FAGBLADET
NR. 6 - 2021
TEMA: KOMMUNALVALG
HELENA OG LONE MØDTE BARE OP - OG FIK EN LÆREPLADS
MED PÅ JOB:
VVS-MESS
EN
2021
NIKLAS OG RONNI B YGGER PÅ DANMARKS HØJESTE BOLIGBYGGERI
Med Alkas indboforsikring er du altid rigtigt dækket
Brug dine medlemsfordele En indboforsikring dækker dit private indbo, hvis du f.eks. er uheldig og kommer ud for indbrud eller brand. Alle i husstanden er omfattet. For at gøre det enkelt, har Alkas Forbunds Indboforsikring ikke noget loft for værdien af dit samlede indbo. Det kalder vi sumløs dækning. Så er du altid rigtigt dækket. Medlemmer af Blik & Rør får Alkas Forbunds Indboforsikring til kun 1.447 kr.* LÆS MERE PÅ ALKA.DK/BLIKOGROER ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16
* Prisen er for 2021, uden tilvalg og med en selvrisiko på 2.000 kr.
DEC. 2020
INDHOLD
22
12
MED PÅ JOB – LIGHTHOUSE.
Kommunalvalg Mød en håndfuld kandidater, som er medlem af Blik og Rør. Og hør hvad forbundet har sat fokus på frem mod valget.
Fagbladet Blik og Rør har været med Niklas og Ronni ude på Light house, der kommer til at blive Danmarks højeste bygning med 45 etager.
16
Nostalgi Vi tager et kig tilbage på kampen om bedre indeklima gennem tiden.
18
Brevkassen Forbundets jurist svarer på jeres spørgsmål om GPS i arbejdsbilen.
30
Medlemsmøde De fagligt interesserede i øst og vest var på konference – Fagbladet Blik og Rør har talt med tre af dem. Nyropsgade 14, 1602 København V Telefon: 36383638 E-mail: fagblad@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Kiki Jano Nielsen Redaktion: Kiki Jano Nielsen Rasmus Engelbrecht Stegmann (DJ) Jonathan Roed Kirkedal Josefine Theill Macfarlane Annoncesalg: Rasmus Engelbrecht Stegmann / rhs@blikroer.dk Design og produktion: KLS PurePrint A/S Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.216. ISSN 0907-7243. Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt. Redaktionen lukkede dette blad 21. oktober. Næste udgivelse er 31. januar 2022. Forsidefoto: Brian Rasmussen
WWW.BLIKROER.DK
32
Tips og Tricks Sådan får du indflydelse på din arbejdsplads – bliv medarbejder repræsentant.
20
VVS-MESSE
Fra d. 12/10 til d. 14/10 blev der afholdt VVS-messe i Odense. Fagbladet Blik og Rør var med ude for at møde medlemmerne.
8
MOGENSEN VVS Mød Helena og Lone som begge har fået en lærlingeplads hos samme virksomhed, fordi de spontant mødte op.
3
36
Afdelingsformands konference Mød tre af afdelingsformændene og hør alt om, hvad de synes om konferencen.
37
Godt håndværk Bernt og Jan har lavet flot blik arbejde på en privat ejendom.
40
Fejernes sider Læs om det nye vådrenskursus på skorstensfejerskolen.
BLIK & RØR
KORT NYT NY FAGREDAKTØR PÅ FAGBLADET Fra 1. oktober er Rasmus Engelbrecht Stegmann blevet fagredaktør på Fagbladet Blik & Rør. Rasmus har arbejdet på fagbladet siden 1. august 2020, så han er efterhånden ikke helt fremmed i det. Tidligere har Rasmus erfaring fra blandt andet Dansk Metal, hvor han har været journalist på MetalMagasinet. - Jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle et af Danmarks bedste fagblade og fortælle alle de vigtige historier, som medlemmerne går rundt med, siger Rasmus Engelbrecht Stegmann om sine nye opgaver. Hvis du har et godt tip til en historie til fagbladet, så husk, at du altid kan skrive en mail til fagblad@blikroer.dk.
LÆRLING, HAR DU STYR PÅ DIN LØN?
Nu åbner lodtrækningen til Blik & Rørs ferieboliger Fra 22. november til 13. december kan du lægge dine lodder ind på forbundets
På blikroer.dk er et nyt værktøj kommet online. Lønberegneren for svende har ligget der det sidste år, men nu kan lærlinge også beregne deres løn. Som lærling afhænger din løn af, hvor langt du er i din uddannelse, og hvilken overenskomst du hører under.
ferieboliger og deltage i lodtrækningen om næste års sommerferie med en af Blik & Rørs boliger i Danmark eller Europa. Du kan indsende dine ønsker via formularen på blikroer.dk/ferie. Umiddelbart efter lodtrækningen modtager alle ansøgere besked om, hvorvidt de har fået deres
Prøv lønberegneren, og find ud af, hvilken løn du som minimum skal have, og hvornår din løn stiger næste gang. Scan QR-koden her:
ønsker opfyldt eller ej. Medlemmer, som har fået deres ønske opfyldt, vil samtidig modtage information om betingelser for betaling af ferieboligen mm.
Frameld støtte til politiske partier
J eg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet. Navn:
Som medlem af Blik- og Rørarbejder forbundet har du mulighed for at framelde støtte til politiske partier via kontingentet i 2022. Det gøres ved at udfylde neden stående kupon og sende den ind i en kuvert til forbundets statsautoriserede revisor. Selv om du framelder støtten til politiske partier, kommer du ikke til at betale mindre i kontingent. Det beløb, som medlemmerne framelder som støtte til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt, går ind i forbundets kasse til øvrige aktiviteter. NR. 6
Afdeling: Cpr.nr.: Adresse: Postnr. og by: Underskrift Kuponen sendes senest fredag den 10. december 2021 til: Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skagensgade 1 2630 Taastrup Mærket ”Blik og Rør”
4
2021
Brødrene Dahl
KORT NYT
KALENDER ARBEJDSMILJØUGE i uge 43
KOMMUNALVALGET I DANMARK den 16. november AMR-KURSUS den 16-17. november RØRPRISLISTEKURSUS den 29. november til den 3. december G1-KURSER den 13-14. januar og
SÅ ER DET TID TIL VINTERFORANSTALTNINGER
den 27-28. januar
Så er det igen tid til at tænke på vinterforanstaltninger. Fra den 1. oktober og frem til 31. marts skal der etableres vinterforanstaltninger på byggepladserne landet over. Alt om hvor, hvordan og hvorledes kan læses i branchevejledningen ’Vinterforanstaltninger’. Den fortæller, hvem der har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten. Der er tale om en samskrivning af forskellige regelsæt og en liste over de vigtigste vinterforanstaltninger: • Lukning af facadeåbninger • Over- og inddækning af råhuse, stilladser og stationære arbejdspladser • Afledning af overfladevand og foranstaltninger mod pløredannelse • Aftaler om snerydning m.m. • Klargøring af frostfri grusdepoter • Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning • Opvarmning og ventilation.
Har din arbejdsmiljørepræsentant tilmeldt sig supplerende uddannelse? Hvis du er arbejdsmiljørepræsentant, så kan det være, det er på tide med noget supplerende uddannelse. Nu har du mulighed for at få ny viden og skærpede kompetencer med et kursus, der kun varer en dag. Kurserne afholdes i: • Århus d. 16. november 2021 kl. 8:30 til 15:30 https://www.tekniq.dk/kurser/oversigt/datoversigt/ kursus?id=25185
Du kan finde vejledningen på bfa-ba.dk.
• Glostrup d. 17. november 2021 kl. 8:30 til 15:30 https://www.tekniq.dk/kurser/oversigt/datoversigt/ kursus?id=25187
Ny mand i Nord-Midtjylland
Dine erfaringer inddrages på dagen, og der vil være oplæg og arbejde i grupper.
Torben Vestergaard Gregersen har afløst Bjarne B. Kristensen som faglig konsulent i kreds Nord-Midtjylland. Torben blev udlært VVS-energispecialist i 2006, og har altid været fagligt aktiv og har blandt andet de sidste fem år været medlem af kredsbestyrelsen. Han vil være at finde på kredskontoret i Viborg. Der blev den 13. oktober afholdt en afskedsreception for Bjarne, og han ønskes en god pension fra forbundet.
NR. 6
Pris 1.800 kr. ekskl. moms, som arbejdsgiver betaler. Alle arbejdsmiljørepræsentanter har fået et orienteringsbrev på "min side".
6
2021
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN VAR KALDT I SAMRÅD OM BLIK & RØRS ASBESTFORSLAG Blik- og Rørarbejderforbundet var til stede, da der blev afholdt samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg omkring asbest. Samrådet sker, efter Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, havde indkaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til et samråd tilbage i august, hvor Blik- og Rørarbejderforbundet holdt en konference på Christiansborg omkring asbest. Ministeren var op til samrådet blevet bedt om at tage stilling til de 8 forslag, som Blik- og Rørarbejderforbundet offentliggjorde tidligere på året i udspillet 'Vejen mod et asbestfrit Danmark'. - Jeg er glad for at se og høre, at både ministeren og Folketingets partier tager det her problem alvorligt, og at de har lyttet til Blik og Rørs opråb, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet. Både Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Venstre og DF var repræsenterede på samrådet, og der var generelt enighed om, at asbest er en vigtig dagsorden, som skal tages alvorligt.
WWW.BLIKROER.DK
7
RELANCERING AF FAGBLADET
Fagbladet Blik & Rør står over for en FAGBLADET relancering, der har været arbejdet på længe. Det vil sige, at dette fagNR. 6 - 2021 blad, som du står med i hånden, bliver det sidste i sin nuværende form. TEMA: Det første fagblad du modtager KOMMUNALVALG næste år, bliver det første fagblad med det nye design. Det nye fagblad kommer til at tage udgangspunkt i medlemsundersøgelsen, der blev HELENA OG LONE MØDTE sendt ud i september. Det næste BARE OP VVS-MESSE - OG FIK EN N fagblad udkommer derfor også først LÆREPLADS 2021 den 31. januar. MED PÅ JOB:
NIKLAS OG RONNI BYGGER PÅ DANMARKS HØJESTE BOLIGBYGGERI
BLIK & RØR
LÆRLINGE
NR. 6
8
2021
Foto: Tom Dam Laursen Tekst: Josefine Theill Macfarlane
HELENA OG LONE MØDTE BARE OP
- og fik en læreplads
Helena Askebjerg Gellet og Lone Rubin Andersens VVS-eventyr starter begge hos Mogensen-VVScomfort A/S i Holstebro. De scorede en praktikplads hver, fordi de mødte op og viste deres gå-på-mod, og efterfølgende blev de tilbudt en fast læreplads i virksomheden.
H
vad gør man, når man gerne vil være VVS’er, men man mangler en læreplads? Lone Rubin Andersen og Helena Askebjerg Gellet mødte bare op i virksomheden i egen høje person - og det var ellers ikke noget, virksomheden var vant til. Men spørger du Helena og Lone, så forstår de slet ikke, at andre ikke bare møder op. - Det er noget af det bedste, du kan gøre, fordi så kan de se dig i øjnene. Det er ret nemt at se på folk, om de vil det her eller ej, forklarer Helena. Lone understreger også, at det selvfølgelig er lige så meget for ens egen skyld, at man bør møde op. Man får netop også set arbejdsgiveren an og kan fornemme, om man passer ind personlighedsmæssigt. - Man kan jo tydeligt mærke, første gang man møder folk, om man kommer til at kunne snakke sammen. Det kan man bare ikke over telefonen, tilføjer Lone. Søren Mogensen, ejer af Mogensen-VVSWWW.BLIKROER.DK
comfort A/S, har ikke gjort noget særligt for at få flere ansøgninger fra kvinder – og vil fortsat forsøge at tiltrække gode lærlinge, om de så er kvinder eller mænd. Alligevel skilte de to kvinder sig ud på deres gå-på-mod, men det havde intet med deres køn at gøre.
Den kringlede vej til VVS Det har ikke været lige ud af landevejen at finde frem mod VVS-faget for hverken Lone eller Helena. Alligevel er der et gennemgående tema for dem begge: de har altid interesseret sig for håndværkerfaget, og de har altid kunnet lide at bruge deres hænder. - Jeg har selv haft hænderne i alt – som barn, der ville jeg gerne med ud at hjælpe min far med hans bil – have en skruetrækker i hånden og skrue ting, eller samle ting, fortæller Lone. For Helena startede det med en butiksuddannelse og derefter nogle år i butik. For Lone har det været alt fra stewardesse på Nordsøen til handicaphjælper. For begge
9
har et vigtigt element i deres tidligere jobs været det, at de har arbejdet med mennesker. - Altså jeg indrømmer, at jeg kan godt lide at stå i butik, fordi jeg godt kan lide det der med kunderne. Jeg er altid smilende, når jeg kommer ud til en kunde i dag, fordi det er jo nærmest blevet pumpet ind i blodet, da jeg var i Matas, siger Helena. På begge uddannelsesrejser har det også været tydeligt undervejs, at de har mistet interessen for det, de har beskæftiget sig med. Lige indtil de startede på VVS-uddannelsen. - Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg ville. Men nu kan jeg mærke, at nu er det nu, og jeg har blod på tanden, forklarer Lone.
Blev bidt af faget For Lone startede det med, at hun ville prøve praktik et par uger som både VVS’er og som murer. Men efter praktikken i VVS, blev hun så bidt af faget, at der ikke var nogen grund til at prøve kræfter som murer. BLIK & RØR
>
LÆRLINGE
Helena elsker VVS, fordi selvom man laver de samme praktiske ting, har hvert projekt sine egne udfordringer.
Helena Askebjerg Gellet arbejder lige nu på det nye sygehus Gødstrup I Herning.
Helena derimod søgte hjælp i jobcenteret. Her kom de forbi mange håndværkerfag, men det hele var for ensformigt i arbejdet – lige indtil de endte på VVS. - Jeg har altid haft en drøm om at være mekaniker, helt fra barnsben af, men så bliver man jo ældre og finder ud af, at det bare er rutineting, de laver. Det jeg godt kan lide ved VVS, er, at selvom det jo også er det samme, man laver, så er det forskelligt, fordi bygninger er designet forskelligt, fortæller Helena. Efter muligheden for VVS var præsenteret, satte Helena kursen direkte mod virksomheden og scorede sig en praktikplads samme dag. NR. 6
Der er plads til høns i hanegården Det burde ikke længere være en overraskelse, at kvinder også kan drømme om VVS-faget. Alligevel har Lone oplevet at blive diskrimineret af virksomheder, da hun søgte om praktikplads. - De prøvede at spise mig af med, at det er jo et tungt arbejde. De sagde det selvfølgelig ikke direkte, men indirekte kunne man godt høre, at de skulle satme ikke have en kvinde i deres firma, fortæller Lone. Så mødte Lone op hos Mogensen-VVScomfort A/S, hvor hun med det samme blev taget seriøst. Og afslagene demotiverede hende heldigvis heller aldrig.
10
2021
Lone Rubin Andersen er lige nu på skole, og elsker de varierede dage med både teori og praksis.
Lone overvejede også at komme i praktik som murer - men blev bidt af VVS.
- Som kvinde skal du ikke være bange for at gå ind i en mandsdomineret verden, fordi det er godt nok, der kommer nogle høns i haneflokken, pointerer Lone. Og selvom Mogensen ikke har haft kvinder som håndværkere før, så tager de den nye tilføjelse helt roligt. - Vi har ikke haft kvinder ansat før som håndværkere, så det var meget rart, at der kom nogle kvinder til. Og det er jo ganske normalt – når du åbner Børsen er 50% jo kvindelige ledere, så hvorfor skulle det ikke også være sådan i VVS branchen, forklarer Søren Mogensen.
På lige fod Selvom begge kvinder er enige om, at de er på lige fod med mændene, er der dog en enkelt ting, som faget ikke har kunne tilpasse sig helt endnu: arbejdstøjet. Især Helena har haft problemer med at finde bukser og sko, og hun kan se, at problemet er generelt. Eksempelvis syr hun selv sine bukser ind, og har brugt oceaner af WWW.BLIKROER.DK
11
tid på at finde sko og bukser, som passer hende. - Et mærke passer måske perfekt i taljen – men så er knæbeskytterne på mine skinneben. Et andet mærke har justerbare knæbeskyttere, men så passer den ikke i lårene eller i taljen. Jeg synes, de burde få nogle kvinder ind over, hvordan tøjet skal være, understreger Helena. Heldigvis er det kun kommet Helena til gode, at hun har italesat problemet. Det har nemlig gjort, at firmaet har ladet hende bestille eget tøj, og tilmed lader hende prøve det inden, de sætter logo på tøjet. Derfor opfordrer hun andre kvindelige lærlinge til at råbe op om det. - Jeg tror også bare, det er vigtigt, at hvis der er noget, de er utilfredse med, så sig det, fordi ellers så kommer I ikke nogen vegne, uddyber Helena. Trods tøjbranchen og den kringlede vej ind i faget, er der ingen tvivl i deres stemmer om, at de begge er lykkelige over at være endt her. BLIK & RØR
KV21 På de næste fire sider sætter Fagbladet Blik & Rør fokus på kommunalvalget den 16. november. Først kan du møde fem medlemmer, der stiller op og læse om deres mærke sager. Derefter kan du læse et interview med Tårnbys borgmester Allan S. Andersen (A) om Tårnbys energi renoveringer, der viser, hvad man faktisk kan opnå på kommunalt plan. Til slut kan du blive klogere på, hvad Blik- & Rørarbejderforbundet har fokus på hen mod kommunalvalget.
TEMA
KOMMUNA 2021
Jørgen Richardt Nielsen (A) 42 år, arbejder som VVS’er i firmaet Lind & Risør, stiller op i Faxe Kommune. Jeg stiller op til KV21, fordi jeg gerne vil have nogle flere lokale arbejdspladser, og at vi får flere af vores unge i gang med en uddannelse. 20% af de unge i Faxe Kommune kommer aldrig i gang med en uddannelse, og det skal vi have lavet om på. Jeg så gerne, at de tog en erhvervsuddannelse, men det kræver, at det er nemt og tilgængeligt for de unge at komme til uddannelsesstederne, og at vi får flere lokale arbejdspladser. Vi er en landkommune, og det er vigtigt, at vi sørger for at følge med udviklingen. Kommunalpolitik er vigtigt, for det er i kommunalbestyrelsen, at vi sikrer en kommune, der også eksisterer til vores børnebørn. Det er vores ansvar, at kommunen vokser og følger med i tiden. Jeg er selv født og opvokset i Faxe Kommune, det har været et godt og trygt sted at være barn, og nu føler jeg, at jeg skal give noget tilbage. Derfor er kommunalpolitik vigtigt for den enkelte borger i Faxe Kommune. Når jeg kommer ind i byrådet, vil jeg arbejde for udvikling helt ud i de små bysamfund. Jeg vil arbejde for, at vi får flere lokale arbejdspladser. Jeg vil arbejde for, at vi har nogle skoler, der kvalificerer vores unge mennesker til den fremtid, vi alle sammen går i møde. Jeg vil arbejde for, at de ældre får den værdige behandling og pleje, de har fortjent. Det er trods alt dem, der har bygget vores samfund op – det skal vi være taknemmelige for.
Rolf Møller Hansen (A) 58 år, arbejder som skorstensfejer i Gilleleje, stiller op i Halsnæs Kommune. Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg mener, at man som fagligt aktiv nærmest er forpligtet til også at være politisk aktiv. I bund og grund er man jo fagligt aktiv for at hjælpe andre mennesker. Af samme grund stiller jeg op til byrådet i min kommune. For at få indflydelse på, hvordan kommunen bruger sine penge, og hvem de hyrer til de kommunale opgaver! Her kan jeg jo kæmpe for, at det bliver firmaer med overenskomst og gerne også med elevpladser! Som skorstensfejer vil jeg jo kunne kæmpe for, at der i min kommune ikke bliver forbud imod at fyre i brændeovne. Det er nemlig blevet muligt for byrådet at nedlægge forbud mod brug af brændeovne! Og hvis der ikke er nogen, som kender til vores fag, vil der nok ikke være nogen, som vil kæmpe mod et eventuelt forbud. Derudover vil jeg arbejde for, at kommunen bliver frontløber på energiområdet. NR. 6
12
2021
Tekst: Jonathan Roed Kirkedal
:
Nicolai Krølbøll Markussen (A)
ALVALG 1
22 år, i gang med uddannelsen til VVS-installationstekniker, stiller op i Horsens Kommune. Jeg stiller op, fordi jeg føler, at der mangler både unge og faglige i politik. I Horsens Byråd sidder der i dag ikke nogen på under 30 år. Det synes jeg, er et problem, da der i byrådet behandles mange ting, der vedrører unge. De unge fortjener en kandidat, der vil repræsentere dem - og det vil jeg. På samme måde er der behov for en kandidat, der har fokus på f.eks. sociale klausuler i kommunalt byggeri, på klimarenoveringer og på at gøre mere for at vække interessen for håndværksfagene hos unge i folkeskolen. Jeg kæmper blandt andet for obligatoriske tal- og ordblindescreeninger i vores indskolinger og for retten til individuel uddannelsesvejledning i udskolingen. Jeg ønsker også, at vi i Horsens Kommune får undersøgt indeklimaet på vores offentlige institutioner. I folkeskoler landet over sidder der elever fra kl. 8 til 15 i et indeklima, der påvirker deres trivsel og indlæring negativt. Det skal ikke være tilfældet i Horsens Kommune, hvis det står til mig.
Kristian Sandgaard Timmermann (A) 44 år, arbejder som servicetekniker hos Viesmann a/s, stiller op i Holbæk Kommune. Jeg stiller op, fordi der mangler folk med en håndværksmæssig baggrund i politik i dag. Også i kommunalpolitik. Færre og færre af mine kolleger, venner og bekendte, har i dag noget til fælles med dem, der stiller op til de politiske valg. Det er ikke fordi, der er noget i vejen med andre professioner, men de ved f.eks. af gode grunde ikke, hvordan det er at tilbringe en stor del af sit arbejdsliv liggende på knæene. Fordi de aldrig har prøvet det. Derfor er det vigtigt, at vores politiske kandidater repræsenterer befolkningen. Opgaven med at udmønte store dele af vores velfærdssamfund ligger hos kommunerne. Derfor er det også super vigtigt, at kommunalbestyrelsen er bredt sammensat af folk med forskellig baggrund, så de rigtige beslutninger kan træffes. Jeg har mærkesager inden for f.eks. foreningsliv, klima og natur, men allermest håber jeg, at jeg kan være med til at få flere unge i job og uddannelse. For mange unge i Holbæk kommune står i dag uden uddannelsessted eller arbejdsplads. Jeg vil kæmpe for en styrket indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelse og socialområdet, så flere unge får noget meningsfuldt at stå op til om morgenen. Og for at der indføres lærlingeklausuler i kontrakterne til alle offentlige opgaver.
Erik Kofod (A) 57 år, arbejder som faglig organisator i Blik- og Rørarbejderforbundet, stiller op i Middelfart Kommune. Jeg stiller op, fordi jeg synes, det er vigtigt, at man har folk fra fagbevægelsen på den Socialdemokratiske liste til kommunalvalget. Og at Socialdemokratiet får lige så stor indflydelse efter valget, som man havde før valget. Det er i det nære lige omkring dig, hvor beslutninger bliver taget. Det har stor indflydelse på vores hverdag – i rigtig mange sammenhænge. Jeg håber blandt andet at kunne få disse ting på dagsordenen: et bedre arbejdsmiljø i vores kommune, et bedre indeklima i vores skoler, børnehaver og vuggestuer og flere i lære i håndværksmæssige uddannelser.
> WWW.BLIKROER.DK
13
BLIK & RØR
KV21
TÅRNBY KOMMUNE SÆTTER KLIMAET HØJT Når du skal stemme om, hvem der skal være borgmester de næste fire år, har du faktisk mulighed for at præge, hvilket arbejde din kommune prioriterer de næste fire år. I Tårnby kommune har de eksempelvis sat kræfterne ind på energi renoveringer og er blevet Klimakommune Plus.
T
årnby kommune har længe været en kommune, der har sat klimaet højt på dagsordenen. Først forpligtede de sig til at reducere CO2-udspillet med 2% om året, og siden har de valgt at blive en Klimakommune Plus. Derfor har de i Tårnby kommune sat 13 mio. kr. af årligt til en energipulje og dertil også ansat en klimakonsulent – som bl.a. rådgiver virksomheder og borgere om energirenoveringer. Borgmester i Tårnby Kommune, Allan S. Andersen (S), fortæller om strategien: - Det handler om at være en foregangskommune, der er med i klimadebatten ved først at sænke CO2’en, spare på energien, og så at gå over til grønnere teknologi. Det kan være varmepumper, eller fjernvarme, som jo ligger nogle steder i kommunen, men som vi skal have udbredt til flere steNR. 6
der. Det er en fortælling om, at vi vil være grønne i Tårnby Kommune, forklarer Allan S. Andersen. Allan er tidligere elektriker, og var forbundssekretær i Dansk El-forbund, inden han blev borgmester i Tårnby.
af kommunen har været at kigge på ventilationsanlæggene ved blandt andet at sørge for, at de er optimeret efter tidens standard med EC-motorer og varmegenvinding – hvilket sikrer et godt indeklima. Og det er også et af de områder, Allan S. Andersen fremhæver som et foregangsprojekt. - Hele vores bygningsrenoveringsområde er der, hvor vi sparer rigtig meget CO2, både på VVS-området, men også på el-området. Ved at klimasikre vores energiledelsessystem og ventilationsledelsessystem, sikrer vi, at vi justerer vores bygningsmasse, før det bliver aktuelt. Det betyder blandt andet, at kommunale bygninger bliver styret med afsæt i vejrprognoser, der ser 2-3 timer ud i fremtiden, og indretter varmen herefter. Et system, der er implementeret i de 37 største kommunale bygninger i Tårnby indtil videre.
Stort potentiale i energirenoveringer Når det lige præcis er blevet energirenoveringer, som Tårnby kommune satser på, er det et spørgsmål om, at det netop er et af de områder, hvor der er noget at komme efter. - Man ved, at renovering og energioptimering er nogle af de steder, i hvert fald i de kommunale bygninger, hvor vi kan reducere CO2-udslippet rigtig meget. Rapporter har vist, at vi har rigtig mange bevægelser inden for kommunerne, da det er os, der har en stor del af bygningerne i Danmark.
> HVAD ER EN
KLIMAKOMMUNE PLUS?
Det er Danmarks Naturfredsforening, som står bag konceptet. Tanken er, at kommunerne bliver anerkendt for de indsatser, der går udover kommunens egen virksomhed – f.eks. initiativer rettet mod borgere eller virksomheder. I dag er det en del af DK2020, som er et
Smarte ventilationsanlæg
klimasamarbejde, som kommuner rundt
Et vigtigt element i energioptimeringen
i landet kan tilslutte sig.
14
2021
BLIK & RØR SÆTTER INDEKLIMA PÅ DAGSORDENEN I forbindelse med kommunalvalget har Blik- og Rørarbejderforbundet valgt at sætte kampen for et bedre indeklima på dagsordenen. Det er nemlig ude i kommunerne, at en stor del af ansvaret for driften og vedligeholdelsen af de offentlige velfærdsinstitutioner ligger.
I
Danmark opholder vi os indendørs omkring 80-90% af livet, og for de mindste børn, skoleeleverne og de ældre, foregår en stor del af deres dag i kommunale velfærdsinstitutioner. - Det står desværre slemt til med indeklimaet ude i de kommunale velfærdsinstitutioner, og det er ret grotesk, at der er flere krav til indeklimaet i de danske grisestalde, end der er ude i vores daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet. I 2019 foretog DR en rundspørge blandt 1200 af landets daginstitutioner, som viste, at under halvdelen af institutionerne havde ventilationsanlæg, der både suger gammel luft ud og blæser ny luft ind. Det er ellers den type ventilationsanlæg, som har været lovpligtigt i nyopførte institutioner siden 1995. Ligeså har en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet vist, at der i 9 ud af 10 af de danske klasselokaler er et for højt CO2-niveau i løbet af en skoledag, og WWW.BLIKROER.DK
det kan ses, at elever i et dårligt indeklima klarer sig dårligere i tests.
Tre forslag til kommunerne Blik- og Rørarbejderforbundet har tre forslag til, hvordan man ude i kommunerne arbejder for et bedre indeklima. Det er også forslag, lokale kandidater kan tage afsæt i, når det handler om at få bragt snakken om indeklima op. For det første, foreslår Blik- og Rørarbejderforbundet, at man installerer klimasensorer rundt i alle daginstitutioner, folkeskoler og plejecentre. Og at de som minimum måler CO2 og temperatur. Det skal skabe opmærksomhed omkring, hvordan det egentlig står til med indeklimaet. For det andet, at man kortlægger indeklimaet i de kommunale institutioner og laver forpligtigende strategier herefter. Ofte er der ikke overblik over, hvordan det står til med indeklimaet i institutionerne – og der mangler planer for, hvordan man egentlig gør noget ved det. - Det er essentielt, at man i kommunerne laver nogle handleplaner, hvor man også forpligter sig selv til at få gjort noget ved problemet. Indeklimaet bliver nu engang ikke bedre af gode intentioner, understreger Henrik W. Petersen. Og for det tredje, at der er krav til kontrol, vedligehold og rensning af ventilationsanlæg og kanaler ude i institutionerne. Det er ret centralt, hvis man skal udnytte det fulde potentiale af ventilationsanlæggene.
ste fakta om indeklima og meget mere. Der er også i samarbejde med Skorstensfejerlauget blevet produceret tre videoer, der sætter fokus på indeklimaet i hhv. daginstitutionerne, folkeskolen og på plejehjemmene. De vil køre på de sociale medier. De skal være med til at overskueliggøre de problemer med indeklimaet, som der unægteligt er. Der vil også være grafikker på de sociale medier, der hver især sætter fokus på ét udsagn om, hvordan det står til med indeklimaet i de offentlige institutioner – og hvilken betydning, det rent faktisk har for børnene, skoleeleverne og de ældre. Endelig vil Blik- og Rørarbejderforbundet henvende sig til kandidaterne i en række kommuner, for at gøre dem opmærksom på, hvordan det står til i deres kommune. Ligesom dagsordenen løbende bliver bragt på banen i medierne gennem debatindlæg og kronikker. Det er alle initiativer, der skal være med til at holde gryden i kog, så indeklimaet bliver centralt frem mod valget d. 16. november – og i de kommende år i kommunalbestyrelserne rundt omkring i Danmark.
En af de grafikker som forbundet vil bringe på de sociale medier
Sådan skal indeklimaet på dagsordenen Frem mod kommunalvalget har Blik- og Rørarbejderforbundet taget flere initiativer til, at indeklimaet kommer på dagsordenen. Tidligere på året blev hjemmesiden www.bedreindeklima.nu lanceret, hvor der både ligger uddybende rapporter om emnet, hvor kandidater kan få et indblik i de vigtig-
15
BLIK & RØR
NOSTALGI INDEKLIMA Fagbladet har taget et kig tilbage i gemmerne for at se, hvad der er skrevet om indeklimaet gennem tiden.
1994 i bygnings 1994/12 – Indeklima il 1995 træder reglement Fra d. 1. apr ent i kraft, hvor det nye bygningsreglem ima er med. et nyt kapitel om indekl
1993
mentet lægger op til 1993/5 – Bygningsregle sanlæg I 1993 blev det eftersyn af ventilation elsen gjort klart, at ven af Bygge- og Boligstyr g do v ligeholdes. Det ble tilationsanlæg skal ved r ofte de skulle det. ikke udspecificeret, hvo
2000
2010
blemer med 2000/10 - Massive pro og indeklima er ventilation Ventilation e i 2.000 af landets langt fra tilfredsstillend r tilbage i år 2000. restaurationskøkkene
NR. 6
2010/3 - Vi er helt uundværlige for et ordentligt indeklima I artiklen peger den dengang 20-årige Benjamin Hansen blandt andet på, hvordan indeklimaet for eksempel ikke er godt nok i de danske folkeskoler.
16
2021
SET & SKET Blik- og Rørarbejderforbundet 24. september
Blik- og Rørarbejderforbundet 26. august I dag har forbundshuset haft besøg af Danmarks Radio, der er ved at optage en dokumentar om asbest. I dokumentaren kommer Dan Henriksen til at optræde.
Hvilken fodboldtrøje ville du vælge? I dag har vi i forbundshuset trukket i fodboldtrøjerne for at deltage i #FodboldtrøjeFredag for at støtte Børnecancerfonden. Vi fejer derfor rivaliseringerne til side og sætter fokus på det fodbold gør bedst - skaber gode fællesskaber.
Det,der skulle filmes, var en snak mellem Dan og forbundsformand Henrik W. Petersen, der kunne fortælle lidt nærmere om, hvor tit Blik og Rør støder på sager med asbest - og hvor udbredt problemet faktisk er.
Hvis du også vil støtte op om den gode sags tjeneste, kan du støtte Børnecancerfonden via Mobilepay på 201717. Rigtig god fodboldfredag. ASBEST MØDE MED DR: Efter asbestkonferencen på Christiansborg, er der kommet en del mediedækning – bl.a. har DR været til møde med Formand Henrik W. Petersen og Dan Henriksen
48
2 kommentarer 13 delinger
Blik- og Rørarbejderforbundet 9. september Mød vores imponerende medlem Mostafa Khalil.
27
Han måtte tage VVS-energiuddannelsen, da han kom til Danmark i 2015 og selvom han i mange år har arbejdet i branchen i både Syrien og Libanon, har Mostafa lært en masse nyt på uddannelsen.
13 kommentarer 1 deling
Der er mange forskelle på branchen, når man kommer fra Syrien til Danmark - herunder bl.a. arbejdstiden, fortæller Mostafa, fordi man i Syrien arbejder fra 6-22.
#FODBOLDTRØJEFREDAG: Forbundet mødte op i fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfonden.
Læs mere om Mostafa på hjemmesiden: https://blikroer.dk/node/2307 Blik- og Rørarbejderforbundet 23. september I dag har Fagbladet Blik & Rør besøgt VVS'erne Niklas og Ronni, der begge arbejder på Danmarks højeste byggeri Lighthouse i Århus Ø. Når bygningen står færdig skal den være 142 meter - og den overgår dermed Herlev Hospital med 22 meter! ...Mere BESØG HOS LIGHTHOUSE: Fagbladet besøgte det største byggeri i Danmark, som ligger i Århus Ø.
89
29
WWW.BLIKROER.DK
26 kommentarer 15 delinger
MEDLEMSFOKUS MOSTAFA KHALIL: Vi havde i sidste fagblad en artikel om Mostafa, som også var vellidt på de sociale medier.
1 deling
17
BLIK & RØR
BREVKASSE
BREVK@SSEN Forbundets jurist Lasse Mortensen svarer på jeres spørgsmål i fagbladet. Send en mail på fagblad@blikroer.dk, hvis du har et spørgsmål, som forbundet kan hjælpe dig med.
Hej Lasse, må mester installere GPS i firmabilen og bruge den til at overvåge, om medarbejderen møder og kører hjem til tiden? Arbejdsgiveren kan have interesse i at have GPS i sine firmabiler, så han f.eks. kan holde øje med bilens brændstofforbrug, og om fartgrænserne overholdes. Men hvis han vælger at bruge GPS-systemet til at kontrollere medarbejdernes arbejdstid, er der tale om en kontrolforanstaltning. Det betyder, at arbejdsgiveren skal varsle medarbejderne 6 uger inden, GPS’en bruges til kontrol med arbejdstid. Kravet om varsling gælder nye GPS-systemer, der indsættes i bilerne, og som skal anvendes til kontrol med medarbejdernes arbejdstid. Men arbejdsgiveren skal også varsle sine
NR. 6
medarbejdere, hvis han allerede har en GPS, som kun har været brugt til forhold omkring selve bilen, men hvor GPS’en senere ønskes anvendt til at kontrollere medarbejdernes arbejdstid. Reglen om 6 ugers varsel gælder også, selvom arbejdsgiveren har en konkret mistanke om, at en medarbejder måske kører for tidligt hjem. Hvis arbejdsgiveren har GPS i firmabilerne, men ikke har informeret medarbejderne om, at GPS’en også anvendes til kontrol med arbejdstid, må han ikke bruge systemet til kontrol med arbejdstid. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt mester har husket at give et varsel på 6 uger, så spørg din tillidsmand eller i din kreds.
18
2021
SKAL EU BESTEMME DIN LØN? Ja, hvis det står til EU-Kommissionen. Trods modstand fra et bredt flertal i Folketinget, forsøger EU-Kommission at presse en europæisk mindsteløn igennem. Det kan trække tæppet væk under den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor siger Enhedslisten klart nej til EU’s angreb på danske overenskomster og kæmper for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for alle. Vores løn skal ikke bestemmes af bureaukrater og politikere i Bruxelles.
NIKOLAJ VILLUMSEN
Medlem af EU-parlamentet
enhedslisten.eu
ANNONCE
VVS-MESSE
De faglige organisatorer
STOD KLAR PÅ
VVS-MESSEN
NR. 6
20
2021
Tekst: Jonathan Roed Kirkedal
Det er tydeligt, at de faglige organisatorer er klar på at snakke med folk – og ikke mindst at få talt om organisering.
At sætte sine kompetencer i spil
VVS-messen løb af stablen i Odense Kongres Center d. 12.-14. oktober. Fagbladet Blik og Rør var forbi tirsdag d. 12. oktober – hvor der også var studiedag for lærlinge.
forbundets stand står de faglige organisatorer klar, et par drillende jokes falder internt imellem dem. De står klar i sorte poloer med Blikog Rørarbejderforbundets logo tydeligt på både ryggen og brystet, udstyret med pjecer, bolsjer og vandflasker. Der lader dog til at være stiltiende enighed om, at kasketter trods alt er lige i overkanten. På messen er også flere skorstens fejere – og iført deres karakteristiske høje hatte og sorte uniformer, er de tydelige at få øje på.
I
De faglige organisatorer på banen Selvom der ikke er den store aktivitet lige fra morgenstunden, så begynder de første gæster så småt at komme forbi. Og snakken falder hurtigt på både vikarer
WWW.BLIKROER.DK
“
Det er ikke frem tiden, det er noget, der sker nu. Derfor er det vigtigt, at vi følger med.
„
- Kim Fusager
til lavere løn, EU-bestemt mindsteløn – og ikke mindst, at forbundet meget gerne må blive flere. Frem mod frokosttid kommer der kun flere og flere forbi, og der bliver både talt med medlemmer og potentielle medlemmer. Enkelte henvender sig med spørgsmål, de har været usikre på, og får hjælp hertil.
21
Odense Kongrescenter har på messens første dag inviteret lærlinge til ’studiedag’. Det første oplæg handlede om automation og robotteknologi. Andet oplæg handler om, hvordan man tænker i bæredygtigt byggeri, og et godt indeklima blev nævnt som en naturlig dagsorden i den sammenhæng. Sidste oplæg var ved Kim Fusager, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, og det handlede om at sætte sine kompetencer i spil som nyuddannet VVS’er. Kim talte om de muligheder, der medfølger – og om hvorfor, uddannelsen er indrettet, som den er. - Man kan sådan set springe mellem flere arbejdsområder inden for samme fag, var et af budskaberne fra Kim Fusager. Men det handlede også om, hvordan der er ny teknologi, hvor der både bliver indsamlet data, og flere elementer skal spille sammen. - Vi skal forberede jer på, hvis I får lov at bruge de data, lød det og blev fulgt op af et klart budskab: - Det er ikke fremtiden, det er noget, der sker nu. Derfor er det vigtigt, at vi følger med.
Delte meninger om oplæggene To af deltagerne på studiedagen var Jonas Tim Henriksen fra Skive og Magnus Hyldig fra Mors. Fra Jonas og Magnus lyder det samstemmende, at de første to oplæg ikke rigtig var relevante for dem. - Det er mestrene, man skal have fat i, hvis det er. Det er ikke noget, vi bestemmer, lød det fra Jonas Tim Henriksen. Og Magnus er en smule kritisk omkring, hvorfor det skal gå så stærkt – hvis teknologien endnu ikke er til det. Det sidste oplæg kunne de dog bedre forholde sig til. - Det var mere i øjenhøjde, mere relevant, sluttes der af.
BLIK & RØR
MED PÅ JOB
NIKLAS OG RONNI BYGGER PÅ DANMARKS HØJESTE BOLIGBYGGERI Ude i Århus Ø er Danmarks højeste boligbyggeri Lighthouse ved at blive bygget. Når byggeriet er færdigt, vil det rejse sig hele 142 meter op i skyerne. VVS’erne Ronni og Niklas sørger for, at VVS-delen spiller.
NR. 6
22
2021
Tekst: Rasmus Stegmann Foto: Brian Rasmussen
> LIGHTHOUSE Adresse: Helga Pedersens Gade 1-7, 8000 Århus C Højde når færdig: 142 meter Etager: 45 Antal lejligheder: Ca. 400 Entreprenør: Aarsleff Færdigt: 2022 (forventet)
> WWW.BLIKROER.DK
23
BLIK & RØR
MED PÅ JOB Man skal holde på sin hat, når man er i højden på grund af den stærke blæst.
“
Hvis det ikke er planlagt godt, så kommer man selv til at slæbe dem ti etager op, og så bliver det rigtig træls - Ronni Clemensen
N
„
år man står og kigger ud over Århus’ skyline, så ser man nemt ikoniske bygningsværker som Arne Jacobsens rådhus eller Olafur Eliassons regnbue på toppen af Aros kunstmuseum. De bygninger skriger Århus mere end noget andet, men en ny gigant er begyndt at rejse sig i horisonten. Giganten strækker sig allerede over 130 meter i landskabet, og når den er færdigbygget, vil den være Danmarks højeste boligbygning med 142 meter. Det er naturligvis bygningsværket Lighthouse i Århus Ø, der er tale om. Fagbladet Blik & Rør kunne ikke modstå fristelsen for at kigge forbi og tage en snak med de VVS’ere, der er beskæftigede på byggepladsen. Sjakket består af ti VVS’ere, fire sprinklere og to arbejdsmænd, og de er alle ansat hos Wicotec Kirkebjerg. Besøget foregik på en stormfuld torsdag i september, NR. 6
Udsigten fejler ikke noget.
hvor det dagen forinden havde været høj sol. På dagen var der varslet mulig orkan på vestkysten. Her mødte Fagbladet VVS’erne Niklas Schrøder og Ronni Clemensen, der begge er i arbejde på Lighthouse. Og det er en lidt særlig oplevelse for dem. - Der er mange udfordringer, når man bygger så højt, forklarer 37-årige Ronni Clemensen. Ronni forklarer, at det er utroligt udfordrende, når alle materialerne skal så højt op. Det kræver intens planlægning at få det hele til at gå op, og de har kun to tider om ugen til at hejse materialer op. - Det gør, at vi skal være skarpe på at få tingene op. Det kræver planlægning. Vores arbejdsmand skal have en tid, så der kan planlægges. Ronni har ikke prøvet at bygge så højt før. Tidligere har han arbejdet på blandt andet Skejby og Gødstrup sygehus, der er i
24
en noget anden højde end Lighthouse. Det kommer eksempelvis til udtryk, når man skal lave stigstrenge på hver etage. - Hvis det ikke er planlagt godt, så kommer man selv til at slæbe dem ti etager op, og så bliver det rigtig træls, understreger Ronni.
Fedt at kunne vise familien, hvad man har lavet Både Niklas og Ronni bor i Viborg til daglig, og de har tidligere arbejdet på de samme projekter. Det her er dog et projekt, som skal vises frem til familien. - Vi var i Århus for nylig, hvor jeg kunne pege og sige, at det havde jeg været med til at lave det der. Det var da sjovt. På den måde er det da meget sjovt, siger Ronni. Og det er noget, som Niklas han er enig i. - Vi skal også snart til Århus, hvor vi nok lige kommer til at køre forbi. Det skal selvfølgelig vises frem, supplerer Niklas. 2021
Et udsnit af det 16 mand store sjak der går på pladsen og laver VVS og sprinkler.
> > WWW.BLIKROER.DK
25
BLIK & RØR
MED PÅ JOB Udover at være kollegaer er Ronni og Niklas begge i bestyrelsen i Viborgafdelingen af Blik & Rør.
Et ungt sjak Arbejdet på pladsen består primært af VVS, herunder afløb og vand. Derudover har de lavet noget kælder sammen med John Thomsen, der er akkordholder.
Sjakket består af mange forskellige aldersgrupper, fortæller Niklas, der er 30 år gammel. - Da jeg startede, arbejdede jeg kun med John, og i de sjak, jeg var i, der var jeg yng-
Ronni Clemensen har tidligere arbejde på blandt andet Skejby og Gødstrup sygehus.
ste mand. Her er vi blandede, vi er et yngre sjak, uddyber Niklas. At sjakket har den størrelse, det har, generer heller ikke Ronni. Faktisk er det en styrke, påpeger han. - Vi kan sidde i den samme skurvogn, hvor vi kan have samtaler om, hvad folk går og laver. Så på den måde er det fint. Vi kan bidrage til hinandens faglighed og diskutere, hvis der er nogen, der har nogle problemer med eksempelvis adgangsveje, som er lidt en udfordring her på pladsen. Så snakker man lidt om det, fortæller Ronni. Arbejdet foregår oftest i par, men der er også mange selvstændige opgaver. Niklas og Ronni kender også hinanden fra det faglige engagement, da de begge sidder i bestyrelsen i Viborgafdelingen af Blik & Rør.
10 etager eller 45 kan komme ud på et At projektet har den højde, det har, er noget der i den grad kunne mærkes, da NR. 6
26
2021
“
Jeg er engang faldet ned fra et fem meter højt stillads og har slået mig gevaldigt. Så jeg har respekt for det. Men det kan jo være lige meget, hvis man falder ud fra 10 etager eller 45 her, - Niklas Schrøder
„
Man får et godt overblik over Århus Havn, der er Danmarks største containerhavn.
Fagbladet var på besøg. Ronni og Niklas tog Fagbladet med op på 37. etage, hvor der endnu ikke var sat vinduer i, og blæsten var intens og krævede, at man holdt på hjelmen for, at den ikke skulle forsvinde ud i Århusbugten. Selvom en 142 høj bygning er mere end rigeligt til at skræmme livet af de fleste med frygt for højder, så er det dog ikke noget, der går Niklas og Ronni så meget på. - Jeg er engang faldet ned fra et fem meter højt stillads og har slået mig gevaldigt. Så jeg har respekt for det. Men det kan jo være lige meget, hvis man falder ud fra 10 etager eller 45 her, understreger Ronni med henblik på, at overlevelseschancerne ikke er så høje, hvis der skulle ske en faldulykke. Heldigvis er drengene trygge på deres arbejdsplads – trods højderne. - Det suser en del mere, ellers tænker jeg ikke så meget over det. Det påvirker kun vores hejs, understreger Niklas. WWW.BLIKROER.DK
Pladsproblemer Kvadratmeterne i Lighthouse bliver dyre. Hvor dyre er svært at sige på nuværende tidspunkt, men det er noget, man som VVS’er kan mærke i sit arbejde. - Der er noget af vores arbejde, hvor man godt kan blive ærgerlig over, at der ikke er så god plads til teknikinstallationerne, siger Niklas. Som Ronni påpeger, er det jo ikke VVS’ere, der har tegnet det, og det kan man godt se. Det skal fylde så lidt som muligt, og det kan man godt mærke, når man laver det. - Alle nye byggerier har deres udfordringer, og det har vi selvfølgelig også her, påpeger Niklas. Ronni understreger til slut, at der vil altid være problemer, men hvis man sætter sig i deres sted, så er der selvfølgelig også en del at holde styr på. På trods af pladsproblemerne går de to VVS’ere og deres kolleger glade på arbejde, når de dagligt møder ind på Århus’ nye vartegn.
27
Indenfor blæser det heldigvis ikke, og meget af VVS'ernes arbejde foregår her.
BLIK & RØR
PENSIONSINFO
Dit pensionsselskab er en af Danmarks største bygherrer Der er gang i byggebranchen for tiden, og dit pensionsselskab er en af de store investorer. På den måde skabes der både arbejdspladser i branchen, og du sikres typisk et godt og stabilt afkast af din opsparing til alderdommen. Din pensionsopsparing i PensionDanmark investeres ikke kun i aktier og obligationer. Pengene placeres bredt, så risikoen spredes i jagten på et stabilt og godt afkast. Bl.a. investerer PensionDanmark i boliger og erhvervsejendomme, som giver et mere stabilt afkast end for eksempel aktier. De samlede ejendomsinvesteringer er på over 27 mia. kr., og lige nu opfører PensionDanmark bl.a. flere kontorprojekter og boliger i København, Køge og Aarhus. Ud over at give dig et stabilt afkast til pensionsalderen, bidrager de mange byggeprojekter også til beskæftigelsen i branchen.
Bæredygtigt byggeri er også godt for håndværkerne Bæredygtighed er et centralt element i PensionDanmarks ejendomsaktiviteter,
der tager udgangspunkt i FN’s verdensmål, DGNB-certificering samt PensionDanmarks egne krav til bæredygtighed. Her gælder for eksempel høje krav til miljøpåvirkning, energiforbrug og materialevalg. Fx bruges der ikke PVC på PensionDanmarks byggepladser, bl.a. fordi affaldet er dårligt for miljøet, og fordi det i tilfælde af brand kan udvikle giftige gasser. Det betyder, at produkter som faldstammer, kloakrør, bæringer og afslutninger på rørisoleringer skal være PVC-fri.
Styr på forholdene på byggepladsen PensionDanmark afholder som bygherre tidligt i udførslen dialogmøder på byggepladserne med alle fagforbund og entreprenører for at understøtte et godt og tillidsfuldt forhold mellem entreprenører og fagfor-
bund. Møderne er værdsat af fagforbundene og en stor succes i forhold til udveksling af erfaringer. PensionDanmark stiller desuden krav om ordnede forhold på deres pladser, og om at alle håndværkere skal kunne identificeres med navneskilt påført arbejdsgiverens CVR-nummer. Alle firmaer beskæftiget på pladserne kontrolleres, og ingen får kontrakt eller adgang, uden at de har overenskomstforhold m.m. i orden. PensionDanmark ønsker også at bidrage til uddannelse inden for håndværksfagene ved at stille krav om lærlinge.
Fortrinsret for medlemmer af PensionDanmark PensionDanmark er medejer af en række udlejningsejendomme, hvor medlemmerne har fortrinsret. Der anvendes forskellige procedurer for fortrinsretten ved henholdsvis førstegangsudlejning af nyopført byggeri og ved den almindelige udlejning af boliger, der bliver ledige på grund af lejernes fraflytning.
Boliger til salg og udlejning – tjek www.pensiondanmark.com/boliger
> PENSIONDANMARK HAR PT. INVESTERINGER
FOR 27 MIA. KR. I DANSKE EJENDOMME. HER ER ET UDVALG:
Boligejendomme (antal boliger): HavneBryggen Sirius, København................................................... 116 Fortkaj, København...............................................................................81 Kronløbsøen, København.................................................................. 233 Trælasten, Aarhus.............................................................................. 500 Køge Kyst............................................................................................. 500 DTU Lundtofte og Ballerup............................................................ 1.000 Fælledby, København...................................................................... 2.000
NR. 6
28
2021
MERE TIL MEDLEMMERNE:
Industriens Pension har branchens laveste driftsomkostninger Industriens Pension, hvor en del medlemmer af Blik & Rør sparer op til pension, har for femte år i træk branchens laveste administrationsomkostninger pr. medlem. De lave omkostninger betyder, at der i sidste ende bliver mere til medlemmerne. Industriens Pension er branchens mest omkostningseffektive selskab. Det fremgår af en ny opgørelse fra Finanstilsynet over pensionsselskabernes omkostninger i 2020, der netop er blevet offentliggjort. ”Vi har på tværs af afdelinger i Industriens Pension stor fokus på at holde omkostningerne nede. Det er vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på, hvordan vi kan blive endnu mere effektive. Vi er til for de timelønnede i industrien, og lave omkostninger betyder, at der i sidste ende bliver mere til dem,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension. Den nye opgørelse viser, at administrationsomkostningerne pr. medlem i Industriens Pension blot lå på 256 kr. i 2020. I de øvrige danske arbejdsmarkedspensionsselskaber svingede omkostningerne til administration ifølge opgørelsen mellem 285 og 559 kr. pr. medlem sidste år. I de kommercielle pensionsselskaber lå omkostningerne til administration på mellem knap 700 og knap 3.500 kr. pr. medlem sidste år.
Effektive processer og stor omkostningsbevidsthed Hun tilføjer, at Industriens Pension ikke vil gå på kompromis med god service og rådgivning i bestræbelserne på fortsat at holde omkostningerne i bund. Det afgørende er at sikre løbende fokus på effektive processer og på at undgå alle omkostninger, der ikke giver medlemmerne en tydelig værdi.
Den nye opgørelse viser, at det er femte år i træk, at Industriens Pension har haft de laveste administrationsomkostninger i branchen. De lave omkostninger skyldes bl.a. en velfungerende IT-platform, stor omkostningsbevidsthed og effektive processer på tværs af afdelinger samt det faktum, at der er mange medlemmer til at dele omkostningerne.
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med over 410.000 medlemmer. Knap 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensions-ordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 216 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk WWW.BLIKROER.DK
29
BLIK & RØR
MEDLEMSMØDE
Medlemsmøder i øst og vest På to konferencer, en i øst og en i vest, mødtes de fagligt interesserede medlemmer og diskuterede aktuelle dagsordener.
D
en 3. september og den 17. september blev der afholdt to konferencer for tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre fagligt interesserede. Det er noget, forbundet tidligere har afholdt jævnligt, men på grund af coronavirus har det været udskudt – og nu fandt det endelig sted. Fagbladet Blik & Rør deltog ved den første konference 3. september på Vingsted Hotel og Konferencecenter. tilgangen til Blik- og Rørarbejderforbundets politiske arbejde havde tre pejlemærker. Det skal være ambitiøst, ydmygt og autentisk. Ambitiøst betyder, at der er høje ambitioner for et forbund af Blik & Rørs størrelse, og Blik & Rør vil høres og sikre, der bliver lagt mærke til forbundets mærkesager. Ydmyg betyder, at Blik NR. 6
& Rør taler med alle, der vil tale med Blik & Rør, og at kampene bliver valgt med omhu. Og om det autentiske uddyber Henrik W. Petersen: Vi bringer medlemmernes hverdag ind på den politiske dagsorden. Det er eksempelvis asbest, tidlig pension og indeklimaet, vi her tænker på. Udover det, så er noget af det vigtigste, at vi husker, hvem vi er, og hvor vi kommer fra, fortæller Henrik W. Petersen. De vigtigste politiske dagsordner er udover asbest, tidlig pension og indeklima, dagpenge, udenlandsk arbejdskraft og grønne jobs, understregede Henrik W. Petersen.
Mange ting på programmet Efter Henrik W. Petersens oplæg skulle deltagerne ud i nogle workshops ved næstformændene Stig Søllested og Niels Braaby. Her blev deltagerne delt op i to grupper, der
30
skulle diskutere lokalforhandlinger hos Stig Søllested og tillidsrepræsentantens rolle i organisationen hos Niels Braaby. Efter en frokost var det tid til forbundssekretær Søren Schyttes oplæg om relationer og samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og et oplæg om kompetencefonden af forbundssekretær Kim Fusager Balle. Kompetencefonden giver utroligt gode muligheder for efteruddannelse, og med alle de nye teknologier vi ser, så må man ikke glemme vigtigheden af at være up to date med sin faglighed, fortalte Kim Fusager Balle deltagerne på mødet. Klokken 14 var det tak for i dag, og på næste side kan du høre, hvad medlemmer havde at sige om dagen. Konference nummer to foregik på Comwell Køge Strand 17. september. 2021
Tekst og foto: Rasmus Stegmann
SØREN NIELSEN Alder: 37 år Arbejde: Skorstensfejer i Viborg Bopæl: Løvel
Hvad er grunden til, du er kommet her i dag?
Jeg blev valgt som tillidsrepræsentant i foråret og har lige været på G-kursus, og så fik jeg muligheden, og så tænkte jeg, at det skulle jeg helt sikkert se, hvad gik ud på. Så det synes jeg, var interessant. Nu hvor man er kommet ind i den nye rolle, så for at få udvidet min horisont og få et netværk og blive klogere. Hvad synes du om formatet?
Det er en god måde, det er bygget op på. Præsentation og så workshops. Det løsnede lidt op for det
Hvad er grunden til, du er kommet her i dag?
Har du lært noget nyt?
Jeg er bestyrelsesmedlem af skorstensfejerne afdeling 15, men jeg er med for at høre, hvad der rører sig i vores fagforening. Man kan sige, at når vi er skorstensfejere, så er det jo ikke helt relevant, det der er her i dag, men det er jo så alligevel, fordi det er rart at vide, hvad der foregår.
Jeg har lært om VVS’ernes lønforhandlinger, og hvordan deres systemer kører, selvom det ikke er sådan i vores fag.
Hvad synes du om formatet?
Jeg synes, det er fint. Det er rart at lige komme ud og rejse sig lidt. Det der med bare at sidde bliver man lidt træt af.
Har du lært noget nyt?
Egentlig ikke, fordi det meste de har fortalt, var også på G-kursus. Hvad er den vigtigste faglige sag for dig?
For mit vedkommende er det vigtigste lokalaftale, fordi jeg fandt ud af, at vi ikke har en i vores virksomhed. Det næstvigtigste er asbest. Det er også vigtigt, synes jeg.
For at udvide min horisont. Jeg blev kontaktet af lokalafdelingen og spurgt, om jeg ville med, fordi jeg var tillidsrepræsentant. Jeg har været tillidsrepræsentant i 2½ år.
Alder: 41 år Arbejde: VVS-montør hos Uggerly Installation
Min sag i det her er, at det optager mig, at vi skal være lige i arbejde. At der ikke er nogen, der skal snydes. Sammenholdet er vigtigt. Indeklimaet optager mig også. Vi har ikke noget ventilationsrens nu, men vi vil gerne have det i fremtiden.
hele. Det brød isen, og når man er håndværker, og er vant til at lave noget, og man skal sidde og lytte i længere tid, så er det fint, det blev delt op.
Hvad er grunden til, du er kommet her i dag?
TIM CHRISTENSEN
Hvad er den vigtigste faglige sag for dig?
THOMAS JENSEN Alder: 34 år Arbejde: VVS’er og blikkenslager hos OPS-gruppen i Frederikshavn Bopæl: Frederikshavn
jo svært at sidde stille en hel dag, så det er godt med afvekslingen. Har du lært noget nyt?
Ikke som sådan. Man får genopfrisket nogle ting, som man måske ikke går og tænker over i daglig dagen.
Hvad synes du om formatet?
Det er kogt ned, men det er fint nok. Det kan godt være for meget, hvis det er flere dage. Det er fint, det er delt op. Vi er håndværkere, så det er
Hvad er den vigtigste faglige sag for dig?
Godt arbejdsmiljø hvor man kan trives, det kæmper jeg for, at mig og mine kolleger får.
Bopæl: Gandrup NR. 6
31
2021
TIPS OG TRICKS
Sådan får du
indflydelse på din
arbejdsplads
Hvis I er en virksomhed på over 35 medlemmer, og virksomheden er et aktieselskab, har I muligvis ret til medarbejderrepræsentation i bestyrelsen. At medarbejderne sidder med i ledelsen, kan være en god måde at sikre, at de praktiske dagligdagserfaringer også bliver repræsenteret i bestyrelsesarbejdet. Men hvad skal der til for, at man har krav på medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen? Hvordan afholder man valg, og hvilket ansvar indebærer det? Og hvor går man hen, hvis man gerne vil vide mere? Læs mere om reglerne her.
1
2
HVORNÅR HAR I RET TIL MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER I BESTYRELSEN?
SÅDAN KRÆVER I MEDARBEJDERREPRÆSENTATION I VIRKSOMHEDENS LEDELSE
Det er normalt jeres egen opgave at kræve, at I også er repræ-
Der er flere kriterier, der skal leves op til, for at I har ret til en medarbejderrepræsentant i virksomhedens bestyrelse.
senteret i virksomhedens bestyrelse. Kravet kan fremsættes
•F or det første skal virksomheden være et kapitalselskab, det
af medarbejderne i samarbejdsudvalget, af faglige klubber, der
vil sige et aktieselskab eller anpartsselskab. Er I i tvivl, kan I
repræsenterer mindst ti procent af medarbejderne - eller i det hele
slå virksomheden op på cvrapi.dk.
taget bare af minimum 10 procent af medarbejderne. Derefter afholdes en ja-/nej-afstemning blandt medarbejderne om
•O g for det andet skal virksomheden være registreret ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og skal i de sidste tre år have
indførelsen af medarbejderrepræsentation i selskabets ledelse.
beskæftiget mindst 35 medarbejdere.
Ved afstemningen skal mindst halvdelen af de stemmeberettigede stemme ja.
• I har ret til at vælge et antal medlemmer og suppleanter, der svarer til halvdelen af de generalforsamlingsvalgte. I har krav på mindst to medlemmer, og er antallet af generalforsamlingsvalgte ulige - rundes der op.
32
3
SÅDAN AFHOLDER I VALGET
Når det er besluttet, at der skal afholdes en afstemning om medarbejderrepræsentation i
4
HVILKET ANSVAR INDEBÆRER DET AT VÆRE MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM?
Hovedformålet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er at repræsentere selskabets interesser.
ledelsen, nedsættes der også et
Du sidder med på lige fod som de andre valgte, og det er i udgangspunktet din fritid, du bruger
valgudvalg. Valgudvalget består
på at gå til møderne i bestyrelsen. Det betyder også, at du har det samme ansvar som andre be-
af ledelsen og medarbejdere,
styrelsesmedlemmer. Overtrædes for eksempel selskabslovgivningen og virksomheden påføres
men hvor medarbejderne udgør
forpligtelser og/eller ansvar, der strider imod dets interesser, kan medlemmerne idømmes erstat-
flertallet. B-siden i samarbejds-
ningsansvar og i grove tilfælde strafansvar. Det kan dog blive tillagt betydning, om du har haft den
udvalget vælger medarbejderne
fornødne indsigt i beslutningerne.
til valgudvalget. Medlemmer af valgudvalget kan ikke selv stille op som kandidater. Kandidatlisten offentliggøres mindst to uger før valget, og valgudvalget står for stemmesedler, hvor kandidaterne er opført alfabetisk. Det er hemmeligt og foregår skriftligt. I udgangspunktet er der valg hver fjerde år, kortere valgperioder kan dog vedtages af valgudvalget. Valget kan besluttes at afgøres ved fredsvalg, hvis kan-
Der er ikke en generel tavshedspligt som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, men du må ikke ”ubeføjet” røbe, hvad man erfarer som bestyrelsesmedlem. Det har til hensigt at beskytte firmaets økonomiske interesser.
5
SÅDAN STÅR DU STILLET SOM MEDARBEJDERREPRÆSENTANT
Du er som medarbejdervalgt i virksomhedens besty-
dannelser) har lavet tre videoer,
tvingende årsager.
der er med til at belyse, hvad det
Du har også ret til honorar på lige fod med de andre i bestyrelsen. Nogle vælger dog at donere det meste af honoraret til en fællesklub, en medarbejderfond osv. Du må desuden ikke trækkes i løn, fordi du får
For at stille op, skal du have væ-
bruger arbejdstiden på at gå til møder.
honorar for dit bestyrelsesarbejde – medmindre du
indebærer at være medarbejderrepræsentant. Dels erfaringer fra at være det, om at stille op som det – og hvordan man bliver klædt på til det. Du kan se dem her: Center for arbejdsliv og læring
virksomheden, og må ikke indgå i direktionen.
FIU (Fagbevægelsens Interne Ud-
relse beskyttet mod at blive fyret – medmindre der er
didaterne er enige herom.
ret ansat mere end 12 måneder i
6
HER KAN DU FÅ MERE VIDEN
Tekst: Jonathan Roed Kirkedal Kilde: Medarbejdervalgt i selskabets ledelse – vejen til indflydelse’, CO-industri
33
(CEFAL) står blandt andet bag kurser for medarbejderrepræsentanter, hvilket du kan læse mere om på www.cfl.dk.
LÆRLINGE
NY FORSKNING:
SÅDAN BLIVER L ÆRETIDEN EN SUCCES En ny rapport fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet har fokus på at gøre læretiden for elever på erhvervsskolerne til en succes.
D
en nye rapport ”plads til at lære – på lærepladsen” er netop udkommet, og den belyser et område, der ikke tidligere har været så stort fokus på – hvorfor er der så mange elever fra erhvervsskolen, der falder fra, når de starter i lære? - Lærlingeforløb er fyldt med udfordringer, og der opstår bump på vejen. Her er det naturligt at snakke om forventninger. Vi fandt ud af, at begge parter forventer et højt fagligt niveau før og under lærlingeforløbet. Men de er ikke enige om, hvad der NR. 6
ligger i begrebet faglighed. Virksomhederne forventer en høj faglig attitude. At de unge er klar, parat, lærevillige og har energi på opgaverne, fortæller Arnt Louw, der er lektor og en af forskerne bag rapporten. Ligeledes understreger Arnt Louw, at de unge forventer, at de skal lave spændende opgaver, få ansvar og lære tingene i virkeligheden. At de gerne vil lave rutinearbejde, hvis der er mening med det, men at det for dem mest handler om de faglige kundskaber, og at de kan blive usikre på, hvad virksomheden egentlig gerne vil have. - Der er helt klart et behov for at forventningsafstemme mellem de unge og virk-
34
Billede fra konferencen i Børssalen, hvor rapporten blev præsenteret. Foto: Jes Jessen, Sydbank
somhederne, hvad der ligger i faglighed, siger Arnt Louw. Rapporten bygger på en empirisk undersøgelse hos 18 virksomheder med lærlinge, hvor 24 lærlinge og 20 repræsentanter for virksomhederne med ansvar for lærlingene er blevet interviewet. Rapporten er blevet til med støtte fra Sydbank Fonden. Hele rapporten kan læses på www.cefu.dk. Tjeklisten på næste side tager udgangspunkt i rapporten.
> HVAD ER PROBLEMET? 5-20 procent af de unge under erhvervsuddannelse falder fra inden for tre måneder af det første læreforløb på hovedforløbet, melder undervisnings ministeriets statistik i 2020.
2021
HVAD KAN JEG GØRE? Her er en tjekliste, du kan tage udgangspunkt i – eller som du kan tage med til mester. Det er forskernes anbefalinger til, hvordan du får et bedre lærlingeforløb.
TJEKLISTE TIL
LÆRLINGEN
✓Hvad forventer du? Det er en god idé at afstemme forventnin-
TJEKLISTE TIL
ger til faglighed i lærlingeforløbet. Spørg
VIRKSOMHEDEN
ind til, hvad din arbejdsgiver forventer af dig. Sæt ord på: Hvad forventer du af dit forløb? Hvad vil du gerne lære?
✓Afstem forventninger
✓Overdrag ansvar
Unge og virksomheder har forskellige
Ikke for meget ansvar og ikke for lidt.
forventninger til lærlingeforløbet og
Balancér mellem at give ansvar for
forskellige opfattelser af faglighed.
egne opgaver, samtidig med at der
plan for lærlingeforløbet for dig. Det giver
Indled gerne lærlingeforløbet med en
tages hensyn til, at de unge er nye og
overblik og skaber tryghed for dig og virk-
samtale om forventninger og faglighed.
i lære.
somheden.
✓Læg en plan
✓Skab relationer
En plan over lærlingeforløbet giver
Unge, der starter i lære, og unge, der
✓Forstå meningen
overblik over forløbet for virksomhed
er længere i forløbet, kan styrke hin-
og lærling. Samtidig får lærlingen en
anden. Lad lærlinge oplære og hjælpe
opgaver som eksempelvis klargøring og
bedre forståelse for meningen med de
hinanden på et passende niveau.
rengøring. Hvis din arbejdsgiver sætter dig
✓Fortæl historien
ind i, hvorfor rutineopgaver er vigtige, giver
forskellige typer af opgaver.
✓Udpeg kontaktpersoner
Fortæl de unge om virksomhedens
✓Har I en plan? Hør din arbejdsgiver, om der er lagt en
med rutineopgaver Du bliver sikkert bedt om at lave rutine-
det mere mening for dig at løse dem.
✓Brug de andre unge som sparring
Kommunikation, tillid og gode relatio-
rolle lokalt, nationalt og internationalt.
ner er afgørende for et godt lærlinge-
Det giver lærlingene et større per-
forløb. Særligt i starten er det vigtigt,
spektiv på faget og uddannelsen
er længere i uddannelsen end dig, kan du
✓Tal om fremtiden
bruge dem fagligt og personligt. Foreslå
Tal om de unges drømme, mål, værdier
hinanden som sparringspartnere.
at de unge har en kontaktperson til spørgsmål og tvivl.
✓Giv rutineopgaver værdi
og fremtid. Det er med til at skabe
Som lærling kan det være svært at for-
bevidsthed om faglighed og personlig
stå vigtigheden af rutineopgaver som
stolthed over at være en del af virk-
fx rengøring. Fortæl de unge, hvorfor
somheden og faget.
Hvis der er lærlinge i virksomheden, som
eventuelt din arbejdsgiver, at I unge bruger
✓Sæt dig ind i virksomheden Hvad betyder din arbejdsplads og dit fag for omverdenen? Spørg ind til historien.
opgaverne er værdifulde for virksom-
Det er med til at gøre dig stolt af dit arbej-
heden og de unges proces.
de og give dét, du laver, mening.
WWW.BLIKROER.DK
35
BLIK & RØR
AFDELINGER
Tekst og foto: Rasmus Stegmann
AFDELINGSFORMÆNDENE
MØDTES PÅ KONVENTUM Der er vel få steder i Danmark, der er mere oplagte at afholde en konference for afdelingsformændene i en fagforening end på Konventum i Helsingør. Det var i hvert fald det, Blik- og Rørarbejderforbundet havde planlagt onsdag den 15. september. Her var de 36 afdelingsformænd inviteret til en to-dages konference, hvor de kunne blive opdateret og drøfte de udfordringer og muligheder, forbundet står over for. Forud for konferencen blev der sendt et spørgeskema ud, som formændene skulle svare på. Analysen viste blandt andet, at afdelingsformændene så det som deres vigtigste opgaver at stå for sociale og faglige aktiviteter samt have kontakt med medlemmerne. Fagbladet mødte tre af afdelingsformændene og tog en snak.
“ NIELS CHRISTIAN LARSEN
KIM LINDHOLM JØRGENSEN
Formand Frederikshavn
Formand Svendborg
– afdeling 11
– afdeling 63
“
Jeg synes, det er rigtigt godt at være til konference, hvor vi får snakket på tværs. Vi får de overordnede ting fra for bundet af, og det er rigtigt godt. Blandt andet den politiske dagsorden. Vi er jo orienteret om det, men det er rart at høre det fra hestens egen mund. Der er også der, man kan få skide baller eller ros, og sådan skal det være.
NR. 6
Jeg synes, det var rigtigt godt at være til afdelingsformandskonference. Netop fordi man får rystet posen og hørt om meninger ude fra de forskellige steder. Det var hyggeligt at møde de andre. Det er jo ikke ret tit, man møder dem oppe fra Nordjylland eksempelvis.
“ JENS CLAUSEN Formand Skorstensfejerne København City – afdeling 85
36
Det var en fin konference, men det var meget envejs. Jeg har været med før, hvor vi havde mere gruppe arbejde, men vi er så små i for hold til det store, så selvfølgelig bliver vi fire skorstensfejere sat sammen, og der er det jo meget gentagelser. Kunne godt have savnet, at vi blev blandet med de andre afdelinger.
2021
GODT HÅNDVÆRK >
HVOR?
En privat villa på Rosbæksvæj, Østerbro i København.
>
OPGAVEN?
Villaen skulle have udskiftet alt blik, så det var renovering af både tagrender, kviste og inddækninger. Her brugte de kobber som materiale, og selvom det er noget, de har gjort mange gange før, så var det alligevel usædvanligt at lave hos en privat. Derudover havde kunden været åben overfor forslag, hvor Brian Toft, ejer af virksomheden, havde foreslået harlekinflet eller diagonaldækning på facaden. Så det fik de en god udfordring ud af, som de fik løst. Det er normalt kun noget, man ellers ser på tårne eller bygninger som eksempelvis Carlsberg-bygningen.
>
HVEM?
Bernt Otto Larsen på 41 år og Jan Høst på 58 arbejder hos Toft Kobber, og de er vant til at være på de mere private projekter, hvor man er færre tilknyttet projektet. De har stået for meget af arbejdet – inklusiv harlekinflettet. Der har også været et par andre inde over opgaven, da projektet blev startet op under sommerferien.
“
Det tog dem ca. halvanden måned at færdiggøre arbejdet.
Det er ikke normalt at lave blik på den måde på en privat villa, fordi det er meget dyrt. Det er oftest noget, man ser på store ejendomme inde på Frederiksberg.
WWW.BLIKROER.DK
37
„
BLIK & RØR
LØNSTATISTIK
du Det skal
vide om lokalforhandlinger
Hvad er en lokalforhandling?
Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området, men det, der aftales i overenskomsterne omkring f.eks. løn, er blot et minimum. Lønnen skal I forhandle på jeres arbejdsplads – hvert år.
Hvem styrer forhandlingerne? Hvis I har valgt en tillidsrepræsentant, så er det ham eller hende, der fører forhandlingerne. I kan hjælpe jeres tillidsrepræsentant ved at udstyre ham eller hende
med alle de gode argumenter for jeres krav og ønsker til lokalforhandlingerne.
Hvordan forbereder man sig til en lokalforhandling? Brug tallene fra lønstatistikken og skriv ned, hvad I har gjort særligt godt i virksomheden. Tænk over: • Hvad vil I have i løn? • Hvad ønsker I mere at forhandle om? • Hvordan prioriterer I ønskerne og kravene? • Hvad forventer I som minimum?
Hvad kan jeg gøre under forhandlingen? Det er jeres tillidsrepræsentant, som fører forhandlingerne og indkalder til mødet med mester. Men han eller hun kan vælge at tage en eller flere kolleger med til mødet. Du kan se mere om lokalforhandlinger på https://blikroer.dk/lokalforhandlinger
> HAR DU FÅET INDBERETTET DINE LØNOPLYSNINGER? Dine lønoplysninger er anonyme og indgår i den statistik, som Blik- & Rørarbejderforbundet bruger ved blandt andet overenskomstforhandlinger. Den statistik er også den, som du kan tage med dig til lokalforhandlingerne. Det er derfor et vigtigt værktøj på mange måder. Du kan heldigvis stadig nå det! Scan QR-koden og indtast dine oplysninger:
NR. 6
38
2021
n re te in v le e h t a b ra få g Benyt dit PlusKort, o
15-20 %
PlusFoto. e Med CEWE kan du bl.a. lav dere, len oka fot er, øg ob skønne fot d me er vægbilleder og invitation dine egne fotos.
10 %
20 %
PlusBil. bilen skal Kør forbi Quickpoint, når int får du po ick Qu s Ho . på værksted service til korte ventetider og god lave priser.
10 %
havet med Nyd et par skønne dage på n, og få en åde lob Os på et MiniCruise ilien. fam e hel for tur ig esr oplevels
5,5 %
PlusFerie. så book Savner du sol og varme, . Her ser Rej ollo Ap en ferie med velser ple ieo fer de go tra eks venter for hele familien.
3-5 %
taftaler. Læs vilkår og beti trykfejl og ændrede raba
n, og nyd Få et afbræk fra hverdage ndics Sca af et på d hol et skønt op rk. ma Dan i r elle hot e mang
rs Shop alt indenfor sneake ko og rtss spo øj, rtst og styles, spo at. rab d me s ida ad s ho r tilbehø
PlusOslo.
Der tages forbehold for
PlusHotel.
PlusSport.
e på pluskort.dk ngelser for rabataftalern
k – læs mere på pluskort .d
FEJERNES SIDER
NYT VÅDRENSKURSUS HAR F OKUS PÅ FREMTIDEN Vådrens er, sammen med ventilationsrens, en af de nye opgaver, som skorstensfejere kan komme til at overtage i fremtiden. Nu har skorstens fejerskolen oprettet et AMU-kursus i vådrens. NR. 6
40
2021
Tekst: Rasmus Stegmann Foto: Jakob Carlsen
AMU-kursus i vådrensning kan tages på Skorstensfejerskolen i Tønder.
“
Det er jo nogle kradse sager, man kom mer til at arbejde med. Det er så kraftige sæber, at det nærmest er opløsningsmid ler. Hvis du lægger en mælketand i det natten over, så er den væk, når du vågner.
„
- Søren Ebbesen Skov
tilationsrens er der også vådrensning, der kan give arbejde i fremtiden, og det har affødt, at Skorstensfejerskolen i Tønder har oprettet et AMU-kursus i vådrensning, der første gang køres her til december. Baggrunden for kurset er, at man ønsker at udvide porteføljet af arbejdsopgaver for skorstensfejere, fortæller Søren Ebbesen Skov, der er faglærer for skorstensfejereleverne. – Tanken er, at vådrens kommer som en overbygning på ventilationsrensekurset. Det er i hvert fald en god idé at have ventilationsrensekurset, før man tager vådrenskurset, fortæller Søren.
Kræver særligt udstyr t være skorstensfejer i dag er ikke helt, som det var for 50 år siden. Det er en branche i udvikling, og i og med færre og færre folk får brændeovne, bliver der også færre skorstene at rense. Heldigvis er der en udvikling i gang i form af opgaver inden for ventilationsrens, som mange skorstensfejere har fået godt gang i allerede. Som en videreudvikling af ven-
A
WWW.BLIKROER.DK
Søren fortæller, at vådrens er en meget specifik og konkret renseteknik med sæbe og vand, og at det bestemt ikke er gratis at komme i gang med. En mester skal investere 100.000 og opefter for udstyr. Derfor er det ikke bare lige sådan at kaste sig over. – Det kræver jo, at der kommer en velvilje blandt mestrene om, at de skal det her. Kurset er bare en start, så vi håber, det gør, at der kommer et marked for det, siger Søren. Vådrensning er altså noget mere
41
dstyrskrævende, end hvad skorstensu fejerne er vant til. Som Søren påpeger, så er en skorstensfejer højst vant til at bruge en støvsuger til en 4-5000 kroner.
Fokus på arbejdsmiljøet Selvom der er lidt vej for branchen endnu, så skal man jo, som Søren nævner, starte et sted. Og det sted kunne være på kurset her. Der er i hvert fald lagt i kakkelovnen til et gennemtænkt kursus. – Der er nærmest ikke den tanke, der ikke er tænkt. Jeg har tænkt, det skal blive det bedste kursus inden for det her nye område, fortæller Søren. En ting, som Søren vil være ekstraordinært opmærksom på i undervisningen, er arbejdsmiljøet. – Det er jo nogle kradse sager, man kommer til at arbejde med. Det er så kraftige sæber, at det nærmest er opløsningsmidler. Hvis du lægger en mælketand i det natten over, så er den væk, når du vågner, siger Søren Ebbesen Skov. Når man arbejder med vådrens, så kræver det derfor også, at man har maske, visir og beskyttelsesdragt på – og at man dækker utroligt godt af for at beskytte omgivelserne.
BLIK & RØR
FORMANDEN HAR ORDET
Foto: Linda Johansen
ET TILBAGEBLIK PÅ 2021 Året er så småt ved at være slut - men lige om hjørnet venter endnu et travlt og spændende år. Det er sidste fagblad i 2021 – og det har været et år med stor udvikling og mange milepæle. Vi er i Blik- og Rørarbejderforbundet især stolte af, at vi har været med til at sætte asbest på danskernes dagsorden. Vi er kommet endnu et skridt tættere på at vise, at asbest ikke kun er et håndværkerproblem – det er et familien Danmark-problem. Især har det været glædeligt, at de store mediehuse som DR og Ekstrabladet har vist interesse for asbest efter vores konference på Christiansborg. Konferencen har også sat bølgerne i gang hos politikerne, hvor beskæftigelsesministeren ret: forholdt sig til Blik- og Rørarbejderforbundets 8 anbefalinger. Det håber vi, også får konkret indflydelse på lovgivningen. I mellemtiden fortsætter vi med at sætte asbest på dagsordenen. Men asbest er ikke det eneste, vi har sat på dagsordenen i 2021. Vi har også sat fokus på indeklima, ventilationsrens og mekanisk ventilation, og vi ser især op til kommunalvalget, at det er et emne, som er kommet på mange kandidaters dagsordener. Det glæder os i forbundet, at der endelig bliver slået et slag for to daglige problematikker – asbest og dårligt indeklima – der berører alle danskere, men hurtigt bliver sat i skyggen. Dette år har også været betydningsfuldt, fordi vi har set fremgang i vores medlemstal – en tendens der ellers ikke ses generelt i fagbevægelsen i disse år. Så det er en fremgang, der skaber motivation for det arbejde, vi laver i hele forbundet. 2021 blev også året, hvor vi fik oprettet et organiseringssekretariat, som kan fortsætte NR. 6
den gode udvikling. For selvom det står godt til med medlemsudviklingen, så må vi ikke hvile på laurbærrene. En stærk organisering er vigtig for, at vi fortsat kan stå stærkt i forhandlinger og på den politiske bane. Selvom vi siger farvel til et opsigtsvækkende år, ser vi også frem til endnu et begivenhedsrigt år med masser på dagsordenen. I 2022 kommer vi især til at have fokus på kongressen, der afholdes hvert fjerde år. Men det er også året, hvor de første forberedelser forud for OK23 starter. Det betyder, at vi igen skal i gang med at drøfte de vigtige overenskomstforhandlinger. Jeg ser frem til de sejrer og udfordringer, der kommer næste år – og jeg ser frem til at løse dem sammen med jer og at se jer derude. Henrik W. Petersen Forbundsformand
42
2021
HVEM ER HVEM Blik- og Rørarbejderforbundet
Kreds Nord - Midtjylland
Kreds Sydjylland - Fyn
Kreds Sjælland - Bornholm
Kreds København
Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
Aalborg
Middelfart
Roskilde
København
Åbningstider: A-kassen: Mandag til onsdag 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 og 13.00 - 17.00. Fredag lukket.
Kontortid: Mandag-torsdag 8.00 - 16.00 Fredag 8.00 - 13.00.
Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12
Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 8.00 - 16.00 Torsdag kl. 8.00 - 17.00 Fredag kl. 8.00 -14.00
Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
A-kasse: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9.00 - 11.30 Tirsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Onsdag lukket Torsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Fredag kl. 9.00 - 11.30
Forbundets daglige ledelse Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk Forbundssekretær: Søren Steen Schytte Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Sekretariatschef: Kiki Jano Nielsen Mobil: 51561703 kjn@blikroer.dk
Fagligt sekretariat Leder af organiserings sekretariatet: Henrik Roos Mobil: 26 88 20 73 her@blikroer.dk Fagredaktør og kommunikationskonsulent: Rasmus Holsten Stegmann Mobil: 51 53 08 51 rhs@blikroer.dk Juridisk konsulent: Lasse Mortensen Direkte: 36 38 36 36 Lmo@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Sofie Lønborg Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Melisa Honoré Oldendow-Jantzen Direkte: 36 38 36 08 mhj@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Pernille Eilerskov Jensen Direkte: 36 38 36 16 pej@blikroer.dk Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk Studentermedhjælper: Josefine Theill Macfarlane Mobil: 51 56 17 02 jtm@blikroer.dk WWW.BLIKROER.DK
Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 E-mail: nord-midtjylland@blikroer.dk
Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Jette Østergaard Tlf. 36 38 35 10 joe@blikroer.dk
Viborg
Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00 - 13.00 Faglig konsulent: Torben Gregersen Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 E-mail: sydjylland-fyn@blikroer.dk
Formand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/ A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 E-mail: sjaelland-bornholm@blikroer.dk
Faglig medarbejder/ opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk
Næstved
Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97 Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12
Aarhus
Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag og torsdag 10.00 - 12.00 og kl. 14.00 - 16.30
Bornholm
Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Kontoret er midlertidigt lukket
Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 E-mail: kbh@blikroer.dk
Formand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Opmåler Jimmi Hakmann Nielsen Mobil: 26 88 20 70 jhn@blikroer.dk Faglig organisator/ opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk Administrationselev: Sebastian Morgner sem@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen anl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
43
BLIK & RØR
B
REN LUFT VI HAR MEGET AT VÆRE STOLTE AF I DANMARK Hver dag sender vi trygt vores børn afsted i daginstitution eller folkeskole og vores ældre på plejehjem. Men når det kommer til indeklimaet i vores vigtige velfærdsinstitutioner, så halter vi langt bagefter. Den luft, vores børn, unge og ældre indånder, afhænger desværre alt for tit af, hvilken kommune de bor i. I Blik og Rør mener vi, at ren luft er en menneskeret. Derfor sætter vi indeklima på dagsordenen frem mod kommunalvalget i november. Du kan læse mere om kampagnen på www.bedreindeklima.nu
U .N PÅ A E IM ER L M EK S D N LÆ EI R ED
SÆT KRYDS VED