Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge

Page 1

HANNE WARMING

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

TILLID I SOCIALT OG PÆDAGOGISK

TILLID I SOCIALT OG PÆDAGOGISK ARBEJDE MED BØRN OG UNGE HANNE WARMING & MICHAEL CHRISTENSEN

OM


bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 2

22-10-2015 10:22:54


HANNE WARMING & MICHAEL CHRISTENSEN

TILLID I SOCIALT OG PÆDAGOGISK ARBEJDE MED BØRN OG UNGE

PROFESSIONS|SERIEN AKADEMISK FORLAG

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 3

22-10-2015 10:22:54


TILLID I SOCIALT OG PÆDAGOGISK ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Hanne Warming og Michael Christensen © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Sats: Pamperin & Bech Tryk: Livonia Print Bogen er sat med: Charter ITC og Katarine CE Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere. 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-113-4393-7

www.akademisk.dk

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 4

22-10-2015 10:22:54


Indhold

Forord 9 Indledning

11

DEL I: TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ TILLID

15

1. Tillid i et udviklingspsykologisk perspektiv 19 Grundlæggende tillid 19 Ontologisk sikkerhed 21 Tilknytningsteori 21 Tillid – en tilstand i individet? 23 Kritik af de traditionelle udviklingspsykologiske forståelser 24 Forslag til videre læsning 26 2. Tillid og reduktion af social kompleksitet Tillid sparer os for komplekse bekymringer 28 Tillid og mistillid 31 Tillid opbygges i relationen 32 Personlig tillid og systemtillid 33 Mange parter giver mange relationer 35 Afgrænset tillid via en tredjepart 37 Institutionaliseret mistillid 38 Refleksiv tillid 40 Forslag til videre læsning 42

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 5

27

22-10-2015 10:22:54


3. Tillid i et samfundsperspektiv 43 Habitus, felt og kapital 44 Nye reformer og barnets perspektiv 48 Social kapital bag New Public Managements dominans 50 Feltet påvirker muligheden for tillid 52 Omsorg, solidaritet og tillid i velfærdsarbejdet 55 Individuelle dispositioner for tillid 60 Fra individ til samfundsmæssige magtrelationer 62 Forslag til videre læsning: 63 4. Tillid og anerkendende relationsarbejde 65 Tillid er relationel og funderet på gensidighed 66 Tillid øger børns og unges mestringsevne 69 Disciplinerende og inkluderende læreprocesser 71 Tillid og følelsesmæssig, retslig og social anerkendelse 73 Positive og negative spiraler: Tillid, medborgerskabslæring, anerkendelse, trivsel og social integration 76 Individuel generel disponering for tillid 78 Specifik tillidsdisponering 79 Afrunding 80 Forslag til videre læsning 81

DEL II: CASEANALYSER

83

5. Den ekstreme mistillidsrelation 89 Per: Netværksmøde 89 Første fase: Mistillid og ‘effektivitet’ 91 Anden fase: Afmagt, miskendelse og dekobling 94 Tredje fase: Redningsforsøg 97 Perspektivering 98 6. Fra tillid til mistillid 101 Nadia: Beslutning om efterskole 101

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 6

22-10-2015 10:22:54


Første fase: Opbygning af tillid 104 Anden fase: Krise og øget kompleksitet 105 Tredje fase: Det bratte fald fra tillid til mistillid 108 Mistillidens konsekvenser for Nadia 110 Perspektivering 112

7. Tillid – mistillid – tillid 115 Charlie: Inddragelse af forældre 115 Første fase: Tillid til lærerne 118 Anden fase: Fra tillid til mistillid 119 Mistillidens konsekvenser for Charlie 121 Tredje fase: Genopbygning af tillid 122 Perspektivering 123 8. Fra mistillid til tillid 125 Peter: Fra ungeteam til voksenteam 125 Første fase: Rodfæstet mistillid 128 Anden fase: Fra mistillid til tillid 130 Tredje fase: Udvidelse af tilliden 132 Fjerde fase: Kortvarig krise og redning af tillidsrelationen 134 Perspektivering 135 9. Den optimale tillidsrelation 141 Dorte: At blive mødt på egne præmisser 141 Første fase: Opbygning af tillid gennem vedholdende og kreativ responsivitet 144 Anden fase: Styrket tillid gennem fælles historier om kriser 147 Tredje fase: Tilliden reducerer kompleksitet 150 Perspektivering 153 Efterord 155 Referencer 159 Register 165

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 7

22-10-2015 10:22:54


bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 8

22-10-2015 10:22:54


Forord

Denne bog bygger på et forskningsprojekt om tillidens betydning og udfoldelsesmuligheder i det sociale og pædagogiske arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Projektet løb i perioden 2009-2014 og var finansieret af Det Frie Forskningsråd for Samfund og Erhverv. Projektet tog afsæt i den nye barndomsforsknings sociologiske og tværvidenskabelige tilgang og var inspireret af tidligere forskningsprojekter, hvor tilliden hele tiden dukkede op som det, der var helt afgørende for en vellykket indsats. Derfor er det også et projekt, som vi har haft stor lyst til at arbejde med, og som heldigvis har vakt stor interesse, når vi fortalte om det. Gennem projektet har vi mødt en masse modige og fantastiske børn, unge og professionelle, der med stor entusiasme og indsigt har fortalt om tillidens og mistillidens betydning på godt og ondt. Vi er dybt taknemmelige, fordi I har delt jeres viden og erfaringer med os. Vi er samtidigt imponerede over jeres mod til at lade os ‘kigge jer over skulderen’ i jeres – til tider endda meget udfordrende – dagligdag. I workshops, på temadage, i interview og i observationer har vi på forskellig vis lyttet til, set og erfaret, hvad tillid og mistillid gør ved børnene og de unges livsmuligheder, herunder deres mulighed for at profitere af indsatsen fra de professionelle, der er involveret i deres liv. Vi har også set på de professionelles erfaringer med at opbygge tillid til børnene og de unge, herunder hvordan deres organisatoriske rammer former de muligheder, de har for at vise børnene og de unge tillid, og ikke mindst, hvordan de kæmper om plads til at udføre det sociale og pædagogiske arbejde på en responsiv og inkluderende måde, hvor tilliden er det bærende element. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer – børn, unge og professionelle – for at have givet os de mange indsigter i jeres

FORORD

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 9

| 9

22-10-2015 10:22:54


hverdag, for at have givet os muligheden for at blive klogere på tillidens mange dynamikker og for at give os muligheden for at brede denne viden ud til mange. Også en stor tak til Forskningsrådet for Samfund og Erhverv for at have muliggjort fordybelse i dette vigtige felt. Vi håber, at de mange publikationer, oplæg, foredrag, små samtaler og debatbidrag, projektet har kastet af sig undervejs, kan honorere den tillid, I har vist os ved at lade os være en del af jeres liv; henholdsvis finansiere projektet. Hanne Warming og Michael Christensen Oktober 2015

10 |

FORORD

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 10

22-10-2015 10:22:54


Indledning

“Ja, jeg tror på det nu – og jeg er blevet meget gladere. Hvis vi kommer op at skændes (Signe og mor), eller hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, så kan jeg altid ringe til Annika (sagsbehandler). Og så siger hun: ‘Gør sådan, eller prøv at tænke det på den måde’, og så hjælper det. Nogle gange ringer hun også og snakker med mor, eller mor ringer til hende, og nogle gange kommer hun også.” Signe, 8 år

“Arhh, du ved, når en sag bare ‘kører’. Hun (en pige på 12 år) kommer til mig med et problem og siger: “Anne-Mette! Fiks lige det her for mig”, for hun ved, at jeg gør det, og jeg ved også, at hun ikke misbruger min hjælp – så er der tillid.” Socialrådgiver i en kommune

Tillid er vigtigt – så kort kan det næsten siges, for tillid hjælper til at håndtere komplekse situationer. Tillid får sociale sager til at ‘køre’, tillid får nogle til at blive gladere i visheden om, at der er nogle, der gerne vil hjælpe i en kompleks situation, og tillid er det, der hjælper en til at handle i situationer, der synes uoverskuelige og derfor umulige at løse. Det er nok også derfor, at megen af den nye barndomsforskning, særligt den del, der beskæftiger sig med børns og unges kontakt med det sociale system, peger på, at tilliden er det, der får det sociale arbejde til at lykkes. Derfor er forskningsprojektet, som denne bog bygger på, også et projekt, som vi har haft stor lyst til at arbejde med, og som heldigvis har vakt stor interesse, når vi fortalte om det. Rigtig mange – både voksne og børn – responderede med det samme, at det var et vigtigt projekt. De professionelle tilføjede så ofte: “Fordi de her børn og unge har det så svært med tillid på grund af deres opvækst

INDLEDNING

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 11

| 11

22-10-2015 10:22:54


og de erfaringer, de har med i rygsækken”. Omvendt sagde børnene og de unge: “Ja, det er rigtig vigtigt, for de voksne tror tit ikke på os, de tror mere på andre voksne og deres egne vurderinger”, eller “De tænker ‘tillid er godt – kontrol er bedre’”. Begge parter trækker på – måske surt købte – erfaringer om, at tilliden kan være en udfordrende størrelse i det sociale og pædagogiske arbejde – men de forstår og fortolker det modsatrettet: De lader pilen pege mod den anden part. Vi tænker, at der kan være noget om begge dele, men at det langtfra er hele ‘sandheden’, og slet ikke en ‘sandhed’, som hjælper til at fremme og udfolde tilliden. Frem for at lade pilen pege bekymret eller anklagende på enten børnene/de unge eller de professionelle har vi derfor ønsket at overskride en individualistisk forståelse og i stedet forklare og analysere tillidens mulighed og udfordringer relationelt. Det vil sige med fokus på det, der skabes mellem barnet og den professionelle, og samtidig med opmærksomhed på, hvordan muligheden for tillid hænger sammen med individuelle karakteristika ved barnet/den unge og den professionelle såvel som organisatoriske betingelser og samfundsmæssige diskurser og magtforhold. Vi forstår således ikke tillid som en ensrettet proces, men som et fænomen, der kun kan tilbydes og opbygges i gensidighed – aldrig kræves, og hvis mulighedsbetingelser er samfundsmæssigt forankret. Vi forstår tillid som socialt forpligtende og som noget, det kræver tid at opbygge, tid, hvor man gradvist nærmer sig hinanden. Gennem bogen fremstiller og diskuterer vi forskellige teoretiske perspektiver på, hvordan man kan forstå tillidens dynamikker: Hvad den betyder, og hvordan den henholdsvis opbygges og nedbrydes. Vi kommer også med konkrete hverdagseksempler på, hvordan tilliden og ikke mindst mistilliden har betydning for børnenes og de unges livskvalitet og udvikling samt deres muligheder for at agere i eget liv og for at blive medinddraget i beslutninger, der vedrører deres liv og fremtid. Ambitionen er i første omgang at give inspiration til professionelle, der har med børn og unge i udsatte positioner at gøre, der gerne vil udfordres og måske endda provokeres til at tænke over, hvordan tilliden har mulighed for at udfolde sig i de institutioner, de er situeret i. Vi håber, at

12 |

INDLEDNING

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 12

22-10-2015 10:22:54


det samtidig betyder, at de rent faktisk vil opleve dette som et redskab til at udvikle og udfolde tilliden i praksis. Når vi skriver professionelle, mener vi ikke kun sagsbehandlere, socialpædagoger og andre socialarbejdere, som typisk er dem, man i første omgang tænker på, når man forestiller sig, hvem der er i daglig kontakt med børn og unge i udsatte positioner. Vi tænker også på de mange andre professionsgrupper, der har kontakt med børn og unge i udsatte positioner: skolelærere, tandlæger, læger, idrætsundervisere, klubledere og lignende. De er nemlig også en del af børnenes og de unges liv, og de repræsenterer også det sociale system. Derfor vil vi også gerne kunne inspirere dem til at tænke over, hvordan tilliden er mulig. Sidst, men ikke mindst er det ambitionen at øge opmærksomheden på, hvilken kvalitativ forskel det gør for børn og unge at blive mødt med enten tillid eller mistillid af de voksne professionelle, de er i kontakt med.

Bogens opbygning I bogens første del indkredser vi tillidsbegrebet teoretisk. Det gør vi, fordi man nemt kan komme til at tænke, at: “Tillid er godt”, “tillid gør noget positivt ved en relation”, og at tillid er noget, vi alle ved, hvad er. Problemet er dog, at når man spørger mere præcist ind til, hvad tillid egentlig er, så ender det ofte i en dialog som denne: – Er tillid vigtigt for at få dit arbejde til at fungere? – Ja, det er det – ja, helt sikkert. – Kan du så prøve at forklare mig, hvad tillid er for noget? – (Lang pause, sagsbehandleren ‘rykker rundt’ på sædet og retter sig så lidt mere op) – uha, tja, øhm, ja, det er jo sådan en god størrelse … ej, vent lige, ja – det var dog et ubehageligt spørgsmål.

Tillid er det, som man kan kalde en ‘tom betegner’ (Laclau & Mouffe 1985). ‘Tomme betegnere’ er kendetegnet ved, at vi stort set alle kan være enige om begrebet i en hverdagsforståelse. Men når vi skal til at

INDLEDNING

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 13

| 13

22-10-2015 10:22:54


sætte flere ord på, hvad vi egentlig mener, så kommer man til kort, enten fordi vi tror, at vi ved, hvad det betyder, eller fordi det viser sig, at vi slet ikke mener det samme; at der er mange og diffuse betydninger af begrebet. Dermed falder begrebet i samme kategori som andre åbne og flydende begreber som frihed, demokrati, retfærdighed og lignende – ord, vi alle på en eller anden måde forbinder med noget positivt, men som ved nærmere eftertanke indeholder mange forskellige dimensioner og definitioner. I bogens anden del kommer der mere ‘kød og blod på’. Her går vi nemlig mere empirisk til værks, idet vi ud fra konkrete situationer illustrerer, udfolder og diskuterer de teoretiske pointer. Til hvert kapitel har vi knyttet en eller flere refleksionsøvelser samt forslag til supplerende læsning. Formålet med øvelserne er at facilitere læserens omsætning af de teoretiske og analytiske pointer til refleksion over egen konkrete hverdagspraksis. God læselyst.

14 |

INDLEDNING

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 14

22-10-2015 10:22:54


DEL I

Teoretiske perspektiver pĂĽ tillid

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 15

22-10-2015 10:22:54


bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 16

22-10-2015 10:22:54


Som skrevet er bogen delt op i to dele. En overvejende teoretisk del, hvor vi lader forskellige teoretiske positioner udfolde tillidsbegrebet, og en overvejende empirisk del, hvor vi ud fra forskellige cases lader teorierne komme i spil med henblik på forståelse af, hvordan og hvorfor tillid eller mistillid udfolder sig, som det gør i casene. I de næste fire kapitler lader vi derfor tillidsbegrebet blive informeret af en række centrale primært sociologiske – men også psykologiske – teorier. I kapitel 1 udfolder vi tillidsbegrebet ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv, da det bidrager med væsentlige indsigter til, hvordan mere sociologisk orienterede teorier traditionelt har begrebsliggjort tillidsbegrebet. Imidlertid lader vi ikke det udviklingspsykologiske perspektiv stå alene. Ser man udelukkende på tillidsbegrebet med en udviklingspsykologisk optik, risikerer man nemlig blindhed for de kulturelle, historiske og sociale forskelle i betydningen af og muligheden for tillid. I kapitel 2 tager vi derfor fat i tyskeren Niklas Luhmanns begrebsliggørelse af tillid. Vi lægger ud med Luhmann, da han med sin bog om tillid fra 1968 satte tillidsbegrebet på det sociologiske landkort, efter at tillid primært var noget, man beskæftigede sig med psykologisk eller filosofisk. Luhmanns tillidsbegreb har derfor inspireret mange af de mere nutidige tillidsteoretikere. Centralt for Luhmann er tillidens potentiale for at reducere kompleksitet i den forstand, at det at vise tillid sætter folk i stand til at handle uden selv at skulle håndtere det moderne livs kompleksitet og påtrængende risikobevidsthed. Omvendt gør mistilliden det stik modsatte. Her påtager man sig alle risici og kompleksiteter, man mødes med. Hvor tillid psykologisk set er frisættende (fra belastningen af kompleksitet og risici), giver mistillid anledning til stor psykologisk belastning.

TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ TILLID

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 17

| 17

22-10-2015 10:22:54


Hvis man er indstillet med eller bliver mødt med mistillid, må man selv håndtere den kompleksitet, man møder. I Kapitel 3 og 4 trækker vi Pierre Bourdieus og Axel Honneths begreber om magt og anerkendelse ind i tillidsoptikken, da disse forhold har afgørende betydning for, hvordan tillidsmødet mellem børn/unge og de professionelle udvikler sig positivt eller negativt. Derved ser vi både på, hvordan tilliden konkret kan begrebsliggøres, og på, hvordan tillidsbegrebet er dynamisk og betinget af en række kontekstuelle faktorer, der i nogle henseender virker positivt på udviklingen af tillid, imens de i andre virker negativt. Disse fire kapitler danner det teoretiske fundament for bogens anden del.

18 |

TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ TILLID

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 18

22-10-2015 10:22:54


PI T E L

KA

1 Tillid i et udviklingspsykologisk perspektiv

Dette kapitel omhandler de udviklingspsykologiske begreber om tillid. Umiddelbart kan det måske virke lidt pudsigt at starte her, når vi indledningsvis har proklameret denne bogs tilgang som sociologisk og med afsæt i den nye barndomsforskning, der netop forholder sig kritisk til den traditionelle udviklingspsykologi. Men der er en mening med det: Disse teorier har været – og er stadig – meget indflydelsesrige. Uanset om vi kender dem eller ej, ligger de i større eller mindre grad til grund for vores tænkning om tillid. Det gælder i socialt og pædagogisk arbejde såvel som i common sense-tænkning. Dertil kommer, at de også har inspireret og afsat deres aftryk på de sociologiske teorier om tillid, herunder Luhmanns, som vi vil gå mere i dybden med i næste kapitel. Kendskabet til de udviklingspsykologiske tilgange til tillid er derfor på en gang vigtige for at forstå de sociologiske tilgange og for at få øje på, hvordan disse er anderledes og tilføjer noget nyt til vores eksisterende forestillinger om tillid. Dermed er de udviklingspsykologiske teorier også vigtige at have kendskab til med henblik på at skabe en kritisk afstand til en common sense-forståelse, som ureflekteret tager afsæt i disse teorier. Med dette formål vil kapitlet ikke alene introducere til de udviklingspsykologiske begreber om tillid, men også den nye barndomsforsknings kritik af disse.

Grundlæggende tillid Begrebet grundlæggende tillid (eller basic trust) blev introduceret af udviklingspsykologen Erik Erikson i hans kendte værk Childhood and Society fra 1950. Titlen indikerer en socialpsykologisk snarere end en individualpsykologisk tilgang til børns udvikling, hvilket i nogen udstrækning

TILLID I ET UDVIKLINGSPSYKOLOGISK PERSPEKTIV

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 19

| 19

22-10-2015 10:22:54


også er dækkende. Men samtidig er der tydelige psykoanalytiske rødder, som blandt andet udmøntes i en faseinddelt forståelse af børns udvikling, og som implicerer en begrænsning af det sociale i de tidlige leveår til samspillet med forældrene og særligt moderen (Warming 2011a). Ifølge Erikson er menneskets udvikling opdelt i otte på hinanden følgende faser med dertil hørende kriser. Hver krise handler om et grundlæggende eksistentielt dilemma eller en spænding, hvoraf den første omhandler tillid kontra mistillid. Den succesfulde gennemlevelse af fasen medfører, at individet lærer at leve med og håndtere spænding mellem de to yderpunkter frem for at afvise den ene eller den anden. Gennemlevelse af hver fase udgør grundlaget for de efterfølgende. Dermed bliver de første faser helt afgørende for resten af barnets liv, og fasen omkring tillid og mistillid den allervigtigste. Grundlæggende tillid (eller mistillid) er ifølge Erikson en tilstand i – og et personlighedskarakteristika ved – det enkelte menneske, som udvikles i løbet af barnets første leveår og danner fundamentet for barnets videre udvikling. Det afgørende for en succesfuld gennemlevelse af denne fase er moderens evne til at være der for barnet, det vil sige til at imødekomme dets behov og at være der kontinuerligt. Hvis dette er tilfældet, vil barnet udvikle tillid til både sig selv og til omverdenen, hvilket vil give det livslyst og mod på at slippe moderen af syne. Barnet skal altså komme til at håndtere utrygheden ved at slippe moderen af syne gennem tiltro til, at hun kommer igen, samt gennem tillid til sig selv og omverdenen (grundlæggende tillid). Det skal med Eriksons ord “skabe holdbare mønstre for løsningen af den centrale konflikt mellem fundamental tillid og fundamental mistillid til tilværelsen” (Erikson 1971:233). Begrebet grundlæggende tillid har meget til fælles med John Bowlbys tilknytningsteoris begreber om tryg (og utryg) tilknytning samt med sociologen Anthony Giddens’ begreb om ontologisk sikkerhed, men mens sidstnævnte direkte trækker på Eriksons begreb, er de tilknytningsteoretiske begreber snarere parallelle teoretiseringer. Nedenfor skal vi først se på begrebet om ontologisk sikkerhed og derefter på de tilknytningsteoretiske begreber.

20 |

TILLID I ET UDVIKLINGSPSYKOLOGISK PERSPEKTIV

bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 20

22-10-2015 10:22:54


bog3156_Tillid-i-socialt-arbejde-med-børn-og-unge.indd 2

22-10-2015 10:22:54


hjælpe, og at de ikke vil svigte den tillid, man viser. Mange professionelle ser netop manglende tillid som afgørende for de udfordringer, de oplever i relationsarbejdet med børn og unge. Men relationen opfattes ofte envejs, udtrykt ved de unges tillid til de professionelle. Manglende tillid bliver derved let et spørgsmål om den unges personlighed.

Bogen er særligt henvendt til professionelle, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner, det vil sige socialrådgivere, pædagoger og psykologer, men også lærere, sundhedsplejersker, læger, psykiatere, sygeplejersker og dommere. Derudover er den relevant for forskere og studerende på bachelor-, master- og kandidatniveau.

PROFESSIONS |SERIEN

www.akademisk.dk

ARBEJDE MED BØRN OG UNGE

Denne bog supplerer det psykologiske perspektiv på begrebet tillid med et sociologisk perspektiv, der understreger den relationelle og gensidige karakter af tilliden mellem den professionelle og barnet. Gennem konkrete cases giver forfatterne eksempler på, hvordan tillid kan opbygges, og hvad tilliden betyder for børnene og de unge.

& MICHAEL CHRISTENSEN

Tillid er et vovestykke. At vise tillid er, når man tør tro på, at andre vil