Fortællinger fra praksis i socialt arbejde

BETTINA MYGGEN JENSEN & INGE SCHIERMACHER (RED.)

FORTÆLLINGER FRA PRAKSIS

FORTÆLLINGER FRA PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE

AKADEMISK FORLAG

FortĂŚllinger fra praksis i socialt arbejde.indd 2

29/03/16 6:33 PM

FortĂŚllinger fra praksis i socialt arbejde Bettina Myggen Jensen & Inge Schiermacher (red.)

Akademisk Forlag

FortĂŚllinger fra praksis i socialt arbejde.indd 3

29/03/16 6:33 PM

FORTÆLLINGER FRA PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE Bettina Myggen Jensen, Inge Schiermacher og bidragyderne © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Bogen er sat med: Goudy Old Style Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4399-7

www.akademisk.dk

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 4

29/03/16 6:33 PM

Indhold

Introduktion Af Bettina Myggen Jensen & Inge Schiermacher

7

DEL I: ORGANISATION Introduktion: Velfærdssystemets rolle i forhold til borgeren

19

Af Bettina Myggen Jensen & Inge Schiermacher Kapitel 1 Den koordinerende myndighedsopgave på rusmiddelområdet Af Liselotte Larsen Kapitel 2 Den sociale indsats med mennesker i akutbolig Af Rasmus Holstebro Christensen

31

65

DEL II: TEORI Introduktion: Socialkonstruktionismen

89

Af Bettina Myggen Jensen & Inge Schiermacher

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 5

29/03/16 6:33 PM

Kapitel 3 Et kor af stemmer – om facilitering af arbejdet i en stemmehørergruppe Af Lee Little Kapitel 4 Forstår vi de mennesker, vi forsøger at hjælpe? – et perspektiv på det opsøgende sociale arbejde Af Jacob Ludvigsen

99

131

DEL III: METODE Introduktion: Behandlingsmetoder i praksis

157

Af Bettina Myggen Jensen & Inge Schiermacher Kapitel 5 Komplekse problemer – fleksibel misbrugsbehandling Af Randi Holdt

171

Kapitel 6 Narrativ tilgang i den rehabiliterende indsats for udsatte psykisk sårbare unge Af Jeanne Marie Skadegaard Petersen

195

Forfatterpræsentationer

215

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 6

29/03/16 6:33 PM

Introduktion Af Bettina Myggen Jensen & Inge Schiermacher

I de seks fortællinger, der bliver præsenteret i denne bog, beretter professionelle fra deres arbejde med mennesker med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer og om de overvejelser ved sociale indsatser, som indgår i de professionelles hverdag.

I årevis har den didaktiske dagsorden for professionsuddannelserne haft fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Der har været tradition for at adskille dem, som skabte og udviklede teorien, og dem, der udførte praksis. Mens udviklingen af teorierne er blevet betragtet som en opgave for forskningsverdenen, har formidling af viden og erfaringer inden for professionerne været anset som professionshøjskolernes opgave.

Med stigende fokus på anvendelse af forskningsbaseret undervisning og kravene til professionshøjskolerne om at forske selv er der i princippet mulighed for et større fokus på den viden, der produceres og skabes i praksis. Den viden, der overleveres fra praktiker til praktiker i form af mesterlære, fælles refleksioner, tavs viden og tavs praksis, er blevet genstand for forskning. Men selvom den professionsbårne vidensformidling af praksis i højere grad er blevet oplyst af forskning, er der grænser for forskningens indblik i, hvad praksis er.

Studerende på uddannelsesinstitutionerne efterlyser ofte viden om praksis og oplever, at det især er i praktikken, de får en større forståelse for, hvad deres fag indebærer. At møde en ældre og mere erfaren praktiker, selv at udføre opgaver og at møde de mennesker, som praksissen vedrører, udvider potentielt såvel deres praktiske som teoretiske forståelse.

7

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 7

© AKADEMISK FORLAG

29/03/16 6:33 PM

F O RTÆ LLI NGE R F R A PR A K SIS I S O C I A LT A R BEJD E

I et didaktisk perspektiv er den store udfordring at bygge bro mellem praktikernes viden, det teoretiske rum og den studerendes refleksion.

Forskningen bidrager i et vist omfang til dette, men da forskningen i sig selv er bundet til faste traditioner og forskerens eget fokus og særlige forståelser i forhold til sit emne, bliver forskningen et vidensrum for sig, der bidrager til en udvidet forståelse af praksis uden nødvendigvis at indfange praksisviden.

I de senere år har narrative fortællinger været anvendt i praksissammenhænge som metode til at indfange praksisviden. Fortællinger fra praksis, livshistorier om borgere og praktikere er eksempler på dette. Narrative tilgange er desuden udbredt i organisatoriske sammenhænge, og i praksis er der behov for at få fortalt historier om menneskers medlemskab af organisationer og organisationers problemer, udvikling, vedligeholdelse og opløsning (Haslebo 2006).

DEBAT TEN OM FORHOLDET MELLEM TEORI OG PR AKSIS En evig debat i professionsuddannelserne er relationerne mellem teori og praksis, og hvordan teori og praksis er forbundet til de professionelles handling i praksis. De spørgsmål, som ofte rejses, er spørgsmål som: Hvordan er praksis forbundet til teori? Hvordan kan teorier anvendes i praksis?

Hvordan kan praksis forstås, og hvordan kan man få indsigt i praksis? Disse spørgsmål kan stilles i forbindelse med refleksioner over, hvordan velfærdsprofessionelle handler i praksis. Samtidig efterspørges begrundelser for de velfærdsprofessionelles handlinger. Dette kan ses ud fra en forståelse af, at begrundelser for handlinger åbner mulighed for at dele den enkeltes handling med andre. Det udfordrer de professionelle, da deling af den enkeltes begrundelse for handling i sig selv er en kompleks situation og oftest består i formidling af komplekse forhold, som kan betragtes fra forskellige positioner. Kompleksitet er uundgåeligt i moderniteten. Begrebet skal her forstås i den forstand, at der er mere at se til eller mere at gøre, end det er

8

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 8

29/03/16 6:33 PM

I N T ROD U K T ION

muligt at realisere for den enkelte (Rasmussen 2004). Der er altid mere end det, vi lige kan rumme, og der er utallige forståelses- og fortolkningsmuligheder. Dette gør sig i høj grad gældende for det sociale arbejdes praksis. I praksisfortællinger kan kompleksiteten rummes på en måde, der muliggør, at de studerende kan få adgang til denne kompleksitet, samtidig med at deres fortolkning og forståelse af praksis indtræder i en hermeneutisk proces og dermed giver nye forståelser i en uendelig tolkningsproces.

Den aktuelle velfærdsmodel er under forandring, og øgede krav om dokumentation, evidens og metodeforankring er en del af disse forandringer (Møller 2011, Gamst 2004). Det faglige grundlag, som professionerne i stigende grad bygger på, undersøges nøje og afgrænses (Järvinen 2012, Socialstyrelsen 2012). Der stilles spørgsmål til professionernes traditionelle egenregulering, og der er krav til, at den professionelles praksis skal være vidensbaseret i form af forskningsbaseret viden, og at praksis reguleres af ydre krav som dokumentation, evidens og metodeforankring. Kompleksiteten, som vokser i takt med disse forandringer, øger kravene til de professionelles forståelse af deres praksis og giver dem samtidig en fornemmelse af, at der er mange mulige forståelser i det sociale arbejde. De professionelles fortællinger giver mulighed for at arbejde med de mange måder, praksis kan forstås på, ved at udfordre den umiddelbare fortolkning af fortællingerne.

VIDEN OG FORTÆLLINGER Et centralt spørgsmål for professionerne er, hvad der indgår i vidensbaseret praksis, og hvordan viden opfattes i forhold til praksis. Dette kan opfattes som et spørgsmål om, hvad begrebet viden omfatter. Et svar præsenteres af sociolog Jens Guldager (2013), der identificerer tre kundskabsformer inden for socialt arbejde. Den første form for viden, teoretisk viden, er underkastet videnskabelige kriterier og krav. Denne form for viden er den forskningsbaserede viden, som tilbyder forklaring på og forståelse af handling i socialt arbejde. Den anden form for viden er praktisk teori om handling

9

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 9

29/03/16 6:33 PM

F O RTÆ LLI NGE R F R A PR A K SIS I S O C I A LT A R BEJD E

i den forstand, at fokus er på professionel knowhow. Denne type af viden omfatter praktikerens faglige viden fra uddannelse over erfaringer fra arbejdssammenhænge i den konkrete kontekst til det herskende doxa, hvor doxa skal forstås som handlingsmønstre og opfattelser, der opfattes som selvfølgeligheder. Den sidste form for viden er den praktiske sans, der er det samlede handlingsberedskab, som en praktiker besidder. Dette handlingsberedskab stammer fra både det personlige og faglige liv. Hvor en metodemanual kan foreskrive, hvordan en samtale bør gribes an som et planlagt rationelt begrundet forløb, så er den konkrete samtale en oplevelse, hvor den professionelle handler i nuet, og dermed er den praktiske sans central.

Den praktiske sans’ kompleksitet kan beskrives i begreberne tavs viden og tavs praksis (Andersen 2011). Et spørgsmål kan derfor være, hvordan man kan indfange tavs viden og tavs praksis og finde en måde at formidle professionelles subjektive erfaringer på. Bogen her er et forsøg på dette.

K AN PR AKSISVIDEN INDFANGES AF EN FORTÆLLING? Sproget har en malende funktion i en fortælling, hvor beskrivelser af eksempelvis farver og lugte kan bidrage til at danne forståelser hos læseren.

Fortællingen taler hermed til de genkendelige elementer hos læseren eller til de mere fantasifulde forestillinger, som sanseindtryksbeskrivelsen giver (Mortensen 2004). Bogens forfattere har da også benyttet sig af malende beskrivelser med det formål at give læseren en mere sansende oplevelse.

Dermed giver praktikernes fortællinger en unik mulighed for, at læseren selv kan erindre egne oplevelser fra praksis og aktivere egne forforståelser, herunder sin egen faglighed, i den tolkning, som han eller hun foretager, undervejs i læsningen. Læseren får gennem fortællingerne mulighed for også at sætte sit eget professionelle ståsted på spil i tolkningerne og dermed udvide og forandre sin forståelse af sig selv og af praksis.

Jan Jaap Rothuizen (2004) benytter en videnskabsteoretisk tilgang til at begrunde anvendelsen af praksisfortællinger. Hans begrundelse hviler på opdelingen af videnskaberne i erfaringsvidenskaberne og de humanistiske

10

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 10

29/03/16 6:33 PM

I N T ROD U K T ION

videnskaber, hvilket tydeliggør afgørende forskelle i opfattelsen af viden.

Erfaringsvidenskaberne bygger på, at man kan registrere virkeligheden i den forstand, at man kan erfare verden ved at undersøge den, og at man kan opstille lovmæssigheder i form af årsag-virkningsrelationer. I den form for viden er der krav om gentagelse, og hver gang skal det, der erfares, være det samme. Dermed kan erfaringsvidenskaberne give et grundlag for handling, hvor resultatet af handlingen er bestemt på forhånd. Modsat erfaringsvidenskaberne søger de humanistiske videnskaber forståelse. Her er enhver, der betragter virkeligheden, samtidig en del af og indgår i den med sin forforståelse og sine mulige misforståelser og fejlopfattelser. Når man foretager en undersøgelse på grundlag af humanistisk videnskab, går man i dialog med opfattelser af virkeligheden. Man lytter og tolker, man undrer sig og får ny indsigt. Set i det perspektiv er en praksisfortælling en mulighed for at opnå forståelse af handlinger i praksis og af nogle af de refleksioner, som praktikere foretager sig.

VIDEN OPSTÅET I INTER AKTIONER En udfordring i forhold til at indfange praksisviden er den bevægelighed, hvormed fortolkningerne af en situation udvikler sig til en øget forståelse. Tolkningsbidrag til en ny forståelse er i høj grad knyttet til situationen og de personer, der indgår i situationen – altså til den kontekst, som fortolkningen drejer sig om. De studerende og undervisere indgår som parter i fortolkningsprocessen, hvor de hver især bidrager til fortolkningen af den præsenterede praksisfortælling; dermed bidrager de alle til øget forståelse af praksis. Hvert øjeblik opstår der situationer, hvor den professionelle praktiker skal handle og agere, og hver ny situationen medfører ny viden og erkendelse, som gør, at den professionelle praktiker vil handle og agere anderledes i næste situation. I praksis er det i interaktionen mellem den professionelle, borgeren og andre professionelle, at viden opstår – en løsningsviden, som den professionelle bringer med sig til næste møde med andre borgere og andre professionelle. Denne viden kan anvendes som et

11

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 11

29/03/16 6:33 PM

F O RTÆ LLI NGE R F R A PR A K SIS I S O C I A LT A R BEJD E

reflektorisk værktøj i andre kontekster, idet den har fokus på forståelse og fortolkning, som i princippet kan fortsætte og fortsætte. Ved at udveksle viden om løsninger på tværs af kontekster kan det tilskynde mennesker til at reflektere over den viden, der opstår i disse interaktioner, og over anvendelsen i forhold til den nu og her-praksis, som den enkelte professionelle befinder sig i (White 2011).

Udveksling af praksisviden er almindeligt forekommende i professioner, der beskæftiger sig med socialt arbejde. I supervision og møder med faglig sparring udveksles viden om løsninger, metoder og handlemuligheder inden for den kontekst, som problemet befinder sig i. I det hele taget er fortællinger en af de mest universelle måder at organisere erfaring på, og kulturen determinerer de narrative strukturer (Horsdal 2005).

Men der er en fare ved praksisviden: Den kan blive udviklet i så snævre kontekster, at der kan opstår sandhedsdiskurser om borgerne, og om hvad de rigtige handlinger er. Den viden, der produceres uden for handlingsrummet af forskere, teoretikere og andre, kan opleves som fjern fra den virkelighed, den enkelte befinder sig i. Professionelle kan dermed blive bundet til de etablerede sandheder om problemløsning og forstå vanskeligheder i deres arbejde i lyset af disse (White 2011).

Udfordringen består altså i at sørge for, at praksisviden bliver reflekteret med andres praksisviden og i forhold til teori og forskning, så ny viden kan blive skabt. Praktikere har ofte et pragmatisk forhold til teori. Metoder udformet gennem teori og omsat til praksis er teoretisk bundet i en bestemt videnskabelig diskurs og stringent udformet inden for rammerne af denne. Praktikere kan opleve, at denne stringente måde at anvende metoder på kan fastlåse handlingsmulighederne, idet verden som regel er mere nuanceret, end en metode tilskriver. Så skønt teorien foreskriver en bestemt forståelse af subjekter og intersubjektivitet, anvender praktikere frit de metodiske perspektiver og kobler dem i de handlingsrum, de befinder sig i. Det er refleksionerne over denne frie kobling, der frembringer ny viden.

Ved udformningen og tilrettelæggelsen af denne bog har vi derfor som udgangspunkt givet den enkelte professionelle frie hænder til at udvælge såvel sit teoretiske udgangspunkt som praktiske omdrejningspunkt.

12

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 12

29/03/16 6:33 PM

I N T ROD U K T ION

OM BOGEN En praksisfortælling er en fortælling med flere fortællinger i sig. For det første er det en fortælling om, hvad der optager den fortællende praktiker i hans eller hendes hverdag. En anden fortælling er fortællingen om de emner, som praktikerne udvælger som de betydningsfulde. En tredje er fortællingen om, hvad praktikerne inddrager i deres refleksion, og i denne sammenhæng hvordan teoriforståelser udfoldes i refleksionerne. Et fjerde fortællelag er i forlængelse heraf en fortælling om, hvordan praktikeres forståelser af egen praksis udfordres og forandres med anvendelse af viden i forskellige former.

I bogen vil læseren møde seks forskellige praktikere, der har det tilfælles, at de arbejder med voksne mennesker med multiple problemstillinger.

Med deres forskellige viden, professioner og opgaver bevæger de sig rundt om borgeren og kan give læseren et glimt af den kontekst, borgeren befinder sig i. Dertil kommer, at deres opgaver og organisatoriske forhold er meget forskellige.

Bogens kapitler kan læses som enkeltstående beretninger, der hver især fortæller noget om en enkelt praktikers subjektive møde med og refleksioner over den virkelighed, han eller hun står i. Hvis man læser hele bogen samlet, giver den på den anden side en fornemmelse af en fælles praksis.

Hvert afsnit er teoretisk reflekteret af forfatteren. Det vidensunivers, forfatteren som repræsentant for en praksis anvender, er udvalgt af den enkelte. Dermed bidrager det til at vise, hvordan mangfoldig teoretisk viden omdannes til praksisviden og tjener som inspiration for kommende og nuværende praktikere.

Bogens indhold Fortællinger fra praksis i socialt arbejde, der består af tre introduktioner skrevet af os, bogens redaktører, og seks praksisfortællinger, er opdelt i tre dele.

Forfatterne havde som udgangspunkt frie hænder til at beskrive den del af deres praksis, de var særligt optaget af. Da vi fik kapitlerne til gennemsyn,

13

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 13

29/03/16 6:33 PM

F O RTÆ LLI NGE R F R A PR A K SIS I S O C I A LT A R BEJD E

slog det os, at der var tre hovedtemaer, som de kom ind på: det organisatoriske, det teoretiske og det metodiske. Det var for os et interessant fund, der bekræfter en antagelse om, at professionelles spørgsmål og dilemmaer befinder sig inden for disse niveauer. Vi valgte derfor at opdele bogens kapitler med udgangspunkt i organisation, teori og metode. Det er dog ikke blevet til rene snit. Eftersom hvert enkelt kapitel beskriver en konkret praksis, beskæftiger samtlige forfattere sig på samme tid med såvel det organisatoriske, det teoretiske og det metodiske. Det er fokus, der udgør forskellen.

I del I, der beskæftiger sig med rammerne for den overordnede indsats, er fokus på organisation. I introduktionen til denne del beskriver vi velfærdssystemets rolle i forhold til borgeren og sætter rammen for den overordnede kontekst, som fortællingerne finder sted inden for.

I kapitel 1 møder læseren Liselotte Larsen. Hendes fortælling har udgangspunkt i en kommunal myndighedsforvaltning, hvor der træffes afgørelser og bevilges ydelser som for eksempel ophold i botilbud og tilknytning af en støttekontaktperson.

I kapitel 2 fortæller Rasmus Holstebro Christensen om bostøtteindsatsen i hjemløseenheden ved Frederiksberg Kommune.

Del II beskæftiger sig med teori eksemplificeret ved socialkonstruktionismen, og hvordan praksis kan udformes inden for rammerne af denne optik. Her indleder vi med at beskrive de tanker og ideer, som socialkonstruktionismen bygger på.

I kapitel 3 fortæller Lee Little om sit arbejde som behandler i en stemmehørergruppe. Han reflekterer over, hvordan en narrativ tilgang til at afdække betydningen af stemmerne og deres tilstedeværelse kan hjælpe brugerne af stemmehørergruppen til at forstå og tage kontrol over stemmerne. En vigtig pointe er, at de professionelle ikke afviser, at stemmerne har konkret eksistens for brugerne.

Kapitel 4 er skrevet af Jacob Ludvigsen. Hans fortælling handler om en opsøgende indsats med en borger, som er næsten uden kontakt med omverdenen. I arbejdet med denne borger har han særligt fokus på sproget og sprogets betydning.

14

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 14

29/03/16 6:33 PM

I N T ROD U K T ION

Del III har fokus på behandlingsmetoder. I denne introduktion lægger vi ud med en diskussion af de forskellige tilgange til forståelser af person og problem, som er indeholdt i forskellige behandlingsmetoder.

I kapitel 5 møder vi Randi Holdt. Randis fortælling tager udgangspunkt i hendes arbejde som misbrugsbehandler, hvor hun arbejder inden for en kognitiv referenceramme.

I Kapitel 6 fortæller Jeanne Marie Skadegaard Petersen om sit arbejde med en ung mand på et botilbud. Jeanne tager i sit arbejde udgangspunkt i en narrativ tilgang.

Anvendelsen af fortællingerne i læringsrummet At bruge fortællingerne i undervisningen er en vej til at bringe praksis’ kompleksitet ind i læringsrummet. Fortællingerne kan give anledning til, at studerende kan koble teoretiske og erfaringsbaserede refleksioner over praksis med andre professionelles teoretiske og erfaringsbaserede refleksioner og på den måde udvide det reflektoriske rum. Ligeledes kan fortællingerne bruges til at rejse henholdsvis lærerstyrede og studenterstyrede spørgsmål. De kan desuden danne grundlag for tilføjelser og udvikling i fortællingerne, hvor de studerende bringer deres erfaringer ind om det professionelle arbejde. De fortællinger, der udvikler sig fra disse spørgsmål og diskussioner, kan igen give anledning til nye spørgsmål og nye perspektiver på praksis. De studerende får sjældent mulighed for at deltage i supervisionen, og det er ofte udelukkende i dialogen med praktiklæreren og enkelte medarbejdere, at den studerende får et blik ind i den organisatoriske viden.

Med denne bog ønsker vi at bringe dele af denne praksisviden ind i underviserrummet.

Fortællingerne skal ikke forstås som sandheden om praksis, men som eksempler på praksis, der tilbyder et udvidet reflektorisk rum for studerende og andre praktikere.

15

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 15

29/03/16 6:33 PM

F O RTÆ LLI NGE R F R A PR A K SIS I S O C I A LT A R BEJD E

LIT TER ATUR Andersen, Randi (2011). Tavs viden og praktik. Roskilde Universitet: Forskerskolen i Livslang Læring.

Gamst, Birthe (2004). Kundskabssyn og menneskesyn i socialt arbejde. I: Birthe Gamst, Therese Halskov & Brian Lentz (red.). På sporet af kundskabens veje i socialt arbejde. Socialpolitisk forlag.

Guldager, Jens (2013). Kundskabsformer og metodeforståelse. I: Jens Guldager & Marianne Skytte (red.). Socialt arbejde. København: Akademisk Forlag.

Haslebo, Gitte (2006). Relationer i organisationer. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Horsdal, Marianne (2005). Livets fortællinger. Valby: Borgens Forlag.

Järvinen, Margaretha & Nanna Mik-Meyer (2012). At skabe en professionel. København: Hans Reitzels Forlag.

Mortensen, Elsebeth (2004). Fortælling som metode. I: Elsebeth Mortensen & Inge Schiermacher (red.). Socialt arbejde – krop og historie. København: Den Sociale Højskole.

Møller, Marie Østergård (2011). Socialrådgivere i et krydspres. I: Martin Blok Johansen & Søren Gytz Olesen (red.). Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Aarhus: Via Systime.

Rasmussen, Jens (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. København: Hans Reitzels Forlag.

Rothuizen, Jan Jaap (2004). Fortællingens betydning for pædagogik. I: Susanne Idun Mørch (red.). Pædagogiske praksisfortællinger. Aarhus: Systime Academic.

Socialstyrelsen (2012). Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder.

Odense: Socialstyrelsen. Kan downloades på www.socialstyrelsen.dk.

White, Michael (2011). Narrativ praksis. København: Hans Reitzels Forlag.

16

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde.indd 16

04/04/16 4:34 PM

FortĂŚllinger fra praksis i socialt arbejde.indd 2

29/03/16 6:33 PM

KAN PRAKSISVIDEN INDFANGES AF EN FORTÆLLING? Studerende på professionsuddannelserne efterlyser ofte viden om praksis og oplever, at de får en større forståelse for, hvad deres fag indebærer, når de i deres praktikperioder møder erfarne kolleger.

Fortællingerne indeholder refleksioner over teoretiske forståelser af de belyste problemer samt over valget af metode; det giver de studerende mulighed for at koble fortællingerne med deres egne teoretiske og erfaringsbaserede refleksioner over praksis.

Fortællinger fra praksis i socialt arbejde er skrevet til studerende på social- og sundhedsprofessionsuddannelserne. Bogen er også relevant for alle, der studerer eller arbejder med voksne med særlige sociale problemer.

WWW.AKADEMISK.DK

I SOCIALT ARBEJDE

En måde at bringe praksisviden ind i undervisningen på er gennem praksisfortællingen. I Fortællinger fra praksis i socialt arbejde skriver seks erfarne praktikere om deres arbejde med mennesker med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer som hjemløshed og misbrug.