Skaf os billigt internet
alderdommens kendetegn
Al kommunikation med det offentlige skal efterhånden overgå til internettet, og dermed tvinges alle til at anskaffe computer og netforbindelse. Det vil være en alvorlig - og også urimelig økonomisk belastning for alle dem, der må eksistere på en skrabet folkepension. Var det så ikke en ide, om Ældre Sagen, blandt de mange konkurrerende internetudbydere kunne forhandle en kollektiv aftale? Sådan at man via sit medlemskab kunne opnå et mere overkommeligt abonnement. Selvom vi fumler lidt med tasterne, er det jo ikke os, der belaster nettet mest. Bent Eskestad, Hillerød
SVAR: Kvalitet og pris hænger unægtelig sammen, og hvor prisen er lav, er service og kvalitet almindeligvis det samme. Vi arbejder pt. på at finde en fornuftig løsning på mobilt bredbånd til under 75 kroner om måneden i samarbejde med Familietele, hvor vi ved, at der gives god kundeservice. Vi bestræber os på at have medlemstilbuddet klar i april. Søren Høyer, markedskonsulent, Ældre Sagen
Ældre Sagen er på Facebook Her debatterer vi bl.a: Er det det offentlige Danmarks ansvar, at ældre mennesker lærer at bruge nettet? Lone Ebbesen: Nej, men det har et medansvar. Der skal gives tilbud til alle, så er det op til den enkelte at tage imod dem. Det behøver ikke at være gratis, men det skal være overkommeligt prismæssigt. Det offentlige bør samarbejde med så mange som muligt for at udbrede kendskabet til det teknologiske samfund. Man kan IKKE stoppe udviklingen. Bente Strand: Jeg synes da også det forpligter i et demokrati at følge med – uanset alder – evt med hjælp & støtte. Biblio tekerne, aftenskoler, Ældre Sagen osv. tilbyder mange kurser rettet mod ældre medborgere. I øvrigt er det sjovt at kunne lege med.
1
Du har ikke mere et arbejdsmål for dit liv.
2
Du kan nemt erstattes.
3
Du møder overbærenhed i stedet for interesse.
4
Du kommer ikke mere på ferie, det har du jo hver dag.
5
Du skal afvænnes fra engagement – din mening er ligegyldig for andre.
6
Du føler dig til overs.
7
Alt hvad du kan, kan andre bedre, føler du.
8
Du er blevet sårbar for kritiske holdninger.
9
Du er til ulejlighed, skal hjælpes.
10
Du oplever sorgen ved at have mistet. Jeg oplever yderst sjældent, at nogen er åbne over for de helt personlige vilkår for det at være gammel. Jeg tror det ville hjælpe alle os gamle, hvis vore menneske lige vilkår kom til diskussion. Måske ville alle I andre også forstå bedre. Og I bliver selv gamle! Viggo Vandkær Thomsen, Sydals
Hvor uheldig kan man være I Ældre Sagens december-nummer skriver Eini Feldvoss, Stege, om modtagelse af brev fra Sampension om regulering af pension, og at skriveren fremover ville få 1,55 kr. mere pr. måned. Jeg har også modtaget et tilsvarende brev, men med modsat fortegn. Jeg får nemlig 2,40 kr. mindre pr. måned fremover. Hvor uheldig kan man være Eva Borup, Skanderborg
Times New Roman bedste skrift Jeg sukker over skriften i jeres ellers meget udmærkede blad. Der findes skrifter med en meget bedre læsbarhed. Der findes en skrift med en meget fin læsbarhed. Den er indbygget i alle PC’er, som har Microsoft Word. Den hedder Times New Roman. Prøv den i ren sort. Kristian Jensen, Frederiksværk
Handicap-venlige annoncer Vi læser med interesse jeres gode blad, og fristes af og til af tilbud om weekendophold samt rejser. Men desværre kan vi ikke gøre brug af disse tilbud. Der mangler oplysninger om hotellerne. Er de handicapvenlige? Min mand har muskelsvind og bruger kørestol. Vi ved godt, der findes handicaprejser for grupper, men det ville være dejligt, om vi - bare os to kunne bruge jeres tilbud. Vi ved også, at annoncerne ikke er Ældre Sagens ansvar, men hvor ville det være dejligt med en bemærkning i annoncen om "handicapvenligt hotel". Oda Nielsen, Aalborg
SVAR: Vi vil fremover gøre annoncørerne i Ældre Sagen NU specifikt opmærksom på at de, såfremt de har produkter eller services, der er handicapvenlige, med fordel i annoncen kan gøre opmærksom på dette, til glæde for deres salg samt medlemmernes informationsbehov. Morten Thiele, salgsdirektør, DG Media
Ældre Sagen nu februar 2012
7