Nyheder er ikke bare hurtige nyheder hos Kristeligt Dagblad. Hos os får du altid et andet perspektiv. Vi tager os tid til at finde den menneskelige vinkel og giver dig nuanceret og sober journalistik om livet og verden, der giver stof til eftertanke.
Det er stof, der får dig til at reflektere over livet og blive klogere på dig selv og dine omgivelser.
Prøv en avis, der tør gå tæt på tilværelsen. Det er gratis og uforpligtende i 4 uger.
Du kan også blive inspireret af hjertevarme personlige fortællinger om alt fra ægteskab og familieliv til venskab og det gode seniorliv.
Bonus ved hurtigt svar: Få tilsendt det digitale magasin ”Seniorliv”, hvor du kan læse om glæder og udfordringer i seniorlivet.
Tilbuddet kræver
April 2025
MENNESKER
07 Hverdagsdansker
Mød Lene Karite Malle, der i fire årtier har arbejdet som bibliotekar og har kørt Thy tyndt i bibliotekets bogbus.
13 Bubber
Telefonen ringer ikke så ofte som før hos Bubber, der er fyldt 60 år. Men han nægter at gå i glemslen.
22 Storm P.
De fleste kender Storm P.'s tegninger og ’Fluer’, som han skrev til Berlingske Aftenavis. Han havde en forkærlighed for klovne.
28 Hellen Lassen
Billedkunstner Hellen Lassen er en travl kvinde, der er dybt optaget af indisk kultur.
POLITIK
39 Omsorgssvigt
Med ældreloven på plads, skal kommunerne i arbejdstøjet.
48 Købekraftsgaranti
Hvordan sikres pensionister mod ekstreme prisstigninger?
53 Vågetjenesten
Samarbejde om ny hjemmeside.
54 Senior på arbejdsmarkedet
Ændringer på arbejdspladsen kan skubbe nogle på pension før tid.
59 Serie: det gode liv
Plejehjem skal være et hjem med samvær, omsorg og nærvær. Vi har fundet gode eksempler.
Fotografen har placeret Bubber, der egentlig hedder Niels Christian Meyer, på en stor plade af plexiglas foran et filmstudie i København.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Multikunstneren Storm P.
Hans hjerte bankede for tragikomikken, cirkusverdenen og klovnene, der var hans et og alt.
Side 22-25
INDSIGT
69 80 år for befrielsen
Lene Bjørn og Jens Nørgaard Holm husker tydeligt befrielsen.
76 Daells Varehus
Husker du katalogerne eller dengang, man gik ’om ad Nørregade’?
82 Ældretelefonen
Kender du Ældretelefonen?
86 Valgobservatøren
Lars Hollænder er en af 222 danske valgobservatører.
91 Serie: Danmark i fremtiden
Hvordan ser Danmark ud i 2050? Vi kigger nærmere på fællesskaber.
5 Leder
DIVERSE
19 Læserbreve
33 Skaf et medlem
35 Din økonomi
63 Bjarnes klumme
65 Rådgivning
95 Bøger
97 Sundhed
99 Ordet er frit
100 Krydsord
Konkurrencer: 25, 74, 80, 100
Gengivet
Oplev Preikestolen på fjordcruise!
Hirtshals-Stavanger t/r
fra 1890,-
Prisen gælder pr. person når 2-4 rejser sammen.
Inkluderet i prisen:
• Overfart Hirtshals-Stavanger t/r
• 2 nætter i indv. standard 2/4-sengs kahyt
• Morgenmadsbuffet på Sola Strand Hotel inkl. kaffe/te/juice
• Fjord Cruise på Lysefjorden
• Bustransport tur/retur
* Scan QRkoden med telefonens kamera.
Program for cruiset
Afrejse: 09.08, 16.08, 23.08 og 30.08
DAG 1
20:00 Afgang fra Fjord Line terminalen i Hirtshals.
DAG 2
07:00 Ankomst til Stavanger
07:30 Afgang med bus fra Fjord Line terminalen til Sola Strand Hotel.
07:45 Ankomst Sola Strand Hotel, morgenmadsbuffet på hotellet.
09:00 Afgang med bussen fra Sola Strand Hotel.
09:20 Ankomst til Strandkaien (Rødne Fjord Cruise).
10:00 Fjordcruise på Lysefjorden med Rødne Fjord Cruise.
13:30 Retur efter fjordcruise, efterfulgt af tid på egen hånd i Stavanger.
18:30 Afgang med bussen fra Domkirken i Stavanger.
18:50 Ankomst til Fjord Line terminalen i Risavika. Check in til skibet.
20:30 Sejler skibet retur til Hirtshals.
DAG 3
08:00 Ankomst Hirtshals.
Snorresgade 17-19
2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk
Tlf. 33 96 86 86
ISSN 2445-9615
REDAKTION
Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk
Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR
FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.
Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen
Behov for nærhed
IDanmark har op mod 100.000 mennesker over 65 år ensomhed tæt inde på livet i hverdagen. I alt oplever 500.000 danskere over 16 år svær ensomhed. Det er alt for mange, der af forskellige grunde føler sig ensomme, og det har vi pligt til at gøre noget ved.
Hvert år gør Ældre Sagens frivillige en stor forskel, når de fx står bag næsten 110.000 arrangementer. De besøger ældre og ensomme, og i mange kommuner er det muligt at få et tryghedsopkald fra en af vores frivillige hver morgen.
Andre besvarer telefonen, hvis du ringer til vores Ældretelefon, der nu har været åben i et år. Flere end 3.500 har allerede ringet og talt med en frivillig, der gerne lægger øre til, hvad du måtte have på hjerte.
Ofte er ensomhed et tema for samtalerne, fortæller Vibeke Bruun-Toft, der er konsulent på Ældretelefonen. Mennesker ringer ind af mange forskellige grunde, men det er især, når livet gør ondt, og man ikke har nogen at dele smerten med, at behovet for en uvildig samtalepartner opstår.
Egentlig ville jeg ønske, at der ikke var et behov for initiativer som Ældretelefonen, men det står lysende klart, at det er der, og jeg er taknemmelig for, at Trygfonden har doneret penge til, at vi kan etablere telefonlinjen og afprøve konceptet i tre år.
Også i livets sidste timer kan der være behov for støtte og omsorg. Så rykker frivillige fra vågetjenesten ud og sidder hos den døende, der enten ingen pårørende har, eller som har kære, der gerne sidder der, men som har brug for et hvil og et afbræk i den svære tid.
Desværre var der sidste år flere hundrede, der gerne ville have haft besøg af vågetjenesten, men som ikke fik det, fordi vågetjenesten blev tilkaldt for sent.
Egentlig
ville jeg ønske, at der ikke var et behov for initiativer som Ældretelefonen, men det står lysende klart, at det er der
Oftest nåede personen at dø, før vågeren nåede frem.
Det er sørgeligt, og det vil vi gerne undgå. Derfor står Ældre Sagen sammen med Røde Kors bag hjemmesiden vaagetjeneste.dk, der skal gøre det lettere for både pårørende og plejepersonale at finde en våger i den kommune, hvor den døende bor.
Du kan læse mere om både Ældretelefonen og vågetjenesten i dette nummer af medlemsbladet. God læselyst!
Testamente 2.695,-
Du kan ikke se ind i fremtiden!
Fremtidsfuldmagt 895,-
Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?
Ægtepagt / Særeje 2.695,-
Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente, 2 Fremtidsfuldmagter & 2 Generalfuldmagter
3.995,-
Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter
3.695,-
Skøde / Familieoverdragelse 3.995,-
Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ?
MENNESKER
I fire årtier har Lene Karite Malle haft sin gang på Thisted Bibliotek og kørt Thy tyndt i bibliotekets bogbus.
Hverdagshistorier
Mød Lene Karite Malle, der i fire årtier har været bibliotekar på Thisted Bibliotek og kørt bøger ud til mindre byer i Thy med bibliotekets bogbus. I de 40 år har bibliotekerne været igennem en rivende teknologisk udvikling. Da hun begyndte, var der ingen computer, men kartotekskort.
Siden fik biblioteket en enkelt computer, som bibliotekarerne måtte kæmpe om at komme til. En udvikling, der har tvunget hende til at være på dupperne, men det har hun gjort med glæde: ”I vores fag tror jeg tit, det er sådan, at arbejdet også er vores hobby,” siger Lene Karite Malle.
Af Vera
Bundgaard
Foto:
Jens
Bach
Lene Malles kolleger havde sørget for en festlig afsked på hendes sidste arbejdsdag.
Den fantastiske BOGBUS P
å Lene Karite Malles sidste arbejdsdag i bogbussen overraskede hendes kolleger hende ved at lokke hende ud til bibliotekets farverige bus, hvor de stod klar med flag og fællessang.
”Jeg vidste jo ikke noget om det, så jeg blev virkelig overrasket,” ler hun i dag.
Lene Karite Malle har været bibliotekar i Thisted i 40 år og kørt Thy tyndt i bibliotekets bogbus
Af Vera Bundgaard Foto: Jens Bach
Netop bogbussen har spillet en central rolle i Lene Karite Malles arbejdsliv gennem 40 år som bibliotekar ved Thisted Bibliotek. Da hun blev ansat som nyuddannet bibliotekar i 1984, var det i børneafdelingen og desuden med bogbussen som arbejdsområde.
”Bogbussen har altid stået mit hjerte nær. Lige siden jeg begyndte, har jeg haft en fast rute hver
Jeg har altid læst meget, og jeg kan huske, hvor stort det var, da jeg fik mit første lånerkort
LENE MALLE, BIBLIOTEKAR
torsdag, og så kommer man jo til at kende folk i de byer, hvor bussen holder,” siger hun med henvisning til de ellers biblioteksløse byer Sønderhå, Stenbjerg, Snedsted, Hørdum, Koldby og Sundby.
Thisted er arealmæssigt en stor kommune, så det er blevet til mange kilometer på landevejene:
”Jeg har slidt tre bogbusser op,” som hun siger.
Ud over at bringe bøger ud med bogbussen, har hun også samarbejdet med lærerne på musikskolen, der ligger i forlængelse af Thisted Bibliotek. De kørte de ud og optrådte med udvalgte tekster og sange af blandt andre tegneren Jakob Martin Strid, der har stået bag flere børnebøger, senest ’Den fantastiske bus’.
”Det var ”Bogbussen on tour”, hvor jeg fik lov til at optræde med musiklærerne på slap line. De spillede og sang, og jeg læste højt. Det har været så sjovt,” fortæller Lene Karite Malle, der blandt andet optrådte klædt ud som en grøn frø.
Den første computer
Som man kan fornemme, handler arbejdet som bibliotekar ikke kun om at udlåne bøger og sætte dem på rad og række på hylderne. Faget har udviklet sig gevaldigt gennem årene:
”I de 40 år tror jeg, man kan sige, at der har været den største udvikling inden for biblioteksvæsenet overhovedet. Da jeg startede, havde vi ikke en computer. Der var kar-
totekskort på vores egne bøger, og skulle man søge efter bøger på andre biblioteker, måtte man ty til noget, der hed microfiche,” siger hun med henvisning til en slags mikrofilm.
Efter nogle år fik biblioteket den første computer – til fælles brug for alle bibliotekarerne.
”Den havde et system, der hed basis. Der kunne man se, hvilke biblioteker der havde hvad, i hele landet, og så vidt jeg husker også bestille direkte derfra. Så der var virkelig rift om den ene computer!”
Lene Karite Malle var fra barnsben selv noget af en læsehest og derfor lå valget af uddannelse lige for.
”Jeg har altid læst meget, og jeg kan huske, hvor stort det var, da
Klædt ud som en grøn frø, læste Lene Karite Malle op for børnene, da bogbussen var på tur.
OM LENE KARITE MALLE
• Født 1960 i Snedsted i Thy.
• Gik på Thisted Gymnasium og derefter Biblioteksskolen i Aalborg.
• Ansat ved Thisted Bibliotek 1984-2024, hvorefter hun gik på efterløn.
• Indstillet til Fortjenstmedaljen.
• Bor i Thisted, har en søn, en datter og to børnebørn.
jeg fik mit første lånerkort. Jeg fik også et job som bogopsætter på det lokale bibliotek i Snedsted efter skoletid,” siger hun og fortsætter:
”I vores fag tror jeg tit, det er sådan, at arbejdet også er vores hobby, så jeg har ikke været ked af at gå på arbejde en eneste dag. Det er virkelig et privilegium at kunne sige det,” siger Lene Karite Malle, der gik på efterløn sidste år i en alder af 64.
Den rivende udvikling har også tvunget bibliotekarer som hende til at være på forkant og være omstillingsparate.
”Den teknologiske udvikling har gjort vores arbejde anderledes, men også på mange måder sjovere og lettere og tvunget os til at være på dupperne. Det har været spændende og en gave, der også kunne bruges uden for arbejdet,” siger hun.
Kulturrummet
I 2018 blev flere kommunale kulturinstitutioner som bibliotekerne og musikskolen samlet under fælles-
betegnelsen Kulturrummet. Samme år blev en nybygget musikskole og et renoveret Thisted Bibliotek indviet.
”Børneafdelingen blev flyttet ned i underetagen, hvor vi før havde faglitteratur, så skoler og børnehaver
Den teknologiske udvikling har gjort vores arbejde anderledes, men også på mange måder sjovere og lettere
LENE MALLE, BIBLIOTEKAR
fik bedre plads. Det har bare været så skønt og en fornøjelse at arbejde med, og biblioteket får meget ros for det,” fortæller hun.
Ifølge Lene Karite Malle er en bibliotekars vigtigste opgave at finde informationer og formidle fag- og skønlitteratur. Det samme gælder
over for børn, og hun har i årenes løb haft rigtig mange skoleklasser på besøg.
”Vi har fast haft 4.-klasser på besøg til en book talk, hvor jeg fortalte om bøger, og hvordan de kunne søge efter dem her på biblioteket,” fortæller hun.
De mange bekymringer om, at børn og unge i dag ikke magter at læse bøger, deler hun ikke helt:
”Jeg tror ikke, at det har ændret sig så meget med læselysten, men der vil altid være nogle aldersgrupper, der lige skal overbevises. Lærerne har stort fokus på at lære børnene at læse bøger, fx med kravet om, at de skal læse 20 minutter om dagen,” påpeger hun.
Bogens fremtid
Lene Karite Malle medgiver, at der er flere adspredelser i dag, både for børn og voksne, ikke mindst mobilen, der hele tiden frister med underholdning.
”Men jeg tror bestemt, at bogen har en fremtid. Bibliotekerne har
en stor andel i at fremme læselysten, og folk tager lidt af det hele i dag,” siger hun med henvisning til, at biblioteket også har mange digitale tilbud.
Dertil kommer de mange kulturelle arrangementer, herunder læseklubber, der er meget populære. Og hvert kvartal udgiver Kulturrummet en folder med masser af tilbud til brugerne.
Lene Karite Malle har også været primus motor på morgensang på biblioteket, der foregår den første torsdag hver måned. Biblioteket byder på sange fra Højskolesangbogen og derefter kaffe og te, og det har været en succes.
”Sidste gang talte jeg, at der var 60 deltagere,” fortæller hun.
Et nyere tiltag er også, at biblioteket ligesom andre biblioteker i landet holder åbent, når der ikke er personale til stede.
”I starten syntes vi, at det var underligt at gå hjem, når der stadig var folk her. Vi var jo vant til at gå rundt og sige: ’Vi lukker nu’. Det fungerer godt. Der har været nogle småting en gang imellem med nogle brugere, men jeg tror, det har været med til, at folk tager ejerskab over biblioteket,” siger hun og tilføjer: ”Det er blevet borgernes bibliotek.”
Lenes 3 udvalgte bøger
Vi har bedt Lene Karite Malle nævne tre bøger, der har betydet noget særligt for hende
Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr
”Fantastisk bog, der foregår før og under 2. verdenskrig. Man følger to børn, en tysk dreng og en fransk, blind pige, hvis skæbner på forunderlig vis krydser hinanden. Enestående historiefortælling i mange lag, gode personbeskrivelser og et smukt næsten lyrisk sprog.”
Annas sang af Benjamin Koppel
”Benjamin Koppel er en dygtig musiker. ’Annas sang’ er hans debut som romanforfatter. Dette mestrer han også til fulde. Vi følger en jødisk familie og deres traditioner. Hovedpersonen Hannah må lægge både kærligheden og musikken på hylden for at indordne sig under familiens forventninger. Dejlig historie, der bygger på Koppels samtaler med den ukendte tante i Paris.”
Vand til blomster af Valerie Perrin
”En af de smukkeste bøger, jeg har læst. Violette Toussaint er ledvogter ved en jernbaneovergang. Hun passer hus og bomme, sin elskede datter Leonine og en mand, der hver morgen kører afsted på sin motorcykel og har flere elskerinder. Senere bliver hun kirkegårdspasser, hvor hun falder til ro med de døde og de levende.”
Bubber: ”Jeg nægter at gå i glemslen”
Jo flere lys på lagkagen, desto færre jobtilbud. Det er virkeligheden for mange, også for Bubber, som for kort tid siden fyldte 60 år
Af Gitte Meyer Madsen Foto: Per Morten Abrahamsen
Det føles som i går, at Bubber sad i sit badekar iført smækbukser, med et kækt smil og en rød kasket omvendt på hovedet. I hvert fald for nogle af os. Børn i hobetal ringede ind til den dengang 19-årige, nyudsprungne TV-vært for at finde Holger, synge for den mekaniske rockblomst eller bare udveksle et par ord med den energiske vært. Dengang – og i mange år efter – stod telefonen aldrig stille. Men i de senere år er den blevet betydelig mere tavs.
”Mit navn står ikke længere øverst i mediebranchens telefonbog, og det kan godt føles lidt underligt,” siger Bubber med det borgerlige navn Niels Christian Meyer og nikker mod sin telefon, der ligger på det rustikke spisebord ved siden af ham.
”I gamle dage ringede den sgu hvert kvarter. Nu er den … stille.”
Selv med denne erkendelse smiler Bubber. Både med munden og øjnene. Det er sådan, vi kender ham – den glade, positive og lidt drengede entertainer. Sådan er han, også som 60-årig. Og også når telefonen er tavs.
Småfolk i huset
Bag os går en ung mand rundt og pakker tasker ud i stuen.
”Hvem af dine børn er det?” spørger Ældre Sagens udsendte, som trods grundig research ikke har helt styr på Bubbers børneflok, som spænder fra halvandet til 34 år. Bubber ler, for jo, han har en del at holde styr på.
Bubber har tre voksne børn med sin tidligere kone, to små børn med sin nuværende kone Signe og derudover tre bonusbørn fra Signes tidligere ægteskab. I den hvide villa i Charlottenlund bor Signes børn og parrets to fælles børn på fem og halvandet år.
Bubber fortæller, at den unge mand er hans 19-årige bonussøn, der samme morgen er kommet hjem fra en længere rejse i Thailand.
”Det er godt at have ham hjemme igen. Jeg tror, han har savnet mig,” siger Bubber drillende og blinker til sin bonussøn.
Jeg elsker, at både store og små mennesker fylder huset med liv
BUBBER
Midt i stuen står en fin dukkevogn, og på gulvet ligger en lille lyserød cykelhjelm – tegn på, at der også bor småfolk i huset.
”Jeg elsker, at både store og små mennesker fylder huset med liv,” siger Bubber.
Hvordan det som 60-årig går med bleskift og afbrudt nattesøvn, vender vi tilbage til.
Entertaineren giver ikke op
Bubber har været et velkendt navn i mediebranchen siden 1988, da han første gang
hoppede op i badekarret. For ham har det altid handlet om at have hjertet med i alt, hvad han laver. Det har været naturligt for ham at være med til at forme de programmer, han medvirker i. Men de formater, der eksisterede engang, er ikke de samme i dag.
”Meget af det, der laves i dag, føles som fabriksarbejde. Og det er ikke mig. Jeg er håndværker, og jeg vil gerne være med fra start til slut. I dag går alt så hurtigt, og mange programmer splittes op i små bidder, der bliver smidt ud på alle mulige platforme. Jeg kan ikke se mig selv i det. Men selvfølgelig kan det føles mærkeligt ikke længere at være den, branchen efterspørger.”
Det betyder dog ikke, at Bubber har givet op.
”Mange oplever som jeg, at de ikke længere står øverst på listen på jobmarkedet, når de bliver ældre. Man kan vælge at sætte sig ned og synes, det er synd for en selv, eller man kan tage sagen i egen hånd og skabe sine egne muligheder. Jeg gør det sidste – for jeg nægter at gå i glemslen,” slår Bubber fast.
Det var netop sådan, hans karriere begyndte.
”I en tidlig alder vidste jeg, at jeg ville arbejde inden for showbiz, så jeg opfandt ’Bubbers Badekar’, som blev en kæmpe succes. Jeg har altid haft den tilgang: Hvis et program ikke findes, så opfinder jeg det selv. Det gjaldt også for ’Snurre Snups Søndagsklub’ og ’Danmark ifølge Bubber’.”
Brænder for mennesker
I øjeblikket er Bubber aktuel med programmet ’Bubber & Raketten’ på DK4, som han selv har skabt til kanalen. Han har også lavet programmer om cykling. I begge formater rejser han rundt og møder mennesker, der brænder for deres interesse.
”Det er min passion at tale med mennesker. At biler og cykler så også interesserer mig er bare en bonus,” siger Bubber glad.
Hans interesse for mennesker var også det, der for tre år siden fik ham til at banke på døren hos programmet ’Nattevagten’ på det, der i dag er Radio IIII, og byde sig til som vært. Her sidder han syv nætter om måneden og taler med lyttere, der ringer ind.
”Det er lige mig. Fælles for de folk, der ringer, er, at de har noget på hjerte. Nogle er ensomme og sårbare, andre håbefulde og livsglade. Der er plads til alle,” siger Bubber.
Særligt én lytter har gjort stort indtryk på ham.
”En kvinde ringede og fortalte, hvordan hun mistede sin lille datter. Hendes mand skulle holde øje med pigen, mens hun selv rensede tagrender. Men da hun kom ned, fandt hun deres lille pige druknet i poolen –manden var faldet i søvn på sofaen,” husker Bubber.
”Den slags historier rammer virkelig.”
Småfolk i huset
Bubber har altid været drevet af nysgerrighed, og ifølge ham selv er han kun blevet endnu mere nysgerrig med årene. For nogle år siden fik han idéen om at stoppe op ved forladte huse, når han var på cykeltur rundt i landet og lave iPhone-optagelser inde i de tomme, faldefærdige bygninger, som han delte med sine næsten 79.000 følgere på Instagram.
”Alle tomme huse har en sjæl og en historie,” siger han.
Bubbers nysgerrighed på livet, og hvad det kan bringe, er ikke blevet mindre med årene. Derfor var han heller ikke i tvivl om, at han var klar til at blive far igen, da Signe fortalte, at hun var gravid med deres første fælles barn, Alfred, for fem år siden.
”Det var ikke planlagt, men det er der ikke ret meget i mit liv, der er. Så det var kun spændende at skulle være far igen.”
Siden kom lille Rosa til. Selv om Bubber kan betegnes som en ældre far, så er det forløbet ganske glat.
”Jeg kan da godt mærke, at der skal mere til for at være i form. Så jeg giver den gas med både cykling og sejlads, og faktisk har min fysik aldrig været bedre. Så jeg er stadig med på at lege fangeleg og klatre i træer med ungerne i haven,” siger Bubber og ser ud ad vinduet, hvor flere fodbolde ligger klar til leg på græsset.
"Jeg ser på mine små børn og bliver mindet om, at vi aldrig bliver for gamle til at lære og vokse. Det handler ikke om at være ung –det handler om at være sund og glad.”
Det der med natteroderi holder han sig dog fra.
”Jeg har intet imod bleskift, men afbrudt nattesøvn er ikke min stærke side. Så nætterne tager Signe sig af. Hun er jo 14 år yngre end mig,” siger Bubber med et grin.
En mere moden far
Det har dog ikke været uden skrammer, at Bubber har stiftet en ny familie. Pressen har fulgt med fra sidelinjen, og han landede i en shitstorm, da han fandt sammen med Signe, mens han stadig var gift med sin første kone, som han dog ikke længere boede sammen med. Pressen beskrev også, hvordan hans tre voksne børn i en periode ikke talte med ham. Den del holder Bubber dog for sig selv.
”Det er ikke noget, jeg er stolt af, og det har gjort forbandet ondt. Men mere ønsker jeg ikke at sige om det,” siger Bubber stille.
Til gengæld vil han gerne fortælle, hvordan han er en anderledes far i dag.
”Jeg var kun 23 år, da jeg blev far første gang. Jeg havde fuld fart på livet og karrieren og var meget væk. I dag har jeg bedre tid – apropos det med jobtilbuddene – og jeg føler mig langt mere afslappet, moden og nærværende som far. At få en chance til har været en gave.”
En ægte gøgler
Et par måneder hen over sommeren må Bubber dog undvære familien. Her rykker han ud af villaen i Charlottenlund for at flyt-
te ind i en cirkusvogn, når Cirkus Arena turnerer landet rundt. 156 forestillinger venter ham som sprechstallmeister fra marts til september. Et job, han løbende har haft siden 1990, hvor han første gang trådte ind i manegen. Og i år kan Cirkus Arena fejre sit 70-årsjubilæum.
”Jeg elsker den gøglerverden, som cirkus er. Det er som en tidslomme, et frikvarter fra alt det dystre i verden – Trump, Putin, krig, klimakatastrofer … alt det forfærdelige.”
Det meste af den tid, han er på turné med cirkusset, kan han heldigvis bo derhjemme, og når han bor i cirkusvognen, tager han lille Alfred med noget af tiden.
”Det er fantastisk at få den oplevelse sammen med ham. I sidste ende handler livet jo om at samle på gode oplevelser. Dem har jeg haft mange af – og jeg glæder mig til endnu flere,” slutter Bubber med sit velkendte smil.
OM BUBBER
• Født i 1964 i Hellerup.
• Hans rigtige navn er Niels Christian Meyer, men da han kom til verden, udbrød hans farfar ’Bubbele’, hvilket betyder ’dukkebarn’ på jiddisch. Det hørte hans mor som ’Bubber’, og derfor er han blevet kaldt det siden.
• Lavede sit første TV-program, Bubbers Badekar, i 1988 og har arbejdet i mediebranchen siden. Har også ageret sprechstallmeister i Cirkus Arena i en årrække, og er det stadig.
Jeg blev anbefalet Mikkel Ibsen, hvilket jeg ikke har fortrudt. Konsultationerne hos Mikkel er godt forberedt, og der er rigtig god tid til samtale.
Mikkel arbejder metodisk og er let forståelig. Derudover er Mikkel behagelig og let tilgængelig, hvis jeg har opklarende spørgsmål.
Mand, 70 år
Mikkel er den første af de læger jeg har konsulteret, som har lyttet og givet sig god tid til at tale om de problemer, jeg kom med - halvanden time pr. gang + telefonsamtaler. Mikkel foreslog et andet præparat, som har vist sig at være en succes.
Jeg har i dag færre smerter og færre bivirkninger. Har fået min livslyst tilbage. Et eneste minus: at jeg ikke opdagede Ældrelægen noget tidligere.
Kvinde, 84 år
Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.
Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.
Datter til patient
PROSTATAFUNKTION
Pas på dig selv, mand!
Prosta Vital™ er et skandinavisk kosttilskud med blommebark, fyrrebark, pomelo og græskarkerner samt vitamin D til prostatafunktionen. Græskarkerner er gode for en normal prostatafunktion og vitamin D spiller en rolle i celledelingen.
■ New Nordic® er en af Skandinaviens førende virksomheder indenfor kosttilskud baseret på urter. Virksomheden, der har mere end 34 års erfaring med at undersøge effekten af naturens gavnlige substanser, har skabt et unikt kosttilskud baseret på græskarkerner, blommebark, fyrrebark, pomelo og vitamin D. Græskarkerner hjælper med at bevare en normal prostatafunktion og vitamin D spiller en rolle i celledelingsprocessn. Produktet hedder Prosta Vital™ og forhandles i Matas og helsekostforretninger i hele Danmark.
Normal prostatafunktion
Prostata hedder også blærehalskirtlen, og er at finde lige under blæren hos mænd. Den er på størrelse med en kastanje. En normal prostata er ca. 2 cm i diameter, og består af
Græskarkerner
Prosta Vital med græskarkerner der hjælper til en normal prostatafunktion.
mange små kirtler som producerer sædvæske.
Prostata og mænds sundhed
Prosta Vital er en unik formulering baseret på ekstrakt af græskarkerne, blommebark, fyrrebark, pomelo, gurkemeje, galanga, lang peber, lavendel og vitamin D og folsyre. Græskarkerne ekstrakt hjælper med at opretholde en normal prostatafunktion samt vitamin D spiller en rolle i normal celledeling.
Cucurbita Pepo også kendt som græskar, har dens oprindelse i Nordamerika. Kerner af græskar hjælper med at støtte en normal prostatafunktion. Græskarkerner er spiselige og næringsrige. I denne tablet er frøene nøje udvalgt, tørret, ekstraheret og testet. På den måde koncentreres de plantestoffer, vi sætter stor pris på og samtidig fastlægges kvaliteten. Det er din garanti for en høj, ensartet kvalitet.
Prosta Vital kan købes i Matas og Helsam og Din Lokale Helsekost. Fås også online på WWW.NEWNORDIC.DK
Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00
prostaat urinebuis
Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.
Bedste læserbrev.
Vinderen modtager chokolade og karameller.
Alderisme
TAK FOR DEN interessante klumme i februarbladet om alderisme. Jeg er 78 år og har i de sidste år oplevet dels at blive tilsidesat eller overset i forskellige sammenhænge, dels at blive mødt med en undervurdering af min mentale tilstand. Jeg mente først, at jeg måske var overfølsom, men forstår nu, at det, jeg oplever, ikke er indbildning. Det er ærgerligt, at ældre bliver set ned på, fordi vi er ældre. Det er mangel på fantasi og eftertænksomhed hos dem, der gør det. De anerkender ikke, at ældre faktisk har noget vigtigt at bidrage med, netop fordi vi er ældre. Jeg har selv prøvet at modarbejde fænomenet ved at tage diskussioner op med yngre om noget af det, der styrer vores liv – bl.a. teknologi. Som regel vil de yngre gerne tale om det og bliver forundrede, når de hører, at jeg har forsøgt at sætte mig ind i, hvad der sker og ikke sker. Vi ældre kunne måske lære noget af yngre generationer, og de kunne lære noget af vores synspunkter. Mange af os ældre har ressourcer i form af livslyst, viden og interesse i vores omgivelser.
MARIANNE GODTFREDSEN, LYNGBY
Et forhæng trækkes til side
ET FORHÆNG TRÆKKES til side, og ind kommer en varm lysstråle. Var det lyset, som fortæller os, at de små pyntelys nu kan pakkes væk. Der høres fuglefløjt, og snart vil der lyde en hel sangerskare. Der kommer farve på spillet i horisonten. Men dette spil blev meget kort, nok bare for at vise, at der nu snart vil komme en dejlig tid. Med grønne farver og sol. Det lille lys kan dog bruges ved festlige lejligheder, hvor det fint kan pynte og give stemning i en rolig stund og livsmod og tilfredshed i en hyggelig tid.
CHRISTA BURGWALD, SØNDERBORG
Stressniveau før og nu
SOM HJERTEPATIENT – født i 1944 – har jeg oplevet lidt af hvert. Jeg har skrevet en beretning fra en, der har noget på hjerte. Her er et lille uddrag: I min barndom oplevede vi slet ikke det stressniveau, som vi kender i dag. Jeg husker tydeligt søndagene, hvor familien sad samlet til søndagsmiddagen. Vi var alle samlet ved måltidet kl. 12. Under middagen lyttede vi samtidig til ønskekoncerten Giro 413. Mor og far sad ved hver sin ende af bordet, og vi fem børn sad ved siderne. Middagen var ofte kylling eller stegte dueunger og masser af frugt og grønt, alt fra egen avl. Desserten var ofte gul budding med kirsebærsovs. Ingen begyndte at spise, før far havde sagt værsgo, og ingen forlod bordet, før far havde sagt velbekomme. Der var ingen mobiltelefoner osv. Nye tider: Mobiltelefoner, computerspil mv. omklamrer børn og unge i dag. Både voksne og børn, er blevet helt ’hypnotiseret’ af den moderne teknologi. Alt foregår i et tempo, der grænser til det uhyggelige. Man ser ofte mobiltelefoner blive benyttet under middage og anden samvær. Er det sundt? Er det meningsfyldt? Bidrager det til et godt samvær? Er det hjertevenligt? Hvorfor dette hæsblæsende tempo – vi skal jo alle samme vej, det haster ikke.
ERIC VESTERLUND, HADERSLEV
Fra 79 kr. /md.
Falck Sygetransport
Skal vi også køre dig?
Bliv kørt til 18 forskellige sundhedsaftaler
Du bliver hentet af en Falck-redder Kom trygt fra hoveddør til venteværelse
Bestil på 70 25 70 30 eller
Mindsteprisen i bindingsperioden (6 mdr.) er 474 kr. for Sygetransport Akut og 1.794 kr. for Sygetransport Planlagt. Abonnementet fortsætter herefter, indtil du opsiger det. Vi benytter egne reddere til de fleste kørsler, men kan være nødsaget til at sende en taxa. Særlige vilkår gælder for kørestolsbrugere. Se nærmere i vores abonnementsvilkår på www.falck.dk.
Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.
JEG ER SÅ PRIVILEGERET MED MIT ARBEJDE, MEN JEG ER OGSÅ BEVIDST
OM, AT JEG SKAL HOLDE MIG OPDATERET, OG SÅ LÆNGE JEG ER DET, TROR JEG
IKKE, FOLK TÆNKER OVER MIN ALDER. OG KAN JEG OPRETHOLDE MIN VILJE TIL HELE
TIDEN AT VÆRE NYSGERRIG, SOM ER EN STOR DEL AF MIN DRIVKRAFT, SÅ TROR JEG, AT DET FORSÆTTER.”
Bente Scavenius, kunstkritiker, ’verdensdame’ m.m. til Hendes Verden.
Mere af det, tak
TAK FOR ENDNU et så godt, nyttigt og inspirerende blad i februar, at jeg fik lyst til at skrive til jer. Herligt at læse om den stadig aktive gamle skomager – og om de meget nyttige oplysninger om sundhedsreformen, nedsparingslån, et musikalsk fællesskab i Milano, klimamyter og meget andet. Men jeg glædede mig især over at læse om rollemodellen Gundhild Lange Skovgaards lange og spændende liv. Mere om kvinder som hende, tak.
KIRSTEN KIDDE, KØBENHAVN S
Foråret har bestilt farver
FORÅRET HAR bestilt farver til sin buket af blomster til sit store maleri.
De skal bruges, før det hele er komplet, så det er kreativt og fyldt med energi.
Det har farver til hyacint og følfod og violer og erantis liggende på sin palet, men også til liljer og smukke anemoner og mange flere – kom med et gæt.
HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG
En dyr pakke
INDEN FOR DET sidste halve år har jeg modtaget to dyre parkeringsafgifter a 910 kr. Er jeg en synder? Nej afgjort ikke – jeg er bare blevet gammel (70 år). Ved begge afgifter har jeg betalt for parkeringen. At jeg på trods heraf alligevel oveni modtager afgifter, skyldes, at jeg som ældre ikke har de evner, som yngre har, til at sætte mig ind i en række tekniske spidsfindigheder. Fx skyldtes den sidste afgift, at det såkaldte områdenummer ikke var nr. 7000 som p-selskabets system fejlagtigt angav på min telefon, men nr. 7200. Og konkret parkerede jeg ikke på gadeplan, men i en kælder – men det kunne deres system åbenbart ikke finde ud af. Som forurettet er det nærmet umuligt at klage. Fx forudsætter en klage, at der skal tages et såkaldt screenshot af kvitteringen, som skal vedhæftes som dokumentation. Det kan jeg ikke umiddelbart finde ud af, og firmaet har jo selv de oplysninger, så hvorfor det benspænd? Afgiften skal betales inden for fem dage, men jeg er ikke sikker på at få svar på min klage inden den frist. Min parkering i 16 minutter handlede om at hente en pakke hos en fotohandler. Det blev en dyr pakke.
BERNT BRESEMANN, FREDERIKSBERG
Foto:
Mange husker nok Tuborg-reklamen her, som Storm P. lavede som reklametegner.
Klovnen
Tit orkede Storm P. ikke at lave de daglige tegninger til aviserne, der gjorde ham kendt og elsket. Det fortæller forfatter Poul Kragelund, der har læst Storm P.’s dagbøger
Det er 76 år siden, Storm P. døde. Men hans tegninger, historier og malerier lever endnu.
Et af hans malerier bliver fx brugt i undervisningen af konfirmander: Det hedder ’Fra vugge til grav’ og viser en klovn i kjole og hvidt. Klovnen balancerer på en cirkusline. Ved den stige, hvor klovnen er kravlet op, står en forladt vugge. For enden af linen venter et gravsted. Det er livet a la Storm P.
Forfatter Poul Kragelund har hovedet fuldt af citater fra Storm P. Da Ældre Sagens medlemsblad taler med ham i telefonen, kommer han hurtig med ét, der passer til maleriet:
”Livet er et cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud.”
Tragikomisk
Poul Kragelund, 81 år, har været fan af Storm P. (1882-1949) siden sin barndom.
Han har en bog om det, han ser som den røde tråd i Storm P.’s liv: de
tragikomiske klovne. Bogen har titlen 'Storm P. – klovn i livets cirkus'. Som barn så Poul Kragelund alt det morsomme i Storm P.’s tegninger og historier. Fx de fantasifulde Storm P.-maskiner, der løste simple hverdagsopgaver med en overdreven, finurlig konstruktion. Som dansklærer i folkeskolen satte han fokus på humor, og her fik han ofte flettet Storm P. ind i undervisningen, indtil Poul Kragelund i 2006 gik på pension fra Humlebæk Skole.
Som årene gik, blev han dog bevidst om, at Storm P. bevægede sig inden for flere humoristiske genrer, men at én af dem var den væsentligste: tragikomikken. Det kom til at stå lysende klart for ham under coronanedlukningen. Her sad Poul Kragelund dag efter dag på museet Storm på Frederiksberg ved København og så tegnerens tusindvis af streger igennem og læste alle hans dagbøger. Det blev til en bog.
Men mere om bogen senere – først lidt om Poul Kragelunds barndom i 1940’ernes og 1950’ernes Vangede,
Foto: Emil Lyders
OM POUL KRAGELUND
81 år. Har siden barndommen været begejstret for Storm P. Skrev sammen med Benny Bau undervisningsbogen
’Storm P. – humor og satire’ på Dansklærerforeningens Forlag (1999). Og nu også ’Storm P. –klovn i livets cirkus’ på forlaget Hovedland (2022).
Har holdt foredrag om Storm P. på skoler og højskoler, i foreninger og kirker. Har desuden stået for ’Lystvandringer i Storm P.'s fodspor’ på Frederiksberg. Læs mere på: poulkragelund.dk
hvor Storm P. – eller Robert Storm Petersen – nok var den mest kendte person i kongeriget efter kongen.
Barndom med Storm P. ”First class!”, ”Højt skum!”, ”Den er plingeling”.
Sådan råbte Poul Kragelund og vennerne fra nabolejlighederne i Vangede, når de havde scoret et mål i fodbold på kvarterets græsplæner. De elskede jargonen fra Storm P.’s stribe om Peter og hans pingvinven Ping i avisen B.T.
Det var gennem morfaren, at Poul Kragelund som lille blev introduceret til Storm P.-universet. Poul Kragelunds forældre havde travlt med at drive forretning, og tit overnattede han hos mormor og morfar.
Morfaren var frisør og havde salon ved Nørrebros Runddel. Han var vild med Storm P., ligesom mange af kollegerne i frisørfaget på den tid. Rundtom på salonerne blev der fortalt historier om den vittige ordsmed, der hver dag aflagde visit hos sin frisør på Frederiksberg Allé for
både at blive barberet og samle indtryk til sine avistegninger. Sin egen frisør havde Storm P. i øvrigt givet kælenavnet ’Frisørensen’.
”Min kære morfar var gennemhumoristisk anlagt, og alle kvarterets børn var vilde med ham, for han fortalte mange historier, som var Storm P.-inspirerede. Også om morgenen, når jeg vågnede i dobbeltsengen mellem ham og min mormor,” husker Poul Kragelund.
En morgen var det fx historien om en mand, der opsøgte Storm P. for at bede ham holde et foredrag om humor. ”Nej, nej, nej. Så vil jeg hellere springe ud fra Rundetårn,” lød svaret, husker Poul Kragelund. Men Storm P. kaldte ham hurtigt tilbage. ”Nej, nej, nej, min herre! Misforstå mig ikke. Jeg mente: Jeg vil hellere springe ud fra Eiffeltårnet end at holde et foredrag om humor …”
Livskloge ord
I dag er det nok Storm P.-maskinerne, mange kender ham for, mener forfatteren. Som lærer har han
Her ses Storm P. i 1926 klædt ud til Shakespeare-forestillingen ’Trold kan tæmmes’, som blev opsat på Kronborg Slot med skuespillere fra Det Kongelige Teater.
Akvarellen her, som Storm P. tegnede i 1945, hedder ’Fra vugge til grav’. Den bliver stadig brugt af præster i undervisningen af konfirmander, fortæller Poul Kragelund.
ofte selv brugt disse finurlige størrelser til at inspirere skolebørn til at slippe fantasien løs.
Der er også hans ’Fluer’, påpeger Poul Kragelund: de små, daglige tegninger i Berlingske Aftenavis (193949) – hver eneste gang ledsaget af en både lun og livsklog replik.
”Det sjove er, at falske fluer stortrives. De to kendteste er nok: Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Og det er svært at spå, især om fremtiden. Man hører dem ofte, men de er slet ikke fra Storm P. De er bare Storm P.-agtige. Det er morsomt – og ret interessant,” mener forfatteren.
Klovn er et hjertebarn
Foredrag og vandringer i fodsporene efter Storm P. har fyldt i Poul Kragelunds liv, siden han stoppede som lærer. I en periode blev han tilknyttet museet STORM som omviser. Da kalenderen var tom i coronaforåret, fordybede han sig i Storm P.’s dagbogsskriverier og scrapbøger og så én ting klart.
”Af dagbøgerne kunne jeg se, at det vigtigste for Storm P. var tragi-
”Er det ikke en latterlig bestilling at være klovn?” ”Næh – ikke når man ved, man er det!” Sådan lød et af mange replikskifter, som Storm P. lavede i ’Dagens Flue’. Den var i ti år et fast element i Berlingske Aftenavis.
komikken. Det var den genre, hans hjerte bankede for. Cirkusverdenen og dens klovne var hans ét og alt,” fortæller forfatteren.
Poul Kragelund beskriver, hvordan Storm P. i sine unge år ikke kun forsøgte sig som satirisk tegner, men også som falde på halen-skuespiller. Og da han i 1906 var så heldig at vin-
For Storm P. var cirkus ikke en karikatur af livet – men selve livet
POUL KRAGELUND
de et legat til en studierejse, tog han –utraditionelt for en skuespiller – til Paris for at se på cirkus og klovne. Storm P. blev siden kendt for at optræde i Københavns første kunstnerkabaret med monologer som ’13 øre’ om en mand, der kommer til at skylde 13 øre på sit stamværtshus
og fabler om at tage sit eget liv – indtil han finder en femøre … Siden var han også i en periode (1930-32) fast tilknyttet Det Kongelige Teater og havde tit klovneroller.
Men det blev som satirisk tegner, han fik økonomisk succes. Det store, kommercielle gennembrud fik han i 1922 med Peter & Ping, der udviklede sig til ca. 8.000 tegninger over 27 år – og en børneklub i regi af Det Berlingske Hus, der kom op på 80.000 medlemmer og først lukkede i 1970’erne, årtier efter hans død.
Smerte i hverdagen
”Storm P. skriver i sin dagbog om den smerte, han følte ved at skulle lave alle sine daglige pligttegninger for at skaffe penge til familiens faste udgifter. Buddet fra Det Berlingske Hus mødte op hver eftermiddag for at hente Storm P.’s faste tegninger. Jeg blev overrasket over, hvor lidt han egentlig var grebet af de ting, han tjente penge på. At det hver dag var en opgave, der skulle løses. Et kæmpe pres,” siger Poul Kragelund.
Foto: Emil Lyders
BESØG MUSEET STORM MED RABAT
Hvis du har lyst til at lære multikunstneren Storm P. bedre at kende, så er et besøg på museet STORM bestemt at anbefale. Som medlem af Ældre Sagen får du rabat på en fællesbillet til Frederiksbergmuseerne, som STORM hører under. Fællesbilletten er gyldig i et år fra købsdatoen og gælder til ét besøg på hvert at de fire museer, der tilsammen udgør Frederiksbergmuseerne. Du får altså mulighed for at besøge Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings.
Læs mere om museerne her: aeldresagen.dk/ frederiksbergmuseerne
”Han var en træt, lidt trist mand, der havde svært ved at bevare gnisten,” siger han.
”Allerhelst ville han have brugt sin tid på at male, især billeder af sørgmodige klovne. Men forretningen skulle jo passes,” konstaterer forfatteren.
I dag bliver Storm P.’s fåtal af malerier solgt for betydelige beløb.
Det forhold stemmer måske med Storm P.’s blik på verden, som Poul Kragelund opsummerer sådan her:
”For Storm var cirkus ikke en karikatur af livet – men selve livet. Og hverdagene uden for manegen opfattede han som en gentagelse af optrinnene i arenaen – blot med den forskel, at man uden for manegen tager det hele højtideligt og al-
KONKURRENCE:
Klovn i livets cirkus
vorligt – mens de optrædende klovne i manegen er helt bevidste om, at de er klovne og dummepetere, der deltager i livets groteske spil.”
Multikunstneren Robert Storm
Petersen kendes af de fleste –både som forfatter, maler, tegner og kabaretskuespiller. Storm P. følte sig i høj grad draget af cirkus- og klovneverdenens univers. I bogen kan du nyde et stort udvalg af tegninger, plakater og fotos af Storm P.
Har du lyst til at læse Poul Kragelunds bog om den kendte danske kunstner, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Hovedland donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse.
Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 28. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Storm P.’
Vinderne får direkte besked.
KUNST,
KULTUR & GASTRO OPLEV
SANS I PÅSKEN
13. – 21. APRIL
Kunsthåndværk i verdensklasse, kulturperler og store smagsoplevelser. I påsken hylder Nordvestkysten kreativiteten og sætter sanserne i spil med uforglemmelige oplevelser.
Scan QR-koden eller se alle oplevelser på www.visitnordvestkysten.dk/sans
SENSOMMERMAGI FISH AFTER DARK
GRATIS ARRANGEMENTER HOOK & COOK
30. AUG. – 14. SEPT.
Oplev storslåede lysshows med stemningsfuld musik, nyd friskfanget fisk- og skaldyr, deltag i autentiske fiskeauktioner og meget, meget mere. Helt gratis!
Scan QR-koden eller se alle oplevelser på www.visitnordvestkysten.dk/hook-cook
VisitNordvestkysten guider dig til de bedste oplevelser langs Danmarks smukke nordvestkyst. Uanset om du søger natur, kultur, gastronomi eller familievenlige events, hjælper vi dig med at finde dit næste eventyr – året rundt.
Følg os på Facebook og Instagram: VisitNordvestkysten
Rubjerg Knude Fyr
Thorsminde
Skulpturparken Blokhus
Restaurant Blå
LITTLE DUBAI FESTIVAL
Handbjerg Marina
VERDENS BEDSTEFERIE
I uge 26 og 27 kan du spare op til på et hav af uforglemmelige oplevelser med børnebørnene ved Nordvestkysten.
FERIEPARTNER NORDJYLLAND
SOL & STRAND
SKALLERUP
SEASIDE RESORT
FÅRUP SOMMERLAND
Scan QR-koden eller se alle tilbud på www.visitnordvestkysten.dk/bedsteferie
Tilbud gælder på udvalgte produkter og er underlagt specifikke vilkår, som kan findes på hjemmesiden
Intet paradis uden slange
Billedkunstner Hellen Lassen er dybt optaget af indisk kultur – og gør selv et stærkt indtryk
Af Kirsten Skaaning Foto: Lars Skaaning
Trods en aftalemail, der ubemærket er havnet i billedkunstner Hellen Lassens spamfilter, hilser den overrumplede kvinde varmt velkommen til fotograf og interviewer en sommerdag i 2024. Stående i sit arbejdstøj med plettet Mona Lisa-forklæde og grønne briller har hun en udstråling, som totalt negligerer hendes alder.
Lad os tage den med det samme. Alderen. 80 år er hun ifølge fødselsattesten. Udstråling, mimik og fortælleevne gør hende aldersløs. Hun har travlt som bare pokker. Arbejder som en gal for at udtrykke sig gennem sin billedkunst, der for tiden har et naturligt udløb. Som en bordherre engang har sagt til hende: Nogle holder op med at arbejde. Der er også nogle, der bliver ved.
Hellen Lassen hører til den sidste kategori.
Det er 30 år siden, hun besluttede sig for at undersøge, om ’der var vand i bassinet’. Om hendes kunstneriske evner kunne bære som selvstændig. Det kan de. Fra første udstilling er hun blevet godt modtaget. Og udstillinger har der siden været mange af. Foruden udsmykninger i Avedøre Kirke, i Sciencebygningen i Roskilde, på universitetshospitalet i Køge samt i Norge. CV'et er langt.
Vi besøger hende før den største udstilling, hun nogen sinde har bygget op. Præ-
senteret i en 2.000 kvadratmeter stor, rå hal i Nordhavn i København. Udstillingen kalder hun ’Passage’. (Udstillingen var i sommeren 2024, red.) Forstået som overgange mellem forskellige livsfaser, mellem liv og død, i kulturen, i verden uden for os og på det personlige plan. Omstilling fra den individuelle tidsalder, vi er i, til usikkerhed om, hvad der venter. Det ukendte, som vi må indstille os på. Men som også gør os utrygge.
”I morges tænkte jeg på, hvor primitive vi er. På Trump og Gaza. Hvad kan vi forvente af Trumpismen, og af Putins styre. Og hvad kommer efter.
Grundlæggende tror jeg, at vi mennesker har det gode i os som instinkt. Når udsvinget bliver tilstrækkeligt stort i en retning, kommer der et modsving. Men vi er bundet ind i koder og normer. Vi ved godt, hvad vi skal gøre, men gør vi det, når krisen brænder på? Vi lever virkelig behageligt i vores del af verden. Og selvom vi tror, vi giver, gør vi det ikke frivilligt. Selvom vi ser ulykker omkring os, går vi ikke ind i dem. Så tager vi hellere en kop kaffe. Indtil presset bliver stort nok. Først når vi virkelig er truede, mobiliserer vi en
Først når vi virkelig er truede, mobiliserer vi en modstrøm
HELLEN LASSEN, BILLEDKUNSTNER
Hellen Lassen har skabt den smukke keramikslange langs huset i sin have.
modstrøm. Jeg tror ikke, vi kommer til at ødelægge os selv.”
For at bekæmpe ondskab – mørkets kræfter – skal vi lære at lytte efter det ubevidste i os selv, siger Hellen Lassen. Og lytte til, hvad andre virkelig siger.
På et af hendes store malerier er skrevet et citat af den tyske filosof Friedrich Nietzsche, som understreger hendes pointe:
”Hvis du vil være vis, må du lære at lytte til de vilde hunde, der gør (giver hals, red.) i din kælder.”
Himmelske højder
I sit atelier har kunstneren modelleret høje, slanke mennesker, som kan lede tanken hen på den schweiziske billedkunstner Alberto Giacometti. Hellen Lassen fortæller, at det er den indiske Jaina-kultur fra 500 år før vores tidsregning, der er ophav til de høje mennesker. Ifølge den tro stræber vi efter at nå det højeste, det guddommelige. Men vi ved ikke altid hvordan.
At stræbe efter noget højere er et gennemgående tema hos Hellen Lassen. Som i det maleri, hvor Maria Magdalene møder Jesus på vejen efter gravlægningen og genkender ham som mesteren. Da hun vil falde på knæ for at tilbede den genopstand-
ne, bliver hun standset, da Jesus temmelig barskt siger til hende: ’Rør mig ikke.’ Fordi han endnu ikke er opstandet til Gud. Han er på vej.
En høj wienerstige indgår også i udstillingen ’Passage’. Som symbol på, at vi mennesker ønsker at stræbe efter det himmelske. Men der er benspænd undervejs. Nogle trin er knækkede, andre er beklædt med pels –’vi er mere dyr, end vi tror’.
Det er ikke let at nå himmelske højder.
Herthas bøn
Hellen Lassen meldte sig ud af folkekirken, da hun som ung flyttede til København. Det kunne ikke gå stærkt nok med at komme væk fra Himmerland. En af hendes mors tjenestepiger, Hertha, opfordrede hende til at læse jura. Med den begrundelse at ’arbejderne har brug for en stærk stemme til at tale deres sag’.
Jurastudiet er imidlertid ikke noget hit. Hellen Lassen kaster sig i stedet over kunsten og bliver mag.art. i kunsthistorie. Fra universitetet fortsætter hun som kunstkritiker, først på dagbladet Information, senere på Politiken. Indtil hun etablerer sig som selvstændig billedkunstner i 1994. Tilløbet havde hun taget i folkeskolen, hvor hun
Kunst
Kunst er en uadskillelig del af Hellen Lassens hverdag.
solgte tegninger af sine skolekammerater for 50 kroner pr. portræt.
Hellen Lassens første separate udstilling, ’Memento mori’, (Husk, at du skal dø) er på Museet for Samtidskunst i Roskilde. Fem år senere indretter hun sig i et nedlagt keramikværksted i et villakvarter i Karlslunde med en kaotisk have. Den er der sat skik på. I dag er den en oase af mange planter, et lille vandløb med en keramikbro over. Bænke, buske, træer og skulpturer. Så smukt og harmonisk, at hendes mindreårige barnebarn har kysset en blomst i hendes have. Næste gang, han kommer på besøg, vil han spørge blomsten, om de skal være kærester, fortæller farmor glad.
Slangen
Intet paradis uden en slange. For den smukkeste keramikslange af potteskår snor sig som havegang op langs den ene side af huset på vej ind i Hellen Lassens værksted. Efterladende 22 æg på vejen. I den ene ende begynder frisen med et månetræ, i den anden slutter den med et soltræ. Hinduismens symboler på kvinde og mand. Ligesom slangen er et symbol. Mens slangen i kristendommen er kendt som et ondt dyr, der lokker mennesker i fordærv, er den hin-
duistiske slange kendt for at nå fra jord til himmel.
”Som forener af krop og ånd, kan du sige. Som menneskers rygrad,” fortæller Hellen Lassen om slangen, der er et helligt dyr i Indien med templer beboet af flere tusinde slanger.
I et syn blev Hellen Lassen for 25 år siden opfordret til at rejse til Indien. Det har hun gjort flere end 20 gange siden. Her oplever hun et sansebombardement af farver, lugte og lyde, som har gjort hende afhængig af landet. Kaos og spiritualitet, som hun ikke vil være foruden. Rejser fra syd til nord, til larmende storbyer og stilhed uden for.
Vi er midt mellem noget, der har været og noget ukendt, som vi må indstille os på
HELLEN LASSEN, BILLEDKUNSTNER
De rejser har forstærket Hellen Lassens opfattelse af den indflydelse, forskellige religioner har på vores liv. Med vise fortællinger, som også kristendommen rummer. Fortællinger, som har stærke aftryk i hendes kunst.
Dagen efter interviewet lander en SMS på min mobil. Sendt fra Hellen Lassen med beskeden: Her er den mailaftale, der var landet i mit spamfilter.
TUNGT AT GÅ TIL SUPERMARKEDET
Livet er skønt uden støttestrømper
Mange mennesker oplever at benene føles tunge og trætte. Nogle synes, at det er anstrengende bare at gå et kort stykke til deres lokale supermarked for at handle. En del må ty til støttestrømper. Andre klarer sig uden. Tove tager en Active Legs™ tablet hver dag. Det er en tablet baseret på rødvinsblade, der nedsætter følelsen af trætte og tunge ben samt hjælper til at vedligeholde en sund venefunktion i benene.
■ Tove er 81 år. Hun har altid godt kunne lide at komme en tur op i byen. – Jeg holder utrolig meget af at gå ture, og specielt glæder jeg mig til at gå på besøg hos mine veninder, som jeg spiller kort med hver uge. I de senere år har jeg været opmærksom på følelsen af tunge og trætte ben. Det gjorde mig utrolig ked af at tænke på det, og mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. Jeg ville så nødig gå med støttestrømper.
Glad for Active Legs
– I et ugeblad læste jeg om Active Legs. Jeg købte en æske i min lokale Matas butik. Det er kun én tablet om dagen, så det er meget nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Active Legs indeholder
rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. – Nu glæder jeg mig til det bliver tirsdag, hvor jeg skal spille kort med mine veninder. Jeg er lykkelig for følelsen af lette og friske ben, også når jeg kommer hjem fra en tur i supermarkedet.
Se efter
sølvtræet
Flere og flere opdager fordelen ved Active Legs. Et dansk udviklet kosttilskudspræparat, der har været på markedet i mere end 15 år. Vær opmærksom på, at du får det gode originale præparat, der hedder Active Legs. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic® , der sidder forrest på æsken.
Det du ikke vidste om maritim fyrrebark
Active Legs™ indeholder ekstrakt af maritim fyrrebark. Maritim fyrrebark er rigtig interessant i forhold til cirkulation, da den forbedrer mikrocirkulationen ved at øge kapillær permeabiliteten. Samtidig beskytter maritim fyrrebark karvæggene og fremmer god blodcirkulation.
Active Legs kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på
WWW.NEWNORDIC.DK
Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00
Modelfoto
Invitér en du kender med i Ældre Sagen
Invitér en du kender med i Ældre Sagen
Invitér en du kender med i Ældre Sagen
Invitér en du kender med i Ældre Sagen
Coop gavekort
Gavekortet er gyldigt til 01/11-2026 og butikker undtagen Coop 365.
Værdi 150 kr. Gavekortet er gyldigt til 01/11-2026 og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen Coop 365.
karameller blandet chokolade
Chokolade og karameller
Æske med 900 gram blandet chokolade og karameller.
Chokolade og karameller Æske med 900 gram blandet chokolade og karameller.
Få en gave som tak
Chokolade og karameller Æske med 900 gram blandet chokolade og karameller.
1834
Varenr. 1834
Powerbank
Powerbank
Powerbank
Powerbank med 10.000 mAh og trådløs opladning så du altid har strøm, når du er på farten.
Powerbank med 10.000 mAh og trådløs opladning så du altid har strøm, når du er på farten.
Powerbank med 10.000 mAh og trådløs opladning så du altid har strøm, når du er på farten.
Powerbank med 10.000 mAh og trådløs opladning så du altid har strøm, når du er på farten.
Bitssæt fra Black & Decker 50 stk. drill bits i størrelserne 1,5-8 mm til træ, metal og plastik.
Kender du nogen, der vil have glæde af
Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemskab?
Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemskab?
Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemskab?
Ikke nok med at man støtter den gode sag og vores arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye medlem.
Ikke nok med at man støtter den gode sag og vores arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye medlem.
Ikke nok med at man støtter den gode sag og vores arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye medlem.
Ikke nok med at man støtter den gode sag og vores arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye medlem.
Fordele og rabatter 2.800 steder Gratis telefonrådgivning
• Fordele og rabatter 2.800 steder
• Fordele og rabatter 2.800 steder
• Fordele og rabatter 2.800 steder
• Gratis telefonrådgivning
• Gratis telefonrådgivning
• Gratis telefonrådgivning
• Masser af aktiviteter og foredrag
Bitssæt fra Black & Decker
Bitssæt fra Black & Decker
Bitssæt fra Black & Decker
50 stk. drill bits i størrelserne 1,5-8 mm til træ, metal og plastik.
50 stk. drill bits i størrelserne 1,5-8 mm til træ, metal og plastik.
50 stk. drill bits i størrelserne 1,5-8 mm til træ, metal og plastik.
• Masser af aktiviteter og foredrag
• Masser af aktiviteter og foredrag
• Masser af aktiviteter og foredrag
• 110.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger
• 110.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger
• 110.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger
• 110.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger
gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem
Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem
Se alle gaverne
på www.aeldresagen.dk/nytmedlem
Gaverne i annoncen gælder til 15. juni 2025. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.
Gaverne i annoncen gælder til 15. juni 2025. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået. Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem
Gaverne i annoncen gælder til 15. juni 2025. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.
Gaverne i annoncen gælder til 15. juni 2025. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.
som allerede er medlem
Udfyldes af dig, som allerede er medlem
Udfyldes af dig, som allerede er medlem
Udfyldes af dig, som allerede er medlem
Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem
Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem
Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem
Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem
Ældre Sagen, til én jeg kender og vens betaling er registreret.
Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til én jeg kender og får en gave, når min vens betaling er registreret.
Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til én jeg kender og får en gave, når min vens betaling er registreret.
Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til én jeg kender og får en gave, når min vens betaling er registreret.
jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.
jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.
jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.
jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.
Medlemsnummer:
Medlemsnummer:
Medlemsnummer:
Navn: SKAL UDFYLDES!
Navn: SKAL UDFYLDES!
Navn: SKAL UDFYLDES!
E-mail:
E-mail:
E-mail:
Mobiltelefon:
Mobiltelefon:
Mobiltelefon:
mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.
denne service fra.
ægtefælle / samlever
som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)
*Ved familiemedlemskab Navn 1:
Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)
Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)
Powerbank Varenr. 1834
Bitssæt
Varenr. 1893
Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)
Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.
Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever
Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever
Coop gavekort Varenr. 1952 Powerbank Varenr. 1834
Coop gavekort Varenr. 1952 Powerbank Varenr. 1834
Coop gavekort Varenr. 1952 Powerbank Varenr. 1834
Chokolade Varenr. 1912
Ønsker ikke atmodtage gave
Chokolade Varenr. 1912
Chokolade Varenr. 1912
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.
Adresse:
Postnr.: By:
E-mail:
Bitssæt Varenr. 1893 Ønsker ikke atmodtage gave
Bitssæt Varenr. 1893 Ønsker ikke atmodtage gave
ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem en lukket kuvert til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S.
Bitssæt Varenr. 1893 Ønsker ikke atmodtage gave
*Ved familiemedlemskab Navn 1:
Fødselsdato: Dag Måned År Navn 2*:
Fødselsdato: Dag Måned År
Fødselsdato: Dag Måned År
Navn 2*:
Navn 2*:
*Ved familiemedlemskab Navn 1:
Navn 2*:
*Ved familiemedlemskab Navn 1:
Fødselsdato: Dag Måned År
Fødselsdato: Dag Måned År
Fødselsdato: Dag Måned År
Fødselsdato: Dag Måned År
Fødselsdato: Dag Måned År
Adresse:
Adresse:
Adresse:
Postnr.:
Postnr.: By:
Postnr.: By:
E-mail:
E-mail:
E-mail:
By:
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i januar og juli.
Udfyld let ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send dette svarkort i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.
Udfyld let ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send dette svarkort i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.
Udfyld let ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send dette svarkort i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.
Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i januar og juli.
Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i januar og juli.
Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i januar og juli.
Varenr. 1912
Varenr. 1893
Varenr.
Varenr. 1912
Varenr. 1893
Varenr. 1893
Varenr. 1834
Varenr. 1912
Varenr. 1952
Varenr. 1893
Tag kontrol over din vandladning – naturligt
MÆND & HELSE Hyppige toiletbesøg – især om natten – er en, ofte frustrerende, del af livet for mange modne mænd. At stå op om natten påvirker nemlig ikke kun nattesøvnen, men typisk også energiniveauet i hverdagen.
Selv når vandladningsmønstre ændrer sig med alderen, kan du vedligeholde din krops normale funktioner med udvalgte næringsstoffer som dem i Prostabona Plus.
Hvad skyldes hyppigere vandladning?
Prostata er en vigtig del af mænds reproduktive system. Den lille kirtel, der hos yngre mænd normalt er på størrelse med en kastanje, vokser gradvist med alderen. Denne vækst er en naturlig proces, som kan føre til flere toiletbesøg eller følelsen af ikke at kunne tømme blæren helt. For de fleste er disse forandringer ufarlige, men de kan have en stor indvirkning på
Indhold i Prostabona Plus
Hørfrø
Fennikelfrø
Hørfrøekstrakt kan medvirke til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Fennikelfrø medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet. Vitamin E og Selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.
hverdagen – især hvis de påvirker din søvn og dit energiniveau.
Få mere energi til dagen
Færre afbrydelser om natten kan ofte give en bedre søvnkvalitet, som igen kan betyde mere energi og overskud til hverdagen.
Mange modne mænd har accepteret, at hyppigere vandladning er en naturlig del af alderen. Men som du kan læse herunder, oplever mange, at de kan gøre noget
aktivt for deres velvære. Kunder fortæller om positive oplevelser 91% af vores kunder fortæller, at de vil anbefale Prostabona Plus til andre.* Mange kan opleve mere energi og balance i hverdagen, som gør det lettere at klare de daglige opgaver.
Det handler ikke om hurtige løsninger, men om at tage aktive skridt mod at støtte kroppen med de rette næringsstoffer.
Et skridt i retning mod en mere balanceret krop
Prostabona Plus giver dig mulighed for at tage aktive skridt mod mere balance og velvære i hverdagen.
Med nøje udvalgte naturlige ingredienser understøtter det din krop som en del af en sund og varieret livsstil.
Har du en normal prostatafunktion?
Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg
For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt
Du har et normalt tryk på urinstrålen
Det drypper ikke, når du er færdig
PROSTATA
Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.
Prøv med 50% rabat
Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.
Læs mere om Prostabona Plus – og prøv det i din daglige rutine – på www.wellvita.dk.
Brevkassen lukker, men du kan stadig få råd om din økonomi. Ring til Ældre Sagens Rådgivning på 70 89 00 81
Efterløn og folkepension
Min kone er på efterløn, og jeg modtager folkepension.
Hun arbejder samtidig også som afløser i sit tidligere job, men får næsten ikke noget ud af det, da hendes efterløn bliver påvirket af det.
Min kones efterløn modregnes samtidig også i min folkepension fra den 1. januar 2025.
Da vi får diverse pensioner ud over efterløn/folkepension, er både ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg helt fjernet. Kan det virkelig være rigtigt? K. L.
Hvorfor
Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar. Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.
Svar: Der er sket en lovmæssig ændring med virkning fra den 1. januar 2025.
Det betyder, at de indtægter, hvoraf der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), nu indgår i beregningen af pensionstillægget. De eneste undtagelser herfra er andre sociale pensioner som førtidsog seniorpension samt tidlig pension.
Det betyder, at en indtægt som fx efterløn fremover skal medregnes i beregningen af ægtefællens/samleverens pensionstillæg.
Det kan også have betydning for den personlige tillægsprocent, som afgør størrelsen af fx ældrechecken. I jeres tilfælde betyder det, at I slet ikke får noget tillæg.
Din ægtefælles lønindtægt bliver dog ikke medtaget i beregningen af dit pensionstillæg, men den påvirker hendes efterløn, som du også selv skriver.
Den dag hun går på folkepension, kan hun tjene alt det, hun vil, ved siden af, da det ikke påvirker pensionstillægget.
bliver jeg modregnet?
Jeg har under 100.000 kr. stående på mine bankkonti, og jeg kan derfor ikke forstå, at mit helbredstillæg kun er på 3 %. Jeg modtager kun en meget lille ældrecheck.
Jeg får folkepension, har en privat pension, ATP og har et job på 28 timer pr. måned.
Udbetaling Danmark fortæller mig, at de modregner mig på grund af min ATP og den private pension. Har de ret?
E. J.
Svar: Mange glemmer, at det ikke kun er indestående på bankkonti, der påvirker, om der udbetales ældrecheck og andre tillæg. 103.100 kr. er grænsen for indestående i 2025.
For at få tillæg til folkepensionen –fx ældrecheck og helbredstillæg –skal du have en tillægsprocent over 2 %.
I beregningen af den personlige tillægsprocent indgår dine skattepligtige indkomster, som du har ud over folkepensionen og arbejdsindtægt (max. 122.004 kr. om året).
Det kan være pensionsudbetalinger, ATP, renteindtægter og udbytte/gevinst fra værdipapirer.
Når din personlige tillægsprocent er 3 %, betyder det, at du får samme procentdel af ældrechecken og dermed også et lavt helbredstillæg.
Hvis de indtægter ikke overstiger 35.200 kr. (i 2025), bliver den personlige tillægsprocent 100.
Overstiger indtægten 95.800 kr. bortfalder tillægget helt for enlige. For gifte og samlevende er beløbet på henholdsvis 69.700 kr. og 192.000 kr.
For hver 606 kr. din indtægt overstiger fradragsbeløbet på 35.200 kr., falder helbredstillægget med 1 % (for gifte/samlevende er det for hver 1.223 kr. ud over fradragsbeløbet på 69.700 kr.).
I din konkrete situation kan jeg regne ud, at du må have pensionsindtægter/ATP og eventuel kapital-/ aktieindkomst på 93.982 kr. om året.
Det kan du fratrække fradragsbeløbet, som jeg skrev før, og dermed passer det med de 3 %, som du modtager.
Sæde og knæskammel i én
Muuvi Up indkøbsvogn
Findes i blå, sort og rød
Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Brevkassen lukker, men du kan stadig få råd om din økonomi. Ring til Ældre Sagens Rådgivning på 70 89 00 81
Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar. Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.
Hvordan skal jeg som pensionist bruge af mine midler?
Jeg er tæt på min folkepensionsalder og har haft møde med både mit pensionsselskab og min bank. Nu er jeg forvirret.
I pensionsselskabet siger de, at jeg skal vente med at få udbetalt min ratepension hos dem og i stedet bruge af en pæn reserve, jeg har på mine bankkonti og i form af noget investering i banken.
I banken siger de, at jeg skal have gang i min ratepension og i stedet vente med at sælge ud af min investering.
Hvad er den rigtige måde at gøre det på?
L. H.
Svar: Frie midler er indestående på bankkonti og eventuelle investeringer i såkaldt åbent depot.
Den generelle anbefaling er, at der bør bruges af de frie midler, fordi beskatningen er højest her.
Men der er også en anden væsentlig ting, der skal med i beregningen, og det er dit pensionstillæg.
Udbetalinger fra pensioner/ATP tæller med i beregningen af pensionstillæg. Det samme gør kapitalindkomst og gevinst fra investeringer.
I 2025 er beløbsgrænsen 95.800 kr. for enlige og 192.000 kr. for ægtepar, før pensionstillæg bliver forholdsmæssigt reduceret.
Beregningseksempel som enlig: Hvis du fx påbegynder udbetaling fra ATP og en eventuel livsvarig pension på i alt 50.000 kr. om året, har du stadig 45.800 kr. op til beløbsgrænsen.
Hvis du samtidig har renteindtægt og gevinst fra frie midler på 45.000 kr. om året, så holder du dig under grænsen, og så kan det være en god idé at vente med udbetaling af
Brevkassen lukker
Fra næste nummer udgår brevkassen ’Din økonomi’ i bladet.
Det betyder heldigvis ikke, at du står uden svar på dine spørgsmål om økonomi. Frants Hoé og hans dygtige kolleger i Ældre Sagens Rådgivning er stadig klar til at besvare dine spørgsmål.
Du kan dog ikke længere skrive til brevkassen, der er lukket den 1. april. I stedet skal du ringe til Rådgivningen på 70 89 00 81
Ældre Sagens Rådgivning består af socialrådgivere, jurister, økonomiske rådgivere og en demens-
ratepensionen og i stedet bruge af de frie midler.
Når de frie midler er brugt, begynder du udbetaling af ratepensionen.
Hvis du har indestående hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) eller i andre aldersopsparinger/kapitalpensioner, skal du lade dem stå, indtil du har brug for pengene, fordi de har den lave PAL-skat på 15,3 % af afkast.
LD kan blive stående indtil dødsfald, hvorimod udbetaling hos banker og pensionsselskaber skal ske senest ved udgangen af det 80. år.
Dog kan de i de fleste banker/ pensionsselskaber udbetales i rater på op til ti år.
faglig rådgiver, der hvert år hjælper og rådgiver flere end 49.000 mennesker.
De to sider, som Rådgivningen i dag har i bladet, vil fremover blive udvidet til tre sider, så der også bliver plads til artikler om økonomi.
Stor tak til Frants Hoé for hans indsats med brevkassen. Det glæder mig, at han stadig er klar til hjælpe dig, der har spørgsmål om din økonomi, og at han fortsat vil skrive om økonomi i bladet.
Bente Schmidt Chefredaktør
Rejs billigt.
Rejs Orange.
du får op til
Især i weekenden.
Er du fyldt 67 år, får du op til 50% rabat på Orange-billetter, når du rejser lørdag og søndag – og du kan tage to børn under 12 år gratis med på rejsen.
Find din billet i DSB-appen. Så er det nemt at holde styr på billetterne, og du har samtidig mulighed for at spare point op, som du kan bruge på forfriskninger i 7-Eleven.
*Rabatten gælder frem til d. 1. juli 2025. Orange-billetter kan ikke ændres eller tilbagebetales. Læs betingelser på dsb.dk/67
Adm. direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup har sendt arbejdshandsker til samtlige 98 borgmestre i Danmark.
Anne-Marie Engels mor lå en måned i sin seng. Hun fik dagligt tre besøg fra hjemmeplejen, men ingen reagerede på den synligt svækkede kvinde med de voldsomme smerter. Efter en måned får hun konstateret hoftebrud. Desværre er hun blot en af mange ældre, der bliver udsat for groft omsorgssvigt. Hvert år registrerer Ældre Sagens rådgivere 200 tilfælde. Det er kommunernes ansvar, og derfor har adm. direktør Bjarne Hastrup sendt arbejdshandsker til samtlige 98 borgmestre. For der er nok at tage fat på.
Af Bente Schmidt
Foto: Lisa Mejlsted
Arbejdshandskerne skal på, kommuner
Med ældreloven på plads er det nu op til kommunerne at løfte kvaliteten i ældreplejen og bekæmpe forråelsen, lyder det fra Ældre Sagen
Af Jon Kirketerp Jørgensen Foto: Lisa Mejlsted
Før jul dumpede der et sæt arbejdshandsker og en lille hilsen ned på skrivebordene hos landets 98 borgmestre. Afsenderen var Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup, der ville minde om, at nu hvor ældreloven er vedtaget, så er det kommunerne, der skal tage arbejdshandskerne på og føre lovens gode intentioner ud i livet.
”Vi har igennem årene set, at problemerne i ældreplejen har øget forråelsen, så fx mennesker, der er meget svækkede af demens, ikke får den pleje og omsorg, som de har brug for. Det skal kommunerne nu til at rette op på,” slår Bjarne Hastrup fast.
Ældre Sagens rådgivning, hvor ældre og pårørende kan søge vejledning.
”Vi begyndte at registrere henvendelserne om omsorgssvigt for fem år siden, fordi vi oplevede, at der kom flere henvendelser end tidligere. Og hvert år siden da har vi fået omkring 200 henvendelser,” siger Anne-Birgitte Sindahl, der understreger, at henvendelser bliver registreret i anonymiseret form.
Vi vil holde kommunerne op på deres forpligtelser og hjælpe dem med at hæve ambitionsniveauet
Han peger på, at der i kommunerne mangler faglært arbejdskraft til at pleje især ældre med demens, som både kræver de rette kompetencer, stor tålmodighed og medmenneskelighed.
BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN
”Nu er ældreloven kommet og træder i kraft om få måneder, så nu skal kommunerne få gennemført de ændringer, der skal til for at sikre ældre den rigtige pleje,” siger Bjarne Hastrup.
200 henvendelser
Og der er noget at tage fat på ude i kommunerne. I hvert fald modtager Ældre Sagens rådgivning hvert år ca. 200 henvendelser om omsorgssvigt i ældreplejen. Det fortæller Anne-Birgitte Sindahl, der er afdelingschef for
De mange opkald fra pårørende – der oftest er dem, der ringer – spænder vidt i karakter, fortæller afdelingschefen.
”Nogle sager handler om sådan noget som at få indkøbt tøj til en plejehjemsbeboer uden pårørende, hvor personalet ikke vil hjælpe. Andre handler om ansatte i ældreplejen, der taler meget hårdt til den ældre, og så kan det være henvendelser fra pårørende, der møder op hos deres mor eller far og finder dem smurt ind i deres egen afføring,” siger Anne-Birgitte Sindahl.
Det er socialrådgivere og jurister, der modtager henvendelserne, og de oplever ifølge Anne-Birgitte Sindahl, at sagerne er blevet mere alvorlige i løbet af de fem år.
Fortvivlende forråelse
Der er altså nok at tage fat på for kommunerne, når ældreloven træder i kraft den 1. juli. Og der er virkelig brug for at få vendt udviklingen i ældreplejen, mener Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup.
”Det er jo fortvivlende og dybt foruroligende at høre om de historier, som vores rådgivning hører fra pårørende rundtom i landet. Henvendelserne om forråelse i plejen er foruroligende i en grad, hvor jeg har været nødt til at spørge medarbejderne, om de kan holde til det. For nogle af eksemplerne er jo så slemme, at medarbejderne kan gå noget fortvivlede hjem,” siger Bjarne Hastrup.
Han peger på, at kommunerne selv har udtrykt glæde over, at en masse regler bliver fjernet med ældreloven.
”Så kan de få mere frihed, og den frihed bør de benytte til at få fjernet de mange hjemmelavede regler, som kommunerne selv har bundet ældreplejen op med. Ligesom det bjerg af bureaukrati, der er omkring ældreplejen, så er det jo noget, som kommunerne selv har etableret,” siger Bjarne Hastrup.
Ind med faste teams
Ældreloven giver kommunerne mulighed for selv at vælge, hvordan ambitionerne bliver indfriet, men de skal blandt andet sørge for, at der kommer mere kontinuitet og sammenhæng i plejen, som skal være med til at sikre, at ældres hjem ikke bliver en banegård af forskellige ansatte, der stryger ind og ud af deres bolig.
Og det bør kommunen helt oplagt vælge at løse ved at indføre såkaldte faste teams, mener Bjarne Hastrup.
”De bør etablere faste teams med ikke mere end 1012 medarbejdere, så ældre bliver mødt af nogenlunde de samme ansigter. Det skal kommunerne gøre i en fart, så de gennem kontinuitet og gennem samarbejde i teamet kan hæve kvaliteten og fjerne forråelsen,” siger han.
Bjarne Hastrup bebuder også, at når ældrepolitikken flytter hjem til kommunerne, så flytter Ældre Sagen med. Det sker blandt andet i form af et rejsehold, som skal støtte lokalafdelingerne i deres indsats. Det kan blandt andet være gennem støtte til læserbreve, breve til den kommunale forvaltning eller afholdelse af borgermøder.
”Vi vil holde kommunerne op på deres forpligtelser og hjælpe dem med at hæve ambitionsniveauet. Det gør vi med rejseholdet i samarbejde med vores lokalafdelinger, og så har bestyrelsen besluttet, at vi om et år følger op på kommunernes arbejde med en stor undersøgelse,” siger Bjarne Hastrup.
Tør man tro på, at kommunerne nu kommer i mål med den store opgave, de har fået stillet?
”Indtil andet ikke er sket, så gør jeg mig de allerstørste forhåbninger. Men de skal have arbejdshandskerne på,” lyder opfordringen fra Bjarne Hastrup.
90-årig lå med hoftebrud
Anne-Marie Engels mor har en demenssygdom. Hun lå i sin seng i en måned med smerter efter et fald, uden at nogen sørgede for, at hun kom til scanning, på trods af daglige besøg fra hjemmeplejen
Af Jon Kirketerp Jørgensen Foto: Emil Hornstrup Jakobsen
En måned.
Så lang tid lå Anne-Marie Engels mor med et uopdaget hoftebrud, før hun endelig kom til scanning, fortæller Anne-Marie.
Historien begynder i august 2024, hvor Jytte Marie Engel var faldet foran sit hjem i Nørresundby. Men af årsager, som datteren Anne-Marie Engel stadig ikke helt er klar over, så kom hendes mor ikke på skadestuen til scanning.
Ifølge Anne-Marie forklarede Aalborg Kommune, at de havde været i kontakt med den praktiserende læge, og at der ikke var mistanke om et brud efter faldet.
”Jeg ved ikke, om min mor har været hos lægen, om lægen har været på hjemmebesøg for at tilse hende, eller om hjemmeplejen bare har været i kontakt med lægen. Men hjemmeplejen fortæller mig, at min mors læge ikke mener, at der er behov for, at hun kommer på sygehuset og får scannet hoften,” fortæller Anne-Marie Engel.
Sygner hen
og hun kan ikke forstå, at hun ikke kan komme til lægen eller på sygehuset.
Ifølge Anne-Marie Engel konstaterer hjemmeplejen, at hendes mor er blevet sengekær – altså at hun ikke vil ud af sin seng – og hjemmeplejen konstaterer også, at hun sygner hen.
”Jeg taler løbende med både hjemmeplejen og sygeplejen, som fortæller, at hun ikke spiser eller drikker, og at hun sygner hen. Og at hun nok er ved at dø,” fortæller Anne-Marie Engel.
Jeg kan se med det samme, at den er helt gal. Min mor er virkelig dårlig. Hun har ikke spist, er helt afpillet, og klager over smerter. Jeg kan nærmest ikke kende hende
ANNE-MARIE ENGEL, PÅRØRENDE
I løbet af den måned, der går efter faldet, får hendes mor det dårligere og dårligere. Når Anne-Marie Engel taler i telefon med sin mor, så klager hun over smerter,
I begyndelsen af september tager Anne-Marie Engel, der bor og arbejder i København, til Aalborg for at besøge sin mor nogle dage omkring hendes 91-årsfødselsdag og for at deltage i et møde med hjemmeplejen i morens hjem.
Kunne nærmest ikke kende hende
Inden faldet var Anne-Marie Engels mor relativt frisk. I hvert fald for en 90-årig med en alzheimerdiagnose. Hun boede i sit hus, købte selv ind og lavede mad, og så nød hun at luge ukrudt i sin have.
Hun har i nogle år fået hjælp af Aalborg Kommune til rengøring og personlige pleje, og Anne-Marie Engels mor fik også besøg af en sygeplejerske, som sørgede for, at hun tog sin medicin. Men hun klarede sig
ifølge Anne-Marie Engel i det store hele okay og trivedes i sit eget hjem.
Sådan er det slet ikke længere, oplever Anne-Marie Engel, da hun besøger sin mor.
”Jeg kan se med det samme, at den er helt gal. Min mor er virkelig dårlig. Hun har ikke spist, er helt afpillet, og klager over smerter. Jeg kan nærmest ikke kende hende,” fortæller Anne-Marie Engel.
Hun får kontaktet hjemmeplejen og får gennem den praktiserende læge endelig arrangeret, at hendes mor kan komme til scanning på sygehuset. Scanningen viser, at hendes mor har et hoftebrud.
Dagen efter skanningen bliver hendes mor opereret i hoften. Efter en uges tid på sygehuset bliver hun flyttet til genoptræning på et plejehjem i Aalborg.
Alle har gjort lige lidt
Tilbage står Anne-Marie Engel undrende og vred over den behandling, som hendes mor har fået.
I løbet af en måned er hendes mor blevet dårligere og dårligere, men ingen har tilsyneladende fundet anledning til at undersøge nærmere, hvad der er galt, oplever hun.
”Hun får besøg af hjemmeplejen tre gange om dagen. Hun får det dårligere og dårligere, hun klager over ondt i hoften, hun skriger faktisk af smerte, og de giver hende Panodil mod smerterne. Men alligevel er der ikke
nogen i løbet af den måned, der sørger for, at hun bliver undersøgt ordentligt. Det er da svært at forstå,” mener Anne-Marie Engel.
Hun har generelt oplevet personalet som søde, rare og dygtige til deres arbejde. De SOSU’er, hun møder, har godt tag i hendes mor, og hun oplever generelt hjælpen fra kommunens ansatte som god.
Men hun oplever også, at de ansatte er pressede, og at der mangler overblik. Og så har hun svært ved at forstå, at hjemmeplejen tilsyneladende blot har accepteret, hvor meget dårligere hendes mor havde fået det, i stedet for at handle på det.
”Jeg som lægperson kan med det samme se, at den er helt gal med min mor, mens det faglærte personale ikke kan se det. De har jo opdaget, at hun er blevet dårligere, men det virker, som om de ligesom accepterer, at sådan må det være med en 90-årig dement kvinde, og at det bare er sådan, hendes funktionsniveau er nu. De passer hver især bare deres del af arbejdet. Nogle gør, hvad de kan for at få mad og drikke i hende, andre sørger for hjælpemidler og så videre. Men de har alle gjort lige lidt i forhold til at handle på, at hun meget hurtigt får det meget dårligt efter et fald,” siger Anne-Marie Engel og fortsætter:
”Der kommer mange forskellige ansatte og passer og plejer hende, og de kender hende måske ikke, fra før hun faldt. Og så bliver man måske blind for, at hendes
Anne-Marie Engel er pårørende og frustreret over behandlingen af sin mor.
tilstand ændrer sig. Så der har jo manglet sammenhæng og kontinuitet i plejen til hende.”
Gør mig rasende
Anne-Marie Engel står også tilbage med en frustration over, at hun oplever, at det er hende, der skal sikre, at hendes mor får den pleje og behandling, hun har brug for.
”Det gør mig nærmest rasende at tænke på, hvad der var sket, hvis ikke jeg var kommet til Aalborg på hendes fødselsdag. Var hun kommet til scanning og blevet opereret, eller havde hun stadig ligget i sin seng med smerter? Det er ikke rart at tænke på,” siger Anne-Marie Engel og fortsætter:
”Det viser jo, at gamle, syge mennesker, der ikke selv kan sige fra i tilstrækkelig grad, og som ikke har pårørende, der kan følge op på indsatsen fra kommunen, er meget dårligt stillede i det nuværende system. Og det er dybt bekymrende.”
Hendes mor er nu flyttet på plejehjem. Mens hun kom sig på en midlertidig plads efter operationen, opstod der en permanent plads på samme plejehjem i Aalborg. Anne-Marie og i nogen grad også hendes mor mente, at det var tid til at sige farvel til boligen og komme på plejehjem.
”Hun har fået det bedre nu. Hun er fx begyndt selv at gå på toilettet. Og hun kan gå rundt ved hjælp af sin rollator. Men hun er mindre mobil og er meget dårligere nu, end hun var før faldet. Så hele det forløb har taget rigtig hårdt på hende,” fortæller Anne-Marie Engel.
Jeg som lægperson kan med det samme se, at den er helt gal med min mor, mens det faglærte personale ikke kan se det
ANNE-MARIE ENGEL, PÅRØRENDE
Anne-Marie Engels mor Jytte har siden operationen boet på plejehjem i Aalborg. Hvor hun før faldet selv kunne gå rundt, skal hun nu støtte sig til en rollator. (Privatfoto)
Udfordrende at vurdere symptomer
Ældre Sagens medlemsblad har forelagt forløbet for Aalborg Kommune og for den praktiserende læge. Begge oplyser, at de ikke kan udtale sig om den konkrete sag.
På et generelt plan forklarer den praktiserende læge, at:
”Det er kompliceret at vurdere svært demente patienter. Selvom man ser patienten gentagne gange i et forløb, så er det svært at fastslå, hvad der er galt. Svært demente har ikke nemt ved at forklare, hvad de mener, de fejler, og de har svært ved at huske og forklare, hvad der er gået forud.”
I Aalborg Kommune, Senior og Omsorg, oplyser sygeplejechef Helen Kæstel og fritvalgschef Stine Norlén:
”Når vi får kendskab til, at en borger har været faldet, vurderer vi altid situationen nøje og kontakter den praktiserende læge, hvis der er behov for yderligere undersøgelse eller behandling. I de tilfælde, hvor en borger har demens, kan det være særligt udfordrende at vurdere symptomer og smerter, da borgeren ofte har svært ved at udtrykke sig klart. Vi arbejder derfor tæt sammen med demenssygeplejersker og andre fagpersoner for at sikre en helhedsorienteret tilgang til plejen.
Det er dog vigtigt at bemærke, at symptomer som smerter og funktionsnedsættelse kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder demens og andre underliggende helbredsproblemer.”
Prøv de nye diskrete høreapparater gratis og uforpligtende
AudioNova tilbyder også Ældre Sagens læsere at prøve vores nye og næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ Infinio i 14 dage.
Virto™ Infinio høreapparater er den nyeste generation af høreapparater fra Phonak. Det er et diskret, formstøbt høreapparat, der sidder inde i øret i stedet for bag øret.
Høretab kommer oftest snigende, uden at du bemærker det, og det påvirker ikke kun dig selv, men også dine pårørende. Oplever du, at det er svært at følge med i samtaler til selskaber, eller at folk omkring dig mumler eller taler meget lavt? Hvis ja, er det en god ide at få foretaget en høretest.
Viser testen, at du kan have glæde af høreapparater, kan du gratis og uforpligtende prøve Phonak Virto™ Infinio eller et af vores andre høreapparater.
Prøv i-øret-høreapparater
• Næsten usynlige, da de sidder i øret.
• Individuelt tilpassede for maksimal komfort.
• Naturlig lyd, der giver en behagelig lytteoplevelse.
• Tilpasser sig hurtigt og automatisk til forskellige lydmiljøer.
70 60 61 51
Du kan også booke tid ved at scanne QR koden
BESTIL EN GRATIS OG
Danmarks største leverandør af seniorkøretøjer - 21 års erfaring
Altid 3 års garanti, gratis levering, justering og instruktion.
Danmarks største
udvalg af elscootere
Over 17
modeller, 6 til 25 km/t
Altid hos Lindebjerg
3 års garanti
Gratis og uforpligtende prøvetur på din adresse
Leveres 100% køreklar
Gratis levering
Service og reparation på din adresse
Rejsescootere
63 15 00 00 LINDEBJERG.DK
HF-150 - 995,- Før 1795,Foldbar rollator, som er nem at have med overalt
HF-350 - 2.995,- Før 5792,-
Letvægts rollator, kun 6,1kg. Inkl. gratis tilbehørspakke.
Køb online nu - Gratis fragt (1-2 hverdage) | Prøv dem i vores showrooms
3 HJUL FOR EKSTRA STABILITET
3-hjulet
seniorcykler – Med og uden el
På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt, selv ved start og stop, takket være det ekstra for- eller baghjul. Fås også med elmotor fra 25.990,- (10,4 AH batteri - 20-40 km).
Brugte elscootere og kabinescootere
Altid over 300 brugte på lager | Minimum 1/2 års garanti
Se alle vores brugte køretøjer på lindebjerg.dk
NYHED! 2 NYE SHOWROOMS Se
Nibevej 22A 9200 Aalborg
Stensgårdvej 14 5500 Middelfart
Tilst Skolevej 38 8381 Tilst
Niels Bohrs Allé 150 5230 Odense M Industrivej 4E 4180 Sorø
Pensionister skal sikres mod ekstreme prisstigninger
Voldsomme prisstigninger rammer pensionister hårdt, og derfor bør folkepensionen stige hurtigere, når priserne buldrer op. Det mener Ældre Sagen
Af Jon Kirketerp Jørgensen
Når priserne på mælk, æg og smør eksploderer, og indkøbskurven bliver dyrere at fylde, så må landets folkepensionister vente årevis på, at pensionsudbetalingerne fra staten følger med op. Men det skal være slut, mener Ældre Sagen, der foreslår at indføre en tryghedsmekanisme i folkepensionen, så landets ældre ikke bliver ramt så hårdt af stigende priser.
Så det er en form for forsikring mod det elektrochok, der rammer, når din købekraft forringes med 6-7 % på et år
MICHAEL TEIT NIELSEN, VICEDIREKTØR, ÆLDRE SAGEN
”Hvis du lever af folkepension, ATP og ikke så meget andet, så kan du virkelig mærke det, når priserne pludselig stiger voldsomt. Så vi mener, at vi som samfund skal kunne betrygge landets pensionister i, at vi afbøder chokket af prisstigninger ved, at folkepensionen stiger hurtigere i sådanne ekstreme situationer, end tilfældet er i dag” siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.
Forslaget kommer på baggrund af det voldsomme prischok, som ramte Danmark og det meste af verden i 2022. Efter en lang årrække med årlige prisstigninger, der sjældent var over 2 %, steg priserne med 7,7 %. Selvom så kraftige prisstigninger typisk presser lønningerne op, og folkepensionen følger lønningerne, og selvom folkepensionen – ligesom lønnen på arbejdsmarkedet – over tid stiger mere end priserne, så sker det med nogle års forsinkelse.
Derfor måtte landets folkepensionister altså leve med, at det var markant sværere at få pengene til at slå til i årene efter 2022.
Skal vente på lønforhandlinger
Forklaringen på, hvordan folkepensionen bliver reguleret, og grunden til, at pensionisterne må leve med et efterslæb i forhold til lønmodtagerne, er lidt snørklet, så hold godt fast.
Folkepensionen bliver reguleret fra år til år med det grundlæggende princip, at når
lønnen på arbejdsmarkedet stiger, så skal folkepensionen også stige.
Hvis lønnen på arbejdsmarkedet stiger med 2 %, så skal folkepensionen stige med omtrent det samme.Det er udgangspunktet.
Men der er forskel på, hvor hurtigt stigningerne i lønnen og folkepensionen kommer.
Når priserne på fødevarer, tøj, sko, strøm og alt andet stiger kraftigere end ventet, så følger lønningerne på arbejdsmarkedet ret hurtigt efter. Lønmodtagerne kan nemlig se, at deres løn ikke rækker så langt som før prisstigningerne, og så kan de gå til deres arbejdsgiver og forhandle en højere løn hjem. Det skete også på arbejdsmarkedet, ret hurtigt efter prisstigningerne i 2022.
Som tidligere nævnt skal pensionisterne derfor også mærke en større procentvis stigning i deres folkepension. Men den højere stigning kommer med en forsinkelse på to år, fordi man først skal have pålidelige og dækkende tal for udviklingen i lønningerne på plads. De tal skal så bruges til at fastslå, hvor meget folkepensionen skal stige, og det tager altså noget tid.
Den model har fungeret ganske fornuftigt i rigtig mange år, fordi priserne sjældent stiger voldsomt meget i forhold til lønnen. Og så sikrer den, at folkepensionisterne ikke bliver hægtet helt af, når der er vækst og lønstigninger i resten af samfundet.
Men en gang i mellem sker det, at der kommer store og uforudsete prisstigninger. Og så fungerer metoden ikke så godt. For resultatet af store prisstigninger og en forskudt regulering er, at folkepensionisternes købekraft – altså hvor meget du
rent faktisk kan købe for din folkepension – bliver udhulet.
Rammer virkelig hårdt
Lige præcis det skete som sagt i 2022, hvor forbrugerpriserne steg med 7,7 %. Folkepensionen steg kun med lidt mere end 1 % det år, så alt i alt havde landets folkepensionister omkring 6,5 % mindre at gøre godt med, når køleskabet skulle fyldes, og tøjet skulle udskiftes.
Mens lønmodtagerne på arbejdsmarkedet hurtigt efter 2022 fik forhandlet sig til lønstigninger, der sikrede deres købekraft, så har det set anderledes ud for folkepensionisterne.
I 2023 og frem til 2025 steg folkepensionen kun med mellem tre og fire procent hvert år. Først næste år kommer en stor stigning på formentlig over 5 %, så folkepensionisterne får indhentet det meste af efterslæbet.
I mellemtiden må landets folkepensionister altså leve med, at det er blevet sværere at finde penge til både mad, tøj, husleje og medicin.
Og det er netop det problem, som Ældre Sagen vil have gjort noget ved.
For selvom det sker ganske sjældent, at priserne stiger så eksplosivt, så er konsekvenserne, når det sker, nemlig meget alvorlige, forklarer Michael Teit Nielsen fra Ældre Sagen.
”Nogle ældre har stort set kun deres folkepension at leve af, og for dem rammer det virkelig
hårdt, når priserne stiger så meget hurtigere end folkepensionen. Da priserne steg i 2022, hørte vi hjerteskærende historier om pensionister, der måtte spare på medicin eller havde svært ved at finde penge til at købe julegaver til deres børnebørn. Livskvaliteten daler rigtig meget, når man bliver nødt til at foretage så hårde prioriteringer i sin privatøkonomi,” siger Michael Teit Nielsen.
Nogle ældre har stort set kun deres folkepension at leve af, og for dem rammer det virkelig hårdt, når priserne stiger så meget hurtigere end folkepensionen
MICHAEL TEIT NIELSEN, VICEDIREKTØR, ÆLDRE SAGEN
Skal afbøde chok
Derfor vil Ældre Sagen have ændret reguleringen af folkepensionen på en måde, der ’forsikrer’ imod pludselige prisstigninger: Når prisstigningerne et år er mere end et procentpoint højere end de lønstigninger, der ligger til grund for folkepensionens regulering, så skal folkepensionen det følgende år i stedet stige med priserne. Det vil sige, at hvis priserne stiger med 7,7 %, som de gjorde i 2022, så skulle folkepensionen i 2023 været reguleret tilsvarende opad.
Han understreger dog, at der ikke er tale om et forslag, der vil forgylde pensionisterne. For når prischokket har lagt sig, så skal
folkepensionen i de efterfølgende år stige lidt mindre, så de set over en længere periode bliver ved med at følges ad med lønudviklingen.
”Men til gengæld får vi glattet prischokket ud, så det ikke opleves så voldsomt. Så det er en form for forsikring mod det elektrochok, der rammer, når din købekraft forringes med 6-7 % på et år,” siger Michael Teit Nielsen om forslaget.
Siden 1991 har folkepensionen fulgt udviklingen i danskernes løn. I de knap 35 år, der er gået, har det skiftet lidt mellem, om det var priser eller lønninger, der steg mest. Otte gange er priserne på varer og tjenesteydelser steget mere end lønnen, og resten af årene er lønnen steget mere end priserne. Og blot en enkelt gang – nemlig i 2022 – er det sket, at priserne steg så meget, at Ældre Sagens foreslåede tryghedsmekanisme ville være blevet udløst. Det gør også, at forslaget ikke vil være uforholdsmæssigt dyrt for politikerne at gennemføre.
Alligevel mener Michael Teit Nielsen, at der er behov for at give pensionisterne den tryghed, som Ældre Sagens forslag skal sikre.
”Det er altid svært at spå om fremtiden, men med de ting, der foregår i verden lige nu, så er det i hvert fald mere relevant end nogensinde før at sikre pensionisterne mod endnu et potentielt stort chok,” siger han.
Scan og læs mere
Har du
svært
ved at gå, huske eller styre vandladningen?
Operation uden ventetid – få livskvaliteten tilbage
Op mod fire procent af alle ældre lider af NPH, en sygdom med for meget væske i hjernens hulrum, som typisk kommer til udtryk ved, at man har svært ved at gå, holde balancen og styre vandladningen. Mange slår symptomerne hen og ser dem blot som tegn på, at de er blevet ældre.
Andre opgiver at blive undersøgt på grund af lange ventetider. Derfor får de fleste, som lider af NPH, aldrig en diagnose. Det er et stort problem, for jo før du kommer i behandling, jo bedre er resultatet.
Privathospitalet Mølholm tilbyder fuld undersøgelse og operation uden ventetid i et samlet forløb på to til tre dage. Selve operationen tager ca. 45 minutter.
Vores speciallæger er blandt landets førende eksperter med mange års erfaring i både behandling af NPH og forskning inden for området.
Læs mere om operationen på molholm.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte speciallæge i kraniekirurgi, Sune Munthe på mail sum@molholm.dk eller telefon 40347550.
SCO Premium E-Uni er perfekt til dig, der ønsker en jævn og behagelig cykeltur. Med en forhjulsmotor, der giver fornemmelsen af at blive trukket fremad, og fem justerbare hjælpeniveauer, får du den rette assistance til enhver tur.
Cyklen er udstyret med alt, hvad du behøver: støttefod, bagagebærer, kurv, affjedring i sadelpind, justerbar frempind og batteritilsluttede lygter.
Med en rækkevidde på op til 80 km på én opladning får du både komfort og frihed – uden at gå på kompromis!
Bliv testperson for SCO elcykler - og behold elcyklen efterfølgende!
Vi søger testpersoner til at prøve vores nyeste elcykler i et par måneder! Som testperson får du en elcykel – og du får lov at beholde den efter testen. Det eneste krav er, at du deltager i et interview med vores filmhold, som vil blive brugt på vores hjemmeside og sociale medier.
Interesseret? Send en mail til sco.influencer@sallinggroup.com med følgende oplysninger: Navn, alder, fortrukken motortype og hvor meget du forventer at bruge cyklen.
Skynd dig – pladserne er begrænsede!
SCOCYKLER.DK
Nærvær og tryghed i den sidste tid
Ældre Sagen og Røde Kors er gået sammen om en ny hjemmeside, der gør det nemt at finde den nærmeste vågetjeneste – for ingen skal dø alene, medmindre de selv ønsker det
Af Bente Schmidt
Knap 2.700 døende fik sidste år besøg af en frivillig våger fra enten Ældre Sagen eller Røde Kors, der sad ved deres side i de sidste timer af livet.
Vågerne kommer hos døende, som ingen pårørende har, men de stiller også op for dig, der er pårørende og har brug for et hvil. Selvom du gerne vil være der hele tiden, kan det være hårdt både fysisk og følelsesmæssigt at våge mange døgn i træk. Her kan vågerne træde til, så du kan få en tiltrængt pause eller nattesøvn. Og du kan være væk i sikker forvisning om, at din kære ikke skal ligge alene.
Desværre var der sidste år flere hundrede døende, der ikke nåede at få besøg af vågetjenesten, selvom der var behov for hjælp og støtte. Vågetjenesten var tilkaldt, men fik besøget aflyst. Den hyppigste årsag var, at personen nåede at dø, inden den første våger nåede frem.
”De frivillige i vågetjenesten gør et utrolig vigtigt stykke arbejde, når de sidder hos døende, der ellers
ville ligge alene. Derfor synes jeg altid, det er trist, når vi hører om de gange, hvor vågetjenesten er blevet kontaktet for sent,” siger Camilla Stubbe Teglbjærg, der er konsulent for vågetjenesten i Ældre Sagen.
Hun glæder sig derfor over, at det fra januar i år er blevet lettere for både sundhedspersonale og pårørende at finde den nærmeste vågetjeneste i kommunen. Røde Kors og Ældre Sagen er nemlig gået sammen om hjemmesiden vaagetjeneste.dk. Siden giver et fælles overblik over de to organisationers vågetjenester i hele landet, og her finder du hurtigt kontaktoplysninger og telefontider. Vågetjenesterne samarbejder med bl.a. plejehjem, hjemmepleje, sygehuse og bosteder. Der kan være lokale forskelle på samarbejdet, og det fremgår også på hjemmesiden.
Vågetjenesten kan blive tilkaldt, hvis personalet vurderer, at der er behov for en våger til at sidde hos et menneske, der kun har få timer eller døgn tilbage at leve i.
OM VÅGETJENESTEN
• Vågetjenesten består af engagerede frivillige, der sidder ved døende i den sidste tid for at give nærhed, ro og tryghed.
• Vågerne har tavshedspligt og udfører ikke plejeopgaver.
• Vågerne ved altid, hvordan de kan få fat i plejepersonalet under en vågning. Fx hvis den døendes situation ændrer sig.
• De frivillige i vågetjenesten våger typisk sen aften eller nat. •Tilsammen har Ældre Sagen og Røde Kors 2.667 vågere.
•De vågede sidste år i 34.440 timer, og 2.694 døende fik hjælp fra en våger.
• Mere end to tredjedele af de døende, der fik hjælp af vågetjenesten sidste år, havde pårørende.
• Find din nærmeste vågetjeneste på vaagetjeneste.dk
Ændringer på job skubber folk på pension
Nye chefer, flere møder, mindre indflydelse. Ændringer på arbejdspladsen kan have mange konsekvenser og i sidste ende skubbe de mest erfarne på tidlig pension, viser en ny rapport
Af Irene Manteufel
Rapporten bygger oven på Ældre Sagens Fremtidsstudie, som viser, at 18 % af de 50-89-årige, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, angiver ændringer på arbejdspladsen som noget af det, der vejede tungest for deres valg om at gå på pension.
Den nye rapport, ’Forebyggelse af tidlig pensionering’, undersøger tendensen via interviews med 14 deltagere, der alle er gået tidligere på pension end planlagt i kølvandet på en række ændringer på deres arbejdspladser.
Vi ved ikke, om flere ville trække sig tilbage tidligere, hvis de havde muligheden for det
ASKE JUUL LASSEN, PH.D. OG LEKTOR I ALDRINGSFORSKNING
En af deltagerne oplevede ti ændringer på ti år, heriblandt nye ledere, opsplitning af teams, en række flytninger og talrige udskiftninger af kolleger, fordi mange fik nok af forandringerne og sagde op. Ændringerne blev til sidst også stærkt medvirkende til, at deltageren selv stoppede og gik på pension som 61-årig –noget før, hun ellers havde planlagt det.
”Det er typisk for deltagerne, at der er sket et væld af ændringer i årene op til be-
slutningen om at gå på pension, og den sidste ændring bliver dråben, der får bægeret til at flyde over,” siger Aske Juul Lassen, ph.d. og lektor i aldringsforskning samt forfatter til rapporten.
”Ofte er det ret voldsomme historier, folk har, med et væld af store og konstante forandringer, der opleves som et tab af mening, faglighed og indflydelse,” siger Aske Juul Lassen.
”Mange har levet med det som et vilkår, på trods af at de ikke trives med det. Men i og med at de havde mulighed for at stoppe, er der en del, der har valgt det.”
De privilegerede
Aske Juul Lassen understreger, at det gennemgående er en privilegeret gruppe mennesker, der har mulighed for at trække sig tidligt. Ifølge Fremtidsstudiet har de personer, som er stoppet på grund af ændringer på arbejdspladsen, en bedre økonomi end gennemsnittet. 52 % af dem har god økonomi, mod 42 % af den samlede befolkning.
Gruppen har desuden bedre helbred end gennemsnittet af befolkningen. 36 % af dem har et fremragende eller vældig godt
BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN:
ÆLDRE SAGEN STØTTER FORSKNING
”Med Fremtidsstudiet kan Ældre Sagen afdække mulige udviklingstendenser, der kan præge velfærdssamfundet i fremtiden. Det er formålet med Fremtidsstudiet.
Vi har ønsket at udfolde og nuancere fund fra Fremtidsstudiet i projekter, der bygger oven på studiet, fordi vi lægger vægt på omfattende og evidensbaseret viden. Det er afgørende for os, når vi er i dialog med beslutningstagere, og det er også vores mål, at vores viden når ud til den bredere befolkning.”
helbred, mod 21 % af alle deltagerne i Fremtidsstudiet. Af alle deltagere har 40 % mindre godt eller dårligt helbred, mens det kun gælder 23 % af dem, der er stoppet på grund af ændringer. Det kan kædes sammen med deres stillinger: Gruppen rummer et overtal af ledere og funktionærer med lange uddannelser.
”Vi ved ikke, om flere ville trække sig tilbage tidligere, hvis de havde muligheden for det. Man kan bare konstatere, at der er nogle fællestræk ved den gruppe, der vælger det,” siger Aske Juul Lassen.
”De har flere ressourcer, og samtidig har de ofte siddet i stillinger med en høj grad af indflydelse på deres arbejde, så det måske er særlig frustrerende for dem at miste denne indflydelse.”
Ikke forandringssky
For nogle at se kan rapporten bekræfte fordomme om, at seniorer ikke er omstillingsparate.
Seniorkonsulent i Ældre Sagen Thomas Holberg har en anden udlægning:
”Hverken her eller i anden forskning tyder det på, at seniorer skulle være specielt
sarte over for selve det, at der sker noget nyt på arbejdspladsen. Rapporten viser, at problemerne opstår, når man ikke bliver inddraget i fx omstruktureringer, og når der mangler faglige begrundelser for dem – og desuden, når ændringer af struktur eller organisering gør, at man mister ansvar og selvstyring. Her oplever folk ofte, at meningen med deres arbejde forsvinder,” siger Thomas Holberg.
Omstillinger i sig selv vil dog kunne påvirke alle negativt, hvis de er for hyppige, mener Thomas Holberg:
”Jeg tror, at hyppige omstillinger på arbejdet påvirker alle generationer. De erfarne adskiller sig ved, at de har oplevet flere omstillinger end de yngre. At det er seniorerne, vi ser trække sig, skyldes det særlige, at mange flere af dem har de økonomiske muligheder for at gøre det.”
Jeg tror, at hyppige omstillinger på arbejdet påvirker alle generationer. De erfarne adskiller sig ved, at de har oplevet flere omstillinger end de yngre
THOMAS HOLBERG, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN
Har du lyst til at høre mere om de udfordringer, de mest erfarne på arbejdsmarkedet typisk løber ind i, så kan du lytte med i Ældre Sagens podcast ’Hjertesager’. Journalist Irene Manteufel har inviteret lektor Aske Juul Lassen og seniorkonsulent Thomas Holberg inden for til en snak. Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på Hjertesager eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:
Tal fra Fremtidsstudiet viser, at 29 % af alle tilbagetrukne danskere gerne ville være fortsat med at arbejde, og af dem stoppede en femtedel på grund af ændringer på arbejdspladsen. Det svarer til ca. 64.000 pensionister.
Bekymrende tendens
Tendensen kan forstærkes i de kommende år, og det er bekymrende, siger Thomas Holberg:
At det er seniorerne, vi ser trække sig, skyldes det særlige, at mange flere af dem har de økonomiske muligheder for at gøre det
THOMAS HOLBERG, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN
”Udbygningen af arbejdsmarkedspensioner går kun én vej, så flere vil få større økonomisk frihed til at trække sig tilbage tidligt. Samtidig laver man konstante ændringer, ikke mindst i det offentlige. Det kan være trælst for medarbejderne og gør det mindre attraktivt at blive. Det giver alvorlige udfordringer, fordi vi i forvejen mangler arbejdskraft, især på kritiske områder, og arbejdsstyrken er aldrende. Det er en kæmpe brændende platform under velfærdssamfundet.”
Ældre Sagen vil angribe problemet fra flere fronter. Det skal ske på baggrund af forskning, som viser, at et godt helbred, trivsel og indflydelse på arbejdet er vigtige faktorer for at udskyde pensionen, sammenholdt med de perspektiver, som den nye rapport giver.
”Tilfredshed med arbejdet giver folk lyst til at fortsætte længere på arbejdsmarkedet, og i den nye rapport fremgår det klart, hvor afgørende det er, om man oplever inddragelse og medindflydelse, særligt i forbindelse med ændringer,” siger Thomas Holberg.
”Det er relevant viden, som vi vil gå ud og fremlægge for arbejdsgiverorganisationerne.”
Politikerne vil også få henvendelser fra Ældre Sagen, for det er ikke mindst i den offentlige sektor, at de store og hyppige forandringer rulles ud.
”Vi vil gå i dialog med alle de parter, der har mulighed for at vende udviklingen, og senere på året holder vi en konference, hvor vi også lægger denne rapport frem,” siger Thomas Holberg. Arbejdsmarkedet
OM FREMTIDSSTUDIET
Ældre Sagens Fremtidsstudie ’Alderens mangfoldighed’ er gennemført i 2010, 2015 og 2021 og handler om livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år.
I 2023 oprettede Ældre Sagen en pulje til forskningsprojekter, som bygger oven på Fremtidsstudiet. Rapporten om tilbagetrækning er et af de i alt 13 projekter.
1 tablet dagligt
Købes på apoteket
Serie: jagten på det gode liv på plejehjem
I fem artikler besøger Ældre Sagen plejehjem, der har sagt ja til at give os et indblik i, hvad de lægger vægt på for at skabe et godt liv på plejehjemmet. I dette nummer besøger vi demensplejehjemmet Pilehuset i Brønshøj.
I Brønshøj er meningsfuldhed i centrum
Et demensplejehjem i Brønshøj har givet sig selv et benspænd, der sikrer, at beboerne bliver inddraget i plejehjemmets daglige gang
Af Joachim Voss Foto: Anders Holst
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Sådan lyder en gammel remse.
I ly af Københavns gamle befæstning, Vestvolden, går den overskyede vinterhimmel i ét med bygningen, der udgør demensplejehjemmet Pilehuset. Gråt i gråt.
Pilehuset ligger i Københavns nordvestligste bydel Brønshøj, og netop her passer remsen godt.
For i kælderen under det beskedne ydre gemmer sig Danmarks måske bedst gemte butiksstrøg, hvor plejehjemmets mere end 120 beboere jævnligt sætter gang i gaden, når der er behov for proviant oppe i stueplan.
være mig, eller nogen jeg holder af,” siger Charlotte Agger.
Et bevidst benspænd
Plejehjemmets personale har fyldt masser af liv og sjæl ind i den umiddelbart beskedne bygning.
Loppefund, donationer og kreationer af medarbejdere med skabende evner sætter farve og lys på vægge og hylder. Fra plejehjemmets butiksstrøg i kælderen til gange og fællesstuer. Sågar i elevatorerne er der ekstra kulør til øregangene i form af musik af Kim Larsen og Elvis Presley, der toner ud af højtalerne på turen ned til butiksstrøget.
Ledelse er at hjælpe medarbejderne med at træffe de rigtige valg, men en leder skal også selv være til stede
CHARLOTTE AGGER, PLEJEHJEMSLEDER
Charlotte Agger har i løbet af sine 25 år som plejehjemsleder gjort et stort nummer ud af en, ifølge hende selv, ganske simpel opskrift på, hvordan beboerne med alvorlige demenssygdomme kan trives bedre. Og her er inddragelse i dagens dont helt afgørende.
”Vores grundstemning er, at alle er lige meget værd uanset, hvem de er, og hvor de kommer fra. Mennesker med demens bliver ofte set som en byrde. Vi vil have en menneskelig erkendelse af, at det kunne
Medarbejderne har ikke lyse kitler på, men normalt tøj, som de selv vælger fra plejehjemmets omklædningsrum, og beboernes lagner er ikke hvide, som de fleste andre steder, men mørke og med mønster.
”Hvis man vil have, at medarbejderne skal bringe omsorg og familiemæssige værdier med sig ind i arbejdet, bliver de nødt til at kunne genkende noget hjemligt i både kulturen og i indretningen. Sådan er vores hjerner,” siger Charlotte Agger.
ÆLDRE SAGENS VISION
Plejehjem skal være et hjem med samvær, omsorg og nærvær.
Det skal være et sted, hvor omsorg, respekt og værdighed er centrale værdier, og hvor selvbestemmelse og den enkelte beboers individuelle behov og ønsker vægtes højt.
Som med de mange billeder og udstillinger, der går igen over hele plejehjemmet, er grundidéen med butiksstrøget i kælderen at skabe genkendelse for beboerne og lette samtalen mellem dem og medarbejderne via et fælles tredje.
Strøget består af to gader, der har alt, hvad der normalt findes på en klassisk dansk gågade. På den ene gade er der et museum, et rejsebureau og en tøjbutik. På den anden er der købmandsbutik, mejeri, kolonialvarer, et værtshus, som de kalder Rottehullet, en biograf, en café og nyeste skud på stammen: en amerikansk inspireret diner, hvor der serveres burgere hver onsdag.
Butiksstrøget er ikke kun for samtalens skyld. Det handler om inddragelse. Derfor har Charlotte Agger indført et benspænd, der går ud på, at hver gang en medarbejder skal hente mad til et måltid, sæbe, friske nye lagner eller andet praktisk til dagligdagen, så skal en beboer med i kælderen. Det betyder, at beboerne får mere samvær med personalet, men også at beboerne
tikken på butiksstrøget og tage det med op til afdelingen.
får en aktiv rolle i hverdagen og får en følelse af at bidrage til fællesskabet.
”Det, at man kan lave noget sammen, er meget afgørende,” siger Charlotte Agger og fortsætter.
”Det gør det nemmere at træffe det rigtige valg, fordi vi bliver tvunget til at tænke i nogle bestemte baner. Ledelse er at hjælpe medarbejderne med at træffe de rigtige valg, men en leder skal også selv være til stede.”
Det handler om tilgang
En større og større andel af plejehjemsbeboere i Danmark har demens –en udvikling som Charlotte Agger tydeligt har kunnet mærke.
På Pilehuset har de som mantra, at de skal arbejde med meningsfuld beskæftigelse og inklusion. Det er vigtigt, at medarbejderne ser og interagerer med beboerne, og ikke ’bare’ løser plejeopgaver eller praktiske opgaver i et rum langt væk fra beboerne.
Et eksempel er, at beboerne skiftes til at blande fredagsslik i slikbu-
”Vi er nysgerrige på, hvorfor beboerne bliver vrede og aggressive. Vi kan tage det som en personlig fornærmelse, men det er egentlig en faglig information; der er noget, vi ikke er lykkedes med,” siger Charlotte Agger, der i stedet har indført en anden tilgang.
”Vi har højt til loftet, og beboerne bliver ikke irettesat, hvis en af dem fx har glemt at tage sine bukser på. Så prøver vi at tænke på en anden måde og spørge: ’Fryser du?’ Vi ønsker ikke at irettesætte.”
En særlig problemstilling i behandlingen af mennesker med demens er, at en stigende andel får antipsykotisk medicin, ofte for at mindske de konflikter, der kan opstå på et plejehjem.
Det er en helt forkert udvikling, mener Charlotte Agger. Arbejdet med inddragelse har gjort, at de på Pilehuset har fået mange beboere, der ikke trivedes andre steder, til at have det langt bedre og endda trappe ned i medicin.
”Vi forsøger at give beboerne de bedste betingelser imod de svære odds, de har. Alternativet er en masse psykofarmaka. Man skal have den medicin, man har brug for, men man skal ikke være døset hen i medicin, og man skal kun have medicin, så længe det er nødvendigt,” siger hun.
Vi sætter en ære i at behandle dig
- som vi gerne selv vil behandles
Almen tandbehandling
Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling og tandblegning - alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører desuden alle former for protesebehandlinger.
Erfaren implantatklinik
Siden 1995 har klinikken udført behandlinger. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.
Tryghed
Med vores faste priser, garanti og vedligehold kan du føle dig tryg nu og i fremtiden.
Hos os møder du et dedikeret team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der sikrer dig en tryg og fagligt kompetent behandling.
Vi har desuden stor erfaring med komplekse restaureringer og behandling af det aldrende tandsæt.
GRATIS
mod fremvisning af denne annonce. for*Nårindiceret/nødvendigt nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsensbestemmelser.
Erik Johansson: Udfører kirurgi, større rekonstruktioner og almindelig tandbehandling.
Per Stylvig: Anerkendt både nationalt og internationalt for sin viden om bidfunktion og orofaciale smerter samt behandling af disse.
Marianne Clemensen: Tilbyder aftagelig protetik og større rekonstruktioner.
”Mine tænder var havnet i en noget kompliceret tilstand og jeg er vist en lidt besværlig patient.
Men jeg må sige, at jeg kun har mødt venlig imødekommenhed på klinikken og været underkastet en omhyggelig udredning, der har ført til et virkelig godt resultat.
Jeg tygger nu uden at tænke over noget, tænderne ser virkelig flotte og naturlige ud. Jeg anbefaler i høj grad at besøge klinikken.”
Læs hele Pias beretning og flere af vores patienters anmeldelser på: www.tandlaegen.dk/klinikker/forum/anmeldelser
Tandlægen.dk Forum Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. • 1879 Frederiksberg C web: tandlaegen.dk/klinikker/forum/forside • e-mail: forum@tandlaegen.dk
Gratis parkering i gården - et minut fra Forum metrostation.
LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER
Oplys koden ”Hjerting04” ved bestilling
UGE- OG LANGTIDSREJSER FUENGIROLA
Rejs til Fuengirola, ved Costa del Sol. Lange strand, promenade, skønne smalle gader, lokalt liv og særligt egnet til dårligt gående
UDVALGTE REJSEFORSLAG:
Pyr Fuengirola***+, Fuengirola
1 x 1 værelses lejlighed med side havudsigt
14 nætter FRA kr. 8.498.- per person
21 nætter FRA kr. 10.998.- per person
El Puerto***+, Fuengirola
1 x 1 dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin
14 nætter FRA kr. 8.498.- per person
21 nætter FRA kr. 10.998.- per person
Yaramar**** eller Angela****, Fuengirola
1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand og vin
14 nætter FRA kr. 10.998.- per person
Oplys koden ”Hjerting04” ved bestilling
UGE- OG LANGTIDSREJSER TORREMOLINOS
Rejs til Torremolinos, ved Costa del Sol. Skønne strande, bilfrie promenader og et væld af restauranter.
UDVALGTE REJSEFORSLAG:
La Barracuda***+, Torremolinos
1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin
14 nætter FRA kr. 8.498.- per person
21 nætter FRA kr. 10.998.- per person
Fenix****, Torremolinos - KUN FOR VOKSNE
1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin
14 nætter FRA kr. 8.998.- per person
21 nætter FRA kr. 11.998.- per person
Sol Principe****, Torremolinos
1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin
14 nætter FRA kr. 8.998.- per person
21 nætter FRA kr. 11.998.- per person
Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus
21 nætter FRA kr. 13.998.- per person SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE
Oplys koden ”Hjerting04” ved bestilling
UGE- OG LANGTIDSREJSER BENALMADENA
Rejs til Benalmadena, ved Costa del Sol. Stor og spændende marina med masser af restauranter, promenade, flotte strande og let afgang til Torremolinos.
Palmasol***+, Benalmadena
1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin
14 nætter FRA kr. 8.998.- per person
21 nætter FRA kr. 11.998.- per person
Benalmadena Palace****, Benalmadena 1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin
14 nætter FRA kr. 8.998.- per person 21 nætter FRA kr. 11.998.- per person
Best Triton****, Benalmadena 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin 14 nætter FRA kr. 10.998.- per person 21 nætter FRA kr. 12.998.- per person
Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus
Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus
SE
Oplys koden ”Hjerting04” ved bestilling
UGE- OG LANGTIDSREJSER MALLORCA
Rejs til Mallorca og vælg selv området. Hos Hjerting Rejser kan vi tilbyde et væld af hoteller og områder, også flere end dem man finder på vores hjemmeside.
Oplys koden ”LIME09” ved bestilling
Mallorca****
1 x dbl. værelse inkl. halvpension
7 nætter FRA kr. 7.498.- per person
14 nætter FRA kr. 10.998.- per person
21 nætter FRA kr. 14.998.- per person
Flere hoteller og områder at vælge imellem - f.eks. Can Pastilla, El Arenal, Cala Millor, Santa Ponsa og Alcudia.
SE DATOER SAMT HOTELFORSLAG PÅ VORES HJEMMESIDE
Alle priser er inkl. fly direkte t/r Mallorca samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus
Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
Find kuren mod demens
Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at der alene i Danmark er 97.000 mennesker over 65 år, der har en demenssygdom. Bag dem står 388.000 pårørende. Så næsten en halv million mennesker er direkte eller indirekte berørt af demens. Brug lige et øjeblik på at overveje, hvor mange mennesker det er.
Konsekvenserne for dem er enorme. For den syge kan en demenssygdom – der er i øvrigt 200 forskellige – føre til hukommelsestab, ændring af personlighed og gradvist tab af kontrol over hverdagen. For deres pårørende, der ofte bliver de primære omsorgspersoner, betyder sygdommen en ny hverdag, hvor de skal håndtere komplekse medicinske, følelsesmæssige og praktiske behov. På grund af den både psykiske og fysiske belastning oplever mange pårørende udbrændthed, isolation og ensomhed.
Det må vi gøre noget ved!
Vi har haft en national handlingsplan for demens siden 2016. Desværre er vi stadig langt fra de tre mål, der blev sat dengang. Udredningen tager alt for lang tid, brugen af antipsykotisk medicin er ikke blevet nedbragt, og vi er langt fra at have de 98 demensvenlige kommuner i Danmark, som var målet.
Derfor går Ældre Sagen nu til kamp, og målet er at finde kuren mod demens. Indsatsen har flere mål. Blandt andet at sikre avanceret og banebrydende forskning og etablere centre, der forsker i, udvikler og tilbyder det ypperste
i forhold til forebyggelse, diagnosticering og behandling.
Fra juli i år overtager Danmark formandskabet i EU, og jeg ser det som en klar mulighed for at løfte demens som en international prioritet. Herhjemme står vi stærkt i forhold til at kunne bidrage med at finde kuren mod demens. Vi har hospitaler og universiteter i verdensklasse og en blomstrende sektor inden for biovidenskaberne. Det giver grobund for banebrydende forskning. Hvis vi udnytter vores styrker og skaber gode
Vi har haft en national handlingsplan for demens siden 2016. Desværre er vi stadig langt fra de tre mål, der blev sat dengang
BJARNE
HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN
forbindelser internationalt, så ser jeg mulighed for, at Danmark kan få status som førende inden for demensinnovation. Så lad os komme i gang. Lad os prioritere forskningen og finde kuren mod demens til gavn for de over 57 millioner mennesker, der anslås at leve med demens på verdensplan.
BRILLE
TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE
Kom ind til Pro l Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange ere.
Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye erstyrkebrille.
Du skal blot bestille en synsprøve og medbringe værdikuponen nederst. I forbindelse med synsprøven får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.
Synsprøven er altid inkluderet ved køb af briller.
I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.
Ret til sygedagpenge
Selvom du får folkepension, kan du godt samtidig få sygedagpenge.
For at kunne modtage sygedagpenge som folkepensionist, skal du have været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 26 uger inden sygemeldingen og have haft mindst 240 arbejdstimer i den periode. Sygedagpengene ophører, når de er udbetalt i mere end 26 uger inden for de seneste 12 måneder. Der er kun én mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden ud over tidsbegrænsningen, og det er, hvis du ud fra en lægelig vurdering kan vende tilbage til dit arbejde inden for de næste 26 uger.
Lovændringen den 1. januar 2025
Det er vigtigt at være opmærksom på, at indtægter, hvor der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), nu skal medtages i beregningen af pensionstillægget. Sygedagpenge er en af de indtægter, du ikke betaler AM-bidrag af, og derfor indgår de nu i beregningen af pensionstillægget. Det gælder både, hvis du selv modtager sygedagpenge, og hvis din ægtefælle/samlever gør.
Sygedagpengene kan også føre til nedsættelse af den personlige tillægsprocent, som har betydning for størrelsen af ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og berettigelsen af mediecheck.
Er du i tvivl? Du kan altid kontakte Ældre Sagens rådgivning på telefon 70 89 00 81.
Forbyg telefonsvindel
En del svindel sker over telefonen. Svindlerne finder ofrenes navn og telefonnummer på sider som krak.dk, 118.dk og lignende opslagssider. Svindlerne går ofte aktivt efter personer med et navn, der indikerer, at de er ældre.
Du kan forebygge telefonsvindel ved at få dine personlige oplysninger fjernet fra disse offentligt tilgænge-
Ændringer i klagesystemet
Fra den 1. januar 2025 er det ikke længere muligt at klage til Styrelsen for Patientklager over regionens afgørelser om befordringsgodtgørelse i forbindelse med kørsel til og fra sygehus.
Fra samme dato er det som udgangspunkt heller ikke muligt at klage direkte over en bestemt sundhedsperson. Der skal i stedet klages til Styrelsen for Patientklager over et bestemt behandlingssted. Fx lægeklinik, sygehus og hjemmesygeplejen. Styrelsen screener alle klager for ’skærpede omstændigheder’. Det kan fx være, hvis der er fare for patientsikkerheden. I de tilfælde får den person, der har klaget, mulighed for at ændre klagen til en klage over en eller flere sundhedspersoner ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Og klagen vil også blive indberettet til Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med sundhedsvæsenet. Det samme gælder, hvis Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af behandlingsstedet. For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til:
Styrelsen for Patientklager, tlf. 72 33 05 00 eller via hjemmesiden stpk.dk.
lige opslagssider. Hvis du kontakter dit telefonselskab og beder om at få udeladt nummer, så kan telefonselskabet fjerne dine oplysninger, så dit navn, din adresse og dit telefonnummer ikke fremgår.
Udeladt nummer er ikke det samme som hemmeligt nummer. Ved hemmeligt nummer vil dit navn og din adresse stadig fremgå, men ikke dit telefonnummer.
Lille kompakt kabinescooter, der bliver indregistreret som lille knallert. 25 km/t.
LINDEBJERG FREEDOM 3
Godkendt til 2, rummelig kabine, fodbremse, parkeringsbremse, op til 80 km. 25 km/t.
Lille kabinescooter til 1 person, som må køre overalt. Nem betjening. 15 km/t.
LINDEBJERG COUNTRY II
Klassens største kabinescooter, godkendt til 2 personer, op til 80 km. 25 km/t.
LINDEBJERG FREEDOM 4
Godkendt til 2, rummelig kabine, fodbremse, parkeringsbremse, op til 80 km. 45 km/t.
FREEDOM PICKUP
Kabinescooter med et praktisk lad. Fås i 3 og 4 hjulet model. 25 og 45 km/t. 69.995,-
FREEDOM CARGO
Kabinescooter med en praktisk kasse bagpå. Fås i 3 og 4 hjulet model. 25 og 45 km/t.
BATTERIER TIL KABINESCOOTER Opnå længere rækkevidde året rundt. Lithium STD batteri - 19.995,Op til 85/78 km Lithium Extended batteri - 24.995,Op til 135/142 km Lithium Long Range batteri - 31.995,Op til 170/189 km hjemmeadresse. levering på din
I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.
Lejebolig med vedligeholdelseskonto
Hvis du bor i en lejebolig, hvor udlejeren står for den indvendige vedligeholdelse, vil der være tilknyttet en vedligeholdelseskonto til lejemålet. Du betaler, som en del af din husleje, til vedligeholdelseskontoen, men beløbet tilhører ikke dig. Kontoen tilhører udlejer og følger lejemålet.
Udlejer har pligt til hvert år at oplyse dig om saldoen på vedligeholdelseskontoen.
Vedligeholdelseskontoen kan benyttes til den indvendige vedligeholdelse. I lejeforhold betyder indvendig vedligeholdelse maling, hvidtning, tapetsering og gulvbehandling. Det vil sige, at øvrige arbejder, herunder forbedringer, ikke er omfattet af den indvendige vedligeholdelse.
Inden opsigelse
Forudsat, at der er midler nok på vedligeholdelseskontoen og vedligeholdelse af lejemålet er nødvendig, kan du som lejer kræve, at der udføres indvendig vedligeholdelse af din bolig. Hvis udlejer ikke er enig i, at vedligeholdelse er nødvendig, kan du indbringe sagen for huslejenævnet.
Din ret til at forlange vedligeholdelse ophører, når lejemålet er opsagt. Derfor kan du ikke kræve, at udlejer benytter midlerne på vedligeholdelseskontoen til at dække eventuelle fraflytningskrav, som du bliver mødt med.
Værd at vide 2025
Håndbogen Værd at vide 2025, som Ældre Sagens rådgivere har skrevet, er klar. Her kan du læse mere om gældende satser, regler og lovgivning. Bestil håndbogen på aeldresagen.dk/ webshop eller på tlf. 33 96 86 89. Pris: 174 kr. for medlemmer og 230 kr., hvis du ikke er medlem. Den elektroniske udgave af håndbogen ligger på aeldresagen.dk/vav.
Selvom udlejer står for den indvendige vedligeholdelse, hæfter du som lejer for misligholdelse af lejemålet. Misligholdelse vil sige, at lejemålet er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug eller som følge af uforsvarlig adfærd. Det kan også være misligholdelse, hvis du som lejer ikke har gjort udlejer opmærksom på behovet for vedligeholdelse. Fx hvis gulvet ikke får den nødvendige behandling, og der slides hul i lakken – hvilket kunne være undgået, hvis udlejer i tide havde behandlet gulvet. Da udlejer ikke har adgang til lejemålet, er det dig som lejer, der skal informere udlejer, hvis lejemålet trænger til vedligeholdelse, eller hvis der opstår skader.
Når udlejer står for den indvendige vedligeholdelse, vil du som lejer ved fraflytning som udgangspunkt ikke hæfte for istandsættelse, så længe der er tale om almindeligt slid og ælde af lejemålet. Men hvis manglende vedligeholdelse har medført skader, som kunne være undgået, hvis du i tide havde bedt udlejer sørge for vedligeholdelse, kan du komme til at hæfte for skaden. Og hvis lejemålet er opsagt, kan du ikke kræve, at udlejer benytter midlerne fra vedligeholdelseskontoen til at istandsætte – heller ikke selvom istandsættelsen også indebærer maling eller gulvbehandling.
Skovbegravelse
Personligt, naturligt og pasningsfrit
Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile i ét med naturen?
Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.
Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.
Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve et urnegravsted. Det er muligt at reserve og forhåndserhverve gravsteder til fremtidig anvendelse.
Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.
Skovbegravelsespladserne
eksisterende skovbegravelsespladser
Der arbejdes på, i samarbejde med kommunerne rundt i landet, at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på sigt dækker hele Danmark.
Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne
Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning. Der er også mulighed for:
• private fremvisninger
• selv at besøge skovbegravelsespladsen
Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online.
Folk var på gaden i København, lige efter at nyheden om de tyske troppers overgivelse var blevet bragt fra BBC om aftenen den 4. maj 1945.
Danmarks befrielse
Kapitulationen trådte officielt i kraft fra lørdag den 5. maj 1945 kl. 8.00 om morgenen. Det var en glædens dag, og for de fleste var det også en uforglemmelig dag. Men bornholmerne måtte vente længere på at blive befriet. Klippeøen var besat af sovjetiske styrker indtil 5. april 1946.
I år er det altså 80 år siden, at de fleste danskere blev befriet, og for dem, der husker dagen, står den stadig helt klart i erindringerne. Vi har mødt Lene Bjørn og Jens Nørgaard Holm, der fortæller om både besættelsen og befrielsen – set fra børnehøjde.
Af Bente
Schmidt
Foto:
NF/Ritzau
Scanpix
Vi havde alle en følelse
af
lykke og glæde
Danmark er frit! Selv 80 år efter at Lene Bjørn hørte sin fars råb på gårdspladsen, husker hun det, som var det i går. Hun bliver stadig rørt, når hun fortæller om den glæde, alle følte den aften
Af Eva Frydensberg Holm Foto: Lars Skaaning og privat
Det var en lys forårsaften. Lene Bjørn og hendes storebror Thorkild legede ude på gårdspladsen, som de så ofte gjorde. Og pludselig lød de ord, hun aldrig glemmer.
”Min far kom løbende ud til os og råbte ’Danmark er frit’,” fortæller Lene Bjørn, der dengang var otte år, og som stadig bliver rørt, når hun skal gengive, hvordan hun oplevede Danmarks befrielse.
Senere den aften, da gårdens karle og piger kom hjem fra håndbold i den lokale idrætsforening, var hun selv med til at dele det glade budskab.
”’Danmark er frit, Danmark er frit’, råbte vi børn. Og så serverede min mor den kaffe, hun havde gemt gennem hele fem år. Og de voksne skålede i kirsebærvin. Vi boede langt ude på landet, så der var ikke noget med at gå ud i gaderne eller rive mørklægningsgardiner ned. Der var kun min familie og vores karle og piger, men følelsen af lykke og glæde havde vi alle sammen,” fortæller hun. Få dage før befrielsen døde Hitler. Det husker Lene Bjørn ret tydeligt på grund af en særlig begivenhed.
”Det stod med store bogstaver på Fyns Tidende. Karen, der boede i nærheden, havde været ovre at hente avisen. Og da tyskerne kom kørende forbi i toget, holdt hun den op, så de kunne se den. Det løb der mange rygter om. Vi syntes alle, at det var helt fantastisk,” fortæller Lene Bjørn.
Fulde tyskere i toget
Lene Bjørn mindes mest af alt sin barndom på Fyn under besættelsen som tryg og rolig. Men der er begivenheder, der har sat sig fast. Ikke mindst den dag i 1940, hvor hun sad ude på trappestenen sammen med bror Thorkild og for første gang hørte tyskernes fly komme.
Og så var der den dag, hvor hendes mor fortalte om de fulde tyskere i toget.
”Ude på Fynshoved havde tyskerne opstillet kæmpekanoner, så de kunne skyde ud over Kattegat. Når min mor skulle hjem fra Odense, var hun ofte med samme tog som dem. En dag fortalte hun, at de havde været fulde og skudt ud ad vinduet mod køerne. Det gjorde stort indtryk på mig,” fortæller Lene Bjørn.
En anden gang var der en mine, der drev i land få hundrede meter fra gården.
”Det var, mens politiet endnu var virksomt, så de kom og afmonterede den, så den ikke sprang i luften,” fortæller Lene Bjørn, der også husker de papirer i fars skrivebordsskuffe, som man ikke måtte rode i.
”Det var det illegale blad ’Frit Danmark’, der jo selvfølgelig ikke måtte ligge fremme.”
Mens mange under besættelsen måtte trække i det uformelige maksimaltøj, fordi det var svært at skaffe noget i ordentlig kvalitet, manglede de ikke tøj på Bjørnegården, som Lene Bjørns barndomsgård hed.
”Vi havde får, så der var en, der kartede, en der spandt – og min mormor strikkede. Jeg kan huske, at det kradsede så forfærdeligt. Og så var min mor også så heldig, at hun kunne købe tøj i Odense, fordi hun havde været en god kunde i nogle af butikkerne,” fortæller Lene Bjørn.
Bananer i silkepapir
I det hele taget var der stor kreativitet på Bjørnegården, når der skulle
Lene Bjørn voksede op på Bjørnegården på Fyn. Hun var otte år, da befrielsen kom.
findes alternativer til de varer, der var mangel på under besættelsen.
Lene Bjørn mindes den forfærdelige lugt, der spredte sig i huset, når der blev tørret bygkerner i ovnen, der skulle udgøre et alternativ til kaffen. På loftet blev grahamsmelet i al hemmelighed sigtet, så det blev til hvedemel uden kerner. Og kartoflerne blev smidt en tur igennem æbleriveren. På den måde fik de kartoffelmel.
Selv ønskede hun sig brændende en pose flormelis til en af sine fødselsdage. Når det melede sukker havde ligget i pakken et stykke tid og var blevet knoldet, smagte det så godt og sødt.
Efter befrielsen markerede en pakke fra København nye tider, også hvad angik madvarer, selv om der skulle gå flere år, før rationeringerne helt blev ophævet.
”Min morbror, der havde en grønthandel på Strandvejen i København, sendte en lille firkantet kasse med silkepapir og to bananer. Vi var jo fire børn, så vi fik en halv banan hver, ” fortæller Lene Bjørn og ler:
”Min to yngre brødre syntes, at de smagte som rådne kartofler.”
En anden gang fik hun sammen med sin bror og sine kusiner øje på nogle mærkelige gule frugter på stranden.
”Vi tog dem med hjem og gemte dem ude i haven, for vi måtte jo ikke samle den slags op. Senere fik vi hul på dem og smagte på dem. De smagte virkelig surt, så vi gik ind i køkkenet og hentede en kop med sukker. Jeg vil tro, at grapefrugterne, som det jo var, var røget over bord fra et af skibene,” siger hun.
’Danmark er frit, Danmark er frit’, råbte vi børn
LENE BJØRN
Midt i fejringen
lød der skud, og vi måtte smide os ned
Jens Nørgaard Holm husker tydeligt at stå på gaden i Slagelse og fejre befrielsen med sin far. Og de pludselige skud, der mindede om, at kapitulationen først gjaldt fra næste dag. Men befrielsen kom
Af Eva Frydensberg Holm Foto: Emil Lyders og privat
Bom, bom, bom, bom … lød det som vanligt, da familien samledes ved radioen for at lytte til nyhederne fra BBC. Men denne aften, den 4. maj 1945, blev nyhederne afbrudt. Der var kommet et telegram.
”Og så læste han op: Montgomery meddeler nu, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig,” fortæller Jens Nørgaard Holm.
Selvom han bare var ni år den aften, han sad og lyttede til frihedsbudskabet hjemme i Slagelse sammen med sin mor, far og to søstre, husker han det tydeligt.
”Vi sprang alle sammen op, og min far og jeg løb ud på gaden. Børnene på den anden side kørte rundt i deres sæbekassebiler, som de havde sat flag på, og vi gik ned til en plads, hvor der var en masse glade mennesker. Men pludselig lød der skud – og vi måtte smide os ned på jorden. En tysk motorcykel med sidevogn kom kørende. Det var her, skuddene kom fra,” fortæller Jens Nørgaard Holm og fortsætter:
”Senere har jeg tænkt på, at de nok bare skød i luften. At de ikke skød på nogen, men det kunne vi jo ikke vide, og kapitulationen gjaldt først fra næste dag klokken otte.”
Jens Nørgaard Holm husker især sin fars glæde. Både om aftenen den 4. maj og i dagene efter. I månederne op til befrielsen havde han på grund af sit job ved politiet været tvunget til flere gange at gå under jorden.
Og så mindes han at stå på gaden i timevis og vente på at se de hvide busser, der havde været i Tyskland for at hente nordmænd og danskere hjem fra koncentrationslejre. På vejen hjem kørte de gennem Slagelse.
Bombefly over Bornholm
Da tyskerne besatte Danmark i 1940, var Jens Nørgaard Holm fire år og
Vi børn løb hen til dem og sagde ’auf Wiedersehen’. Det tog de meget pænt, men det var vores første spæde modstand, kan man sige
JENS NØRGAARD HOLM
boede med sin familie på Bornholm. Pludselig var der en masse tyske krigsskibe i havnen, husker han.
”Og der, hvor vi boede i Rønne, kom der nogle gange nogle tyske officerer. Vi børn løb hen til dem og sagde ’auf Wiedersehen’. Det tog de meget pænt, men det var vores første spæde modstand, kan man sige.”
Når de amerikanske bombefly var på vej hjem fra bombetogt i Tyskland, kunne Jens Nørgaard Holm nogle gange se dem højt oppe i luften. Særligt hvis vejret var lyst. Og så lød luftalarmen. De måtte ned i kælderen, hvor vinduerne blev dækket til med sandsække.
På et tidspunkt tog Jens Nørgaard Holms far til Sverige. Her skulle han sørge for, at nogle af de fiskerbåde, der var strandet efter at have sejlet mennesker på flugt over Øresund, kom tilbage til Danmark. Jens Nørgaard Holm husker, at hans far kom hjem med en kuffert fuld af alt det, der var mangel på i Danmark.
”Sko og tøj, men også chokolade og bananer, som vi jo ikke havde smagt længe,” fortæller Jens Nørgaard Holm.
Senere under besættelsen flyttede familien til Slagelse. Her husker han en særlig begivenhed, der gjorde indtryk på ham.
”En morgen på vej til skole så jeg en flok mennesker, der havde samlet sig på gaden. Og lidt længere fremme kunne jeg se, at nogle tyskere startede en bil. Der var nogle, der sagde, at de havde arresteret en frihedskæmper. Og andre, at de havde skudt ham.”
Pistol i fars lomme
For Jens Nørgaard Holm og hans familie blev den 19. september 1944 en dag, de aldrig glemte. Det var den dag, tyskerne tog det danske politi, og en stor del af dem blev sendt i koncentrationslejre.
KONKURRENCE:
Den sidste sabotør
”Tyskerne lavede en falsk luftalarm, så politiet mødte op på politistationerne, og så blev mange af dem arresteret. Jeg så min far stoppe sin pistol i lommen, inden han gik hjemmefra. Men heldigvis kom han altså hjem igen. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor han slap,” siger Jens Nørgaard Holm og fortæller, at han siden hen har talt med en af dem, der blev taget den aften.
”Han fortalte, at de blev kørt ned til en båd og sejlet til Tyskland, Her rygtedes det pludselig, at de skulle gasses, og så gik de i panik. Det skete ikke, men de kom i koncentrationslejr, og mange kom aldrig hjem igen.”
Der er kun få tilbageværende modstandsfolk i Danmark her 80 år efter befrielsen, og snart er der ingen øjenvidner tilbage, der kan berette om tiden. Ejler Borch, født i 1925 og snart 100 år gammel, var aktiv i BOPA fra 1944 til 1945.
Han fortalte, at de blev kørt ned til en båd og sejlet til Tyskland, Her rygtedes det pludselig, at de skulle gasses, og så gik de i panik
JENS NØRGAARD HOLM
Efter den 19. september 1944 blev Jens Nørgaard Holms far fra tid til anden ringet op og fik at vide, at han skulle gå hjemmefra. Han fik også et nyt legitimitetskort, hvor det fremgik, at han var sagfører.
”Senere boede vi hos en onkel og tante i Viby Sjælland for at være i sikkerhed. Min far tog videre til København. Nok fordi det var sikrere for ham der end på landet, hvor alle kendte alle. Den sidste jul inden befrielsen holdt vi hos nogle venner. Jeg tror, at de frygtede, at tyskerne ville troppe op netop den aften,” siger han.
’Den sidste sabotør’ er en dokumentarisk fortælling baseret på en lange række interviews med Ejler Borch og hans familie samt arkivmateriale. Vil du læse med, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Hovedland donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 28. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Befrielse’.
Vinderne får direkte besked.
Jens Nørgaard Holm var ni år, da han hørte nyheden om befrielsen i radioen. Her ses han sammen med sine to yngre tvillingesøstre.
HVAD ER VIGTIGT I DIT VALG AF FODTØJ?
KOMFORT
Danske New Feet designer fodtøj med funktionalitet og høj komfort. Samtidig kan fodtøjet tilpasses dine fødders individuelle behov. Vi producerer i Portugal, så alle EU-standarder og miljøhensyn overholdes. New Feet arbejder hver dag for, at du kan bevare dit aktive liv!
Husker du Dalle Valle?
Mange af os har minder om katalogerne eller om at gå ’om ad Nørregade’. Daells Varehus blev med postordre og folkelighed en institution
Af Marie Louise Gammelgaard Foto: Heidi Lundsgaard
Det begyndte med et stort parti skotskternede uldtæpper, og frem for alt med to modige vestjyske brødre, Christen og Peter Møller Daell.
Brødrene brugte stort set alle deres sparepenge på uldtæpperne og reklamerede i 1910 i ugebladet Hjemmet med ”kongelige flotte rejsetæpper” til toget eller hestevognsturen, og til en uhørt god pris – gerne med posten. Tæpperne blev så varmt modtaget, at en forretningsmodel var født – store varepartier ind, og masser af billige varer ud til hele landet i pakker. I 1911 kom det allerførste katalog, hvor tæpperne havde selskab af blandt andet ’søndagstøj’ og spadseredragter, og i 1912 fik forretningen for første gang adresse i Nørregade i København. Så ud af pallerne med plaider voksede hele Danmarks Daells Varehus.
Danskere kom i de kommende årtier til at købe et hav af både tøj og ting i Daells Varehus, der toppede i 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Postordre blev hot, og en overgang modtog mere end hver anden danske husstand varehusets kataloger forår, sommer, efterår og jul – plus det løse, når der var udsalg eller særtilbud.
Katalogerne var fænomenal reklame, og de blev slugt i provinsen. Lavprisvarehuset blev en institution og et kulturfænomen, som er nævnt i dansk litteratur og sange. Varehuset lukkede i 1999, men hvem husker ikke ’Daells’ vareskur’ eller ’Dalle Valle’?
På rulletrappen og under loftet 83årige Palle WulffJørgensen gør om nogen. Han kom i Daells Varehus, fra han blev født, for hans far blev ansat der i 1929, og som dreng i 1940’erne syntes Palle,
Den
bygning i Nørregade er fra 1935.
Det allerførste katalog fra 1911.
ikoniske
Alle slags mennesker handlede i varehuset, men nogle havde en pose fra Magasin med i Nørregade, så man ikke kunne se, at det var købt her PALLE WULFF-JØRGENSEN, TIDLIGERE ANSAT
Palle Wulff-Jørgensen (i midten) sammen med sin far Frederik og søn Christian på dagen for sit 25-årsjubilæum i Daells Varehus i 1993.
Daells Varehus
Forside af julekataloget fra Daells Varehus i 1935.
Klar til rejsetid i Daells Varehus.
det var sjovt at tage elevatoren og køre på rulletrappe i Nørregade. Senere arbejdede han i Daells Varehus i 31 år, blandt andet som indkøbschef, og var i de sidste syv år en del af direktionen.
Palle er ikke i tvivl om, at det var en genistreg, de to Daellbrødre lagde ud med:
”Daellbrødrene var pionererne inden for postordre i Danmark. Christen var idémand, og PM (Peter Møller, red.) var købmand. Tilsammen var de en optimal kombination.”
Allerede i 1906 havde Christen efter amerikansk forbillede startet et mindre postordresalg for sig selv, men sammen med broren begyndte pakkerne for alvor at blive sendt ud i det ganske land.
Ifølge Palle Wulff gik forretningen forrygende indtil sidst i 1970’erne. Han mener, en stor del af succesen skyldtes, at brødrene Daell satte kunderne så meget i centrum.
”Når vi var ude i den store verden og købe ind, købte vi så stort ind, at vi fik nogle fantastiske indkøbspriser, og vi havde så nogle rammer for, hvor meget avancen højst måtte være. Vi måtte ikke gå ud over de rammer, for de gode indkøb skulle komme kunderne til gode,” fortæller han.
Snydeposer og udsalgskøer
Med et glimt i øjet blev Daells Varehus af nogen kaldt ’bøndernes paradis’.
”Alle slags mennesker handlede i varehuset, men nogle havde en pose fra Magasin med i Nørregade, så man ikke kunne se, at det var købt her,” smiler Palle.
Han peger på ’guldkorn’ fra personalebladet i 1958: ”Det har altid været vort Maal, at alle Kunder skulle behandles og betjenes ens, uanset deres Paaklædning og uanset om de købte for nogle Ører eller for mange hundrede Kroner. Vi skal hverken snobbe opad eller nedad – begge dele er lige forkasteligt og lige ækelt. Vi skal blot søge at være jævne, ligefremme og venlige, ens over for alle og aldrig forfalde til Forskelsbehandling.”
Sandheden er, at de billige priser og det brede varesortiment talte til mange, og at kongelige også kom her.
Beklædning og tekstil var ’grundvarerne’, forklarer Palle, mens plastikvarer vandt frem i 1950’erne, og køkkenudstyret kom til i 1960’erne. Småtingsafdelingen i Nørregade, som havde alt fra synåle til flag og julepynt, var i mange år et hit. I 1970’erne fik Daells Varehus lavet sine egne mærker i blandt andet transistorradioer, ure og sportstøj.
Varehusets indkøbere var nogle af de første i Danmark til at rejse til Hong Kong, Bangkok, Indien, Filippinerne, Singapore og Kina for at handle.
”Vi tog som regel rundt i Europa først og snusede i Paris, Düsseldorf og London og købte beklædningsprø
ver, som vi så lavede lidt om på og tegnede vores egen modeller ud fra. Derefter kunne vi finde mønstre fra alle mulige andre steder, og i Østen bad vi så om dén og dén model i dét og dét mønster.”
”Vi købte utrolige kvantum. For når en kjole var på forsiden af Daells Varehus’ katalog i 1980’erne, kunne vi i hvert fald sælge 3040.000 stk. Det var meget. Når kataloget lige var kommet, var der ekstra travlt, og når vi havde udsalg i Nørregade, stod folk også hele vejen hen ad gaden, når vi lukkede op,” husker Palle.
”Flere og flere gaar om ad Nørregade”, som det hed i butikkens slogan.
Funkisbygning og pakkebånd
Den ikoniske funkisbygning, som strækker sig fra Nørregade langs Krystalgade til Fiolstræde i København, fandt brødrene Daell inspiration til i udenlandske stormagasiner, og den blev tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritsen og taget i brug i 1935. Postordreekspeditionen lå først her, men flyttede i 1963 over i en kæmpe bygning på Esromgade 15 med lagre i kælderen. Katalogernes varme brød krævede et dengang meget avanceret logistisk system.
”Hver ordre havde en kasse med kundens varenumre udenpå. Kasserne kørte på et elektronisk bånd hen til den reol, hvor før
Rulletrappen er der endnu – Palle Wulff-Jørgensen på det nuværende Hotel Skt. Petri i Nørregade og med et minde i hånden fra dengang, Daells Varehus boede her.
Daells Varehus
PASSENDE SMIL
Brødrene Daell stod bag en lille rød personalehåndbog fra 1930’erne, der aldrig gik af mode. I årtier var ’Instruks for butikspersonalet’ en grundbog bag kulisserne i Daells Varehus, og formanede blandt meget andet: ”Vær venlig uden at smile for meget. Og lad være at hænge ind over disken, når De ekspederer!”
KATALOGERNE – ET VIDNESBYRD
Fra busseronner og pencilkjoler til brunt fløjl og hvide reoler.
”Daells Varehus’ kataloger er helt fantastiske til at tidsfæste ting, og samlet set er de et uvurderligt kulturhistorisk værk,”. Det mener 65-årige Frank Tomozy fra Frederiksværk, der har cirka 200 kataloger.
Han startede med at kigge i julekataloget som barn og krydse det legetøj af, han ønskede sig. Som voksen fik katalogerne samlerværdi.
”I dag bruger filmfolk og kunstnere katalogerne til at se, nøjagtigt hvilket tøj og hvilke ting der var fremme på et bestemt tidspunkt,” fortæller han.
Det Kongelige Biblioteks digitale samling har en del af katalogerne, og der kan ’bladres’ i dem. Du finder dem via hjemmesiden kb.dk.
Frank Tomozy samler på katalogerne fra Daells Varehus og har ca. 200.
ste vare lå, og der stod damer ved hver reol, der fandt og lagde varen i kassen, hvorefter den kørte hen til næste reol. Til sidst kom varerne i papæske i pakkeriet og fik label på, og æskerne blev stablet i store vogne, som postvæsenet hentede,” fortæller Palle Wulff.
Varehuset havde også en lang overgang konfektionsfabrik og systuer i hovedstaden.
Daells-ånd og personalegoder
78årige Tove Jul var ansat i Daells Varehus i 19871999 som souschef og senere chef for rengøringen i Nørregade. Men hun har også delt pebernødder ud på alle etager i december, klædt som julemor, og ekspederet i en bod med tørrede blomster og dekorationer.
”Vi havde en meget moderne, kvindelig HR chef, som havde blik for hele personen, så fordi jeg elskede jul og bandt blomster i fritiden, blev jeg bedt om også at gøre de ting,” fortæller Tove.
I de mest travle år var der 2.500 medarbejdere i Daells Varehus. Og for Tove blev Daells Varehus en ganske særlig arbejdsplads.
”Man taler om Daellsånden, for det var en fantastisk arbejdsplads. Vi kom hinanden ved og hjalp hinanden, og det var lidt som en stor familie. Mange blev mere end kolleger, og arbejdet var en stor del af livet.”
Tove oplevede, at direktørerne, der i hendes tid først var to børnebørn af Daellbrødrene, Kurt Daell og Peter Daell Bjerrum, var meget til stede i hverdagen.
”De gik rundt i huset og hilste på alle hver dag. Vi blev set og hørt.”
Mange arbejdede der i mange år. ”Enten følte man sig rigtig godt tilpas, eller også stoppede man hurtigt,” mener Tove.
Både hun og Palle Wulff fremhæver en række personalegoder som udbyttedelingen, som fra 1957 gav medarbejdere med mindst ti års
anciennitet del i overskuddet, og sociale foreninger.
Palle Wulff mener også, personalets forhold kom kunderne til gode.
”Der var generelt tilfredse medarbejdere og god stemning, og det smittede jo af på ekspeditionerne.”
Han oplevede, at Daells blev klemt af de nye lokale butikscentre i byer og forstæder i 1980’erne og 90’erne.
I artiklen er der gjort brug af Torkil Adsersens grundige og levende ’Varehuset i Nørregade’ (Arbejdermuseet, 2000), hvor man kan læse meget mere.
KONKURRENCE:
Kvinderne fra stormagasinet
Man taler om Daellsånden, for det var en fantastisk arbejdsplads
TOVE JUL, TIDLIGERE ANSAT
Året er 1912. Vi er i Stockholm, og 1. verdenskrig truer i horisonten. Alligevel beslutter Joseph Sachs sig for at bygge Nordeuropas mest overdådige stormagasin, Nordiska Kompaniet.
Blandt personalet dannes venskaber og alliancer, og hverdagen fortsætter, selvom Europa står i flammer.
Har du lyst til at læse den svenske forfatter, Ruth Kvarnström-Jones’ nyeste roman om kvinderne fra stormagasinet, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 28. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Stormagasinet’.
Vinderne får direkte besked.
Nyhed Opdag visse øjensygdomme tidligere
Tilføj OCT (digital 3Dscanning) til din synstest med sundhedstjek for 145 kr.
Jeg manglede
virkelig nogen at tale med og dele mine tanker med
Hej, det er Ældretelefonen
Det er ti måneder siden, at linjerne til Ældretelefonen åbnede. Behovet for nogen at tale med er stort hos mange, viser erfaringerne
Af Bente Schmidt Illustration: Colourbox
Da coronapandemien rasede og lukkede landet ned, opstod idéen til det, der nu i snart et år har været en mulighed for samtale, nemlig Ældretelefonen.
Fordi besøgsvennerne pludselig ikke kunne komme på besøg, og de fleste aktiviteter blev aflyst, sad mange alene det meste af døgnets 24 timer. Det blev startskuddet til Ældre Sagens Telefonvenner og nu det seneste skud på stammen, Ældretelefonen.
Jeg flyttede for at være tættere på mine børn og børnebørn. Nu sidder jeg her og kender ingen
Det er ikke sundt at være isoleret, og vi har alle i varierende grad behov for nogen at tale med. Det behov er der, uanset om vi er alene, eller om vi har mennesker omkring os. Nogle gange tumler vi med ting, som vi ikke synes, vi kan dele med vores nærmeste. Måske af angst for at såre dem eller gøre dem utrygge.
Spørger man Vibeke BruunToft, der er konsulent på Ældretelefonen, om, hvem muligheden for samtale henvender sig til, siger hun:
”Vi vil gerne række ud til mennesker, der mangler nogen at tale med. Det kan være mennesker, der er ensomme og savner at tale med et andet menneske, men det kan også være dig, der er et sted i livet, hvor du har svært ved at tale med dine nærmeste om det, der fylder og er svært. Så kan du ringe til Ældretelefonen og få en snak med en uvildig frivillig.”
Du er anonym
Du kan ringe anonymt til Ældretelefonen, og du får en frivillig i røret. Der er ingen regler for, hvad du kan ringe om. Det er med andre ord helt op til dig, hvad emnet skal være.
”Samtalerne har meget forskellig karakter, men ensomhed fylder meget, og det er også det emne, flest ringer ind om,” fortæller Vibeke BruunToft.
Opkaldene kan handle om sygdom og angsten for at dø. Det kan handle om bekymring for, om en ægtefælle er ved at udvikle en demenssygdom, som børnene ikke vil anerkende, når emnet bliver bragt på bane. Ufred i familien, det at miste sine livs
Det var dejligt at have nogen uden for familien at tale med om det, der tynger
Det er måske ikke så ensom en dag alligevel
Når livet slår knuder
Ring til Ældretelefonen på 32 210 210
Hvor er det svært at acceptere livet, alderen og sygdommene
Jeg bliver meget påvirket af det, de viser i nyhederne – katastrofer, krig, børn, der lider
vidner, fysiske begrænsninger, flytning og relationelle udfordringer er alle emner, der ofte går igen.
Tal med en frivillig
Hvis du ringer til Ældretelefonen, bliver opkaldet besvaret af en frivillig med en faglig relevant baggrund. Det er fx sygeplejersker, pædagoger og psykologer.
”Alle vores frivillige på Ældretelefonen har erfaringer med samtaler, der skaber udvikling. For når du ringer til Ældretelefonen, skal du være et andet sted, når du lægger røret på. Det er vigtigt at vide, at Ældretelefonen ikke er rådgivning. Det er heller ikke en snakkelinje. Det er en samtale, der giver mulighed for, at du kan få lettet dit hjerte og få nye perspektiver på det emne, der ligger dig på sinde,” fortæller Vibeke BruunToft.
Over 5.000 mennesker har ringet til Ældretelefonen siden åbningen i juni sidste år.
OM ÆLDRETELEFONEN
• Tlf. 32 210 210. Telefonerne er åbne alle hverdage kl. 9-15.
• Et tilbud om samtale i et fortroligt rum.
• Ældretelefonen yder ikke rådgivning, men tilbyder et lyttende øre, når du har behov for en at tale med.
• Du kan ringe anonymt.
• Langt de fleste opkald bliver besvaret inden for 30 sekunder.
• Et treårigt initiativ med støtte fra TrygFonden.
500.000 DANSKERE FØLER SIG SVÆRT ENSOMME
I Danmark har op mod 100.000 over 65 år ensomhed tæt inde på livet i hverdagen. I alt oplever 500.000 voksne danskere (over 16 år) svær ensomhed.
At føle sig ensom i længere tid skader både det fysiske og psykiske helbred. De psykiske påvirkninger kommer til udtryk ved stress, depression og søvnforstyrrelser. De fysiske påvirkninger viser sig ved forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og stofskiftelidelser.
Sundhedsstyrelsen anslår, at ensomhed hvert år er skyld i 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark.
Nyere forskning peger på, at lang tids ensomhed øger forekomsten af demens og kan medføre hjertekarsygdomme og depression.
Kilde: aeldresagen.dk
KABINESCOOTERE
VARSØ V3 KABINESCOOTER
Rækkevidde: Op til 70 Km Hastighed: 25 km/t
Godkendt til 2 personer Kræver IKKE kørekort
Standard udstyr.
Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder m.m.
Pris: 47.890 kr.
Inkl. nummerplade og indregistrering til 895,-
EL-KØRESTOLE
V4 KABINESCOOTER
Rækkevidde: Op til 70 Km Hastighed: 45 km/t
Godkendt til 2 personer Kræver kørekort
Standard udstyr.
Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder m.m.
Pris: 56.490 kr.
Inkl. nummerplader og indregistrering til 1.495,-
V-KS350 (sammenklappelig)
Rækkevidde: Op til 25 Km
Max hastighed: 6 Km/t
Godkendt til fly.
Perfekt til bilen, campingvognen m.m.
Pris: 24.995,-
VARSØ V-KS400
Rækkevidde: Op til 30 Km
Max hastighed: 15 Km/t
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-
Pris: 19.995,-
HVORFOR VÆLGE VARSØ?
NYHED!
VARSØ V-500+
Max hastighed: 15 Km/t
Rækkevidde: Op til 40 Km
Forrude og tag - mod blæst og regn
Affjedring på alle 4 hjul
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-
Pris: 26.995,-
ÅBNINGSTIDER. ONSDAG OG FREDAG. 10:00 - 16:00
SØNDAG. LUKKET
VARSØ
VARSØ V-100 Rejsescooter
Rækkevidde: Op til 20 Km
Max hastighed: 6 Km/t
Kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.
Lars Hollænder er en af de observatører, der holder øje med valg i andre lande
Af Kirsten Skaaning Foto: Emil Lyders og privat
Året 2024 var et usædvanligt valgår. Halvdelen af verdens voksne befolkning kunne nemlig stille sig i kø for at sætte kryds i flere end 60 af verdens 193 lande. Alene i EU kunne 400 millioner stemme.
De fleste lande indbyder valgobservatører fra verdens fredsorganisationer til at kigge med, når der er valg. De er indbudt for at overvåge, at vælgernes krydser bliver håndteret efter det enkelte lands love. Blandt de inviterede er de 57 lande, der er med i OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde). Heriblandt Danmark, som primært sender observatører til lande, der modtager bistandshjælp.
Lars Hollænder er en af dem, der holder øje. Han har været udsendt siden 2010. Før har han haft et arbejdsliv i militæret og har blandt andet været udstationeret en del år i Irak, Ungarn, Bosnien og Albanien. I 2002 vendte han retur til Danmark efter et job ved FNhovedkvarteret i New York. Så sprogligt var han godt rustet til at søge optagelse som valgobservatør under Udenrigsministeriet – det ministerium, som
rekrutterer, oplærer og bestemmer, hvor danske observatører skal sendes ud.
Ud over en sprogtest har han gennemgået kurser i sikkerhed, konfliktløsning og kommunikation og har lært om samarbejde og tavshedspligt. Fysisk bliver han testet hvert fjerde år. Udfordringen er at gå 1,5 km på under 18 minutter med en 10 kg tung rygsæk samt skudsikker vest og hjelm.
”Dumper man til den, bliver man frasorteret,” fortæller Lars Hollænder.
Arrangeret parforhold
Han har overværet valg i flere af de såkaldte ’stanlande’, Usbekistan, Kirgisistan og Kasakhstan. Lande, hvor transport foregår i uvejsomt terræn, og hvor mobildækning falder ud i yderområderne. Blandt andet på grænsen mellem Kirgisistan og Kasakhstan.
”Et tricky område,” siger Lars Hollænder, der både har været sendt ud som langtidsobservatør 67 uger før et valg og som korttidsobservatør med ankomst en lille uge før valget. Langtidstjansen om
Optælling af stemmer i Usbekistan.
fatter selvsagt et omfattende tjek af nødlinjer og flugtveje samt ’det politiske klima’ i området. Vigtigst er, at observatøren på dag ét præsenterer sig for den regionale, politiske chef, for valgkommissionen og for politi og presse, så myndighederne ved, hvem der er landet.
På bestemmelsesstedet møder han som noget af det første de to lokale nøglepersoner, som skal stå til rådighed for ham 247. En chauffør og en assistent, som Lars Hollænder gør meget ud af at være på bølgelængde med. De har lokalkendskab
Vi
I Kirgisistan bliver valgobservatører beværtet med lokale retter serveret af kvinder i smukke nationaldragter.
skal observere, at alt går rigtigt til, og at valget foregår efter det enkelte lands love
LARS HOLLÆNDER, VALGOBSERVATØR
og kan fortælle om skik og brug i deres eget land.
En af de første opgaver er at sikre ned i detaljen, at alt er, som det skal være.
”Er der brændstof og de rigtige dæk på bilen, er reservehjulet med, og er det hotel og den etage, jeg skal bo på, sikker nok?”
Og så skal han spore sig ind på den makker, der er udpeget til at være sammen med ham under valget. Alle valgobservatører arbejder nemlig sammen to og to. I en slags arrangeret ægteskab, hvor køn, al
der og kultur bevidst er vidt forskellige for at sikre tolerance over for andre kulturer.
Uanmeldt besøg
På valgdagen er observatørerne en slags ’fluer på væggen’. De blander sig ikke, men registrerer, hvad der sker. De sikrer sig, at alt går rigtigt for sig, men gør ellers intet væsen af sig. Og det er i øvrigt forbudt at bruge sociale medier under opholdet.
Forud har Lars Hollænder og hans makker i hemmelighed udvalgt 1012 valgsteder, som de besøger i lø
Ungarere uden mulighed for at bevæge sig hen til et valgsted kan stemme hjemme. For at sikre anonymitet bliver de mobile stemmebokse blandet med de øvrige valgbokse før optælling.
bet af dagen. Når de træder ind i valglokalet, præsenterer de sig med synligt armbind og fortæller, at de er valgobservatører.
På valgstedet er den ene udenfor, den anden i valglokalet. Her holder de øje med, at valglister er ajourført, og at valgboksene er forsvarligt forseglede og aflåste. Ganske som i Danmark.
Anderledes er det i fx Mongoliet, hvor der er elektronisk afstemning.
”Her holder vi øje med, at det er de rigtige folk, der stemmer. Ganske enkelt, at de står opført på valglisten,” fortæller Lars Hollænder.
Han understreger, at observatørholdet aldrig blander sig i selve valghandlingen.
”Det er ikke vores opgave. Vi skal observere, at alt går rigtigt til, og at valget foregår efter det enkelte lands love – ikke efter dansk lov. I nogle lande har fængselsindsatte fx ingen stemmeret.”
Når valget lukker, sikrer Lars Hollænder og hans makker sig, at de aflåste stemmeurner bliver talt op efter det pågældende lands pro
cedurer. Efter besøg på hvert valgsted sendes en elektronisk rapport til OSCE’s valghovedkvarter i landet.
Tilbage i Danmark afrapporterer valgobservatørerne hyppigt til Udenrigsministeriet.
Gæstfrie
En ting er den formelle valghandling. En anden, at Lars Hollænder nysgerrigt udforsker det land, han besøger. Og interessen er gengældt. Han oplever, at alle er meget imødekommende, gæstfrie og gerne vil fortælle om deres land.
Uden for rampelyset har han for vane at invitere sin chauffør og tolk ud at spise. På den måde får han ofte bonusoplysninger om forholdene i det enkelte land.
”I Ungarn fik jeg at vide, at regeringen forud for valget havde givet penge til børnerige familier og til kvinder med gæld til det offentlige.”
Netop i Ungarn er det en tradition at synge nationalsangen, før valget åbner.
”Det synes jeg, er smukt,” siger Lars Hollænder.
OM OSCE-VALGOBSERVATØRER
• De 57 lande i OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde) har valgobservatører.
• Udenrigsministeriet har et register over 222 danske valgobservatører – 128 mænd og 94 kvinder.
• I 2023 var 96 danskere med til at overvåge valg i andre lande.
• Du skal være myndig og dansk statsborger for at søge ind som valgobservatør. Kig efter opslag.
• Lønnen som korttidsudsendt er ca. 1.500 kr. om dagen. En langtidsudsendt tjener ca. 60.000 kr. om måneden.
• Lønnen udbetales fra den danske bistandspulje.
• Typisk beder OSCE deres medlemslande om at sende 200-300 korttidsobservatører til et valg. Til valget i Georgien i oktober 2024 opfordrede OSCE til at sende 350 – ud over langtidsobservatører.
Lars Hollænder omgivet af tre embedsmænd i et såkaldt ’stan-land’.
HELVEDES OGSÅ!
Til dig, der lever med kronisk inflammatorisk gigtsygdom
Hvis du har kronisk inflammatorisk gigtsygdom, så er du i øget risiko for at udvikle den smertefulde sygdom helvedesild.
Helvedesild er en sygdom, som kan give et brændende og sviende udslæt, der kan vare i flere uger – og for nogen endda måneder.
Men helvedesild kan forebygges ved vaccination.
Er du 50 år eller derover og har kronisk inflammatorisk gigtsygdom i immundæmpende behandling, kan du få tilskud til vaccination.
Tal med din læge eller apoteket om forebyggelse af helvedesild.
Læs mere om klausuleret tilskud ved at scanne QR-koden.
Serie: Danmark i 2050
I denne artikelserie kigger førende forskere dybt i krystalkuglen, skruer op for det visionære blik og giver deres bedste bud på det Danmark, vi kan se frem til i 2050 på områderne sundhed, sikkerhed, arbejdsliv, fællesskaber og klima. Denne artikel zoomer ind på fællesskaber.
Fællesskaber
I2050 spiller vi stadig oldboysfodbold, mødes fysisk i litteraturklubber og udveksler madopskrifter og synspunkter om dette og hint på diverse digitale platforme. Til gengæld vil der være sket en kraftig opblomstring af det, man kunne kalde indirekte fællesskaber.
Det forudser My Madsen, ph.d. i antropologi, postdoc og fællesskabsforsker på Nationalmuseets Center for Sociale Bymodeller. Hun mener, at de indirekte fællesskaber kan udspringe af noget så enkelt som de blomster, man stiller frem i opgangen, granhjertet og lyskæden på døren op til jul, de hæklede kyllinger sat på en gren til påske eller en humoristisk dørmåtte, der får forbipasserende til at trække på smilebåndet.
”De indirekte fællesskaber eksisterer i bedste velgående i dag, men lever et relativt stille liv i skyggen af det, de fleste forstår ved fællesskaber: Det er noget med at komme ud af hjemmet og deltage i aktiviteter sammen med andre, sideløbende med at man plejer diverse interesser på sociale medier,” siger My Madsen.
Vi skaber i fællesskab
Fællesskaber er værd at beskæftige sig med, fordi de er fundamentale for det at være menneske, understreger hun. Det at udvikle verden og os selv sammen med andre giver glæde og livskvalitet, men også mulighed for at tage hånd om dem, der har brug for det – fx de stadig flere ensomme mennesker i samfundet. Desuden er fællesskaber en vigtig brik i den højt besungne sammenhængskraft, som gør Danmark til Danmark.
My Madsen peger på, at behovet for fællesskaber stiger, i takt med at den politiske fortælling om ’den blandede by’ vinder frem. Morgendagens storbyer er ideelt set beboet af et miks af mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag og etniciteter, som støtter og hjælper hinanden. Målet er, at færre bliver ensomme og syge, men også at den samlede fællesskabsfølelse i samfundet bliver løftet betragteligt.
”Den politiske vision er sådan set god nok, men virkemidlerne ude i boligområderne udgøres desværre ofte af gamle travere som fællesspisning, fælleshaver og beboer
Af Jakob Vedelsby Illustration: Tomas Bjørnsson
møder, som flertallet hverken har interesse for eller tid og overskud til at deltage i. Og det er så hér, de indirekte fællesskaber kommer ind i billedet. De har eksisteret i årtier, men potentialerne er langt større, hvis de får en hjælpende hånd i ryggen,” siger hun.
Omsorg og tillid
Ifølge My Madsen har beboerdemokratiet i de almene boliger, hvor næsten en million af os lever, altid været udfordret af manglende engagement. Det er altså ikke nyt, at de fleste holder sig væk, men det er gået yderligere ned ad bakke efter indtoget af sociale medier og mere stress på arbejdspladserne. Tiden er derfor inde til at justere forventningerne til, hvad fællesskaber er og kan, og i højere grad fokusere på de indirekte relationer, der opstår og foregår uden faste mødesteder, mødetider eller medlemskaber, og uden at man nødvendigvis taler sammen om det.
”Selvom man fx pynter op for sin egen skyld, så ligger der også en omsorg i at vise noget pænt til naboerne. Det er derfor også noget, folk giver til hinanden på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel, og det er faktisk enormt værdiskabende og giver én følelsen af at
høre til. Ved at pynte op uden for sit hjem, viser man nemlig på én gang, at det skal være synligt for andre, og at man har tillid til, at ingen stjæler eller ødelægger det, man har sat frem. Og gradvis sker der temmelig sikkert det, at man som naboer får et større kendskab til hinanden,” siger My Madsen.
grænsninger for udfoldelsesmulighederne. Der er med andre ord brug for arkitektonisk nytænkning.
Selvom man fx pynter op for sin egen skyld, så ligger der også en omsorg i at vise noget pænt til naboerne
MY MADSEN, FÆLLESSKABSFORSKER
Kreativitet og velvillighed
Vejen til at understøtte de indirekte fællesskaber går via design af nye muligheder for at udfolde sig på fællesarealerne i fx en opgang. I stort set alle etageejendomme, hvad enten de er nybyggede eller har år på bagen, er der ikke taget højde for, at beboerne fx skal kunne pynte op foran deres hjem. Opgange og trappereposer er typisk smalle, og derfor sætter brandrisikoen be
My Madsen har sammen med bl.a. arkitekter og historikere gennemført et forskningsprojekt, som netop har kastet nye idéer af sig i forhold til at omdanne gangpassager og trappeopgange til andet og mere end transportveje, der bringer beboerne hurtigst muligt frem til deres lejlighed. Udgangspunktet for projektet var, at opgangen er et uudnyttet fællesareal, som fortjener at blive anerkendt for sit fællesskabspotentiale.
”Vi foreslår bl.a., at man arkitektonisk udvider områderne mellem det private hjem og det fælles rum. Det kan fx ske ved at lægge nicher ind med plads til et par stole og et lille cafébord, planter, rollator, barnevogn mv. eller ved at udvide reposen med en altan, som beboerne på hver etage er fælles om. Arkitekturen skal også understøtte, at man passerer forbi de forskellige boliger og faktisk møder hinanden. Kun arkitekternes kreativitet og bygherrernes velvillighed sætter grænser for, hvornår vi begynder at bygge til fremtidens indirekte fællesskaber. Min forventning er, at vi er nået langt på dén front i 2050.”
SKØNNE REJSER TIL FRISKE SENIORER
VENNER, SMIL OG OPLEVELSER FORLÆNGER DET GODE LIV
Du bliver hentet med bus i din kommuneogfår hjælp til check-in i lufthavnen
Det er for længst bevist, at livsglæde, gode sociale relationer og motion giver et bedre liv. Og at det er ekstra vigtigt, når man når den tredje alder. Det er præcis det, Bella Rejser handler om. Hvert år rejser tusinder af friske seniorer sammen på skønne rejser i Europa fyldt med oplevelser, tryghed og fællesskab.
Gennemsnitsalderen er 70+, og grupperne består af par, singler og gode venner i skøn forening. De fleste finder os selv, men mange fortæller også, hvor taknemmelige de har været for et lille skub fra deres børn, så de fortsat kan rejse. For mange er Bella Rejser blevet en ny start på det gode liv. Fordi det er så nemt.
Ring 27 31 37 05, hvis du selv vil med fra din kommune, eller hvis du kender nogle friske seniorer, som fortjener en god og tryg ferie.
Få tilsendt vores rejsekatalog
Se vores store udvalg af seniorrejser. Rejsekataloget kan bestilles på www.bellarejser.dk/bestil-brochure
Du bliver hentet i bus i din hjemkommune og kørt til lufthavnen, hvor der er hjælp med check-in. De spændende udflugter er tilpasset aldersgruppen, og vi lægger stor vægt på at hygge sammen. Mange nye venskaber opstår da også undervejs. Hver tredje gæst mødes med andre fra rejsen, når de er hjemme igen. De fleste bor jo i nabolaget.
REJSER FOR FRISKE SENIORER
• Bus fra din hjemkommune til lufthavnen t/r
• Hjælp til check-in i lufthavnen
• Direkte fly
• Erfaren dansk rejseleder
• Inkl. 4 udflugter med frokost
• Inkl. morgenmad og aftensmad
• Oplevelser, fællesskab og tryghed
OBS: Alle skal være 100% selvhjulpne og selv kunne bære deres kuffert.
Godt selskab for livsglade seniorer 27 31 37 05 info@bellarejser.dk www.bellarejser.dk
Damos tager på Danmarkstur. Kom forbi, få en snak, og se alle vores modeller. Vi demonstrere vores køretøjer her :
Uforpligtende fremvisning på din bopæl Vi tager din brugte i bytte.
Omsorg i litteraturen
Handicaphjælpere, hjemmehjælpere, jordemødre, pædagoger, sygeplejersker. Overalt støder vi på mennesker, hvis arbejde det er at tage sig af andre. Også i litteraturen myldrer de frem
Af
Barbara Rugholm, Det Digitale Folkebibliotek
Varme hænder af Stine Askov
Hvordan er det at være afhængig af andre menneskers hjælp, og hvad kræver det at være omsorgsperson for et handicappet menneske? Stine Askovs roman om velfærdssamfundets varme hænder er tankevækkende og spændende som en pageturner.
Gyldendal 2024, 323 sider
Den røde hane af Ingrid Nymo
Roberta bruger sit omsorgsgen i arbejdet som hjemmehjælper i Ingrid Nymos originale velfærdsthriller. Romanen udspiller sig på fjerntliggende gårde, i parcelhuse og på landevejene i det smukke og vindblæste Thy.
Forlaget Kronstork 2024, 370 sider
Lindely af Astrid Saalbach
Der er ikke meget rødvin og memoirer over den 94-årige patriark Thorkils sidste tid, hvor han flytter rundt mellem den ene udsultede offentlige afdeling efter den anden. En overbevisende, satirisk samtidsroman om en gammel mands uværdige afslutning på livet.
Gutkind 2023, 266 sider
En
nat i august af Jeanette Øbro
En jordemoderroman om de pressede forhold for de fødende og jordemødrene på landets fødeafdelinger. Jeanette Øbro stiller skarpt på, hvad det gør ved mennesker, når livets mirakel i stedet bliver til et mareridt, i sin tankevækkende beretning fra en særlig arbejdsplads.
Politikens Forlag 2023, 336 sider
TYGGETABLET
MED FRISK
APPELSINSMAG
ALDER ER BARE ET TAL
DET ER VELVÆRE, DER TÆLLER.
Alder behøver ikke at være en begrænsning for et aktivt og oplevelsesrigt seniorliv. DUOLAC® DAGLIG+ SENIOR er et kosttilskud med en kombination af mælkesyrebakterier, vitaminer og kalk – udviklet til at passe ind i din daglige rutine.
• Levende mælkesyrebakterier og PROLAC-T™.
• D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler og immunforsvarets normale funktion.
• B12-vitamin bidrager til normal funktion af nervesystemet og psykologisk funktion.
• C-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion og til at mindske træthed og udmattelse.
• Kalk (calcium) er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler
Dit tarmsystem ændrer sig med alderen Forskning viser, at pH-værdien i tarmene med tiden bliver mere basisk, hvilket giver grobund for potentielt skadelige bakterier. Derfor er det vigtigt at understøtte fordøjelsen med mælkesyrebakterier skræddersyet til livets forskellige faser, der kan understøtte en sund og balanceret tarmflora.
Prøv DUOLAC® DAGLIG+ SENIOR som en del af dine hverdagsrutiner.
Smerter i den manglende arm
Fantomsmerter er ikke så mystiske, som man skulle tro
Af Sussi Boberg Bæch
Når mennesker efter en amputation oplever, at det gør ondt i det manglende ben eller den manglende arm, kalder vi det fantomsmerter. Det kan virke modsætningsfuldt at have ondt i en kropsdel, der ikke er der længere, og derfor har fantomsmerter altid været forbundet med en vis mystik.
Men forklaringen på fantomsmerter er simpel og skal findes i nerverne.
Det fortæller Troels Staehelin Jensen, der er professor i smerteforskning ved Aarhus Universitet og blandt andet har forsket i fantomsmerter:
”Selvom amputationen har ødelagt de nervebaner, der oprindeligt løb fra benet eller armen til hjernen, bliver nervestumperne ved med at sende elektriske smertesignaler til rygmarven og videre op til centre i hjernen.”
”Smerterne foregår derfor i hjernen og ikke i det manglende ben eller den manglende arm,” forklarer han.
Fantomsmerter kan fx være prikkende, stikkende eller nivende fornemmelser i fødder, tæer eller hænder. Det kan også føles som at blive stukket af knive. Smerterne kommer typisk i kortvarige anfald, som varer sekunder eller minutter for så at klinge af igen.
Tidligere smerter spiller også ind. Hvis man har haft smerter i den fod, der nu er amputeret, så er der større risiko for at få fantomsmerter.
”Tidligere smerter har nedlagt et såkaldt ’hukommelsesspor’ i nervecellerne i rygmarv og hjerne, der før amputationen fik nerveimpulser fra foden. Hukommelsessporet husker, at det gjorde ondt i den fod, der nu er amputeret.”
Snyder hjernen i spejl
Der er én behandling, som er særlig effektiv til fantomsmerter. Behandlingen kaldes spejlterapi og bruges, fordi mange mennesker med fantomsmerter føler, at deres fantomarm eller -ben er ’frosset fast’ eller ’knuget sammen’ i en abnorm og smertefuld stilling.
”Ved at spejle den raske legemsdel og bevæge den i spejlet, ser det ud, som om man bevæger fantomarmen eller -benet. På den måde kan man lindre smerterne ved at løsne op for stillingen og den knugende fornemmelse, der er i fantomet,” forklarer Troels Staehelin Jensen.
”Man snyder på den måde hjernen, der tror, at fantomarmen, -hånden eller -benet ikke er knuget sammen. På den måde bearbejder man hjernens opfattelse af fantomet.”
Smerter kan også lindres med smertestillende medicin, men især ældre mennesker oplever ofte bivirkninger. Andre behandlinger er elektrisk stimulering på selve den stump, der er tilbage. Massage, almindelig fysioterapi og psykologisk behandling – fx mindfulness – kan også være virkningsfuldt.
OM FANTOMSMERTER
• Smerterne forekommer hos op til tre ud af fire patienter, som har fået amputeret en legemsdel.
• De er hyppigst i starten efter amputationen med anfald typisk flere gange dagligt.
• I langt de fleste tilfælde forsvinder smerterne i løbet af et til to år.
• Hver tiende oplever vedvarende fornemmelser og smerter, som kan fortsætte i årevis.
VIDSTE DU ...
... Efter amputation af en legemsdel kan man få en livagtig fornemmelse af, at legemsdelen er til stede, fx at benet svinger frem og tilbage. Det kaldes fantomfornemmelser og kan være meget forstyrrende og ubehageligt.
Har du knæsmerter, der gør det svært for dig at bevæge dig som før?
FÅ DIT AKTIVE LIV IGEN – UDEN OPERATION
Jeg ser en lovende fremtid for Arthrosamid.
Det er en engangsehandling, der blokerer for smertefremkaldende stoffer i knæet
Arthrosamid er en ny, effektiv behandling mod slidgigt i knæene, som kan give dig en vedvarende smertelindring med én injektion. Gelen lægger sig i leddet og nedbrydes ikke af kroppen. Du skal derfor ikke have gentaget behandlingen som ved andre injicerbare behandlinger
Hvis du kommer til ortopædkirurg Ole Jakobsen med knæsmerter, vil han sætte dig til at træne. Ikke let træning, men træning, der føles hård. Har du smerter, der forhindrer dig i at træne, kan han supplere med binyrebarkhormon, PRP eller Arthrosamid – en injicerbar hydrogel, der kan lindre smerter med kun ét stik.
En erfaren specialist
Ole Jakobsen er ortopædkirurg, diplomlæge i idrætsmedicin og læge for det danske brydelandshold samt kickboxinglandsholdet. Han har selv været aktiv på det danske brydelandshold i 10 år og er uddannet dykkermediciner i forsvaret.
“Jeg træner mine patienter, som om de skulle til OL,” fortæller han og tilføjer: “Mælkesyre, mælkesyre, mælkesyre!” Hans mantra er: “Put some meat on those bones” – øg muskelmassen! Derfor anbefales protein- og kreatintilskud, som forskning understøtter.
Træning for alle – også hvis du har smerter
Ole Jakobsen bruger et biohack, der snyder kroppen til at tro, den træner tungt – uden at den gør det. Han anvender BFR-træning (Blood Flow Restriction), hvor et oppusteligt bånd spændes om benet og begrænser blodtilførslen. Dette stimulerer musklerne til at vokse hurtigere.
BFR-træning har flere fordele
• Sænker blodtrykket
• Forbedrer blodsukkerreguleringen
Arthrosamid – en lovende behandling
Hvis smerterne forhindrer dig i at træne, kan Arthrosamid være en løsning. Det er en permanent hydrogel, som injiceres i knæet og lindrer irritation og smerter. Gelen består af 97,5 % vand og 2,5 % ikke-nedbrydelig hydro-teknologi.
Vi kan blive stærkere – også efter 60 år
Sundhedsstyrelsen anbefaler styrketræning for at holde sig stærk og aktiv – også efter 60. Når vi ældes, mister vi muskelmasse og styrke – en proces kendt som sarkopeni.
Tag kontrol over dine knæsmerter!
Få lindret dine smerter med Arthrosamid – og kom i gang med den rette træning.
Ring: 49 22 47 43
Mail: info@laegeolejakobsen.dk
Ole Jakobsen hjælper Marianne Hagstrøm med at få remme på, som vil begrænse blodtilførslen til hendes bens muskler.
Ole Jakobsen i sin konsultation.
Marianne Hagstrøm, 58 år, fysioterapeut med speciale i fod, ankel og indlæg, træner med BFR.
Usynlig blandt mennesker
Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen
Jeg er sikker på, jeg ville få karakteren 13 (uanset skalaen), hvis der fandtes en eksamen i smalltalk og kunsten at tale med alt og alle på ethvert sprog. Selv tavse vestjyder taler i to stavelser i mit selskab.
Jeg taler med grønthandleren, buschaufføren, børnene i metroen og selvfølgelig med alle andre hundeluftere. Forleden mødte jeg en kvinde med en sort puddel, der fortalte mig, at hun i et tidligere liv havde været Jomfru Marias kusine, men at hun lige p.t. levede som Mahatma Gandhis reinkarnation. Jamen, er det ikke fantastisk, hvad der kan komme ud af at tale med fremmede, der krydser ens spor?
Den seneste uge har jeg været alene med min 12-årige datter på et lille strandhotel i Thailand. Bare os to. Sidst, vi var lige netop her, var hun lige fyldt et år. Dengang var der ikke wi-fi på hotellet, og der lå ikke andre restauranter i vores bugt. Derfor spiste alle beboere i de 14 hytter alle deres måltider sammen på den overdækkede terrasse. Og alle talte sammen.
Nu er restauranten halvtom, og de få andre gæster kigger i deres mobiltelefoner. Selvom jeg kommer gående ind med smilende ansigt og søger øjenkontakt med folk ved de andre borde, ænser de mig ikke. Jeg insisterer på et ’good morning’, hvilket flere gange resulterer i, at folk spjætter forskrækkede over lyden af min stemme. Men det bliver ikke begyndelsen på en samtale. Lige så hurtigt som eremitkrebs forsvinder de ind i deres skærmskjold igen.
Og hvad så? Jeg kan jo bare tale med min datter og kigge på min egen mobil.
Men i løbet af et par dage går det op for mig, at det er afgørende for mit velbefindende at kunne samtale mig gennem verden. Jeg vil vide, hvor andre mennesker er fra, hvad de arbejder med, hvor de er på vej hen, og hvad de drømmer om. Jeg køber sodavand og øl og lægger dem i vores lille køleskab og håber på, at vi møder nogen, som vi kan byde en forfriskning og dele en solnedgang med. Men på stranden møder vi kun et russisk ægtepar. Manden dirigerer fruen til at flyde i havoverfladen, mens han lader en drone svæve over hende, så han kan få det perfekte skud af havfruen i solnedgangen. Det gentager sig 12 gange. De ser os slet ikke. Vi drikker selv vores Chang-øl og limonata. Himlen er rød, og jeg er alene blandt mennesker. Min empatiske datter skæver til mig. Hun har intet problem med vores manglende selskab, da hun selv er blevet venner med fire hunde, fem katte og en hane. Men hun ved, at hendes mor altid taler med alle – og hun ved udmærket, hvad der sker med folk, der mister deres superkraft. De bliver deprimerede.
Måske kører min motor på historier, og hvis jeg ikke kan dele min og få bidder af andres, føler jeg mig tom. Det er lidt uhyggeligt at gå rundt blandt folk og ikke vide, hvem de er.
Da jeg efter syv dage endelig får chattet et engelsk ægtepar i 60’erne op, og de viser sig at være tweedvævere fra øen Harris, kan jeg mærke livet boble i mig. De håndspinder jomfruelig uld til stærkt stof på en lille forblæst skotsk ø! Jeg har fået en historie, og nu kender jeg dem i hytte A2. Selvom det meste tweedstof er gråt, har livet igen fået farver.
OM Liv
Ud over at være mor til to storsnakkende børn og barn af to gamle flippere er Liv Mygind dårlig til at sparke til en bold, men god til at jonglere med tre bolde. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2025.
Krydsord
Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.
God fornøjelse. Redaktionen
Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 28. april, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk
Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.
Hvad er navnet på denne kunstner?
Poul Kragelund har skrevet bogen ’Storm P. – klovn i livets ________ ’
ERKENDELSE BIBELSTOF DEL SMITLAG RINDE SPILLESKUEapril 2025
Gratis undersøgelse til implantater, kroner, broer og proteser inkl. røntgen*
Hos Dentalklinikken forstår vi, hvor vigtigt det er at have et naturligt smil og at kunne nyde sin mad og sit liv uden bekymringer.
Vi ved også, at det er en stor beslutning at få lavet sine tænder, og at valg af tandlæge i høj grad handler om tillid og tryghed.
Uanset om du mangler én eller flere tænder, er vi her for at finde den helt rigtige løsning til dig.
Vi tilbyder gratis, uforpligtende forundersøgelse inkl. panoramarøntgen.* Værdi i alt kr. 1.270,-
Få svar på:
Dit specifikke behandlingsbehov
De forskellige tandløsninger
Fordele og ulemper
Behandlingsforløbet og tidsplanen
Prisen for din behandling
Ring på telefon: 70 22 35 30 for at bestille tid eller scan QR-koden.
Vi glæder os til at tage imod dig!
Implantat fra 18.000,Inkl. operation, bedøvelse, røntgen*, opbygning og krone
Tandkrone fra 5.200,-
Dansk fuldkeramisk kvalitetskrone
Tryklåsprotese
fra 35.000,-
Fastsiddende protese pris Inkl. 2 implantater
dentalklinikken.dk
Telefon: 70 22 35 30
Dentalklinikken er et samarbejde mellem tandlæger i Storkøbenhavn og på Fyn. Du finder os i København K, København N, Amager, Rødovre, Husum, Herlev, Ballerup, Hedehusene, Jægerspris, Hillerød og Odense C.
*Røntgen tages ved indikation
Senior cykel med tre hjul
Direkte fra dansk samlefabrik
Model med elmotor kun 15.499,-
Begge inkl. udstyr og kurv.
Kontakt os på tlf. 71 99 77 99
Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk
amladcykler.dk
Én tandpasta til både proteser og naturlige tænder! Slip for besværet – én tandpasta gør det hele!
I mange år har tandlæger og kliniske tandteknikere frarådet at bruge almindelig tandpasta på tandproteser, da det kan skade protesens overflade. Nu er der endelig en løsning:
GOLDIAMINT 2-i-1 – udviklet i samarbejde med fagfolk
• Rengør skånsomt uden at skade protesen
• Giver frisk ånde i op til 12 timer
• Beskyttende og mild for både tænder, gummer og proteser
• Udviklet i samarbejde med tandlæger og kliniske tandteknikere
• Produceret i Danmark – høj kvalitet og tryghed
• Nok til ca. 150 anvendelser BESTIL NU PÅ goldiamint.dk
Brug rabatkoden “tandpasta1” i webshoppen og få en eksklusiv introduktionsrabat!
Mere tryghed, mindre besvær – GOLDIAMINT 2-i-1 gør din dag nemmere!
Rollator og kørestol i ét!
2-i-1 rollator fra Rollz, som sikrer dig deltagelse i flere aktiviteter.
• Stabil ude- og indendørs rollator til dagligt brug
• Enkel og nem at ændre fra rollator til kørestol
• Let at klappe sammen og tage med i bilen
• Fås også med el funktion (el-kørestol)
Få 10 % rabat ved at oplyse koden ROLLATOR10
Kontakt os: www.banolife.dk
Tlf: 75 56 32 44 info@banolife.dk
Hjælp dine kære ved at udfylde Min sidste Vilje
En god idé også at lave en forudbetalt begravelsesopsparing
Du kan få gratis og uforpligtende vejledning af en af vores bedemænd.
Du er altid velkommen i en af vores lokale afdelinger.
Læs mere om Min sidste Vilje og find vores nærmeste kontor på houkjaerbegravelse.dk
Faglighed, etik og bæredygtighed
Tag med os på seniorhøjskole eller rejs ud som frivillig i udlandet. Dyk ned i kultur, historie, magisk natur og få et hav af unikke oplevelser med andre eventyrlystne.
ELLER EFTERÅR
LÆS MERE PÅ: WWW.GLOBALCONTACT.DK
ELLER RING TIL: 77310022
Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.
Vores stolebus kører i hele landet.
Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30
LIDER DU AF VANDLADNINGSBESVÆR?
LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE? TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN?
Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.
CoreTherm® er en ikke-kirurgisk behandling for mænd med godartet prostataforstørrelse. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. CoreTherm® foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. CoreTherm® giver symptomlindring, der er sammenlignelig med traditionel kirurgi (TURP/høvling), men med lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®.
I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og som NYHED Aros Privathospital, Århus.
1. Mattiasson A. et al. Five-year follow-up of feedback microwave thermotherapy versus TURP for clinical BPH: a prospective randomized multicenter study. Urology 2007;69(1):91-96.
Ønsker du at vide mere om CoreTherm®, kan du besøge vores hjemmeside. Medicinske spørgsmål vedrørende dit helbred henvises til din læge.
www.coretherm.dk
info@prostalund.com
ProstaLund er en svensk medicoteknisk virksomhed med fokus på innovative produkter og behandlinger inden for urologi.
Stort showroom i Glostrup på Sjælland, Odense på Fyn – samt Kolding og Tilst i Jylland.
Se meget mere på www.stolespecialisten.dk
Bestil stoleliften inden
1. juli 2025, så giver vi en gratis montering (gælder både lige og buede trapper).
Du sparer ca. 10 % af den samlede pris.
Sydbornholm direkte ved havet
2 pers. på Strandhotel
Dobbeltværelse, morgenbuffet, aftenmenu (3-retter eller buffet,
Gratis montage
Guld og sølv købes til højeste dagspris. Se vores prisberegner på hjemmesiden og beregn selv din pris.
Se vores konkrete købspriser på guld mønter og andre populære mønter på vores hjemmeside.
Vi køber alt inden for guld, sølv, mønter, sedler, smykker og andre værdigenstande. Få en gratis uforpligtende vurdering i vores butikker, eller i dit hjem. Personlig service, uden tidsbestilling, med fuld diskretion. Tøm kommodeskuffen og kom forbi.
Vi sætter pris på dine værdier. fuld
København
Frederiksborggade 37 st.th
1360 København K
Onsdag til Fredag kl. 10 til 17
Odense
Asylgade 11 st.tv
5000 Odense C Mandag til Torsdag kl. 10 til 17
Jette Bang
SØNDERBORG MØNTHANDEL
Har du mønter, sedler eller frimærker i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.
Mønter: 29 78 76 43
Mail: Rene@6400coins.dk
Frimærker: 40 57 79 33
Mail: Allan@6400coins.dk 6400coins.dk
MÅNEDENS SÆRTILBUD
Forsommer på Ærø i maj og juni.
4 dage med bl.a. musik, dans og helpension
Færgebillet t/r m. ÆrøXpressen • 3 x Overnatning i std. dobbeltværelse m. helpension • 3 x Eftermiddagssnacks m. ka e og kage • 1 x Ka e m. Ærøpandekager • 1 x Guidet bustur • 1 x Byvandring • 1 x Bryggeribesøg • 1 x Dinnermusik og dans 1 x Underholdning m. Syngepige Elsebeth Iver
Pris pr. person fra kr. 3.295,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.050,Se ankomstdatoer på www.aeroehotel.dk eller ring tlf. 6253 2406
Færgebillet m. Ærøxpressen inkluderet i prisen
ÆRØ HOTEL
KUN FOR DE VOKSNE
udvalgteAnkomstdage imajogjuni 2025
Benyt annoncekoden Æ14 og book direkte på tlf. 6253 2406 / info@aeroehotel.dk / www.aeroehotel.dk
SMERTELINDRING UDEN MEDICIN
Er blevet helt afhængig og har altid FIT-plaster på lager, som både min mand og jeg benytter i forhold til led- og muskelsmerter - fantastisk produkt uden medicin. Birgit Kjær
10 års jubilæum
Vi har i 10 år hjulpet danskere med smertelindring uden medicin.
Kan anvendes alle steder på kroppen
Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm
Hør mere fra vores glade kunder
Fordi jeg ved det virker
Fordi jeg ved det virker, og er billigste smerteplaster på markedet
Fantastisk plaster
• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.
Dette fit- plaster hjalp mig næsten med det samme, jeg satte det på mit knæ, jeg havde ingen forventning om at det ville virke, så jeg blev glædeligt overrasket over at det hjalp på mine smerter i knæet. Jeg har slidgigt og ødelagt brusk i knæet. Kan kun anbefale dette fantastiske plaster.
Fit-plastrene forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger. Kan også bestilles på tlf. 3688 9905.
De virker for mig
Jeg bestilte plastrene med en mistro på om de virkede som annonceret, det må jeg sige at de gør, to knæ uden brusk i, spiser ikke smertestillende og har ro i knæene om natten uanset hvad jeg har lavet.
Fantastisk!!
Nu har jeg i nogle måneder brugt forskellige plastre, og de har alle haft en fremragende virkning på mine smerter. Desuden er servicen ualmindelig god, og leveringen sker hurtigt. Jeg er MEGET tilfreds.
BOOK DIT
OPHOLD NU
MED RABAT!
VÆLG BLANDT
10 UDVALGTE HOTELLER
Hotel Phønix
Hotel Søparken
Hotel Hjallerup Kro Dronninglund Hotel
Hotel Limf jorden
Hotel Vildbjerg Østergaards Hotel
Hotel Falken Hotel Medi
Hotel Ringkøbing
VÆK FRA HVERDAGEN
– FORKÆL JER SELV MED ET
FORÅRSOPHOLD
VÆLG MELLEM 1 OG 2 NÆTTER
1 NAT
1 overnatning i standard dobbeltværelse
3 retters menu/buffet Morgenbuffet FRA 999,-*
FOR 2 PERSONER
*Marts
Ringkøbing og Limfjorden: 1.199,April - juni
Hotel Falken, Dronninglund Hotel og
Hotel Vildbjerg: 999,-
Hotel Hjallerup Kro, Hotel Søparken, Hotel Phønix, Hotel Medi og Østergaards Hotel: 1.099,-
Hotel Ringkøbing og Hotel Limfjorden: 1.199,-
2 NÆTTER
2 overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet
*
FOR 2 PERSONER
*Marts
Ringkøbing og Limfjorden 2.199,April - juni
Hotel Falken, Dronninglund Hotel og Hotel Vildbjerg: 1.899,-
Hotel Hjallerup Kro, Hotel Søparken, Hotel Phønix, Hotel Medi og Østergaards Hotel : 1.999,Hotel Ringkøbing og Hotel Limfjorden: 2.199,-
TILLÆG: Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. marts 2025 til 30. juni 2025.
OG OPTJEN 2,5% I BONUS - GÆLDER HOS 26 HOTELLER
Optjen bonus på online bookinger på hotellernes hjemmesider, samt ved køb af mad og drikke i restauranterne. Scan QR-koden og tilmeld dig straks.
