Skip to main content

Ældre Sagen DET SKER omr. 5 Syddanmark

Page 1

AUGUST 2026

FIND HER ÆLDRE SAGENS ARRANGEMENTER OG AKTIVITETER I DIT OMRÅDE

ARRANGEMENTER 06.08. – 16.10.2026

SYDDANMARK OMRÅDE 5

AELDRESAGEN.DK/DETSKER

Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

Rita Hansen (tv) ved siden af Sonja Madsen, en kær kollega gennem 20 år.

33 år som trofast stemme Rita Hansen takker af efter 33 år som ”telefonstjerne” Tekst: Svend Hedegaard

Foto: Kurt Haugaard

Efter ret nøjagtigt 33 år i tryghedens tjeneste på Nordals har en af de mest trofaste stemmer i Telefonstjernen valgt at lægge røret på. Rita Hansen har indset, at alt har sin tid, og hun stopper nu som frivillig opringer. Afskeden blev markeret med en buket fra Ældre Sagen og selskab af hendes nære kollega Sonja Madsen, som Rita har delt arbejdsfællesskab med i de sidste 20 år.

Pioner fra Stevning-tiden

Rita Hansen var med helt fra begyndelsen, da initiativet blev søsat i Stevning af den lokale købmand, Svend Bork. Det, der startede som et lokalt projekt for at skabe sikkerhed for enlige

ældre, har gennem årtierne vokset sig til en uundværlig social service. Telefonstjernen bygger på fundamentet: • Tavshedspligt • Trofasthed • Tryghed • Tillid

Tusindvis af tryghedsopkald

Det er svimlende tal, der knytter sig til Ritas indsats. Gennem sammenlagt 572 uger har hun troligt ringet op hver morgen for at sikre, at alt var vel hos byens enlige. Med et gennemsnit på 6-9 brugere per uge er det blevet til tusindvis af samtaler gennem de 33 år. For Rita har arbejdet aldrig handlet om personlig vinding, men

om noget langt dybere. Som hun selv har udtrykt det: “Det er et job, man ikke kan gøre op i penge, men i næstekærlighed.”

En ordning der redder liv

At Telefonstjernen er mere end blot hyggesnak, er Rita et levende vidne på. Hun har oplevet, hvordan ordningen helt konkret har reddet liv, når et menneske ikke har taget telefonen, og hjemmeplejen efterfølgende er blevet tilkaldt. Selvom Rita nu takker af, lever budskabet videre. Behovet for det daglige opkald er stadig stort, da mange ældre ikke længere har familie tæt på. Du kan kontakte tryghedsopkald. Kurt Haugaard, 20 11 94 17.

Som medlem af Ældre Sagen kan du deltage i alle lokalafdelingers arrangementer

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Ældre Sagen DET SKER omr. 5 Syddanmark by Ældre Sagen - Issuu