MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN FEBRUAR 2016

Page 63

De seks store, strikkede skulpturer, Maskernes Monument, kan netop nu ses på kunstmuseet Trapholt i Kolding.

nesker, som har bidraget til værket med mange forskellige mønstre, hvilket har givet en spændende struktur,” forklarer Isabel Berglund. Hun tilføjer, at den håndstrikkede overflade i sammenhæng med det sociale element giver værkerne en ekstra værdi. ”At folk kom sammen og havde det sjovt er en dejlig sidegevinst. I kølvandet af workshops’ene er der dannet flere nye strikkeklubber i Trekantområdet. For mig personligt har det desuden været givende at se, hvad folk kan, og hvad de kan i fællesskab.”

Stort ryk-ind på Trapholt

Nogle dage spurtede Isabel Berglund rundt til flere workshops i løbet af en dag. Det var nødvendigt for at nå at få nok strikkede trekanter i hus. En lørdag i maj 2015 inviterede hun til workshop på Kunstmuseet Trapholt i Kolding. 400 ønskede at bidrage. Arrangementet fandt sted i et stort telt, som var fyldt til bristepunktet. Isabel Berglund begyndte sine workshops med at fortælle om værket og sætte rammerne for det. Dels for at

sikre at det kunne blive et godt udtryk og dels for at motivere deltagerne og gøre dem interesserede i projektet. De fik udleveret garn og en seddel med forslag til maskeantal, men ellers var deltagerne fri til at strikke de mønstre, de havde lyst til og dermed sætte et personligt aftryk. ”Trekanterne varierer lidt i størrelse, og nu, hvor de er syet sammen til et stort hele, trækker de lidt i hinanden, ligesom vi mennesker gør, når vi er sammen,” siger kunstneren. Hun har arbejdet med håndstrik siden 1999, hvor hun gik på kunstskole i London. ”Materialet og det personlige touch tiltaler mig. Det er fleksibelt, og så er det et anderledes materiale at skabe kunstværker i. Det er vigtigt, at værkerne får kant, så det ikke bare er hyggelig håndstrik, men at strikken bliver skubbet et nyt sted hen,” forklarer Isabel Berglund.·

Om Isabel Berglund ■ ■ ■

”Maskernes Monument - Isabel Berglund”, Kunstmuseet Trapholt, Æblehaven 23, Kolding, indtil 22. maj. Åben tirsdag-søndag 10-17, onsdag 10-20.

43 år. Tekstilkunstner. Uddannet strikdesigner fra Saint Martins College. of Fashion and Textile, London i 2000. isabelberglund.dk

Ældre Sagen NU februar 2016

63


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.