Ældre Sagen AKTIV december 2020

Page 30

LANDET RUNDT At livet som pårørende til et menneske med demens til tider kan være hårdt, er ingen hemmelighed. Og i coronakrisens skygge er det kun blevet vanskeligere at støtte sin elskede – hvad end det er en livspartner, forældre eller bedsteforældre. Sundhedsstyrelsens ”Pulje til aflastning af pårørende til mennesker med demens” var et forsøg på at hjælpe. I juli kunne puljen søges af frivillige foreninger til aktiviteter, der kunne skabe et lille afbræk fra det pres, som kan følge med at være pårørende. Hvad søgte Ældre Sagens lokalafdelinger puljemidler til? Tag med Landet Rundt og få inspiration til demensaktiviteter.

Pause fra restriktioner

I

Silkeborg lokalafdeling gav pul­ jemidlerne en tiltrængt pause fra tunge tanker og restrik­ tioner. I stedet fik de mulighed for at tilbyde demensramte og deres pårørende aktiviteter, der kunne sprede glæde, fortæller Ruth Margit Conradsen. Hun er demensanvarlig i Silkeborg – en afdeling, der har været ekstra hårdt ramt af coronanedlukning. De fik penge til tre forskellige aktiviteter for de demensramte og deres pårørende: Et ferieop­ hold, en oplevelse ud af huset og en ”inspirationspose” med spil og bøger. Udfordringen har ikke været at finde på idéer til aktiviteter, men derimod det administrative

30

AKTIV FOR FRIVILLIGE

arbejde ved søgning af puljen. Men heldigvis, fortæller Ruth, fik hun hjælp. ”Ældre Sagen har en dygtig kasserer i Silkeborg, der kunne hjælpe. Man er nødt til at have et fagligt dygtigt menneske, for selvom man er frivillig og bare så gerne vil selv, kan det være svært, men det kunne hun jo så hjælpe med,” siger hun.

SILKEBORG Ruth glæder sig over, at godt samarbejde med kommunen har fået tilbuddene ud til dem, der virkelig trængte til det.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Ældre Sagen AKTIV december 2020 by Ældre Sagen - Issuu