__MAIN_TEXT__

Page 1

MEDLEMSBL ADET | DECEMBER 2020

ANNA ECKHOFF

VERDEN VENTER SIDE 23

DEN HEMMELIGE BUNKER SIDE 79

TEMA: VELFÆRD SIDE 45

TV-LÆGEN GØR STATUS

SIDE 62


ANNONCE

”Som ”Som journalist journalist er er jegjeg optaget optaget af,af, hvad hvad det det vilvil sige sige at at være være et et moderne moderne menneske. menneske. Hvad Hvad udfordrer udfordrer ogog glæder glæder os,os, ogog hvor hvor finder finder vi vi håb?” håb?”

- Bjørg - Bjørg Tulinius, Tulinius, journalist journalist påpå Kristeligt Kristeligt Dagblad Dagblad

Prøv Prøv avisen avisen – bestil – bestil direkte direkte påpå k.dk/gratis k.dk/gratis

I fire I fire uger uger vil vil dudu møde møde avisens avisens dygtige dygtige journalister, journalister, derder hver hver dag dag gørgør sigsig umage umage forfor at at give give digdig stof stof til til gode gode samtaler. samtaler. Mød Mød blandt blandt andre: andre: Lise Lise Kabell Kabell Søgaard, Søgaard, journalist journalist påpå kulturkulturredaktionen, redaktionen, Morten Morten Mikkelsen, Mikkelsen, dannelsesreporter, dannelsesreporter, Mette Mette Skov Skov Hansen, Hansen, journalist journalist påpå Kirke&Tro, Kirke&Tro, ogog Henrik Henrik Hoffmann-Hansen, Hoffmann-Hansen, politisk politisk redaktør. redaktør.

Prøv Prøv avisen avisen gratis gratis viavia dette dette link: link: www.k.dk/gratis www.k.dk/gratis


Fotografen satte forfatter Anna Eckhoff stævne en sen aften på Nørrebro for at tage billeder til artiklen om hende. Hun har rejst i mange af verdens brændpunkter. Foto Per Morten Abrahamsen

December 2020

MEDLEMSBL ADET | DECEMBER 2020

ANNA ECKHOFF

VERDEN VENTER SIDE 23

DEN HEMMELIGE BUNKER SIDE 79

TEMA: VELFÆRD SIDE 45

TV-LÆGEN GØR STATUS

SIDE 62

MENNESKER

11 Hverdagshistorier

Palle Rishøj er 77 år og aktiv i malerforretningen i Hanstholm. I pauserne griber han selv penslerne.

16 Tabu: Selvmord

Foto Karsten Pedersen

Ole Spechts kone begik selvmord. Læs om de svære følelser og hans vej ud af sorgen.

23 Sporskifte

Forfatter Anna Eckhoff om udlængsel og aldersdiskrimination.

28 Ældreliv

Samfundsforsker Johannes Andersen giver en status på ældrelivet anno 2020.

32 Salmesang

90-årige Lars Busk Sørensen har skrevet 12 salmer til børn og unge.

Den hemmelige bunker I mange år var bunkeren i Rold Skov en hemmelighed. Læs mere om REGAN Vest og mød nogle af dem, der i al hemmelighed havde deres gang i bunkeren.

Side 79-83 POLITIK

Tema: Velfærd

Vi tager et kig ud over Velfærdsdanmark. Er vi alle lige for serviceloven?

45 Velfærd

 it postnummer er afgørende for, D hvor meget hjælp du kan få.

51 Visitation

Visitation er blevet en sparerøvelse.

54 En verden til forskel

Lene Hjelm og familien flyttede med svigermor til en ny kommune for at hun kunne få den fornødne hjælp.

56 Velfærdsområdet

Ældreområdet lider under manglende politisk bevågenhed, mener forskere.

DIVERSE

INDSIGT

69 Fællesskab

Beboerne på Anholt har et særligt fælleskab både i livet og i døden. Læs om den særlige begravelsestradition på øen.

74 Skrivekløe

Kære dagbog. Vi skriver stadig dagbog, men hvorfor? Og hvad står der i vores dagbøger?

79 Danmarkshistorie

Læs om bunkeren, der skulle huse regering, regenten og andre nøglepersoner i tilfælde af atomkrig under den kolde krig.

84 Vendepunktet

42 Tilbageblik 62 TV-lægen

DET FASTE 5 Leder

89 Sundhed

6 Læserbreve

91 Ordet er frit

35 Skaf et medlem 93 Rådgivning 36 Sprog & ord

96 Krydsord

38 Din økonomi

Konkurrencer: 59 Bjarnes klumme 30, 72, 81, 96 DECEMBER 2020

3


ANNONCE

Altid med dansktalende rejseleder

En verden af gode oplevelser i godt selskab - siden 1973

BORNHOLM

NORDKAP

Gudhjem

& Russisk Karelen

Inkl. halvpension og mange udflugter

Inkl. 2 udflugter og halvpension

Sol over Gudhjem

Unik rundrejse til det høje nord

De bakkede landskaber, idylliske fiskelejer og mange solskinstimer er noget af det, der gør Bornholm til et helt særligt sted at holde ferie. Vi bor på det familieejede Hotel Gudhjem, hvor værtsparret forkæler os med bornholmsk imødekommenhed og hjemmelavede måltider. En skøn ferie i hjemlige rammer.

Glæd dig til en enestående rundrejse til det smukke Norge med højdepunktet Nordkap samt store og anderledes oplevelser i det tidligere Sovjet. Udover besøget ved Nordkapplateauet går rejsen nemlig over den russiske grænse til Russisk Karelen, Du kan også glæde dig til at opleve Helsinki og den smukke svenske hovedstad Stockholm på byrundture, inden vi kører det sidste stykke hjem til Danmark.

Inkluderet i prisen:

• • • • • •

Bustransport Sjælland-Gudhjem t/r Færge Ystad-Rønne t/r Ophold på Hotel Gudhjem***, inkl. halvpension Gratis kaffe og te på hotellet mellem kl. 11.00-22.00 Heldagsudflugt og udflugt ud i det blå iht. program Rejseleder på hele rejsen

AFREJSE: Vælg mellem mange datoer maj-september 5 DAGE • PRIS PR. PERSON: Fra kr. 3.499,6 DAGE • PRIS PR. PERSON: Fra kr. 4.199,10 DAGE • PRIS PR. PERSON: Fra kr. 7.199,11 DAGE • PRIS PR. PERSON: Fra kr. 7.799,-

Inkluderet i prisen:

• • • • • • • •

5-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi 12 nætter på 3-og 4-stjernede hoteller 1 nat ombord på Silja Line 13 x morgenmad, 2 x frokost og 13 x middag Besøg i Nordkaphallen, inkl. entré Udflugt inkl. sejlads til Solovetsky-øerne Flere indholdsrige udflugter og entreer iht. program Dansktalende rejseleder på hele rejsen

14 DAGE • AFREJSE: 4/6, 23/7 og 13/8-2021 PRIS PR. PERSON: Fra kr. 15.999,-

STORT UDVALG AF REJSER I DANMARK OG NORDEN Vitus Rejser tilbyder et stort udvalg af indholdsrige grupperejser i Danmark samt til Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Se hele udvalget på vitus-rejser.dk

Læs mere på vitus-rejser.dk eller ring på 78 79 59 40 Medlem af Rejsegarantifonden nr. 197


LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 641.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

14. december

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

5. februar 2021

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: Medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

E T

S

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Sæt ord på sorgen I

ngen går gennem livet uden at opleve tab og sorg. Derfor kan vi nok alle sætte os ind i de følelser, en mand har, når han har mistet sin hustru. Vi føler med ham, og vi kondolerer. Forhåbentlig har vi også modet til at spørge, hvordan han har det og prøve at få ham til sætte ord på sorgen. Vi tager os tid, vi lytter og føler med vedkommende. Men sådan er det desværre ikke altid, når dødsfaldet skyldes et selvmord. Det er der mange, der har svært ved at håndtere. Vi bliver handlingslammede, når vi står over for de efterladte. Vi ved ikke, hvad vi skal sige, og vi får måske ikke ydet den omsorg, som den efterladte har brug for. Men hvorfor skal det være sådan? Forskning viser, at ældre lider særligt, når der er selvmord i familien. Oveni sorgen bærer de på både skyld og skam. Kunne de have gjort noget anderledes, så selvmordet kunne være undgået? Nej, det kunne de næppe. Så hvor er det dog smerteligt, at de sammen med sorgen skal føle skam. Det skal vi have lavet om på. Vi skal turde tale om det og ad den vej fjerne tabuet. I dette nummer af Ældre Sagen kan du læse om Ole Specht, der fandt sin hustru død, da han kom hjem fra arbejde. Hun havde hængt sig. Jeg har så stor respekt for Ole, der tør stå frem og

fortælle om sorgen og den svære tid, han har været igennem. Om mødet med naboer, venner og familien, der heldigvis trådte til og hjalp, og om de små opdagelser, Ole har haft efter dødsfaldet, der viser, at hans hustru havde planlagt sit selvmord nøje. I foråret sluttede forskningsprojektet ”Efterladte efter selvmord”, der havde til formål at skabe viden og materiale til både professionelle og pårørende, så de kan støtte og hjælpe efterladte efter selvmord. Projektet var rettet mod mennesker over 65 år, og både professionelle fagfolk, pårørende og en medarbejder fra Ældre Sagen har deltaget. Konklusionen fra de pårørende er klar: Vi skal turde tale om selvmord. Deres erfaring er, at det at sætte ord på følelserne er den bedste måde at komme igennem sorgen på og flytte skyld og skam væk fra deres skuldre. Oplever du sorg, eller har du brug for en at tale med, så er der hjælp at hente i din lokale afdeling af Ældre Sagen. Og har du også haft selvmord tæt inde på livet, så kan du i artiklen om Ole Specht også læse, hvor du kan finde hjælp til at få talt om din sorg og dit tab. Vi bliver nødt til at blive bedre til at tale om de svære emner. Det skylder vi dem, der oplever, at en kær begår selvmord.

Tryksag 5041 0004

DECEMBER 2020

5


LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

Mit møde med prins Henrik SOM MENIG aftjente jeg i 1968-1969 min værnepligt på Kronborg kaserne i Helsingør. Her blev jeg tilknyttet ”Infanteriets Reserveofficersskole” som kontor-ordonnans for officererne. En dag fik vi besøg af prins Henrik, der skulle overvære en øvelse. Bagefter skulle jeg servere kaffe og cognac for officererne og prinsen. Jeg manøvrerede mig selv og kaffen hen til oberstløjtnanten. ”Næ, 88, prinsen først.” ”Javel,” svarede jeg, og noget befippet vendte jeg mig om mod Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Desværre så usmart, at jeg spildte kaffe ned på det kongelige, venstre bukseben. Almindelig opstandelse hos alle officerer, der forarget mumlede et eller andet. Jeg tørrede det prinselige bukseben af med mit viskestykke. ”Det må De virkelig meget undskylde,” sagde jeg. ”Det gør ikke noget, 88. Det gør ikke noget,” svarede prinsen. Så nu kan jeg prale af at have haft en – om end kort – samtale med prins Henrik. S T E F F E N H A N S E N , H E L S I N GØ R

Ny indstilling til høreapparater

En taknemmelig sørøver JEG ER EN FARMOR, der strikker og syr meget, og det ved mine børnebørn. Derfor får jeg ofte små reparationsopgaver med hjem. Mit ældste barnebarn på fire år kom med et stort problem lige før fastelavn: En knap var faldet af hans sørøverdragt. Jeg tog dragten med hjem, og han fik den igen, næste gang jeg kom på besøg. Han tog meget omhyggelig fat i dragten, hvorefter han tog fat i knappen for at sikre sig, at den nu sad godt fast – og med et lettelsens suk udbrød han: ”Hvad havde jeg dog gjort, hvis jeg havde haft en farmor, der ikke

I MERE END 25 ÅR har jeg været bruger af briller og høreapparater. Skal jeg have briller, bliver jeg bombarderet med, hvor smarte de kan fås, og brillerne bliver for tiden større og større. Skal jeg derimod have høreapparater, får jeg gennem annoncer at vide, hvor diskrete og næsten usynlige de er. Hvad er så ”grimt” ved at have høretab og smart ved nedsat syn? Møder jeg nye mennesker, gør jeg fra starten opmærksom på, at jeg tunghør og ikke tungnem – det fremkalder som regel et lille smil, og så er det på plads. Gælder det gamle ordsprog ”Den stakkels blinde og det døve asen” stadig? Flere og flere, også yngre, bliver høreapparatbrugere – er det ikke snart på tide, at vi og reklamebranchen får en ny indstilling til høreapparater?

DET ER UTROLIGT, hvad børn tænker over og spørger om. Mine børnebørns forældre har fortalt dem om døden, og ligeledes har de haft emnet oppe i børnehaven. Mit ene barnebarn på fem år: ”Morfar, når jeg bliver voksen, er du og mormor så døde?” ”Morfar, skal du ligge i en kiste, når du er død?” ”Ja,” sagde jeg. ”Jamen, du er da ikke 100 år endnu, vel?” Jeg har rundet de 70, men børn har ikke forstand på alder. Senere på dagen spurgte han sin mor: ”Når jeg dør, mor, hvornår kommer jeg så ind i din mave igen?”

B O D I L TA R P, Ø S T B I R K

N I L S J E N S E N , S A K S KØ B I N G

6

kunne sy?” Det varmede. M A R I A N N E B O E S E N , B R Ø N D BY

Børns tanker om døden


JEG GIK I SKOLE i Argentina. Først i Sct. Lucys English School i Buenos Aires, senere, sammen med min bror, på en dansk-argentinsk skole 550 km hjemmefra. Der fandtes spanskrør og meget andet. Fx blev drengene straffet ved, at man hev op i hårene ved ørene og løftede drengen op. Pigerne skulle samle fingrene i en spids, hvorefter linealen kom ned over fingerspidserne. Jeg opdagede, at det var sjovt at læse dansk. Min bedstemor besøgte os, da jeg var otte år, og var begyndt at læse højt af ’Musene i Rynkeby Præstegård’, men havde ikke mere tid, så hvis jeg ville vide, hvad der videre skete, måtte jeg selv stave mig igennem. Jeg læste også ’Remy’, som min far havde fundet til mig. Nysgerrigheden sejrede, og pludselig kunne jeg læse dansk. Da vi senere kom på kostskole, var jeg både god til at læse og stave dansk – en stor fordel.

Foto: Ulrik Jantzen/ BAM/Ritzau Scanpix

Min skoletid i Argentina

PÅ L A N D E T O G I P ROV I N S E N E R T I N G E N E PÅ E N ELLER ANDEN MÅDE MEGET NØGNE OG ÆRLIGE. O G U FO R S T I L L E D E . M A N P RØ V E R I K K E AT GØ R E S I G T I L M E R E , E N D M A N E R , E L L E R AT TA G E S I G U D . D E T B L I V E R H U RT I GT P I L L E T N E D . OG S Å E R D E R O G S Å D E T E L E M E N T, D E R H E D D E R O R D E N T L I G H E D . A L L E K E N D E R H I N A N D E N .” Claus Meyer, kok, til alt.dk

B I R G I T T E J E R N D O R F F, C H A R LOT T E N LU N D  

I en tid med corona

Nabohjælp

JEG ER PENSIONIST, godt gående og plejer at rejse hvert år. Har haft mit liv og oplevet det, man kan forvente. Jeg forstår, hvor frustrerede unge mennesker er, og hvor svært det kan være, når de ikke selv kan bestemme for tiden, men det er der næsten ingen af os, der kan. Jeg føler, at vi ældre bliver snydt for, hvad der kan være de sidste år, hvor vi endnu er raske nok til at lave det, vi gerne vil. Jeg siger ikke, at ældre er blevet glemt, men jeg føler mig ret så begrænset. Det er vi nok mange, der gør.

JEG BOEDE PÅ CHRISTIANSHAVN fra 1957 til 1967 og var ansat på B&W på kontoret, hvor jeg arbejdede fra kl. 8 til 16. I 1960 havde jeg to små drenge på to og tre år og skulle op tidligt for at aflevere dem i vuggestue og børnehave, inden jeg mødte kl. 8. Jeg kogte og vaskede deres tøj om aftenen. Om morgenen blev det skyllet og hængt i gården, inden jeg afleverede drengene. Hele dagen sad jeg og holdt øje med vejret og krydsede fingre for, at det ikke begyndte at regne, inden jeg nåede hjem. En dag begyndte det at regne ved frokosttid, og jeg var grædefærdig. Da jeg nåede vores opgang, stod en beboer med armene fulde af mit tøj. Hun vidste, at jeg stod tidligt op, og undskyldte, at hun havde blandet sig og taget tøjet ind, før det blev vådt. Jeg blev så glad, at jeg satte mig på trappen og græd af glæde. Der lærte jeg ordet ”nabohjælp” og har aldrig glemt den betænksomhed.

E L I Z A B E T H J O H A N S E N , A L B E RT S LU N D

JETTE KLINGE, HERLEV

DECEMBER 2020

7


ANNONCE

HJÆLP DIT

BLODOMLØB

DÅRLIG HUKOMMELSE Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodomløbet. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag.

TRÆTHED Er du ofte træt eller oplever perioder, hvor du føler dig udmattet? Tempozil indeholder vitamin B6, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

SYNET OG HØRELSEN Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Ginkgo biloba bidrager til et godt syn og en god hørelse.

Har du svært ved at huske? Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene, og til at fremme blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Hukommelsen er måske ikke længere, hvad den har været – og hørelsen og synet er også blevet ringere. Det sker for alle mennesker og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar. Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation). Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

delse på f.eks. synet og hørelsen. Derudover indeholder Tempozil vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Mærk forskellen

Et godt blodomløb

Da ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar, vil man med et dagligt tilskud af ginkgo biloba gradvist kunne mærke en positiv indflydelse på hukommelsen. Det vil også have indfly-

Prøv Tempozil med bl.a. ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på blodcirkulationen i de små blodkar.

Blodomløbet forandres med alderen Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, er det med til at mindske f.eks. hukommelsesproblemer. Derudover er vitale organer som nyrer, lever og hjerte afhængige af et godt blodomløb for at fungere optimalt.

Læs mere på wellvita.dk


ANNONCE

20 20% % er er denden andel, andel, hjernen hjernen modtager modtager af af detdet blod, blod, derder cirkulerer cirkulerer rundt rundt i kroppen. i kroppen. NårNår hjernen hjernen for-forsynes synes tilstræktilstrækkeligt keligt med med blod, blod, er er detdet bl.a. bl.a. med med til at til at bevare bevare hukommelsen hukommelsen i god i god form. form.

Sæt Sætgang gangi iblodomløbet blodomløbet Ginkgo Ginkgo bilovba bilovba

Sådan Sådanvirker virkerdet det Tempozil Tempozilindeholder indeholderekstrakt ekstrakt af afginkgo ginkgobiloba. biloba.Kosttilskud Kosttilskud med medginkgo ginkgobiloba bilobahører hørertil til blandt blandtdedemest mestsolgte solgtekostkosttilskud tilskud i verden i verden - og - og det det med med god god grund. grund. Ginkgo Ginkgo biloba biloba erer kendt kendtforforsinsingode godeeffekt effektpåpå blodcirkulationen blodcirkulationeni de i desmå små blodkar. blodkar. Med Med et et dagligt dagligt tilskud tilskud af af ginkgo ginkgo biloba biloba vilvil dudu gradvist gradvist kunne kunne mærke mærke enen positiv positiv indindflydelse flydelse påpå hukommelsen. hukommelsen. Ginkgo Ginkgo biloba, biloba, eller eller tempeltempeltræet træet som som det det også også kaldes, kaldes, erer enen meget meget stærk stærk træsort, træsort, der der har har overlevet overlevet i mere i mere end end 240 240 millioner millioner år.år.

Tempozil Tempozil indeholder indeholder ekstrakt ekstrakt af af ginkgo ginkgo biloba, biloba, derder er er kendt kendt forfor sinsin gode gode effekt effekt påpå kredskredsløbet løbet (mikro(mikrocirkulation). cirkulation). Kosttilskud Kosttilskud med med ginkgo ginkgo biloba biloba hører hører til til blandt blandt dede

mest mest solgte solgte i verden. i verden. Ginkgo Ginkgo biloba biloba hjælper hjælper med med at at bevare bevare enen godgod hukommelse, hukommelse, nårnår man man kommer kommer opop i årene, i årene, ogog til at til at fremme fremme blodcirblodcirkulationen, kulationen, hvilket hvilket er er specielt specielt godt godt forfor synet synet ogog hørelsen. hørelsen.

Prøv PrøvTempozil Tempoziltiltilhalv halvpris pris Tempozil kan kan i Danmark i Danmark kun kun Tempozil Tempozil kankan prøves prøves påpå abonnement abonnement Tempozil til til halv halv pris pris forfor første første pakke. pakke. købes købes viavia hjemmesiden hjemmesiden www.wellvita.dk www.wellvita.dk Netop Netop nu:nu: kr.kr. 99,99,eller eller viavia tele tele fonfon 8282 3030 3030 40.40. forfor to to måneders måneders forbrug. forbrug. Hverdage Hverdage kl. kl. 8-16. 8-16. + fragt + fragt 3939 kr.kr. Ingen Ingen bindingstid. bindingstid. Betal Betal efter efter at at varen varen er er modtaget. modtaget.

Kundeservice Kundeservice er er altid altid parat parat med med rådråd ogog vejledning. vejledning.


ANNONCE ANNONCE

En lun gave til de følsomme fødder

Unikke hjemmesko til damer & herrer

New Feet og hjemmesko Mange mennesker bruger hjemmesko i flere timer end de normale udendørs sko. Derfor skal der også stilles de samme krav til hjemmeskoenes komfort og beskyttelse af fødderne.

Den lune uld Uldens fugttransporterende egenskaber og varme er vigtige for hjemmesko. Derfor er nogle af vore hjemmesko er lavet i filtet uld. Der er mange flere farver end vi kan vise her.

Hudvenlige materialer Vi tilbyder også hjemmesko i hudvenligt mikrofiber, filtet tekstil og kalveskind. Fælles for hjemmeskoene er, at ydersålerne er lette, men med høj stabilitet og godt fodfæste - og derfor egnet til brug både uden- og indendørs.

Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 7025 6511 eller www.new-feet.com DESIGNED IN DENMARK · PRODUCED IN EU


MENNESKER

Det var naturen i Nordvestjylland, der fik malermester Palle Rishøj til at flytte fra Aarhus i sin tid.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard 

M

Foto Mette Johnsen

ød Palle Rishøj, der er malermester og har udsigt til havet fra sin forretning i Hanstholm. I en alder af 77 år er han stadig aktiv i sin malerforretning, hvor han rådgiver kunderne om farver og produkter og nogle gange selv tager ud og maler. Som ung drømte han om at

blive kunstmaler, men hans forældre syntes, at han skulle have et fag, han kunne leve af. Så han blev udlært som maler og etablerede sig med egen malerforretning. Interessen for kunstmaleriet har han dog holdt fast i og har altid akvarelfarver og en skitseblok med, når han er ude. ”Så kan man lige

bruge en halv eller en hel time på at male, når der er et godt motiv,” siger han. Palle Rishøj voksede op i Aarhus i et politisk miljø. ”Jeg blev født ind i et socialdemokratisk univers, der tog sig af én, lige fra man var barn, til man blev sendt af sted med Arbejdernes Ligkistemagasin,” fortæller han. DECEMBER 2020

11


HVERDAGSDANSKERE

Maler med mere I en alder af 77 er Palle Rishøj stadig aktiv i sin malerforretning i Hanstholm, og i pauserne pusler han med malerier i baglokalet

Af Vera Bundgaard  Foto Mette Johnsen

Tag det roligt. Det skal nok blive godt.” Malermester Palle Rishøj er en søjle af ro, man kan støtte sig til, når huset trænger til en overhaling. Tålmodigt besvarer han kundernes mange spørgsmål om, hvilken maling der skal bruges og hvordan og hvorledes. ”Jeg holder meget af kundekontakten, det er en stor del af arbejdsglæden,” siger han. Nu sidder vi i frokoststuen med udsigt over havet og Hanstholms havn,

12

der just er blevet udvidet. Netop vandet og den flotte natur var det, der i 1973 trak Aarhus-drengen til ­Nordvestjylland. ”Som dreng var jeg på vandretur med min far fra Blokhus til Klitmøller og blev begejstret for landskabet. Det var en fantastisk tur, og havet og landskabet betog mig i den grad,” fortæller Palle Rishøj, der bor på en nedlagt gård med udsigt til Limfjorden. Landskabet danner også motiv for mange af de malerier, der hænger på

væggene. For Palle Rishøj er ikke alene malermester, han maler også, så snart lejligheden byder sig. ”Jeg har altid malet, og som helt ung drømte jeg om at blive kunstmaler, men mine forældre syntes, at jeg skulle have et fag, jeg kunne leve af,” siger Palle Rishøj. Så han blev udlært som maler og etablerede sig med egen malerforretning i Silkeborg som 25-årig. Interessen for kunstmaleriet har han dog holdt fast i:


Som dreng var jeg på vandretur med min far fra Blokhus til Klitmøller og blev begejstret for landskabet PALLE RISHØJ, MALERMESTER

”Jeg har altid akvarelfarver og en skitseblok med, når jeg er ude. Så kan jeg lige bruge en halv eller en hel time på at male, når der er et godt motiv,” siger han. Et festligt miljø Palle Rishøj voksede op i Aarhus i et journalistisk og politisk miljø. ”Jeg blev født ind i et socialdemokratisk univers, der tog sig af én, lige fra man var barn, til man blev sendt af sted med Arbejdernes Ligkistemagasin. Vi handlede i brugsforeningen og henvendte os til Kooperationen, hvis noget skulle ordnes. Jeg var ikke ret gammel, før jeg gik op i politik og syntes, det var frygteligt, hvis partiet tabte et valg,” fortæller han. ”Min farfar var tømrer, og min farmor vaskede trapper, så de kunne sørge for, at min far fik realeksamen og en uddannelse,” tilføjer han. Hans far blev journalist og var i en årrække chefredaktør på den hedengangne socialdemokratiske avis 'Demokraten' i Aarhus. ”Jeg kom meget på redaktionen. Det var et hektisk og alkoholiseret

miljø. 'Demokraten' var en eftermiddagsavis, så der var drøn på om formiddagen, og indtil deadline klokken 11 stod alt på gloende pæle. Derefter blev øllene knappet op,” fortæller Palle Rishøj, der ikke selv fik smag for det journalistiske fag. ”Det var ikke noget for mig med alle de deadlines. Jeg var avisbud i en periode, det var det nærmeste, jeg kom på faget. Men det var et festligt og fugtigt miljø,” siger han og nævner nogle af de kendte journalister på avisen: Ulla Terkelsen, Jørgen E. Petersen og Jørgen Flindt Pedersen. ”Hele den flok, dem kendte jeg.” Malersyndrom I stedet valgte Palle Rishøj som nævnt malerfaget og kom i lære hos Malernes Cooperative Forretning i Aarhus. ”Jeg tjente 13 kroner om ugen som malerlærling, mens jeg havde fået 20 kroner som avisbud,” fortæller han. ”Da jeg kom i lære, foregik det, som det havde gjort de sidste 100 år. Vi blandede selv malingen, og hvis vi skulle hvidte lofter, tog vi en spand med kridt og blandede islandsk


HVERDAGSDANSKERE

mos i, for at det skulle binde. Vi blandede også selv spartelfarver,” siger han og fortsætter: ”Der var ingen beskyttelse dengang. Når vi arbejdede med oliemaling, kunne vi se forskel på det, vi havde malet om formiddagen og eftermiddagen. Om eftermiddagen var det ikke malet så pænt, fordi man blev påvirket af det.” Sidst i 1960’erne kom der et terpentinbaseret produkt, der ikke gjorde det bedre. ”Alkydmaling, det var virkelig slemt. Når jeg kørte hjem fra arbejde, vidste jeg nogle gange ikke, hvordan jeg var kommet hjem. Der kunne man tale om malersyndrom,” siger han. I dag er produkterne mere skånsomme og beskyttelsen bedre, mener han. ”En almindelig malerbrandert er næsten ikke til at opnå i dag,” siger han med et smil. Drøm om Utopia Som selvstændig malermester har Palle Rishøj holdt fast i den socialde-

14

mokratiske arv, han fik fra sin familie. ”Den socialdemokratiske ideologi er en drøm om Utopia, og man ønsker det bedste for ens medmennesker. Det har jeg som selvstændig ikke haft besvær med overhovedet. Det er stadig de samme drømme om at skabe et godt samfund,” siger han.

Jeg kan kun holde til at male fem-seks timer ad gangen, så er jeg træt PALLE RISHØJ, MALERMESTER

Han kom til verden i 1943 og hæfter sig ved, at vi i dag har et betydeligt rigere samfund end tidligere. ”Når jeg ser på mine slægtninge bagud, var der sult og hårde vilkår. På min mors side var de 14 børn, og drengene blev sendt ud som vogter-

børn. Sådan noget slider hårdt på ryggen, vilkårene har jo været forfærdelige,” siger Palle Rishøj og fortæller, at dele af familien endte på fattiggården. ”Min morfar døde med syv-otte ikke-­konfirmerede børn. Det har været forfærdeligt for min mormor. Så for mig ligger den socialdemokratiske tankegang sgu dybt,” siger han. Palle Rishøj har været medlem af partiet i 57 år og har været aktiv i den lokale partiforening, indtil han tidligere på året valgte at trække sig fra politik på grund af dårlig hørelse. ”Når jeg er i en større forsamling, kan jeg ikke følge med mere,” siger han. På et tidspunkt forsøgte han at blive opstillet til Folketinget, men måtte trække sig, da der blev udskrevet valg i utide, og han ikke ville konkurrere med den siddende kandidat i kredsen. ”Jeg kunne ellers godt have tænkt mig det, men min kone er taknemmelig for, at jeg holdt mig til min forretning. Politik kan være en hård branche,


Palle Rishøj rådgiver ikke kun kunderne om farver og produkter. Han maler også selv. Og helst akvareller.

og jeg er ikke sikker på, at mit blodtryk havde holdt til det,” siger han. Bliver ved I en alder af 77 tager Palle Rishøj stadig ud og maler, når der er for meget arbejde til de tre medarbejdere, han har ansat. ”Men jeg kan kun holde til at male fem-seks timer ad gangen, så er jeg træt,” siger han. Når kunderne spørger, hvor længe han bliver ved, lyder svaret: ”Jeg dør ligesom alle andre. Men så længe jeg har mine malerier og mine kunder, skal jeg ikke på pension. Jeg gider ikke bruge tid på krolf !” Til gengæld bruger han gerne tid på en anden fritidsbeskæftigelse: Han er med i et bådelav i Lild Strand, hvor de er omkring 40, der deles om båden 'Skarreklit'.

”Vi tager ud og pilker torsk og andet godt. Det er godt selskab. Der er både arbejdsfolk, læger og ambassadører, og vi har det sjovt sammen,” fortæller han. Efter et langt liv føler han sig taknemmelig. ”Jeg er lykkelig for at være født i den her verden og på det tidspunkt. Det har været uhyre spændende, og det er jo ikke nogen selvfølge,” siger Palle Rishøj, der også bevarer optimismen i forhold til corona-pandemien. ”Jeg synes, det var fantastisk, så hurtigt Europa kom op at stå efter Anden Verdenskrig. Det var jo et kontinent, der lå helt i smadder efter krigen. Set i det store perspektiv, rejste det sig hurtigt. Så vi skal nok klare corona og klimakrisen, for det er kolossalt, hvad mennesket har præsteret.”

OM Palle Rishøj • Født 1943 i Aarhus. • Udlært maler i 1962, selv­ stændig med egen malerfor­ retning i først Silkeborg og senere i Hanstholm. • Rejsesekretær for Social­ demokratiet i Nordjylland og Aarhus Amt i fire år og mange­årigt medlem af bestyrelsen for partiforenin­ gen i Hannæs. I 2013 hædret for 50 års medlemskab af Socialdemokratiet. • Bor på en nedlagt gård mel­ lem Øsløs og Amtoft sam­ men med sin kone, Tove. De har fire børn, hvoraf den ene er død, og otte børnebørn.

DECEMBER 2020

15


TABU

Da Helen hængte sig Ole Specht mistede sine kone og sin allerbedste ven, da hans livs Helen valgte at tage sit eget liv. Han søgte efter hjælp flere steder – og fandt den Af Anette Jorsal   Foto Ulrik Jantzen

O

le sad i toget på vej hjem fra sit arbejde i Aved”Jeg vidste ikke bedre end at sige, at hun skulle komme øre. Han sendte som altid en sms til Helen for at med i seng, og hun faldt da også til ro. Det var jo allerede fortælle, at han nu var på vej hjem til Sorø. Helen galt på det tidspunkt, men jeg kendte ikke tegnene denplejede at svare, men ikke i dag. Ole tænkte ikke videre gang. I dag er jeg så meget klogere.” over det. Telefonen kunne være løbet tør for strøm. Der Som tiden gik, fandt han også tegn på, at hun havde kunne være så mange grunde. puslet med tanken om selvmord i et stykke tid. Helen havde godt nok ringet om morgenen. Hun var ”Helen skrev dagbog. Bare to-tre linjer. Troligt hver dag ked af det, for nu havde hun fået ’det der trusselsbrev’ fra i en Mayland-kalender. Hun holdt den for sig selv, men da jobcentret. Det var hendes anden dag som arbejdsløs, og hun var død, blev jeg jo nysgerrig efter, hvad hun havde jobcentret skrev om rettigheder og pligter. Ole havde be- skrevet, og jeg kunne se, at hun var stoppet med at skrive, roliget hende. De kunne kigge på det, når han kom hjem, 14 dage før hun begik selvmord. Det var alligevel sært, og og han skulle nok gå med på jobcenteret. et eller andet siger mig, at hun på det tidspunkt havde bePå stationen i Sorø fandt han cyklen og cyklede hjem. sluttet at tage sit eget liv. Han tog i håndtaget til rækkehuset, men døren var låst. Et par måneder efter selvmordet ledte Ole en dag efter Det var underligt. Helen plejede ikke at låse døren, når en forlængerledning. Da han fik fat i den, gjorde han store hun var hjemme. øjne. Ole stak nøglen i låsen, lukke”For enden af ledningen var de døren op, og der hang Helen. der bundet en galgeløkke. Det Livløs ned fra gelænderet til førhavde jeg ikke gjort. Så jeg tror, Det tog lang tid, før jeg stesalen. Lige inden for døren. hun har overvejet det tidligere, Det var sidst på eftermiddag­ men ikke haft modet.” erkendte, at hun ikke en den 3. maj 2016. Ole er til gengæld ikke i tvivl bare kommer igen Chokket ramte som en forom, at Helen ønskede at begå OLE SPECHT, PÅRØRENDE hammer. Ole skreg, løb hen og selvmord. Da han fandt hende, løftede Helen – og herfra gik var hendes ben lidt løftede. Hun han til handling. Han fik uanede havde hængt sig i et langt tørkræfter, løsnede halstørklædet, som Helen havde brugt, klæde og stillet sig op på en lille skammel, som hun havde lagde hende ned, ringede 112 og begyndte på hjertemas- sparket væk. sage. Han huskede alt det, han lige havde fået genopfrisket ”Men hvis hun havde strakt benene ud, havde hun kunpå et førstehjælpskursus. net nå gulvet.” Først da en Falck-mand kom og tog over, trak Ole sig – og han gik fra handling til chok. Slået ud af fyring Helen havde i 20 år arbejdet som ufaglært hjemmehjælSet i bakspejlet per. Først i Sorø og de sidste fire år i Taastrup KommuDer havde været tegn på, at Helen havde det skidt. ne. Et job, hun var glad for. Men to gange oplevede hun ”Jeg kan huske, at jeg et par uger før vågnede en tidlig at blive fyret. Der skulle spares, og de ufaglærte blev fyret. søndag morgen. Helen lå ikke i sengen, og jeg kaldte på Første fyring var efter 14 år som hjemmehjælper i Sorø. hende, men hun svarede ikke. Jeg kunne høre, at hun pus- Helen kunne blive, hvis hun ville tage uddannelsen som lede i køkkenet, og jeg gik ned til hende og så, at hun sad social- og sundhedshjælper, men det turde hun ikke. og græd. Jeg spurgte, hvad der var galt, og hun sagde, at ”Helen var ordblind, og havde det svært med skolen. det hele bare var så forfærdeligt, men hun gik ikke rigtig i Hun havde tidligere prøvet et uddannelsesforløb, men afdybden med det.” brød det, for hun havde det svært med at læse og skrive.

16


Ole Specht har længe kæmpet med skyldfølelse over, at han ikke noget før opdagede, at Helen havde det så skidt. ”Vi oplevede tit, at den ene vidste, hvad den anden tænkte, før det blev sagt. Og alligevel rørte der sig noget i hende, som jeg ikke sansede, før det var for sent. Hvorfor så jeg det ikke?”

Hun blev sendt i jobtræning og gjorde rent i sportshaller og på skoler, og hun var led og ked af det,” fortæller Ole. Det endte med en depression. Helen var selv klar over, at det var skidt, og gik til læge. Han satte hende i behandling, og i lang tid gik hun til samtaler hos en specialuddannet sygeplejerske. Hun fik det bedre, og da hun fik job som hjemmehjælper i Taastrup, gik det meget bedre. Lige indtil den dag hun igen blev fyret. Hun havde svært ved at overskue at skulle være arbejdsløs og gennem et nyt forløb med aktivering og samtaler og ansøgninger. Ægtefælle, soulmate og bedste ven Helen og Ole mødtes, da hun var 16 år, og Ole var 17 år. Han havde hørt, der var fest på Høng Efterskole, og tog turen fra Sorø til Høng på sin knallert sammen med nogle kammerater. Til festen mødte han Helen. De blev kærester, og da Ole fyldte 18 år, flyttede han sammen med Helen. ”Ud over at være min ægtefælle gennem mange år med de op- og nedture, der uundgåeligt kommer, så var hun jo også min allerbedste ven og soulmate. Hun var omsorgsfuld og kærlig og satte gerne sine egne behov til side for at hjælpe andre. Hun var meget munter og udadvendt, men samtidig var hun et følsomt og skrøbeligt menneske, som havde det svært med uretfærdigheder.” Der gik lang tid, før Ole indså, at Helen ikke kom tilbage. At hun var væk for altid. ”Du drømmer ikke om, hvor ofte jeg bare har siddet i stolen og tænkt, at det her er en ond drøm. Det tog lang

tid, før jeg erkendte, at hun ikke bare kommer igen. Jeg tror ikke, det gik rigtigt op for mig, før en dag jeg var på borger.dk, og jeg så, at der under civil status stod 'enkemand'. Jeg tænkte: ”Hvad bilder de sig ind!” Men det var jo, sådan det var. Jagten på hjælp Efter begravelsen lovede Ole sin søn at få en snak med lægen. Da han ringede, sagde hun: ”Jeg tror godt, jeg ved, hvorfor du ringer. Jeg tror, du trænger til en snak med mig.” Han skulle bare komme om eftermiddagen. ”Normalt kan man først få en tid om 14 dage. Men hun tog al den tid, der skulle til, for bare at tale med mig og lytte. Da hun sendte mig hjem, lavede vi en ny aftale om, at jeg skulle komme igen efter nogle dage. Hun var god. Rigtig god. Det betød meget.” Men Ole havde brug for mere hjælp, og en dag gik han ind på Borgerservice på kommunen. ”Jeg gik hen til skranken, hvor der stod en helt ung pige, og sagde: ”Min kone har lige begået selvmord, og jeg har det helt forfærdeligt. Kan I hjælpe mig?!” ”Jeg sagde det højt. Folk kiggede på mig, og den unge pige så helt forkert ud i hovedet og undskyldte, at hun lige skulle spørge en kollega. Kollegaen foreslog, at jeg ringede til præsten, men jeg var ikke medlem af folkekirken. Jeg var lidt venstresnoet, da jeg var ung, og meldte mig ud.” DECEMBER 2020

17


TABU

Ole Specht søgte på nettet efter hjælp til efterladte efter selvmord, og det gav resultat. Han fandt 'Nefos' – Netværk for selvmordsramte – og han ringede til en kontaktperson. ”Hun sagde til mig, at hun ikke havde en trylleformular, og at det ikke er noget, der går over. Til gengæld kunne hun forsikre mig om, at jeg skulle gennem meget, men at det kunne blive bedre,” fortæller Ole Specht. Han kom med i en gruppe med syv andre efterladte. En terapeut styrede samtalerne, hvor der var plads til de store følelser – både at græde og grine. Gruppen mødtes på Nørrebro, og efter otte møder skulle gruppen opløses, men nu var de så tæt på hinanden, at de ikke havde lyst til at klippe forbindelsen. Fire fra gruppen – tre mænd og en kvinde – mødes stadig en gang om måneden, og de har stor glæde af stadig at tale sammen. ”Jeg føler nærmest, at vi er tætte venner. Vi kan næsten altid se på hinanden, når vi mødes, hvis en af os har nogle problemer, vi skal snakke om.” I dag er Ole aktiv i både 'Nefos' og 'Landsforeningen for efterladte efter selvmord'. Landsforeningen har lokalafde-

linger, hvor der blandt andet tilbydes walk & talk. Ole har etableret en afdeling i Næstved og tager også til Hillerød for at gå med efterladte i slotsparken. På turene taler de om at være efterladt efter selvmord. På rejse igen Helen og Ole havde rejst en del sammen. En gang om året var de i Grækenland, og Ole ville tilbage. Til Samos, hvor de havde været så mange gange. En dag gik han ind på en bar, og den unge kvinde bag baren kunne genkende ham og sagde: ”Du plejer at have din kone med.” Ole fortalte, hvad der var sket. ”Og jeg lod bare munden løbe. Hun satte sig ned, for hun læste til psykolog og ville gerne høre, hvad jeg havde at sige. I en periode talte jeg ørerne af folk, og jeg blev så glad, når det ikke var et tabu at tale om. Jeg har mødt så mange – naboer og folk i SuperBrugsen – som ikke kunne tale med mig, og det gjorde ondt. Også folk, som jeg troede, jeg kunne regne med. Omvendt var der nogle, jeg kendte flygtigt, som kom hen og spurgte: ”Hvad er der dog sket?” Ole Specht har det bedre i dag. Han er begyndt at fotografere. Han rejser lidt igen, og har god kontakt med sin søn og svigerdatter, som han besøgte to gange, da de på et tidspunkt boede og arbejdede i Hong Kong. Han har planer om at flytte tilbage til Hvidovre. Og så hjælper han andre i samme situation, som han stod i efter 3. maj 2016.

Oles bedste råd • Tal om det! Det er så vigtigt. Hvis man ikke taler om, hvor ondt det gør, er der ingen, der kan vide, hvordan du har det. • Sig ikke: ”Du kan bare ringe til mig.” For det gør man ikke. Det er bedre at sige: ”Jeg kommer og besøger dig i morgen og har kage med.”


Efterladt i kaos Efterladte efter selvmord har brug for at blive guidet gennem det praktiske, og professionelle skal være bedre klædt på til at hjælpe Af Anette Jorsal  

O

le Specht kunne mærke, at han havde brug for hjælp, da hans kone havde begået selvmord. Heldigvis fulgte han sin søns råd og gik hurtigt til sin læge, som i Oles øjne gjorde alt det rigtige. Men det var ikke nok. Han følte sig desperat, og stod en dag ved skranken i kommunens Borgerservice og sagde: ”Jeg skal have hjælp. Min kone har begået selvmord!” Men der var ikke meget kommunen kunne gøre, og det er lige netop et område, der kan blive meget bedre ifølge Elene Fleischer, forsker og faglig leder af Nefos, Netværk for Selvmordsramte. ”Vi kan blive meget bedre til at hjælpe efterladte efter selvmord. Hver gang nogen mister en partner, et barn, en forælder, skal der være nogle, der tager omsorg og guider videre. Vi skal blive meget bedre til at være opmærksomme på, hvad der er tale om, så snart efterladte kommer og siger, at de skal begrave deres kone eller mand efter et selvmord. Man skal ikke spørge, om du har brug for hjælp. Man skal sige: ”DU har brug for hjælp.” I første omgang har efterladte brug for guidning. De har muligvis ikke lyst til at tale om selvmordet, men der er midt i kaos brug for hjælp til meget almindelige ting, som man som efterladt slet ikke kan overskue. Elene Fleischer har netop medvirket i forskningsprojektet ”Efterladte efter selvmord” (efterladte 64+, red.), hvor man har spurgt efterladte, der havde mistet et barn, barnebarn eller en partner til selvmord, hvad de havde behov for, da det skete. ”De sagde samstemmende: ”Vi har behov for nogle, der ved noget om det her, og som stiller sig til rådighed med det samme, og som man kan tale med og få praktiske råd af. I det kaos, der opstår, er der så mange ting, man ikke kan hitte rede i,” siger Elene Fleischer. Oveni det følelsesmæssige og praktiske chok kommer også det svært acceptable – at det var selvmord. Det er kulturelt acceptabelt at dø af en række sygdomme som fx kræft, mens selvmord er i en helt anden kategori, som nogle synes, det er svært at tale om.

Ole Specht oplevede, få timer efter at hans kone havde begået selvmord, at en bekendt spurgte, hvad han ville gøre. ”Hvad mener du?”, spurgte han, hvortil vedkommende svarede: ”Ja, du kan da ikke sige, at det er selvmord.” Ole Specht var rystet og sagde, at han ikke kunne se nogen grund overhovedet til at tie med det. ”Grundlæggende synes mange, at et selvmord er forkert, og man har selvfølgelig svært ved at være i det som efterladt. Det kræver hjælp. Når jeg kommer ud til ældre, der har mistet til et selvmord, og jeg kan se, at de har det hårdt, siger jeg: ”Jeg kan se på dig, at det er rigtig, rigtig tungt at være dig. Hvad er det sværeste nu? Er det, at du har mistet din mand? Eller er det den måde, han er død på?” Og svaret er altid måden, han er død på,” siger Elene Fleicher.

Forskning skal sikre hjælp til efterladte I foråret blev forskningsprojektet ”Efterladte efter selvmord” afsluttet. Formålet med projektet er at skabe viden og materiale til både professionelle og pårørende, så de på bedste måde kan støtte og hjælpe efterladte efter selvmord over 64 år. Forskningen er foregået i et partnerskab mellem forskere og dem, det handler om – nemlig de efterladte.

Kontakt til hjælp To netværk hjælper efterladte efter selvmord: Nefos, Netværket for selvmordsramte (også for selvmordstruede): nefos.dk, tlf. 63 12 12 26. Landsforeningen for efterladte efter selvmord: efterladte.dk, tlf. 70 27 42 12.

DECEMBER 2020

19


TABU

Den svære beslutning Ældre har altid haft en højere selvmordsrate end yngre. De forliger sig med, at døden nærmer sig, jo ældre de bliver

Af Anette Jorsal  

Det har altid været sådan, at ældre mennesker har en højere selvmordsrate end yngre mennesker, og det korte svar på hvorfor er, at de nærmer sig døden alligevel. De forliger sig med, at døden er en realitet,” siger Elene Fleischer, der er forsker og faglig leder af Nefos, Netværket for selvmordsramte. Det er én af forklaringerne på, hvorfor hvert fjerde selvmord begås en person, der er fyldt 65 år, men der er selvfølgelig mange andre faktorer. Jo ældre man bliver, jo mindre kan fysikken holde til, og er man over 70 eller 80 år, kan man blive afhængig af andres hjælp. ”Noget af det, der giver os den største følelse af mindreværd, er at blive afhængig af andre. Vi oplever, at vi er til besvær, og at vi fylder for meget. Vi kan blive smådøve eller heldøve. Vi ser måske ikke så godt. Vi får udfordringer med hukommelsen, og er der noget, som kan gøre os desperate som gamle, så er det, når kroppen svigter,” siger Elene Fleischer.

De selvforringende tanker Endelig kan man blive ensom. Man mangler simpelthen én at drikke kaffe med, og ensomhed kan være meget tungt at bære. ”Mange tror, at ældre tager deres eget liv, fordi de har en uopdaget depression eller en ikke-behandlet depression. Det kan være sandt for en del af de ældre, men det er ikke hele sandheden. Vi lever i en tid, hvor vi igen og igen siger, at vi selv kan bestemme, hvordan vores liv skal være. Det er jo det, vi stopper i hovedet på de unge, men det er også det, vi selv lever efter. Men nogle tænker: "Hvis jeg ikke kan nå det, jeg gerne vil, så er det nok, fordi jeg ikke er dygtig nok eller god nok. Jeg er simpelthen for dum." ”Hvis man begynder på disse selvforringende tanker, og samtidig ikke er bange for døden, ja, så er der kort vej fra de selvforringende tanker til at tænke: ”Det er også bedre at dø værdigt end at dø uværdigt”. Så bliver det lettere at træffe beslutningen om at afslutte sit liv,” siger Elene Fleischer.

20

Større risiko for depression Personer, der har mistet en nærtstående til selvmord, har større risiko for at udvikle både fysiske og psykiske sygdomme, herunder depression. Det viser et studie, som Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse har gennemført.

OM selvmord • 610 personer begik i 2018 selvmord i ­Danmark, 445 mænd og 165 kvinder. • Ca. hvert fjerde selvmord begås af en p ­ erson, der er 65+. • Selvmordsraten blandt 80-årige og ældre er seks gange højere end unge mænd i alderen 15-24 år. • Man antager, at der er omkring 6.500 selv­ mordsforsøg om året, begået af ca. 4.000 personer. • For hvert selvmord og selvmordsforsøg berøres ca. seks personer. • De fleste selvmord bliver begået om foråret – og om mandagen. • Fra 1980 til 2010 faldt antallet af selvmord til en tredjedel. Kilder: Center for selvmordsforskning, ­Nefos, ­Livslinien.


ANNONCE

NY MAGNESIUM K APSEL TIL DINE MUSKLER

SLUT MED URO I BENENE Inge havde en frygtelig uro i sine ben hver aften når hun gik i seng. Nu tager hun et dagligt tilskud af magnesium™ fra New Nordic. – Det har givet mig ro og endelig kan jeg sove om natten.

Modelfoto

Inge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Al den glæde og fornøjelse ved tilværelsen, blev dog overskygget af, at jeg sov så frygteligt om natten. Jeg havde en forfærdelig uro i mine ben om natten og sov meget uroligt. Jeg fik et tip af min nabo om, at prøve et nyt produkt der hedder magnesium™ malate. Hun var meget glad for det, og tog det for sine muskler. –Jeg er helt forandret. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage forsvandt uroen i mine ben. Jeg vidste ikke at jeg manglede magnesium til mine musklers normale funktion og nerverne. Jeg har det fantastisk, og jeg sover helt vidunderligt, fortæller Inge.

MAGNESIUM™ MALATE – KÅRET SOM BEDST I TEST ! Magnesium™ malat fra New Nordic fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumtilskud på forbruger-test.dk. Kapslen indeholder magsiumkilden magneium-malat, som er en frugtsyre der stammer fra æblesyre. Det betyder, at det er organisk bundet fra den kære moderjord og ikke fremstillet i et laboratorium. Magnesium bidrager til nor-

mal muskelfunktion og mindsker træthed og udmattelse. Magnesium™ malat kapslen er yderligere forstærket med fransk maritim fyrrebark og sort - og lang peber der støtter optageligheden af andre urter.

Lang peber (Piper Longum L.)

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil magnesium™ malate i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker. Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt udvalgte apoteker.

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store


SPORSKIFTE

22


Afstikker fra den slagne vej ’Sporskifte’ er titlen på Anna Eckhoffs bog. Hun fortæller om udstationering til en række farlige lande og tager et tiltrængt opgør med aldersdiskrimination

Af Mette Fugl

Foto Per Morten Abrahamsen

Nakskov,” siger Anna Eckhoff efter en tænkepause. Bare en lille del af forklaringen på den store udlængsel. Hun nævner ikke provinsbyen, hvor hun er født, for at nedgøre den. Men der var en oplevelse af stilstand. Den var med til at nære drømmen om en dag at rejse væk for at opsøge en verden af eventyr og insistere på et liv med fare på færde. Ingen bør gå i stå. Anna nåede at blive enke, pensionist, mor til seks og hurtigt bedstemor til tretten, da hun skiftede spor. Så bortset fra Nakskov, hvad fik hende så til at længes? ”Hvordan skal jeg nu forklare det? Jeg har altid villet spænding. Ventet på at kunne opsøge den. Det lykkedes mig først at komme ud i verden en del år efter min mands død. På det tidspunkt havde jeg meget længe været holdt fast i morrollen. Og dobbeltjob. Udearbejdende og hjemmegående på en gang og med den konsekvens, at jeg med alle børnene sjældent blev inviteret nogen steder. Det kunne folk nemlig ikke overskue. Det blev lidt ensomt. Jeg fik et behov for at få voks-

ne venner. I det hele taget at kunne snakke voksensnak. Da børnene blev store, turde jeg gøre ønsketænkning til virkelighed.” Som Anna formulerer det, var udlængslen på det indre fjernlager ved at blive godt støvet, da det endelig lykkedes. Hun skulle presse sig selv og var blevet 57 år, da hun i 2003 drog afsted fra pensionistsvømning til de farligste krigszoner. I dag er hun 73 år. Allerede som barn oplevede hun eventyrlysten voldsomt påtrængende. Hun fantaserede om at vinde medaljer ved de olympiske lege, mens hun løbetrænede og med den ene spurt efter den anden sansede et håb om et anderledes liv. Drømmen bed sig fast i mødet med især et familiemedlem. En moster, der levede langt fra de strenge traditioner i Annas velhavende hjem. Et hjem, hun sammenligner med den hverdag, der udspillede sig i Matador hos familien Varnæs og dens meget konservative værdier. Mosteren? Hende fik Anna glæde af, når hun af og til kom på besøg fra Amerika. I bogen lyder fortællingen: DECEMBER 2020

23


SPORSKIFTE

Da børnene blev store, turde jeg gøre ønske­ tænkning til virkelighed ANNA ECKHOFF, FORFATTER

Moster Royser hed egentlig Christine, og hun flyttede til USA i 1911, hvor hun først var hushjælp for den britiske konsul i Boston og senere fik et hotel i Chicago. Hun elskede god mad, whisky og kortspil, og det siges, at hun spillede poker med Al Capone. Hun kendte ham i hvert fald. I hjembyen elskede den fireårige Anna at gå rundt med moster Royser, fordi hun vakte opsigt med frugtbesmykkede hatte og en enorm udstråling. Hun imponerede med spændende oplevelser. Det smittede af på den lille pige. Udenlands For Anna blev det til 10 ansættelser i 12 lande i løbet af 15 år. Hun arbejdede for NGO’er og i EU-regi. Opgaverne var blandt andet at tage sig af regnskaber og økonomi generelt. Hun fortæller, at et job hos Datacentralen havde givet hende erfaring med at skabe struktur og overblik og sans for planlægning. Ikke alene fik hjælpeorganisationerne glæde af hendes arbejde. Hun fik også selv en sundere livsindstilling. Efter et enkelt nederlag lykkedes det den på en gang viljestærke og konfliktsky kvinde at håndtere tilværelsen mere balanceret: ”Jeg lærte, at jeg ikke altid har ret. Jeg lærte også at blive mindre konfliktsky. Når man bor mange nationaliteter sammen i en lejr, kan det opleves klaustrofobisk, og så kommer misforståelser. Det skete i Sudan, hvor nogle bilag var blevet væk. Det var ikke min skyld. Jeg følte det me-

24

get uretfærdigt, at jeg i den anledning blev kaldt hjem. Senere kunne jeg se, at jeg nok havde tacklet situationen forkert.” Er der blandt de mange lande enkelte, der for alvor sidder fast i erindringen? ”Oplevelserne i det sydlige Irak. Det var ekstremt. Også meget farligt. Jeg kunne lide udfordringerne. Den største var at skaffe penge over grænsen.” I bogen skriver Anna: Middagsheden havde lagt sig over ørkenstaten Kuwait. Iraks grænseland suste forbi udenfor, mens jeg kørte bilen alene igennem det støvede landskab, hvor ørkenen bølgede i temperaturer tæt på 50 grader. Et stykke fra grænsen holdt jeg ind til siden, tog den store, grå vinterjakke fra Danmark på og fyldte dollarsedler i lommerne. Jeg fordelte pengesedlerne, så godt jeg kunne, og satte bilen i bevægelse mod den irakiske grænse. Jeg var blevet 59 år…. Nu smuglede jeg amerikanske dollars ind i Irak et par gange om måneden. Bilen nærmede sig grænsen, og jeg kunne se vagternes ansigter. Ingen af dem så bekendte ud, og det gik op for mig, at de smilende grænsevagter, som jeg kunne charmere, og som tog billeder af mig, måtte være blevet skiftet ud. Disse var skræmmende alvorlige. Mine håndflader blev klamme, mens jeg holdt fast i rattet. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere inde under jakken, hvor jeg gemte de 150.000 dollars i kontanter. Ingen skovtur Hvornår har du ellers været bange? Det har jo ikke ligefrem været en skovtur?

”Det blev jeg til sidst, da vi skulle køre og lidt tilfældigt valgte en anden rute end den planlagte. Det viste sig, at der netop på den planlagte sprang en vejsidebombe. Det var ikke nemt at have med at gøre. Det var ikke samme dag – den dag vi opdagede udrykningskøretøjerne – at reaktionen kom. Den kom for fuld styrke et par dage efter.” Chok kommer som regel med forsinkelse. Jeg vil gerne forstå, om du ud over at opsøge spænding var optaget af at gøre en forskel sammen med hjælpeorganisationerne? ”Det interesserede mig nu allermest, at der var orden i tingene. At jeg for eksempel var mig mit ansvar bevidst, når jeg kørte til Kuwait for at aflevere regnskaber, så de derfra kunne blive sendt hjem til godkendelse. For mig var det vel det vig-


Anna Eckhoff rejste ud i verden, da børnene blev store. Indtil nu er det blevet til ansættelser i 12 lande.

tigste. Og når du spørger, om jeg i dag husker mennesker, jeg har følt en særlig omsorg for, så er det mest medarbejderne. Jeg kom sjældent med på opgaver. Jeg bad om det og fik indimellem lov. Men det var ikke tilstrækkeligt til, at jeg kunne knytte reelle kontakter til de mange, der havde brug for vores hjælp. Ikke fordi jeg ikke ville. Min arbejdsbeskrivelse var simpelthen en anden.” Mange rejsemål Blandt Annas mange rejsemål var blandt andre Irak, Sudan, Palæstina, Afghanistan og Libyen. Hun mødte et utal af nye mennesker. Det kunne være både givende og opslidende, mindes hun. På spørgsmålet, om der var steder, hun brød sig mindre om, er en del af svaret, at ”Bagdad var en grim og meget lidt charmerende by.”

Før jeg begynder at ligne et alt for stort spørgsmålstegn, går det op for mig, at Anna var der i 2007 og ikke havde besøgt byen, før den blev bombet sønder og sammen. Bagdad var engang en meget smuk og fascinerende by. Den oplevelse fik Anna ikke. I Iraks hovedstad var der en bagside af medaljen. Hun følte sig i fængsel sammen med de andre internationale medarbejdere. De var seks, der delte et hus med en lille mørk gård. Der var mange forbud. Og selv om de var indført for at beskytte gruppen, var det svært at leve med dem. ”Her kan man tale om klaustrofobi,” siger hun og forklarer: ”Vi havde fællesstue, køkken, seks værelser og en kælder med løbebånd og romaskine. Der var ikke noget med at gå til og fra arbejde, for kontoret lå samme sted. Vi kunne til nød gå hen

til en butik et par hundrede meter nede ad gaden, men det var sjældent, og derudover kom vi aldrig rigtig ud. Det føltes på mange måder som et fængsel, og tremmerne for vinduerne hjalp ikke på det. Om dagen kom der en kok udefra og lavede mad til os, men om aftenen lavede vi selv mad og spiste sammen. Det var dog ikke sådan, at vi hyggede os og var sociale bagefter.” Hvis vi vender tilbage til moster Royser, der jo var en slags inspirationskilde, så må der være andet og mere, der fik Anna til at handle på udlængslen. Hvad mere? Så er det, Anna siger Nakskov og erindrer det alt for stillestående. Men når lysten altid har været der, hvordan finder man så på at få seks børn? I bogen taler hun om et urinstinkt. Drømmen om børn kunne mærkes dybt nede i maven. DECEMBER 2020

25


SPORSKIFTE

Anna Eckhoff er 73 år og har mod på flere rejser. Det er lysten og kræfterne, der skal styre vores valg – ikke alderen, mener hun.

Der var et behov for at give og få kærlighed. Det må alligevel have været lidt af en begrænsning? ”Nej. For de fire af børnene var flyttet hjemmefra. De to hjemmeboende blev der taget hånd om. Der var modstand og bekymringer, der dog endte med accept i den nære familie. Selv om jeg ikke levede op til gængse forventninger.” ”Det var så heller ikke sådan, at jeg skulle være ulandsfrivillig. Jeg var også nødt til at tjene penge på rejserne. Der var nogen at forsørge. At det blev svært, skyldtes ikke, at jeg var mor. Det kom til at handle om min alder. Jeg skulle banke på. Og banke på. Jeg skulle demonstrere min viljestyrke. Jeg ville vide, hvorfor jeg ikke blev kaldt til samtale. Gode mennesker kom mig i møde. Stædigheden betalte sig.” Det blev nødvendigt at dreje fagligheden i en ny retning. For Anna kunne

26

ikke ignorere, at verdens brændpunkter sjældent som det første havde brug for midaldrende, kvindelige projektledere. Trods gode regnskabsfærdigheder manglede der sprogkundskaber. Hun knoklede energisk med strategier: ”Jeg er her. Jeg vil gerne nå

At det blev svært, skyldtes ikke, at jeg var mor. Det kom til at handle om min alder ANNA ECKHOFF, FORFATTER

frem til det mål. Hvordan kommer jeg derhen?” Udlængslen lever I dag er Anna Eckhoff 73 år. Hun har ikke sluppet ideen om at rejse igen. At gøre nytte som hun nu kan det.

”For mig er det ægte livskvalitet,” understreger hun. Nu er hun så virkelig for gammel, bliver det sagt. Et udsagn hun afviser. Det er ikke tilfældigt, at bogens titel er ’Sporskifte’. ”Levetiden er længere. Der er nye måder at være ældre på. Man skal ikke forlade arbejdsmarkedet eller drosle ned på grund af alder. Lyst og kræfter skal styre vores valg.” Anna giver ikke op. De senere år har hun taget undervisning i arabisk. Hun lever op til kravet om livslang uddannelse. Og med bogens stolte konklusion vil hun friste jævnaldrende medsøstre til at tage de store spring: Jeg fik opfyldt en drøm sent i livet. Jeg håber, at denne bog kan inspirere andre til at gøre det samme. Vi bliver aldrig for gamle til at opfylde vores drømme eller begynde at leve det liv, vi har lyst til at leve. Livet er langt, og det er aldrig for sent at skifte spor.


ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig

GRATIS

panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

som vi gerne selv vil behandles

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Almen tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik

Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter.

Tryghed

Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Ros

enø

rns

Alle

j dsve

van

gsv ej

Ørst e

Fug le

H.C

“Peter Gade undersøgte meget grundigt mit tandsæt, og gav mig en klar og forståelig forklaring på problemets omfang, samt på hvorledes hele behandlingen ville forløbe. Han gav sig god tid ved undersøgelsen, således at jeg følte mig helt tryg ved at påbegynde forløbet.”

Forum st. Metro

Læs hele Jan Wörmers beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

Gratis parkering i gården. Et minut fra Forum metrostation

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk

Tlf.: 38 34 42 22


ÆLDRELIV

Og hvad får du så tiden til at gå med? De nye gamle sprinter derudad til gavn for fællesskabet, skriver samfundsforsker Johannes Andersen i en ny bog

Af Kirsten Skaaning   Foto Lars Horn

”Vi har jo selv sparet op. Vi er ikke en økonomisk be­ Allerede som børn er vi optaget af, hvad vi vil være, lastning. Vi har sikret os selv gennem arbejdsmarkeds­ når vi bliver voksne. Når vi så når den anden ende bestemte pensions-opsparinger. Og vi er gode forbruge­ og slutter arbejdslivet, bliver vi mødt med spørgs­ re,” siger Johannes Andersen, der selv er 70 år. målet: ”Nå, og hva’ får du så tiden til at gå med?” Sådan Carl-Johan Dalgaard, professor i nationaløkonomi siger Johannes Andersen, der har udgivet en bog med og overvismand, har under coronakrisen indirekte be­ samme titel. kræftet Johannes Andersen i, at ældre er gode forbru­ Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor gere. Det har han gjort med et forslag om, at det giver emeritus ved Aalborg Universitet, valgforsker og forfat­ bedst mening, at samfundet giver penge til unge og ter til flere bøger om samfundsforhold. I ’Nå, og hva’ får du så tiden til at gå med?’ argumente­ ældre for at få genoprettet økonomien hurtigst muligt. rer han for, hvor meget arbejde betyder for vores liv. Sam­ ”Fordi man ved, at det er de aldersgrupper, som bruger flest penge.” tidig gør han op med myten om ”Og vi bruger vores pen­ ældre, der skulle være en byrde ge med omtanke,” uddyber for samfundet. Og så præsen­ Johannes Andersen. terer han de nye gamle som ”Fx ved at købe ordentlige nogle, der langtfra er karrige råvarer til maden. Vi tænker med at bidrage til fællesskabet os om og bruger pengene med nye initiativer og frivilligt fornuftigt. Så vores forbrugs­ arbejde. JOHANNES ANDERSEN, SAMFUNDSFORSKER mønster bliver sundere.” De nye gamle er mellem 60 og 75. De gamle er 75+. De normale er dem, der er på arbejdsmarkedet. Arbejde bliver nedprioriteret Ifølge Johannes Andersen er der en tendens til, at de nye gamle nedprioriterer det at arbejde. For dem er der En sejlivet myte andre ting i livet, som er vigtigere. ”Arbejde er definerende for vores liv, for hele vores ”Vi har været til de møder, vi skal, og har besvaret alle identitet. Det er fundamentalt den måde, vi tænker vores e-mails. Vi behøver ikke mere. Nu vil vi gerne ud arbejde på. Det første, vi spørger hinanden om, når vi at virke og være til gavn for fællesskabet. I den anden ikke kender hinanden, er: Nå, hvad laver du så?”, siger ende er de unge, der tager et sabbatår for at være sikker Johannes Andersen. på at nyde livet inden udsigten til et langt arbejdsliv. Der ”De normale kigger på dem, der ikke længere arbej­ er altså en parallel mellem de unge og de nye gamle. der og kalder dem en byrde. Ældre tænkt som en byrde. Hvorimod den generation, som er 75+, er vokset op i en Det er slemt. At tænke på mennesker som en belast­ anden periode. Hvor arbejdet ofte var tvang og en forud­ ning. Det ønsker jeg at tilte en smule – den naturlighed sætning for at få brød på bordet. De stillede ikke spørgs­ med, at man opfatter nogle som en byrde.” mål ved, om det var nødvendigt at arbejde. Det kan man Det er en myte, at man skal betale for ældre, mener også godt forstå, hvis man har arbejdet på landet. Der samfundsforskeren.

Vi har jo selv sparet op. Vi er ikke en økonomisk belastning

28


De nye gamle var en del af 68-oprøret eller er inspireret af det, fortæller Johannes Andersen.

sagde man ikke, at i dag gider jeg ikke at fodre køer­ ne. Det ville køerne nok også blive rigtig sure over,” siger Johannes Andersen med smil i stemmen. Han mener, at diskrimination af ældre på ar­ bejdsmarkedet er kommet snigende. At ældre bliver overhørt. Og at erfaring står i lav kurs. ”Vi er glade for, at vi har erfaring. Men det fylder ikke meget i arbejdslivet. Her skal man være innovativ – gå nye veje. Jo flere nye veje, jo mere spændende. At nogle har erfaring, er sværere at få til at fylde. At man så selv tænker: ”Det der er håbløst. Det kunne jeg godt have fortalt.” Personligt har jeg en stemme i baghove­ det, der siger, at jeg nok bliver opfattet som gammel, så jeg skal ikke stikke næsen for langt frem. Jeg vil nødigt hænges ud som et gammelt sludrechatol. Og vi vil jo gerne anerkendes. Men vi skal gøre os synlige ved at gøre opmærksom på de aktiviteter, vi er med i. Det er positivt, at vi har gang i mange ting. Vi skal demonstrere, at selv om vi er færdige med arbejdslivet, får vi ikke bare tiden til at gå.”

Individualister af et godt hjerte For de nye gamle mellem 60 og 75 er det vigtigt at tage initiativer og bruge sig selv sammen med andre eller at gøre noget for sig selv. Deltage som frivillig i forenings- og kulturlivet eller bygge hus. Det er en naturlig udvikling af individualiseringen, som har slået igennem de sidste fire årtier. Hvor an­ dre værdier og perspektiver begynder at dukke op. Mange har lyst til at kaste sig ud i noget nyt. Om det giver penge eller ej er ikke vigtigt. Om det er for at hjælpe andre eller til gavn for en selv, er underordnet. En god håndværker kan ikke lade være med at kæle

DECEMBER 2020

29


ÆLDRELIV

for et godt stykke træ. Det er den virkelyst, der får en ny plads. Hvor vi ikke primært tænker på at tjene penge, men hvor vi føler os fri – eller bliver frisat. Den følelse får ekstra turbo, når vi slipper arbejdet, mener Johannes Andersen. Er individualisme ikke ren egoisme – at vi er os selv nærmest? ”Individualisering ser jeg som noget positivt. At vi tænker og udfolder os uafhængigt af en lang række forestillinger. At tænke tilværelsen ved hjælp af arbejde er en af de forestillinger, vi bliver frisat fra. Individualisering betyder, at vi forfølger andre mål. Også til gavn for fællesskabet. Vi bliver frivillige sam­ men med andre. Vi træffer selv beslutninger om, hvad vi gerne vil. Det er et villet fællesskab. Modsat i det tradi­ tionelle samfund, hvor vi havde nogle tvungne fælles­ skaber om kirken og landsbyen.” I kølvandet på individualisering følger, at vi vægter venner højere end familie. Tidligere hjalp familien. Men når de er splittet for alle vinde, så er vennerne tæt på. ”Til bryllup skal vennerne med. Men fætre og kusiner ser vi ikke meget til. Så de skal ikke med. Til min egen datters bryllup var forældrene på begge sider med. Resten var brudeparrets venner. Der er nye boller på suppen. Også i privatlivet,” siger Johannes Andersen.

”Hvis vi som ældre ikke tager initiativ og engagerer os, vil kulturen gå fløjten og aviser ikke eksistere,” siger samfunds­ forsker ­Johannes Andersen.

KONKURRENCE:

Gåpåmod Lyst og vilje til at engagere sig i samfundet ­kendetegner i særlig grad de nye gamle fra 60 til 75 år. Det synspunkt forfægter sam­ fundsforsker Johannes Andersen i sin bog ”Nå, og hva’ får du så tiden til at går med?”. De 60-75-årige er en generation, som udfordrer opfattelsen af arbejde som meningen med livet. Har du lyst til at læse forfatterens portræt af de nye gamle, kan du deltage i en konkurrence

30

om en af de tre bøger, som Forlaget Hovedland donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 4. januar 2021 til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Arbejde”. Vinderne får direkte besked.


SMS Bekæmp mæslinger til 1414 og støt med 200 Kr.

Mæslinger er i udbrud og dræber lige nu børn i DR Congo hver dag Mæslinger er den mest dødelige børnesygdom i verden. Og det går hårdest ud over børn under 5 år. Siden januar 2020 har Læger uden Grænser vaccineret flere end 260.000 børn i DR Congo mod mæslinger, og vi kæmper hver dag for at vaccinere endnu flere. Men vi har akut behov for vacciner og medicinske forsyninger, så vi kan behandle de syge og stoppe mæslingerne i at sprede sig og tage flere liv.

Følg vores indsats på msf.dk

For 200 kroner kan du beskytte 46 børn mod mæslinger Støt nu, så vi sammen kan stoppe epidemien. SMS Bekæmp mæslinger til 1414 og støt med 200 Kr. Du kan også give et bidrag på vores hjemmeside msf.dk/drcongo eller på MobilePay 665567 Hvis du donerer via MobilePay, går dit bidrag til Læger uden Grænsers generelle nødhjælpsarbejde.

Foto: Diana Zeyneb Alhindawi/Læger uden Grænser

ANNONCE


SALMESANG

Guds computer er megastor Lars Busk Sørensen, 90, har skrevet 12 salmer til børn og unge i et mundret sprog Af Kirsten Skaaning   Illustration Colourbox

J

eg er helt opløftet af at læse de 12 salmer for børn og unge, som Lars Busk Sørensen har udgivet sammen med Klaus Brinch, der har skrevet melodier til. Titlen er ”Jeg sender Gud en sms”. Teksterne er skrevet i et mundret og enkelt sprog. Med nutidige ord som sms og computer. I en af salmerne bruger Gud sin megastore computer til at tælle stjerner og ”huske alle vore hjerner, som be’r om sol og kærlighed.” ”Når Gud forstår alle sprog, forstår han vel også det digitale,” siger forfatter og salmedigter Lars Busk Sørensen lunt. Indholdet i salmebogshæftet spænder fra hverdagens tanker til livets store spørgsmål, som du ikke kan google svar på. Og glæden sprudler ofte som i fx ”Gud sparer ikke på sit forår”. Mens

32

bekymring for verdensfreden bliver foldet ud i salmen ”De voksnes verden”. Og tonet ned i forvisning om, at når fjernsynet viser krig og vold, er det godt, der er en Gud, som passer på dig. ”Salmer er jo religiøse digte. Men jeg prøver også at gøre dem eksistentielle. En salme skal være poesi, et digt på vers om menneskelivet. Uden at være dogmatisk. Selv om ikke alle er enige med mig om det,” tilføjer salmedigteren. De store spørgsmål Lars Busk Sørensen er ikke bange for at røre ved de vanskelige spørgsmål. At børn er optaget af livets store ting, ved han af erfaring som lærer gennem mange år. Og som far, bedstefar og oldefar til en større flok. I en salme om påske veksler han mellem grøftekantens påskeliljer og Jesu korsfæstelse.

”Jeg vil ikke gøre børn forskrækkede, men på den anden side heller ikke gå uden om.” Det var afsættet, da han blev opfordret til at skrive en salmebog for børn og unge. Forud har han gennem mange år skrevet og fået udgivet salmer for voksne. En ny med titlen ”12 nye salmer” er i øvrigt på vej. ”Børn skal jo tages alvorligt. Det skal ikke være noget nusse-pusse-noget. Man skal tale ordentligt. Når man skriver til børn, skal de voksne også kunne synge med. Harald Bergstedt beundrer jeg for ”Jeg ved en lærkerede”. Den er både for børn og voksne,” siger Lars Busk Sørensen. Han er også optaget af Halfdan Rasmussen. Fordi han skriver for børn på en måde, som voksne også kan holde ud at læse.


Bøger Når Gud forstår alle sprog, forstår han vel også det digitale LARS BUSK SØRENSEN, SALMEDIGTER

En linje i Lars Busk Sørensens salme ”Man siger vores verden” er næsten helt halfdansk: ”… og det er meget heldigt, jorden runder, så jeg kan gå omkring og være til.” Komponisten Klaus Brinch har komponeret melodierne til sanghæftet, ”Jeg sender Gud en sms”. Han er en stor beundrer af Halfdan Rasmussens rim. Og har i øvrigt komponeret flere melodier til dem. I sine gemmer vogter han på et brev fra Halfdan Rasmussen fra 1999, som roser Klaus Brinch for udgivelsen ”16 sange i swingbanen”. ”Den ros er jeg meget stolt af.” Klaus Brinch har undervist i musik på Zahles Seminarium, til han gik af som 65-årig i 2005. I årene som underviser prægede han de lærerstuderende med sine kompositioner og fik værdifulde tilbagemeldinger om, hvordan melodier og tekster blev taget imod af børnene. Gennem årene har han sat tekst og melodier til flere hundrede værker. Samarbejdet mellem Klaus Brinch og Lars Busk Sørensen rækker 32 år tilbage. Dengang blev københavneren introduceret for forfatteren i Lemvig gennem fælles bekendte. Det har resulteret i, at Klaus Brinch har sat melodier til omkring 50 af Lars Busk Sørensens tekster. En af dem er ”Uberørt af byens travlhed” fra 1990. En salme, som daværende biskop Norman Svendsen fik sat voldsomt gang i, da han trods modstand insisterede på, at den skulle med i den nye salmebog. Og sådan blev det. Salmen er også med i Højskolesangbogen. ”Jeg sender Gud en sms – 12 salmer for børn og unge” er udgivet på forlaget Dansk Sang.

Af Kirsten Skaaning

Hvor lyset er, Malene Ravn. Som ung kunstner møder Carl skuespil­ eleven Ely, som sidder model for ham. De bliver stormende forelskede og får et barn. Ely forlader både barn og Carl, efter at han har skuffet hende dybt. Senere finder parret sammen. Men bliver udsat for endnu en prøvelse, da Ely beder sin søster om at sidde model for sin mand. En historisk roman om maleren Carl Fischers liv fra 1892 til 1962. Gyldendal, 362 sider, 299,95 kroner. Det Danmark du kender, Peder ­Frederik Jensen. Hvordan lever vi sammen i det Danmark, vi kender? Og hvorfor er der så langt fra Rådhuspladsen til det lukkede værft på Nakskov Havn? Hvordan opleves familien, hvis du lever i dyb fattigdom med en mor, der må prostituere sig, og store børn, som må skralde mad for at få noget at spise? Bogen er et aktuelt og tankevækkende portræt af Danmark anno 2020. People’sPress, 300 sider, 299,95 kroner. Håbets rejsende, Isabel Allende. Mod slutningen af Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) sejrer general Franco og hans fascister på alle fronter. Det får Roser og svogeren Victor til at flygte i eksil. Tilmed indgår de et uønsket ægteskab. Fra Frankrig sejler det umage par fra et Barcelona i ruiner over havet til Chile. Og til et liv med mange trængsler. Med sig har de håbet om at vende tilbage til Spanien. Hr. Ferdinand, 352 sider, 300 kroner. Gravøl og andre noveller, Thomas Uhre Fenger. Bogen rummer elleve noveller. I dem alle sker der noget, som har betydning i personernes liv. Nogle gange omvæltende og overraskende, andre gange som en stille, indre proces. I flere af novellerne læser vi om ældrelivets vilkår og skavanker. Men også om glæder – ofte set gennem forfatterens humoristiske briller. Forfatterforlaget Attika, 128 sider, 210 kroner.

DECEMBER 2020

33


ANNONCE

Kurser 2021 -

www.jaruplund.com

August Februar - Danmark i verden – Danmarks udvikling i internationalt - Vestkyst og Vadehav – Udflugter til det Sydslesvigske vadehav og dets øer perspektiv fra vikingerne til i dag - Kubik og kultur – Øst og vestkysten - Skrivelængsel. Litteratur- og skrivekursus - Smukke vandreture i grænseregionen - Tysk genopfriskning på fem dage – Tysklands lys og mørke – En åndelig vandring i den tyske dannelseståge - Den nye højskolesangbog Marts - Opera I Tre Wagner forestillinger I Leipzig - Opera - Opera II Hamborg – Donizetti og Verdi

Gendarmstien og Sydslesvig September - Berlin- Vandringer i historiens fodspor i Berlin og Potsdam - Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv. Under huden på Nordportugal - Sort sol og Traner ved Rügen – med tre dage i Stralsund

April, maj og juni - Catalonien og Barcelona (29. april – 8. maj) - Minority Changemaker Programme (13 uger) såfremt det er muligt for Covid-19 situationen - ellers 6 korte kurser: Bl.a. Vandrekursus, Opera, Kanaler og vandveje

Oktober - Israel, Palæstina og Jordan – rejsekursus - Familiehøjskole i uge 42 – Halloween med gys og lys - Lykken og det gode liv – Introduktion til filosofi

(se www.jaruplund.com)

November Juni - Antikken – Klassisk uge med kunst, politik og filosofi i antikken - Grønland – fra Ilulissat til Nanortalik - Højskolesang, den 19. udgave og sange fra dansk filmskat – - Smukke cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov Vi synger os gennem dansk kultur og vadehav December Juli - Nytår på Jaruplund Højskole - Familiehøjskole – Vikingernes verden - Smukke vandreture i grænseregionen Gendarmstien og Sydslesvig - Smukke cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov og vadehav - Tidsvidner – Wiedervereinigung Berlin – samarbejde Dansk Tysk selskab - Golf på fire tyske baner og Nordart 2021 i uge 30

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

Vores kursisters sikkerhed er det vigtigste, hvorfor kurserne gennemføres under hensyntagen til gældende retningslinjer for COVID-19 situationen. Følg status på www.jaruplund.com

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid Kontoret@jaruplund.de

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

0049 4630 969 140


gaver og gaver god jul og god gaver julog god jul ogGode god jul Gode gaver ogGode god jul

ender med Invitér i Ældre en Sagen kender og med få enii gave Ældre Invitér som Sagen entak duog kender få gave Ældre tak Invitér en du du kender med Ældre Sagen og få en en med gaveisom som takSagen og få en gave som tak etér Sagen få en gave tak Sagen og få en gave som tak en duogkender med som i Ældre

H

H

familie, du ar du eller du ar du vennerog familie, du fordelene: Overrask familie og venner Overrask fordelene: familie venner med Overrask familie og venner med fordelene: ar du venner venner eller familie, familie, du med Overrask familie ogeller venner med fordelene: at blive gerne vil invitere til at blive gerne vil invitere til at blive rilfamilie du venner familie, du ogeller venner med fordelene: Overrask familie og venner med fordelene: gerne vil invitere til at blive • Fordele og rabatter over 2.500 steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder en? Såvilhusk medlem af Ældre Sagen?motionscentre Så medlem af Ældre Sagen? Så husk erne invitere medlem afblive Ældre Så husk husk - at fx restauranter, m.m. -- fx restauranter, motionscentre m.m. - fx restauranter, motionscentre m.m. og rabatter over til 2.500 stederSagen? • Fordele og rabatter over 2.500 steder fx restauranter, motionscentre m.m. os slet ikkeat et hos os slet ikke at et medlemskab hos os slet ikke em af Ældre Så husk atSagen? et•medlemskab medlemskab slet ikke • Gratis auranter, motionscentre m.m.hos os - fx restauranter, motionscentre m.m. Gratis telefonrådgivning telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning handler handler handler om alder. Det handler medlemskab hos osom sletalder. ikke Det handler om alder. Det•handler handler lefonrådgivning Gratis telefonrådgivning • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter ogpåvirke foredrag påvirke sin om at være om at være med til at sin er om alder. omDet at handler være med med til til at at påvirke påvirke sin sin af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • 42.000 arrangementer årligt i vores • 42.000 215 lokalafdelinger arrangementer årligt i vores 215 • lokalafdelinger 42.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger gvære dem du egen fremtid. Når du og dem du egen fremtid. Når du og dem du • 42.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger medegen til at fremtid. påvirke sin Når du og dem du rrangementer i vores 215 •en arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger Du med gave som Du belønnes indsats. med Du en modtager gave som for Du belønnes Du med en gave som tak for din indsats. Du modtager I,remtid. at der er kender støtter ved I, at er kender støtter os, ved I, attak der Når duårligt ogbelønnes dem duos, Dudin belønnes med en gave som tak forerdin din indsats. indsats. Du modtager modtager kender støtter os, vedlokalafdelinger I,42.000 at der der er tak for gaven, nårdin vi har registreret din vens gaven, kontingentindbetaling. når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. res sag. nogen, kæmper jeres sag. nogen, der kæmper jeres sag. srmed en gave som tak for indsats. Du modtager Du belønnes med en gave som tak for din indsats. Du modtager støtter os, ved I,der at der er gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. nogen, der kæmper jeres sag. harkæmper registreret dinsag. vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. n,vider jeres Varenr. Varenr. 1754 Varenr. 1754 1893

Varenr. Varenr. Varenr. 1893 1898 Varenr. 1893 1754 Varenr.Varenr. 1898 1893

1754

Varenr. Varenr. Varenr. 1898 1900 Varenr. 18981893

Varenr.Varenr. 1900 1898

Vælg en gave som tak!

Portvin Portvin Portvin Fonseca Bitssæt Porto fra Black & Decker Bitssæt Fonseca fra Black Black Porto& & Decker Decker n Fonseca Porto Bitssæt fra Tawny 50Port stk. drill bits i størrelserne Tawny drill bits Black & Decker ca Porto Bitssæt fra Black50 & stk. Decker Tawny Port 50 stk. drillPort bits ii størrelserne størrelserne (sendes 1,5-8som mmpakke) til i træ,50 metal plastik. 1,5-8 mm træ, metal bits Porti størrelserne stk. og drill bits i størrelserne (sendes som pakke) 1,5-8(sendes mm til til iisom træ,pakke) metal og og plastik. plastik. l i træ, es som metal pakke)og plastik. 1,5-8 mm til i træ, metal og plastik. Varenr. Varenr. 1888 Varenr. 1888 1824

Varenr. Varenr. 1824 Varenr. 1824 1888

1888

Varenr. 1900 Varenr. 1900 1898 Vælg en Varenr. Vælg Vælg en en gave som Vælg en gave gave som som gave som tak! tak! tak! tak!

V

Varenr. 1900

Bitssæt fra Black & Decker 50 stk. drill bits i størrelserne 1,5-8 mm til i træ, metal og plastik. Varenr. 1824

Varenr. 1824

Bernadotte spiseske og gaffel Bernadotte Bernadotte spiseske kniv og teske Bernadotte Bernadotte kniv og Bernadotte spiseske og gaffel gaffel Bernadotte knivspiseske og teske teske og gaffel Georg Jensen gaffel og spiseske Georg Georg Jensen Jensen gaffel og spiseske og teske i kniv og Georg Georg Jensen Jensen kniv og og spiseske ii Bernadotte spiseske og gaffel Bernadotte kniv og teske Bernadotte spiseske og gaffel teske Georg Jensen gaffelkniv ogBernadotte spiseske Georg Jensen knivgaffel og teske teske Menu vandkaraffel Menu vandkaraffel i vandkaraffel blankt rustfrit stål. SkafJensen flere ii blankt blankt rustfrit rustfrit stål. Skaf Skaf flere blankt rustfrit stål. stål. flere Skaf flere Menu vandkaraffel Georg Jensen gaffel ogMenu spiseske Georg Jensen kniv og teske i spiseske Georg gaffel og Georg Jensen knivblankt ogiteske i rustfrit blankt rustfrit stål.stål. Skaf flereflere blankt rustfrit stål. Skaf Skaf flere Spinning WaterJewelry Bottle by Water Spinning medlemmer, Bottle Jewelry så kan Shine du samle medlemmer, Water medlemmer, Bottle så bysådu kan samle du samle medlemmer, medlemmer, så kan du du samle karaffel Menu vandkaraffel i Shine blankt rustfrit stål. Skaf flere blankt rustfrit stål. Skaf flere i blankt rustfrit stål. Skaf flere blankt rustfrit stål. Skaf flere så Spinning Jewelry Shine Water Bottle by by medlemmer, så kan kan du samle medlemmer, så kan kan du samle samle t.byJewelryHalskæde Norm 45 – karaffel cm Halskæde hele – bestikserien. 45 medlemmer, cm forgyldt. hele Norm hele bestikserien. bestikserien. – karaffel medlemmer, så kan hele hele bestikserien. bestikserien. eing medlemmer, så kan samle så kan samle Shine Water Bottle by duNorm medlemmer, sådu kan du samle samle Halskæde 45 cm forgyldt. forgyldt. Norm – karaffel karaffel hele bestikserien. heledu bestikserien. affel hele Norm bestikserien. hele bestikserien. æde 45 cm forgyldt. – karaffel hele bestikserien. hele bestikserien. Gaverne i annoncen gælder til 15. februar 2021.Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15. 15. februar februar 2021. 2021.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave,Vi os til Vi forbeholder forbeholder os ret ret til at at sende sende en en anden anden gave, gave, averne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se Gaverne allei annoncen gaverne www.aeldresagen.dk/nytmedlem gælder til på 15. februar 2021. Gaverne i annoncen gælder til 15. februar 2021. Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den gave er hvis den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til at sende en anden aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

B G b m h

G V h

ønsker Udfyldes at bliveaf medlem dig, Udfyldes medlem Udfyldes af dig, af dig, somsom ønsker allerede atUdfyldes blive er medlem af Udfyldes af dig, som allerede Udfyldes af dig, som som ønsker ønsker at at blive blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem lem Udfyldes af dig, som allerede er medlem es af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem e støtte den gode jegsag vil gerne gerne – og samtidig støtte den den gode sag – og anbefalet vil samtidig gerne Ældre støtte den Sagen, Jeg gode har tilsag anbefalet én jeg – ogkender samtidig Ældre ogSagen, får en til Jeg én har jeg anbefalet kender får jeg vil støtte godeJeg saghar –jeg og samtidig Jeg har jegrødvin kender og ogÆldre får en enSage 2anbefalet flasker rødvinÆldre Sagen, til2 2én flasker rødvin flasker fordele. få gave,Sagen, få når mange Ældre attraktive Sagen har fordele. gave, registreret når min vens betaling. har gave, når Ældre vens betaling. Sagen har re gttraktive –jeg og samtidig Jegattraktive har anbefalet Ældre tilJeg én jeg og får enÆldre vil gerne støtte den gode sag –fordele. og samtidig harkender anbefalet Ældre Sagen, til2én jegregistreret kender og min får en Varenr. 1755 Sagen Varenr. 1755 få mange mange attraktive fordele. gave, når Ældre Sagen har registreret Varenr.min 1755 vens betaling. 2 flasker rødvin flasker rødvin gave, når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive fordele. gave, nårvens Ældre Sagen har registreret Varenr.min 1755 Varenr.min 1755 vens betaling.

A JA

År dato:

Navn Navn 1: 1:

JA

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Navn Navn 2*: 2*:

Navn 1: Medlemsnummer: Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES!Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned SKAL UDFYLDES! År Dag Måned År SKAL UDFYLDES! SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Måned År Navn: Navn 2*: Navn: Navn:

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Adresse: Adresse:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År E-mail: Måned År Dag Måned Årmå gerne må gerne kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail m Dag Måned Fødselsdato: ÅrÆldre Sagen E-mail: Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud. Måned Ældre SagenÅr må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant minkan ægtefælle samlever Jeg ønsker hverve Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / Jeg kan til enhver tid melde denne serviceJeg fra. ønsker at hverve Jeg til enhver tid/ melde denne serviceat Jeg ønsker atfra. hverve min min ægtefælle ægtefælle // samlever samlever Adresse:

*Ved familiemedlemskab *Ved familiemedlemskab medlemskab

År dato:

: y:

Postnr.: Postnr.: By: E-mail: E-mail:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

*Ved familiemedlemskab

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

By: By:

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Sæt X kryds ved den gave Sæt som X tak: ved Sæt X kryds ved den gave som du ønsker so Postnr.: By:som du ønsker Sæt X kryds kryds ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak:Sæt X kryds ved den gavePortvin som du ønskerGaffel som tak: Portvin Menu vandflaske Menu vandflaske og spiseske

Portvin Gaffel Portvin Menu vandflaske Gaffel og og spiseske spiseske Varenr. 1754 Varenr.Varenr. 1754 1898 Varenr. 1824 Varenr. Varenr. 1898 Varenr. 1824 Varenr. 1754 1754 Menu vandflaske Portvin Menu vandflaske Varenr. 1824 Gaffel og spiseske Gaffel og spiseske Varenr. 1898 e kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og1754 gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på1898 e-mail med relevant Varenr. information, nyheder og gode tilbud. Varenr. 1898 Varenr. Varenr. 1754 Varenr. 1824 1824 Varenr. Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Spinning halskæde Bitssæt B&D Bitssæt Spinning Bitssæt Kniv fraog B&D teske melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan fra til enhver tid melde denne service fra. Bitssæt fra fra B&D B&DKniv og teske Spinning halskæde halskæde Kniv og teske Portvin

E-mail:

Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og godeVarenr. ormation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant tilbud. 1893 Spinning halskæde Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Bitssæt fra B&D

Varenr. 1888 Varenr. 1893

Varenr. 1900 Varenr. 1888

Varenr.Varenr. 1893 1900

Menu vandf

Varenr. 1824

Spinning ha

Varenr. 1888

Varenr. 1900 Knivfra ogB&D teske Varenr. 1893 Bitssæt Spinning halskæde Varenr. 1888 Kniv og teske r 135 kr. halvårligt. Personligt medlemskab familiemedlemskab koster 135 koster kr. halvårligt. 220 kr. Personligt Et medlemskab koster koster220 135kr. kr.1893 halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr.Varenr. 1900 1893 Varenr. 1900 Varenr. Varenr. 1888 Varenr. 1888 PersonligtEt medlemskab kosterVarenr. 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab familiemedlemskab koster 220 kr. Ønsker ikke at modtage gave Ønsker ikke ikke at modtage modtage gave Ønsker ikke at modtage gave ÆS12/20 ÆS12/20 er i husstanden. halvårligt Kontingentet og dækker fornys 2 i juli og husstanden. januar. Kontingentet halvårligt fornys dækker 2 og personer januar. fornys i juli oggave januar. Ønsker at ÆS12/20 halvårligt og135 dækker 2 personer personer husstanden. Kontingentet fornys juli og januar.i husstanden. Kontingentet medlemskab koster 220 kr.kr. halvårligt. medlemskab koster Et iifamiliemedlemskab kosterog 220 kr. ii juli Ønsker ikkefornys at modtage gave Ønsker ikke at modtage gave ÆS12/20 ÆS12/20 fornys i juli 2ogpersoner januar. i husstanden. Kontingentet og dækker i juli og januar.

resagen.dk/nytmedlem Tilmeld eller send kuponenTilmeld i en lukket påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem kuvert send kuponen eller til: Tilmeld på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller sendtil: kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: DECEMBER 2020 msService, Ældre Snorresgade Sagen, MedlemsService, 17-19, 2300 København Snorresgade Ældre S. Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S. m eller send kuponen i en lukket kuvert til: d på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. e 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Sagen, 17-19, 2300 København S.

35


SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen Illustration vahle+nikolaisen

Krænkelseskultur

At krænke betyder at begå overgreb mod nogens ære eller selvfølelse i ord eller handling. Ordet krænkelse bruges til tider om seksuelle overgreb. En krænkelse kan også være at bryde regler eller udvise manglende respekt. Kilde: ordnet.dk og faktalink.dk

En ung blond pige

Er jeg sart?

Rådmand på Frederiksberg Nikolaj Bøgh arrangerede morgensang foran Handels­højskolen i København (CBS) som protest imod, at en underviser på skolen fik en undskyldning for, at man på CBS sang 'Den danske sang er en ung blond pige'.

”Man ved fra forskning, at den krænkede part kan være i tvivl om, hvorvidt det er dem selv, der ikke kan tage en joke, er sarte eller hysteriske,” siger Kenneth Reinicke, kønforsker ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen ”Mænd der krænker kvinder”.

Kilde: faktalink.dk

Kilde: nyheder.tv2.dk

Skyttegravskrig ”Vi ender ofte i en skyttegravskrig, hvor de krænkelsesparate og deres modpart misforstår hinanden, og det er en skam. Måske bliver vi aldrig enige i debatten om ”krænkelseskultur”, men det mindste vi kan gøre, er at prøve at forstå modpartens synspunkter uden at forvrænge dem.” Citat: Vincent F. Hendricks, professor, dr.phil. ­Københavns Universitet.

Uden rygstød fra kontrakt "Dykker man ned i sager om krænkelser, er der et forhold, der ikke er så sjovt. De unge kvinder var praktikanter eller løstansatte i mediebranchen. Officielt er man til stede for at lære, reelt er man der også for at indynde sig, for det øger chancen for en fast kontrakt. Og hvem kan lide en sur gås, der vrisser over lummer humor og gramsehænder?” skriver Susan Knorrenborg. Kilde: Politiken

Noget er råddent…

Den radikale folketingspolitiker Samira Nawa skrev på Facebook om flere tilfælde af seksuelle krænkelser på Christiansborg. ”Tiden er inde til et opgør med den rådne kultur.” Folketingets formand Henrik Dam Kristensen: ”Når nogen føler sig krænket, er det ikke til diskussion.” Kilde: jyllands-posten.dk og politiken.dk

Farer vild i spejlkabinettet

”Som helt ung blev jeg til en jobsamtale på Ekstra Bladet spurgt, om jeg var tidligere pornomodel. Jeg svarede: ”Nej, og hvis jeg var, ville jeg ikke fortælle dig det!” Jeg ville gerne være cool og passe ind i jargonen. Men som leder i dag, er du nødt til at lytte til den unge generation, hvis vi skal ændre på den sexistiske kultur.” Citat: Karen Bro, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet.

”Den, der får stjernestatus i medie- eller kunstverdenen, får også nøglerne til et rige med særlige beføj­elser. Som gudsbenådet instruktør eller superskarp nyhedsvært bliver man bekræftet i, at man er vidunderlig. Men man kan godt fare vild i spejlkabinettet. Når man siger: ”Jeg ødelægger din karriere, hvis ikke du er med på sex,” så ved man, at man har magt og bruger den.” Citat: Bjarke Oxlund, professor og institutleder ved antropologi på Københavns Universitet.

Kilde: Go' morgen Danmark

Kilde: Politiken

Kilde: videnskab.dk

Kan du klare mosten

36


Statuer får tydeligere skilte Glyptoteket kaldte to statuer for 'Slavegjort kvinde' og 'Slavegjort mand'. Det vakte kritik, fordi originaltitlerne er 'Slavinden' og 'Slaven'. Museet forklarede, at de originale titler ikke er ændret, men man ville formidle, at kunstneren J.A. Jerichau selv var kritisk over for slaveri. Kilde: berlingske.dk

Nej til diskrimination Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel afviste, at spillerne sammenblander sport og politik. ”Vi er imod alle former for diskrimination. Vi tolererer og accepterer det ikke. Det har ikke noget med politik at gøre, det har med humanitære problemstillinger at gøre.” Kilde: tv2.dk

Han, hun ­ eller hen

I Sverige bruger man ordet 'hen' som kønsneutralt stedord. Hvis ordet skal indføres i ­Danmark, vil det kræve, at sprogbrugerne begynder at bruge ordet i større omfang end tilfældet er nu. Kilde: sproget.dk

Racist eller humanist

Må man sige perker? "Ordet er opstået som en sammentrækning af ordene perser og tyrker, og blev først registreret af ordfolk for 20-25 år siden. Ordet er blevet belastet med alt det, folk opfatter som helt vildt anderledes, nemlig kultur, etnicitet, religion og politik. Nogle af de første indvandreres børn og børnebørn har ikke noget imod, at kartoffeldanskerne kalder dem for perkere. De føler, de har andre og større problemer at slås med."

"Da Halfdan Rasmussens 'Abrakadabra' blev genudgivet, gjorde især to synspunkter sig gældende: At ord som 'hottentot' og 'neger' er racistiske. Eller at digtene ikke er racistiske, fordi Halfdan Rasmussen ikke var racist, men tværtimod humanist og antiracist. Begge kan have ret, hvis man enten fokuserer på, om ytringen fungerer racistisk eller om man ser på, om ytringen var ment racistisk.” Citat: Vincent F. Hendricks, professor, dr. phil. Københavns Universitet Kilde: videnskab.dk

@*#!

Som et slag i nyrerne

Præst, forfatter og debattør Rune Fønsbo skriver i et debatindlæg: ”Er du blevet krænket, har nogen skadet dig, angrebet din ære, ydmyget dig offentligt eller overtrådt almene sociale eller moralske normer og derved ramt dig. Hvis nogen har udtrykt et synspunkt, som du ikke er enig i, er det ikke en krænkelse.”

Sig undskyld

To forskere fra CBS skriver: Vi har et forslag til, hvordan man møder krænkelse. Følg disse fire på hinanden følgende trin: Trin et: Lyt. Trin to: Forstå. Trin tre: Sig undskyld. Trin fire: Kom videre.

”Ord kan være som et slag i nyrerne. I fodbold får du det røde kort, hvis du går efter manden og ikke bolden. I en diskussion svarer det til at kritisere folk for at være, som de er, i stedet for det, de siger eller gør. Det er decideret fladpandet ikke at have fattet forskellen. En lang, hjernedød ordflom af skældsord får andre til at lukke ørerne, og du ender med at blive udvist. Den, der ikke mestrer samtalens kunst, har tabt.”

Kilde: faktalink.dk

Kilde: information.dk

Kilde: Den Store Bandebog

Kilde: Den Store Bandebog

Plads til uenighed

DECEMBER 2020

37


DIN ØKONOMI

DIN ØKONOMI 

FÅ RÅDGIVNING Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring til en af vores rådgivere på tlf. 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10–14, torsdag kl. 14–18.

Hvad tæller som indkomst?

Hvor meget bliver jeg modregnet?

Der er en indkomstgrænse på 177.700 kroner for ægtepar, når folkepensionens tillæg beregnes. Er beløbet inklusive 8 % arbejdsmarkedsbidrag? Vil et indskud på en ratepension kunne modregnes i min indkomst, således at vi i vores situation kan nærme os de 177.700 kroner? G.J.

Da jeg rammer loftet for modregning i pensionstillægget, vil jeg gerne vide, hvad modregningen er. Sidste år havde jeg 15.000 kroner mere end loftet og 5.000 kroner i udbytte på aktier J.H.

Svar: Indkomstgrænsen er i 2020 på 177.700 kroner for samboende (både gifte og ugifte), og for reelt enlige er grænsen på 88.700 kroner. Indkomster, der indgår i beregningen, er fratrukket eventuelt arbejdsmarkedsbidrag. Et indskud på ratepension og livrente, både privat og arbejdsgiverbetalt, vil blive fratrukket indkomsten, hvilket giver mulighed for at få større pensionstillæg. Du skal blot være opmærksom på, at hvis udbetalingen fra pensionen til sin tid modregnes i pensionstillægget, vil du – alt andet lige – ikke have vundet noget.

Svar: Loftet for modregning i pensionstillægget er på 88.700 kroner i 2020 for reelt enlige. For samboende er loftet på 177.700 kroner tilsammen. Folkepensionen medregnes ikke, og der ses bort fra de første 5.000 kroner pr. person for udbytter af aktier, så det er i dit tilfælde indkomsten på 15.000 kroner, der overstiger grænsen, der modregnes. For enlige modregnes 30,9 % af 15.000 kroner = 4.635 kroner. Det maksimale pensionstillæg for enlige er i 2020 på 85.464 kroner. Dit pensionstillæg udgør efter modregning 80.829 kroner (85.464 minus 4.635). For samboende med pensionist er modregningen på 16 % til hver. 16 % modregning af 15.000 kroner = 2.400 kroner. Det maksimale pensionstillæg for andre end reelt enlige er på 42.912 kroner i 2020. Pensionstillægget efter modregning udgør 40.512 kroner til hver (42.912 minus 2.400).

Er uudnyttet trækningsret del af likvid formue? Hvordan påvirker engangsudbetaling? Jeg har brug for at bygge en ny garage. Har aldersopsparing, hvor jeg kan hæve beløbet. Vil en engangsudbetaling fra denne aldersopsparing udløse skat, og vil det påvirke min folkepension? B.E.P. Svar: En udbetaling fra aldersopsparing udløser hverken skat eller afgift, og den har ingen indflydelse på folkepensionen.

38

Du skriver, at en uudnyttet trækningsret på en kassekredit med sikkerhed i et pantebrev i en bolig tæller med i den likvide formue ved beregning af ældrechecken. Vi bor i andelsbolig, hvor vi godt kan få en form for kassekredit, mod at der tinglyses ejerpantebrev i andelsboligen. Spørgsmålet er, om en ikke benyttet trækningsret i dette tilfælde også tæller med som likvid formue, og som dermed kan få betydning for ældrecheck m.m.? S.-A.H. Svar: En uudnyttet trækningsret på en kassekredit, sikret med pantebrev i en andelsbolig, tæller også med i den likvide formue. Denne må ikke overstige 89.800 kroner i 2020 for at få ældrecheck og helbredstillæg. Din/jeres indkomst har også indflydelse på mulighederne for at få disse ydelser.


SPØRG ERIK 

Hvordan tilgodeser jeg mine børnebørn? Jeg har børnebørn i alderen 2 til 18 år. Tænker på at give dem nogle penge, der ikke skal gå til forbrug lige nu, men helst stå og arbejde for noget nyttigt. Har du nogle idéer? I.B. Svar: Der er flere muligheder. En mulighed er børneopsparing. Reglerne for børneopsparing er lovbestemte. Den kan oprettes fra barnet er 0 til 14 år, og den kan udbetales fra 14 til 21 år. Den kan oprettes af forældre og bedsteforældre. Da der kun kan oprettes en børneopsparing pr. barn, kan det være hensigtsmæssigt, at de, der kan oprette en, aftaler indbyrdes, hvem der skal oprette børneopsparingen. Indeståendet på kontoen tilhører barnet og skal udbetales til barnet. Flere banker tilbyder børnebørnskonto - har også andre navne i de forskellige banker. Det er banken, der fastsætter reglerne, så du kan indhente oplysninger fra flere banker. Vigtigt er det at vide, hvem der kan disponere over indeståendet og hvornår. I nogle banker er det barnet, i andre er det værgen. Aktiesparekontoen er også en mulighed. Den kan oprettes til børn, og indeståendet kan investeres i aktier. Reglerne for aktiesparekontoen er lovbestemte.

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Går værdipapirer tabt ved konkurs? For otte år siden placerede vi en erstatning i en investeringsfond i ­Nordea med lav risiko. Nu er vi kommet i tvivl om, hvorvidt investeringen er omfattet af indskydergarantien på op til 100.000 Euro, eller om det hele ryger, hvis Nordea skulle gå konkurs? H. & J.L. Svar: Værdipapirer er ikke omfattet af Garantiformuens indskydergaranti. Dog ryger opsparingen ikke, hvis Nordea Bank skulle gå konkurs. Jeres investering er spredt over en stor mængde værdipapirer, som vil bevare deres værdi, selvom Nordea Bank skulle gå konkurs. Kun hvis jeres investering omfatter aktier i Nordea Bank, vil disse gå tabt ved Nordea Banks konkurs. Sådanne aktier vil normalt kun udgøre en meget lille andel af værdipapirerne, og normalt vil det ikke få større indflydelse på investeringen, hvis et enkelt selskab skulle gå konkurs. Garantiformuen: Gii.dk

Den sidste brevkasse Økonomibrevkassen ”Spørg Erik” har i 14 år været en populær del af medlemsbladet. Vi ved, at Erik Møller gennem årene har givet gode og saglige råd, og vi ved, at hans svar har været værdsat. Erik har dog valgt at stoppe som brevkasseredaktør. Det betyder, at brevkassen er lukket, men du kan selvfølge også fremover få svar på spørgsmål til din økonomi. Nu skal du dog ringe til Ældre ­Sagens rådgivning med dine spørgsmål på telefon 80 30 15 27. Det vil ikke længere være muligt at skrive eller maile til denne brevkasse. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige stor tak til Erik for hans grundige arbejde i medlemsbladet. Vi er mange, der vil savne ham. Bente Schmidt, chefredaktør

DECEMBER 2020

39


DIN ØKONOMI

Næste års økonomi Af Erik K. Møller

I

begyndelsen af november modtog vi forskudsopgørelsen for 2021 fra Skat. Det er en god anledning til at tjekke den og budgettet for det kommende år. Hvis du senest den 27. november 2020 havde sikret dig, at din og din samboendes forskudsopgørelse for 2021 indeholder de rigtige indkomster, vil du modtage den rigtige folkepension eller førtidspension fra nytår. Hvis du ikke nåede at ændre oplysningerne, kan du gøre det snarest muligt, så ændringerne slår igennem med udbetalingen af folkepensionen for februar 2021. Du bør også tjekke andre indkomster og fradrag. Fx har flere omlagt lån i 2020 og fået lavere rente. Hvis du har indskudt på ratepension, vil der være medtaget et ekstraordinært skattefradrag, men hvis du får udbetalinger fra ratepension eller livrenter, skal udbetalingerne fra året efter første udbetaling modregnes i indskud på ratepension og livrente i samme år. Hvis du ikke retter forskudsopgørelsen til den nye, lavere renteudgift eller medtager modregning i det ekstraordinære skattefradrag, vil du betale for lidt i skat, og du skal senere betale restskat. Du kan rette din forskudsopgørelse i skattemappen på Skat.dk/tastselv, eller du kan ringe til Skat på 72 22 18 18, hvis du ikke er digital. Hvis du er berettiget til ældrecheck og helbredstillæg og ikke har modtaget de ydelser før, skal du indberette din likvide formue til Udbetaling Danmark. Hvis du har NemID, kan du logge på borger.dk for at indberette. Ellers kan du meddele oplysningerne til Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 61. Hvis du har indberettet oplysningerne om din likvide formue tidligere, vil du modtage ældrechecken automatisk sammen med folkepensionen ved udgangen af januar måned. Da dine indkomster også har indflydelse på dine muligheder for at få ældrecheck og helbredstillæg, skal du sikre dig, at forskudsopgørelsen for 2021 indeholder dine rigtige indkomster. Du vil være berettiget til den fulde eller en procentdel af den fulde

40

ydelse, hvis din personlige tillægsprocent er over 0. Den fremgår af pensionsmeddelelsen fra Udbetaling Danmark. For at få den rigtige ældrecheck skal du senest i første uge af januar sikre dig, at de korrekte indkomster er indberettet til Skat. Et årsbudget vil give dig et godt overblik over de midler, du råder over i 2021. Du skal finde de samlede indkomster i 2021 og trække skatten fra. Du kan beregne skatten på Skat.dk/tastselv. Du behøver ikke at logge ind. Vælg “Beregn skat og skattekort 2021”, og du kommer til en side, der minder om forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Indtast de oplysninger, der er relevante. Ejendomsværdiskatten er måske lidt vanskelig at håndtere, men så kan du oplyse, at du ikke har ejerbolig, så springer den punktet over. Du kan i stedet finde ejendomsværdiskatten på forskudsopgørelsen. Hvis du ikke har digital adgang, kan du udfylde budgetskemaerne med indkomster efter skat. Skatten bliver måske ikke helt nøjagtig, men du får et fingerpeg om indkomsterne efter skat, og du kan altid gå i dybden senere. Du skal udfylde dine udgifter. Du finder normalt lettest de faste udgifter i betalingsoversigterne fra banken. Gå et år tilbage, og ud fra et skøn kan du bevare eller ændre beløbene for 2021 samt overveje, om der kommer nye, eller nogle bortfalder. Når de faste udgifter trækkes fra indkomsterne, får du rådighedsbeløbet, der skal dække alle øvrige udgifter. Vil du have helt styr på, om pengene slår til, anbefaler jeg, at du også trækker alle øvrige udgifter fra, som fx husholdning, tøj, gaver, apoteksvarer, avis og alt andet. Når du også trækker de udgifter fra, finder du overskuddet eller underskuddet i din økonomi. Hvis resultatet viser overskud, kan du spare op eller bruge flere penge. Viser det underskud, kan du tære af opsparing, tjene flere penge eller spare på udgifter. Skema til årsbudget med indkomster, faste udgifter, øvrige udgifter, overskud/underskud finder du på: aeldresagen.dk/budgetskema


ANNONCE

MÅ KØRES UDEN KØREKORT

Finansiering uden udbetaling*

Nyt 2020 katalog Bestil det gratis på Tlf.

FRA

63 15 00 00

871,- kr/md.

Løbetid 60 mdr. *kræver positiv kreditvurdering

FRA

39.995,-

Fabriksnye el-scootere med 3 års garanti

EL-SCOOTER LM-200 Fin el-scooter til byen. Lille venderadius. 8 km/t

EL-SCOOTER LM-350 Praktisk og stabil el-scooter med 4 hjul. 10 km/t

Kr. 14.495,-

Kr. 17.995,-

EL-SCOOTER LM-500 Mest solgte model. 15 km/t el-scotoer med 4 hjul

EL-SCOOTER LM-550 Luksus model med super komfort. 15 km/t

Kr. 23.995,-

Kr. 27.495,-

EL-SCOOTER LM-700 Lindebjergs top model. Kraftig motor og konstruktion. Før 33.995

NU Kr. 30.995,-

Kæmpe udvalg af lænestole med løftefunktion LÆNESTOLE FRA 4.995,-

-

0, SPAR 5.00

OTIUMSTOL budget Elektrisk fodskammel, elektrisk løftefunktion. Fjernbetjening

4.995,-

SATURN LÆNESTOL Mulighed for løftefunktion, fås i 3 størrelser. M/ nakkeregulering

Fra 13.495,-

NOVA LÆNESTOL Mulighed for løftefunktion, fåes i 5 størrelser. Inkl. drejefod

Fra 24.995,-

Seniorcykel model B og F

SIRUS LÆNESTOL Mulighed for løftefunktion, fås i 3 størrelser. Inkl. drejefod

Fra 19.995,-

OTIUMSTOL luksus lænestol Kvaliteteslæder. Løftefunktion, varme og massage. Før 19.995

NU 14.995,-

Brugte køretøjer med 6 måneders garanti

En seniorcykel betyder, at du kan mærke den friske luft og friheden ved at cykle en tur udenfor - på en stabil og tryg cykel. Fås med og uden el-motor

FRA

10.995,-

FRA

BESØG OS I ET AF VORES SHOWROOMS ELLER BESTIL GRATIS FREMVISNING +45 63 15 00 00 AARHUS AALBORG TILST SKOLEVEJ 38 NIBEVEJ 22A 8381 TILST 9200 AALBORG HVERDAGE: 10-17 LØRDAGE: 10-13

HVERDAGE: 10-17 LØRDAGE: 10-13

MIDDELFART STENSGÅRDVEJ 14 5500 MIDDELFART

VALLENSBÆK VEJLESVINGET 5A 2665 VALLENSBÆK

HVERDAGE: 09-16 LØRDAGE: 10-13

HVERDAGE: 10-17 LØRDAGE: 10-13

Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer

4.995,-

Alle tilbud gælder t.o.m 01.02.2021

ALTID MINIMUM 200 BRUGTE SCOOTERE PÅ LAGER

3 ÅRS GARANTI ORDNING SERVICE HOS DIG LEVERING TIL DØREN


TILBAGEBLIK

Skudt i Skylon Leif Larsen har samlet på Skylon-knallerter det meste af sit liv

Tekst og foto Lars Skaaning

L

eif Larsen står i sit lille værksted bagest i carporten. En knallert hænger i et par kroge ned fra det lave loft. “Det er en Skylon, og stellet er af helstøbt aluminium,” fortæller Leif, som har en livslang passion for veteranknallerter, og især for Skylon. ”Da jeg var syv år, fik min far en Skylon, som hver dag i 15 år transporterede ham fra Tommerup til Odense, hvor han arbejdede hos DSB. Han kørte i al slags vejr, og nogle gange kom han hjem og var helt hvid i hovedet af sne. Knallerten fik i hele sin levetid tre nye motorer.” Leif Larsen har en stor viden om veteranknallerter. Han fortæller levende om de fabrikker, der i 50'erne og 60'erne producerede knallerter i Danmark. Diesella fra Kolding, SCO fra Odense og Skylon fra Århus “Det var datidens transportmiddel for mange arbejdere. En knallert kunne i 50'erne købes for ca. 1.000 kr. Den var simpel og driftssikker, og med et minimum af teknisk snilde kunne man selv reparere, når noget gik i stykker. Der blev produceret knallerter i Danmark til omkring 1970, hvor konkurrencen fra udenlandske knallerter som Puch blev for stor,” forklarer Leif Larsen, der fik sin første knallert som stor dreng – mens han var i lære som mekaniker. Hjemme i garagen i Tommerup Stationsby har bilerne måttet vige pladsen for motorer, benzintanke, skærme, hjul og stel til Skylon-knallerter, som Leif har samlet gennem årerne. I sit lille værksted bagest i garagen har han både drejebænk og svejseværk. Her har han renoveret et utal af Skylon. Både for sig selv og andre. En af de flotteste kører hans kone på. Hun er med, når der køres veteranløb i Fyns Veteranknallert Klub. Af hans store samling er der nu ca. 20 tilbage. De fleste står i en stald udenfor Tommerup, og her står også hans fars gamle, sorte Skylon. “Jeg er ved at sælge ud af dem, men min fars sælger jeg ikke.”

42


Leif Larsen har samlet på knallert­ er, siden han var ung.

Da Leif Larsen var ung blev knallerten tunet, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Leif Larsen er begyndt at sælge ud af sin samling. DECEMBER 2020

43


ANNONCE


POLITIK Ba and d hve en r ug e

Re n hve gøri n r 3 . ug g e

lp ehjæ m Hjem timer 2,5 uge pr.

r hve Bad e ug

Hje m 6,8 mehj æ t pr. imer lp ug e

lp ehjæ m Hjem timer 2,5 uge pr.

søg etbe Toil min 6

Toi let b 4 m esøg in

Den hjælp, du kan få tildelt, afhænger i høj grad af, hvor du bor. Der er vindere og tabere i Velfærdsdanmark.

Tilfældighedernes spil Af Bente Schmidt Illustration vahle+nikolaisen

V

elfærdsstaten er ikke så universel, som mange af os tror. Der er nemlig store regionale forskelle på, hvilken hjælp og støtte vi kan få, når behovet opstår. På de næste sider kan du blive klogere på, hvorfor det forholder sig sådan. Det skyldes flere ting. For blot at nævne ét eksempel er serviceloven alt for vagt formuleret. Det giver kommunerne mulighed for at fortolke den, som de

ønsker. Og derfor gør det en forskel, hvor du bor, hvis du får brug for fx hjemmehjælp. Samtidig er budgetterne beskåret kraftigt, og der kommer stadig flere ældre. Kombinationen af en stadigt mere presset økonomi og en vagt formuleret servicelov har ifølge Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen, fatale konsekvenser. Ældeområdet er i dag gennemsyret af en tankegang, der

handler om at tildele så lidt hjælp som muligt, påpeger han. Med andre ord: Visitation er blevet en sparerøvelse. Det handler på papiret om at sikre, at ældre, der har behov for hjælp, får den. I praksis handler visitationsmøderne om at spare så meget som muligt. Det er dog en kortsigtet strategi, for der er faktisk penge at spare, hvis vi sætter tidligere ind med hjælp.

DECEMBER 2020

45


TEMA: VELFÆRD

Huller i velfærdskortet Danmarkskortet er præget af store velfærdshuller. Især på ældreområdet er dit postnummer afgørende for, om du kan forvente tilstrækkelig hjælp, når du får brug for det

Af Alexander Rich Henningsen

O

ver halvdelen af danskerne mellem 40 og 65 år føler sig utrygge ved, om de kan forvente en tilstrækkelig ældrepleje, når de får brug for den. Nærmere bestemt 58 %. For ti år siden gjaldt det kun 41 %. Det viser den seneste tryghedsmåling fra TrygFonden, og noget tyder på, at bekymringen er velbegrundet. Det danske velfærdskort på ældreområdet er så skævt, at der ifølge rapporten Hjælp til svage ældre, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udarbejdet for Ældre Sagen, er 73.000 svage ældre med to eller flere funktionsnedsættelser i aldersgruppen 67-97 år, som er efterladt i eget hjem uden at modtage den hjælp, de har brug for. I visse tilfælde føler ældre sig nødsaget til at flytte kommune for at kunne modtage tilstrækkelig hjælp. Om du kan forvente at modtage den hjælp, du har behov for, i form af hjemmehjælp eller en plejehjemsplads, er nemlig i høj grad afhængig af dit postnummer. Et notat fra VIVE, der udkom 5. juli, viste en tydelig nedgang i antallet af ældre, der visiteres til hjemmehjælp, samt antallet af timer, der

46

tildeles. I løbet af de sidste ti år er andelen af 65+-årige, der modtager hjemmehjælp, faldet fra 18,1 % til 11,1 %. Samtidig er det gennemsnitlige ugentlige antal hjemmehjælpstimer faldet fra 3,6 timer til knap 3,3 timer. Derudover dækker tallene over betydelige geografiske forskelle. I Region Sjælland lå det gennemsnitlige ugentlige antal hjemmehjælpstimer på 3,6 i 2019, mens det samme tal var 2,9 i Region Nordjylland. ”Vores tal viser en generel nedadgående tendens i antallet af visiterede timer pr. borger på hjemmehjælpsområdet. Samtidig ser vi betydelige geografiske forskelle mellem kommunerne, som ser ud til at udspringe af lokale prioriteringer. Der er ingen garanti for, at fordi man bor i en velhavende kommune, så er hjemmehjælpen også tilstrækkelig. To kommuner med den samme socioøkonomiske profil kan sagtens have vidt forskellige niveauer for hjemmehjælp,” forklarer Mathias Ruge, analytiker hos VIVE og en af forfatterne bag notatet. Store regionale forskelle VIVE's analyse peger på, at der er en dobbelt problematik på spil. Dels er

der i de senere år blevet skåret ned på ældreområdet. I høj grad fordi finansieringen ikke har fulgt det stigende antal ældre. Dels er den hjælp, ældre medborgere tilbydes, ulige fordelt. Det danske velfærdskort er med andre ord pilskævt, når det kommer til ældreomsorg. I Assens Kommune, som indtager en bundplacering, er det gennemsnitlige ugentlige antal hjemmehjælpstimer, der tilbydes, således 2,6, mens det i Slagelse Kommune, der ligger i top, er 6,2 timer om ugen. At det generelle fald i niveauet af hjemmehjælp i dag er suppleret af geografiske ”velfærdshuller”, bakkes op af Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ”På sin vis afspejler forskellene, at vi har et velfungerende kommunalt selvstyre. Problemet er bare, at kommunerne i dag er rigtig pressede og derfor skærer ned. Vi har skattestop og en offentlig sektor, der får flere opgaver, men som ikke er blevet større i 30 år. Det får kommunerne til at agere, som de gør. Man kan godt lave minimumsnormeringer og ”låse” området, men det ændrer ikke på, at økonomien er alt for stram,” siger han.


At der er så tydelige geografiske forskelle i niveauet for ældreomsorg, er muligvis på grund af lovgivningen. Serviceloven, der rammesætter, hvilket minimumsniveau kommunerne skal leve op til på området, er nemlig ganske vagt formuleret. Så vagt, at det stort set er op til kommunerne selv at fastsætte, hvilken pleje de kan og vil tilbyde. I loven hedder det ifølge Kent Kristensen, sundhedsjurist ved SDU, at ”man har ret til den nødvendige pleje i det omfang, man ikke kan klare sig selv". ”Den formulering er så ukonkret, at det i praksis er kommunerne, der lokalt fastsætter, hvad borgeren har ret til i de såkaldte ”kvalitetsstandarder”. Disse standarder varierer i høj grad fra kommune til kommune – og det er helt i tråd med lovgivningen fra Christiansborg. Som Kent Kristensen konstaterer: ”Jeg vil sige det sådan, at jeg næsten vil håbe, at der er forskel. For det, der står i serviceloven er et absolut bundniveau. Kommunerne har både en ret og en pligt til at lave deres egne skøn. Og hvis alle tilbød præcis samme service, kunne det tyde på, at niveauet for ældrepleje var virkelig lavt hos samtlige kommuner.” Fatale konsekvenser Kombinationen af en stadigt mere presset økonomi og en vagt formuleret servicelov har ifølge Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen, fatale konsekvenser. Området er i dag gennemsyret af en tankegang, der handler om at tildele så lidt hjælp som muligt, påpeger han: ”I dag bliver velfærdssamfundets grundtanke om, at vi hjælper dem, der har brug for det, trådt under fode. Man har skabt en mistillidskultur, hvor det

handler om at vende folk i døren og slippe for at tilbyde hjælp. Det skyldes først og fremmest, at man har sat økonomiske hensyn forrest i alt, hvad man gør. Den stramme økonomistyring afføder så nogle systemer, der er mere og mere fremmedgørende.” Et af de systemer, Tostenæs sigter til, er de rehabiliteringsordninger, der går ud på at hjælpe ældre til at klare sig selv i eget hjem. ”Det er pakket ind i flotte ord om, at det er værdigt at klare sig selv, men i praksis dækker det over, at flere og flere folk ikke får den hjælp, de har brug for,” siger han.

29%

har slet ikke eller i mindre grad tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov for det.

Antropolog Malene Nørskov Bødker har skrevet ph.d.-projekt om netop den ’hverdagsrehabilitering’, der i adskillige kommuner er blevet indført som en måde at hjælpe ældre til selvhjælp – imens man sparer penge på budgettet. Problemet er, ifølge Bødker, at i praksis er de ældre, der visiteres til rehabiliteringsforløb, så pressede, at det ikke giver mening at forsøge at træne dem op til at kunne klare sig selv. En ældre, der henvender sig til kommunen for at få hjælp, gør det, fordi der simpelthen ikke er andre muligheder. Samtidig har kommunerne måltal, der tilsiger, at helt

op mod 80 % af alle, der henvender sig for at blive visiteret til hjemmehjælp, skal sluses igennem rehabiliteringsforløb først. ”Mange har påstået, at rehabilitering er en succes, men tallet med 73.000 ældre, der har brug for hjælp, men ikke får den, viser jo en lidt anden historie. Mange ældre falder fra inden rehabiliteringsforløbene, fordi de føler sig for dårlige til overhovedet at påbegynde det. Og den gruppe falder ned mellem to stole. De ligner succeshistorier i kommunernes statistikker, fordi man tolker det, som om de godt kan klare sig selv, men det kan de ikke i praksis. Så kan det være, nogle har råd til at betale for hjælp af egen lomme, men andre har ikke den mulighed. Den gruppe bliver svigtet i dag,” siger Malene Nørskov Bødker. Mangel på plejehjemspladser Problemet begrænser sig dog langtfra til hjælpen i eget hjem. Situationen med et tyndslidt og skævt velfærdssystem kommer også til udtryk på plejehjemsområdet. I dag ser vi ifølge Hanne Marlene Dahl, professor på RUC, en stor mangel på plejehjemspladser, fordi man fra politisk side har undervurderet behovet. For ca. 30 år siden indførte man et midlertidigt kommunalt stop for udbygningen af antallet af plejehjemspladser. I stedet satsede man på rehabilitering og pleje i eget hjem. Denne strategi har vist sig at have langsigtede konsekvenser og være uheldig, hvis man spørger Hanne Marlene Dahl. ”Man har taget fejl af demografien og satset på, at en højere levealder ville indebære flere sunde leveår, hvor ældre kan klare sig selv. I praksis kan vi se, at det gør den ikke helt. Det er tydeligvis kommet bag på politikerne, at vi har så mange ældre med om-  DECEMBER 2020

47


TEMA: VELFÆRD

 fattende plejebehov i dag – og så mange med demenssygdomme. Det betyder, at vi står i en situation, hvor der ser ud til at være en stor mangel på plejehjemspladser,” siger Dahl. Ét er at konstatere, at danmarkskortet er både tyndslidt og skævt, når det kommer til ældrepleje. Noget andet er at besvare spørgsmålet om, hvorfor det er kommet så vidt. Først og fremmest peger flere kilder på, at de kommunale forskelle er resultatet af en helt bevidst politisk prioritering: Ældrepleje er et kommunalt ansvarsområde, og i Danmark har vi udbredt kommunalt selvstyre. Det er hensigten bag måden, man har indrettet den offentlige sektor på, at kommunerne skal opføre sig forskelligt. ”Det er meningen, at dele af serviceloven er så vag, for vi har besluttet, at vi har en decentral velfærdsstat i Danmark. Det kommunale selvstyre er noget, vi har besluttet politisk, og som politikerne står vagt om. Så du kan næsten sige, at det ligger i systemets opbygning, at der vil være forskelle,” siger Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, Roskilde Universitet. Politisk kultur Ifølge Kent Kristensen, sundhedsjurist, har den aktuelle situation med et generelt underprioriteret ældreområde, hvor pressede kommuner skærer området i bund lokalt, dog også rod i en politisk kultur, hvor netop omsorg og pleje ikke har samme opmærksomhed som sundhedsområdet. Godt nok

48

har vi kommunalt selvstyre, men den måde, landspolitikerne behandler området på, er alligevel i høj grad definerende for tilstanden på ældreområdet. ”Man kan drage en interessant sammenligning til sundhedsvæsenet, der hører under regionerne: Her er der ingen servicelov med definerede minimumsstandarder. Men man ville aldrig politisk acceptere, at der var regioner, der tilbød dårligere sundhedsydelser end andre. Derfor er niveauet på sygehusområdet meget jævnt – og højt – over hele landet. Vi har altså at gøre med en politisk kultur, hvor omsorg ikke bliver anset for at være et lige så centralt velfærdsområde som sundhed,” siger han. Dette forhold er ifølge Kristensen temmelig barokt, eftersom sundhed og omsorg ikke kan skilles ad. Hvis en ældre udsættes for omsorgssvigt, medfører det ofte store sundhedsmæssige konsekvenser i form af vægttab, forkert medicinindtag, komplikationer såsom urinvejsinfektioner, for ikke at tale om konsekvenserne for den mentale sundhed. Den politiske kultur, der omgiver velfærdsområder som ældrepleje, tyder ifølge kommunalforsker Roger Buch på, at vi har et Christiansborg, der er ude af trit med den brede befolknings ønsker: ”Der findes en mystisk konsensus på Christiansborg om, at man for enhver pris vil fastholde skattestop, og at den offentlige sektor ikke må vokse. Men vælgerundersøgelser viser gang på gang, at et stort flertal af befolknin-

44% mener slet ikke eller i mindre grad, at ældre i ældreplejen i Danmark generelt får en værdig pleje og omsorg i dag.

gen gerne vil betale mere i skat for at få en bedre offentlig service, eksempelvis på ældreområdet. De signaler fra befolkningen vælger politikerne igen og igen at overhøre.” Den økonomiske tænkning, der gennemsyrer styringen af den offentlige sektor, er ifølge Per Tostenæs fra Ældre Sagen faktisk decideret farlig for velfærdssamfundet: ”Vi er nødt til at bryde med den tænkning, der betyder, at det kun er økonomien, som i dag er styrende for, hvordan vi har indrettet ældreplejen. Den tænkning nedbryder velfærdssamfundet. For hver eneste person, der bliver svigtet og ikke modtager hjælp i rette tid, kan det have katastrofale konsekvenser. Derudover kan regningen for staten blive langt større i sidste ende, som følge af eksempelvis flere hospitalsindlæggelser. Måden, vi styrer sektoren på i dag, er altså både menneskeligt og økonomisk grundlæggende forkert.” 


ANNONCE

Op til 12 timers lindring af smerter og betændelse Prøv Voltaren Forte gel med dobbelt styrke

TIMER

Voltaren Forte (diclofenacdiethylamin), gel 23,2 mg/g. Anvendelse: Behandling af smerter, ømhed og hævelser i led og muskler pga. betændelse. Dosering: Voksne og børn på 14 år og derover: 2-4 g gel påsmøres huden 2 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Anvendelse i mere end 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller anden medicin mod smerter (NSAIDs), i graviditetens tredje trimester eller til børn og unge under 14 år. Anvendelse på store hudområder over en længere periode bør kun ske i samråd med læge. Voltaren kan påvirke nyrerne. Astmalignende anfald kan udløses hos personer, der h ar eller har haft astma eller allergi. Samtidig anvendelse af andre NSAIDs kan øge risikoen for bivirkninger. Må kun anvendes på intakt og sund hud, og ikke i åbne sår eller på beskadigede hudområder. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Må ikke indtages. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Indeholder propoylglycol, som kan give irritation af huden samt butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt og irritation af øjne og slimhinder. Bivirkninger: Almindelige: Hududslæt, kløe, rødmen, svie af huden. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Graviditet og amning: Må ikke anvendes i graviditetens tredje trimester. Bør ikke anvendes under graviditetens første og andet trimester samt under ammeperioden uden lægens anvisning. Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2020 GSK or licensor. CHDK/CHVOLT/0006/20 21/01/2020


ANNONCE

MINE BEN VAR HÆ VEDE OG TUNGE

Tove har i de senere år været nødt til at bruge støttestrømper hver dag. –Mine ben føltes tunge og det var anstrengende bare at gå det korte stykke ned i supermarkedet. Nu tager hun Active Legs™ hver dag og har smidt støttestrømperne.

Modelfoto

SMED STØTTESTRØMPERNE! – Mine ankler var hævede, og jeg havde uro i benene. Jeg følte mig tung i hele kroppen, og jeg var ikke glad, så mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. I et ugeblad læste jeg om Active Legs™. Jeg købte en æske og gik i gang. Det er kun én tablet om dagen, så det var nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Det er som om min gang er blevet mere let, og jeg kommer hurtigt omkring. Jeg har ikke problemer med tunge og trætte ben, så nu har jeg lagt støttestrømperne på hylden.

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD! Active Legs™ tabletten hjælper med ligeholde sunde vener i benene. Fransk at opretholde normalfungerende maritim fyrrebark støtter god blodcirkuvener og blodkar. Den unikke komlation og indholdet af vitamin C bidrager bination af bioaktive næringsstoftil den normale dannelse af kollagen og en fer i hver tablet, hjælper med at normal funktion af blodkarrene. undgå følelsen af trætte ben efter længere tids ståen eller sidden. TabForskerne har testet de naturlige planteletten, som er fremstillet i Sverige, forbindelser fra fyrrebark i mere end 200 indeholder en urtekombination af undersøgelser. Især for virkningen ift. at ekstrakt fra fransk maritim fyrreunderstøtte en normal funktion af vener bark, rødvinsblade ekstrakt og sort peber plus og kapillæer. Resultaterne var så utrolige, at de vitamin C. Indholdet af rødvinsblade modvir- blev offentliggjort i førende videnskabelige tidsker trætte og tung ben samt hjælper til at ved- skrifter.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Active Legs i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker. Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt apoteket.

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store


TEMA: VELFÆRD

Visitation er blevet en spareøvelse Visitation handler på papiret om at sikre, at de ældre, der har behov for hjælp, får den. I praksis handler visitationsmøder dog om at spare så meget som muligt

Af Alexander Rich Henningsen

N

år en ældre henvender sig til kommunen for at penge. Det har den konsekvens, at netop de ældre, der har få hjælp, er første skridt visitationen. Her sender mest brug for hjælp, ikke får den. kommunen en visitator ud for at vurdere, hvil”Vi ved, at det er de socialt udsatte ældre, der har ken hjælp, der er nødvendig, samt hvad den ældre har ret mest brug for hjemmehjælp. Men sådan som systemet til ifølge kommunens kvalitetsstandard for ældrepleje. fungerer i dag, kræver det rigtig mange ressourcer at få Herefter bliver hjælpen tildelt, og den ældre kan begynde den hjælp af kommunen, man har brug for. Det betyder, at modtage hjemmehjælp, eller komme på venteliste til en at de mest udsatte ældre, som ikke har overskud til et plejehjemsplads. tovtrækkeri med kommunen, sidder tilbage. Vi er nødt Sådan burde det i hvert fald være. I virkeligheden for- til at forstå, at det er mennesker, der har brug for hjælp holder tingene sig noget anderledes. Det fortæller Malene og som måske ikke er i stand til at komme ud ad døren Nørskov Bødker, antropolog, der i uden hjælp. På mange måder er forbindelse med sit ph.d.-projekt det for dem næsten værre end at foretog observationsstudier, hvor sidde i fængsel,” siger han. hun sad med ved udredningsmøder mellem kommunen og ældre, der Pres på visitatorerne havde bedt om hjælp. Hun forklaIfølge Malene Nørskov Bødker arrer, at møderne kredsede om den bejder man i visse kommuner ud fra hverdagsrehabilitering, som blev måltal om, at helt op til 80 % af alle af de danskere, der har indført ud fra en forestilling om, ældre, der beder om hjemmehjælp, erfaringer med ældreplejen, at kommunen ved at hjælpe ældre skal sluses gennem rehabiliteringstil selvhjælp kunne spare penge på forløb først. Det giver visitatorerne har oplevet kritisable hjemmehjælpen. Den logik holder en klemt rolle. På den ene side skal eller uværdige forhold i dog ikke stik i mødet med virkeligde sørge for, at ældre får den hjælp, ældreplejen i Danmark. heden, forklarer Bødker, der oplevede har brug for. På den anden står de, at visitationsmøderne handlede de til ansvar for kommunens målom at undgå at tildele hjælp: tal. Ofte har visitatorerne en faglig”Man har haft en tendens til at undervurdere de hed som fx sygeplejerske eller ergoterapeut, men i dag får ­ældres evne til at vurdere egen formåen. Man har troet, de ikke lov at bruge den. at man bare skal overbevise dem om, at de kan mere, ”Mine observationer viste, at visitatorerne ofte var dem, end de tror.” der var lidt hårde i filten ved udredningsmøderne. De andre Det bakkes op af Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre fagpersoner, fx fysioterapeuter, der også sad med, kunne Sagen, der peger på, at fokus i visitationen i dag er at spare sige, at det ikke gav mening med rehabilitering i en del 

38%

DECEMBER 2020

51


TEMA: VELFÆRD

 tilfælde. Men visitatoren sidder jo i et krydspres og er klemte i det her,” fortæller Malene Nørskov Bødker. Det billede genkender Bery Dybgaard, der i to år har været frivillig bisidder hos Ældre Sagen i Kolding-området. I den periode har hun oplevet en stor stigning i ældre, der henvender sig for at få hjælp, fra omtrent én sag om året til i dag mellem 20 og 30. Bisidderen er med ved møder mellem ældre og kommunen som den ældres ’øjne og ører’. Ifølge Bery Dybgaard er det trist, at det overhovedet skal være nødvendigt at have en bisidder med for at opnå den nødvendige hjælp. ”Det er i langt de fleste tilfælde en kamp at få den hjemmehjælp, der er behov for. Det er sørgeligt, at det er nødvendigt at have en bisidder med for at få kommunen til at forstå, hvor vigtigt det er for den ældre at få den hjælp, der er brug for. Og det gør ondt i mig, hver gang jeg oplever, at ældre bliver mødt med mistro af kommunen. ”Arh, det dér kan du vist godt selv” osv. Men det sker desværre rigtig ofte, at jeg hører den slags.” Bery Dybgaard mener, ligesom Malene Nørskov Bødker, at den enkelte visitator ikke bærer ansvaret, men at de er under pres fra ledelserne i kommuner, hvor økonomien ikke rækker: ”Visitatorerne kommer ind ad døren med en intention om at se, hvor meget de kan spare. Og det pres kommer helt klart ovenfra,” siger hun. At visitationsmøderne ofte ender som en kattelem for reelle besparelser har Malene Nørskov Bødker også oplevet adskillige gange. Fx har hun observeret, at ældres egne udsagn og udmeldinger om egen formåen bliver tillagt stor vægt – selvom udsagnene ofte ikke stemmer overens med, hvad den ældre reelt kan overkomme. Det kan ende med at koste den nødvendige hjælp, fordi der fra kommunens side er en forventning om, at man som borger er en succeshistorie: ”Det er jo ikke tilfældigt, at så mange pårørende tager fri for at sidde med til møderne. Jeg oplevede, at når de otte ugers rehabiliteringsforløb var ovre, så sad de ældre ofte til det afsluttende møde og mærkede en forventning om succes. Så kunne de finde på at sige, at det er gået rigtig godt, og at de kan klare sig selv nu, selvom det ikke holdt stik i praksis.” Tænk nyt Det nuværende system for visitation lider altså tilsyneladende af nogle temmelig udbredte problemer. Men hvad kan man gøre for at ændre det? Ifølge Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen, er vi nødt til at tænke området helt forfra. Vi må simpelthen bryde de nuværende systemer ned og bygge noget helt nyt op. Et system, der

52

38%

af dem, der kender ældre med behov for hjælp, har kendskab til ældre, der ikke modtager den nødvendige hjælp til pleje, omsorg og praktiske gøremål fra det offentlige.

ikke sætter økonomien før den enkelte, men derimod er indrettet ud fra en præmis om, at man selvfølgelig skal have hjælp, hvis man har behov for det. ”De her grelle eksempler kalder jo på en total nytænkning af området. Vi er nødt til at gøre op med den stramme økonomistyring, der betyder, at så mange, der har brug for hjælp, ikke får den,” siger han og fortsætter: ”Der er to elementer, som er nødt til at stå helt centralt i visitationen. Først og fremmest skal man simpelthen være tættere på borgerens liv, så det bliver helt klart, hvilket behov for hjælp, der er. Derudover skal visitationen sætte ind langt tidligere. I dag skal den ældre være meget dårlig for at få hjælp. Hvis man satte tidligere ind, ville man som ældre få en langt højere livskvalitet. Desuden kunne kommunen spare penge, fordi vi kunne se færre eksempler på borgere, der ender med en hospitalsindlæggelse efter mangelfuld pleje.” Ifølge Per Tostenæs ville en visitation, der fokuserede på at yde omsorg frem for på at spare penge, altså i sidste ende også være billigere for samfundet. ”Hvis vi vender tilbage til velfærdssamfundets grundtanke om, at vi hjælper dem, der har behov, så kunne det give en bedre samfundsøkonomi. Især fordi det ville indebære et fokus på forebyggelse og en tidlig indsats. Hvis man var lidt mere offensiv og ydede hjælp noget hurtigere, så kunne vi slippe for langt flere af de triste skæbner, vi desværre ser i dag,” siger han. Bery Dybgaard er på baggrund af sine erfaringer som frivillig bisidder enig i Per Tostenæs’ efterlysning af en gennemgribende nytænkning af hele ældresektoren. Ifølge hende vil en grundlæggende kulturændring dog kræve, at vi gør op med hele systemet for visitation. ”Hvis du spørger mig, burde det være en rettighed, at man kan få hjælp, når man når en vis alder. På sin vis ville jeg ønske, at vi kunne droppe hele systemet med visitation, for det fungerer bare ikke i dag,” siger hun. 


ANNONCE

FREMTIDSSIKRING FREMTIDSSIKRING AF AF DIT DIT BADEVÆRELSE BADEVÆRELSE

Med et douchetoilet fra Geberit AquaClean kan du Med et douchetoilet fra Geberit AquaClean kan du fremtidssikre en af de vigtigste funktioner i hjemmet og fremtidssikre en af de vigtigste funktioner i hjemmet og samtidig få en nemmere hverdag med mere velvære. samtidig få en nemmere hverdag med mere velvære. Hygiejnisk Hygiejnisk Du ville næppe undvære vand, når du vasker hænder eller gør rent. Vand er Du ville næppedel undvære vand, når duog vasker gør rent. Vandfra er en uundværlig af vores hygiejne, derforhænder rengør eller douchetoiletterne en uundværlig del afdig vores og vand derforefter rengør douchetoiletterne fra Geberit AquaClean blidthygiejne, med varmt toiletbesøg. Dette er langt Geberit AquaClean blidt varmt vand efterfølelse, toiletbesøg. Detteved. er langt mere hygiejnisk enddig papir ogmed giver en ren og frisk som varer mere hygiejnisk end papir og giver en ren og frisk følelse, som varer ved. Praktisk Praktisk Du styrer selv vandtemperaturen og douchestrålens styrke med tryk på en Du styrer vandtemperaturen og douchestrålens tryk på en knap. Denselv enkle og personlige styring gør toiletbesøgstyrke langt med nemmere, mere knap. Den enkle og personlige styring gør toiletbesøg langt nemmere, mere hygiejnisk og mere behageligt. En smart løsning, der kan gøre det muligt at hygiejnisk og mere En smart løsning, der kan gøre det muligt at blive længere i egetbehageligt. hjem. blive længere i eget hjem. Velvære i hverdagen Velvære hverdagen Det er en istor nydelse at føle sig helt ren og frisk, og den følelse kan du få hver Det er en stor nydelse at AquaClean. føle sig helt Alt renefter og frisk, og fås dendouchetoilettet følelse kan du få hver eneste dag med Geberit model deeneste dag med Geberit AquaClean. Alt efter model fås douchetoilettet suden med supplerende komfortfunktioner som lugtudsugning, varme i desædet suden medorienteringslys supplerende komfortfunktioner som lugtudsugning, varme i sædet og diskret om natten. og diskret orienteringslys om natten.

Se alle AquaClean modeller her→ www.geberit-aquaclean.dk Se alle AquaClean modeller her→ www.geberit-aquaclean.dk

AquaClean Mera doucheAquaClean douchetoilet fås i toMera forskellige toilet fås forskellige design ogi to med mange design og med mange komfortfunktioner. komfortfunktioner.

AquaClean doucheAquaClean toiletter kandouchebetjenes toiletter kan betjenes med en intuitiv fjernmed en intuitiv fjernbetjening. betjening.

Douchestrålen rengør Douchestrålen rengør brugeren med behageligt, brugeren med behageligt, kropstemperet vand efter kropstemperet vand efter toiletbesøg. toiletbesøg.

Den berøringsfri varmtDen berøringsfri lufttørrer giver envarmtblid og lufttørrer enefter blid og skånsomgiver tørring skånsom tørring efter brug af douchestrålen. brug af douchestrålen.


TEMA: VELFÆRD

En verden til forskel Lene Hjelm så ingen anden mulighed end at flytte fra Assens Kommune med sin demensramte svigermor af frygt for hendes liv

Af Sara Justesen

22

Foto Lars Horn

kilo. Så mange kilo nåede at rasle af Lene Hjelms 86-årige svigermor Sigrid Berg på de to år, hun modtog hjemmepleje i sit hjem i Assens. Selvom familien igen og igen rykkede ledelsen, skete intet. Imens tabte Sigrid sig. Så meget, at Lene Hjelm og hendes familie til slut ikke så anden mulighed end at flytte med svigermor til Jammerbugt. Familien frygtede simpelthen for svigermorens liv. ”Vi oplevede hver uge, at der var mad til overs hos min svigermor. Nogle dage havde hun slet ikke spist,” fortæller Lene Hjelm.

Plejepersonalet vidste, at svigermoren havde en demenssygdom, men alligevel var rutinen den samme, når de kom med maden. Sigrid blev spurgt, om hun var sulten, hvortil hun svarede nej. Og så var personalet ude ad døren. ”Når man er så syg med demens, som min svigermor er, så nytter det ikke at spørge, hvad hun har lyst til. Det ved hun ikke. Så skal man anrette maden og servere den for hende,” siger Lene Hjelm. Hun forsøgte at række ud til hjemmeplejen, der nægtede, at der skulle være et problem.

”Det var som at tale til en dør,” siger Lene Hjelm. Til sidst gik det ikke længere. En episode blev dråben. ”En dag kom jeg hjem til Sigrid og løftede en pude fra hendes stol, som var fuldstændig smurt ind i afføring. Nogen havde set det og bare lagt en pude ovenpå. Det var ikke til at holde ud,” siger hun. Og så flyttede familien til Jammerbugt Kommune. En anden virkelighed Telefonen ringer i det nye hus i Jammerbugt, hvor Lene Hjelm har sørget for et værelse til sin svigermor. Det

Lene Hjelm og familien er flyttet fra Assens til Blokhus for at få den hjælp til Lenes svigermor, som hun har brug for.

54


er lederen af hjemmehjælpen, der vil høre, om Sigrid har brug for mere hjælp og støtte. Og om det var noget med et bad om dagen? Oplevelsen har manifesteret sig i Lene Hjelm som en lykkelig modsætning til tiden i Assens, der bar præg af ligegyldighed fra plejere og ledere. I Assens havde de ventet 26 måneder, før Sigrid fik tilbudt en plads på et demensafsnit på et plejehjem. ”På det tidspunkt havde vi kastet håndklædet i ringen,” siger Lene Hjelm. I Jammerbugt boede Sigrid først på et aflastningsplejehjem, da demenssygdommen var blevet for slem til, at hun kunne bo hos Lene Hjelm. Derefter lød ventetiden for at få en plads på et plejehjem på tre uger. Tre uger og en undskyldning for, at der var gået så lang tid. ”Det kan slet ikke sammenlignes. Assens var som helvede, og Jammerbugt som paradis,” siger hun. Kulturforskelle Der var noget helt galt med den kultur, hun mødte i hjemmeplejen i Assens. Og den nedadgående spiral blev forværret, hver gang der er blevet skåret i budgettet. ”De mest kompetente medarbejdere flytter for hver nedskæring. Tilbage er et personale, der ikke er godt nok uddannet, som ikke gider deres arbejde, og som bliver mere og mere ligeglade,” mener Lene Hjelm. Selvom hun indimellem mødte kompetente medarbejdere, var det ligegyldigheden overfor hendes svigermor, der fyldte. ”Det gjorde ingen forskel, at de vidste, hvor ofte vi kom på besøg. Tænk på de mennesker, der ikke har et netværk, ligesom Sigrid. Hvor grelt, det så kan gå hos dem,” siger hun. Møder med Charlotte Kjær, formand for Social og Sundhed i byrådet, samt borgmesteren i Assens ændrede ifølge Lene Hjelm intet. Assens Kommune stod tilbage som et sted, hvor

hun enten accepterede den dårlige pleje af sin svigermor eller flyttede. Sårbare ældre lades i stikken Sammenhængen mellem nedskæringer, tidspres og dårlig uddannelse bekræfter Poul Hansen, der er folkepensionist og en del af Facebookgruppen ’Assens kommune svigt af de ældre og handicappede’. ”Assens har den absolut laveste standard, når det kommer til hjemmepleje,” siger han. Facebookgruppen har gennem flere år forsøgt at lægge pres på politikerne i byrådet ved at fortælle om den virkelighed, de oplever ude i kommunen. Men lige lidt hjælper det. ”Der er tilsyneladende ingen status i at tage fat på ældreområdet. Det er, som om de tænker, at det er der ingen fremtid i. Men flere ældre er jo netop fremtiden.” Poul Hansen forklarer, at det kan være svært at vide præcis, hvad borgerne oplever, fordi det sker i det private, hvor personalet har tavshedspligt. Samtidig kan pårørende være bange for, at det rammer dem og deres kære, hvis de taler højt om det. ”Tilbage står en gruppe af magtesløse og sårbare mennesker,” konstaterer han. Charlotte Kjær, formand for Social og Sundhed i byrådet i Assens, erken-

der, at episoder, som dem Lene Hjelm beskriver, finder sted. Men hendes generelle indtryk er, at medarbejderne gør deres arbejde godt og ordentligt, og at de ældre får den hjælp, de er visiteret til. ”Jeg anerkender fuldt ud, at der kan være borgerne og pårørende, der har haft oplevelser. Og jeg anerkender, at både medarbejdere, ledelse og politikere skal lære af de beskrevne situationer, men jeg må også sige, at hvis der havde været et svigt, så havde jeg også set en sag, og det er ikke tilfældet,” siger hun. Charlotte Kjær understreger, at området rigtig nok er slanket gevaldigt de seneste par år, og at det også bekymrer hende, men at byrådet det seneste år har arbejdet på forbedringer og tilført midler til området i 2021. Tilbage i Jammerbugt sidder Lene Hjelm med en følelse af at have gjort sit for at råbe op, men stadig blive overhørt. Hun forstår ikke, at Charlotte Kjær siger, at hun ikke har hørt om et svigt. ”Det er en lodret løgn, at hun ikke har set vores sag. Vi har haft flere møder, så hun ved udmærket, hvad det drejer sig om,” siger Lene Hjelm. Situationen forstærker hendes oplevelse af, at når det kommer til kommunernes prioritering af ældreområdet, så er der en verden til forskel.  DECEMBER 2020

55


TEMA: VELFÆRD

Det glemte velfærdsområde Ældreområdet lider under manglende politisk bevågenhed. Samtidig er det offentlige system præget af en uheldig kassetænkning, der risikerer at gøre mennesker syge

Af Alexander Rich Henningsen

I

Danmark er sundhedsvæsenet et højprofileret poli- et betydeligt befolkningsgrundlag at drive et hospital på tikområde, mens området for ældreomsorg ofte går en økonomisk hensigtsmæssig måde. Derudover lå der en under den landspolitiske radar. del lavpraktiske hensyn bag, da man i 2007 lagde sundSådan forholder det sig ifølge Kent Kristensen, sund- hedsvæsenet ind under regionerne: Hospitalerne havde hedsjurist, lektor ved Syddansk Universitet. Selvom æl- hidtil hørt under amterne, som nu blev nedlagt, og derdreomsorg og sundhed hænger tæt sammen, er sund- med blev sundhedsvæsenet ”hjemløst”. hedsvæsenet i praksis blevet styrket gennem mange år, mens ældreområdet har mærket nedskæring på nedskæ- Politisk bevågenhed ring. Ifølge Kristensen skyldes det ”en politisk kultur, hvor Når det er sagt, så er der er dog nogle substantielle foromsorg ikke bliver anset for at være et lige så centralt vel- skelle på kommuner og regioner – og ikke mindst deres færdsområde som sundhed.” forhold til Christiansborg. Spørgsmålet er, hvorfor det er blePopulært sagt har staten simpeltvet sådan? hen et fastere greb om regionerne – En del af forklaringen kan måske og dermed sundhedsvæsenet – end findes i den historiske udvikling i velom kommunerne. Modsat regionerfærdssamfundets opbygning. I 2007 ne har kommunerne nemlig en forindførte den daværende VKO-regering mel ret til at udskrive skat. Derudanført af Lars Løkke Rasmussen, som over har kommunerne juridisk set på det tidspunkt var sundheds- og inflere frihedsgrader til at påtage sig mener, at ældre, som kom­ denrigsminister, den såkaldte strukopgaver end regionerne. Formelt set munen har godkendt til turreform. Her nedlagde man amer kommunerne således mere selvterne, samlede kommunerne i større stændige enheder end regionerne. hjælp til rengøring i eget enheder og oprettede de fem regioner, I praksis er det dog i de årlige ramhjem, skal have gjort rent der fik til hovedopgave at drive sundmeaftaler med staten, at regionernes mindst en gang om ugen. hedsvæsenet. Med kommunalreforog kommunernes manøvrerum og fimen fik sundhedsvæsenet så at sige nansiering bliver fastlagt. Det er altså I langt de fleste kommuner sit eget administrative lag i staten, her, i rammeaftalerne, at landspoliti(93 %) tilbydes rengøring mens ældreplejen fortsat udgjorde én kernes prioritering af de forskellige dog kun hver 14. dag eller af mange velfærdsopgaver i kommuvelfærdssektorer slår igennem. En nerne. Sat på spidsen, så konkurrerer prioritering, der altså, ifølge Kent mindre. ældreplejen om opmærksomheden Kristensen, sundhedsjurist ved Sydmed en række andre tunge velfærdsdansk Universitet, har tippet mod områder i kommunerne, mens regionerne primært skal sundhedsvæsenet og dermed regionerne på bekostning koncentrere sig om at drive velfungerende hospitaler. af den kommunale ældrepleje. Ifølge Søren Serritzlew, professor i statskundskab ved Tallene tyder da også på, at der er noget om snakken. I Aarhus Universitet, kan der være gode grunde til at lade løbet af de seneste fem år er kommunernes budget til ”sosundhedsvæsenet, der er et ganske stort velfærdsområde, ciale opgaver og beskæftigelse”, som ældreområdet hører have sit eget administrative lag. Det kræver eksempelvis under, således vokset med knap 5,5 procentpoint, mens

75%

56


samme tal for regionernes sundhedsbudget er 8,5 procentpoint. Sammenholdt med det faktum, at 73.000 ældre ifølge rapporten 'Hjælp til svage ældre' fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i dag ikke modtager den nødvendige hjælp, tyder det på et område, der ikke prioriteres lige så højt som andre områder. Ifølge professor Søren Serritzlew kan man aflæse de forskellige velfærdsområders popularitet blandt politikerne i deres tendens til at overskride budgettet og opnå tillægsbevillinger. Tillægsbevillinger indikerer nemlig, at området har stor politisk bevågenhed. Og her er ældreområdet sjældent det, der prioriteres højest ude i de enkelte byråd. ”De studier, der har undersøgt det her, tyder på, at ældreområdet ikke er i toppen, men længere nede ad listen, måske et sted midt i. Inden for det kommunale kan vi se, at børneområdet ofte opnår betydelige tillægsbevillinger, mens det sker i mindre grad på ældreområdet. Det har nok noget at gøre med, at yngre børneforældre har flere ressourcer til at gå ud og demonstrere og råbe politikerne op. Til sammenligning har ældre, der har behov for hjælp, ikke de samme muligheder,” siger Søren Serritzlew. Kassetænkning Diskussionen om, hvilke områder der modtager størst politisk opmærksomhed og flest penge, risikerer dog også at dække over et andet og ganske vigtigt aspekt, ifølge Serritzlew. Nemlig at velfærdsstatens opdeling i forskellige sektorer risikerer at skabe kassetænkning. Professoren minder om, at man som borger, der har behov for hjælp fra det offentlige, som regel bevæger sig på tværs af sektorerne. Eksempelvis har mange ældre ofte berøring med både den kommunale hjemmepleje og sundhedsvæsenet på samme tid. I udgangspunktet gør det ikke nogen forskel for den enkelte, hvilken administrativ enhed indsatsen hører under. Det, der til gengæld gør en stor forskel, er, hvor godt de forskellige områder hænger sammen. ”Det er en vigtig nuance, synes jeg, når vi sætter de her områder op over for hinanden. Inden for sundhedsvæsenet foregår der også en række hårde prioriteringer, og her ser vi også, at ældre oplever problemer med at få den rette behandling. Som område kan det godt være, at ældreplejen kan blive lidt overset, men vi ser altså også en del problemer for ældre medicinske patienter i sundhedsvæsenet,” siger Søren Serritzlew og fortsætter:

”Det vil altid være en udfordring at komme ud over de her administrative siloer. Det kræver en løbende indsats.” Netop nedbrydningen af skellene mellem de forskellige områder er helt centralt, hvis vi skal komme de aktuelle problemer med svigt af ældre til livs, mener Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen. Sundhed og omsorg er i vid udstrækning to sider af samme sag, og så nytter det ikke, at man fastholder en rigid opdeling, blot fordi det ene ligger under kommunen, og det andet under regionen. På sin vis er omsorg i eget hjem også en sundhedsmæssig indsats. ”Der er rigtig meget kassetænkning i dag, som betyder, at der forekommer mange hospitalsindlæggelser, som vi burde have undgået. Hvis vi nu tænkte sundhed mere ind i ældreplejen, så kan vi jo se, at én sparet indlæggelse måske kan spare kommunen 20.000 kr. Hvor mange timer til hjælp til eksempelvis toiletbesøg kunne det ikke give i hjemmeplejen? Hvis man nu prioriterede tid i hjemmeplejen højere, ville vi både få en højere livskvalitet hos de ældre, og man kunne undgå nogle af problemerne med fx urinvejsinfektioner. Ovenikøbet er det også langt billigere for kommunen på den måde,” siger Per Tostenæs.

73%

mener enten, at den nuværende balance for velfærds­samfundet skal opretholdes, eller at velfærds­samfundet skal udbygges.

16%

ønsker, at den enkelte får mere ansvar. Kilde til fremhævede tal: Epinion: Befolkningsunder­ søgelse om holdning til velfærd og ældrepleje, 2020. DECEMBER 2020

57


ANNONCE

Børnenes helt egen avis

TIL BØRN I ALDEREN 9-12 ÅR

Prøv 1 måned for kun 99 kr.

Bestil på børneavisen.dk eller ring på 70159515.

Børneavisen udkommer hver tirsdag og dækker nyhedsstrømmen, så den giver mening for børn og hjælper dem med at forstå den verden, de lever i. Vi skriver om både det sjove og underholdende - men også de mere seriøse og alvorlige emner, der kan være svære at tale om.


BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Behov for nytænkning P

lejen af sårbare ældre mennesker er et nomien. Fokus skal være på, hvad den enkelte har helt centralt velfærdsgode, der griber brug for. Ikke på, hvad det koster. dybt ind i mange samfundsfunktioner. Vi ønsker at give mere frihed til ældre, så de selv En god ældrepleje med hyppige besøg af hjem- kan bestemme over den hjælp, de modtager. Så meplejen og en proper rengøring, samt en værdig kan de vælge det, der giver dem livskvalitet. Uannormering på plejehjemmene, betyder først og set om det er at få fjernet en plet på gulvet, få vafremmest, at livskvaliteten for mennesker i deres sket håret eller drikke en kop kaffe og sludre. mest sårbare livsfase er bedst mulig. God livsI dag er der akut brug for flere ansatte med de kvalitet og tryg pleje og omsorg indebærer også, rette kompetencer. Vi må gøre det attraktivt at udat de pårørende trygt kan blive på arbejdsmarke- danne sig og arbejde inden for ældreområdet, for det, og vi kan sikre, at det personale, der er kva- ældres hjem skal ikke være en banegård. Det skal lificeret til det, tager sig være et hjem, hvor ældre af en anstændig pleje, kan føle sige trygge og mens pårørende passer godt behandlet af menjobbene. En dårlig pleje nesker, de kender og har Vi ønsker at give mere betyder derimod utrygtillid til. Det burde være frihed til ældre, så de hed og kan føre til omen selvfølge, men det er sorgssvigt. Det betyder desværre langt fra virkeselv kan bestemme også, at ældre indlægges ligheden. over den hjælp, de og genindlægges på lanLyder det dyrt? Ja mådets hospitaler og i stort ske, men det skal være modtager antal på de medicinske slut med besparelser – BJ A R N E H A S T R U P, afdelinger. Især på grund både nu og i fremtiden. A D M . D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N af infektionssygdomme, Der er brug for nye måder florerer blandt ældre, der at finansiere områfordi kommunernes omsorg er for ringe eller for det på, og der skal afsættes tilstrækkelige midler uhygiejnisk. Nogle kommuner mener fx, at rengø- – ikke blot til at dække udgifterne, til at der bliver ring hver 3. uge er tilstrækkeligt. flere ældre i fremtiden, men også til at give ældreDerfor har Ældre Sagen bedt om en nytænk- plejen et reelt løft. ning. En new deal, der fører ældreområdet op Alt det skal der til for at løfte plejen op til en på et værdigt niveau, og som skaber livskvalitet. standard, så vi ikke alene kan se hinanden i øjneDer skal selvfølgelig være lige rettigheder for alle. ne, men også for at skabe livskvalitet for de mest Hjælp skal ikke være bestemt af, hvor man bor. Og sårbare ældre. Nu er det politikernes tur til at brinså skal visitationen se på mennesket – ikke øko- ge ældreplejen op i verdensklassestandard.

DECEMBER 2020

59


ANNONCE

KO M B I N E R E T HJÆLP TIL LED Cartiflex Collagen indeholder både stoffer, der støtter brusk og bidrager til produktionen af kollagen, samt stoffer der hjælper til behagelige og bevægelige led.

LEDPROBLEMER?

Støt led, brusk og knogler og få hjælp til komfortable led

Kollagen og komfort til dine led Brusken i vores led har ingen blodkar. For at den løbende kan blive vedligeholdt, får den næringsstoffer og byggesten gennem den væske, der er inde i leddet. Når du bevæger dine led, hjælper du med til dette. Men bruskens evne til at regenerere aftager med alderen. Derfor kan

mange af os mærke - også på leddene - at vi er kommet op i årene. Støtte til led, brusk og knogler Hører du til blandt de mange, som godt kunne bruge støtte til led, brusk og knogler, er Wellvita klar med en

god nyhed. Det nyudviklede produkt, Cartiflex Collagen, indeholder stoffer, som kan støtte ledfunktionen - også når vi bliver ældre - så vi kan tackle de problemer, som naturligt følger med. Kollagenet i Cartiflex Collagen er udenatureret type II kollagen. Det frem-

stilles gennem en skånsom proces, så dets naturlige struktur bevares og kan genkendes af kroppen. De koncentrerede tabletter er derudover sammensat af planter og næringsstoffer, der afhjælper ledstivheden med byggemateriale til sunde led, brusk og knogler.


ANNONCE

Sådan Sådanfungerer fungerer Cartiflex CartiflexCollagen Collagen

Næringsstoffer Næringsstofferog ognaturlige naturligeingredienser ingrediensererer kombineret kombinereti Wellvitas i Wellvitasekstrakt-tabletter ekstrakt-tabletterfor for atatgive givebedst bedstmulig mulighjælp hjælptiltilbrusk, brusk,muskler muskler og ogledkomfort. ledkomfort.

Ingefær Ingefærafhjælper afhjælperstivheden stivheden og ogerermed medtiltilatatbevare bevareledleddenes denesbevægelighed. bevægelighed.

DD vitamin vitamin

Vitamin VitaminDDbidrager bidragertiltilatatvedvedligeholde ligeholdenormale normaleknogler knogler og ogmuskelfunktioner. muskelfunktioner. Boswellia Boswelliakan kanbidrage bidragetiltil produktionen produktionenafafkollagen kollagen og ogtiltilgod godledkomfort. ledkomfort.

CC vitamin vitamin

CCuu M Mnn

Vitamin VitaminCCbidrager bidragertiltilnormal normal dannelse dannelseafafkollagen, kollagen,der derhar har betydning betydningfor fornormalt normaltfungefungerende rendebrusk. brusk. Kobber Kobberbidrager bidrager tiltilatatvedligeholde vedligeholdeetet normalt normaltbindevæv. bindevæv. Mangan Manganbidrager bidragertiltilatatvedvedligeholde ligeholdenormale normaleknogler knogler og ogtiltilnormal normaldannelse dannelseafaf bindevæv. bindevæv.

Kollagen Kollagen

Brusk Brusk er er kroppens kroppens støddæmper støddæmper Når Nårdu dukommer kommerop opi årene, i årene,ererder der mere meretid tidtiltilaltaltdet, det,du duhar harlyst lysttil.til. Men Mendet detererogså ogsåher, her,du dukan kanfåfåproproblemer blemermed medleddene. leddene.Det Detskyldes skyldes oftest, oftest,atattalrige talrigebevægelser bevægelserog ogløft løft gennem gennemårene årenehar harslidt slidtpåpåbruskbrusk-

Kollagenet Kollageneti Cartiflex i CartiflexCollagen Collagen- type typeII IIkollagen kollagen- -ererudenatureret udenatureret og ogdermed dermedtilgængelig tilgængeligi sin i sinopoprindelige rindeligeform, form,såsådet detkan kangengenkendes kendesafafkroppen. kroppen.

vævet, vævet,der derbeklæder beklæderledfladerne. ledfladerne. Ledbrusken Ledbruskenererenenvigtig vigtigfaktor faktorfor for dine dineled, led,da daledbrusken ledbruskenvirker virkersom som ’stødpude’ ’stødpude’i leddene i leddeneog ogsikrer sikrervelvelfungerende fungerendeled. led.Ved Vedslid slidpå påbrubrusken skennedsættes nedsættesbevægeligheden. bevægeligheden.

Prøv Prøvtil tilhalv halvpris! pris!

Dobbelt Dobbeltindvirkning indvirkning Én Éndaglig dagligtablet tabletmed medCartiflex Cartiflex Collagen Collagengiver giverdig digdobbelt dobbeltindindvirkning virkningpå pådine dineled. led.Tabletternes Tabletternes store storefortrin fortriner, er,atatde deindeholder indeholder en enkombination kombinationafafingredienser, ingredienser, som sombåde bådekan kanunderstøtte understøttevelvelbehag behagi ileddene leddeneog ogbidrage bidragetiltil produktionen produktionenafafkollagen, kollagen,som somerer en envigtig vigtigbestanddel bestanddeli brusk. i brusk.

ONLINE: ONLINE:wellvita.dk wellvita.dk

Cartiflex CartiflexCollagen Collagenkan kanprøves prøvespå påabonneabonnement menttiltilhalv halvpris prisfor forførste førstepakke. pakke. fragtkr.kr.39) 39) Netop Netopnu: nu:kr. kr.169,169,-(+(+fragt 22måneders månedersforbrug forbrug

RING: RING:82 8230 3030 3040 40 Hverdage Hverdagekl.kl.8-16 8-16

Kundeservice Kundeserviceereraltid altidklar klar med medråd rådogogvejledning. vejledning. Ingen Ingen bindingstid. bindingstid. Betal Betal efter efter atat varen varen erer modtaget. modtaget.


CORONA

Husk at livet skal spises – også i en krisetid Vi har været meget corona-angste i 2020. Men vi skal huske på, at vi skal leve livet, mens vi har det. Peter Qvortrup Geisling, aktuel i Lægens Bord 2.0, gør status på et corona år

Af Dorthe Boss Kyhn Foto Ulrik Jantzen

T

ør vi kramme? Spørger jeg forsigtigt, da Peter Qvortrup Geisling tager imod en solrig formiddag i DR. Han smiler og mener, at et forsigtigt afstands-kram går an. Vi er gamle kolleger. Første gang, jeg mødte ham, var for næsten 20 år siden. Han skulle interviewes til et magasin, og undertegnede stillede op for at stille spørgsmål til tv-lægen med en gigant forkølelse – hvilket han tog i udstrakt arm. Den var nok ikke gået i dag, kommenterer jeg, hvortil han svarer, at det var det nu nok alligevel, hvis der blot var tale om harmløs snue. Vi skal tale om corona – det elendige virus, der har hærget landet, og vores sind, siden det tidlige forår. En tid, der har ændret de fleste menneskers liv. Det har også ændret Peter Qvortrup Geislings liv, men måske ikke i den retning, man umiddelbart skulle tro. Han har fx – modsat mange af os andre – ikke været bange for det nye virus. Til gengæld har det givet ham en fuldt booket kalender og har sørget for, at hans

62

program, Lægens Bord, har fået en renæssance. ”Jeg var klar over fra dag ét, at her kommer et virus, vi slet ikke kender. Men der var altså ikke tale om et virus fra en fjern planet eller ydre univers! Jeg tænkte: Det virus vil komme til at opføre sig, som vi ved, virus gør, tilført sine egne små særheder - og dem skal vi selvfølgelig lige have tid til at aflure.

Vi er jo som fagfolk nødt til at stå fast på den viden, vi har PETER QVORTRUP GEISLING, LÆGE

Med den erfaring in mente, ja, så var – og er – der ingen grund til panik,” siger han. Pyha! Det lyder godt, for vi er mange, der har været bekymrede, når medierne melder om forhøjet smittetryk, nye smitteudbrud, mangel på værnemidler osv. Men den vogn har Peter Geisling hele tiden nægtet at

blive spændt for. Når politikere, sundhedsmyndigheder og medier skruede helt op for frygt-retorikken, så tonede han hver gang frem på skærmen med de beroligende ord: ”Ro på – husk nu de tre råd, vi ved, der virker: Vask hænder, hold afstand og bliv hjemme, hvis du er sløj.” ”Jeg ser det altså som min vigtigste opgave, at når der blev kommunikeret så angstfuldt fra politisk og lægefaglig side, som vi oplevede det i begyndelsen af epidemien, så gav det befolkningen et fejlagtigt billede af, at uhyret (virus) var meget større end i virkeligheden – og så blev jeg nødt til at tale tingene den anden vej. Det kan virke provokerende, og der var også nogen, der blev sure. Men det er der ikke noget at gøre ved.” ”Jeg har aldrig tvivlet. Vi er jo som fagfolk nødt til at stå fast på den viden, vi har. Så kan det godt være, at nogle kan finde et citat fra februar, som jeg ville have sagt anderledes i dag. Vi er hele tiden blevet klogere undervejs. Heldigvis. Men det var stadigvæk det, jeg mente, med den viden


CORONA

Man må bare ikke blive så bange for corona, at man er fuldstændigt lammet i sit liv PETER QVORTRUP GEISLING, LÆGE

vi havde dengang. Og min holdning er – og har hele tiden været – at lad nu være med at piske en stemning op. Man skal altid huske at sætte tingene i perspektiv,” mener lægen. Lægens Bord 2.0 Kritikken påvirkede således ikke hans nattesøvn. Til gengæld var der noget andet, der – dengang kaos netop var brudt løs – vækkede ham en meget tidlig morgen. ”Klokken var 05.00, og jeg plejer aldrig at vågne så tidligt, fordi jeg er udpræget B-menneske. Men jeg kunne mærke, at der trak mørke skyer op. Politikerne, medierne og sundhedsmyndighederne var oppe at køre, historier fra udlandet væltede ind over os. Den morgen slog det mig, at nu var det måske det helt rigtige tidspunkt at relancere Lægens Bord. Allerede samme aften sendte vi det første Lægens Bord om corona.” Fra sofaen kunne man i begyndelsen følge et program, som ikke spillede på vores frygt, men som gav sig god tid til at stille spørgsmål på vegne af seerne og gav os nyeste viden om virus og stof til eftertanke. ”Ja, i virkeligheden var dét, vi lavede, jo filmet norsk radio. Vi havde et par gæster i studiet, som kunne belyse dagens aktuelle begivenheder, mens epidemien var på sit højeste. Alt foregik sagligt og roligt. For mig var det et signal om, at DR som public service-kanal kan komme hurtigt ud ad starthullerne. Jeg var samtidig temmelig sikker på, at vi nok bare skulle producere et par stykker, mens krisen stod på, og så var det slut.”

64

Men sådan kom det ikke til at gå. Seerne tog overraskende godt imod Lægens Bord. Programmet lå på top5 over de mest sete programmer i den periode, og det har været medvirkende til, at Lægens Bord igen har fået sin faste plads på DR1. ”Jeg blev meget rørt over den modtagelse. Vi gjorde det for at få fakta på bordet – i virkeligheden var det et wakeupcall, både for mig og mine kolleger. Vi har nok fået en dårlig vane med at kommunikere mere til hinanden end at kommunikere til danskerne. Formidling bliver meget hurtigt kørt op i tempo, hurtig redigering, hurtig klipning og en angst for at kede folk – men det store spørgsmål er, om det er dér, seerne er. Eller om seerne hellere vil have, at vi tager os god tid og kommer i bund med tingene. Det har været vigtig læring at genopfriske.” ”Corona er et dumt virus. Det skal ikke engang have noget at spise. Det skal bare have et sted at bo. Sådan et dumt virus kom til at minde mig om, hvem det er, vi laver fjernsyn for – nemlig dem, der betaler for gildet, seerne. Lægens Bord var aldrig blevet genoplivet, hvis det ikke havde været for det her dumme virus.” Politisk handlekraft At der sidste vinter kom et nyt virus til landet, kom ikke bag på Peter Qvortrup Geisling. ”Men vi troede til en begyndelse, at enten ville vi hurtigt få en vaccine, eller også ville vi se, at mange blev smittet, så vi opnåede flok-immunitet. Men ingen af delene skete. Det endte som en mellemting. Løsningen

var at bekæmpe udbrud med de tre velkendte råd, acceptere, at der løbende ville opstå mikro-udbrud, og så ellers sørge for at holde udbruddene i ave – indtil vi har fået en vaccine. Den mellemting har vi ikke oplevet før.” Udbrud, som vi har set det i den seneste tid, er der derfor ikke noget besynderligt i. De er forventelige, siger Peter Qvortrup Geisling og tilføjer: ”Hvis vi alle sammen retter os efter retningslinjerne, så er det os, der styrer coronavirus, indtil der er en vaccine eller behandling klar.” ”Den store overraskelse for mig var, da vi i foråret endelig fik et indblik i regeringens strategi, og da


statsminister Mette Frederiksen fortalte på et pressemøde, at nu skulle vi lukke landet ned, og sådan ville det være, indtil vi fik en vaccine, så tænkte jeg, hold da op – det bliver dyrt, det her.” Det satte samtidig en masse andre tanker i gang: ”Vi danskere er de indbyggere i Vesteuropa, der dør tidligst. Der er 125.000 børn, hvis forældre drikker for meget. Psykiatrien sakker længere og længere bagud, psykisk syge dør i snit 15-20 år før alle andre. 13.600 danskere dør hvert år af rygerelaterede sygdomme. Det gør vi ikke noget ved. Og så kommer det her virus anstigende…

og hold nu op, så skal jeg da ellers lige love for, at så viser politikerne pludselig handlekraft. Jeg vil da håbe, at man fremover tager lige så effektivt fat om de store områder, som jeg netop har skitseret. Det vil klæde politikerne, synes jeg.” Men kunne det være gjort anderle­ des? ”Man skulle nok ikke have plantet så meget angst i folk. Jeg kan stadigvæk mærke den dér anspændthed og angst i danskerne. Det er helt forkert. Det er der ingen grund til. Vi har jo bevist, at vi er gode til de enkle og basale regler, og når vi alle sammen gør det, så når vi rigtig langt – og så be-

høver man altså ikke at gå rundt og være bange." Sårbare har betalt en høj pris Der er grupper i vores samfund, der har betalt en meget stor pris under krisen. Det er – udover erhvervslivet – især de ældre. ”Det er dem, der i månedsvis har isoleret sig hjemme eller i sommerhus, uden at se deres nærmeste, og det er de sårbare plejehjemsbeboere og demenssyge, der ikke har måttet se deres familie. Plejehjemsbeboere har betalt den allerstørste pris. De har i forvejen ikke så lang tid igen – deres eneste mening med livet er jo at få DECEMBER 2020

65


CORONA

OM Peter ­Qvortrup Geisling 58 år og fra Vodskov i Nordjylland. Han er uddannet læge og journalist. Far til ti-årige Merle. Er TVvært og sundhedskorrespondent på TV-avisen på DR1. Udviklede i 1997 det populære sundhedsfaglige magasin Lægens Bord. Programmet blev lukket i 2005, men er vendt tilbage på DR1 under coronakrisen.

besøg af deres pårørende. Det har de været afskåret fra. Jeg ved godt, det er en svær balance. Hvor meget skal de have et normalt liv, og hvor meget skal man passe på, at de ikke bliver smittet?” ”Jeg er sikker på, at om få år vil der komme en rapport, der afdækker, om vi tacklede den her coronakrise på den mest hensigtsmæssige måde overfor de ældre. De har lidt store tab, når vi taler livskvalitet. Jeg har fået rigtig mange mails fra ældre mennesker, der isolerede sig i månedsvis. De var bange. Men man behøver ikke at

66

isolere sig i den grad. Jeg tror, man kunne have løst det med en blødere kommunikation, så det blev til et fælles projekt og ikke noget, som de ældre og andre i risikogrupper gik og var så bange for.” Jeg er ikke bange Har du selv været bange for at blive syg af corona? ”Nej – heller ikke selvom jeg har interviewet mange smittede på hospitalerne. Jeg er blevet testet, fordi min datter og jeg hostede lidt på et tidspunkt, og da tænkte jeg, at nu måtte

jeg hellere lige blive testet for en sikkerheds skyld. For mig fylder de store sundhedsproblemer i Danmark stadigvæk langt mere, end corona gør. Men til gengæld fylder corona rigtig meget i min kalender, fordi medierne går så meget op i det.” Men hvad skal man gøre, hvis man er ældre og i risikogruppe og bliver bange og utryg, når corona-historierne fyger om ørerne på os? ”Allerførst – lad være med at læse for meget om det. Brug de velkendte råd og din sunde fornuft, og følg med i, om der skulle være nogle tiltag i dit eget lokalområde, som du skal være særlig opmærksom på. Lad være med at gå i selvvalgt isolation. Livet skal jo leves, og spises, også selvom det er krisetid. Det er alt for stor en regning at hive et helt år ud af sin kalender på grund af coronavirus.” Men kan man ligefrem sige, at der slet ikke er grund til bekymring? ”Man kan sige, at man ikke skal gå og bekymre sig om smittetal – men selvfølgelig er tendensen da bekymrende. Man må bare ikke blive så bange for corona, at man er fuldstændigt lammet i sit liv. Det er der ingen grund til. Derfor er det vigtigt at hælde en masse godt i sit liv i stedet for.” Interviewet fandt sted i august 2020.


FÅ STYR PÅ DROPFODEN ® MED FLEXBRACE Dropfodsskinnen som giver dig en lettere hverdag Flexbrace® individuelt fremstillet • Ikke nogen standard skinne individuelt fremstillet efter gipsafstøbning for maksimal funktion. • Diskret og lille skinne som kan anvendes i det meste fodtøj • Kan tages på med en hånd • Patenteret dropfodsskinne og anvendt i mere end 15 år. • Skinnen er fleksibel og løfter foden, ligesom den kontrollerer bevægelsen i ankelledet når foden bevæges

HjEMMEBESøG i hele Danmark efter aftale. Afprøv Flexbrace® skinnen gratis. Ring og book en tid tlf. 46 32 15 61

Vi har ambulatorium i Roskilde (kun efter aftale): Himmelev Gamle Præstegaard Sognevej 124, Tlf. 4632 1561

Ambulatorie Høng Høng Fysioterapi Østergade 2, 4270 Høng Tlf. 3122 8694

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund


ANNONCE

Definitionen af hygge

Et nummer hyggeligere 18+ | Spil med omtanke | Udeluk dig via ROFUS Regler og vilkår gælder | Udbydes af Danske Licens Spil A/S


INDSIGT

Der er helt særlige traditioner på Anholt, når nogen på øen dør. Og sammenhold spiller en stor rolle.

Fælles om liv og død Af Bente Schmidt

M

Foto Colourbox

idt i Kattegat ligger Anholt. En lille ø med knap 140 faste beboere. Her kender man hinanden, og her hjælper man hinanden. Også i svære tider. Det fortæller Jette Hansen om på de næste sider. Hun oplevede en rørende omsorg og et smukt farvel fra alle på øen, da hun mistede sin mand.

’Bemanden’ er en vigtig del af den særlige begravelsestradition, der findes på Anholt. Der er nemlig ingen bedemand på øen, og det første, der sker efter et dødsfald, er, at de efterladte finder en ’bemand’, hvis opgave blandt andet er at gå fra dør til dør og fortælle, hvem der er død, og hvornår bisættelsen finder sted. For på An-

holt er der fællesskab både i livet og i døden. På de næste sider kan du også læse om betydningen af at skrive dagbog og blive klogere på en hemmelig bunker i Rold Skov, der snart bliver et museum. REGAN Vest var tænkt som stedet, hvorfra landet skulle ledes i tilfælde af en atomkrig under den kolde krig. DECEMBER 2020

69


FÆLLESSKAB

Fælleskab om livet og døden På Anholt har de en særlig begravelsestradition, der samler det lille samfund om at sende den afdøde godt af sted og tage hånd om de efterladte

Tekst og foto Jakob Vedelsby

67

-årige Jette Hansen er en af de godt 130 fastboende, der lever i pagt med naturen og hinanden på Anholt midt i Kattegat. Jette blev ansat som lærer på Anholt Skole i 2001 og har boet på øen siden. Hendes lidt ældre mand, Torben Hansen, valgte at opgive sit job, og så solgte de huset på Amager og tog af sted – men ikke til ukendt land, fortæller Jette Hansen. ”Jeg er kommet som gæst på øen hele mit liv. Ingen sommer uden Anholt. De første år med mine forældre

70

i skiftende pensionater og i telt. Siden anskaffede de et sommerhus, som jeg arvede for femten år siden. Derefter byggede min mand og jeg ud og flyttede ind,” fortæller Jette Hansen. Rørende omsorg Jette Hansen lod sig pensionere relativt tidligt, så hun og Torben kunne få nogle gode år sammen, hvor de ville rejse og i det hele taget nyde livet. Men Torben blev syg af kræft på den første rejse og døde et år senere efter et barskt sygdomsforløb.

Vi står midt i et blomsterhav på de ukendtes gravplads. Det er her Torben Hansens urne ligger. Jette Hansen går tit forbi og sidder lidt på bænken. Det er allerede fire år siden, hendes mand døde. Tiden farer. Hun husker tilbage på hans sidste tid. ”Torben var meget syg og kom ikke uden for grunden de sidste fire måneder. Jeg fik tilbud om hjælp, men valgte at passe ham selv. Når der skete noget, jeg ikke kunne klare, ringede jeg til vores lokale læge, der kom fem minutter senere uanset


tidspunktet. Det var i den periode, jeg på egen krop mærkede den omsorg, vi har for hinanden her på Anholt. Min mand havde ikke overskud til besøg, så folk ringede og spurgte, hvordan det gik, satte en gryde gullasch på trappestenen, lagde en flaske vin i postkassen og stillede blomster til os. Det var så rørende.” Bemanden Torben Hansen døde fredeligt derhjemme med Jette ved sin side en søndag aften i december. Hun ringede efter gode venner og lægen. Lidt senere på aftenen kom to hjemmehjælpere og gjorde Torben i stand. Han lå i sengen om natten, indtil bemanden kom næste morgen og med hjælp fra kirkeværgen lagde ham i kisten. Bemanden er en vigtig del af den særlige begravelsestradition på Anholt. Der er ingen bedemand på øen, og det første, der sker efter et dødsfald, er, at de efterladte finder en bemand. Jette valgte en god ven, der havde prøvet det før, til opgaven. I løbet af dagen gik bemanden fra dør til dør og fortalte alle på øen, at Torben var død, hvornår kisten skulle følges

i kapel og hvornår bisættelsen skulle finde sted. I det tilfælde, at Torben Hansen skulle have været begravet, ville det også være bemandens opgave at samle folk til at grave graven. Lidt op ad mandagen nåede den ene af Jettes sønner frem – den anden bor i Australien – og sammen mødtes de med præsten. Og klokken 16 blev Torben sunget ud.

Jeg er ikke alene, men en del af et fællesskab, som favner både livet og døden JETTE HANSEN, PÅRØRENDE

”Over halvdelen af øen stod i haven og ventede. De havde tændt levende lys, der blev sunget, og alle fulgte med, da kisten blev trukket på en trækvogn hen til kapellet. Nogle af de gamle, der ikke kunne gå helt derud, hvor jeg bor, stod oppe i byen og ventede på, at optoget kom forbi. Det var det skønneste stille vejr, og der var stjernehimmel. Jeg var ikke

alene, og det var trygt og godt og meget, meget fint,” fortæller Jette. Da kisten var lagt i kapellet, gik forsamlingen hen på ”Debatten”, som er pladsen foran Brugsen, øens eneste forretning. Her mødes mange anholtboere ved femtiden om eftermiddagen til en snak. Torben kom der tit og havde ønsket at give øl og sodavand dér. ”Vi stod og snakkede lidt, og der blev fortalt anekdoter om Torben. Det var en god måde at slutte dagen på.” Brugsen lukker På Anholt er det sådan, at når kisten følges i kapel og igen ved begravelsen eller bisættelsen, lukker alt på øen ned, også Brugsen, så alle kan være samlet om ritualet. Det er en tradition, at der deltager mindst en voksen fra hver husstand, men oftest kommer der flere. Kirken var fyldt til sidste stol ved Torben Hansens bisættelse, som fandt sted tre dage efter hans død. ”Alting blev sat op på meget kort tid, og alle var hjælpsomme. En tidligere kollega spillede ”My way” på saxofon i kirken, som min mand havde ønsket det, og organisten indstuderede i lyntempo ”Amazing Grace” og fremførte den, mens kisten blev båret ud. Den blev også spillet til vores bryllup”. 

Jette Hansen på Nordbjerg.

DECEMBER 2020

71


FÆLLESSKAB

KONKURRENCE:

Knuds historie

Jette Hansen på de ukendtes gravplads på Anholt Kirkegård.

”Tidligere på dagen var jeg med til at pynte kirken med blomster. Det var dejligt selv at bestemme, hvordan der skulle se ud. Efter bisættelsen var der smørrebrød. Cafeteriaforpagteren på Grenå-Anholt-færgen, der bor på øen, stillede op og kokkererede til et fyldt forsamlingshus, og der kom folk og dækkede borde og ryddede op bagefter.” Torben skulle kremeres, og Jette havde derfor engageret en bedemand på fastlandet til det praktiske. Rustvognen ankom med færgen dagen efter bisættelsen og transporterede kisten væk. Nogle måneder senere, på den dag, Torben ville være fyldt 70 år, blev urnen sat ned. Jette havde en lille flok omkring sig, og bagefter spiste de på Anholt Kro. Fyldt med taknemmelighed Jette har oplevet noget tilsvarende i forbindelse med de andre døds-

72

fald, der har været på Anholt i de år, hun har boet på øen, og hun har bemærket, at det stærke sammenhold også fjerner en stor del af tabuiseringen og fremmedgørelse omkring døden. På vores rundtur er vi nået til toppen af Nordbjerg. Udsigten over havet og øens nordside helt ud til fyret ni kilometer derfra er storslået. Jette fortæller, at hele forløbet før og efter Torbens død betød meget for hende både undervejs, men også bagefter, da hun skulle finde en ny hverdag alene. ”Jeg var med i alt, hver der skete, og var tryg hele vejen. Folk sagde til mig: ”Jette, sig, hvad du skal bruge.” Den omsorg og det nærvær, jeg oplevede – og stadig oplever – er så hjertevarmende. Jeg er ikke alene, men en del af et fællesskab, som favner både livet og døden. Det fylder mig med glæde og taknemmelighed.”

”De svage lyde tog til i styrke og samlede sig til en messen, der steg mod himmelen over Anholt. Langsomt bevægede en skare kutteklædte skikkelser sig gennem ørkenen fra offersted til offersted.” Teksten er et uddrag fra bogen ”­Manden bag satankulten på Anholt”, en biografisk roman om Knud Langkow, der er skrevet af hans niece, Lene Langkow Saaek. Vil du læse om Knud Langkows opvækst og livshistorie, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Mellemgaard donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden ­aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 4. januar 2021 til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 ­København S. Mærk kortet ”Anholt”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

Gør som Lone Hertz, kør med Falck 149,Sygetransport

Dækker hele husstanden

FRA KUN

/MD.*

Uanset om du er filmstjerne, håndværker, kontoransat eller pensionist, kan du få brug for Falck Sygetransport. Så kan du eller en anden i husstanden blive kørt til og fra læge, hospital, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, høreklinik, bandagist, øjenlæge og meget mere.

VI HENTER TIL TIDEN – OG RINGER 10-15 MIN. FØR

DU BLIVER KØRT AF EN UDDANNET FALCKREDDER – DU KAN HAVE EN LEDSAGER MED

VI LEDSAGER DIG HELE VEJEN – TIL VENTEVÆRELSE OG HJEM

Bestil Falck Sygetransport på falck.dk eller ring på 70 25 70 30. * Mindsteprisen i bindingsperioden (6 måneder) er 894 kr. inkl. moms. Abonnementet fortsætter herefter, indtil du opsiger det.


SKRIVEKLØE

Kære dagbog… Den klassiske gamle dagbog med lås udenpå ses sjældent på boghandlernes hylder. Det betyder dog ikke, at danskerne er holdt op med at skrive dagbog

Af Jakob Melgaard

Illustration Rikke Bisgaard

En trist uge er ved at slutte. Coronaen er i vild udvikling. Jeg er bange og ulykkelig. Trist og vemodig. Jeg hører hele tiden om mennesker, der er i den sårbare gruppe. De svage. Alle over 60 år. Os med kroniske lidelser. Jeg har astma, men oplever mig ikke svag. Jeg cykler dagligt 20-30 km og dyrker styrketræning en time til halvanden. Den evige tale om coronaen og min udsathed, dræner mig for energi.” Sådan står der på siden ud for 14. marts 2020 i den dagbog, som Max Schrøeder på 82 år fører. Han har skrevet dagbog, siden han i 1968 boede og arbejdede to år i Uganda i Afrika, og det er blevet til en hel del sider gennem årene. “Jeg skriver med en fyldepen, som jeg købte for mange år siden i Thailand. Jeg prøvede mange modeller, før jeg fandt den, der ligger bedst mellem min tommelfinger og pegefinger. Begge er blevet lidt stive og krogede gennem årene, men glæden ved at sætte pennen på papiret og lade ordene flyde, er stadig den samme,” fortæller han. Max Schrøeder er langt fra alene om at skrive dagbog. Da Nationalmuseet i 2017 efterlyste dagbøger fra almindelige danskere, modtog museet over 8.500 dagbøger. Det var godt nok ikke så mange, som da man gjorde det samme 25 år tidligere og modtog over 50.000 dag­

74

bøger, men seniorforsker Lykke L. Pedersen var alligevel imponeret.

Ny form “Det kan godt være, at formen ændrer sig, men genren består,” siger hun med henvisning til de mange muligheder, der i dag er for at skrive små opdateringer via computer og sociale medier. “Der er så mange måder, du kan dokumentere dig selv på via nettet. Instagram, Snapchat, Facebook og alverdens digitale platforme. For mange er det en slags dagbog, og det er en skarp konkurrent til den klassiske dagbog,” siger Lykke L. Pedersen. Den hårde konkurrence kan blandt andet ses på boghandlernes hylder, hvor det efterhånden er svært at finde den helt klassiske dagbog med lås på. De er flere steder helt forsvundet ud af sortimentet, medmindre man vil have en lyserød model med glimmer og enhjørninger på forsiden, målrettet små piger. Men hvorfor er der egentlig så mange danskere, der stadig skriver dagbog i den ene eller anden form? Lykke L. Pedersen mener, at det kan være en måde at holde rede på tiden og på ens eget liv. “Det er et dokument over dit eget liv. Det viser, at tiden går, og at tingene ændrer sig.


Når man skriver, så giver man det, man oplever, en form, som man kan træde tilbage fra og kigge på og forholde sig til. Du giver tingene en materiel form, så tankerne ikke bare flyver rundt oppe i hovedet,” siger hun.

Et åndehul og en ven i nøden Max Schrøeder kalder selv sin dagbog for en ven i coronanøden. “Da vores bevægelighed blev indskrænket, der oplevede jeg dagbogen som en ven, og det gør jeg stadig. Jeg kan lide at skrive, og når jeg skriver, er det, som om jeg fortæller det, jeg oplever, til en god ven,” siger han og nævner, at det giver ham en særlig ro, når han griber fyldepennen. “Det er et åndehul. Når jeg sætter mig ned, så tager jeg mig tiden til det og sidder og tænker og får luft for mine tanker og ideer. Og så forstår jeg dem bedre, når jeg på den måde sidder og reflekterer over, hvad der er sket omkring mig, og hvad der sker i verden,” siger han. Der kan være mange gode grunde til at skrive dagbog. En af dem er, ifølge Annette Aggerbeck, der er psykoterapeut, at det simpelthen er sundt. Udover at være psykoterapeut er hun også journalist og forfatter til bogen ‘Skriveterapi – din guide til personlig vækst’.

“Det er utroligt vigtigt, at man giver udtryk for sine følelser,” mener hun. “Der er mange, som ikke har lyst til at mærke sig selv; mange vil helst fortrænge følelserne, men de har det med at dukke op, når de ikke er velkomne. Hvis man fx undertrykker vrede, så kan den dukke op ude af kontekst. Man risikerer også, at undertrykte følelser sætter sig som kropslige spændinger, eller at man på sigt udvikler angst eller depression,” fortæller hun. Det er blandt andet derfor, at det kan være en god idé at tage sig tiden til at forsøge at sætte ord på, hvad man i virkeligheden føler. “Ved at sætte ord på sine følelser, bliver man klogere på dem, og så får man bedre styr på dem, Det er både sundt i forhold til vores psykiske og fysiske helbred, viser utallige undersøgelser,” siger Annette Aggerbeck.

Hvad skriver vi om? På Nationalmuseet sidder seniorforsker Lykke L. Pedersen med tusindvis af dagbøger, som alle er med til at give et unikt indblik i en hverdag, som den har set ud på et fastfrosset tidspunkt i historien. Hun fortæller, at der tilsyneladende er en overvægt af kvinder, der skriver dagbog, og hun kan også se i de indsendte dagbøger, at der er forskel på indholdet:  DECEMBER 2020

75


SKRIVEKLØE

 “Der er en tilbøjelighed til, at kvinder skriver mere om relationer og andres liv, mens mænd skriver om, hvad de laver, hvad de har opnået og om milepæle i deres liv,” siger hun. Derudover er det ofte helt almindelige småting, det handler om. “Man skriver om, hvad man laver, hvad man spiser, hvad man laver på arbejde, hvad man har på… de daglige rutiner,” fortæller Lykke L. Pedersen. Dagbøgerne giver dog også et spændende indblik i personlige tanker og følelser. “Folk reflekterer jo også. Det ligger i genren, at man betror sig, at man fortæller om sine inderste følelser, og det er også derfor, at dagbogen er interessant for os på Nationalmuseet. Dagbogen er en kilde til meget intime ting, om hvordan folk oplever deres hverdag,” siger hun. Max Schrøder skriver ikke hver dag, men han skriver trofast og jævnligt. “Jeg skriver som regel to-tre gange om ugen. Men når jeg er ude at rejse, skriver jeg hver dag: Stemninger, hvordan jeg har det, hvad jeg har oplevet, hvordan er vejret og så videre, og så videre. Men det er meget for også at bearbejde mine indtryk,“ fortæller han.

En fysisk påmindelse om, hvem vi er. En tidsmaskine og en optegnelse over folk, der ellers aldrig ville gå over i historiebøgerne. 30. maj 2020 skrev Max Schrøeder: “Solen skinner fra en lyseblå himmel og varsler en solrig pinse. Vi er på vej ud af foråret og ind i sommeren, og hvad vil den bringe, tænker jeg? På min cykeltræningstur i dag stoppede jeg op og betragtede det bakkede, grønne landskab omkring mig, da mine øjne faldt på asfalten. Tre steder blev den brudt af små blå blomster, der brød op gennem den og strakte sig mod lyset. Et billede på håbet, der altid trænger sig på. Et billede af livskraften, der altid trænger sig på. Jeg blev let om hjertet, og mit tråd blev lettere resten af cykelturen hjem.”

Kendte dagbogskribenter • Anne Frank • H.C. Andersen • Villy Sørensen

Hvem skriver vi til?

• Grundtvig

Max Schrøder skriver først og fremmest, fordi han kan lide det – men når han skriver, tænker han også på dem, der kommer efter ham. “Jeg har aftalt med Stadsarkivet i Aarhus, at de skal have mine dagbøger på et tidspunkt, og jeg håber da, at de kan indgå i en form for historie,” siger han. I første omgang indgår dagbøgerne i Max Schrøders egen historie. Han er ved at skrive sine erindringer, og her er bunken af gamle dagbøger uundværlige som opslagsværker over et langt levet liv. På Nationalmuseet er bunken af dagbøger vokset og vokset. Her ligger tusinder og atter tusinder af dagbøger, der detaljeret beretter om helt almindelige menneskers liv:

• Johannes V. Jensen

76

Fiktive dagbøger • ‘Forførerens dagbog’ af Søren Kierkegaard • ‘Løgneren’ af Martin A. Hansen • ‘Bridget Jones’ dagbog’ af Helen Fielding • ‘Hemmelig dagbog for Adrian Mole 13 ¾ år’ af Sue Townsend • ‘Nynnes dagbog’ af Henriette Lind


ANNONCE

SORØ STOLE MED ELLER UDEN SÆDELØFT 30 FORSKELLIGE MODELLER PÅ LAGER

DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE

HIMOLLA STOLE MED ELLER UDEN ”STÅ-OP-HJÆLP”

Hvilestole fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00.

Indbygget fodskammel og hvilestilling i ryglænet.

* Kun stoleudstilling og plejesenge

idéer

OVER 1.500 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER

ve JuLEga

ig Frarmig F am Til dig g Til di

Gør hverdagen lettere og mere bekvem besøg vores webshop www.seniorshop.dk

WEBEQU BRØDKNIV

Ergonomisk og sikkert greb

349,95 INDKØBSVOGN

Med 4 hjul for ekstra støtte

1249,95

KUN

749,95

NEW FEET HJEMMESKO Med solid gummisål

KNIVSLIBER

Kan bruges med én hånd

249,95

STORT UDVALG AF HJEMMESKO

PIXEL ROLLATOR

GRIBETANG

En hjælpende hånd

209,95

OVER 20 ROLLATORER BESTIKSÆT

Til højre eller venstre hånd

149,95

Elegant multifunktionel og let indendørs rollator.

kun

1.795,-

Ring efter et GRATIS katalog

- eller bestil et i vores webshop

SE OG KØB MERE END 1500 HJÆLPEMIDLER I VORES WEBSHOP: WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE: TLF. 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK


ANNONCE

Kender du alle dine muligheder?

?

? ?

?

? ? ?

? ?

Ring til vores rådgivning på 80 30 15 27 og få hjælp Er du i tvivl om dine rettigheder og muligheder? Mange ældre og pårørende oplever, at det er svært at vide, hvad man kan få af hjælp, og hvem man skal kontakte. Derfor er vi klar med gratis og uvildig telefonrådgivning. Vores juridiske eksperter, økonomer og socialrådgivere svarer på spørgsmål om fx boligstøtte, ældrecheck, hjemmehjælp, arv, testamente og pension.

Ring til Ældre Sagens gratis telefonrådgivning Vi er en gruppe erfarne specialister, som sidder klar ved telefonen. Vi hjælper dig med dine spørgsmål og forklarer det på en overskuelig måde, så du ved, hvad du skal gøre for at komme godt videre.

Åbningstider på telefon 80 30 15 27 Mandag, tirsdag, onsdag, fredag: kl. 10-14. Torsdag: 14-20 Læs mere på www.aeldresagen.dk/pårørenderådgivning

Eksempler på emner vi kan hjælpe dig med: • Visitation til ældre- og plejebolig • Aflastning og afløsning • Når en ægtefælle går bort • Arv og testamente • Pårørende til demensramt • Digital Post og e-Boks • Fuldmagter og værgemål • Behandlingstestamente • Besøgsrestriktioner

NYHED: Rådgivning om videosamtaler På grund af Covid-19 er videosamtaler et godt alternativ, når det fysiske møde ikke er muligt. Med vores nye rådgivningstilbud kan du få råd og vejledning til installationen og brugen af de mest benyttede videotjenester som fx FaceTime, Skype, WhatsApp og Messenger. Vi er klar hver mandag mellem kl. 10 -14 på telefon 80 30 15 00.

78


DANMARKSHISTORIE

Atombunkeren i Rold Skov Hvis den kolde krig blev brændende varm, skulle Danmark ledes fra bunkeren REGAN Vest. I 2021 åbner REGAN Vest – Danskernes koldkrigsmuseum i Rold Skov syd for Aalborg

Situationsrummet, hvorfra regeringen skulle lede landet.

Af Jakob Vedelsby Foto Lars Horn

Der er ingen tvivl om, at risikoen for tredje verdenskrig til tider var overhængende i koldkrigsperioden, og ethvert land måtte forberede sig på det værst tænkelige. Regeringsanlæg Vestdanmark – REGAN Vest – er den ultimative understregning af, hvor alvorligt Danmark tog truslen om en atomkrig.” Det siger Ulla Varnke Sand Egeskov, museumsinspektør på Nordjyllands Historiske Museum og udstillingskoordinator ved REGAN Vest – Danskernes koldkrigsmuseum, der slår dørene op for publikum i oktober 2021. Her kan besøgende ved selvsyn opleve regeringsbunkeren, hvorfra Danmark skulle ledes i tilfælde af krig.

Ulla Varnke Sand Egeskov besøgte REGAN Vest første gang i 2012 og fortæller, at det var en speciel oplevelse at bevæge sig gennem den 300 meter lange indgangstunnel og siden passere de 2,5 tons tunge ståldøre ind til selve anlægget. ”Det var som at træde ind i en anden dimension. Alting stod fuldstændig intakt og klar til brug. Infirmeriet, kommunikationscentret, køkkenet, kantinen, kontorer, soverum og et tv-studie, hvorfra statsministeren og regenten kunne tale til befolkningen. Jeg kunne ikke lade være med at leve mig ind i, hvordan stemningen ville have været i en krigssituation. Det var både overvældende, lidt skræmmen-

de og ekstremt fascinerende. Det er den oplevelse, vi gerne vil give de besøgende i det nye museum.” Plads til 350 mennesker Under den kolde krig fulgte de danske myndigheder en strategi om ikke at informere befolkningen om den reelle krigstrussel og de forholdsregler, der blev truffet i den forbindelse. Det gjaldt blandt andet det landsdækkende netværk af hjælpestationer, som var klar til at blive pakket ud og modtage flygtningestrømme af egne borgere og etableringen af nødkirkegårde til krigens ofre, der skulle begraves steder, hvor det ikke gik ud over grundvandet.  Det gjaldt også REGAN Vest. DECEMBER 2020

79


DANMARKSHISTORIE

Opholdsrummet i REGAN Vest var for alle – fra rengøringspersonale til ministre.

Ministrenes soveværelser og kontorer.

 Det var på NATO’s anbefaling, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i 1963 påbegyndte byggeriet af REGAN Vest i en kalkgrube i det bakkede landskab i Lindenborg Ådal i Rold Skov syd for Aalborg. Fem år senere var det 5.500 kvadratmeter store anlæg 60 meter under jordoverfladen med plads til 350 mennesker i de 150 rum fordelt på fire betonringe klar til brug. Indgangspartiet lå skjult bag et nyopført parcelhus, hvor anlæggets maskinmester boede med sin familie. De øvrige vesteuropæiske lande opførte lignende atomsikrede regeringsanlæg i de år, men i dag ved vi, at REGAN Vest er helt unikt, fortæller Ulla Varnke Sand Egeskov. ”Et typisk anlæg fra den tid er bygget som en traditionel bunker, hvor man graver et hul i jorden, støber en betonkonstruktion og kommer jord omkring. I nogle tilfælde placeres et skildpaddeskjold i beton ovenpå, som igen dækkes med jord. REGAN

80

Vest er derimod ringformet og ligger i et hulrum i en kridtbakke, så anlægget kan bevæge sig inde i kridten. Jeg har endnu ikke fundet fuld dokumentation for, hvorfor vi i Danmark valgte netop den løsning, men kan konstatere, at man i 1950’erne opførte søovervågningsanlægget Stevnsfortet i tilsvarende kridtaflejringer.” REGAN Vest var selvforsynende med blandt andet vand, ilt og el og kunne være helt afsondret fra omverdenen i flere uger. Herefter ville det være nødvendigt at tage luft ind udefra, som blev renset i avancerede filtre. Senere ville der også være behov for forsyninger af mad og diesel. Atomkrigen udeblev heldigvis, men REGAN Vest stod gennem knap fem årtier frem til den endelige nedlukning i 2012 klar til at blive taget i brug. I alle årene var læger, sygeplejersker, præster, folk fra civilforsvaret, forbindelsesofficerer fra militæret, presse- og kommunikationsfolk, kokke, rengøringspersonale, embedsfolk, landets regent og mange

andre indforskrevet til at forlade deres familier og rykke ned i bunkeren for at hjælpe den til enhver tid siddende regering med at lede landet. Fra regeringsbunker til museum I 2014 blev REGAN Vest med det originale inventar samt maskinmesterboligen fredet, og i de følgende år faldt museumsplanerne og økonomien gradvist på plads. ”Processen var relativt lang og kringlet, blandt andet fordi der var tre ministerier involveret. Selve bunkeren skulle overdrages fra Forsvarsministeriet til Nordjyllands Historiske Museum, som hører under Kulturministeriet, og terrænet over bunkeren skulle overdrages fra Naturstyrelsen – og først i 2019 faldt alle brikker på plads, så vi kunne påbegynde byggeriet,” fortæller Ulla Varnke Sand Egeskov. Og der var nok at tage fat på. I selve bunkeren skulle der etableres ekstra nødudgange, brandsikring og forbed-


Foto Jakob Vedelsby

Regentens soverum i REGAN Vest var det eneste med tæpper på gulvene.

Museumsinspektør Ulla Varnke Sand Egeskov foran indgangen til REGAN Vest.

rede ventilationsanlæg. Sideløbende opføres en museumsbygning, der, udover en udstilling om den kolde krig, skal rumme museumsbutik, café samt et læringscenter målrettet de ældste folkeskoleklasser og gymnasierne. Her bliver eleverne konfronteret med realistiske øvelsesscenarier, hvor REGAN Vest indgik, og skal tage beslutninger i krigssituationer, hvor fx demokratiet kom under pres. Læringscentret åbner dog først efter sommerferien i 2022. Maskinmesterens bolig bliver også en del af museet og indrettes som den så ud omkring 1980, og besøgende vil blive mødt af filmoptagelser med de fire familiemedlemmer. Ideen er give publikum en fornemmelse af hverdagen under den kolde krig og hvordan det var at leve med hemmeligheden om REGAN Vest i baghaven. Endelig indgår også terrænet over REGAN Vest i det nye museum. Der bliver anlagt et stisystem, som fører de besøgende forbi ud- og indsugningsskakterne og anlæggets nødudgange. 

KONKURRENCE:

Vind en af to bøger REAGAN Vest og Danmarks dybeste hemmelighed – Demokratiets sidste bastion er to bøger, der begge handler om den hemmelige bunker, som skulle huse landets regent, regering, ledende embedsmænd og forsvarschefen, hvis tredje verdenskrig skulle bryde ud. I bøgerne kan du læse mere om bunkeren, der lå en halv kilometer inde i en bakke og kunne huse 350 mennesker. Har du lyst til at vinde REGAN Vest eller Danmarks dybeste hemmelighed, kan du deltage i en konkurrence om en af de i alt seks bøger (tre af hver), som Forlaget Billesø & Baltzer samt Gads forlag har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde seneste 4. januar 2021, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Hemmelighed”, hvis det er Danmarks dybeste hemmelighed, du gerne vil vinde eller ”Sidste bastion”, hvis det er bogen REAGAN Vest, du håber at vinde. Vinderne får direkte besked.

DECEMBER 2020

81


De var en del af REGAN Vest Atombunkeren REGAN Vest i Rold Skov blev opført og drevet i dybeste hemmelighed under den kolde krig. Her kan du møde nogle af de få, der kendte til bunkeren Af Jakob Vedelsby

82

Foto Jakob Vedelsby

DANMARKSHISTORIE

Hans Aage Simonsen Chef for REGAN Vest fra 1997 til 2003.

Jeg var yngste lærling i et værktøjsfirma i Aalborg og fik besked på at ledsage vores chauffør på en varelevering. Min chef indskærpede, at vi ikke måtte fortælle nogen om det, vi så. Senere på dagen bevægede vi os gennem en lang tunnel og nåede frem til nogle rå betonrum, fik leveret varerne og blev sendt ud igen. Omkring 25 år senere deltog jeg som major i en af de store øvelser i REGAN Vest, og efter yderligere seks år blev jeg udnævnt til chef for anlægget og de tre faste medarbejdere,” fortæller Hans Aage Simonsen. Han mødte hver morgen på Aalborg Kaserne og hentede post, og kørte så i civil bil og civilt tøj til REGAN Vest, der skulle være klar til at modtage regering, topembedsfolk og kongehus med 20 timers varsel. I løbet af det tidsrum skulle den samlede stab på 93 personer være på plads i anlægget. Hans Aage Simonsen fortæller, at der jævnligt blev afholdt kurser og øvelser i REGAN Vest, hvor stabsfolkene blev undervist i og trænede forskellige scenarier. ”Det kræver ikke mindst psykisk robusthed at kunne fungere et sted som REGAN Vest i lang tid. Dels er man lukket inde, og dels er familien udenfor, og situationen er uvis.” Staben bestod udelukkende af håndplukkede folk. Alle skulle godkendes af efterretningstjenesterne til sikkerhedsniveauet ”Hemmelig”, som er Forsvarets næsthøjeste klassifikationsgrad. 27 af de 93 personer kom fra Hjemmeværnet, præsten var feltpræst, mange af kommunikationsfolkene kom fra Flyvevåbenet, forplejningsfolkene fra Søværnet og de tilknyttede læger og sygeplejersker blev udpeget af Sundhedsstyrelsen. REGAN Vest var omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri. Efter Murens fald fremkom der imidlertid dokumenter fra Warszawapagten, hvor REGAN Vest var tydeligt markeret på et landkort. Hans Aage Simonsen gjorde tjeneste i REGAN Vest frem til 2003, hvor anlægget blev lagt i dvaledrift, hvilket betød, at der ikke længere var fast bemanding på, og at det ikke blev opgraderet teknologisk.


Foto Lars Horn

Foto Karsten Pedersen

Dick Bernbom

Poul Erik og Lisbeth Ingvartsen

Projektleder på byggeriet af REGAN Vest fra 1963-65.

Ægteparret var en del af den faste stab i REGAN Vest.

D

ick Bernbom var ungkarl og eventyrlysten og havde ingen betænkeligheder ved at påtage sig opgaven i Nordjylland, selvom han ikke vidste, hvad det egenlig var, han sagde ja til. En martsdag i 1963 ankom han til Rold Skov med en stak tegninger under armen til det, der siden blev kendt som REGAN Vest. ”Det hele var meget tys-tys. Jeg underskrev tavshedserklæringer og måtte ikke fortælle, hvad jeg lavede. Hvis nogen spurgte, skulle jeg sige, at jeg var på et jordarbejdsprojekt. Jeg blev hurtigt god til at kringle mig udenom nysgerrige spørgsmål fra familie og venner og folk på den lokale kro, hvor jeg boede i en periode.” De tegninger, Dick Bernbom havde fået udleveret, var mere orienterende end detaljerede. Der skulle blandt andet etableres en 300 meter lang tunnel, graves ud til ringformerede kanaler og laves en udgravning, som var så stor, at den kunne rumme et toetagers hus. Der skulle også graves flere 60 meter dybe huller fra jordoverfladen på toppen af bakken og ned til selve anlægget. 50 mand i sving Arbejdet skred planmæssigt frem med en arbejdsstyrke på ca. 50 mand. ”Efter at have gravet ud til tunneller, kanaler og rum, byggede vi op med jernbeton. Efter godt to et halvt år var arbejdet slut for mit vedkommende. Derefter kom andre entreprenører til. De skulle gøre de rå betonrum beboelige, trække el, male, installere maskiner, ventilationsanlæg, teknisk udstyr osv.” Dick Bernbom holdt tæt med sin viden om anlægget i Rold Skov. ”Jeg var stadig hunderæd for, at hvis jeg var for åbenmundet og sagde noget, kunne det ende hos Forsvaret – og så fik det konsekvenser for mig.” Det var først, da forfatterne til bogen ”Danmarks dybeste hemmelighed”, kontaktede Dick i 2010, at han blev klar over, hvad han havde været med til at bygge.

P

oul Erik og Lisbeth Ingvartsen mødtes i REGAN Vest hver fjortende dag, hvor de blev undervist og trænet i deres respektive opgaver i tilfælde af krig. Poul Erik var en del af det tekniske personale, som skulle sikre, at ventilationsanlæg og generatorer kørte optimalt. Lisbeth havde ansvar for, at køkkenet fungerede, og at de mennesker, der opholdt sig i bunkeren, fik en sund og nærende kost. ”Alle skulle vide præcis, hvad de skulle gøre i en krisesituation. Hvert halve år testede vi de tekniske installationer – kommunikationsudstyr, generatorer, ventilationsanlæg samt luftrensningsanlægget, der kunne udskille giftgasser og radioaktivitet. Vi kontrollerede olietemperaturen og temperaturen på diselmotorernes udstødningsluft, skiftede olie i lejerne, afkalkede dyser og udskiftede slidte og defekte dele, så alting fungerede som det skulle.” Lisbeth Ingvartsen fortæller, at der var en plan for alt, hvad der skulle ske, hvis krigen kom – også med stabens børn. ”Jeg vidste godt, at det ikke var sikkert, at vi kom ud igen. Især da børnene var små, gjorde jeg mig tanker om, at hverken vores tre piger eller jeg selv kunne komme med ned i bunkeren. Men det beroligede mig noget, at der var lavet en ordning for os alle sammen, så der blev taget hånd om børnene,” fortæller hun. Som alle andre involverede havde også Poul Erik og Lisbeth Ingvartsen tavshedspligt om alt, hvad der foregik i relation til REGAN Vest. ”Ikke engang vores egne børn anede, hvad vi foretog os. Men de var vokset op med forældre, der indimellem skulle på øvelse, fordi vi var i Hjemmeværnet, så det var ikke svært at holde hemmeligt. Siden har vi fortalt dem, at vi kom dernede, og hvordan der så ud, men hvad vi mere præcist foretog os på øvelser og lignende er stadig hemmeligt. Tavshedspligten tager vi med os i graven,” slutter Lisbeth Ingvartsen. DECEMBER 2020

83


VENDEPUNKTET

Fra mørke til lys

En forårsaften i 1952 bryder Knud med sin dysfunktionelle familie. Han rejser sig fra middagsbordet, går ud ad døren og ser ikke sine forældre i seks år. Det øjeblik bliver hans livs største vendepunkt, hvor han forlader en barndom med fattigdom, incest og et flakkerliv, hvor han var vant til at flytte to gange om året. Af Liv Mygind

84

Illustration Anne-Sophie Helger


DECEMBER 2020

85


VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

Den 15-årige Knud nægter at lade sig rive op med rod endnu engang, da hans forældre for cirka 25. gang vil flytte. Han har fået en chance for at komme i lære som kommis, og for ham er det også chancen for at få et nyt liv. Købmanden rækker Knud hånden, men Knud må selv gøre sig fri af sin familie, før han kan tage springet fra mørket til lyset.

Af Liv Mygind

Illustration Anne-Sophie Helger

Da jeg var 13 år, tog min mor mig første gang med i seng og viste mig, hvordan man skulle behandle en kvinde. Da bestemte jeg mig for, at jeg ikke ville være en del af min familie mere. Men der skulle gå nogle år, før jeg kunne bryde fri. Jeg ved også, at min far misbrugte mine søstre. Og for at ingen skulle finde ud af, hvad der skete inden for hjemmets fire vægge, havde vi ikke lov til at have venner. Vi var en røgterfamilie, der passede køer på store gårde, og cirka hvert halve år flyttede vi fra en gård til en anden. På den måde var der aldrig nogen, der kom tæt på os. Mine forældre truede os med, at vi ville komme på børnehjem, hvis nogen opdagede, hvor fattige vi var. Og vi var fattige. På et tidspunkt levede vi af at plukke blomster og samle bær i skoven, som min mor solgte. En anden gang spiste mine søskende og jeg kålrabi i tre måneder, fordi min mor var på hospitalet, og min far var væk – måske i fængsel. Så ja, det var en mørk barndom, og det vendepunkt, jeg vil fortælle om, handler om den aften klokken lidt over syv, hvor jeg tog de første skridt ud i lyset. I januar 1952, da jeg var 15 år, boede jeg i en port i Grenaa, fordi mine forældre ikke ville have mig hjemme, da jeg ikke havde et job og derfor ikke kunne betale for kost og logi. Men en dag kom den lokale købmand Schjøtler Nielsen og sagde til mig, at han manglede et heldagsbud. Det blev min redning. Nu havde jeg penge og kunne få lov til at bo hjemme, for selvom jeg foragtede mine forældre, holdt jeg jo også af dem, og derfor var det også så svært at bryde med dem. Et par måneder senere spurgte købmanden mig, om jeg ville i lære hos ham. Jeg sang hele vejen hjem til mine forældre, og jeg hoppede ind i stuen og gav dem det glade budskab. Så var det min far sagde: "Du skal ikke i lære. Du skal ikke være højrøvet." Jeg ved slet ikke, hvordan jeg kom gennem den nat. Men Schjøtler Nielsen fandt sig ikke i, at min far ville stikke en kæp i hjulet for mig, så han cyklede ud og sagde til min far: "Hvis ikke Knud kan få lov at komme i lære, så skal du betale din regning hos mig NU, og du kan aldrig mere få på kredit."

86

S Har du ople vet, at dit liv ændrede sig fra det e ne øjeblik ti l det andet? Så hører vi gerne fra dig , og så er de måske dit ve t ndepunkt, vi dykker ned næste gang i . Skriv til: vendepunk tet@aeldre sagen.dk e send et bre ller v med dit na vn og adress til: Ældre S e agen, Snorr esgade 1719, 2300 Kø benhavn S. Mærk brevet: ”Ven depunktet” .

Min far var sur. Men han skrev under på lærekontrakten. Og jeg troede, min lykke var gjort. Indtil en måned senere, hvor jeg kom hjem ved syvtiden om aftenen. Jeg sad i det sommerhus, mine forældre boede i, og som var bygget af transportkasser, og fik noget opvarmet aftensmad. Min far sagde, at nu var jeg snart fri for at komme sent hjem fra arbejde, for vi skulle flytte til Sjælland, og jeg skulle bryde min kontrakt med købmanden. I det øjeblik fik jeg nok. Jeg sagde: "I skal ikke regne med mig. Jeg flytter ikke med." Jeg gik uden at tage mit tøj med, og fra det øjeblik gik der seks-syv år, før jeg så dem igen. Lige i det øjeblik, hvor jeg nægtede at rejse med dem, blev jeg mig selv. Schjøtler Nielsen var solen i mit liv, og jeg valgte at gå ud af mørket og ind i lyset. Jeg tror, jeg fik modet til at bryde fri af mine forældre, fordi jeg havde set Schjøtler Nielsen sige fra over for min far. Jeg havde fået en mulighed, som jeg ville tage imod. Jeg fik lov at bo på en sofa i min søsters entre og senere i kokskælderen. Jeg blev købmand, men drømte om at blive lærer, og den drøm gik i opfyldelse, da jeg mødte Maria, der blev min hustru og hjalp med at finansiere et lærerstudie. Jeg ville hjælpe de svage børn i mine klasser, men jeg syntes ikke, at jeg vidste nok til at kunne være den håndsrækning, de havde brug for. Så jeg uddannede mig til psykolog og har resten af mit arbejdsliv arbejdet med udsatte børn og familier. Mange børn skulle anbringes uden for hjemmet, og det var svært at finde gode plejefamilier, så min hustru og jeg og vores tre børn havde igennem årene syv plejebørn. Jeg tror, vi blev en Schjøtler Nielsen i deres liv. Den dag, jeg sagde fra over for mine forældre, blev mit livs vendepunkt, og resten af mit liv er et bevis på, at man ikke behøver lade sit liv styre af sin mørke barndom. Jeg tror, man kan gøre noget ved det. Men jeg siger ikke, det er let. Det holder aldrig op med at gøre ondt at tænke på overgrebene, men jeg gav ikke min dysfunktionelle familie lov til at bremse mit liv. Jeg tror, det gælder alle liv, at der er nogle positive punkter, som vi kan dyrke. Og hvis vi tør opdage det, så er der en Schjøtler Nielsen for os alle”.


OM Knud • Født i 1937 og opvokset som røgterdreng. • Nåede i sine syv år i folkeskolen at gå på 15 forskellige skoler. • Blev i 1956 færdiguddannet kommis. • Arbejdede for Bananbørge i Nyhavn og senere på konservesfabrikken W. Bæhncke og Co. • Blev færdiguddannet som lærer i 1965 ved Haslev Seminarium. • Blev i 1979 færdiguddannet som psykolog. Arbejdede som selvstændig psykolog og i kommunalt regi med udsatte børn og familier. • Lukkede sin psykologiske virksomhed i 2007 og skrev sine erindringer i 2010. Holder nu foredrag om sin opvækst og om at være mønsterbryder. • Er gift med Maria på 61. år, har 3 børn, 11 børnebørn og 7 oldebørn. Og 7 forhenværende plejebørn.

Lyt til VENDEPUNKTET Har du lyst til at høre Knud fortælle sin dramatiske historie om dengang, hans liv tog en drejning, så lyt til Vendepunktet aeldresagen.dk/podcast eller i din foretrukne podcast-app.

DECEMBER 2020

87


ANNONCE

25% til dig over 60?

Yes! Gælder alle stel, glas og tillægsydelser Bestil synstest på louisnielsen.dk Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra prisgruppe 195 kr. og opefter. Enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) er med i prisen. Rabatten gives også på flerstyrkeglas fra 800 kr. og på eventuelle tillægsydelser. Kan ikke kombineres med 2for1 eller tilbud. ©2020 Specsavers


SUNDHED

= ...‰?

Glem promille-regnestykkerne Det giver ingen mening at regne på promillerne, hvis du skal køre hjem efter et selskab Af Sussi Boberg Bæch

M

Illustration vahle+nikolaisen

”Hvis du tager to mænd, der hver drikker fem øl, vil åske du har prøvet at regne dig frem til, den ene måske lovligt kunne køre bil efter fem timer hvor mange genstande du kan tillade dig at og den anden efter otte eller ni timer, afhængig af hvor drikke, så du kan køre bilen hjem fra et selmeget de har øvet sig i at drikke, og hvor meget fedt, de skab og samtidig holde dig under den tilladte promille­ har på kroppen,” siger Jens Rikardt Andersen og giver grænse på 0,5. her sit bedste råd: ”Glem det!” ”Hvis du vil køre bil, bør du lade helt være med at Så kort kan det siges, ifølge Jens Rikardt Andersen, drikke alkohol. Og hvis du absolut skal drikke en smule, læge og lektor i klinisk ernæring ved Institut for Idræt skal det ikke være mere end en enkelt genstand,” siger og Ernæring på Københavns Universitet. han. ”Der er rigtig meget, der spiller ind på optagelse og forbrænding af alkohol i kroppen, og der er store biologiske forskelle melPåvirket ved promille på 0,2 lem mennesker, og dermed hvilken Én ting er din promille, og en anden promille alkoholen giver i vores krop,” er, hvordan promillen påvirker kropsiger han. pen. Det, der betyder mest, er fordelin”Konsekvensen af samme progen af fedt og vand i kroppen, og hvor mille er ikke den samme for alle vant til at drikke alkohol vi er. mennesker. Mange ældre bliver ”Om vi er tynde eller runde i kropmere usikre på benene og koordinepen betyder meget for promillen. rer og afstandsbedømmer væsentlig JENS RIKARDT ANDERSEN, LÆGE OG LEKTOR Især hos kvinder er der stor forskel dårligere end yngre med samme på kroppens fedtindhold og dermed promille,” forklarer Jens Rikardt også på, hvor meget vand kroppen Andersen. indeholder,” siger Jens Rikardt Andersen og forklarer: Derfor kan du sagtens være så påvirket, at du ikke ”Hvis du er tynd, har du et mindre indhold af fedt og kan køre bil, selvom du har en alkoholpromille på et højere indhold af vand i kroppen. Det giver en laveunder 0,5. re promille, end hvis du er rund, fordi alkoholen bliver ”Din evne til at køre bil bliver kolossalt påvirket allemere fortyndet i kroppen. Samtidig betyder det kolossalt rede ved en alkoholpromille på 0,2, hvor reaktionstiden meget, hvor trænede vi er i at drikke alkohol. Hvis vi er væsentlig længere, end hvis du ikke har drukket gennem livet har drukket fx en halv flaske vin om dagen, alkohol. Hertil kommer, at indtag af alkohol og træthed er vi langt hurtigere til at omsætte og forbrænde alkoofte hænger sammen, og at træthed i høj grad påvirker hol, end hvis vi ikke er vant til det.” evnen til at føre bil, siger han.” Tommelfingerregler om, at det tager en time og et Også om vi drikker alkohol på tom eller fyldt mave, og kvarter at forbrænde en genstand, og at to genstande om vi samtidig drikker danskvand, hvor kulsyreboblerne ikke sparker promillen over 0,5 for mænd, er derfor helt øger optagelsen af alkohol fra mavesækken, har betydhen i vejret. ning for promillen.

Hvis du vil køre bil, bør du lade helt være med at drikke alkohol

DECEMBER 2020

89


ANNONCE

FOREDRAG OM AMD

8. DEC. 2020 12. JAN. 2021

EN LYSERE FREMTID - AMD ØJENSYGDOM EN UBEHANDLET AMD MEDFØRER SYNSNEDSÆT TELSE - V I K A N T I L BY D E E N N Y B E H A N D L I N G , S O M R E D D E R S Y N Mange ved ikke, at de lider af AMD (øjenforkalkning) før sent i forløbet, hvor synet kan være uopretteligt. AMD er en folkesygdom og hovedårsagen til blindhed og svagsynethed i Danmark. Symptomer på AMD kan være: nedsat syn, centralt slør og/eller forvrængning af synsbilledet. Som den eneste klinik i landet

kan Øjenhospitalet Danmark tilbyde nye behandlingsmuligheder til personer med AMD. Tilstanden kan stabiliseres og en synsfremgang kan opnås. Vi tilbyder en grundig udredning, hvor en erfaren øjenlæge drøfter dine muligheder med dig og din pårørende. Du/I kan altid få en hurtig tid hos vores øjenlæger.

Ø J E N H O S P I TA L E T D A N M A R K - K V A L I T E T S I D E N 19 8 5

DATOER FOR AMD FOREDRAG: TIRSDAG 8. DEC. KL. 17:00 TIRSDAG 12. JAN. KL. 17:00 FOREDRAGET ER GRATIS, MEN KRÆVER TILMELDING PÅ VORES HJEMMESIDE: WWW.OHD.DK ELLER PÅ TELEFON 71 70 00 00 PÅ GENSYN I CHARLOTTENLUND


ORDET ER FRIT

Julegaven du aldrig glemmer Af Liv Mygind

D

Foto Ulrik Jantzen

a Aase var barn, fik hun og hendes søster et år hver en duffelcoat i julegave. Det var det fineste og mest moderne, de nogensinde havde fået. De tog frakkerne på med det samme og gik ud, og det begyndte at sne. Det minde er så lykkeligt og stærkt for Aase, at da hun fortæller mig om det, er jeg et øjeblik sammen med hende tilbage til den juleaften for 60 år siden. De fleste har i hvert fald én julegave, de kan huske her 60, 70 eller 80 år senere. For minder opstår, når vi oplever noget usædvanligt, eller når en stærk følelse bliver vakt. Og faktisk kan disse minder om stærke oplevelser hjælpe os med at huske andre hverdagserindringer fra den tid. Prøv at tænke på din særlige julegave fra din barndom. Hvor holdt I jul det år? Hvem var med? Hvordan var stemningen? Konkrete og detaljerede minder er som kroge i hjernen, man kan hænge andre mindre minder på. Forskning viser, at det er vigtigt at kunne mindes stort som småt for at kunne regulere sine følelser, for minderne er en slags lagret erfaring, som vi kan trække på i sociale sammenhænge senere i livet. Sidste år fik mine to børn tilsammen 26 julegaver, og når jeg spørger dem, om de kan huske, hvad de fik, bliver de helt stille. Viggo på 10 år kan huske, at han fik en X-box, og Solveig siger: ”Jeg er blank, mor”. Og det er faktisk ikke så underligt, for når fokus spredes ud, bliver det sværere at optage minderne. Forskning i hukommelse tyder på, at vi kun kan være opmærksomme på tre til fire ting ad gangen. Der er simpelthen en begrænsning på vores hukommelse, og når vi får så mange julegaver samtidig, er der ikke tid til at fordybe sig i dem. Og da slet ikke, når mange børn har varmet op til den store aften med 24 pakkekalendergaver og fire adventsgaver. Deres hjerner får næppe tid til at lave minder, og da slet ikke tid til at genspille mindet, så det virkelig lagres. Det er ikke, fordi jeg vil tilbage til fattigdom og den økonomiske usikkerhed, mange levede med i ”gamle dage”. Men jeg ville ønske, vi kunne få noget af ydmygheden og begejstringen tilbage. Og at vi kan give hinanden gaver, der vækker minder. Forrige år gav min mand og jeg vores børn en skinke i julegave. Altså ikke bare en skinke nede fra supermarkedet, men en vellagret serranoskinke fra Spanien. Sådan et kæmpestort grisebasseben, der hænger ned fra loftet hos rigtige slagtere. Mine børn blev helt overraskede og vildt glade – for de elsker den nøddeagtige smag og smøragtige mørhed i en god skinke. Bevares, det var tungt for min mand at transportere skinken ud til lufthavnen, og de kiggede lidt derude, da han tjekkede den ind på indenrigsflyvningen, der skulle bringe os til familiesommerhuset i den anden ende af landet. Men det var det værd, for da jeg i år spørger ungerne, om der er andre gaver, de kan huske fra tidligere, svarer Solveig prompte: ”Jeg kan huske det kæmpestore ben”. Så taler vi lidt om grisebassen igen, og helt ærligt tror jeg, at det er den eneste gave, de vil kunne huske, når de selv får børnebørn og tænker tilbage på deres barndoms juleaftener.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2020.

DECEMBER 2020

91


ANNONCE

Nyhed

Test nye høreapparater med helt uovertruffen lydkvalitet Det er gratis & uforpligtende Testpersoner søges AudioNova giver dig nu mulighed for at teste vores helt nye høreapparater Phonak Audéo™ Paradise i 14 dage. Med vores nye høreapparater vil du opleve en uovertruffen lydkvalitet, sprød og naturlig lyd, enestående taleforståelse ved svag tale eller tale i støj og mulighed for at tilslutte smartphone og TV. Der er også mulighed for justering via Remote Support. Genoplev din hørelse Din evne til at høre godt kan spille en stor rolle for din livskvalitet. Måske en større rolle, end du selv er klar over. Når du har en god hørelse styrkes dine relationer og din oplevelse af at være med.

ST O

Sikkerhedstiltag mod Covid-19

P

Enestående taleforståelse Med de nye Paradise høreapparater vil du ganske enkelt - udover at få en uovertruffen lyd - opleve at have nemmere ved at høre svag tale og høre på afstand. Du vil genopleve din hørelse og igen kunne nyde at tale med mennesker omkring dig.

Remote Support og tilslut smartphone, TV m.m. De nye høreapparater giver din audiologist mulighed for at justere dine høreapparater, mens du sidder i dine egne lydomgivelser, uden at du personligt behøver at besøge dit hørecenter. Du kan tilslutte Paradise høreapparaterne direkte til din smartphone (både iOS® og Android™) og andre bluetoothenheder, så du bl.a. kan streame tale eller lyd direkte til din høreapparater. Du vil opleve en uovertruffen lydkvalitet i alle situationer. Få høreapparater med hjem på prøve Som testperson får du mulighed for at teste vores nye Paradise høreapparater hjemme i 14 dage - gratis og uden forpligtelser. Testforløbet afsluttes med et spørgeskema og en samtale med en audiologist om et evt. videre forløb. Hvem kan blive testperson Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder at have et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år gamle. Og husk, at du hos AudioNova altid er velkommen til at tage en pårørende med.

Phonak Audéo™ Paradise

Fordele ved Phonak Audéo™ Paradise • Uovertruffen lydkvalitet • Sprød og naturlig lyd • Enestående taleforståelse ved svag tale eller tale i støj • Mulighed for justering via Remote Support • Tilslut til smartphones, TV m.m.

Du finder os i hele landet og på audionova.dk

Ring allerede i dag, og tilmeld dig som testperson

70 60 60 36 Sidste frist den 20. december

Fokus på din sikkerhed Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale. Det betyder bl.a., at dit besøg skal være aftalt på forhånd, og oplever du tegn på sygdom, skal du ringe for at lave en ny aftale. Vi benytter værnemidler og andre former for afskærmning, så tæt kontakt undgås. Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter hver kunde. Er du i tvivl om, hvor du kan købe mundbind, eller har du brug for andre råd fra AudioNova i forbindelse med dit besøg, kan du læse mere på www.audionova.dk/coronainfo. Du er også altid velkommen til at ringe til os.


RÅDGIVNING

Af Linda Nordahl Jakobsen

Når du flytter i plejebolig

D

er er nok at holde styr på både for en selv og for eventuelle pårørende, hvis man skal flytte fra egen bolig til en plejebolig, som i mange tilfælde kan synes dyr i husleje. Men får du tilbudt en plejebolig med en høj husleje, skal du ikke umiddelbart blive nervøs for økonomien. De almindelige regler om en maksimum boligydelse på 4.134 kr. om måneden gælder ikke, når du er visiteret til det, der kaldes en almen plejebolig.

Boligydelse, ældrecheck og diverse tillæg I dette eksempel er fru Jensen 82 år gammel, enlig og har kun sin folkepension på 13.541 kr. om måneden. Hun har ingen formue. Hun er visiteret til en plejebolig og får tilbudt en bolig på 65 m2, hvor der er to værelser. Huslejen er 7.400 kr. (ekskl. varme, el og vand). Fru Jensen vil i dette tilfælde kunne få en boligydelse på 6.097 kr. om måneden. Derudover vil hun kunne få ældrecheck, helbredstillæg, evt. varmetillæg og nedsat medielicens. Ældrechecken indgår ikke i beregning af boligydelsen. Udover huslejen skal fru Jensen betale for kost, hvor maksimum beløbet er 3.759 kr. pr. måned (2020). Der vil desuden være udgifter til forskellige servicepakker, som kan tilkøbes på plejecentret. Det kan være vask af tøj, toiletartikler, frisør, vinduespudsning osv. Det er meget forskelligt, hvad servicepakkerne koster i de enkelte plejeboliger, så det er en god ide at forhøre sig. Der vil også være andre faste udgifter som fx indboforsikring, varme, el og vand. Fru Jensen skal betale et boligindskud i forbindelse med indflytningen. Hun kan søge kommunen om et lån, som skal tilbagebetales. Derudover kan hun søge et personligt tillæg til flytteudgifter i kommunen. Viser det

sig, at man ikke har penge til overs, når husleje, servicepakker og andre faste udgifter er betalt, kan man søge et personligt tillæg i kommunen, som man får løbende hver måned. Så alle har råd til at flytte i en plejebolig – uanset økonomi.

Vejledning og hjælp Kommunerne har pligt til på deres hjemmesider at sørge for, at der er lettilgængelige oplysninger om, hvordan du søger, hvilke plejeboliger kommunen har, og hvilken hjælp og tilskud, der kan søges om. På plejehjemmenes egne hjemmesider står husleje, takster for mad og serviceydelser. Nogle kommuner har samlet tilbud inden for plejeboliger i et katalog. På plejehjemsoversigten.dk er alle plejehjem, plejecentre og friplejeboliger i Danmark registreret. Der kan man se husleje og indskudslån på de enkelte plejeboliger og læse om deres værdigrundlag. På borger.dk søger man om boligydelse. Er du fritaget for digital selvbetjening, kan du få et ansøgningsskema tilsendt eller udleveret. Udbetaling Danmark kan kontaktes for beregning og udbetaling af boligstøtte, telefon 70 12 80 61. På Ældre Sagens hjemmeside aeldresagen.dk/ plejebolig-og-plejehjem er der vejledning og råd om pleje- og ældreboliger.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­givere klar til at svare på dine spørgsmål. Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Tlf. 80 30 15 27

Joan Kelly Socialrådgiver

Jytte Hansen Demensrådgiver

Jytte Søndergaard Koordinator

Kathrine Lindbæk Socialrådgiver

Käte Larsen Socialrådgiver

DECEMBER 2020

93


ANNONCE

Vi juler sammen.

Vi hører sammen.

Gratis høretest Få en gratis høretest og prøv et høreapparat Julen er fyldt med glade børnestemmer, lystig julesang og hyggelig snak omkring bordet. Men får du det hele med? Få en gratis høretest i dit lokale Dansk HøreCenter. Skulle det vise sig, at du har nedsat hørelse, kan du prøve et diskret mikro-høreapparat kvit og frit i 30 dage.

Ring nu 70 230 560

Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk

ReSound ONE

Hør, som ingen anden

ReSound ONE med M&RIE (Microphone & Receiver-In-Ear) er en helt ny revolutionerende klasse af høreapparater, der forbinder de to traditionelle retningsmikrofoner med en tredje, der sidder inde i øregangen. Ved at opfange lyden inde i øret, som det var tænkt fra naturens side, giver ReSound ONE hjernen alt, hvad den har brug for til at kunne bestemme, hvor lyden kommer fra samt formindske baggrundsstøj markant. Kort sagt giver dette teknologiske gennembrud dig mulighed for at få individualiseret, naturlig og fuldendt lyd. Læs mere om det revolutionerende nye høreapparat fra danske GN på resound.com

© 2020 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S.

94


RÅDGIVNING

Overgang til folkepension

N

år du går på folkepension, er der en del ting, som du selv skal være opmærksom på – og gerne i god tid inden. Du skal fx selv søge om folkepension, og du kan søge et halvt år inden, du når folkepensionsalderen. Overgår du fra førtidspension til folkepension, skal du dog ikke søge, da overgangen her sker automatisk. Feriepenge, der udbetales og beskattes, efter du er gået på folkepension, kan nedsætte din folkepension resten af året. Derfor er det en fordel for dig, hvis dine feriepenge bliver beskattet senest måneden før, du overgår til folkepension. Er du berettiget til ældrecheck, bliver den som udgangspunkt udbetalt automatisk sammen med den folkepension, som du får udbetalt i slut januar. Der er også en række tilskud eller tillæg, som du kan være berettiget til og/eller selv skal søge. Fx mediecheck, varmetillæg, helbredstillæg, personligt tillæg, bistands- og plejetillæg og boligydelse. Sidstnævnte skal du dog ikke selv søge om, hvis du tidligere har modtaget boligsikring, da overgangen fra boligsikring til boligydelse sker automatisk. Hvis du er i arbejde, når du når folkepensionsalderen, og gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, kan du vælge at opsætte folkepensionen og få et ventetillæg. Men du kan også fortsætte i arbejde og have en årsindtægt på op til 336.900 kr. og samtidig få udbetalt det fulde grundbeløb på 77.028 kr. pr. år i folkepension (alle beløb er før skat). Fakta om folkepension Hvornår man når folkepensionsalderen afhænger af, hvornår man er født. I 2020 skal man være fyldt 66 år, for at kunne gå på folkepension. I 2020 er grundbeløbet 6.419 kr. per måned før skat, uanset om man er enlig eller gift/samlevende. På borger.dk søger du om folkepension og andre tilskud. Din kommune behandler ansøgning om helbredstillæg og særligt personlige tillæg og skal tilbyde vejledning om de muligheder, der er for at få hjælp og søge tilskud efter sociallovgivningen. Udbetaling Danmark beregner og udbetaler folkepension, førtidspension, ældrecheck, varmetillæg og opsat folkepension. Spørg Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61 om disse ydelser.

Kurt Petersen Socialrådgiver

Margrethe Martensen Jurist

Naheed Minhas socialrådgiver

Peter Skov Jurist

Mytedræberen MYTE Når man er gift, skal økonomiske beslutninger træffes i enighed, hvis man har formuefællesskab FAKTA Nej, det er ikke korrekt. Man får automatisk formuefællesskab, når man gifter sig – medmindre man opretter en ægtepagt om særeje. Men uanset formuefællesskabet (som også kaldes delingsformue) er ægtefællerne hver især forsat ejere af den del af formuen, som de hver bragte ind i ægteskabet, eller som de efterfølgende hver især har købt eller erhvervet på anden måde. Som udgangspunkt kan ægtefællerne derfor også – med få undtagelser – frit råde over hver deres del af delingsformuen. Man behøver med andre ord ikke drøfte økonomiske dispositioner over ens egen del af delingsformuen med sin ægtefælle. En ægtefælle kan fx sælge sin bil uden den anden ægtefælles samtykke, hvis pågældende er eneejer af bilen. En vigtig undtagelse gælder dog i forhold til den fælles bolig, hvor salg kræver den anden ægtefælles godkendelse. Formuefællesskab betyder, at formuen skal deles lige ved ægtefællernes separation, skilsmisse og død.

Stine Nissen Socialrådgiver

Susanne Bækgaard Holm Jurist

Torsten Lenstrup Jurist

DECEMBER 2020

95


KRYDSORD

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 4. januar 2021 til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S, eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Krydsord

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

God fornøjelse. Redaktionen

Samfundsforsker Johannes Andersen betegner mennesker mellem 60 år og 75 år som de __ ___.

DEC. 2020

UDSEENDE VÆRKTØJET

KORT LIDELSER

LAND

TO ENS

SVOVL

LUNER

Foto Colourbox

Foto Lars Horn

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet.

Salmedigter Lars Busk Sørensen: Guds _______ er megastor.

KLEMTE SIGNALEMENTER GRUND- KLAGÅR AF STOF RERE

VIV TONE

RUTINE REPARERES STRAKS LUNEFULD

STREG

GLOSERNE

DAMP

TIN

KLYNK

BINDEORD

BEHOLDER DET VIL SIGE FOREGANGSMAND

DYND

NÆGTE

TALORD

TEGNET

HÆFTE

LEDER TONE

KVITTERING

GAMMEL SKAT

FLÅEDE

RETTESNOR FLAMME DYR

ARTE

LAG

LESOTHO

INDKALDT ALTSÅ

TEMA

HØJNE

RADON

_

SKOLEDRENG COCKTAIL

BEVARET

FØR EU SKRIVELSE SKOLEBY

LISBY

SPIL

BRANCHE

MILLISEKUND

BJERGART

HELE

PLANTEN

SKIMTE

LUKØJE

GEMENT RUM SOLIST

PIGE

LØBE

FUGLE

KÆRE CHECKTAL

BJÆFFE VÆSEN SMÅDEL

VOLUMEN

H

HILSEN

U

RÆKKE

BLODÅRE

REDSKAB

PINE FASTGJORDE

LØFTE

F

SPANIEN O

TÆNKTE

F

U D R Y D D E L S E S T R U E T

U N D E E S P K G I E O B B P E B L E E R T N O B E K O L E T E D G M I R I E E R R

T R E D J E

G R Ø N L A G N Y D L D E E U N T I R R E O R

R A S E T

R U T E

B O E I G S U I N D B E R U D E I S

S N E D K E R M E S T E R E N

A D S P E L U S K K E E N D E T U R V O P O Æ R E M E R E

P A N D A I L S I D S T

Å R E S S T R I O I K L E N E T N I N O D D E G E R L Ø G E S S I N E E S N I N

B E T A G R Å G G G

R

Løsning på krydsord oktober 2020.

96


ANNONCE

Stoleliften var nøglen til at fastholde det normale liv Da Svend Christian Sørensen fik en blodprop og efterfølgende problemer med svimmelhed, blev trappen en forhindring. I stedet for at flytte i ældrebolig valgte han og konen Eddy i stedet at få opsat en stolelift, så de både kunne beholde huset, omgangskredsen og deres normale liv.

”Vi ville rigtig gerne blive i huset, men kun hvis vi stadig kunne komme op på 1. sal”, fortæller Svend. ”Det virkede også uoverskueligt at skulle pakke det hele sammen og flytte – jeg fylder jo 91 næste gang. Men

heldigvis så vi en annonce med Botveds stolelifte, og det viste sig at være den helt rigtige løsning for os. Vi fik en meget fin rådgivning og pris. Beløbet var tilmed noget mindre end forventet og passede fint ind i

vores økonomi. Derfor slog vi til med det samme. Og stoleliften kører helt uden problemer, så vores hverdag er på mange måder blevet lettere og mere tryg.”

botved.dk

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

Bestil et gratis konsulentbesøg. Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud på en stolelift.


Hold ferie ved den franske riviera! Cannes la Bocca, 2,5 km vest for Cannes

DEN KLASSISKE RUNDREJSE ISLAND 2021

36 kvm. lejlighed med 6 sovepladser og 10 kvm. altan med udsigt over Middelhavet Lejeperiode fra lørdag til lørdag Inden jeg sætter ferie-ugerne i 2021 på auktion hos Lauritz.com, skal I have muligheden for at reservere en eller flere ugers ferie dernede til flg. ugepriser – alt incl.

Uge 1 - Uge 12

1.800,- kr. pr. uge

Uge 32 - Uge 36

3.200,- kr. pr. uge

Uge 13 - Uge 21

2.600,- kr. pr. uge

Uge 37 - Uge 44

2.600,- kr. pr. uge

Uge 22 - Uge 26

3.200,- kr. pr. uge

Uge 45 - Uge 52

1.800,- kr. pr. uge

Uge 27 - Uge 31

4.400,- kr. pr. uge

Vores bestseller fra

Vælg den eller de uger I ønsker. Ring eller skriv til mig, så sender jeg en lejeaftale

re Enkeltvæ 2.890, Spar 2.000,

Niels Erik Pedersen • Lerbjerg 2, Rågeleje • 3210 Vejby Tlf. 48716726 ell. Mobil 23826726 • Mail: nep@adslhome.dk

MÅNEDENS Ø-DEAL

3 dage på Ærø Hotel Danmarks eneste voksenhotel

Ank. man-, ons- og fredag 18. til 31. januar 2021

Suppe, Steg & Is, dinnermusik samt gratis færgeoverfart med ÆrøXpressen

På dette skønne januarophold forkæles I med bl.a. klassisk dansk 3-retters gastronomi i form af ”Suppe, Steg & Is” samt en 3 timers guidet bustur rundt på Ærø Opholdet inkluderer 2 x overnatning i standardværelse • 2 x stor morgenbuffet • 2 x aperitif (velkomstdrink) • 2 x 3-retters aftenmenu ”Suppe, Steg & Is” • 2 x dinnermusik • 1 x 3 timers guidet bustur • 1 x færgebillet t/r for bil og passagerer med ÆrøXpressen som sejler fra Langeland til Ærø.

17.99ls5e,-

8 DAGES RUNDREJSE Afrejse med Icelandair fra København og Billund hver mandag i perioden 31. maj – 23. august 2021 Den mest sikre rejsedestination i 2021 • • • • •

Unik naturoplevelse Max. 16 deltagere på rejsen Lokal dansktalende guide Lokalt kendskab til Island og naturen Høj kvalitet og service

Læn dig trygt tilbage og betal depositum i januar 2021. Hvis der frarådes rejser til Island, får du dine penge retur.

Pris pr. person ved 2 personer i dobbeltværelse dkk 1.595,Aldersgrænse min. 16 år for at gæste Ærø Hotel Benyt annoncekoden Æ48 og bestil direkte hos Ærø Hotel på tlf. 6253 2406

98

Vilholdt Rejser

 61 71 52 06

www.vilholdt.dk

 61 30 80 37

info@vilholdt.dk


A V K IS R SS SE LA EL K E V N LS LE E LE P T O AN KÆ K R D FO

1

JULE DEAL

N

JUL I DANMARK JULE DEAL

2

1 overnatning i dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet

2 overnatninger i dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

2 personer - i alt

2 personer - i alt

695,-

1.198,-

Hotel Ringkøbing +100 kr. pr. nat. Værelser placeret i anneks over torvet. Fredag/lørdag tillæg kr. 150,- pr. vær. Gældende hele 2020.

Hotel Ringkøbing +100 kr. pr. nat. Værelserne er placeret i vores anneks over torvet. Weekendtillæg kr. 150,- pr. værelse fredag og lørdag. Min. 2 overnatninger. Gældende hele 2020.

Hotel Ringkøbing Tlf. 9732 0011 . info@hotelringkobing.dk

Hotel Søparken Tlf. 9824 4577 · info@soparken.dk

Dronninglund Hotel Tlf. 9884 1533 · info@dronninglundhotel.dk

Hotel Phønix Tlf. 9882 0100 · info@hotelphonix.dk

Hotel Falken Tlf. 9717 1550 · info@hotelfalken.dk

Østergaards Hotel Tlf. 9712 4555 · info@oestergaardshotel.dk

Hotel Limfjorden Tlf. 9792 4011 · info@hotellimfjorden.dk

Hotel Vildbjerg Tlf. 9713 1100 · info@hotel-vildbjerg.dk

Hotel Hjallerup Kro Tlf. 9828 1011 · info@hjallerupkro.dk

Naturen og dyrene

skaber nærvær

10 %

rabat* e

Benyt rabatkod

0

DKÆLDRES112

LIDT HJÆLP KAN GØRE EN ENORM FORSKEL

* Gælder t.o.m. d. 31. December 2020. Generelle vilkår gælder.

Lav den perfekte indretning til alle havens dyr

www.vivara.dk • Telefon: 33 31 33 26 FUGLEFODER

FODRINGSSYSTEMER

REDEKASSER &TILBEHØR

PLANTER & HAVEREDSKABER

HAVENS PATTEDYR

INSEKTER

VIVARA KIDS

DECEMBER 2020

99


HØJSKOLEKURSER Rejs ud – herhjemme. 1-2 uger, sommer 2021 FOLKEMØDE. 14. JUNI VANDRING. 27. JUNI YOGA. 27. JUNI STRIKNING. 27. JUNI BORNHOLM RUNDT. 4. JULI FRILUFTSLIV. 4. JULI NATUR. 4. JULI HØJSOMMER. 11. JULI GOLF. 11. JULI AKVAREL. 2 UGER. 11. JULI

GOLF. 18 JULI HØJSOMMER. 18. JULI VANDRING 25. JULI PÅ CYKEL. 25. JULI PÅ CYKEL. 1. AUGUST KUNST. 2 UGER 1. AUG. YOGA. 8. AUGUST SENSOMMER. 15. AUGUST KERAMIK. 2 UGER. 15. AUG. LINEDANCE. 22. AUGUST www.bornholmshojskole.dk

Korte kurser 2021 I 2021 fejrer Rønshoved Højskole 100-års fødselsdag, og det markerer vi på alle vore kurser. Nedenfor ser du et meget lille udpluk af alle vore varierede kurser: 22.02. - 28.02. 22.03. - 28.03. 31.03. - 06.04. 08.04. - 14.04. 03.05. - 09.05. 25.05. - 31.05. 01.06. - 07.06 10.06. - 16.06. 20.06 - 26.06 20.06 - 26.06 27.06. - 03.07 27.06. - 03.07 04.07. - 10.07. 04.07. - 10.07.

Eksistens og klassisk koncert - Ånd, kemi og de forbudte sange Eksistens og Sort Sol – Skam, astrofysik og Vildanden Påskeforkælelser - 1001-nats eventyr, Bach-kantate og sejltur på Flensborg Fjord Grænseland på kryds og tværs - Symfoniorkester til Marsksafari i Nationalparken Vadehavet Unikke kanaler og vandveje - Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord Ø-vandringer - Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø (maj) Sommer i Grænselandet - med sejltur på Flensborg Fjord og tur til Hallig Hooge Eksistens og 100 års fødselsdag - Dannelse, Yamnaya og reformfeber Maritime vandringer langs Flensborg Fjord - Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Midsommer i Grænselandet - med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert Grænselandets UNESCO attraktioner - Hedeby, Nationalpark Vadehavet og Christiansfeld Cykeltour de Sønderjylland - langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen Ø-vandringer - Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Maritime vandringer langs Flensborg Fjord - Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti

Se vores samlede kursusprogram og de detaljerede dagsprogrammer for alle kurser på vores hjemmeside www.ronshoved.dk

100


Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner. Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven. Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder. Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten. Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster. FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder. Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger. For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

DECEMBER 2020

101


HAR DU KOL?

og har du inden for de sidste 12 måneder haft mindst 2 behandlingskrævende forværringer.

Sundhedsvidenskabeligt lægemiddelforsøg med ny biologisk medicin til patienter med KOL og hyppige KOL forværringer.

Så kan du muligvis deltage i forsøget. For at kunne indgå i forsøget kræves det derudover blandt andet: • At du er 40 år eller derover. • At du har daglige symptomer – som for ex. åndenød og hoste

Alkohol og medicin sammen hvad må du?

Hvis du kan sige ja til alle punkterne, så er forsøget måske noget for dig.

Find svar på min.medicin.dk

Formål med forsøget:

Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.

Vi

. . t . a u d e t TYPE 2-DIABETES s d

FAKTA 76.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det

Op til 360.000 kan have forstadie til type 2-diabetes

kan give følgesygdomme som HJERTE-KAR-SYGDOMME NYRESVIGT AMPUTATIONER BLINDHED

TYPE 2-DIABETES er betinget af ALDER, ARV og OVERVÆGT

in risiko? d er d va H

Test gratis på diabetes.dk Kampagnen gennemføres i samarbejde med apotekerne

102

• At du er eller har været ryger

Forsøget er et internationalt klinisk forsøg og formålet er, at undersøge effekten og sikkerheden af en ny form for behandling – biologisk medicin. Der undersøges blandt andet, om forsøgsmedicinen kan mindske antallet af forværringer i KOL. Forsøgsmedicinen gives som injektion og lægges oveni din vanlige medicin. Forsøget strækker sig over 1-3 år og du skal komme til undersøgelser i klinikken ca. 20 gange i løbet af forsøgsperioden. (Der gives kørselskompensation efter statens takster til transport) Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (journal nr: H-19060129 og Lægemiddelstyrelsen (journal nr. 2019-001800-39), og er sponsoreret af medicinalfirmaet AstraZeneca AB. Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forsøg, er du velkommen til at kontakte os. Hvidovre Hospital: Eva Brøndum, 3862 2177, Eva.Broendum@regionh.dk

Vejle Sygehus: Lene Kragsig Broch-Mikkelsen, 7940 9055 Ålborg Universitetshospital: Rikke Mathiesen, 9766 0672, lungemedforskning@rn.dk Bispebjerg Hospital: Charlotte Bernhoff, 3091 4739, charlotte.bernhoff@regionh.dk Odense Universitetshospital: Maibritt Christensen, 2136 1483, maibritt.r.christensen@rsyd.dk Sjællands Universitetshospital, Roskilde: Peter Hammerslev, 2332 8126, phm@regionsjaelland.dk


★★★★★★ ★★★★★★ ★★★★★★ 4. november 2020 – 31. januar 2021 rvér Køb billet og rese .dk timeslot på smk stid: Udvidet åbning 20 . kl til rs to tir s-

Årets store kunstoplevelse er åben igen!

Stor tak til

SMK_Anna Ancher_Genåbning_Ældresagen_174x119mm_v01.indd 1

05/10/2020 21.31

Hold varmen med

ROYAL ANGORA

Dame undertrøje uden ærmer

299,-

Angora uld-undertøj af bedste kvalitet, så du kan holde varmen på en naturlig og behagelig måde. Se det brede udvalg og køb på hjemmesiden: www.camette.dk Brug rabatkoden: ”Angora” og spar 20%

Dame benklæder med korte ben

299,-

Ring gerne på tlf.: 7547 0555 hvis du har spørgsmål, eller ønsker at afgive en ordre. Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N, www.camette.dk

DECEMBER 2020

103


SanoKardio® – en lille kapsel for hjertet SanoKardio® er et tilskud til din normale kost. Indeholder et prisbelønnet, patenteret ekstrakt, Lycored Nutrient Complex™, der udvindes fra nærende tomater. Fås i din helsekostbutik og på udvalgte apoteker. Læs mere på sanokardio.dk

Indeholder thiamin der bidrager til en normal hjertefunktion.

Sanokardio_Aeldresagen_annonce_115x180+5mmbleed.indd 1

11/06/2020 11.08

1. a. b. c.

Hvor mange danskere blev sidste år vaccineret mod influenza? 10.472 285.940 888.507

2. a. b. c.

Hvem kan få influenzavaccinationen gratis? P ersoner over 65 samt kronisk syge og andre i særlig risiko A lle, der har været på skadestuen i 2019 A lle, der bor i Midt- og Sønderjylland

3. a. b. c.

Hvor kan man få vaccinationen mod influenza? På apoteket Hos lægen Både på apoteket og hos lægen

Tag en rask beslutning og bliv vaccineret mod influenza. Læs mere på sst.dk/influenza

104

Svar: 1:c 2:a 3 :c

Influenza skal man ikke dele. En lille quiz derimod…


Protesepleje

SWISS PREMIUM ORAL CARE

til daglig og ugentlig pleje af din protese Rengøringssæt lavet på naturlige ingredienser som citronsyre og eucalyptusolie.

Indeholder: - Gel (BDC 100) til daglig rengøring - Væske (BDC 105) til ugentlig dybde rengøring - BDC «box» til rengøring af proteser - BDC «børste» til effektiv rengøring af proteser - CS 5460 «ultra soft» tandbørste til blid massage af gummerne

Spiralbørsten renser svært tilgængelige indre overflader Bredt håndtag giver godt greb

Protesesæt

190,-

Kan også fås i løse dele

Køb på shop.curaprox.dk

Ældresagen_protesepleje 2020.indd 1

09-10-2020 11:09:50

VI DÆKKER HELE DANMARK

Testamente 1.995,-

Fremtidsfuldmagt 695,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist du kan booke tid på minearvinger.dk - eller ved at ringe til os på telefon 70 77 70 50

Mine Arvinger

Tuborgvej 5

2900 Hellerup

70 77 70 50

kontakt@minearvinger.dk

DECEMBER 2020

105


Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede. Vores stolebus kører i hele landet. Ring og book et besøg på tlf. 46 75 40 11 (Sjælland) tlf. 75 89 96 11 (Jylland/Fyn)

Stort showroom i Løsning, Jylland og i Lejre på Sjælland. Se mere på stolespecialisten.dk

MuteCard – din ekstra beskyttelse af

MuteCard er på størrelse med et kreditkort og købes alene, med kortholder til mobil eller pas-etui.

betalingskort og pas

Digitalt tyveri sker oftere og oftere – på flere og mere opfindsomme måder. En af måderne er skimming. Skimming er når en mobiltelefon aflæser informationer på betalingskort eller pas, uden du ved det.

MuteCard til dit pas.

MuteCard er et elektronisk kort, som beskytter betalingskort og pas, når du ikke bruger dem. MuteCard virker som en støjsender, der forhindrer en scanner eller mobiltelefon i at læse informationerne. Når en scanner er i nærheden tændes der lys i MuteCard – så kan du se, at det virker!

169 kr.

119 kr.

Køb på www.mutecard.com i år og få 50 kr. i rabat.

106

MuteCard er årets julegave – til at give til dem, du vil passe på.


4

Nørherredhus Hotel

Hotel Menstrup Kro

2

Hotel Vissenbjerg Storkro

1

K IS R SS SE L A EL K E V N LS LE E LE P T O AN KÆ K R D O N F A V

Hotel Kryb i Ly Kro 5 Hotel Dagmar

6 Hotel Vinhuset

3

JUL OG VINTER I SYD 1

ALL-INCLUSIVE OPHOLD på Hotel Menstrup Kro i Næstved

Miniferie med besøg i Odense Zoo, eller på Danmarks Jernbanemuseum

Ophold i de smukkeste omgivelser på Nørherredshus Hotel i Nordborg

ALL INCLUSIVE OPHOLD - PR. PERSON KR.

PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR.

2 DØGN - PR. PERSON KR.

845,-

2

995,-

3

Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet

2 overnatninger med dansk morgenbuffet 2 x 2 retters aftenbuffet Hel dags entré til Odense Zoo eller Danmarks Jernbanemuseum

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Børn under 12 år halv pris Børn under 4 år gratis i forældrenes seng.

Tillæg på kr. 150,- pr. person pr. nat ved ankomst fredag og lørdag. Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

775,-

2 x morgenbuffet Benyt lejligheden til en smuttur over grænsen til Tyskland, der ligger kun 70 km Nordborg Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn. Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person.

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg · Tlf. 6447 3880 info@vissenbjergstorkro.dk · www.vissenbjergstorkro.dk

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

LUKSUS JULEOPHOLD OPHOLDET ER GÆLDENDE FRA 1. NOV. - 20. DEC.

Nyd et dejligt mini-ophold på Kryb i Ly Kro

All inclusive ophold i charmerende omgivelser i Hjertet af Næstved

PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE KR.

PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - KUN KR

PR. PERSON - KUN KR

4

1.395,-

Tjek ind fra kl. 14.00 • Velkomstdrink • Udsøgt 5-retters gastronomisk julemenu • Matchende vinmenu • Kaffe med sødt • Overnatning i charmerende dobbeltværelse • Morgenbuffet

5

695,-

Opholdet indeholder:

995,-

Opholdet indeholder:

1 overnatning

2 x overnatning

2 retters aftenmenu i restauranten

2 x morgenmad

Stor morgenbuffet Weekendtillæg (fredag og lørdag) pr. person pr. nat kr. 100,Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. person pr. nat.

Tillæg fredag og lørdag kr. 100,- pr. person Enkeltværelsestillæg 350,-

Torvet · 6760 Ribe · Tlf. 7542 0033 info@hoteldagmar.dk · www.hoteldagmar.dk

6

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk Kolding Landevej 160 · 7000 Fredericia · Tlf. 7556 2555 www.vissenbjergstorkro.dk krybily@krybily.dk · www.krybily.dk

2 x 2 retters middag i restaurant Bytinget 2 x husets vin, øl og vand ad libitum under middagen (fra 18-21 i restauranten) Enkeltværelsestillæg kr 350,- pr nat Weekendtillæg fredag og lørdag kr 200,- pr person pr nat Der ydes kun slutrengøring

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@hotelvinhuset.dk · www.hotelvinhuset.dk

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLADET december 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLADET december 2020