Det lange træk
SEJRER
F
or over 20 år siden orkede Kirsten Poulsen egentlig ikke politik og kendte ikke rigtig til Ældre Sagen. I dag er det ikke til at tro, for det er blevet til over to årtier på posten som formand for lokalafdelingen på Fanø, og de mange år har lykkeligvis klædt hende på til en aktuel og vigtig opgave: Da kommunens økonomiske hovedpine skulle gå ud over ældre, satte hun foden ned på en for hende hidtil uset måde. Den rødeste spareklud ”Ældre Sagen har jo ikke høringsret, og det gør, at vi lidt sent ser en helt konkret besparelse på ældreområdet på 365.000 kr. i kommunens budget. Den vil betyde, at alle KAN-opgaver bortfalder. To vellidte ergoterapeuter, der sørger for, at de allersvageste har lidt glæde – de skal fyres. Jeg har aldrig nogensinde i min tid som formand truet med noget, men det gjorde jeg der, for nu sparer vi simpelthen de forkerte steder.” Det sagde Kirsten lige før sommerferien. Aktiv aftalte med hende at føl-
Formanden på Fanø gennem 20 år, Kirsten, trak et nyt kort, da kommunen spændte sparetrøjen alt, alt for hårdt. Borgmesteren, som Kirsten her er til møde med, var heldigvis lydhør.
ge løbende med i kampen mod spareøvelserne. Den helt store, røde klud for Kirsten er de midler, som kommunen betaler til ledelse inden for ældreområdet. Og hun ved, hvad hun taler om. Til Fanøs 36 plejehjemspladser fandt hun ud af, der var fire ledere, dvs. en fælles leder og tre teamledere. ”Og i Vejen, hvor min datter arbejder på et plejehjem, er der 105 beboere til en leder og fire teamledere,” siger Kirsten. I nogle kommuner består ledelsen ikke af deciderede kolde hænder, men lunke. Overordnet samles der desværre ikke kommunedata, som viser, at denne skævvridning er repræsentativ for de kommuner, som sparer særligt på ældreområdet. Men en mere generel skævvridning fra kommune til kommune er et faktum: Det er bedre at blive gammel i nogle kommuner fremfor andre, fx i forhold til normeringer på plejehjem og adgang til hjemmehjælp. ”Inden sommerferien blev vi inviteret til at debattere sparekataloget inden for ældreområdet. På mødet deltog borgmesteren, udvalgsformanden,
økonomichefen, kommunaldirektøren og repræsentanter for seniorrådet. Her varslede jeg første gang om at fjerne vores ledsagerordning, hvor frivillige hjælper ældre til aftaler på alt fra Odense Universitetshospital og til fx Øjenklinikken i Vejle. I hele mit virke har jeg ellers prioriteret samarbejde, men nu var det nok.” Hendes udmelding blev taget meget alvorligt, og herefter blev Kirstens indblik i økonomien central. ”Jeg fik sagt, at før vi sparer på vigtige opgaver, skal vi kigge på forbruget i administrationen. Selvom vi ikke er høringsberettigede, blev vi inddraget og budgettet genåbnet. Hvis vi ikke var blevet indkaldt, havde besparelserne fundet sted.” Overraskende drejning Spareplanerne har naturligvis fyldt i dagspressen. Allerede over vinteren meldte borgmesteren, Sofie Valbjørn fra Alternativet, ud, at hun var ”smadderbekymret”, og siden indførte kommunens økonomi- og plan udvalg et midlertidigt ansættelses-
