Page 1

3. U DG AV E

Miljøterapi med børn og unge LARS RASBORG

Akademisk Forlag


Andre bøger af forfatteren Sunde børns problemer, 2009 Miljøterapi i gruppe og organisation, 2013 Spejling og jeg-støtte. Metodeoversigt, 2014

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 2

9/29/16 10:27 AM


Miljøterapi med børn og unge 3. udgave

Lars Rasborg

Akademisk Forlag

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 3

9/29/16 10:27 AM


Miljøterapi med børn og unge Af Lars Rasborg © 2005, 2007, 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag, et selskab i Egmont Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Marlene Hald Sats: Lumina Datamatics Sat med: Scala Trykt hos Livonia Print 3. udgave, 1. oplag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Akademisk Forlag www.akademisk.dk ISBN: 978-87-500-4509-0

Miljoterapi med born og unge.indd 4

10/7/16 8:22 PM


Indhold

Forord til 3. udgave 9 Indledning

13

DEL 1 FRA PÆDAGOGIK TIL MILJØTERAPI 1 Spejling, grundmetoden i miljøterapi 23 Talesprogets ankomst 26 Spejling i miljøterapi 26 Livshistorie 30 Spejling og kultur 31 2 Strategier og mekanismer ved omsorgssvigt 35 Kamp og overtilpasning 35 Omgivelsernes reaktioner på kamp og overtilpasning 41 Det svigtede barn i et omsorgsfuldt miljø 43 Mekanismer i børns udvikling af adfærd 48 3 Pædagogikkens livskraft 51 Tilvænning til kaos 51 Positive delresultater af pædagogik 54 DEL 2 NOGLE GRUNDBEGREBER 4 Omsorg og omsorgssvigt 63 Omsorg 63 En tilstrækkelig god mor 65 At bruge sin mor 67 Omsorgssvigt 69

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 5

9/29/16 10:27 AM


5 Tilknytning og tilknytningsforstyrrelse 77 Udforskning 79 Tilknytningsforstyrrelse 81 Tilknytningstyper 83 6 Fra krop til psyke 89 Ord før sprog – tanker før tænkning Mentalisering 94

92

DEL 3 METODER I MILJØTERAPI 7 Spejling 99 Spejlingen – markeret af moderen 100 Spejlingen – forbundet med barnet 101 Spejling som leg 102 Spejlingens elementer og dimensioner 103 Spejlingens formål 104 Variationer af spejling 105 Positive spejlinger 113 Kombinerede spejlinger 116 Spejlingens form 117 Krav til en spejling 119 Relationsarbejde 126 Modstand imod spejling 127 Hvordan virker spejling? 134 Når spejling frarådes 137 Livet leves forlæns 137 8 Jeg-støtte 139 Normal udvikling af selvregulering 140 Aftrapning af jeg-støtte 142 To sider af barnet 144 Jeg-funktioner 145 Jeg-støttende metoder 156

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 6

9/29/16 10:27 AM


Jeg-støtte ved overtilpasning 158 Jeg-støttens virkninger 159 Jeg-støttens faser 160 Fysisk miljø, rutiner og programmer 166 Ren jeg-støtte 171 Afgrænsede normalkrav 176 Realitetsbeskrivelse 180 Mønsterbrud 183 9 Regulering af adfærd 187 Reaktioner på at blive stoppet 187 Regulering af overfladeadfærd 189 At insistere på et forhold 202 10 Antisocial adfærd 211 Meningen i uacceptabel adfærd Barnet kender normerne 215 At lære at blive bange 216 Børn, der lyver 218

214

11 Fysisk magtanvendelse i miljøterapi 223 Det urolige spædbarn 223 Større børn 224 Faser i fysisk fastholdelse 227 Omsorgsfuld magtanvendelse 229 12 Livshistoriske samtaler 231 En hullet historie 231 Forældrenes holdning 233 Informationsgrundlaget 235 Udformning af samtalerne 236 Barnets reaktioner 239

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 7

9/29/16 10:27 AM


13 Hjemlighed 241 Ideal og realitet 242 ”Et rigtigt institutionsbarn” 243 14 En stimulerende hverdag 245 Store doser af opmærksomhed 246 En givende holdning 247 DEL 4 PSYKOTERAPI OG PSYKIATRISKE DIAGNOSER 15 Psykoterapi 251 Tilbageholdenhed med psykoterapi 253 Effektfuld psykoterapi 256 Unge i psykoterapi 259 Gruppemøder 260 16 Børnepsykiatriske diagnoser 261 Omsorgssvigtede børns diagnoser 261 Diagnoser og psykosocial forståelse 266 Årsager til psykiske forstyrrelser 271 Skal vi forlade diagnoser og biologiske årsager? Diagnoser i miljøterapeutisk praksis 280

278

Efterskrift 285 Problem 1: Hvor bliver effekten af? 286 Problem 2: Sker der overførsel af problemer? 290 Problem 3: Handletilbøjelighed i socialt arbejde 293 Kendt viden 294 Litteratur 297 For den, der vil læse mere Register

305

309

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 8

9/29/16 10:27 AM


Forord til 3. udgave

Interessen for Miljøterapi med børn og unge har været overvældende stor, siden den udkom første gang for 11 år siden. Bogen har dannet grundlag for foredrag, træningskurser og supervisionsforløb rundt om i Danmark – på døgninstitutioner, skoler og opholdssteder for børn og unge og for plejeforældre og personale i børne- og ungdomspsykiatrien. Lejlighedsvist har bogen også været brugt i forløb på institutioner og bosteder for voksne, og endelig er den blevet brugt af studerende inden for pædagogik og psykologi. Disse mange møder med praksis har givet anledning til den 3. reviderede og udvidede udgave, som nu foreligger. Grundsynspunkterne har vist sig så holdbare, at de ikke er ændret. Derimod er der sket mange præciseringer og forenklinger i alle kapitler. Især i kapitel 7 og 8 (om spejling og jeg-støtte) er der en hel del tilføjelser, som gør metoderne mere konkrete, og der er tilføjet syv helt nye kapitler (kapitel 10-16) om antisocial adfærd, magtanvendelse, livshistoriske samtaler, hjemlighed, stimulering, psykoterapi og børnepsykiatriske diagnoser. To kapitler om gruppen og organisationen er udgået, idet Miljøterapi i gruppe og organisation fra 2013 nu træder i stedet herfor. Miljøterapi med børn og unge handler om omsorgssvigtede børn og unge, og den henvender sig til alle med interesse for udsatte børn. Den handler også om den sunde udvikling hos børn og deres forældre, som svigtede børns udvikling afviger fra og skal hjælpes tilbage til. I grunden handler

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 9

9/29/16 10:27 AM


10

MILJØTERAPI MED BØRN OG UNGE

bogen om alle børn – og voksne. For vi har alle oplevet og begået svigt, om de blot var små og lejlighedsvise og blev repareret igen.1 Miljøterapi findes, ligesom pædagogik, i mange varianter. I nogle af dem fremstår miljøterapi som en hård behandlingsform, hvor behandlingen af børnene efter min opfattelse grænser til at blive uforsvarlig. I andre, mindre hårde varianter holdes børnene i en struktur, der ifølge mine erfaringer er unødvendigt stram (f.eks. Larsen 2015). Jeg håber, at nye læsere ser, at miljøterapien her i bogen er af en anderledes og mere ’blød’ art. Selve betegnelsen miljøterapi henviser til, at behandlingen foregår i et levemiljø frem for i et terapilokale. Mit eget arbejde med miljøterapi begyndte egentlig, før jeg vidste, at noget sådant fandtes – da jeg som nyuddannet pædagog i 1981-82 arbejdede som støttepædagog i en daginstitution og mente, at man måtte forstå, hvordan barnet så verden, før man kunne forvente, at det ville kunne indrette sig efter, hvordan vi andre så den. I 1982 mødte jeg som vikar på en ungdomspsykiatrisk afdeling for første gang udtrykket miljøterapi i nogle artikler, som afdelingen havde liggende. Fra 1982-90 arbejdede jeg miljøterapeutisk med børn, unge og familier på Behandlingshjemmet Nebs Møllegård, mens jeg sideløbende læste psykologi. Efter nogle år som ansat psykolog (1991-93) blev jeg privatpraktiserende psykolog, hvor jeg gennem alle årene har undervist og superviseret i miljøterapi. Desuden har jeg anvendt miljøterapeutiske tankegange og metoder i samarbejde med daginstitutioner og almindelige skoler, med forældre til adopterede børn, forældre til normalt udviklede børn med afgrænsede vanskeligheder (jf. Rasborg 2009; 2012) og forældre til voksne børn, der er kritiske over for deres egen opvækst. Jeg vil uden navns nævnelse rette en stor tak til alle de mange mennesker, som jeg gennem de seneste 11 år har mødt rundt om i Danmark, og som har gjort det muligt, at bogen kunne møde praksis. I har bidraget til den foreliggende udgave af bogen ved gavmildt at dele ud af jeres

1

Min lille bog, Sunde børns problemer fra 2009, handler direkte om løsning af afgrænsede problemer hos normalt udviklede og adopterede børn.

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 10

9/29/16 10:27 AM


FORORD TIL 3. UDGAVE

11

erfaringer og overvejelser på kurser og i supervision. Jeg håber, at bogen giver jer noget tilbage, der både er genkendeligt og nyt. Derudover vil jeg takke psykolog Birgitte Hagemann, der har kommenteret kapitel 10-16 med særlig opmærksomhed på børns kognitive vanskeligheder, og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Peter Ramsing for kommentarer til kapitel 16 om børnepsykiatriske diagnoser.

København, august 2016 Lars Rasborg

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 11

9/29/16 10:27 AM


MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 12

9/29/16 10:27 AM


Indledning

Arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge er udfordrende, fordi de ofte er svære at holde af, især på grund af deres udadrettede og fjendtlige adfærd, men også på grund af deres rygslikkeri, eftersnakken og villighed til at lade sig udnytte og misbruge. Børnene og de unge har manglet omsorg. De har manglet kærlighed og passende frustrationer, som regel helt fra begyndelsen af livet, og har derfor brug for voksne, som trods udfordringen heri formår at engagere sig positivt i dem. Tiden kan ikke skrues tilbage til dengang, hvor børnene og de unge var spædbørn, men pædagoger, plejeforældre og lærere kan gøre noget, der ligner omsorgen for et spædbarn, og her i bogen hævder jeg, at det er nødvendigt at møde børnene og de unge på dette meget tidlige udviklingstrin, hvis vi for alvor vil skabe udvikling. Miljøterapi er således et konkret bud på, hvordan man kan møde børn og unge, der især på det følelsesmæssige område har brug for at begynde forfra på deres udvikling. I løbet af det første leveår udvikler et barn almindeligvis tillid til sine nærmeste voksne. Det tror på, at de vil hjælpe, når det er i vanskeligheder, og knytter sig trygt til dem. Et barn, der mangler omsorg, udvikler tværtimod mistillid til sine nærmeste voksne. Det tror ikke på, at de vil hjælpe, når det er i vanskeligheder, og det knytter sig til dem på en undgående måde. Det lille, svigtede barn forventer eksempelvis, at de voksne vil skælde ud, hvis det græder, når det falder og slår sig. Forventningen er en fantasi, men den har ofte rod i faktiske erfaringer, hvor de voksne eksem-

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 13

9/29/16 10:27 AM


14

MILJØTERAPI MED BØRN OG UNGE

pelvis har sagt: ”Du kunne også bare se dig for!” med en vred stemme. Så kan det være bedre at bide tænderne sammen og klare sig uden de voksne. Barnet, der har oplevet sådanne svigt, udvikler sig typisk ikke af velmente opfordringer og forsikringer. Det udvikler sig f.eks. ikke, når børnehavepædagogen i bedste hensigt siger: ”Her må du godt græde! Vi er her, for at hjælpe dig!” For et barn, der har lært at bide smerten i sig for at undgå kritik, lyder det, som om pædagogen er kritisk og siger: ”Du er forkert, fordi du ikke græder! Lav dig om! Bliv rigtig! Græd!” I stedet for at give slip, græde og få pædagogens omsorg tør barnet ikke andet end at holde sig stærk og selvhjulpen. Velmente opfordringer og forsikringer virker derfor ofte imod hensigten: De styrker mistilliden i stedet for at skabe grundlag for udvikling af tillid. Der er brug for at finde en anden vej ind. En vej, hvor barnet ikke kommer til at føle sig forkert og ikke skal lave sig om, men i stedet kommer til at opleve, at dets utilpassede adfærd – som at holde sig stærk, når det ville være passende at græde – er meningsfuld på baggrund af livserfaringerne. Miljøterapi er et bud på en sådan vej. Miljøterapi er en slags psykoterapi, der ikke foregår i et særligt lokale, men midt i hverdagen, og ikke blot i nogle timer om ugen, men på alle tidspunkter, hvor der er brug for hjælp. Miljøet, der er tale om, er det levemiljø, som man finder i en plejefamilie, et opholdssted og en døgninstitution. Herudover kan miljøterapi også anvendes i daginstitutioner og skoler og i børne- og ungdomspsykiatrien. Endelig kan miljøterapeutiske tankegange og metoder bruges af forældre til adopterede børn, der har manglet omsorg før adoptionen (Rasborg 2009; 2012), af forældre til normalt udviklede børn med afgrænsede følelsesmæssige vanskeligheder (Rasborg 2009) og af forældre til voksne børn, der er kritiske over for deres opvækst. De mange anvendelsesmuligheder kan ses som udtryk for, at miljøterapi tager sig af nogle almenmenneskelige vanskeligheder, som børn kan have på hele den ’skala’, der går fra svært omsorgssvigt til lejlighedsvise oplevelser af, at forældre eller pædagoger ikke forstår én. På denne skala er også børn, der betegnes med diagnoser som f.eks. ADHD og

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 14

9/29/16 10:27 AM


INDLEDNING

15

autisme, men hvor vanskelighederne kan vise sig først og fremmest at have rod i barnets samspilserfaringer. Miljøterapi er inspireret af det spæde og lille barns normale udvikling i kontakten med sine nærmeste voksne. Begrundelsen for at bygge på den tidlige udvikling er, at det omsorgssvigtede barns udviklingsproblemer meget ofte er begyndt på dette tidspunkt. De miljøterapeutiske metoder, spejling og jeg-støtte, er således udviklet på baggrund af den almindelige omsorg for spæd- og småbarnet. Opgaven er så at tage højde for, at den 13-årige, der reagerer som en toårig, når han ikke får sin vilje, ikke er lige så lille på andre områder. Hans sprog er måske udviklet som en 10-årigs, hans motorik og fysiske styrke kan være alderssvarende, og han er måske som en voksen i sin opfattelse af, hvad han selv kan træffe beslutning om. Her i bogen lægges hovedvægten på miljøterapi med det enkelte barn. Miljøterapi i gruppe og organisation (Rasborg 2013a) belyser arbejdet i gruppen og desuden organisationen rundt om miljøterapien, dvs. behandlingsplanlægning, forældrearbejde, supervision, ledelse og samarbejde mv. Synspunkterne her i bogen er ikke de eneste mulige, men af hensyn til en flydende fortælling afstår jeg fra at inddrage og diskutere andre mulige synspunkter. Interesserede læsere kan finde henvisninger til andre synspunkter i listen Nyere miljøterapeutisk litteratur, som findes bag i bogen. Indimellem bruger jeg udtrykket fejludvikling om afvigelser fra den normale eller sunde udvikling. Overordnet kan en sund og normal udvikling karakteriseres som en fremadskridende proces, hvor barnet bestandigt omskaber sig, men stadig genkendes som ’det samme barn’, og hvor det løser problemer på måder, der ganske gradvist, men klart nærmer sig mere voksne og modne problemløsningsmåder. I denne udvikling har barnet brug for voksne, der balancerer mellem at omskabe sig selv i barnets takt og at stille nye krav, der udfordrer barnet til ny eller forstærket omskabelse. Den fejludvikling, som sædvanligvis følger af omsorgssvigt, kan modsat karakteriseres ved, at barnet ’står stille’. Det gentager adfærdsmønstre, som f.eks. at bryde ind i andres aktiviteter, selv om det igen og igen

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 15

9/29/16 10:27 AM


16

MILJØTERAPI MED BØRN OG UNGE

fører til afvisning. Den svigtende voksne står ligeledes stille. Han omskaber sig ikke i barnets takt, og han stiller krav, der er for små, for store, for vekslende, eller som går imod barnets behov, hvorved de ikke støtter barnet i ny eller forstærket omskabelse. Miljøterapi bør kun vælges til de børn og unge, der ikke kan hjælpes tilstrækkeligt med pædagogiske metoder. Det er i stor udstrækning muligt at vurdere dette, før der træffes afgørelse om en foranstaltning for et barn. Alligevel er det endnu ikke en standard i Danmark at foretage en nærmere vurdering af, hvilken slags hjælp eller behandling et barn, der anbringes uden for hjemmet, har brug for. Forskning i praksis

Foruden at være en behandlingsform er miljøterapi en vedvarende undersøgelsesproces. Terapeuten må sammen med sine kolleger og ledelsen bestandigt overveje, hvordan begivenheder kan forstås. Han må i handling afprøve sine ideer herom, og ud fra barnets reaktioner må han danne sig et indtryk af, om forståelsen støttes eller modsiges, og revidere og videreudvikle den. Denne reflekterende holdning indebærer, at terapeuten har en god portion af forskerens nysgerrighed efter at forstå det, der ikke er umiddelbart forståeligt, og en lyst til at skabe nye, gode ideer, når han kører fast. Refleksionen indebærer desuden, at terapeuten gør sin egen indvirkning på barnet, sådan som den reflekteres tilbage af barnets adfærd, til genstand for overvejelse, og at han gør de tanker og følelser, som barnet vækker i ham, til genstand for overvejelse af, hvad de kan fortælle om barnet eller om ham selv (inspireret af Schön 2009). Terapeuten må balancere den reflekterende holdning med et mod til at handle i pressede situationer, hvor der ikke er tid til mange overvejelser og derfor er risiko for at begå fejl. Miljøterapi med børn og unge er således en opfordring til at tænke selv, forske i praksis og i sidste ende at udvikle behandlingsmetoden. Fra et egentligt forskningsmæssigt synspunkt kan bogen ses som en teori om, hvordan omsorgssvigtede børn kan forstås, og som en samling metoder til afhjælpning af deres udviklingsvanskeligheder. Teorien og metoderne støttes af erfaringer, men er endnu ikke afprøvet i eksperimentel

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 16

9/29/16 10:27 AM


INDLEDNING

17

forskning. Bogen kan forhåbentlig sammen med Miljøterapi i gruppe og organisation (Rasborg 2013a) danne grundlag for eksperimentelle afprøvninger. Sprogbrug Betegnelsen ’omsorgssvigt’

Betegnelsen omsorgssvigt bruges her i bogen på den almindelige måde, hvor det henviser til det klassiske svigt, som i sin grundform består i, at forældrene overlader deres børn for meget til sig selv. Klassisk svigtende forældre er meget ofte socialt belastede. Eksempelvis har de ikke et arbejde, men modtager kontanthjælp eller førtidspension, eller de har et alkohol- eller stofmisbrug, psykiske lidelser eller domme for overtrædelser af straffeloven. Mindre iøjnefaldende er det, at forældrene er psykosocialt umodne. De har således svært ved at udsætte tilfredsstillelsen af deres behov for at tage sig af barnet. Desuden er det svært for dem overhovedet at fornemme og leve sig ind i, hvordan barnet har det, og hvad det har brug for, at de gør. Både umodenheden og vanskelighederne med indlevelse kan meget ofte forstås på baggrund af, at forældrene selv har manglet omsorg i deres opvækst. Ud over dette klassiske omsorgssvigt findes der i hvert fald tre andre former for svigt, som skal nævnes her, men ikke vil blive omtalt mere indgående i denne bog. Det drejer sig om: 1. Højstatus-svigt. Forældrene klarer sig godt i samfundet, eller de har ligefrem stor succes, men de er for lidt sammen med barnet, eller de er ikke nærværende, når de er sammen med det, dvs. at barnet mentalt set er overladt for meget til sig selv ligesom i klassisk svigt. Barnet kan desuden være overladt for meget til andre, f.eks. til en au pair-pige eller til bedsteforældrene. Forældrene bruger en stor del af deres tid på at tilgodese egne behov, f.eks. ved at passe deres karriere og interesser. 2. Omvendt svigt. Forældrene overlader barnet for lidt til sig selv og til sociale sammenhænge, som de ikke selv indgår i. Der kan være tale om forældre, som er usikre på, om de er gode nok for barnet, eller som ved at give omsorg tilgodeser et uopfyldt behov for selv at få omsorg.

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 17

9/29/16 10:27 AM


18

MILJØTERAPI MED BØRN OG UNGE

3. Mikrosvigt. Alle omsorgsgivere udsætter børn for små, forbigående svigt. Det kan indebære udviklingsmæssige vanskeligheder for barnet, men svigtene kan som oftest ret let repareres igen. De børn, som beskrives i Rasborg (2009), kan siges at have været udsat for mikrosvigt. Psykosocialt sprog og sygdomssprog

Børn og unge kommer i miljøterapi med henblik på, at deres udviklingsproblemer løses, og på, at de kommer i en så god udvikling og trivsel som muligt, for at sige det i et psykosocialt sprog. Udtrykt i et sygdomssprog er børnene i miljøterapi for at blive helbredt fra den kroniske, invaliderende lidelse, som en ubehandlet tilknytningsforstyrrelse er. Et psykosocialt sprog og et sygdomssprog har begge både fordele og ulemper. En fordel ved det psykosociale sprog er, at det ligger ret tæt på barnets egen følelsesmæssige oplevelse og på oplevelsen hos voksne, der lever sig ind i barnets tanker og følelser. En ulempe er, at følelsesmæssige problemer er flygtige og let kan tales både derop, hvor barnet er ”skadet for livet”, og derned, hvor det ”helt sikkert vokser fra det”. Her har sygdomssproget den fordel, at det bedre kan fastholde alvorlige sider ved realiteten med sine kølige og fremmedgørende udtryk. Sygdomssproget har imidlertid den ulempe, at det slører, at patienten er mere end sin diagnose. En tilknytningsforstyrrelse er forskellig fra barn til barn, udviklingsmulighederne er forskellige, og det enkelte barn kan have mindre eller større områder af mere sund funktion. De to ’sprog’ repræsenterer således forskellige blikke på barnet, og jeg forsøger at medtænke begge for på én gang at anskue omsorgssvigt som en livsomstændighed, der opleves subjektivt af barnet, og som en objektiv trussel mod barnets udvikling. Sprogbrugen i øvrigt

Det skal i øvrigt bemærkes, at jeg ofte bruger disse korte udtryk: • ”Barn” for barn eller ung. • ”Han” (fælleskøn) for han eller hun.

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 18

9/29/16 10:27 AM


INDLEDNING

19

• ”Miljøterapeuten”, ”terapeuten”, ”pædagogen” eller ”den voksne” for plejeforælderen, pædagogen, læreren osv., der anvender miljøterapi eller er ved at lære det. • ”Omsorgspersonen” for den, der tager sig af et barn, uanset forbindelsen til barnet. Min brug af ”mor” kræver en særlig bemærkning: Når andet ikke fremgår, bruger jeg ordet om den almindelige, ”tilstrækkelig gode” mor eller far, som har en god, umiddelbar fornemmelse for, hvad barnet har brug for. Bogens eksempler er konstrueret, så persongenkendelse ikke er mulig.

MBU_3. udg._satsmanus_HLF050916.indd 19

9/29/16 10:27 AM


Et barn, der udsættes for omsorgssvigt, kommer til at betragte de voksne som fjender og beskytter sig ved at kæmpe imod dem eller overtilpasse sig til deres krav. Barnet opfatter også omsorgsgivende voksne som fjender og kommer derfor ikke i positiv udvikling alene ved anbringelse uden for hjemmet og placering i specialskole. Det er nødvendigt, at pædagoger, plejeforældre og lærere forholder sig på særlige måder, som gør det muligt for barnet at udvikle tillid. Miljøterapi er en behandlingsform, der gør udvikling af tillid mulig. Miljøterapi med børn og unge udkom første gang i 2005. Den foreliggende 3. udgave adskiller sig fra de tidligere udgaver ved, at de grundlæggende metoder, spejling og jeg-støtte, beskrives mere konkret end hidtil. Desuden indeholder bogen syv helt nye kapitler. De handler om antisocial adfærd, magtanvendelse, livshistoriske samtaler, hjemlighed, stimulering, psykoterapi og børnepsykiatriske diagnoser. Bogen kan læses uden særlig forhåndsviden og henvender sig til alle faggrupper, der har med udsatte børn og unge at gøre. Teori og metoder er illustreret med mange eksempler, der med udgangspunkt i børns sunde udvikling viser de vanskeligheder, som mangelfuld omsorg medfører, og hvordan man kan skabe udvikling hos omsorgssvigtede børn.

ISBN 978-87-500-4509-0

www.akademisk.dk

Miljøterapi med børn og unge  

3. udgave Af Lars Rasborg

Miljøterapi med børn og unge  

3. udgave Af Lars Rasborg