Page 1

Jens Molzen


Jens Molzen


Indhold Indhold Indledning Hvorfor sproglig opmÌrksomhed i børnehaveklassen? Baggrunden for bogen

$     

Grundtankerne i bogen Fagligt stÌrke børn Bogens opbygning og brug

Kapitel 1: De pĂŚdagogiske rammer om det faglige arbejde En god klassekultur

!  "  

Eksempel pü en dag i børnehaveklassen ForÌldreinvolvering i det faglige Andre gennemgüende pÌdagogiske betragtninger

4 4 5 < 8 9 10

12 12 *D 14 17 20

      

%     

De faglige forløb Ă&#x2026;rsplan Indholdet i de faglige forløb

/ 

7

P"      

!        

Q4  "

1 &

  &

U

 &  

Opgaveløb

L< 27 28 29 +L +L +D +< +< +S +T DV 41

     

43

Eksempel pĂĽ en mĂĽde, man kan arbejde pĂĽ

45

   ! "   #""

$

Delforløb om remser I gang med remserne Delforløb om at tegne

!'  

48 50 51 X+

 %  ! 

%

X< X< X[ <V <* <L <L <L

Y'        " 0 "

Z 

  

!'  

"'     

Z 

P

!'  

Huske lydrÌkkefølger og gengive dem

  

Z 

P

"'  

7

!  

<L <+ <+ <D <X <X

   !  !

&

<T <T <[ SV 77 78 78

/ 

Z 

P

  

Test Fagligt svage børn ForÌldreinvolvering

 &  ! "'    "  

$(

/ 

Z 

Opgaver

  

Test ForĂŚldreinvolvering

T+ T+

85 T< 87 87


!'  

Lydere ordet langsomt og tydeligt

6

    9

Z 

  

Huske mellemrummene mellem ordene Opgaver

*+T *+T *+[ 140 140

 +  !   "#

+

Forløb om trylleord Rundkreds Opgaver

  

Fagligt svage børn ForÌldreinvolvering Forløb om trylleord Rundkreds Opgaver

144 144 145 *DS 148 148 149 149 150

++

 + , # 

+%+

**L **+ **D **< **<

Afrunding af forløbene om sproglig opmÌrksomhed

$  

  

*X+

 $  !      "#"

)(

/ 

Rundkreds Opgaver

  

Test Fagligt svage børn

!'  

[* 92 95 [< 102 102 *V+

 )  ! ! ! *!!*

+(

/      

  

*VD

/ 

*VX Rundkreds 107

  

*VT Fagligt svage børn 110 ForÌldreinvolvering 111

 +(  !   "#

/ 

Z 

  

P

!'  

 ++  '   "#

++&

/ 

P'     ' 

Rundkreds

  

7

!  

!'  

*LV *L* 121 *L+ *L< *L< *L<

 +  ! 

+ )

*+* *+* *+L *++

/ 

Z 

P

  

*+S

151

Kapitel 15: LĂŚseforstĂĽelse

155

P'  

*X<

 + -.." !   ' '"

+(

Z  

)     

*<* *<*

 

+

/"0  

+&

6 7      ""

+&(

89

+&%


Indledning En dreng sidder med en mĂŚlkekarton og lĂŚser: â&#x20AC;?mmmm ĂŚĂŚĂŚĂŚĂŚ lllllllll k, mmĂŚĂŚĂŚĂŚ llllk, mmĂŚĂŚĂŚllk, mĂŚlgâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?Mor stĂĽr der mĂŚlg?â&#x20AC;? â&#x20AC;?Ja, hvor ved du det fra?â&#x20AC;? â&#x20AC;?Det lĂŚste jeg.â&#x20AC;? _`

(      

q_        

   

har taget op af indkøbsposen. â&#x20AC;?Tuuuu nnnnn, tuu nn, tuun, tun     q $    (q_ _#      '   %&          _

Moderen er rystet, styrter rundt om bordet med tårer i øjnene og krammer sin søn. Hvis der er en far i historien, så er det, at Marcus kan læse, det første, han får at                      

              '  x _ %&

    S

  "   '     1        klasse.â&#x20AC;? 1      2 '      '       "  

imponere mere, øver sig og bliver bedre og bedre. Snart har han læst sin første lyd           /     

               

  1 

   

           '   

' 

da hun kom hjem. TÌnk, hvis alle børn kunne fü mulighed for at starte deres lÌse- og skriveudvikling   && 

       "   

  '   

lĂŚse og skrive.

1   '           'nings sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen. Det er en arbejdsmåde, der består               alle børn, der har '       ' 

 (  %    

 & '  (           ' alle børne    

  '     " '  )       

' "    

'   !      

kørt i fem ür, men er udviklet over de seneste elleve ür.

Hvorfor sproglig opmÌrksomhed i børnehaveklassen? Hvis vi i børnehaveklassen gennemgür bogstaverne, uden at give alle børnene forudsÌtningerne for at forstü og bruge dem, sü er der en overvejende sandsynlighed for, at

4


               '   

børnene med svage forudsÌtninger, allerede inden de starter i 1. klasse. Børnene med gode forudsÌtninger vil fü succes med at bruge de lÌrte bogstaver  '          

"       '  

1         "     |     

 ' '  '  1           } kendelse og arbejdsglÌde. Børnene med svage forudsÌtninger vil ikke, eller vil have meget svÌrt ved at starte 

       |  1     "   | 

            "      

    

1       '  "     "       

trÌnet de mere indviklede regler for sammensÌtninger af bogstaver. De vil erfare, at mange af deres klassekammerater er meget bedre end dem selv og føle sig dürlige. 1              '0  

bogstaver. I vÌrste fald bliver de triste eller für en forstyrrende adfÌrd. Hvis vi skal lÌre børnene i børnehaveklassen bogstaver, skal underviseren sørge for, at alle børnene har forudsÌtningerne for at fü succes med dem, inden vi starter pü bogstaverne. Alt andet er unfair! De forudsÌtninger, der forskningsmÌssigt har vist sig at virke, er sproglig opmÌrksomhed, arbejdet med sproglydene og bogstavernes lyde.

/       '          "  0 

    '       1  

          

   0    '    '8   

1    '8       '        '    1             '8 

skriveudvikling fra starten, og dermed ogsü absolut altafgørende at sørge for, at alle børnene har de nødvendige forudsÌtninger, før de starter arbejdet med at bryde lÌsekoden.

Baggrunden for bogen I ür 2000 startede jeg arbejdet med sproglig opmÌrksomhed i børnehaveklassen. Den metode, jeg valgte at tage udgangspunkt i, var baseret pü      (Frost    *[[<9 U                

    

       )         '

havde vist sig at have gode resultater op gennem det videre skoleforløb (Frost & Lønne *[[X $ LVV<9 Gennem min praksis med børnene videreudviklede jeg metoden. Blandt andet blev

Indledning

5


bogstaverne taget i brug, fordi jeg oplevede, at det at inddrage bogstaver i arbejdet med sproglig opmÌrksomhed gjorde en stor forskel for børnene. Det var en pointe, der 

   3               

tage bogstaverne og deres lyde med, isĂŚr nĂĽr det gĂŚlder børn, der har problemer med  '  ' 6Â&#x192; $ LVV<9 Jeg har ikke kunnet basere alt, hvad børnene skal lĂŚre i de forskellige forløb, der indgĂĽr    

   2    '           

andre har skrevet, og i det andre har gode erfaringer med. Mange gange har jeg ogsĂĽ          (  "      

    6   9 `                   '  #  0   

dem og brugt dem i nye kontekster. Arbejdet er en fortløbende proces, og der vil sikkert være nogle nye og endnu bedre ideer om nogle år. Når jeg så alligevel vælger at skrive en bog nu, skyldes det, at det mål, jeg havde sat mig for undervisningsmetoden, er opfyldt. Nemlig, at alle børnene            

(  "

'  &&     8  | "   

'  

)          '       ' 

          !       

       " '    '   ' 6|9 

 6 9   (     

Et godt teoretisk fundament #       "  

# !     

_)   _ 6! Â   *[[X9     

        $  /  )   _3   _  6$ LVV<9 Projekterne beskrives her meget kort. Det kan anbefales at læse mere udførlige beskrivelser af projekterne og forskningen omkring disse emner andetsteds. Der er også anden udenlandsk forskning, der peger i samme retning som de to undersøgelser, men 

      '      

Bornholmerundersøgelsen 6!    *[[<9 I Bornholmerundersøgelsen beskrives et forskningsprojekt, hvor der i 12 bornholmske   6L+X  9      '   & LV

              1       

  0 

      

*V    Â&#x2020; "  

        7       

               

6


Materialet bestod kort fortalt i at arbejde med lyde, remser, rime, sÌtninger og ord og i at dele ord i stavelser og forlyde (Frost & Lønnegaard 1995). 12 Hele eksperimentgruppen

10

Dyslektikere i eksperimentgruppen

8

Hele kontrolgruppen Dyslektikere i kontrolgruppen

6 4 2 0 1

2

Bh. klasse

3 aug.-okt. 1. klasse

300 LPE LPC TOT EXP TOT CONT

200

100

0 1

2

3

6!    *[[<9 Diagrammet viser tydeligt forskellen i fonembevidsthed imellem de børn, der har fået struktureret indlæring i sproglig opmærk  6    9      0 

almindeligt børnehaveklasseforløb (hele kontrolgruppen). Y          "  

den, at dem, der ikke har deltaget i sproglig opmÌrksomhed har en lav fonembevidtshed, som daler, nür de starter i 1. klasse, mens de børn, der har deltaget i et struktureret forløb omkring sproglig opmÌrksomhed, udvikler deres fonembevidsthed. De für nÌsten samme fonembevidsthed, som de børn, der ikke er "    

6! Â   *[[<9 1   '    * L  +  Sammenligner man ordlĂŚsningsudviklingen for gruppen, der           '  6 }7P7

$Â&#x2030;Â&#x160;9    6}7P7 P`79   "

vedvarende bedre score hos dem, der havde fĂĽet sproglig opmĂŚrksomhed. Den grønne kurve (LPE) viser ordlĂŚsning for de fagligt svage børn, der blev undervist i sproglig opmĂŚrksomhed. Sammenligner man den med kurven for de fagligt svage børn i kontrol 6 }Â&#x160;9 

&       

 '  '        1

scorer så godt, at de ligger på højde med de almindelige børn fra   6}7P7 P`79 6)      '  '    +  

klarede de svage elever sig blot endnu bedre).

Bornholmerundersøgelsen viste, at de børn, der havde et planlagt forløb omkring sproglig opmÌrksomhed, var langt mere opmÌrksomme pü sproglyde (havde bedre fonembevidsthed) ved udgangen af børnehaveklassen og i starten af førsteklasse. Undersøgel             '  

"     

starte med at lÌre bogstaverne, ogsü var de børn, der havde de bedste forudsÌtninger   

  '  6         + 9 /' 

 "       6"9 1       

    '    '   

                        0   

forløb omkring sproglig opmĂŚrksomhed. Det, undersøgelsen peger pĂĽ, er, at hvis et barn skal have en god lĂŚse og skriveudvikling, sĂĽ skal det have sine kundskaber inden for â&#x20AC;&#x2122;førlĂŚsnings sproglig opmĂŚrksomhedâ&#x20AC;&#x2122;

Indledning

7




 !     '    

        

videre lÌse og skriveudvikling, er det nødvendigt, at barnet har en bevidst og brugbar opmÌrksomhed omkring sproglyde i ordene.

Københavnerundersøgelsen 6$ LVV<9 I Bornholmerundersøgelsen var der ikke taget bogstaver med, da man ønskede at forske i virkningen af sproglydsopmÌrksomhed alene.

3           L<         " 5     

   "    

blev udtalt, og hvad der skete, nĂĽr der blev brugt andre bogstavslyde i ordet. Undervis       &            1  DD

kontrolklasser. Undersøgelsen gik ud pĂĽ at følge børn med ordblinde forĂŚldre (â&#x20AC;&#x2122;risikobørnâ&#x20AC;&#x2122;). 70

â&#x20AC;&#x2122;Normalâ&#x20AC;&#x2122; er børn af normalt lĂŚsende forĂŚldre. 7  

         '     1  6$ LVV<9     '      

  L  S           â&#x20AC;&#x2122;Risiko + sproglydâ&#x20AC;&#x2122; er børn af ordblinde forĂŚldre, der deltog i et forløb omkring sproglyde og bogstaver i børnehaveklassen. Â?Z   Â?      '     

forsøgsundervisningen.

60 Normal 50 40

Risiko + sproglyd Risiko u. støtte

30 20 10 0 2. kl.

3. kl.

7. kl.

Københavnerundersøgelsen viste klart, at de â&#x20AC;&#x2122;risikobørnâ&#x20AC;&#x2122;, der deltog i projektet, klarede sig meget bedre end risikobørnene i kontrolgruppen. I 2. klasse blev risikoen for store lĂŚsevanskeligheder mere end halveret. Den forholdsvis lille indsats i børnehaveklassen     S                  

  '     

Grundtankerne i bogen Det var erfaringerne og müden at gøre det pü i Bornholmerundersøgelsen og erfaringerne med at tage bogstaverne og deres lyde med fra Københavnerundersøgelsen, der var udgangspunktet, da jeg indledte arbejdet med at udvikle en arbejdsmetode. Jeg tog udgangspunkt i Bornholmerundersøgelsen ved at bruge mappen Sproglege,  

 6! Â   *[[<9 /           

     ' '            ) holmerundersøgelsen.

8


`                        

vil ikke stĂĽ, hvad der er hentet fra Bornholmerprojektet, da bogen tager udgangspunkt i denne. Da jeg indledte arbejdet med sproglig opmĂŚrksomhed, var tanken, at hvis man med  

      '       '    

undersøgelser, kunne nå så store resultater, hvad ville et større projekt så kunne gøre? Ville man kunne give alle børn forudsætningerne for nemt at bryde læsekoden? Når man ser på en almindelig 1. klasse i starten af skoleåret, vil der typisk være en         '          visning de får. Der vil også være en gruppe, som udvikler deres læse- og skrivefærdig '           $    '      

have svĂŚrt ved at bryde lĂŚsekoden, nĂŚsten uanset underviserens indsats.

`  & LV   '        )    

& +V   6 & D 9      '   kring bogstavslydene i Københavnerundersøgelsen havde målelige resultater langt op i skoleforløbet,                

                Kan man           '        

" ' q 3       

    "

lÌsekoden allerede i børnehaveklassen? Kan det lade sig gøre pü en müde, sü det bliver sjovt og med succes for alle børnene, uanset hvilke evner de har, og uanset hvilket overskud deres familie har? Ja, det kan alt sammen lade sig gøre, og denne bog er et bud pü hvordan.

Fagligt stĂŚrke børn `        Â&#x2018;     " "    

de fagligt stÌrke børn für noget ud af den müde at arbejde pü, som jeg prÌsenterer. Ty                 '   

pĂĽ udfordringer.

%        '  1   '    

"  

at arbejde på denne måde. De synes, det er sjovt, og de glæder sig også, når de faglige forløb er på programmet. De fagligt stærke børn, der f.eks. kan læse, lærer meget om    1   

         

  

    

               $    "       '      

    '         )   

   

       '  

         &   

at arbejde videre.

Indledning

9


Bogens opbygning og brug Bogen er opbygget, sĂĽ den er nem at bruge pĂĽ to mĂĽder: Â&#x2019; Y            alle    

bryde lĂŚsekoden med succes. Â&#x2019; Y                

opmÌrksomhed i praksis i børnehaveklassen pü en müde, som hjÌlper alle  

at knĂŚkke lĂŚsekoden. Teorien og grundtankerne omkring bogen bliver fortrinsvist omtalt i kapitel 1 og 2, i         D8*+         1               D8*+ 1  '   Â&#x201C; 

                    

          '          

           

                  D8*+ 6 

 

  +9 2               

        ' '  !        < !

    (                  

de skal lÌre at rime. Alle kapitlerne om de faglige forløb er bygget ens op, og de enkelte afsnit kommer i samme rÌkkefølge og er mÌrket med samme farvekode i hvert afsnit for at gøre det         '  P  

     (         Bogen kan naturligvis også bruges som en metodebog, som man følger slavisk, men   

       '       

laver omkring sproglig opmÌrksomhed i børnehaveklassen. Jeg ønsker dig god lÌselyst og god arbejdslyst med det spÌndende arbejde med at        '     " '  && Jens Molzen jensmolzen@mail.dk

10


Kapitel 1 De pædagogiske rammer om det faglige arbejde I alle børnehaveklasser lægges der stor vægt på at arbejde med skabe et miljø, hvor           /    '  

'                  

 "     

3     (     x â&#x20AC;˘ Â&#x2019;

â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

En god klassekultur !  "   ForĂŚldreinvolvering i det faglige arbejde Andre gennemgĂĽende pĂŚdagogiske betragtninger

En god klassekultur En god klassekultur er afgørende for børnenes trivsel og selvværd og dermed for, at                   vikle det indlærte. En god klassekultur er også en afgørende faktor for, at underviseren kan koncentrere sig om at videregive noget fagligt, og for at børnene kan arbejde videre med det sammen med partnere eller i grupper. I en god klassekultur er der en god stemning, hvor alle børnene kan bruge hinanden 

     )    '   

"  '       

         '  1   

        '  0     )   

overskue hverdagen og har handlemüder, som gør det nemt at agere i de arbejdsmüder, der er i klassen. En god klassekultur er nødvendig for det enkelte barns personlige udvikling. Nür et barn udvikler sig, prøver det forskellige adfÌrdsmønstre og ser og fortolker de andres   

 %       '       

Det er i samspil med andre, at børn lÌrer sig selv at kende og udvikler sine adfÌrdsnormer. Hvis barnet ikke er en del af et fÌllesskab, eller hvis fÌllesskabet har uhensigtsmÌssige samvÌrsformer, kan barnet fü svÌrere ved at udvikle et godt selvvÌrd og en hensigtsmÌssig adfÌrd. I dag har en god klassekultur füet ekstra betydning for barnets trivsel og selvvÌrd og dermed for barnets sociale udvikling, da skolen er barnets primÌre og vÌsentligste &  6    9 )    '  Y!P       

12


 0          )       0     

i klasse med.

Arbejdet med den gode klassekultur I klassen kører jeg, sideløbende med sproglig opmÌrksomhed og startlÌsning, et socialt    "     1 &       

det faglige arbejde i klassen. For eksempel har partnerarbejdet vist sig at være en god     '0     '  )   0  ner cirka hver uge, så alle når at arbejde sammen med alle. Samarbejdet med partnere er en gennemgående arbejdsform i klassen. Børnene skal sørge for, at de begge forstår og lærer noget af opgaven. På den måde undgår underviseren, at et barn sidder alene og går i stå.

%        "       '   

   _P"    _ 6%4 LV*V9

1  '               

     %     '           

      0       '  

bruges, hvor der virkelig er behov for dem. Der er to faktorer, der spiller en stor rolle for en godskolegang, at barnet fungerer godt socialt i en god klassekultur, og at barnet har en god faglig udvikling sammen med   /                '     else af det lĂŚste og at kunne udtrykke sig godt gennem at producere tekster langt den        

Klasseledelse og det at skabe en god klassekultur har stor betydning for børnenes selvværd, personlige udvikling, indlæringsmiljø mm. Det er ikke det, der er i fokus i den               '     

De pĂŚdagogiske rammer om det faglige arbejde

13


Faste trygge rutiner Â&#x160;                 '     (  

"  Â&#x160;    Y '       0 Y  

Y 

  (  

              5 8

viseren beder om ro. Louise kommer ind og fortĂŚller, at hendes kanin døde i gĂĽr. 1  0            Â&#x160;        

           '     

    

klassen.

1                    

          `           

det, fĂĽr de en nemmere, roligere og mere overskuelig hverdag i skolen. De fĂĽr succes            ' I det første forløb â&#x20AC;&#x2122;Forløbet om opstarten i børnehaveklassenâ&#x20AC;&#x2122;, bruges fra første dag   

 '       '           Â&#x2013;  '     8  ' '     

           0     && 1             '    (     

           '

`      '    "        

             '  U   

sørger man for, at barnet får et godt arbejdsmiljø, hvor klare forventninger for succes og       '  1  '      

der har svĂŚrt ved at agere og indlĂŚre i uro.

Et fast dagsprogram 2  "        }      1  

bygget op omkring nogle faste dele i en fast rækkefølge, så børnene ved, hvad de skal,        0  '   $   0   

        )          0 

              

   

indholdet i emnerne.

/            

  "   



  "       Y         

over dagen og nemt kan agere i den med succes, kan man lave lidt om.

Eksempel pü en dag i børnehaveklassen Her er der et eksempel pü en dagsplan for en af dagene i løbet af de første müneder i

14


   $0             &&

Ìndres der lidt pü dagsskemaet. Ankomst. (alt gøres klar) Z  6        9

1. modul

P} '    Leg Løb Løb (fortsat)

Frikvarter

!      }   / '   }

2. modul

$   '           Spise Frikvarter OplĂŚsning med arbejde omkring lĂŚseforstĂĽelse og

X  

afslutning pĂĽ dagen. (Nogle gange indlĂŚringsaktviteter)

Ankomst 1             6  9     

 

      "  !             

'     '  6"9  

          

senere.

N

D K RE

DS

RU

Første modul Rundkreds 5             

    )    

     '     5    

    '

      '                 Z     L8D              "

så meget op af noget, at de har svært ved at bruge deres energi på undervisning, før de         $   0          "  

   

 '          

1       "     &  '   ' !

eksempel laves der meget gentagelsesindlÌring her, bl.a. inspireret af Jørgen Frost og

De pĂŚdagogiske rammer om det faglige arbejde

15


PG

AVE R

RU

O

D K RE

DS

N

      

 6! Â    *[[<9 1  



"  '        &

1    '              

er i tĂŚt kontakt med børnene. Underviseren kan overskue, om alle er med, og nemt give dem, der ikke forstĂĽr eller ikke er med, en hjĂŚlp med god kontakt. Rundkredsen er             Â&#x2018;  %        

er sü mange forstyrrende elementer, nür man sidder i rundkreds, som nür man sidder lidt vÌk ved et bord med nye blyanter eller nye viskelÌdere, der lige skal vises frem osv. I rundkredsen kan børnene meget nemmere se underviseren, og det han viser.

Opgaver P       '        '    



                '0

sig med. P   '            P0  

samarbejdsopgaver, hvor børnene i samarbejde med deres partner skal løse nogle faglige   

  

     " 1  '      '     Â?

 &  Â?6 '   9  1                   "   

            $   "     

med en fagligt svag elev, skal han sørge for, at partneren ogsü har forstüet og lÌrt noget    1      0     '0        

     (  "       

     

1  

             

der, hvor der er mest brug for det.

Løb og første frikvarter

Børnene løber 1000-2000 meter. De får en streg på en lille lap papir for hver 100 meter. Underviseren hep         

16


/                   1     

            '    0   

   "              "  

Andet modul /               (                            1

 ' Â?  &Â? Â? ' Â? Â?Â&#x2014;4  " Â?  Â?  Â? 1

    0       

'  6 '  

              D8*+9

`      '             1                

   

          

1              0    *V8*X  

mens de andre børn leger. De er som regel ude i smü grupper, og her er de faglige input 0         )   "         

                ' 

  

&& 

          6Y    Â?!   Â? 

kapitlerne om de faglige forløb).

1       }       '     /

      

0 1       0             '   /  

       

  Â&#x2018;  '            

5. Time Her lĂŚses højt for børnene med â&#x20AC;&#x2122;dialogisk oplĂŚsningâ&#x20AC;&#x2122;, som har meget vĂŚgt pĂĽ lĂŚse  6   *X9 Y  

   

"     

   !                 

sammen med partneren, sĂĽ underviseren nĂĽr at se hvert barn og lige kan bemĂŚrke, hvor godt det er gĂĽet i dag med det, barnet skulle arbejde med.

I NV

OV

G FO IN

RE

L RĂ&#x2020; D

ForĂŚldreinvolvering i det faglige %   '     

'       '   kring de faglige forløb, der arbejdes med i skolen, så det ikke er noget, der sker isoleret i børnehaveklassen. Barnet skal gerne opleve en sammenhæng mellem skolen og hjemmet, også fagligt. Det er mit indtryk, at de børn, der fagligt bliver bakket op hjemmefra i          

    0    

De pĂŚdagogiske rammer om det faglige arbejde

17

LER


I NV

OV

G FO IN

RE

L RĂ&#x2020; D

`       '              

jeg om det pü forÌldremøder, skriver hjem om det og für gerne en udefra (f.eks. lÌse 9       '   

7  "          '      (   

gjorde en endnu bedre indsats, mens de forældre, jeg gerne ville have fat i, stadig ikke gjorde noget. Det eneste, jeg opnåede, var at øge forskellen omkring den faglige opbak      (  

Højtlæsning For eksempel oplevede jeg, at mange børn havde svært ved at forstå, hvad vi læste, når vi læste historier op i klassen. Derfor undersøgte jeg gennem nogle år, hvor meget bør   ( '         1     & *X & ( '

 '    +V & ( '          XX &  

  ( '   

#              '    ' 

hjemme og snakke med deres børn om det, de læste. Det ændrede ikke på tallene. Det eneste, der skete, var, at nogle af dem, der i forvejen læste højt, talte mere med børnene om det læste. Mange forældre ville gerne læse op for deres barn. De kunne godt se, at det var rig  _     

   _ _   '  Â&#x2DC;_ 1   

   " #              

/   "      '     (      

hver müned. Her skulle forÌldrene skrive, hvilke bøger de havde lÌst for deres barn, hvor mange dage de havde vÌret om at lÌse bogen, og hvad barnet syntes om bogen. )    

  Â&#x2018;          

   ' 

         Y  Â&#x2018;     

mĂĽneden.

1             '   0   '    1

fü forÌldre, der ikke magter det, er nede pü et antal, hvor jeg kan kontakte og hjÌlpe omkring andre müder at gøre det pü.

Hjemmeopgaver !'     '           !'drene bliver først informeret om emnets faglige indhold, hvad vi skal lave, og hvordan       )     0              ' 6  (       9 !    

      '   "     Â&#x2018;

Tjeksedlerne bliver sat ind i børnenes mapper sammen med de andre tjeksedler. Under-

18

LER


I NV

OV

G FO IN

RE

L RĂ&#x2020; D

 "     Â&#x2018;            

Â&#x2018;  1      '  '      

fagligt forløb, sü børnene für gevinst af forÌldrenes involvering, mens de har om emnet.

)                      

gange. De fĂĽr en tjekseddel med hjem, hvor forĂŚldrene skal skrive, hvem barnet har               1    Â&#x2018;

     

   '           

deres barn i resten af det faglige forløb. Ansvaret for, at forĂŚldrene laver forĂŚldreinvolveringsopgaverne sammen med deres børn, er forĂŚldrenes. Underviseren skal kontakte forĂŚldrene og snakke med dem, hvis     Â&#x2013; '            

og faglig opbakning hjemme. ForĂŚldrene bliver ikke bare orienteret gennem et brev, men fĂĽr noget relevant                %   

forĂŚldrene derigennem fĂĽr bedre indsigt i, hvad deres barn lĂŚrer, og at det ikke kun er      '            

for alle.

2                    

faderen nĂŚste dag, nĂĽr han stĂĽr med en stegepande siger: â&#x20AC;?Ă&#x2026;h, hvorfor tog vi ikke pande-kande med?â&#x20AC;?, og storesøsteren sĂĽ svarer: â&#x20AC;?Eller hinke-sminkeâ&#x20AC;?. SĂĽ det faglige omkring   '     Det er en stor fordel for forĂŚldreinvolvering, at vi kører samme faglige emne i tre uger. Det gør det nemmere at planlĂŚgge forĂŚldreinvolveringen og nemmere for forĂŚldrene at mĂŚrke, at de deltager i det, vi arbejder med, og at det gør en forskel.

#          '     !  

får forældrene på første forældremøde en god bogstavsplakat med hjem, fordi jeg gerne vil have, at alle børn har sådan en hængende hjemme, som de kan kigge på sammen   ' #    '           '  

sted, hvor de er sammen med deres børn, f.eks. i køkkenet eller ved spisebordet. Jeg       1    '         

om en uge skal tegne, hvor plakaten hĂŚnger, og at det er synd, hvis den ikke hĂŚnger oppe.

%              '   ' 

en plakat op hjemme. Men jeg mener, at det er en stor fordel for barnet, at bogstavsplakaten hĂŚnger, hvor den bliver brugt sammen med mor og far, i stedet for over sengen   

 '         %         

at prøve alt det, der er muligt, for at alle børnene für de bedste muligheder for at lÌre at bryde lÌsekoden.

De pĂŚdagogiske rammer om det faglige arbejde

19

LER


I NV

OV

G FO IN

RE

L RĂ&#x2020; D

Virker det? Kort fortalt oplever jeg, at forĂŚldrene bakker op. I dag er godt 90 procent af familierne               1     

       '     

      

kommer sü langt i deres faglige udvikling i børnehaveklassen. Der er hvert ür et par børn, hvor hjemmet har svÌrt ved at have overskud eller   '            %    

  



                



                     1

 0         '           Â&#x160;

         

    (         

faglige sejre i fĂŚllesskab med familien.

1   '                

                   

ske i deres hjem. Her kan barnet komme i klemme mellem skole og hjem. Derfor tager jeg en samtale med forĂŚldrene, hvor vi tale om, hvorfor pĂŚdagogikken i klassen er, som den er, og hvad det vil betyde, hvis jeg fritager deres barn fra ordningen. Disse samtaler      "   

            

/         0       

#           

'      

op omkring børnenes faglige udvikling. Det mener jeg ikke skal vÌre forbeholdt nogle fü børn.

7         '       '

 '   '           ' 

    (     1 '                       

Andre gennemgĂĽende pĂŚdagogiske betragtninger Koncentration omkring det faglige %     '      

      '   

' 

   5                   '           0  ' Â&#x160;   q P

     '   }    

Â&#x160;  '  

)         

                    "      

 &    2       

 '       

"  

          &  

20

LER


)    &    "            

         # !        Sproglege,  

 6! Â   *[[<9    

    

    

7       &             

faglige opgaver, og isĂŚr hvis de skal samarbejde med et andet barn omkring det. NĂĽr         '         "

     

 &    '   6  +T  D* Â?  &Â?

og â&#x20AC;&#x2122;Opgaveløbâ&#x20AC;&#x2122;). Min oplevelse er, at hvis jeg ĂŚndrer mĂĽderne at lave indlĂŚring pĂĽ, sĂĽ undervisningsformen er varierende og sjov for børnene, mens indholdet er sammen'   

   &    

/    

      Â&#x2018;     % 0  

         

                     "     '   

  "

`                     

        Â&#x2013;  '          

               0     

                     

      

Mener man, at det er godt, at børnene former bogstaverne i et materiale, sü vil bar                   "  

bruge modellervoks og kort med bogstaver, som barnet skal forme. Det vil ogsü frigøre                        

 

        

1            

    

                   

"         

Kan drenge lÌre at lÌse i børnehaveklassen? 1 (        

   Â&#x2018;        

          Ann E. Knudsen (Knudsen 2002) er inde pĂĽ, at myelindannelsen i frontallapperne sker                     ' mende pĂĽ venstre hjernedel, og at drengenes hjernebjĂŚlke er tyndere end pigernes.        $ 3    Â&#x2018;"         '

   Â?  Â?    

U Â&#x2122;  6Â&#x2122;  LVVD9   L}+     '   

  "     7   (      " 6

 ' 8 } ' 9    7       -

De pĂŚdagogiske rammer om det faglige arbejde

21


  '    &       5     



     '             '  

skolen.

Y       

  '         ' 

sammen og slĂĽ om sig med prĂŚcise og for udenforstĂĽende uforstĂĽelige ord og udtryk. %   

 

       " Â&#x160;Â&#x161;       ne alle navnene pĂĽ dem og deres udviklinger. Disse kort har cirka 500 vanskelige navne,              

  Y

     

 &         

  

      

       

      '         

  

          I disse drenge-problem-diskussioner skal vi ikke glemme, at der ogsĂĽ er mange piger, der har svĂŚrt ved at bruge skolen med succes. Tager man f.eks. det, Gideon Zlotnik (2004) siger og vender det om, sĂĽ er et ud af tre børn, som lĂŚreren betegner som forstyrrende, en pige. Min antagelse er, at hvis man skaber rammer, som børnene føler sig trygge i og kan overskue og udvikle sig i med succes, og hvis man laver indholdet fagligt vedkommende, sĂĽ det har et formĂĽl, er sjovt og giver faglig succes, sĂĽ vil man ogsĂĽ kunne fĂĽ alle drengene (og pigerne) med. SĂĽ â&#x20AC;?JAâ&#x20AC;?, drengene kan vĂŚre med. I de ĂĽr, jeg har kørt denne          '    "    0  ( 

     `             

' x _' alle børn at lĂŚse pĂĽ 4 mĂĽneder â&#x20AC;&#x201C; nu ogsĂĽ for drengeâ&#x20AC;?.

â&#x20AC;?Overskud til at lĂŚre at lĂŚseâ&#x20AC;? / â&#x20AC;?Lad os se tiden anâ&#x20AC;? _P   '  _ Â&#x160;

''                 x _2

     '     _ 5           '     

'         

       Y

          0 

    Â?   Â? 

 '  

  1   

    Â? Â?

Ser man pĂĽ en normalt fungerende familie med et barn, som har alvorlige faglige problemer med lĂŚsning og skrivning, er det en tung byrde, der fylder meget i familien      1  0 '               vĂŚrd meget. Ser man sĂĽ pĂĽ en familie, som er belastet af problemer, som drĂŚner den for overskud 6" "   " "   9  '  

  

22


den byrde, det er at have et barn, der klarer sig fagligt dĂĽrligt i skolen og dets pĂĽvirkning af familiens og barnets selvvĂŚrd, bliver det nĂŚrmest ubĂŚrligt for familien og barnet. Jeg vil derfor vende det om og sige, at et barn, der er pĂĽvirket af familiens problemer,       '   '    1    have faglig succes med at lĂŚse og skrive.

1 '   0        

   

og hjĂŚlpe barnet, hvor der er problemer i familien. Men nĂĽr barnet pludselig har brudt lĂŚsekoden og lĂŚser og skriver, bliver forĂŚldrene stolte. ForĂŚldrene kan se, at det var af    "         !'        

    0        

   '      arbejdet.

)   '    

  0  '  '    

  &&   ! &&             

spiral, omkring barnets adfĂŚrd og selvvĂŚrd. _     _ /      " _     _         

udvikling. Det sker pü teammøder, under skolehjemsamtaler eller pü andre møder i     %     0       " ' 

    '       '       

   "  '        

1  (                 

  "   6            9 %             &&  && 

    

 '   " '         "    

     

  " 

`       '    6  " 9     

  '         '    Â&#x2018;   

f.eks. ballade og für dermed snart selv skylden for, at de ikke lÌrer noget. Alle børn skal '        '   ' �     �  

ellers vĂŚre nemt. Nogle af de fysiologiske teorier om hjernens udvikling hos børn (bl.a. Knudsen 2002), gĂĽr pĂĽ, at nogle børn fĂĽr myelin omkring hjernecellernes â&#x20AC;&#x2122;ledningerâ&#x20AC;&#x2122; senere end andre   1        &       Â?  Â? 8"      '  #   

'         '   

      &      '  8"     'ring. Det understreger behovet for, at undervisningen er lystbetonet for barnet. Lyst opstür, nür undervisningen er vedkommende og ved, at barnet har succes i sin faglige udvikling. Det er vel südan set enhver undervisers pligt at gøre sit yderste for, at disse

De pĂŚdagogiske rammer om det faglige arbejde

23


      Y

_     _ _         

  _     x _Â&#x2013;            '

   / 6  9          Y

    Â?_

Konkurrence imellem børnene /   & '    '      '     &    

            '   %    

   "     ' 1 '        2  

taber stort i et spil igen og igen, gider man ikke spille det spil mere. Det kommer man    '            

  

som at bryde lĂŚsekoden. 7'   

     Y      Â&#x2018;  &

0   Â&#x160;             '    

snubler han over den. Hvem af disse drenge går direkte hjem og øver sig? Ja, Peter havde jo absolut mest brug for det, men det er nok Søren, der står ude i haven og øver sig, mens Peter laver noget andet. Børn skal lære at tabe og vinde og øve sig i, at alt her i verden ikke går lige, som man       1        %  " '  

        '     2      && 

"     SĂĽ for at fĂĽ det spĂŚndende ved at vinde ind i indlĂŚringen, kombineret med det, at der ikke mĂĽ vĂŚre børn, der føler sig personligt som tabere pĂĽ det faglige, lader jeg børnene       ' Â&#x17E;  Børnene spiller mod dragen. Patrick har    (      

billede af en ananas. Han tĂŚller stavelser 

(         

         '  

hvis han ikke kommer op pĂĽ 4 stavelser med for eksempel â&#x20AC;&#x2122;a-na-nas-top-penâ&#x20AC;&#x2122;.

24


A KT

R TE

IT IV E

Eksempel #                  1  Y 

           

   )         

      Â&#x2018;  

     6    x

e-le-fant-ø-jen-vip-pe-hür-spid-ser-ne). Spillet havde en god øvelse i at klappe, men ville    "    

              "   

klappe. Jeg lavede spillet om, sü børnene fÌlles skal kÌmpe mod en drage om noget guld i en kiste. Et barn vender et billedkort og slür med en terning. Han skal nu klappe sta  

  3  (       

     

er øjne pĂĽ terningen, vinder holdet et guldstykke. Kan han eller de andre ikke, vinder dragen et guldstykke. Først skal han selv prøve, sĂĽ mĂĽ han fĂĽ hjĂŚlp af medspillerne og            Â&#x160;

  '       

mod dragen. /       "             

       1   

      Â&#x201C;     

alene og tabe. /  '    

           

Det er underviseren, der sørger for, at alle für spillet, og at det er dem, der har behov              $   0     

        '           '   

undgĂĽr at spille spillet.

De pĂŚdagogiske rammer om det faglige arbejde

25


Jens Molzen


Klar til at knække læsekoden Her får læreren en metodebog, der konkret fortæller, hvordan man på en logisk og overskuelig måde kan arbejde med sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen.                                  !  "  

# !    $    

er afprøvet i praksis gennem de seneste fem år. %      & '  (       

   '     

  '    

lÌre at lÌse. Resultatet er, at alle børn, der har vÌret igennem forløbet, har brudt lÌse 

 (  )        ' " 

og skrive smĂĽ lĂŚselige historier. Jens Molzen er uddannet pĂŚdagog og afspĂŚndingspĂŚdagog. Han har arbejdet        *+

 /  *+

   0 '

 

          '     

bryde læsekoden med succes. Han har udviklet en metode, der på en sjov måde lærer børn sammenhængen mellem bogstavernes grafemer og fonemer. 1          2 3   # 

%4   

   

5 6378  9   

pĂĽ skoler om opbygning af en god klassekultur og sproglig opmĂŚrksomhed.

9 788711 372197

www.akademisk.dk

Profile for Akademisk Forlag

Klar til at knække læsekoden  

Klar til at knække læsekoden