sig nu, at situationen for de ledige er langt værre end hidtil antaget. Tidligere anslog regnedrengene i Finansministeriet, at et sted mellem 9000 og 16.000 mennesker risikerede at ryge ud af dagpengesystemet til sommer, men nu viser det sig at tallet snarere er dobbelt så højt.
Tal fra bl.a. Dansk Byggeri og andre aktører viser nemlig, at renovering skaber flere nye job end nybyggeri og anlægsarbejde. Derudover er energirenoveringer en særdeles farbar og fornuftig vej til at skaffe nye job uden at belaste de offentlige budgetter eller virksomheders driftsøkonomi. Ofte tjener energirenoveringerne sig hjem i løbet af en kortere årrække, og derefter vil besparelserne efterfølgende komme os alle sammen til gode.
Det er intet mindre end en katastrofe for de berørte, og i Blik- og Rørarbejderforbundet vil vi ikke acceptere, at folk, der har betalt til deres a-kasse hele livet, falder ud af dagpengesystemet. Her forventer vi faktisk, at det gør en forskel, at vi har fået en socialdemokratisk ledet regering.
I Blik- og Rørarbejderforbundet undrer vi os kun over, hvorfor regeringen ikke allerede er i gang.
Max Meyer Forbundsformand
Det er på tide, at regeringen vågner helt op af deres tornerosesøvn, og at Helle Thorning, Bjarne Corydon og Margrethe Vestager for alvor ser virkeligheden i øjnene og gemmer lappeløsningerne væk. Det er nemlig nu, der skal gøres noget ekstraordinært. Og skulle regeringen være i tvivl, så bidrager vi i Blik- og Rørarbejderforbundet gerne med holdbare løsninger. For det første skal de lønmodtagere, som år efter år har betalt for deres medlemskab af en a-kasse enten sikres reel tryghed, job eller en relevant uddannelse. Og for det andet, så skal der gøres noget ved det, som det hele handler om. Nemlig gang i beskæftigelsen.
Foto: Thomas willads.
NGE
Vi bidrager gerne
Den nuværende regering blev valgt på løfter om en finanspolitik, som igen ville få gang i beskæftigelsen. Det løfte er vi i Blik- og Rørarbejderforbundet sikker på, at mange almindelige lønmodtagere stadig ser frem til bliver indfriet.
BLIK OG RØR 2-2013 | 5
OK 2013: SVÆRE FORHANDLINGER VENTER PÅ DET OFFENTLIGE OMRÅDE
VVS’ere og en halv million andre offentligt ansatte skal ikke sætte næsen op efter lønforhøjelser, når der skal forhandles ny overenskomst på plads.
DET ER DEN SÅKALDTE reguleringsordning, som er årsagen til, at lønmodtagerne i det offentlige reelt skylder arbejdsgiverne penge, allerede inden forhandlingerne er begyndt. Den skulle ellers sikre, at de offentligt ansattes løn stiger i stort set samme takt som på det private arbejdsmarked. Men mens ordningen hidtil har været et godt bekendtskab for de offentligt ansatte, når lønningerne på det private arbejdsmarked har udviklet sig bedre end for offentligt ansatte, så har situationen været lige omvendt under finanskrisen. De senere år er lønnen på det offentlige område nemlig steget mere end på det private arbejdsmarked. Og det rammer nu VVS’erne og alle andre offentlige ansatte, fordi reguleringsordningen derfor går i minus. - Det er svære vilkår, og arbejdsgiverne har da også meldt ud, at der ikke er noget at hente. Det lader vi os altså ikke slå ud af, og vi sætter os til bordet i håb om, at der både kan blive plads til lønstigninger og at vi også kan få indfriet nogle af vores andre ønsker, siger forbundssekretær Søren Schytte, der forhandler på vegne af Blik- og Rørarbejderforbundets offentlige ansatte.
Arbejdsgiverne vil af med reguleringsordningen De offentlige arbejdsgivere med finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen har luftet muligheden for at afskaffe den omstridte reguleringsordning. Det kan være fristende i den aktuelle situation, men set 6 | BLIK OG RØR 2-2013
Foto: Blik og Rør.
SLAGET STÅR OM LØN OG ARBEJDSTID Der venter svære forhandlinger om en ny overenskomst for de offentligt ansatte VVS’ere.
HVAD ER REGULERINGSORDNINGEN? Reguleringsordningen udligner 80 procent af forskellen mellem den statslige og private sektors lønudvikling. Den går begge veje: Hvis lønudviklingen i den private sektor er højere end i staten, øges de centrale lønstigninger i staten. Hvis lønudviklingen derimod er lavere end i staten, reduceres de centrale lønstigninger i staten. Reguleringsordningen opgøres og udmøntes én gang om året. Reguleringsordningen aftales fra overenskomstperiode til overenskomstperiode. Aftalen nu udløber således 31. marts 2013.
over en længere årrække, har den sikret, at de offentlige ansattes løn ikke er sakket bagud i de årlige lønreguleringer. - Det er helt afgjort et af de krav fra arbejdsgiverne, som de vil presse hårdt på for at komme af med. Og selv om det kan
være fristende, tror jeg ikke på, at det vil gavne os håndværkere i det offentlige. Snarere tværtimod, siger Søren Schytte. Forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentlige er startet op og forventes afsluttet i løbet af februar.
Solar FASTBOX
10 kg +10 km +under 1 time – og det for kun kr. 99,-* i Brøndby, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg** Med Solar Fastbox kommer vi til dig, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for at køre til grossisten efter varer. Som fagmand skal du gøre det, du er bedst til – installationsarbejde. Så mens du afmonterer, leverer Solar de materialer, du mangler.
27 CM
SCOR KASSEN 45 CM
Vi kan selvfølgelig også levere større pakker og længdegods på større afstande. Ring blot til nærmeste Solar Servicecenter på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge. www.solar.dk
* Varerne skal kunne være i Fastboxen med målene 45x27x30 cm. Vi tager forbehold for prisstigninger og trykfejl samt for trafik, uheld og anden force majeur. Alle priser er excl. moms.
** Åbner den 28. januar 2013
30
CM
DÅRLIG ERFARING MED GUL FAGFORENING:
DE KUNNE
IKKE HJÆLPE MIG Kristelig Fagforening kunne ikke hjælpe VVS’er Jaspar Olsen, da han havde brug for hjælp. Derfor har han taget konsekvensen og igen meldt sig ind i Blik- og Rørarbejderforbundet. Det kan være et dyrt bekendtskab at være medlem af en billig fagforening. Den erfaring gjorde 26-årige Jaspar Olsen, som ikke kunne få den fornødne hjælp hos Kristelige Fagforening, da han efter en afskedigelse havde penge til gode hos sin tidligere arbejdsgiver. Og efter mere end et halvt års smøllen hos den gule fagforening slap Jaspar Olsen tålmodighed op, og han valgte derfor at skifte til en rigtig fagforening. - De gjorde ikke nok for at hjælpe mig. De havde ikke styr på det og jeg følte at de bare fyldte mig med tom snak. Det var virkelig useriøst, siger Jaspar Olsen om sit bekendtskab med Kristelig Fagforening.
Lommesmerter bag skifte Det var af økonomiske årsager, at Jaspar Olsen skiftede til Kristelig Fagforening i starten af 2009. Da finanskrisen kom, var han blandt de mange, som efter flere års optur i byggebranchen pludselig stod uden arbejde. Og med blot et års erfaring som svend, stod han heller ikke forrest i køen til nyt arbejde. 8 | BLIK OG RØR 2-2013
Foto: Søren Madsen.
Regningerne skulle stadig betales og det var svært at få økonomien til at hænge sammen. - Jeg havde nok sat mig for hårdt i det, så det var en brat opvågning. Jeg var nødsaget til at vende hver eneste krone og spinke og spare, hvor det kunne lade sig gøre, begrunder Jaspar Olsen sit valg om at forlade det faglige fællesskab i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Tom snak Det lykkedes dog Jaspar Olsen at komme i arbejde igen, men i foråret 2012 stod han igen med en fyreseddel i hånden. Men alt var ikke som det skulle være. Jaspar Olsen havde ingen ansættelseskontrakt, der var rod i SH-kontoen og problemer med opgørelsen af feriepenge. Derudover mente hans tidligere mester, at Jaspar skyldte ham 1500 kroner for noget kluns og arbejdstøj, som ikke var leveret tilbage. Jaspar kontaktede derfor Kristelig Fagforening for at få hjælp. Men desværre for Jaspar, var der bare ikke særlig meget hjælp at få, og han var i stedet vidne til et noget særpræget sagsforløb.
Efter længere tids forgæves venten på hjælp hos Kristelig Fagforening i sagen mod sin tidligere arbejdsgiver, valgte Jaspar Olsen at vende tilbage til Blik- og Rørarbejderforbundet.
I løbet af to måneder skrev sagsbehandleren to mails til Jaspar Olsens tidligere arbejdsgiver med henblik på at indgå et forlig. Men da arbejdsgiveren afviste sagen, gik det hele nærmest i stå. - Så var det jo, at jeg var nødt til at fortælle dem, hvad de skulle gøre. Det var lidt komisk, og jeg kom til at tænke på, om de var der for mig, eller om det var min tidligere arbejdsgiver de repræsenterede, forklarer Jaspar Olsen, som samtidig havde meget svært ved at komme i kontakt med sin sagsbehandler hos Kristelig Fagforening. - Han var kun ansat nogle få timer om ugen, så jeg tror at det var en studentermedhjælper. Han lød meget ung og var rar at snakke med, men ofte lød det også bare som om, han læste op af et eller andet.
Forgæves venten Mens Jaspar Olsen ventede på at Kristelig Fagforening skulle foretage sig mere i sagen, fik han nyt job. Hos den nye arbejdsgiver anbefaler de, at de ansatte er organiseret i Blik- og Rørar-
De havde ikke styr på det og bare fyldte mig med tom snak. Det var virkelig useriøst. J as p ar O ls e n , V V S- o g e n e rg i m o ntø r
bejderforbundet af hensyn til overenskomsten og ved eventuelle afklaring af faglige spørgsmål. Og da Jaspar Olsen efter længere forgæves venten på hjælp hos Kristelig Fagforening i sagen mod sin tidligere arbejdsgiver, valgte han derfor at vende tilbage til Blik- og Rørarbejderforbundet. - Jeg vidste jo egentlig også godt, at det er hos Blik og Rør jeg hører til. Så efter den her behandling hos de kristelige, valgte jeg at vende tilbage igen, siger det forhenværende medlem af en gul fagforening. BLIK OG RØR 2-2013 | 9
TIMELØNNEN
øger svendenes a VVS-svende har fået mere appetit på akkordarbejde, og sidste år blev der målt arbejde op for over 140 millioner kroner. MENS TIMELØNNINGERNE ER PÅ en hidsig slankekur får flere og flere VVS-svende appetit på at udføre deres arbejde på akkord. Den seneste opgørelse fra Fællessekretariatet for Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal viser, at svendene i VVS-firmaerne sidste år fik opmålt over en halv million timer på akkord. Det er en stigning på ikke mindre end 20 procent i forhold til året før, og det er andet år i træk, at der er en stigning i det udførte VVS-arbejde på akkord. -Den imponerende stigning kan vi kun tilskrive svendenes øgede appetit på akkordarbejde, for vi har i hvert fald ikke kendskab til en stigning i antallet af entre-
10 | BLIK OG RØR 2-2013
priser, siger faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Stig Søllested, der har akkord og prislister som ansvarsområde. Sidste år gav det opmålte VVS-arbejde på akkord i snit svendene 280 kroner i timen, og det betød, at der i alt blev udført akkordarbejde for over 140 millioner kroner.
En forskel på 100 kroner. En VVS-svend har altid kunnet tjene mere i timen ved at arbejde på akkord end ved at udføre arbejdet på timeløn. Men med timelønninger på konstant slankekur i de
sidste fire år er afstanden mellem den gennemsnitlige timeløn i faget og den gennemsnitlige indtjening på akkord øget. Så nu er forskellen på godt 100 kroner. -Det er selvfølgelig ikke alt arbejde, der egner sig til at blive udført på akkord, men selv inden for det vi over en bred kam i dag kalder servicearbejde, er der faktisk en hel del som sagtens kunne måles op, siger faglig sekretær Stig Søllested. - Med timelønninger i stampe og faldende realløn vil jeg da opfordre vores medlemmer til at overveje, om det ikke kunne være en god ide at prøve at få arbejdet målt op. Det er bare at tage kontakt til vores opmålere ude i kredsene, og så kan de hurtigt
NS SLANKEKUR
appetit på akkord vurdere om det pågældende stykke arbejde egner sig til at blive målt op. - Hvis man ikke har prøvet at arbejde på akkord før, så er det jo ikke sikkert, at man lige kan lægge hundrede kroner på sin normale timeløn, men mindre kan vel også gøre det, siger Stig Søllested. I VVS-faget er det sådan, at timelønningerne hvert år forhandles lokalt, mens akkordpriserne forhandles centralt af forbundet ved fornyelse af overenskomsten. Siden 2008 er den gennemsnitlige indtjening på akkord øget med omkring 22 kroner i timen, og det skyldes først og fremmest, at prislisten i de sidste fire år er reguleret op med 6,3 procent. Til sammenligning er timelønnen steget med 4,14 kroner.
Etagebyggeri højdespringer Når antallet af akkordtimer er steget med omkring 80.000 timer sidste år, skyldes det hovedsagelig, at der er målt langt flere timer op på arbejde med nyt etagebyggeri. Næsten halvdelen af stigningen på de 80.000 timer ligger inden for dette arbejdsområde, viser Blik- og Rørarbejderforbundet opgørelse over akkordarbejdet i 2012. Næststørste stigning ligger inden for arbejdsområdet nyt kontor og handelsbyggeri, og det var sidste år det område, hvor VVS-svendene lagde flest akkordtimer. Næsten 125.000 timer blev det til, og det er hen ved en fjerdedel af samtlige opmålte akkordtimer sidste år. På andenpladsen kommer arbejdsområdet gammelt byggeri med knap 88.000 timer, mens arbejde med fjernvarme tegnede sig for godt 77.000 akkordtimer. Ikke alt akkordarbejde giver lige meget. Noget giver mere end den gennemsnitlige akkordløn på de 280 kroner i timen, og andet giver noget mindre. VVS-svende på akkordarbejde i gamle
boliger ligger højst med en gennemsnitlig indtjening på 316 kroner i timen. Fjernvarmearbejdet blev i snit målt op til 305 kroner. i timen, mens arbejdet med
nyt kontor og handelsbyggeri, hvor der sidste år blev udført det meste af arbejdet på akkord, gav en indtjening i snit på godt 264 kroner i timen.
Beriget kosttilskud til lærlinge på akkord Hver eneste dag året rundt er der lærlinge med på akkord, og her kan man roligt tale om et beriget kosttilskud. For når svendene tager en lærling med på en akkord, så er der en hel del flere kroner på lønsedlen, end lærlingene er vant til. Før vi vender tilbage til det kontante udbytte her og nu for en lærling, så gavner det også på længere sigt lærlingen. For det er vigtigt at få lov at prøve at være med, så man får lidt kendskab til det at arbejde på akkord. Og det er vigtigt at have den dag man selv er blevet svend, for det giver alt andet lige større mod på at få sit arbejde målt op efter prislisten. Når en lærling er med på akkord, får han alt efter læreår en procentdel af svendens timeløn. Opgørelsen over det opmålte akkordarbejde i 2012 viser, at en 3. årslærling her i snit tjente 140,36 kroner i timen, mens en 4. årslærling i snit tjente 196,50 kroner i timen. Til sammenligning får en VVS-lærling på tredje år efter overenskomsten 84,50 kroner, og en lærling på 4. år får 96,20 kroner. Lærlingene på akkord tjente sidste år tilsammen 1,7 millioner kroner.
Akkord for alle Langt over 1000 VVS’ere arbejdede sidste år på akkord. I et eller andet omfang. Blikog Rørarbejderforbundet kender ikke det nøjagtige tal, for den årlige opgørelse af akkordarbejdet i VVS-faget omhandler kun det akkordarbejde, som bliver målt op efter prislisterne. Opgørelsen af det opmålte akkordarbejde viser, at der sidste år var 750 svende og lærlinge, der var med i en akkord eller flere. Opgørelsen viser desuden, at akkord er noget for alle uanset fødselsdato. Der er nogle under 20 år og nogle over 65, som har arbejdet på akkord. Og det er ikke kun sidste år, det har været sådan. Fra det 20. til det 60. år er der en pæn fordeling, men det er dog aldersgruppen mellem de 35 og 44 år, hvor der er flest, som får målt deres arbejde op.
BLIK OG RØR 2-2013 | 11
Foto: Søren Madsen.
AF ANDERS B IRCH BRE U N I N G, M AGA S I N VÆRK ST E D ET
Den ene container indeholder dieselgeneratorerne, som står i baggrunden. Der er tre af dem, og tilsammen yder de op til 435 kW.
DEN TEKNISKE SIDE AF SAGEN Energistationen indeholder tre Cumminsdieselgeneratorer, der hver kan producere 145 kW. Altså har anlægget i alt en kapacitet på 435 kW. Der bliver også koblet vindmøller til energistationen. Derfor indeholder containerne el-installationer, der omdanner vindmøllens energi til strøm samt regulerer brugen af dieselgeneratorerne.
I den anden container står de elektriske installationer, som ses i baggrunden. Her bliver der opsat radiatorer, der kører på overskudsvarme.
Mark og Jesper giver russerne varmen Mark Bender Petersen og Jesper Madsen har udført VVS-arbejdet i en mobil energistation. Det er to containere, der skal stå på en lille ø ud for Ruslands kyst. Og når man klemmer udstyr, der normalt ville fylde et mindre parcelhus, ned i en container, giver det nogle udfordringer. TO CONTAINERE ANKOMMER snart til en lille russisk ø ud for den østrussiske kyst tæt ved Japan. Men det er ikke to tilfældige containere. De indeholder nemlig en energistation lavet af Danvest A/S. Energistationen er en såkaldt diesel/vindenergistation. Det lyder avanceret. Og det er det også. Forestil dig et lille lokalsamfund, hvor det ikke er mulighed for at koble sig på 12 | BLIK OG RØR 2-2013
fjernvarmen eller el-nettet, og hvor det er nødvendigt at flyve forsyninger som diesel og madvarer ind med helikopter. Hvad gør man så, når man vil have mere elektricitet? Man får fat i vindmøller, dieselgeneratorer og to containere. – Løsningen er en blanding mellem vindmøller og dieselgeneratorer. Generatorerne står i den ene container, og i den anden container er de elektriske installationer,
der omdanner energien fra vindmøllerne og generatorerne til elektricitet, siger Mark Bender Petersen fra Mankow VVS. Sammen med sin makker, Jesper Madsen, har han udført VVS-delen af projektet. Blandt andet rørføring fra generatorerne. Hvis der ikke er vind nok til, at vindmøllerne producerer tilstrækkelig strøm, får de hjælp af dieselgeneratorerne. Og hvis der slet ikke er vind, tager dieselgenerato-
Mark Bender Petersen (tv.) og Jesper Madsen (th.) fra Mankow VVS foran de to containere, der snart skal til det yderste Rusland. Hvis installationen var permanent, ville den snildt fylde et parcelhus og ikke kun to containere.
rerne helt over. Løsningen er speciel, fordi vindmøller og dieselgeneratorer arbejder sammen på en måde, så energien fra vindmøllerne altid bliver udnyttet maksimalt, og dieselgeneratorerne kun supplerer. Derfor er energistationen relativt miljøvenlig og forurener ikke mere end højst nødvendigt.
Et parcelhus i en 40-fods container Løsningen er hurtig at sætte op, fordi den kommer i en container. Men den begrænsede plads giver også udfordringer. – Da vi havde installeret en pumpe under gulvet i en af containerne, sagde vi til hinanden: ”Vi er glade for, at det ikke er os, der skal lave service på den”. Der er så lidt plads, at det er virkeligt svært at skille
den ad igen, siger Mark Bender Petersen. – Hvis man installerede hele energistationen som en permanent løsning, ville den hurtigt fylde et mindre parcelhus. Her skal den være i en 40-fods container, så den er presset godt sammen. Fordi det er svært at skille tingene ad igen, skal tingene sidde første gang. Der er ikke plads til, at noget drypper, siger Mark Bender Petersen. Selvom der er nogle udfordringer i arbejdet, har han ikke ladet sig gå på. Tværtimod. – Det er fedt arbejde, for det kræver, at du bruger hovedet. Det er anderledes end en eller anden villa. Teknikken er mere avanceret med bypass og cirkulationer. Det gør det spændende, siger Mark Bender Petersen.
JAPAN
BLIK OG RØR 2-2013 | 13
BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT 10 % RABAT PÅ BILSYN OG ATTESTER
SEJL TIL NORGE MED VERDENS HURTIGSTE FÆRGE
Applus Bilsyn giver dig den bedst tænkelige service og rådgivning, og med 110 synshaller er vi altid lige i nærheden.
Fjord Line indsætter 16. maj verdens hurtigste færge på ruten HirtshalsKristiansand, så du kan komme til Norge på kun 2 timer og 15 minutter. Du får 8 % rabat på både overfart og cruises hos Fjord Line.
Bilsyn
10 % RABAT
Læs mere på loplus.dk/applus
10 % RABAT HOS SUPER DÆK SERVICE Vinterferie tid – få et Supertjek af din bil inkl. olieskift og kontrol af 21 punkter, så er du og familien sikret en perfekt start på ferien.
8%
RABAT
Læs mere på loplus.dk/fjordline
10 % RABAT
BILLIG EL GENNEM FAGFORENINGEN! Spar abonnementet med el fra Vindstød, der er baseret på vindmøller. Gratis oprettelse og mærkat, der viser dit klimavenlige valg!
Læs mere på loplus.dk/sds
Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort? Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.
SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK
Læs mere på loplus.dk/vindstoed
SÆRPRIS
FORTSAT LEDIGE FERIEBOLIGER Måske var du ikke blandt de heldige
På hjemmesiden www.blikroer.dk fin-
ansøgere til forbundets ferieboliger, som
der du forbundets ferieboliger under
fik dit ferieønske opfyldt. Hvis ikke, er der
menupunktet ”Medlemsfordele”.
stadig ledige uger, som du kan søge om. Interessen for at holde ferie i et af for-
Ud for hvert hus kan du se en oversigt over ledige uger, hvor
bundets ferieboliger er stadig stor, og det
du også kan du læse mere om
har derfor ikke været muligt, at opfylde
faciliteter, priser m.m.
alles ønsker.
Er du interesseret i at leje en af
Men selv om de fleste af forbundets
forbundets ferieboliger, kan du ansøge
ferieboliger er udlejet i højsæsonen (juni-
om dette direkte på hjemmesiden. Men
august), er der stadig masser af ledige
skynd dig. Udlejningen foregår efter prin-
uger, hvor husene ikke er udlejet.
cippet ”først til mølle”.
SUPPLERENDE ARBEJDSMILJØUDDANNELSE Er du arbejdsmiljørepræsentant og gennemførte du ikke den lovpligtige supplerende arbejdsmiljøuddannelse i efteråret, har du nu endnu en chance. BAR-BA afholder uddannelsesdage i både Roskilde og Aarhus, hvor det er muligt at gennemføre den krævede uddannelse. Programmet på uddannelsesdagene er sammensat af 12 forskellige kurser af ½ dags varighed, som kan kombineres over en 2 dages periode - dog minimum 2 kurser pr. dag.
Deltager man begge dage, er det således muligt at gennemføre 4 kurser om emner, der er relevante for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. På uddannelsesdagene følgende kurser vælges arbejde i højden, grave- og vejarbejde, maskinsikkerhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø, styr på kemien, fortidens synder, samarbejde og konflikthåndtering, kriseberedskab, forebyggelse af ulykker, sikkerhedskultur, byggepladsens arbejdsmiljø og ergonomi.
TILMELDING TIL KURSERNE Kurserne afholdes i Aarhus den 25. og 26. februar samt i Roskilde den 27.-28. februar. Tilmelding til “Uddannelsesdage for byggeriets virksomheder” skal ske inden den 23. januar 2013. Man kan minimum deltage i 2 kurser pr. dag. En kursusdag (to kurser) koster 2200 kr. inkl. moms og forplejning. Læs mere og tilmeld dig til kurserne på www.bar-ba.dk
BLIK OG RØR 2-2013 | 15
Alka gør det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring Som medlem it 2.000 kr. n s i u d r re a p s hus, bil og hvis du flytter g til Alka indboforsikrin
Betal dine forsikringer måned for måned - uden ekstra omkostninger. Du skal blot have to individuelle private forsikringer hos Alka. se alle betingelser for månedlig betaling på alka.dk eller ring 70 12 14 16.
PENSIONDANMARK SKABER
JOB I BYGGERIET Blik og Rør-medlemmernes eget pensionsselskab vil investere 10 milliarder kroner i ejendomme og dermed skabe nye job i byggeriet. DER ER GODE MULIGHEDER for, at der bliver skabt flere nye job i byggeriet inden for de kommende år. Medlemmer med pensionsordning i PensionDanmark kan nemlig glæde sig over, at deres pensionsselskab har store investeringsplaner. Alene i 2013 planlægger PensionDanmark at investere 2 milliarder kroner i danske ejendomme. Ud over investeringerne i år, forventer PensionDanmark yderligere at investere otte milliarder kroner i byggeri over de kommende år, hvilket vil skabe mange job til VVS-medlemmerne og andre ansatte i byggeriet. - Målet er, at vi over de kommende
fem år vil investere 10 milliarder kroner i både eksisterende og nye erhvervsejendomme og boliger. Først og fremmest handler det om at sikre vores medlemmer et godt afkast. Men det er naturligvis ekstra positivt, at vi også skaber arbejdspladser til medlemmerne, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Ifølge beregninger fra Dansk Byggeri skaber investeringer i nybyggeri for 1 milliard kroner således ca. 1.500 job – ligelig fordelt mellem direkte beskæftigelse i byggeriet og afledt beskæftigelse hos underleverandører mv.
Først og fremmest handler det om at sikre vores medlemmer et godt afkast. Men det er naturligvis ekstra positivt, at vi også skaber arbejdspladser til medlemmerne.” Tor ben Möger Peder sen, a d m. Di re k tør i Pe n si on Da n ma rk
Isbjerget i Aarhus Havn er blandt de byggerier, hvor investeringer fra PensionDanmark har skabt job til de ansatte i byggeriet.
Meldingen fra PensionDanmark vækker glæde i Blik- og Rørarbejderforbundet. - Vi er selvfølgelig meget positive over for investeringer i byggeriet, som kan få sat gang i hjulene og give arbejde til vores medlemmer. Og at det er medlemmernes egne opsparinger, som bruges til fornuftige investeringer, gør det kun endnu mere glædeligt, siger forbundsformand, Max Meyer. GANG I BYGGERIET Over hele landet har PensionDanmark aktuelt gang i flere byggerier, hvor investeringer af medlemmernes egne opsparinger skaber job. Byggerierne er: • Boligbyggeriet Horisonten II I Ørestad • Boligbyggeriet Isbjerget i Aarhus Havn • Boligbyggeriet Kanalfronten i Vejle Havn • Nordea Bank Danmarks kommende domicil i Ørestad i København. • FN Byen på Marmormolen i Københavns Nordhavn • Portland-siloerne i Københavns Nordhavn • Erhvervsejendom ved Buddinge Station i Gladsaxe.
BLIK OG RØR 2-2013 | 17
Sort løn til eftersyn Blik- og Rørarbejderforbundet vil i de kommende måneder lave et eftersyn af skorstensfejernes løn. Årsagen er skorstensfejersvendenes indberetninger til forbundets lønstatistik viser meget store udsving i forhold til, at lønnen i faget er aftalt centralt. Ifølge skorstensfejernes lønoplysninger ser det ud til, at mestrene sammen med svendene er godt i gang med at udligne den meget store forskel, der er mellem lønsatsen i det tidligere
Københavns amt og provinsen. -Det vil glæde os i høj grad, for det har været et af de punkter, som vi har haft meget svært ved at gøre noget med i forhandlingerne centralt med Skorstensfejerlauget, siger faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager. Men der er også en anden grund til eftersynet af de sorte svendes løn. Indberetninger fra svende tyder nemlig på, at de ikke får den løn, som de skal ifølge overenskomsten.
SORT 10’ER GAV RØD BUNDLINJE Skorsten
sfejernes reallø
n er nu blevet udhulet tre år i træk
SKORSTENSFEJERNES OVERENSKOMST har i de seneste tre år i alt givet landets sorte svende en 10’er mere i timen. Det er ganske pænt set i forhold til så mange andre på det private arbejdsmarked i disse tider, men det har ikke været nok til at følge med inflationen. Tre år i træk har skorstensfejerne fået udhulet deres realløn, så bundlinjen på indkøbssedlen er rød. Alt efter hvor i landet man fejer skorstene, skulle lønnen have været en 3 til 4 kroner højere for at følge med inflationen. Bliver svenden aflønnet efter det, man kunne kalde overenskomstens københavner-tarif, er timelønnen i øjeblikket på 196,69 kroner i timen, og den skulle have været næsten 4 kroner højere og dermed rundet de 200 kroner for ikke at være blevet udhulet af inflationen. 18 | BLIK OG RØR 2-2013
Skorstensfejernes provinsløn er i de sidste tre år steget med de samme 10 kroner og 36 øre som skorstensfejerne i det tidligere Københavns Amt, men provinslønnen i overenskomsten er fortsat en hel del lavere, og den er i øjeblikket 181,46 kroner i timen. Her skulle den have været næsten tre kroner højere for at skorstensfejerne havde kunnet bevare deres realløn.
Ny stigning 1. marts Blik- og Rørarbejderforbundet fik ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne i Skorstensfejerlauget for tre år siden en stigning i timelønnen på 3,71 kroner i 2010 og det samme året efter. Overenskomsten sidste år gav en stigning på 2,94 kroner, og dermed rundede man lige en 10’er i lønstigning på de tre år.
HUSK 1. MARTS Skorstensfejernes løn skal ifølge overenskomsten igen stige den 1. marts i år. Her skal skorstensfejerne i det tidligere Københavns Amt have en ugeløn på 7.277,70 kroner. Det svarer til en timeløn på 183,96 kroner. Ugelønnen for skorstensfejerne i provinsen skal fra 1. marts i år være 6.713,95 kroner, og det svarer til en time-løn på 183,96 kroner.
Pensionsselskaber melder om solide afkast i 2012 VVS’ere og skorstensfejere med pension i enten PensionDanmark eller Industriens Pension kan her ved årets begyndelse glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant det seneste år. I GENNEMSNIT HAR medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet med pension i PensionDanmark fået næsten 75.000 kroner ekstra ind på pensionskontoen i 2012. Et typisk medlem, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 400.000 kroner, kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2012 er vokset til 475.000 kroner. Pensionsindbetalingerne udgør 37.000 kroner, mens PensionDanmarks investeringsafkast giver medlemmerne 38.000 kr. - Selv om der hele tiden tales om krise og usikre økonomiske udsigter, så kan vi berolige og glæde med, at opsparingen til pension har det særdeles godt. For et typisk medlem er kontoen vokset med ca. 20 procent. Det skyldes både de solide pensionsindbetalinger på typisk 12 procent, som kommer via overenskomstaftalerne, samt et højt investeringsafkast, der går direkte videre til medlemmerne, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Han tilføjer, at medlemmerne de seneste fem år har fået forrentet deres opsparing i PensionDanmark med samlet 45 procent. Der er også godt nyt til dem, som indbetaler til Industriens Pension. For de fleste er opsparingen vokset med næsten 50 procent i 2012. I løbet af det seneste har medlemmer, der indbetaler til pensionsordningen, typisk fået løftet deres opsparing med mere end 100.000 kroner. Det svarer til en vækst på næsten 50 procent.
PENSIONDANMARK
Skorstensfejerne har deres overenskomst på normallønsområdet. Her forhandles lønnen centralt i mod-sætning til overenskomster på minimallønsområdet. Til forskel fra skorstensfejerne ligger f.eks. VVS’ernes overenskomst på minimallønsområdet, og det betyder, at lønnen forhandles lokalt i den enkelte virksomhed, og at man her forhandler hvert år. Skorstensfejernes løn forhandles først igen til overenskomsten næste år, men ifølge den gældende overenskomst er det aftalt, at skorstensfejernes timeløn igen skal stige her til den 1. marts. Her stiger timelønnen for en skorstensfejersvend i det tidligere Københavns amt til 199,19 kroner, mens lønnen for svendene i provinsen skal stige til 183,96 kr. i timen. Om det er så nok til at følge med inflationen i år vil først vise sig ved udgangen af året.
Følg løbende, hvordan det går med pensionsopsparingen. Det kan du gøre på PensionsDanmarks hjemmeside på www.pension.dk/dingenpension eller via PensionDanmarks nye app, der fås på App Store til iPhones og Android-mobiltelefoner. INDUSTRIENS PENSION Du behøver ikke at vente ret længe med at se, hvor meget din egen opsparing til pension er vokset. Hvis du tilmelder breve fra Industriens Pension i e-Boks, kan du allerede se det om ganske kort tid. Du kan logge på Min Side (www.industrienspension.dk/minside) og tilmelde dig e-Boks herfra.
BLIK OG RØR 2-2013 | 19
FERIEGARANTI OPTAGET Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.
KREDS NORD-MIDTJYLLAND Leif Jakobsen VVS Klintrupvej 6 8641 Sorrig Cvr.nr. 31062829 01. januar 2013 – Tekniq AS Blikkenslagerforretning ApS Havtornvej 25 8200 Aarhus N Cvr.nr. 29977240 07. december 2012 – DS Blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen True Møllevej 7, True 8381 Tilst Cvr.nr. 34893675 01. januar 2013 - Tekniq
KREDS SYDJYLLAND-FYN Toms Blik og Rør arbejderforbundet Åbenråvej 14 63780 Skærbæk Cvr.nr. 31701872 01. januar 2013 – Tekniq Haarby VVS Strandgade 74, Strandby 5683 Haarby Cvr.nr. 17668382 01. januar 2013 – Tekniq (medlem af DS indtil 01.07.2013) JK Ventilation ApS Markedspladsen 13 5600 Faaborg Cvr.nr. 34714061 01. december 2012 – Tekniq
Hedensted VVS Service A/S Søkærvej 8, Hedested Skov 8722 Hedensted Cvr.nr. 30696646 01. januar 2013 – Tekniq (medlem af DS indtil 01. juli 2013) KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM Birkelund VVS ApS Moselundvej 5, Ganløse 3660 Stenløse Cvr.nr. 27512313 01. januar 2013 - Tekniq Rousing VVS A/S Sognevej 90, Valleby 4600 Køge Cvr.nr. 29632383 01. januar 2013 – Tekniq KN Teknik v/Kim Nielsen Svallerup Strandvej 6, Svallerup 4400 Kalundborg Cvr.nr. 32104339 01. januar 2013 – Tekniq Bornholms VVS Teknik Ø. Slamravej 6, Bodisker 3730 Nexø Cvr.nr. 25561740 01. januar 2013 – Tekniq HHm A/S Bragesvej 4 3400 Hillerød Cvr.nr. 64294815 – Dansk Byggeri 01. juli 2013 – Medlem af tekniq indtil 01072013 KREDS KØBENHAVN Tidligere udmeldelser annulleret: KP-Smedie – cvr.nr. 14903976 Toms VVS – cvr.nr. 31971519 Kurt Jensen El & VVS – cvr.nr. 33748493 Aladdin VVS – cvr.nr. 13538549 JLS VVS – cvr.nr. 17560689
20 | BLIK OG RØR 2-2013
FERIEGARANTI OPHØRT I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort. KREDS NORD-MIDTJYLLAND Tage Madsen & Søn Rødkælkevej 1 9990 Skagen Cvr.nr. 64533657 31. december 2012 - Tekniq Brovst VVS-Service Ålborg 35, Halvrimmen 9460 Brovst Cvr.nr. 63883913 31. december 2012 – DS Translyft Ergo Ålborgvej 321 9351 Dybvad Cvr.nr. 15201304 31. december 2012 – DS Bjergby VVS Skagen landevej 90 9800 Hjørring Cvr.nr. 27096085 31. december 2012 – DS Hjallerup VVS Gørtlervej 11 9320 Hjallerup Cvr.nr. 30696441 31. december 2012 - DS KREDS SYDJYLLAND-FYN Styding VVS ApS Tingvejen 30 N 6500 Vojens Cvr.nr. 67143817 31. december 2012 - DS Bliksted´s Smede og VVS Grindstedvej 43 7260 Sønder-Omme Cvr.nr. 17927930 31. december 2012 – DS Asferg Smede & Maskinforretning Østergade 8 8990 Farup Cvr.nr. 16546003 31. december 2012 – DS
Blåvand Smede & VVS forretning Tane Hedevej 1 6857 Blåvand Cvr.nr. 28719280 Alslev VVS og Blik Aps Sydagervej 3, Alslev 6800 Varde Cvr.nr. 29419345 31. december 2012 – DS KREDS SJÆLLAND – BORNHOLM Chr. Lauritsen A/S Klosterstræde 6 4800 Nykøbing F Cvr.nr. 64698818 31. oktober 2012 – Tekniq Jakob Juel VVS Kalundborgvej 251 4300 Holbæk Cvr.nr. 25960319 30. september 2012 – DS Gerlev Smedie ApS Egelevgade 22 4840 Nørre Alslev Cvr.nr. 33049404 31. december 2012 - DS KREDS KØBENHAVN Øens VVS & Kloak Kirstinehøj 56 A 2770 Kastrup Cvr.nr. 31057949 31. december 2012 – DS Ole Andersen VVS Amager Strandvej 418 2770 Kastrup Cvr.nr. 33047509 31. december 2012 – DS Mollerup VVS ApS Laurentsvej 32 2880 Bagsværd Cvr.nr. 28326319 31. december 2012 – Tekniq J.B.C. VVS A/S Værkstedvej 41 2500 Valby Cvr.nr. 73292417 31. december 2012 - Tekniq
Månedens medlemstilbud fra Vinslottet
Se hvem der vandt DM i VVS på www.blikroer.dk
Foto: Søren Madsen.
Australsk trendsetter
2010 Shiraz, Katherine Hill’s South Eastern Australia, Australien Australien er en stor international vineksportør, som især er blevet kendt for at levere gode ”brands” af nemt drikkelige vine. Og specielt South Eastern Australia er kendt som et område, hvor nogle af verdens største vine fremstilles. Denne måneds vin er fremstillet af den unge winemaker Justin Coates, som i 2006 vandt winemaker of the year. Vinen er mørk kirsebærfarvet med en bærduft med hindbær, og varme toner af krydderi. Den har en fyldig smag af bær, chokoladenuancer og en lang frisk krydret afslutning. Normalpris pr. flaske kr. 69,00,Særpris til Blik- & Rørarbejderforbundet 12 flasker 650,00 spar kr. 178,00.
HVEM VANDT DM I VVS?
Sådan gør du
DM i VVS blev afholdt fra den 24. til 26. januar i Aarhus,
Medlemstilbuddene fra Vinslottet bestilles via www.blikroer.dk. Find menupunktet ”Medlemsfordele” og klik på ”Vinslottet”. Bestil de ønskede vine, betal og afhent vinen på dit lokale kredskontor.
hvor de fire finalister i VVS-faget: Nicolai Rehberg Viin-
Tilbuddene fra Vinslottet gælder ved køb af minimum 6 flasker vin. Ved bestilling skal der angives e-mailadresse og adressen på det kredskontor, hvor vinen ønskes leveret. Du vil modtage en e-mail, når vinen er klar til afhentning. Der skal betales med Dankort. Spørgsmål til din bestilling rettes til Vinslottet på tlf. 43 69 11 62 eller via e-mail på info@vinslottet.nu.
DM i VVS først blive bragt i næste nummer af fagbladet.
berg, Max Jacob Hansen, Jakob Mikael Nørager og Mike Dethlefsen kæmpede om DM-titlen. Da mesterskaberne desværre først blev afgjort efter at dette blad skulle sendes i trykken, vil artikler og billeder fra
Resultatet af DM i VVS kan også læses på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk.
ÅRSMØDE I BLIK OG RØRUNGDOM Er du til faglig lærlinge-snak, fællesskab, fodbold samt fest og farver? Så tag med på Blik og RørUngdoms årsmøde. Årets største lærlingetræf afholdes i Svendborg i dagene fra den 15. til 17. marts, hvor lærlingene bydes på et hårdtslående mix af vådt og tørt – altså faglig snak, fællesskab, fest og ikke mindst lærlingenes indbyrdes kamp om det danske mesterskab i indefodbold.
FoRRYGEndE FAGLIGT SKAB FÆLLES
Sådan kommer du med Årsmødet for alle VVS- og skorstensfejerlærlinge i Blik og RørUngdom holdes på Svendborg Vandrehjem. Tilmelding foregår til Blik- og Rørarbejderforbundets kredse. Find telefonnummeret til din kreds på side 2 i fagbladet.
Læs mere om Blik og RørUngdoms årsmøde på www.blikroer.dk
blik OG rør UnGd Årsmøodm e
2013 15 .- 17. marts
på svendborg
Vandrehjem
Tilmeld dig i din kreds Læs mere om års mødet på www.blikroer .dk
En h mEd El wEEkE f nd
okus • Wo på: rksho ps • Din e fagli ge re • Arb ttigh ejdsm eder il jø • Ny e kam merat • DM er i ind efodb • Fest old , farver o g for lidt sø vn!
BLIK OG RØR 2-2013 | 21
VVS-BRANCHEN SVIGTER NYUDLÆRTE:
BRISTEDE Flere og flere med et spritnyt svendebrev på lommen sendes direkte ud i ledighed. Blandt unge håndværkere er det hver tredje nyudlærte, som rammes af ledighed, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
22 | BLIK OG RØR 2-2013
ALDRIG TIDLIGERE HAR SÅ MANGE unge nyuddannede håndværkere med et spritnyt svendebrev på hånden måttet stille sig op i køen af ledige. I 2011 blev der således sat rekord i faglærte, som tog den direkte vej fra uddannelse til ledighed af mere end seks måneders varighed. Det gælder også for 21-årige Sebastian Bredal Bjarnø, som efter et års ledighed endnu ikke har fået brug for sit svendebrev. - Det ligger i skabet sammen med mit arbejdstøj, og der bliver det liggende. Det får jeg nok ikke brug for, og det ærgrer mig helt vildt. Men det er der jo ikke noget at gøre ved, siger Sebastian Bredal Bjarnø. I jagten på arbejde har han været i kontakt med knap 50 VVS-virksomheder, men uden held. Ingen af dem havde åbenbart brug for en ambitiøs og velformuleret ung mand, som brænder for optimal udnyttelse af energi.
Derfor har han nu taget konsekvensen og valgt at sige farvel til en fremtid i VVSbranchen. - Jeg kan jo ikke blive ved med at gå derhjemme. Et eller andet skal jeg jo lave, så derfor måtte jeg finde på noget andet, siger Sebastian Bredal Bjarnø, der er uddannet VVS- og energimontør.
Farsfars fodspor Siden han var dreng har han altid drømt om at følge i sin farfars og onkels fodspor og arbejde i VVS-branchen. Læretiden gik fint og blev afsluttet med et flot resultat til svendeprøven i december 2011. Tilsagn om tre måneders arbejde i lærefirmaet efter læretiden blev ikke efterlevet, og svendebrevet blev derfor suppleret op med et ”farvel og tak” og en fyreseddel. - De sagde, at de ikke havde noget arbejde til mig, men alligevel blev der jo ansat to nye mand kort efter, fortæller Sebastian Bredal Bjarnø.
Foto: Søren Madsen.
Efter et års forgæves jobjagt har Sebastian Bredal Bjarnø mistet tålmodigheden og sagt farvel til VVS-branchen.
Efter et års forgæves jobjagt har Sebastian Bredal Bjarnø mistet tålmodigheden og sagt farvel til VVS-branchen. I januar startede han derfor på en ny uddannelse som maskinmester.
Hvordan fanden de har tænkt sig at man skal få noget erfaring, når man ikke kan få et job. Man kan jo ikke bare lyve og sige, men har været fire år på arbejdsmarkedet, når man kun er 21 år gammel.” Se b a st ian Bre d a l B j arn ø , u d d an n et V V S- o g e n e rg imo ntø r.
Dermed stod Sebastian i samme situation, som mange andre nyuddannede og arbejdsløse, hvor der er for få jobs i forhold til antallet af ledige. Optimismen fejlede ikke noget, for han havde jo en uddannelse samt et fjernvarmebevis, som der generelt er efterspørgsel efter i tider med fokus på energioptimering. - Jeg var jo overbevidst om, at min uddannelse med fjernvarmebevis var efter-
spurgt, og at jeg med mine kompetencer hurtigt ville finde et job, erkender han.
Tålmodigheden opbrugt Sådan skulle det dog ikke gå. Trods mange skriftlige ansøgninger og opringninger til en række virksomheder var der ingen udsigt til job. Begrundelsen var oftest, at han ikke havde nok erfaring. - Så er det, at man får lyst til at spørge,
hvordan fanden de har tænkt sig at man skal få noget erfaring, når man ikke kan få et job. Man kan jo ikke bare lyve og sige, men har været fire år på arbejdsmarkedet, når man kun er 21 år gammel, siger Sebastian Bredal Bjarnø. Og bare for at have noget at rive i, tog han i sommerperioden et afløserjob som skraldemand. Efteråret blev brugt på endnu en omgang forgæves jobjagt, men da julen nærmede sig, var tålmodigheden opbrugt. - Jeg har fået så mange slag i hovedet at jeg til sidst tænkte, at det her gider jeg simpelthen ikke stå model til mere. Jeg blev virkelig sur på branchen og det er også grunden til at det nu er slut, lyder det fra Sebastian Bredal Bjarnø. I januar startede han på uddannelsen som maskinmester med henblik på også i fremtiden at arbejde med energioptimering og udvikling af miljørigtige løsninger. BLIK OG RØR 2-2013 | 23
E d n E G Y R R Fo FAGLIGT B A K S S E L L FÆ
blik OG rør UnGdom
Årsmøde
2013 15.- 17. marts
på svendborg Vandrehjem Tilmeld dig i din kreds Læs mere om årsmødet på www.blikroer.dk
En hEl mEd fo wEEkEnd kus på • Work : shop
s • Dine faglige rettighe • Arbej der dsmiljø • Nye k ammera ter • DM i indefod bold • Fest, f arver og fo r lidt sø vn!