F R I V I L L I G K L U M M E N
Annette husker os på:
Old lives matter Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg og fast frivilligskribent i Aktiv
F
orestil jer lige et øjeblik en ramme. Inde i den ramme sidder jeg sammen med en hel masse såkaldt almindelige danskere og prøver at flytte på siderne, måske endda sprænge den. Det kræver gode kræfter, for denne ramme er udfærdiget på højeste sted og er ikke sådan lige at få rykket. Rammen er samfundets opbygning, hverken mere eller mindre. Som bekendt er staten øverste myndighed, hvorimod kommunerne tit er det sted, borgerne først møder myndighederne. Kommunernes opgaver kaldes ’borgerrettede’ og står ofte for skud, fordi det er dem, der sætter standarden, foretager visitationen og er den instans, borgerne har kontakt med. Alle – siges det – skal være lige for loven, rammerne være de samme, uanset hvilken kommune du bor i, men sådan er virkeligheden jo ikke. Så er der Serviceloven… Og inden I falder ned af stolen af kedsomhed, vil jeg bare lige forklare, at ’rammerne’ er dem, vi ikke skal sprænge, for selvfølgelig er de gennemarbejdet og ditto tænkt, men kunne man ikke prøve at tænke lidt ud af boksen? Bøje et hjørne hist og pist, være lidt modig, tænke lidt kreativt, så fx ældreplejen kunne forandres til det bedre? Det hele burde ikke handle om kroner og ører. Kommunernes råderum i den store lovgivning favner ikke nødvendige normeringer, skaber arbejdspres, dårlig ledelse og ikke mindst ulykkelige borgere, som sommerens debat i høj grad handlede om. Jeg er sikker på, der også findes mange glade og taknemmelige borgere, som modtager
26
AKTIV FOR FRIVILLIGE
god og kærlig pleje, men de skjulte optagelser var nedværdigende for alle parter. Der er tit en historie bag, men båtnakker, der udøver magt over svage personer, findes desværre altid, og de skal bare væk fra den type job. Som jeg forstår det, er der ikke meget status i at arbejde med ældre, men status er et underligt begreb, for det fungerer kun, hvis du sammenligner dig med andre – så hele grundtanken er, at nogle job er finere end andre, hvilket også afspejles i lønnen. Men hvad hvis man nu proppede noget status ind i opgaven i form af uddannelse? Kunne fx et års ældrepleje være obligatorisk under en anden sundhedsfaglig uddannelse og dermed vejen videre til et arbejde med højere status? Bare en idé. Jeg synes ikke, pårørende skal involveres i plejecentres bestyrelser, og hvad ved jeg. De skal have lov til at være pårørende for den ældre. Men frivillige med tid og overskud kan hjælpe til med praktiske opgaver, der ellers ikke bliver udført, og de kan også påvirke lokale ældreråd og Ældre Sagens lokalafdelinger. Jeg tror minsandten, at jeg så rammen bøje sig lidt, så tænk kreativt, vær modig. Alt skulle gerne være bedre, når jeg selv får brug for det. Klummen er udtryk for skribentens holdninger.
