Socialt arbejde i teori og kontekst

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

KAREN HEALY

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog 2. UDGAVE

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 1

08/10/15 2:56 pm

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 2

08/10/15 2:56 pm

KAREN HEALY

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog 2. udgave

Oversat af Joachim Wrang

PROFESSIONS|SERIEN AKADEMISK FORLAG

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 3

08/10/15 2:56 pm

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context – Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang © Palgrave Macmillan 2005 og 2014 og for den danske udgave © 2009/2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont First published in English by Palgrave Macmillan, a division of Macmillan Publishers Limited under the title Social Work Theories in Context, 2nd edition by Karen Healy. This edition has been translated and published under license from Palgrave Macmillan. The Author has asserted her right to be identified as the author of this work.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Grafisk tilrettelægning: Henriette Mørk | Imperiet Sats: Geethik Sat med: CharterITC, Katarine Omslag: Henriette Mørk | Imperiet Tryk: Livonia Print 2. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4485-7 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler, jf. www.tekstognode.dk. www.akademisk.dk

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 4

08/10/15 2:56 pm

Indhold Liste over figurer og tabeller 9 Forord 11 Tak 17

DEL 1: INTRODUKTION 19 KAPITEL 1: Forståelsen af vores kontekst 23 Vigtigheden af diskurs 23 Praksisteorier 27 Diskurser og praksisteorier: Hvad er forskellen? 30 Hvorfor konteksten er vigtig 31 Konklusion 33 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 33 KAPITEL 2: En dynamisk praksismodel 35 En mangfoldig praksis og konstruktionen af et formål 35 Konstruktionen af formålet med det sociale arbejde: En dynamisk tilgang 39 En dynamisk tilgang til brug af teori 45 Udarbejdelse og brug af teori i praksis: Diskussioner om evidens og refleksion 51 En refleksiv tilgang til teori: Udvikling af teori i praksis 58 Konklusion 59 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 60

DEL 2: DISKURSER, DER FORMER PRAKSISKONTEKSTER 63 KAPITEL 3: Dominerende diskurser inden for social- og sundhedsområdet: Medicin, jura, økonomi og New Public Management 67 Den biomedicinske diskurs 68 Den juridiske diskurs 77

INDHOLD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 5

| 5

08/10/15 2:56 pm

Den neoliberalistiske diskurs og New Public Management-diskursen 85 Konklusion 99 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 100 KAPITEL 4: Samfundsvidenskabelige diskurser: Psykologiske og sociologiske ideer i socialt arbejde 103 Socialt arbejde og de psykologiske discipliner 105 Sociologiske diskurser 119 Konklusion 130 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 130 KAPITEL 5: Alternative diskurser: Borgerrettigheder, religion, spiritualitet og miljøorienteret socialt arbejde 135 Borgerrettighedsdiskursen 138 Religiøse og spirituelle diskurser 153 Miljøorienteret socialt arbejde 164 Konklusion 166 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 167

DEL 3: TEORIER FOR DET SOCIALE ARBEJDES PRAKSIS 171 KAPITEL 6: Tre bølger af systemteori 177 Systemteorier i kontekst 178 Den første bølge: Generel systemteori 179 Den anden bølge: Økologiske perspektiver 185 Den tredje bølge: Komplekse systemteorier 193 Systemteoriers styrker og begrænsninger i relation til socialt arbejde 200 Konklusion 203 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 203 KAPITEL 7: Problemløsning: Fokus på opgavecentreret praksis 207 Problemløsende praksis i kontekst 207

6 |

INDHOLD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 6

08/10/15 2:56 pm

Opgavecentreret praksis: Et kort historisk overblik 210 Centrale principper i opgavecentreret praksis 213 Opgavecentreret praksis: Anvendelsen af modellen i praksis 216 Sammenligning mellem opgavecentreret intervention og krisearbejde 227 Forbindelse til den motiverende samtale 229 Styrker, svagheder og problemstillinger i problemløsende metoder 231 Konklusion 235 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 236 KAPITEL 8: Styrke- og løsningsfokuserede teorier: Fremtidsorienterede tilgange 239 Styrke- og løsningsfokuserede tilgange til det sociale arbejdes praksis 239 Styrkeperspektivets rødder 244 Styrkeperspektivets vidensgrundlag 245 Antagelser om og principper for praksis 248 Løsningsfokuseret korttidsterapi 255 Styrkeperspektivet i udvikling af lokalmiljøer: Et aktivbaseret perspektiv 258 Styrker ved styrkeperspektivet og løsningsfokuseret korttidsterapi 260 Svagheder ved styrkeperspektivet og løsningsfokuseret korttidsterapi 261 Konklusion 264 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 265 KAPITEL 9: Moderne kritisk socialt arbejde: Fra radikal til antiundertrykkende praksis 269 Grundlaget for moderne kritisk socialt arbejde 271 Kritisk socialt arbejdes tidlige historie 273 Radikalt socialt arbejdes opståen 274 Mangfoldigheden af kritiske praksismodeller 275 Kritisk socialt arbejde i dag 278 Antiundertrykkende praksis 280 Antiundertrykkende praksis: Nogle kritiske overvejelser 293 Konklusion 298 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 298

INDHOLD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 7

| 7

08/10/15 2:56 pm

KAPITEL 10: Postmoderne perspektiver på praksis 301 Forskelle mellem postteorier 303 Postteorier og det sociale arbejdes praksis 305 Centrale begreber 308 Narrativ terapi: En postmoderne tilgang til praksis 316 Postteoriers anvendelsesmuligheder og begrænsninger i relation til det sociale arbejdes praksis 321 Konklusion 325 Opsummerende spørgsmål og anbefalet læsning 325 KAPITEL 11: Udvikling af rammer for praksis 329 Rammer for praksis 329 Formalisering af praktikeres bidrag til udviklingen af viden 333 Konklusion 336 Litteratur 337 Register 351

8 |

INDHOLD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 8

08/10/15 2:56 pm

Liste over figurer og tabeller Figurer 1.1

Diskurser og formålet med den faglige praksis 26

1.2

Moderne teorier for det sociale arbejdes praksis 28

2.1

Konstruktionen af det sociale arbejdes praksis: En dynamisk model 40

3.1

Diskurser i interaktion: Fokus på dominerende diskurser 67

4.1

Diskurser i interaktion: Fokus på samfundsvidenskabelige diskurser 104

5.1

Diskurser i interaktion: Fokus på alternative diskurser 136

D3

Moderne teorier for det sociale arbejdes praksis 173

6.1

Systemteorier i kontekst 178

6.2

Øko-kort 190

7.1

Problemløsende socialt arbejde i kontekst 208

8.1

Styrkeperspektivet og løsningsfokuseret praksis i kontekst 241

9.1

Moderne kritisk socialt arbejde i kontekst 270

10.1

Postmoderne praksisser i kontekst 303

Tabel 6.1

Økologisk handlingsplan for arbejdet med Tracy 192

LISTE OVER FIGURER OG TABELLER

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 9

| 9

08/10/15 2:56 pm

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 10

08/10/15 2:56 pm

Forord I denne anden udgave af Socialt arbejde i teori og kontekst har jeg bygget videre på strukturen i den første udgave af bogen, der har stået sin prøve. Jeg er i forbindelse med min faglige praksis, forskning og arbejde med at fremme socialt arbejde som profession imidlertid blevet bevidst om, at nogle aspekter af vores kontekst og vidensgrundlag er under forandring. Denne udgave afspejler disse forandringer.

For det første har jeg nu organiseret bogen i tre dele. Del 1 indeholder to kapitler, hvor de centrale begreber ‘diskurs’ og ‘praksisteori’, der ligger til grund for bogen, præsenteres sideløbende med den dynamiske ramme for praksis. Del 2 fokuserer dernæst på de diskurser, der former vores praksismiljøer, og del 3 beskriver moderne praksisteorier. Denne reorganisation er foretaget for at sikre, at læseren fra begyndelsen præsenteres for de centrale begreber, så det er nemmere at se forbindelserne mellem de diskurser, der former vores praksiskontekster, og praksisteorierne.

For det andet har jeg yderligere udviklet den teoretiske ramme vedrørende de diskurser, der former de institutionelle kontekster for det sociale arbejdes praksis. I de senere år har New Public Management påvirket forskellige områder og kontekster for det sociale arbejdes praksis – det bliver diskuteret i kapitel 3. I dag er neurovidenskaben – og dens potentialer og begrænsninger – genstand for megen debat og udøver også stor indflydelse i de psykologiske diskurser, som socialt arbejde er inspireret af – det bliver diskuteret i kapitel 4. En anden interessant udvikling har været fremvæksten af alternative diskurser, især bruger- og overleverbevægelsers stigende krav på at blive hørt og få indflydelse inden for felter som psykiatri og børne- og familieområdet. Jeg anerkender den stigende indflydelse, som religion og spiritualitet har på nogle af det sociale arbejdes kontekster og processer, ved at udvide diskussionen af disse diskurser i denne udgave. Den stigende interesse for miljøet og socialt arbejde afspejler sig også i diskussionen af miljøorienteret socialt arbejde i kapitel 5.

For det tredje anerkender denne udgave i højere grad systemteoriers betydelige indflydelse på det sociale arbejdes praksis. Jeg har også udvidet antallet

FORORD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 11

| 11

08/10/15 2:56 pm

af praksisteorier i denne bog med en diskussion af psykologiske teorier, såsom teorien om motiverende samtaler, og deres indflydelse på problemløsende praksisser, og en udvidet diskussion af styrkeperspektivet og løsningsfokuserede tilgange.

Grundene til, at jeg oprindeligt skrev bogen, er de samme, der har fået mig til at skrive denne anden udgave. Jeg skrev denne bog for at give udøvende socialarbejdere, studerende og undervisere i socialt arbejde et fodfæste inden for de mange forskellige og ofte komplekse kontekster og teorier for praksis. Gennem hele min karriere – først som studerende, dernæst som udøvende socialarbejder og nu som forsker og underviser og leder af en stor ikkestatslig organisation – har jeg bibeholdt en stærk interesse for de filosofiske grundlag for det sociale arbejdes praksis, især hvordan disse grundlag kommer til udtryk og transformeres i konkret praksis. I min første bog, Social Work Practices (Healy, 2000), bestræbte jeg mig på at udvide de kritiske perspektiver på socialt arbejde ved at anerkende de forskellige måder, hvorpå socialarbejdere forsøger at opnå mål i praksis gennem autonomifremmende og kritisk praksis, såsom at forbedre brugerdeltagelse og fremme samarbejde. Kort fortalt argumenterede jeg for, at der er mange måder at formidle forandringer på, og at nogle af de etablerede kritiske tilgange til praksis modvirkede denne mangfoldighed.

I Socialt arbejde i teori og kontekst forsøger jeg at videreudvikle mit projekt vedrørende de filosofiske grundlag for det sociale arbejdes praksis ved at skitsere de centrale ideer, der ligger til grund for moderne organisering af – og tilgange til – praksis. Hvis der er et centralt budskab i denne bog, er det dette: Ved at forstå de ideer, der ligger til grund for vores institutionelle kontekster og formelle teoretiske grundlag, kan vi kritisk bruge dem og – når det er nødvendigt – forandre dem med henblik på at realisere de værdier og mål, vi har forpligtet os på.

Ved at præsentere dig – læseren – for de filosofiske grundlag og de historiske og geografiske rødder til centrale perspektiver på praksis håber jeg at forbedre din evne til ikke blot at bruge teori, men også til at bidrage til udviklingen af formel teori. Trods den fortsatte kløft mellem teori og praksis er jeg overbevist om, at mange praktikere også forsøger at forstå og udvikle teorier for faglig praksis.

Mange frastødes imidlertid af, i hvor høj grad filosofier og teorier om socialt

12 |

FORORD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 12

08/10/15 2:56 pm

arbejde er adskilt fra – eller endda modstilles – de institutionelle rammer og sammenhænge for det sociale arbejdes praksis. Den første udgave af denne bog var til dels inspireret af de ‘teoriopdaterings’-seminarer, som jeg i 2001 begyndte at afholde for socialarbejdere. Jeg er blevet ved med at udvikle disse seminarer for at imødegå de nye krav, muligheder og udfordringer i det sociale arbejdes praksis. Den stærke interesse for disse seminarer har også styrket min overbevisning om, at socialarbejdere virkelig ‘praktiserer’ teori. De socialarbejdere, jeg møder på disse seminarer, er ofte i stand til at formulere, hvordan de har udviklet de teoretiske rammer, de lærte under deres uddannelse, til brug i deres nuværende praksisområde. Dette har meget ofte været forbundet med en omhyggelig udvælgelse af de teoretiske elementer, der er nyttige, og den yderligere udvikling af ideer, der er tilpasset deres praksismiljøs behov. For eksempel kan socialarbejdere inden for arbejdet med udsatte børn og deres familier bruge styrkeperspektivet som et supplement – og måske som en modvægt – til den stigende brug af standardiserede risikovurderinger inden for dette felt. Socialarbejdere inden for ældreplejen kan bruge elementer af den kritiske tradition til at udfordre aldersdiskriminerende antagelser om ældre menneskers færdigheder.

I denne bog vil jeg give en kritisk indføring i både teorier om den konkrete praksis og de ideer, der former de institutionelle praksiskontekster – det, som jeg kalder for ‘diskurser’. Dette skyldes, at jeg betragter socialt arbejde som en dybt kontekstafhængig aktivitet, der varierer enormt alt efter praksiskontekst.

Ved at integrere analyse af kontekst og teori håber jeg at kunne bidrage til bedre muligheder for, at socialarbejdere kan udvikle teorier in situ. Diskussionen af teorier for det sociale arbejdes praksis og af konteksterne for den foregår normalt forskellige steder, hvilket skaber frustration både for dem, der har til opgave at udforme den formelle teori, og for praktikere. En måde at fremme dialogen mellem disse to ‘verdener’ på er at anerkende kontekstens dybe indflydelse på brugen og udviklingen af praksisteorier.

Jeg mener, at alle udøvende socialarbejdere er teoretikere inden for feltet socialt arbejde, i og med at vi alle udvikler opfattelser, der styrer os i vores bestemmelse af, hvem og hvad der bør være i fokus for vores praksis, og hvordan vi skal gribe den an. Denne bog forsøger at skabe dialog mellem udøvende social-

FORORD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 13

| 13

08/10/15 2:56 pm

arbejdere og den formelle teori om socialt arbejde ved at skitsere de filosofiske grundlag, de historiske og geografiske rødder, de praktiske anvendelsesmuligheder samt styrkerne og begrænsningerne i fem moderne praksisteorier.

Jeg håber også, at denne anden udgave af Socialt arbejde i teori og kontekst vil gøre det muligt for studerende, udøvende socialarbejdere og undervisere at forstå, hvordan formålet med socialt arbejde skabes gennem en interaktion mellem institutionelle kontekster, brugeres behov og evner og det formelle faglige grundlag for praksis. Uddannelser i socialt arbejde er ofte gode til at indføre de studerende i det formelle faglige værdigrundlag for praksis. Studerende lærer også grundlæggende færdigheder og formelle teoretiske rammer for socialt arbejde. Men for at bruge dette grundlag i praksis må vi være i stand til at ‘aflæse’ vores institutionelle kontekst, især dens formelle og uformelle mål og praksisser.

Jeg mener ikke, at socialarbejdere dernæst blot bør affinde sig med disse organisatoriske diktater. Jeg mener snarere, at man for at være en effektiv praktiker og en effektiv forandringsagent må forstå den institutionelle kontekst, man arbejder i. Ved blot at socialisere studerende ind i det formelle faglige grundlag for praksis – dvs. uden at forbinde dette med en evne til at aflæse den institutionelle kontekst – ansporer vi socialarbejdere til at løbe hovedkulds og ureflekteret ind i og imod konteksten for deres praksis. Dette er opskriften på udbrændthed og kynisme, eftersom praktikere hurtigt mister troen på det formelle grundlag for deres profession: De betragter dette grundlag som værende ‘godt nok i teorien’, men ikke til megen gavn i praksis.

Eftersom de fleste nyuddannede socialarbejderes første stilling er som underordnede med begrænset officiel indflydelse på deres organisation, er deres evne til at forstå og arbejde inden for disse organisatoriske begrænsninger (samtidig med at de forsøger at forandre institutionen) en grundlæggende overlevelsesevne og af afgørende betydning for at vedligeholde og forbedre evnen til at skabe forandringer. Jeg har de senere år forsket i overgangen til praksis for nyuddannede socialarbejdere. Dette har øget min opmærksomhed på den afgørende rolle, som den organisatoriske kontekst har for udformningen af de muligheder, som socialarbejdere har, for at involvere sig i progressive forandringspraksisser, og på

14 |

FORORD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 14

08/10/15 2:56 pm

vigtigheden af, at socialarbejdere analyserer deres institutionelle miljø, hvis de ønsker at lykkes med at realisere det sociale arbejdes værdier.

I diskussionen af den kontekstuelle natur af det sociale arbejdes praksis med udøvende socialarbejdere er jeg blevet stadig mere bekymret for de tilsyneladende til stadighed begrænsede rammer for det sociale arbejde, men samtidig erfarer jeg ofte og med stor glæde, at en hel del forandringsarbejde allerede finder sted (ofte stille og roligt og i det skjulte) inden for mange forskellige praksiskontekster. Meget af dette forandringsarbejde er ikke erkendt eller beskrevet i de formelle teorier om socialt arbejde. Måske er det ikke engang muligt at beskrive det. Som en socialarbejder, der primært arbejder i et akademisk miljø, er jeg bevidst om, at vores teoretiske rammer måske kan tjene som retningssnore, der kan hjælpe praktikere med at formulere og forbedre deres praksis, men vi må afholde os fra at erklære dette eller hint teoretiske perspektiv som udtryk for den absolutte sandhed. At gøre dette ville forstærke et autoritært forhold mellem den akademiske verden og feltet for socialt arbejde, der ikke er gavnligt for skabelsen af et samarbejde om teoriudvikling. Jeg respekterer, at socialarbejdere aktivt konstruerer deres rammer for praksis, og at formelle teorier tilbyder nogle rettesnore snarere end en hel kontekst for praksis.

Socialarbejdere udøver deres arbejde i en lang række sammenhænge med mennesker, der oplever vidt forskellige problemstillinger og undertrykkelsesformer. En del af socialarbejderes opgave er at skabe forandringer sammen med klienter, i vores organisatoriske kontekster og i samfundet mere generelt. Jeg håber, at denne bog vil øge socialarbejderes evne til at forstå og bidrage til professionens generelle evne til at bruge de institutionelle kontekster og det formelle teoretiske grundlag til at skabe forandring til fordel for de sårbare befolkningsgrupper, vi arbejder med. At skabe forandringer af denne art bør være vores primære og fælles mål.

FORORD

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 15

| 15

08/10/15 2:56 pm

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 16

08/10/15 2:56 pm

Tak Jeg vil gerne takke de mennesker, der har støttet og inspireret mig under arbejdet med den første og anden udgave af denne bog. Jeg takker mine venner og kolleger ved University of Sydney og University of Queensland for vores samtaler og diskussioner om det intellektuelle grundlag for socialt arbejde. Jeg takker også de tusindvis af socialarbejdere og studerende, som jeg igennem et årti præsenterede for mine ideer på kurser og teoriopdateringsseminarer. Deres mange spørgsmål og ideer har inspireret mig under arbejdet.

Mens jeg skrev denne nyeste udgave, blev jeg også valgt til formand for den australske sammenslutning af socialarbejdere, Australian Association of Social Workers, en udfordrende og spændende rolle. Jeg takker mine kammerater i bestyrelsen og i sammenslutningen, der har stimuleret min tænkning om det sociale arbejdes praksis. Jeg vil gerne takke Colin Peile, der som min ph.d.-vejleder for næsten to årtier siden var en enestående og inspirerende rollemodel som teoretiker inden for feltet for socialt arbejde og som underviser.

Jeg vil gerne takke mine kolleger, der er involveret i socialt arbejde i Australien, især Karyn Walsh fra Micah Projects, der konstant udfordrer mig til at tænke over sammenhængen mellem teori og praksis. Min tak går til mine kolleger i Skandinavien, især Siv Oltedal, Rolv Lyngstad og Gunn Strand Hutchinson fra Universitetet i Nordland, Tommy Lundström, Marie Sällnas og Pia Tham i Sverige og Synnöve Karvinen fra Helsinki Universitet i Finland for stimulerende diskussioner om internationalt komparativt socialt arbejde.

Gennem hele denne bog bruger jeg eksempler fra praksis og cases til at illustrere og udvikle mine argumenter. Jeg takker ydmygt følgende socialarbejdere for assistance i forbindelse med at finde eller udvikle disse cases: Pauline Coulton og Lyn Krimmer, Annette Michaux og Karyn Walsh.

Jeg takker igen Catherine Gray, redaktør på Palgrave, for vores fortsatte professionelle samarbejde, der nu næsten har varet et årti.

Endelig takker jeg Khloe Healy og Dennis Longstaff for venskab, kærlighed og omsorg.

TAK

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 17

| 17

08/10/15 2:56 pm

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 18

08/10/15 2:56 pm

DEL 1

INTRODUKTION

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 19

08/10/15 2:56 pm

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 20

08/10/15 2:56 pm

Indledning Denne bog handler om de ideer, der former det sociale arbejdes kontekster og faglige praksisser. Socialt arbejde er et fag og en profession, der varierer enormt, alt efter hvilken historisk, geografisk og institutionel sammenhæng den udøves inden for. Socialarbejdere bestræber sig på at være forandringsagenter sammen med og på vegne af de mennesker, som de arbejder sammen med – og for at opnå dette er det afgørende, at vi som socialarbejdere forstår vores praksiskontekster.

Derudover ændrer vores institutionelle praksiskontekster sig konstant som følge af sociale, økonomiske og politiske forandringer, samtidig med at fremskridt inden for teorier og viden om socialt arbejde også påvirker vores faglige formål og tilgange til praksis.

Det, der forbliver konstant, er behovet for, at vi som socialarbejdere forhandler om vores formål i praksis. Alle professioner forhandler deres formål, men dette er mere komplekst for socialarbejdere end for mange andre professioner, hvilket til dels skyldes den mangfoldige karakter af det sociale arbejdes praksis og omfanget af kontekster, hvor socialt arbejde udøves. For eksempel adskiller det arbejde, som en socialarbejder i en statslig myndighed med ansvar for arbejdet med udsatte børn og deres familier laver, sig markant fra det arbejde, som en privatansat socialarbejder inden for det psykiatriske felt eller en socialarbejder på et lokalt sundhedscenter laver.

Socialarbejdere forhandler normalt om deres formål med en række forskellige aktører, herunder brugere, brugeres familier, lokalmiljøer, kolleger, arbejdsgivere og samfundet generelt. I forhandlingen af vores faglige praksis kan vi gøre brug af vores formelle grundlag for praksis, der indbefatter vores værdier og de praksisteorier, der er udviklet inden for faget. Men dette er ikke nok. Eftersom det sociale arbejdes praksis i så høj grad er formet af det miljø, den finder sted i, er det også vigtigt, at vi er aktivt engageret i at påvirke disse kontekster. For eksempel bør socialarbejdere udfordre organisationspolitikker, der er diskriminerende og forhindrer os i at realisere vores mål om at opnå positive sundheds- og velfærdsmæssige resultater for de mennesker, som vi praktiserer sammen med.

INDLEDNING

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 21

| 21

08/10/15 2:56 pm

Del 1 består af to kapitler. Kapitel 1 introducerer en diskursiv tilgang til forståelsen af vores praksiskontekst. Jeg vil hævde, at en forståelse af praksiskonteksten er en nødvendig bestanddel af det sociale arbejdes praksis, og at vores praksiskontekst kan forstås med udgangspunkt i konkurrerende diskurser. Termerne ‘diskurs’ og ‘diskursanalyse’ defineres, og de tre centrale former for diskurser, der former mange nutidige kontekster for det sociale arbejdes praksis, beskrives.

Disse diskurser diskuteres mere detaljeret i kapitel 3-5.

Kapitel 2 fokuserer på en dynamisk praksismodel, der illustrerer, hvordan centrale elementer som den institutionelle kontekst, brugeres og lokalsamfunds forventninger, grundlaget for vores faglige praksis og rammen for vores praksis interagerer og tilsammen danner vores faglig formål. Denne dynamiske praksismodel ligger til grund for analysen af de diskurser, der former vores praksiskontekster (del 2) og praksisteorier (del 3). I kapitel 2 ser jeg også på tre tilgange til brug af teori med særlig fokus på en kritisk refleksiv tilgang, der belyser introduktionen af analyser af praksisteorier i denne bog.

22 |

INDLEDNING

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 22

08/10/15 2:56 pm

KAPI T EL 1

Forståelsen af vores kontekst Det primære formål med denne bog er at introducere læseren for en kontekstuelt oplyst tilgang til det sociale arbejdes praksis. Jeg vil præsentere socialarbejdere, studerende og undervisere for forskellige rammer til forståelse af de mangfoldige og ofte forvirrende praksiskontekster og praksisteorier. Ved at forstå de ideer, der ligger til grund for vores praksiskontekster og formelle teoretiske grundlag, øger vi vores evne til at realisere de værdier, vi bekender os til, og de mål, vi har sat. I dette kapitel vil jeg forklare vigtigheden af begreberne ‘diskurs’ og ‘diskursanalyse’ for en refleksion over den faglige praksis og vil kort beskrive de tre former for diskurser, der har størst indflydelse på socialt arbejde (mere detaljeret beskrevet i del 2). Dette ville udgøre en vigtig forberedelse til kapitel 2, hvor jeg vil præsentere en dynamisk praksismodel, der viser, at vores faglige formål konstrueres som følge af en interaktion mellem forskellige elementer i vores institutionelle kontekster, faglige grundlag for praksis, faglige formål og rammer for praksis.

Her præsenterer jeg også læseren for tre tilgange til teoribrug, som der vil blive henvist til i analyserne af praksisteorier i del 3.

Vigtigheden af diskurs I denne bog bruges en diskursiv tilgang til at identificere og analysere de centrale filosofier og ideer, der former det sociale arbejdes praksisser inden for social- og sundhedsinstitutioner. Termen ‘diskurs’ refererer til “et system eller aggregat af betydninger” (Taylor, 2013:14), gennem hvilket bestemte sociale fænomener, herunder ‘behov’, ‘viden’ og ‘intervention’, konstrueres. Diskurser er med andre ord – og set fra et poststrukturalistisk perspektiv – sproglige praksisser, der former vores tanker, handlinger og endda vores identiteter. De er med Partons ord (1994:13) “rammer eller net for sociale organisationer og muliggør nogle handlinger, mens de udelukker andre”. Denne diskursforståelse anerkender sprog som “en form for social praksis snarere end en rent individuel aktivitet eller en mekanisk afspejling af situationsbestemte variabler” (Fairclough, 1992:63), og

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 23

| 23

08/10/15 2:56 pm

en central antagelse, som den hviler på, er, at diskurser har en konkret betydning for vores praksis. Diskurser udformer vores forståelse af brugeres behov og former, hvad der betragtes som ‘passende’ måder at forstå og reagere på disse behov på, såvel som legitimerer nogle videns- og praksisformer, mens den nedvurderer andre. Som vi for eksempel skal se i kapitel 3, har den stigende indflydelse, som New Public Management-diskursen har haft inden for psykiatrien, bidraget til kategoriseringen og prioriteringen af visse former for aktiviteter, for eksempel ‘terapeutisk intervention’, samtidig med at dette har gjort det sværere at skabe anerkendelse af praksissens ‘gråzoner’ som for eksempel relationsdannende aktiviteter (se Saario & Stepney, 2009). Dette kan skabe udfordringer for socialarbejdere, når de skal redegøre for deres praksisser inden for disse gråzoner.

Den tilgang til diskursanalyse, der udvikles i kapitel 3-5, kan beskrives som ‘kritisk’, i og med at vi undersøger, hvordan diskurser, der opererer i vores praksisfelt, er med til at konstruere vores kontekster, vores faglige formål og forholdet mellem magt og viden i praksisfeltet. Den kritiske diskursanalyse handler om at forstå, hvordan sprog bidrager til dominansen af visse sandhedspåstande og til, at bestemte aktører i en praksiskontekst privilegeres, og til det – om noget overhovedet – som andre aktører, såsom socialarbejdere, leverandører af social service og brugere, kan gøre for at sætte spørgsmålstegn ved disse sandhedspåstande og skabe plads til alternative betydninger, herunder forskellige måder at forstå brugeres behov og reagere på ‘problemer’ på (Taylor, 2013:14).

Diskursbegrebet og den kritiske diskursanalyse er vigtige redskaber for socialarbejdere i forsøget på at forstå og skabe forandring i – og gennem – vores institutionelle kontekster. Social- og sundhedskontekster er arenaer for konkurrerende diskurser. Hver af disse tilbyder forskellige fortolkninger af karakteren af klienters behov, af ekspertviden, karakteren af det sociale arbejdes rolle og – mere specifikt – den form for ‘hjælp’ eller intervention, der bedst kan forholde sig til de emner og løse de problemer, som brugere står over for. I nogle social- og sundhedskontekster ser man ikke megen åben kamp mellem forskellige diskurser. I disse kontekster er en bestemt diskurs eller en række forenelige diskurser blevet dominerende, i det mindste hvad angår bestemmelsen af institutionens officielle praksis. I mange kontekster eksisterer der imidlertid store spændinger

24 |

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 24

08/10/15 2:56 pm

mellem forskellige måder at opfatte praksiskonteksten på, især i forbindelse med bestemmelsen af karakteren af klienters behov og det sociale arbejdes rolle.

Forholdet mellem diskurser og det sociale arbejdes praksis er dynamisk i den forstand, at diskurser stærkt former det sociale arbejdes praksis, samtidig med at socialarbejdere aktivt kan bruge og bestride de diskurser, der har indflydelse på deres praksisdomæner. Dette kræver, at vi forstår dem. Diskursanalyse kan som minimum hjælpe os med at forstå og aktivt bruge de begreber, der former vores institutionelle miljøer og påvirker vores faglige formål. Fra et diskursperspektiv er det vigtigt, at vi som socialarbejdere forstår og bruger de sproglige praksisser, der dominerer vores praksiskontekster, hvis vi ønsker at maksimere mulighederne for, at vores egne og vores klienters perspektiver kan blive anerkendt i disse kontekster. For eksempel dominerer spørgsmålet om omkostningseffektivitet ofte inden for social- og sundhedssektoren, og derfor kan det – på et rent pragmatisk niveau – være til gavn for os at forstå og bruge dette begreb i forbindelse med præsentationen af vores praksis og nye initiativer med og på vegne af brugerne.

Socialarbejdere kan også bruge diskursanalyse til at bestride alment accepterede måder at betragte og respondere på klienters behov på. Fook (2002:89) hævder, at “[ved] blot at vælge ikke at acceptere dominerende ideer og pege på modsigelser kan [vi] arbejde for at bekæmpe, udfordre og forandre disse dominerende betydningssystemer”. Ved at forstå de diskurser, der konstruerer vores praksismiljø, kan socialarbejdere inddrages i arbejdet med at åbne disse kontekster for “alternative forståelser af virkeligheden” (Parton, 2003:9). Ved at bruge diskurser på denne måde kan socialarbejdere arbejde med centrale interessenter og aktører om udviklingen af andre og bedre måder at forstå og respondere på klienters behov på. For eksempel har socialarbejdere i mange social- og sundhedsinstitutioner en vigtig rolle at spille i forhold til at kaste lys over de sociale og strukturelle sammenhænge, der påvirker de problemstillinger, som brugere er konfronteret med, og opfordre til responser fra de sociale myndigheder, der rækker videre end blot at ‘ordne’ individets problem og i stedet fokuserer på de sociale og strukturelle årsager til problemerne.

Del 2 belyser de diskurser, der former formålet med vores praksis. Tre former for diskurser (figur 1.1) har stor indflydelse på praksiskonteksten, folks forvent-

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 25

| 25

08/10/15 2:56 pm

ninger til de serviceydelser, som det sociale arbejde kan levere, konstruktionen af brugeres ‘behov’ og de teorier, der ligger til grund for det sociale arbejdes praksis.

Dominerende diskurser

Fagligt formål Samfundsvidenskabelige diskurser

Alternative diskurser

Figur 1.1 Diskurser og formålet med den faglige praksis

De tre former for diskurser, der former formålet med den faglige praksis, er dominerende diskurser, samfundsvidenskabelige (herunder psykologiske) diskurser og alternative diskurser. ‘Dominerende diskurser’ (kapitel 3) refererer til de diskurser, der har størst indflydelse på udformningen af forholdet mellem magt og viden inden for social- og sundhedsområdet. De præger de institutionelle praksiskontekster, bestemmer de former for viden, der værdsættes, de former for serviceydelser, der findes, og den magt og viden, der indgår i forholdet mellem leverandøren af service og brugeren.

‘Samfundsvidenskabelige diskurser’ (kapitel 4) er de diskurser, der har deres rod i fag, der traditionelt har leveret vidensgrundlaget og det teoretiske grundlag for socialt arbejde som profession. Disse diskurser har primært rod i de psykologiske videnskaber og samfundsvidenskaberne, og selv om det er muligt at identificere en stor mangfoldighed af forskellige fag og discipliners indflydelse på vores faglige vidensgrundlag, fokuserer vi på de psykologiske og sociologiske diskurser. Disse diskurser har haft stor indflydelse og har også givet anledning til betragtelige spændinger inden for det sociale arbejdes faglige vidensgrundlag

26 |

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 26

08/10/15 2:56 pm

– med stor variation internationalt og på tværs af forskellige praksisfelter – i det omfang, hvormed faget anerkender og konstituerer sig selv gennem disse diskurser. For eksempel er det mere sandsynligt, at socialarbejdere, der arbejder inden for psykiatri eller med rådgivning, er inspireret af – eller præget af – psykologiske diskurser, mens de socialarbejdere, der arbejder med socialt arbejde i lokalmiljøer eller med politikudvikling, sandsynligvis i højere grad vil trække betydeligt mere på og konstituere deres rolle ud fra sociologiske diskurser.

De ‘alternative’ diskurser eksisterer løsrevet fra de andre to diskurser, men udøver ikke desto mindre en stærk indflydelse på konstruktionen af vores formål og praksis som socialarbejdere. Kapitel 5 ser nærmere på tre diskurser – borgerrettighedsdiskursen, de diskurser, der er forbundet med religion og spiritualitet, og den miljøorienterede diskurs. I den første udgave af denne bog blev termen ‘brugerrettighedsdiskursen’ brugt, men her taler vi om en ‘borgerrettighedsdiskurs’, der bedre afspejler konstruktionen af de mennesker, der efterspørger sociale serviceydelser, som rettighedsbærende borgere snarere end som (for) brugere af serviceydelser. Denne bredere opfattelse af borgeren som et individ med rettigheder inden for alle livets domæner – snarere end blot at have ret til at modtage serviceydelser – har været vigtig for forskellige progressive sociale bevægelser inden for social- og sundhedsområdet. Analysen af miljødiskursens indflydelse på socialt arbejde er ny i denne udgave og afspejler den stigende indflydelse, som bredere miljødebatter har på (re)konstitueringen af den faglige praksis.

Praksisteorier I del 3 vil jeg se nærmere på praksisteorier, der er et specifikt aspekt af socialarbejderes faglige værktøjskasse. Praksisteorier bidrager i lighed med diskurser til konstruktionen af vores faglige formål, men i modsætning til diskurser repræsenterer praksisteorier bestemte måder, som vores profession har forsøgt at definere og udfolde sit faglige formål på. I nogle tilfælde kan de diskurser, der former vores kontekst, støde sammen med teorier for det sociale arbejdes praksis (et eksempel kunne være spændingerne mellem New Public Management-diskursen og den antiundertrykkende praksis), mens diskurser i andre tilfælde inspirerer

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 27

| 27

08/10/15 2:56 pm

vores praksisteorier (et eksempel kunne være den indflydelse, som psykologiske og samfundsvidenskabelige diskurser har på vores praksisteorier).

I overensstemmelse med andre teoretikere på området (Howe, 1987:16; Payne, 2006) bruger jeg begrebet ‘teorier for faglig praksis’ – også kendt som teorier om socialt arbejde – om formelle teorier, som det er meningen skal vejlede og forklare det sociale arbejdes praksis. Praksisteorier er rammer, som er udviklet af socialarbejdere, og som tilbyder specifikke retningslinjer angående det sociale arbejdes formål og principperne for vores praksis og ofte peger på specifikke interventionsmetoder. Del 3 er struktureret omkring fem grupper af praksisteorier – systemteorier, problemløsende teorier, styrkeperspektivet og løsningsfokuserede teorier, moderne kritiske teorier for socialt arbejde og postmoderne teorier for socialt arbejde, som illustreret i figur 1.2. Inden for hver gruppe af teorier beskrives og analyseres centrale moderne praksisteorier.

Moderne teorier for det sociale arbejdes praksis

Systemteorier

Problemløsende teorier

Styrkeperspektivet og løsningsfokuserede teorier

Moderne kritiske teorier for socialt arbejde

Postmoderne teorier for socialt arbejde

Figur 1.2 Moderne teorier for det sociale arbejdes praksis

Teorier for det sociale arbejdes praksis udvikler sig konstant, og nye teorier opstår også med udgangspunkt i disse teoretiske perspektiver. Mit centrale fokus her er på teorier, der er udviklet af socialarbejdere til socialarbejdere, eftersom de blev udviklet med henblik på mindst en – og ofte flere – kontekster for det sociale arbejdes praksis, og det er afgørende, at vi har kendskab til vores praksiskontekst og faglige grundlag. Dette er vigtigt, fordi vores praksisteorier afspejler vores professions værdigrundlag og den specifikke karakter af vores arbejde, der

28 |

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 28

08/10/15 2:56 pm

involverer at arbejde sammen med mennesker, der er sårbare og marginaliserede. Sheldon og Macdonald (2009:3) hævder, at: Socialt arbejdes faglige territorium er den fattige, kriseramte, misbrugte og diskriminerede, forsømte, skrøbelige, ældre, psykisk syge og lovovertrædende borger, borgeren med indlæringsvanskeligheder eller et misbrug eller den på anden måde socialt marginaliserede borger i hans eller hendes sociale omstændigheder.

At erkende og kæmpe for sit eget teorigrundlag er ikke det samme som at benægte, at feltet også er under indflydelse fra andre fag. Således refererer jeg, hvor det er relevant, også til teorier fra andre fag i tilfælde, hvor disse teorier udvider vores forståelse for – eller vores evne til at implementere – teorier for det sociale arbejdes praksis. For eksempel introducerer jeg i kapitel 7 teorien om den motiverende samtale i relation til dens potentielle brug i problemløsende tilgange.

En kontekstuel tilgang ligger til grund for diskussionen af teorier for det sociale arbejdes praksis i del 3. Jeg vil belyse de historiske, geografiske og institutionelle kontekster, hvor de forskellige tilgange opstod. En forståelse af de oprindelige kontekster og formål med praksis, som forskellige specifikke teorier blev udviklet med henblik på, kan hjælpe os med at tilpasse og transformere disse praksisteorier inden for vores specifikke praksiskontekster og med henvisning til de unikke kendetegn ved enhver interaktion i praksis. Desuden vil jeg vise, at styrkerne og begrænsningerne ved hver teori må analyseres inden for specifikke praksiskontekster. Selv om mange socialarbejdere og akademikere har deres foretrukne praksisteori, vil jeg bestræbe mig på at præsentere en række forskellige tilgange snarere end at fremme en specifik praksisteori. Idet jeg vil foretage en kritisk analyse af udviklingen af og anvendelsesmulighederne for hver enkelt teoretisk tilgang, bestræber jeg mig på at hjælpe læseren med at fælde sine egne domme vedrørende anvendeligheden (eller manglen på samme) af en teori i forhold til deres specifikke praksiskontekst. For eksempel er det sådan, at selv i det tilfælde, hvor vi accepterer et teoretisk perspektiv, for eksempel en moderne kritisk teori for det sociale arbejde, som nyttigt, vil dens anvendelse i arbejdet

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 29

| 29

08/10/15 2:56 pm

med udsatte børn og deres familier nødvendigvis være en anden end brugen af den i arbejdet med udviklingen af et lokalmiljø.

Diskurser og praksisteorier: Hvad er forskellen?

Diskurser og praksisteorier er ressourcer, gennem hvilke vores faglige formål og praksis udformes. Praksisteorier (emnet for del 3) adskiller sig imidlertid i mindst to vigtige henseender fra de diskurser, der diskuteres i del 2.

For det første: Selv om diskurser kan være forbundet med en favorisering af en specifik gruppe, for eksempel læger eller jurister, er de en fælles ressource, der er udviklet og opretholdes af en række forskellige aktører og institutionelle praksisser, mens praksisteorier udvikles med øje for socialarbejdere og det sociale arbejdes praksis. For eksempel kræves det af socialarbejdere (og andre), der arbejder i institutionelle kontekster, hvor den biomedicinske diskurs er dominerende, at de udvikler evnen til at bruge og – i situationer, hvor dette er nødvendigt – fortolke biomedicinske begreber (se Opie, 1995). I modsætning hertil gælder det, at mens andre fagfolk kan bruge begreber fra teorier for det sociale arbejdes praksis, for eksempel begreber vedrørende brugeres styrker og resiliens, er det primære formål med disse teorier at fungere som retningslinjer for specifikke former for det sociale arbejdes praksis. Ja, faktisk er mange teorier for det sociale arbejdes praksis blevet udviklet inden for specifikke kontekster for det sociale arbejdes praksis, og deres anvendelse ud over disse sammenhænge kræver ofte en tilpasning af de oprindelige begreber, så de lever op til andre institutionelle konteksters anderledes krav. For eksempel blev styrkeperspektivet oprindeligt udviklet med henblik på praksis i forbindelse med psykiatriske tilbud til mennesker, der led af kroniske psykiske sygdomme, og tilpasning til andre felter såsom arbejdet med udsatte børn og deres familie kræver en hensyntagen til de specifikke krav til socialarbejderes praksis i denne kontekst (se Turnell & Edwards, 1999).

For det andet: Mens diskurser former den viden, der indgår i praksis, og de magtrelationer, denne praksis er præget af, ved at påvirke, hvad der regnes for sandt og gyldigt, og hvem der anerkendes som autoriteter, er formålet med praksisteorier at tilbyde en række muligheder for at forstå og reagere på bestemte problemstillinger. I relation til det sociale arbejdes praksis betyder dette, at vi

30 |

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 30

08/10/15 2:56 pm

inden for de institutionelle praksiskontekster ofte ikke har den store mulighed for at påvirke de diskurser, der findes inden for disse kontekster. Et fokus på kritisk diskursanalyse kan hjælpe os med at forstå – og måske også strategisk anvende – de muligheder, som disse diskurser giver os for at realisere vores værdier og mål.

For eksempel har den stigende indflydelse, som borgerrettighedsdiskursen har haft inden for dele af social- og sundhedssektoren, givet patienter og brugere nye muligheder for at udfordre nogle af relationerne vedrørende magt og viden (se Crossley & Crossley, 2001; Shakespeare, 2006; Tilley et al., 2012). I modsætning hertil giver praksisteorier os forskellige muligheder for at fortolke vores formål og muligheder for at forstå og respondere på klienters behov. For eksempel henleder en problemløsende tilgang (kapitel 7) vores opmærksomhed på at opnå en gensidig forståelse med brugere og en trinvis tilgang til at løse definerede problemstillinger, mens en antiundertrykkende tilgang (kapitel 9) opmuntrer til en åbenlyst politisk konstruktion af brugeres problemstillinger og anvendelsen af kritisk bevidsthed og kollektive strategier til at opnå individuel og social forandring.

Hvorfor konteksten er vigtig Denne bog forener en dynamisk praksismodel med en kritisk indføring i de ideer, der former de institutionelle praksiskontekster og de centrale teorier for konkret praksis. Ved at integrere analysen af kontekst og teori bestræber jeg mig på at give socialarbejdere øgede muligheder for at bruge og udvikle teorier in situ.

En diskussion af teorier for det sociale arbejdes praksis og det sociale arbejdes praksiskontekster finder normalt sted i separate domæner, hvilket opleves som frustrerende for dem, der arbejder med udviklingen af formelle teorier, og for udøvende socialarbejdere. En af de måder, hvorpå vi kan fremme dialogen mellem disse to ‘verdener’, er at anerkende den store indflydelse, som konteksten har for brugen og udviklingen af praksisteorier.

Det er meningen med denne bog, at den aktivt skal bruges af dig, læseren. Jeg opfordrer dig til at reflektere over de perspektiver, der præsenteres her, og over, i hvor høj grad de kan anvendes i dine aktuelle eller mulige praksiskontekster. I hvert kapitel kan man finde en beskrivelse af den tid og det sted, hvor de for-

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 31

| 31

08/10/15 2:56 pm

skellige diskurser og praksisteorier blev udviklet, og en beskrivelse af centrale antagelser, der ligger til grund for disse. Formålet med denne baggrundsorientering er at hjælpe dig med at reflektere over, hvad de kontekster, som de forskellige diskurser eller teorier har udviklet sig i, og de antagelser, de hviler på, har til fælles med de kontekster, som du oftest praktiserer i, eller hvad der adskiller dem. For eksempel opstod de fleste praksisteorier i en bestemt geografisk og historisk kontekst og ofte med en bestemt konkret problemstilling for øje, såsom ønsket om at kunne rådgive mennesker, der oplever udfordringer i hverdagen, eller – som det er tilfældet i forbindelse med en borgerrettighedsdiskurs – ønsket om at fremme den politiske autonomi hos de mennesker, der er brugere af socialog sundhedssektoren. Ved at forstå disse oprindelige kontekster og de antagelser, der ligger til grund for dem, øger vi vores evne til kritisk at analysere de ideer, der former vores praksiskontekster, og – når det er passende – at tilpasse og udvikle teorier i vores specifikke praksiskontekster. Denne tilgang opfordrer dig til aktivt og reflekterende at forholde dig til det præsenterede stof og overveje perspektivernes muligheder såvel som begrænsninger i dine praksiskontekster og yderligere udfordre eller udvikle disse perspektiver. Muligheder for at forholde sig til perspektiverne understøttes i hvert kapitel af øvelser, cases og spørgsmål.

Jeg vil i løbet af bogen opfordre dig til at overveje implikationerne af det præsenterede stof i relation til praksis med klientgrupper med en anden kulturel og sproglig baggrund. Traditionelt har man været tilbøjelig til at karakterisere socialt arbejde med mennesker fra ikkeangelsaksiske kulturer som et specialiseret praksisområde. Inden for faget er der imidlertid – i kølvandet på koloniseringen og i en globaliseret verden – opstået en stigende erkendelse af, at socialarbejdere interagerer med brugere fra en lang række grupper med andre kulturelle og sproglige baggrunde. For eksempel er oprindelige folk i Australien, USA og Canada (aboriginere og indianere) overrepræsenteret blandt brugere inden for mange dele af det sociale system, for eksempel i arbejdet med udsatte børn og deres familier, og inden for kriminalforsorgen, for eksempel i arbejdet med indsatte i ungdomsfængsler og fængsler generelt. Derudover har globaliseringen ført til en massiv immigration af mennesker, især fra Afrika, Asien og Østeuropa til postindustrielle lande, og derfor kan socialarbejdere – selv i ‘mainstream’-mil-

32 |

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 32

08/10/15 2:56 pm

jøer – forvente at være i kontakt med brugere med en anden kulturel og sproglig baggrund. En kulturelt forstående praksis indebærer, at socialarbejdere udvikler en forståelse af disse klientgruppers historie og kulturelle normer og overvejer implikationerne af dette for praksis. Det er derfor vigtigt, at du reflekterer både over den kulturelle og sproglige baggrund hos de mennesker, du arbejder med, og over styrkerne og begrænsningerne i de forskellige perspektiver, der her præsenteres, med henblik på en praksis med disse grupper af mennesker.

Konklusion Socialarbejdere praktiserer i en lang række forskellige kontekster med mennesker, der oplever en lang række problemstillinger og forskellige former for undertrykkelse. En del af socialarbejderes opgave er at være forandringsagenter i konkret praksis, i vores organisatoriske kontekster og i samfundet mere generelt. Jeg håber, at denne bog vil øge socialarbejderes evne til at forstå og bidrage til professionens evne til at bruge sine praksiskontekster og formelle teoretiske grundlag til at skabe forandring til fordel for de sårbare befolkningsgrupper, vi arbejder med. Skabelsen af forandringer af denne art bør være vores primære og samlende anliggende.

Opsummerende spørgsmål 1. Hvad betyder termen ‘diskurs’?

2. Det hævdes, at diskurser har ‘konkret indflydelse’ på det sociale arbejdes praksis. Hvad betyder dette, og hvilke former for konkret indflydelse er der blevet identificeret i dette kapitel?

3. Diskuter en lighed og en forskel mellem ‘diskurser’ og ‘teorier for det sociale arbejdes praksis’.

Anbefalet læsning Candlin, C. & J. Crichton (eds.) (2010). Discourses of Deficit. Basingstoke: Palgrave Macmillan.

Bogen udforsker, hvordan mennesker i forskellige kontekster, der er relevante for social- og sundhedssektoren, diskursivt konstrueres som ‘mangelfulde’. Forfatte-

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 33

| 33

08/10/15 2:56 pm

ren viser, hvordan den diskursive konstruktion af identiteter og forhold i forskellige kontekster som retsvæsenet og arbejdet med udsatte børn og deres familier konkret påvirker menneskers liv og legitimerer indgreb i deres personlige liv.

Bogen er særlig god til at kaste lys over, hvordan sprog påvirker magtrelationer i det sociale arbejdes praksis og konkret påvirker menneskers liv.

Taylor, S. (2013). What is Discourse Analysis? London: Bloomsbury.

En kort, tilgængelig indføring i diskursanalyse. Den kan anbefales til læsere, der ønsker at forstå oprindelsen til denne måde at analysere praksiskontekster på og dens styrker og begrænsninger.

34 |

FORSTÅELSEN AF VORES KONTEKST

Socialt arbejde i teori og kontekst NEW EDITION.indd 34

08/10/15 2:56 pm

„Dette er en velkommen anden udgave af Socialt arbejde i teori og kontekst, med en opdateret og udfoldet diskussion af de dominerende diskurser inden for det sociale arbejdes bestræbelser. Endnu et fremragende bidrag fra Karen Healy.“ - Liz Beddoe, Associate Professor, University of Auckland

Bogen giver læseren et solidt overblik over dominerende diskurser og centrale teorier i det sociale arbejde. Den formidler dem klart og systematisk – uden at miste forbindelsen til praksis. Healy gennemgår biomedicinske, juridiske, psykologiske og sociologiske diskurser, systemteori, problemløsning, styrke- og løsningsfokuserede teorier, moderne kritisk socialt arbejde samt narrative og andre postmoderne perspektiver. Alt sammen illustreret gennem konkrete cases og diskussionsoplæg.

Denne 2. udgave har en mere pædagogisk opbygning, der sikrer, at læseren fra starten præsenteres for bogens gennemgående begreber og teorier. Derudover er den udvidet med nogle af de senere års væsentligste diskurser og teorier, herunder New Public Management, neurovidenskab, løsningsfokuseret korttidsterapi, borgerrettigheder, miljøorienteret socialt arbejde og empowerment.

„… en fremragende gennemgang af et væld af aspekter, der indgår i det sociale arbejde“ - FOLKEKIRKEN i København, om 1. udgave

PROFESSIONS | SERIEN

www.akademisk.dk