1. Om Fremtidsstudiet 2021

KAPITEL 1 Om Fremtidsstudiet 2021

› Fremtidsstudiet tegner et billede af nuværende og kommende ældres liv og holdninger

› Knap 5.000 danskere i alderen 50 til 89 år har i efteråret 2021 svaret på en lang række spørgsmål i et spørgeskema på telefon og på internettet

› Undersøgelsen dækker 18 forskellige temaer, fx boligforhold, livskvalitet, helbred/sundhed, det sociale netværk, hjemmehjælp, værdighed, frivillighed, arbejdsmarkedet og økonomi

› Forløbsstudie, der tidligere er gennemført i 2010 og 2015, hvilket blandt andet gør det muligt at følge udviklingen over tid OM FREMTIDSSTUDIET 2021

Om Fremtidsstudiet

Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til formål at tegne et billede af nuværende og fremtidige ældres liv og generelle livssituation – herunder deres ønsker, behov, forventninger og bekymringer til fremtiden.

4.990 danskere i alderen 50 til 89 år har i 2021 svaret på forskellige spørgsmål inden for temaerne: livskvalitet, alder, helbred og sundhed, bolig, transport, det sociale netværk, hverdagshjælp, økonomisk hjælp, ensomhed, hjemmehjælp, værdighed, velfærd og samfund, frivillighed, arbejdsmarkedet, økonomi, arv, forskelsbehandling pga. alder og teknologi.

Fremtidsstudiet er tidligere gennemført i 2010 og 2015. Med Fremtidsstudiet er det muligt at undersøge: • Forskelle i 2021: Hvad svarer danskerne mellem 50 og 89 år i 2021, og er der forskel på, hvad mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper svarer?

• Forskelle på generationerne: Hvordan svarer en bestemt aldersgruppe i 2021, fx de 5054årige, sammenlignet med, hvad de 5054årige svarede i 2010 og 2015?

• Forandringer over tid for de samme personer: Hvad svarer de personer, der tidligere har deltaget i 2010 og i 2015, og som nu er blevet det ældre?

Det primære fokus i denne publikation er forskelle i 2021 og udviklingen fra 2010 og 2015 til 2021.

50-54 år 50-54 år 55-59 år 55-59 år 60-64 år 60-64 år 65-69 år 65-69 år 70-74 år 70-74 år 75-79 år 75-79 år 80-84 år 80-84 år 85-89 år 85-89 år

1. bølge 2010 1. bølge 2010 50-54 år 50-54 år

60-64 år 60-64 år 70-74 år 70-74 år 80-84 år 80-84 år 2. bølge 2015 2. bølge 2015 50-54 år 50-54 år 55-59 år 55-59 år 60-64 år 60-64 år 65-69 år 65-69 år 70-74 år 70-74 år 75-79 år 75-79 år 80-84 år 80-84 år 85-89 år 85-89 år 3. bølge 2021 3. bølge 2021 50-54 år 50-54 år 55-59 år 55-59 år 60-64 år 60-64 år 65-69 år 65-69 år 70-74 år 70-74 år 75-79 år 75-79 år 80-84 år 80-84 år 85-89 år 85-89 år

En opfølgning på Fremtidsstudiet 2010 og 2015 Data til Fremtidsstudiet er i 2010, 2015 og 2021 indsamlet af Danmarks Statistik via internet og telefon. Ældre Sagen har stået for den efterfølgende analyse og bearbejdning af data.

Mens stikprøven på Fremtidsstudiet tilbage i 2010 bestod af de fire aldersgrupper: 5054 år, 6064 år, 7074 år og 8084 år, dækker stikprøven i 2021, ligesom i 2015, over alle otte femårsaldersgrupper i spændet 5089 år.

Størstedelen af spørgsmålene fra Fremtidsstudiet 2010 og 2015 går igen i 2021. Samtidig er spørgsmål og svarmuligheder løbende tilpasset til samfundsudviklingen, og nogle spørgsmål fra tidligere er udgået, mens nye er

Antal besvarelser fordelt på aldersgrupper

Fremtidsstudiet 2010

I alt 4.086 svar

50 – 54 år 1.016 svar

60 – 64 år 1.088 svar

70 – 74 år 966 svar

80 – 84 år 1.016 svar Fremtidsstudiet 2015

I alt 4.135 svar

50 – 54 år 530 svar 55 – 59 år 564 svar 60 – 64 år 499 svar 65 – 69 år 535 svar 70 – 74 år 534 svar 75 – 79 år 514 svar 80 – 84 år 481 svar 85 – 89 år 478 svar Fremtidsstudiet 2021

I alt 4.990 svar

50 – 54 år 584 svar 55 – 59 år 616 svar 60 – 64 år 678 svar 65 – 69 år 701 svar 70 – 74 år 684 svar 75 – 79 år 661 svar 80 – 84 år 551 svar 85 – 89 år 515 svar

kommet til. Det er derfor ikke muligt at sammenligne alle spørgsmål over tid.

De interviewede i Fremtidsstudiet De interviewede er i alderen 5089 år og er repræsentativt udvalgt med hensyn til køn, alder, region, indkomst, etnisk baggrund, uddannelse, kontakt med sundhedsvæsenet med mere. Repræsentativiteten er sikret ved, at Danmarks Statistik har trukket stikprøven fra hele populationen i CPRregistret sådan, at fordelingen i forhold til de valgte aldersgrupper svarer til fordelingen i hele befolkningen.

Selvom Fremtidsstudiets stikprøve er repræsentativ – det vil sige, at vi kontakter et repræsentativt udsnit af 5089årige – er der ved denne undersøgelse, ligesom ved alle andre undersøgelser, en risiko for, at vi ikke får fat i de svageste og mindst ressourcestærke danskere. Det gælder fx ældre, som bor på plejehjem eller i plejebolig. Danmarks Statistik har forsøgt at imødekomme dette ved opregning og vægtning, der skal sikre, at resultaterne er repræsentative for populationen 5089 år1 . Læsevejledning Graferne i det følgende er opgjort i procentandele beregnet på det vægtede antal besvarelser. Procentandelene er angivet i hele procenter. På grund af afrundinger summerer andelene ikke altid til præcis 100 procent.

For at sikre så retvisende et billede som muligt er sammenligning med resultaterne fra 2010 og 2015 afgrænset til de fire aldersgrupper, der også blev undersøgt i 2010. Her refererer søjlen med i alt til det vægtede gennemsnit for disse fire aldersgrupper. Der er derfor ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem, hvad resultaterne viser, når vi udelukkende ser på svarene for 2015 og 2021 – hvor vi ser på alle otte aldersgrupper – og når vi sammenligner svarene med 2010 – hvor vi kun ser på de fire grupper.

Svarmulighederne ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er nogle steder taget ud, da de dækker over meget få besvarelser. Svarmuligheden ”ønsker ikke at svare” er i 2021 desuden omformuleret siden 2010 og 2015, hvor den hed ”nægter at svare”.

1 Læs mere om metoden bag Fremtidsstudiet her: www.aeldresagen.dk/fremtidsstudiet-2021

Samfund og kontekst Da Fremtidsstudiet efter planen skulle gennemføres hvert femte år, var tredje bølge af studiet oprindelig planlagt til 2020. Grundet Coronapandemien blev dataindsamlingen udskudt til 2021.

Dataindsamlingen til Fremtidsstudiet er gennemført i perioden ultimo august til ultimo november 2021. På daværende tidspunkt befandt Danmark sig mellem to Coronanedlukninger, hvor mange var vendt tilbage til hverdagen, og de fleste restriktioner var ophævede. Alligevel kan Coronasituationen have haft indflydelse på besvarelserne i Fremtidsstudiet 2021, uden at det helt er til at afgøre hvordan.

Et andet forhold er, at der er sket meget med økonomien, siden Fremtidsstudiet blev gennemført i efteråret 2021. Forsyningsproblemer efter Coronagenoplukningen og krigen i Ukraine med sanktioner mod Rusland har medvirket til den største stigning i forbrugerpriserne i 40 år. Med en inflation på over 10 pct. i september 2022 er mange pensionisters økonomi kommet under alvorligt pres. Svarene på en række spørgsmål – fx om økonomi – ville derfor sandsynligvis være markant anderledes, hvis de var blevet stillet i 2022 frem for i 2021.

Fremtidsstudiets forhistorie

Ældre Sagens Fremtidsstudie har en lang forhistorie. Det første Fremtidsstudie blev gennemført i 1987 i form af 1.200 personlige interview blandt et repræsentativt udsnit af danskerne i de tre aldersgrupper: 40-44 år, 50-54 år og 60-64 år.

Ti år senere – i 1997 – blev studiet gentaget med 907 interview blandt de personer, der havde deltaget i 1987, og der blev suppleret med en ny gruppe af 40-44-årige. Det vil sige, at disse fire aldersgrupper blev undersøgt i 1997: 40-44 år, 50-54 år, 60-64 år og 70-74 år.

Fem år senere – i 2002 – blev det tredje og sidste Fremtidsstudie i den første runde gennemført som en opfølgning på de to forrige. Her blev 1.600 personer interviewet i de fire aldersgrupper: 45-49 år, 55-59 år, 65-69 og 75-79 år.

Dataindsamlingen blev gennemført af analyseinstituttet AIM i 1987 og ACNielsen AIM i 1997 og 2002. Alle interview blev gennemført som personlige interview ved hjælp af spørgeskema på de interviewedes bopæl.