Til efteråret skal vi igen til valgurnerne. Der er både Kommunalvalg (KV2025) og Regionsrådsvalg (RV2025). Nogle politikere er på valg for første gang, andre stiller op til genvalg. Fælles er dog, at alle politikere har en interesse i at nå så bredt ud som muligt i forhold til vælgerne.
Som ældre- og sundhedspolitiske frivillige er valget derfor en anledning til at synliggøre Ældre Sagens mærkesager for både nye og erfarne politikere, der stiller op til valg. Når politikerne kender til vores mærkesager, får de et bedre grundlag for at forstå og markere deres ældre- og sundhedspolitiske stemme i det lokale politiske miljø. Desuden får vælgerne får et mere kvalificeret grundlag for at afgive deres stemme. Alt sammen til gavn for det lokale demokrati.
Valget er en vigtig mulighed for, at I som ældre- og sundhedspolitiske frivillige kan komme i direkte dialog med politikere for at skabe nye samarbejdsrelationer. Det
kan I fx gøre ved at skabe gode rammer for dialogen mellem politikere og vælgere. Det kan være ved at afholde vælgermøde, deltage i andres vælgermøde og ved at være synlige og aktive i de lokale valgdebatter, i forskellige mødefora og i de lokale medier. Den gode, ligeværdige dialog er med til at motivere politikerne til at tage imod invitationer fra jer frivillige.
Når valget er overstået, har I et godt udgangspunkt for at fortsætte dialogen med politikerne, og vise, at I er en vigtig dialogpartner. Det gælder både i forhold til fx de svækkede ældre i kommunen, rammer, vilkår og økonomi for frivillighed, og til hvordan frivillige bliver inddraget i kommunale udviklingsprojekter.
Idékataloget har til formål at inspirere til kommunalvalgsaktiviteter. I vil kunne læse om frivilliges erfaringer fra sidste kommunalvalg i 2021.
Brug fx idékataloget på møder i lokalbestyrelsen, Koordinationsudvalg eller i en lokal ældrepolitisk arbejdsgruppe.
På kick-off møderne for KV2025 lancerede Rejseholdet en folder om Ældre Sagens tre KV2025 mærkesager om rengøring, kontinuitet i hjemmeplejen og flere plejehjemspladser. Se folderen på www.aeldresagen.dk/fp-kv25 Bestil folderen i frivilligshoppen.dk
Ældre Sagens sekretariat har lanceret en kommunikationskampagne, der har til formål at skabe synlighed om de tre valgtemaer. Materialet, der er gratis, består af plakater, postkort, roll-up, PowerPoint-skabelon og et design for annoncer. Se mere side 11. Bestil i frivilligshoppen.dk
I kan altid få støtte og hjælp fra Ældre Sagens Rejsehold, der i valgåret har en særligt fokus på at understøtte jeres kommunalvalgs aktiviteter.
Inspiration til aktiviteter
Forberedelser
God tid er en vigtig ingrediens i forhold til at lykkes med lokalpolitiske aktiviteter. Planlægning af efterårets aktiviteter er derfor vigtig. Vær opmærksom på følgende overvejelser:
Mediedækning
En vigtig opgave før et vælgermøde er at få drøftet lokalt, hvordan I sikrer en god mediedækning. Overvej derfor hvilke kanaler I vil anvende, og hvordan I vil gøre jer synlige i medierne op til kommunalvalget.
Deltag i andre aktørers valgmøder Tag – om muligt – imod invitationer fra andre aktører, der inviterer til vælgermøde. De har måske fået arrangeret en god mediedækning, som tilfældet var til TV2’s Valgfolkefest i Kerteminde. Her blev formanden for Ældre Sagen interviewet af TV2/Fyn umiddelbart efter mødet og fik lejlighed til at udtale sig om Ældre Sagens holdninger. Se interview her (55 minutter inden):
Samarbejde med andre aktører Kommunalvalget er en oplagt mulighed for at samarbejde med andre aktører inden for ældreområdet. Det kan fx være Ældrerådet og Faglige Seniorer. Det gjorde Koordinationsudvalget i Køge op til sidste valg. Her var man fælles om at planlægge og afholde et vælgermøde op til valget. Det er vigtigt at tage kontakt i god tid også for at undgå, at man laver konkurrerende arrangementer. Et stort fremmøde er en fordel for alle organisationer og foreninger.
Streaming
Lokalafdelingen på Samsø fik via samarbejde med en lokalradio optaget valgmødet og optagelsen har ligget tilgængeligt siden vælgermødet i 2021. Lokalafdelingen foreslår, at man for nemhed skyld laver en simpel lydoptagelse for at fastholde politikernes udsagn.
Idéer til hvad I kan gøre på events:
• Uddele invitation til vælgermøde – evt. få folk til at melde sig til mødet.
• Uddele udprint af lokale debatindlæg.
• Uddeling af bolsjer.
• Uddele fx postkort.
• Uddele smagsprøver på madservicemåltider(opvarmede) på torvet evt. uddeling af kokkehuer.
• Få folk til at smide en farvet kugle i en beholder (tilkendegive tilfredshed med kommunens ældrepleje: grøn, gul, rød) Meningsmålingen kan bruges til at gå i dialog med personen og få input til jeres arbejde..
• Uddele spørgeskemaer, som opvarmning til vælgermøde: Indhente viden fra borgere om, hvordan det opleves at være
Alternativt kan man udnævne en eller flere frivillige til at notere politikernes udsagn ned på vælgermødet. Noter er gode til at holde politikerne op på, hvad de lovede op til valget og deres udsagn kan fx bruges i debatindlæg m.m. Lokalafdelingen bruger udsagnene i planlægningen af vælgermødet på Samsø i efteråret 2025. Hvad var det egentlig politikerne lovede og hvad har de så fået udrettet i den periode, de var valgt ind i kommunalbestyrelsen?
Events
En anden mulighed for at være synlige i lokalområderne før de egentlige vælgermøder er at deltage i andres events, eller som arrangør af egne events som fx lokale folkemøder, kulturnat, åbent-hus-arrangementer både egne og andres eller være til stede i butikscentret eller på byens hovedgade når politikerne stiller op med deres program og valgplakater.
svækket ældre i kommunen, eller være pårørende til en svækket ældre.
Det kan også være at få input til spørgsmål, som I kan kan stille på de kommende vælgermøder.
Rejseholdet hjælper gerne med forslag og støtte til ”aktivistiske” indslag.
Borgermøder
Borgermøder er et godt eksempel på, hvordan man enten kan varme op til valgaktiviteter eller kan bruge dem som opfølgning efter valgaktiviteter.
Borgermøde som optakt
Lokalafdelingen i Glostrup afholdt et borgermøde med titlen ”Ældrepolitisk Borgermøde - et debatmøde om ældrepolitik i Glostrup.” Mødet var bygget op som en såkaldt cafémodel til at sikre en tæt og personlig mulighed for dialog mellem de fremmødte deltagere og politiker.
Mødet startede med et oplæg for borgmesteren og derefter fulgte et fagligt ekspertoplæg om teams i ældreplejen. Herefter gik politikere fra byrådets forskellige partier rundt ved caféborde. En lokal ordstyrer ved hvert bord sikrede en god dialog med spørgsmål og svarrunde, inden politikerne efter 12 minutter gik videre til næste
bord og næste hold deltagere. I alt blev der gennemført 5 runder. Efter mødet vurderede lokalafdelingen at mødet var en succes. Tilbagemeldinger fra deltagerne var positive og politikerne var også glade for mødet og opfordrede til at lokalafdelingen indgik partnerskaber om forskellige opgaver og tiltag. Som en af arrangørerne udtalte: ” Mødet var starten på vores forbedrede relation til kommunen, som har vokset sig endnu bedre efter at vi har fået ny borgmester og en ny ældrechef. I løbet af foråret vil vi forsøge at få en aftale med hver partiforening. Her vil vi fortælle dem lidt om ældreområdet, i håb om at de har en politik klar
til KV2025. Vi har tænkt at køre samme model til efteråret i forbindelse med KV2025.”
Lokalafdelingen i Greve holdt tilsvarende et borgermøde, hvor politikerne mødes med deltagerne, ikke ved borde men i 7 forskellige rum. I hvert rum faciliterede en lokal ordstyrer dialogen i 15 minutter. Politikerne blev ført rundt til de forskellige rum og kom i dialog med de 10-15 deltagere, der sad i hvert rum.
Læs mere om Borgermøder som optakt www.aeldresagen.dk/ idekatalogkv25
Borgermøde som opfølgning
Koordinationsudvalget i København afholdt sammen med Alzheimerforeningen, Danske Seniorer, Københavns Ældreråd og Faglige seniorer et borgermøde med titlen ”Et værdigt og aktivt liv i København – også for de ældre?”
Formålet med borgermødet var at give de 150 tilmeldte deltagerne og organisationer på ældreområdet et tydeligt billede af, hvilket fokus og retning de folkevalgte borgmestre i Københavns kommunes arbejder ud fra for at sikre forholdene for byens ældre. Ved at invitere borgmestre fra alle fagområder, ønskede arrangørerne at få politikerne til at belyse, hvordan de arbejder for at sikre ældre et værdigt og aktivt liv i byen. Desuden ønskede man at få belyst, hvordan de sikrer at opgaverne løses i en sammenhængende indsats på tværs af forvaltningens fagområder.
På mødet deltog overborgmesteren samt fagborgmestre fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, Kultur og Fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Børn- og ungeforvaltningen.
På mødet blev følgende spørgsmål besvaret:
• Hvilken politik fører du for byens ældre? Hvilke konkrete indsatser har det ført med sig?
• Hvad har du allerede gjort, og hvilke planer er lagt for din forvaltning i valgperioden?
• Hvordan forholder du dig til, de forslag der ligger i den ny ældrelov om selvbestemmelse, pårørendesamarbejde og organisering af hjemmeplejen i teams? Hvad vil du gøre for at omsætte principperne til praksis?
Derudover var det muligt for deltagerne i salen kunne stille spørgsmål til politikerne.
På midtvejsmødet var pressen inviteret.
Læs mere om Borgermøde som opfølgning www.aeldresagen.dk/ idekatalogkv25
Vælgermøde
Vælgermøder foregår i oktobernovember måned op til valget. Her er fire eksempler på vælgermøder, som blev gennemført i 2021.
Det klassiske valgmøde i Favrskov
Koordinationsudvalget i Favrskov afholdt et klassisk vælgermøde i samarbejde med Ældrerådet. Provst Anders Bonde var ordstyrer.
Alle opstillede partier/lister var inviteret til at deltage med en kandidat. Arrangørerne gik efter at få topkandidater til at deltage. Kommunen var behjælpelig med kandidatlisten, men kunne desværre først hjælpe, når opstillingsfristen var passeret, og det var for sent.
Koordinationsudvalget og Ældrerådet udvalgte 5 ældrepolitiske temaer forud for mødet. De fem temaer blev sendt ud i invitationen til de politiske kandidater.
Temaerne var:
• Antal plejeboliger i Favrskov Kommune
• Hvordan ser du udviklingen i det nære sundhedsvæsen de kommende år
• Kollektiv transport
• Bemanding i ældreplejen
• Kernevelfærd
De enkelte kandidater fik efter mødets start lejlighed til kort at præsentere partiets/listens holdninger til temaet.
Efterfølgende kunne tilhørerne til at stille spørgsmål til panelet af
politikere, Dette blev modereret af ordstyreren.
På vælgermødet deltog 90-100 deltagere. En kandidat fortalte senere, at det var det mest velbesøgte vælgermøde i kommunen det år.
Forud for mødet blev udsendt pressemeddelelser til lokalavisen, en lokal internetavis, JP Aarhus, TV2, DR, Aarhus Stiftstidende og vist også Midtjyllands avis.
Lokalavisen omtalte vælgermødet inden mødet med et kort interview med ordstyreren. TV2 News reagerede også positivt på invitationen, og de sendte et direkte interview med Venstres og Socialdemokratiets kandidat fra mødet.
Alle de politiske partiers kandidater på nær en enkelt overholdt at holde fokus på de udvalgte temaer. Den omtalte politiker havde plantet spørgsmål hos et par i salen, der faldt udenfor de omtalte temaer. Det er et opmærksomhedspunkt for en ordstyrer at dette kan ske så vedkommende sikrer at fokus ikke fjernes fra de udvalgte temaer.
Læs mere om det klassiske vælgermøde, hvor du kan se invitation med program, invitation til samarbejde Ældrerådet, kort artikel om og spørgsmål til vælgermødet. www.aeldresagen.dk/ idekatalogkv25
Det klassiske vælgermøde med et twist
I Gundsø arrangerede lokalafdelingen et vælgermøde med deltagelse af repræsentanter fra de opstillede partier til kommunalvalget.
Mødet blev indledt med, at publikum blev bedt om at tale sammen om følgende spørgsmål:
• Hvorfor er I kommet her i dag?
• Hvad vil I gerne have svar på?
Derefter blev der samlet op i plenum.
Efterfølgende var det politikernes tur til på skift at svare på et opvarmningsspørgsmål:
• Hvad er god, værdig ældrepleje for dig?
Således varmet op var alle klar til at høre politikerne svare på de spørgsmål om ældreplejen, der var fremsendt til dem på forhånd før mødet. Politikerne fik indledningsvist to minutter til at svare på spørgsmålene. Derefter blev der gennemført en dialogrunde, hvor spørgsmål fra salen blev besvaret.
KV2021-møder i bus
Koordinationsudvalget i Vordingborg tilrettelagde vælgermødet i 2021 med udgangspunkt i en buskørsel rundt i kommunen. En kandidat fra hver partiliste blev kørt rundt til tre destinationer, en i hver købstad. Dette for at sikre bred dækning og at der ikke blev gjort forskel på købstæderne trods forskellige indbyggertal.
Ved hvert ”stoppested” – et forsamlingshus, en biograf og et stort mødelokale – satte partierne deres egne valgmaterialer op, herunder foldere, flag etc. Koordinationsudvalget sørgede for bordopstilling med plads til alle. Desuden var der samme moderator ved hvert sted. Møderne formede sig som traditionelle
valgmøder – bortset fra, at Koordinationsudvalget havde udarbejdet nogle spørgsmål, som var tilsendt kandidaterne før turen. Hvert møde varede ca. 1 time.
En lokal journalist var med på hele turen og fik værdifulde informationer fra kandidaterne også mellem stederne. Resultatet var flere gode artikler.
Af evalueringen fremgik det bl.a.:
• at der på hvert af ”stoppestederne” var god kontakt og debat
• at fremmødet af medlemmer var forskelligt fra sted til sted, hvilket dels skyldtes forskelligt medlemstal lokalt og dels skyldes forskellig medieindsats før
Efter mødet var arrangørerne godt tilfredse med mødets forløb. Publikum var meget aktive og sikrede en god tovejskommunikation gennem hele mødet. Om der kommer et valgmøde i 2025, er endnu ikke afklaret.
Læs mere om det klassiske vælgermøde med et twist, hvor du kan se invitation til politikerne, drejebog, præsentation med program og de spørgsmål som politikerne svarede på. www.aeldresagen.dk/ idekatalogkv25
møderne
• at politikerne var overraskede over hvor vellykket busturen som helhed havde været m.v.
De ældrepolitiske frivillige havde for en stund politikernes fulde opmærksomhed, og kunne dermed også danne vigtige relationer. Arrangementsgruppen overvejer at gøre det samme i år – og med en mere intensiv markedsføring af hvert ”stoppested”.
Læs mere om KV2021-møder i bus, hvor du kan se annoncer og drejebog. www.aeldresagen.dk/ idekatalogkv25
Speed dating i Køge
Koordinationsudvalget I Køge afholdt et vælgermøde i samarbejde med Seniorrådet og Faglige Seniorer.
Vælgermødet blev afviklet som en form for politisk speeddating, hvor politikerne roterede ved borde med ca. 10 vælgere. Ordstyrer var Katrine Wied fra Dagbladet Køge. Der var en bordformand ved hvert bord, og arrangørerne havde på forhånd udarbejdet en række spørgsmål, som kunne bruges ved bordene, hvis dialogen gik i stå.
Der var mange positive tilbagemeldinger på formen, bl.a. fordi der var bedre mulighed for
dialog med politikerne end ved et traditionelt vælgermøde med spørgsmål/svar. Det er til gengæld vigtigt med bordformænd, som kan styre forløbet og fordele taletiden. Ellers er der bl.a. risiko for, at nogle få overtager mødet med en eller anden personlig mærkesag. En anden ulempe kan være, at ikke alle vælgerne hører de samme spørgsmål/svar. Men der er en klar større involvering og langt flere vælgerne kan komme til orde. Ved et traditionelt vælgermøde er det ofte de samme 4-5 vælgere, som stiller spørgsmålene. Det er ikke alle deltagere på et traditionelt vælgermøde, der har mod til at rejse sig og stille spørgsmål.
Opfølgning på vælgermøder
Her er tre konkrete forslag til, hvad I kan gøre efter valget ift. at synliggøre jeres ældrepolitiske engagement og holde fast i politikernes og vælgernes bevågenhed:
1. Invitér politikerne til et midtvejsvalgmøde inden, de går ud ad døren efter vælgermødet eller send en mail til de deltagende politikere efter mødet, mens politikerne stadig har
vælgermødet i hukommelsen. Find en dato, bestil lokaler og aftal evt. en lokal tovholder for midtvejsmødet.
2. Skriv et debatindlæg efter vælgermødet med opsamling af hvilke partier, der var tydelige omkring de ældre- og sundhedspolitiske spørgsmål.
3. Invitér til kaffemøder. Invitér fx politikere, som deltog i vælger-
Arrangørerne havde planlagt et opfølgningsmøde midt i valgperioden, som desværre måtte aflyses, da kun 2 partier ville deltage. Koordinationsudvalget vurderede, at det måske er mindre attraktivt at deltage, når det ikke er op til et valg, og man skal stå til regnskab for, hvor mange af ens valgløfter, der er blevet realiseret.
Læs mere om speeddating i Køge, hvor du finder presseomtale med invitation til vælgermødet og spørgsmål til politikerne, invitation til politikerne og program. www.aeldresagen.dk/ idekatalogkv25
mødet, ældreudvalgsformanden, partiformænd (alle partier) eller andre og fortæl om jeres frivillige arbejde og aftal om muligt møder 1-4 gange årligt. Brug ny viden fra Ældre Sagen eller aktuelle sager, som omdrejningspunkt for mødet.
Kontakt Rejseholdet, hvis I har brug for hjælp.
Debatindlæg
Det gode debatindlæg kan både skrives før og efter valget. I kan finde en skabelon på Frivilligportalen og en række eksempler på debatindlæg skrevet af frivillige rundt omkring i landet med det formål at sætte en dagsorden op til KV2021 og RV2021. Det gode debatindlæg bygger på princippet
→ Hey:
Fængende overskrift. Underrubrik (hvad du kan læse om nedenfor).
→ You:
Indledning (hvorfor det her er relevant for dig).
→ See: 3 argumenter med uddybning.
Find skabelonen til debatindlæg på www.aeldresagen.dk/idekatalogkv25
→ So: Så derfor skal du gøre det her.
Mere viden
Et godt sted at hente viden og inspiration til aktiviteter kan være i jeres distrikter.
Kontakt jeres ældrepolitiske distriktskoordinator og fortæl om jeres behov.
På Frivilligportalen kan du finde viden og data for jeres kommune.
Se fx Kommunetal på www.aeldresagen.dk/ kommunetal
Se fx Kommuneguiden på www.aeldresagen.dk/ kommuneguiden
På Ældre Sagens hjemmeside kan I finde relevante analyser og undersøgelser. www.aeldresagen.dk/se-allemaerkesager
Tjekliste til vælgermøde
Hvis I lokalt ønsker at holde et vælgermøde, kan I bruge en tjekliste til at komme godt i gang med planlægning.
Aftal om I vil holde vælgermøde, møder med politikere, skrive debatindlæg
Vælg hvilke lokale temaer, I vil tage op på vælgermødet, brug evt. valgtemaerne fra sekretariatet
Planlæg den lokale organisering:
- hvem er tovholder (med politikerkontakt m.v.)
- hvem er presseansvarlige (er ansvarlig for invitation, annoncering og mediedækning),
- hvem er arrangementsfrivillige (lokaler, opstilling, forplejning og lydanlæg)
Overvej om I vil samarbejde med andre aktører. Det kan fx være Ældreråd, Faglige seniorer, Pårørendeforening
Lav en invitation til politikere - husk at invitere alle partier til valgmøder.
Kontakt den lokale presse og fortæl om arrangementet. Skriv evt. en pressemeddelelse.
Find en dato, hvor politikerne kan deltage og lej lokaler, lydanlæg og planlæg evt. forplejning.
Invitér deltagere til vælgermødet fx ældre i lokalsamfundet, pårørende eller frivillige (brug hjemmeside, lokalavis, plakater på plejecentre og biblioteker, flyere (som frivillige kan uddele), lokalt nyhedsbrev).
Find en ordstyrer fra lokalområdet til at styre vælgermødet.
Genfind noter fra sidste vælgermøde, så I kan følge op på, hvad politikernes lovede vælgerne ved forrige valg. Disse noter rummer ofte stof til nogle gode opsamlings spørgsmål til politikerne
Sæt i gang i debatten med et brætspil
I forbindelse med kommunalvalget, har Ældre Sagen udviklet et nyt brætspil, der kan bruges til vælgermøder.
Brætspillet, der hedder ”I mål med ældreplejen”, består af en spilleplade, brikker, terning og et sæt spillekort. Spillekortene består af refleksionsspørgsmål, der giver indblik i de dilemmaer og udfordringer, der præger ældreplejen i dag. Det kan handle om situationer, ansvar, værdighed, ressourcer eller etik i ældreplejen.
Spillets formål er, at komme først i mål, men undervejs skal deltagerne kæmpe sig gennem hverdagen i ældreplejen.
Spillet kan spilles i hold eller enkeltvis.
”I mål med ældreplejen” kan bestilles gratis som en del af valgmaterialet. Bestil spillet i frivilligshoppen.
frivilligshoppen.dk
Hold dig opdateret på Frivilligportalen www.aeldresagen.dk/fp-kv25