Sociologisk teori

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN, LARS THORUP LARSEN, MATHIAS WULLUM NIELSEN, TINE RAVN OG MADS P. SØRENSEN

SOCIOLOGISK TEORI EN GRUNDBOG Akademisk Forlag

Sociologisk teori_1-135.indd 2

24/06/16 7:31 PM

Sociologisk teori – en grundbog Carsten Bagge Laustsen Lars Thorup Larsen Mathias Wullum Nielsen Tine Ravn Mads P. Sørensen

Akademisk Forlag

Sociologisk teori_1-135.indd 3

24/06/16 7:31 PM

Sociologisk teori – en grundbog Carsten Bagge Laustsen, Lars Thorup Larsen, Mathias Wullum Nielsen, Tine Ravn og Mads P. Sørensen © 2016 Forfatterne og Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Bogen er sat med: Scala Omslag: © Dan Sterup-Hansen/copydanbilleder.dk Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4451-2 www.akademisk.dk

Sociologisk teori_1-135.indd 4

24/06/16 7:31 PM

Indhold

Forord 1

9

Hvad er sociologi?

Mellem, over, bag

15

17 22

Sociologien som disciplin

Sociologi som samtidsdiagnose

26

30

Efter det sociale

2 Kapitalisme og fremmedgørelse: Marx og Weber

33

Marx – fremmedgørelse, historisk materialisme og økonomikritik 43

Kapitalens bevægelseslov

Weber: En forstående sociologi om kapitalismen Rationalisering

3

45

49

Kapitalismens ånd Idéer og materie

36

39

Den historiske materialisme

53 58

Anerkendelse og anomi: Durkheim og Honneth 61 Durkheim: Sociologien som samfundsteori Fra solidaritet til anomi

65

71

Honneth: Sociologien som anerkendelsesteori Fra anerkendelse til sociale patologier Samfundet og dets skyggesider

75

82

85

4 Magt og stratificering: Foucault og Bourdieu 89 Foucaults magtanalytik 92 Disciplin og overvågning

95

Biopolitik og seksualitet

98

Bourdieu om symbolsk vold 100 Klasser 105 Midte og margin

Sociologisk teori_1-135.indd 5

110

24/06/16 7:31 PM

5 System og differentiering: Luhmann og Habermas 113 Luhmanns systemteori 116 Funktionel differentiering 119 Habermas’ teori om den borgerlige offentlighed System og livsverden

125

130

Horisontal og vertikal differentiering 133

6 Stat og marked: Althusser og Boltanski 137 Althussers marxistiske statssociologi 140 Ideologi som interpellation

145

Projektånden ifølge Boltanski og Chiapello 151 Kritikkens infrastruktur 156 Kritisk sociologi eller kritikkens sociologi 159

7 Usikkerhed og risici: Bauman og Beck

163

Baumans modernitetskritik 166 Det moderne bureaukrati 168 Modernitet og moral 170 Modernitet og ny eksistentiel usikkerhed 172 Becks modernitetsforståelse 175 Følgevirkninger og refleksiv modernisering 177 Globalisering og kosmopolitisme 180 Radikaliseret individualisering 184 Individ og fællesskab i moderniteten 185

8 Det refleksive selv: Goffman og Giddens 189 Goffmans mikrosociologi 192 Skuespil og territorier

196

Giddens’ teori om det refleksivt moderne Selvet i det refleksivt moderne Norm og undtagelse

200

204

210

9 Familie og arbejde: Sennett og Hochschild

213

Arbejdet som analytisk prisme for sociologisk samtidsdiagnose

216

Richard Sennett om den fleksible kapitalisme 218 Arbejdets udskridning og karakterens nedsmeltning 222 Vejen ud af jerngrebet 227

Sociologisk teori_1-135.indd 6

24/06/16 7:31 PM

Hochschild om arbejdets og familiens kulturelle ombytning 228 Arbejds- og familielivets sociale interaktioner under lup 229 Tidsfælden 232 At undgå tidsfælden og skaffe sig mere tid 236 Forbehold og fremtidsperspektiver 237

10 Køn, krop og identitet: Butler og Haraway 241 Butler: At ”gøre” køn

244

Køn og performativitet 250 Identitet og subjektivering 252 Haraway: ”Organismer fødes ikke, men skabes” – mellem fakta og fiktion 253 ”Situeret viden”

255

Cyborgen som en feministisk figuration 260 Diskurs og materialitet 263

11 Faktish og fetish: Latour og Žižek 267 Latour: Aktanter og netværk 271 Latour og det moderne

277

Žižek: Det ubevidste og det sociale 282 Ideologiens sublime objekt Det sociale bånds to sider

286 291

Konklusion: Den urene sociologi

294

12 Sociologien som analytisk praksis En historie om en morder

297

300

Den samtidsdiagnostiske tendens i sociologien 307 Frihed og determinisme

313

Autonomi og heteronomi 318 Sociologien som en foranderlig disciplin

323

Det sociologiske analysearbejde – syv gode råd

Litteratur

325

331

Bogens forfattere 341 Register

Sociologisk teori_1-135.indd 7

343

24/06/16 7:31 PM

Sociologisk teori_1-135.indd 8

24/06/16 7:31 PM

FORORD Ordet sociologi kommer af latin og græsk. ”Socius” betyder forbundsfælle og ”logos” tanke eller fornuft. Sociologi betyder etymologisk set noget i retning af en fornuftig tænkning om det fælles. Det var franskmanden Auguste Comte (1798-1857), som første gang anvendte termen, og det for at grundlægge en ny disciplin, som på videnskabelig vis undersøgte ”det fælles”. Det ”fornuftige” ved sociologien var, at den distancerede sig fra de i samtiden gældende spekulative eller religiøse opfattelser og således ikke tog folks forestillinger om det fælles for gode varer.

At denne nye disciplin kunne vokse frem i 1800-tallet, kan forklares med henvisning til en række væsentlige samfundsforandringer, der alle svækkede det traditionelle og religiøse verdensbillede. Man kan for det første nævne den voldsomme industrialisering, som begyndte i England i 1700-tallet og senere spredte sig til det europæiske kontinent. Med industrialiseringen fulgte urbaniseringen: Folk flyttede fra landet til byen, og mange forlod således de traditionelle landarbejderlivsformer for at blive lønarbejdere. Man så en ny klasse af arbejdere vokse frem, hvilket senere skulle vise sig at få stor politisk betydning. Forspillet til klassekampene var den franske revolution, der gjorde op med forestillinger om adlens ”naturlige” privilegier og særligt dannede smag. Alle disse ændringer udfordrede etablerede livsformer og hierarkier og skabte en forståelse af, at de sociale forhold kunne være anderledes, at de var menneskeligt og ikke guddommeligt givne. Denne sensibilitet er også helt grundlæggende for sociologien.

Vi har allerede her antydet, hvad sociologiens analytiske greb helt overordnet består i. Påpegningen af en række strukturelle forhold, som ligger bag et givet fænomen, her sociologiens opkomst, er i sin karakter sociologisk. Det var ikke tilfældigt, at sociologien opstod i begyndelsen af 1800-tallet, idet nogle samfundsstrukturelle ændringer her netop gjorde det muligt at tænke på denne måde. Helt generelt handler sociologien om, at der altid ligger ”noget bag”. Individets handlinger, individets identitet, dets måde at betragte verden på, dets livsstil og kultur m.m. lader sig forklare eller forstå © A K A D E M I S K F O R L AG

Sociologisk teori_1-135.indd 9

24/06/16 7:31 PM

10

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

med henvisning til noget, som netop ikke er individuelt, men samfundsmæssigt. Sociologien interesserer sig i sin mest grundlæggende form for det interpersonelle – for dét, som opstår i mødet mellem to eller flere individer, og for de forhold, som er betingende for dette møde.

Sociologien er en historisk informeret videnskab. Mange discipliner interesserer sig for det, som ligger bag eller konditionerer handling. Men sociologien adskiller sig fra naturvidenskaben og dele af psykologien ved ikke at pege på naturlige eller individuelle forklaringer, men derimod på samfundsmæssige sådanne. En af de væsentligste egenskaber ved det sociale er, at det består af handlinger, relationer og institutioner, der alle har menneskelig aktivitet som udgangspunkt. Det betyder i anden omgang, at disse handlinger, relationer og institutioner kunne have været andre. Det sociale betinger os, men samtidig bidrager vi i vores praksisser til at reproducere eller forandre dette bagvedliggende sociale lag. Resultatet er, at det sociale selv er foranderligt og derfor også, at det må studeres som sådan.

Denne bogs bærende idé er at introducere til den aktuelle sociologi om samfundet. Det betyder samtidig, at den sociologiske teorihistorie kun dækkes i den udstrækning, det er nødvendigt for at forstå nutidens sociologi. Hvor den klassiske sociologi primært handler om de processer, som adskiller det traditionelle fra det moderne samfund, eksempelvis i graden af industrialisering og urbanisering, handler nyere sociologi i langt højere grad om forskydninger i forhold til den klassiske forståelse af det moderne samfund. Det gælder eksempelvis de konsekvenser, som en øget refleksivitet og differentiering medfører for fænomener som arbejdsliv og valg af livsstil.

Vi har primært tænkt denne bog som en introduktion til sociologisk teori, og selvom der inddrages en række nutidige eksempler, indeholder bogen ikke omfattende empiriske beskrivelser af sociale forhold. Det er vores håb, at vores introduktion til sociologisk teori og samfundsanalyse vil sætte læseren i stand til selv at forholde bogens temaer til en række empiriske felter, eksempelvis pædagogik, sundhed eller forvaltning, og give lyst til at læse nogle sociologiske værker, der har detaljerede empiriske beskrivelser af sociale forhold som ambition.

Bogen introducerer til en række temaer og begreber, som, vi mener, er centrale for at kunne beskrive og analysere nutidens samfund sociologisk. Kapitlerne er dog ikke introduktioner til hele forfatterskaber. Sådanne

Sociologisk teori_1-135.indd 10

24/06/16 7:31 PM

FOROR D

11

introduktioner, der nemt bliver meget omfattende, findes allerede. Det, vi har valgt, er at introducere til nogle væsentlige aspekter af det moderne samfund og gøre det ved at fokusere på nogle teorielementer hos en række af vor samtids sociologer. Det, som introduktionen gerne skulle formidle, er en fornemmelse af, hvordan sociologien beskriver og analyserer ”det fælles”, samfundet eller det sociale. Samtidig vil vi gerne vise, at sociologien er en mangfoldig disciplin, og vi har derfor valgt at skitsere en række centrale debatter om sociologiske emner snarere end noget, som kan tolkes som en facitliste.

Bogens første kapitel introducerer til sociologien som en særlig måde at anskue og analysere samfundet på. Sociologiens status som disciplin diskuteres, og vi kommer kort omkring forskellen mellem sociologisk teori, samfundsteori og samfundsdiagnose. Endelig diskuteres en række klassiske kritikker, som et sociologisk formet perspektiv ofte mødes med.

I forlængelse af denne indledende indkredsning af den sociologiske videnskabs særlige karakter og status sættes der i kapitel 2 fokus på to af disciplinens største klassikere, Karl Marx og Max Weber. Efter introduktioner til de to teoretikeres forfatterskaber og kerneteorier ses der nærmere på deres forskellige syn på kapitalismen: Marx’ økonomikritik samt Webers beskrivelser af, hvordan kapitalismen og calvinismen kan tænkes sammen.

Diskussionen af den klassiske sociologis grundtemaer bringes herefter i kapitel 3 videre i en belysning af det moderne samfunds skyggesider. Med udgangspunkt i kernebegreberne anomi og anerkendelse introducerer bogens tredje kapitel til sociologerne Émile Durkheims og Axel Honneths forskellige syn på individualisering, moralitet og social sammenhængskraft.

Yderligere sættes de to teoridannelser over for hinanden i en diskussion af mulige årsager til og løsninger på de oplevelser af meningstab og utilstrækkelighed, som i stigende grad forekommer at være et grundvilkår ved det moderne menneskes eksistens.

Efter at have belyst og diskuteret det moderne samfunds anomiske og patologiske tilstande sætter vi i kapitel 4 fokus på begrebet magt og i særlig grad udøvelsen af magt mellem personer og grupper. Efter en generel introduktion til den sociologiske begrebsliggørelse af magt fokuseres der på Michel Foucaults magtanalytik og på, hvordan denne afviger fra en konventionel forståelse. To nedslag i Foucaults forfatterskab følger herefter: først hans berømte analyse af panoptikonnet og den disciplinerende magts

Sociologisk teori_1-135.indd 11

24/06/16 7:31 PM

12

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

fremkomst, og herefter hans teoretisering over biopolitik og seksualitet. I forlængelse heraf rettes opmærksomheden mod Pierre Bourdieus teoretisering over reproduktion, symbolsk vold og klasser. De to teoridannelser sammenstilles og diskuteres, og særligt betones forskellen mellem et fokus på og interesse for ”midte” og ”margin”.

På baggrund af to af tysk sociologis mest centrale bidrag til den sociologiske systemtænkning belyser og diskuterer kapitel 5 samfundets opdeling i sektorer, systemer og sfærer, eller hvad man i sociologisk fagsprog kalder funktionel differentiering. På den ene side diskuteres Niklas Luhmanns opfattelse af samfundsmæssige systemer som hinandens omverden samt fortætningen af kommunikationen inden for disse via symbolsk generaliserbare medier. På den anden side præsenteres Jürgen Habermas’ kritik af systemiske træk i de samfundsmæssige sfærer, hvor kommunikation efter hans mening bør koordineres med udgangspunkt i en fælles livsverden.

Kapitel 6 fortsætter diskussionen af samfundsformen, men anlægger et mere holistisk perspektiv. Udgangspunktet er en påstand om, at vores samfund i dag i grundlæggende forstand er kapitalistisk. Denne påstand giver anledning til at stille en række spørgsmål: Hvad er forholdet mellem stat og marked og mere specifikt, hvordan motiveres folk til at arbejde i et ”absurd” system, hvor andre høster profitten af deres virksomhed? Dette spørgsmål giver for både Louis Althusser og Luc Boltanski anledning til en refleksion over ideologiens betydning i moderne samfund. Hvor Althusser udformer en kritisk sociologi og ser ideologien som repression, fokuserer Boltanski i stedet på kritikken som empirisk forekommende kritiske kompetencer, som både kan udfordre kapitalismen og konsolidere den.

Bogens kapitel 7 introducerer til to af de mest fremtrædende sociologer i dag – Zygmunt Bauman og Ulrich Beck. Først introduceres der til de to sociologers samlede værk, dernæst fokuserer kapitlet på deres samtidsdiagnoser. Bauman taler om det flydende moderne, mens Beck kalder vores samtid for det andet moderne og risikosamfundet. Usikkerhedens genkomst står centralt i de to sociologers diagnoser, og i sammenligningen af de to forfatteres syn på den aktuelle modernitet kommer begreberne usikkerhed og risiko derfor i førersædet.

Efter at have beskæftiget os med, hvordan samfundet håndterer usikkerhed og risici, retter vi i kapitel 8 opmærksomheden mod, hvordan individer konkret forholder sig til samme problem. Erving Goffmans sociologi foku-

Sociologisk teori_1-135.indd 12

24/06/16 7:31 PM

FOROR D

13

serer på de mikrostrategier, vi betjener os af i vores bestræbelse på at skabe orden i vores interaktion med andre individer. Det handler om forsøg på at indtryksstyre, kategorisere og på anden vis fremstille sig selv og andre på bestemte måder. Anthony Giddens fokuserer i sin sociologi på vilkårene for selvdannelsen og særligt på, hvordan individet i senmoderniteten må skabe sit eget selv uden rekurs til tradition og sædvane.

Med teoretisk afsæt i Richard Sennetts og Arlie Hochschilds sociologiske undersøgelser viderefører kapitel 9 de forudgående kapitlers diskussioner af den moderne samfundsforms forandrende betingelser og vilkår.

Dette ses i en belysning af arbejds- og familielivets markante omvæltninger i kølvandet på opkomsten af den såkaldte fleksible kapitalisme. Både Sennett og Hochschild har i deres respektive forfatterskaber forsøgt at indkredse de samfundsmæssige og individuelle konsekvenser af de seneste 20-30 års intensivering og fleksibilisering af arbejdets tilrettelæggelse, form og indhold – både på og uden for arbejdspladsen. Kapitlet giver en introduktion til forfatternes forskellige, men ofte komplementære vinkler på disse konsekvenser med et særligt blik for familielivets forandrende rolle, position og funktion under den fleksible kapitalisme.

Judith Butlers og Donna Haraways toneangivende teoridannelser inden for kønsforskningen danner rammen for det 10. kapitels belysning af de centrale sociologiske begreber køn, krop og identitet samt forholdet mellem dem. Indledningsvis giver kapitlet en introduktion til Butlers postmoderne og antiessentialistiske teorier omkring køn som sociale konstruktioner og som noget, ”man gør”, frem for noget, ”man er”, samt til Haraways teoretiske dekonstruktioner af opdelingen mellem biologisk og socialt køn og hendes fokus på forholdet mellem krop og teknologi. Som led i en sammenstilling af teorierne diskuteres Butlers socialkonstruktivistiske udgangspunkt og Haraways overskridelse af denne positionering.

Den feministiske teori rejser et fundamentalt spørgsmål om forholdet mellem det objektive, kroppen, og det subjektive og aktivt skabte, væsentligst naturligvis vores identitet. Det spørgsmål trækker vi videre over i vores diskussion af Bruno Latours og Slavoj Žižeks sociologier. Latours centrale påstand er, at der ikke findes noget sådan som ”ren socialitet”, og at vores væren altid er medieret og formet i et samspil med andre aktanter, for eksempel med ting. Žižek hævder ligeledes, at det sociale aldrig findes i ren form. Vi møder altid den sociale virkelighed gennem et forvrænget blik.

Sociologisk teori_1-135.indd 13

24/06/16 7:31 PM

14

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

Vores verden farves af de grundlæggende fantasier, som vores iagttagelser og handlinger styres af. Forholdet mellem subjektivitet og bevidsthed på den ene side og objektivitet og materialitet på den anden side bliver med andre ord den centrale diskussion i kapitel 11.

Bogens afsluttende kapitel har to formål. Her diskuterer vi, hvad det vil sige at analysere sociologisk, og vi stiller skarpt på en række udfordringer for nutidens sociologi. Hvad angår det kritiske perspektiv, så fokuserer vi blandt andet på kritikken af den samtidsdiagnostiske tendens i sociologien og faren for at overfortolke nutidens særtræk som tegn på en ny samfundsformations komme. Desuden diskuterer vi de kritikker, der rejses mod sociologiens typiske reduktion af individer til deres sociale karakteristika, herunder den ansvarsfraskrivelse, som der ifølge nogle kritikere kan ligge heri. Alle studerende på sociologiuddannelserne stilles på et tidspunkt over for kravet om at skulle lave en sociologisk analyse af et fænomen. Men hvordan gør man det? Bogen er fyldt med eksempler på, hvordan kendte sociologer udarbejder analyser, men vi vil her i det afsluttende kapitel introducere til, hvordan man selv kommer i gang med at udarbejde sociologiske analyser. Efter at have diskuteret, hvad det vil sige at analysere, blandt andet med udgangspunkt i den tyske filosof G.W.F. Hegels arbejde, vil vi forsøge at give et konkret bud på, hvordan man går frem, når man skal bruge sociologiske teorier som prismer for frembringelsen af nye indsigter.

Afslutningsvis er der kun tilbage at ønske god læsning samt håbe på, at bogen kan bidrage til at øge læserens nysgerrighed over for sociologiske problemstillinger. Vi ønsker samtidig at sige tak til Helle Merete Haahr Bundgaard, Dorte Ipsen, Hedvig Schou Hansen og Lene Kamuk, som alle har ydet en stor indsats i bearbejdningen af manuskriptet. Bogen her tager afsæt i Lars Thorup Larsen og Carsten Bagge Laustsens Hvad er sociologi fra 2010, som også blev udgivet på Akademisk Forlag. Den største del af bogen er dog nyskrevet. Kapitlerne 2, 7, 9, 10, 11 samt dele af kapitlerne 3, 8 og 12 er således nye i forhold til den gamle bog, mens kapitlerne 1, 4, 5 og 6 stort set er identiske med kapitlerne 1, 3, 4 og 6 i Hvad er sociologi.

Aarhus, april 2016 Carsten Bagge Laustsen, Lars Thorup Larsen, Mathias Wullum Nielsen, Tine Ravn og Mads P. Sørensen

Sociologisk teori_1-135.indd 14

24/06/16 7:31 PM

1 FOROR D

Sociologisk teori_1-135.indd 15

15

24/06/16 7:31 PM

Sociologisk teori_1-135.indd 16

24/06/16 7:31 PM

HVAD ER SOCIOLOGI?

MELLEM, OVER, BAG

Som ved enhver anden disciplin står der strid om sociologiens genstand og metoder. Hvad er sociologi, og hvad er ikke? Det typiske svar, der gives, er dog, at sociologiens genstand er ”det sociale” eller mindre tautologisk ”samfundet”, og at dens metode består i at reducere fænomener til en samfundsmæssig rod. Det føles en smule klægt i munden, når det siges på denne måde, men som sociologer mener vi faktisk, at det er ”samfundets skyld”.

Vi vil kvalificere dette udsagn senere, men indtil videre lade det stå som udgangspunktet for vores indkredsning af det sociale og af sociologien.

Hvad end sociologien gør, er det et opgør med forestillingen om det selvbårne individ. Det sociale er i en basal forståelse dét, som er mellem mennesker, mellem individer, det vil sige deres interaktion, kommunikation, og (hvis vi bevæger os op i niveau) de regler, roller, normer og værdier, som binder dem sammen i fællesskaber af forskellig karakter og størrelse. Når man i hverdagssproget taler om, at en given person er ”social”, sigter man til vedkommendes evner til at skabe relationer til andre personer. Og når vi kritiserer andre for at være asociale, er det, fordi vi mener, at de ikke bidrager til eller tager del i fællesskabet.

Mennesket er et socialt individ; ikke blot en ”homo sapiens”, men også en ”homo socius”. Hvis vi ikke har andre at tale med eller handle i forhold til, bliver vi syge i sindet. Det er naturligt for os at indgå i medmenneskelige relationer, kommunikere med hinanden og handle sammen. Da de kommunistiske regimer i Østeuropa faldt fra hinanden efter Murens fald i 1989, blev verden for eksempel vidne til forfærdelige billeder af understimulerede børn i rumænske børnehjem, der havde tilbragt det meste af deres liv i en tremmeseng uden nærhed og ordentlig kontakt til andre. Disse børn blev senere i stort tal bortadopteret og viste sig at have lidt alvorlig skade af den manglende menneskelige kontakt i den tidlige barndom. Eller © A K A D E M I S K F O R L AG

Sociologisk teori_1-135.indd 17

24/06/16 7:31 PM

18

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

hvis vi skal give et eksempel fra filmens verden, tænk på robinsonaden Cast Away (2000), hvor Chuck Noland (spillet af Tom Hanks) strander på en øde ø sammen med en række pakker fra det amerikanske pakketransportfirma FedEx. I en af pakkerne er der en volleybold af mærket Wilson. Chuck sætter sin beskidte hånd på den, og et ansigt synes at aftegne sig. Han udstyrer herefter bolden med hår, og med ét har Chuck opfundet sin ”Fredag”.

Han kalder ham selvfølgelig for Wilson. Vi har som Chuck alle brug for en ”Fredag”. Det er så selvfølgeligt, at vi nærmest skal en tur til en øde ø for at opdage, at det forholder sig sådan.

Ofte er vores socialitet så indgroet og indforstået, at vi ikke lægger mærke til, at det sociale er på spil. Vi fødes ind i fællesskaber og i alt, hvad der dermed følger, og vi kan derfor vanskeligt forestille os at leve på en anden måde. Selv når vi forestiller os vores kulturs nulpunkt, som det er tilfældet i robinsonader som for eksempel ovennævnte Cast Away, begynder den sociologiske talrække med tallet 2. Historien – i hvert fald den sociologiske – begynder først, når tosomheden har indfundet sig. Vi får, hvis vi for en stund ser bort fra de førnævnte rumænske børnehjemsbørn, alle det sociale ind med modermælken. På samme måde, som vi ikke tænker på grammatik hver gang, vi udsiger en sætning, har ”det sociale” også aflejret sig på vores rygmarv. Det sociale er noget, vi trækker på, men ikke nødvendigvis noget, vi reflekterer videre over.

Sociologen modsiger ikke nødvendigvis vores intuitive opfattelser af det fælles liv, men skærper og beriger den viden, vi allerede har. Sociologien bliver derfor til tider beskyldt for at producere banaliteter. Kunne man blot som naturvidenskaben jonglere med avancerede formler, som det kræver års øvelse at forstå! Måske fremstår den sociologiske viden til tider banal, men det bliver den først, når vi bliver klar over, hvad vi allerede ”ved”. Når dette er sagt, er det selvfølgelig klart, at sociologen som professionel iagttager af det sociale også bidrager med nye indsigter. Og det ofte i en form for konkurrence med lægmandsviden.

Vi har med andre ord en tilbøjelighed til ikke at tænke sociologisk. Som et eksempel kan vi her nævne religionssociologien. Kort fortalt er en af denne traditions centrale indsigter, at religion indsocialiseres. Børns religiøse overbevisning følger oftest forældrenes, og forklaringen er, at de er opdraget i en bestemt religiøs tradition. Men at reducere religionen til noget tillært betyder, at man underkender enhver tale om egentlig tro og åben-

Sociologisk teori_1-135.indd 18

24/06/16 7:31 PM

H VA D E R S O C I O L O G I ?

19

baring. Værre bliver det selvfølgelig, hvis man som Karl Marx beskriver religion som opium for folket. Denne demaskerende ambition betyder nødvendigvis, at sociologien lægger sig ud med en række autoriteter og derfor indimellem stilles i et dårligt lys.

Når vi hævder, at sociologiens genstand er ”samfundet”, henvises der til eksistensen af et overindividuelt niveau. I sociologiens ungdom talte man om fællesskaber, men det begreb blev hurtigt for trangt. Begrebet samfund er betydeligt mere rummeligt, blandt andet fordi det også gør det muligt at tænke det samfundsmæssige som konflikt. Det aggregerede niveau kan så konkretiseres til at være udgjort af institutioner, organisationer, grupper, masser eller sågar stater – og selvfølgelig disse enheders relationer til hinanden. Rækken kan nærmest fortsættes uendeligt, og kreativiteten har da også været stor i forsøgene på at begrebsliggøre det, som er ”over” individerne.

Der har endvidere – især i sociologiens ungdom – været en tendens til at forstå det samfundsmæssige som noget ”blødt” og derfor også som noget vanskeligt definerbart noget, der står i kontrast til mere håndgribelige fænomener. Sociologien har således interesseret sig mere for uformel kontrol end for formaliserede regler, for kulturelt givne værdier snarere end for skrevet lov, for masser snarere end foreninger og for ”sladder” snarere end officielle ”sandheder” eller selvfremstillinger. Sociologen er konstant på jagt efter det, som hverken siges eller står skrevet nogen steder, men som alligevel er helt essentielt for at få det fælles liv til at fungere.

Men det samfundsmæssige er også ”over” individet i en anden forstand.

Som nævnt fødes vi ind i det sociale, hvilket samtidig betyder, at der lægges voldsomme begrænsninger på vores handlinger. Som den franske forfatter Bernard Le Bovier de Fontenelle (1657-1757) skrev, er de dødes magt ofte større end de levendes. Når vi som undervisere træder ind i et forelæsningsauditorium, er vores adfærd ikke blot betinget af de fysiske rammer, men også af de forventninger, der klæber sig til forestillingen om et universitet, og som baserer sig på flere hundrede års akademisk praksis. Dommeren og advokaten er, når de mødes i retssalen, forpligtede på en lang række institutionelle normer, som de vanskeligt kan mere end rokke en smule ved. Og endelig, hvis vi skal give et eksempel på mindre formaliserede institutioner, eksisterer der for eksempel normer for, hvordan man opfører sig i en bus. Man bøvser ikke, man har tøj på, man kigger ikke sine med-

Sociologisk teori_1-135.indd 19

24/06/16 7:31 PM

20

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

passagerer dybt i øjnene, og endelig undgår man kropslig kontakt. Det kan godt være, at det sociale er noget ”blødt noget”, men bryder man med kodeks for korrekt opførsel, slår man sig i den grad. Prøv blot at smide tøjet i en bus, og du vil lære dette på den hårde måde.

Sociologiens bidrag er i forlængelse heraf at fremanalysere eller ligefrem konstruere dette niveau ”over” individerne. Man taler i sociologien om, at det sociale har emergente egenskaber – det vil sige egenskaber, der ikke kan reduceres til et laverestående eller mere fundamentalt niveau, oftest til individers handlinger. Sociologien adskiller sig fra en lang række andre discipliner ved selv at konstruere dens studieobjekt. Det sociale er ikke umiddelbart iagttageligt på samme måde, som litterære værker for eksempel er det for en litterat, og domme er det for en jurist. I Durkheims værk om den sociale metodes regler hedder det eksempelvis, at sociologien bør analysere sociale kendsgerninger (2000a). Ud over at betone, at det sociale er noget, ”man kan slå sig på” – kendsgerninger klinger unægtelig af noget uomgængeligt og solidt – var hensigten bag denne begrebsbrug at betone, at det sociale er noget, der ikke kan reduceres til et individniveau, og som sociologen derfor må fastslå eksistensen af.

Og endelig det tredje element – det med, at sociologien reducerer individuel adfærd til en samfundsmæssig eller social rod. Sociologien søger efter, hvad der ligger bag et givet fænomen. Hvad betyder det? Det kan, som vi skal se gennem de næste mange sider, betyde ganske meget forskelligt, men det indebærer som et mindstemål, at man ser det sociale eller samfundsmæssige som noget, der betinger individets adfærd. Individet er, hvis vi låner et par begreber fra statistikken, vores afhængige variabel (det, som skal forklares), og den uafhængige (det, som forklarer) er det sociale eller samfundet. Man kan fokusere på forudsætninger for individuel handlen, på noget som er betingende eller måske ligefrem på noget, der benhårdt tvinger os til at handle på bestemte måder. Sociologer har forsøgt at opstille lovmæssigheder, men mange – faktisk flere – foretrækker at tale om sandsynligheder eller om et komplekst net af betingende faktorer.

Man kan her perspektivere til det såkaldte kontraktargument, der ofte fungerer som liberalismens grundlag, og som sociologien indædt opponerer imod (se eksempelvis Mead 1977: 242). Kontraktargumentet hos den politiske filosof Thomas Hobbes udlægges, når det læses i en liberalistisk optik, som fortællingen om, hvordan individer slutter sig sammen i et fæl-

Sociologisk teori_1-135.indd 20

24/06/16 7:31 PM

H VA D E R S O C I O L O G I ?

21

lesskab. Trætte af krig indser de, at det ville være bedre at afgive muligheden for våbenbrug til en statsmagt, som til gengæld garanterer deres sikkerhed. Udgangspunktet for denne liberalistiske læsning er, at individerne og deres interesser er det primære, og at man derfor må forstå det aggregerede niveau, her staten, som et produkt af en villet handling, altså som et epifænomen.

Sociologien vender dette på hovedet. Vi kan ikke starte med individerne og herefter konstruere relationerne for eksempel i form af en kontrakt. Det er omvendt. Relationerne, blandt andet rollen som borger, ligger før individet. Individet er ikke samfundets grundlag, men dets produkt. Samfundet er noget, vi fødes ind i. Sociologer starter derfor med samfundet og analyserer, hvorledes det muliggør, at individerne kan indgå i relationer med hinanden – eksempelvis som borgere.

Vi har nu fat i tre centrale metaforer. Sociologien beskæftiger sig med, hvad der er ”mellem”, ”over” og ”bag” individerne – med relationer, sociale kendsgerninger og med det, som kan forklare individet og dets adfærd.

Lad os, inden vi fortsætter, give det teorihistorisk måske nok mest berømte eksempel på, hvad en sociologisk forklaring kan være, nemlig Durkheims analyse af selvmordet (1978). I udgangspunktet kunne man mene, at et selvmord er den mest individuelle handling af alle – det drejer sig netop om et eksistentielt valg. Durkheim bestrider ikke, at selvmordet ofte forstås sådan af de ulykkelige skæbner, som kaster sig ud i noget sådant. Hans pointe er, at selvmord i en sociologisk optik må forstås og analyseres som ”sociale kendsgerninger”. Selvmordet er betinget af en social ramme, som en sociologisk forklaring må tage udgangspunkt i. Man kan således både anskue selvmordet fra individets perspektiv og fra et aggregeret og overindividuelt perspektiv, som er sociologiens. Sociologien forstår ofte vores adfærd på en helt anden måde, end vi selv gør, og det er ikke nødvendigvis, fordi vi tager fejl, men fordi den stiller nogle helt andre spørgsmål, end vi, det vil her sige lægmænd, normalt gør.

Durkheim fandt i sit studie af selvmordet en række forskelle, der kaldte på en sociologisk forklaring. For det første viste det sig, at katolske lande havde lavere selvmordsrater end protestantiske. Hvordan kunne det forklares? Ikke på baggrund af den religiøse dogmatik, da både katolicismen og protestantismen forbyder selvmord. En oplagt forklaring var derimod, at protestantismen stiller den enkelte over for Gud, hvorimod denne relation

Sociologisk teori_1-135.indd 21

24/06/16 7:31 PM

22

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

i katolicismen i højere grad medieres af en række autoriteter, selvfølgelig vigtigst af alt præsten. Centralt her var blandt andet spørgsmålet om individualisme over for kollektivisme i form af graden af individets integration i et givet fællesskab. En række andre resultater synes at underbygge denne antagelse. Ugifte havde for eksempel højere selvmordsrater end gifte, og jo flere børn man havde, jo lavere var selvmordsraten. Endelig fandt Durkheim, at selvmordsraterne faldt i krisetider, hvilket kunne forklares med, at fællesskabet i disse tider styrkes.

Graden af individualisme og kollektivisme var ikke den eneste forklaring, Durkheim tilbød. Disse forhold kunne forklare, hvad han kaldte det egoistiske selvmord. Men ved siden af dette fandtes også det såkaldte anomiske selvmord, som var et selvmord, der toppede i perioder, hvor den moralske regulering var svag, og hvor individet derfor havde vanskeligt ved at orientere sig. Og endelig var der en tredje form for selvmord, det altruistiske, som dog var et fænomen, der primært kunne observeres i såkaldte traditionelle samfund, hvor spørgsmål om ære og prestige er centrale, og hvor man derfor nogle gange hellere vil dø end leve i vanære.

Vi ser i Durkheims analyse vores tre metaforer i brug. Det sociale handler for det første om relationer – om det, der er mellem individer. Hvor stærke er disse relationer? Hvis de er stærke (som i katolicismen), vil man se færre selvmord, end hvis de er svage, som det er tilfældet i protestantismen. Hvis den sociale lim er stærk, som det var tilfældet i perioder, hvor de moralske værdier stod usvækkede, ja så vil man se færre selvmord end i transitionsperioder, hvor samfundets etablerede værdisæt er under pres.

Vi ser også klart, at det sociale for Durkheim er at forstå som et aggregeret niveau. Han benytter sig af selvmordsstatistikker og viden om kultur, religion og andre makrofænomener. Det sociale er således noget, som er over individerne. Og endelig interesserer Durkheim sig ikke for individernes egne forklaringer, men derimod for forhold, som virker bag om ryggen på aktørerne. Det centrale er den kultur (moral, religion osv.), som de fødes ind i, og som er betingende for deres handlinger.

SOCIOLOGIEN SOM DISCIPLIN

Hvis vi tager udgangspunkt i den ovenfor beskrevne og meget brede forståelse af, hvad sociologi er, er der nærmest ikke den videnskabelige di-

Sociologisk teori_1-135.indd 22

24/06/16 7:31 PM

H VA D E R S O C I O L O G I ?

23

sciplin, som ikke betjener sig af en sociologisk metode. Politologien kan i den forstand forstås som en delmængde af sociologiens genstandsfelt, som politisk sociologi. Antropologien betjener sig også langt hen ad vejen af et sociologisk greb. Og hvorfor ikke også historievidenskaben? Hvis vi skal videre i vores forsøg på at indkredse sociologien, må vi derfor betone, at sociologien ikke blot er defineret ved en genstand og en metode – vi kommer kun et stykke med vores tre metaforer og vores insisteren på et holistisk samfundsperspektiv – men også ved en række teoretikere og debatter. Der findes en kongerække af teoretikere, som man kalder sociologer, og enhver, der forholder sig til dem og diskuterer de spørgsmål, som disciplinens fædre rejste, må siges at bedrive sociologi.

Den letteste måde at kende en sociolog på er således, at vedkommende refererer til for eksempel Marx, Weber eller Durkheim, eller til Bourdieu, Habermas eller Foucault for at nævne nogle nyere sociologer. I forlængelse heraf har man en række tidsskrifter og bogserier, hvor denne forkærlighed for de sociologiske klassikere kan få afløb. Som den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman skriver, kan man ved sociologien simpelthen forstå de bøger, som på et bibliotek er katalogiseret under betegnelsen sociologi (Bauman & May 2003). Sociologien er altså en specifik fagtradition, og med det har vi faktisk sagt en del. Sociologien kan selvfølgelig begribes sociologisk. Disciplinen er at forstå som et felt, hvor der udkæmpes kampe om, hvori sociologien skal bestå. Og resultatet, ja, det kan man se, hvis man kigger på den hylde, hvorpå der står sociologi. Nogle værker og forfattere blev inkluderet – andre gjorde ikke og er derfor at finde på andre hylder og under andre betegnelser.

Det måske mest håndfaste bud på, hvad sociologi er, består i at udpege det sociologiske som det, der på ethvert tidspunkt bedrives af folk uddannet på et sociologisk institut. En jurist har læst jura, en læge har læst medicin osv. Når det alligevel ikke er helt så enkelt i forhold til sociologien, skyldes det, at titlen som sociolog ikke er beskyttet (som titlen som eksempelvis læge eller advokat er det) og endvidere, og nok så vigtigt, at en lang række af de store sociologer faktisk ikke var uddannet i disciplinen. Det gælder selvfølgelig traditionens grundlæggere, men også senere har disciplinen været karakteriseret ved input fra en række andre discipliner. Filosofien har for eksempel i høj grad påvirket udviklingen af den sociologiske tanke. Igen kan vi forsøge os med en sociologisk forklaring: Folk ansat på

Sociologisk teori_1-135.indd 23

24/06/16 7:31 PM

24

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

sociologiske institutter forsøger at tage patent på det sociologiske. De kæmper som alle andre for deres berettigelse og for at vise, at de kan noget, som andre kun vanskeligt eller måske slet ikke kan. Men de vinder heldigvis ikke hver gang.

En yderligere vanskelighed er, at der selvfølgelig findes sociologer på sociologiske institutter, men også mange andre steder, hvor sociologien trives blandt andre fagligheder: eksempelvis religionssociologer på teologiske fakulteter, politiske sociologer på statskundskabsinstitutter og retssociologer på juridiske institutter. Og der findes mange forskere, som anvender det sociologiske perspektiv som et blandt flere.

Man kunne måske her slutte diskussionen af, hvad sociologi er, med en fjerde karakteristik, som er den mest åbne og vidtfavnende, men samtidig også en kende naiv: En sociolog er her en, som ønsker at bidrage til et sociologisk miljø og til en faglig diskussion om sociologiske emner. Det naive her består naturligvis i, at de etablerede bestemmer, hvem der lukkes ind, og hvem der holdes ude. Man kunne dog have et håb om, at sociologien med tiden bliver en mere åben disciplin, og at de etablerede bliver mere tolerante i deres markeringer af faglige grænsedragninger.

Hvis man ser nogle årtier tilbage, til 1970’erne, var sociologien på grund af marxismens status nærmest den dominerende disciplin, mens den senere fik en noget mere ydmyg placering i det samfundsvidenskabelige felt.

Hvor sociologerne før havde de hårdtslående argumenter og nød politisk bevågenhed, blev det senere i højere grad økonomerne. Igennem 1990’erne har sociologien dog igen etableret sig med både sociologiske institutter, forskere, lærebøger, studenter og en ny mediebevågenhed.

Der er også internationale forskelle mellem, hvad man forstår ved sociologi, og hvordan den bedrives. Amerikansk sociologi er ofte mere empirisk og kontinental sociologi mere teoretisk orienteret. De store kanoniserede sociologiske teoretikere er således næsten alle fra det europæiske kontinent. Efterkrigsgenerationen af sociologer er i deres tænkning meget præget af erfaringerne fra nazismen og holocaust, mens det amerikanskdominerede forbrugssamfund og dets konsekvenser står mere centralt for nyere teoretikere.

Også inden for enkelte lande kan der være store forskelle på, hvordan sociologi bedrives. Den væsentligste forskel i Danmark er nok mellem de sociologiske miljøer på universiteterne på den ene side og sektorforskningen

Sociologisk teori_1-135.indd 24

24/06/16 7:31 PM

H VA D E R S O C I O L O G I ?

25

(blandt andet SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) på den anden side. Selvom forskellen med årene er blevet mindre tydelig, er der stadig stor forskel på, om man bedriver fri eller politisk bestilt forskning. Hvis man arbejder for en statslig opdragsgiver, kan det lægge en begrænsning på, hvilke spørgsmål man kan stille. Ofte kan disse opdragsgivere også være mere interesserede i nyttige ”resultater” frem for teoriudvikling og diskussion.

I forlængelse af den sidste observation giver det mening at sondre mellem to slags sociologi – mellem hvad man ofte kalder generel samfundsteori (eller socialteori) og den såkaldte bindestregssociologi. Samfundsteori er, som navnet antyder, en mere teoretisk tilgang til det sociale, ofte karakteriseret ved generelle pejlinger af, hvilket samfund vi befinder os i. Mange har sikkert hørt betegnelser som for eksempel risikosamfund, vidensamfund, disciplinsamfund og det refleksivt moderne. Det er en væsentlig opgave for samfundsteorien at foretage og kritisk diskutere samtidsdiagnoser som disse, der forsøger at give en helhedskarakteristik af, hvad der kendetegner nutidens samfund og kontrastere dette med tidligere samfundsformationer. Den tyske sociolog og filosof Theodor W. Adorno hævder, at sociologien er den eneste disciplin, der har blik for samfundet som totalitet (2000: 110). Ikke alle går så langt, men det er rigtigt, at samfundsteorien er meget bredtfavnende.

For at kunne favne bredt må socialteorien nødvendigvis være relativt abstrakt og generel, hvilket betyder, at den ofte har lænet sig op ad andre discipliner, eksempelvis filosofien. Modsat filosofien er socialteorien imidlertid præget af en langt stærkere empirisk fundering. Hvor filosofien typisk interesserer sig for, om argumenter er gode og logisk stringente, handler det i samfundsteorien om begrebernes anvendelighed i en diagnose af konkrete samfund. Samfundsteorien er empirisk funderet, men empirien kan dog have forskellig karakter, herunder eksempler, paradigmatiske illustrationer og lignende. Omvendt forholder det sig med bindestregssociologien, som man kalder alle de specialiserede discipliner, der ender på -sociologi.

Her er sociologisk metode forbundet med et afgrænset felt, for eksempel retssociologi, familiesociologi, arbejdssociologi eller bysociologi. Det empiriske fylder her typisk mere, mens begreberne ofte kun har det givne felt som rækkevidde.

Lad os slutte denne mere institutionelle bestemmelse af, hvad sociologien er, med at betone, at sociologien ikke kun er et akademisk felt. Den er også til stede i samfundet. Sociologisk litteratur læses af politikere, forval-

Sociologisk teori_1-135.indd 25

24/06/16 7:31 PM

26

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

tere og af lægmænd. Der er intet jomfrueligt over det empiriske materiale, som sociologerne kaster sig over. Sociologien tilbyder fortolkninger af sociale fænomener, men ofte vil det være sådan, at disse fænomener allerede består af fortolkninger. På samme måde som hvis en person går til sin psykoanalytiker og klager over at lide af freudianske eller lacanianske symptomer, står vi ofte over for klienter og borgere, der taler, som var de selv socialarbejdere, eller over for interviewpersoner, som allerede præcis ved, hvordan dette eller hint er ”samfundets skyld”. Sociologien er ikke kun en akademisk disciplin. Den tilbyder en viden, som høj og lav har mulighed for at tilegne sig og handle i forhold til.

SOCIOLOGI SOM SAMTIDSDIAGNOSE

Vi har nu forsøgt at indkredse sociologien ad to spor: først ved at give et rids af sociologiens metode og objekt og herefter ved at skitsere sociologien som en institutionaliseret praksis. I tillæg til denne substantielle og vidensociologiske bestemmelse vil vi nu redegøre for, hvorledes sociologien for det tredje også kan begribes som en videnskab om det moderne samfund. Som vi allerede skrev i forordet, blev sociologien født med modernitetens frembrud. Sociologien var i sin opstartsfase i høj grad en refleksion over, hvorledes moderniteten underminerede traditionelle livsformer og satte moderne i stedet. Lad os dvæle en smule ved denne særlige sociologiske betragtningsmåde.

Et grundlæggende træk ved sociologisk tænkning er som nævnt, at man ikke blot analyserer sociale processer isoleret set, men også sætter konkrete fænomener i relation til samfundet som helhed. Selv mikrosociologiske teorier rummer en forestilling om samfundet, om end denne ofte er implicit.

Eksempler på bestemmelser af samfundsformen kunne for eksempel være Marx’ indkredsning af det kapitalistiske samfund eller Luhmanns forestilling om det funktionelt differentierede samfund. Ud over omfattende teorier om samfundets grundlæggende funktionsmåde indeholder disse betegnelser ligeledes et element af samtidsdiagnose, det vil sige et forsøg på at sætte ord på dominerende træk ved nutiden og relatere disse til en foregående periode.

Det er i denne sammenhæng værd at nævne Foucault, hvis begreber om magt og viden vi vender tilbage til i kapitel 4. Ved siden af sin magtanalytik

Sociologisk teori_1-135.indd 26

24/06/16 7:31 PM

H VA D E R S O C I O L O G I ?

27

formulerede han et begreb om ”nutidens historie”, det vil sige en form for historieskrivning, hvor man for at forstå nutidens problemopfattelser må forholde sig historisk til dannelsen af de forestillinger, der aktuelt sættes spørgsmålstegn ved (Foucault 1969). Da staten i slutningen af 1970’erne kom under skarp beskydning for at knægte individets frihed, vendte Foucault eksempelvis spørgsmålet på hovedet og spurgte i stedet, hvordan man egentlig var kommet til at opfatte staten som en dynamo for ledelsen af samfundet, og hvad baggrunden for overhovedet at opfatte friheden som et samfundsmæssigt problem var (Foucault 2008a; 2009).

Samtidsdiagnose er i Foucaults øjne ikke en særskilt sociologisk disciplin. Den har været med os siden Oplysningstiden, hvor den tyske filosof Immanuel Kant pludselig bremsede op midt i en artikel, han skrev til en avis, for på dette sted at opsummere samtidens forandringer. Det særlige i denne sammenhæng er ikke så meget det svar, Kant kommer frem til i teksten ”Hvad er oplysning?”, men selve den refleksion, der ligger i spørgsmålet om, hvad der kendetegner nutiden og adskiller den fra en foregående periode (Kant 1993; jf. Foucault 2008b).

Samtidsdiagnoser sigter ikke nødvendigvis efter at give en repræsentativ beskrivelse af et givet samfund. Det handler mere om at indfange de nye tendenser, som er ved at sætte sig igennem, og som har potentiale til at blive dominerende. Det er i denne forbindelse nyttigt at hæfte sig ved begrebet diagnose. Begrebet anvendes blandt andet i lægevidenskaben, og det handler i den sammenhæng om på baggrund af et eller flere symptomer at slutte sig til eksistensen af en given sygdom. Sociologien fokuserer ikke nødvendigvis kun på patologiske fænomener for på den baggrund at fremanalysere sociale sygdomstilstande. Det kan også dreje sig om at identificere fænomener, som enten betragtes som tidstypiske, eller som hævdes at være fremtidige massefænomener i kimform.

Når man for eksempel inddeler kunsten i perioder, beskriver man ofte tiden fra ca. 1880 til 1910 som impressionismens periode, og det selvom der faktisk på denne tid blev produceret langt flere malerier af brølende kronhjorte. Ikke alle gik i afghanerpels, dyrkede fri sex og røg hash i 1968. Langt de fleste levede en småborgerlig tilværelse, men alligevel kom hippierne til at tegne tiden. Og for at give et helt aktuelt eksempel hævder den danske sociolog Henning Bech (1999), at de homoseksuelle udgør en form for avantgarde, der i særlig grad inkarnerer tidsånden, hvilket for Bech vil sige fokuse-

Sociologisk teori_1-135.indd 27

24/06/16 7:31 PM

28

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

ringen på nydelse og fritid. Omtalen af et fænomen som den metroseksuelle mand kan måske ses som indikation på, at der er noget om denne påstand.

Samtidsdiagnoser slår tit igennem og bliver populære, fordi de måske indfanger en kulturel stemning i tiden. Det gælder for eksempel Ulrich Becks berømte bog om risikosamfundet fra 1986 (Beck 1997), der udkom samme år som atomulykken i Tjernobyl og derved kom til at sætte navn på den teknologifrygt, som med ulykken pludselig blev meget påtrængende.

End ikke Beck selv ville formodentlig hævde, at alt i nutidens samfund udelukkende handler om risici, men nok snarere, at mange sociologiske problematikker må gentænkes i lyset af risikosamfundet.

Samtidsdiagnose handler således om at karakterisere en række dominerende træk ved den udvikling, der kendetegner samfundet netop nu. Selv hvis denne udvikling kun vedrører en begrænset del af det moderne samfund, kan analysen ikke desto mindre være nok så relevant. Samtidig må samtidsdiagnosen også bedrives med en vis portion selvkritik, fordi man så at sige balancerer på grænsen mellem profeti og analyse.

Uanset hvor mange tråde der kan trækkes længere tilbage i idéhistorien, er der generel enighed om, at den klassiske sociologi, som tidligere nævnt, grundlægges i det 19. århundrede. Før vi i kapitlerne 2 og 3 kommer til at se på mere konkrete idéer i den klassiske sociologi, er det værd at lægge mærke til, hvordan dens opkomst hænger sammen med dannelsen af det moderne samfund. Den proces er notorisk svær at tidsbestemme, men man kan sige, at den strækker sig igennem hele det såkaldt ”lange århundrede” fra den franske revolution i 1789 til Første Verdenskrigs udbrud i 1914. Det, vi her kalder den klassiske sociologi, består altså i vid udstrækning af en række forsøg på at formulere en generel teori om dette samfund, dets dannelse, samt hvorledes det skiller sig ud fra det traditionelle, som kom før.

Ofte kalder man dette klassiske grundtema om overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund for ”det sociale spørgsmål”. Som idéhistorikeren Lars-Henrik Schmidt formulerer det, kan ingen længere huske, hvad det traditionelle samfund var (Schmidt 1999a: 209). Pointen med denne kryptiske formulering er ikke alene, at overgangen er svær at tidsbestemme, fordi der selvfølgelig er tale om en gradvis proces, der oven i købet varierer fra sted til sted. Schmidts budskab er derimod, at det er erfaringen af forandring og ikke den eksakte beskrivelse af de to perioder, som er det centrale i det sociale spørgsmål.

Sociologisk teori_1-135.indd 28

24/06/16 7:31 PM

H VA D E R S O C I O L O G I ?

29

Vi finder en klassisk formulering af det sociale spørgsmål hos Karl Marx og Friedrich Engels, som i Det kommunistiske manifest fra 1848 karakteriserer det moderne samfund som stedet, hvor ”[…] alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver profant” (Marx & Engels 1976: 17). Det moderne samfund indebærer med andre ord en samfundsmæssig revolution, fordi det får traditionelle normer og værdier til at bryde sammen for derefter at blive erstattet af nye.

Uanset om man køber Marx og Engels’ konkrete analyse eller ej, er det vigtigt at være opmærksom på den retoriske figur i det sociale spørgsmål.

Man iagttager, at hvad der tidligere blev taget for givet, nu er ved at gå i opløsning, hvorefter man leder efter et nyt princip, som kan forene de adskilte dele. Det er erfaringen af modernitet, som ikke blot blev formuleret af Marx og Engels i 1848, men som findes igen og igen hele vejen igennem samfundsteoriens historie, ikke mindst i formuleringen af en samtidsdiagnose som diskuteret ovenfor.

Det sidste definerende træk ved det sociale spørgsmål, som vi skal diskutere i denne sammenhæng, er opfattelsen af forandring som et samfundsmæssigt fænomen. Helt konkret skete der i denne periode det, at man begyndte at knytte forstavelsen social- eller samfundsmæssig på en lang række fænomener, og det fordi man for første gang satte mere afgrænsede problemstillinger, eksempelvis en konflikt mellem forskellige grupper mennesker, i forbindelse med samfundsformen: Sociologiens fødsel er mere forståelig, hvis man medtænker, at sociale konflikter og disputter i sig selv undergik en særlig form for afpersonalisering under industrialiseringen i det 19. og det 20. århundrede. Sociale konflikter blev i stigende grad udkæmpet ikke alene i bestemte personers navn, men af hensyn til nogle upersonlige principper og trosartikler. Det er så indlysende for os, at vi ofte ikke indser, hvor unikt det var, da folk i disse århundreder begyndte at kæmpe, ikke længere for en herskende fyrste og hans generaler eller i religionens navn, men først og fremmest af hensyn til faste, upersonlige principper som ”konservatisme” og ”kommunisme”, ”socialisme” og ”kapitalisme”. (Elias 1978: 62)

Det centrale i citatet er ikke, hvilke konkrete ismer Elias henviser til, men selve det, at såvel konflikter som relationer og processer i denne periode bliver løftet op på et højere niveau og gentænkes i samfundets navn.

Sociologisk teori_1-135.indd 29

24/06/16 7:31 PM

30

S O C I O L O G I S K T E O R I – E N G RU N D B O G

EFTER DET SOCIALE

Sociologien er altså videnskaben om det sociale, hvilket i bred forstand kan beskrives som det, der ligger mellem, over og bag individer. Sociologien er samtidig født som en videnskab om det moderne samfund. Som Elias viser, ligger der en omfattende samfundsudvikling til grund for det sociologiske perspektiv, fordi det forudsætter, at en lang række problematikker løftes ud af deres konkrete og lokale kontekster og i stedet tænkes på samfundsniveau.

Samtidig har forståelsen af problemer på samfundsniveau også en politisk dimension, idet den muliggør bestræbelser på at håndtere eller løse de sociale problemer og konflikter, som sociologien traditionelt har beskrevet.

I de følgende kapitler vil vi gå mere i dybden med, på hvilke punkter denne klassiske opfattelse senere er blevet udfordret og nuanceret i nyere sociologi. Da bogen som helhed tager udgangspunkt i nutidens samfund, er det imidlertid vigtigt allerede her at markere, at dette indledende kapitel ikke alene har historisk interesse. Spørgsmålet om samfundet og det sociale er fortsat til debat både inden for og uden for den sociologiske disciplin, hvilket blandt andet kan illustreres med et par korte eksempler fra debatten om overgangen fra det moderne til det postmoderne.

Forestillingen om det sociale som centralt fikspunkt for både samfundet og sociologien er blandt andet blevet kritiseret af den franske sociolog og filosof Jean Baudrillard (1929-2007). I bogen À l’ombre des majorités silencieuses ou la fin du social (I det tavse flertals skygge, eller det sociales afslutning) fra 1978 (Baudrillard 1982) hævder han, at sociale klasser og andre grupperinger i dag har mistet deres integrerende funktion og i stedet er blevet erstattet af masserne, som foretrækker det spektakulære frem for det meningsfulde. Samfundsteorien har derved mistet sin genstand. Det sociale er forsvundet. Det betyder desuden, at det sociale ikke længere kan fungere som centrum for den politiske mobilisering i velfærdsstaten.

Til trods for at Baudrillards påstand ikke er bredt accepteret i sociologien, er der næppe tvivl om, at forestillingen om det sociale er blevet udfordret i de seneste årtier, blandt andet også politisk i den neoliberale kritik af velfærdsstaten. Tænk blot på den tidligere britiske premierminister Margaret Thatchers barske udmelding, at samfundet slet ikke findes, kun individuelle kvinder og mænd (Thatcher 1987). Denne kobling mellem det politiske og forandringer af det sociale indfanges ligeledes af Bauman, der beskriver det som en del af en såkaldt ”flydende modernitet”:

Sociologisk teori_1-135.indd 30

24/06/16 7:31 PM

H VA D E R S O C I O L O G I ?

31

Vi lever derfor i en individualiseret og privatiseret version af moderniteten, hvor individet må væve sine egne mønstre og bære det fulde ansvar for en eventuel fiasko. Det er nu afhængigheds- og interaktionsmønstrenes tur til at komme i smeltediglen. De er nu blevet formbare i en grad, som tidligere generationer ikke ville have troet mulig, men i lighed med andre væsker ændrer disse mønstre hurtigt form. (Baumann 2006: 15)

Bauman hævder i denne samtidsdiagnose, at den bevægelse mod at tænke problemer på samfundsniveau, som vi tidligere har beskrevet, nu er ophørt. Samfundsmæssige problemer, som de for eksempel typisk tænkes og forsøges løst inden for rammerne af velfærdsstaten, søges i stedet gjort til problemer for individet selv.

Den flydende modernitet afløser altså en tidligere fase, som Bauman omvendt kalder den ”faste modernitet”. Til trods for navnet fungerede den faste modernitet som en smeltedigel og forsøgte at nedbryde, hvad der tidligere blev opfattet som fast og solidt, nemlig traditionen og de førmoderne sociale strukturer (jf. udtrykket ”alt fast og solidt fordufter”). Denne nedbrydning skete med henblik på at: […] erstatte det nedarvede sæt af utilstrækkelige og defekte faste stoffer med et andet sæt, der var langt bedre end det gamle og om muligt så fuldendt, at det ikke længere kunne ændres. (Baumann 2006: 10)

Den smeltedigel, som i det moderne samfund blev anvendt til at opløse traditioner og erstatte dem med nye sociale strukturer, anvendes nu i stedet til at opløse det sociale, dog uden at der sættes noget i stedet. Vi står nu ifølge Bauman over for en flydende modernitet, hvor alt fast er erstattet af det flydende, det mobile og det fleksible.

Vi vender senere tilbage til, hvorledes disse samfundsforandringer i dag udfolder sig, herunder hvilke nye begreber sociologien anvender til at analysere denne udvikling mere dybdegående. Befinder vi os ved det sociales endeligt, eller muliggør de flydende, mobile og fleksible sociale strukturer en ny form for samfundsmæssig integration? Først vil vi imidlertid rette blikket mod den klassiske sociologi, for derved at etablere det fundament, som den nyere sociologi og den nyeste samfundsudvikling tager afsæt i, men bevæger sig væk fra.

Sociologisk teori_1-135.indd 31

24/06/16 7:31 PM

SOCIOLOGISK TEORI EN GRUNDBOG introducerer med suverænt overblik til den klassiske og aktuelle sociologis største tænkere: Marx, Weber, Durkheim, Honneth, Foucault, Bourdieu, Luhmann, Habermas, Althusser, Boltanski, Bauman, Beck, Goffman, Giddens, Sennett, Hochschild, Butler, Haraway, Latour og Žižek.

I ET LET FORSTÅELIGT SPROG præsenterer forfatterne centrale temaer og begreber og trækker tråde mellem tænkerne. Det giver læseren et solidt afsæt for at forholde sig til nutidens samfund sociologisk. Læseren får dermed indsigt i, hvordan sociologien beskriver og analyserer ”det fælles“, samfundet eller det sociale.

BOGENS KAPITLER ER BYGGET OP SOM EN DISKUSSION MELLEM TO TEORETIKERE OM ET CENTRALT TEMA: • • • • • • • • • •

kapitalisme og fremmedgørelse anerkendelse og anomi magt og stratificering system og differentiering stat og marked usikkerhed og risici det refleksive selv familie og arbejde krop, køn og identitet faktish og fetish.

BOGEN ER SKREVET AF FEM FORSKERE fra Aarhus Universitet og Stanford University.

www.akademiskforlag.dk