Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser

100mm

153mm

100mm

EMNER I BOGEN: Den antikke arv Konstruktivismens oprindelse Dialektik og metode Positivisme Rationalisme Den kulturhistoriske teori Kritisk teori Dannelsesteori Strukturalisme Poststrukturalisme og diskursteori Fænomenologi Hermeneutik

Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser

Systemteori Systemisk-konstruktivistisk pædagogik Situeret læring og praksisfællesskaber Aktionsforskning og læring i kontekst Evidensbegrebet i nyere pædagogik

BRIAN DEGN MÅRTENSSON, LEIF PUGGAARD OG RUNE BANG PUGGAARD

AKADEMISK FORLAG

Omslag og illustrationer: Mark Airs

226mm

RUNE BANG PUGGAARD er sociolog fra Københavns Universitet. Arbejder som chefkonsulent i Rambøll og underviser desuden på Metropol, Københavns Universitet og CBS.

Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser handler om videnskabsteoretiske spørgsmål, der knytter sig til pædagogik, opdragelse og undervisning. Bogen bygger på forfatternes mere omfattende bog Videnskab og pædagogik om samme emne.

Den er her forkortet og tilføjet nye kapitler ud fra et ønske om at skrive en bog om videnskabsteori målrettet de pædagogiske uddannelser, der beskæftiger sig med videnskabsteori på bachelor- og diplomniveau.

Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser

LEIF PUGGAARD er cand.techn.soc. samt master i pædagogisk udviklingsarbejde.

Har desuden læst idéhistorie og pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet.

Ønsker man en lykkelig tilværelse, er filosofien – altså kærlighed til viden – ikke til at komme uden om. Selv om man i daglig tale måske taler om ’lykkelig uvidenhed’, kan de fleste nok blive enige om, at den uvidende i realiteten ofte vil være ufri eller umyndiggjort. Kun hvis man ved noget, kan man handle selvstændigt og myndigt.

19mm

BRIAN DEGN MÅRTENSSON, LEIF PUGGAARD OG RUNE BANG PUGGAARD

BRIAN DEGN MÅRTENSSON er lektor på University College Sjælland og cand.pæd. i pædagogisk filosofi fra Aarhus Universitet.

Før dette uddannet lærer med efter-/videreuddannelse inden for blandt andet specialpædagogik, ledelse og formidling.

153mm

Videnskabsteori for de pĂŚdagogiske uddannelser Brian Degn MĂĽrtensson, Leif Puggaard og Rune Bang Puggaard

Akademisk Forlag

Videnskabsteori.indd 3

8/24/16 6:08 PM

Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser Brian Degn Mårtensson, Leif Puggaard og Rune Bang Puggaard © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Omslag: Mark Airs Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-5078-0 www.akademisk.dk

Videnskabsteori.indd 4

8/24/16 6:08 PM

Indhold

Forord 10 Kapitel 1 Inspirationen fra den antikke arv 13 Vidensformer 13 Viden 14 Kyndighed 15 Klogskab 16 Aristoteles i eftertiden 19

Kapitel 2 Oplysningstiden 21 Det moderne – modernitetens baggrund 21 To oplysningsfilosofiske fyrtårne: Rousseau og Kant 25 Rousseau 25 Den sociale kontrakt 29 Kant 30 Moralfilosofi 31 Konstruktivismens oprindelse 33 Hvad er konstruktivisme? 33 Erkendelse, viden og erfaring hos Kant 34 Kant og eftertiden 39

Kapitel 3 Dialektik og Metode 41 Hegel 41 Subjekt/objekt-forholdet 43 Marx 44 Den unge Marx 44 Det økonomiske system 45 Teorien om systemet 48

Videnskabsteori.indd 5

8/24/16 6:08 PM

Kapitel 4 Positivisme 51 Dokumentation gennem verifikation 52 Logisk positivisme 53 Positivisme i dag 54 Kritik af positivismen 55

Kapitel 5 Rationalisme 59 Popper og den kritiske rationalisme 63

Kapitel 6 Den kulturhistoriske teori 65 Vygotskij 65 Metode 66 Sprog 67 Tænkning og sprog 68 Begrebsudvikling 71 Zonen for den nærmeste udvikling 75

Kapitel 7 Frankfurterskolen 1. generation – Kritisk teori 79 Oplysningens dialektik 82 Positivismestriden 84 Diskussion mellem Adorno og Popper 85 Teser 85 Marcuse 87

Kapitel 8 Frankfurterskolens 2. generation 89 Kommunikativ handlen 90 System – livsverden 90 Systemteori 92 Koordinering versus kolonisering 93 Patologier i senkapitalismen 94 Anvendelse i relation til læring 95

Kapitel 9 Erfaringspædagogikken 99 Erfaringsbegrebet 100 Sociologisk fantasi 102

Videnskabsteori.indd 6

8/24/16 6:08 PM

Det eksemplariske princip 103 Samfundsmæssigt almene kvalifikationer 104

Kapitel 10 Dannelsesteori 105 Det klassiske dannelsesbegreb 105 Det kritisk-konstruktive almendannelseskoncept 109 Konsekvenser for almendannelsen 111 Almendannelse og instrumentel læring 113 Læringsforståelse og eksemplarisk læring 114

Kapitel 11 Strukturalisme 117 Saussure 118 Louis Althusser 120 Modsigelser og overdeterminering 121 Ideologiske statsapparater 123 Ideologi, spejling og selv 124 Eftertiden 126

Kapitel 12 Inspirationen fra strukturalismen 129 Struktur, kapital og kapitalister 130 Praksisteorien 131 Habitus og symbolsk kapital 133 Felt 134 Uddannelsesfeltet 137 Relevans i dag 138 Bourdieus relation til socialkonstruktivismens antagelser 140

Kapitel 13 Diskursteori, post- og neostrukturalisme 141 Genealogien 142 Den poststrukturalistisk inspirerede undersøgelse 143 En fælles tilgang: Brud og forskydninger 144 Verden og subjektet 145 Nyere post- og neostrukturalistisk inspireret forskning og debatten herom 147 Diskurs, viden og politik 148

Videnskabsteori.indd 7

8/24/16 6:08 PM

Kapitel 14 Fænomenologi 151 Grundtræk i den fænomenologiske undersøgelse 154 Efter Husserl: Fænomenologiske spørgsmål til eksistens, sansning og følelse 155 Fænomenologiske udviklinger 156 Nyere pædagogisk fænomenologi i praksis 158

Kapitel 15 Hermeneutik – en kobling til narrativ teori 161 Hermeneutik 161 Gadamer 162 Fordomme 164 Tid 166 Elementer fra Poetikken 169 En hermeneutisk brobygger 170 Paul Ricœur 170 Mimesis I – prekonfiguration 170 Mimesis II – konfiguration 171 Mimesis III –refiguration 172 Narrativ teori 174 Bruner 174 Epistemologien 176 Læringsteorien 178

Kapitel 16 Systemteorien 181 Luhmann – den almene systemteori 181 Uddifferentiering 182 System/omverden 184 Reduktion af kompleksitet 184 Autopoiesis 184 Sociale og psykiske systemer 185 Mening 186 Samfundets uddannelsessystemer 188

Videnskabsteori.indd 8

8/24/16 6:08 PM

Kapitel 17 Systemisk-konstruktivistisk pædagogik 193 Om tillid 195 Kompetencebegrebet 197 Erfaring, aktivitet og refleksion 198

Kapitel 18 Situeret læring og praksisfællesskaber 201 Situeret læring 201 Praksisfællesskaber 203 Teorien om praksisfællesskaber og forholdet til tidligere teorier 204 Den kulturhistoriske skole 205 Narrativ teori 206

Kapitel 19 Aktionsforskning 207 Fokus på essens og praksis 207 Aktionsforskning set fra en virksomhedsteoretisk position 209 Aktionsforskningens fødsel og tidlige år 210 Moderne krydsninger og påvirkninger: aktionslæring og aktionsforskning 212

Kapitel 20 Evidensbegrebet i nyere pædagogik 215 Litteratur 223 Om forfatterne 231

Videnskabsteori.indd 9

8/24/16 8:36 PM

Forord

Denne bog handler om videnskabsteoretiske spørgsmål, der knytter sig til pædagogik, opdragelse og undervisning. Bogen bygger på vores mere omfattende bog Videnskab og pædagogik om samme emne. Den har vi forkortet, gennemskrevet og tilføjet nye kapitler ud fra et ønske om at skrive en videnskabsteori målrettet de pædagogiske uddannelser, der beskæftiger sig med videnskabsteori på bachelorniveau.

Ligesom i vores første bog, er afsættet kronologisk, da det giver god mening at starte forfra i filosofiens historie; det vil gøre det meget nemmere at forstå tankerne. Som i så mange andre forhold her i verden bevæger udviklingen sig langsomt fremad. Derfor er det vanskeligt at begynde med det, der måske umiddelbart forekommer mest interessant, for man vil hurtigt finde ud af, at man mangler en hel masse forudsætninger for at forstå det skrevne. Filosofferne forholder sig til hinanden baglæns.

Inden man begynder at læse bøger om videnskabsteori, skal man gøre sig klart, at det både er svært, og at man skal lære en del nye fremmedord.

De fleste af videnskabens store tænkere benytter sig af ord og begreber, som adskiller sig fra almindelig daglig tale. Aristoteles var måske en undtagelse, han benyttede sig af dagligsproget, men det var jo oldgræsk. Mange af hans ord er gået videre i filosofien, ja, selve ordet filosofi var i den græske oldtid oprindelig en betegnelse for videnskab i bred forstand. Hos Aristoteles blev ordet tillige en betegnelse for livskunst baseret på indsigt, der kunne føre til en lykkelig tilværelse. Ønsker man en lykkelig tilværelse, er filosofien – altså kærlighed til viden – ifølge mange, der har diskuteret spørgsmålet, ikke til at komme uden om. Selv om man i daglig tale måske taler om ”lykkelig uvidenhed”, kan de fleste nok blive enige om, at den uvidende i realiteten ofte vil være ufri eller umyndiggjort. Kun hvis man ved noget, kan man handle selvstændigt og myndigt. Man skal begynde et sted; vi begynder med Aristoteles. Ikke fordi

Videnskabsteori.indd 10

8/24/16 6:08 PM

F orord

11

Sokrates eller andre græske filosoffer er uvæsentlige, men fordi Aristoteles’ filosofi ofte betegnes som videnskabens begyndelse. Aristoteles havde ­begreb om, at ideerne var en del af virkeligheden, og at det blandt andet var igennem ideerne, vi forandrede verden. Derfor starter vi her.

Ligesom man i de fleste andre sammenhænge er bedst tjent med at begynde langsomt, så gælder det også inden for videnskabsteorien, at det er smartest at begynde med enklere temaer og så oparbejde en stadig større forståelse af de komplekse problemstillinger, som optager filosofferne. Små skridt hele tiden, så er man sikker på at komme frem.

I sportens verden skal man ligeledes starte langsomt. Når man begynder at løbetræne, lægger man ikke ud med maraton, men arbejder langsomt formen op med nogle ekstra meter hver dag. Filosofi kan man med fordel læse på de tidspunkter, hvor man er mest frisk i løbet at dagen.

Læs ikke mere end én filosof ad gangen, gå en tur i det grønne eller langs stranden, og lad tankerne få fred. Hvis man ikke lige forstod det første gang, må man bare prøve en gang til. Man skal i hvert fald slet ikke bruge filosofi som godnat-læsning; det kommer man ikke langt med.

Der skal nok komme nogle aha-oplevelser eller ”nå-så’n-indsigter” (gr. epiphanie) hen ad vejen. Bogen er bygget op sådan, at man bedst starter med begyndelsen og så tager ét kapitel ad gangen. Man kan sagtens bruge bogen som et opslagsværk, hvis man har etableret nogle grundlæggende forudsætninger ved at læse gode introduktioner til europæisk idéhistorie.

Foråret 2016

© A K A D E M I S K F O R L AG

Videnskabsteori.indd 11

8/24/16 6:08 PM

K APITEL 1

Inspirationen fra den antikke arv

Al god filosofi eller videnskabsteori må starte et sted. Et centralt sted at begynde er hos Aristoteles (384–322 f.Kr.) Har man først sat sig ind i hans tanker, har man et fabelagtigt afsæt for at bevæge sige videre ud i og ind i den verden af teorier, som vi skal til at undersøge.

Udgangspunktet for enhver videnskabsteori er en forestilling om, hvad viden i det hele taget er for en størrelse. Hvad mente Aristoteles derfor om viden?

Aristoteles skelnede mellem tre former for viden og to former for praksis. De tre vidensformer episteme, techne og phronesis er knyttet til forskellige former for praksis.

VIDENSFORMER

Filosoffen søger teoretisk-videnskabelig viden, altså episteme. Det dækker over en beskrivende og forklarende viden som hvordan og hvorfor.

Håndværkeren er interesseret i praktisk-produktiv kyndighed: techne.

Det er en handlingsorienteret viden, der har fokus på udførelsen frem for alt. Den praktisk-produktive kyndighed, knytter således viden til praktisk handling.

Politikeren er optaget af praktisk-etisk klogskab: phronesis. Det er en etisk eller kritisk viden. Den praktisk-etiske klogskab har en viden om det gode liv og om, hvordan man kan handle, så man fremmer betingelserne for det gode liv.

Både vidensformen techne og vidensformen phronesis er altså rettet mod det praktiske liv, men på hver sin måde. For at vise dette skelnede Aristoteles mellem to slags handlinger:

© A K A D E M I S K F O R L AG

Videnskabsteori.indd 13

8/24/16 6:08 PM

14

V I D E N S K A B S T E O R I F O R D E PÆ DAG O G I S K E U D DA N N E L S E R

a) Den ene handling kaldte han poiésis, som er rettet mod tildannelse og skaben. b) Den anden handling kaldte han praxis, som sigter mod et godt liv for mennesket.

Forskellen på de to former for praksis består i, om handlingen er et middel til at nå et andet mål med (poiésis), eller om hensigten med handlingen er indbygget i handlingen (praxis).

En vigtig pointe i relation til nutiden er, at politikere og pædagoger – meget bredt betragtet – søger væk fra praxis-begrebet og over i poiésis-begrebet, når de taler om at være gode håndværkere, der finder de rigtige værktøjer i værktøjskassen; de prøver så at sige at undvige forestillingen om at fremme det gode liv og udelukkende fokusere på at gøre det nødvendige og benytte de rigtige værktøjer, som kan føre til målbare resultater. Man kunne kalde det teknokratisering af det politiske arbejde og en instrumentalisering af det pædagogiske arbejde.

VIDEN

Episteme er det græske ord for erkendelse og viden eller visdom – ikke bare i al almindelighed, men som en bestemt form for erkendelse og viden, nemlig sikker og sand erkendelse og viden i modsætning til mere flygtig eller foranderlig viden.

Vi antager alle, at det, vi ved, ikke kan forholde sig anderledes, end det gør.

Men om det foranderlige ved vi ikke, så snart det er uden for vor iagttagelse, om det er eller ikke er. Men en genstand for viden findes af nødvendighed. (Aristoteles; 2009:151)

Aristoteles nævner som eksempel på en sådan viden, at summen af vinklerne i en trekant er lig med to rette vinkler, altså 180 grader. En sådan viden er nødvendig og sand, ja, han bruger sågar betegnelsen evig. I et todimensionalt rum gælder denne erkendelse stadig; hvis vi tegner en trekant på et stykke papir, vil det altid gælde, at summen af vinklerne er 180 grader.

Det gælder endvidere, at denne form for viden kan erkendes eller tilegnes

Videnskabsteori.indd 14

8/24/16 6:08 PM

I nspirationen fra den antikke arv

15

rationelt uden den store erfaring, og uden at man behøver at udføre empiriske undersøgelser eller gøre en masse eksperimenter for at være sikker på, at denne regel altid er gyldig. Som en rationel form for viden fremkommer den så at sige rent logisk og indgår i filosoffernes visdom.

Det græske begreb episteme går igen i mere moderne betegnelser som epistemologi, der netop handler om erkendelsesteori og videnskabsteori, eller epistem (Filosofisk Leksikon; 2008), som er en epokal tankeform eller en grundlæggende organisering af viden. Dermed er vi også fremme ved en bestemmelse af, hvad denne bog mere præcist handler om: Videnskabsteori beskæftiger sig med teorier om, hvordan man på et mere sikkert grundlag opnår erkendelse og viden.

I det 20. århundrede er vi blevet mere varsomme med at forholde os til forestillingen om evig viden; vi har i modsætning til tidligere tider oplevet, at den viden, vi havde for 10, 20, 50 år siden, ikke nødvendigvis holder i dag.

Derfor taler vi hellere om nødvendig eller sikker viden og forudsætter, at nogle bestemte betingelser er til stede. Tegner vi eksempelvis en trekant på et rundt objekt, er reglen om summen af vinklerne i en trekant ikke helt de samme, når det drejer sig om en såkaldt sfærisk trekant, som for en plan trekant. I antikken kunne man næppe forestille sig, at en sfærisk trekant kunne ændre reglen; det blev først udviklet senere i relation til forskning i blandt andet astronomi.

KYNDIGHED

Begrebet techne oversætter vi til kyndighed, og det omfatter den viden, der knytter sig til praktisk og produktiv, frembringende handling eller virksomhed. Denne form for viden kræver både erfaring og øvelse1. Derfor er denne kyndighed knyttet til håndværket og i det hele taget til al skabende virksomhed, der omformer genstande fra en form til en anden.

Enhver kunst handler om tilblivelse, og om at afprøve og betragte, hvorledes noget af det, som både kan være og ikke være, bliver til. (Aristoteles; 2009:152)

1 ”For de ting, vi skal lære, før vi kan gøre dem, lærer vi ved at gøre dem. For eksempel bliver mænd murere ved at mure og lyrespillere ved at spille lyre.” (Aristoteles)

Videnskabsteori.indd 15

8/24/16 6:08 PM

16

V I D E N S K A B S T E O R I F O R D E PÆ DAG O G I S K E U D DA N N E L S E R

Denne proces udelukker ikke intellektuelle aktiviteter, men forudsætter netop en idé om et eller andet, som man gerne vil udarbejde. Man ser for eksempel en stol for sig eller tegner en model af en stol, før man går i gang med arbejdet. Desuden har man en plan for, hvordan man går frem trin for trin. Endelig har man også en forståelse for, hvilke værktøjer man skal benytte under de forskellige delprocesser.

Værktøjer er ikke objekter, der bare forefindes, de udvikles og tilpasses til bestemte formål ud fra en idé og efter en plan. Men bag ved denne frembringen er en idé om, hvad man vil gøre, og hvordan man vil gribe sagen an. Det er det, Aristoteles forstår ved, at handlingen bliver et middel, der har et mål uden for sig selv. Denne form for gøremål, hvor aktiviteten er et middel, og hvor kyndigheden anvendes, bliver betegnet som poiésis.

KLOGSK AB

Når begrebet phronesis som regel oversættes med klogskab eller kløgt, er forklaringen, at det forbindes med den praktisk handlende, rationelle evne.

For den rette handlen og dens modsætning finder ikke sted uden tænkning og moral. (Aristoteles; 2009:150)

For Aristoteles er handling og frembringen eller fremstilling ikke identiske. Handlingen har et mål i sig selv, hvorimod aktiviteten i fremstillingsprocessen bliver til et middel. I handlingen indgår overvejelse om, hvad der er godt og nyttigt for menneskene, og hvad der er et godt liv i det hele taget.

Vejen til at opnå klogskab kan man finde ved at lære af kloge mennesker, undersøge hvilke valg de træffer, og hvordan de i det hele taget lever deres liv. Spiser de kløgtige for eksempel sund og alsidig kost i passende mængder, kan det være et godt eksempel til efterfølgelse, hvorimod mindre kloge mennesker måske ikke tænker videre over tingene og bare spiser, hvad der er lige ved hånden, eller hvad der er nemt, hurtigt og velsmagende.

Dermed er vi ved at nærme os et andet vigtigt begreb i denne sammenhæng: paideia.2 Ordet skal forstås som det, vi normalt kalder pædagogik.

2 (gr. opdragelse, undervisning); i oldtidens Grækenland: den kultur, som et menneske erhverver sig i løbet af sin opvækst, opdragelse og uddannelse. Paideia bestod af en fysisk og en åndelig dannelse, det vil sige legemsøvelser, musik og litteratur.

Videnskabsteori.indd 16

8/24/16 6:08 PM

I nspirationen fra den antikke arv

17

Men først skal vi se på Aristoteles’ opfattelse af begreberne form og stof. I modsætning til Platon mener Aristoteles, at tingene i den sanselige verden består af en enhed af form og stof. Hvor ideerne i Platons forståelse så at sige havde deres eget selvstændige liv i ideernes verden og kun kom til syne i en noget reduceret udgave i den sanselige verden eller fænomenernes verden, så er formen (ideen) indbygget i tingenes stof hos Aristoteles.

Begreberne bliver også senere oversat til latin, og her benævnes de potentialitet og aktualitet. Stoffet er potentialitet, og formen er aktualitet. En stol består for eksempel af træ, der er tilvirket på en bestemt måde. Træet er stolens stof eller potentialitet, og den færdige stol er stolens aktualitet og dermed dens form. Man kunne også sige, at begrebet er indeholdt i tingen. Når det drejer sig om det menneskelige intellekt, er det ifølge Aristoteles den rene mulighed og kan derfor virkeliggøres af en hvilken som helst form. Således er der overensstemmelse mellem de ydre former og almenbegreberne.

Den rene mulighed skal ikke forveksles med den rene tomhed, men synspunktet inspirerer og danner baggrund for senere tiders begreb, tabula rasa (lat. ren tavle), som kommer til at få kolossal betydning for pædagogisk tænkning helt frem til moderne tid. ”Tankpasser-pædagogik” går ud fra, at børnene har nærmest ”tomme” hoveder, når de kommer i skole. Lærere og pædagoger fylder viden på de rensede lystavler. Herved får vi viden og lærdom.

Denne erkendelse af tingene eller erkendelsesteori kaldes for realisme3, idet der er en klar overensstemmelse mellem almenbegrebet og tingenes form, hvor begrebet dog først fremkommer gennem en abstraktionsproces på baggrund af sammenligninger af mange forskellige ting i den sanselige verden. Videnskaberne bliver inddelt i forhold til abstraktionsprocessen, sådan at naturerkendelsen ( fysikken) omfatter såvel stof som form, den matematiske erkendelse (matematikken) forholder sig kun til form, men den mest abstrakte tænkning (metafysikken) beskæftiger sig med almene pro3 Heroverfor står betegnelsen nominalisme, hvor almenbegrebet blot er en intellektuel frembringelse, en benævnelse.

Videnskabsteori.indd 17

8/24/16 6:08 PM

18

V I D E N S K A B S T E O R I F O R D E PÆ DAG O G I S K E U D DA N N E L S E R

blemer: Hvad der er, og hvordan de ting, der er, er – altså tingenes eksistens, formål, årsag osv. (Lund; 2007:94) Omkring barnet og den unge gælder også denne enhed af form og stof.

Stoffet er dets muligheder for at vokse og udvikle sig, og formen er de realiserede muligheder i det voksne menneske. Aristoteles bruger sammenligningen med et sædekorn. Sår man kornet på en tør og stenet grund, kommer der en ussel lille plante ud af det. Sår man det derimod på frugtbar jord, vokser det sig stort og kraftigt og aktualiserer dermed sit fulde potentiale. Således også med barnet og den unge, men vigtigt for forståelsen er, at man ikke kan blive noget, man ikke i en eller anden forstand allerede har anlæg for. Det er ikke alle, der kan blive store violinister, selv om de træner hårdt nok, da kun de, der har de specielle evner og anlæg, kan udvikle dem.

Dette kræver så yderligere, at de får lov til det og bliver udsat for den rigtige uddannelse med de dygtigste lærere.

Paideia og praxis hører sammen i den forstand, at pædagogik som en form for praktisk virksomhed eller handling har til formål at opdrage og udvikle barnet og den unge så alsidigt som muligt, sådan at alle potentialer bliver udfoldet fuldt ud. Kun på den måde skaber man frie borgere og mennesker, der kan udfylde en funktion i samfundet, vælge at leve det gode liv og udføre gode og nyttige handlinger i forhold til sine medmennesker. Aristoteles forudsætter i den sammenhæng, at mennesket fra naturens hånd er godt, vil det gode liv og sin egen lykke, hvilket betyder det samme, når man ser på det græske begreb eudaimonia. Dette er menneskets højeste mål.

Areté kaldes de egenskaber eller dyder, som mennesket skal tilvejebringe eller lære for at kunne vælge den rette vej mod målet. Betegnelsen dyd refererer her til duelighed, dygtighed, noget man skal blive god til.

I dette kapitel har vi valgt at gengive de græske termer, fordi enhver oversættelse er en fortolkning. Vi skal senere se, især i forbindelse med gennemgangen af hermeneutikken, at det kan rumme store vanskeligheder at oversætte begreber fra én epoke til en anden, idet tidsperspektivet er en særlig vanskelig og af og til næsten uoverkommelig barriere i forhold til forståelse af andre kulturer. Begreberne skifter bestandig betydning, og derfor skal der være mulighed for at kunne slå de originale begreber op og danne sig en selvstændig mening om indholdet i og betydningen af dem.

Videnskabsteori.indd 18

8/24/16 6:08 PM

I nspirationen fra den antikke arv

19

ARISTOTELES I EFTERTIDEN

Man skal ikke undervurdere den betydning, Aristoteles har haft i eftertiden. Langt de fleste filosoffer har blik for, hvad Aristoteles har skrevet og ment om dette og hint. Aristoteles er måske den filosof til alle tider, der har den mest omfattende filosofi, og derfor er der også meget inspiration at hente her. Samtidig er Aristoteles en filosof, som i meget høj grad sammenfatter en tænkning, der er foregået i flere århundreder forud for hans tid, og han repræsenterer derfor i en vis forstand kulminationen af den antikke kultur. Vita activa er den betegnelse, som eftertiden har givet Aristoteles’ filosofi; den har fokus på et liv, hvor den praktiske handling (poiésis og praxis) står i centrum.

Derfor er det også i vores tid, hvor der efterhånden er ophobet ufattelig meget empirisk og evidensbaseret viden, at man inden for de vidensområder, vi tidligere kaldte techne og phronesis, stadig kan hente mest inspiration hos den gamle mester. Netop disse områder repræsenterer vidensformer, hvor menneskene på en måde begynder forfra for hver ny generation, og hvor man med lige så stor ret kan fremhæve den ene tænker som den anden. Sandsynligvis er antikkens begreb paideia, som består af en alsidig fysisk og en åndelig dannelse, det vil sige legemsøvelser, musik og litteratur, et af de koncepter, der er mest tyngde i, og som kontinuerligt danner baggrund for mange væsentlige diskussioner om pædagogik og læring. I den sammenhæng er Aristoteles stadig lige så vigtig en bidragyder som enhver anden nutidig filosof og pædagog.

Videnskabsteori.indd 19

8/24/16 6:08 PM

100mm

153mm

100mm

EMNER I BOGEN: Den antikke arv Konstruktivismens oprindelse Dialektik og metode Positivisme Rationalisme Den kulturhistoriske teori Kritisk teori Dannelsesteori Strukturalisme Poststrukturalisme og diskursteori Fænomenologi Hermeneutik

Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser

Systemteori Systemisk-konstruktivistisk pædagogik Situeret læring og praksisfællesskaber Aktionsforskning og læring i kontekst Evidensbegrebet i nyere pædagogik

BRIAN DEGN MÅRTENSSON, LEIF PUGGAARD OG RUNE BANG PUGGAARD

AKADEMISK FORLAG

Omslag og illustrationer: Mark Airs

226mm

RUNE BANG PUGGAARD er sociolog fra Københavns Universitet. Arbejder som chefkonsulent i Rambøll og underviser desuden på Metropol, Københavns Universitet og CBS.

Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser handler om videnskabsteoretiske spørgsmål, der knytter sig til pædagogik, opdragelse og undervisning. Bogen bygger på forfatternes mere omfattende bog Videnskab og pædagogik om samme emne.

Den er her forkortet og tilføjet nye kapitler ud fra et ønske om at skrive en bog om videnskabsteori målrettet de pædagogiske uddannelser, der beskæftiger sig med videnskabsteori på bachelor- og diplomniveau.

Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser

LEIF PUGGAARD er cand.techn.soc. samt master i pædagogisk udviklingsarbejde.

Har desuden læst idéhistorie og pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet.

Ønsker man en lykkelig tilværelse, er filosofien – altså kærlighed til viden – ikke til at komme uden om. Selv om man i daglig tale måske taler om ’lykkelig uvidenhed’, kan de fleste nok blive enige om, at den uvidende i realiteten ofte vil være ufri eller umyndiggjort. Kun hvis man ved noget, kan man handle selvstændigt og myndigt.

19mm

BRIAN DEGN MÅRTENSSON, LEIF PUGGAARD OG RUNE BANG PUGGAARD

BRIAN DEGN MÅRTENSSON er lektor på University College Sjælland og cand.pæd. i pædagogisk filosofi fra Aarhus Universitet.

Før dette uddannet lærer med efter-/videreuddannelse inden for blandt andet specialpædagogik, ledelse og formidling.

153mm