Page 1

Mundtlighed er et særligt fagligt område. Denne bog viser, hvordan du kan arbejde med mundtlighed i undervisningen, så eleverne bliver opmærksomme på mundtlighedens kendetegn og virkemidler. Med konkrete og illustrative eksempler beskrives:

danskfagets didaktik med særligt henblik på mundtlighed og æstetisk kommunikation ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i mundtlighed og literacy, fagdidaktik og interkulturel pædagogik. Hun har tidligere skrevet en række bidrag til bøger og tidsskrifter, bl.a. Mundtlig fortolkning: kreativ praksis i litteratur- og sprogundervisning i Acta Didactica Norge, 6(1) og Fagdidaktik i dansk af Ellen Krogh, Nikolaj Elf, Tina Høegh & Helle Rørbech (red.)(2017)

Bogen henvender sig til alle undervisere, der har med litteratur-, medieog førstesprogs-, andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning at gøre – og altså ikke blot til dansklæreren.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

MUNDTLIGHED OG FAGDIDAKTIK

Tina Høegh er cand.mag., ph.d. og lektor i

• Mundtlighed som udtryk og samtale, samt analyse af tale og lytning • Mundtlighedsdidaktikkens formål og metoder: dannelse og kompetence, undersøgende dialog, præsentation og performance, observation, trans­ skription, imitation og lyttestrategier • Konkret mundtlighedsdidaktisk arbejde i forhold til litteraturtolkning, faglig formidling, mundtlige fortællinger og essays.

TINA HØEGH

Meget undervisning foregår mundtligt – men hvad er mundtlighed?

Bogen har fokus på lærings-, kommunikationsog didaktiske processer i højere grad end på elevernes færdige produkter, fordi tale og lytning foregår her og nu, i tid og rum, og det er i denne situations her og nu, at både elever og lærere er udfordret, hvis de skal fange processerne i tiden og få øje på, hvad de faktisk siger, hører og gør. Fra bogens Indgang

MUNDTLIGHED OG FAGDIDAKTIK DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på lærer­

DIDAKTIK | SERIEN AKADEMISK FORLAG

uddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.

OMSLAG: LONNIE HAMBORG | IMPERIET.DK

Faglig mundtlighed og mundtlighedsdidaktik_153x226_OMSLAG.indd 1

DIDAKTIK|SERIEN

www.akademisk.dk

TINA HØEGH

DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk

11/07/2018 11.44


Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 2

7/11/18 11:34 AM


Tina Høegh

Mundtlighed og fagdidaktik

DIDAKTIK|Serien

Akademisk forlag

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 3

7/11/18 11:34 AM


Mundtlighed og fagdidaktik Tina Høegh © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Sats: Luminda Datamatics Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Tryk: BALTO print Tegninger: Bente Bech På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt. 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5073-5

www.akademisk.dk

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 4

7/11/18 11:34 AM


Indhold

Indgang  11

DEL I: MUNDTLIGHED SOM FAGLIGT OMRÅDE  19 1. Talesprog og faglig mundtlighed  21 Mundtlighed i skole og uddannelse  21 Mundtlighed og talesprog i 1., 2. og 3. personsperspektiv  28 Hvad er talesprog?  28 1. personsperspektivet/Erfaringsperspektivet (’jeg’ udtrykker ’mig’)  31 2. personsperspektivet/Samtaleperspektivet (’du’ og ’jeg’ forhandler mening) 37 3. personsperspektivet/Genstandsperspektivet (sproget set udefra) 67 Mundtlighed i danskfaget  76 De tre perspektiver i en mundtlighedsdidaktik  78 Sproglig opmærksomhed  80 Handlende mundtlighed  81 2. Lytning og lyttestrategier  85 Lytning i skole og uddannelse  85 Hvad er lytning?  87 Lytning i 1., 2. og 3. personsperspektiv  90 Lytning i 1. personsperspektiv/Erfaringsperspektivet: ’Jeg’ lytter til ’mig’  90

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 5

7/11/18 11:34 AM


Lytning i 2. personsperspektiv/Samtaleperspektivet: ’Jeg’ lytter til ’dig’ 91 Lytning i 3. personsperspektiv/Genstandsperspektivet: Studiet af den lydlige tekst  97 Lytning som faglige strategier  105 Åben observationslytning i danskfaget  106 Faglig formålsbestemt lytning  108

DEL II: MUNDTLIGHED SOM FAGDIDAKTISK FELT  115 3. Dannelse, kompetence og literacy  117 Begrebsafklaring 117 Læring 117 Erfaring 119 Refleksion 120 Deduktive, induktive og abduktive erkendeformer  120 Dannelse: At vide, at kunne og at ville vurdere  122 Kommunikativ, kritisk og æstetisk kompetence  125 Den kommunikative kompetence  126 Metasproglig strategi  130 Kritisk kompetence  134 Æstetisk kompetence  136 Literacy og fagsproglig tydelighed  138 4. Mundtlighedsdidaktik i danskfaget  149 Tre basale temaer  149 Sansning og refleksion  149 Analyse og fortolkning  151 Nedsat tempo  153 Mundtlige arbejdsrum  153 Eksperimentarie 154 Præsentationsrummet 155

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 6

7/11/18 11:34 AM


Performance som tekstbegreb  160 Redskaber i mundtlighedsdidaktikken  165 Observation 165 Transskription 166 Imitation og modellering  178 Takes 180 Mundtlighedsdidaktikkens arbejdsformer  182 Lytning 182 Interaktiv respons  183

5. Dialog i klasserummet: Lærerens faglige sti og elevens undersøgelser  189 Den faglige sti: Lærercentreret dialog  191 Hvad kan IRE-formen?  194 Hvad kan IRE-formen ikke?  197 Det flerstemmige klasserum  199 Undersøgende miljø: Elevcentreret dialog  206 Sådan opbygger læreren et undersøgende miljø i klassen  207 Argumentationskompetence 210 Undersøgende dialoger  213 Læreradfærd for undersøgende dialog  219 Elevadfærd for undersøgende miljø  225 Fængende indhold i fængende og forskellige former  237

Del III: Danskfagets mundtlighed i praksis  239 6. Mundtlig fortolkning af litteratur i praksis  241 Begyndere: Afprøvning af teksttolkninger  243 1. Lærerperformance af indledende tekstdel  246 2. Transskriptionsarbejdet  247 3. Interaktiv respons og argumentation  248 Begrundelse for aktiviteterne  250

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 7

7/11/18 11:34 AM


Eksempler på undersøgelser  251 Ressourcer til eleverne  255 Fortsættere: Performance og interaktiv respons i eksperimentariet 255 1. Individuel læsning og par-arbejde  255 2. Indsamling af spørgsmål og undersøgelser  256 3. Træning af mundtlig fortolkning med makkere  257 4. Performance og instruktion af performerelev  258 5. Interaktiv respons og argumentation  261 Begrundelse for aktiviteten  263 Mellemspil: Analyse af tekst, tolkning, tale og gestik  264 Øvede: Eksperimentarie og præsentionsrum som klassekultur  268 Mundtlig fortolkning er et forhold mellem performer og tekst 268 Faglige kriterier for tekstfortolkning  271 Den objektiverede identitet  271 Tekstanalyse i dybden  272 Metasprog og faglighed om samtaleregler og lyttestrategier  275

7. Faglig formidling i praksis  277 Mål med klassens fremlæggelser  280 Performerens arbejdsproces  281 Talens skelet  283 Talens sammenbinding  289 Lytning og transskription  293 Interaktiv respons  295 Anerkendelse og takes  295 Performance i mange medier og modaliteter: Tale, skrift, billeder og rum  296 Styring af klassedialogen: Store spørgsmål og tydelige emner  298 Debat 299

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 8

7/11/18 11:34 AM


8. Mundtlige fortællinger i praksis  303 Mål med produktion og analyse af mundtlige fortællinger  304 Den mundtlige fortælling  305 Sæt rummet for fortællinger  308 Skab din egen mundtlige fortælling  310 Det mundtlige eventyr  312 Eksperimentariet 314 Fortællinger som præsentationer og færdige performances  316 Respons i forhold til helhed og billedskabelse  316 9. Mundtlige essays  319 Udgang  323 Oversigt over supplerende materiale  325 Litteratur  329 Stikord  339

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 9

7/11/18 11:34 AM


Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 10

7/11/18 11:34 AM


Indgang

At ville skrive en bog om mundtlighed er egentlig en ret tosset ide, for det er nærmest det samme som at skrive om ’det hele’. Emnet om det mundtlige kunne være historien om det menneskelige som sådan, for at tale er biologisk og socialt set fundamentalt for os som mennesker og et fundament for vores kulturer. Derfor vil en bog om mundtlighed aldrig kunne behandle sit emne udtømmende. Det er altså ikke målsætningen med denne bog. På den anden side ser det ud, som om det netop er, fordi det er en umulig opgave, at mundtlighed og mundtlighedsdidaktik endnu ikke er forsøgt beskrevet som helt felt. Det vil sige, at lærere og undervisere, som netop skal undervise børn og unge om mennesker i kulturer og undervise i vores udtryksformer, er overladt lidt til sig selv for at finde ud af, hvordan de vil behandle ’hele det mundtlige felt’. Læreren må selv lægge sine perspektiver på mundtlighed. Hensigten med at skrive denne bog er at hjælpe med at lægge disse perspektiver på mundtlighed og forberede undervisning i disse forskellige perspektiver. Bogens ene målsætning er altså at give perspektiver på det mundtlige felt som fagområde i sprog-, litteratur- og mediefagene. Den anden målsætning er at give ideer til, hvordan denne faglighed kan spejles i praksis som lærerens pædagogiske muligheder og handlinger i undervisning med eleverne generelt. Jeg vil gerne diskutere formålene med mundtlighedsundervisning. Bogen henvender sig til danskundervisere, heriblandt undervisere, der har med litteratur-, medie-, førstesprogs-, andetsprogs-, nabosprogs- og fremmedsprogsundervisning at gøre. Når jeg skriver ’danskfaget’, henvender jeg mig altså til en langt større lærergruppe end dansklærerne.

Indgang

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 11

| 11

7/11/18 11:34 AM


Bogens to overordnede formål vil jeg behandle i tre dele, der: I. tegner feltet op for tale og lytning i undervisningsperspektiv (kapitel 1 og 2)   II. giver formål for og forslag til mundtlighedsdidaktik i dansk-, litteratur-, medie- og sprogfag og til dialoger i klasserummet generelt (kapitel 3, 4 og 5) III. giver forslag til praktisk pædagogisk arbejde med faglig mundtlighed og specifik faglig mundtlighedsdidaktik i mundtlige undervisningspraksisser: mundtlig litteraturfortolkning, faglig formidling og oplæg, mundtlige fortællinger og mundtlige essays (kapitel 6, 7, 8 og 9). Jeg forsøger så vidt muligt at give eksempler fra dagliglivet og skole- og undervisningsverdenen bogen igennem for at illustrere, hvad jeg mener, for det er ikke helt nemt at skrive om mundtlighed og mundtlighedsundervisning og især at skrive om lytning. Ligeledes støtter eksempler, lydfiler og videoklip på bogens side på www.akademisk.dk også op om arbejdet og eksempler i bogen. Bogens dele behandler mundtlighed generelt, mundtlighed i et uddannelsesog skoleperspektiv, mundtlighed som tekst- og kommunikationsfagenes faglige særområde, mundtlighed og kommunikation som lærerens didaktiske muligheder, planlægning og evaluering af mundtlighedsundervisning samt viser praktiske forslag til arbejde med mundtlighed i traditionelle danskfaglige genrer. Til sidst findes tre tekster, der kan anvendes til mundtlig fortolkning af litteratur i praksis, samt en relativt omfattende litteraturliste til videre læsning og et indeks, så læseren kan vende tilbage til præsenterede begreber. Denne bog står på skuldrene af rigtig mange andre bøger om danskfaget og danskdidaktikken, om eksempelvis skrivning, læsning, retorik, fagsproglig udvikling, kultur og identitet samt litteratur, men med denne bog forsøger jeg at favne mundtlighed som et helt felt. Det vil sige både som et fænomen i generelle forhold (mennesket, der udtrykker sig), i særlige uddannelsesmæssige og didaktiske forhold, og som et særligt fagfelt i sprog-, litteratur- og medieundervisning, også for andre skolefag end lige danskfaget, for eksempel andre sprogfag og andetsprogsundervisning.

12 |

Indgang

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 12

7/11/18 11:34 AM


Danskfaget er traditionelt et tekstfag, og hermed mener jeg studier af genstande. Faget beskæftiger sig med læsning og analyse af tekstgenstande, og eleverne får veje til at forholde sig kritisk til dem. I dansk skal eleven også selv producere meget, skal håndtere genrer og kommunikere og producere tekster i komplekse formater, både skriftligt, mundtligt, billedligt og lydligt og som meget sammensatte filmproduktioner, websider osv. Denne bog søger med sit fag- og læringssyn at supplere studiet af tekstgenstande ved at være procesrettet. Igennem bogens kapitler fokuserer jeg særligt på processer for elevens læring og for kommunikative situationer generelt, og jeg fokuserer på lærerens muligheder, når han rammesætter processer mundtlighedsdidaktisk. Bogen har altså fokus på lærings-, kommunikations- og didaktiske processer i højere grad end på elevernes færdige produkter, fordi tale og lytning foregår her og nu, i tid og rum, og det er i denne situations her og nu, at både elever og lærere er udfordret, hvis de skal fange processerne i tiden og få øje på, hvad de faktisk siger, hører og gør. Det vil sige, at denne bog er proces- og produktionsrettet mere end tekst- og produktrettet og fokuserer derfor på undervisningens potentialer, når mennesker handler og gør sammen. Procesperspektivet søger jeg at opretholde gennem bogen via en tilgang både til fagområdet mundtlighed og fagdidaktik om mundtlighed perspektivisk i et 1. persons-, et 2. persons- og et 3. personsperspektiv. Hvad er mundtlighed i disse tre perspektiver, og hvordan støtter læreren elevernes processer i dem: i et jeg-perspektiv (udtryk og erfaring), i et jegdu-perspektiv (samtale) og i et mere analytisk det-perspektiv (tekst og genstand)? Når omdrejningspunktet her er danskfaget som procesfag, er det for at give forslag til at afprøve måder at tale sammen og virke i verden på og til at afprøve konkret mellemmenneskeligt udtryk og ansvar. Arbejde i mundtlighed er arbejde med dialog og med at støtte elevernes udtryk og lytning, og jeg viser, hvordan undervisere kan rammesætte kommunikation mellem mennesker, der er involveret følelsesmæssigt, mentalt og kropsligt, men samtidig også indsætte deres mundtlige udtryk som den

Indgang

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 13

| 13

7/11/18 11:34 AM


faglighed, vi ønsker at undersøge og blive klogere på. Tale og mundtlighed i undervisningssammenhæng indebærer at vejlede i erfaringer. Erfaringer, som eleverne gør sig med talesproget i en mængde situationer, både inden for og uden for skolen, erfaringer som talere og lyttere – og som iagttagere. Forslagene til en mundtlighedsdidaktik her i bogen er baseret på lærerens støtte til elevens mundtlige produktion, og arbejdet er erfaringsbaseret. Tale og kommunikation initieres på grund af et individs ønske om at udtrykke mening, det vil sige som et indre behov. Mennesker er mundtlighed hele tiden. Vores behov for at udtrykke os til vores omverden mærker vi ud fra et 1. personsperspektiv, fra ’mig’ og fra en krop, der er ivrig og involveret i omgivelserne, fra et talerperspektiv og en talererfaring. Derfor er forslaget i bogen at supplere danskundervisningen, så underviseren kan støtte eleven eller kursisten i at bruge krop og stemme, når den intuitive meningsskabelse og erfaring sprutter ud af 1. personsperspektivet. Hvordan vejleder og styrer vi et klasserum, der har en mængde jeg’er og du’er i et 1. og 2. personsperspektiv? Jeg’er og du’er, der helst skal være dybt engagerede i at opleve, skabe, undersøge og kritisk bearbejde netop udtryk og tekster ud fra både jeg-perspektiv (taleren) og du-perspektiv (samtalepartner eller klasse eller et publikum). Og hvordan underviser vi på en måde, der kombinerer elevernes involverede kroppe og stemmer med danskfagets mere traditionelle tekststudier i et 3. personsperspektiv (studie af teksten som genstand), hvor eleverne skal beskrive en tekst og forholde sig analytisk og refleksivt til den som genstand, udefra. Dette giver bogen en række forslag til. Jeg vil således ikke behandle genrespørgsmål og typologier,’slagser’ af teksttyper o.l., men i højere grad definere og didaktisk anskue de samtaler og handlinger, der hele tiden er mellem os i vores konstante mundtlige udveksling. Og jeg vil diskutere formål med og foreslå handlinger og dialogiske praksisser: Hvad er det underviseren ønsker at igangsætte? Mads Th. Haugsted (1999, 2002, 2004) skelner mellem mundtlighed i undervisningen som det, der typisk foregår hele tiden, når læreren interagerer med eleverne, og undervisning i mundtlighed, hvor selve mundtligheden er

14 |

Indgang

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 14

7/11/18 11:34 AM


genstand for undersøgelse. Haugsted finder, at der er masser af den første slags (fordi undervisning i størstedelen af tiden foregår som mundtlig udveksling), men plæderer for, at der skal være langt mere af den anden slags (specifik undervisning i mundtlige praksisser), og det er jeg meget enig med ham i. Med denne bog sætter jeg fokus på begge dele og behandler begge dele danskfagligt, både mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed. Arbejdet med samtaler og udtryk giver endvidere konkrete muligheder for at forme og styrke en god klasserumskultur. Gennem vores kropslige erfaringer med at komme til udtryk kan der skabes klangbund for en social opdragelse, som så at sige løber videre af sig selv gennem klassens sociale omgangsformer. Som elev kan man lære at påtage sig ansvaret for udtryk og situation (i retorikken kaldet kairos, at gribe situationen, i kulturstudier kaldet performance, at udtrykke sig i afrundet helhed). I en elevgruppe med fælles kendskab til den erfaring, det er at tage ansvar som taler, er det nemmere at opnå ansvarlige og responsive lyttere. At komme til udtryk mundtligt-kropsligt sammen med andre giver således mulighed for praktisk-etisk dannelse. Der foregår social dannelse gennem det nærvær og ansvar i samværet med andre mennesker, som er fundament for en socialt ansvarlig klassekultur, og der kan som følge deraf foregå praktisk-etisk dannelse i bredere forstand, for eksempel som adfærd på de sociale medier, hvor samtalepartnere ikke sidder i samme rum, men stadig har samme kommunikative og etiske ansvar for hinanden og for andre, der kan læse, lytte og se med. Undervisning i mundtlighed skal engagere eleverne, hvis de skal inspirere hinanden. Deltagere i mundtlig udveksling er nødt til at være engagerede stemmer og kroppe. Bogen søger måder at fremme elevernes engagement og ejerskab på, for som Jerome Bruner (1996) siger, så kan optagethed og oplevelse af egne intentioner og målrettet problemløsning få eleven til at tage beslutninger, være proaktiv og undersøgende. Engagement er optagethed og følelse af inddragelse, og ejerskab er, når eleven som aktør med frivillige, intenderede sociale handlinger arbejder for mål i konkrete sociale kontekster. Engagement og ejerskab er fundamentet

Indgang

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 15

| 15

7/11/18 11:34 AM


for, at eleven i skolehverdagen arbejder sig ind i nye og ukendte og af og til identitetstruende og omkalfatrende situationer og opnår læring og nye erfaringer med egen rækkevidde og formåen. Den følelse gør inspirerende samarbejde muligt. Det kan give eleverne nysgerrighed over for hinanden, fordi de indbyrdes søger andre aktive i dialoger og lærer den Anden (the Other) og dennes synspunkter og historier at kende. På den måde lærer vi ikke kun noget om verden, men også meget om os selv. Ejerskab og engagement er således nærmest som yin og yang, mener Bruner (1996: 93). En model som anskueliggør, hvordan vi konstant i uddannelsessammenhæng, ikke mindst som undervisere, befinder os i mundtlighed i mange perspektiver, er den svenske lytteforsker Kent Adelmanns alternative aspektmodel. Den kan her tjene som indledningsvis inspiration til at se det rum, det kosmos, hvor emner og temaer i kommunikationen konstant dukker op og dør ud som stjerner, men stjerner, der kan få stærke (kommunikative) gravitationsfelter omkring sig. Læse

Lytte

Se Forme Opfatte/Føle

Regne Tale

Skrive

Figur i. Adelmanns alternative aspektmodel for et sprogligt kosmos (Adelmann 2009: 52)

16 |

Indgang

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 16

7/11/18 11:34 AM


Figuren illustrerer det kommunikative kosmos, vi befinder os i i undervisningssituationer. Her opstår, lever og dør kerner af indhold. Når som helst der opstår en indholdskerne, opstår der også et gravitationsfelt, hvor forskellige undervisningsaspekter cirkulerer som partikler (planeter) rundt om sit stjernestof (frit oversat efter Adelmann 2009: 57). Modellen er tredimensionel og dynamisk og indikerer, at vi som undervisere har forskellige muligheder for at behandle stoffet. Modellen åbner for en række didaktiske aspekter: • Det er en dynamisk og rytmisk model, hvor hver enkelt færdighed bevæger sig cirkulært om en vekslende indholdskerne. Kernen kan udtrykkes i mange forskellige former for mediering, som Adelmann kalder det, her i bogen kaldet modaliteter og repræsentationsformer (skrive, lytte, forme osv. Se kapitel 1)1. • Det er en model, der pointerer, at det at se, mærke og formgive (for eksempel som gestik, formgivning i ler, tegning på papir osv.) er afgørende færdigheder, som der skal tages hånd om og arbejdes med i danskfagets målsætninger. • Det er en model, der peger på sammensmeltning af ofte adskilte færdighedsområder: De elliptiske baner giver mulighed for, at den traditionelle adskillelse mellem for eksempel receptivt at lytte og produktivt at tale i højere grad kan ses sammenhængende i en simultan proces. Tale og lytning behandles her i bogen som en sådan dynamisk ellipse og to sider af samme mønt, selve mundtlighedens dynamik, jf. kapitel 1 og 2. • Det er en model, der kan give et tværfagligt fokus i stedet for at se igennem forskellige fags optik. I for eksempel dansk, matematik og billedkunst kan aspektmodellen bruges til at se på, hvilke muligheder fagene giver for at kvalificere og variere forskellige aspekter af kommunikation.

1 Diskussion af betegnelserne repræsentationsform og modalitet tages ikke i denne bog. Se evt. Høegh 2017a og b.

Indgang

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 17

| 17

7/11/18 11:34 AM


Forarbejdet til denne bog har jeg lavet i samarbejde med Nadia Raphael Rathje, som siden måtte trække sig ud af det store skrivearbejde, da hun blev skoleleder for en nystiftet skole med alt, hvad det indebærer. Men bogen er funderet på et inspirerende udviklingsarbejde, hvor Nadia gav luft og ideer til begreber og pædagogik i mundtlighedsdidaktikken.

18 |

Indgang

Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 18

7/11/18 11:34 AM


Mundtlighed og fagdidaktik_sats.indd 2

7/11/18 11:34 AM


Mundtlighed er et særligt fagligt område. Denne bog viser, hvordan du kan arbejde med mundtlighed i undervisningen, så eleverne bliver opmærksomme på mundtlighedens kendetegn og virkemidler. Med konkrete og illustrative eksempler beskrives:

danskfagets didaktik med særligt henblik på mundtlighed og æstetisk kommunikation ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i mundtlighed og literacy, fagdidaktik og interkulturel pædagogik. Hun har tidligere skrevet en række bidrag til bøger og tidsskrifter, bl.a. Mundtlig fortolkning: kreativ praksis i litteratur- og sprogundervisning i Acta Didactica Norge, 6(1) og Fagdidaktik i dansk af Ellen Krogh, Nikolaj Elf, Tina Høegh & Helle Rørbech (red.)(2017)

Bogen henvender sig til alle undervisere, der har med litteratur-, medieog førstesprogs-, andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning at gøre – og altså ikke blot til dansklæreren.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

MUNDTLIGHED OG FAGDIDAKTIK

Tina Høegh er cand.mag., ph.d. og lektor i

• Mundtlighed som udtryk og samtale, samt analyse af tale og lytning • Mundtlighedsdidaktikkens formål og metoder: dannelse og kompetence, undersøgende dialog, præsentation og performance, observation, trans­ skription, imitation og lyttestrategier • Konkret mundtlighedsdidaktisk arbejde i forhold til litteraturtolkning, faglig formidling, mundtlige fortællinger og essays.

TINA HØEGH

Meget undervisning foregår mundtligt – men hvad er mundtlighed?

Bogen har fokus på lærings-, kommuni­kationsog didaktiske processer i højere grad end på elevernes færdige produkter, fordi tale og lytning foregår her og nu, i tid og rum, og det er i denne situations her og nu, at både elever og lærere er udfordret, hvis de skal fange processerne i tiden og få øje på, hvad de faktisk siger, hører og gør. Fra bogens Indgang

MUNDTLIGHED OG FAGDIDAKTIK DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på lærer­

DIDAKTIK | SERIEN AKADEMISK FORLAG

uddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.

OMSLAG: LONNIE HAMBORG | IMPERIET.DK

Faglig mundtlighed og mundtlighedsdidaktik_153x226_OMSLAG.indd 1

DIDAKTIK|SERIEN

www.akademisk.dk

TINA HØEGH

DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk

11/07/2018 11.44

Mundtlighed og fagdidaktik  

Af Tina Høegh

Mundtlighed og fagdidaktik  

Af Tina Høegh