Fremtidsstudiet 2021

ALDERENS MANGFOLDIGHED

Fremtidsstudiet 2021: Et studie af livet, forventninger og ønsker til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år

ALDERENS MANGFOLDIGHED

Fremtidsstudiet 2021: Et studie af livet, forventninger og ønsker til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år

FREMTIDSSTUDIET 2021

Udgivet af Ældre Sagen

Januar 2023 Tlf. 33 96 86 86

E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk

Tekst: Sarah Skafte, projektleder

Redaktør: Sarah Skafte, projektleder Ansvarshavende: Michael Teit Nielsen, vicedirektør

Design og ombrydning: GrafikDesign/Ole Leif og Ida Magdalene

Tryk: Toptryk Grafisk 1. oplag: 2.500 stk. januar 2023 ISBN 978-87-89084-92-3

Angiv venligst kilde, hvis der citeres fra bogen 541-658 Svanemærket tryksag

Forord

Ældre Sagens folkegave

Velkommen til Ældre Sagens Fremtidsstudie 2021. Et studie med rødder tilbage til 1987, hvor vi løbende har taget temperaturen på nuværende og kommende ældres generelle livssituation, ønsker, bekymringer, drømme og behov.

Begge betegnelser er bundet op på vore umiddelbare anskuelser – eller mangel på samme – af, hvad det vil sige at blive ældre, og af vore forestillinger om kapacitet og evne til at skabe værdi og bidrage i takt med stigende alder.

Fremtidsstudiet 2021 er en opfølgning på Fremtidsstudiet 2010 og 2015 og er dermed tredje måling i rækken. Med Fremtidsstudiet 2021 kan vi altså sammenligne udviklingen over de seneste 11 år.

Vi lever stadig længere, og det er jo glædeligt. Det betyder også, at de ældste af os er en hurtigt voksende andel af den samlede befolkning. Det afspejles i samfundsdebatten, der er præget af mange forestillinger om, hvad det vil sige at blive ældre. Om hvorvidt gruppen af ældre fx kan betegnes ”ældre med plejebehov” eller ”grå guld”.

Ved at spørge de 50­89­årige tegner vi med Fremtidsstudiet et billede af, hvad det vil sige at blive ældre i Danmark. Samtidig får vi ryddet myter af vejen.

Med Fremtidsstudiet ser vi blandt andet, at langt størstedelen af de 50­89­årige har en høj grad af livstilfredshed, et godt helbred og stærke sociale netværk. Mange af dem yder desuden en stor indsats som frivillige eller hjælper familie, venner og bekendte.

Fremtidsstudiet viser samtidig, at der findes en væsentlig del blandt de 50­89­årige, der er markant dårligere stillet. Nogle lider under dårligt helbred, ensomhed, dårlig økonomi eller mangel på ressourcer.

Fremtidsstudiet viser også, at selvom hovedparten af de 50­89­årige ikke oplever forskelsbehandling på grund af alder, er der en stigende andel, der gør, ligesom flere af dem, der ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, bekymrer sig over det.

Jeg håber, at Fremtidsstudiet 2021, ligesom tidligere fremtidsstudier, kan være med til at udvikle og sætte retning for os internt i Ældre Sagen og for andre i samfundet. Lige såvel håber jeg, at andre vil læse med og kan få glæde af studiet og den viden, det rummer.

Fremtidsstudiet er med andre ord med til at tegne et nuanceret billede af, hvad det vil sige at være 50­89 år i Danmark – både når det gælder de positive sider, og når det gælder de negative.

I Ældre Sagen arbejder vi for at skabe muligheder for at leve gode liv – uanset alder og forudsætninger. Her er viden og undersøgelser som Fremtidsstudiet afgørende for, at vi kan tilrettelægge en målrettet indsats lokalt såvel som nationalt.

Denne publikation er en sammenfatning af Fremtidsstudiets mange resultater og er baseret på analyser gennemført af medarbejderne i Ældre Sagens sekretariat. Studiet skal betragtes som en gave til både dem, der er ældre i dag, og yngre, der bliver det senere. Fremtidsstudiet er Ældre Sagens folkegave til befolkningen i Danmark.

Bjarne Hastrup adm. direktør i Ældre Sagen

Om Fremtidsstudiet

Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til formål at tegne et billede af nuværende og fremtidige ældres liv og generelle livssituation – herunder deres ønsker, behov, forventninger og bekymringer til fremtiden.

4.990 danskere i alderen 50 til 89 år har i 2021 svaret på forskellige spørgsmål inden for temaerne: livskvalitet, alder, helbred og sundhed, bolig, transport, det sociale netværk, hverdagshjælp, økonomisk hjælp, ensomhed, hjemmehjælp, værdighed, velfærd og samfund, frivillighed, arbejdsmarkedet, økonomi, arv, forskelsbehandling pga. alder og teknologi.

Fremtidsstudiet er tidligere gennemført i 2010 og 2015.

Med Fremtidsstudiet er det muligt at undersøge:

• Forskelle i 2021: Hvad svarer danskerne mellem 50 og 89 år i 2021, og er der forskel på, hvad mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper svarer?

• Forskelle på generationerne: Hvordan svarer en bestemt aldersgruppe i 2021, fx de 50­54­årige, sammenlignet med, hvad de 50­54­årige svarede i 2010 og 2015?

• Forandringer over tid for de samme personer: Hvad svarer de personer, der tidligere har deltaget i 2010 og i 2015, og som nu er blevet det ældre?

Det primære fokus i denne publikation er forskelle i 2021 og udviklingen fra 2010 og 2015 til 2021.

En opfølgning på Fremtidsstudiet 2010 og 2015

Data til Fremtidsstudiet er i 2010, 2015 og 2021 indsamlet af Danmarks Statistik via internet og telefon. Ældre Sagen har stået for den efterfølgende analyse og bearbejdning af data.

Mens stikprøven på Fremtidsstudiet tilbage i 2010 bestod af de fire aldersgrupper: 50­54 år, 60­64 år, 70­74

år og 80­84 år, dækker stikprøven i 2021, ligesom i 2015, over alle otte femårs­aldersgrupper i spændet 50­89 år. Størstedelen af spørgsmålene fra Fremtidsstudiet 2010 og 2015 går igen i 2021. Samtidig er spørgsmål og svarmuligheder løbende tilpasset til samfundsudviklingen, og nogle spørgsmål fra tidligere er udgået, mens nye er

Antal besvarelser fordelt på aldersgrupper

Fremtidsstudiet 2010

2015

2021

kommet til. Det er derfor ikke muligt at sammenligne alle spørgsmål over tid.

De interviewede i Fremtidsstudiet

De interviewede er i alderen 50­89 år og er repræsentativt udvalgt med hensyn til køn, alder, region, indkomst, etnisk baggrund, uddannelse, kontakt med sundhedsvæsenet med mere. Repræsentativiteten er sikret ved, at Danmarks

Statistik har trukket stikprøven fra hele populationen i CPR­registret sådan, at fordelingen i forhold til de valgte aldersgrupper svarer til fordelingen i hele befolkningen.

Selvom Fremtidsstudiets stikprøve er repræsentativ –det vil sige, at vi kontakter et repræsentativt udsnit af 50­89­årige – er der ved denne undersøgelse, ligesom ved alle andre undersøgelser, en risiko for, at vi ikke får fat i de svageste og mindst ressourcestærke danskere. Det gælder fx ældre, som bor på plejehjem eller i plejebolig. Danmarks Statistik har forsøgt at imødekomme dette ved opregning og vægtning, der skal sikre, at resultaterne er repræsentative for populationen 50­89 år1.

Læsevejledning

Graferne i det følgende er opgjort i procentandele beregnet på det vægtede antal besvarelser. Procentandelene er angivet i hele procenter. På grund af afrundinger summerer andelene ikke altid til præcis 100 procent.

For at sikre så retvisende et billede som muligt er sammenligning med resultaterne fra 2010 og 2015 afgrænset til de fire aldersgrupper, der også blev undersøgt i 2010. Her refererer søjlen med i alt til det vægtede gennemsnit for disse fire aldersgrupper. Der er derfor ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem, hvad resultaterne viser, når vi udelukkende ser på svarene for 2015 og 2021 – hvor vi ser på alle otte aldersgrupper – og når vi sammenligner svarene med 2010 – hvor vi kun ser på de fire grupper.

Svarmulighederne ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er nogle steder taget ud, da de dækker over meget få besvarelser. Svarmuligheden ”ønsker ikke at svare” er i 2021 desuden omformuleret siden 2010 og 2015, hvor den hed ”nægter at svare”.

1 Læs mere om metoden bag Fremtidsstudiet her: www.aeldresagen.dk/fremtidsstudiet-2021

Samfund og kontekst

Da Fremtidsstudiet efter planen skulle gennemføres hvert femte år, var tredje bølge af studiet oprindelig planlagt til 2020. Grundet Corona­pandemien blev dataindsamlingen udskudt til 2021.

Dataindsamlingen til Fremtidsstudiet er gennemført i perioden ultimo august til ultimo november 2021. På daværende tidspunkt befandt Danmark sig mellem to Corona­nedlukninger, hvor mange var vendt tilbage til hverdagen, og de fleste restriktioner var ophævede. Alligevel kan Corona­situationen have haft indflydelse på besvarelserne i Fremtidsstudiet 2021, uden at det helt er til at afgøre hvordan.

Et andet forhold er, at der er sket meget med økonomien, siden Fremtidsstudiet blev gennemført i efteråret 2021. Forsyningsproblemer efter Corona­genoplukningen og krigen i Ukraine med sanktioner mod Rusland har medvirket til den største stigning i forbrugerpriserne i 40 år. Med en inflation på over 10 pct. i september 2022 er mange pensionisters økonomi kommet under alvorligt pres. Svarene på en række spørgsmål – fx om økonomi – ville derfor sandsynligvis være markant anderledes, hvis de var blevet stillet i 2022 frem for i 2021.

Fremtidsstudiets forhistorie

Ældre Sagens Fremtidsstudie har en lang forhistorie. Det første Fremtidsstudie blev gennemført i 1987 i form af 1.200 personlige interview blandt et repræsentativt udsnit af danskerne i de tre aldersgrupper: 40-44 år, 50-54 år og 60-64 år.

Ti år senere – i 1997 – blev studiet gentaget med 907 interview blandt de personer, der havde deltaget i 1987, og der blev suppleret med en ny gruppe af 40-44-årige.

Det vil sige, at disse fire aldersgrupper blev undersøgt i 1997: 40-44 år, 50-54 år, 60-64 år og 70-74 år.

Fem år senere – i 2002 – blev det tredje og sidste Fremtidsstudie i den første runde gennemført som en opfølgning på de to forrige. Her blev 1.600 personer interviewet i de fire aldersgrupper: 45-49 år, 55-59 år, 65-69 og 75-79 år.

Dataindsamlingen blev gennemført af analyseinstituttet AIM i 1987 og ACNielsen AIM i 1997 og 2002. Alle interview blev gennemført som personlige interview ved hjælp af spørgeskema på de interviewedes bopæl.

KAPITEL 2

Lykkelige ældre

› Med en gennemsnitlig score på over otte ud af 10 er livstilfredsheden generelt høj blandt de 50-89-årige. Mest tilfredse er aldersgruppen 70-74-årige

› Familien er klar topscorer, når det gælder, hvem vi egentlig er. Familielivet er også det, flest tænker, gør dem lykkelige

› 27 pct. oplever, at helbredet forhindrer dem i at gøre, hvad de vil

› 87 pct. føler sammenlagt, at livet i høj grad (40 pct.) eller i nogen grad (47 pct.) er fuldt af muligheder

Lykkelige ældre

Det gode liv handler om, at vi grundlæggende har en følelse af, at livet giver mening på trods af de udfordringer, der opstår undervejs. Den grundfølelse af ’det gode liv’ holder ved hele livet – og med lige stor kraft. Alligevel findes der mange fordomme og forudfattede meninger om, hvad der sker, i takt med, at vi bliver ældre.

De 50-89-årige er tilfredse med livet Med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2 ud af 10 er livstilfredsheden generelt høj blandt ældre generationer. 33 pct. svarer, at de er fuldt ud tilfredse med deres liv nu og her svarende til et 10­tal på skalaen.

Mange frygter og forventer, at livet i takt med stigende alder går mere og mere i stå, at man bliver en byrde for andre, og at sygdomme og andre skavanker vil præge livet i en negativ retning. En del af disse fordomme skyldes, at vi lever i et samfund, der dyrker ungdom, og at der generelt hersker en udbredt frygt for at ældes. Men spørgsmålet er, om de mange forestillinger passer med virkeligheden?

Kigger vi på specifikke aldersgrupper, er det særligt de 70­89­årige, som vurderer deres livstilfredshed til at være 10. Mest tilfredse er aldersgruppen 70­74­årige, der har et gennemsnit på 8,5.

Omvendt er de 50­59­årige den gruppe, der er mindst tilfredse med deres liv, hvilket måske ikke er så mærkeligt. En del har stadig mange forpligtelser i forhold til arbejdsliv, ældre forældre, børn og børnebørn, og kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Gennemsnitlig livstilfredshed (2021)

Gennemsnitlig livstilfredshed (2021)

vets omstændigheder og evnen til at kompensere for de begrænsninger, som tab og svækkelse medfører.

Med alderen får vi også mere livserfaring, og for de fleste betyder det en udviklet evne til at sætte tingene i perspektiv. Man har så at sige en større erfaringskonto at trække på. Det giver mere robusthed i forhold til de udfordringer, op­ og nedture og forandringer, livet byder os.

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, hvor tilfredse de alt i alt er med deres liv nu og her. 4990 personer har besvaret spørgsmålet. Herunder har 5 svaret ”ønsker ikke at svare” og 9 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Det kan virke modsætningsfyldt, at ældre mennesker, der med alderen oftest oplever flere tab, mindre overskud, fysisk svækkelse og lignende, har en høj grad af livstilfredshed. I livsløbspsykologi taler man om to psykologiske mekanismer, der tilsammen kan forklare, hvordan opfattelsen af livstilfredshed kan forandre sig med tiden. Det er henholdsvis evnen til at tilpasse sig li­

Gennemsnittet for, hvordan de adspurgte nu og her vurderer deres livstilfredshed, er det samme i 2021 som i 2015. Helbred og ensomhed sænker livstilfredsheden For et mindretal er livstilfredsheden dog lavere end for gennemsnittet. For gruppen af mennesker med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, er livstilfredsheden markant lavere end blandt flertallet. Her ligger den gennemsnitlige score for livstilfredshed på 6,7, mens den ligger på 8,9 for dem, der vurderer deres helbred som fremragende eller vældig godt.

Fremtidsstudiet viser også en markant forskel på livstilfredshed mellem dem, der oplever ensomhed og dem, der ikke gør. Er man ensom, er den gennemsnitlige livstilfreds­

hed på 5,5 sammenlignet med dem, der ikke er ensomme, hvor livstilfredsheden er på 8,4. Tallene er stort set de samme som i 2015, hvor dem, der er ensomme, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 5,6, mens den lå på 8,6 for dem, der ikke var ensomme.

Familien som identitetsskaber

Med 83 pct. er familien den absolutte topscorer, når de interviewede skal svare på, hvad der er vigtigst for, hvem de egentlig er. Det gør sig gældende på tværs af samtlige aldersgrupper.

Det kan hænge sammen med, at familien for de fleste er livsvidner. Vores forældre, søskende, børn og partnere er som oftest nogle, der har været med i vores udvikling, i livets op­ og nedgange, vores hverdag og store begivenheder. De har været med til at forme os til dem, vi er.

Desuden har venner eller bekendte stor betydning for, hvem vi er, og hvordan vi har det. De kommer på en andenplads med 46 pct.

Dermed tegner Fremtidsstudiet et billede af at trods stigende fokus på individualisering, karriere og selvrealise­

ring, er det især de nære relationer i familien og til venner, der betyder mest for os.

Sammenlignet med mænd (78 pct.) vurderer en større andel af kvinder (87 pct.), at familien har en betydning for, hvem de er. Det samme gælder for kategorierne venner eller bekendte (mænd: 42 pct. og kvinder: 49 pct.). Til gengæld vurderer mænd i højere grad interesser (mænd: 32 pct. og kvinder: 27 pct.) og arbejde (mænd: 23 pct. og kvinder: 18 pct.) som vigtigt for deres identitet.

Ser vi på, hvad de interviewede finder vigtigst i forhold til, hvem de egentlig er, er der nogle generelle aldersforskelle. Hvor det særligt er de 65­74­årige, som finder venner eller bekendte vigtige, vurderer flere af de 50­64­årige livsværdier som vigtige. Her kan der være tale om en generationsforskel, hvor der i de yngre generationer måske er et større fokus på personlige præferencer og værdier end i de ældre.

I forhold til spørgsmålet om hvem vi egentlig er, kommer arbejdslivet på sidstepladsen med 20 pct. Arbejdet er – måske ikke overraskende – vigtigst for de yngste aldersgrupper, hvor de fleste stadig er aktive på arbejdsmarkedet.

Familien er vigtigst for dem, vi er (2021)

Familien er vigtigst for, hvem vi er (2021)

I alt (4967) 50-54 år (582) 55-59 år (614) 60-64 år (676) 65-69 år (700) 70-74 år (682) 75-79 år (659) 80-84 år (544) 85-89 år (510)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, hvad der er vigtigst for dem, når de tænker på, hvem de egentlig er. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 9 svaret ”ønsker ikke at svare” og 14 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Arbejde Familie Venner eller bekendte Livsværdier Interesser Andet

I den sammenhæng er det interessant at kigge på udviklingen siden 2015. I 2015 svarede 34 pct., at livsværdier var vigtigst for dem, mens 39 pct. i 2021 svarede det samme. Således er gennemsnittet vokset fem procentpoint siden 2015.

Livsværdier betyder altså mere for alle aldersgrupper i 2021 end i 2015 men betyder fortsat mest for de yngste.

Familie og helbred gør os lykkelige

Syv ud af 10 (70 pct.) peger på familielivet, når de skal svare på, hvad der gør dem lykkelige. På en klar andenplads ligger helbredet på 65 pct.

For knap halvdelen (47 pct.) er friheden til selv at vælge med til at gøre lykkelig, mens 27 pct. angiver venner eller bekendte og 20 pct. angiver økonomi. Med seks pct. er arbejdet det, der gør færrest lykkelige.

Det er især de yngre generationer, der vælger familielivet. Kvinder (74 pct.) vælger også i højere grad end mænd (65 pct.) familielivet.

Helbred som lykkefaktor er mindst vigtig for de yngste (61 pct.) og de ældste (60 pct.), mens det betyder mest for de 70­74­årige (70 pct.). At helbredet umiddelbart fylder mindst for henholdsvis de yngste og de ældstes lykke kan dels skyldes, at de yngste endnu er ved så godt helbred, at de har svært ved at relatere til konsekvenserne af dårligt helbred, og dels at dårligt helbred for en større andel af de ældste allerede er en realitet, de har lært at affinde sig med.

Især de yngste aldersgrupper vælger økonomi, som et forhold der gør lykkelig, mens økonomi betyder mindst for de ældste. Også arbejdet og lykken ved friheden til selv at vælge har en alderseffekt og er højest blandt de yngre aldersgrupper for derefter at aftage med alderen.

Arbejde, økonomi og friheden til selv at vælge gør de yngste lykkelige (2021)

Helbredet, familielivet og friheden til selv at vælge gør lykkelig (2021)

I alt (4968) 50-54 år (581) 55-59 år (615) 60-64 år (678) 65-69 år (699) 70-74 år (680) 75-79 år (659) 80-84 år (545) 85-89 år (511)

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, hvad de tænker på, når de tænker på, hvad der gør dem lykkelige. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 10 svaret ”ønsker ikke at svare” og 12 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Det, der har forandret sig mest siden 2010 og 2015, er andelen, som mener, at friheden til selv at vælge gør lykkelig. Mens knap halvdelen i 2021 peger på friheden til selv at vælge som ét af de vigtigste forhold for deres lykke, lå andelen i 2015 og i 2010 på 40 pct.

Det er en interessant udvikling, som kan være med til at underbygge en dobbelt tendens – nemlig at de nære relationer som familien og venner fortsat vægtes højt, men at vores fokus på selvbestemmelse og personlig frihed samtidig vokser.

Helbredet og mangel på penge forhindrer flest

To ud af fem svarer nej til, om der er forhold, der forhindrer dem i at gøre, hvad de vil. Samtidig svarer 27 pct., at helbredet er en forhindring, og hver fjerde angiver mangel på penge som en forhindrende faktor. For en femtedel er manglen på tid en forhindring.

Besvarelserne fra de forskellige aldersgrupper viser, at mens 55 pct. af de 70­74­årige svarer nej til, at noget forhindrer dem i at gøre, hvad de vil, svarer 26 pct. af de 50­59­årige det samme.

At flest +65­årige ikke oplever forhindringer kan hænge sammen med mange forskellige ting – fx at en del i gruppen er gået på pension og har mere tid til sig selv eller har sparet op gennem et langt arbejdsliv. Det kan også skyldes den tidligere omtalte tilpasning til livets forhold, der vokser med alderen.

For de ældste generationer er det især helbredet, der sætter begrænsninger, mens det for de yngste derimod er økonomien og tidsmangel.

Fremtidsstudiet viser desuden, at kvinder (30 pct.) i højere grad end mænd (24 pct.) er forhindrede af helbredet.

Sammenlignet med 2021 (38 pct.)1 var der i 2015 lidt flere (41 pct.) og endnu flere i 2010 (47 pct.), som svarede, at der ikke var noget, der forhindrede dem i at gøre, hvad de vil. Altså tegner Fremtidsstudiet her et billede af, at flere i 2021 end tidligere oplever, at noget forhindrer dem i at gøre, hvad de vil.

Det er særligt helbredet, som flere i 2021 oplever som en forhindring. Mens 20 pct. i 2010 angav, at helbredet forhindrede dem i at gøre, hvad de vil, svarede henholdsvis 24 pct. i 2015 og 26 pct. i 2021 det samme – altså en stigning på seks procentpoint fra 2010 til 2021.

1 Procentandelen afviger her med ét procentpoint, når vi sammenligner med 2010 og 2015, og når vi ser på resultaterne for 2021 isoleret set. Det skyldes, at sammenligningen over tid, jf. kapitel 1. Om Fremtidsstudiet, kun vedrører fire af aldersgrupperne i spændet 50-89 år.

Helbredet forhindrer ældre og penge forhindrer yngre (2021)

Helbredet forhindrer de ældste, mens penge og mangel på tid forhindrer de yngste (2021)

Mangel på penge Mangel på tid Mit helbred Omsorgsforpligtelser Mangel på sociale relationer Andet Nej

I alt (4981) 50-54 år (582) 55-59 år (616) 60-64 år (676) 65-69 år (700) 70-74 år (682) 75-79 år (661) 80-84 år (550) 85-89 år (514)

Figur 4: Vi har spurgt de interviewede, om der er forhold, der forhindrer dem i at gøre, hvad de vil. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 5 svaret ”ønsker ikke at svare” og 4 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Livet er fuldt af muligheder 87 pct. svarer sammenlagt i 2021, at de i høj grad eller i nogen grad føler, livet er fuldt af muligheder. To pct. svarer, at de slet ikke føler, livet er fuldt af muligheder. Det er positivt både i betragtning af, hvad de fleste kunne tro om ældres syn på livets muligheder, men også efter to års nedlukninger og fokus på sygdom i forbindelse med Corona­pandemien.

Der er dog aldersforskelle, da det særligt er de ældste, som svarer, at udsagnet i mindre grad eller slet ikke passer til dem.

Stadig mange muligheder i 2021

Livet er (stadig) fuldt af muligheder i 2021

Derudover svarer færre i 2021 sammenlignet med tidligere, at de i høj grad føler, livet er fuldt af muligheder. Mens 46 pct. i 2010 i høj grad følte, livet var fuldt af muligheder, svarede 40 pct. i 2021 det samme. Dog angiver flere, at det i nogen grad passer på dem – fra 40 pct. i 2010 til 47 pct. i 2021.

40%

45% 46 45 40 40

35%

30%

25%

20%

15%

10%

50% 5%

0%

45 47 11 8 11 3 2 2

Passer i høj grad på mig Passer i nogen grad på mig Passer i mindre grad på mig Passer slet ikke på mig

2010 (4007) 2015 (2039) 2021 (2459)

Figur 5: Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de mener, udsagnet om, at livet er fuldt af muligheder, passer på dem. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

Vi bekymrer os mindre med alderen Langt størstedelen af de interviewede bekymrer sig ikke meget om de ting, de ikke kan lave om på. 35 pct. svarer, at udsagnet i høj grad passer på dem, mens 44 pct. svarer, at det passer i nogen grad. Kun fire pct. mener, at udsagnet slet ikke passer på dem og bekymrer sig derved meget om de ting, de ikke kan lave om på.

Det er især de ældste i alderen 85­89 år, der ikke bekymrer sig om ting, de ikke kan lave om på.

Derudover bekymrer kvinder i højere grad end mænd sig over ting, de ikke kan lave om på. Mens 40 pct. af mændene fx svarer, at de i høj grad er enige i, at de ikke bekymrer sig om ting, de ikke kan lave om på, gælder det for 31 pct. af kvinderne.

I 2021 bekymrer færre sig om ting, de ikke kan lave om på, sammenlignet med 2015. I 2010 svarede 12 pct., at udsagnet slet ikke passede på dem, mens det i 2015 var ni pct. og i 2021 er fire pct. Til gengæld er der i 2021 en stigning på 12 procentpoint i andelen, der siden 2010 svarer, at udsagnet i nogen grad passer på dem.

Flere bekymrer sig i 2021

Bekymringer anno 2021

Passer i høj grad på mig Passer i nogen grad på mig Passer i mindre grad på mig Passer slet ikke på mig

2010 (4006) 2015 (2036) 2021 (2472)

Figur 6: Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de mener, udsagnet om, at de ikke bekymrer sig så meget om de ting, de ikke kan lave om på, passer på dem. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne; 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

KAPITEL 3

Alder ingen hindring

› De 50-89-årige føler sig yngre end deres kronologiske alder. Cirka hver anden (51 pct.) føler sig meget eller lidt yngre

› Især de 50-69-årige føler sig yngre end deres faktiske alder, mens der blandt de 85-89-årige er flest, der føler sig meget ældre. De 75-89-årige er dem, hvor flest føler, at deres alder passer til dem

Alder ingen hindring

Vores aldring foregår i et samspil mellem genetiske, miljømæssige og sociale faktorer – og påvirkes desuden af livsstil og sundhedsadfærd. Alle vil med alderen opleve forandringer i både krop og sind, men aldersprocesserne påvirker os forskelligt afhængig af vores forudsætninger og vores personlighed, og vi har forskellige opfattelser af alder og aldring.

Vi føler os yngre, end vi er Den selvoplevede alder kan være en indikator for fysisk, mentalt og socialt helbred. Hver anden af de 50­89­årige (51 pct.) føler sig enten lidt eller meget yngre end deres nuværende alder.

som gode – defineret som år med godt selvvurderet fysisk helbred, uden langvarig sygdom og med godt mentalt helbred.

Igennem anden halvdel af det 20. århundrede er dødeligheden blandt ældre faldet markant i højindkomstlande. I samme periode har den ældre del af befolkningen opnået bedre levevilkår og medicinske behandlingsmuligheder end tidligere generationer, og dermed et bedre helbred samt fysisk og kognitivt funktionsniveau. Det bidrager højst sandsynligt til den udbredte oplevelse af at føle sig yngre end sin kronologiske alder.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2021 om sund aldring viser, at der generelt er sket en positiv udvikling i forhold til gode leveår blandt ældre i Danmark1. Vi bliver ikke kun ældre – de fleste oplever også de ekstra leveår

1 Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet (2021): ”Sund aldring – Udvikling i Danmark i løbet af de seneste årtier 2021”: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/AEldre/Sund-aldring-Udvikling-i-Danmark-i-loebet-af-de-seneste-aartier-2021.ashx?sc_lang=da&hash=CC0DA3F3992823EA4E20BADB9DF5BA92

Særligt de yngste føler sig yngre Ser vi på aldersfordelingen, er det særligt de 85­89­årige, der føler sig meget ældre, end de er. De ældste i alderen 75­89 år er samtidig dem, hvor flest føler, at deres faktiske alder passer til dem.

Det er, måske ikke så overraskende, især de 50­69­årige, der føler sig yngre end deres faktiske alder. Kun få i denne aldersgruppe oplever fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Omvendt er der, blandt de +85­årige, flere, som i højere grad er ramt af funktionsnedsættelser og sygdom, og som derfor kan være mindre tilbøjelige til at føle sig yngre end deres kronologiske alder.

Samtidig er det positivt, at knap halvdelen (45 pct.) af de 75­84­årige føler sig meget eller lidt yngre end deres kronologiske alder. Det peger i retning af, at både den mentale og fysiske kapacitet i aldersgruppen er stor.

Selvom Fremtidsstudiet alt i alt vidner om, at en stor del af +50­årige generelt oplever sig yngre end deres faktiske alder, viser det samtidig markante forskelle i befolkningen – blandt andet når det kommer til den helbredsmæssige tilstand og oplevelsen af egen alder.

Her ser vi eksempelvis, at blandt dem, der føler sig meget ældre end deres kronologiske alder, vurderer 88 pct. deres helbred til at være mindre godt eller dårligt.

Selvom Sundhedsstyrelsens førnævnte rapport peger i retning af sund aldring, understreger den en del af den kompleksitet, vi også ser i Fremtidsstudiet, hvor vi ikke entydigt kan konkludere, at ældres sundhed faktisk er blevet bedre. Det skyldes, at der er stor forskel på forskellige grupper af ældre, og at vi over de seneste år både har set en positiv og en negativ udvikling i forhold til de ældste danskeres sundhed – eksempelvis færre, der årligt diagnosticeres med demens, samtidig med at vi ser en stigning i personer, der lever med diabetes og åreforkalkning.

Særligt de yngste føler sig yngre, mens de ældste føler sig ældre (2021)

Særligt de yngste føler sig yngre, mens de ældste føler sig ældre (2021)

Jeg føler mig meget yngre Jeg føler mig lidt yngre Jeg føler, min alder passer godt til mig

Jeg føler mig lidt ældre Jeg føler mig meget ældre

I alt (4977) 50-54 år (582) 55-59 år (616) 60-64 år (676) 65-69 år (701) 70-74 år (683) 75-79 år (658) 80-84 år (549) 85-89 år (512)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, hvilket udsagn, de synes passer bedst på dem, når det handler om deres nuværende alder. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 7 svaret ”ønsker ikke at svare” og 6 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

KAPITEL 4

Et godt selvvurderet helbred

›

Sygdom er det forhold i fremtiden, flest af de 50-89-årige frygter (71 pct.). Andelen falder dog med årene, og betydeligt færre 85-89-årige frygter sygdom (58 pct.), sammenlignet med de andre aldersgrupper

› Knap fire ud af fem (79 pct.) vurderer alt i alt deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende. Lidt mere end én ud af fem (22 pct.) vurderer det som mindre godt eller dårligt

› Knap to ud af tre (63 pct.) er slet ikke begrænsede af helbred i deres daglige aktiviteter. 37 pct. er lidt begrænsede eller meget begrænsede

› Knap to ud af fem (38 pct.) af dem, der er meget begrænsede af deres helbred, har et dårligt selvvurderet helbred

› Der er social ulighed i det selvvurderede helbred

Et godt selvvurderet helbred

Godt helbred gør lykkelig

Vi lever længere i Danmark. Bare siden Fremtidsstudiet 2010 er middellevetiden for en nyfødt i 2021 steget fra 79,5 år til 81,5 år1. Selvom det i sig selv er positivt, at vi lever længere, er det samtidig vigtigt, at de ekstra leveår er præget af trivsel og livskvalitet. Og her er et godt helbred afgørende for de fleste. Faktisk så afgørende, at helbredet, jf. kapitel 2. Livskvalitet, for 65 pct. af de adspurgte i Fremtidsstudiet 2021 er blandt de vigtigste forhold, når det kommer til spørgsmålet om, hvad der gør dem lykkelige.

Vi frygter især sygdom og afhængighed af andre Ikke overraskende er dårligt helbred ét af de forhold, som flest af os frygter i fremtiden. Mens syv ud af 10 (71 pct.) peger på sygdom som ét af de forhold, de især frygter i fremtiden, peger halvdelen på afhængighed af andre (49 pct.) og én ud af fire på utilstrækkelig pleje (26 pct.).

Frygten for sygdom gælder på tværs af alle aldersgrupper. Andelen falder dog med årene, og der er betydeligt færre 85­89­årige (58 pct.), som frygter sygdom end i de andre aldersgrupper.

Det er særligt de 70­84­årige, som frygter afhængighed af andre (57 pct.) samt utilstrækkelig pleje (29 pct.). Det ser også her ud til, at frygten igen aftager med alderen, da færre af de 85­89­årige frygter afhængighed af andre (50 pct.) og utilstrækkelig pleje (23 pct.).

I forhold til forskelle mellem aldersgrupperne er der desuden en langt større andel blandt de 50­54­årige, der frygter dårlig økonomi (31 pct.), mens de 85­89­årige er de mindst bekymrede, når det gælder økonomien (tre pct.). Én ud af 10 (11 pct.) svarer nej til, at der er forhold i fremtiden, de især frygter. Det gælder især de 85­89­årige (17 pct.).

1 Data fra Statistikbanken ved Danmarks Statistik: https://www.statistikbanken.dk/10015

Flest af yngre frygter sygdom, mens flest ældre frygter afhængighed af andre (2021)

De yngste frygter sygdom, mens de ældste frygter afhængighed af andre (2021)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, om der er forhold i fremtiden, de især frygter. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 4 svaret ”ønsker ikke at svare” og 4 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Det kan virke overraskende, at færrest blandt de ældste frygter sygdom, eftersom de typisk påvirkes hårdest af helbredet. En forklaring kan netop være, at de ældste aldersgrupper er kommet til et sted i livet, hvor sygdom er en realitet, og noget de har lært at leve med.

Fremtidsstudiet viser desuden, at lidt flere kvinder (73 pct.) end mænd (69 pct.) frygter sygdom. Flere kvinder (53 pct.) end mænd (45 pct.) frygter desuden afhængighed af andre og flere kvinder (30 pct.) end mænd (21 pct.) frygter utilstrækkelig pleje. Det er på trods af, at forskning viser, at mænd dør tidligere og mister flere le­

veår til sygdomme som åreforkalkning, leversygdom, diabetes og misbrug2.

Når kvinder alligevel har en større tendens til at frygte forhold i fremtiden, kan det skyldes forskelle i mænd og kvinders psykologi og livsindstilling eller forskelle i livsomstændigheder – fx at kvinder lever længere og dermed kan have udsigt til flere leveår med sygdom og uden en partner.

Frygten for fremtiden er stigende Frygten for forhold i fremtiden er steget fra 2010 til 2021. Mens én ud af fem tilbage i 2010 svarede nej til, at der var forhold i fremtiden, de især frygtede, gjaldt det samme én ud af 10 i 2021.

Det er især frygten for sygdom, der har været stigende siden 2010, hvor 61 pct. svarede, at de frygtede sygdom, mens det i 2021 gælder 71 pct.

Med en stigning på otte procentpoint vidner Fremtidsstudiet 2021 om en stigning i frygten for utilstrækkelig pleje siden 2010. Det kan skyldes den store opmærksom­

2 Region Hovedstaden (uden år): ”Mænd er bagud når det gælder sundhed – og det bidrager til ulighed.”: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/uddannelse/tvaersektoriel-kompetenceudvikling/nyheder/Sider/Maender-bagud-naar-det-gaelder-sundhed---og-det-bidrager-til-ulighed.aspx

Vi frygter især sygdom i fremtiden

Vi frygter især sygdom i fremtiden

Ja, sygdom Ja, afhængighed af andre

Ja, ensomhed Ja, dårlig økonomi Ja, andet Nej 2010 (4040) 2015 (2042) 2021 (2493)

Ja, utilstrækkelig pleje

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, om der er forhold i fremtiden, de især frygter. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf. Det har været muligt at angive mere end et svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

hed på det pres, sundhedsvæsenet er under, og at vi frygter, at der ikke er nok ressourcer til os, hvis vi bliver syge og får brug for hjælp.

Frygten for ensomhed er også steget fra 16 pct. i 2015 til 21 pct. i 2021. Corona­pandemien og de omfattende nedlukninger, hvor mange af os blev isolerede i eget hjem med et begrænset socialt liv, er muligvis en del af forklaringen.

Et godt helbred

Fremtidsstudiet viser, at de 50­89­årige generelt vurderer, at de har et godt helbred. Knap fire ud af fem (79 pct.) vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende, mens én ud af fem (22 pct.) omvendt vurderer det som mindre godt eller dårligt.

Der er ingen større ændringer i forhold til det selvvurderede helbred, når vi ser nærmere på udviklingen over tid. Selvom de 50­89­årige ikke har oplevet forværringer i helbredet over de seneste 11 år, er helbredet altså heller ikke forbedret. Det kan være med til at sætte spørgsmålstegn ved tesen om sund aldring – altså at vi, i takt med en stigende levetid, skulle opleve flere gode leveår med et bedre helbred end tidligere.

Ser vi nærmere på de forskellige aldersgrupper, tegner sig et billede af, at jo højere alder, desto dårligere selvvurderet helbred. Mens én ud af fem (20 pct.) af de

Cirka to ud af fem synes de har et vældig godt eller fremragende helbred i 2010, 2015 og 2021

Omkring to ud af fem har et vældig godt eller fremragende helbred

Dårligt Mindre godt Godt Vældig godt Fremragende

2010 (4074) 2015 (2043) 2021 (2491)

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, hvordan de alt i alt synes, deres helbred er. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: Sammenligningen vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

50­54­årige har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, gælder det for mere end hver tredje (35 pct.) af de 85­89­årige.

Helbredet medfører begrænsninger for én ud af tre Knap to ud af tre (63 pct.) oplever ingen helbredsmæssige begrænsninger i deres daglige aktiviteter. Omvendt er det mere end hver tredje, der oplever at være enten lidt eller meget begrænset af helbredet i hverdagen.

Også når det kommer til spørgsmålet om helbredsmæssige begrænsninger i hverdagen, er det især de +80­årige, der oplever begrænsninger i det daglige. Her svarer 15 pct. af de 80­89­årige, at de er meget begrænsede i deres daglige aktiviteter på grund af helbred, mens det gælder syv pct. af de 50­59­årige. Det stemmer umiddelbart godt overens med, at det selvvurderede helbred bliver dårligere i takt med stigende alder.

I 2021 er andelen af personer, der slet ikke oplever at være begrænsede i de daglige aktiviteter på grund af helbred, steget sammenlignet med 2015. Mens 56 pct. i 2015 angav, at de slet ikke var begrænsede, gælder det i 2021 63 pct.

Færre er begrænset på grund af deres helbred

i 2021 end i 2015

Færre er begrænset på grund af deres helbred i 2021 end i 2015

Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset

(4134)

(4979)

Figur 4: Vi har spurgt de interviewede, om de er begrænsede i deres daglige aktiviteter på grund af deres helbred. Det kan fx være indkøb, besøg hos venner/familie eller deltagelse i fritidsaktiviteter. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne.

Dårligt helbred begrænser i hverdagen

Dem, som er meget begrænsede af deres helbred, vurderer samtidig deres helbred som dårligere end dem, der ikke er det. Mens knap to ud af fem (38 pct.) af dem, der er meget begrænsede af deres helbred, har et dårligt selvvurderet helbred, har to pct. et fremragende helbred. Det kan tyde på, at det ikke er højere alder i sig selv, der fører til et dårligere selvvurderet helbred, men at det i høj grad også handler om oplevelsen af, hvorvidt man er begrænset af helbredet i det daglige.

Knap to ud af tre (64 pct.) af dem, der er meget eller lidt begrænsede af deres helbred, har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred

Knap to ud af fem af dem, der er meget begrænsede af deres helbred, har et dårligt selvvurderet helbred (2021)

I alt (4974) Ja, meget begrænset (355) Ja, lidt begrænset (1518) Nej, slet ikke begrænset (3101)

Figur 5: Vi har krydset spørgsmål om, hvad de interviewede alt i alt synes om deres helbred med spørgsmålet om, hvorvidt de er begrænsede i daglige aktiviteter pga. deres helbred. Antal svar for hver gruppe er angivet i parentes. Derudover har 16 personer svaret ”ønsker ikke at svare” eller ”ved ikke” til mindst ét af spørgsmålene. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Dårligt Mindre godt Godt Vældig godt Fremragende

Social ulighed i selvvurderet helbred

Udover forskelle i forhold til alder og begrænsninger i helbredet vidner Fremtidsstudiet om andre sociale faktorer, der kan have betydning for det selvvurderede helbred. Således har dem med en kort uddannelse, lav indkomst, og som er enlige et dårligere selvvurderet helbred, end dem med lang uddannelse, høj indkomst og som lever i parforhold. Samme sociale ulighed ses også, når det kommer til begrænsninger i helbredet i dagligdagen.

Helbred og livskvalitet under Corona-pandemien

Dataindsamlingen til Fremtidsstudiet er gennemført mellem to Corona­nedlukninger, og vi har derfor spurgt de interviewede, hvorvidt deres livskvalitet er påvirket af Corona­pandemien.

Fremtidsstudiet viser, at knap seks gange så mange af dem med et dårligt selvvurderet helbred (17 pct.) har oplevet en markant nedsat livskvalitet under Corona­pandemien, sammenlignet med dem med et fremragende selvvurderet helbred (tre pct.). Mens 16 pct. af dem med et fremragende selvvurderet helbred omvendt har oplevet lidt dårligere livskvalitet under Corona­pandemien, gælder det for knap det dobbelte (29 pct.) af dem med et dårligt selvvurderet helbred.

Det kan hænge sammen med, at dårligt helbred i forbindelse med Corona­pandemien har haft store konsekvenser for den enkeltes muligheder for at tage del i daglige aktiviteter uden for hjemmet – især under nedlukningerne af samfundet.

Knap hver fjerde med dårligt eller mindre godt helbred har haft meget nedsat livskvalitet under Corona-pandemien (2021)

Knap hver fjerde med dårligt eller mindre godt helbred har haft meget nedsat livskvalitet under Corona-pandemien (2021)

Ja, den er meget dårligere Ja, den er lidt dårligere Nej, den er uændret Ja, den er lidt bedre Ja, den er meget bedre

I alt (4972) Dårligt (170) Mindre godt (890) Godt (2058) Vældig godt (1440) Fremragende (414)

Figur 6: Vi har krydset spørgsmålet om, hvorvidt de interviewedes livskvalitet er påvirket af COVID-19, sammenlignet med før, og hvordan de alt i alt synes, deres helbred er. Antal svar for hver gruppe er angivet i parentes. Derudover har 18 personer svaret ”ønsker ikke at svare” eller ”ved ikke” til mindst ét af spørgsmålene. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

KAPITEL 5

Hjemmet, vi bor i

›

To ud af tre (64 pct.) af de 50-89-årige har boet i deres nuværende bolig mere end 10 år

› Andelen, der bor alene, er faldet 13 procentpoint siden 2010. Det er især de ældste aldersgrupper, der bor alene

› Af dem, der ikke bor sammen med en ægtefælle eller samlever, er 21 pct. i et fast forhold, hvor de bor hver for sig. I 2015 var andelen på 15 pct.

› Tre ud af fem (61 pct.) foretrækker som ældre, forudsat nogenlunde uændret helbred, at blive boende i nuværende bolig

› Tre ud af 10 (30 pct.) foretrækker at blive i deres nuværende bolig, hvis de en dag skulle få svært ved at klare sig selv

Hjemmet, vi bor i

Måden vi bor på, siger meget om, hvem vi er, og hvilke ting i livet, vi sætter pris på. Det gælder også, når vi kommer op i alderen. Faktorer som boligens overskuelighed, nærheden til familie og adgangen til fællesskaber spiller ofte i stigende grad ind i boligovervejelserne i takt med, at vi bliver ældre.

Fremtidsstudiet viser, at knap to ud af tre (64 pct.) af de 50­89­årige bor i ejerbolig, mens knap én ud af fem (18 pct.) bor i almen lejebolig, og én ud af 10 (10 pct). bor i privat lejebolig. Færrest (otte pct.) bor i en andelsbolig.

Ser vi på de forskellige aldersgrupper, er det særligt de 80­89­årige, hvor flest bor i henholdsvis andelsbolig (12 pct.) og almen lejebolig (26 pct.), og hvor færrest omvendt bor i ejerbolig (51 pct.).

Det kan til dels forklares ved, at mange ældre­ og plejeboliger er karakteriseret som almene lejeboliger, og at tilflytning til disse oftest sker efter 70­års alderen.

Knap hver tredje af de 75 -79-årige har boet i nuværende bolig +40 år (2021)

Knap hver tredje af de 75-79-årige har boet i deres nuværende bolig i mere end 40 år (2021)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, hvor længe de har boet i deres nuværende bolig. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 3 svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Flest 75-79-årige har boet i deres bolig +40 år 22 pct. af de interviewede i Fremtidsstudiet har boet i deres bolig i 11­20 år, mens 31 pct. har boet der imellem 21­40 år og 14 pct. i mere end 40 år. Det betyder, at sammenlagt to ud af tre har boet i deres bolig i mere end 10 år.

Billedet er nogenlunde det samme som i 2015.

Det er i den yngste aldersgruppe, flest har skiftet bolig inden for de seneste fem år, mens de 75­79­årige er dem, hvor størstedelen har boet i deres nuværende bolig i mere end 40 år.

De yngste bor i paracelhus, mens de ældste bor i etagebolig/lejlighed (2021)

De yngste bor i paracelhus, mens de ældste bor i lejlighed (2021)

stuehus Bofællesskab Sommerhus som helårsbolig Ældre- eller plejebolig/plejehjem Anden boligform, fx værelse

I alt (4979) 50-54 år (581) 55-59 år (615) 60-64 år (676) 65-69 år (701) 70-74 år (681) 75-79 år (660) 80-84 år (550) 85-89 år (515)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, hvilken type bolig de bor i. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 8 svaret ”ønsker ikke at svare” og 3 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. 2 svar har været muligt i kombination med ’bofællesskab’. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

De yngste bor i parcelhus – de ældste i lejlighed Mens halvdelen af de 50­89­årige bor i parcelhus, bor én ud af fire i lejlighed. 54 pct. af de 50­54­årige bor i parcelhus, mens henholdsvis 41 pct. af de 80­84­årige og 33 pct. af de 85­89­årige

svarer det samme. Det er altså markant færre af de ældste, der bor i parcelhus, sammenlignet med de yngste.

Hvor vi ser en overvægt blandt de yngste, der bor i parcelhus, er der omvendt en overvægt blandt de ældste, der bor i etagebolig/lejlighed eller i række­/dobbelthus.

Det ser altså ud til, at vi i takt med alderen har en tendens til at bosætte os i mindre boliger.

Færre 50-89-årige bor alene

Flere og flere i den samlede befolkning bor alene. Ifølge Danmarks Statistik gælder det dog ikke for de +65­årige. Faktisk viste tal fra Danmarks Statistik i 2019 den laveste andel siden 1989 af ældre +65 år, der bor alene1.

Mens 42 pct. af Fremtidsstudiets interviewede i 2010 boede alene, gælder det samme for 29 pct. i 2021 – det vil sige et fald på 13 procentpoint i andelen af alene­boende siden 2010. Fremtidsstudiet understøtter altså billedet fra Danmarks Statistik – nemlig at andelen af +50­årige, der bor alene i Danmark, er faldende.

Hovedparten af dem, der bor alene, findes blandt de ældste, idet 64 pct. af de 85­89­årige bor alene. Det kan muligvis skyldes dødsfald hos ægtefælle eller lignende.

En interessant pointe i forhold til de +50­årige, der bor alene, er desuden, at langt flere kvinder end mænd bor

alene. Faktisk bor 10 procentpoint flere kvinder (36 pct.) end mænd alene (26 pct.). Det kan blandt andet skyldes, at mænd generelt dør tidligere end kvinder, og at kvinder oftest er de yngste i parforholdet, hvilket medfører, at væsentligt flere kvinder end mænd i alderen +65 år er enker.

Couples living apart – et par, to hjem Couples living apart – forkortet COLA – refererer til en samlivsform, hvor et fast par bor hver for sig. Her er parforholdet valgt til, men det fælles hjem valgt fra.

Blandt dem, der ikke bor med en ægtefælle eller samlever, er det i 2021 21 pct., der lever som et par, men er bosat hver for sig. Det er en stigning siden 2015, hvor andelen var på 15 pct.

1 Danmarks Statistik (2019): ”Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav.”: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/andelen-af-danskere-pa-mindst-65-ar-der-bor-alene-er-historisklav?publisherId=3274962&releaseId=13585639

COLA­samlivsformen er mest udbredt blandt de 50­54­årige. I 2021 svarer lidt over én ud af tre (35 pct.) af dem, der ikke bor med en ægtefælle eller samlever, at de er i et forhold, hvor de bor hver for sig. Det kan blandt andet skyldes, at flere på det tidspunkt i livet stadig har hjemmeboende børn eller andre hensyn, som gør det mindre hensigtsmæssigt at flytte sammen.

Ønsker til fremtidig bolig

Tre ud af fem (61 pct.) foretrækker at blive boende i nuværende bolig som ældre, forudsat uændret helbred. I tilfælde af flytning er en mindre bolig (17 pct.) og en mere praktisk bolig (13 pct.) foretrukne alternativer.

Mens det især er de ældste, der på sigt foretrækker at blive boende i deres nuværende bolig (83 pct.), hvis helbredet holder, foretrækker de yngste en mere praktisk (21 pct.) eller mindre bolig (23 pct.). Det kan skyldes, at flere af de ældste allerede har tilpasset deres nuværende bolig til de behov, der kan følge med stigende alder.

Ønskerne til en fremtidig bolig – forudsat nogenlunde uændret helbred – er mere eller mindre uændrede siden 20152. Den mest markante ændring findes i forhold til ønsket om sommerhus som helårsbeboelse. Hvor syv pct. i 2015 havde det som foretrukne boligform ved uændret helbred, er andelen i 2021 næsten fordoblet. Det skyldes sandsynligvis lovændringen fra 2017, der gør det muligt for pensionister at bruge sommerhuset som helårsbolig, når de har ejet det i mindst ét år.

Udover at undersøge hvor de 50­89­årige ønsker at bo, hvis helbredet holder, har vi også undersøgt deres foretrukne boligform, hvis de på et tidspunkt får svært ved at klare sig selv.

Mens tre ud af 10 ønsker at blive boende i nuværende bolig, hvis de på et tidspunkt får svært ved at klare sig selv, foretrækker hver fjerde en mindre bolig. Yderligere én ud af fire ønsker en mere praktisk bolig, mens én ud af fem ønsker at bo i en ældre­ eller plejebolig og 14 pct. ønsker at bo i et bofællesskab.

Ser vi nærmere på de forskellige aldersgrupper, er flyttelysten størst blandt de yngste, hvor flest foretrækker en mindre bolig, en mere praktisk bolig, en billigere bolig eller bofællesskab, hvis de en dag får svært ved at klare sig selv.

Mens én ud af fem af de 50­54­årige foretrækker at blive i nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig selv, foretrækker halvdelen af de 85­89­årige det samme. Knap tre ud af 10 af de 85­89­årige foretrækker ældre­ eller plejebolig.

2 Ved sammenligningen med 2015 ser vi her udelukkende på personer i alderen 50-59 år, da kun denne aldersgruppe er blevet stillet det specifikke spørgsmål i 2015, og der derved skabes et mere retvisende sammenligningsgrundlag.

60%

Halvdelen af de 85-89-årige vil blive i nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig selv (2021)

50%

40%

0% 30%

det 30 pct. i 2021. Ønsket om de andre boligtyper ligger nogenlunde jævnt over tid. 20%

Nuværende bolig Mindre bolig Større bolig Mere praktisk bolig Billigere bolig Sommerhus med helårsbeboelse Bofællesskab Ældre- eller plejebolig Bolig i udlandet Andet Spørgsmålet er ikke relevant for mig

I alt (4956) 50-54 år (580) 55-59 år (616) 60-64 år (675) 65-69 år (701) 70-74 år (683) 75-79 år (656) 80-84 år (544) 85-89 år (501)

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, hvordan de helst vil bo, hvis de på et tidspunkt får svært ved at klare sig selv. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 5 svaret ”ønsker ikke at svare” og 29 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

KAPITEL 6

Offentlig transport

› Mere end to ud af fem (43 pct.) af de 50-89-årige bruger ikke den offentlige transport

› Af dem, som bruger den offentlige transport, er knap syv ud af 10 (67 pct.) tilfredse eller meget tilfredse med den offentlige transport i deres nærområde. Knap én ud af fem (18 pct.) er utilfredse eller meget utilfredse

TRANSPORT

Offentlig transport

Uanset hvor godt vi trives i vores bolig, er følelsen af selvstændighed og frihed for mange tæt forbundet med dét at kunne forlade bopælen og bevæge sig frit rundt. Her kan offentlig transport spille en afgørende rolle blandt særligt de ældste, da den for mange er den eneste reelle mulighed for at flytte sig fra a til b – fx i forbindelse med daglige gøremål, såsom indkøb og familiebesøg.

To ud af tre er tilfredse eller meget tilfredse med den offentlige transport Lidt flere end to ud af fem (43 pct.) svarer, at de ikke bruger offentlig transport.

Med 58 pct. er det særligt de 85­89­årige, som ikke bruger offentlig transport. Det hænger muligvis sammen med reduceret førlighed og de digitale krav, som en del oplever i den offentlige transport.

Knap seks ud af 10 af de 85-89-årige bruger ikke offentlig transport (2021)

Knap seks ud af 10 af de 85-89-årige bruger ikke offentlig transport (2021)

43 37

45 43 41 43 45 48

58 0%

Figur 1: Grafen viser aldersfordelingen for personer, der ikke benytter den offentlige transport. 2201 personer indgår i grafen.

Af dem, der bruger offentlig transport, er sammenlagt 67 pct. tilfredse eller meget tilfredse med den. Omvendt svarer 18 pct., at de er utilfredse eller meget utilfredse. 16 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse.

Transporttiden er største hindring

Størstedelen af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med den offentlige transport (2021)

67 pct. af dem, der bruger den offentlige transport, er tilfredse eller meget tilfredse med den (2021)

Af dem, der ikke bruger offentlig transport, svarer knap én ud af fire (26 pct.), at det skyldes for lang transporttid og/eller for sjældne afgange, mens det for én ud af 10 (11 pct.) skyldes, at det er for dyrt. Endnu én ud af 10 (11 pct.) svarer, at det skyldes, at der er for langt til nærmeste station/stoppested.

65 pct. svarer, at de ikke bruger offentlig transport på grund af "andet". For 79 pct. af dem, som svarer "andet", uddybes det med, at de har bil og/eller anden form for transportmiddel, fx cykel.

Det er særligt de 50­59­årige, som ikke bruger offentlig transport, fordi transporttiden er for lang og/eller afgange for sjældne, og fordi det er for dyrt. Dem over 74 år er desuden dem, hvor flest svarer, at de digitale krav til billetkøb/rejsekort og lignende er for besværlige.

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, hvor tilfredse de generelt er med den offentlige transport i deres nærområde. 2782 personer indgår i grafen. ”Ønsker ikke at svare”, ”ved ikke” og personer, der ikke benytter den offentlige transport, indgår ikke i ovenstående beregninger.

En ud af fire bruger ikke offentlig transport på grund af transporttid og/eller for sjældne afgange (2021)

Én ud af fire bruger ikke offentlig transport på grund af transporttid og/eller for sjældne afgange (2021)

Det er for dyrt Transporttiden er for lang og/eller afgange for sjældne

Der er for lang afstand til nærmeste station/stoppested

De fysiske rammer på station/stoppested er utilstrækkelige

Digitale krav til billetkøb/rejsekort o.l. er for besværligt

Andet

I alt ( 2125) 50-54 år (217) 55-59 år (273) 60-64 år (276) 65-69 år (287) 70-74 år (277) 75-79 år (280) 80-84 år (249) 85-89 år (266)

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, der ikke bruger den offentlige transport, hvorfor de ikke bruger den. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 39 svaret ”ønsker ikke at svare” og 37 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

KAPITEL 7

Et liv omgivet af familie, venner og bekendte

› Knap ni ud af 10 (88 pct.) af de 50-89-årige har børn/svigerbørn, mens seks ud af 10 (61 pct.) har børnebørn/oldebørn

› 95 pct. af dem, der ikke bor alene, bor med en ægtefælle/samlever

› Langt hovedparten (93 pct.) har venner/bekendte

› Knap to ud af tre (64 pct.) har fået nye venner/bekendte inden for de seneste fem år. Sandsynligheden for at have fået nye venner/bekendte falder med alderen

› Knap to ud af tre (64 pct.) er i kontakt med deres børn/svigerbørn flere gange om ugen, mens knap halvdelen (47 pct.) er i kontakt med forældre/ svigerforældre ugentligt

Et liv omgivet af familie, venner og bekendte

Familien kommer først Vores sociale netværk betyder meget for, hvem vi er og for livskvaliteten gennem hele livet. Ofte ændres karakteren af de sociale relationer i takt med alderen. Fx når vi får børn og søger mod andre børnefamilier, ved overgangen til pensionstilværelsen, hvor det sociale netværk på arbejdspladsen forsvinder, eller når vi mister vores ægtefælle/partner.

Ligesom vi så i kapitel 2. Livskvalitet, vægter det sociale netværk højt for de interviewede i Fremtidsstudiet. Således indtager henholdsvis familien (83 pct.) og venner/ bekendte (46 pct.) første­ og andenpladsen, når det kommer til spørgsmålet om, hvad der er vigtigst for, hvem vi egentlig er.

Langt hovedparten har både venner og familie. Knap ni ud af 10 har børn/svigerbørn. Med 92 pct. er de 80­89­årige den aldersgruppe, hvor flest har børn/svigerbørn, mens det gælder færrest i alderen 50­59­år med 85 pct. og i alderen 60­69 år med 84 pct.

Tre ud af fem har børnebørn/oldebørn, mens to ud af fem omvendt ikke har det. Andelen, der har børnebørn/ oldebørn, stiger måske ikke så overraskende med alderen. Mere end ni ud af 10 har desuden anden familie, såsom søskende, kusiner/fætre, onkler/tanter osv. 95 pct. af dem, der ikke bor alene, har en ægtefælle/samlever, som de bor sammen med. Af dem, der ikke bor med ægtefælle/samlever, er 21 pct. i et fast forhold, hvor de har hver sin bolig – jf. kapitel 5. Bolig.

I venners lag Venner og bekendte udgør, sammen med familien, en central del af vores sociale netværk, da de er identitetsskabende og giver os støtte og anerkendelse i hverdagen. De er samtidig med til at give os et fundament og netværk, der gør, at vi ikke føler os ensomme.

Langt størstedelen – 93 pct. – har venner/bekendte, og 64 pct. har fået nye venner eller bekendte inden for de seneste fem år.

Sandsynligheden for at have fået nye venner eller bekendte inden for de seneste fem år falder med alderen. Tre ud af fire (74 pct.) af de 50­59­årige har fået nye venner/bekendte inden for de seneste fem år, mens én ud af to (49 pct.) af de 80­89­årige svarer det samme. Alligevel har langt størstedelen af de ældste – knap ni ud af 10 –også venner/bekendte.

Knap ni ud af 10 har børn/svigerbørn

Figur 1: Grafen er baseret på fem individuelle spørgsmål – ét for hver relation. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. 3.924 har svaret på, om de stadig har en eller begge forældre/svigerforældre, mens 4990 personer har svaret på de resterende fire spørgsmål. Det skyldes, at spørgsmålet om forældre/svigerforældre kun er stillet til personer under 80 år. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Vi er oftest i kontakt med den nære familie Når det kommer til kontakten med vores sociale netværk, er den nære familie dem, vi hyppigst er i kontakt med. 64 pct. er flere gange om ugen i kontakt med deres børn/svigerbørn, mens knap halvdelen (47 pct.) ugentligt er i kontakt med forældre/svigerforældre.

Samtidig er mere end to ud af fem i ugentlig kontakt med venner/bekendte. Venner/bekendte og familie ser altså også ud til at have stor betydning i dagligdagen.

Vi er ofte i kontakt med venner og familie

Vi er ofte i kontakt med venner og familie (2021)

Børn/svigerbørn (4192) Forældre/ svigerforældre (1477)

Venner/ bekendte (4639)

Børnebørn/ oldebørn (3377)

Anden familie (4574)

Flere gange om ugen Flere gange om måneden Flere gange om året Sjældnere Aldrig

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, der har de pågældende relationer og som er i kontakt med dem, på hvilken måde, de er i kontakt. Antal svar for hver gruppe er angivet i parentes. Derudover har 1 har svaret ”ønsker ikke at svare” og 12 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Personlig kontakt og telefonsamtale er foretrukne

Den personlige kontakt og telefonsamtalen er de absolut foretrukne kontaktformer, når vi skal i kontakt med familie og venner. Det kan muligvis skyldes, at vi foretrækker mundtlig kommunikation frem for skriftlig.

Ser vi nærmere på udviklingen fra 2015 til 2021, er den personlige kontakt og telefonsamtalens popularitet mere eller mindre uændrede.

Samtidig viser Fremtidsstudiet 2021 en stigning i andelen, der sms’er eller mailer, sammenlignet med tidligere år. Mens lidt mere end tre ud af fem i 2015 brugte sms eller e­mail til at komme i kontakt med deres nærmeste, svarer knap tre ud af fire i 2021 det samme – altså en stigning på i alt 10 procentpoint i perioden.

En del af stigningen i sms og e­mail hænger muligvis sammen med, at mange af os, i forbindelse med Corona­pandemien, har vænnet os til flere ikke­fysiske kontaktformer i vores dagligdag.

Flere sms’er eller e-mailer over tid

Personlig kontakt Telefonsamtale Sms eller e-mail Sociale medier Videoopkald Andet

Flere sms'er eller e - mailer over tid 2015 (4135) 2021 (4990)

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, der har de pågældende relationer og som er i kontakt med dem, på hvilken måde, de er i kontakt. I 2015 var sms, e-mail, Skype og Facebook én samlet svarkategori, og sociale medier, videoopkald og "andet" var ikke svarmuligheder. Ovenstående viser gennemsnittet for kontaktformer på tværs af alle relations-grupper. Antal besvarelser for hvert år er angivet i parentes. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

KAPITEL 8

Generationerne hjælper gerne

› To ud af tre (66 pct.) af de 50-89-årige har inden for den seneste måned ydet praktisk hjælp til familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med

› Én ud af tre (33 pct.) har inden for den seneste måned fået hjælp fra familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med

› De fleste har hjulpet – og modtaget – sammenlagt mindre end tre timers hjælp om ugen. 13 pct. har hjulpet mere end fem timer om ugen

› Mere end én ud af 10 (12 pct.) har hjulpet deres ægtefælle/samlever med personlig pleje indenfor den seneste måned, mens én ud af 10 (10 pct.) selv har modtaget hjælp fra ægtefælle/samlever til personlig pleje

Generationerne hjælper gerne

To ud af tre hjælper familie, venner eller bekendte

I Danmark er det primært velfærdsstaten, der har til opgave at sikre, at svækkede ældre får den pleje, de har brug for. Alligevel spiller vores sociale netværk en afgørende rolle, når det kommer til hjælp og til pleje af de ældste. Hver dag hjælper familie, venner og bekendte med at få hverdagen til at hænge sammen for deres nærmeste – både til fordel for den enkelte og for de kommuner og regioner, der spares for ressourcer.

To ud af tre (66 pct.) af de interviewede i Fremtidsstudiet har ydet praktisk hjælp til familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, inden for den seneste måned. Praktisk hjælp dækker her både over praktiske opgaver og personlig pleje.

Med 74 pct. er det, sammenlignet med de andre aldersgrupper, især de 65­69­årige, der hjælper. Det samme gælder eksempelvis for syv ud af 10 (69 pct.) af de 50­54­årige og for seks ud af 10 (59 pct.) af de 75­79­årige.

Størstedelen af dem, der inden for seneste måned har ydet praktisk hjælp til familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med, har hjulpet deres børn/svigerbørn (65 pct.). Dernæst kommer venner/bekendte (44 pct.) og forældre/svigerforældre (29 pct.) tæt efterfulgt af børnebørn/oldebørn (25 pct.). Mere end én ud af fem (22 pct.) har inden for seneste måned desuden hjulpet anden familie.

Fordelingen mellem, hvem de forskellige aldersgrupper hjælper, er nogenlunde jævn. Dog ser vi, sammenlignet med de andre aldersgrupper, markant færre blandt henholdsvis de yngste på 50­54 år, der hjælper børnebørn/ oldebørn, og blandt de ældste på 70­79 år, der hjælper forældre/svigerforældre. Det skyldes sandsynligvis, at færre i disse to aldersgrupper har henholdsvis børnebørn/oldebørn og nulevende forældre/svigerforældre.

Flest hjælper børn/svigerbørn og venner/bekendte (2021)

Forældre/svigerforældre Børn/svigerbørn Børnebørn/oldebørn Anden familie Venner/bekendte Flest hjælper børn/svigerbørn og venner/bekendte (2021) I alt (3118) 50-54 år (409) 55-59 år (460) 60-64 år (507) 65-69 år (528) 70-74 år (468) 75-79 år (394) 80-84 år (231) 85-89 år (121)

ner/bekendte. Derudover ser vi ikke de store forskelle, når det kommer til spørgsmålet om, hvem mænd og kvinder hjælper.

Det hjælper vi med (2021): 53 pct.: Kørsel 52 pct.: Hjælp til bolig og/eller have 52 pct.: Børnepasning 35 pct.: Huslige gøremål 29 pct.: Andet 17 pct.: Hjælp til computer 10 pct.: Kontakt til myndigheder 6 pct.: Personlig pleje

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, der inden for den seneste måned har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, hvad de har hjulpet med. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Hver tredje modtager hjælp fra familie, venner eller bekendte Hver tredje (33 pct.) har inden for den seneste måned selv modtaget hjælp fra familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med. Fremtidsstudiet viser altså, at de interviewede giver mere hjælp, end de modtager. Det kan blandt andet skyldes, at en stor del af hjælpen gives til yngre generationer, som børn/svigerbørn. Da de fleste børn/svigerbørn er yngre end 50 år, og derfor ikke er repræsenteret i Fremtidsstudiet, fremgår den hjælp, de modtager, ikke af studiet.

Fremtidsstudiet viser samtidig en stigning siden 2015 på ni procentpoint i andelen, der inden for den seneste måned selv har modtaget hjælp. Mens hver fjerde (24 pct.) tilbage i 2015 svarede, at de inden for den seneste måned selv havde modtaget hjælp fra familie, venner eller bekendte, som de ikke boede med, svarer hver tredje (33 pct.) i 2021 det samme.

Det modtager vi hjælp til (2021):

54 pct.: Hjælp til bolig og/eller have

33 pct.: Hjælp til computer, tv mv. 33 pct.: Kørsel 24 pct.: "andet" 21 pct: Huslige gøremål

7 pct.: Kontakt til myndigheder 2 pct.: Personlig pleje 2 pct.: Børnepasning

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, der inden for den seneste måned har modtaget hjælp fra familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, hvad de har modtaget hjælp til. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

De fleste hjælper – og modtager – under tre timers hjælp om ugen

Lidt under hver fjerde af dem, der inden for seneste måned har hjulpet familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med, har i gennemsnit hjulpet mindre end en time om ugen. Lige over to ud af fem har hjulpet mellem én og to timer. 13 pct. har hjulpet mere end fem timer om ugen, mens to pct. har hjulpet mere end 20 timer.

Det er især de yngste i alderen 50­54 år og de ældste i alderen 85­89 år, der hjælper mindre end tre timer om ugen, mens flest i de mellemliggende aldersgrupper hjælper mere end tre timer.

Især

de yngste og de ældste hjælper mindre end tre timer

om ugen (2021)

Især de yngste og de ældste hjælper mindre end tre timer om ugen (2021)

Mindre

I alt (3079) 50-54 år (406) 55-59 år (459) 60-64 år (504) 65-69 år (522) 70-74 år (462) 75-79 år (390) 80-84 år (222) 85-89 år (114)

Figur 4: Vi har spurgt de interviewede, der inden for den seneste måned har hjulpet familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med, hvor mange timers hjælp de i gennemsnit har givet pr. uge. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 1 svaret ”ønsker ikke at svare” og indgår ikke i ovenstående beregninger.

Den største forskel mellem mænd og kvinders timeforbrug er, at flere mænd (26 pct.) end kvinder (19 pct.) hjælper mindre end en time om ugen.

Ser vi på dem, der inden for seneste måned har fået hjælp af familie, venner eller bekendte, de ikke bor sam­

men med, modtager knap halvdelen sammenlagt mindre end en times hjælp om ugen (47 pct.). 36 pct. modtager én til to timers hjælp. Og én pct. modtager mere end 11 timers hjælp ugentligt.

De yngste på 50­54 år og de ældste på 85­89 år er dem, hvor den største andel sammenlagt modtager mere end tre timers hjælp om ugen. Det gælder for én ud af fem (19 og 20 pct.) af de interviewede i begge aldersgrupper.

Antallet af timer, som de interviewede har modtaget hjælp, er mere eller mindre uændret siden 2015.

Cirka én ud af 10 hjælper – og modtager – hjælp til personlig pleje fra ægtefælle/samlever Lidt mere end én ud af 10 (12 pct.) har, indenfor den seneste måned, hjulpet ægtefælle/samlever med personlig pleje. Blandt den ældste aldersgruppe på 80­89 år er det i gennemsnit 27 pct., der har hjulpet ægtefælle/samlever med personlig pleje, mens det til sammenligning er

otte pct. af de 50­59­årige – altså en markant større andel blandt de ældste.

Med 10 pct. er billedet nogenlunde det samme, når vi omvendt ser på, hvor mange der inden for seneste måned selv har fået hjælp til personlig pleje fra ægtefælle/ samlever. Også her stiger sandsynligheden for at have fået hjælp med alderen.

Andelen af interviewede, der inden for den seneste måned har hjulpet eller selv har modtaget hjælp til personlig pleje fra ægtefælle/samlever, er mere eller mindre uændret siden 2015.

Sandwich-generationen

Med en stigende levealder og gennemsnitsalder for førstegangsfødende hjælper flere og flere på et tidspunkt i livet deres voksne børn samtidig med, at de har aldrende forældre, de tager sig af, og et arbejde, de skal passe. Denne generation kaldes sandwich­generationen, og dækker i Fremtidsstudiet primært over de 50­59­årige.

Stiller vi i Fremtidsstudiet skarpt på netop de 50­59­årige, har knap halvdelen af dem, der inden for den seneste måned har hjulpet børn/svigerbørn, samtidig hjulpet deres forældre/svigerforældre.

Fremtidsstudiet viser samtidig, at 12 pct. af de 50­59­årige, der både hjælper ’opad’ og ’nedad’, føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil på grund af omsorgsforpligtigelser. Til sammenligning forhindrer omsorgsforpligtelser samlet set syv pct. af alle interviewede i at gøre, hvad de vil (jf. kapitel 2. Livskvalitet).

Selvom mange med stor glæde hjælper både yngre og ældre familiemedlemmer, tegner Fremtidsstudiet altså et billede af en øget risiko for, at dem, der hjælper flere generationer samtidig, oplever det som begrænsende.

Halvdelen af de 50 - 59

50%

40%

30%

20%

10%

årige, der hjælper børn/svigerbørn, hjælper også forældre/svigerforældre

Knap halvdelen af de 50-59-årige, der hjælper børn/svigerbørn, hjælper også forældre/svigerforældre (2021)

48 12 0%

50-59 årige

Hjælper deres børn/svigerbørn, og også forældre/svigerforældre (487)

Er forhindret i at gøre hvad de vil, pga. omsorgsforpligtelser (445)

Figur 5: Grafen viser andelen af 50-59-årige, der, inden for den seneste måned, har hjulpet deres børn/svigerbørn og samtidig har hjulpet deres forældre/svigerforældre, samt andelen af disse, der føler sig forhindret i at gøre, hvad de gerne vil pga. omsorgsforpligtelser. Antal svar for de to spørgsmål er angivet i parentes.

KAPITEL 9

Økonomisk hjælp fra generation til generation

› Knap halvdelen (47 pct.) af de 50-89-årige har inden for de seneste fem år hjulpet familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med, økonomisk

› Hver tiende (10 pct.) har inden for de seneste fem år selv fået økonomisk hjælp fra familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med

› Det er især børn og svigerbørn (79 pct.), de interviewede har hjulpet økonomisk

› Mens syv ud af 10 (70 pct.) af dem, der har hjulpet økonomisk, har hjulpet med pengebeløb ud over almindelige gaver, har mere end hver tredje (36 pct.) hjulpet med lån

Økonomisk hjælp fra generation til generation

Flere hjælper mere økonomisk, end hvad de modtager

Knap halvdelen (47 pct.) af de interviewede har inden for de seneste fem år hjulpet familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med, økonomisk. Det gælder især de 60­64­årige (55 pct.), mens færrest blandt de 80­89­årige har hjulpet økonomisk (33 pct.).

Omvendt har én ud af 10 (10 pct.) inden for de seneste fem år selv modtaget økonomisk hjælp fra familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med. De interviewede hjælper således langt mere økonomisk sammenlignet med den økonomiske hjælp, de selv modtager. Det kan afspejle, at den økonomiske hjælp typisk går ’nedad’ til yngre generationer, såsom børn/svigerbørn og børnebørn/ oldebørn, hvoraf en del ikke er repræsenteret i Fremtidsstudiet.

Den økonomiske udveksling generationerne imellem er stort set uændret siden 2010 og 2015.

Børn/svigerbørn bliver hjulpet mest økonomisk Når det handler om, hvem de interviewede har hjulpet økonomisk inden for de seneste fem år, er børn/svigerbørn de primære hjælpemodtagere (79 pct.). Derefter kommer på en delt andenplads børnebørn/oldebørn (15 pct.) og venner/bekendte (15 pct.). Anden familie (13 pct.) og forældre/svigerforældre (seks pct.) er dem, som færrest har hjulpet økonomisk inden for de seneste fem år.

Det er blandt de 80­89­årige, at absolut flest har hjulpet børnebørn/oldebørn økonomisk (51 pct.), hvilket sandsynligvis skyldes, at de ældste aldersgrupper har børnebørn/oldebørn i langt højere grad end de yngste aldersgrupper.

Med én ud af fem (20 pct.) er det især de 50­54­årige, der har modtaget økonomisk hjælp, mens de 80­89­årige med to pct. er aldersgruppen, hvor færrest har fået hjælp.

De 50­54­årige er dem, hvor den største andel hjælper anden familie (21 pct.), venner/bekendte (22 pct.) og forældre/svigerforældre (13 pct.) økonomisk.

Fire ud af fem har hjulpet børn/svigerbørn økonomisk (2021)

økonomisk

alt (2326) 50-54 år (282) 55-59 år (342) 60-64 år (379) 65-69 år (354) 70-74 år (310) 75-79 år (264) 80-84 år (193) 85-89 år (202)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, som har hjulpet økonomisk, hvem de har hjulpet. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 7 personer svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Fremtidsstudiet viser ikke den store forskel på, hvem henholdsvis mænd og kvinder hjælper økonomisk.

Flest hjælper med pengebeløb Pengebeløb udover almindelige gaver er den mest udbredte form for økonomisk hjælp. Mens syv ud af 10 af dem, der har hjulpet økonomisk, har hjulpet med pengebeløb ud over almindelige gaver, har 36 pct. hjulpet med lån. 15 pct. har hjulpet med "andet", mens 11 pct. har hjulpet med større køb, fx lejlighed eller bil.

Flest af de ældste hjælper med pengebeløb

Flest af de ældste hjælper med pengebeløb (2021)

90%

80%

70%

60%

50%

0% 40%

9 30%

Pengebeløb ud over almindelige gaver Større køb fx lejlighed eller bil Lån Andet

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, som har hjulpet økonomisk, hvad de har hjulpet med. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 4 personer svaret ”ønsker ikke at svare” og 3 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

af 10 af de 70­74­årige. Til gengæld er det, sammenlignet med de andre aldersgrupper, i lavere grad de ældste, der låner penge ud eller hjælper økonomisk med "andet". 20%

KAPITEL 10

Ensomhed blandt de 50-89-årige

› Ensomheden er steget blandt de 50-89-årige siden 2015

› Mere end to ud af fem (43 pct.) af dem, der er enlige, oplever moderat eller svær ensomhed. For personer i parforhold er det 23 pct.

› Der er 10 gange så stor forekomst af svær ensomhed blandt personer, som aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med om problemer eller behov (to pct.), end blandt dem der har nogen at tale med (21 pct.)

Ensomhed blandt de 50-89-årige

Ensomhed i Danmark

Fremtidsstudiet viser, at ensomhed har store konsekvenser for den enkeltes livstilfredshed. Således har de interviewede, som ikke oplever ensomhed, en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4 ud af 10, mens dem, der oplever svær ensomhed, har en gennemsnitlig livstilfredshed på 5,5 ud af 10. Det skader både vores fysiske og psykiske helbred, når vi føler os ensomme i længere tid. De psykiske konsekvenser kan være stress, depression og søvnforstyrrelser, mens de fysiske konsekvenser kan være forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, demens og stofskiftelidelser.

Og så er der dem, der dør af det. Sundhedsstyrelsen har estimeret, at 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark hvert år er relateret til ensomhed1.

Ensomhed har både konsekvenser for den enkelte, for folkesundheden og for samfundet som helhed. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 820.000 sygedage på årsbasis skyldes ensomhed, 400.000 kontakter til almen praksis skyldes ensomhed, og at der er 23.000 ekstra indlæggelser blandt personer, der er ensomme1.

1 Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet (2017), ”Sygdomsbyrden i Danmark.”: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2017/sygdomsbyrden_i_danmark

Sådan har vi målt på ensomhed

Vi måler ensomhed med følgende tre spørgsmål (’the Three-Item Loneliness Scale’):

1. Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være med?

2. Hvor ofte føler du dig udenfor?

3. Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?

Svarkategorierne er ”Næsten aldrig eller aldrig”, ”En gang imellem” og ”Ofte”.

De tre spørgsmål lægges sammen til et samlet mål for ensomhed. De interviewede kan score mellem tre og ni på ensomhedsindekset. Mens en score på fem til seks betegnes som moderat ensomhed, betegnes en score på syv til ni som svær ensomhed.

Ensomheden siden 2015

Samlet set er syv pct. af de 50­89­årige i 2021 ramt af svær ensomhed. Det svarer til en stigning på cirka et procentpoint i forhold til Fremtidsstudiet 2015.

Aldersfordelingen viser, at forekomsten af ensomhed aftager med alderen frem til cirka 80 år, hvorefter den stiger. Samtidig har de 70­79­årige den laveste forekomst af svær ensomhed med fem pct., mens de 50­54­årige med omkring 10 pct. er hårdest ramt af ensomhed.

Svær ensomhed er mest udbredt blandt de 50-54-årige (2021)

Svær ensomhed er mest udbredt blandt de 50 - 54 - årige (2021)

10%

8%

7

6%

10 8 8 7 5 5 6

4%

8

12% I alt 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år

Figur 1: 4990 personer har svaret på de tre ensomhedsspørgsmål i 2021. Herunder har 75 svaret ”ønsker ikke at svare” eller ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. 284 personer har alt i alt en TILS-score på 7, 8 eller 9 og kan derved betegnes som svært ensomme.

Social støtte og helbred har betydning for ensomhed Andre undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem samlivsstatus og svær ensomhed2. Det ser vi også i Fremtidsstudiet, hvor 43 pct. af dem, der er enlige, oplever moderat eller svær ensomhed, mens det samme gælder knap én ud af fire (23 pct.) af dem i parforhold.

Fremtidsstudiet viser også, at én ud af fem (21 pct.) af dem, der oplever svær ensomhed, aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med. Det samme gælder for to pct. af dem, der ikke er ensomme. Samtidig har 44 pct. af alle svært ensomme altid eller for det meste nogen at tale med ved behov. Det tyder på, at selvom det hjælper at have mulighed for samtale i forbindelse med vanskelige livsfaser, er det ikke en garanti mod ensomhed.

Fremtidsstudiet viser desuden en sammenhæng mellem dårligt helbred og svær ensomhed. Mens tre pct. af dem med vældig godt eller fremragende helbred oplever svær ensomhed, oplever 38 pct. med dårligt helbred, og 11 pct. med mindre godt helbred, det samme.

2 Statens Institut for Folkesundhed (2022): ”Danskernes Sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021.” https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

Knap én ud af fire af dem, der altid har nogen at tale med, oplever svær ensomhed (2021)

Knap én ud af fire af dem, der oplever svær ensomhed, har altid nogen at tale med ved problemer (2021)

Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogen gange Nej, aldrig eller næsten aldrig

I alt (4908) Ingen ensomhed (TILS =3,4) (3508)

Moderat ensomhed (TILS =5,6) (1116) Svær ensomhed (TILS =7,8,9) (284)

Figur 2: Vi har krydset graden af ensomhed med spørgsmålet om, hvorvidt de interviewede har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Antal svar for hver gruppe er angivet i parentes. Derudover har 7 svaret ”ønsker ikke at svare” og ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Der er altså mere end 10 gange så stor forekomst af ensomhed ved dårligt helbred sammenlignet med vældig godt og fremragende helbred.

KAPITEL 11

Kommunal og selvbetalt hjælp

› Fem pct. af de 50-89-årige har inden for den seneste måned modtaget kommunal hjemmehjælp, inklusiv private leverandører anvist af kommunen. 14 pct. har selv betalt for praktisk hjælp, mens fire pct. har betalt for personlig pleje

› 58 pct. af dem, som i dag ikke modtager nogen former for praktisk hjælp, foretrækker kommunal hjemmehjælp, hvis de en gang i fremtiden får brug for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet

› 70 pct. af dem, som ikke modtager nogen former for personlig pleje, foretrækker kommunal hjemmehjælp, hvis de en gang i fremtiden skulle få brug for personlig pleje

Kommunal og selvbetalt hjælp

Hjemmehjælp i Danmark

Kommunal hjemmehjælp er en vigtig del af den danske velfærdsmodel og af den generationskontrakt, som vores samfund bygger på. Hjemmehjælpen har til formål at sikre den nødvendige hjælp til personer med sociale problemer eller midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, så de kan forblive længst muligt i egen bolig.

Udover madservice, er der i Danmark ingen brugerbetaling for at modtage hjemmepleje, da plejen finansieres af kommunerne via skatten. Hjælpen kan enten udføres af kommunens egne ansatte eller af private leverandører, betalt af kommunen.

Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 167.000 personer i alderen 50 år eller derover, som i Danmark har modtaget kommunal hjemmehjælp i 20191. Det svarer til cirka otte pct. af alle +50 år i Danmark. For personer i alderen 70 år eller derover er det cirka hver femte, der modtog hjemmehjælp. Andel af hjemmehjælpsmodtagere 2019

Hjemmehjælpsmodtagere i Danmark ifølge Danmarks Statistik 2022

Praktisk hjemmehjælp er den mest udbredte form for kommunal hjælp

Fem pct. af de interviewede i Fremtidsstudiet svarer, at de inden for den seneste måned har modtaget kommunal hjemmehjælp, inklusiv private leverandører, anvist af kommunen.

Blandt dem, der modtager hjemmehjælp fra kommunen, modtager 64 pct. praktisk hjælp, mens 13 pct. modtager personlig pleje. Derudover modtager omtrent én ud af fire (23 pct.) af dem, der modtager hjemmehjælp fra kommunen, både praktisk hjælp og personlig pleje.

Selvbetalt hjælp og andre alternativer til kommunal hjælp

14 pct. af de interviewede har inden for den seneste måned selv betalt for praktisk hjælp. Gruppen af betalende dækker både over personer i målgruppen for kommunal hjemmehjælp – men som af den ene eller den anden årsag tilkøber praktisk hjælp – og over personer, der tilkøber praktisk hjælp, fx rengørings­ eller havehjælp, uden at være berettiget til kommunal hjemmehjælp.

Ser vi nærmere på aldersfordelingen blandt dem, som inden for seneste måned selv har betalt for praktisk hjælp, er det især de ældste, der betaler. Her svarer 27 pct. af de 85­89­årige, at de selv har betalt for praktisk hjælp inden for den seneste måned – det vil sige dobbelt så mange sammenlignet med de 50­54­årige, hvor 13 pct. svarer det samme.

I perioden fra 2010 til 2021 ser vi en vækst i andelen, som selv har betalt for praktisk hjælp inden for den seneste måned. Mens otte pct. i 2010 svarede, at de selv havde betalt for praktisk hjælp, svarede syv pct. i 2015 det samme. I 2021 er andelen vokset til 14 pct. – altså næsten en fordobling siden 2015.

Den markante stigning i tilkøbet af praktisk hjælp kan have flere forskellige årsager. Det kan fx skyldes, at den praktiske hjælp, man kan visiteres til kommunalt, opleves som utilstrækkelig, eller at det stigende fokus på rehabilitering og selvhjælp, der vandt indpas med revisionen af serviceloven i starten af 2015, har skærpet kravene for visitering til kommunal hjemmehjælp.

Andre mulige forklaringer kan være, at vi over de seneste år er blevet bedre stillet økonomisk og derfor i højere grad tilkøber praktisk hjælp, eller at vi i højere grad prioriterer tilkøb af ydelser, der kan aflaste os i en travl hverdag.

30%

Èn ud af fire af de 85-89-årige har selv betalt for praktisk hjælp (2021)

Èn ud af fire af de 85 - 89 - årige har selv betalt for praktisk hjælp (2021)

25%

20%

15%

10%

14 13 12 12 10 13

16

21

5%

27 0%

I alt 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, om de inden for den seneste måned selv har betalt for at få praktisk hjælp. 4990 personer har besvaret spørgsmålet. Herunder har 5 svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke ovenstående beregninger. Kun de 801 personer, der har svaret, at de inden for den seneste måned selv har betalt for praktisk hjælp, er vist i grafen.

Flest foretrækker praktisk hjælp, de selv betaler

Fremtidsstudiet viser, at størstedelen af dem, der modtager kommunal eller selvfinansieret praktisk hjælp, foretrækker praktisk hjælp de selv betaler, hvis de selv kunne bestemme. Derefter kommer kommunal hjemmehjælp og hjælp fra familien.

Særligt de ældste på 75­89 år foretrækker kommunal hjemmepleje til praktiske opgaver i hjemmet, hvis de selv kunne bestemme. Her svarer i gennemsnit 45 pct., at de foretrækker kommunal hjemmehjælp, mens det samme gælder for mindre end halvt så mange af de 50­54­årige (21 pct.).

Omvendt skiller de yngste sig ud som dem, hvor den største andel foretrækker hjælp af henholdsvis familie, frivillige eller venner/bekendte til praktiske opgaver i hjemmet, hvis de selv kunne bestemme.

Flest foretrækker hjælp, de selv betaler, til praktiske opgaver i hjemmet (2021)

Flest foretrækker hjælp, de selv betaler, til praktiske opgaver i hjemmet (2021)

Kommunal hjemmehjælp

Hjælp, jeg selv betaler Min familie Frivillige Venner/bekendte Andre Ved ikke

I alt (987) 50-54 år (83) 55-59 år (84) 60-64 år (97) 65-69 år (83) 70-74 år (108) 75-79 år (129) 80-84 år (160) 85-89 år (243)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, der har modtaget praktisk hjemmehjælp eller selv har betalt for praktisk hjælp indenfor den seneste måned, hvem de helst ville have hjælp af til praktiske opgave i hjemmet, hvis de selv kunne bestemme. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 4 svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Kommunal hjemmehjælp

En større andel foretrækker praktisk hjælp, de selv betaler, sammenlignet med 2010 og 2015 2010 (725) 2015 (281) 2021 (448)

Hjælp, jeg selv betaler Min familie Frivillige Venner/bekendte Andre Ved ikke

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, der har modtaget praktisk hjemmehjælp eller selv har betalt for praktisk hjælp indenfor den seneste måned, hvem de helst ville have hjælp af til praktiske opgave i hjemmet, hvis de selv kunne bestemme. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” indgår ikke i beregningerne. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

Flere end tidligere foretrækker selv at betale Ser vi på den generelle udvikling over tid i forhold til, hvem de interviewede foretrækker hjælp af til praktiske opgaver i hjemmet, viser Fremtidsstudiet 2021 en udvikling henimod, at flere foretrækker selv at betale eller modtage praktisk hjælp fra familien eller fra venner/bekendte.

Mens 51 pct. af dem, som modtager kommunal eller selvfinansieret hjælp til praktiske opgaver, i 2010 foretrak kommunal hjemmehjælp, svarede 42 pct. i 2015 og 28 pct. i 2021 det samme. Altså et fald på i alt 23 procentpoint siden 2010 og 14 procentpoint siden 2015.

Flere foretrækker praktisk hjælp, de selv betaler, sammenlignet med 2010 og 2015

Syv ud af 10 af er kommunale hjemmehjælpsmodtagere foretrækker kommunal hjemmehjælp frem for andre leverandører

Syv ud af 10 af de kommunale hjemmehjælpsmodtagere foretrækker kommunal hjemmehjælp (2021)

Kommunal hjemmehjælp Hjælp, jeg selv betaler Min familie Frivillige Venner/bekendte Andre Ved ikke

Modtaget praktisk hjemmehjælp (274) Betalt praktisk hjælp (801) Hverken modtaget praktisk hjemmehjælp eller betalt praktisk hjælp (3933)

Figur 4: Grafen viser, hvem hhv. dem, der modtager hjælp, og dem, der ikke gør, foretrækker at få hjælp fra til praktiske opgaver i hjemmet, hvis de engang i fremtiden får brug for det. Antal svar for hver gruppe er angivet i parentes. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100. Da der er et mindre overlap mellem personer, der både modtager praktisk hjemmehjælp og samtidig betaler for praktisk hjælp, summerer antallet i parenteserne til mere end 4990.

Omvendt svarer 65 pct. i 2021, at de foretrækker hjælp, de selv betaler – sammenlignet med 44 pct., der svarede det samme i 2015 og 38 pct. i 2010.

Også i forhold til, hvor stor en andel der foretrækker praktisk hjælp fra familie, ser vi en ændring over tid.

Mens 16 pct. i både 2010 og 2015 foretrak hjælp fra familie, fortrækker 26 pct. i 2021 det samme.

Blandt dem, der modtager kommunal hjemmehjælp til praktiske opgaver, foretrækker 71 pct. dog fortsat praktisk hjælp fra kommunen, hvis de selv kunne bestemme.

Betaling for personlig pleje

Fire pct. af de interviewede i Fremtidsstudiet har inden for den seneste måned betalt for personlig pleje, hvilket er færre end dem, der har betalt for praktisk hjælp.

Ser vi nærmere på de forskellige aldersgrupper, er det især de +80­årige, der har betalt for personlig pleje. Syv pct. af de 80­84­årige og otte pct. af de 85­89­årige svarer, at de inden for den seneste måned har betalt for personlig pleje. Det er næsten én ud af 10.

Syv ud af 10 (70 pct.) af dem, som ikke modtager nogen former for personlig pleje, foretrækker kommunal hjemmepleje, hvis de på et tidspunkt i fremtiden skulle få brug for personlig pleje, mens 36 pct. foretrækker selv at betale. Blandt dem, som i dag modtager personlig pleje gennem kommunen, ville tre­fjerdedele (76 pct.) fortsat foretrække kommunal hjemmehjælp, hvis de selv kunne bestemme. 12 pct. ville foretrække hjælp, de selv betalte for.

Knap én ud af 10 af de 85-89-årige betaler selv for personlig pleje (2021)

Knap én ud af 10 af de 85-89-årige betaler selv for personlig pleje (2021)

8%

6%

4%

2%

4 4 5 2

4 4 5

7

8 0%

10% I alt 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år

Figur 5: Vi har spurgt de interviewede, om de inden for den seneste måned selv har betalt for at få personlig pleje. 4990 personer har svaret på spørgsmålet. Herunder har 5 svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Kun de 233 personer, der har svaret, at de inden for den seneste måned selv har betalt for personlig pleje, er vist i grafen.

Mere end halvdelen (54 pct.) af dem, der selv betaler for personlig pleje i dag, foretrækker også selv at betale fremover. 42 pct. ville foretrække, at plejen kom fra den kommunale hjemmehjælp, hvis de selv kunne bestemme.

En værdig pleje og behandling

› Knap halvdelen (48 pct.) af de 50-89-årige vurderer, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i høj eller i nogen grad får værdig pleje og omsorg i dag. To ud af fem (39 pct.) vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke får det

› 67 pct. vurderer, at ældre på hospitaler i Danmark i høj eller i nogen grad får en værdig behandling, pleje og omsorg i dag, mens 20 pct. i mindre grad eller slet ikke vurderer det

› Én ud af tre (32 pct.) har selv eller blandt deres nærmeste oplevet kritisable eller uværdige forhold i hjemmeplejen og på plejehjem, mens én ud af fire (25 pct.) har oplevet tilsvarende med hensyn til behandling, pleje og omsorg på de danske hospitaler

En værdig pleje og behandling

Værdighed i ældreplejen

Værdigheden kan let blive udfordret – særligt for svækkede ældre, der er afhængige af hjælp fra andre. Trods de seneste års politiske fokus på værdighed i den danske ældrepleje og i sundhedsvæsenet, ser vi – måske særligt i mediebilledet – eksempler, hvor værdigheden på den ene eller anden måde udfordres eller krænkes.

At få brug for hjælp er noget, mange af os frygter ved det at blive ældre. Det ser vi også i Fremtidsstudiet, hvor hver anden (49 pct.) peger på afhængighed af andre, som ét af de forhold i fremtiden, de især frygter, mens hver fjerde (26 pct.) peger på utilstrækkelig pleje (jf. kapitel 4. Helbred og sundhed).

Knap halvdelen (48 pct.) af de interviewede i Fremtidsstudiet vurderer, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark generelt i høj eller i nogen grad får værdig pleje og omsorg i dag. Samtidig vurderer 39 pct., at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i mindre grad eller slet ikke får en værdig pleje og omsorg.

Ser vi nærmere på de specifikke aldersgrupper, er særligt de yngste kritiske over for værdigheden i ældreplejen. Her vurderer 46 pct. af de 50­64­årige, at ældre i dag i mindre grad eller slet ikke får værdig pleje og omsorg på plejehjem og i hjemmeplejen. Til sammenligning svarer 27 pct. af de tre ældste aldersgrupper i alderen 75­89 år det samme.

De yngste er mest kritiske over for værdigheden i hjemmeplejen og på plejehjem (2021)

De yngste er mest kritiske over for værdigheden i hjemmeplejen og på plejehjem (2021) I alt (4986) 50-54 år (582) 55-59 år (616) 60-64 år (677) 65-69 år (701) 70-74 år (684) 75-79 år (661) 80-84 år (550) 85-89 år (515)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de vurderer, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark generelt får en værdig pleje og omsorg i dag. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 4 svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Samlet set er andelen, som vurderer, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark generelt får en værdig pleje og omsorg, steget siden 2015. Mens 42 pct. i 2015 vurderede, at ældre i høj eller i nogen grad fik en værdig omsorg og pleje, vurderer 48 pct. i 2021 det samme.

Værdighed på hospitalerne

Omtrent to ud af tre (67 pct.) mener, at ældre på hospitaler i Danmark generelt i høj eller i nogen grad får en værdig behandling, pleje og omsorg i dag, mens 20 pct. mener, at de i mindre grad eller slet ikke får det.

De ældste aldersgrupper er mindst kritiske over for værdigheden på hospitalerne (2021)

De ældste aldersgrupper er mindst kritiske over for værdigheden på hospitalerne (2021)

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

I alt (4986) 50-54 år (582) 55-59 år (616) 60-64 år (677) 65-69 år (701) 70-74 år (684) 75-79 år (661) 80-84 år (550) 85-89 år (515)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de vurderer, at ældre på hospitaler i Danmark generelt får en værdig behandling, pleje og omsorg i dag. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 4 svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Også her er det særligt de yngste aldersgrupper (50­59 år), som vurderer, at ældre i mindre grad får en værdig pleje og behandling, mens det særligt er de ældste aldersgrupper (80­89 år), der vurderer, at ældre i høj grad får en værdig behandling.

Siden 2015 er tiltroen til, at ældre får en værdig behandling, pleje og omsorg på hospitalerne, steget. Mens 55 pct. i 2015 svarede, at ældre i høj eller i nogen grad fik en værdig behandling, pleje og omsorg, var andelen, som svarede det samme, i 2021 på 67 pct.

Kritisable og uværdige forhold i ældreplejen og på hospitaler

En tredjedel af de interviewede har selv, eller gennem deres nærmeste, oplevet kritisable eller uværdige forhold i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark. Mens især de 55­69­årige har oplevet kritisable eller uværdige forhold (38 pct.), har færrest af de 80­89­årige oplevet det samme (18 pct.).

Derudover angiver én ud af fire, at de selv eller deres nærmeste har oplevet kritisable eller uværdige forhold med hensyn til behandling, pleje og omsorg på de danske hospitaler. Også her findes den største andel af dem,

som har oplevet kritisable eller uværdige forhold på hospitaler, blandt de yngste i alderen 50­64 år (30 pct.).

Omvendt er det i gruppen af de ældste i alderen 80­89 år, hvor færrest har oplevet tilsvarende (13 pct.).

At det særligt er de yngste generationer, som har oplevet uværdige eller kritisable forhold i ældreplejen såvel som på hospitalerne, kan blandt andet hænge sammen med de forskellige generationers generelle opfattelse af, hvad der kan betegnes som kritisable eller uværdige forhold.

Færrest af de 80-89-årige har oplevet kritisable eller uværdige forhold i ældreplejen og på hospitalerne (2021)

Færrest af de 80-89-årige har oplevet kritisable eller uværdige forhold i ældreplejen og på hospitalerne (2021)

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

25

39 33 27 18 17

29 30 30 26 21 16 12 14 0%

I alt 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år

Har oplevet kritisable eller uværdige forhold i hjemmeplejen og på plejehjem (1549) Har oplevet kritisable eller uværdige forhold på de danske hospitaler (1134)

tisable eller uværdige forhold på hospitaler, gælder det for 22 pct. af mændene. 39 35

Figur 3: Grafen viser besvarelser for de personer, der selv eller gennem deres nærmeste, har oplevet kritisable eller uværdige forhold i hjemmeplejen/på plejehjem eller på hospitalerne i Danmark. 4990 personer har svaret på de to spørgsmål. Herunder har 27 svaret ”ønsker ikke at svare” og 24 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

KAPITEL 13

Holdninger til velfærdssamfundet

› 40 pct. af de 50-89-årige mener, at velfærdsstatens nuværende balance skal opretholdes, mens 34 pct. mener, at den skal udbygges

› 60 pct. har i høj eller i nogen grad tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov pga. svækkelse. 36 pct. har i mindre grad eller slet ikke tillid til det

› Hver tredje (34 pct.) sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for › Andelen, som er delvis eller helt uenige i, at ældre fremover delvist selv bør betale for den hjemmehjælp, de har behov for, er steget fra 69 pct. i 2015 til 74 pct. i 2021

› Størstedelen er generelt uenige i, at henholdsvis pårørende eller frivillige fremover bør have pligt til at udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for

Holdninger til velfærdssamfundet

Flere ønsker velfærdsstatens nuværende balance opretholdt

Alt i alt tegner Fremtidsstudiet et billede af, at danskerne mellem 50 og 89 år generelt bakker op om velfærdsstaten. Mens 40 pct. mener, at velfærdsstatens nuværende balance skal opretholdes, mener 34 pct., at den skal udbygges. 16. pct. mener, at den enkelte skal tage større ansvar.

Samtidig mener en større andel i 2021 end i 2015, at velfærdsstatens nuværende balance skal opretholdes, mens færre mener, at den skal udbygges.

Der kan være mange sociale og politiske forhold, som påvirker opbakningen til velfærdsstaten – bl.a. den grundlæggende tillid til, at systemet fungerer retfærdigt både skatte­ og ydelsesmæssigt.

Færre ønsker velfærdsstaten udbygget, mens flere ønsker den nuværende balance opretholdt

Færre ønsker velfærdsstaten udbygget, mens flere ønsker den nuværende balance opretholdt

Velfærdsstaten skal udbygges Den nuværende balance skal opretholdes Den enkelte skal tage større ansvar

2010 (4086) 2015 (2043) 2021 (2493)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, hvorvidt de mener, at velfærdsstaten skal udbygges, eller at den enkelte skal tage større ansvar. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

Lavest tillid til ældreplejen blandt de yngste 60 pct. har i nogen eller i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov på grund af svækkelse. Mere end hver tredje har i mindre grad eller slet ikke tillid til det. Andelen er mere eller mindre uændret siden 2015.

Tilliden er lavest blandt de yngste, hvor knap halvdelen af de 50­59­årige i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp ved behov.

De yngste har mindst tillid til hjælpen og plejen fra den offentlige ældrepleje (2021)

De yngste har mindst tillid til hjælpen og plejen fra den offentlige ældrepleje (2021)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de har tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov pga. svækkelse. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 4 har svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Det kan virke paradoksalt, at netop de yngste aldersgrupper, hvor færrest modtager ældrepleje, har mindst tillid til den offentlige ældrepleje. Det kan muligvis skyldes forskellig tolerancetærskel hos generationerne, at de yngste er mere modtagelige over for historier i medierne, eller at flere yngre er pårørende, der ser på fra sidelinjen, og har et andet syn på hjælp og pleje.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE

Høj grad af tillid til sundheds- og hospitalsvæsenet Når det kommer til spørgsmålet om tillid til behandling fra det offentlige i tilfælde af sygdom – altså til sundheds­ og hospitalsvæsenet – er tilliden til det offentlige sundhedsvæsen i 2021 generelt højere end til den offentlige plejesektor.

Mens 80 pct. i nogen eller i høj grad har tillid til, at de vil

få den nødvendige behandling fra det offentlige, svarer 19 pct., at de i mindre grad eller slet ikke har det.

Graden af tillid er – ligesom med ældreplejen – lavest blandt de yngste, hvor hver fjerde af de 50­59­årige i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige ved sygdom.

De yngste har mindst tillid til behandlingen fra det offentlige sundhedsvæsen (2021)

De yngste har mindst tillid til behandlingen fra det offentlige sundhedsvæsen (2021)

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de har tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bliver syge. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 4 svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Fremtidsstudiet 2021 viser en positiv udvikling i tilliden til sundhedsvæsenet siden 2015. I 2015 var der 28 pct., der i mindre grad eller slet ikke havde tillid til, at de ville få den nødvendige behandling fra det offentlige ved sygdom. I 2021 er det 19 pct. Det vil sige, at der siden 2015 er sket et fald på ni procentpoint i andelen, der i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at de vil få hjælp fra det offentlige, hvis de bliver syge.

Den stigende tillid kan muligvis hænge sammen med sundhedsvæsenets indsats under Corona­pandemien.

Hver tredje sparer op til selv at kunne betale hjælp og pleje Selvom flertallet af de interviewede generelt ser ud til at bakke op om velfærdsstaten og har tiltro til offentlig hjælp og behandling i tilfælde af sygdom eller svækkelse, sparer cirka hver tredje op til selv at kunne betale for hjælp og pleje fremadrettet.

Det er især de yngste i alderen 50­59 år og de ældste i alderen 80­89 år, der selv sparer op til at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for.

Særligt de yngste og de ældste sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for (2021)

Særligt de yngste og de ældste sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for (2021)

Figur 4: Vi har spurgt de interviewede, om de sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for. 4990 personer har besvaret spørgsmålet. Herunder har 13 svaret ”ønsker ikke at svare” og 8 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Kun de 1781 personer, der har svaret, at de sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for, er vist i grafen.

Flere overvejer selv at spare op Fremtidsstudiet viser derudover, på tværs af aldersgrupper, at 16 pct. af dem, der på nuværende tidspunkt ikke sparer op, på sigt overvejer at gøre det.

For de 50­59­årige er det i gennemsnit 26 pct. af dem, der endnu ikke sparer op til at betale for hjælp og pleje, som overvejer det.

At flest blandt de yngste overvejer at spare op til hjælp og pleje, kan muligvis hænge sammen med, at det netop er disse generationer, der har mindst tillid til, at de kan få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov. Det kan også skyldes, at der er længere tid til, at de yngste når en alder, hvor de får brug for hjælp, og at en større del af denne gruppe stadig er på arbejdsmarkedet.

Særligt de yngste overvejer at spare op til at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for (2021)

Særligt de yngste overvejer at spare op til at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for (2021)

I alt 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år

Figur 5: Vi har spurgt de interviewede, der ikke sparer op, om de overvejer at spare op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for. 3188 personer har besvaret spørgsmålet. Herunder har 9 svaret ”ønsker ikke at svare” og 8 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Kun de 424 personer, der har svaret, at de sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for, er vist i grafen.

Øget tilslutning til private leverandører

Der er delte meninger om, hvorvidt flere offentlige opgaver inden for ældreplejen kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private leverandører. Mens 29 pct. sammenlagt erklærer sig helt eller delvis enige i udsagnet, er 42 pct. delvis eller helt uenige.

Sammenligner vi Fremtidsstudiet 2021 med 2015, ser vi en stigning i andelen, der er helt eller delvist enige i, at private leverandører kan levere bedre og billigere ældrepleje end kommunen. Hvor én ud af fem i 2015 var delvist eller helt enige i udsagnet, er det i 2021 knap tre ud af 101.

1 Obs at markant færre i 2021 har svaret ”ved ikke” på spørgsmålet i 2021 sammenlignet med 2015. Hvad den markante ændring mere præcist skyldes vides ikke

Faldende skepsis over for private leverandører

Faldende skepsis over for private leverandører

Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

2015 (4134) 2021 (4978)

Figur 6: Vi har spurgt de interviewede, hvor enige de er i udsagnet om, at flere offentlige opgaver inden for ældrepleje kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private leverandører. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. Derudover har 1 svaret ”nægter at svare” i 2015 og 11 har svaret ”ønsker ikke at svare” i 2021. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Ældre bør ikke selv betale for hjemmehjælp

Fremtidsstudiet viser samtidig en generel modstand mod, at ældre selv delvist bør betale for hjemmehjælpen fremover.

Tre ud af fire er helt eller delvist uenige i udsagnet om, at ældre selv bør betale for dele af den hjemmehjælp, de har behov for. To pct. er helt enige i, at ældre selv delvist bør betale.

Ældre skal ikke selv betale for den hjemmehjælp, de har behov for

Ældre bør fremover delvist selv betale for den hjemmehjælp, de har behov for

Andelen, som erklærer sig uenige i, at ældre fremover selv bør betale for dele af den hjemmehjælp, de har behov for, er steget siden 2015. Mens 69 pct. i 2015 svarede, at de var delvist uenige eller helt uenige i udsagnet, svarer 74 pct. i 2021 det samme.

Det ser således ud til, at der stadig er bred opbakning til kernen af den danske velfærdsmodel – nemlig, at vi gennem skatten betaler for de velfærdsydelser, vi måtte få brug for gennem livet, og at tilkøbsydelser fra eksempelvis private leverandører er et supplement.

13 12 16 120 ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2021

2

53 5 2 9 14 18

56 1 0% 20% 40% 60%

Figur 7: Vi har spurgt de interviewede, hvor enige de er i udsagnet om, at ældre fremover bør betale for den hjemmehjælp, de har behov for. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. Derudover har 1 svaret ”nægter at svare” i 2015 og 12 har svaret ”ønsker ikke at svare” i 2021. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Pårørende og frivillige bør ikke stå for ældrepleje

Størstedelen af de interviewede er generelt uenige i udsagnene om, at henholdsvis pårørende eller frivillige fremover bør have pligt til at udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står. Mens 11 pct. og 13 pct. er helt eller delvis enige i, at henholdsvis pårørende og frivillige fremover bør udføre mere af den offentlige ældrepleje, er 76 pct. og 71 pct. delvis eller helt uenige i udsagnet.

Dog er der færre blandt især de 85­89­årige, som er helt uenige i udsagnene om, at pårørende eller frivillige fremover bør udføre mere af den offentlige ældrepleje. Det gælder for henholdsvis 48 pct. og 42 pct. af de 85­89­årige, mens det gælder for henholdsvis 56 pct. og 52 pct. blandt de 50­54­årige.

Andelene, der er delvis eller helt uenige i, at pårørende eller frivillige bør udføre mere af den offentlige ældrepleje, er mere eller mindre uændrede over tid.

60%

40%

20%

Hverken pårørende eller frivillige bør fremover udføre mere af den offentlige ældrepleje (2021)

Hverken pårørende eller frivillige bør fremover udføre mere af den offentlige ældrepleje (2021)

Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke 0%

Pårørende bør fremover have pligt til at udføre en del af den ældrepleje, det offentlige i dag står for (4981)

Frivillige bør fremover udføre en del af den ældrepleje, det offentlige i dag står for (4978)

Figur 8: Vi har spurgt de interviewede, hvor enige de er i udsagnet om, at hhv. pårørende og frivillige fremover bør udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for. Antal svar for de to spørgsmål er angivet i parentes. Henholdsvis 9 og 12 har svaret ”ønsker ikke at svare” til de to spørgsmål. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

KAPITEL 14

Frivilligheden lever

› Knap hver fjerde (23 pct.) af de 50-89-årige er aktive som frivillige i 2021

› Næsten ni ud af 10 (86 pct.) af dem, der er frivillige eller har været det inden for de seneste fem år, bruger/brugte mindre end seks timer om ugen på deres frivillige indsats. Fem pct. bruger/brugte mere end 10 timer

› De fire faktorer, som motiverer flest til frivillig indsats, er interesse, det at gøre en forskel, at det foregår i lokalsamfundet og socialt fællesskab

› 16 pct. vil bestemt være frivillige inden for de næste fem år, mens 15 pct. bestemt ikke vil være det

Frivilligheden lever

Et frivilligt folkefærd

Når det kommer til frivillighed, er de skandinaviske lande kendetegnet ved en høj og stabil andel af frivillige1. Og det er ikke uden grund, da der kan være mange fordele at hente ved frivilligt engagement – både for den enkelte og for samfundet. Frivillig indsats kan fx være en måde, hvorpå vi kan udbygge og pleje vores sociale netværk, tilegne os specifikke kompetencer eller gøre noget meningsfuldt.

Knap hver fjerde (23 pct.) af de interviewede i Fremtidsstudiet er frivillige. Andelen har ikke ændret sig siden 2010 eller 2015, hvor henholdsvis 24 pct. og 23 pct. var frivillige. Til gengæld er de frivillige blevet ældre. Mens hver tredje af de frivillige i 2010 var 60­64 år, er andelen i 2021 faldet til hver fjerde. Omvendt er andelen af frivillige i alderen 70­74 år steget 10 procentpoint i 2021, og andelen af de 80­84­årige frivillige er steget fra otte pct. til 12 pct. i samme periode.

1 Henriksen, L.S, Strømsnes, K & Svedborg. L (2019): “Understanding Civic Engagement. The Scandinavian Context.” https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-319-98717-0_1

Flest 70-74-årige er frivillige

Flest 70-74-årige er frivillige

Figur 1: Kun personer, som har svaret ja til, at de er aktive som frivillige indgår i ovenstående beregninger. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 6064 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

Den stigende alder blandt de frivillige kan blandt andet skyldes, at mange frivillige fra 2010 og 2015 er fastholdt, mens relativt få nye, yngre frivillige er kommet til.

Kønsfordelingen på de frivillige er stort set uændret siden 2010 og 2015. Tendensen er altså fortsat den samme som tidligere – flere mænd end kvinder er frivillige. Mens mænd udgør 57 pct. af de frivillige, udgør kvinder 43 pct.

16 pct. af dem, som ikke er frivillige i øjeblikket, har været det inden for de seneste fem år. Sammenlagt er således mere end hver tredje (35 pct.) enten frivillig på nuværende tidspunkt eller har været det inden for de seneste fem år.

Flest bruger en-to timer om ugen på frivillig indsats Mens 86 pct. af dem, som enten på nuværende tidspunkt er frivillige eller har været det inden for de seneste fem år, bruger mindre end seks timer om ugen på deres frivillige indsats, bruger fem pct. mere end 10 timer.

Måske ikke så overraskende er det de yngste aldersgrupper, hvor en stor del stadig er på arbejdsmarkedet, som bruger færrest timer på frivillig indsats.

De yngste bruger færrest timer på frivillig indsats (2021)

De yngste bruger færrest timer på frivillig indsats (2021)

Mindre end 1 time

timer

timer 6-10 timer 11-20 timer Mere end 20 timer I alt (1760) 50-54 år (242) 55-59 år (215) 60-64 år (207) 65-69 år (224) 70-74 år (272) 75-79 år (262) 80-84 år (198) 85-89 år (140)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, som enten på nuværende tidspunkt er frivillige eller har været det inden for de seneste fem år, hvor mange timer om ugen de i gennemsnit bruger/brugte som frivillige. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 1 svaret ”ønsker ikke at svare” og 12 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Motivation bag frivillighed

Interesse er det forhold, som flest af dem, der er aktive som frivillige eller har været det inden for de seneste fem år, finder vigtigst, når de er frivillige. Dernæst kommer at gøre en forskel, og at den frivillige indsats foregår i lokalområdet. Derudover er det sociale fællesskab ét af de vigtigste forhold for knap hver tredje.

De tre forhold, som færrest finder vigtigst, er, at de ikke behøver binde sig, at de kan bruge deres kompetencer og "andet".

De 75­79­årige er den aldersgruppe, hvor absolut flest finder det sociale fællesskab vigtigst.

Det er desuden vigtigere for mænd (49 pct.) end for kvinder (39 pct.), at de er frivillige inden for et område, der interesserer dem. Til gengæld finder flere kvinder (38 pct.) end mænd (29 pct.) det vigtigst for deres frivillige indsats, at de gør en forskel.

Ser vi på svarene fordelt på alder, er der en række forskelle mellem de forskellige aldersgrupper. Fx svarer en markant højere andel af de 60­64­årige sammenlignet med de andre aldersgrupper, at den frivillige indsats skal interessere dem, mens det at gøre en forskel med sit frivillige engagement, betyder mest for de 55­59­årige.

Ser vi på udviklingen over tid i de frivilliges motivation, har det i 2021 (20 pct.) – i højere grad end i 2010 (14 pct.) og i 2015 (16 pct.) – betydning for de frivillige, at den frivillige indsats ikke binder dem.

Fremtidsstudiet synes her at understøtte en tendens, vi også ser i andre undersøgelser – nemlig at vi i højere grad end tidligere har at gøre med frivillige, som lever et travlt liv i en individualiseret og omstillingsparat verden, hvor frivilligt engagement skal være bekvemt, fleksibelt og lettilgængeligt for at kunne fungere i hverdagen2.

2 Center for Frivilligt Socialt Arbejde (2019): ”Flere frivillige engagerer sig i episodiske indsatser.”: https://frivillighed.dk/publikationer/videnstema-1-flere-frivillige-engagerer-sig-i-episodiske-indsatser

Interessen driver værket (2021)

Interessen driver værket (2021)

At du ikke behøver at binde dig

At det foregår i dit lokalområde

At det er noget, der interesserer dig

At det giver dig et socialt fællesskab At du gør en forskel At du kan bruge dine kompetencer

Andet

I alt (1760) 50-54 år (241) 55-59 år (216) 60-64 år (209) 65-69 år (224) 70-74 år (272) 75-79 år (262) 80-84 år (201) 85-89 år (145)

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, der er frivillige eller har været det inden for de seneste fem år, hvilke forhold der er vigtigst for dem, når de er aktive som frivillige. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 3 svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive mere flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Fremtidens frivillige 16 pct. af alle interviewede svarer, at de bestemt vil være aktive som frivillig i løbet af de næste fem år, mens 33 pct. måske vil. En lidt større andel svarer, at det vil de sandsynligvis ikke, mens 15 pct. bestemt ikke vil.

måske derfor har mere overskud til at være frivillige end tidligere. Samtidig er mange stadig bevidste om, at der med stigende alder følger en øget risiko for helbredsbegrænsninger, der kan påvirke muligheden for at gøre en frivillig indsats.

Ser vi nærmere på de forskellige aldersgrupper, er det særligt de yngste, som forestiller sig at være aktive som frivillige i løbet af de næste fem år. Her svarer sammenlagt 55 pct. af de 50­69­årige, at de måske eller bestemt vil være aktive som frivillige i løbet af de næste fem år, mens 23 pct. af de 80­89­årige til sammenligning svarer det samme.

Færre kan i 2021 helt udelukke frivilligt engagement fremover

Færre kan i 2021 helt udelukke frivilligt engagement fremover

Ser vi på udviklingen fra 2010 og 2015, er der et fald i andelen, som svarer "nej, bestemt ikke" og derved helt udelukker, at de vil være frivillige i løbet af de næste fem år. Over tid ser vi også en stigning i dem, der sandsynligvis ikke vil være det. Det tegner et billede af, at flere er usikre på deres frivillige engagement på den lange bane. Selvom flere svarer, at de sandsynligvis ikke vil være frivillige, er der samtidig færre, der i 2021 bestemt ikke vil være det.

Det kan skyldes, at mange med alderen oplever, at de er mere friske end tidligere generationer og i stigende grad

Figur 4: Vi har spurgt de interviewede, om de i løbet af de næste fem år vil være aktive som frivillige. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

KAPITEL 15

Et

aldrende arbejdsmarked

› Hver tredje i arbejdsstyrken er +50 år, hvilket svarer til mere end 1,1 mio.

personer

› Mere end hver anden (54 pct.) af de 50-64-årige ønsker at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, mens hver fjerde (24 pct.) ønsker at blive så længe som muligt

› Helbredsproblemer og lysten til at stoppe er de to forhold, der har haft størst indvirkning på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

› Mere end hver tredje (34 pct.) holdt op med at arbejde på grund af aldersgrænse, opsigelse og/eller ændringer på arbejdspladsen

› Tre ud af 10 (29 pct.) af dem, der har forladt arbejdsmarkedet, ville gerne være fortsat længere

Et aldrende arbejdsmarked

Hver fjerde 50-64-årige ønsker at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt Hver tredje i arbejdsstyrken er +50 år, hvilket svarer til mere end 1,1 mio. personer. Med den demografiske udvikling i Danmark ser vi inden for de kommende årtier frem mod en markant stigning i andelen af befolkningen, der er klar til at forlade arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk kan der være fordele ved at fastholde så stor en del så længe som muligt. Samtidig kan den enkeltes ønske om at forlade arbejdsmarkedet påvirkes af en række forskellige faktorer – såsom helbred, økonomiske forhold eller arbejdssituation og arbejdsmiljø.

To ud af fem (43 pct.) af de interviewede i Fremtidsstudiet har stadig en tilknytning til arbejdsmarkedet, mens knap seks ud af 10 (58 pct.) har forladt arbejdsmarkedet helt1.

Tilknytning til arbejdsmarkedet i Fremtidsstudiet2

Under 65 år 65 år og derover

Aktive på arbejdsmarkedet 32 pct. 1.577 interviewede 11 pct. 538 interviewede Har forladt arbejdsmarkedet 6 pct. 298 interviewede 52 pct. 2.572 interviewede

Ud af de 50­64­årige, der fortsat er på arbejdsmarkedet, ønsker mere end halvdelen (54 pct.) at forlade arbejdsmarkedet, så snart det er muligt eller lidt før folkepensionsalderen.

Omvendt ønsker mellem 21 pct. og 27 pct. at blive så længe som muligt. Det gælder for alle aldersgrupper i spændet 50­64 år, men andelen, der ønsker at blive så længe som muligt, er størst for de yngste (50­54 år).

1 Da Fremtidsstudiets tredje dataindsamling blev igangsat i 2021, var folkepensionsalderen på 66 år. 65-årige tæller med her, og der kan derfor være enkelte over 65 år, der er aktive på arbejdsmarkedet, og som ikke havde mulighed for at få folkepension, da de blev spurgt

2 Fire personer har svaret ”ønsker ikke at svare”, mens en har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvad deres relation til arbejdsmarkedet er. Disse indgår ikke i skemaet ovenfor

Flere kvinder (33 pct.) end mænd (26 pct.) i alderen 50­

64 år ønsker at trække sig tilbage, så snart det er muligt. Omvendt ønsker en markant større andel af mænd (28 pct.) at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt sammenlignet med kvinder (19 pct.).

Ud af de 50­64­årige, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet, svarer størstedelen (56 pct.), at de regner med at kunne gå på pension, når de ønsker. Andelen er mere eller mindre uændret siden 2015, hvor den var på 59 pct.

Hver anden af de erhvervsaktive mellem 50 og 64 år ønsker at forlade

Hver anden af de erhvervsaktive mellem 50 og 64 år ønsker at forlade arbejdsmarkedet inden pensionsalderen (2021)

arbejdsmarkedet inden pensionsalderen (2021)

Jeg ønsker at forlade arbejdsmarkedet, så snart det er muligt for mig

Jeg ønsker at forlade arbejdsmarkedet lidt før folkepensionsalderen

Jeg ønsker at forlade arbejdsmarkedet, når jeg når folkepensionsalderen

Jeg ønsker at forlade arbejdsmarkedet lidt efter folkepensionsalderen

Jeg ønsker at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt I alt (1574) 50-54 år (533) 55-59 år (546) 60-64 år (495)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, der fortsat er på arbejdsmarkedet, hvilket udsagn der bedst beskriver deres ønsker i forhold til at være på arbejdsmarkedet. Grafen viser kun besvarelser for personer under pensionsalderen (under 65 år). Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 3 svaret ”ønsker ikke at svare” eller ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

84 pct. af de +65-årige regner med at kunne gå på pension, når de ønsker

Sammenlignet med Fremtidsstudiet 2015 er der i 2021 lidt færre af de erhvervsaktive +65­årige, der regner med at kunne gå på pension, når de ønsker. Mens andelen i 2015 var på 84 pct, er den i 2021 faldet til 79 pct.

Det ser i 2021 ud til, at flere er i tvivl om, hvorvidt de kan gå på pension, når de ønsker, da der er en stigning i andelen, der har svaret "ved ikke". Det kan hænge sammen med den stigende pensionsalder, der for fleres vedkommende skaber usikkerhed i dag sammenlignet med 2015. Desuden kan usikkerheden om, hvorvidt man kan blive tilkendt den nye tidlige pension spille ind, den såkaldte Arne­pension.

Færre +65-årige regner med at kunne gå på pension, når de ønsker

Færre +65-årige regner med at kunne gå på pension, når de ønsker

79 2 7 11

Ved ikke 2015 (160) 2021 (287)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, der fortsat er på arbejdsmarkedet og arbejder +10 timer om ugen, om de regner med at kunne gå på pension, når de ønsker. Grafen viser kun besvarelser for personer over pensionsalderen (+65 år). Antal svar for hvert år er angivet i parentes. Derudover har 1 svaret ”nægter at svare” i 2015 og 2 har svaret “ønsker ikke at svare” i 2021. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

84 3 5 7 137 ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2021

Nej, jeg regner med, at jeg er nødt til at blive på arbejdsmarkedet længere, end jeg ønsker

Lysten og helbred er primære årsager til tilbagetrækning

Lysten til at stoppe er for mere end en tredjedel af dem, der har forladt arbejdsmarkedet, den væsentligste årsag til, at de stoppede. Sammen med helbred er lysten den årsag, som flest har angivet.

Omvendt betyder det, at næsten to­tredjedele ikke har angivet lyst som ét af de forhold, der havde størst indvirkning på, at de holdt op med at arbejde. Det peger i retning af, at mange har trukket sig tilbage af andre årsager.

Lyst og helbred får flest til at stoppe på arbejdsmarkedet (2021) 36

Lyst og helbred får flest til at stoppe på arbejdsmarkedet (2021)

Syv pct. af de interviewede har angivet opsigelse som en primær årsag til, at de holdt op med at arbejde, mens ni pct. har angivet aldersgrænse på arbejdspladsen. Da nogle har angivet begge årsager, gælder det, at lidt over 15 pct. enten har angivet aldersgrænse eller opsigelse, som de væsentlige årsager til, at de holdt op med at arbejde. Det er næsten hver sjette.

Havde lyst til at stoppe

Det var økonomisk gunstigt

Pga. ægtefælle/ samlever/ partner

Pga. helbred Pga. ændringer på arbejdspladsen

Blev sagt op Pga. aldersgrænse

Andet

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet, hvilke forhold der havde den største indvirkning på, at de holdt op med at arbejde. 2.700 personer har svaret på spørgsmålet. Herunder har 15 svaret ”ønsker ikke at svare” og 13 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

Derudover peger knap én ud af fem (18 pct.) på, at ændringer på arbejdspladsen var den eller én af de årsager, som havde størst indvirkning på deres beslutning om at forlade arbejdsmarkedet. Ændringer på arbejdspladsen kan dække over mange forskellige forhold, men vil sandsynligvis for en del være forbundet med en oplevelse af at være presset ud af arbejdsmarkedet.

Samlet set har lidt over hver tredje (34 pct.) enten angivet aldersgrænse, opsigelse eller ændringer på arbejdspladsen som ét af de forhold, der havde den største indvirkning på, at de holdt op med at arbejde.

Seks ud af 10 trak sig tilbage på et godt tidspunkt Størstedelen af de interviewede (62 pct.) mener, at de stoppede på arbejdsmarkedet på det rette tidspunkt. Kun ganske få ville gerne være stoppet tidligere. Samtidig har knap tre ud af 10 svaret, at de gerne ville være fortsat længere.

I både 2010 og 2015 var andelen, der gerne ville være fortsat længere, end de gjorde, lidt højere end i 2021. Mens andelen i 2010 lå på 35 pct., lå den i 2015 på 34 pct. Andelen, der gerne ville være fortsat længere op arbejdsmarkedet, er således faldet seks procentpoint over de seneste 11 år.

Fremtidsstudiet tegner et billede af, at jo tidligere man har forladt arbejdsmarkedet, desto større er sandsynligheden for, at man at man gerne ville være fortsat længere. 64 pct af dem, der forlod arbejdsmarkedet inden de fyldte 50 år, ville gerne være fortsat længere, mens det samme gælder 22 pct. af de 60­69­årige.

Derudover ser vi en relativt stor andel af dem, der stoppede, efter de var blevet 70 år, der gerne ville være fortsat længere. Det gælder for cirka hver fjerde (26 pct.) af de +70­årige, der har forladt arbejdsmarkedet.

Fald i andelen over tid, der gerne ville være fortsat længere på arbejdsmarkedet

Fald i andelen over tid, der gerne ville være fortsat længere på arbejdsmarkedet

Jeg ville gerne have fortsat længere

Det var et godt tidspunkt at stoppe på

Andet 2010 (927) 2015 (1099) 2021 (1221)

Figur 4: Vi har spurgt interviewede, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet, hvordan de i dag ser på deres afgang fra arbejdsmarkedet. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Spørgsmålet er i 2010 kun stillet til dem, der havde forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 11 år. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

Ændringer på arbejdspladsen og helbred skaber uønsket tilbagetrækning

Af dem, der gerne ville være blevet længere på arbejdsmarkedet, angiver 15 pct. opsigelse som en årsag til, at de stoppede. Syv pct. angiver aldersgrænse som årsag, mens 20 pct. har angivet ændringer på arbejdspladsen.

Når vi tager højde for, at nogle har angivet flere årsager, er det godt 36 pct., der har angivet enten opsigelse, aldersgrænse eller ændringer på arbejdspladsen som primær årsag til tilbagetrækning. Opregnet svarer det til cirka 114.000 personer.

Over halvdelen af dem, der gerne ville have fortsat længere på arbejdsmarkedet, angiver helbred som en primær årsag til deres tilbagetrækning. Samtidig spiller helbred også en stor rolle for gruppen, der gerne ville have forladt arbejdsmarkedet tidligere. Heraf svarer seks ud af 10, at de forlod arbejdsmarkedet på grund af helbredet.

Helbred er den primære årsag til at forlade arbejdsmakredet tidligere end ønsket (2021)

Helbred er den primære årsag til at forlade arbejdsmakredet tidligere end ønsket (2021)

Havde lyst til at stoppe

Det var økonomisk gunstigt

Pga. ægtefælle/ samlever/ partner

Pga. helbred Pga. ændringer på arbejdspladsen

Blev sagt op Pga. aldersgrænse

I alt (2663) Jeg ville gerne have fortsat længere (698) Jeg ville gerne have stoppet tidligere (95)

Figur 5: Grafen viser, hvilke forhold der havde den største indvirkning på, at dem, der gerne ville være fortsat længere på arbejdsmarkedet, holdt op med at arbejde. Antal svar for hver gruppe er angivet i parentes. Derudover har i alt 17 svaret ”ønsker ikke at svare” og 19 har svaret ”ved ikke” til minimum ét af de to spørgsmål. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summerer derfor til mere end 100.

KAPITEL 16

Pensionisternes økonomiske fremtid

›

To ud af tre (68 pct.) af de 50-89-årige vurderer deres økonomi som særdeles god eller god. Fire pct. vurderer den som dårlig eller meget dårlig

› To ud af fem (41 pct.) forventer dårligere levestandard efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Andelen, der forventer dårligere levestandard, er faldet otte procentpoint siden 2015

› Størstedelen (83 pct.) af dem, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har oplevet en uændret eller bedre levestandard efter tilbagetrækningen. 17 pct. har oplevet en dårligere levestandard end før, de trak sig tilbage

Pensionisternes økonomiske fremtid

Størstedelen vurderer deres økonomiske situation som god eller særdeles god Økonomien spiller en afgørende rolle gennem hele livet men er ikke et emne, vi nødvendigvis tænker over eller tager stilling til i dagligdagen. Det er typisk først, når der skal træffes store beslutninger, eller økonomien opleves som en udfordring, at den giver anledning til nærmere overvejelse eller bekymringer. Det kan fx gælde ved overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen.

Generelt vurderer de interviewede i Fremtidsstudiet, at de har en god økonomi. Mens 68 pct. vurderer deres økonomiske situation som god eller særdeles god, vurderer fire pct. den som dårlig eller meget dårlig.

Personer over folkepensionsalderen vurderer generelt deres økonomi lidt bedre end dem under. Mens mere end syv ud af 10 (72 pct.) af dem over folkepensionsalderen vurderer deres økonomiske situation som god eller særdeles god, gælder det 64 pct. af dem under folkepensionsalderen. Omvendt vurderer tre pct. af dem over fol­

60%

50%

De +50-årige synes, de har en god økonomi (2021)

40%

30%

20%

10%

De +50-årige har en god økonomi (2021) 1 3

49 19 0%

28

Meget dårlig Dårlig Nogenlunde God Særdeles god

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, hvordan de alt i alt vil bedømme deres økonomiske situation. 4990 personer har svaret på spørgsmålet. Herunder har 12 har svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

kepensionsalderen deres økonomiske situation som dårlig eller meget dårlig, mens syv pct. af dem under folkepensionsalderen vurderer det samme.

Fremtidens pensionister er mindre pessimistiske end tidligere

To ud af fem forventer en dårligere levestandard, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens resten forventer uændret eller bedre levestandard.

Sammenligner vi besvarelserne fra Fremtidsstudiet 2021 med 2015 er andelen, der forventer en dårligere levestandard, faldet otte procentpoint, mens andelen, der forventer en uændret levestandard, er steget tilsvarende.

Umiddelbart ser det således ud til, at de interviewede i 2021 er mere optimistiske end tidligere i forhold til den økonomiske fremtid, de går i møde som pensionister. En mulig forklaring er, at pensionsopsparingen er steget fra 2015 til 20211, så dem under folkepensionsalderen i dag i gennemsnit har en større pensionsformue end dem i samme aldersgruppe i 2015. Det kan også skyldes, at er­

1 I de nye arbejdsmarkedspensionsordninger, der blev etableret i begyndelsen af 90’erne, er medlemmerne startet på samme tid. Det betyder, at dem, der når folkepensionsalderen i 2021, har indbetalt seks års bidrag mere end dem, der nåede pensionsalderen i 2015. Herudover er pensionsalderen også højere i 2021, hvilket giver højere pension

Færre forventer dårligere levestandard efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Færre forventer dårligere levestandard efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, der stadig er på arbejdsmarkedet, hvordan de nu tror, deres levestandard bliver i forhold til nu, når de trækker sig tilbage. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf. Kun dem med +20 timers ugentligt arbejde indgår i beregningerne.

hvervsaktive i dag forventer at arbejde længere og derfor forventer en bedre økonomi/pensionsopsparing på tidspunktet for tilbagetrækning, eller at økonomien i 2015 stadig var præget af finanskrisen.

Hovedparten oplever uændret levestandard efter tilbagetrækning

Mens størstedelen (72 pct.) af dem, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har oplevet uændret levestandarden efter tilbagetrækningen, og 11 pct. har oplevet en bedre levestandard, har 17 pct. oplevet en dårligere levestandard.

Det er et lille fald sammenlignet med 2010 og 2015, hvor henholdsvis 25 pct. og 23 pct. svarede, at levestandarden blev oplevet som dårligere efter tilbagetrækning. Omvendt ser vi en lille stigning i andelen, der oplever en uændret eller en bedre levestandard.

60%

Syv ud af 10 oplever uændret levestandard efter tilbagetrækning

40%

20%

25

23

17

80% Dårligere Uændret Bedre

66 9

67 10

72 11 0%

Syv ud af 10 oplever uændret levestandard efter tilbagetrækning 2010 (929) 2015 (1098) 2021 (1222)

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvordan deres levestandard har været, siden de trak sig tilbage i forhold til før. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf. Kun dem, som holdt op med at arbejde for under 11 år siden, er spurgt i 2010, mens alle tilbagetrukne er spurgt i 2015 og 2021.

Hvor mere end to ud af fem (41 pct.) forventer et fald i levestandard ved tilbagetrækning, oplever mindre end én ud af fem (17 pct.) altså reelt dårligere levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet.

Det kan være et udtryk for, at forventningerne til pensionstilværelsen er mere pessimistiske, end de faktiske forhold. Sammenlignet med 2015 er pessimismen dog blevet lidt mindre udpræget. Andelen, der forventer dårligere levestandard efter tilbagetrækning, er faldet fra 49 pct. i 2015 til 41 pct. i 2021, mens andelen, der svarer, at de rent faktisk har oplevet dårligere levestandard efter tilbagetrækning er faldet fra 23 pct. til 17 pct.

Det skal understreges, at Fremtidsstudiet er gennemført, inden forbrugerpriserne for alvor begyndte at stige i Danmark, og at vurderingen af den økonomiske situation for de 50­89­årige sandsynligvis ville have været anderledes, hvis studiet var gennemført i dag.

KAPITEL 17

Flere planlægger at efterlade økonomisk arv

› Knap to ud af tre (63 pct.) af de 50-89-årige planlægger bestemt eller måske at efterlade arv

› Jo ældre vi bliver, jo mere afklarede er vi i forhold til ønsket om at efterlade arv

› Jo større formue, jo flere planlægger at efterlade arv. Sandsynligheden for at ville efterlade arv stiger også med alderen

Flere planlægger at efterlade økonomisk arv

Seks ud af 10 vil bestemt eller måske efterlade arv

Størstedelen (63 pct.) af de interviewede i Fremtidsstudiet planlægger bestemt eller måske at efterlade økonomisk arv til børn/børnebørn/oldebørn. Det er en forholdsvis stor stigning siden 2015, hvor hver anden svarede det samme. Omvendt er der væsentligt færre i 2021, der bestemt ikke planlægger at efterlade arv.

Alder giver afklaring

Jo ældre vi bliver, jo mere tilbøjelige er vi til at planlægge at efterlade arv. Mens andelen, der svarer, at de bestemt eller måske planlægger at efterlade arv, er på 62 pct. blandt de 50­54­årige stiger den til 70 pct. blandt de 85­89­årige.

Mere markant ­ og måske ikke så overraskende ­ bliver man med alderen mere afklaret med hensyn til spørgsmålet om arv. Mens én ud af fire (25 pct.) af de 50­54­årige svarer, at de "bestemt" eller "bestemt ikke" vil efterlade arv, gælder det mere end hver anden (55 pct.) af de 85­89­årige.

Flere planlægger bestemt eller måske at efterlade arv

Flere planlægger bestemt eller måske at efterlade arv

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, der har de pågældende relationer, hvorvidt de planlægger at efterlade økonomisk arv til børn/børnebørn/oldebørn. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Mens de interviewede i 2010 kun er spurgt til planlagt arv til deres børn, er de i 2015 blevet spurgt til både børn og børnebørn og i 2021 til både børn, børnebøn og oldebørn Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

De ældste er mest afklarede i spørgsmålet om arv (2021)

De ældste er mest afklarede i spørgsmålet om arv (2021)

Arv og formue går hånd i hånd Tilbøjeligheden til at planlægge at efterlade arv hænger sammen med formuestørrelse1. På tværs af samtlige aldersgrupper er andelen, der svarer, at de bestemt eller måske planlægger at efterlade arv, godt 20 pct. højere for dem med en formue på over to mio. kr., end for dem med en mindre formue.

Fx svarer 90 pct. af de 80­89­årige med en formue på over to mio. kr., at de bestemt eller måske planlægger at efterlade arv, mens 62 pct. af dem med en mindre formue svarer det samme.

50-54 år (503) 55-59 år (530) 60-64 år (578) 65-69 år (625) 70-74 år (617) 75-79 år (610) 80-84 år (502) 85-89 år (468) Ja, bestemt Ja, måske Nej, sandsynligvis ikke Nej, bestemt ikke

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, der har de pågældende relationer, hvorvidt de planlægger at efterlade økonomisk arv til børn/børnebørn/oldebørn. Antal svar for hver gruppe er angivet i parentes. Derudover har 13 svaret ”ønsker ikke at svare” og 17 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

1 Formuen er opgjort som finansiel formue inklusive pensionsopsparing (skattepligtige pensioner indgår med 60 pct. af værdien) fratrukket gæld samt real formue i form af fast ejendom værdi af bil

KAPITEL 18

Når alder gør en forskel

› Mere end seks ud af 10 (63 pct.) af de 50-89-årige har ikke oplevet forskelsbehandling pga. alder

› 28 pct. har oplevet forskelsbehandling pga. alder. Seks pct. oplever forskelsbehandlingen negativt, seks pct. oplever den positivt, og 16 pct. oplever den både negativt og positivt

› Flere har oplevet forskelsbehandling pga. alder i 2021 end i 2010 og 2015

› Aldersrelateret forskelsbehandling opleves oftest på arbejdspladsen

› Særligt de yngste aldersgrupper oplever forskelsbehandling pga. alder på arbejdsmarkedet, mens de ældste i højere grad oplever forskelsbehandling i sundhedsvæsenet, i det offentlige rum og digitalt

Når alder gør en forskel

28 pct. oplever forskelsbehandling pga. alder WHO1 beskriver aldersdiskrimination som et verdensomspændende fænomen, der har ødelæggende konsekvenser for samfundet som helhed, og som samtidig er med til at frarøve den enkeltes menneskerettigheder.

Der er ingen lovgivning i Danmark, der forbyder forskelsbehandling pga. alder, udover på arbejdsmarkedet. Tværtimod anses forskelsbehandling pga. alder i nogle sammenhænge nødvendig for at sikre, at alle behandles lige. Forskelsbehandling pga. alder bliver dog problematisk, når mennesker, uden anden saglig begrundelse end alder, behandles forskelligt på en måde, som skader den enkelte, eller stiller dem dårligere end andre aldersgrupper, fx økonomisk, socialt eller arbejdsmæssigt.

Institut for Menneskerettigheders definition på diskrimination:

"Diskrimination kan defineres som en usaglig forskelsbehandling, som fører til, at en person får en dårligere behandling eller beskyttelse end andre. Usaglig betyder, at grunden til at personen behandles forskelligt ikke kan forklares med en lovlig grund."2

1 World Health Organization (2021): ”Global Report on Ageism”: https://www.who.int/teams/social-determinants-of-health/demographic-change-and-healthy-ageing/combatting-ageism/global-report-on-ageism

2 Institut for Menneskerettigheder (2022): "Diskrimination": https://menneskeret.dk/viden/laeringsportalen/faq/diskrimination

63 pct. oplever ikke forskelsbehandling pga. alder (2021)

63 pct. oplever ikke forskelsbehandling pga. alder (2021)

I alt (4984) 50-54 år (582) 55-59 år (616) 60-64 år (677) 65-69 år (701) 70-74 år (683) 75-79 år (660) 80-84 år (550) 85-89 år (515)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, om de oplever at blive forskelsbehandlet pga. alder. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 6 personer svaret ”ønsker ikke at svare”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

Fremtidsstudiet viser, at mere end seks ud af 10 (63 pct.) af de 50­89­årige ikke oplever forskelsbehandling pga. alder3. Omvendt har 28 pct. oplevet aldersrelateret forskelsbehandling. Flest 50­54­årige (69 pct.) har ikke ople­

vet forskelsbehandling pga. alder. Det er 11 procentpoint mere end blandt de 80­84­årige. Forskelsbehandling pga. alder er altså – ikke overraskende – mest udbredt blandt de ældste aldersgrupper.

3 I Fremtidsstudiet måler vi på de interviewedes subjektive vurdering af, om de oplever aldersrelateret forskelsbehandling. Hermed er der ikke nødvendigvis tale om forskelsbehandling i juridisk forstand

Flest af de 85­89­årige har oplevet positiv forskelsbehandling pga. alder, mens flest af de 55­59­årige har oplevet negativ forskelsbehandling4.

Flere oplever forskelsbehandling pga. alder i 2021

Ser vi på udviklingen over tid, er andelen, som ikke har oplevet forskelsbehandling pga. alder, faldet med otte procentpoint siden 2015 og med 10 procentpoint siden 2010. Fremtidsstudiet tegner altså et billede af, at forskelsbehandling pga. alder opleves som mere udbredt i 2021 end tidligere. Stigningen dækker især over forskelsbehandling, der opleves både positivt og negativt, mens den forskelsbehandling, der alene enten opleves positivt eller negativt, er mere eller mindre uændret over tid.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

4 Dækker over de interviewede, som udelukkende har oplevet negativ forskelsbehandling, og dem, der har oplevet både positiv og negativ forskelsbehandling

Fald over tid i andelen, der ikke oplever forskelsbehandling pga. alder 5 7 10

Fald over tid i andelen, der ikke oplever forskelsbehandling pga. alder

74 4 5 5 12

72 6 5 6

64 9 0%

16

Ja, positivt Ja, negativt Både positivt og negativt Nej Ved ikke

2010 (4086) 2015 (2040) 2021 (2492)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, om de oplever at blive forskelsbehandlet pga. alder. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

De yngste forskelsbehandles især på arbejdsmarkedet og finansielt

Fem pct. af de 50­89­årige oplever positiv forskelsbehandling i sundhedsvæsenet. Stort set samme billede gør sig gældende inden for områderne: på arbejdsmarkedet, på "andre områder", som forbruger såvel som i det offentlige rum. Kun to pct. oplever positiv forskelsbehandling digitalt og finansielt.

Ser vi på resultaterne på de forskellige aldersgrupper hver for sig, er det særligt de yngste, der oplever positiv forskelsbehandling pga. alder på arbejdsmarkedet (otte pct. af de 50­64­årige). Det er måske ikke så overraskende, eftersom de udgør den største andel af de erhvervsaktive.

Omvendt er det primært de ældste, der oplever positiv forskelsbehandling pga. alder i henholdsvis sundhedsvæsenet (otte pct. af de 75­89­årige), i det offentlige rum (syv pct. af de 75­89­årige) og digitalt (fire pct. af de 75­89­årige).

Knap én ud af 10 (ni pct.) har oplevet negativ forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. For seks pct. opleves den negative forskelsbehandling pga. alder som forbruger. Mens det finansielle område med fem pct. er det områ­

de, som tredje­flest oplever negativ forskelsbehandling inden for. Fire pct. af de 50­89­årige oplever negativ forskelsbehandling i sundhedsvæsnet, mens fire pct. oplever den digitalt og endnu fire pct. inden for "andre områder". Færrest – tre pct. – oplever negativ forskelsbehandling pga. alder i det offentlige rum.

Med et gennemsnit på 14 pct. ud af alle Fremtidsstudiets interviewede er det særligt de 50­64­årige, som oplever negativ forskelsbehandling pga. alder på arbejdsmarkedet. Til gengæld oplever flest af de ældste negativ forskelsbehandling digitalt. Det gælder for seks pct. af de 70­89­årige.

I forhold til negativ forskelsbehandling i det offentlige rum er de 80­84­årige, med syv pct., den mest udsatte aldersgruppe. En mulig forklaring på, hvorfor de er mere udsatte end de 85­89­årige, kan være, at en større andel af de 80­84­årige stadig er forholdsvis mobile og funktionsdygtige, og derfor i højere grad end den ældste aldersgruppe har mulighed for at gøre brug af det offentlige rum.

Forskelsbehandling på arbejsmarkedet er mest udbredt (2021)

Forskelsbehandling på arbejsmarkedet er mest udbredt (2021)

På arbejdsmarkedet

I sundhedsvæsenet Digitalt I det offentlige rum

Finansielt Som forbruger generelt

Andre områder

Positiv forskelsbehandling (1072) Negativ forskelsbehandling (1044)

Figur 3: Grafen viser andelen af interviewede, der har oplevet hhv. positiv, negativ eller både positiv og negativ forskelsbehandling pga. alder inden for de specifikke områder. 4984 personer har i alt svaret på spørgsmålene. Antal personer, der har oplevet hhv. positiv og negativ forskelsbehandling, er angivet i parentes. Derudover har sammenlagt 14 svaret “ønsker ikke at svare” og 56 har svaret “ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

KAPITEL 19

+50-årige i det digitale samfund

› Lidt over én ud af fire (27 pct.) af de 50-89-årige kan i høj grad følge med i udviklingen inden for teknologi, mens én ud af fire (25 pct.) i mindre grad eller slet ikke kan følge med

› De ældste er dem, der har sværest ved at følge med i den teknologiske udvikling. De er samtidig dem, der bekymrer sig mindst om det › Der er i 2021 flere af dem, der ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, der bekymrer sig over det, end der var i 2015 og 2010

+50-årige i det digitale samfund

Det digitale Danmark Danmark kaldes for et af verdens mest digitaliserede samfund. I dag findes der digitale løsninger for stort set alt, som tidligere skulle klares ved papir eller personlig kontakt.

kan følge med, og én ud af fem (19 pct.) at de i mindre grad kan følge med. Altså er det sammenlagt hver fjerde, som i dag har problemer med at følge med i den teknologiske udvikling.

For at kunne følge med udviklingen skal den enkelte som udgangspunkt være i stand til at kommunikere digitalt med private firmaer såvel som de offentlige myndigheder og skal kunne bruge digitale selvbetjeningsløsninger.

Mere end hver fjerde (27 pct.) af de interviewede i Fremtidsstudiet føler i høj grad, at de kan følge med i udviklingen inden for teknologi som fx computer, smartphones eller tablets. Samtidig svarer seks pct., at de slet ikke

De ældste har sværest ved at følge med Når vi ser på alder, er det særligt de yngste, som i høj grad kan følge med i den teknologiske udvikling. Hvor knap to ud af fem (38 pct.) af de 50­54­årige svarer, at de i høj grad kan følge med i den teknologiske udvikling, svarer syv pct. af de 85­89­årige det samme.

Omvendt svarer hver fjerde (26 pct.) af de 85­89­årige, at de slet ikke kan følge med i den teknologiske udvikling. Det samme gælder for én pct. af de 50­54­årige.

De yngste kan bedst følge med i den teknologiske udvikling (2021)

De yngste kan bedst følge med i den teknologiske udvikling (2021)

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de føler, at de i dag kan følge med i udviklingen inden for teknologi, fx computer, smartphones og tablets. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 4 svaret ”ønsker ikke at svare” og 4 har svaret ”ved ikke”. Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.

En del af forskellen mellem aldersgrupperne kan muligvis forklares med, at en større andel af de ældste ikke har været en del af digitaliseringen i en lige så stor del af livet som de yngste, og at de dermed ikke føler sig lige så godt

rustet til at kunne følge med. Værd at bemærke er dog de 12 pct. af de 50­54­årige, som i mindre grad eller slet ikke kan følge med, selvom deres forudsætninger i princippet burde være langt bedre end for de ældste.

Stigning i andelen, der i nogen grad kan følge med i den teknologiske udvikling

Ser vi på udviklingen siden 2010 og 2015, er andelen, som fra 2015 til 2021 i nogen grad kan følge med, steget otte procentpoint. Samtidig er andelen, der siden 2010 slet ikke kan følge med, faldet seks procentpoint.

Andelen, som slet ikke kan følge med, er faldet fire procentpoint siden 2015, mens andelen, der har svaret, at de i mindre grad kan følge med, er uændret.

I takt med at digitaliseringen skrider frem, vænner flere og flere danskere sig til digitale løsninger. I det store og hele ser det dog ikke ud til at have ændret så meget ved oplevelsen af at kunne følge med udviklingen. Noget tyder altså på, at selvom der over tid bliver flere i befolkningen, der har øget erfaring med de teknologiske muligheder og løsninger, går udviklingen så stærkt, at det kan være svært at følge med hele livet.

Flere kan i nogen grad kan følge med i den teknologiske udvikling

Flere kan i nogen grad kan følge med i den teknologiske udvikling

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2010 (4064) 2015 (2027) 2021 (2491)

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de føler, at de i dag kan følge med i udviklingen inden for teknologi, fx computer, smartphones og tablets. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ønsker ikke at svare” og ”ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

40 pct. af dem, der slet ikke kan følge med, bekymrer sig ikke over det

Vi har spurgt dem, der i mindre grad eller slet ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, om det bekymrer dem.

De 80-89-årige bekymrer sig mindst Aldersgruppen, hvor flest, der ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, i høj grad bekymrer sig om det, er de 75­79­årige. Her svarer én ud af fem (21 pct.), at det i høj grad er noget, der bekymrer dem.

Paradoksalt nok er dem, der slet ikke kan følge med i den teknologiske udvikling samtidigt dem, der bekymrer sig mindst om det. Mens to ud af fem (40 pct.), der slet ikke kan følge med, slet ikke er bekymret for det, gælder det samme for ni pct. af dem, der i mindre grad kan følge med.

Det er især i de to ældste aldersgrupper, at flest slet ikke bekymrer sig over ikke at kunne følge med. Mens 36 pct. af de 85­89­årige svarer, at det slet ikke bekymrer dem, at de ikke kan følge med, svarer 27 pct. af de 80­84­årige det samme.

En mulig forklaring kan være, at nogle, i erkendelsen af ikke at kunne følge med i den teknologiske udvikling, mere eller mindre affinder sig med situationen og i stedet orienterer sig mod ikke­digitale tilbud og muligheder, som kan fungere som erstatning eller alternativ. For andre vil det måske heller ikke opleves som bekymrende ikke at kunne følge med i den teknologiske udvikling, hvis teknologien aldrig har været en fast del af deres hverdag.

Flere bekymrer sig over ikke at kunne følge med Selvom knap halvdelen af dem, der ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, i mindre grad eller slet ikke bekymrer sig over det, viser Fremtidsstudiet fra 2010 til 2021 en generel stigning i andelen, der bekymrer sig over ikke at kunne følge med.

Hvor hver tredje, der ikke kunne følge med i den teknologiske udvikling i 2010, i høj eller i nogen grad bekymrede sig over det, er andelen i 2021 på 51 pct. Altså en stigning på 19 procentpoint blandt dem, der ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, som i høj eller i nogen grad bekymrer sig om det. Stigningen i andelen af bekymrede synes at vidne om en generelt voksende bevidsthed om, hvad det betyder at være koblet af udviklingen og ikke helt at kunne følge med. Det hænger formentlig sammen med omfanget af digitale selvbetjeningsløsninger både inden for det offentlige og det private, som er steget kraftigt de seneste år.

Over tid bekymrer flere sig over ikke at kunne følge med i den teknologiske udvikling

Over tid bekymrer flere sig over ikke at kunne følge med i den teknologiske udvikling

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede, der i mindre grad eller slet ikke kan følge med i udviklingen inden for teknologi, i hvilken grad det er noget, der bekymrer dem. Antal svar for hvert år er angivet i parentes. ”Ved ikke” indgår ikke i beregningerne. Da sammenligningen kun vedrører aldersgrupperne: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år kan den samlede procentandel i 2021 variere ift. ovenstående graf.

Vidste du, at…

… livet efter de 50 år for mange er langt bedre end sit rygte:

• Livet er fuldt af muligheder: 87 pct. føler, at livet i høj grad eller i nogen grad er fuldt af muligheder

• Størstedelen synes, de har et godt helbred: Knap fire ud af fem vurderer alt i alt deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende

• Generationerne hjælper hinanden: To ud af tre har inden for den seneste måned ydet praktisk hjælp til familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med

• Frivilligheden lever: Knap hver fjerde er aktiv som frivillig … men at der også findes en betydelig del over 50 år, for hvem livet ikke er rosenrødt:

• Ensomheden er udbredt: Syv pct. er ramt af svær ensomhed i 2021

• En del oplever kritisable eller uværdige forhold i ældreplejen: Én ud af tre af de 50-89-årige har selv eller blandt deres nærmeste oplevet kritisable eller uværdige forhold i hjemmeplejen og på plejehjem

• En del ville gerne være blevet længere på arbejdsmarkedet: Tre ud af 10 af de 50-89-årige, der har forladt arbejdsmarkedet, ville gerne være fortsat længere

• Flere bekymrer sig over at være afkoblet den teknologiske udvikling: Der er i 2021 flere af dem, der ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, der bekymrer sig over det, end i 2015 og 2010

Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk