Ældre Sagen MEDLEMSBLADET april 2021

MEDLEMSBL A DE T | A PRIL 2021

Karriereskift

– Flere skifter spor Side 18

Behov for anerkendelse

– Lyt til pårørende Side 49

Skattejagt

– På sporet af fortiden Side 65

METTE FUGL

BRYDER OVERFLADEN SIDE 24

ANNONCE

Køb nu og spar

20%* Gælder til og med 30/4-2021

NYHED Nu med 24 ture

Der findes ingen andre som dig, Lone

Lone Hertz er noget helt særligt, akkurat som du er noget helt særligt. Lone Hertz får hjælp af os, når hun skal til og fra fysioterapeut, andre når de eller en anden i husstanden trygt skal til og fra læge, hospital, speciallæge, tandlæge, høreklinik, øjenlæge, bandagist og meget, meget mere. Hos Falck Sygetransport er alle ture forskellige, fordi alle mennesker er forskellige.

Ring og bestil på: 70 25 70 30 eller læs mere på falck.dk/kampagne

VI HENTER TIL TIDEN – OG RINGER 10-15 MIN. FØR

DU BLIVER KØRT AF EN UDDANNET FALCKREDDER** – DU KAN HAVE EN LEDSAGER MED

Falck Sygetransport – altid i trygge hænder * Tilbuddet gælder Falck Sygetransport Super i perioden 1/4-30/4 2021.

Pris i bindingsperioden for Falck Sygetransport Super (6 mdr.) er 1.435,20 kr. Normalpris i bindingsperioden er 1.794 kr. Rabatten gælder første år og er kun gældende for nye Sygetransportkunder. ** Vi benytter egne reddere til de fleste kørsler, men kan være nødsaget til at sende en taxa.

VI LEDSAGER DIG HELE VEJEN – TIL VENTEVÆRELSE OG HJEM

INKL. AKUT KØRSEL

Normalt er det Mette Fugl, der interviewer og skriver det store portræt i medlemsbladet. Men Ældre Sagens praktikant havde et stort ønske: At interviewe Mette Fugl.

Foto Per Morten Abrahamsen

Karriereskift

– Flere skifter spor Side 18

Behov for anerkendelse

– Lyt til pårørende Side 49

Skattejagt

– På sporet af fortiden Side 65

METTE FUGL

BRYDER OVERFLADEN SIDE 24

Foto Lars Thornblad

April 2021

MEDLEMSBL A DE T | A PRIL 2021

MENNESKER

13 Hverdagshistorier

Allan Andersen nyder den frihed, han har i jobbet som skraldemand.

18 Karriereskift

Poul Sønnik Nielsen og Claudia Bøje Hansen har skiftet spor og uddannet sig.

24 Udlængsel

Vi kender hende som journalisten med de skarpe spørgsmål. I dette nummer er det os, der stiller spørgsmålene til Mette Fugl.

31 I kloster

Berømte streger

Broder Jakobus er dansk munk i ­Tyskland. Læs om hans hverdag.

34 Den sidste rejse

Kan gravsten være kunst?

Mega Mussel - eller Blå Mega Riflet, som det egentlig hedder, er på få år blevet en klassiker, alle danskere kender. Mød kvinden bag.

38 Lad os brokke os

Side 74-79

Vi brokker os, fordi vi har friheden til det.

POLITIK

49 Pårørende

Mange pårørende oplever et stort pres. Inge Birthe Thomsen er en af dem, der savner at blive lyttet til og taget alvorligt.

56 Genoplivning

Mange ønsker at takke nej til genoplivning. Blandt dem er Geert ­Andersen. Efter et langt og godt liv, ønsker han en værdig død.

59 Digitalisering

Stadig flere funktioner bliver digitale, men det er ikke kun smart. Det lader nemlig mange i stikken.

DIVERSE

INDSIGT

65 Guldfeber

Tag med på skattejagt anno 2021 med lygter, magneter og detektorer.

46 Danske vidundere

70 Corona

En ny undersøgelse afdækker vilkårene for ældre under corona.

74 Bord dæk dig

Mød Karen Kjældgård-Larsen.

Hun er kvinden, der fik os til at samle på stel igen.

80 Online spil

Gaming er ikke forbeholdt unge. Alle kan være med.

84 Vendepunktet

DET FASTE 5 Leder

91 Ordet er frit

7 Læserbreve

93 Rådgivning

43 Skaf et medlem 96 Krydsord 44 Sprog & ord 63 Bjarnes klumme 89 Sundhed

Konkurrencer: 33, 69, 81, 96 APRIL 2021

3

ANNONCE

FOR MIG ER LUKSUS AT FØLE SIG HELT REN. GEBERIT AQUACLEAN. DOUCHETOILETTET.

Oplev en komplet ny følelse af friskhed og renhed med Geberit AquaClean: Douchetoilettet, som rengør dig med en stråle varmt vand med et tryk på en knap. Yderligere informationer om de alsidige douchetoilet-modeller på www.geberit-aquaclean.dk.

4

LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 653.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

15. april

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

4. juni

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: Medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

E T

S

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Corona-hverdag

J

eg har altid holdt af Dan Turèlls digt Hyldest til hverdagen, og digtet har fået mig til at tænke over min egen hverdag. Min nye corona-hverdag, som jo er anderledes end tidligere. Men den er ikke kun dårlig. For jeg har lært en masse nyt om Zoom og Skype. Fx foregår bestyrelsesmøderne i Ældre Sagen pt. online, og det fungerer. Dog savner jeg den sang, vi plejer at indlede møderne med. Det er ikke lykkedes mig at få de andre til at synge med online.

Sangen giver ellers fællesskab, og jeg nyder, at vi har fået sangen tilbage under corona med fællessang hver for sig.

Jeg holder af corona-hverdagen, selv om den har fået en ny rytme.

Min kone og jeg bor et sted, hvor flere har været syge. Men vi hjælper hinanden. Jeg handler for dem, der er syge. Så stiller jeg poserne foran deres dør, og de overfører penge til mig. Har nogen brug for et lift til hospitalet, så kører vi for hinanden.

Det giver tryghed. Det fungerer, og det er jo på ingen måde en belastning. Vi kan lære af krisen, at nærhed er noget, vi altid har brug for. Det er banalt, men nogle gange tror jeg, at vi glemmer det. Corona-hverdagen minder os om det.

Jeg blev ikke overrasket over at læse om den undersøgelse af

ældres vilkår under corona, som du også kan læse i dette blad.

Den viser, at selv en kort samtale kan gøre en stor forskel for vores livskvalitet og forebygge depression, og at mange ældre oplever, at de er kommet tættere på deres nærmeste – selv om de har været fysisk adskilt. Samtalerne er blevet dybere, og jeg tror, at vi er bedre til at passe på hinanden, når der er krise.

Misforstå mig ikke. Jeg glæder mig også til, at vi igen kan mødes fysisk, og jeg ved, at mange mærker ensomhed særlig stærkt i

Samtalerne er blevet dybere, og jeg tror, at vi er bedre til at passe på hinanden, når der er krise disse tider. Men forhåbentligt fortsætter vi med at hjælpe hinanden og husker på betydningen af selv de små hverdagssamtaler og anerkendende nik på afstand, når vi møder mennesker, vi kender. Det betyder så meget.

Det har jeg lært at sætte pris på i min corona-hverdag.

Tryksag 5041 0004

APRIL 2021

5

ANNONCE

Klar til vaccination mod COVID-19?

Vaccination mod COVID-19 er et skridt på vejen tilbage til den hverdag, vi alle savner.

De første, der får tilbudt vaccination, er de mest sårbare og det sundheds- og plejepersonale, der skal passe på dem. Når det er din tur, får du brev i din e-Boks eller med posten. Du kan også få besked gennem din egen læge eller sygehuset. Hvis du bor på et plejecenter, vil personalet give dig besked.

Det kommer til at tage tid, før vi kan komme tilbage til hverdagen. Så husk fortsat at holde fast i vores råd om afstand, rene hænder og at blive hjemme, hvis du er syg.

Hold dig opdateret på sst.dk/covid-vaccination

6

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen modtager lakrids fra Bülow.

Starten på et liv sammen 13. JULI 1957. Jeg var formand for Roskilde Vespa Klub, og den søndag havde vi arrangeret en tur til Sverige, til Kullen, sammen med Vespa-klubben i Køge. I Køge var der en ung pige, næsten 20 år. Hun plejede at være med på klubbens ture, på bagsædet hos en veninde. Men den dag skulle veninden passe sit arbejde, så pigen lånte et bagsæde hos en af klubbens ungkarle. Da vi nåede grusvejene på vej til Kullens top, væltede han med scooteren. Heldigvis uden at de kom til skade. Da vi nåede toppen, var der en parkeringsplads, hvor vi stoppede. Her sad den unge pige i græsset sammen med en veninde. Jeg tænkte, at hun var lidt rystet, så jeg købte en is til pigerne. Jeg slog mig ned i græsset, og vi fik en god snak. Da vi kørte hjem til Danmark igen, sad hun på mit bagsæde. Vi blev gift i april 1959. Vi fik to dejlige piger, og de fleste af årene fremover delte vi også arbejdsdagen sammen i vores forretning. Nu er jeg alene, men vi fik 61 gode år sammen.

B . LY K K E , S K Æ L S KØ R

Et herligt minde

Teaterbesøg i København

JEG HAR ET SOLDATERMINDE om kong Frederik IX. I 1960-1961 aftjente jeg min værnepligt i Den Kgl. Livgarde, hvilket efter udstået rekruttid bl.a. indebar vagttjeneste på de kongelige slotte. ­Således var jeg i sommeren 1960 på vagttjeneste med mit vagthold på Fredensborg Slot, hvor kongeparret tilbragte sommeren. Vagttjenesten indebar såvel vagt på forsiden af slottet, som på bagsiden ud til parkområdet. En dag var jeg på vagt på bagsiden af slottet, og pludselig gik døren til slottet op, og ud kom kongen i egen person. Jeg præsenterede – som vi skulle – gevær, men blev af kongen beordret til at stå rør med ordene: ”Det er bare mig.”

Så kom han hen til mig og kommenterede, at jeg da vist så lidt varm ud – det var midt om sommeren – hvorefter han forsvandt ind i slottet igen. Lidt efter kom han ud med en Tuborg i hånden, lagde den i mit tornyster og sagde: ”Når du nu kommer ind i vagtstuen igen, soldat, så kan du slukke tørsten med denne øl, og gør din vagt-­ sergent vrøvl, så siger du bare til ham, at du fik den af mig, og at jeg gav dig lov til at drikke den.”

Et herligt ­soldaterminde.

I SOMMEREN 1999 blev jeg opereret på grund af en hjerteklapfejl. Da det blev vinter, ville vi en tur i Det Kongelige Teater. Stykket hed Den glade enke. Vores døtre tog med, og vi glædede os meget. Vi kørte på motorvejen nordpå og var kommet godt op på Sjælland, da vi opdagede, at vi havde glemt billetterne. Ringede til teateret, de var flinke: ”Bare mød op på kontoret, så finder vi ud af det.” Bang, så punkterede vi, i øsende regnvejr – ud i krybesporet. Jeg måtte ikke løfte reservehjulet, og min hustru havde aldrig prøvet at skifte hjul før. Jeg dirigerede slagets gang. Min hustru bar det store reservehjul, og jeg gik bagefter. Lastbilchaufførerne dyttede i hornet, da de så det. Det lykkedes, og vi nåede stykket. Vi skulle ind bagerst, alle måtte rejse sig, og der var kun nogle minutter til forestillingen begyndte. Ingen ledige stole. Vi var blevet vist til de forkerte pladser og kom så op under taget, hamrende varmt.

Tæppet gik, og ind kom flotte balletdansere, kvinder og mænd. Vores piger grinede, det var vist de stramme dragter mændene havde på, som udløste deres grin.

Flere vendte sig om imod os, men sagde ikke noget, vi danskere er jo søde og tolerante. Stor oplevelse, men en teatertur vi aldrig glemmer og kan grine af endnu.

OLE PETERSEN, SORØ

N I L S L A U R I T S J E N S E N , S A K S KØ B I N G

APRIL 2021

7

ANNONCE

”NY T LIV TIL DIN TARM”

JEG HAR BØVLET MED MAVEN I MANGE ÅR Mange danskere døjer med træg mave, og det er ødelæggende for humøret i hverdagen. Anne er en af dem, men så prøvede hun Wild Biotic™ en kapsel med mælkesyrer fra honning og pollen.

Anne bor udenfor København. I mange år har hun, som så mange andre danskere, været påvirket af en fordøjelse der ikke fungerede helt, som man kan forvente. Men en dag fandt Anne løsningen, og nu er hun den glade Anne igen, fuld af overskud og smil.

Modelfoto

–Det viste sig at være et lykketræf, og at min skepsis var ubegrundet. Wild Biotic™ kapslerne er virkelig gode. Allerede indenfor den første måned kunne jeg mærke det i min krop og ikke mindst i maven. Min fordøjelse fungerer som et urværk, og jeg har det rigtig godt.

DERFOR ER WILD BIOTIC™ KAPSLEN SÅ GOD

den af sin art og vandt den prestiWild Biotic™ kapslen indeholder de gefulde Danish Health and Science undersøgte råvarer i kombination Award i 2018, da det først blev lanmed andre tilsatte mælkesyrebak- ceret. terier. Wild Biotic™ tilfører ”nyt liv” til din tarm og fordøjelsessystem i form af en bred vifte af forskellige mælkesyrebakterier inklusive bakterier der naturligt findes i bi-produkter. Alle kan tage Wild Biotic™. Tag to kapsler daglig i forbindelse med et måltid.

PRISVINDENDE KOSTTILSKUD Wild Biotic™ det første produkt i vernd Science A ha w alt

˚

8

˚ ˚˚

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

s 20 1

Danish

ard

He

RÅD & VEJLEDNING

v id

˚˚

Honning har været brugt i årtusinder som husråd til sundhed og velvære. Man har længe været klar over, at rå honning indeholder et væld af fordøjelsesenzymer. I dag har svenske forskere fundet sammenhængen mellem rå honning og tarmens mikroflora. Rå honning indeholder fra naturens side mange forskelligartede mælkesyrebakterier, og det er sandsynligvis den fødevare med det rigeste naturlige indhold af forskellige gode bakterier.

en

o g vid e nsk

ab

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Wild Biotic™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på udvalgte apoteker

8

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

LÆSERBREVE

Foto: Rasmus Flindt Pedersen /Ritzau Scanpix

Kongens ærespræmie PÅ DYRSKUET I RINGSTED I 1937 deltog jeg i et islændervæddeløb, hvor jeg ni år gammel red på min Mette. Det var alletiders islænder, som ikke kunne tåle, at der var nogen hest foran – ideelt ved et væddeløb. Jeg blev da også nr. 1, selvom vi tog en ekstra runde.

Da løbet var overstået, lød det pludselig i høj­ taleren på det mest brede sjællandske: ”Den lille dreng, som vandt væddeløbet, skal komme herop på tribunen”. Min far og jeg kiggede på hinanden, men jeg gik op på tribunen, hvor bl.a. kongen (Christian X) stod. Han havde udtrykt ønske om at overrække præmien – et lille sølvbæger – til vinderen af væddeløbet.

Og der stod jeg med alle mine talenter og kiggede op på majestæten, der var ca. to meter høj, og jeg var ikke mere end næsten det halve. Nå, jeg fik mit sølvbæger, som jeg selvfølgelig har endnu. I familien kaldes det for Kongens ærespræmie.

CHRISTIAN LEMVIGH, STRIB

Det er jo Arne Jacobsen I 1990’ERNE HAVDE SKIVE KOMMUNE samlet sine 10. klasser på en folkeskole. I de ni år, jeg var lærer der, var der tre linjer, som de ca.

100 elever kunne vælge mellem: Idrætslinjen, Erhvervslinjen og Kulturlinjen. Et år skulle min kollega og jeg med vores ca. 33 elever på ekskursion til København. Vi havde valgt Arne Jacobsen som overordnet tema, og inden afrejsen lavet research i arkitektens arbejder inden for møbeldesign og arkitektur. Den bedste oplevelse i København var at se værelse 606 på SAS Hotellet på Vesterbrogade, men vi var også på Kunstindustrimuseet og i National­banken.

Undervejs rundt i byen standsede vi foran en butik og pegede på et ur, en sølvske eller andet og sagde til eleverne: ”Hvem har mon designet det?” Uanset om de stod tæt på og så det eller blot var optaget af fx at holde sig fri fra cykelsti og kørebane, lød svaret: ”Det er jo Arne Jacobsen”. Dette navn og hans indsats i dansk kulturliv er jeg sikker på, at mange elever husker i dag mange år senere.

POUL HALD, VIBORG

S O M U N G T RO E D E J E G , J E G V I D S T E N Æ S T E N A LT O M DY R . N U E R J E G FA K T I S K M E R E Y D M YG , FO R J E G V E D , AT D E R E R E N M A S S E , J E G S L E T I K K E V E D N O G E T O M , M E N J E G V I L A LT I D B L I V E V E D M E D AT VÆ R E N Y S G E R R I G .”

Bengt Holst, fhv. videnskabelig direktør i København Zoo, i Familie Journal.

Rynkefri JEG VAR I 1950’ERNE kvindelig elev hos en kendt modefotograf i København. Der mødte man flere forfattere og skuespillere, og vi elever fik lov til at holde og flytte lamperne under optagelserne. Forfatterinden Karen Blixen blev ofte fotograferet med forskellige hatte og anden udklædning, men hendes ansigt var utrolig rynket efter langvarig sygdom. Hun skulle bruge pressebilleder til en amerikarejse, og jeg fik lov til øve mig på at retouchere hendes rynker, til hendes store tilfredshed.

Flere år senere med en uddannelse inden for ergoterapien brugte jeg Karen Blixens erindringer til oplæsning og samtalestof i en læsegruppe, morsomt at tænke tilbage på.

H E L E N H A RT Z - P E D E R S E N , R O S K I L D E

Kunstkender SELV OM JEG ER 72 ÅR, har jeg igennem mange år fornøjet mig med akvarel- og akrylmaling. Nogle af billederne pryder væggene i hjemmet. Mest abstrakte motiver. En dag vi havde besøg af vores barnebarn Noah, betragtede han et af billed­ erne og spurgte mormor, om det var et, morfar havde malet.

Mormor kunne bekræfte det, hvorefter Noah sagde, ”at han ikke kunne se, hvad det forestillede, men at det nok var, fordi det var kunst”. Et stort kompliment fra en ”kunstkender”.

M O G E N S P E D E R S E N , V E S T BJ E R G

APRIL 2021

9

ANNONCE

211-41

Protektor® 211-13

151-15

Protektor®

Den vigtigste stødabsorbering er vores 6 mm Protektor® sål, der beskytter din fod.

211-15

211-35

Letvægts slippers 211-19

191-50

Vores letvægts slippers har en superlet ydersål med høj komfort, stabilitet - og desuden en komfortabel svangstøtte. .

201-59

211-22

201-11

202-68 211-39

DESIGNED IN DENMARK · PRODUCED IN EU

202-68

211-10

201-36

De viste modeller er alle dame-modeller, der findes i str: 36-43

·

Herremodeller er vist i en anden annonce i bladet

ANNONCE

202-30

192-23

172-40

201-33

201-32

211-48

OrthoStretch® 202-16

Vores fødder er forskellige ! Derfor kan New Feet fodtøj tilpasses dine individuelle behov. Fodtøj med stretch er yderst komfortabelt, og kan anvendes af alle, der sætter komfort højt.

Men stretch har også en vigtig funktion for mennesker med knyster, hammertæer, hævede fødder, gigt, diabetes og til brugere af bandager eller støttestrømper.

OrthoStretch® er elastisk i alle retninger.

211-47

211-40

101-16

OrthoStretch®

192-23 OrthoStretch®

Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 7025 6511 eller www.new-feet.com

Forår i luften

ANNONCE

New Feet Sorte slipper sandaler

KT diabetes strømpe God unisex strømpe uden elastik i skaftet, så generende klemmemærker undgås.

Str. fra 36-50.

Str 40-43. Begrænset antal.

RTI Vejl. op til 749.NST PA BEGRÆ

NU

399.-

Vejl. 69,95

NU 3 par

169.-

SPAR

SPAR

4/ 1køb.-af

350.-

v

Doff N Donner muffe Fantastisk hjælpemiddel til at af- og påføre kompressionsog støttestrømper.

Vejl. 499,95

NU

SPAR

22%

389.-

3 par

13N152

Book Seat grå eller Læsehylde i birketræ FRIT VALG

269.-

Sort · OrthoStretch™ · 37-43 · 1599,-

Følsomme fødder !

TILBUD Fodtøj til individuelle behov SÆR

Det danske firma New Feet har udviklet en særlig kollektion for folk med diabetes, gigt eller følsomme fødder. Fodtøjet er udført i de bedste materialer og har rummelig læst, suveræn stødabsorbering og høj stabilitet.

01N152

Vejl. pris op til 249,95

• Blødt skind og krom- og nikkelfrit foer • Ingen indvendige generende syninger • Fodtøjet kan let tilpasses - f.eks. er de lange velcroremme lette at korte af • God plads til individuelle indlæg

• Optimal støddæmpning • Bred forfod & høj stabilitet

Sort, grøn eller bordeaux · 37-43 · 1349,-

Knæpude, lændepude eller ringpude

81N152

Sort · OrthoStretch™ · 37-43 · 1349,-

NU FRIT VALG

SPAR OP TIL

40%

149.-

Sort foldsammen med synsfri samlinger.

Højdejusterbar.

Vejl. 299,95

NU

189.-

SPAR

55N152

37%

Sort eller grøn · ultralet · API indersål Varmt Picos foer · 36-43 · 1649,-

OrthoStretch er som en handske til din fod ™

OrthoStretch™ er udviklet specielt til at gøre skoene fleksible, så de tilpasser sig følsomme fødder.

Luksusstok

21N152

Sort · OrthoStretch™ · 37-43 · 1349,-

Vandrestave sæt

Playmarket luksus indkøbsvogn

I aluminium.

Kan foldes sammen.

Incl. bærepose og dupsko.

Vejl. 599.-

NU

Justerbart styr, termoindlæg på 10 ltr. Kan klappes helt sammen.

Flere farver.

Vejl. 1.249.-

395.-

SÆRPRIS

Rollator Server

Sort i aluminium.

Vægt kun 5,9 kg.

Vejl. 2.499.SPAR

250.-

999.-

SPAR

34% Rollator actium

Materiale i superstærkt magnesium.

Vejl. 3.999.SPAR

32%

NU

3.299.-

SPAR

620.-

Elektrisk kørestol

Ultralet kørestol

Aluminiums letvægts model med ryglæn.

Vægt 7,6 kg.

Vejl. 999.-

1.879.-

Inkl gratis stokkeholder Værdi 99 kr.

TI

ST PAR EGRÆN

B

NU

SPAR

700.-

Vægt på kun 17 kg.

Flytbar joystick til højre eller venstre armlæn.

Vejl. 17.999.-

NU

13.999.999.-

NU

675.gste alu

li DK’s bil

model

kg KUN 9,6 odel tteste m DK’s le

Tilbuddene gælder i april måned 2021, eller så længe lager haves.

SPAR

22%

odel

tteste m

DK’s le

Brug for hjælp: Tlf. 9272 7005 - www.seniorsalg.dk

SeniorSalg.dk er en dansk WEB-shop, der sælger kvalitets hjælpemidler og fodtøj, til Danmarks absolut laveste priser.

Fri fragt for køb over 499.- til GLS Pakkeshop

Af Vera Bundgaard

Foto Anders Trærup

MENNESKER

Hverdagshistorier

M

ød Allan Andersen, der kører rundt i sin skraldebil i det nordvestlige Jylland. Et fysisk hårdt arbejde, som han alligevel betegner som verdens bedste. Han har sin faste rute og friheden til selv at bestemme, og desuden kan han nyde naturen på alle

årstider. Dog kunne han godt ønske sig lidt mere respekt for skraldemandens arbejde. Folk fylder ofte for meget i affaldsposerne, sorterer ikke plastik og andet fra til genbrug, og nogle kommer sågar døde kattekillinger og fugle i poserne.

APRIL 2021

13

HVERDAGSDANSKERE

Allan tager skraldet

– på mere end en måde Af Vera Bundgaard Foto Anders Trærup

At være skralde­ mand er ver­ dens bedste arbejde, siger 53-årige Allan Andersen. Han nyder friheden til selv at be­ stemme og får samtidig mas­ ser af motion og frisk luft

D

er er fart over feltet, når Allan Andersen med et snuptag hiver en fyldt affaldspose ud af holderen, sætter en ny i og iler videre. ”Jeg kan godt lide at arbejde hurtigt. Det er min motion i stedet for at gå til fitness,” siger han.

På en almindelig arbejdsdag går han i snit 16-25 kilometer og tømmer op til 400 poser.

Det er noget, der kan mærkes i kroppen, og han er godt brugt, når han kommer hjem fra arbejde. ”At være skraldemand er en livsstil. Man skal være ligeglad med, at man bliver våd, fryser og lugter. Jeg kan være ret smadret, når jeg kommer hjem, for det er hårdt fysisk arbejde,” siger Allan Andersen.

Alligevel har han denne holdning: ”Det er verdens bedste arbejde. Jeg oplever naturen på alle årstider og planlægger selv mit arbejde. Jeg har ikke en chef, der ringer og siger, at jeg er bagud eller skælder ud.”

Professionel soldat Allan Andersen blev født i København og blev efter skoletiden uddannet til professionel soldat. Efter to år i militæret arbejdede han på forskellige arbejdspladser, før han i 1996 blev udsendt som soldat til det daværende Jugoslavien. Borgerkrigen bød på snigskytter og voldsomme oplevelser, der gav ham nogle ar på sjælen. ”I modsætning til FN-soldaterne før os havde vi lov til at skyde for at forsvare os, så på den måde havde vi bedre vilkår. Men man skulle altid være på vagt, og jeg så nogle af de forfærdelige ting, der var foregået. Det satte

14

sig i mig,” siger Allan Andersen, der år senere udviklede en depression.

Han blev skilt, og børnene flyttede med deres mor. En kammerat hjalp ham og foreslog, at han skulle flytte til Thy i Nordvestjylland, hvor han havde et ledigt hus. Allan Andersen fik arbejde som afløser i renovationsselskabet Remondis, og blev derefter fastansat. ”Jeg har altid sagt, at skraldemand var det sidste, jeg skulle være, men jeg har aldrig fortrudt det, og arbejdet har hjulpet mig videre.

Det er friheden til selv at bestemme. Man har en fast rute og et antal tømninger, der skal passes, og det er det,” siger han.

I tre år har han kørt rundt med sin skraldebil i Thy. De fleste dage kører han alene og springer ud og ind af bilen for at hente affald.

Hver torsdag kører han sammen med sin makker, når der skal hentes affald i Vorupør, en populær ferieby ved vestkysten.

Så kører den ene bilen, mens den anden er såkaldt ”gåmand” og tager det meste af skraldet. Om vinteren og de tidlige forårsmåneder ligger byen stille, og der er ikke så meget at tømme, men fra påske og hen over sommeren er der til gengæld nok at se til. ”Vi har omkring 670 tømninger, og i højsæsonen er der rimelig meget tryk på. Skraldebilen må køre en ekstra gang til Thisted for at få tømt og så tilbage for at hente det sidste,” fortæller han.

Klagesuk fra renovatør Ikke alle feriegæster er lige gode til at overholde reglerne. ”Når folk er på ferie, er der nogle, der gør lige, hvad de har lyst til, og fylder alt for me-

APRIL 2021

15

HVERDAGSDANSKERE

Allan Andersen har været skraldemand i tre år. Jobbet er en livsstil, mener han og kalder det verdens bedste arbejde.

get i poserne. To bliver til seks personer i et feriehus, og det giver også mere affald. I sommerhusområder er vi benhårde og afviser, hvis poserne er overfyldte,” siger Allan Andersen.

I de tilfælde lægger de en seddel med overskriften ”Klagesuk fra din renovatør”. Nedenunder er At være skralde­mand der hele 13 begrundelser for, hvorfor affaldet ikke er taget er en livsstil. Man med. På mobiltelefonen har han en app med alle adresser, skal være ligeglad hvor der skal tømmes. Hvis med, at man bliver der er problemer, indrapporvåd, fryser og lugter terer han det via appen til kommunen.

ALLAN ANDERSEN, SKRALDEMAND ”Desværre er der rigtig mange, der ikke har respekt for vores arbejde. Det er nok, fordi folk som regel ikke er hjemme, når vi kommer og tømmer. Vi er bare en usynlig del af deres hverdag, så folk tænker ikke over det,” funderer han.

Hvis folk er hjemme, har Allan Andersen til

16

gengæld hørt en del dårlige forklaringer eller ligefrem fået skældud. ”Der var en kvinde, som jeg afviste at tømme for, fordi posen var overfyldt og for tung. Der fik jeg en svada uden lige, men de fleste er da til at tale med. Vi skal ikke stå og diskutere med borgerne, men hvis man forklarer, hvad problemet er, vil de fleste typisk forstå,” siger han.

Og nej, det hjælper ikke at sætte et par øl eller colaer ud i et forsøg på at få skraldemanden til at tage ekstra affald med: ”Det er fyringsgrund. Det er jo bestikkelse.” ”Folk er heller ikke gode til at pakke skarpe ting ind, og det kan være farligt for os. Min makker blev skåret i sit ben af den grund. Det er borgernes ansvar at overholde reglerne for renovation. Vi har jo også et liv,” tilføjer han.

Rullende vejarbejde Utålmodige bilister, der dytter og drøner forbi skraldebilen i høj fart, hører også til arbejdsdagens uorden.

”Vi har lovhjemmel til at standse trafikken, når vi tømmer, og loven siger klart, at bilister skal holde tilbage og sætte farten ned, men det er der ikke mange, der gør. Man skal betragte os som ”rullende vejarbejde”. Det er jo farligt for os, når vi går på vejen,” siger han.

I de kommende år skal vi alle til at sortere meget mere af vores affald, mener regeringen.

Et tiltag, som Allan Andersen bifalder: ”Jo mere, jo bedre. Vi er ved at smadre planeten, og det skaber jo også flere arbejdspladser. Det er hovedrystende, hvad folk smider ud. Batterier og enorme mængder af plastik.

Vi finder også glas, metal og dåser i skraldespanden,” siger han.

Til de mindre rare fund hører døde kattekillinger og fugle øverst i skraldeposen. I sommervarmen kan feriegæster også finde på at smide skaldyrsrester direkte i skraldeposen.

Hvis der er det mindste hul i posen, kan safterne løbe ud på skraldemandens tøj, når han bærer den. Det lugter fælt resten af dagen, fortæller Allan.

Og så et hjertesuk her under pandemien: Læg altid mundbind i en pose, før det ryger i skraldespanden. ”Det er der ingen, der gør, så det må du gerne skrive! Det blæser jo meget, så mundbind flyver ud, når vi tømmer. Det er simpelthen

noget forbandet svineri, at folk ikke kan finde ud af det,” siger han og fortsætter: ”Vi er nok et af de mest oversete erhverv, men det er et vigtigt arbejde, vi udfører. Vi står helt fremme i fronten under corona. Ting kan jo være inficerede.”

Til sidst skal vi have afklaret, om det egentlig ikke hedder renovationsarbejder i dag? ”Jeg er skraldemand, ikke renovationsarbejder. Vi kører på gammeldags manér. Jeg tager skraldet, og det siger jeg med stolthed.

Vi er de sidste, der går hjem. Når alle andre sidder hjemme under corona, kører skraldebilen stadigvæk. Det er vores arbejde på godt og ondt.”

OM ALLAN ANDERSEN • Født 1967 i København.

• Uddannet som professionel soldat og udsendt til det tidligere Jugoslavien i 1996. Har bl.a. arbejdet på lager, som murer og med montering af brænde­ ovne. De seneste tre år skraldemand i Thisted Kommune.

• Bor i Bedsted i Thy. Fraskilt og har tre børn.

APRIL 2021

17

KARRIERESKIFT

”Min kone siger, at mit humør er blevet bedre” Efter tre årtier som slagter trængte 58-årige Poul Sønnik Nielsen til at flytte sig. Han er nu gået i gang med en ny uddannelse – og stortrives

Af Marlene Grøftehauge

N

Foto Jens Bach

år Poul Sønnik Nielsen står op om morgenen – og det er tidligt – hjemme i huset i Holstebro, glæder han sig til endnu en dag. For når han har drukket dag­ ens første kop kaffe, sætter han kurs mod sin arbejdsplads, TMP Hydraulik i Struer. Her står han i lære som industritekniker, og han elsker sin plads ved drejebænken og sine kolleger. ”Vi har en god tone med hinanden og taler om tingene. Og jeg får også lov til at lave en masse spændende opgaver,” fortæller 58-årige Poul, der ligesom de øvrige medarbejdere producerer dele til kraner til fiskeriskibe.

Smilene sidder løst hos den lune vestjyde, der heller ikke er nærig med vittighederne.

Men selv om han er livsglad af natur, mærkede han i sit tidligere job, at gnisten langsomt forsvandt. Udover en lang transporttid løb han ind i en chef, som kemien ikke rigtig passede med. Poul indså, at noget nyt måtte ske.

Han skulle flytte sig, og det havde han selv ansvaret for.

Var hooked Poul sagde op og forlod dermed en 28 år lang tjeneste som slagter og efterfølgende 10 år i mejeribrug. Han var ikke bange for at blive arbejdsløs eller kasseret. ”Jeg er sikker på, at der altid er noget arbejde til mig,” siger han og tilføjer, at han fandt sin nye arbejdsbane under et møde på jobcentret.

Her så han et opslag om industri-teknikeruddannelsen på den lokale erhvervsskole.

18

”Jeg var hooked. Det må jeg nok sige,” fortæller Poul, der dog godt kunne få øje på én udfordring. For at komme i betragtning til uddannelsen skulle han bestå en prøve i dansk og matematik. Og Poul gik ud af skolen uden en 9. klasses eksamen. Men den slags bump på vejen vælter ikke en mand som Poul. ”Jeg tænkte: Hvad kan der ske ved at prøve?”

Enderne mødes Poul gik til prøve og bestod, til sin egen overraskelse, med bravur. Og så var vejen banet for at begynde på erhvervsskolen og siden som lærling hos TMP Hydraulik. Han fik pladsen efter to ugers praktik, hvor han beviste, at hans hænder er skruet rigtigt på. Lærlingelønnen er naturligvis ikke så høj som lønnen på slagteriet. Men Poul og hans kone får enderne til at mødes alligevel. ”Vi strammer sammen, og så går det. Det er bedre at tjene lidt mindre og have det godt.

Og min kone siger, at hun kan mærke forskel på mit humør fra dengang til nu. Og hun har jo ret.”

Når Poul fylder 62 år, er han udlært. Men han har bestemt ingen planer om at gå fra lærling til pensionist. Han ønsker at fortsætte så længe, han kan. Og han er ikke bleg for at tage nye udfordringer på arbejdspladsen. ”Jeg har sagt til min chef, at han bare skal fylde på”.

”Kan jeg inspirere bare et par stykker til at gøre noget, er det guld værd for mig,” siger Poul Sønnik Nielsen, som efter et langt arbejdsliv på slagteri og mejeri er i gang med en ny uddannelse.

POUL SØNNIK NIELSENS RÅD • Har du ikke lyst til at gå på arbejde én til to gange om ugen, skal du reagere på det.

• Sæt lys på, om du har en passion og på det, du kan i forvejen.

Har du en hobby, kan det være den, du skal tage udgangspunkt i.

• Tag eventuelt kontakt til dit lokale jobcenter og hør om mulig­ hederne, inden du bliver ledig.

• Søg på nettet for at undersøge, hvad der findes af uddannel­ sesinstitutioner i dit område.

APRIL 2021

19

KARRIERESKIFT

”Jeg har fundet et nyt ståsted” Et nedslidt knæ satte en stopper for Claudia Bøje Hansens karriere som selvstændig blomsterdekoratør Af Marlene Grøftehauge

D

Foto Jens Bach

et myldrer med kreative idéer og en ubændig trang til at føre dem ud i livet hos Claudia Bøje Hansen. Sådan har det været, siden hun som lille pige plukkede blomster i naboens have og bandt buketter af dem. Og sådan er det i dag, hvor hun er nyuddannet event- og frivilligkoordinator på museet Koldinghus.

Hun elsker jobbet, hvor hun dagligt bruger sine evner fra et langt arbejdsliv som selvstændig blomsterdekoratør og er i kontakt med mange mennesker – ikke mindst slottets frivillige. ”Koldinghus er ikke noget støvet museum, men et levende kultursted, som jeg brænder for at formidle gennem events, iscenesættelse og udsmykning. Jeg har fundet et nyt ståsted, hvor alle mine kompetencer kommer i spil,” lyder det fra 52-årige Claudia, som bor i Skærbæk ved Fredericia.

En ny identitet Claudia Bøje Hansen tog springet ud i en ny uddannelse, da hun var 49 år. Hun var dengang selvstændig blomsterdekoratør og underviser på en fagskole og var med egne ord ’fuldstændig opslugt’ af sit fag. Hele hendes identitet lå i gerningen, hvor to dage aldrig var ens. Men det ene knæ drillede gevaldigt, og da hun fik fjernet menisken, fortsatte problemerne med daglige smerter. En læge gav hende den hårde besked, at hun skulle droppe sit fag og finde en anden branche, hvor man ikke skulle stå så meget. Meldingen sendte Claudia ud i en personlig krise.

Hun var knust over at måtte lukke sin virksomhed, og hun blev i tvivl om, hvem hun egentlig var.

20

”Jeg var jo kendt som blomsterpigen Claudia. Men den bog skulle lukkes, og jeg skulle finde modet til at træde ud i en ny verden,” fortæller Claudia, der ikke er typen, der sætter sig ned og græder ret længe. Hun blev sygemeldt for at træne knæet, og under forløbet fik hun lov til at få en revalidering af Fredericia Kommune. Det var en stor hjælpende hånd, for det betød, at hun kunne tage en uddannelse med en løn, der svarer til dagpengesatsen. Desuden bakkede hendes mand op, så økonomien kunne hænge sammen. Næste skridt var at finde den uddannelse, som hun kunne se sig selv i. ”Jeg fik øje på eventkoordinatoruddannelsen i forbindelse med min søns uddannelsesvalg. Og da jobvejlederen fra kommunen tog mig på museet Clay i Middelfart, fik jeg øjnene op for museumsverdenen. Det fik mig til at kontakte Koldinghus, og jeg var så heldig, at de indbød mig til en samtale dagen efter,” fortæller Claudia.

1. juli 2018 blev Claudia Bøje Hansen elev på Koldinghus efter tre måneders praktik – samtidig med, at hun sideløbende var på skolebænken på uddannelsesinstitutionen IBC. Hun synes, det har været en udfordring at gå i skole med mennesker, der er 25 år yngre end hende, og som hurtigere optager ny viden og læring.

Men det har ikke fået hende til at overveje at kaste håndklædet i ringen. ”Jeg har da været vildt frustreret nogle gange.

Men hver gang har jeg besluttet mig for, at jeg ville det her, og har fundet støtte i min omgangskreds. Som blomsterdekoratør troede jeg ikke, at jeg kunne brænde for andet. Men jeg nyder virkelig variationen i opgaverne, holdånden og samarbejdet med andre, der brænder for Koldinghus. Det hele giver god mening nu.”

Claudia Bøje Hansen blev tvunget til at skifte spor på grund af helbredet. Hun nyder i dag sit nye arbejdsliv som eventkoordinator på Koldinghus.

CLAUDIA BØJE HANSENS RÅD • Vær ikke bange for det nye. Du har ikke prøvet det før, og nogle af opgaver­ ne vil være svære.

Mærk efter, hvad du kan rumme.

• Udpeg dine stær­ ke sider. Brug det, du kan og har lært gennem et langt arbejdsliv.

• Erkend, hvad du ikke har lyst til eller evner. Det er noget andet at gå i skole, når man ikke er 25 år længere.

• Sørg for at have dit bagland i orden.

Det er vigtigt, at din familie og venner støtter dig i dit spor­ skifte.

APRIL 2021

21

KARRIERESKIFT

Er du moden til at skifte spor?

Det er slut med at ’blive ved sin læst’, som sko­mageren i det gamle ordsprog. Flere vælger at skifte spor i arbejdslivet

Af Marlene Grøftehauge

V

i skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet, og det stiller større krav til indholdet. Giver mit job mening? Går jeg glad på arbejde? For nogle er svaret et klart og rungende ja til begge dele. For andre lægger spørgsmålene op til en granskning af, hvor skoen trykker – og hvordan de kan handle på det. Og den proces er vigtig, siger Ulla Schade, der er karriere- og kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen ’Kunsten at skifte spor – genopfind dit arbejdsliv’. ”Lav et trivselstjek én gang om året: Hvad arbejder du med og ikke mindst hvorfor? Hvad motiverer dig? Hvad gør det modsatte? Bruger du dine kompetencer rigtigt? Er dine vigtigste styrker i spil? Og arbejder du sammen med de rigtige mennesker? Tag snakken med nogle i dit netværk, som kan hjælpe dig med at sætte fokus på de blinde vinkler,” siger Ulla Schade.

Hver tredje overvejer sporskifte En undersøgelse lavet af Epinion for brancheforeningen Business Danmark viser, at op mod hver tredje person på arbejdsmarkedet overvejer at skifte spor. Ifølge Ulla Schade er der to tidspunkter i livet, hvor tendensen til at skifte spor er stærkest. Den ene gruppe er de unge, som kæmper for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den anden er seniorer, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og hvor tanker-

22

ne om, hvad der giver mening i arbejdslivet, begynder at fylde mere. Det er dog vigtigt, at man gør op med sig selv, at man ikke flygter fra noget, men derimod bevæger sig hen mod noget nyt, mener Ulla Schade. ”Nissen risikerer at flytte med, så vær klar omkring, hvad dine styrker og præferencer er.

Det hjælper i processen, som godt kan tage noget tid at komme igennem,” siger hun.

Ifølge Ulla Schade har der været en tendens til at se arbejdslivet som én lang karrierestige, hvor man hele tiden bevæger sig fremad og opad i graderne. Hun tror, at fremtidens arbejdsLav et trivselstjek én marked mere kommer til at gang om året for at ligne en rutsjebane med ’opse, om du er der, hvor og nedture’. ”Nogle gange rykker vi du vil være, eller har os hastigt fremad, men anbrug for at flytte dig dre gange er der plads til at ULLA SCHADE, KARRIERERÅDGIVER trække sig og fx tage en ny uddannelse i et par år,” siger hun og peger på, at der er store fordele ved at gå ind i et nyt fag som senior. ”Livserfaring betyder rigtig meget. Man har jo en masse kompetencer i rygsækken, som man tager med sig og kan bygge videre på. Det kan gøre det til en fantastisk oplevelse at skifte spor.”

ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig

GRATIS

Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

som vi gerne selv vil behandles

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Ros

enø

rns

Alle

vej

van

gsv ej

Ørst eds

Fug le

H.C

Jeg kom til konsultation hos Peter Gade, som gennemgik mine tænder meget grundigt fra ende til anden, og i samråd med mig, fandt vi en rigtig god og yderst professionel løsning.

Forum st.

Metro

Tandlægen.dk

Læs hele Anne-Lises beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

Gratis parkering i gården.

Et minut fra Forum metrostation

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk Tlf.: 38 34 42 22

UDLÆNGSEL

Mette Fugl

Bryder overfladen Journalistik skal vise virkeligheden, som den er, mener Mette Fugl.

Hun insisterer på at stille de spørgsmål, der skal til for at komme i dybden, og er ikke bange for, hvad der lurer under overfladen Af Sara Justesen

M

Foto Per Morten Abrahamsen

ette Fugl er vred, siger hun. Ikke på mig, heldigvis. Men på en vis pandemi, der også har tvunget vores interview til at være digitalt. ”Jeg synes i den grad, at jeg spilder tiden. Det er også derfor, jeg bliver så vred.

Altså, jeg kan jo ikke blive det på nogen eller noget. Men jeg bliver alligevel ærgerlig over, at den her coronavirus er her, for den stjæler jo nogle af mine år til at gøre alt det, jeg stadig vil,” fortæller hun i telefonen.

Det er hungeren efter at rejse ud og være iblandt mennesker, der slider på tålmodigheden. For Mette Fugl befinder sig bedst i fuld fart mod verdens brændpunkter. Der, hvor hun kan iagttage mennesker og høre deres historier.

Udlængsel var en af grundene til, at hun tidligt besluttede sig for at blive journalist. ”Jeg er sådan et 50’er-barn, og dengang var der jo ikke tale om at komme ud at rejse. Der var vi lukket inde. Da jeg så blev 14 år, tog mine forældre min søster og jeg med på en tur til Holland, og den køretur

24

til Holland, bare det at komme uden for Danmark, det var så enestående,” husker hun og siger resolut: ”Så det ville jeg, men det kunne man jo ikke. Min far var journalist, og han kunne, fordi han skulle på reportagerejser. Så tænkte jeg, at det nok var den eneste udvej, hvis jeg ville være globetrotter.”

For tiden er rejserne sat på standby, og Mette Fugl isolerer sig i sin lejlighed, hvor hun beskriver de bunker af ting, hun ikke har fået sat på plads siden, hun flyttede til Vesterbro. ”Støvsugeren står og stirrer på mig,” som hun siger.

Mismodet truer. Dog med en god portion selvironi og bevidsthed om, at det er ens for alle og værre for nogen.

Hold hovedet koldt Det er en lattermild stemme, der beskriver omgivelserne i lejligheden: Et vidunderligt billede af en pige fra Babylon, en afghansk krigsøkse på skrivebordet og et egyptisk flag i vindueskarmen. Det fik hun stukket

APRIL 2021

25

UDLÆNGSEL

Jeg synes, at der er en utrolig aldersudskamning.

Og jeg bliver vred over det METTE FUGL, JOURNALIST

26

i hånden under 'Det arabiske forår', da Mubarak gik af, og Tahrir-pladsen forvandlede sig til ét stort jubelbrøl.

Alle artefakterne bærer på minder fra hendes rejser. Men især flaget fra Egypten bærer på mere end et m ­ inde, siger hun. Det er en påmindelse. ”Grunden til, at jeg har bevaret det, er for at minde mig om, hvor naiv også jeg var dengang. Fordi jeg virkelig troede, at nu var vejen til demokrati banet. Det var meget naivt, for jeg skal lige love for, at 'Det arabiske forår' blev til et efterår, før man havde nået at tælle til tre,” siger hun.

Det er okay at lade sig rive lidt med.

Men man skal bevare overblikket, for i sidste ende har man et ansvar som journalist for at vise alle nuancer af en begivenhed som 'Det arabiske forår', slår hun fast.

”Journalistik er væsentligt, fordi det skal kunne formidle det, der foregår i det her samfund. I det små og i det store. Og der skal formidles med nuancer. Det må ikke blive overfladisk. Det gælder simpelthen om at holde tungen lige i munden. Det var også derfor, jeg fortalte dig historien med det egyptiske flag, hvor nuancerne røg lidt for mig, fordi jeg blev grebet af begejstring.

Det var svært ikke at blive begejstret, for det var jo historisk, at Mubarak gik af. Men når så den historie er overstået, så gælder det om at finde ud af, hvordan man dykker dybere ned i historien,” siger hun.

Stålsatheden brænder igennem røret. Det undrer mig ikke, at Mette Fugl blev en af de mest prominente journalister i Danmark, siden hun begyndte i lære hos Politiken i 1969.

OM METTE FUGL • Født 1949 i H ­ orsens.

• Prisvindende journalist. Kendt for sin direkte og kritiske stil, der hurtigt gav hende tilnavne som Rov­ fuglen, Mette Ørn og Mette Skrap.

• Mette Fugl er fast skribent for Æl­ dre Sagen. I dette nummer har vi dog bedt Mette om at overdrage mikrofo­ nen til en kollega.

• Har en søn med sin ex-mand, Birger Thøgersen. Begge journalister.

Der er noget urokkeligt ved hendes ord.

Hul i koncepterne Allerede ti år før coronapandemien måtte Mette Fugl forholde sig til en omvæltning i sit liv. I 2012 valgte hun at sige op hos DR og flyttede til ­København efter at have dækket EUstof i over 20 år som udenrigskorrespondent i Bruxelles. ”Jeg syntes, det blev så overfladisk, og der var sådan en stor modstand mod at lave billedskabende journalistik. Og så tænkte jeg, at jeg gider ikke at gå og være sur resten af mit liv. Nu har jeg været privilegeret i mange år og fået lov til at lave det, jeg gerne vil, og hvis jeg bliver her, så kan jeg mærke, at jeg bliver bitter. Og det er ret uklædeligt. Så vil jeg hellere sige op. Lidt bitter

bliver man vel altid. For jeg savner det jo, for helvede,” forklarer hun.

Der er en journalistisk stolthed hos Mette Fugl. TV-Avisen bevægede sig en vej, som hun ikke brød sig om, og det ville hun ikke bruge mere af sin energi på. ”Jeg mener, at det er blevet for konceptualiseret. Altså, vi laver jo ikke fjernsyn længere. Fordi for mig er fjernsyn billedfortællinger. Nu er det blevet til, at journalisterne skal stå og fortælle, hvad de har set. Men vi får jo ikke lov til at se det, de har set,” siger hun og fortæller, hvordan TV-Avisen også introducerede en idé om, at de skulle lave konstruktive nyheder. Det havde hun svært ved at se fidusen ved.

Har vi ikke brug for nyheder, der er positive? ”Det kan bestemt være godt med noget andet end alle de negative nyheder, men ikke som et drivende princip i journalistikken. Man kan godt prøve at lede efter mere opmuntrende historier, men det kan altså indimellem være svært,” siger hun og uddyber: ”Jeg kan ikke rigtig se, at hvis man tager til Haiti, som jeg gjorde efter jordskælvet, hvordan man skal kunne rapportere konstruktivt fra det.

For det var fuldstændig rædselsvækkende forfærdeligt at være der lige efter det jordskælv. Jeg fulgte nogle unge frivillige amerikanske læger, der havde gravet en lille dreng frem fra ruinerne. Begge hans forældre lå døde ved siden af ham. De tog ham på hospitalet, hvor han fik amputeret et ben, og så var der ellers ikke rigtig nogen, der kunne tage sig af ham.

Der kom masser af penge fra indsamlinger, men der var ikke rigtig nogle, der blev brugt efter hensigten. Det er lidt svært at rapportere positivt om.

Jeg synes, at konstruktive nyheder er en smart ting, der ikke kan bruges i det virkelige liv,” siger hun.

Modstand preller af Mette Fugl har været vant til at gå sine egne veje. Da hun under sin lære-

tid hos Politiken fandt ud af, at politik var hendes stofområde, blev det ikke taget lige varmt imod af alle i branchen. ”Jeg kan huske, hvordan en enkelt redaktør på den politiske redaktion var ved at få et hjertetilfælde ved tanken om, at sådan en ung pige skulle have lov til at arbejde på Christiansborg. Det var han virkelig skuffet over.

Hvad ligner det?” imiterer hun.

Det samme gentog sig, da hun som ganske ung begyndte hos TV-Avisen og sparkede døren ind til Christiansborg med et interview med den daværende statsminister, Anker Jørgensen.

"Dengang var der tv-anmeldelser.

Der var så en mand på Berlingske Tidende, der skrev, at nu var bunden nået, når sådan en ung pige skulle sidde og interviewe statsministeren. Det kunne man da ikke bruge til noget,” siger hun grinende. Det var også i den periode, at Mette Fugl fik diverse øgenavne. Udelukkende fordi hun var en kvinde.

At blive kaldt det ene og det andet preller dog af på Mette Fugl. Det, der virkelig kan gå hende på, er til gengæld den tone, der er kommet i medierne og i den offentlige debat. En aggressiv og generaliserende tone, forklarer hun. ”Jeg synes, at der i dag er en utrolig aldersudskamning. De der ”OK, boomer-personer", de generaliserer helt vildt. For eksempel i #MeToo-­ debatten. Der mener de, at de gamle ikke har forstået en skid. Sådan helt generelt. Jeg bliver vred over det. Fordi det åbenbart er i orden at generalisere, når det gælder gamle. Fordi de gamle åbenbart bare er en stor grå klat. Det kan jeg ikke holde ud,” siger hun og slår i samme åndedrag fast, hvor taknemmelig hun er for unge feminister og MeToo-bevægelsen. Hun roser de kvinder, der står frem og bærer den nye bevægelse. Men hun mener også, at der indimellem går nogle nuancer tabt. Og hvis man nævner det, får man en etiket på sig som modstander af APRIL 2021

27

UDLÆNGSEL

bevægelsen, og det er det sidste Mette Fugl ville kalde sig selv. ”Da jeg var ung journalistelev på Politiken, da var der simpelthen så meget sexchikane. Og det var så groft.

Der var fx en redaktør, jeg ikke turde at køre i elevator med, for hvis jeg var der med ham alene, så stod han og tog mig på brysterne og skubbede mig op i et hjørne og pillede,” fortæller hun. ”Men hvis jeg var gået til tillidsmanden dengang, havde han givet mig et klap i røven og sagt: ”Slap nu lidt af.”

Det var ikke, fordi man ikke turde at sige det, for de kvindelige journalister talte om det. Men jeg var aldrig kommet igennem med det – jeg var blevet grinet ud. Og derfor er jeg meget taknemmelig for MeToo-bevægelsen og taknemmelig på de unge kvinders vegne, der har fået fat,” siger hun.

Få nuancerne med Det er, når alle ældre kvinder bliver skåret over en kam som modstandere af bevægelsen, at nuancerne forsvin-

28

der. Udelukkende fordi de er gamle, forklarer Mette Fugl. Hun mener ikke, at det nytter noget at tie nogen ihjel, heller ikke selvom de har en anden holdning end én selv. Og det bærer medierne et ansvar for at formidle. ”Det bliver en aggressiv diskussion, fordi tonen er så utroligt aggressiv på de sociale medier. Tonen i samfundet er i det hele taget aggressiv. Når jeg forleden kunne se, at man stak ild til en dukke af Mette Frederiksen, så bliver jeg så ked af det og vred. Hvad er det for en måde, vi efterhånden udtrykker os på? Og er det måske i virkeligheden også medierne skyld? Altså ikke bare de sociale medier, men også os andre, der ikke giver plads til folk, der bliver så frustrerede, så de foretager sig så sindssyge ting.”

Har medierne ikke et ansvar for ikke at videreformidle had? ”Det er lidt svært at lade være med at formidle. For de er der jo. Og vi bliver nødt til at vise den frustration, nogle mennesker har i samfundet. Også selvom det er konspirationsteoretikere,

som jeg ikke har den store respekt for, men de skal ikke ties ihjel. Man skal dykke ned i miljøerne og finde ud af hvorfor. Hvad har bragt dem derhen?

Det er også en vigtig formidlingsopgave i det her samfund. Man skal ikke nøjes med at vise billeder af en dukke, der brænder. Man skal sige: Hallo! Hvad er det, du vil? Hvad er det, du mangler?

Hvad er gået galt?” siger hun.

Mette Fugl vælger ikke den nemme udvej. Hun går i dybden. Og det virker som et gennemgående tema for hende karriere. Hvis der er noget, Mette Fugl får at vide, at hun ikke bør eller kan, så gør hun det alligevel.

Jeg mærker da også tydeligt hendes effekt på mig, i løbet af den tid vi taler i telefon. Hun er overbevisende, argumenterer skarpt og kommenterer på det, hvis jeg kludrer i årstal og sætninger. Men hun kan også sagtens finde på at rette sig selv, hvis en ny tanke falder hende ind. Da jeg spørger ind til, hvordan hun har det med alder, svarer hun: ”Jeg bliver så irriteret på mennesker, der siger, at alder bare er et tal!

Gu’ er det ej. Det er jo år, der går, og livet, der bliver kortere.”

Samtidig sker en erkendelse. ”Lige nu synes jeg jo, at jeg ville kunne foretage mig hvad som helst.

Men der er jo nok ting, jeg ikke ville kunne længere. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne kravle op ad et bjerg i Afghanistan igen. Men der har jeg jo nok sådan en stædighed, der siger: ’Gu' kan jeg så’, og det svarer vel lidt til det her med at sige, at alder bare er et tal,” siger hun med et grin.

Og det er måske hele essensen af vores samtale. Der er aldrig én side af en sag, et emne eller en historie.

Mette Fugl bryder overfladen, stiller spørgsmålstegn og lader nuancerne skinne igennem.

www.jaruplund.com Kurser 2021 Kurser 2021 - www.jaruplund.com

ANNONCE

- Vandreture ad Tunneldalsstier, Gendarmstien og i Maj Sydslesvig ad Tunneldalsstier, Gendarmstien og i - Vandreture

September - Berlin- Vandringer i historiens fodspor i Berlin og Potsdam September Grænseerfaringer/Grenzerfarungen samarbejde med - BerlinVandringer i historiens fodspor i Berlin og Potsdam

- Sydslesvig Cykelture i maj

Akademi Sankelmark - Grænseerfaringer/Grenzerfarungen samarbejde med

- Cykelture i maj

Akademi Sankelmark - Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv.

- Portugal Atlanterhav, vinmarker og storbyliv.

Under–huden på Nordportugal

Maj

Juni Juni - Opera - Mozart og Verdi i Hamborg -- Opera - Mozart og Verdi i Hamborg Kanaler og Vandveje

Under Nordportugal - Sort huden sol ogpå Traner ved Rügen – med tre dage i Stralsund - Sort sol og Traner ved Rügen – med tre dage i Stralsund

-- Kanaler og–Vandveje Grønland fra Ilulissat til Nanortalik -- Grønland – fra Ilulissat til Nanortalik Smukke Cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, - Smukke Cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov og vadehav skov og vadehav

Oktober Oktober - Israel, Palæstina og Jordan – rejsekursus - Israel, Palæstina ogi Jordan - Familiehøjskole uge 42––rejsekursus Halloween med gys og lys - Familiehøjskole i uge 42liv –– Halloween medtilgys og lys - Lykken og det gode Introduktion filosofi

- Lykken og det gode liv – Introduktion til filosofi Juli Juli - Familiehøjskole – Vikingernes verden November - Familiehøjskole – Vikingernes verden November - Smukke vandreture i grænseregionen - Antikken – Klassisk uge med kunst, politik og filosofi i antikken - Smukke vandreture i grænseregionen Gendarmstien og Sydslesvig - Antikken – Klassisk uge med kunst, politik og filosofi i antikken Gendarmstien og Sydslesvig - Hof og Barok - Smukke cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov- Hof og Barok - Smukke cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov - Højskolesang, den 19. udgave og sange fra dansk filmskat – - Højskolesang, den 19. udgave og sange fra dansk filmskat – og vadehav og vadehav Vi synger os gennem dansk kultur - Tidsvidner – Wiedervereinigung Berlin – samarbejde Vi synger os gennem dansk kultur - Tidsvidner – Wiedervereinigung Berlin – samarbejde Dansk Tysk selskab Dansk Tysk selskab Golf på påfire firetyske tyskebaner banerog ogNordart Nordart2021 2021 i uge December -- Golf i uge 3030 December - Nytår Jaruplund Højskole - Nytår på på Jaruplund Højskole

August August Vestkystog ogVadehav Vadehav––Udflugter Udflugtertiltildet det Sydslesvigske -- Vestkyst Sydslesvigske vadehavog ogdets detsøer øer vadehav Kubik og ogkultur kultur––Øst Østog ogvestkysten vestkysten -- Kubik Smukkevandreture vandreturei igrænseregionen grænseregionen -- Smukke Gendarmstienog ogSydslesvig Sydslesvig Gendarmstien

“Oplev kulturhistorie, “Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser smuk natur, ture, rejser ogog højskolefællesskaber højskolefællesskaber i i grænselandet” grænselandet”

Vores hvorfor kurserne Voreskursisters kursisterssikkerhed sikkerhedererdet detvigtigste, vigtigste, hvorfor kurserne gennemføres gennemføresunder underhensyntagen hensyntagentiltilgældende gældende retningslinjer retningslinjerfor forCOVID-19 COVID-19situationen. situationen.

Følg Følg status statuspå påwww.jaruplund.com www.jaruplund.com

Jaruplund Højskole Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid Snup en bid af din fremtid

jaruplund@skoleforeningen.org jaruplund@skoleforeningen.org

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

0049 4630 969 140 0049 4630 969 140

I KLOSTER

30

En munk går ikke på pension Københavnske Thomas fandt et fællesskab i kirken og blev til broder Jakobus i et tysk kloster.

Her arbejder han på 38. år i klosterets bibliotek

Af Ulla Abildtrup Foto Pater Bartholomäus Denz

H

an blev døbt Thomas Michael Brønnum S ­ cavenius i 1950 i Udby Kirke på Sjælland, men har de seneste 38 år levet under ordensnavnet broder Jakobus i et tysk kloster, der tilhører benediktinerordenen. Klosteret Gerleve lig­ ger i en afsides egn 150 kilometer nord for Køln. Det er bygget som en borg omkring år 1900, og mobiltelefoner fungerer kun i haven.

Broder Jakobus bor i en munkecelle med de mest basale møbler som seng og skrivebord, vaskekumme og bogreol. På reolen står blandt andet bøger, han har bragt med hjemmefra, ligesom billeder på væggene, malet af hans bedstefar, erindrer om Danmark og familien. Fra det store vindue har han udsigt til lave højdedrag og træer – et landskab, som kan give mindel­ ser om Djursland. Toilettet er på gangen og fælles med andre medbrødre.

I forbindelse med klosteret er tre gæsteafdelinger – en for­ beholdt mænd, en for både mænd og kvinder og et Jugendhaus for unge. Gæsteafdelingen er billigere end et hotel og populær blandt besøgende fra både ind- og udland, herunder Danmark.

Gæsterne kommer for at søge fred og ro eller for at deltage i et af de mange kurser med spirituelle emner, der hører til munkenes arbejdsområde.

Broder Jakobus taler et smukt dansk, har let til latter og er ikke bange for tænkepauser i samtalen. ”Jeg voksede op på Gråbrødre Torv midt i København tæt på den tyske skole Sankt Petri. Der begyndte jeg i 1. klasse, fordi mine forældre fandt det nyttigt, at jeg lærte tysk. Jeg har altid været en læsehest, så efter skolen fortsatte jeg på Biblio­ teksskolen. Under uddannelsen fik jeg en studiebolig på

APRIL 2021

31

I KLOSTER

et dominikanerkloster i Ordrup, hvor mine forældre havde bekendte. Den katolske kirke er ikke særlig stor i Danmark, så katolikkerne holder godt sammen. Det fællesskab tiltrak mig, og jeg fandt gudstjenesterne mystiske og spændende.”

Gik sjældent i kirke som barn

med klosterets leder, abbeden, at benytte ordensnavnet Jakobus, da han det næste år var novice. Da året var gået, aflagde han løfte om at forblive munk i endnu tre år, og da broder Jakobus havde været fire et halvt år i klosteret, aflagde han løfte om at forblive munk resten af sine dage. ”Med løftet forsøger man at give afkald på sit ego.

Man forbliver sig selv, men man lever ikke længere kun for sin egen skyld og slet ikke på bekostning af andre.

Hvis jeg fx er irriteret på en af mine medbrødre, hol­ der jeg det for mig selv og lader det være op til Gud at dømme. Som munk i benediktinerordenen har jeg en forpligtelse til at give noget videre til andre. Jeg missi­ onerer ikke, men tager gerne en samtale med gæster, hvis de ønsker det, og jeg går i forbøn for andre, hvis de beder om det. Her i klosteret beder vi fx Gud om, at ofrene for corona må blive helbredt, og om udholdenhed hos dem, der skal hjæl­ pe ofrene. Gud er forbundet med os alle sammen. Det er jeg helt overbe­ vist om,” siger broder Jakobus.

”Jeg er døbt og konfirmeret, men kom sjældent i kirke som barn. Nu begyndte jeg at tage imod undervisning i den katolske lære og deltog i samtalegrupper og sommerlejre. Efter min uddannelse fik jeg arbejde på et folkebibliotek i Vejle, men fortsatte med at have kontakt med den katolske menighed,” fortæller broder Jakobus. ”Påskenat det år jeg fyldte 28 år, konverterede jeg til katolicismen på Sostrup Kloster, som var et kvinde­ kloster ved Grenaa. Påsken er jo et højdepunkt i kirkeåret på grund af Jesu opstandelse, og vi havde bål i gården og bar påskelys fra bålet i en procession ind i kirken. Min optagelse i den katolske kirke var ikke en pro­ test mod protestantismen. Jeg følte Lagt i fast skema mig bare mere hjemme i katolicis­ Benediktinerordenen stammer fra men. Jeg havde flere tanter, som var omkring år 500, og munkene lever ef­ BRODER JAKOBUS, MUNK katolikker, så det var ikke usædvan­ ter reglen ’Ora et labora’, som betyder ligt for min familie, som også var til ’bed og arbejd’. Munkene skal hver stede den påskenat.” dag bede syv tidebønner, som blandt ”I årene herefter spekulerede jeg over, hvad jeg skulle andet består af salmer fra Det gamle Testamente og med mit liv. Hvad var min vej? Ægteskabet kan være et tekster fra Bibelen. kald, det samme kan præsteembedet eller livet som ”Jeg vågner hver morgen kvart over fire. Det er munk. Jeg valgte livet som munk, fordi jeg ønskede mere næsten den bedste tid på dagen. Jeg nyder stilheden, tid til Gud. Man kan naturligvis godt have et forhold til Gud mediterer og tager mig en kop kaffe og en bid brød i i en almindelig tilværelse, men som munk bruger man spisesalen. Klokken 5.20 er der fælles morgenbøn i sin tid på en anden måde. Den tid, man ville have brugt klosterkirken i en time med salmer og hymner. Derefter på familien, kan man bruge på at tænke over, hvem Gud går jeg for mig selv og læser i Bibelen og mediterer. er. Gud er et mysterium, fordi man ikke kan tage og føle Jeg kan også godt lide at læse andet litteratur som fx på ham, men for mig er Gud til stede overalt med sin ånd, de tyske digtere og tænkere fra Goethe til Hans Magnus også i et digt, i musik og i naturen. Jeg tror, at mange Enzensberger eller bøger om kulturhistoriske emner.” ubevidst er i kontakt med Gud, men det er vigtigt at give ”Lidt over otte er jeg i biblioteket, hvor jeg arbejder til sig tid og ikke kun tænke på stress og arbejde.” messen klokken ni. Herefter arbejder jeg igen på biblio­ teket, hvor vi har samlet henved 260.000 bind gennem årene. Mange bøger er gamle, men klosteret har også en Det evige løfte boghandel, hvor vi køber nyere litteratur. Vi har mest teo­ Engang var der over 30 benediktinerklostre i Danmark, men i 1982 var der kun to klostre for kvinder. Broder Jako­ logisk litteratur, men også en del skønlitteratur. Klokken bus havde jo haft tysk i skolen, så han søgte til Tyskland og 12 har vi bøn igen, og derefter samles vi til middagsmad, blev optaget i klosteret Gerleve, men først skulle han gen­ hvor vi skiftes til at læse højt for hinanden. Det kan være af en biografi om Beethoven eller erindringer, skrevet nem et halvt års prøvetid. Da de seks måneder var gået, af en af vores afdøde medbrødre. Vi har personale til at var han opsat på at blive, men i klosteret var der en anden lave maden, men jeg hjælper altid med at tørre af efter munk med navnet Thomas. Derfor valgte han i samråd

I en vis forstand er munkene her blevet min familie, ikke mindst i takt med at min egen familie tynder ud

32

opvasken. Klokken 13.15 har vi endnu en kort bøn inden hviletiden til klokken 14.30. Herefter arbejder jeg igen til aftenbønnen klokken 17.30 efterfulgt af aftensmad klok­ ken 18.30. Dagen sluttes af med bøn klokken 20.15, og klokken 21.30 går jeg til ro,” fortæller broder Jakobus.

Broder Jakobus får ikke løn for sit arbejde, men ophold og mad i klosteret er gratis. Hvert år har han tre-fire ugers ferie, hvor han får et mindre beløb til at dække sine omkostninger, så han fx kan besøge et andet kloster i Tyskland eller tage på det årlig besøg hos ven­ ner og familie i Danmark.

Som munk er der ingen pensionsalder. Broder Ja­ kobus kan blive i klosteret, til han dør, men det forud­ sætter, at der er yngre munke til at tage sig af de ældre.

Gennemsnitsalderen blandt de omkring 30 munke i Gerleve er lige nu 65 år, og klostrene i den katolske kirke skrumper, ifølge broder Jakobus. ”I en vis forstand er munkene her blevet min familie, ikke mindst i takt med at min egen familie tynder ud.

Men det er vigtigt for mig fortsat at have kontakt til ­Danmark, og jeg har heldigvis nevøer og niecer, som besøger mig, og som jeg kan besøge i Danmark. Som benediktinermunk skal man ikke isolere sig og flygte fra verden, og jeg kan godt se værdier i andre livsfor­ mer. Man skal også kun give afkald i de tilfælde, hvor det giver mening. Vi fejrer fx hinandens navnedage med et glas vin og chokolade. Så vi har et fællesskab, men som i et ægteskab skal man arbejde med det, og der er ikke kun harmoni altid. Det samme gælder forholdet til Gud. Nogle gange kan Gud synes langt væk, men så skal man bare blive ved med at søge ham,” siger broder Jakobus.

OM BENEDIKTINER­ORDENEN Benediktinerordenen er stiftet af Benedikt af Nursia, der levede 480-547. Som ung kom han til Rom for at studere, men brød sig ikke om den hektiske by og søgte øde steder, hvor han kunne komme nærme­ re til Gud. Munke i benediktinerordenen skal hver dag bede syv tidebønner, som består af salmer og tekster fra Bibelen. De har også pligt til at arbejde, leve i cølibat og fattigdom, da det ifølge Benedikt er uforeneligt at søge Gud, samtidig med at man begærer materielle ting. Munken Ansgar, der bragte kristendommen til Danmark, var benediktiner, og i Middelalderen var der mange benediktinske klostre i Danmark.

KONKURRENCE:

Tænk som en munk Jay Shetty, forfatter til bogen 'Tænk som en munk', har noget at have det i, når han opfordrer os til sænke tem­ poet og finde ro med os selv. Forfat­ teren var selv på vej mod en hæsblæ­ sende karriere, da han ændrede kurs og forlod London for at blive munk i Indien. Gennem samvær med andre munke lærte han at leve et mere en­ kelt liv med meditation og spiritualitet som grundsten. Og indså, at man ikke behøver at være munk for at finde fred og mening i dagligdagen.

Har du lyst til at lære mere om at give slip på dig selv og vokse som menneske, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget ­Borgen donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/­ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 26. april, til: ­Ældre Sagen, ­Snorresgade 17-19, 2300 ­København S. Mærk kortet ”Munk”.

Vinderne får direkte besked.

APRIL 2021

33

DEN SIDSTE REJSE

Kunst på kirkegården Kurator Jacob Fabricius har udfordret 65 kunstnere til en konkurrence om gravsten

Af Kirsten Skaaning

J

Fotomontage David Robbins og vahle+nikolaisen

acob Fabricius, kunstfaglig direktør ved Kunsthal Aarhus, synes, de traditionelle gravsten er kedelige. Samtidig bliver der færre og færre af dem.

Det finder han ærgerligt, fordi hver enkelt gravsten er en del af dansk kulturhistorie. ”En kirkegård og gravsten er en vigtig kulturhistorisk arv. Et socialt rum. En park for minder. Når jeg går rundt på en kirkegård her eller i udlandet, får jeg ro i sindet og bliver meget ærbødig,” siger Jacob Fabricius.

I oktober blev han 50. Samtidig blev han ramt af corona, gik i selvisolation og begyndte at rydde op. Undervejs stødte han på alle de danske og udenlandske kunstnere, han gennem årene har arbejdet sammen med om udstillinger.

34

”Så slog det mig, at i stedet for at brænde penge af på en fest, ville jeg udfordre dem til en konkurrence om gravsten, hvor de fik frit slag inden for rammerne af en standardgrav.”

65 danske og udenlandske kunstnere tog mod udfordringen. Over de næste måneder rullede det ene utraditionelle forslag ind efter det andet.

Med alt fra klassiske marmorskulpturer over humoristiske, sarkastiske og poetiske værker til videoværker.

I slutningen af december blev vinderen afsløret. Den amerikanske kunstner David Robbins vandt prisen på 50.000 kroner for sit værk: Et kæmpe kaffekrus udført i marmor. På kruset står den enkle tekst: ”He made some good points”. (Frit oversat: Han havde nogle gode pointer). Skulpturen er 1,5 meter høj og 80 cm bred.

På danske kirkegårde er der længere og længere mellem de traditionelle gravsten. Det sker i takt med, at de fleste i dag bliver kremeret.

Jacob Fabricius finder det paradoksalt, at flere og flere ønsker at blive brændt, når vi så gerne vil ses og høres i levende live. ”Alle vil posere på Instagram og Facebook og være åh, så unikke. Men når vi dør, vil vi være anonyme. Det er et interessant paradoks, som ikke hænger sammen. Vi tænker ikke på, at vores profiler på nettet kan blive slettet med et enkelt klik, hvis techgiganterne vil.

Det digitale liv, som for mange – især unge – har stor betydning i dag, er en meget risikabel størrelse, hvis vi også vil sikre vores aftryk til eftertiden.”

Som kunsthistoriker er Jacob Fabricius især betænkelig ved, at vi med

Vil du se kaffe­kruset og eventuelt blive inspireret til din egen gravsten, kan du kigge forbi Kunsthal Aarhus. Her er alle 65 forslag udstillet resten af april.

færre gravsten ­mister en vigtig del af vores kulturhistorie. En historie, vi kan kigge tilbage på og som kommende generationer kan bygge videre på.

Jacob Fabricius overvejer selv at blive kistebegravet og sat i jorden.

Med gravsten ovenpå.

Ingen gravsten Anna Søltoft Christensen er 18 år og går i 2.g på Køge Gymnasium. Hun ser ingen modsætning mellem at være på digitale medier i ­levende live og at være anonym, når vi dør. ”Mange unge fravælger ikke gravsteder, fordi vi vil være anonyme. Jeg tror mere, det hænger sammen med, at vi ser os som kulturkristne. Vi opfatter ikke kirke og tro som bindeled til en grav med gravsten,” siger Anna Søltoft Christensen.

Naturligt nok har hun endnu ikke tænkt så meget over, hvad der skal ske, når hun dør. Men siger: ”Jeg har ikke selv brug for en gravsten. Men hvis dem, der er tilbage, vil købe mig en, skal de bare gøre det.

Det har jeg ikke noget imod.”

DØDE OG BRÆNDTE • I 2019 døde 53.958 i Danmark.

85 % blev brændt, og 10 % af dem fik spredt deres aske.

• I 2015 døde 52.555. 82 % blev brændt. 6,5 % af dem blev askespredt.

Kilde: Danske Krematoriers Landsforening

APRIL 2021

35

DEN SIDSTE REJSE

Akavet begravelse Af Kirsten Skaaning

P

Foto Byrd/Anne-Dorthe Wilms

å Fanefjord Kirkegård på Møn står en gravsten over komponist og avantgardekunstner Henning Christiansen (1932 - 2008).

Stenen er et stort grønt øre fæstnet på en opretstående stele, udført af kunstneren Bjørn Nørgaard.

Jacob Fabricius deltog i begravelsen i Fanefjord Kirke i 2008.

Han fortæller: ”Det er en smuk og bidende kold vinterdag. Solen står lavt på himlen. Inde i kirken har der været tale af kunstneren Bjørn Nørgaard. Michala Petri har spillet den melodi, som Henning Christiansen komponerede til hende, da hun var seks år. Oppe ved alteret står den store, grønne kiste med ører. På bestilling af en lokal tømrer. Den ligner nærmest et vikingeskib med ører. Henning Christiansen var selv kendt for at male sine ører grønne, når han arrangerede performances og happenings.

Ceremonien i kirken har været smuk og poetisk. Nu står følget ved graven. Ingen ved, hvad de skal sige.

Alle venter på, at kisten skal sænkes ned.

Så går det op for mig, at kisten er for bred.

Det gør det også for graveren. Han henter en sav og sætter resolut det ene ben op på kisten som modvægt, mens han saver det ene, grønne øre af. Det er ikke nok, viser det sig. Så det andet øre må også lade livet, før kisten kan lempes ned i hullet.” ”Hele setuppet var på samme tid smukt, akavet, rørende og hverdagsagtigt. Som en sidste, meget smuk koncert for en stor fluxus-kunstner og komponist,” siger Jacob Fabricius, når han i dag tænker tilbage på den spektakulære begravelse.

Det sidste hvilested Der er forskellige muligheder for det sidste hvile­ sted. Derfor er det en god idé at undersøge mulig­ hederne og priser for de forskellige typer af grav­ steder og hvilesteder.

De danske kirkegårde, både de kommunale og de, der hører under folkekirken, er begravelsespladser for alle, uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.

Der findes også begravelsespladser, der tilhører bestemte trossamfund.

36

Det er muligt at sprede asken over åbent hav.

Tid­ligere skulle man bede om Kirkeministeriets tilladelse til at udføre en askespredning, men i dag kræver det en tro og love-erklæring på, at den af­ døde har ønsket ritualet.

Urnen kan også nedsættes anonymt på en skovbe­ gravelsesplads. Det er en begravelsesplads, der an­ lægges i naturen som en del af den naturlige skov.

Læs mere på: aeldresagen.dk/begravelsesguide

ANNONCE

ANNONSE

Liselotte Ersgaard (56), Sorø

Sådan fik mit hår fylde M

it hår har gennem de sidste mange år været fladt og manglet fylde, uanset hvilken klipning jeg har fået. Og det måtte jeg jo nok leve med, fortæller Liselotte.

- Men en dag fik vi en pakke fra Wellvita med vores bestilte kosttilskud, og ved en fejl var der kommet en pakke Siff Hair Grow med. Da vi kontaktede Wellvitas kundeservice, beklagede de fejlen og sagde, at vi kunne beholde pakken. Og så tænkte jeg, at jeg da lige så godt kunne prøve at tage tabletterne.

Mindst 10 forskellige venner og bekendte har sagt, at de synes, mit hår er blevet tykkere.

Min frisør kunne se forskel

- Omkring 5 måneder senere var der sket en klar forbedring med mit hår. Mindst 10 forskel-

lige venner og bekendte har sagt, at de synes, mit hår er blevet tykkere. Selv min frisør bemærkede, at der var sket noget med mit hår, uden at jeg havde sagt noget.

Næringsstoffer som bevarer et normalt hår – indefra!

Siff Hair Grow-tabletterne tilfører næringsstoffer til hårsækken indefra.

Tabletterne indeholder hårets egne naturlige stoffer L-cystin, taurin, hirseekstrakt samt biotin, der er kendt som hårvitaminet. Biotin bidrager til at bevare et normal hår.

Der er nemlig begyndt at titte små nye øjenbrynshår frem dér, hvor der ikke har været nogle i årevis.

- Og det er ikke kun håret, der har haft gavn af Siff Hair Grow.

Det er også godt for mine bryn.

Der er nemlig begyndt at titte små nye øjenbrynshår frem dér, hvor der ikke har været nogle i årevis, fordi jeg plukkede dem lidt for flittigt som yngre. Så jeg er bestemt glad for, at der sneg sig et forkert produkt ned i kassen.

Flere kundehistorier på www.wellvita.dk

Siff Hair Grow anbefales til Perioder med forringet hårvækst, hvor håret bliver tyndere Overgangsalderen, hvor hårvæksten kan påvirkes af hormonelle forandringer Når du ønsker at give ernæringsmæssig støtte til hårvæksten

NÆRINGSSTOFFER: Biotin bidrager til at bevare et normalt hår.

Pantothensyre (vitamin B5) og vitamin C bidrager til normal energiomsætning. Zink bidrager til at vedligeholde normal hud og hår. Kobber bidrager til en normal pigmentering af håret.

INDEHOLDER OGSÅ: Taurin og cystin, en grundlæggende byggesten i proteinet keratin, og ekstrakt af hirse som er særligt rigt på siliciumforbindelser.

Prøv til halv pris Siff Hair Grow kan prøves til halv pris for første pakke på abonnement

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

Kr 149,- (+ fragt kr 39,-) for 2 måneders forbrug

Tlf: 82 30 30 40 (hverdage 8-16)

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Bestil online: wellvita.dk APRIL 2021

37

LAD OS BROKKE OS

Brokkerier stortrives Vi brokker os, fordi vi har frihed til det, siger professor Johs. Nørregaard Frandsen

Af Kirsten Skaaning

H

Illustration Rikke Bisgaard

vorfor skal min nabo vaccineres før mig? Hvor er med til at afgøre ting. Det gør, at vi også synes, vi har ret må vi være, når alt er lukket ned? Hvorfor skal til at brokke os og råbe op, selv om vi ikke bliver spurgt.” jeg bruge mundbind, når eksperter er uenige?

Har vi ligefrem et brokke-gen?

Jobbet som mandagstræner er blevet uhyre populært ”Ikke formelt. Men i folkemunde taler vi om, at danskeunder coronakrisen. En mandagstræner er en person, der re er udstyret med et brokke-gen. Det har vi til fælles med præcis ved, hvad den professionelle træner skulle have nordmænd og til dels også med vores svenske naboer. gjort for at vinde en tabt sportskamp.

Netop fordi vi lever i demokratier, hvor vi uden frygt for De fleste af os har en klar holdning til, hvordan pandemi- repressalier kan sige, hvad vi mener.” en skal takles. Vi kloger os gerne om hjælpepakker, mundCirka en femtedel af verdens 195 lande (opgjort af FN) bind, vaccinationer og håndtering af diverse restriktioner. har demokrati. 20 af dem er ifølge Dansk BibliotekscenOg vi er langtfra karrige med at komme med gode råd. ter velfungerende demokratier med frie valg. Så vi er en Er vi danskere verdensmestre i at eksklusiv gruppe af brokkere. brokke os?

Vi har en meget demokratisk kultur Johs. Nørregaard Frandsen, profesmed ret til at ytre os. Og til at blive hørt. sor emeritus i litteratur- og kulturhistoDet er vi vant til. rie på Syddansk Universitet, genkender Brok kan være ”Og det er et sundhedstegn,” siger brokkeriet. Som han overraskende kalJohs.

Nørregaard Frandsen. irriterende, men der et sundhedstegn. ”Når det er sagt, er det efter min er udtryk for en ”Når en beslutning er taget af Sundmening også udtryk for, at vi er meget hedsstyrelsen, så er det forkert. Når forkælede. Det kan oversættes til, at vi lighedskultur regeringen vil indskrænke forsamer forholdsvis egocentrerede. Alle vil JOHS. NØRREGAARD FRANDSEN, lingsforbuddet, er det forkert. Ja, vi har høres i selv små bitte sager. Ellers føler PROFESSOR EMERITUS, SDU meget brok – og meget pølsesnak,” sivi os forbigåede. Det er en del af ligger Johs. Nørregaard Frandsen. hedstanken. Vi lever i et samfund med mange rettigheder. Det betyder, at vi vil spørges, hvis der Kort vej til chefen sker noget med vores bydel, vores gade, vores fortov – det Han fremhæver tre væsentlige årsager til, at vi giver vores sker ikke i Kina, kan jeg love for.” besyv med om både corona og alt muligt andet. ”For det første har vi demokrati og tillid til vores ledere. Mette og Søren Vi har også en anden ting. Vi har ytringsfrihed, og så har Som bedrevidende mandagstrænere ytrer vi os om alt muvi en lav magtdistance. I Danmark og i Skandinavien er ligt. Samtidig er vi forholdsvis autoritære. Når statsminister der ikke langt op til chefen. Vi er ikke bange for at sige: Mette Frederiksen melder noget ud, så følger vi hende. Vi vil ”Ved du hvad, Kurt. Det kan godt være, du synes det og gerne have ledere, som træffer beslutninger. På den anden det. Men jeg har et bedre forslag.” Det kan du ikke gøre i side skal hun heller ikke komme for godt i gang.

Tyskland, bestemt ikke i Frankrig. Heller ikke i USA. Og Overordnet har vi ikke korruption og magtmisbrug i slet ikke i Kina. I Danmark har vi en forestilling om, at vi Danmark. Vi har generelt tillid til politikere og myndig-

38

APRIL 2021

39

LAD OS BROKKE OS

Bøger Af Kirsten Skaaning

Afstande over vand, Jens Peter Kaj Jensen. Efter mange år som succesrig erhvervsmand i udlandet vender Tom hjem til sin hensygnende fødeby. Her er jernbanen lukket, og skraldemanden kommer kun hver anden uge. Driftigt går Tom i gang med at vende udviklingen for at gøre byen og området til et grønt, kulturelt vækstcenter. Det kører derudad – indtil han ramler ind i de lokale magthierarkier.

Forlaget Ekbátana, 372 sider, 299 kroner.

heder. Men vi vil også gerne dele vores meninger med andre. ”Så når Mette Frederiksen har været på scenen nogle gange, reagerer vi og siger: ”Hov hov, Mette, du glemte at spørge mig først!”

Afstanden til vores ledere er ikke større, end at vi er på fornavn med Mette og Søren (Frederiksen og Brostrøm, red.). Den tillidskultur ligger milevidt fra USA, der er kendetegnet ved en individkultur. ”Hvis fhv. præsident Trump sagde noget, var det nok løgn. Hvis Mette Frederiksen siger noget, retter vi os efter det.”

Tonen er grovere Brokkeri er ikke forbeholdt coronakrisen alene, selv om coronanedlukning har forstærket indtrykket, fordi mange af os er sendt på hjemmearbejde. På arbejdspladsen er småbrokkeri nemlig en normal del af den daglige snak mellem kolleger. Et forum, hvor trykket fra kedlen bliver lettet.

Mængden af brok er nærmest konstant, mener Johs. Nørregaard Frandsen. Men tonen er skærpet. Det er sket i takt med vores moderne mediebrug. Brokkerier er flyttet fra læserbreve i de etablerede medier, der arbejder under ansvar over for presseloven, til de uredigerede sociale medier som Facebook og Twitter. ”Problemet er, at her kan alle sige, lige hvad de vil. Uden at blive redigeret eller stillet til ansvar. De sociale medier er vor tids brokkasser.

Her argumenterer du ikke. Og her bliver tonen grovere og grovere.

40

Bob, Helle Helle. ”Sådan redte Bob seng. Først hev han alt ned på gulvet.

Så glattede han topmadrassen og trak sengen ud fra væggen, så lagenet bedre kunne komme på plads. Han sørgede for, at det nåede helt ned til gulvet langs ydersiden og i hovedenden.” I Helle Helles roman følger vi livet for den rådvilde Bob og hans kæreste, der bor i en lejlighed i København.

Forlaget Gutkind, 160 sider, 259,95 kroner.

Overleverne, Alex Schulman.

Tre voksne brødre er kørt op til den ødegård i Sverige, hvor de tilbragte deres barndoms somre. Det er første gang i tyve år, de er tilbage. Som børn legede de ved huset, badede ved søen og gik på opdagelse i skoven. Men så skete der noget, som de aldrig har talt om siden. Og som de husker vidt forskelligt.

En bog om at forstå sin familie og de hændelser, der har formet os.

Lindhardt og Ringhof, 288 sider, 249,95 kroner.

Den store bog om små haver, Nina Ewald. Rækkehushaver, gårdhaver, kolonihaver og parcelhushaver. Haver, som vi gerne vil gøre til et særligt fristed, hvor vi kan nyde at være. Bogen inspirerer til at sammensætte den helt rigtige have for dig. Hvad enten du vil have en have, der er nem at holde, en vild have eller en have med stauder og buske. Du kan også hente ideer i de 13 små haver, som forfatteren har besøgt landet over.

Forlaget Nice, 200 sider, 299,95 kroner.

ANNONCE

Har du problemer med at huske?

Forskningsprojekt søger personer, der har tiltagende hukommelsesbesvær eller har fået konstateret Alzheimers sygdom Hvem kan deltage?

Du kan måske være egnet til deltagelse i projektet, hvis du: • • •

Er mellem 50 og 80 år gammel Har fået stillet diagnosen Alzheimers eller har begyndende demens eller hukommelsesproblemer Har en pårørende/forsøgspartner, der kan deltage i forsøget sammen med dig

I dette projekt afprøves en ny medicin i tabletform mod Alzheimers sygdom.

Undersøgelserne foregår på den klinik, der ligger tættest på dig.

Der vil ikke være udgifter forbundet med at deltage i forsøget. Du vil modtage kompensation for transportudgifter i forbindelse med din deltagelse i studiet.

Registrerede personoplysninger beskyttes i henhold til den europæiske databeskyttelsesforordning (GDPR).

Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte os på hverdage mellem kl. 08.00 og 15.00 på et af nedenstående telefonnumre eller via email.

Sanos Clinic Nordjylland Borgergade 39 9362 Gandrup Tlf. 7370 8220 info.nordjylland@sanosclinic.com

Sanos Clinic Syddanmark Boulevarden 19G, 1. tv.

7100 Vejle Tlf. 7370 8210 info.syddanmark@sanosclinic.com

Projektet er godkendt af Etisk Komite: H-20019369

Sanos Clinic Herlev Herlev Hovedgade 82 2730 Herlev Tlf. 7370 8200 info@sanosclinic.com APRIL 2021

41

ANNONCE

FORÅRSTILBUD

SPAR

25%

Prismatch +200 kr

Hurtig lokal levering

PRISEKSEMPEL 100m2 Fliserens m.

Imprægnering

FØR 7.500,-

En af landets største

NU

5.625,-

Danmarks bedste service

DANSKFLISERENS.DK +45 70 40 44 88

DANMARKS GLADESTE KUNDER 4.7 UD AF 5

Baseret på over 1100 anmeldelser

året Byd og en foråret godenven og Byd velkommen enven god foråret ven velkommen og en god ven velkommen n god ven velkommen yd foråret og god velkommen ender Invitér med i Ældre en du Sagen kenderog med få en iInvitér Ældre gave en som Sagen dutak. kender og få en med gave i Ældre som tak.

Sagen og få en gave som tak.

Invitér en du kender med i Ældre Sagen og få en gave som tak. re Sagen og få enmed gave som tak. tér en du kender i Ældre Sagen og få en gave som tak.

Vælg en Vælg Vælg en en Vælg en gave som gave gave som som gave som tak! tak! tak! tak!

Vælg en gave som tak!

ilie, Har eller Harfamilie du venner familie, Overrask familie og venner med Overrask fordelene: og venner med Overrask familie og venner med fordelene: Har du du venner venner eller familie, familie, Overrask familie og eller venner med fordelene: fordelene: tvenner blive gerne vil invitere til at duog gerne vil invitere til at steder blive • Fordele og rabatter over 2.500 steder eller familie, lie og venner med Overrask familie og venner med fordelene: duFordele gerne vil invitere til over at blive blive •du ogfordelene: rabatter 2.500 steder • Fordele rabatter over 2.500 • Fordele og rabatter overSagen?

2.500 steder n? medlem af Ældre Ældre briller, Sagen?elektronik medlem af Ældre ne vil invitere atsteder blive af - til fx kroophold, --m.m. fx kroophold, briller, elektronik batter overmedlem 2.500 •Sagen?

Fordele og rabatter 2.500 steder fx over kroophold, briller, elektronik m.m. m.m. - fx kroophold, briller, elektronik m.m. abaf ÆldreSå husk at et medlemskab Så husk at et medlemskab m Sagen? husk at et medlemskab , briller, elektronik m.m.

- fx kroophold,• briller, elektronik m.m.

•SåGratis telefonrådgivning Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning • Gratishos telefonrådgivning hos os os slet slet ikke ikke handler handler om om os slet ikke handler om kom at et medlemskab Varenr. 1902 Varenr. hos Varenr. 1902 1902 rådgivning • Gratis telefonrådgivning • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag tslet være alder. alder.

Det handler om at være Varenr. ikke handler omhandler alder. Det Det handler om om at at være være 1902 Varenr. 1902 viteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Normalt har vi 42.000 arrangementer • Normalt årligt har i vores vi 42.000 215 lokalafdelinger. arrangementer årligt • Normalt i vores 215 har lokalafdelinger. vi 42.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger. en handler med til at påvirke sin sin egen egen med påvirke sin egen • Normalt hartilviat42.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger.

Det omtil atat være med påvirke 42.000 arrangementer årligt vores 215har lokalafdelinger.

•eniNormalt vifor 42.000 arrangementer årligt i vores Du belønnes gave som tak Du din belønnes indsats. med Du-en modtager som gaven, tak for din indsats.

Du belønnes Du med engaven, gave som tak for din indsats. Du modtager gaven, øtte fremtid -- og samtidig støtte fremtid oggave samtidig støtte at påvirke sin egen Du belønnes med en gave som tak for215 din lokalafdelinger. indsats.

Du modtager modtager gaven, fremtid og med samtidig støtte når vistøtte har registreret dinmodtager vensmed kontingentindbetaling. når vi din vens når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. en sag. enregistreret god gave som tak for din indsats.

Du gaven, Du belønnes en gave taksag. for din indsats.

Du modtager gaven, den - og samtidig når vi har harsom registreret din vens kontingentindbetaling. kontingentindbetaling. en god god sag. reret når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. sag. din vens kontingentindbetaling.

Vælg en gave som tak!

Varenr.

1898 Varenr.Varenr.

1898 1900

Varenr.

Varenr.

Varenr.

1900 1905 Varenr.

1900 1898

Varenr.

Varenr.

1905 1900 Varenr.

1905

Varenr.Varenr.

1905 1900

898

Varenr. 1905

Varenr. 1905

Bernadotte Bernadotte Bernadotte Bernadotte Bernadotte Varenr. 1889 Varenr.

Bernadotte Bernadotte Varenr. 1889 1889 spiseske kniv og gaffel kniv og kniv og teske dotte Bernadotte spiseske og teske gaffel knivspiseske og teske teske og gaffel Varenr. 1889 Varenr. 1889 Georg Georg Jensen Jensen gaffel kniv Georg Georg Jensen Jensen kniv gaffel Georg Jensen kniv 2 flasker Côté Mas Rosé Aurore 2 e og gaffel ke Georg Jensen gaffel kniv og teske Georg Jensen kniv 2 flasker flasker Côté Côté Mas Mas Rosé Rosé Aurore Aurore og og teskeii blankt i blankt Georg Jensen knivog og spiseske ii blankt blankt og teske isom blankt n kniv gaffel Jensen og spiseske spiseske blankt og teske teske blankt i 2 (sendes pakkepost) som pakkepost) flasker Côté Mas Rosé Aurore 2 flasker Côté Mas(sendes Rosé Aurore (sendes som pakkepost) rustfrit rustfrit stål. stål.

Skaf Skaf og teske i blankt rustfrit rustfrit rustfrit stål.stål.

SkafSkaf rustfrit stål. Skaf ankt eske i blankt rustfrit stål.

Skaf stål.

Skaf (sendes som pakkepost) (sendes som pakkepost) ELLER ELLER Georg Jensen Georg Jensen Georg Jensen ELLER medlemmer, medlemmer,rustfrit stål. Skaf flere medlemmer, medlemmer, flere medlemmer, Georg Jensen Skaf stål. Skaf flere flere flere medlemmer, flereflere medlemmer, ELLER ELLER Sagaform City kølekurv Sagaform City Hjertenøglering i rustfrit stål.

Hjertenøglering i rustfrit stål.

Hjertenøglering i rustfrit stål. så kan så du kan samle du samle så kan så kan du samle du samle så kan du samle Jensen Georg Jensen Hjertenøglering i rustfrit stål.

Sagaform City kølekurv kølekurv mmer, edlemmer,så kan du samle Georgflere medlemmer,så kan du samle Snorbestikserien er af polyuretan Rummer er af polyuretan 26 liter Sagaform City kølekurv Rummer Snor er 26 liter polyuretan bestikserien bestikserien hele hele bestikserien hele bestikserien Sagaform City kølekurv Hjertenøglering i rustfrit stål. mle Hjertenøglering i Snor rustfrit du samle hele så kan du samle Snor er stål. af polyuretan Rummer 26 af liter hele hele bestikserien hele bestikserien Snor hele er af bestikserien polyuretan Rummer erien Snor26 erliter af polyuretan Rummer 26 liter stikserien Varenr.

1824 Varenr.

Varenr.

1895 Varenr.

1895 1906

Varenr.Varenr.

1906 1895 Varenr.

1906 Varenr.Varenr.

1824 1895

906

Varenr.Varenr.

1908 1824

Varenr.

1824 Varenr.

Varenr.

1908 Varenr.

1824 1895 Varenr. 1911

Varenr. 1911Varenr.

Varenr.

1908 Varenr.

1908 1824

Varenr.

Varenr. 1911 1911

E

S R

Va

Varenr. 1911

Varenr. 1908

Spinning Jewelry Spinning Spinning Jewelry Jewelry Johan Bülow Black Box Johan Menu Bülow vandkaraffel Black Box Menu Johan Moon vandkaraffel Bülow af ThorBlack Høy Spinning Box Menu af vandkaraffel Høy Spinning Jewelry Moon Johan Bülow Black Box Jewelry Menu vandkaraffel Moon af Thor Thor Høy Defunc øretelefoner Defunc - øretelefoner Lakrids med Menu chokolade, stærk, saltLakrids Lakrids Water medBottle chokolade,

by Menu stærk, salt Water Lakrids Ørestikker Bottle by chokolade, eller Water Bottle ii sterlingsølv by eller w Black BoxDefunc vandkaraffel Moon afstærk, Thor Høy Johan Bülow Black Box vandkaraffel Moon stærk, af Thorsalt Høy Ørestikker -- øretelefoner med chokolade, salt Water Bottlemed by i sterlingsølv Ørestikker sterlingsølv eller Perfekt salmiak valg lakrids. opkald 445 og gram musik i alt chokolade, salmiak Perfekt Norm lakrids.

–valg karaffel 445 til opkald gram iiog alt musik salmiak halskæde – lakrids. i forgyldt 445 sterlingsølv gram i alti sterlingsølv halskæde Norm ii–forgyldt karaffelsterlingsølv -musik øretelefoner chokolade, stærk, salttil Water Bottle Ørestikker i Bottle sterlingsølv eller Lakrids med stærk, salt Water

by Norm Ørestikker eller Perfekt valg til opkald og musikby salmiak lakrids.

445 gram alt Norm – karaffel karaffel halskæde forgyldt sterlingsølv ids. gram i alt – karaffel halskæde sterlingsølv valg445 til opkald og musik Normsalmiak lakrids. 445 gram i alt Normi forgyldt – karaffel halskæde i forgyldt sterlingsølv Gaverne i annoncen gælder til 15. juni 2021.

2 (s

S M Ø h

Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15.

15. juni juni 2021.

2021.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave,Vi os ret Vi forbeholder forbeholder ret til til at at sende sende en en anden anden gave, gave, Gaverne igaverne annoncen gælder tilpå 15. juni 2021.

Gaverne i annoncen gælder til 15. juni os 2021. averne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se alle www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den gave er den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til hvis at sende en anden aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

ønsker Udfyldes at bliveaf medlem dig, Udfyldes medlem Udfyldes af dig, af dig, somsom ønsker allerede atUdfyldes blive er medlem af Udfyldes af dig, som allerede Udfyldes af dig, som som ønsker ønsker at at blive blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem lem Udfyldes af dig, som allerede er medlem es af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem ne støtte den gode jegsag vil gerne gerne – og samtidig støtte den den gode Jeg sag har jeg – anbefalet vilsamtidig gerneÆldre støtte Sagen, den Jeg har til anbefalet én sagjeg – og kender samtidig Ældre ogSagen, får en til Jeg én jeg kender får jeg vil støtte gode sag – og og samtidig Jeggode har anbefalet Ældre Sagen, til énhar jeg anbefalet kender og ogÆldre får en enSage ttraktive fordele. få mange gave,Sagen, få når mange Ældre attraktive Sagen harfordele. gave, registreret når min Sagen vens betaling. har gave, når Ældre vens Sagen har re g –jeg ogvil samtidig Jegattraktive har anbefalet tilJeg én jeg og får gerne støtte den gode sag fordele.

– og Ældre samtidig harkender anbefalet Ældre Sagen, til én jegregistreret kender og min får en få mange attraktive fordele. gave, nårenÆldre Ældre Sagen har registreret min vens betaling. betaling. når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive gave, fordele. gave,min nårvens Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

A JA

År dato:

Navn Navn 1: 1:

JA

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Navn Navn 2*: 2*:

Navn 1: Medlemsnummer: Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES!Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned SKAL UDFYLDES! År Dag Måned År SKAL UDFYLDES! SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Måned År Navn: Navn 2*: Navn: Navn:

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Adresse: Adresse:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År E-mail: Måned År Dag Måned Årmå gerne må gerne kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail m Dag Måned Fødselsdato: ÅrÆldre Sagen E-mail: Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud.

Måned Ældre SagenÅr må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant minkan ægtefælle samlever Jeg ønsker hverve Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / Jeg kan til enhver tid melde denne serviceJeg fra. ønsker at hverve Jeg til enhver tid/ melde denne serviceat Jeg ønsker atfra. hverve min min ægtefælle ægtefælle // samlever samlever Adresse:

*Ved familiemedlemskab *Ved familiemedlemskab medlemskab

År dato:

: y:

Postnr.: Postnr.: By: E-mail: E-mail:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

*Ved familiemedlemskab

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

By: By:

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Postnr.: By:som du ønsker Sæt X kryds ved den gave Sæt som X tak: ved Sæt X kryds ved den gave som du ønsker so Sæt X kryds kryds ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker tak:Sæt X krydsRosé ved den gave som og du spiseske ønsker som tak:Rosé Gaffelsom og spiseske Gaffel Lakrids Halskæde

Gaffel og spiseske Rosé Varenr. 1898 Varenr. 1889 Varenr.

1898 Varenr.

Varenr.

1889 1911 Varenr. Varenr.

1898 1895 Varenr.

1889 Rosé Lakrids Halskæde Gaffel og spiseske Rosé Lakrids e kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Varenr.

1898 Varenr.

1889 Varenr.

1895 Varenr.

1911 Varenr.

1898 Varenr.

1889 Varenr.

1895 Kniv Kniv og teske Kølekurv Vandkaraffel Kølekurv Ønsker ikke at melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jegog kanteske til enhver tid melde denne service fra.

Kniv og teske Kølekurv Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og godeVarenr.

1900 ormation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant tilbud. 1900 Varenr. 1902 Varenr.

Varenr.

1824 Varenr.

1902 modtage Varenr.

1900 Varenr.

1902gave Kniv og teske Kølekurv Vandkaraffel Ønsker ikke at Kølekurv Vandkaraffel Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Kniv og teske Varenr.

1900 r 135 kr. halvårligt.

Personligt medlemskab familiemedlemskab koster 135 koster kr. halvårligt.

220 kr. Personligt Et medlemskab koster koster 220 135 kr. kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab koster 2201824 kr.

Varenr.

1900 Varenr.

1902 Varenr.

1824 Varenr. 1902 Varenr. modtage gave Ørestikker Nøglering Øretelefoner Nøglering Øretelefoner PersonligtEt medlemskab koster 135 kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab familiemedlemskab koster 220 kr.

Nøglering Øretelefoner er i husstanden. halvårligt Kontingentet og dækker fornyes 2 i Et juliiifamiliemedlemskab husstanden. og januar. Kontingentet halvårligt og fornyes dækker ii juli 2 personer og januar. i husstanden. fornyes januar.1906 Varenr.

1908 i juli og Varenr.

Varenr.

1905 Varenr. 1906Kontingentet Varenr.

1905 halvårligt og135 dækker 2 personer personer husstanden.

Kontingentet fornyes juli og januar. medlemskab koster 220 kr.kr. halvårligt. medlemskab koster koster 220 kr. ÆS4/21 Varenr.

1905 Varenr.

1906 Ørestikker Ørestikker Nøglering Øretelefoner Nøglering Øretelefoner fornyes i juli2 og januar. i husstanden. Kontingentet og dækker personer januar.

Varenr.

1908 1905 Varenr. 1908 Varenr. 1905 fornyes i juli og Varenr.

1906 Varenr.

Varenr. 1906 Gaffel og spiseske

E-mail:

ÆS4/21

Lakrids Gaffel og spiseske Halskæde Rosé Lakrids Halskæde Varenr.

Varenr.

1895 Varenr.

Varenr. 1889 Varenr.

18951898 Varenr. 1911 1911 Halskæde Varenr.

1911 Kniv og teske Vandkaraffel Ønsker ikke ikke Kølekurv at Vandkaraffel Ønsker at Varenr.

1900 Varenr.

1824 modtageVarenr. gave 1902 Varenr.

1824 modtage gave Ønsker ikke at modtage gave Ørestikker Nøglering Øretelefoner Ørestikker Varenr.

1908 Varenr.

Varenr.

19081905

ÆS4/21

resagen.dk/nytmedlem Tilmeld eller send kuponenTilmeld i en lukket påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem kuvert send kuponen eller til: Tilmeld på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller sendtil: kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: msService, Ældre Snorresgade Sagen, MedlemsService, 17-19, 2300 København Snorresgade Ældre S. Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S. APRIL 2021 m eller send kuponen i en lukket kuvert til: d på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. e 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Sagen, 17-19, 2300 København S.

Varenr. 1906 ÆS4/21 ÆS4/21

43

SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen Illustration Storyful

Håb og skytsengel Mellem lys og mørke Hvad er et menneske, når vi havner i en krisesituation? Det kristne evangelium har et køligt svar: At være menneske er at være spændt ud mellem lys og mørke, mellem godt og ondt, mellem Gud og Fan­ den, skriver provst Annette Ben­ nedsgaard.

Kilde: ugeavisen.dk/horsensposten

Overtro og skepsis Overtro er stadig udbredt i dagens Danmark. Der er forskel på at være skeptisk over for en relativt ny vaccine og så på at være skeptisk over for udsag­ net ”jorden er rund”. Moderne videnskab er i sig selv skeptisk.

Kilde: pure.au.dk

Nej til automatpilot ”Jeg er ingen religiøs natur, og når sandheden skal frem, har jeg det overordentligt problematisk med religiøsitet, religiøse mennesker og moralsk fromhed. Jeg foretrækker til enhver tid skeptikere, ateister og anarkister. Det, jeg savner, er hver­ ken mere eller mindre Gud, men at svaret på spørgsmålet ikke sættes på automatpilot,” skriver ph.d. og højskolelærer Christian Hjortkjær.

Dy Plambeck er forfatter til salmen Hold håbet op. ”Min salme handler om, at hvis man selv føler, håbet er ude, så kan andre tage over og sige: Hvis du ikke håber mere, så lad mig håbe for dig. Vi har brug for nogen, der er sammen med os i det håbløse.”

Hver aften synger Dy Plambeck en sang for sin datter om en skyt­ sengel. ”Sangen er en form for bøn om, at skytsenglen altid skal passe på min datter.”

Kilde: magasinetamen.dk

Kilde: information.dk

Gud er gavmild

Arbejdet er Gud

”Gavmildhed er noget af det allervigtigste i verden. Hvis vi skal starte i det eksistentielle hjørne, så er vi jo til, fordi Gud har været så gavmild at give os livet. Det tænker jeg faktisk over hver dag”. Citat: Sigurd Barret, forfatter og musiker.

”Vores arbejde er i høj grad blevet vores nye Gud og det, vi hænger meningen med livet op på.” Citat: Michael Jeppesen, journalist.

Kilde: magasinetamen.dk

Kilde: samvirke.dk

Guds eget land I amerikanske valgkampe spiller Gud og kandidaternes kristne tro en stor rolle. Ofte taler kandidaterne om favorit­ bibelvers og om troen som fyrtårn gennem svære tider, forklarer forsker og USA-kender Peter Bjelskou.

Kilde: heartbeats.dk

Videnskab og tro ”Jeg er professor i astrofysik. Og jeg er troende kristen. Min vurdering er, at religiøs tro blandt forskere nok kun findes hos et mindretal, men det er slet ikke sjældent,” skriver Johan Peter Uldall Fynbo, professor ved Niels Bohr Instituttet.

Kilde: videnskab.dk

44

Guddommelige historier I livet havde Karen Blixen en stærk uvilje imod at blive kaldt kristen, men alligevel har de kristne dogmer en afgørende rolle i hendes forfat­ terskab. I hendes bøger er men­ neskets skæbne altid en del af en større fortælling med det guddom­ melige som dirigent.

Kilde: religion.dk

Sundhed som ny religion Læger og sundhedseksperter adva­ rer imod at dyrke sundheden og sig selv på en sygelig måde. ”Sundhed er ved at udvikle sig til en religion for en voksende gruppe danskere.

De er nærmest besatte af sundhed og anser ikke længere sig selv som raske, men snarere som potentielt syge,” siger Bente Klarlund Pe­ dersen, overlæge og professor på Rigshospitalet.

Undlad spot eller kritik om tro Meget at takke for "Der er nok at være sur og bitter over, nok at jamre over, ikke mindst når man bliver gammel, og kroppen gør ondt. For mig at se går tilværel­ sen ud på at forsøge at øve sig i at være taknemmelig. Også i en krise­ tid." Citat: Kathrine Lilleør, præst og debattør.

Kilde: Dagbladet/sjællandske

Kilde: berlingske.dk

Uden gud Tro i lys og mørke ”Troen har været med mig altid.

At jeg så senere opdagede, at Gud også er i mørket, det var jo kun en ekstra bonus.” Citat: skuespiller Bodil Jørgensen.

Kilde: alt.dk

Ulidelig moralisme ”Vi gamle forstokkede klimasyndere, liderbukke, hyggeracister og tankeløse medlemmer af tidligere og friere generationer kan altså se os selv blive kørt ud på et sidespor af en generation, der i moralsk overlegenhed, perfektion og artighed ikke levner nogen som helst plads til de fejl, som vi påstod gjorde os menneskelige.

Vi har selv skabt dette perfektionsideal.” Citat: Dennis Nørmark, antropolog og forfatter.

Ateisme kommer af det græske ord atheos, der betyder "uden gud".

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

”For ethvert Medlem af en Husstand bør det være magtpaaliggende aldrig at træde op overfor sine Husfællers religiøse Følelser, hverken med Spot eller Kritik eller med at drive Propaganda i hjemmet.”

Kilde: Emma Gad: ”Takt og tone”

Folkekirken ”Vi skal passe på ikke at lukke os om os selv, vores egen tradition og fromhed og dermed gå forbi mennesker, der har brug for os”, skriver sognepræst Kristine Hestbech.

Kilde: religion.dk

Karma Begrebet karma er nærmest blevet en hel almindelig del af danskeres sprogbrug. På sanskrit kan karma oversættes med ’handling’ eller ’gerning,’ som i indisk religion er tæt knyttet til genfødslernes kredsløb og betinger individets status i næste eksistens. I dagens Danmark er karma i større grad knyttet til en ”’feel good”-tilstand, men bruges også som et synonym for en god eller dårlig handling, man kan blive belønnet eller straffet for i dette liv, skriver Marianne Qvortrup Fibiger, lektor.

Tillid er centralt Menneskelivet bygger på en naturlig tillid mellem mennesker, konstaterede teologen og filosoffen K.E. Løgstrup. Nils Gunder Hansen er forfatter til bogen ”En afgrund af tillid” om K.E. Løgstrup.

Kilde: kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl

Kilde: religion.dk

Kilde: Politiken/debat

APRIL 2021

45

DANSKE VIDUNDERE

I 2021 rejser vi i hvert blad til et nyt sted, foreslået af journalist og forfatter Jakob Vedelsby. Det bliver til besøg seks steder rundt om i landet, der betyder noget særligt for ham. Jakob fortæller hvorfor og gør os (måske) lidt klogere på vores smukke, danske natur. Denne gang havner vi tæt på Viborg.

Hald Sø Tekst og foto Jakob Vedelsby

J

eg har nydt udsigten til, travet langs med, sejlet på og badet i Hald Sø. Det er foregået i opladningspauser i skrivearbejdet på et af værelserne på Det Danske Forfatter- og Oversættercenter på Hald Hovedgaard eller i de tilhørende bygninger Kapellet og Smedehuset, hvor man bor for sig selv. Arbejdsrefugiet har haft til huse på den statsejede herregård siden 2002 og benyttes årligt af mere end tohundrede forfattere, oversættere og illustratorer.

Hald Sø er beliggende små ti kilometer syd for Viborg og kan dateres tilbage til den seneste istid, som efterlod en tunneldal, hvori søen fandt sig tilrette. Der er op til 31 meter ned til bunden, hvilket gør den til Danmarks tredjedybeste.

Hald Hovedgaard, der ligger ud til Hald Sø, blev bygget i 1789 og er den senest af i alt fem borge og herregårde, som er opført ved søen siden 1200-tallet. Et igangværende renoverings- og formidlingsprojekt gør i disse år de tilbageværende ruiner og de mange historiske begivenheder, der knytter sig til området, nærværende for besøgende.

Under mine arbejdsophold i Smedehuset, et stenkast fra Hald Sø, får jeg selskab af nysgerrige rådyr, harer og egern uden for vinduerne, og jeg bader i fuglesang fra morgen til aften. Isfuglen kigger forbi med sin karakteristiske blå ryg og orange underside, spætten hamrer løs på sin stamme, og et par gråænder glider hen over den blanke sø.

Idyllen var imidlertid sat ud af spillet i tre årtier. Fra 1960’erne til langt op i 80’erne var Hald Sø ødelagt af fosforforurening fra landbruget og spildevandudledninger

46

fra dambrug og landsbyer. Dyr og planter var stort set udryddet. I 1986 tog myndighederne affære, opkøbte og nedlagde dambrugene, ledte spildevandet udenom søen og fik indstillet de nærliggende landbrugsaktiviteter.

Samtidig fik søen kunstigt åndedræt i form af ilttilførsel.

Sammen med andre tiltag førte det til, at Hald Sø genvandt fordoms renhed og variation i plante- og dyreliv.

Jeg medbringer altid vandrestøvlerne på skriveophold på Hald Hovedgaard og har forskellige favoritture. En går til Hald Egeskov, som er Danmarks største skov af oprindelig eg, hvoraf nogle er mere end 300 år gamle. En anden tur fører til den bøgeskovbevoksede halvø, der strækker sig ud i Hald Sø og hvis seks kilometer lange sti halvøen rundt blev anlagt af ungarske flygtninge i slutningen af 1950’erne. En tredje går til Dollerup Bakkers dragende landskab med lyngbevoksede slugter, dale og terrasser. Her finder man med lidt held både tyttebær og blåbær, og kan skue ud over Hald Sø, som jeg indimellem også sejler på i en af refugiets robåde og på en varm sommeraften pjasker rundt i sammen med andre stipendiater, der trænger til at blive kølet lidt ned.

Jeg skriver frit og ubesværet på alle årstider i den storslåede natur ved Hald Sø. Efter timer ved skærmen, må jeg ud og mærke min forbundethed med jorden, søen, skoven, himmelrummet. Og vender derefter tilbage til skrivebordet med vidt åbne kanaler til det sted, hvorfra ordene strømmer.

Portal til Hald Sø – set fra græsterrassen foran Hald Hovedgaard.

4.999,-

MØBLER SOM KAN MØBLER SOM KAN GØRE HVERDAGEN GØRE MEREHVERDAGEN BEKVEM MERE BEKVEM 3.999,3.999,ANNONCE

S PA R 1 . 5 0 0 ,-

4.999,-

S PA R 1 . 5 0 0 ,-

OXFORD 3 PERS. SOFA [23983] I cognac farvet læder med massive tremmegavle i ubehandlet bøg.

77D x 197L x 83H cm. 6.499,- 4.999,- / OXFORD 3 PERS.2 SOFA OXFORD PERS.[23983] SOFA [23984] I cognac77D farvet læder med 5.499,massive 3.999,x 142L x 83H.

S PA R 1 . 0 0 0 ,-

tremmegavle i ubehandlet bøg.

77D x 197L x 83H cm. 6.499,- 4.999,- / OXFORD 2 PERS. SOFA [23984] 77D x 142L x 83H. 5.499,- 3.999,-

3.999,-

3.999,-

S PA R 1 . 5 0 0 ,-

FRIT VALG

S PA R 1 . 0 0 0 ,-

2.999,-

S PA R 1 . 5 0 0 ,-

FRIT VALG

2.999,-

S PA R 1 . 0 0 0 ,-

S PA R 1 . 0 0 0 ,-

LOTUS LÆNESTOL [25126] I antracitgråt stof. Lænestolen har indbygget fodstøtte, regulerbar ryg og udstigningshjælp. Manuel nakkeregulering er indbygget i ryggen. [25126] Stolen har hjul så denstof. letLænestolen kan flyttes,har nårindbygget man ikke LOTUS LÆNESTOL I antracitgråt sidder i den.

87D x 76L x 104H cm. Siddehøjde 46 cm.

4.999,- 3.999, fodstøtte, regulerbar ryg og udstigningshjælp.

Manuel nakkeregulering er indbygget i ryggen. Stolen har hjul så den let kan flyttes, når man ikke sidder i den. 87D x 76L x 104H cm. Siddehøjde 46 cm. 4.999,- 3.999,-

HELNÆS OTIUM STOL MED SKAMMEL [27315 - 27317 - 27319] FÅS MED sort, ÆGTE cognacfarvet eller brunt bøffellæder på alle slidflader og naturfarvet, massivt stel. LÆDER Med trinløs regulering af ryg.SKAMMEL FÅS OGSÅ MED- sort, HELNÆS OTIUM STOL MED [27315 27317cognacfarvet - 27319] FÅSeller MEDbrunt sort, bøffellæder på alle slidflader mahognifarvet, massivt stel.ader [27316 - 27318 - massivt 27320] stel.

3.999,cognacfarvet ellerogbrunt bøffellæder på alle slidfl og naturfarvet, Med2.999,-

ÆGTE LÆDER

trinløs regulering af ryg. FÅS OGSÅ MED sort, cognacfarvet eller brunt bøffellæder på alle slidflS aderÆog T mahognifarvet, P R I S massivt stel. [27316 - 27318 - 27320] 3.999,- 2.999,-

9.999, 9.999,SÆTPRIS

MED LATEXTOP

MED LATEXTOP

KOMPLET KOMPLET ELEVATIONSELEVATIONSSENG SENG

S PA R 1 0 . 4 9 9 ,-

S PA R 1 0 . 4 9 9 ,-

MED UDSTIGNINGSHJÆLP

180 X 200 CM.

180 X 200 CM.

SMÅLAND ELEVATION SUPERIOR 180 X 200 CM SMÅLAND ELEVATION SUPERIOR 18026-lamellers X 200 CM elevationsbunde.

[726292-26295] Bestående af 2 stk.

[726292-26295] Bestående af 2 stk. 26-lamellers elevationsbunde.

INKL. ENDEBREMSE OG TRÅDLØS FJERNBETJENING. INKL. 2 STK INKL. ENDEBREMSE OG TRÅDLØS FJERNBETJENING. INKL. 2 STK SMÅLAND SUPERIOR MADRASSER 90 CM [26283] Vendbar elevationsmadras med 5-zonet pocketSMÅLAND SUPERIOR MADRASSER 90 CM [26283] Vendbar elevationsmadras med 5-zonet pocketfjedreindlæg.Hårdhed: Hårdhed:medium. medium.INKL. INKL. 2 STK SMÅLAND SUPERIOR TOPMADRASSER CM [26295] fjedreindlæg.

2 STK SMÅLAND SUPERIOR TOPMADRASSER 90 CM90[26295] Topmadrasmed med4040mm. mm.latex. latex.Betrækket Betrækket er vaskbart 60 grader.

STK RUNDE METALBEN Topmadras er vaskbart ved ved 60 grader.

INKL.INKL. 8 STK8 RUNDE METALBEN [26635]20.498, 20.498, 9.999, [26635] - -9.999, --

MED UDSTIGNINGSHJÆLP

7.999, 7.999, - -

S P A SR P 2A.R0 020.,0- 0 0 , LINDUS LÆNESTOL [27540] I antracitgråt stof. Lænestolen har indbygget

LINDUS LÆNESTOL [27540] I antracitgråt stof. Lænestolen har indbygget ryg og udstigningshjælp.

Elfunktion fodstøtte,fodstøtte, regulerbarregulerbar ryg og udstigningshjælp.

Elfunktion med 1 motor.med 1 motor.

Betjeningspanel side.130Kankg.løfte 1307.999,kg. 9.999,- 7.999,Betjeningspanel monteret imonteret højre side.i højre Kan løfte 9.999,ELLEROKSELÆDER I SORT OKSELÆDER 2 motor.

15.999,- 11.999,ELLER I SORT (27541) Med(27541) 2 motor.Med 15.999,11.999,-

3636BUTIKKER FORDELT OVER HELE LANDET! BUTIKKER FORDELT OVER HELE LANDET! FOR SE SE WWW.MHLS.DK FORÅBNINGSTIDERR ÅBNINGSTIDERR WWW.MHLS.DK DUDU FINDER OS OS I: BRØNDBY - EGÅ- EGÅ - ESBJERG - FREDERICIA - FREDERIKSHAVN - GRENAA FINDER I: BRØNDBY - ESBJERG - FREDERICIA - FREDERIKSHAVN - GRENAA GLADSAXE - HERLEV - HERNING - HILLERØD - HJØRRING - HOBRO OUTLETOUTLET - HOLSTEBRO GLADSAXE - HERLEV - HERNING - HILLERØD - HJØRRING - HOBRO - HOLSTEBRO HOLBÆK - HORSENS - ISHØJ - KASTRUP - KOLDING - KØGE- KØGE - NAKSKOV - NYKØBING F HOLBÆK - HORSENS - ISHØJ - KASTRUP - KOLDING - NAKSKOV - NYKØBING F NÆSTVED - ODENSE - RANDERS - ROSKILDE - SILKEBORG - SLAGELSE - SVENDBORG NÆSTVED ODENSE RANDERS ROSKILDE SILKEBORG SLAGELSE SVENDBORG SØNDERBORG - THISTED - VEJLE - VIBORG - AABENRAA - AALBORG - AARHUS - ÅKIRKEBY

SØNDERBORG - THISTED - VEJLE - VIBORG - AABENRAA - AALBORG - AARHUS - ÅKIRKEBY

MH/21 - Der tages forbehold for udsolgte varer, svigtede leverancer og trykfejl. Gyldig fra d. 31. marts til og med d. 28. maj 2021 eller så længe lager haves.

MH/21 - Der tages forbehold for udsolgte varer, svigtede leverancer og trykfejl. Gyldig fra d. 31. marts til og med d. 28. maj 2021 eller så længe lager haves.

Af Bente Schmidt

Foto Lise Balsby

POLITIK

Lyt til pårørende

A

t blive ramt af sygdom er hårdt for den syge, men det er i høj grad også en belastning for de pårørende. 750.000 mennesker er pårørende til en svært syg, og ofte føler de sig kørt over i et system, der ikke lytter til dem. Det har Inge Birthe Thomsen oplevet.

”Jeg kender min mand temmelig godt, for vi har været gift i 50 år. Jeg ved en hel masse, de ansatte på plejehjemmet ikke ved,” fortæller hun. Alligevel har hun følt sig til besvær, når hun har forsøgt at hjælpe sin mand, der bor på plejehjem.

APRIL 2021

49

PÅRØRENDE

Sygdom rammer hele familien Der er brug for nytænkning af, hvordan det offentlige inddrager og samarbejder med pårørende til alvorligt syge og svækkede mennesker

Af Alexander Rich Henningsen

N

år sygdom rammer, rammer den ikke kun den syge. Faktisk kan den belastning, sygdom medfører, være lige så stor for de nærmeste pårørende, som for den syge selv. Et vilkår, vi i dag mangler en bevidsthed om og anerkendelse af, selvom der i Danmark er omkring 750.000 mennesker, der lever som pårørende til en svært syg.

Sådan lyder det fra Marie Lilja Jensen, der er chefkonsulent og faglig koordinator i Ældre Sagen. Det kan lyde voldsomt, at en pårørende til en syg rammes lige så hårdt som den syge selv, men man skal huske, at for den pårørende er der flere ting, der kolliderer på samme tid, forklarer hun. ”Pårørende til kronisk syge, og især de syge, der er ramt kognitivt med fx demens, er ofte lige så belastede som den syge. Det er sat på spidsen, men der er mindst to ting, der rammer samtidigt. Dels får man et større ansvar for praktiske ting og for at tage sig af den syge i hverdagen. Dels er man ved at miste en ægtefælle eller måske forælder, og det medfører et stort følelsesmæssigt pres. Der er altså en sorg og en mental belastning, der kommer oveni alt det praktiske, og det giver stress for de pårørende.”

De besparelser, der i de senere år er sket på ældreområdet, har ifølge Marie Lilja Jensen medført et stigende pres på pårørende. Der er simpelthen mere for den enkelte at tage sig af. I kombination med en oplevelse, mange pårørende har, af ikke at blive lyttet til gør det livet svært for

50

mange. Af samme grund har det i de seneste fem år været en mærkesag for Ældre Sagen at styrke pårørendes vilkår.

Et første skridt har været at kortlægge de kommunale tilbud til pårørende. Ældre Sagen fik første gang lavet en kortlægning i 2017 og igen i 2020 for at måle, hvorvidt der er kommet flere og bedre tilbud og støtte til pårørende fra kommunerne i løbet af de tre år.

Marie Lilja Jensen peger på to områder, der særligt springer i øjnene: På det første område er der faktisk sket moderate forbedringer: I dag har flere kommuner pårørendevejledere end i 2017. En pårørendevejleder er en kommunalt ansat person, der kan hjælpe og vejlede pårørende med at finde frem til de tilbud, der er i kommunen, og hvilken slags aflastning man eksempelvis har ret til som pårørende med en syg ægtefælle, der bor hjemme. Pårørendevejlederen kan også tilbyde mere individuelle forløb og skabe kontakt til andre pårørende. I 2017 havde 13 procent af kommunerne en pårørendevejleder, mens det i 2020 var 30 procent. Det betyder imidlertid, at der stadig er over to tredjedele af kommunerne, der ikke har en pårørendevejleder ansat. Det går med andre ord fremad, men ifølge Marie Lilja Jensen går det for langsomt. Blandt andet ses den lidt nølende tilgang ved, at kun 28 % af kommunerne anvendte de værdighedsmidler, der blev afsat til netop at forbedre vilkårene for pårørende, på at ansætte pårørendevejledere.

Det andet område, der ifølge Marie Lilja Jensen sprin- om at nytænke området og sikre, at der kommer en mere ger i øjnene, er aflastnings- og afløsningsområdet. Hjem- systematisk og konstruktiv tilgang til at samarbejde med meboende ældre med fx demenssygdomme benytter ofte pårørende. kommunernes tilbud om at komme på aflastningsophold ”Jeg kunne godt tænke mig et mere systematisk sameller få afløsningspersoner hjem, så den pårørende kan få arbejde mellem det offentlige og de pårørende. Allerhelst et pusterum, lade batterierne op eller klare andre gøremål. skal det skrives ind i serviceloven, så kommunerne bliver Ifølge lovgivningen er kommunerne forpligtet til at tilbyde forpligtet. En del pårørende oplever, at det er svært at afløsning i hjemmet i det omfang, det er nødvendigt. Alli- samarbejde med medarbejderne, og ikke alle medarbejgevel tilbyder kun 29 % af kommunerne afløsningstimer dere ser det som en del af deres opgave at samarbejde efter behov uden tidsbegrænsning. 54 % af kommunerne med pårørende. Det skal vi have ændret på. En stor del tilbyder afløsning 1-4 timer om ugen, mens 18 % tilbyder af det, pårørende mangler i dag, er simpelthen at blive 5-10 timer om ugen. Vel at mærke ifølge den undersøgelse, set og hørt. At nogen anerkender deres indsats, og at det der blev gennemført i 2020. På aflastnings- og afløsnings- offentlige trækker på deres viden. Det er jo dem, der kenområdet er der således stadig der den syge bedst.” lang vej igen, før kommunerne Marie Lilja Jensen forklarer, kan tilbyde et mere ensartet niat selv små justeringer kan give veau og sikre, at afløsning kan en betydelig effekt. Der er faktisk gives efter behov. en hel del lavthængende frugter Jeg savner en større på området, som man kunne bevidsthed om, at sygdom plukke, uden det ville koste ret Brug for nybrud Ifølge Marie Lilja Jensen er der meget. rammer hele familien. dog noget grundlæggende ved ”Det er ikke raketvidenskab.

Ikke kun den syge tilgangen til pårørende, der skal Selv meget simple greb kan gøre MARIE LILJA JENSEN, CHEFKONSULENT, ændres. Det handler ikke blot en stor forskel. Fx at man får ÆLDRE SAGEN om antal afløsningstimer eller kontinuitet og forudsigelighed pårørendevejledere. Det er også for de pårørende ved at skabe vigtigt at betragte pårørende på faste rutiner. Det kan være et en helt ny måde fra det offentliges side. Der er med andre kort møde hver anden uge, hvor man drøfter, hvordan ord brug for et nybrud. det går, og hvor der bliver lyttet til den pårørende. Det ”Jeg savner en større bevidsthed om, at sygdom ram- kan i sig selv give en stor tryghed.” mer hele familien. Ikke kun den syge. I dag er der ikke et Samtidig er et mere grundlæggende nybrud nødvengodt nok blik for alt det, de pårørende gør. En svensk un- digt. Marie Lilja Jensen giver et eksempel med ordet ”afdersøgelse har vist, at helt op til 75 % af den omsorg, en lastning”. Alene det, at vi kalder det aflastning, indikerer, syg eller svækket person modtager, kommer fra pårøren- at den syge er en belastning, som man som pårørende skal de. Der er måske en tendens til at tænke, at vi i Danmark hjælpes af med. har en velfærdsstat, så de pårørende er ikke bebyrdede.

Det kan virke som en detalje, men den slags tyder på, Men de tager sig altså af virkelig meget. Samtidig er vi nået at der grundlæggende er for lidt opmærksomhed på, dertil, at ældreplejen er blevet så beskåret, at der glider hvordan det er at leve som pårørende. Der mangler en flere og flere opgaver over på de pårørende.” nænsomhed over for det enorme pres, den pårørende Derfor har Ældre Sagen, som opfølgning på det Ældre- lever under. topmøde, der blev afholdt sammen med FOA, KL og Æl”På grund af det store pres, kan der være behov for afdreministeret i efteråret 2020 i samarbejde med en række lastning. Men det ord lyder, som om den syge så er en beorganisationer, bl.a. Pårørende i Danmark, Danske Patien- lastning. Og sådan tænker de pårørende jo ikke om deres ter og Alzheimerforeningen, igangsat et samarbejde. Det nære. Her kunne jeg godt ønske en anden tilgang, der løfskal efter sommeren 2021 munde ud i en række anbefalin- ter kvaliteten. Mange af de syge og svækkede trives heller ger til, hvordan man kan sikre en større inddragelse af på- ikke på aflastningsstederne. Vi har brug for at forbedre de rørende. Et arbejde, der ifølge Marie Lilja Jensen handler tilbud,” siger Marie Lilja Jensen.

APRIL 2021

51

PÅRØRENDE

”Jeg kunne ikke råbe nogen op” For Inge Birthe Thomsen har det ikke været mandens sygdom, men kampen for at blive taget seriøst som pårørende, der har været en belastning

Af Alexander Rich Henningsen

D

Foto Lise Balsby

a Inge Birthe Thomsens mand, Jeppe, kom på plejehjem i 2017, ændrede alting sig. I de foregående tyve år havde Inge Birthe og sundhedspersonalet, der havde behandlet Jeppe, haft et tæt og velfungerende samarbejde, men det stoppede ifølge Inge Birthe fra den ene dag til den anden, da Jeppe blev for dårlig til at bo hjemme. ”Jeg har jo altid været hans oversætter. Den, der har kunnet læse ham og forstå, hvad han mente og ville. Min mand lider af en vaskulær demens, der har udviklet sig gradvist, siden han blev ramt af en blodprop for første gang for over tyve år siden. Siden har han haft flere både mindre og større blodpropper. Jeg har altid haft et rigtig godt samarbejde med hjemmeplejen og de terapeuter, der er kommet for at træne ham. Men alt det forsvandt, så snart han kom på plejehjem. Så havde jeg pludselig ingenting at skulle have sagt længere.”

Inge Birthe Thomsen forklarer, at det var et stort chok for hende at opleve, at hun med ét følte sig som en byrde og én, der trængte sig på, når det eneste, hun ville, var at hjælpe til og gøre forholdene for sin mand så gode som muligt. ”Jeg kender min mand temmelig godt, for vi har været gift i 50 år. Jeg ved en hel masse, de ansatte på plejehjemmet ikke ved. Problemet er, at han måske kan virke nærværende i nuet, men intet kan huske bagefter. Sådan er det med vaskulær demens. Så de ansatte troede, de kunne spørge ham om ting, og at han selv kunne mere, end han kunne. Og de ville slet ikke høre på mig, når jeg sagde, at de ikke skulle spørge ham, om han fx skulle på toilettet, men i stedet benævne ting og undlade at stille spørgsmål.

52

Man skal ikke spørge et menneske med demens om noget, der har med deres helbred at gøre. De kan jo ikke vurdere, hvad der er sundt eller usundt for dem. Og alt det forsøgte jeg at kommunikere til ledelsen på plejehjemmet, men jeg blev bare affejet.”

Ifølge Inge Birthe Thomsen var problemet især, at Jeppe ikke var dårlig nok til at komme på det eneste demensplejehjem i Aarhus Kommune, men skulle på et almindeligt plejehjem, hvor der har manglet en faglighed hos de ansatte specifikt over for demenspatienter. Hun oplevede, at hendes viden ikke blev taget for gode varer, fordi hun var pårørende og ikke fagperson. Plejehjemmet var for hende at se ikke det rigtige match til hendes mand, fordi de ansattes faglighed slet ikke var gearet til at behandle demensramte. ”Jeg kan ikke beskrive, hvor hårdt det har været. Jeg har forsøgt at råbe op så mange gange og blev afvist hver gang.

Fire gange et jeg blevet bedt om at gå til psykolog. Jeg oplevede, at hver gang jeg pegede på et problem eller kom med forslag til ændringer, blev det vendt mod mig. Så blev det pludselig mig, der var problemet. Jeg har følt en enorm magtesløshed. For mig er det ikke min mands sygdom i sig selv, der har været belastende. Vi har lovet hinanden, at vi vil være der for hinanden, og der er intet, jeg hellere vil end at hjælpe min mand. Det, der har været belastende for mig, er at kæmpe med et system, som jeg oplevede ikke lyttede til mig.”

Et konkret eksempel på en ændring, som Inge Birthe foreslog over for plejehjemmet, men som hun ikke oplevede blev taget seriøst, var en ændring af den type bleer, hendes mand brugte.

”Min mand har psoriasis, og der var et problem med, at hans sår omme på lænden blev vådt. Så fandt jeg på et tidspunkt nogle bleer, han kunne bruge, hvor såret ikke blev vådt, og jeg spurgte plejehjemmet, om man kunne gå over til dem. Men det kunne der slet ikke være tale om, og jeg begriber simpelthen ikke hvorfor.”

Inge Birthe Thomsen oplevede, at det først var, da der begyndte at rulle sager om dårlig behandling af plejehjemsbeboere i medierne, at der begyndte at blive lyttet til hende. ”I dag er der sket forbedringer. Der er kommet faste personer omkring min mand, og jeg har et møde med dem hver 14. dag, hvor vi får ordnet de problemer, der løbende opstår, i fællesskab. Det er ikke mere end ti minutter, men det giver mig stor tryghed at få en klar fornemmelse af, hvad der sker. Der skal ikke mere til end det.”

Spørgsmålet er dog, hvorfor der skulle så megen tovtrækkeri til, før noget så simpelt som en bedre kommunikation mellem hende og plejehjemmet blev en realitet. ”Jeg tror, det er, fordi der ikke står nogen steder, at plejecentrene skal inddrage de pårørende. Så bliver det bare set som tidsspilde. Der er simpelthen ikke kutyme for at samarbejde med pårørende. Og jeg forstår jo godt, at plejecentrene er pressede, og at der mangler hænder. Men vi pårørende kan altså udgøre en enormt stor ressource. Vi er ikke en byrde for systemet. Vi er det omvendte.”

Inge Birthe mener, at det bør være obligatorisk at inddrage pårørende, når mennesker kommer på plejehjem. Det handler om en kulturændring, hvor man anerkender, at den viden, de pårørende har om den syge, er værdifuld. At den viden kan hjælpe til at undgå, at sygdommen forværres. Man skal kort sagt begynde at se pårørende som en ressource, man kan få hjælp af, snarere end som en belastning. Og for alle de pårørende, der måske ikke har overskud og energi til at tage kampen op i lige så høj grad som Inge Birthe, er det i dag meget svært at blive lyttet til. Ifølge Inge Birthe er der to steder, hvor kulturændringen over for de pårørende skal til. Dels i ledelserne i plejesektoren, dels hos politikerne, der udstikker lovgivningen på området. ”Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke skyder på de ansatte. Der er ingen, der har prøvet at være onde ved min mand. Men jeg vil gerne råbe ledelseslaget op. Og jeg vil især gerne råbe politikerne op. Jeg mener, at det skal gøres obligatorisk, at man inddrager og lytter til de pårørende langt mere end i dag. Jeg mener, der skal ske et paradigmeskifte. Man skal simpelthen begynde at tage de pårørende seriøst.”

OM INGE BIRTHE THOMSEN Uddannet pædagog og har arbejdet både i børnehave, på dagplejeområdet og senest som leder af en nyopstartet vuggestue i Aalborg. Hun og hendes mand kommer fra Sæby i Nordjylland.

De bor i dag i Aarhus, hvor de er tættere på deres børn og børnebørn.

APRIL 2021

53

ANNONCE

HJÆLP DIT

BLODOMLØB

DÅRLIG HUKOMMELSE Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodomløbet.

Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er to sider af samme sag.

TRÆTHED Er du ofte træt eller oplever perioder, hvor du føler dig udmattet?

Tempozil indeholder vitamin B6, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

SYNET OG HØRELSEN Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Ginkgo biloba bidrager til et godt syn og en god hørelse.

Har du svært ved at huske?

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der bl.a. medvirker til at bevare hukommelsen ved stigende alder.

Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene, og til at fremme blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Hukommelsen er måske ikke længere, hvad den har været – og hørelsen og synet er også blevet ringere. Det sker for alle mennesker og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation). Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

delse på f.eks. synet og hørelsen.

Derudover indeholder Tempozil vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Mærk forskellen

Et godt blodomløb

Da ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar, vil man med et dagligt tilskud af ginkgo biloba gradvist kunne mærke en positiv indflydelse på hukommelsen. Det vil også have indfly-

Prøv Tempozil med bl.a. ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på blodcirkulationen i de små blodkar.

Blodomløbet forandres med alderen Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, er det med til at mindske f.eks. hukommelsesproblemer. Naturligvis nyder hele kroppen godt af, at blodomløbet fungerer normalt.

Læs mere på wellvita.dk

ANNONCE

20 20 % % ererden denandel, andel,hjernen hjernen modtager modtagerafafdet det blod, blod,der dercirkulerer cirkulerer rundt rundti kroppen. i kroppen.

Når Nårhjernen hjernenforforsynes synestilstræktilstrækkeligt keligtmed medblod, blod, ererdet detbl.a. bl.a.med med tiltilatatbevare bevare hukommelsen hukommelsen i god i godform. form.

Ginkgo Ginkgobiloba biloba og ogTempozil Tempozil Tempozil Tempozilindeholder indeholderekstrakt ekstrakt afafginkgo ginkgobiloba, biloba,som somererkendt kendt for forsin singode godeeffekt effektpåpåblodcirblodcirkulationen kulationeni ide desmå småblodkar. blodkar.

Med Medetetdagligt dagligttilskud tilskudafafginkginkgo gobiloba bilobavilvildu dugradvist gradvistkunne kunne mærke mærkeenenpositiv positivindflydelse indflydelse påpåhukommelsen. hukommelsen.

Ginkgo Ginkgobiloba, biloba,eller ellertempeltempeltræet træetsom somdet detogså ogsåkaldes, kaldes,erer enenmeget megetstærk stærktræsort, træsort,der der har haroverlevet overleveti mere i mereend end240 240 millioner millionerår.år.

Sæt Sætgang gangiiblodomløbet blodomløbet Tempozil Tempozilindeholder indeholderekstrakt ekstraktafafginkgo ginkgo biloba, biloba,som somererkendt kendtforforsin sin gode godeeffekt effektpåpåkredskredsløbet løbet(mikro(mikrocirkulation). cirkulation).

Kosttilskud Kosttilskud med medginkgo ginkgo biloba bilobahører hører tiltilblandt blandtdede

mest mestsolgte solgtei verden. i verden.

Ginkgo Ginkgobiloba bilobahjælper hjælper med medatatbevare bevareenengod god hukommelse, hukommelse,når nårman man kommer kommeropopi årene, i årene,ogog tiltilatatfremme fremmeblodcirblodcirkulationen, kulationen,hvilket hvilketerer specielt specieltgodt godtforforsynet synet ogoghørelsen. hørelsen.

Prøv PrøvTempozil Tempoziltil tilhalv halvpris pris Tempozil Tempozilkan kanprøves prøvespåpåabonneabonne- Tlf. Tlf.82 8230 3030 3040 40 ment menttiltilhalv halvpris prisforforførste førstepakke. pakke. Hverdage Hverdagekl.kl.8-16 8-16

Kr. Kr.119,119,-(+(+fragt fragt3939kr)kr) forfortotomåneders månedersforbrug. forbrug.

Kundeservice Kundeserviceereraltid altidparat parat med medgratis gratisråd rådogogvejledning. vejledning.

Ingen Ingenbindingstid. bindingstid.

Betal Betalefter efteratatvaren varenerermodtaget. modtaget.

Web: Web: www.wellvita.dk www.wellvita.dk

Energivej Energivej4,4,6700 6700Esbjerg Esbjerg

GENOPLIVNING

En værdig afslutning I mere end et år har retten til at fravælge genoplivning ikke omfattet ældre med alderdomssvækkelse. En ny politisk aftale råder dog bod på problemet

Af Alexander Rich Henningsen

B

Foto Byrd/Rasmus Lauvig

ør alle mennesker have ret til en diffus tilstand, der kan omfatte at bestemme over deres egen flere ting, såsom vægttab, nedtryktkrop? De fleste vil nok svare hed og nedsat fysisk og kognitiv utvetydigt ja til det spørgsmål. Men funktionsevne. Ifølge Anna Wilroth, faktisk forholder det sig ikke sådan for seniorkonsulent i Ældre Sagen, har ældre, der i dag bliver ramt af et hjer- revisionen fra Styrelsen for Patienttetilfælde. Efter en revisikkerhed medført, at sion af vejledningerne et stort antal ældre er om genoplivning fra faldet mellem to stole.

Styrelsen for Patient”Det er selvfølgelig Vi skal huske, sikkerhed, der trådte i en svær gråzone, når vi kraft 1. november 2019, taler om alderdom og at det at blive bortfaldt alderdomsgenoplivet kan alderdomssvækkelse. svækkelse nemlig som Det er ikke én sygdom. være temmelig Men vi skal huske, at en gyldig begrundelse for at fravælge genopbrutalt. Mange vi taler om retten til livning. selvbestemmelse her. ældre har ikke Og vi kunne godt have Ifølge Sundhedsloven er det ellers en lyst til at blive ønsket, at man havde grundlæggende retfundet en løsning, før udsat for det tighed for patienter man indførte de nye A N N A W I L ROT H , at takke nej til bevejledninger. Det er S E N I O R KO N S U L E N T, handling, også selvom vigtigt, at svækkede Æ L D R E S AG E N den er livsnødvendig. ældre, der ikke har en Problemet er blot, specifik diagnose, også at alderdomssvækkelse ikke tæller har retten til at fravælge genoplivsom en diagnose, og at personer ning. Den ret fjernede man i novemmed alderdomssvækkelse dermed ber 2019.” ikke bliver regnet for at være patienHeldigvis er der dog en løsning på ter. Alderdomssvækkelse er nemlig vej. Ældre Sagen har i mere end et år

56

presset på for at gøre politikerne på Christiansborg opmærksomme på problemet. Det samme har flere patient- og sundhedsfaglige organisationer. I december 2020 blev samtlige partier i Folketinget enige om en aftale, der skal genindføre retten til og muligheden for, at svækkede ældre kan fravælge genoplivning.

Aftalen mangler stadig at blive vedtaget som lovændring, men hovedpointen er klar: Fremover bliver det muligt for personer over 60 år, enten via sundhed.dk eller ved at indsende en papirblanket, at takke nej til at blive genoplivet. Ifølge aftaleteksten vil det efterfølgende fremgå af et register. Det betyder konkret, at ple-

90-årige Geert Andersen ønsker ikke at blive genoplivet, hvis han rammes af hjertestop.

je- og sundhedspersonale, man eventuelt kommer i kontakt med, vil vide, at man ikke ønsker genoplivning, og skal følge det ønske.

Den nye aftale vil supplere det i forvejen eksisterende behandlingstestamente, som også er kendt under navnet livstestamente. Behandlingstestamentet er en ordning, hvor man via borger.dk på forhånd kan meddele, at man ikke ønsker at blive genoplivet ved hjertestop, hvis man en dag skulle blive erklæret inhabil. Inhabilitet kan fx indtræffe, hvis man rammes af en demenssygdom. Problemet er dog, at behandlingstestamentet kun gælder, når man er inhabil og dermed ikke kan svare for sig selv. Det kræver

altid en lægelig vurdering, om man er kommet i den tilstand – og det er der ikke altid tid til i en akut situation, som fx ved hjertestop. Dermed er et behandlingstestamente ikke nødvendigvis en garanti for, at man ikke bliver genoplivet. Det problem skulle den nye aftale meget gerne råde bod på, forklarer Anna Wilroth. ”Det er en rigtig vigtig aftale, fordi den sikrer retten til at fravælge genoplivning for svækkede ældre, uanset om de har en diagnose eller ej. Og det er især godt, fordi det er et vigtigt supplement til behandlingstestamentet, der jo først træder i kraft i det øjeblik, en læge erklærer dig inhabil. Med den nye aftale skal alt sundhedsperso-

nale respektere dit fravalg, og det vil gælde, fra man har skrevet under på sundhed.dk.”

Det er dog vigtigt at tilføje, at aftalen i udgangspunktet kun gælder for personer over 60 år, som kommer i kontakt med sundhedsvæsenet eller det kommunale plejesystem.

En grundlæggende rettighed Seniorkonsulent Anna Wilroth fra Ældre Sagen påpeger, at retten til at fravælge genoplivning er en krumtap i bestræbelsen på at sikre en værdig afslutning på livet. Det bør med andre ord ikke være staten, men den enkelte, der beslutter, hvad der skal ske med ens krop.  APRIL 2021

57

GENOPLIVNING

 Det kan 90-årige Geert Andersen fra Holstebro skrive under på. Han har arbejdet som brugsuddeler og senere konsulent i FDB, og han fik sin første blodprop i 1989. I dag lever han med pacemaker, men har det overordnet godt, både fysisk og mentalt.

Han mener, at det alt i alt ”er gået meget godt indtil videre.” De fleste af mændene i Geerts familie har nemlig ikke oplevet at fylde 50 år. Heriblandt hans far, der døde som 47-årig, da Geert var 14. ”På den måde føler jeg, at jeg har fået 40 år forærende, som jeg ikke havde regnet med,” forklarer Geert Andersen.

Geert er en af de ældre, der har oprettet et behandlingstestamente, hvori han har frabedt sig at blive genoplivet, hvis det en dag skulle blive aktuelt. Han mener, at det er helt på sin plads, at retten fremover også kommer til at gælde for personer, der ”kun” lider af alderdomssvækkelse. ”Jeg har haft et godt liv og har ikke en følelse af at mangle noget.

Der er mange, der ikke får lov at blive 90 og være så friske, som jeg er. For mig er det vigtigt, at jeg ikke ender som handicappet på et plejehjem, hvor man bare sidder og ikke kan nogen ting. For mig er det ikke et liv. Så vil jeg hellere herfra,” siger han.

Geert Andersen understreger, at det ikke er ment som en kritik af plejehjemmene og deres personale. For ham er det blot et personligt valg, han har truffet, om at han hellere vil ende sine dage, før det kommer så langt.

Geert og hustruen har en del venner og bekendte, der bor på plejehjem, og selvom flere af dem holder humøret højt, bekræfter besøgene Geert i, at han ikke selv ønsker at ende sine dage sådan.

58

”Min fætter bor på plejehjem og er meget frisk. Han holder humøret højt, og jeg besøger ham ofte. Det er meget livsbekræftende. Men når jeg går igennem fællesstuen og ser, hvor mange, der bare sidder og intet har at tale om, fordi de intet oplever, så tænker jeg, at nej, sådan vil jeg ikke leve. Jeg ønsker ikke at ende med at blive dement. Jeg håber, at jeg er væk inden.”

at behandlingstestamentet, der som nævnt først træder i kraft, når man har lægens ord for, at man ikke kan svare for sig selv, langtfra er nok. For ham er det utrygt ikke at vide, om han kan være sikker på, at hans ønske om ikke at blive genoplivet bliver fulgt. Og den nye aftale fjerner da heller ikke enhver tvivl og usikkerhed. ”Når lovændringen træder i kraft, vil jeg da tage mine papirer med til lægen og spørge, hvad jeg så skal gøre, Nej tak giver mening og hvad der så gælder. For der er staSeniorkonsulent Anna Wilroth fra dig ting, jeg er i tvivl om,” fortæller Ældre Sagen forklarer, at ønsket om han. at undgå genoplivning giver god meAnna Wilroth fra Ældre Sagen bekræfter, at det ér en svær problemstilling med mange uklarheder, fordi der altid vil være gråzoner. Den nye aftale forJeg har haft et godt liv bedrer mulighederne for selvbestemmelse for svækkede ældre, og har ikke en følelse af men, påpeger hun, som aftalen at mangle noget. Der er ser ud nu, gælder retten kun mange, der ikke får lov at de ældre, der er i kontakt med det offentlige system – enten blive 90 og være så frisk når man bor på plejehjem eller GEERT ANDERSEN, PENSIONIST modtager hjemmepleje. ”Det er et problem, fordi det i dag er sådan, at rigtig mange ælning for mange ældre. For jo ældre dre slet ikke er i kontakt med kommuman bliver, desto større skade gør et nen og dermed bliver afskåret fra muslagtilfælde potentielt set på ens krop ligheden for at fravælge genoplivning. og hjerne. Desuden er genoplivning Det kan gælde ældre, der fx klarer sig ikke nogen nænsom behandling. kun med hjælp fra pårørende. Vi fik i ”Vi skal huske, at det at blive gen- 2019 lavet en undersøgelse, der viste, oplivet kan være temmelig brutalt. at 73.000 ældre ikke får tilstrækkelig Det er et stort indgreb. Det er langtfra hjælp fra det offentlige, selvom de har sikkert, at man kommer godt vide- behov. Den gruppe får man ikke taget re efter en genoplivning som ældre. hånd om med den nye aftale,” siger Mange ældre har simpelthen ikke lyst Anna Wilroth. til at blive udsat for det.”

For Geert Andersen fra Holstebro er det drømmen, at han kan komme herfra uden at opdage noget, uden at skulle gennemleve en tid med svækkelse. Netop derfor mener han,

DIGITAL

Bagsiden af digitaliseringen Stadig flere funktioner i samfundet bliver digitale, men det er ikke kun smart. Digitaliseringen risikerer at lade en stor gruppe mennesker i stikken

Af Alexander Rich Henningsen

D

anmark er et af verdens mest digitaliserede lande, hvor alt fra pengeoverførsler til postomdeling i højere og højere grad foregår online. Samtidig er personlig betjening på både togstationer og i bankfilialer efterhånden en sjældenhed. Busplaner bliver digitale, og supermarkeder er begyndt at eksperimentere med betjeningsløse kasser. Under coronakrisen har digitaliseringen fået et ekstra skub fremad i forsøget på at minimere fysisk kontakt. Og selvom udviklingen på mange måder er smart og kan spare både tid og besvær, er der også en bagside.

I dag er det nemlig sådan, at omkring 120.000 danskere over 65 år lever uden NemID, og op mod 200.000 af de +65-årige har aldrig været på nettet. Cirka 290.000 ældre er desuden fritaget for ordningen om digital post fra det offentlige. Tallene tyder på, at en betydelig gruppe mennesker risikerer at blive ladt i stikken, når digitaliseringen rulles bredere og bredere ud. ”Den digitalisering, vi oplever i Danmark, og som er blevet accelereret kraftigt under coronakrisen, har desværre ofte konsekvenser for folk lidt oppe i alderen. Deres interesser tænkes langt fra altid med, når nye løsninger rulles ud. Når både trafikselskaber

og banker fjerner kontanter og mulighed for personlig betjening og forventer, at man kan begå sig digitalt, bliver mange ældre klemt.

Det kan godt være, at selskaberne siger, de er opmærksomme på problemet, men vi kan se, at de ikke-digitale stadig ofte lades i stikken.”

Sådan opsummerer Michael Bo Christensen problemet. Han er seniorkonsulent hos Ældre Sagen med ansvar for det digitale område og fortæller, at der findes flere eksempler, hvor ældre, der på grund af digitaliseringen, ender i direkte absurde situationer. Især fordi de digitale løsninger under coronakrisen er blevet indført meget hurtigt. At det i dag er vanskeligt at leve i Danmark uden at være digital, er ifølge Mikkel Flyverbom, professor på CBS med speciale i kommunikation og digitale transformationer, tydeligt: ”Der er uden tvivl et pres for at være digital. Men man skal huske, at der er mange, der kæmper med selve logikken bag digitaliseringen. Med at forstå, hvordan en computer er bygget op for eksempel. Og så er der også et sikkerhedsaspekt i det. Mange i den ældre generation er mere skeptiske overfor deling af data og er mere optagede af at værne om deres data, end yngre mennesker, som er vant til ikke at have samme grad af privatliv på nettet.”  APRIL 2021

59

DIGITAL

 Mikkel Flyverbom mener, at vi har brug for en mere principiel diskussion om, hvorvidt det er en god idé at digitalisere så meget, som vi gør. Om det virkelig giver den enkelte en højere livskvalitet. Måske skal vi væk fra forestillingen om, at digitaliseringen af alt fra post til pengetransaktioner er uundgåelig: ”Det er et problem, at der hersker en forestilling om, at alt kan digitaliseres. Vi må forstå, at det kan det ikke. Desuden har der i adskillige år hersket en ukritisk forestilling om, at alt, der kan, også skal digitaliseres. Men det er ikke sikkert, at digitaliseringen vil være det bedste for alle borgere. Jeg mener, at man i det politiske lag har været for ukritisk over for det digitale. Man får ikke nødvendigvis et bedre liv af, at det bliver mere digitalt.”

Et konkret eksempel på digitalisering med uhensigtsmæssige konsekvenser er de ændringer, der i forbindelse med coronakrisen blev indført i Flextrafik. Her blev der lukket for kontantbetalinger, ligesom bestilling af transport og betalingen blev samlet i et system online. Med Flextrafik har det ellers altid været sådan, at man har kunnet bestille transport telefonisk og bagefter betale kontant til chaufføren. Bagefter blev det kun langsomt genindført, og et selskab som Movia, der står for driften på Sjælland, har endnu ingen plan for, om og hvornår den kontante betaling bliver genindført. I dag er det fortsat sådan, at man bestiller og betaler transporten via nettet. Det skaber ifølge Michael Bo Christensen fra Ældre Sagen en del udfordringer for dem, der ikke føler sig hjemme i det digitale. ”Hvis man som ældre ikke kan komme på nettet og bestille sin transport, kan man i dele af landet ringe efter sin transport og bagefter få tilsendt et girokort. Men vi har eksempler på, at folk er nødt til at rejse måske 30-40 kilometer – igen med Flextrafik – for at komme til en bank med betjening, hvor de kan få lov at betale girokortet. Det er jo absurd, at det skal være så omstændeligt at betale en regning,” siger Michael Bo Christensen.

Han suppleres af Louise Kambjerre Scheel, der er jurist hos Ældre Sagen med særligt ansvar for udfordringerne i forbindelse med digitalisering. ”Det offentlige har en forpligtelse til at oplyse og lave gode informationskampagner, når

60

nye områder bliver digitaliseret. Men jeg synes, at man sidder tilbage med oplevelsen af, at det i for høj grad handler om at krydse af og sige, at nu har man informeret, frem for, om den samlede gruppe af modtagere egentlig har forstået, hvad konsekvensen bliver,” forklarer hun og fortsætter: ”Ældre Sagen er ikke imod digitalisering, slet ikke. For os er det blot vigtigt, at det ikke er digitalisering for digitaliseringens skyld, men noget, vi gør, hvis det giver en merværdi for brugerne. Og så skal vi, når vi digitaliserer så meget, altid huske dem, der ikke er så digitale.”

MitID erstatter NemID Hvad angår digitalisering i det offentlige, er der altså nogle tydelige juridiske krav i forvaltningsloven, som myndighederne skal leve op til, forklarer Scheel. Man er nødt til, i hvert fald til en vis grad, at sikre sig, at nye digitale initiativer bliver kommunikeret til alle. Derfor er hun også nogenlunde fortrøstningsfuld omkring det nye MitID, der skal erstatte NemID, og som efter planen bliver udrullet hen over sommeren i år. Her kommer der til at være tydelige informationskampagner, så alle får en grundlæggende viden om det nye system. Desuden tyder det på, at MitID på mange måder bliver enklere at anvende end NemID. Derudover vil man med MitID udfase pap-nøglekortet, så man hver gang ved brug af MitID skal anvende en engangs-genereret kode, som enten kommer via en app eller en digital kodeviser, som dem uden smartphone kan få gratis. Det skulle gerne komme den svindel med NemID, der senest er blevet afsløret af DR, til livs.

Når det kommer til det private område, er det imidlertid vanskeligere at sikre, at de digitale løsninger er brugervenlige for alle aldersgrupper, og at enhver ændring bliver kommunikeret vidt og bredt. ”Det så vi fx med den nye to trins-godkendelse i forbindelse med onlinehandel, der blev indført på baggrund af lovgivning, som kræver et højere sikkerhedsniveau ved nethandel.

Vi må stole på eksperterne, når de siger, at der er behov for et højere sikkerhedsniveau, men information om løsningen, og hvad man konkret skal gøre i købssituationen var i mange

tilfælde mildest talt mangelfuld. For mange kom den løsning fra den ene dag til den anden og nærmest uden varsel. Det har forvirret rigtig mange, især ældre,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Hun mener, at der kan blive behov for at se på muligheden for mere lovregulering, især fordi en del private virksomheder varetager opgaver, der er uundværlige for borgerne. ”Hvis vi giver markedet lov til at styre, lader man de ’besværlige’ kunder, der måske ikke har en e-mail, i stikken. Det ser vi eksempler på i dag. Det kan være ældre, der ikke kan tegne avis-abonnement, fordi de ikke har en e-mail, og så vil avisen ikke bruge tid på dem, fordi det er besværligt. Så vil man hellere miste de ikke-digitale som kunder. Men det er jo ikke holdbart i længden,” siger hun.

Behov for menneskelig kontakt At der må lovgivning til for at sikre, at alle har lige vilkår – også for at handle med private virksomheder – er Michael Bo Christensen enig i. Dog er der nogle virksomheder, hvor det er særligt vigtigt, forklarer han: ”Bankerne har især et samfundsansvar. De passer på vores penge, så de skal gøre det nogenlunde nemt at komme til dem. Det samme gælder for trafikselskaberne. De har en offentlig opgave, som kræver, at de er til for alle. Helt konkret skal de overholde FN's handicapkonvention om tilgængelighed, og det vil jeg sige, at de på nogle områder er på kanten af ikke at gøre i dag. Der mener jeg, at staten bør gå ind og kræve lidt mere af selskaberne.”

I det hele taget åbner digitaliseringen for en række nye opgaver for det offentlige, som man i dag har overset, er stærkt nødvendige.

Digitalisering er ikke blot lig med en mere gnidningsfri drift og tidsbesparelser, den åbner også for et helt nyt felt, som borgerne skal lære at begå sig i. Her har myndighederne en opgave i at hjælpe borgerne, mener Mikkel Flyverbom fra CBS. Han peger på, at digitalisering bør følges op af konkret hjælp og måske endnu mere menneskelig kontakt mellem det offentlige og borgerne. Lidt som en moderne udgave af fortidens post-funktionærer, der kunne vejlede og hjælpe med at få frankeret breve og pakker rigtigt. Behovet for at se det digitale som et område, hvor man ikke bare

kan overlade mennesker til sig selv, gælder især de ældre, der har svært ved at klare sig på egen hånd i det digitale i dag: ”Vi lever i et samfund med næsten uendelige ressourcer. Hvorfor ikke bruge nogle af dem på at hjælpe folk, der har svært ved at fungere i de nye digitale systemer? Hvorfor skal det hele effektiviseres? Vi kunne se det som et velfærdsgode og fx ansætte folk i det offentlige, der kan hjælpe dem, der har det svært, med at klare sig digitalt. I dag ender alt for mange i kafkaske situationer, hvor det digitale bliver en byrde frem for en hjælp i deres liv,” siger Mikkel Flyverbom.

MitID I sommeren 2021 bliver NemID erstattet af en ny løsning ved navn MitID. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen bliver den væsentligste ændring, at nøglekortet af pap udgår. Det skyldes især, at papkortet ikke er sikkert nok, og at der i dag sker svindel med det. Med MitID vil man skulle bruge en kode og et bruger-id – præcis som i dag. Derudover skal man også logge ind med en engangskode.

Den får man via en app på telefonen, præcis ligesom den eksisterende NemID-nøgleapp. Til dem, der ikke har telefon, kommer der en kodeviser med samme størrelse som et usb-stik. Kodeviseren er udstyret med en skærm, der viser en kode, når man skal logge ind. Derudover kommer der en kodeoplæser til blinde og svagtseende, som kan tilsluttes høretelefoner, så man undgår at andre kan lytte med.

DIGITAL POST Danskerne skal have en ny digital løsning til post fra offentlige myndigheder, som erstatter den nuværende e-Boks. Den nye digitale postkasse kommer til at hedde Digital Post og bliver ifølge Digitaliseringsstyrelsen indført i november i år.

Målet er at lave en mere fremtidssikret, brugervenlig og sikker kommunikation mellem borgere og det offentlige. Man kommer til at logge ind på Digital Post med MitID – præcis ligesom man i dag logger ind på e-Boks med NemID .

APRIL 2021

61

ANNONCE

Personer til test testaf af Personer søges søges til næsten høreapparater næsten usynlige usynlige høreapparater Det Deter ergratis gratis& & helt helt uforpligtende uforpligtende Nu har du mulighed for at teste den nyeste model Nu har du mulighed for at teste den nyeste model inden for i-øret-høreapparater, Virto M-Titanium. De er inden for i-øret-høreapparater, Virto M-Titanium. De er højteknologiske, brugervenlige og næsten usynlige. højteknologiske, brugervenlige og næsten usynlige.

Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun personen selv, men det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun personen selv, men også opstå misformisforogsåde depårørende. pårørende.Der Derkan kannemlig nemlig nemt nemt opstå ståelser, forkert,og ogdet det ståelser,når nårman manhører høreret etord ordeller eller en en sætning sætning forkert, kan være særligt problematisk og frustrerende i selskaber kan være særligt problematisk og frustrerende i selskaber eller elleri støjende i støjendeomgivelser. omgivelser.

De Denyeste nyestekvalitetsapparater kvalitetsapparater Hos en del del fordomme fordomme HosAudioNova AudioNovaoplever oplevervi, vi,at atder der stadig stadig er er en omkring er store, store,at atde de omkringhøreapparater. høreapparater.Mange Mangetror, tror, at de er hyler, eller at de er ubehagelige at have på.

Virto M-Titanium hyler, eller at de er ubehagelige at M-Titanium høreapparater nemme høreapparaterererteknisk tekniskavancerede, avancerede, men nemme atatbetjene. en betjene.De Deererlavet lavetaf aftitanium, titanium, hvilket muliggør muliggør en individuel individueltilpasning tilpasningog oggiver giverstor stor komfort.

Test høreapparater gratis Test høreapparater gratis Vi søger testpersoner til at teste det næsten usynlige Virto Vi søger testpersoner til at teste det næsten usynlige Virto M-Titanium i 14 dage – gratis og uforpligtende. Testen er ikke M-Titanium i 14 dage – gratis og uforpligtende. Testen er ikke videnskabelig. Den fokuserer alene på brugerens behov og videnskabelig. Den fokuserer alene på brugerens behov og oplevelser og afsluttes med et spørgeskema. oplevelser og afsluttes med et spørgeskema.

Hvemkan kanblive blivetestperson? testperson?

Hvem Dukan kandeltage, deltage,hvis hvisduduererfyldt fyldt bor i Danmark, Du 1818 år,år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke høreformoder du har et høretab, samt at du enten ikke harhar høreapparatereller ellerhar harapparater, apparater, som mere end 3 år ½ gamle. år gamle. apparater som erer mere end 3½ Rejsentiltilbedre bedrehørelse hørelsestarter starter her.

Rejsen her.

Ringog ogtilmeld tilmelddig digsom somtestperson testperson allerede i dag.

Ring allerede i dag.

I-øret-høreapparater I-øret-høreapparater PrøvVirto VirtoM-Titanium M-Titanium Prøv

• • Næsten sidder i øret Næstenusynlige, usynlige,dadadede sidder i øret • • Præcis øregang giver stor komfort Præcistilpasning tilpasningtiltildin din øregang giver stor komfort • • Naturlig behagelig lytteoplevelse Naturliglydkvalitet lydkvalitetogogdermed dermed behagelig lytteoplevelse • • Fremstillet dermed let,let, stærkt ogog holdbart Fremstilletafaftitanium titaniumogog dermed stærkt holdbart

P ST O

ST O

P

Næstenusynlige usynligehøreapparater høreapparater Næsten Virto M-Titanium høreapparaterne Virto M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret øretog og ikkealene alenenæsten næstenusynlige, usynlige,de de har også helt unikke ererikke unikke funktioner,som somgør, gør,at atbrugeren brugeren ikke ikke skal skal anstrenge funktioner, anstrengesig sig for at lytte og forstå. for at lytte og forstå.

TestTeesrts-onrer p ne perssoøgse! s! søge

Vi har Vi har fokus fokuspå pådin dinsikkerhed sikkerhed

Sikkerhedstiltag Sikkerhedstiltag mod Covid-19 mod Covid-19

Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale. Det betyder bl.a., at dit besøg skal være aftalt at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale. Det betyder bl.a., at dit besøg skal være aftalt på forhånd, og at du skal bære mundbind i vores hørecentre. Oplever du tegn på sygdom, skal du ringe på forhånd, og at du skal bære mundbind i vores hørecentre. Oplever du tegn på sygdom, skal du ringe for at lave en ny aftale. Vores personale bærer mundbind, og vi benytter værnemidler og andre former for for at lave en ny aftale. Vores personale bærer mundbind, og vi benytter værnemidler og andre former for afskærmning, så tæt kontakt undgås, og vi kan holde den fornødne afstand. Vi udleverer også mundbind afskærmning, så tæt kontakt undgås, og vi kan holde denhver fornødne Vi udleverer mundbind til dig. Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter kunde.afstand.

Er du i tvivl om, hvor også du kan købe til dig.

Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter hver kunde.

Er du i tvivl om, hvor du kan købe mundbind, eller har du brug for mere information i forbindelse med dit besøg, kan du læse mere på mundbind, eller har du brug for mere information i forbindelsetilmed dit besøg, www.audionova.dk/coronainfo.

Du er også altid velkommen at ringe til os. kan du læse mere på www.audionova.dk/coronainfo. Du er også altid velkommen til at ringe til os.

Tilmeld dig som testperson på: Tilmeld dig som testperson på:

70 70 60 6060 6036 36

Sidste frist den 18. april Sidste frist den 18. april

Vi holder mer eni thso old åbV t m t so nåobrm enal rm no alt

www.audionova.dk www.audionova.dk 4926_TEPE_Ældresagen_205x280.indd 1

17.02.2021 10.54

BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Krav til Krag

Æ

ldrepolitikken er kørt i grøften. udsendelserne Plejehjem bag facaden. Forråelsen Af mangel på hænder, mangel på skyldes dårlig ledelse og for stort arbejdspres, hvor der iderigdom og mangel på god etik. var for få ansatte til de vigtige plejeopgaver. Vi stiller Derfor er der hårdt brug for en krav til Krag om mere plejepersonale og bedre ledere. minister med en stærk og kærlig Ensomheden har bredt sig som en virus. Alt for politik, der kan trække denne vigtige del af dansk vel- mange føler sig ensomme, kedsomme og svigtede. Vi færd op på vejen igen. Så vi kan få retning og fart frem stiller krav til Krag om en national strategi til bekæmtil målet: At sikre alle svækkede ældre en værdig pleje pelse af ensomhedsepidemien. og omsorg, uden omsvøb og uden overadministration.

Vi vil gerne yde vores bidrag. Vi står klar med tuDerfor stiller vi klare krav til Krag. For Astrid Krag sindvis af frivillige, der gerne vil yde deres. er blevet ny ældreminister ved siden af arbejdet som Midt i coronaens helvede har vi lært, at god hygisocialminister. Vi får brug for reejne er livsvigtig. Derfor stiller vi geringens engagement som aldrig krav til Krag, om at der afsættes før. Efter coronaen forestår der et midler til en ordentlig rengøring omfattende socialt arbejde med en gang om ugen hos de forsømVær nu ikke fedtet at bekæmpe ensomhed i hjemte hjemmehjælpsmodtagere, også meplejen og på plejehjemmene hos de 73.000 sårbare ældre, der med ressourcerne. og for den sags skyld også hos de ikke får nogen hjælp fra kommuÆldre er selv med mange selvhjulpne ældre, der gik nerne, men som er efterladt ude til at skaffe pengene i kulden, selvom deres behov for i selvisolation for at undgå smitte og for at overleve med helbredet personlig og praktisk støtte er til ældreomsorg og forstanden i behold. Det er her, åbenlys. Vi kan passende starte BJ A R N E H A S T R U P, vi starter, og så går vi videre til at med en forårsrengøring, som særA D M . D I R E K TØ R , Æ L D R E S AG E N skaffe tilstrækkelige hænder, og ligt krav til Krag. En hygiejne-milvær nu ikke fedtet med ressourliard er tiltrængt. cerne. Ældre er selv med til at skaffe pengene til ældreOgså de sociale ydelser trænger til et eftersyn og til omsorgen. I disse år stiger tilbagetrækningsalderen i forbedringer. Kravet til Krag og til beskæftigelsesminifolkepensionen, og det vil nu og hen mod slutningen ster Peter Hummelgaard er, at boligydelsen forbedres af dette årti skaffe over en snes milliarder kroner mere markant for en række pensionister. i statskassen. Sørg for, at en tilstrækkelig del af disse Vores indledende møder med Astrid Krag giver anmidler kommer sårbare ældre til gode. ledning til optimisme. Men vi holder fast i vores krav, Vi har set, at forråelsen blandt nogle personale- indtil der kommer konkrete resultater. For Else og grupper viste sit grimme ansigt på en del plejehjem, Niels. For hjemmehjælpsmodtagerne og for de manhvor de sårbare fuldstændig er i plejehjemmets og ge, der er efterladt på perronen af en ældrepolitik, der personalets vold. Vi tænker på Else og Niels fra TV 2- ligger i ruiner.

APRIL 2021

63

ANNONCE

farverne rød, hvid, blå og sort. Med SCO Premium

Af Bente Schmidt

Foto Colourbox

INDSIGT

På sporet af fortiden

D

et er blevet populært at gå på skattejagt. Men ge fund har sendt landets museer på overarbejde, hvor de nutidens skattejægere har skiftet skattekort nærmest drukner i danefæ. ud med metaldetektorer, ravlygter og fiske-­ For mange er skattejagten blevet en hobby, der kombimagneter, der hjælper med at finde de skatte, der ligger nerer historie med frisk luft og motion. gemt i den danske muld, i søer og langs kysterne. De manLæs mere om den nye guldfeber på de næste sider.

APRIL 2021

65

GULDFEBER

Skattejagt Flere og flere går på skattejagt. I en moderne udgave, hvor kort og spader er skiftet ud med ravlygter, fiskemagneter og metaldetektorer

Af Jakob Melgaard

”

Foto iStockPhoto

Øj!! Er det en patron? Det er det!

Nej, der er jackpot!!! Der er to! Der er tre!!! Nej, hvor sygt!”

Sådan lyder det meget begejstret på en af de utallige magnetfisker-videoer, som er begyndt at florere på internettet.

Små film, hvor helt almindelige danskere kaster kraftige magneter ud i søer og åer, for derefter i åndeløs spænding at hive magneterne i land igen i håb om, at de har fanget noget spændende: Måske et gammel våben fra krigens tid? Måske nogle tabte smykker?

Måske et stjålet pengeskab?

Magnetfiskeri er kun en af flere forskellige former for skattejagt, der har fået et solidt greb om danskerne i de senere år. Nationalmuseets eksperter er ved at blive oversvømmet af danefæ, som danskere med metaldetektorer graver op af mulden. På strandene er den klassiske jagt på små og store ravstykker også blevet moderniseret. Efter et godt blæsevejr kan man på lang afstand se ravjægerne, der skyder genvej med ultraviolette ravlygter, som får de eftertragtede stykker til at lyse op i mørket.

Peter Vang Petersen er museumsinspektør og arkæolog ved Nationalmuseet, og han lyder næsten helt stakån-

66

det, når han skal fortælle, hvad salget af metaldetektorer til private har gjort for hans arbejde.

“Det har ikke taget pippet fra os, men det har udfordret os på danefæ-­ fronten. For der bliver virkelig fundet mange spændende småting,” erkender han.

Førhen fandt man mest skatte i forbindelse med gamle grave og ofringer til guderne, men nu får museerne rutinemæssigt indleveret ting, som folk engang har gået og tabt, når de handlede og arbejdede til hverdag.

“Og det er jo et arkæologisk materiale, som man ikke kendte til, før metaldetektorerne blev udviklet. Det er småting som smykker, værktøj og hverdagsting som vægtlodder og mønter, som vi ikke havde i de gamle arkæologiske kilder,” fortæller Peter Vang Petersen. De første detektorer kom frem i 1980’erne, men det er først i de senere år, at det for alvor er gået stærkt, og det betyder, at Peter Vang Petersen og hans kollegaer har masser at se til. Sender man et stykke danefæ ind, kan der godt gå flere år, før man modtager en endelig vurdering.

“Det har for alvor grebet om sig i nullerne og i de seneste ti år. Og jo

RAVJAGT Du skal bruge en ravlygte med ultra­ violet lys. Vent til efter en god storm med pålandsvind, der skyller ravet ind på stranden, og gerne efterføl­ gende fralandsvind, så havet trækker sig tilbage.

JAGT MED METALDETEKTOR

Foto Shutterstock

Du skal bruge en metaldetektor med display, der hjæl­ per med at sortere kapsler, stanniol og søm fra, uden at du skal ned på alle fire og grave. Og en god skovl – gerne af pla­ stic, så den ikke slår ud på detektoren.

MAGNETFISKERI Du skal bruge en fiske­ magnet med et øje, hvor snoren kan bindes fast, og et vandtæt reb.

APRIL 2021

67

GULDFEBER

mere der findes, jo flere fancy skattefund, der gøres, jo flere får lyst til at rende rundt med sådan noget udstyr,” siger han og tilføjer, at han kun er glad for udviklingen, også selv om amatørarkæologerne kan komme til at beskadige enkelte af de gamle stykker danmarkshistorie, de finder.

“Vi er glade for, at tingene bliver reddet. Det er jo bedre, end at det gamle danefæ bliver liggende ude på marken, hvor det ellers bliver pløjet i stykker,” siger han.

Nye metoder Mens metaldetektorer har været på markedet længe, er salget af ravlygter og især fiskemagneter for alvor røget i vejret på det seneste.

“Uden at overdrive tror jeg, at ‘skattejagt’ enten med ravlygter eller fiskemagneter er en af de hurtigst voksende interesser for øjeblikket, og som forhandler af produkterne oplever vi en meget stor efterspørgsel. Vi kan til tider næsten ikke følge med,” lyder meldingen fra Benny Brandt fra hjemmesiden Skattejaegere.dk.

Hos Magnetz.dk, er ejer Mia Nersting også blevet overvældet over den stigende interesse for magnetfiskeri. Det blev især mærkbart, da danskerne blev sendt hjem under den første coronabølge og pludselig skulle finde på nye måder at underholde sig selv på.

“Det gik helt amok på det tidspunkt, fordi folk skulle have noget sikkert, de kunne tage sig til.

Man var tvunget til at tænke nyt og finde på ting, man kunne lave uden

68

at gå på bar og drikke øl. Og når du fisker med magneter, så er du ude i naturen, og du behøver ikke være tæt med andre mennesker,” siger hun.

Skræmmende fund Den unge mand, der i begyndelsen af artiklen så begejstret opdager, at han har fanget tre patroner, er ­Alexander Aagaard på 25 år. Han er en af de mange danskere, der godt kan lide at gå på skattejagt. På hans youtube-­kanal på internettet kan de godt 35.000 følgere jævnligt kigge med, når han går på jagt efter gamle ting med sin metaldetektor, eller når han fisker efter spændende fund i søer og åer med en kraftig magnet for enden af en lang snor.

Han kan mærke, at der er stor interesse for hans skattejagt-videoer.

“Ja, jeg tror, at folk finder interesse for den spænding, der er under skattejagten. Du ved aldrig, hvad du finder, eller hvad der dukker op til overfladen. Måske er det bare en gammel postkasse,” griner han.

Han har fundet alt fra cykler og indkøbsvogne, el-løbehjul og våbendele til masser af ammunition og andre metaldele fra krigens tid.

“Det er en utrolig måde at komme tæt på historien på, når man pludselig står med noget i hånden, som ingen har rørt i 100 år. Jeg kan huske, første gang vi fangede en patron, der røg hjertet op i halsen: Hvorfor ligger den her? Og hvad ligger der så ellers? Det giver et kæmpe kick, når man finder

de her lidt specielle ting, som har den fede historie,” fortæller han.

Det sker dog også, at Alexander Aagaard selv bliver en del af historien. Som dengang hans magnet hev et lidt for spændende fund i land fra en sønderjysk sø.

“Det vildeste, det var en tysk mortergranat fra 2. verdenskrig. Jeg løftede den op og rystede den lidt, og da så sandet ryger af, kan jeg se den her hale, som en morter har. Der vidste jeg godt, hvad klokken havde slået, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forholde mig. Det var enormt spændende og utroligt skræmmende.

Så lagde jeg den hurtigt ned, gik væk og ringede til politiet,” fortæller han.

Det endte med, at forsvarets spræng­stof­eksperter kom og passede på granaten, indtil den blev sprængt i luften og efterlod sig et pænt krater i jorden ved siden af søen. Det hele blev til et indslag i tv – og til rigtigt mange klik på Alexander Aagaards efterfølgende youtube-video.

Jagten på det ukendte Af Jakob Melgaard

H

vorfor er vi danskere i så stor grad blevet indfanget af skattejagtens glæder? Det har Christian Jantzen en mulig forklaring på. Han er professor i oplevelsesdesign og kulturanalyse ved Aalborg Universitet og kan godt forstå, hvis man bliver grebet af guldfeber.

“Jeg tror, at det er et instinkt i os mennesker, at vi er på jagt efter det ukendte. Vi er nysgerrige og vil enormt gerne gøre et uventet fund,” forklarer han.

“Vi legede skattejagt som børn, og det fortæller jo også, at det appellerer til noget dybt i os, at det ligger dybt i menneskets kultur,” siger han.

“Hvorfor gider børn løbe rundt og finde påskeæg i haven? Hvis de sætter sig på deres flade i sofaen, så kommer

mor jo nok med det påskeæg: Men nej. Det gælder om at være den, der finder det, og ikke kammeraten. Det tror jeg, er noget, der går igen i skattejagten med metaldetektorer og magneter,” siger Christian Jantzen, der også ser nogle mere lavpraktiske fordele ved skattejagten.

“Når man er på skattejagt, er man både udenfor, og man er aktiv. Og det med at være aktiv er måske det vigtigste: Man er aktiv i, om ikke at forme sit eget liv, så dog i at finde noget uventet og sjældent og måske værdifuldt. Der er der en tiltrækning i, som gør skattejagt interessant for mennesker,” siger han.

Og så er der også det med spændingen, der hele tiden kan blive udløst med metaldetektorens bip: Måske

angiver det, hvor de næste guldhorn ligger begravet.

“Så tror jeg, pulsen går voldsomt op. Det er forventningens glæde. Jeg kunne forestille mig, at skattejægeren får en rusfornemmelse, som er med til at fastholde vedkommende i aktiviteten. Selv om det så bare er en ølkapsel, så var der et kort øjeblik en spændt forventning om, at det kunne være noget værdifuldt. Det er berusende i sig selv,” siger han.

KONKURRENCE:

Vi higer og søger …

Det ene flotte oldtidsfund efter det andet graves frem af den danske muld i disse år. De stolte fin­ dere er næsten alle sammen amatørarkæologer, der bruger en metaldetektor til at spore sig ind på oldsagerne. Og mange af de dygtigste detektorfolk er godt oppe i årene. Her er viden og tålmodighed nemlig vigtigere end kondi og muskelkraft. Samt kendskab til, hvad du må og ikke må, før du begiver dig ud i landskabet.

Det ved den erfarne amatørarkæolog Kim F. Rasmussen en hel del om. Han og Lone Beck

har udgivet bogen ”Metaldetektor – på jagt efter fortiden”. Har du lyst til at lære af deres erfarin­ ger, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Skrold Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 26. april, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Fund”.

Vinderne får direkte besked.

APRIL 2021

69

CORONA Undersøgelsen af ældres vilkår blev lavet under den første corona-­ nedlukning.

Ældre tager problemer i stiv arm, når andre anerkender indsatsen En undersøgelse af ældres vilkår under den første corona-nedlukning viser, at ældre er gode til at klare kriser. Men anerkendelse af indsatsen er helt afgørende

Af Ulla Abildtrup

”

Foto Lars Thornblad

Det vigtigste for ældre er at føle sig anerkendt for den samfundsopgave, de påtager sig. Nemlig at være i isolation meget af tiden. Det er den mest bemærkelsesværdige pointe ved vores undersøgelse af ældres vilkår under den første corona-nedlukning,” fortæller Søren Harnow Klausen, professor i filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og leder af forsker­ gruppen Værdier, Velfærd og Sundhedskommunikation.

Sammen med forskere i en række lande har han gennemført dybtgående interviews med ældre om deres livsvilkår under nedlukningen af samfundet sidste forår.

Forskerne er nu i gang med at analysere de mange svar, og siden skal svarene fra landene sammenlignes med henblik på at finde ud af, hvilken betydning samfunds­ modellen har haft for ældre under corona. ”Ældre var meget alene i coronatiden og fulgte pres­ semøderne med myndighederne, som de beskriver som prægende oplevelser. En siger fx: ”Altså, det der rørte mig allermest, var den dag, Mette Frederiksen lukkede det hele ned. Jeg tænkte hvad? Kan det ske i 2020 altså?” Når

70

’landsmoderen’ statsminister Mette Frederiksen specifikt nævnte ældre og deres ofre og opfordrede andre til at an­ erkende dem, følte de, at de kunne tage genvordigheder­ ne i ret stiv arm. Så var det knap så ensomt at være alene.

Ja, isolationen kunne næsten føles meningsfuld, fordi de herigennem viste, at de bidrog til at begrænse byrderne for samfundet,” forklarer Søren Harnow Klausen. ”De ældre var meget bevidste om, at de var – eller burde være – centrale aktører i kampen mod corona. Når de følte sig glemt og oplevede, at andre samfundsgrupper kun tænkte på sig selv, eller så i tv, at yngre mennesker insisterede på at holde fest, gik det dem på. De fik det dårligere og oplevede større ensomhed. Det havde sim­ pelthen betydning for ældres velbefindende og livskvali­ tet, om de følte sig anerkendt,” siger professoren.

Savnede at blive lyttet til Interessen for undersøgelsen kom bag på forskerne. ”Vi kunne have foretaget hundredvis af interviews, så mange meldte sig. Det viser et generelt stort behov

for at blive hørt. Som en sagde: ”Det var da godt, at der endelig var nogen, som interesserede sig for de ældre.”

Når vi ringede, udtrykte ældre også stor glæde for samtalen. Den forbedrede simpelthen deres livskva­ litet og blev oplevet næsten terapeutisk,” siger Søren Harnow Klausen. ”Det viser, hvor vigtigt det er, at ældre får mulighed for at tale om personlige anliggender, og det stemmer godt overens med, at der overordnet er en opfattelse af, at der bliver taget hånd om ældres materielle behov, selv om der også her kan være plads til forbedring.

Derimod savner de virkelig tid til samtale. Hvis bare deres hjælpere kunne finde tre-fem minutter til at lytte, i stedet for kun at tage sig af sundhedspleje og rengøring, ville det batte meget for ældres livskvalitet og forebygge lidelser som depression,” mener han.

Forskernes interview varede 30-40 minutter, og læng­ den på interviewene afslørede en pointe i sig selv: ”Mange ældre er opdraget til at være høflige og ikke føre sig frem. De tænker, at deres historier

og problemer ikke er så vigtige, og lader andre tale.

Når man spørger til deres velbefindende, fortæller de typisk først, hvordan deres børn og børnebørn har det, før de fortæller om sig selv. Men hvis man giver dem længere tid, så åbner de sig,” siger Søren Harnow Klausen.

Familien rykkede tættere på Forskerne spurgte de ældre, hvad der var godt i deres liv, og oplevede, at de så ud over deres aktuelle situation og lod blikket gennemløbe livets billedalbum. ”Der er en meget klar tendens til, at det gode i de­ res liv er de sociale relationer – ægtefællen, ­børnene, børnebørnene. Det interessante er også, at nogle ­ældre føler, at deres relation til børnene er blevet ­styrket i coronatiden. Der er kommet mere intensitet.

De oplever, at børnene spørger mere oprigtigt til, hvor­ dan de har det,” siger Søren Harnow Klausen. ”Det er, som om børnene er blevet mere bevidste om deres forældre som mennesker og er blevet mere

APRIL 2021

71

CORONA

Der er en meget klar tendens til, at det gode i deres liv er de sociale relationer – ægtefællen, ­børnene, børnebørnene. Det interessante er også, at nogle æ ­ ldre føler, at deres relation til børnene er blevet ­styrket i coronatiden SØREN HARNOW KLAUSEN, PROFESSOR, SDU

nærværende. Selvom de fysiske besøg måtte opgives eller reduceres kraftigt, og kontakten foregik via Skype eller telefon, oplevede de ældre den som mere med­ menneskelig.” ”Det er klart, at ældre savnede at kramme deres børnebørn, og kontakten var måske også hyppigere før corona, men kvaliteten af kontakten betød mere end antallet af samtaler i ugens løb. Under corona følte de, at kontakten var mere oprigtig, at der virkelig blev lyttet til dem, hvorimod de tidligere kunne opleve, at relatio­ nen var på skrømt a la ’nu skal jeg også lige have ringet til min gamle far, så jeg kan få streget det fra huskesed­ len’. Den slags overfladiskhed opfattes meget negativt af ældre,” siger Søren Harnow Klausen.

”Men det handler ikke alene om alder. Uddannelse og tidligere job spiller også en vigtig rolle for, hvordan ældre klarede coronanedlukningen. Selv meget gamle ældre kan være særdeles gode til det digitale, hvis de fx har haft et arbejde, hvor de skulle bruge moderne teknologi.” ”Det er desuden en vigtig pointe, at ældre ikke klager voldsomt. Der er ingen tvivl om, at de har følt utryghed og uvished, men de vil ikke ligge andre til last. Så der kan gemme sig en underspilning af ting, der er mere alvorlige, end vi har fået at vide, og som der må gøres noget ved. Det er vigtigt at lytte til og tage mere hensyn til de ældre,” siger Søren Harnow Klausen.

Ældre er gode til at klare kriser Interviewene viste en stor bevidsthed om, at corona er en farlig sygdom både for det fysiske helbred og den mentale sundhed. ”For adskillige af de ældre i undersøgelsen gik der næsten sport i at se de positive sider af krisen. Nogle nævnte fx, at forureningen blev mindre. Andre pegede på, at fællesskabet og sammenholdet blev styrket efter mange års individualisme,” fortæller Søren Harnow Klausen. ”Det er helt tydeligt, at de ældre har en række mestringsstrategier, og at de er rigtig gode til at klare kriser og tilpasse sig vanskelige situationer. Men det er også tydeligt, at der er store forskelle i deres vilkår, og coronaen forstærkede uligheden. De bedst stillede kla­ rede helt sikkert coronakrisen bedst,” siger p ­ rofessoren.

Han peger på, at yngre, veluddannede ældre er meget digitale og derigennem var i stand til stort set at opret­ holde de sociale relationer til familie og venner gennem tekniske løsninger.

De ældste ældre blev derimod generelt meget isole­ rede.

72

OM UNDERSØG­ELSEN ’ÆLDRES VELBEFINDENDE I CORONATIDEN’ Da verden lukkede ned sidste forår, beslutte­ de forskere fra en række lande at undersøge, hvordan ældre blev påvirket. Målet var at lave en sammenligning af ældres vilkår under en pande­ mi i forskellige samfund ved hjælp af dybgående interviews.

Spørgsmålene gik blandt andet på det generelle velbefindende, det sociale liv, tanker og følelser.

Forskerne spurgte også til familieforhold, sund­ hedstilstand, økonomi, mulighed for støtte samt adgang til fx mobil og computer.

Interviewene blev gennemført online af hensyn til smitte­faren. Herhjemme deltog i alt 18 i alderen 60-97 år. Kontakten blev etableret blandt andet gennem Ældre Sagen, Vejle ­Kommune og kom­ munernes seniorråd. Undersøgelsens resultater er i skrivende stund ikke fremlagt. Blandt de del­ tagende lande var Danmark, ­Bosnien og Tyrkiet.

ANNONCE

SORØ STOLE MED ELLER UDEN SÆDELØFT 30 FORSKELLIGE MODELLER I UDSTILLING

DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE Hvilestole fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. * Kun stoleudstilling og plejesenge

HIMOLLA STOLE MED ELLER UDEN ”STÅ-OP-HJÆLP” Indbygget fodskammel og hvilestilling i ryglænet.

I blå skind.

BORDLUP MED BEN OG LYS

ERGONOMISK BESTIKSÆT

Ideel til læsning

Fås til højre eller venstre hånd

kun

149,95

OVER 1.500 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER Gør hverdagen lettere og mere bekvem besøg vores webshop www.seniorshop.dk

kun

149,95

SMUKKE STOLE FRA FARSTRUP

STORT UDVALG AF LUPPE

LETVÆGTS ROLLATOR

SAMMENKLAPPELIG STOK

Vejer kun 5 kg

Med mønster

fra

7.200,-

kun

199,95

kun

3.599,-

PRISVINDENDE KNIVSLIBER Kan bruges med kun én hånd

BODY LOTION Med naturens urter

FRA OVER 20 ROLLATORER

79,-

kun

169,95

Ring efter et GRATIS katalog

- eller bestil et i vores webshop

SE OG KØB MERE END 1500 HJÆLPEMIDLER I VORES WEBSHOP: WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE: TLF. 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK

APRIL 2021

73

BORD DÆK DIG

Mønster med mening Det var til en eksamen, at Karen Kjældgård-Larsen tegnede de første Mega Mussel-skitser. 20 år senere er Blå Mega Riflet en succes

Af Louise Witt

D

Foto Lars Thornblad

et var en eksamensopgave ud af mange, men løsningen kom til at definere karrieren for den dengang 25-årige keramik-­ studerende Karen Kjældgård-Larsen.

Hendes eksamensskitser fra 1999 kom til at revitalisere Royal Copenhagen, der havde 225-års jubilæum året efter. For hendes idé blev i den grad godkendt af danskerne, der siden har storbrugt designet til alt fra kaffestunder med vennerne til den store familiemiddag. Et kig på sociale medier giver syn for sagen. Søg fx hashtagget #blåtguld.

Det handler om Mega Mussel – eller Blå Mega Riflet, som stellet egentlig hedder. Det første er et kælenavn givet af danskerne, for kært barn har som bekendt mange navne.

Designeren er ikke så kendt som sit mønster, og hun har hørt en del sjove historier.

74

”Jeg har hørt, at jeg skulle have fået idéen, da jeg sad i min mormors have og spiste kage af en musselmalet tallerken og drak juice af et tykbundet glas, der forstørrede mønsteret. Andre har sagt, at jeg havde været i praktik hos Royal Copenhagen, og så havde jeg fået til opgave at kopiere nogle sider med det musselmalede mønster og kom til at trykke på 300 procent,” griner den i dag 46-årige designer.

Sandheden er, at idéen opstod lidt i trods, mens Karen Kjældgård-­ Larsen gik på Danmarks Designskole i København. Dér, i de sene 1990’ere, havde de designstuderende fokus på form og betragtede mønstre som overflødig pynt. På et studieophold i Skotland oplevede hun omvendt, hvordan de studerende – nærmest bevidstløst – udviklede mønstre i et væk. Hjemme igen fik hun lyst til noget tredje: Mønster med mening.

APRIL 2021

75

BORD DÆK DIG

Til en eksamensopgave trak hun på et mønster fra barndommen: Det musselmalede, som hun kendte så godt fra det arvede porcelænsstel, som stod i familiens vitrineskab i lejligheden på Østerbro. De porøse tallerkner og fade kom kun ud til fødselsdage og juleaften – eller ved helt særlige lejligheder, som da hun som cirka ti-årig opmuntret af sin illustrator-far, Karl V. Larsen, vandt andenpræmien i en konkurrence om at skitsere nye slikfigurer for Haribo.

Et eksperiment Nu kastede hun sig ud i at bruge de klassiske, stiliserede blomster-streger – oprindeligt inspireret af kinesisk porcelæn – på nye måder: På én tallerken dekorerede hun bagsiden med de blå blomsterranker og satte blåmalernes logo og porcelænsfabrikkens bomærke på forsiden. På en anden tallerken var mønstret forskubbet et par cm ud over kanten og efterlod et bart, hvidt stykke. På en tredje gik mønsteret i opløsning. På en fjerde var blomstermønsteret i miniature-størrelse og på en femte var det forstørret til naturtro størrelse. ”Jeg havde ikke et fastlåst mål. Jeg ville bare eksperimentere med, hvordan mønsteret kunne komme i dialog med sig selv,” erindrer Karen.

Underviserne var begejstrede, og censor Thomas Dickson opfordrede hende til at

henvende sig til Royal Copenhagen, men det skræmte hende. ”Jeg havde slet ikke tænkt i kommercielle baner – hvad man kunne bruge det til. Jeg var berøringsangst og bange for, de ville synes, jeg var vandalist,” fortæller hun.

Allerede som barn legede hun med mønsteret. Det var blandt andet på æg til en udsmyknings-konkurrence for børn og på brevpapir, som faren opfordrede hende til at sende til porcelænsfabrikken, der sendte et returbrev med tak, men afslog påhittet. Hun blev dog inviteret til at besøge blåmalerne på Den Kongelige Porcelænsfabrik og se dem arbejde.

Nu – som næsten færdiguddannet designer – tog hun atter mod til sig og fik en aftale med Royal Copenhagen. Måske de ville udstille eksamensprojektet i anledning af porcelænsfabrikkens 225-års jubilæum i år 2000?

Produktudviklingschefen udbad sig betænkningstid og ringede senere med et tilbud om, at hun arbejdede videre med en frokosttallerkenen med det forstørrede, musselmalede mønster. ”Jeg tænkte, det er fint nok, men de andre idéer er da sjovere. Det er først efter, at jeg selv har arbejdet med det, at jeg har kunnet se, at det helt klart er den stærkeste idé. Det er så nyt, men alligevel fuldstændig det samme: Der er ikke ændret på det musselmalede skelet, men det stiller skarpt på det,” mener hun.

Med de første seks tallerkener kom Karen Kjældgård-Larsen i gang med den arbejdsmetode, hun har fulgt siden: Royal Copenhagen sender de hvidriflede tallerkner hjem til hende, og så udser hun sig det rette udsnit af mønsteret samt placeringen og overfører linjerne med sprittusch. Bagefter kan blåmalerne gå i gang efter en skabelon.

Hendes arbejde virker enkelt, når først det er gjort, men processen er alt andet end enkel. ”Jeg prøver altid at få det til at fungere, så der er noget at se på fra alle vinkler, og så der er en harmoni mellem de bare og de bemalede områder. Jeg arbejder også på at få en detalje ind i et sjovt knæk, fx på foden af lagkagefadene. Det kan være en udfordring at få det til at passe, men jeg laver ikke markant om på mønsteret, så hellere starte forfra,” siger hun.

Var du nervøs, da dit design skulle ud i offentligheden første gang? ”Jeg var meget spændt, men det var en meget stille lancering,” pointerer hun.

Faktisk stod der bare et par stakke tallerkener – uden videre forklaring – i butikken og caféen på Danmarks Designmuseum. Her lød meldingerne, når hun ringede, at de blev købt af hofdamer og japanske turister. Flere blev efterspurgt – og flere steldele ligeså. Succesen gjorde, at Karen Kjældgård-Larsen kom med på messe i Frankfurt med et lille bord ved siden af tidens profilerede stel: Diana Holsteins ”Liselund”.

OM KAREN KJÆLDGÅRDLARSEN • Født i 1974.

Karen Kjældgård-­Larsen får tilsendt det hvid­ riflede porcelæn fra Royal ­Copenhagen og tegner sine snit op med sprit­ tusch. Bagefter bliver der udarbejdet skabeloner til blåmalerne.

• Moren arbejdede som børne­ havepædagog, faren var tegner, illustrator og underviser på Skolen for Brugskunst, der siden blev til Danmarks Designskole.

• Som barn var hun fascineret af gamle håndværk og støbte lys, spandt garn, vævede, knip­ lede, strikkede eller drejede lertøj. Som 16-årig udgav hun en guidebog om at folde æsker af papir: ’Smukke æsker efter Kamma Rahbek-princippet’.

• Uddannet fra Danmarks ­Designskole i København (2000).

• Som nyuddannet begyndte hun samarbejdet med Royal ­Copenhagen om Blå Mega Riflet.

• Har også markeret sig som en del af den dynamiske ­keramik-­ duo Claydies, hvor makkeren hedder Tine Broksø. Sammen udforsker de nye veje inden for keramikken. Claydies er indtil 13. juni 2021 aktuelle med udstillingen #­claydieselfies på ­keramikmuseet Clay i ­Middelfart.

APRIL 2021

77

BORD DÆK DIG

”Det kom meget gradvist. Det gik bare støt fremad – og efter fem år gik det op for mig, at det var blevet ret populært. Egentlig var det superrart at være anonym: Jeg var den lille observatør,” konstaterer hun.

Stel skal der til Med Blå Mega Riflet fik Karen unge danskere til igen at samle på stel, men også til at blande nyt og gammelt, siger direktør på Danmarks Designmuseum, Anne-Louise Sommer. ”Engang var det et statussymbol blandt borgerskabet at kunne dække op med det samme service til 12 personer – noget, der stammede fra det kongelige taffel. I efterkrigsårene gjorde man op med konventionerne, og livsstilen og spisemønstrene blev mere uformelle. Færre blev gift og fik et stel i bryllupsgave i 1970’erne og 1980’erne, men i starten af det 21. århundrede begyndte det igen at tage fat med kæmpestore bryllupper, og Mega Mussel blev en driver til at samle på stel,” mindes direktøren.

Med det danske kronprinsbryllup i 2004 fik stellet et boost. Royal Copenhagen satte Karen Kjældgård-Larsen i gang med at dekorere et væld af nye steldele, fordi parret ønskede sig det. Af en avisreportage fra dengang fremgår det, at kronprinsparret fik 36 kuverter i fem størrelser (suppetallerken, frokosttallerken, middagstallerken, dyb tallerken og højhankskop) foruden 24 pastatallerkener, fire terriner med låg, 20 fade, to opsatser på fod, to tekander samt 24 termokrus.

78

I dag tæller Blå Mega Riflet-stellet 80 dele.

Enkelte dele er udgået undervejs, fx de ovale middagstallerkner, hvor mønsteret er strakt ud; de er nu et efterspurgt samleobjekt.

Hvad har det her mønster betydet for Royal Copenhagen? ”Blå Mega Riflet har ikke kun givet Royal Copenhagens 245-årige musselmønster en ny spændende dimension, men det er også en særlig bedrift, at stellet på blot 20 år har vokset sig til at blive en af de mest populære og største kollektioner i vores designportefølje.

Blå Megas iøjefaldende design og høje funktionalitet har med succes knyttet nye forbrugere til Royal Copenhagen, der bruger stellet hver dag i hjemmets små og store stunder, og som trofast har bygget videre på deres individuelle samling”, siger Jacob Siboni, vice president i afdelingen Business & Offering hos Royal Copenhagen.

Brandets mest populære stel historisk set har været det klassiske musselmalede, Blå Blomst, det hvidriflede og nu Blå Mega. Udover Danmark findes de største aftagerlande til Blå Mega i Asien, hvor mønsteret har rødder: Japan, Korea og Taiwan.

Danskernes urmønster Søg efter de snirklede, musselmalede blomsterranker på nettet, og der dukker både broderi, strik og tatoveringer op. Karen Kjældgård-Larsen har selv fået en hjemmestrikket Mega Mussel-hue af en veninde, og en fan har engang bedt om en skitse til en tatovering.

Hjemme hos Karen Kjældgård-Larsen er der musselmalet porcelæn overalt.

Også i bogreolen, hvor designeren på en af hylderne har indrettet et lille dukkehjem dækket op med miniaturemusselmalet.

Du har tidligere sagt, der er magi i mønsteret. Hvad mener du? ”Symbolikken i det er meget fin; at det er græs, grene, torne, ribber inden i bladene og blomsten, som er fortolket så fint. Det er afgrænset i sin traditionelle form, men man føler, man kan slynge det over alt muligt,” mener designeren.

Anne-Louise Sommer har også et bud på, hvorfor mønsteret har så stærk en appel. ”Præsenterer du folk for bare en lille del af det mønster, vil jeg vove at påstå, at stort set alle danskere vil kunne identificere, hvad det er for noget. Det er et eksempel på noget, der er blevet en del af vores universelle sprog – et grundmønster, ligesom fx mæanderborten var i den klassiske, græske kultur,” mener Anne-Louise Sommer.

Det kan være medvirkende til, at det er lykkedes Royal Copenhagen og Karen Kjældgård-Larsen at skabe en ny klassiker på så kort tid som bare 20 år, fastslår hun. ”Blå Mega Riflet skriver sig ind i designhistorien på linje med Piet Heins Ellipse-bord og Arne Jacobsens 3107-stol. De repræsenterer den gode smag, og vi er stort set enige om, at disse designs indgår i den kollektive fortælling om, hvem vi er,” siger direktøren.

Karen Kjældgård-Larsen har selv tænkt, at hendes design efterhånden er alle vegne. Når hun ser tv med mand og børn, har familien en leg, hvor det gælder om at spotte Blå Mega i interiøret – og på dansk tv er der stort set bid hver gang. Prøv eventuelt selv at lege med.

DET MUSSELMALEDE MØNSTER Det klassiske, musselmalede stel, kaldet Musselmalet Riflet, kom til verden i 1775 som Royal ­Copenhagens første stel. Siden blev det forenklet af kreativ direktør Arnold Krog i 1885.

Den koboltblå farve er en klassisk signatur for Royal Copenhagen, kaldet koboltzinksilikat. Farven kan dateres helt tilbage til år 2600 f.Kr. Porcelænet bliver håndmalet med stor akkuratesse. Det tager adskilli­ ge år at lære en blåmaler det sirlige håndværk. Blåmaleren sætter sin signatur under hver porcelæns­ del, der også er mærket med Royal Copenhagens tre bølgelinjer, som symboliserer Storebælt, Lillebælt og Øresund.

Nyfortolkningen Blå Mega Riflet, designet af Karen Kjældgård-Larsen, blev lanceret til 225-års jubilæet i år 2000. I dag tæller stellet 80 dele.

Seneste nyhed i anledning af 20-års jubilæet er Mega Rose.

APRIL 2021

79

ONLINE SPIL

Gaming parlør SÅDAN TALER DU SOM EN GAMER: Det lagger: Spillet kører normalt fint, men nu hakker grafikken, fordi internet­ forbindelsen svigter.

Du er en noob: Slang for en nybegynder.

Bruges som en fornærmelse, hvis en spiller laver klodsede b ­ egynderfejl.

Lol: En forkortelse for ’laughing out loud’.

Bruges spontant som et grin, når der sker noget sjovt.

Spawn: Det sted, du kommer tilbage til, når du dør i spillet.

Get rekt: Blive banket af en modstander.

Owned: Slang for et pinligt nederlag.

Camper: Stå på lur det samme sted og vente på at overraske og skyde sin modstander.

Cheat: Snydekoder i spillet, som giver en uretfærdig fordel.

Lan party: En begivenhed, hvor deltagerne med­ bringer deres computere, sætter dem sammen og spiller mod hinanden på samme lokale netværk (LAN).

80

Er du gamer?

Gaming og e-sport kan virke som noget, der hører ungdommen til. Men computerspil kan tilføre sjov, hygge og læring uanset alder

Af Christian Langelund Hansen

G

Illustration Storyful

aming er populært. Nogle forbinder det med unge drenge, der sidder bag nedrullede gardi­ ner og spiller computer i timevis, mens de spi­ ser chips og drikker cola. Faktisk er gaming og e-sport blevet en anerkendt idrætsgren, og det drøftes sågar, om e-sport skal være en disciplin til de olympiske lege.

Mange har en smartphone, en computer eller en tab­ let, der kan bruges til at spille på. Og det er faktisk, hvad du skal bruge, hvis du gerne vil være gamer. Du behøver ikke at have en kraftfuld gaming-computer, en dyr Play­ Station eller et kæmpestort tv. På en smartphone kan man spille mange små, sjove spil. Det handler først og fremmest om lysten til at kaste sig ud i de mange spil.

Det er vigtigt at holde hjernen i form, og små spil på en smartphone eller iPad kan være en formidabel vej til lidt hjernegymnastik for at sikre et godt helbred. Det kan holde livskvaliteten oppe at spille spil på mobilen sammen med venner og familie. Man kan eksempelvis dyste mod hinanden online og etablere sociale spilfæl­ lesskaber.

Sådan kommer du i gang Her tager vi udgangspunkt i lette spil til en smartphone.

Såkaldte ”endless runner”-spil, som eksempelvis Subway Surfers, TempleRun, Doodle Jump og Crossy Roads, er fantastiske steder at starte livet som gamer. Det er spil, der er designet på den måde, at du aldrig kommer i mål,

KONKURRENCE:

Til alle fans af e-sport

men optjener point, mens sværhedsgraden stiger. Spillene hører til genren ”pick up and play”. Det refererer til, at der er tale om spil, der er ukomplicerede og lette at lære.

Måske husker du det gamle, ikoniske 80’er-arkadespil Pac-Man, som er denne genres mest succesfulde spil gen­ nem tiderne? Mange mobilspil bygger på samme principper.

Spilsessionerne er kun få minutter lange, men man får ofte lyst til endnu en runde. En advarsel: Spillene kan være stærkt vanedannende.

HVAD ER E-SPORT? E-sport er en forkortelse for elektronisk sport. Ligesom ”almindelig” sport er der tale om en konkurrencepræget aktivitet, men aktiviteten foregår på internettet via en computer eller spillekonsol.

E-sport er en populær og voksende milliardindustri, hvor der dystes om store pengepræmier. De store turneringer vises ofte i tv eller streames live. Når de professionelle e-sportsudøvere dyster, er der ofte tusindvis af tilskuere.

Danmark er en stolt e-sportsnation, og holdet Astralis, der er børsnoteret, har vundet verdensmesterskabet i det meget populære skydespil CounterStrike.

Bruger du allerede spil som Overwatch, Fortnite, League of Legends og andre spil inden for e-sport, kan du finde endnu flere i bogen ”eSport – Den ultimative guide”. Her bliver du præsenteret for 16 vidt forskellige spil. Blandt andet Street Fighter, Minecraft og Super Smash Bros. Du får også noget at vide om de mest populære hold, de vildeste hold og om hele gaming-industrien.

Suppleret med en masse billeder fra e-sportsverdenen.

Er du opslugt af gaming og e-sport, har du chance for at vinde en af de tre bøger, som forlaget Alvilda donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et post­ kort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 26. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”E-sport”.

Vinderne får direkte besked.

Mange professionelle fodboldklubber har også e-sports­ hold, som dyster i fodboldspillet FIFA til PlayStation.

APRIL 2021

81

ANNONCE

K .DK RG RG JE.D K JEEB .D D EB DJE INRG W EB.L W DIN IN.L .LW WW WWW

NIOR IOR N RSE RG IO RGN JESE JEEB SE D EB NRG NDLI JE LIEB LIND

v v e e l v l e e l e t t s e s r t r ø s ø t r t s ø s t s s s k k r s r a k a r m a m n n m a a n D D a D Alt i otiumog lænestole i otiumlænestole AltAlt i otiumog og lænestole af vores showrooms forbi et af et vores showrooms KomKom forbiKom et afforbi vores showrooms og vores prøv vores mange forskellige modeller. og prøv mange forskellige modeller. og prøv vores mange forskellige modeller.

Stort udvalg Stort udvalg Stort udvalg af kabinescootere kabinescootere afaf kabinescootere

har altid minimum 10 stole udstillet Vi altid harVialtid minimum 10 stole udstillet Vi har minimum 10 stole udstillet

KÆMPEKÆMPE KÆMPE AF UDVALG AF UDVALG AF UDVALG OTIUMSTOLE OTIUMSTOLE OTIUMSTOLE fra

fra

fra

4.995,4.995,4.995,-

,-5,,-59 9959.9 93.9 393.9

FRAFRA FRA

DANMARKS STØRSTE UDVALG DANMARKS STØRSTE UDVALG DANMARKS STØRSTE UDVALG ALTID ALTID 200 200 ALTID 200 BRUGTE BRUGTE BRUGTE ELSCOOTERE ELSCOOTERE ELSCOOTERE PÅ LAGER PÅ LAGER PÅ LAGER

et gratis Bestil et gratis Bestil etBestil gratis katalog katalog katalog på på på

Tlf. 15 00 00 00 6363 1563 0015 0000 Tlf. Tlf.

3 HJULET LINDEBJERG LM600 GO 3 GO HJULET LINDEBJERG LM600 EASYEASY GO 3EASY HJULET LINDEBJERG LM600 fin elscooter, 3 hjulet elscooter, af de kraftigste elscootere fin 3Lille hjulet af de En kraftigste elscootere Lille finLille 3 hjulet elscooter, En af deEnkraftigste elscootere god til bykørsel. på markedet. god til bykørsel. på markedet. god til bykørsel. på markedet.

LM-500 Danmarks LM-500 Danmarks LM-500 Danmarks mest solgte el-scooter mest solgte el-scooter mest solgte el-scooter

,-4.995,4.9954.995 ,-

14.600 ,14.600 ,14.600 ,-

Digital afstandsog hastighedsmåler, Digital afstandsog hastighedsmåler, Digital afstandsog hastighedsmåler, kaptajnsæde, alufælge og meget kaptajnsæde, alufælge og meget mere.mere. kaptajnsæde, alufælge og meget mere.

15 km km/t 15 km /t15 /t

23.995 ,23.995 23.995 ,- ,-

COUNTRY LINDEBJERG LINDEBJERG LM200 COUNTRY LINDEBJERG LM200 COUNTRY LM200

Fantastisk komfort med Country Praktisk Praktisk 3 hjulet elscooter, Fantastisk med Country hjulet elscooter, Fantastisk komfortkomfort med Country Praktisk 3 hjulet3elscooter, 30 km/t kabinescooter. køre 8 km/t. km/t kabinescooter. som køresom 8 km/t.

30 km/t30 kabinescooter. som køre 8 km/t.

39.995 ,39.995 ,39.995 ,-

RING OG BESTIL EN GRATIS RING OG BESTIL GRATIS RING OG BESTIL EN EN GRATIS OG UFORPLIGTENDE UFORPLIGTENDE OGOG UFORPLIGTENDE FREMVISNING FREMVISNING FREMVISNING Eller af vores showrooms besøg afet vores showrooms EllerEller besøg etbesøg afetvores showrooms

Aarhus Aarhus Aarhus Tilst Skolevej Tilst Skolevej Tilst Skolevej 38 38 38 8381 Tilst 8381 Tilst 8381 Tilst

,-9.000,9.0009.000 ,-

Aalborg Aalborg Aalborg Nibevej Nibevej 22A22A Nibevej 22A 9200 Aalborg 9200 Aalborg 9200 Aalborg

ANNONCE

r ger gerin rin rnd nd isæ ge pr isæ rin og jlprnd og fe isæ fe pr trjlyk yk r og tr jl fo r fe d fo ol yk d tr ol eh r rb eh fo fo rb d r fo ol ge rtaeh ge rgrb je r fo je eb geta targ Li nd rgnd . eb je 21 . Li eb 21 20 nd aj m aj2120 . Li m 2031 31 ajd. d.m ed m ed 31 md. og og til ed til er m ld er og ld gæ til d gæ d bu er ld bu gætil Al d le butil tille AlleAl

r r e e j r j ø e ø t j t e ø e r t r ø e ø r k k r ø r o k o i r i n o n i e e s n s e f f s a a f r r a ø ø r d d ø n n rad ran eerae ERDER DIG ILGEDR DID G I L I D T T L I N N T E E NL K ELCEYLKCLEYELKCY OFM O R FT MRFTORT O O K M K R O R E K E K R K S ELSEKLESEL

Lindebjerg 28'' Elcykel Lindebjerg Elcykel Lindebjerg 28''28'' Elcykel Center Center Center LuxLuxLux

STORT DISPLAY STORT DISPLAY STORT DISPLAY GEL SADEL KOMFORT GEL KOMFORT SADELSADEL GEL KOMFORT

Luksus kvalitets m. centermotor.

Luksus kvalitets elcykel m. centermotor.

Luksus kvalitets elcykel m. elcykel centermotor.

Dansk med fokus på sikkerhed, komfort Dansk design med på sikkerhed, komfort, Dansk design meddesign fokusfokus på sikkerhed, komfort, minimal vedligeholdelse ogbetjening. nem betjening. minimal vedligeholdelse og nem minimal vedligeholdelse og nem betjening.

STORT BATTERI 14,5 AH STORT BATTERI 14,5 AH STORT BATTERI 14,5 AH AFFJEDRING AFFJEDRING AFFJEDRING I SADELPIND I SADELPIND I SADELPIND

DÆKM.28/700C” M. 28/700C” M. DÆK DÆK 28/700C” PUNKTERINGSPUNKTERINGSPUNKTERINGSBESKYTTELSE BESKYTTELSE BESKYTTELSE

3%%%%%%%%%%% % 3%3%%

FØR 20.995,FØR 20.995,FØR 20.995,-

AFFJEDRING AFFJEDRING AFFJEDRING I FORGAFFEL I FORGAFFEL I FORGAFFEL

ÅRS ÅRS ÅRS GARANTI SPARSPAR GARANTI SPAR GARANTI

% %%%%%%%%%%%%% % % %%%%%%%%%%%%% % %% UDVALGTE %% UDVALGTE % %%% %%%%%% % UDVALGTE ELCYKLER ELCYKLER ELCYKLER % %%%%%%%%%%%%% %

15.750 15.750 15.750 ,- ,- ,SHIMANO SHIMANO SHIMANO RULLEBREMSE RULLEBREMSE RULLEBREMSE

25% 25% 25%

MOTOR MOTOR 250W 250W MOTOR 250W

LUKKET LUKKET LUKKET 8 KÆDESKÆRM SHIMANO 8 KÆDESKÆRM SHIMANO 8SHIMANO KÆDESKÆRM INDVENDIGE INDVENDIGE INDVENDIGE GEARGEAR GEAR

Stel str. & 53cm Stel46 str. & 46 53cm Stel str. &46 53cm Fås i disse farver: Fås i disse farver: Fås i disse farver: MAT SORT

G AF AF AF BRUGTE EL-SCOOTERE BRUGTE EL-SCOOTERE BRUGTE EL-SCOOTERE

Altid Altid min.min.

Altid min.

1/2 års garanti 1/2 års garanti 1/2 års garanti på på brugte på brugte brugte

MAT MAT SORT GRØN

MAT MAT MAT SORT GRØN BLÅ

MAT MAT RØD GRØN BLÅ

MAT RØD BLÅ

RØD

SENIORSENIORSENIORCYKLER CYKLER CYKLER ,FRA ,10.995 ,- 10.995 FRAFRA 10.995

B - 3 GEARCITYCITY CITY KABINE MODEL - 3 GEAR KABINE MODEL B -MODEL 3B GEAR KABINE

Sort senior 3 hjulet senior som elcykel, er Lille praktisk Lille praktisk kabinescotter, Sort 3senior hjulet er som kabinescotter, Sort 3 hjulet elcykel,elcykel, som er Lille praktisk kabinescotter, letaf atog stige så sidder du altidi tørvejr. sidder i tørvejr. let at på.af og på. så du altid så du altid let at stige af stige og på. sidder i tørvejr. ,-7.000,7.0007.000 ,-

22.000 ,22.000 ,22.000 ,-

LINDEBJERG LM900 FØNIX CAMBINO LINDEBJERG LM900 FØNIX CAMBINO LINDEBJERG LM900 FØNIX CAMBINO

Kabinescooter som kører afsted 2 personers Kabinescooter somafsted kører afsted 2 personers elscooterelscooter Kabinescooter som kører 2 personers elscooter med 30 km/t. med tag, rude og kurv. med tag, med 30med km/t.30 km/t. med tag, rude ogrude kurv.og kurv.

27.000 ,27.000 ,27.000 ,-

Altid hos Lindebjerg Altid hos Lindebjerg Altid hos Lindebjerg

22.500 ,22.500 ,22.500 ,-

Middelfart Middelfart Middelfart Stensgårdvej Stensgårdvej Stensgårdvej 14 14 14 5500 Middelfart 5500 Middelfart 5500 Middelfart

5 af 5 6 ud 54.af 4.6afud 4.6 ud

3 års garantiordning 3 års garantiordning 3 års garantiordning Gratis levering Gratis levering Gratis levering Gratis fremvisning hjemme på din adresse Gratis fremvisning hjemme adresse Gratis fremvisning hjemme på på dindin adresse Service og reparation på din adresse Service reparation adresse Service og og reparation på på dindin adresse Ring og på bestil på 15 63 00 15 00 00 00 Ring og bestil på Ring og bestil 63 63 15 00

København København København Vejlesvinget Vejlesvinget Vejlesvinget 5A 5A 5A 2665 Vallensbæk 2665 Vallensbæk 2665 Vallensbæk

VENDEPUNKTET

” Jeg troede, i morgen ville blive som i dag” En alvorlig hjerneblødning blev slutningen på det liv, som Helle kendte.

For selvom det ikke var Helle, der blev ramt af et stroke, så forandrede hendes liv sig markant den dag. Det blev et skæbnens øjeblik – og Helle gik fra at være hustru til pårørende.

Af Liv Mygind

84

Illustration Anne-Sophie Helger

VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

”Jeg gik i seng med forventningen om, at i morgen ville blive som i dag, men så ... så blev alt anderledes”

Af Liv Mygind

”

Illustration Anne-Sophie Helger

Min mand plejede at stå op lidt før mig og tænde op i brændeovnen. Så sad vi og drak kaffe og talte om dagen, imens det gryede udenfor. Og så tog jeg på arbejde.

Jeg var lidt forkælet før. For min mand var gået på pen­ sion, og derfor stod han for det meste af det praktiske der­ hjemme. Han købte ind, støvsugede, slog græs, ordnede drivhus, fejede blade sammen og støvsugede dem op. Han stod også for alt det med bank, forsikringer, olie på bilen og vinterdæk. Han var den udadvendte type, der altid hav­ de en god historie – han er jo københavner. Jeg er mere indadvendt. Det var et fantastisk liv med gode samtaler, meget energi og god økonomi. Og da jeg gik i seng om af­ tenen den 15. februar 2020, var min største bekymring, at jeg var forkølet.

Den 16. februar 2020 var en ganske almindelig søndag morgen. Mørk og regnfuld. Jeg vågnede klokken 6. Jeg kun­ ne ikke finde ro og bestemte mig for at stå op og tage hul på dagen. Jeg sagde til Henrik: “Jeg står op nu.” Og han sva­ rede: “Gør det. Jeg tager lige en time mere på øjet.” Jeg lave­ de mig en kop kaffe og satte mig i en lænestol med tæppe om benene, og begyndte at læse i min bog.

Da der var gået næsten en time, hørte jeg en mærkvær­ dig lyd. Jeg stoppede med at læse. Lyttede. Kort efter var den der igen – måske var det en hund eller kat udenfor?

Jeg rejste mig og stod midt i stuen for at lokalisere lyden.

Pludselig kunne jeg høre, at den kom fra soveværelset. Jeg sprang derind. Henrik lå på gulvet. Jeg fik et chok. Lyden kom fra ham, men jeg kunne ikke forstå, hvad han sagde.

Hans øjne svømmede, og hans mundvig hang ned. Jeg løb ud af soveværelset efter min telefon, og ind i soveværelset igen. Jeg trak i noget tøj og lagde en dyne over Henrik på gulvet. Ambulancen kom efter seks minutter.

På hospitalet viste det sig, at Henrik havde fået en hjerneblødning. Den lå dybt. Han var lam i armen, benet, svælget og hele den højre side. Han kunne ikke tale, læse eller skrive. Han kunne ikke huske mit navn. I det øjeblik blev mit liv forandret på alle parametre. Med et slag gik jeg fra at være hustru til pårørende.

86

S Har du ople vet, at dit liv ændrede sig fra det e ne øjeblik ti l det andet?

Så hører vi gerne fra dig , og så er de måske dit ve t ndepunkt, vi dykker ned næste gang i . Skriv til: vendepunk tet@aeldre sagen.dk e send et bre ller v med dit na vn og adress til: Ældre S e agen, Snorr esgade 1719, 2300 Kø benhavn S. Mærk brevet: ”Ven depunktet” .

Jeg har mistet min mand, som han var, for han har en hjerneskade nu. Jeg har mistet vores planlagte fremtid.

Jeg kunne ikke arbejde de første tre måneder og var sy­ gemeldt med stress. Så blev jeg fyret fra mit job. Livet har slået en kolbøtte, og jeg er på vej i en anden retning end før. Det har været mit livs prøvelse.

Henrik har siden den dag i februar været i genoptræ­ ning. I dag kan han tale, rede seng, smøre en sildemad, skænke sig et glas vand, og så kan han tænde op i brænde­ ovnen ved at holde ovnlågen åben med kørestolen. Men alt andet står jeg for. Rollerne er skiftet. Jeg er blevet øko­ nomiansvarlig, bilansvarlig, haveansvarlig, ansvarlig for initiativer og kalenderstyring.

Hvis nogen havde sagt til mig for to år siden, at jeg ville kunne klare den her omvæltning, så ville jeg ikke havde troet dem. Jeg anede ikke, at jeg var så stærk. Men det hjælper også, at Henrik aldrig retter på mig. Han siger al­ tid: “Helle, du gør det på din måde, og jeg er sikker på, at det er lige så godt som på min måde.”

Jeg er også blevet bedre til at bevare håbet og tænke po­ sitivt. For det vigtigste er, at vi har hinanden. Det er jo fan­ tastisk, at vi kan tale sammen. Det var kun nogle få milli­ meter fra hjerneblødningen havde ødelagt talecenteret.

OM HELLE Helle er 60 år og bor sammen med Henrik på 71 år i Tårs i Nordjylland. De har tilsammen fem børn og syv børnebørn. Helle var før afdelingsleder i en kommune inden for handicapområdet. I dag leder hun efter arbejde. Henrik var efter sit stroke i genoptræning i ni måneder, hvor Helle boede alene. Han er flyttet hjem igen og kan i dag spise, tale og gå 250 meter og bevæge sin højre hånd lidt. De glæder sig, til coronaen slipper sit tag. Så vil de køre en tur til Randers Regnskov.

Lyt til VENDEPUNKTET Hør den 25 minutter lange podcast, hvor Helle fortæller om sin mands stroke, og hvordan hendes liv er forandret. Måske kan Helles håb og optimistiske tilgang inspirere dig til at håndtere en af dit livs svære forandringer. Søg på Vendepunktet i din podcast-app på telefonen og lyt til Mennesker brik for brik.

Pårørende Cirka 750.000 danskere er pårørende og hjælper en eller flere ældre. Mange er ægtefæller til alvorligt syge mennesker.

Selvom man ikke selv er syg, kan det være en stor belastning at være pårørende, fordi man står alene med mange praktiske opgaver, omsorg, koordinering og samtidig skal forsøge at fortsætte med at leve sit liv. En del pårørende bliver selv syge af den store belastning, det kan være at passe et andet menneske.

Mange af Ældre Sagens lokalafdelinger har kurser for pårørende eller netværksgrupper.

Stroke Hvert år rammes ca. 12.000 danskere af et stroke, der er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Det svarer til cirka 33 om dagen.

Et stroke blev før kaldt for slagtilfælde og er en betegnelse for en begyndende skade på hjernen. Det er typisk en blodprop i hjernen, der er skyld i et stroke. Men årsagen kan også være en hjerneblødning. Et stroke medfører ofte pludselige taleforstyrrelser og lammelse i den ene halvdel af kroppen. Det kan være en lammelse af den ene arm, det ene ben eller i ansigtet – eller alle tre steder.

APRIL 2021

87

ANNONCE

MINE BEN VAR HÆ VEDE OG TUNGE

Modelfoto

SMED STØTTESTRØMPERNE! Tove har i de senere år været nødt til at bruge støttestrømper hver dag. –Mine ben føltes tunge og det var anstrengende bare at gå det korte stykke ned i supermarkedet. Nu tager hun Active Legs™ hver dag og har smidt støttestrømperne.

– Mine ankler var hævede, og jeg havde uro i benene. Jeg følte mig tung i hele kroppen, og jeg var ikke glad, så mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. I et ugeblad læste jeg om Active Legs™. Jeg købte en æske og gik i gang. Det er kun én tablet om dagen, så det var nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Det er som om min gang er blevet mere let, og jeg kommer hurtigt omkring. Jeg har ikke problemer med tunge og trætte ben, så nu har jeg lagt støttestrømperne på hylden.

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD! Active Legs™ tabletten hjælper med at opretholde normalfungerende vener og blodkar. Den unikke kombination af bioaktive næringsstoffer i hver tablet, hjælper med at undgå følelsen af trætte ben efter længere tids ståen eller sidden. Tabletten, som er fremstillet i Sverige, indeholder en urtekombination af ekstrakt fra fransk maritim fyrrebark, rødvinsblade ekstrakt og sort peber

plus vitamin C. Indholdet af rødvinsblade modvirker trætte og tung ben samt hjælper til at vedligeholde sunde vener i benene. Fransk maritim fyrrebark støtter god blodcirkulation og indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kolla-

gen og en normal funktion af blodkarrene.

Forskerne har testet de naturlige planteforbindelser fra fyrrebark i mere end 200 undersøgelser. Især for virkningen ift. at understøtte en normal funktion af vener og kapillæer. Resultaterne var så utrolige, at de blev offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Active Legs™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

88

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

SUNDHED

Bælgfrugter i frikadellefarsen De sunde bælgfrugter er ikke svære at bruge i den mad, vi kender

Af Sussi Boberg Bæch

S

Illustration Storyful

pis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk, lyder et af de nye kostråd. Men det er lettere sagt end gjort. For bælgfrugter som linser, kikærter og tørrede bønner er ikke en del af dansk madkultur. Faktisk spiser vi danskere kun omkring fem gram bælgfrugter i gennemsnit hver dag.

Heldigvis kan bælgfrugterne sagtens bruges i de retter, vi allerede kender. ”Et godt trick er at bruge bælgfrugter som fyld i sammenkogte retter, hvor en dåse spiseklare kikærter eller bønner smides i retten de sidste fem minutter af kogetiden”, fortæller Alice Apel Hartvig, der er selvstændig klinisk diætist.

Et andet godt trick er at putte bælgfrugter i frikadellefarsen. ”Hvis du vil skærer ned på kødet, kan du med fordel erstatte fx halvdelen af kødet i en frikadellefars med kikærter, bønner eller linser. Bælgfrugterne egner sig nemlig rigtig godt i en fars med æg og kød.” ”Edamamebønner, kikærter, linser og bønner kan give en rigtig god variation i salater. De giver en god fylde og mæthed, fordi de indeholder meget protein og fiber og gør, at en

salat kan blive en selvstændig ret,” forklarer Alice Apel Hartvig.

Hun oplever, at mange synes bælgfrugter er besværlige, fordi de skal lægges i blød og koges i lang tid, inden de er spiseklare. ”Her er spiseklare bælgfrugter på dåse et rigtig fint alternativ til gryderetten eller frikadellefarsen.”

Stærk med bælgfrugter Hvorfor det overhovedet er en god idé at kaste sig ud i mad med bælgfrugter, hænger sammen med de nye klima­ venlige kostråd om at spise mere plantebaseret og skære ned på kødet. ”Kød er er en suveræn kilde til protein, og hvis vi skærer ned på kødet, bliver vi nødt til at få vores proteiner andre steder fra. Den bedste proteinkilde fra plantemad, er bælgfrugterne,” forklarer Alice Apel Hartvig.

Og proteiner er særligt vigtigt for ældre. ”Hvis du vil holde dig stærk, er det vigtigt at spise nok protein, fordi proteiner opbygger din muskelmasse. Når vi bliver ældre, taber vi muskelmasse, og derfor skal din mad indeholde mere protein, fra du er omkring 65 år,” forklarer hun.

Hvis du helt vil undgå kød, kan proteinmangel dog godt blive et problem, selvom du spiser bælgfrugter.

Her kan det være en god idé at supplere med andre proteinkilder som ost, skyr, æg og gerne fisk.

Bælgfrugter er også kilde til kulhydrater af en god kvalitet, da de indeholder mange kostfibre. ”Bælgfrugter indeholder mange fibre, der er gode for fordøjelsen og for en velfungerende tarm,” siger Alice Apel Hartvig.

HVAD ER BÆLGFRUGTER? Bælgfrugter vokser i bælg og kendes som ærter, bønner og linser, fx mungbønner, kidney­ bønner, røde og grønne linser, kikærter og gule flækærter.

Grønne ærter, edamamebønner og grønne bønner er også bælg­ frugter. Men ernæringsmæssigt tæller grønne bønner som en grøntsag, fordi den indeholder mindre protein end andre bælgfrugter.

Ifølge Fødevarestyrelsen er 100 gram bælgfrugter om dagen (tilberedt mængde) passende.

APRIL 2021

89

ANNONCE

25% til dig over 60?

Yes! Gælder alle stel, glas og tillægsydelser Bestil synstest på louisnielsen.dk

90

Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra prisgruppe 195 kr. og opefter. Enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) er med i prisen. Rabatten gives også på flerstyrkeglas fra 800 kr. og på eventuelle tillægsydelser.

Kan ikke kombineres med 2for1 eller tilbud. ©2020 Specsavers

ORDET ER FRIT

Krig og pandemi på land og i by Af Liv Mygind

H

Foto Ulrik Jantzen

ver uge optager jeg en ny livshistorie med et ældre menneske, og et af de uomgængelige emner er Besættelsen. Men til min overraskelse handler de fleste af fortællingerne mere om gratis træsko, samlemærker i Richs kaffeerstatning og opmaskning af strømper end om jernbanesabotage, Scavenius og nazisme. Jeg får dagligdagsberetningerne, og det har ændret min forståelse af besættelsestiden markant.

Den største øjenåbner har været, hvor forskelligt krigen føltes på landet og i byen. I Egons hjem på Vester Alling Mark var der ikke mangel på mad og drikke under krigen (udover kaffe). De dyrkede selv korn, kartofler og grøntsager, og smør, ost og mælk fik de fra deres egne køer. De slagtede og fik kød, og de høstede honning fra bierne.

I byen var der rationering, små sorte flyvere på himlen, luftalarm, støvletramp og bygninger konfiskeret af tyskerne. Og man risikerede at falde ned i en kælderskakt, hvis man vovede sig ud om aftenen i den mørke by.

På landet var mørket lige så naturligt som stilheden både før, under og efter krigen. Men i byen var det uhyggeligt.

Forleden aften, da jeg cyklede gennem København, fik jeg gåsehud. Jeg følte mig ikke bare alene, men ensom blandt mennesker. Og jeg kunne ikke lade være med at sammenligne nedlukningens aftentomme gader med besættelsens ditto, for den enorme forskel mellem land og by gælder også her i coronatiden.

Hvis Palle havde boet på en mark, havde han slet ikke opdaget, at han var alene i verden, og der ville aldrig være skrevet en bog om ham. En mark virker jo ikke

øde. Den er øde, og det skal den være. Og hvor byens lukkede butikker med støvede udstillinger fremstår ildevarslende, så er der ingen butikker langt ude på landet.

Så snart jeg forlader min lejlighed i København, bliver jeg mindet om pandemien. Der er ensrettet rundt om søerne, der er skilte med pile og masker, og vi gør vores bedste for at efterleve det hele, men vores Nørrebrofortov er kun to meter bredt, og den halve meter ved husmuren er optaget af parkerede cykler, mens den halve meter ud mod vejen er taget af parkerede biler. Og så er det altså svært at holde to meters afstand.

Når vi besøger min familie på landet, er der ingen at holde afstand til. Min søster, min mor og min far bor ved hver deres skov, og trods skolelukninger og sociale afsavn har jeg hørt dem sige, at de godt kan glemme pandemien i en dags tid. De møder mest coronaen i radio og tv, og når de handler en gang om ugen.

Så jeg ville vælge landet, hvis jeg kunne, både under krigen og coronaen. Med én undtagelse: Befrielsesdagen. For der var ingen, der hang ud af sporvognene og sang på Vester Alling Mark. Og selvom Egons familie fejrede befrielsen ved at tage hul på den forsejlede kaffe, de havde gemt til anledningen, oplevede han ingen store bål af mørklægningsgardiner. Ingen folkefest med tusinder af dannebrogsviftende mennesker.

Så jeg glæder mig til befrielsen i byen; den befrielse, der kommer, når vi kan fejre, at corona bare er en øl igen.

For som Palle siger sidst i bogen: “Nu var det slet ikke morsomt længere at være alene i hele Verden. Palle længtes efter sine legekammerater og efter Far og Mor. Allermest efter Mor”.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere.

Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2021.

APRIL 2021

91

Pegasus ANNONCE

Nyeste model på markedet årg. 2021 med optimeret teknologi. Til dig der vil køre i kvalitet og med god stil og være i læ for vind og vejr. Leveres på din adresse med absolut største batteripakke, bakkamera, el-ruder, soltag, centrallås, musikanlæg og varme.

Alt er inklusiv i vores pris, uden nogen ekstrabetaling.

Passager – 29 km/t – ingen kørekort.

Finansiering; 2.485,pr. måned.

Kampagne: Spar 3.000,-

Vores mest solgte 4- hjulede model.

Mange kvinder vælger Sneppen fordi den er meget velegnet til at køre i forretninger med, da den drejer meget skarpt rundt om hjørner, styrer let og har super affjedring. Den har en passende størrelse til de fleste kvinder, tillige har den store batterier og hastighed med 15 km/t.

Pris: 24.800,-

Sneppen

Rabatpris: 21.800,-

Pris: 54.800,-

3 års

garant i på alle ny e køretø jer!

Kampagne: Spar 4.000,-

En meget populær model til dig som er mest tryg ved at have 4 hjul under. Udstyret med brede døre der gør indstigning nem.

Betjenes nemt og kun med hænderne. Motorbremser af sig selv og sænker farten i sving.

Både kvinder og mænd er glade for dette køretøj da det er nemt at betjene og sikkert at køre i.

Prisen er incl. alt: Levering på din adresse, stor batteripakke, komfortsæde, bakkamera og varme. Ingen kørekort – 15 km/t Finansiering; 2.185 pr. måned.

Apollo 928 kabine

Pris: 59.800,-

Duro 3

Årgang 2021 nyeste model på markedet, med moderne design og optimeret teknologi. En scooter for manden der vil have kvalitet og komfort.

Leveres med største batteripakke med max. tilladt kørehastighed. Har kraft til terrænkørsel og trailer kan kobles på.

Til manden der vil have en kvalitets-scooter til alsidig brug og mange års levetid.

Pris: 33.800,-

Rabatpris: 29.800,Jagtfalken

ALTID STORT UDVALG I BRUGTE SCOOTERE Vi har altid et udvalg af ca. 100 gode brugte, som sælges med Pegasus-garanti. Ring og få en snak om muligheder for dig.

Priser fra kr. 5.800 til 25.000.

Finansiering eller leje kan også tilbydes.

-fri som fuglen

Ring 70 27 27 18 og bestil gratis bog om el-scooter.

God læsning for dig der vil vide mere om kabine- og el-scootere.

92 Se mere på www.pmpost.dk

86 sider fyldt med gode tilbud og informationer

RÅDGIVNING

Af Bente Schmidt

Illustration Storyful

Overblik over tilbage­ træknings­ordninger

D

er er flere muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Her finder du et overblik over de forskellige muligheder.

Seniorpension Du kan få bevilget en seniorpension, når du har højst seks år til folkepensionsalderen. Det er et krav, at du har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i 20-25 år. Det skal være dokumenteret, at du højst kan arbejde 15 timer om ugen i det arbejde, du senest har haft.

???

Størrelsen og beregningen af seniorpension er de samme som reglerne for førtidspension fra 2003.

Pensionen nedsættes, hvis du eller en eventuel ægtefælle/samlever har skattepligtig indkomst udover en vis beløbsgrænse.

Fra 1.1.2021 er det ATP, der administrerer ordningen.

Tidlig pension Reglerne er trådt i kraft fra 1.1.2021, men ydelsen "tidlig pension" kan tidligst udbetales fra 1.1.2022. Du kan søge om tidlig pension fra 1. august 2021. Vurderingen, af om du kan få tidlig pension, foretages ud fra, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet.

Du kan forlade arbejdsmarkedet et, to eller tre år før folkepensionsalderen. Det afhænger af, hvor mange år du som 61-årig har været på arbejdsmarkedet: • 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension • 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til to år med tidlig pension • 42 år på arbejdsmarkedet giver ret til et år med tidlig pension For lønmodtagere opgøres antallet af år ud fra indbetalinger til ATP.

Selvstændiges beskæftigelsesomfang opgøres på baggrund af nettooverskuddet fra virksomheden.

Når du er fyldt 61 år og har fået opgjort din tilknytning til arbejdsmarkedet, skal du fortsat have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet eller være medlem af en A-kasse.

Tidlig pension kan blive nedsat på grund af pensionsopsparinger.

Hvis du, inden overgang til tidlig pension, er begyndt at modtage efterløn eller fleksydelse, vil du få udbetalt et kompensationsbeløb.

Efterløn I 2021 er efterlønsalderen 63 år.

Der bliver udstedt et efterlønsbevis med virkning fra efterlønsalderen, hvis du opfylder betingelserne.

Hvis du overgår til efterløn, før der er tre år til folkepensionsalderen, vil du få en sats, der udgør 91 % af højeste dagpengesats. Venter du, til der er tre år til folkepensionsalderen, vil du få 100 % af dagpengesatsen.

Personer, der når efterlønsalderen 1.7.2023 eller senere, vil kun kunne modtage efterløn i tre år. Satsen bliver derfor 100 % af dagpengesatsen.

Efterlønnen nedsættes på baggrund af pensionsopsparinger.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­givere klar til at svare på dine spørgsmål. Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Tlf. 80 30 15 27

Joan Kelly Socialrådgiver

Jytte Hansen Demensrådgiver

Jytte Søndergaard Koordinator

Kathrine Lindbæk Socialrådgiver

Käte Larsen Socialrådgiver

APRIL 2021

93

ANNONCE

40 % af danskerne

har jævnligt søvnproblemer.

Det afslører nye undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen.

Der kan være tusind årsager til søvnproblemer. Har du haft en dag med stress, fuld fart på, mange opgaver og mange spekulationer og bekymringer, kan det være svært for kroppen at slippe den tilstand og falde til ro og falde i søvn.

ANNONCE

PIA REINHOLDT kan i dag se tilbage på en årrække, hvor hendes tilværelse blev forstyrret af dårlig søvn. Hun var konstant stresset og irritabel, og ligemeget hvad hun forsøgte, hjalp intet, før hun en dag læste om Sedaforte. Det blev et vendepunkt i hendes liv.

”

Nu sover jeg godt - hver nat!

Hvad er Sedaforte?

Sedaforte er et mildt virkende middel med planter, der indvirker fra flere vinkler på én gang. Planterne hjælper dig med at slappe af, så du kan falde i søvn. Det giver en bedre søvn, så du kan vågne udhvilet.

Sedaforte indeholder: Humle virker beroligende og fremmer en god søvn.

Kamille bidrager til optimal afslapning.

Citronmelisse virker afslappende og mindsker rastløshed.

Schizandra hjæper med at håndtere stress bedre.

94

Da vi møder Pia i hendes dejlige hus i Grindsted, er det en frisk og glad kvinde, der åbner døren.

Ingen ville tro, at hun for nylig konstant var stresset og irritabel som følge af søvnbesvær. For et par år siden var Pia plaget af store problemer i livet.

Fik problemer med at sove Pia havde et ellers velfungerende liv, men en skilsmisse og en opslidende kamp om forældremyndigheden gav Pia alt for meget at tænke på. Pias familie og datteren Frederikke var bekymrede. De støttede naturligvis Pia og gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe hende tilbage på rette spor. Snart skulle det dog vise sig, at et nyt problem dukkede op: Pia fik

svært ved at sove - et problem, der rammer mange danskere hvert år. For mange ødelægger det humøret og livsmodet.

”

I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter.

Planter blev løsningen Da Pia en dag sad og læste, faldt hendes øjne på en reklame for naturmidlet Sedaforte. Det var beskrevet som et plantebaseret præparat, der virkede på flere måder i forhold til søvn. Da hun læste, at planterne virkede afslappende og ikke sløvende, besluttede Pia sig for at prøve,

Se videoen med Pia på wellvita.dk

og bestilte en pakke hjem.

- Efter fire til fem uger begyndte der at ske noget. Jeg kunne ganske enkelt mærke, at det virkede. Hvis jeg tager en Sedafortetablet hver aften, en time før jeg går i seng, falder jeg hurtigere i søvn og sover godt hele natten. I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter, fortæller Pia. - Det er ganske enkelt en stor lettelse, at mine søvnproblemer er løst så enkelt. Jeg kan bare mærke, hvordan mit livsmod og gode humør er tilbage, fordi jeg nu får min gode nattesøvn, afslutter Pia med et stort smil.

Flere kundehistorier på wellvita.dk

Prøv Sedaforte til halv pris Sedaforte kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Netop nu: kr. 129,- (+ fragt kr. 39) 2 måneders forbrug / 60 tabletter

RING: 82 30 30 40 (hverdage kl. 8-16) Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning.

BESTIL ONLINE: www.wellvita.dk

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

Energivej 4, 6700 Esbjerg

RÅDGIVNING

Af Bente Schmidt

Vær opmærksom

H

vis du bliver ringet op eller får en mail eller sms, hvor du bliver bedt om at udlevere fx kortoplysninger, bankkonto, NemID eller CPR-nummer, så sig nej. Ofte vil personen, der ringer eller skriver, udgive sig for at være fra din bank eller fra Nets. Men du må aldrig udlevere personfølsomme oplysninger. Heller ikke, hvis nogen i en mail eller på telefon udgiver sig for at være fra din bank og siger, at de har de første fire cifre af dit kortnummer, som er 4571. Nu beder de dig oplyse resten af kortnummeret. Det er svindel. Hovedparten af danskerne har nemlig et Visa/Dankort, hvor de første fire cifre er 4571.

Hverken din bank, SKAT, forsikringsselskab eller andre offentlige myndigheder vil nogensinde henvende sig til dig via telefon, sms eller mail for at bede om personfølsomme oplysninger. Har du mistanke om, at andre kender til dine personfølsomme oplysninger, eller har du fået stjålet dit NemID-nøglekort, skal du kontakte din bank og få spærret kortet.

Læs mere om sikkerhed på nettet her: aeldresagen.dk/­sikkerhed-paa-nettet

Håndbogen 'Værd at vide 2021', som Ældre Sagens rådgivere har skrevet, er klar. Her kan du læse mere om gældende satser, regler og lovgivning. Bestil håndbogen på aeldresagen.dk/webshop eller tlf. 3396 8689. Pris: 139 kr. for medlemmer og 189 kr., hvis du ikke er medlem. Den elektroniske udgave af håndbogen ligger på aeldresagen.dk/vav.

Margrethe Martensen Jurist

Naheed Minhas Socialrådgiver

Peter Skov Jurist

MYTE Banker sætter kunder under lup uden lovlig begrundelse.

Mange bliver utrygge eller er irriterede over, at de af deres bank bliver bedt om at aflevere personlige oplysninger og dokumenter som fx kopi af pas eller kørekort og udfylde skemaer med yderligere personlige oplysninger.

Til trods for, at de måske har været kunde i mange år.

FAKTA Ifølge loven om hvidvask (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, vedtaget i Folketinget september 2019) skal alle banker, sparekasser, andelskasser og realkreditinstitutter kontrollere deres kunders identitet og løbende overvåge kundernes transaktioner. Ligesom bankerne skal bevare alle fortrolige oplysninger om os i mindst fem år – også hvis man skifter bank.

Værd at vide 2021

Kurt Petersen Socialrådgiver

Mytedræberen

Stine Nissen Socialrådgiver

Susanne Bækgaard Holm Jurist

Torsten Lenstrup Jurist

APRIL 2021

95

KRYDSORD

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Fotomontage David Robbins og vahle+nikolaisen

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 26. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S, eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Svar på spørgs­ målene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse.

Redaktionen Kurator Jacob Fabricius har udfordret 65 kunstnere til at konkurrere om at skabe mindre kedelige _________.

APRIL 2021

VANSIRE RETTEN

SPREDES

PANSER

RETNING

NEJSIGER

YNDIG

Jacob Fabricius er kunstfaglig direktør ved __________ ________.

KORT

ERKLÆRES

TAL

SIDE SYGDOM BAR

ANERKENDE BARIUM BOR

LÆRDOMMEN SMUK

_ MYNDIGHED SLIDE BESKED

SLAGS INDTAG UDBRUD

HUGGES

OMGÅENDE

FREMSTØD

LAVNING

HABILE

TALJE

SLÆGTNING

HUSRÅD HENSIGTEN FIKTIVT

MILITÆR FORMATION KØRETØJER

FUGL

ANFALD FILTER

DRENG

BESKADIGELSE

SNYLTER

TILTALE

PLADE

TÆSKE

NIVEAU

ØVELSE

VIRUS

ØJNET

PÅHIT

TIDEN

KROPSDEL PERIODEN RESPONS

HOLD INDE BRINT DYR

DYR

ARTER TARVELIG PÅ TVÆRS

LARME KLUKKE

OXIDERE

VÆRKER

FILTRET

STIVNE

STEDORD

TRÆET PRØVEFIGUR LISTEDE SYD

GRAM

GERMANIUM

_

RAPPORTERE

STADIGVÆK

TAL

DECILITER

NORGE

DRIKKEN

PIGE SVAR LØBE

RUSTE

SPORTSUDSTYR

FINDES

UDBRUD PRIVAT

J R O H A N A N E Ø S D H Ø B T E R B E N

E D A M

R E M B U O R S S E R E E T N I K T E U T N Ø J

K M N B A O E R R I U L A L I G D N E E R N B T I R D I S S E O K N U E R N D Ø G E R E

D N E P S E N C H D E I V O A D N T D U R E E N E G N

U S T A A R N E S E T J E R O I S S N E K S N E R M A E A K T E T T T E U T R N E E N D

V T I O N A S Y P V E E N E S A R T T I D V E J E N N I H S T R O U E F A N O D E

B E D E T F E T A E N

R E N E G A T E R N E

Løsning på krydsord februar 2021.

96

ANNONCE

Plejeboligen blev overhalet indenom af stoleliften Da Svend Christian Sørensen fik en blodprop og efterfølgende problemer med svimmelhed, blev trappen en forhindring. I stedet for at flytte i ældrebolig valgte han og konen Eddy i stedet at få opsat en stolelift, så de både kunne beholde huset, omgangskredsen og deres normale liv. ”Det virkede uoverskueligt at skulle pakke det hele

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

sammen og flytte – jeg fylder jo 91 næste gang”, fortæller Svend. ”Men heldigvis så vi en annonce med Botveds stolelifte, og det viste sig at være den helt rigtige løsning for os.

Vi fik en meget fin rådgivning og pris. Og stoleliften kører helt uden problemer, så vores hverdag er på mange måder blevet lettere og mere tryg.”

Bestil et gratis konsulentbesøg.

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

Få 20 % introrabat i Botveds nye seniorshop!

Botvedshop.dk åbnede i marts, og du får 20 % introrabat til og med 30. april!

Rabatten trækkes automatisk fra ved bestilling.

Botveds mission er at hjælpe ældre og bevægelseshæmmede til at kunne bevæge sig uden hjælp - og vinde friheden tilbage. Nu har vi gjort det endnu nemmere at få fat i den nyeste velfærdsteknologi: rollatorer, badebænke, supportsystemer, komfortstole osv.

APRIL 2021

97

ler Forhanderit b e af G an AquaCle0 år + 10 års erfaring | Faguddannet personale | Kontakt os for et godt tilbud i over 1

Hygiejne & velvære med vand

Bidetsæde: Pris fra kr. 1.995,inkl. moms

Komplet douchetoilet Flere modeller online

* Badekarret er vist med ekstra udstyr

Grohe Bau Ceramic bidetsæde - Passer på bl.a.: IFØ Sign toilet med flere - Kræver IKKE strøm - Mulighed for tempereret vand

Geberit Mera Classic - Integreret afkalkning - Forskellige siddehøjder - Lufttørrefunktion - Automatisk udskyl

Bereno walk-in badekar - Med hæve/sænke stol - Mulighed for Air-Spa - Indbygget dør - Se flere badekar på hjemmesiden

Kontakt os på tlf. nr.: 22 47 66 15 | www.smarthome.dk

Prostata velvære CAMETTE PROSTA PLUS

Bidrager til vedligeholdelse af normal urinfunktion hos mænd, og hjælper med at bevare prostasundheden. Indeholder Græskarkerneekstrakt, Selen, Zink og Vitamin E.

NYHED KOSTTILSKUD TIL MÆND

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 47 05 55 · camette@camette.dk · www.camette.dk

98

ReSound ONE

Hør, som ingen anden

ReSound ONE med M&RIE (Microphone & Receiver-In-Ear) er en helt ny revolutionerende klasse af høreapparater, der forbinder de to traditionelle retningsmikrofoner med en tredje, der sidder inde i øregangen. Ved at opfange lyden inde i øret, som det var tænkt fra naturens side, giver ReSound ONE hjernen alt, hvad den har brug for til at kunne bestemme, hvor lyden kommer fra samt formindske baggrundsstøj markant. Kort sagt giver dette teknologiske gennembrud dig mulighed for at få individualiseret, naturlig og fuldendt lyd.

Læs mere om det revolutionerende nye høreapparat fra danske GN på resound.com

© 2020 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S.

Effekter fra besættelsestiden købes: Medaljer Uniformer Mærker Nåle

Dokumenter Billeder Foto album Sabler

Gratis vurderinger udføres. 100% anonymitet gives.

Det vi ikke taler om …

Ufrivillig vandladning er ofte en kedelig følgevirkning af en prostatakræftbehandling. Det er svært for voksne mænd at gå med ble – og endnu sværere at tale om.

Men der findes hjælp.

Hos PROPA tager vi ALLE emner op Læs mere på www.propa.dk

Ring venligst eller send et billede via SMS til Søren på tlf: 81717717

APRIL 2021

99

K IS R SS SE LA EL K E V N LS LE E LE P T O AN KÆ K R D FO

N A V

FORÅR I DANMARK FORÅRS DEAL 1

FORÅRS DEAL 2

1 overnatning i dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet 2 personer - i alt fra

2 overnatninger i dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet 2 personer - i alt fra

1.398,-

795,-

Hotel Limfjorden kr. +300 pr. nat Hotel Ringkøbing kr. +400 pr. nat Værelserne er placeret i vores anneks over torvet.

Hotel Søparken kr. +100 pr. nat Weekendtillæg kr. 150,- pr. værelse fredag og lørdag.

Kun gældende ved åbning af hotellerne.

Hotel Limfjorden kr. +300 pr. nat Hotel Ringkøbing kr. +400 pr. nat Værelserne er placeret i vores anneks over torvet.

Hotel Søparken kr. +100 pr. nat Weekendtillæg kr. 150,- pr. værelse fredag og lørdag.

Min. 2 overnatninger.

Kun gældende ved åbning af hotellerne.

Book til sommer.

Sommertillæg 200 kr. pr. nat i juli og august måned

Book til sommer.

Sommertillæg 200 kr. pr. nat i juli og august måned

Hotel Ringkøbing Tlf. 9732 0011 . info@hotelringkobing.dk

Hotel Søparken Tlf. 9824 4577 · info@soparken.dk

Dronninglund Hotel Tlf. 9884 1533 · info@dronninglundhotel.dk

Hotel Phønix Tlf. 9882 0100 · info@hotelphonix.dk

Hotel Falken Tlf. 9717 1550 · info@hotelfalken.dk

Østergaards Hotel Tlf. 9712 4555 · info@oestergaardshotel.dk

Hotel Limfjorden Tlf. 9792 4011 · info@hotellimfjorden.dk

Hotel Vildbjerg Tlf. 9713 1100 · info@hotel-vildbjerg.dk

Hotel Hjallerup Kro Tlf. 9828 1011 · info@hjallerupkro.dk

Forny dit køkken ved at udskifte til DANSK-producerede låger, skuffer, bordplader med videre.

Alt efter mål – passer til ALLE køkkener

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

OK Før

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet!

100

DRØMMEFERIE PÅ BORNHOLMSK SOMMERFERIE FOR SENIORER

FERIE VED BALKA STRAND

 5 nætter i ferielejlighed  Entré til 6 seværdigheder  Gåtur med naturvejleder  Indbo- og afbestillingsforsikring  Færge med bil Ystad-Rønne t/r

 1 uge i feriehytte  Entré til forlystelsespark

FRA

1.499

PR. PERS. V/2 PERS. 1 PERS. MIN 65. ÅR ANK. 19/5-23/9 2021 | KODE PS14

 Gåtur med naturvejleder  Indbo- og afbestillingsforsikring  Færge med bil Ystad-Rønne t/r

FRA

1.129

PR. PERS. V/2 PERS. 1 PERS. MIN 65. ÅR ANK. 10/5-24/6 & 5/8-18/10 2021 | KODE PS3

Se flere seniortilbud på bornholmtours.com/senior

MÅNEDENS Ø-DEAL

5649 3200

Sydbornholm direkte ved havet

Kærestestur i højsæsonen til Danmarks eneste voksenhotel

3 oplevelsesrige dage på romantiske Ærø Kun 1.595,- pr. person RØ ersTIL Æ Ald se: n græ um im min år 16

E r ER t/ ÆRG TIS F SSAGER GRA N PA E G IS BIL O KL. I PR IN

Prisen inkluderer 2 x overnatning i standard dobbeltværelse på Ærø Hotel, 2 x stor morgenbuffet, 2 x 2-retters aftenmenu samt færgebillet t/r med ÆrøXpressen som sejler mellem Langeland og Ærø Ankomstdage Maj, juni, juli: Mandag, onsdag og fredag August: Søndag September: Onsdag

Benyt annoncekoden Æ13 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406

Danmarks eneste hotel KUN for voksne

2 pers. på Strandhotel Dobbeltværelse, morgenbuffet, aftenmenu (3-retter eller buffet, afhængig af ugedag) og færge Ystad – Rønne t/r.

Pris for 3 nætter pr. person ved 2 pers.

kr. 2.550,-

Pris for 5 nætter pr. person ved 2 pers.

kr. 3.850,-

Gælder i perioden: 18/04 til 16/06 2021 og 1/9 til 3/10 2021.

Alle værelser har tekøkken og balkon eller terrasse. Opvarmet udendørs swimmingpool. Gratis Sauna, parkering og WiFi. K/S Strandhotel Balka Søbad Vestre Strandvej 25 • 3730 Nexø Tlf.: 56 49 22 25 • mail@hotel-balkasoebad.dk rejsegarantifonden 2207 • CVR 41833017

www.hotel-balkasoebad.dk

APRIL 2021

101

Naturen og dyrene

skaber nærvær

10 %

rababattk*ode

Benyt ra

LIDT HJÆLP

DKFORÅR121

KAN GØRE EN ENORM FORSKEL

* Gælder t.o.m. d. 30. april 2021. Generelle vilkår gælder.

Lav den perfekte indretning til alle havens dyr

www.vivara.dk • Telefon: 33 31 33 26 FUGLEFODER

REDEKASSER &TILBEHØR

FODRINGSSYSTEMER

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner.

Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten.

Ingen risiko for skader på tandnerven.

Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder.

Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten.

Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster.

FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder.

Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger.

For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

102

PLANTER & HAVEREDSKABER

HAVENS PATTEDYR

INSEKTER

VIVARA KIDS

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

201-56

Str: 41-47

Følsomme fødder Fødder er forskellige

Derfor kan New Feet fodtøj tilpasses dine individuelle behov. Fodtøj med stretch er yderst komfortabelt, og kan anvendes af alle, der sætter komfort højt.

Men stretch er også funktionelt en vigtig egenskab for mennesker med knyster, hammertæer, hævede fødder, gigt, diabetes og til brugere af bandager eller støttestrømper.

Vores r bestselle

16.995,-

fra n u og Reserver e betal sener

Diabetes

Mennesker med diabetes skal være meget opmærksomme på fødderne.

OrthoStretch® følger fodens bevægelser og giver mindre risiko for hård hud og trykskader.

211-37

Str: 41-48

182-24

Str: 41-48

181-11

Str: 36-48 · OrthoStretch®

71-18

Str: 41-47

81-47

Str: 41-49

Reserver nu og betal senere. Læn dig trygt tilbage og vælg din afrejsedato allerede nu.

Vilholdt Rejser er medlem af Rejsegarantifonden.

192-49

Str: 41-49 · OrthoStretch®

Oplysninger om forhandlere på 7025 6511 eller www.new-feet.com - og se mere i den anden annonce i bladet

APRIL 2021

103

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på tlf. 46 75 40 11 (Sjælland) tlf. 75 89 96 11 (Jylland/Fyn)

Stort showroom i Løsning, Jylland og i Lejre på Sjælland.

Se mere på stolespecialisten.dk

HYDROSONIC EASY

PROFESSIONEL TANDPLEJE EN FØRSTEKLASSES OPLEVELSE

Med Hydrosonic EASY får du følelsen af, at dine tænder er professionelt rengjort, hver gang du børster dem – også de steder, der er svære at nå.

Du vil opleve at børstehårene er Ultra bløde, da de er lavet af Curen® fibre, hvilket giver dig en skånsom rengøring af dine tænder og tandkød.

El-tandbørsten har 3 indstillinger med op til 42.000 børstestrøg i minuttet.

Vi giver 3 års garanti, når du registrere dig på www.curaprox.com/myCuraprox

104

SWISS PREMIUM ORAL CARE

1

ÅRS

GARANTI

kr. 750,-

2

ÅRS

GARANTI

Kan købes på Apoteket eller på curaprox.dk

Dreambikes_ÆldreSagen_nr1_2021.indd 1

Intet er nemmere end at få nye gardiner fra groovi

10.02.2021 13.11

Bestil en gratis og uforpligtende opmåling til dine nye gardiner på tlf. 55 56 12 12 eller groovi.dk Så sender vi vores gardinspecialist, Edith, eller en af hendes andre dygtige kolleger hjem til dig med hele sortimentet og giver dig professionel rådgivning.

Udsalg rabats-

Spar 2 på gar 0% diner

gælde r 31. aug t.o.m. ust 20 21

APRIL 2021

105

VI DÆKKER HELE DANMARK

Testamente 1.995,-

Fremtidsfuldmagt 695,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist du kan booke tid på minearvinger.dk - eller ved at ringe til os på telefon 70 77 70 50

Mine Arvinger

•

Tuborgvej 5

•

2900 Hellerup

•

70 77 70 50

•

kontakt@minearvinger.dk

Senior cykel med tre hjul Direkte fra dansk samlefabrik

Find alt, du har brug for at vide om medicin på Medicin.dk - dit videnskabelige opslagsværk på nettet

Kun 9.299,Model med elmotor kun 13.949,Begge inkl. udstyr og kurv.

Kontakt os på tlf. 71 99 77 99 Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk

amladcykler.dk 106

Også som app til mobil eller tablet

ANNONCE

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

ÉT PLASTER GIVER OP TIL 120 TIMERS SMERTELINDRING

• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin • Kan anvendes alle steder på kroppen • Modvirker betændelsestilstande

FIT-plaster til mit knæ og hofte hjælper til at smertelindre så at jeg igen kan være aktiv.

John Steinmetz

Er blevet helt afhængig og har altid FIT-plaster på lager, som både min mand og jeg benytter i forhold til ledog muskelsmerter - fantastisk produkt Birgit Kjær uden medicin.

PRØVEPAKKE KUN 59 KR.*

Bestil en pakke med 3 smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle dele af kroppen, med en samlet effekt op til 360 timer.

Prøvepakken kan KUN bestilles på www.fit-plaster.dk/aktiv eller på telefon 36 88 99 05 Bestilling er uden binding.

Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm

Max. én prøvepakke pr. husstand. Pris er inkl. forsendelse.

FIT PLASTRE FINDES I FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Hæl

Hvor hurtigt virker Fit-plastrene? De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas.

Kontakt: tlf. 3688 9905.

Distributør: Tiebreak Int. ApS, Herstedøstervej 9, 2600 Glostrup, Danmark

Apotekerne

HISTORIERNE LIGGER PÅ VEJEN …

JUBILÆUMSREJSER NYHED – BUSREJSER I SÆRKLASSE

Vi fejrer 30-års jubilæum og lancerer i den anledning rejser med bus i både Danmark, Norden og Europa. Vi er stolte over at tilbyde et eksklusivt udvalg af nye rejser med bus, som mange har efterspurgt.

Se alle vores busrejser på kulturrejser-europa.dk

SKAGEN – KLASSIKER I NYE KLÆDER

ÆRØ – PERLEN I DET SYDFYNSKE Ø-HAV

Den nordligste by i Danmark er noget af et trækplaster – med meget god grund. Her emmer af hygge og sommer – og en righoldig historie, der går næsten 1000 år tilbage i tiden. Hertil kommer de berømte skagensmalere, den tilsandede kirke, Grenen og vandreklitten Råbjergmile. Vi byder på endnu flere oplevelser, når vi sætter kursen mod Nordjylland, som rummer alt det bedste en dansk sommeroplevelse skal. Og vejen dertil bliver heller ikke kedelig – der er gode oplevelser på de danske landeveje.

”Alt er vand ved siden af Ærø”. Og det har de ret i på den idylliske ø i Det Sydfynske Øhav. Her går havudsigter, smukke solnedgange og en spændende søfartshistorie lige i hjertet, mens skipperboligerne i maritime Marstal runger af århundreders længsel efter generationers sømænd. Farverige Ærøskøbing er romantikkens by og Danmarks mindste købstad – og mest eventyrlige. Ærø er et paradis for iværksættere, som har resulteret i lokal øl fra Rise Bryggeri, ærøsk whisky og prisvindende lakridskonfekt. Vi kommer omkring det hele på den livlige ø og prøvesmager naturligvis specialiteten Løwtens paa’kar’.

DAGSPROGRAM DAG 1 København – Skagen. Besøg i Mariager (F,A) DAG 2 Skagen rundt, Grenen, Råbjerg mile (M,A) DAG 3 Oceanariet i Hirtshals, Lønstrup, Rubjergknude (M,A) DAG 4 Fiskerbyen Ålbæk og Frederikshavn (M,A) DAG 5 Skagen – København. På de smukke veje (M,F) M = Morgenmad F = Frokost A = Aftensmad

5 DAGE — FRA 5.995 KR.

DAGSPROGRAM DAG 1 Opsamling og afrejse. Rundtur i Svendborg m. frokost. Sejlads til Ærø (F,A) DAG 2 Søbygård, Skjoldnæs Fyr og kunsthåndværk i Bregninge (M,A) DAG 3 Bregninge Kirke, Voderup Klint, Rise Bryggeri og Ærøskøbing (M,F,A) DAG 4 Maritime Marstal og hjemrejse (M) M = Morgenmad F = Frokost

4 DAGE — FRA 4.995 KR.

Enkeltværelsestillæg fra 995 Kr.

Enkeltværelsestillæg fra 695 Kr.

AFREJSE KØBENHAVN

AFREJSE KØBENHAVN

12. JUNI, 8. AUGUST & 5. SEPTEMBER Se opsamlingsrute på hjemmesiden

4. JULI & 1. AUGUST Se opsamlingsrute på hjemmesiden

BESTIL ONLINE ELLER RING PÅ 88 33 62 46 www.kulturrejser-europa.dk