En case fra bogen Sagsbehandler på rette kurs

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS viser, hvordan sagsKATJA BALSLEV NIELSEN (f. 1977) er cand.mag. og har specialiseret sig i socialt arbejde med personer med sindslidelser og alkoholproblemer. Hun har dybdegående praktisk erfaring med den empowermentorienterede samtale særligt inden for beskæftigelsesområdet. Som myndigheds-

behandleren kan opbygge sin egen empowerment. Bogen præsenterer metoder og teknikker, som er lette at anvende i hverdagen, og alle kapitler indeholder øvelser, der lægger op til refleksion over egen praksis.

Bogen er skrevet med udgangspunkt i sagsbehandlerens vilkår, men kan benyttes af alle inden for professionsområdet.

sagsbehandler har hun syv års erfaring, og hun har undervist i den empowermentorienterede tilgang i flere af landets jobcentre, hvor hun også har fungeret som supervisor.

Katja er certificeret coach fra Ford Instituttet ved Pernille Melsted og Debbie Ford, ligesom hun er uddannet stressvejleder fra Psykiatrifonden. Hun har været medudvikler af og underviser på Marselisborgs Socialfaglige Coachuddannelse og har stor praktisk erfaring med at benytte de metoder, som præsenteres i Sagsbehandler på rette kurs. www.akademisk.dk www.katjabalslevnielsen.dk

KATJA BALSLEV NIELSEN SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

FOTO: ©MATHILDA YOKELIN

Når sagsbehandleren arbejder empowerment-orienteret med sig selv, kan han eller hun benytte sin egen styrke og indsigt til at træffe fagligt og menneskeligt kvalificerede beslutninger, også når de daglige dilemmaer er vanskelige at navigere i.

NIELS V E L S L BA

EN

R E L D N A H E B S G A S S R U K E T T E R P Å O M PA S S E T T I L K ATJ A

K T N E M R E W O P M E T E T I R G E T N I G O I AKADEM

AG SK FORL

Det handler hverken om de andre eller os, men derimod om både de andre og os. Begge parter har brug for redskaber for, at mødet kan lykkes.

Det handler derfor først og fremmest om at understøtte en proces, som giver større muligheder for at realisere det potentiale for livsudfoldelse, som vi besidder. Det gælder både os selv som sagsbehandlere, men i lige så høj grad de borgere, vi indtræder i en professionel relation med. Ved at forandre os selv forandrer vi også relationen og derved udbyttet af mødet med den anden.

Citat fra bogen

Sagsbehandler.indd 2

02/09/16 11:32 AM

KATJA BALSLEV NIELSEN

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

– KOMPASSET TIL EMPOWERMENT OG INTEGRITET

AKADEMISK FORLAG

Sagsbehandler.indd 3

02/09/16 11:32 AM

Case Efter samtalen med Merete er Susanne drænet for energi. Hun har ikke haft pauser mellem samtalerne, og da en kollega spørger, om hun vil med til frokost, takker hun nej. Hun ved godt, at hun har brug for en pause, men hvis hun lige når at skrive på én af sagerne, så kan det være, at hun ikke kommer så langt bagud med opgaverne. Susanne når dog aldrig i gang med opgaverne, for hendes fagkoordinator kommer ind på kontoret med en liste med sager, der skal prioriteres på grund af den nye reform, som står for døren. Susanne ved, at det er et kæmpe arbejde, og at hun derfor igen ikke får prioriteret Meretes sag. I fortvivlelse lægger hun sagen ned i tasken, og med et dybt suk ærgrer hun siger over, at hun igen må arbejde om aftenen. Med hovedet fuld af negative tanker og hjertebanken går Susanne ned og henter den næste borger, som skal til samtale.

154 |

Sagsbehandler.indd 154

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

02/09/16 11:32 AM

Er vi ikke i stand til at drage omsorg for os selv, kan det have stor betydning for vores måde at kommunikere på, da vi kan fejlfortolke egne og borgerens signaler. Det vil være tilfældet, når vi er helt flade og hverken kan kommunikere med os selv eller andre. Det er, som når mobilen er løbet tør for strøm, men når den er opladet på ny, kan den igen opfange og videregive klar kommunikation. Vi skal altså sørge for, at vi bliver ladet op, hvis vi skal kunne kommunikere klart. I det internationale forbund for socialarbejderes (IFSW) principerklæring er egenomsorgen skrevet specifikt ind som et fokuspunkt for den professionelle rolle. Her hedder det: ”Socialarbejderen skal drage omsorg for sig selv, både personligt og professionelt, på arbejdspladsen og i samfundet, for at kunne tilbyde hensigtsmæssige ydelser” (IFSW & IASSW 2004).

Når vi skal drage omsorg for os selv, er det, fordi der ellers er en risiko for, at vi lader os styre af egne behov og impulser, hvilket vil have konsekvenser for relationen til borgerne. Egenomsorgen er således tæt knyttet til vores professionelle holdning. Den professionelle holdning kan defineres som: … en stadig bestræbelse på, at man i sin faglige praksis lader sig styre af det, der på kort og lang sigt gavner den hjælpsøgende, og ikke af egne behov, følelser og impulser. Det vil sige vise respekt, interesse, varme, medmenneskelighed, empati og personlig behandling.

(Holm 2003: 39)

Dette er dog ofte lettere sagt end gjort. Vi kan nemlig ofte være rigtig gode til at reflektere over borgernes tilstand og behov, men have langt sværere ved at gå i dybden med os selv. I bogen Omsorg for dig som arbejder med omsorg for andre påpeger sygeplejersken og psykoterapeuten Benedikte Exner, at vi som professionelle omsorgsgivere er lynhurtige til at aflæse tilstanden og behovet hos dem, vi skal hjælpe. Vi er derimod knap så gode til at acceptere, mærke og tage vores egne behov alvorligt. Konsekvensen af dette er udmattelse, sygdom, manglende arbejdsglæde, undertrykt vrede og indre konflikter, der slører vores faglige overblik og påvirker vores nærvær (Exner 2011: 12).

V æ rdier – k o m passet til integritet i det s o c iale arbe j de

Sagsbehandler.indd 155

| 155

02/09/16 11:32 AM

Når vi ikke drager omsorg for os selv, er der en risiko for, at det fører til udbrændthed, hvis vi underkender vores værdier og indre længsler længe nok, hvilket i sidste ende kan vende engagement og empati til kynisme. Det kan blandt andet ske, hvis vi opgiver håbet om at nå vores mål og ikke orker at tilpasse målene et mere realistisk niveau. Når dette sker, rammer meningsløshed ofte den enkelte sagsbehandler, fordi vi lægger følelsesmæssig afstand til arbejdet for at beskytte os selv. Kynisme kan vise sig som frustration, skuffelse, håbløshed og mistillid til borgerne, organisationen eller ledelsen, og det er i denne tilstand, at vi holder op med at være socialt involverede. Vi er mere tilbøjelige til at række ud, opnå forbundethed og opleve empati, når vi behandler os selv med medfølelse. Når vi skammer os, kan vi derimod være i risikozonen for at lukke af mentalt og følelsemæssigt (Brown 2013: 84 ff.).

Her er det lige så vigtigt at lære at lytte til vores eget selv, som det er at lære at lytte til andre. Egoistiske interesser, for eksempel uindfriede længsler og ønsker eller forudindtagethed, stiller sig ofte hindrende i vejen for evnen til at lytte nøje og med åbent sind (Ciaramicoli & Ketcham 2004: 84).

Når vi kan være i mødet med borgeren uden at stille bevidste eller ubevidste modkrav og betingelser og uden at lade os påvirke af egne behov, så understøtter vi samtidig borgeren i at føle sig tryg, sikker og påskønnet. Det bekræfter borgeren i sin tro på sig selv, sin identitet og integritet. Denne form for samarbejde understøtter selvdisciplin og integritet samt at kunne bidrage. Det er også et samarbejde, som giver både borgeren og sagsbehandleren mulighed for at leve i overensstemmelse med deres egne højeste idealer og værdier. Og det er et samarbejde, hvor vi ikke bliver eftergivende, fordi vi i stedet for at reagere begynder at agere. Vi giver råd, argumenterer, sætter grænser og vurderer konsekvenser; kort sagt befinder vi os inden for vores indflydelses- og kontrolsfære (Covey 2007: 195 f.). Vigtigst af alt er det, at vi ikke bruger borgeren for vores egen vindings skyld, men fastholder vores egen værdighed, fordi vi holder op med at kommunikere med udgangspunkt i egen manglende integritet og selvsaboterende værdier.

156 |

Sagsbehandler.indd 156

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

02/09/16 11:32 AM

Refleksionsøvelse: Vend værdien indad Tag udgangspunkt i listen med dine værdier fra side 140f.

• Hvor god er du til at rette disse værdier indad på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lidt og 10 er meget?

• Hvis du for eksempel har anerkendelse som vigtig værdi, taler du så til dig selv på en anerkendende måde eller viser anerkendelse af dig selv gennem dine handlinger?

• Hvis værdien er ”omsorg”, hvordan viser du så omsorg for dig selv? Hvad gør du, som ikke er omsorgsfuldt? For eksempel går sent i seng, selvom du har brug for mere søvn? Undlader at bede om hjælp, selvom du er udmattet?

• Hvordan kan du konkret begynde at handle ud fra denne værdi?

Refleksionsøvelse: Egenprioritering Nedenstående spørgsmål skaber refleksion over egenprioritering • Hvad er det værste, der kan ske, hvis du begynder at prioritere dig selv?

• Hvad er det værste, der kan ske, hvis du ikke gør?

• Af de to muligheder, hvilken konsekvens er den værste?

• Hvordan vil dit liv se ud om et, fem eller ti år, hvis du fortsætter ad samme kurs som nu?

• Hvad vil det i sidste ende kunne give dig, din familie, dine borgere, hvis du prioriterer dig selv højest i dag?

• Hvad er det mindste skridt, du skal tage, for at prioritere dig selv i dag?

Hvert eneste valg, ligegyldigt hvor lille det er, har konsekvenser. Positive og negative. Nogle gange handler det om at være sig det bevidst.

Hvad er konsekvenserne for eksempel, hvis du hele tiden ­nedprioriterer

V æ rdier – k o m passet til integritet i det s o c iale arbe j de

Sagsbehandler.indd 157

| 157

02/09/16 11:32 AM

dig selv for at passe dit arbejde og din familie? Hvilken betydning har det for din væren i mødet med borgeren? For dine vurderinger?

Når vi vælger noget, fravælger vi noget andet. For eksempel kan det, at vi af og til vælger at holde korte samtaler, betyde, at vi vælger vores fysiske og psykiske velbefindende til, fordi vi får tid til at spise vores frokost eller holde en pause. Det kan i sidste ende betyde, at vi er mere nærværende i vores møde med borgeren, fordi vi ikke lytter ud fra tomrummet i vores liv. Det er meget nemmere at forholde sig til sine valg og prioriteringer, når vi har fokus på, hvad vi vælger til og fra – særligt hvis vi kan se, at valgene ikke sker på bekostning af vores prioriterede kerneværdier.

158 |

Sagsbehandler.indd 158

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

02/09/16 11:32 AM

SAGSBEHANDLER PÃ… RETTE KURS

Sagsbehandler.indd 1

02/09/16 11:32 AM

Indhold

INDLEDNING 9 Den socialfaglige kompetence 11 Splittelsen mellem det nære og det fjerne 13 Det relationelle møde 15 Mestring og empowerment 16 Frihed og valg 18 Magt 19 Professionsetik som vejen til et socialfagligt ståsted 20 Refleksion og empowerment 22 Den gennemgående case 25 Bogens opbygning 25 Hvem henvender bogen sig til? 27 KAPITEL 1: DE PROFESSIONSETISKE VÆRDIER SOM FAGLIGT FUNDAMENT 29 Det professionsetiske fundament 30 De normative valg 31 Karakterens betydning for vores handlinger 33 At være og handle ansvarligt 37 Vejen til det gode liv 39 Fire grundpiller i det sociale arbejde 41 Ansvaret for relationens kvalitet 43 Tvivlen er som et søslag 44 Empowerment-baseret socialt arbejde 46 Det personlige ansvar skaber vores liv 48 Afrunding 54

Sagsbehandler.indd 5

02/09/16 11:32 AM

KAPITEL 2: KONTROLCIRKLEN, PERSONLIGT LEDERSKAB OG EMPOWERMENT 55 Kontrolcirklen 57 Vilkårssfæren – hvad skal du acceptere? 59 Indflydelsessfæren 69 Kontrolsfæren – mellem påvirkning og reaktion 89 Afrunding 104 KAPITEL 3: EMPOWERMENT SOM FUNDAMENT FOR MOTIVATION OG FORANDRING 105 Modstand som et vilkår, der kan ændres 106 Hvad karakteriserer motivation? 107 Hvordan overkommer vi ambivalens ved hjælp af kontrolcirklen? 110 Fange, turist, partner 113 Afrunding 135 KAPITEL 4: VÆRDIER – KOMPASSET TIL INTEGRITET I DET SOCIALE ARBEJDE 137 Hvordan er det muligt at leve efter sine kerneværdier? 139 Evnen til at træffe bevidste valg 142 Vores værdihierarki 145 Når ubevidste værdier styrer vores valg 151 Professionelle værdier 158 Empowerment-baserede værdier 163 Hvorfor træder vi bare hurtigere i hamsterhjulet? 167 Sindsroen som vejen til integritet og det gode eksempel 171 Pas på ”værdi-mellemrummet” 176 Klar kommunikation og troværdighed 180 Afrunding 185

Sagsbehandler.indd 6

02/09/16 11:32 AM

KAPITEL 5: MÅL – AT SKABE INTEGRITET GENNEM HANDLING 187 Hvorfor arbejde med målsætninger i det sociale arbejde? 190 Livet, vi drømmer om 201 Når frustrationen bliver den største drivkraft for forandring 201 Professionel integritet og ansvarlighed 206 Når ubevidste normer styrer vores adfærd 209 Når frygten styrer vores adfærd 211 Når tavsheden bliver magtfuld 219 Når vi forpligter os gennem nærhed 221 Når dyder skaber forandring 223 Hvordan erhverves gode moralske dyder? 225 Borgeren i centrum og magten til at få det gode liv 228 Hvordan finder vi frem til det værdifulde mål? 232 Mestring og myndiggørelse som vejen til medmenneskeligt ansvar 236 Afrunding 242 AFSLUTTENDE PERSPEKTIVER 243 TAK 245 LITTERATUR 247

Sagsbehandler.indd 7

02/09/16 11:32 AM

GIV MIG SINDSRO: Sindsro til roligt at overveje enhver situation sindsro til en nuets selvransagelse før jeg reagerer sindsro til at skelne mellem positiv og negativ kritik sindsro til at skønne situationens betydning sindsro til at give andre ret til deres meninger TIL AT ACCEPTERE DE TING JEG IKKE KAN ÆNDRE: Acceptere at det eneste menneske jeg kan ændre er mig selv acceptere at jeg har mine begrænsninger acceptere at knust glas ikke lader sig hele acceptere at jeg ikke kan leve fortiden om acceptere at vrede er et tegn på min egen ufuldkommenhed MOD TIL AT ÆNDRE DE TING JEG KAN: Mod til at gå i rette med mig selv mod til at erkende mine fejl – og sige undskyld mod til at erkende min egen del af opstået ufred mod til at stå fast på mine synspunkter – om end alene mod til at leve trygt denne dag – og glemme i morgen OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN: Visdom til ikke at ”skyde gråspurve med kanoner” visdom til at tale kort – og tie når det er påkrævet visdom til at søge forsoning – frem for at få ret visdom til at indse at min sandhed er min alene visdom til at forstå nuet og evigheden som ét og samme. ” Sindsrobønnen”, der tilskrives den tysk-amerikanske teolog Reinhold Niebuhr

Sagsbehandler.indd 8

02/09/16 11:32 AM

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS viser, hvordan sagsKATJA BALSLEV NIELSEN (f. 1977) er cand.mag. og har specialiseret sig i socialt arbejde med personer med sindslidelser og alkoholproblemer. Hun har dybdegående praktisk erfaring med den empowermentorienterede samtale særligt inden for beskæftigelsesområdet. Som myndigheds-

behandleren kan opbygge sin egen empowerment. Bogen præsenterer metoder og teknikker, som er lette at anvende i hverdagen, og alle kapitler indeholder øvelser, der lægger op til refleksion over egen praksis.

Bogen er skrevet med udgangspunkt i sagsbehandlerens vilkår, men kan benyttes af alle inden for professionsområdet.

sagsbehandler har hun syv års erfaring, og hun har undervist i den empowermentorienterede tilgang i flere af landets jobcentre, hvor hun også har fungeret som supervisor.

Katja er certificeret coach fra Ford Instituttet ved Pernille Melsted og Debbie Ford, ligesom hun er uddannet stressvejleder fra Psykiatrifonden. Hun har været medudvikler af og underviser på Marselisborgs Socialfaglige Coachuddannelse og har stor praktisk erfaring med at benytte de metoder, som præsenteres i Sagsbehandler på rette kurs. www.akademisk.dk www.katjabalslevnielsen.dk

KATJA BALSLEV NIELSEN SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

FOTO: ©MATHILDA YOKELIN

Når sagsbehandleren arbejder empowerment-orienteret med sig selv, kan han eller hun benytte sin egen styrke og indsigt til at træffe fagligt og menneskeligt kvalificerede beslutninger, også når de daglige dilemmaer er vanskelige at navigere i.

NIELS V E L S L BA

EN

R E L D N A H E B S G A S S R U K E T T E R P Å O M PA S S E T T I L K ATJ A

K T N E M R E W O P M E T E T I R G E T N I G O I AKADEM

AG SK FORL

Det handler hverken om de andre eller os, men derimod om både de andre og os. Begge parter har brug for redskaber for, at mødet kan lykkes.

Det handler derfor først og fremmest om at understøtte en proces, som giver større muligheder for at realisere det potentiale for livsudfoldelse, som vi besidder. Det gælder både os selv som sagsbehandlere, men i lige så høj grad de borgere, vi indtræder i en professionel relation med. Ved at forandre os selv forandrer vi også relationen og derved udbyttet af mødet med den anden.

Citat fra bogen