Page 1

S rligt sensitiv – eller særligt udfordret?

En guide til professionelle BARBARA HOFF ESBJØRN, SOFIE WILLE ØSTERGAARD MARIE TOLSTRUP & NICOLINE NORMANN AKADEMISK FORLAG


SĂŚrligt sensitiv.indd 2

4/20/16 7:15 AM


BARBARA HOFF ESBJØRN, SOFIE WILLE ØSTERGAARD, MARIE TOLSTRUP & NICOLINE NORMANN

Særligt sensitiv – eller særligt udfordret? En guide til professionelle



Akademisk Forlag

Særligt sensitiv.indd 3

4/20/16 7:15 AM


SÆRLIGT SENSITIV – ELLER SÆRLIGT UDFORDRET? EN GUIDE TIL PROFESSIONELLE Barbara Hoff Esbjørn, Sofie Wille Østergaard, Marie Tolstrup & Nicoline Normann © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Bogen er sat med: GoudyStd Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4620-2

www.akademisk.dk

Særligt sensitiv.indd 4

4/20/16 7:15 AM




Indhold

Forord ved Anne Lindhardt Introduktion Særligt sensitiv – et begreb på vej frem Den professionelles kritiske stillingstagen Den professionelles opgave: Hvor går vi hen herfra? Ser du, hvad jeg ser? Case: Celine Hvordan kan vi forstå Celine? Bogens kapitler Tak

9

11 12 13 14 14 15 19 20 21

DEL 1: SÆRLIGT SENSITIV – INTRODUKTION TIL BEGREBET 1. Særligt sensitiv – et diffust begreb Arons faglige baggrund Introduktion til begrebet særligt sensitiv Centrale karakteristika ved særlig sensitivitet

Særligt sensitiv.indd 5

25 25 26 29

4/20/16 7:15 AM


Hvordan opstår særlig sensitivitet, og hvordan kan vi forstå dette træk? Kategorisk eller dimensionel forståelse af begrebet særligt sensitiv Særligt sensitive menneskers rolle i samfundet Særligt sensitives udvikling gennem barn- og ungdom Forældrenes betydning for særligt sensitive børn og unge

34 37 39 40 48

2. Anvendelsen af begrebet særligt sensitiv i Danmark Sundhedsplejens møde med særligt sensitive Opsummering

51 54 58

3. Kritisk belysning af forskningen bag særlig sensitivitet Retningslinjer for forskningsmetode i psykologien Tre centrale kritikpunkter Opsummering

61 62 66 79

DEL 2: KLINISK BØRNEPSYKOLOGI – INTRODUKTION TIL ALTERNATIVE BEGREBER 4. Udviklingspsykopatologi En rummelig forståelsesramme Beskyttende faktorer og risikofaktorer Udvikling som et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer Juletræsfesten – et eksempel på det biopsykosociale samspil Psykiske problemer betragtes som midlertidige Omstændighedernes betydning for afhængighed og påvirkelighed En afsluttende bemærkning om den udviklingspsykopatologiske forståelsesramme 5. Børns temperament og udvikling af personlighed Hvad er temperament? Hæmmet temperament

Særligt sensitiv.indd 6

83 84 85 86 87 89 90 91 93 93 100

4/20/16 7:15 AM


Temperament som risikofaktor Temperament og sensitivitet over for sensoriske input Fra temperament til personlighed

101 102 102

6. Tilknytning Introduktion til tilknytningsteorien Tilknytningens betydning for fremtidig udvikling Stabilitet og foranderlighed i tilknytningsmønstre Indre arbejdsmodeller Forældres sensitivitet Andre faktorer der påvirker tilknytning

105 105 109 110 111 112 113

7. Børns udvikling af kontrol Troen på egne evner Udvikling af selv-effektivitet En udviklingspsykologisk teori om kontrol og negative følelser Kontrol- og selv-effektivitetsantagelser versus særligt sensitiv-tilgangen Opsummering

115 115 116 119 121 123

DEL 3: FRA OBSERVATION TIL FORSTÅELSE 8. Forskellige fortolkninger af samme adfærd Case: Sofia, en pige på 14 måneder 9. Autismespektrumforstyrrelser Klinisk psykologisk forståelse af autismespektrumforstyrrelser Forekomst og udvikling En teoretisk model: Mentalisering Forskelle og ligheder mellem særlig sensitivitet og autismespektrumforstyrrelser Særligt sensitiv eller autismespektrumforstyrrelse? Case: Oliver, en dreng på ni år Opsummering

Særligt sensitiv.indd 7

127 128 131 131 133 134 135 138 138 141

4/20/16 7:15 AM


10. Opmærksomhedsforstyrrelser Klinisk psykologisk forståelse af opmærksomhedsforstyrrelser Forekomst og udvikling En teoretisk model: Adfærdshæmning Forskelle og ligheder mellem særlig sensitivitet og ADHD Særligt sensitiv eller ADHD? Case: Noah, en dreng på otte år Opsummering

143 143 146 146 148 149 150 151

11. Angstlidelser Klinisk psykologisk forståelse af angstlidelser Forekomst og udvikling En teoretisk model: Metakognition Forskelle og ligheder mellem særlig sensitivitet og angst Særligt sensitiv eller angst? Case: Emma, en pige på 11 år Opsummering Vi ser det, vi søger efter: Hvad ser du?

153 154 158 161 163 165 166 168 168

DEL 4: RÅDGIVNING OG BEHANDLING 12. Hvordan kan vi hjælpe Celine? Celine, det særligt sensitive barn Celine, det angste barn Rådgivning og behandling af angst hos børn Flere forskelle i relation til rådgivning og behandling Fra kritik til professionel brug af psykologiske begreber

173 174 183 188 209 212

Forfatterpræsentationer

217

Litteratur

219

Hjemmesider

227

Særligt sensitiv.indd 8

4/20/16 7:15 AM




Forord

Det er en del af den menneskelige natur at søge forklaringer på fænomener, der virker fremmede eller uforståelige. Det giver os en følelse af at have en vis kontrol med det, der kan være svært at kontrollere, og ikke mindst giver det et sprog til at meddele sig til andre og til sig selv. Vi har sygdomme som er veldefinerede, hvis årsager og behandlingsmuligheder, der forskes i. Derudover er der ’tilstande’, der karakteriserer vores personlighed, vores måde at forholde os til andre og til livet på. Hvis vores personlighed afviger fra normen i en grad, så det medfører udtalt lidelse, og vi overhovedet ikke kan få et liv til at fungere, kan man tale om en personlighedsforstyrrelse, der kan diagnosticeres. Men generelt er vores individuelle særpræg i øvrigt afgørende for mangfoldigheden i samfundet. Vi er ikke robotter! Diagnoser er oppe i tiden. Inden for psykiatrien stiger antallet støt, i takt med at vi ved mere og mere om psykiske symptomer og sygdommes fremtrædelsesformer og årsager. Men man kan også – og med rette – spørge, hvor mange fænomener i det menneskelige sind, der skal sættes en diagnose på. Diagnoser er et lægeligt/sundhedsfagligt arbejdsredskab. De bruges til at systematisere viden fra grupper af mennesker med de samme symptomer. Denne viden er grundlaget for forskning og dermed for at finde ud af, hvorfor sygdommene opstår, og hvordan de kan behandles ud fra den medicinske og psykologiske tankegang. Sygdomme har alle deres socialhistorie. Det viser forandringen af diagnosespektret gennem tiderne. Gamle diagnoser forsvinder og nye kommer

9

Særligt sensitiv.indd 9

4/20/16 7:15 AM


SÆ R LIGT S E NSI T I V – E LLE R SÆ R LIGT U D F O R D R E T?

til. Man kan spørge sig selv, hvad det skal til for? Til gavn for hvem og hvad? Og til diskussionen hører også spørgsmålet om brug og misbrug af diagnoser. For den enkelte kan en diagnose både være en befrielse og en sovepude. Diagnoser kan stigmatisere. Myndighederne bruger diagnoserne til afgørelser af for eksempel overførselsindkomster. Eller i lovgivning, som når for eksempel det, at man én gang har fået stillet diagnosen skizofreni, gør det umuligt at uddanne sig inden for visse erhverv, selv om man for længst er erklæret rask. Diagnoser opfattes således som mere statiske af omverdenen end inden for sundhedssektoren. Denne bog demonstrerer, hvordan det at ville formalisere en betegnelse af et menneske som ’særligt sensitiv’ (med andre ord gøre det til en diagnose) kan være et tveægget sværd. Den diagnosticerede sættes i bås, og det gør noget ved ens selvforståelse. Man tror, man kan forklare alle særtræk med diagnosen, og man kan derfor komme til at overse ’rigtige’ sygdomme som angst med videre, som kræver en specifik sundhedsfaglig indsats. Og det kan risikere at sygeliggøre nogle forskelle i vores sind, som i virkeligheden er en sund kilde til kreativitet og udvikling. Når verdenssundhedsorganisationen WHO ændrer den vedtagne diagnoseliste, går der mange års systematisk arbejde og undersøgelser forud. Jo mere præcis og stringent en diagnose er, jo mere brugbar er den også. Men psykiatriske diagnoser er som udgangspunkt altid behæftet med usikkerhed, fordi årsagsforholdene er komplekse. I lyset af disse komplekse problemstillinger tager denne bog på befriende vis fat i, hvordan argumentationen for nye diagnoser kan være mere forførende end saglig. Den forholder sig på et særdeles oplyst og kritisk velargumenteret grundlag skeptisk til nye diagnoser, der uden videnskabelig underbyggelse kommer til at udgøre samfundsmæssige modefænomener. Bogens konkrete og højst aktuelle fokus er betegnelsen ’særlig sensitivitet’. Men argumentationen er eksemplarisk i generel forstand. Og dermed ruster den fagfolk såvel som andre med interesse for særlig sensitivitet og andre betegnelser med viden og indsigt i saglig diagnosticering. Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden

10

Særligt sensitiv.indd 10

4/20/16 7:15 AM




Introduktion

Der findes efterhånden så mange bøger om særlig sensitivitet, at det kan være svært at vide, hvilken man skal vælge, når man vil vide mere om begrebet. Du skal vælge denne bog, fordi den vil give dig en grundig og faglig gennemgang af den viden, der findes på området, hvilket de andre bøger ikke nødvendigvis vil. Denne bog udforsker begrebet særlig sensitivitet kritisk og sammenligner det med andre eksisterende veldokumenterede begreber. Derigennem vil den give dig et andet fagligt sprog, som du kan anvende til at beskrive de børn og unge, som agerer og reagerer på den måde, man kan kalde særligt sensitiv. De fleste andre bøger om særlig sensitivitet på markedet beskriver, hvad særlig sensitivitet er. Bøgerne kan give anvisninger på, hvordan man kan hjælpe sit særligt sensitive barn, eller hvordan man som særligt sensitiv voksen kan klare livet. Men ingen af dem forholder sig kritisk til selve begrebet. Vi syntes derfor, at der manglede en bog, der kunne forholde sig til begrebets gyldighed ved kritisk at gennemgå den viden, man har om begrebet særligt sensitiv, det vil sige, hvad vi ved og endnu ikke ved om det. Vores bog vil give dig mulighed for at sikre en høj faglighed i din vurdering af begrebet særligt sensitiv i hverdagens praksis.

11

Særligt sensitiv.indd 11

4/20/16 7:15 AM


SÆ R LIGT S E NSI T I V – E LLE R SÆ R LIGT U D F O R D R E T?

SÆRLIGT SENSITIV – ET BEGREB PÅ VEJ F REM I vores arbejde inden for den kliniske børnepsykologi møder vi ofte forældre eller andre, der fortæller om børn, der er særligt sensitive. Vi bliver bedt om at tage psykologfaglig stilling til, hvilke behov barnet har, og hvilke støtteforanstaltninger deres barn bør tilbydes. Dette gælder i høj grad også i vores daglige arbejde på Center for Angst ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, hvor vi forsker i angst i barndommen. En del af de familier, som henvender sig for at få hjælp til deres barns vanskeligheder, vurderer enten selv, at deres barn er særligt sensitivt, eller andre har fortalt dem, at barnet måske er det. Vi oplever i stigende grad, at forældre forstår og forklarer deres børns adfærd og indre følelsesliv ud fra en særligt sensitiv referenceramme. Vi hører også, at andre faggrupper som lærere, pædagoger og sundhedsplejersker i højere grad støder på betegnelsen særligt sensitiv. De fortæller, at de flere gange er blevet instrueret i, hvordan de skal varetage omsorgen for særligt sensitive børn i deres klasse eller børnegruppe, på en speciel måde som er tilpasset netop deres behov. Den instruktion kan komme fra enten fagprofessionelle eller forældre. Således står vi både som forældre og fagpersonale over for et begreb, der kan få indflydelse på, hvordan vi agerer over for de børn, vi møder i vores hverdag. Og dermed bliver det centralt, at vi som fagpersonale får så godt et kendskab til gyldigheden af begrebet som muligt, så vi kan sikre de bedst mulige udviklingsbetingelser for de børn, vi arbejder med. Derfor har vi foretaget et pilotstudie, hvor vi har undersøgt københavnske sundhedsplejerskers kendskab til særlig sensitivitet, og hvordan de møder begrebet i hverdagen. Resultaterne vil blive uddybet senere i bogen. Også litteraturen, der introducerer, beskriver og forklarer, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, er på vej frem. Der udgives og trykkes stadigt flere bøger om emnet. I Danmark finder man flere af dem på forskellige bestsellerlister, for eksempel den danske Særligt sensitiv – guide til det gode liv af Ulla Hinge Thomsen (2015). Endnu flere køber Elaine Arons bog Særligt sensitive mennesker (2008), som er solgt i mere end 100 millioner eksemplarer verden over. Denne udvikling peger på, at flere og fle-

12

Særligt sensitiv.indd 12

4/20/16 7:15 AM


I N T ROD U K T ION

re interesserer sig for begrebet særligt sensitiv, og at det dermed bliver mere og mere udbredt. Det er en udvikling, som også kan følges på internettet, hvor mange der identificerer sig selv som særligt sensitive, deler erfaringer om de udfordringer, de oplever, med hinanden (Benham 2006). Information om det at være særligt sensitiv er med andre ord efterspurgt af befolkningen, og derfor må vi, der arbejder professionelt med børn i hverdagen, også forholde os til den information, der er tilgængelig, så forældre kan søge råd og vejledning hos os, når de står over for særlige udfordringer med deres børn.

DEN PROFESSIONELLES KRITISKE STILLINGSTAGEN Fagpersoner bør som grundregel basere deres faglige vurderinger på evidens, altså på, hvad der kan støttes videnskabeligt igennem forskning. Det er vigtigt, fordi det er med til at sikre høj kvalitet i den daglige praksis. Derfor må vi forstå, hvad ophavsmændene til begrebet særligt sensitiv mener med det, så vi ved, hvad det indeholder og betyder for de mennesker, der identificerer sig som sådan. Samtidig må vi forholde os kritisk over for nye begreber og definitioner – også selvom de vinder stort indpas i befolkningen. Kun på den måde kan vi tilbyde kvalificeret hjælp og støtte. Dette er med til at rejse behovet for, at vi forstår begrebet særligt sensitiv, ikke blot på ophavsmændenes præmisser, men også ud fra præmisser om god forskningsmetodik. Risikoen ved ikke at sætte os ind i dette og ikke forholde os kritisk til vores egen praksis er, at vi stigmatiserer normalt udviklede børn som anderledes eller overser eventuelle psykiske vanskeligheder, som kommer til udtryk på samme måde som særlig sensitivitet. For hvis teorien om særlig sensitivitet ikke giver os en god forståelsesramme, hvordan skal vi så forstå det, vi ser i hverdagen? Vi ser dagligt børn, der har udfordringer og svært ved at finde trøst og ro, eller som er særligt opmærksomme på det, der sker omkring dem. Vi har derfor behov for en alternativ forståelsesramme, som er forskningsbaseret, til at kunne italesætte disse børns udvikling.

13

Særligt sensitiv.indd 13

4/20/16 7:15 AM


SÆ R LIGT S E NSI T I V – E LLE R SÆ R LIGT U D F O R D R E T?

DEN PROFESSIONELLES OPGAVE: HVOR GÅR VI HEN HERF R A? Pædagoger, lærere, børnepsykologer og andre professionelle møder børn med vanskeligheder i det daglige arbejde. De skal sikre, at børnenes vanskeligheder identificeres og håndteres så effektivt som muligt. Det kræver en aktiv stillingtagen til, hvordan barnets vanskeligheder bedst forstås. Vores motivation for og formål med at skrive denne bog er at hjælpe med denne proces. Vi vil derfor gennemgå litteraturen om særlig sensitivitet og lave en kritisk analyse af begrebet, så fagpersoner kan være bedre rustet, når de skal vurdere henvendelser vedrørende børn såvel som voksne, der er vurderet som værende særligt sensitive. Når man skal vurdere de vanskeligheder, børn kan have, og hvordan man bedst kan hjælpe dem med at overvinde disse, vil der typisk kunne findes mange forskellige forklaringer. Nogle af disse stammer fra viden om psykiatriske diagnoser. Derfor vil vi også introducere nogle relevante diagnoser, som let kan forveksles med særlig sensitivitet. Det er efter vores mening vigtigt, at man i mødet med mennesker, der søger vores råd og vejledning, er åben over for at forstå og undersøge den situation, den enkelte står i. Hvis dette skal gøres grundigt og professionelt, må man have kendskab til både normaludvikling og de mange forskellige diagnoser, mennesker kan have. Derfor vil vi igennem bogen sammenligne det særligt sensitive træk med andre relevante beskrivelser af børn, så vi kan sammenligne de forskellige forståelser.

SER DU, HVAD JEG SER? Når man observerer børn, bruger man sin teoretiske forståelse og erfaring til at fortolke det, man ser. Det gælder også, når du læser nedenstående case. Læsningen af casen vil give anledning til forskellige opfattelser af barnets styrker og udfordringer. Det samme gælder opfattelsen af, hvorvidt barnets omgivelser er støttende eller uhensigtsmæssige i deres adfærd over for barnet.

14

Særligt sensitiv.indd 14

4/20/16 7:15 AM


I N T ROD U K T ION

CASE: CELINE Vi vil gerne introducere Celine og hendes familie. Du vil uden tvivl kunne genkende mange andre børns liv i Celines, men der vil også være elementer af hendes liv, som er mere usædvanlige. Vi vil her indledningsvist give en beskrivelse af hende, som du kan vende tilbage til i din læsning af bogen. I tredje del beskriver vi også andre børn, men disse cases vil være langt kortere. Celine og hendes familie vil vi derimod introducere nu og senere vende tilbage til i fjerde del, når vi diskuterer, hvordan man kan støtte og hjælpe et barn som Celine i hendes fortsatte udvikling.

Baggrund Celine er en efternøler. Hendes to ældre brødre, Elliot og Alexander, er syv og seks år ældre end hende. Hun bor sammen med sin mor og far og sine brødre. Celines far er leder i et større firma, hendes mor arbejder deltid inden for et omsorgsfag. Forældrene har altid prioriteret samvær med deres børn og har nydt at følge dem godt på vej i livet. Hendes mor gik hjemme med drengene til den yngste var to år, hvorefter de startede i den samme lille, integrerede institution. Celines mor var med i bestyrelsen og havde et godt samarbejde med ledelse og pædagoger. Institutionen lagde stor vægt på at støtte børnenes kreativitet og sociale samvær. Drengene minder om deres far. De elsker alle tre at have mange bolde i luften på samme tid. De holder af at tage ud at fiske sammen eller tage til fodbold og se deres yndlingshold spille. Celines mor holder af at være sammen med sin familie, men efterhånden som drengene blev ældre og startede i skole og begyndte til forskellige former for sport, var det svært for hende at følge med i deres tempo. Celines mor oplever, at hun bliver overvældet af for eksempel at være tilskuer til drengenes fodboldkampe, hvor forældre og andre står og råber, hvad de skal gøre. Hun er glad for, at børnenes far gerne påtager sig opgaven med at køre og deltage i de store arrangementer, så hun kan blive hjemme. Det virkede derfor som en god arbejdsdeling, at hun passede

15

Særligt sensitiv.indd 15

4/20/16 7:15 AM


SÆ R LIGT S E NSI T I V – E LLE R SÆ R LIGT U D F O R D R E T?

Celine, der var for lille til at blive taget med alle vegne, og at deres far tog sig af drengenes fritidsliv.

Tidlig udvikling Celine har fra fødslen været anderledes end drengene. Den sommer hun blev født, var vejret fantastisk, og de tilbragte meget tid i haven. Celine kunne selv som helt lille fokusere på blomsternes bevægelser i den stille brise og solens stråler, der spillede i farvenuancerne af de lyserøde roser. Hendes mor fortæller, at hun slet ikke kan huske, at drengene på den måde kunne være fascineret af små detaljer i så lang tid af gangen. Celine har altid holdt meget af sine brødre, men det blev hurtigt klart for hendes mor, at de var nødt til at lave et hjørne, der var Celines eget, da hun blev så forskrækket og ganske utrøstelig, når brødrene kom buldrende hen imod hende. Generelt blev Celine let utryg og var svær at trøste, når hun blev ked af det. Ofte var det kun Celines mor, der kunne få Celine til at holde op med at græde. Hun indrettede derfor en kravlegård, hvor Celine kunne få fred og ro. Celine holdt meget af at få denne ro og ligge og kigge på sit legetøj i kravlegården eller de billeder, som hendes mor havde sat op på afskærmningen i siderne af kravlegården, så det ikke trak ind på hende. Celines mor lærte hurtigt, at hun skulle kalde blidt på Celine, når hun nærmede sig. Hvis hun ikke tilkendegav, at hun nærmede sig, blev Celine forskrækket over, at hendes mor pludselig var ved siden af hende. Hendes mor passede Celine hjemme, indtil hun var halvandet år gammel, hvor hendes forlængede barsel udløb. Celines mor og far havde drøftet, hvad der ville være det bedste for Celine, og valgte en dagpleje, så omvæltningen ikke skulle blive alt for stor, fordi de oplevede, at hun let blev urolig, når der var meget larm, skete nye ting eller skete meget omkring hende. Selvom det var en svær periode, og det krævede en indkøring på 14 dage, før Celine kunne være i dagplejen en hel dag, var forældrene glade for dagplejen. Celines dagplejemor var god til at forberede Celine, når de skulle hen til samling med andre dagplejemødre eller på tur. Nogle gange valgte hendes dagplejemor også at blive hjemme fra

16

Særligt sensitiv.indd 16

4/20/16 7:15 AM


I N T ROD U K T ION

samlinger, fordi hun oplevede, at de børn, hun havde i sin gruppe, blev urolige over at være afsted.

Udvikling i førskolealderen Da Celine var tre år gammel, flyttede hun fra dagplejen til den samme integrerede institution, som brødrene havde gået i. Celine blev kørt stille og roligt ind, fordi hendes mor oplevede, at skiftet udfordrede Celine. Hun var ikke ked af det, men kunne sidde længe og kigge på de andre børn med store øjne, mens hun holdt sin mor i hånden. Celines mor husker med glæde tilbage på, at hun kunne bygge videre på det gode samarbejde, hun havde haft med institutionen tidligere. Hun talte med lederen om, hvordan Celine reagerede, og lederen og stuepædagogerne aftalte, at Celine skulle have en fast pædagog, som hun altid kunne gå til, og som kunne holde et ekstra øje med hende, så hun kunne få støtte, hvis hun havde brug for det, især fordi hun sjældent bad om det selv. Efter nogle måneder begyndte Celine at reagere voldsomt på at være i institution. Hun ville ikke ud at lege på legepladsen, og hun kunne bryde sammen i gråd, hvis hendes faste pædagog havde fri eller ikke havde tid til hende. Hendes mor aftalte derfor med børnehaven, at de skulle give besked, hvis der var mange vikarer, for så ville hun holde Celine hjemme den dag eller sørge for at hente hende så tidligt som muligt. Problemerne blev dog løst. I tiden før Celine skulle starte i skole, var hun en stille, men tilfreds pige, som gerne ville i børnehave. Hun var en gevinst for stuen, fordi hun var så opmærksom på de øvrige børns trivsel. Hun var en klog pige, der ofte talte med pædagogerne om emner, der kunne synes at høre ældre børn til. Hun kunne for eksempel finde på at spørge, om de troede, at en af drengene på stuen var ked af det, fordi hans forældre havde skændtes. Celines mor havde samme oplevelse af Celine derhjemme, hvor de kunne tale om følelser, om hvordan man kunne passe på miljøet, og om hvad der skete rundt om i verden. Celine var meget videbegærlig og kunne regne ting ud, bare hun hørte nogle få elementer. Hendes mor var derfor nødt til at være meget opmærksom

17

Særligt sensitiv.indd 17

4/20/16 7:15 AM


SÆ R LIGT S E NSI T I V – E LLE R SÆ R LIGT U D F O R D R E T?

på, at Celine ikke blev udsat for noget, hun ikke var moden nok til at håndtere. Det var særligt om aftenen, at hendes mor lagde mærke til, hvis Celine havde hørt eller set noget, der var for meget for hende. Når hun puttede Celine om aftenen, lå de tit og talte sammen for at få dagen på plads, så Celine kunne falde til ro. De syntes begge, at det var en hyggelig tid, hvor de kunne være sammen og have ro og fred for Celines far og drengene.

Aktuel udvikling Celine er nu ni år, hendes brødre er henholdsvis 16 og 15 år. Hun går i 3. klasse. Når hendes mor følger hende ind i klassen om morgenen, har hun lagt mærke til, at Celine holder sig i baggrunden af klassen. Celines mor er temmelig sikker på, at det hænger sammen med, at der er en del urolige børn i klassen, som er vilde og højtråbende. Celine er en kvik pige, som meget gerne vil klare sig godt i skolen og holder af at vise sine lektier til dansklæreren, en lærer hun er særligt glad for, og få ros for dette. Hun er meget pligtopfyldende og vil ikke lave fejl. Hendes mor kan genkende det fra sig selv, så hun sørger for, at de altid har tid om eftermiddagen til at sidde sammen med lektierne, så Celine kan spørge om alle de ting, hun er usikker på. Celine har mange tanker og spørgsmål om alle mulige emner, som de taler om, mens de laver lektier. Hun kan spørge om alt fra politiske beslutningers betydning, hvad der sker, når man dør, hvordan man kan undgå at gøre veninder kede af det, til hvordan de kan komme til at leve sundere i familien. Celines mor er bekymret for, om Celines selvtillid og selvværd er for lavt, fordi Celine er så usikker på, om det, hun gør, er godt nok, og om hun kan klare de ting, hun møder i hverdagen. Celine fortæller, at de andre børn i klassen griner af hendes projekt i billedkunst. Hun bliver ikke færdig med projektet, fordi hun bliver ked af det over, at de andre børn ikke kan lide det, som hun har gjort sig meget umage med at male. Celines mor kontakter derfor billedkunstlæreren. Læreren kan ikke genkende beskrivelsen af, at de øvrige børn griner af Celine. Læreren mener, at de griner,

18

Særligt sensitiv.indd 18

4/20/16 7:15 AM


I N T ROD U K T ION

fordi de har det sjovt i billedkunst. Læreren oplever snarere, at Celine lægger mærke til for mange ting og måske tillægger det, hun ser, en negativ betydning. Det er vigtigt for Celines mor at undgå, at Celine får mange nederlag, fordi hun er en stille pige. Hun vil gerne støtte sin datter bedst muligt, så hun kun får udfordringer i en størrelse, hun kan overskue. Hendes mor taler derfor med klasselæreren og laver en aftale om, at hun får besked, hvis der skal ske noget uventet, så hun kan forberede Celine. Celines mor mærker fortsat Celines usikkerhed, især om aftenen hvor hun har brug for at tale i op til 1½ time om dagens oplevelser og usikkerheder, for at gennemgå og få parkeret dagen, der gik, og være forberedt til dagen derpå. Hendes mor har det seneste år bemærket, at Celine ikke er helt så glad, som hun tidligere har været, og er bekymret for, om hendes oplevelser er for voldsomme for hende. Hun har derfor støttet Celine i at være lidt mere hjemme og sørget for, hvis der skal være legeaftaler, at der kun kommer en enkelt veninde med hjem til dem, fremfor at Celine tager over til veninder. Celines mor sørger også for, at de får rolige weekender, hvor Celine har mulighed for at komme ned i tempo og lade op. Hendes mor har dog også valgt at henvende sig til det faglige personale på kommunen, for at høre om hun kan få nogle gode råd til, hvordan hun bedst støtter Celine.

HVORDAN K AN VI FORSTÅ CELINE? Hvis du kort skulle beskrive Celine for en anden, hvad ville du så sige? Hvilke træk ville du fremhæve, og hvilke ville du ikke nævne? Ville du nævne hendes og familiens styrker eller måske få øje på en adfærd, som vækker din bekymring? Ville du tænke, at Celines udvikling var sund eller usund? Hvis det var dig, Celines mor spurgte til råds, hvad ville du så råde hende til? Pointen med disse spørgsmål er at fremhæve, at alt efter hvordan man forstår Celines situation, vil man vælge og tilpasse sin rådgivning og intervention ud fra denne forståelse. Vi håber, at du ved at læse denne bog vil føle dig bedre kvalificeret til at besvare disse spørgsmål.

19

Særligt sensitiv.indd 19

4/20/16 7:15 AM


SÆ R LIGT S E NSI T I V – E LLE R SÆ R LIGT U D F O R D R E T?

BOGENS K APITLER Bogen er delt op i fire dele. I første del vil vi introducere Elaine Arons forståelse af begrebet særligt sensitiv. Vi vil her primært tage udgangspunkt i de to bøger, hun har skrevet, som er tilgængelige på dansk. Vi undersøger, hvordan særlig sensitivitet kommer til udtryk på fire forskellige niveauer: det sansemæssige, det tankemæssige, det følelsesmæssige og det adfærdsmæssige. Derudover vil vi give en kort generel introduktion til forskningsmetode og anvende denne viden til at lave en kritisk analyse af den forskning, der ligger til grund for særlig sensitivitet. Formålet med dette er at give dig mulighed for at tage stilling til, om du er enig med os i vores kritik af de mest centrale problematikker ved begrebet særligt sensitiv. I anden del af bogen vil vi introducere en anden forståelsesramme for børns udvikling, som kunne være et alternativ til en særlig sensitiv forståelsesramme – den udviklingspsykopatologiske forståelse. Denne forståelse er en internationalt anerkendt og anvendt ramme til at beskrive udvikling gennem hele livet. Vi vil også fordybe os i nogle af de centrale begreber, som litteraturen om særlig sensitivitet henviser til, for at se på, hvad disse begreber egentlig dækker over. De begreber, vi fordyber os i, er temperament, tilknytning og kontrol. I tredje del af bogen vil vi sætte viden fra de to første dele i spil i en gennemgang af, hvordan forståelsesrammen kan tage sig ud i praksis. Her vil vi tage udgangspunkt i en sammenligning mellem særlig sensitivitet og den klinisk psykologiske forståelse for autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser og angstlidelser. Vi gennemgår kort disse lidelser og undersøger blandt andet forskelle og ligheder mellem begreberne. Derudover ser vi på, hvordan samme adfærd hos børn kan fortolkes forskelligt ud fra de to forståelsesrammer. I fjerde del af bogen fokuserer vi på rådgivning og behandling i praksis ud fra henholdsvis en særligt sensitiv og en klinisk psykologisk forståelsesramme af angsttilstande hos børn. At vi lige netop har valgt angsttilstande hos børn skyldes, at der er et stort overlap mellem symptombilledet i de to grupper. Vi vil gå nærmere ind i, hvordan vores forståelse afspejler sig i

20

Særligt sensitiv.indd 20

4/20/16 7:15 AM


I N T ROD U K T ION

vores måde at rådgive og støtte barnets udvikling på. Her vil vi vende tilbage til Celine. Afslutningsvist vil vi runde af med en opsamling af det særligt sensitive begrebs gyldighed og konsekvenser. Vi håber, læsningen af bogen vil være lærerig og anvendelig – god fornøjelse.

TAK Bogen er ikke blevet til i et vakuum. Tværtimod er der mange, vi gerne vil takke for at have støttet, hjulpet og inspireret os. Alle medarbejdere og studerende ved Center for Angst har haft en stor andel i, at det blev muligt at skrive denne bog. Her vil vi især takke projektkoordinator Heidi Riiber for at have kommenteret og læst korrektur på manuskriptet, og Mette Maria Agner Pedersen, der i sin praktikperiode ved Center for Angst udførte en pilotundersøgelse, hvor hun interviewede sundhedsplejersker om deres møde med og forståelse af begrebet særligt sensitiv. Vi vil også gerne takke alle de familier, der har været i kontakt med Center for Angst gennem årene. Uden dem ville vi ikke have fået så god en forståelse for, hvordan mange forældre oplever, at særlig sensitivitet kommer til udtryk. På samme måde vil vi gerne takke de personer inden for det særligt sensitive miljø, der har henvendt sig for at hjælpe os med at korrigere det, de mente, vi havde misforstået i forhold til begrebet. Sidst er der vist ingen tvivl om, at vi skylder vores egne familier tak for at have båret over med os i perioder, hvor bogen fyldte store dele af vores liv.

21

Særligt sensitiv.indd 21

4/20/16 7:15 AM


S –rligt sensitiv eller særligt udfordret? Denne bog går kritisk, men konstruktivt til begrebet særlig sensitivitet. Bogen giver psykologer, pædagoger, lærere og andre praktikere den fornødne faglige viden til at forholde sig professionelt til særligt sensitive børn. Gennem konkrete cases viser den, hvordan særlig sensitivitet til forveksling kan ligne psykiatriske diagnoser som angst, ADHD og autisme.

Som alternativ præsenterer forfatterne en forståelse af børns psykiske sårbarhed, der gør det muligt at støtte barnet i en sund udvikling, hvor det overkommer sine udfordringer. Det sker blandt andet gennem teorier om temperament, forældresensitivitet, mentalisering og selvkontrol.

Med afsæt i et populært begreb og en højaktuel problemstilling giver forfatterne desuden en let tilgængelig indføring i krav til pålidelig forskning og metode. Bogen er derfor også oplagt som case på pædagogiske og psykologiske uddannelser.

Fo orf rfat atte at tern rn rne ne ha h r al alle le sol olid id erf rfar arin ingg me med d kl klin inis issk be beha hand ndli ling ngg og for orsk s ni sk ning ngg i sær ærli liigt udf dfor ordr dred edee bø børn rn på Ce Cent nter er for Anggst v d In ve Inst ssttit itut u for Psy ut syko kolo logi gi på Kø K beenh nhav a ns Uni av nive vers rsit i et it et..

www.akademiskforlag.dk

Profile for Akademisk Forlag

Særligt sensitiv - eller særligt udfordret?  

En guide til professionelle. Af Barbara Hoff Esbjørn, Sofie Wille Østergaard, Marie Tolstrup & Nicoline Normann

Særligt sensitiv - eller særligt udfordret?  

En guide til professionelle. Af Barbara Hoff Esbjørn, Sofie Wille Østergaard, Marie Tolstrup & Nicoline Normann