|
300 GODE RÅD TIL PÅRØRENDE OM PLEJEHJEM Den sidste tid og døden
Den allersidste tid For nogle mennesker kommer døden pludseligt og nådigt, men for andre er det en længere proces. De sidste uger, dage og timer af et menneskes liv kan være noget helt særligt at overvære og deltage i. Det er meget følsomt og meget individuelt. Som pårørende er det måske noget, som du både har frygtet og længtes efter, et tab men også en udfrielse for både din kære og dig selv. Hvis du er overvældet af dine følelser og ikke kan rumme andet end at være til stede og holde din kære i hånden, så gør det – og lad andre om at tage sig af de ting, vi skriver om i dette afsnit. 1. Forvent ikke, at nogen kan sige dig, hvor længe der er tilbage
Pårørende kan have et stort behov for at få en idé om, hvor meget tid ens kære har tilbage at leve i. Men det er i de fleste tilfælde et ualmindelig svært spørgsmål for de professionelle at svare på. De vil ikke give falsk håb, men heller ikke være for pessimistiske, for virkeligheden kan overraske både læger og lægfolk. Hvis du er tæt involveret, er din vurdering måske lige så god som lægens eller sygeplejerskens. Mærk efter, om livsgnisten er ved at forsvinde – når humøret bliver fladt og uden udsving, når appetitten forsvinder, når søvnen bliver dominerende. Men husk, at hvis din kære siger ”gid jeg var død”, kan det lige så godt være et udtryk for afmagt eller en bøn om hjælp eller nærvær, som det kan være et ærligt ønske om at få fred. 2. Husk, at man kan takke nej til ny medicinsk behandling
Et sygdomsramt menneske (eller en pårørende, som er indtrådt i det stedfortrædende samtykke) kan afslå ny behandling, hvis den opleves som unødvendig, ubehagelig eller udsigtsløs. Inden for visse rammer kan I også bede om, at igangværende behandling afsluttes, fx en antibiotikabehandling mod en lungebetændelse, som bare ikke vil forsvinde. Vær opmærksom på dine følelser, når I taler med hinanden eller med lægen om at afslå eller afslutte behandling. Hvad tror du, din kære tænker og ønsker? Tænker du selv ”bare han kunne få fred” eller ”gid hun dog måtte leve lidt længere”? Det er godt at reflektere over disse spørgsmål.
111