Når vi skriver om mennesker

MARGRETHE HJERRILD (red.)

Å

NÅR VI SKRIVER OM MENNESKER Om dokumentation i pædagogisk arbejde

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 2

10/31/17 7:24 AM

MARGRETHE HJERRILD (RED.)

NÅR VI SKRIVER OM MENNESKER Om dokumentation i pædagogisk arbejde

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 3

10/31/17 7:24 AM

Når vi skriver om mennesker. Om dokumentation i pædagogisk arbejde Margrethe Hjerrild (red.) og bidragyderne © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: CharterITC, Katarine Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-5086-5

www.akademisk.dk

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 4

10/31/17 7:24 AM

Indhold Forord 9 Om bogens indhold Tak 12

9

KAPITEL 1: Dokumentation i pædagogisk praksis

13

Af Margrethe Hjerrild Hvad er dokumentation i pædagogisk praksis? 15 Hvorfor dokumenterer pædagoger? 18 Hvilke typer af dokumentation findes der? 22 Muligheder og udfordringer ved dokumentation i pædagogisk praksis 27 Tværprofessionel dokumentation 33 Afrunding 35 Refleksionsspørgsmål 35 Litteratur 36 KAPITEL 2: Lovgrundlaget for dokumentation i social- og specialpædagogisk arbejde 39 Af Tim Vikær Andersen Dokumentation og offentlig ret i social- og specialpædagogikken 41 Dokumentation af indsats og effekt 45 Borgerens indflydelse på egen dokumentation og sag

54

INDHOLD

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 5

| 5

10/31/17 7:24 AM

Underretningspligt 56 Dokumentation og tavshedspligt 61 Dokumentation ved magtanvendelse 66 Afrunding 69 Refleksionsspørgsmål 70 Litteratur 71 KAPITEL 3: Skriftlig dokumentation i praksis

73

Af Martin Manby Pedersen Handleplan 74 Metoder under mål 78 Journal 79 Statusrapport 81 Magtanvendelser 86 Andre typer af indberetninger 90 Skrivelser til andre professionelle eller myndigheder Etik 92 Afrunding 95 Refleksionsspørgsmål 96 Litteratur 97 KAPITEL 4: Ressourceorienteret dokumentation

91

99

Af Mikkel Østergaard Livsførelseslisten – dokumentation i børnehøjde 101 Overskridende læring som meningsfuld forandring 108 Fælles tredje-aktiviteter og førstepersonsperspektiver 110 At forstå behov med just in time-viden og fælles begreber 113

6 |

INDHOLD

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 6

10/31/17 7:24 AM

Udvikling af fælles begreber i læringslaboratorier Prototyper – udvikling på tværs af praksis 117 Udvikling af gennemsigtig dokumentation 119 Afrunding 120 Refleksionsspørgsmål 122 Litteratur 122

114

KAPITEL 5: Refleksioner over udvikling af dokumentation – hvordan kan vi forstå dokumentationens rolle i pædagogisk praksis? 125 Af Mikkel Østergaard Hvad er dokumentation i pædagogisk praksis? 126 Hvorfor er det vigtigt at vide noget om dokumentation? 127 Hvorfor kan dokumentation skabe problemer i pædagogik? 128 Er dokumentation en pædagogisk kompetence? 132 Aktør-netværk-teori 136 Dokumentation som en dynamisk konstruktion af fakta 138 Blackbox og indforståethed i dokumentation 142 Inputtet – om at ordne og sortere i information 143 Output – hvordan dokumentation bliver til et stabilt og ordnet udsagn 144 Det ændrede signal – hvordan dokumentation kan få konsekvenser 145 Afrunding 147 Refleksionsspørgsmål 148 Litteratur 148

INDHOLD

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 7

| 7

10/31/17 9:27 AM

KAPITEL 6: Pædagogers arbejde med skriftlig dokumentation 151 Af Anna Kathrine Frørup Forholdet mellem sprog og praksis – om pædagogiske begreber 152 Om forskellen på skriftsprog og talesprog 161 En særlig sprogstil, når man arbejder med mennesker? 168 Normer for dokumentationspraksis 170 Dokumentation som styringsredskab 171 Intern og ekstern dokumentation 174 Afrunding 179 Refleksionsspørgsmål 180 Litteratur 180 Om bogens forfattere 183

8 |

INDHOLD

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 8

10/31/17 7:24 AM

Forord Det hører med til pædagogisk arbejde at udarbejde skriftlig dokumentation om de borgere, som pædagogerne arbejder med at udvikle. Men det er ikke nogen let opgave at dokumentere sin pædagogiske praksis. Mange pædagogstuderende og uddannede pædagoger løber ind i udfordringer, når de skal udarbejde dokumentation, for hvordan beskriver man de tiltag, man vælger at sætte i værk for en borger? Hvad er vigtigt at få beskrevet? Hvad skal man vælge fra? Hvad skal man skrive, og hvad må man ikke skrive? Hvilke metoder kan man anvende? Hvem skriver man til? Og hvem læser det?

Der kan være mange spørgsmål, som dukker op, når pædagoger udarbejder skriftlig dokumentation, og nogle af dem søger Når vi skriver om mennesker at besvare.

Om bogens indhold Når vi skriver om mennesker er skrevet til pædagogstuderende eller professionelle på efter- og videreuddannelse, men den kan også anvendes i praksis. Kapitlerne tager afsæt i det social- og specialpædagogiske område, men den viden, som de fremlægger, er også anvendelig på det almene pædagogiske område, f.eks. i dokumentationspraksissen på dagtilbudssamt skole- og fritidsområdet.

© AKADEMISK FORLAG

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 9

| 9

10/31/17 7:24 AM

De første fire kapitler behandler praksisnære forhold vedrørende skriftlig dokumentation samt den lovgivningsmæssige ramme for dokumentation, og de sidste to kapitler indeholder teoretiske perspektiver på og refleksioner over dokumentation. Bogen giver således konkret viden om skriftlig dokumentation såvel som teoretiske perspektiver, som pædagogen kan anvende, når han eller hun skal dokumentere på skrift.

Kapitel 1, ”Dokumentation i pædagogisk praksis” af Margrethe Hjerrild, redegør for, hvad dokumentation er, hvorfor pædagoger dokumenterer, hvilke typer af dokumentation der bliver anvendt, og hvilke muligheder og udfordringer der er ved den skriftlige dokumentation.

Kapitel 2, ”Lovgrundlaget for dokumentation i social- og specialpædagogisk praksis” af Tim Vikær Andersen, fremlægger en række af de lovgivningsmæssige bestemmelser, som definerer dokumentationsarbejdet i social- og specialpædagogisk arbejde. Kapitlet gennemgår det lovgivningsmæssige afsæt for dokumentation i social- og specialpædagogisk arbejde med særligt fokus på dokumentation og offentlig ret i social- og specialpædagogikken, dokumentation af indsats og effekt, borgernes indflydelse på egen dokumentation og sag, underretningspligt, tavshedspligt samt dokumentation af magtanvendelse.

Kapitel 3, ”At skrive om mennesker i praksis” af Martin Manby Pedersen, belyser pædagogers daglige arbejde med skriftlig dokumentation. Kapitlet beskriver de grundlæggende arbejdsprocesser med pædagogers skriftlige dokumentation i forbindelse med handleplaner, mål, statistik, statusrapporter, statusmøder, magtanvendelser, andre typer af indberetninger og andre skrivelser til professionelle og myndigheder.

10 |

FORORD

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 10

10/31/17 7:24 AM

Kapitel 4, ”Ressourceorienteret dokumentation” af Mikkel Østergård, præsenterer en metode til anvendelse af ressourceorienteret dokumentation, som kaldes for Livsførelseslisten.

Metoden inddrager borgeren i selve udarbejdelsen af dokumentationen, sådan at perspektiverne i dokumentationen ikke kun kommer fra de fagprofessionelle. Et af kapitlets vigtige pointer er, at vi må opgive ideen om, at dokumentation kan formidles objektivt og neutralt.

Kapitel 5, ”Refleksioner over udviklingen af dokumentation” af Mikkel Østergård, belyser de udfordringer, der opstår, når pædagoger gerne vil benytte et ressourceorienteret syn på borgeren, men i bestemte sammenhænge bliver nødsaget til at beskrive borgerens problemer for at få bevilliget støtte til en borger. I kapitlet bliver der endvidere redegjort for, hvordan vi kan forstå dokumentation som en pædagogisk kompetence, der kræver pædagogens refleksioner over, hvad og hvordan den skriftlige dokumentation bør anvendes i praksis.

Kapitel 6, ”Pædagogers arbejde med skriftlig dokumentation” af Anna Kathrine Frørup, belyser, hvilke udfordringer der er forbundet med skriftlig dokumentation af pædagogisk praksis, og hvordan pædagogerne ofte oplever, at skriftsproget er sværere at praktisere end den mundtlige formidling. I kapitlet bliver der redegjort for, at pædagogers sprogbrug ikke er tilfældig, men afspejler deres forståelse af praksis, hvor også det subjektive, følelsesmæssige perspektiv bliver en del af den skriftlige dokumentation. Det bliver undersøgt, hvilke ligheder og forskelle der er på skrift- og talesprog, og hvordan det udfordrer den skriftlige dokumentation af pædagogisk praksis.

FORORD

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 11

| 11

10/31/17 7:24 AM

Tak Jeg vil gerne sige stor tak til Tim Vikær Andersen, Martin Manby Pedersen, Mikkel Østergård og Anna Kathrine Frørup for jeres bidrag til bogen, hvor I deler jeres faglige viden og perspektiver på skriftlig dokumentation. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med jer.

Tak til Akademisk Forlag og forlagsredaktør Hanne Lyng Frandsen for et inspirerende samarbejde og god sparring under bogens tilblivelse.

Til sidst tak til min mand, Esben Pedersen, der på trods af vores travle hverdagsliv giver mig tid og ro til at dyrke min interesse for at skrive, mens han tager sig af vores lille søn, Emil.

Margrethe Hjerrild Odense, september 2017

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 12

10/31/17 7:24 AM

K A P I T EL 1

Dokumentation i pædagogisk praksis Af Margrethe Hjerrild Tina er 38 år. Hun har nedsat funktionsevne og bor på bostedet Solgården. Tina får forskellige typer af medicin, for eksempel for epilepsi, men hun kan ikke selv administrere medicinen, og personalet må dosere medicinen og udlevere den til hende. I dag klager Tina over ondt i halsen. Tina har Panodiler i sit medicinskab i sin lejlighed, og pædagogen Margit vil gerne give hende en Panodil. Men skal hun dokumentere det?

Peter er 13 år og er anbragt uden for hjemmet på en døgninstitution. Han bliver vred på en af pædagogerne og begynder at slå og sparke. Personalet må stoppe Peter og bede ham gå på sit værelse.

Det vil Peter ikke. De vælger at tage Peter under armene og følge ham ind på hans værelse. Skal de notere det nogen steder?

Carsten er 45 år og har nedsat funktionsevne. Han bor på bostedet Egebo. Carsten har en forstyrret seksuel adfærd, og det kommer ofte til udtryk i offentligheden. Nogle gange går han fra bostedet uden tøj på for at vise sig frem til personer i lokalmiljøet omkring bostedet. Skal pædagogerne dokumentere Carstens adfærd?

Her er tre situationer, som personalet i det special- og socialpædagogiske felt kan møde i den daglige praksis. Alle tre

© AKADEMISK FORLAG

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 13

| 13

10/31/17 7:24 AM

situationer kræver overvejelser over og handlinger i forhold til dokumentation. Dette kapitel er en introduktion til, hvad dokumentation er i den special- og socialpædagogiske praksis, og hvorfor pædagoger skal dokumentere deres pædagogiske praksis. Kapitlet tager overordnet udgangspunkt i den skriftlige dokumentation, som pædagogerne udfører, men jeg vil kort belyse, hvilke typer af dokumentation der i øvrigt bliver anvendt i praksis. Til sidst kommer de muligheder og udfordringer, der er, når pædagoger begynder at dokumentere deres pædagogiske praksis, i fokus. Jeg vil undervejs behandle de tre indledende situationer og supplere med en række andre eksempler på, hvordan pædagogisk personale dokumenterer på skrift.

I kapitlet anvender jeg betegnelsen personale om de professionelle, der beskæftiger sig med skriftlig dokumentation omhandlende en borger, herunder pædagoger, pædagogmedhjælpere og evt. sundhedspersonale. Der vil være opgaver i forbindelse med skriftlig dokumentation, der hovedsageligt bliver varetaget af uddannede pædagoger, såsom udarbejdelse af det skriftlige materiale til statusrapporter, mål- og delmål m.m. Men da det er min opfattelse, at der alt efter institutionen er forskellige praksisser for, hvad uddannede og ikke uddannede indgår i, når det handler om forskellige dokumentationsopgaver, vælger jeg den fælles betegnelse personale. I tilfælde, hvor jeg refererer direkte til den uddannede pædagogs arbejde, anvender jeg betegnelsen ”pædagog”.

Når jeg i kapitlet anvender den generelle betegnelse borger, dækker det i denne sammenhæng over de mennesker, som det pædagogiske personale skriver om. I dette kapitel kan det være både børn, unge og voksne.

14 |

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 14

10/31/17 7:24 AM

Hvad er dokumentation i pædagogisk praksis?

Det er vanskeligt at finde en entydig definition af begrebet dokumentation i pædagogisk praksis. Dokumentationsbegrebet er blevet debatteret i mange år. Der bliver stillet større krav til pædagogernes dokumentation, og det bliver i større grad pædagogernes arbejde og kulturen i den enkelte pædagogiske praksis, der medvirker til at udvikle begrebet.

I dag indgår dokumentation som en vigtig del i det daglige pædagogiske arbejde, og det er nærmest umuligt at være pædagog uden at dokumentere. Anna Kathrine Frørup har i sin ph.d.-afhandling undersøgt, hvordan pædagoger definerer dokumentationsbegrebet, og hvilke betydninger der knytter sig til forståelsen af dokumentation af socialpædagogisk praksis. Her peger hun blandt andet på dokumentation som handlinger og aktiviteter, der kan bevise og kontrollere praksis (Frørup 2011). Dokumentation handler overordnet set om at bevise, hvordan forskellige tiltag udfolder sig, for eksempel hvordan en borger udvikler sig efter fastsatte mål.

I den pædagogiske praksis vil personalet møde begreber som dagbogsnotater, individuelle planer, behandlingsplaner, udviklingsplaner, medicinskemaer, livshistorier, handleplaner, statusrapporter, anfaldskemaer, afføringsskemaer, registrering af medicinudlevering, magtanvendelsesindberetninger, delmål, mål m.m. Disse betegnelser dækker over forskellige dokumentationsformer, der alle har til hensigt at videregive informationer, sikre udvikling og effekt af fastsatte mål og fastlægge arbejdsgange i praksis med henblik på, at der ikke sker utilsigtede hændelser, hvor for eksempel borgeren ikke får sin medicin.

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 15

| 15

10/31/17 7:24 AM

I dag er størstedelen af den skriftlige dokumentation på bosteder, dagtilbud, døgninstitutioner, værksteder m.m. elektronisk og bliver gemt i forskellige typer af journaliseringssystemer. Disse systemer indeholder forskellige funktioner, der kan rumme data om borgeren, hvilket kan være alt fra dagbogsnotater over handleplaner til medicinskemaer m.m. På de fleste bosteder er der lavet særlige retningslinjer for for eksempel udleveringen af medicin til borgerne. Her kan pædagoger ikke bare udlevere medicin uden at skulle dokumentere, hvad de har udleveret og hvornår. Når Tina i det indledende eksempel klager over ondt i halsen, kan pædagogen Margit ikke give hende Panodiler uden videre. Medicin skal altid være ordineret af en læge – det gælder også håndkøbsmedicin. Panodilerne skal være registreret på Tinas medicinskema som PNmedicin, det vil sige medicin, som Tina må få efter behov. Når Margit har givet Tina Panodil, skal Margit registrere det i Tinas medicinskema og begrunde udleveringen i dagbogsnotaterne. Dokumentationen er her med til at sikre, at der ikke sker utilsigtede hændelser, hvor en borger måske får forkert medicin, for meget medicin eller slet ikke får medicinen.

I denne bog ser vi dokumentation i en pædagogisk betydning, hvor pædagoger producerer dokumentation med henblik på at beskrive og udvikle praksis. I den social- og specialpædagogiske praksis laver det pædagogiske personale primært skriftlig dokumentation med henblik på at beskrive aktiviteter, mål, medicineringsjournaler, dagbogsnotater, udviklingsplaner, handleplaner og magtanvendelser. Skriftlig dokumentation bliver også anvendt på tværs af professioner, hvor det for eksempel er pædagoger, fysioterapeuter, socialrådgivere og sygeplejersker, der samarbejder for en målrettet indsat for en borger.

16 |

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 16

10/31/17 7:24 AM

Det pædagogiske personale udarbejder skriftlig dokumentation både til intern og ekstern brug. Internt bruger personalet dokumentationen til at informere hinanden om borgerens aktivitet, tilstand, helbred m.m. Det kan være vigtigt, at personalet, der møder ind på arbejde, kan se, at Peter på 13 år har været udadreagerende, sådan at de kan forberede sig på, hvordan de skal møde ham den pågældende dag. På nogle aktivitets- og botilbud vælger personalet at udarbejde risikovurderinger (Pedersen & Møller 2015), som dokumenterer og vurderer borgerens mentale tilstand. Når Peter har slået og sparket, er det ikke nok kun at skrive det i de interne dagbogsnotater eller lave en risikovurdering; pædagogerne er forpligtet til at indberette episoden til kommunen eller regionen. Eksternt bliver den skriftlige dokumentation brugt til at informere samarbejdspartnere om borgeren. Det kan være i form af individuelle planer, statusrapporter, udviklingsbeskrivelser m.m., som pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeuter eller sygeplejersker anvender i forbindelse med, at de udarbejder en handleplan for en borger ved et handleplansmøde. Nu hvor den skriftlige dokumentation er blevet elektronisk og eksisterer i et system, hvor det er muligt at logge sig på via nettet, kan pårørende få adgang til dagbogsnotater, handleplaner, medicinskemaer m.m. Mulighederne for at dele dokumentationen mellem forskellige samarbejdspartnere fremmer samarbejdet på tværs af professioner og med pårørende.

I forbindelse med overdragelse af dokumentation til eksterne samarbejdspartnere er det vigtigt, at det fremgår af dokumentationen, om borgeren har givet samtykke, jf. retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og persondataloven.

Hos borgere, der ikke er i stand til at give samtykke, må

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 17

| 17

10/31/17 7:24 AM

personalet vurdere, om der er nærtstående pårørende, som kan varetage borgerens interesser.

Hvorfor dokumenterer pædagoger?

Når pædagoger og andre fagprofessionelle skriver om de borgere, som de arbejder med, har det flere formål. Først og fremmest har den skriftlige dokumentation en praktisk årsag, hvor personalet anvender dokumentationen som overlevering til andre medarbejdere, fagprofessionelle eller pårørende som nævnt ovenfor. Dagligdagsaktiviteterne bliver lettere at gennemføre eller opretholde, når pædagogerne kan informere hinanden om, hvad der er sket den pågældende dag eller nogle dage i forvejen. Det er for eksempel vigtig, at personalet, som møder ind på vagt, kan finde frem til informationer om, at Tina har fået Panodiler kl. 13.00, så aftenvagten på bostedet ikke udleverer Panodiler til Tina igen kl. 14.30.

Dernæst handler det i høj grad om at synliggøre de indsatser, som bliver sat i værk omkring den enkelte borger.

Når en borger modtager hjælp fra kommunen, for eksempel ved at flytte ind på et botilbud, er det vigtigt at vise, hvad kommunen får for sine penge. Kommunen betaler en takst for borgerens botilbud, og ifølge Lov om social service § 1 stk. 2 er det formålet at ”… fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten”. Det betyder, at personalet skal dokumentere, hvordan de arbejder med at fremme borgerens udvikling og livskvalitet. Samarbejdet mellem borger, kommune og botilbud udmøntes ofte i en handleplan, som kommunen skal tilbyde borgeren at udarbejde. I handleplanen beskriver kommunen formålet med indsatsen, og hvilken

18 |

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 18

10/31/17 7:24 AM

indsats kommunen samt botilbuddet skal sætte i værk, for at de opnår formålet. I denne sammenhæng laver pædagogerne ofte en omfattende beskrivelse af borgeren, hvor de beskriver den hjælp, borgeren har brug for i hverdagen.

Dette bliver ofte betegnet som en pædagogisk plan, udviklingsplan eller individuel plan. Planen bliver anvendt af kommunen til at udarbejde en endelig handleplan for borgeren. Personalet bruger de daglige notater om borgeren til at synliggøre den indsats, de gør for at fremme borgerens udvikling. Det kan for eksempel være beskrivelser af borgerens helbred, psykiske tilstand eller aktiviteter. Personalet har pligt til at indberette blandt andet indgriben i selvbestemmelsesretten, også kaldet magtanvendelse, jf. Lov om social service § 136. I eksemplet med Peter på 13 år, som personalet tager under armen og følger på værelset imod Peters vilje, skal personalet udarbejde en skriftlig indberetning af indgrebet. Det gør personalet på et skema, som botilbuddet ofte har i deres journaliseringssystem, eller som man kan finde på Socialstyrelsens hjemmeside (Socialstyrelsen u.å.). I skemaet skal personalet udførligt svare på: ÝÛ hvilken type af magtanvendelse der er fundet sted ÝÛ hvor borgeren befandt sig, da det fandt sted ÝÛ hvilken situation der førte til magtanvendelsen ÝÛ hvad personalet ønskede at opnå med magtanvendelsen ÝÛ hvad personalet gjorde under udførelsen af magtanvendelsen ÝÛ hvad personalet gjorde for at opretholde borgerens tryghed og tillid ÝÛ hvilken pædagogisk praksis personalet mener vil kunne forhindre en lignende magtanvendelse

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 19

| 19

10/31/17 7:24 AM

ÝÛ hvordan borgeren har været inddraget i en redegørelse af magtanvendelsen (Socialstyrelsen u.å.).

Indberetningen bliver efterfølgende kommenteret af bostedets ledelse og videresendt til kommunale eller regionale driftsherrer og det sociale tilsyn (Lov om social service § 136). Ud over skemaet, som personalet benytter til eksterne indberetninger, anvender nogle tilbud endvidere et skema til en skriftlig refleksion over udførte magtanvendelse. Her får personalet mulighed for skriftligt at reflektere over elementer i forløbet, som kunne være håndteret anderledes. Hvordan er der for eksempel fulgt op med Peter efter episoden, hvor personalet fulgte ham ind på hans værelse mod hans vilje? Endvidere skal personalet skriftligt dokumentere, hvordan de har evalueret situationen, og hvordan det fremadrettet tænker at kunne iværksætte foranstaltninger for at forebygge lignende situationer. Vær opmærksom på, at der er forskel på lovgivningen om magtanvendelse, alt efter om det handler om børn og unge eller voksne.

En anden hensigt med den skriftlige dokumentation i pædagogisk praksis er ikke rettet mod borgerens udvikling, men er i lige så høj grad et forsøg på at sikre kvaliteten af de sociale tilbud, som for eksempel et botilbud udfører, samt borgerens retssikkerhed. I Danmark har vi en lovgivning vedrørende tilsyn af sociale tilbud og plejefamilier. Tilsynet skal godkende alle tilbud, som er omfattet af Lov om socialtilsyn.

I hver region er en kommune ansvarlig for at føre socialt tilsyn med de forskellige tilbud. Tilsynet bygger på kvalitetsmodellen, som er en ramme, der strukturerer og systematiserer vurderingen af det sociale tilbud (Lov om socialtilsyn).

I forbindelse med et tilsyn indgår observationer, interviews

20 |

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 20

10/31/17 7:24 AM

og botilbuddets skriftlige dokumentation som personalets dagbogsnotater, pædagogiske planer, handleplaner, medicinregistreringer m.m. som grundlag for en vurdering af, om botilbuddet lever op til kvaliteten og kan blive godkendt.

Den skriftlige dokumentation bliver i de fleste sammenhænge brugt til at vurdere og evaluere forskellige forhold angående den enkelte borger, men også til refleksion over og videreudvikling af praksis for at sikre og opretholde kvalitet.

Kvalitetssikring hænger i høj grad sammen med en bevægelse i samfundet, hvor der både i det offentlige og på det private arbejdsmarked bliver sigtet efter at styre økonomien effektivt og målrettet både nu og fremadrettet (Andersen 2011). Denne bevægelse påvirker også det pædagogiske felt og dokumentationen. Inden for pædagogikken har evalueringskulturen hovedsagelig drejet sig om, hvad der kommer ud af pædagogiske aktiviteter, og hvordan dette kan beskrives og vurderes (Andersen 2011: 56). Med mange flere krav om at dokumentere de indsatser, som bliver sat i værk, drejer evalueringskulturen i dag sig om hele tiden at udvikle og forbedre indsatserne omkring en borger. Ofte handler evalueringerne om at dokumentere en udvikling ved brug af anerkendte videnskabelige metoder, for eksempel ved at måle på effekter, lave statistikker eller observationer. Ifølge Andersen (2011) er evalueringer aldrig forudsætningsløse, interesseløse eller neutrale (Andersen 2011: 79), og man må i den pædagogiske praksis have blik for, at evalueringerne er påvirket af den kontekst, de er foretaget i. Når personalet skal evaluere en borgers mål og delmål, kan det aldrig foregå på neutralt grundlag; personalet kan for eksempel være påvirket af dets egne ønsker om, at noget skal lykkes eller ikke lykkes, dets relation til borgeren eller arbejdspres.

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 21

| 21

10/31/17 7:24 AM

Når pædagoger dokumenterer deres arbejde, handler det også om at synliggøre deres faglighed. Det kan være en svær opgave at tydeliggøre indholdet i det pædagogiske arbejde, da resultater og effekter ikke altid er målbare størrelser. Pædagogens arbejde er procesorienteret, og det handler om at skabe trivsel, livskvalitet og udvikling hos mennesker. Det er ikke muligt med ord at beskrive hvert enkelt lille tiltag og de overvejelser, som pædagogen gør for at få en indsats til at lykkes.

22 |

D O K U M E N T AT I O N I P Æ D AG O G I S K P RA K S I S

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 22

10/31/17 7:24 AM

Nar_vi_skriver_om_mennesker.indd 2

10/31/17 7:24 AM

opgave, for hvordan skal pædagogen beskrive de tiltag, der bliver sat i værk for en borger? Hvad er vigtigt at få beskrevet? Hvad skal man skrive, og hvad må man ikke skrive? Og hvem skriver man til?

Når vi skriver om mennesker beskriver den lovgivningsmæssige ramme for dokumentation og giver konkret viden om fx handleplaner, underretning, tavshedspligt og indberetning af magtanvendelse. Samtidig omhandler bogen den dokumentation, der hver eneste dag foregår på institutioner.

Når vi skriver om mennesker er skrevet til pædagogstuderende, til professionelle på efter- og videreuddannelse og til praktikere.

Bogen tager afsæt i det social- og specialpædagogiske område, men er også anvendelig på dagtilbuds- samt skole- og fritidsområdet.

PROFESSIONS | SERIEN

www.akademisk.dk

NÅR VI SKRIVER OM MENNESKER

Dokumentation kan også indgå som et aktivt element i udvikling af praksis. Det giver bogen inspiration til, ligesom den præsenterer teoretiske perspektiver på og refleksioner over dokumentation, som kan bruges i dette arbejde.

MARGRETHE HJERRILD (red.)

Pædagogisk praksis skal dokumenteres. Det er ikke nogen let