Fremtidsstudiet 2015 kapitel 2 Livskvalitet

FREMTIDSSTUDIET 2015 KAPITEL 2 - LYKKEN LEVER

 Livstilfredsheden er dog markant lavere for hjemmehjælps­ modtagere, personer med mindre godt eller dårligt selv­ vurderet helbred og ensomme  Hele 90 pct. mener, at livet er fuldt af muligheder i 2015, hvor det i 2010 var 85 pct.  Familien er den største lykkebringer – og en større lykke­ bringer i 2015 end i 2010  Helbredet forhindrer især de 80-89-årige i at gøre, hvad de vil – for de 50-59-årige er det mangel på tid og penge Klik for at se alle kapitler Læs det samlede fremtidsstudie

LIVSKVALITET

 Vi er lykkelige! På en skala fra 0 til 10 lander de 50-89-årige på et gennemsnit på 8,3, når det handler om tilfredshed med livet

14

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

LIVSKVALITET

Lykken lever Verdens lykkeligste Danskerne kåres igen og igen som verdens lykkeligste folkefærd1. Spørger man danskerne, hvor tilfredse de er med deres liv på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’slet ikke tilfreds’, og 10 er ’fuldt ud tilfreds’, lander man som regel på et gennemsnit på omkring 8. Og sådan har det faktisk set ud de sidste 40 år2.

På linje med andre målinger viser Fremtidsstudiet et gennemsnit på 8,3 for alle mellem 50 og 89 år.

Overraskende nok har de tre ældste generationer et gen­ nemsnit på 8,4 og ser dermed ud til at være mere lykkeli­ ge end de 50-59-årige, der har et gennemsnit på 8,0. Der er ikke forskel på den gennemsnitlige livstilfredshed for mænd og kvinder.

Lykken lever – og den bliver ikke mindre med alderen (2015) 10 9 8 7

8,0

8,4

8,4

8,4

8,3

60-69 år

70-79 år

80-89 år

I alt

6 5 4 3 2 1 0

50-59 år

Vi har spurgt de interviewede, hvor tilfredse de alt i alt er med deres liv nu og her på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’slet ikke tilfreds’, og 10 er ’fuldt ud tilfreds’. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. Figuren viser det vægtede gennemsnit for hver aldersgruppe.

1 Se eksempelvis World Happiness Report (2016), Eurobarometer (2012), Gallup World Poll (2011) og European Social Survey (2008).

2 Institut for Lykkeforskning og Danica Pension (2013), ”Der er et yndigt land – en kortlægning af årsa­ gerne til danskernes lykke”.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

15

Ikke alle giver livet topkarakter Bag et pænt gennemsnit gemmer sig dog ofte også et mindretal, for hvem virkeligheden er mere bister. Det er også tilfældet for den gennemsnitlige livstilfredshed, for ikke alle giver livet topkarakter. Ser man eksempelvis på hjemmehjælpsmodtagerne, gruppen af personer med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og grup­ pen af ensomme, er livstilfredsheden markant lavere end blandt det store flertal.

For de seks pct. af danskerne mellem 50 og 89 år, der iføl­ ge Fremtidsstudiet er ensomme, er den gennemsnitlige livstilfredshed helt nede på 5,6. For de 94 pct. af dansker­ ne mellem 50 og 89 år, der ikke er ensomme, er den gen­ nemsnitlige livstilfredshed på 8,6. På samme måde har de 20 pct., der har et mindre godt eller dårligt helbred, en score på livstilfredshedsskalaen på 6,8, hvor de 80 pct., der har et fremragende, vældig godt eller godt helbred, har en score på 8,6. Og hvor den gennemsnitlige livstil­ fredshed lander på 7,3 for de seks pct., der modtager hjemmehjælp, er den 8,3 for de resterende 94 pct., der ikke modtager hjemmehjælp3.

3 Se også Kapitel 4 – De fleste har et godt helbred, Kapitel 9 – Op mod 120.000 mellem 50 og 89 år er ensomme og Kapitel 15 – Kommunen er den foretrukne leverandør.

16

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Markant lavere livstilfredshed for udvalgte mindretalsgrupper MINDRETALLET

FLERTALLET

Ensomme:

Ikke-ensomme:

5,6

8,6

Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred:

Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred:

6,8

8,6

Hjemmehjælpsmodtagere:

Ikke-hjemmehjælps­ modtagere:

7,3

8,3

Flere mener, at livet er fuldt af muligheder i 2015 end 2010 50 Pct. 45 40

45

45

45 40

35 30 25 20 15 10

11

5 0

8 3

Passer i høj grad på mig

Passer i nogen grad på mig 2010

Passer i mindre grad på mig

2

Passer slet ikke på mig

2015

Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de føler, at livet er fuldt af muligheder. To pct. har i 2010 svaret ’Ved ikke’ og er ikke vist i figuren. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

Livet er fuldt af muligheder Langt de fleste mener, at livet er fuldt af muligheder – og faktisk flere end i 2010. Op mod hver anden mener i høj grad, at livet er fuldt af muligheder i både 2010 og 2015.

Yderligere 45 pct. mener, at det i nogen grad er tilfældet i 2015, hvor det i 2010 var 40 pct.

Kun de 80-89-årige oplever ikke i lige så høj grad, at li­ vet er fuldt af muligheder. Hver femte (20 pct.) i denne aldersgruppe mener, at livet i mindre grad eller slet ikke er fuldt af muligheder, hvor det er omkring hver 10. af de 50-79-årige (10 pct. for de 50-59-årige, ni pct. for de 60-69-årige og 12 pct. for de 70-79-årige). Det hænger alt andet lige sammen med, at helbredet i højere grad be­ gynder at sætte begrænsninger for den ældste genera­ tion, hvor hver tredje, ifølge Fremtidsstudiet, modtager hjemmehjælp, mens hver fjerde har et mindre godt el­ ler dårligt selvvurderet helbred4. Der er ikke forskel på mænd og kvinders oplevelse af, i hvilken grad livet er fuldt af muligheder.

4 Se også Kapitel 4 – De fleste har et godt helbred og Kapitel 15 – Kommunen er den foretrukne leverandør. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

17

Familien er nr. 1 på lykkelisten Lykken er familieliv, et godt helbred og friheden til selv at vælge. Faktisk betyder familielivet mere i 2015 end i 2010, mens helbredet betyder en anelse mindre. Resultaterne vidner om, at lykken i høj grad er givet ved de menne­ sker, vi har omkring os, og et velfungerende helbred, der får os til at føle os uafhængige og ubegrænsede.

Familielivet er den største lykkebringer i 2015 80 Pct.

34

70 60

72 66

63

66

23

50

21

40

40 40

17

30 25 25

20

22 20

10 0

7

Helbredet Familielivet

Venner

Økonomi 2010

7

Arbejde Friheden til selv at vælge

4

5

Andet

2015

Vi har spurgt de interviewede, hvad de tænker på, hvis de tænker på, hvad der gør dem lykkelige. Det har været muligt at angive op til tre svar.

Procentandelene summer derfor til mere end 100. To pct. har i 2010 svaret ’Ved ikke’ og er ikke vist i figuren. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 5054 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

18

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hvor familieliv og venner betyder omtrent det samme for alle fire aldersgrupper, er helbredet måske ikke så over­ raskende i mindre grad en lykkebringer for de 80-89-åri­ ge end for de tre øvrige aldersgrupper. 52 pct. af de 80-89-årige tænker på helbredet, når de tænker på, hvad der gør dem lykkelige, mens det er mellem 64 og 69 pct. af de 50-79-årige. Igen peger det i retning af, at alderen i højere grad har sat sine spor på helbredet for den ældste aldersgruppe. At mere end hver anden af de 80-89-årige alligevel peger på helbredet som lykkebringer, viser, at både den mentale og fysiske kapacitet er stor, og at de i høj grad accepterer alderens slid på helbredet.

På samme måde betyder friheden til selv at vælge mindre med alderen. Arbejdet bety­ der selvsagt mest for den yngste aldersgrup­ pe, hvor flertallet stadig er på arbejdsmar­ kedet, ligesom økonomi betyder mest for de 50-59-årige og de 60-69-årige, mens den ikke har lige så stor betydning for de 80-89-årige.

Hver anden mellem 80 og 89 år peger på helbredet som en lykkebringer (2015) 80 Pct. 70 60 50

72

69 64

65

75 71 70

72

65

52

40

41

44 37

30 27

20

24

26 27 26

22 21

0

Familielivet ser ud til at betyde mere for kvin­ der end for mænd. 75 pct. af kvinderne peger på familielivet som lykkebringer, hvor det er 68 pct. af mændene.

20

17

10

40 34

13 9

Helbredet

Familielivet 50-59 år

Venner 60-69 år

Økonomi 70-79 år

6 2 1 7

Arbejde 80-89 år

4 3 5

Friheden til selv at vælge

7

4

Andet

I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvad de tænker på, hvis de tænker på, hvad der gør dem lykkelige.

Det har været muligt at angive op til tre svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100.

4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

19

Helbredet er i højere grad en forhindring i 2015 end i 2010 50 Pct. 45

46

40

41

35 30 25

26

28 24

20 18 19

15

20

10 5 0

6 Mangel på penge

Mangel på tid Mit helbred 2010

6

Omsorgsforpligtelser

3

6

Andet

Nej

2015

Vi har spurgt de interviewede, om der er nogen forhold, der forhindrer dem i at gøre, hvad de vil. Det har været muligt at angive op til to svar.

Procentandelene summer derfor til mere end 100. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

20

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Lykkens forhindringer Livet er dog ikke helt uden forhindringer. Spørger man interviewpersonerne, om der er noget, der forhindrer dem i at gøre, hvad de vil, svarer flere bekræftende i 2015 end i 2010. Især helbredet er den udslagsgivende faktor.

En ud af fire mener, at helbredet er en forhindring i 2015, hvor det var en ud af fem i 2010. Samtidig er der sket et fald i andelen, der ikke føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil, fra 46 pct. i 2010 til 41 pct. i 2015.

De travle 50’ere Fremtidsstudiet afslører store forskelle på aldersgrup­ perne, når det handler om hverdagens forhindringer.

Ikke så overraskende er det især de 80-89-årige, der fø­ ler sig forhindret af helbredet. Samtidig er det også den aldersgruppe, hvor flest ikke føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil. Det afspejler alt andet lige, at mange tilpas­ ser sig og ser mere forsonligt på livets barrierer, når de kommer op i alderen.

De 50-59-årige skiller sig ud fra de tre øvrige aldersgrupper ved i højere grad at føle sig for­ hindret af forskellige forhold. Mindre end hver tredje føler sig ikke forhindret overhovedet.

Til gengæld føler hver tredje sig forhindret af mangel på henholdsvis penge og tid, ligesom hver 10. føler sig forhindret af omsorgsforplig­ telser. Man kan kalde dem de travle 50’ere. De er stadig aktive på arbejdsmarkedet, de har måske både børn og forældre, som de hjælper i fritiden5 - udover deres egne fritidsaktivite­ ter, der skal passes. Måske derfor er den gen­ nemsnitlige livstilfredshed også lidt lavere for de 50-59-årige.

Mænd føler sig i højere grad forhindret i at gøre, hvad de vil, pga. mangel på tid end kvin­ der. 21 pct. af mændene føler, at mangel på tid er en forhindring, hvor det er 15 pct. af kvind­ erne.

De 50-59-årige føler sig i højere grad forhindret i at gøre, hvad de vil (2015) 60 Pct. 50 48

40 35

42

33 30 26

25

23

22 18

29 25

19

14

10 7

0

52

40

30 20

50

9 3

2

Mangel på penge

6

6

5

Mangel på tid 50-59 år

Mit helbred 60-69 år

7

3

Omsorgsforpligtelser 70-79 år

6

5 4

Andet

80-89 år

6

Nej

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om der er nogen forhold, der forhindrer dem i at gøre, hvad de vil.

Det har været muligt at angive op til to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100.

4.135 har svaret på spørgsmålet.

5 Se også Kapitel 7 – Generationerne gør meget for hinanden. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

21

Alder ingen hindring Der er ikke meget i Fremtidsstudiet, der peger i ret­ ning af, at det at blive ældre i sig selv er forbundet med tab af livs­indhold og kvalitet i livet. Faktisk er til­ fredsheden med livet lavere blandt de 50-59-årige end blandt de 80-89-årige, ligesom en større andel i denne aldersgruppe føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil.

Fremtidsstudiet viser dog samtidig, at faktorer som et dårligt helbred og ensomhed er forbundet med en mar­ kant lavere livstilfredshed.

Resultaterne afspejler måske mest af alt, at livskvalitet, og hvad man forstår som ”det gode liv”, ikke er en fast størrelse. Opfattelsen af livskvalitet er individuel og kan ændre karakter gennem livet. Eksempelvis kan livskva­ litet dække over noget forskelligt for en person i 50’erne og en person i 80’erne. Trods skavanker eller sygdom formår de ældre generationer ofte at tilpasse sig mange af de begrænsninger, som alderen kan efterlade sig, og i stedet fokusere på de ting, de kan, og som skaber glæde i livet.

22

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015