Drengeakademiet

Bent Kock Nielsen • Morten Dohrmann Hansen

DrengeAkademiet Synlig Læring i sprint Bent Kock Nielsen Morten Dohrmann Hansen Lisbet Nørgaard Laust Lauridsen

DrengeAkademiet AKADEMISK FORLAG

Drengeakademiet.indd 2

7/6/16 8:13 PM

DrengeAkademiet Synlig LÌring i sprint Bent Kock Nielsen, Morten Dohrmann Hansen, Laust Lauridsen og Lisbet Nørgaard

Akademisk Forlag

Drengeakademiet.indd 3

7/6/16 8:13 PM

DrengeAkademiet. Synlig Læring i sprint Bent Kock Nielsen, Morten Dohrmann Hansen, Laust Lauridsen og Lisbet Nørgaard © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Marianne Thorhauge Bogen er sat med: ITC Garamond Std, Myriad Pro Omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet Sats: Lumina Datamatics Ltd. Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4586-1

www.akademisk.dk

Drengeakademiet.indd 4

7/6/16 8:13 PM

Indhold 7

1. Forord

2. Bogens særlige begreber 9 3. Vejen med mindst modstand – ”det er dit valg”

13

4. Der er en grund til, at jeg er her – brug for at lære 27 5. Kontrolleret frit fald og vejen frem – mod til at lære

37

6. Fra morgen til aften – en dag på Akademiet 49 7. Fundamentet for læring – klar til at lære

69

8. Skolefag – læringsglæde og vanebrud 91 9. Akademikultur – ledelse og samarbejde 105 10. Akademistruktur – blide skub og faste anvisninger

131

11. Forældre – den store forskel 145 12. Læringsacceleration – intensiv og radikal forandring

159

13. Den videre rejse – høj på læring og glad for forandring 169 14. Efterord

179

15. Litteratur 181 16. Bilag

Drengeakademiet.indd 5

185

7/6/16 8:13 PM

Drengeakademiet.indd 6

7/6/16 8:13 PM

1. Forord Folkeskolen var en udfordring for mig, og jeg var ikke særligt selvstændigt anlagt. Det er der mange af os drenge, der ikke er. Jeg fandt sent ud af, at jeg skulle tage mig sammen, hvis jeg ville videre i uddannelsessystemet. Selvfølgelig var det MIG, der skulle tage mig sammen. Jeg skulle blive klogere på mig selv og på skolen. Men jeg vidste, jeg ikke kunne selv. Derfor søgte jeg plads på DrengeAkademiet og fik muligheden for hurtigt at løfte mit gennemsnit i skolen og få nye gode venner.

Der er hver sommer 100 drenge fra hele Danmark fra 7.-8. klasse, som griber chancen, hopper ud i Akademiets program og gennemfører det. Jeg var selv en af dem i sommeren 2013. I dag tager jeg uddannelse på HF-Søfart. DrengeAkademiet og min egen indsats har bragt mig dertil, og jeg var aldrig kommet så langt som at bestå min 9.-klasses afgangsprøve uden.

På DrengeAkademiet fik jeg troen på, at jeg kunne klare mig godt i skolen. Jeg gik fra at få 00 som karakter til at få 7-taller. Uden DrengeAkademiet var jeg nok endt med et job, som jeg ikke rigtigt gad.

På DrengeAkademiet fandt jeg ud af, at jeg skulle have styr på mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg selv var den vigtigste ”møtrik i maskinen”. Jeg arbejdede hårdt med karaktertrækket selvkontrol. For nogle af mine nye venner var andre af de 7 personlige karaktertræk mere vigtige at arbejde med.

På DrengeAkademiet bliver skole og motion kombineret. For mig var det et vendepunkt med bevægelse i timerne. Gennem bevægelsen i undervisningen blev jeg meget bedre til at huske, hvad jeg lærte. Jeg fik ilt til hjernen på en anden måde.

Drengeakademiet.indd 7

7/6/16 8:13 PM

8 | DrengeAkademiet

I starten blev jeg lidt skræmt af al den motion og bevægelse, men jeg fandt ud af, at der var plads til, at jeg kunne gøre alt i mit eget tempo. Bare jeg gjorde mit bedste.

Jeg begyndte virkeligt at rykke frem mod mine mål, frem mod at tage mig sammen og frem mod den uddannelse, som jeg er i gang med i dag. DrengeAkademiet var den hjælp, der skulle til.

Christian Fuglsang Andersen

Drengeakademiet.indd 8

7/6/16 8:13 PM

2. Bogens særlige begreber Velkommen i et univers af campkultur, ”drengehørm”, attitude og nytænkende læringsmetoder. Vi vil gerne hjælpe dig ind i universet, hvor særlige begreber og strukturer er opstået for at skabe læringsacceleration for drenge med fagligt efterslæb. Vi vil ikke forvirre dig undervejs. Derfor følgende guide til bogens særlige begreber.

Akademiets personer Ledelsen – Akademichef med det overordnede ansvar – Programchef med ansvar for personlig læring – Pædagogisk leder med ansvar for faglig læring – Projektleder med ansvar for administration og logistik – En kommunikationsansvarlig for såvel offentlig kommunikation som forældrekontakt. Øvrige stab – Læringsledere: lærere med ansvar for faglig læring. Ansvarlige for undervisningen og for at lede den enkelte drengs læring – Holdledere: pædagogisk personale med ansvar for personlig læring – Vejledere: studerende, som assisterer under hele Akademiets program.

Akademiets strukturer Akademiet – 100 drenge og hele staben. Hele Akademiet mødes til samlinger, måltider, fysisk træning, udflugter, filmaften osv.

Drengeakademiet.indd 9

7/6/16 8:13 PM

10 | DrengeAkademiet

Hold Akademiet har i alt seks hold: Alfa, Bravo, Charlie, Delta, Echo og Foxtrot.

På hvert hold er 16-18 drenge, som har en holdleder, en læringsleder og en vejleder tilknyttet. Holdet minder i struktur om en kontaktlærergruppe på en efterskole. Holdets voksne har sammen med drengene ansvar for at opsætte løbende læringsmål, at udarbejde en handlingsplan og at evaluere løbende på de resultater, som drengene opnår.

Buddyteam To-tre drenge, som indgår i forpligtende makkerskab. Buddyteamet passer på hinanden og deler de glæder, sorger og udfordringer, der opstår undervejs. Blandt andet holder alle øje med, om deres buddy er dukket op til fag, måltider m.m. Denne lille enhed forpligter den enkelte dreng i en sådan grad, at hvis én har succes, har alle succes og omvendt. Én for alle – og alle for én.

Fag på DrengeAkademiet Fag Læsning, stavning og matematiske færdigheder (tal og algebra) og præsentationsteknik.

Træningscafé En time hver aften, hvor drengene selv vælger fag. De opfordres til primært at arbejde med det fag, hvori de har størst faglige udfordringer.

Mit fag Tre moduler spredt ud over programmet, hvor drengene fast arbejder med det fag, de har størst udfordringer i.

Drengeakademiet.indd 10

7/6/16 8:13 PM

Bogens særlige begreber | 11

Både Træningscafé og Mit fag sikrer, at vi tilgodeser drengenes forskellige faglige profiler. Nogle kommer primært med fagligt efterslæb i matematik, andre i dansk.

Voksne I DrengeAkademiets fag refererer begrebet ”voksne” til både læringsledere og vejledere.

Klassebetegnelsen Bruges bevidst aldrig. To hold har undervisning sammen. Det er ikke en klasse, som har undervisning. Drengene går aldrig ind i klassen, men ind i fagets hus – hvor indretningen er tilpasset mange måder at lære på. Vi vil signalere, at det er den enkelte drengs læringsrejse.

Akademiet danner rammen om en personlig læringsrejse, som foregår i et samspil med voksne, holdkammerater, andre kammerater osv.

Læringsbegreber Læringsmål Drengene arbejder altid med det læringsmål, som er allervigtigst for deres videre faglige og personlige læring. Læringsledere og holdledere hjælper drengene med at definere deres læringsmål.

Måltaksonomier Måltaksonomisk opbygning er ”at knække mål til helt små delmål”.

Metoden gør det endnu mere overskueligt og konkret for drengene at forstå næste skridt i deres læring.

Feedback Formelt og uformelt giver vi hele tiden drengene feedback. Her involveres spørgsmålene: Hvor er jeg nu? Hvor er jeg på vej hen? Og hvordan kommer jeg derhen?

Drengeakademiet.indd 11

7/6/16 8:13 PM

12 | DrengeAkademiet

De 7 karaktertræk og energistyring som fundament for læring De 7 karaktertræk – Selvkontrol – Engagement – Vedholdenhed – Social intelligens – Taknemmelighed – Optimisme – Nysgerrighed.

Energistyring DrengeAkademiet er præget af energitænkning ud fra en model, der opererer med fire dimensioner: fysisk energi, følelsesenergi, mental energi og meningsenergi.

Drengeakademiet.indd 12

7/6/16 8:13 PM

3. Vejen med mindst modstand – ”det er dit valg” Omkring hundrede drenge er samlet i foredragssalen. Rummet er ryddet for borde og stole, drengene står langs væggene eller er samlet i små klynger midt på gulvet. Det er en lørdag formiddag i juni, forældrene er på vej væk, alle føler et mere end almindeligt pres, stemningen er intens. Lige om lidt starter det hele.

En time tidligere, da drengene ankom til DrengeAkademiets introcamp, blev de mødt af rytmer fra en trommeslager, der med sit trommesæt var placeret lige foran indgangen. Der blev udvekslet håndtryk og faste, imødekommende blikke mellem de ankommende drenge, deres familier og DrengeAkademiets stab. I Kiss & Goodbye-zonen blev drenge og forældre skilt; forældrene gik til møde, mens drengene blev fulgt ud på den store græsplæne, hvor der var gang i flere fysiske aktiviteter.

Tilbage i foredragssalen. Her er alle slags drenge: store og små, tykke og tynde, stille og højrøstede. Alle har dog én ting tilfælles. De er af en eller anden årsag kommet bagefter i skolen i forhold til basale færdigheder. Ikke bare lidt, men markant bagefter – ofte svarende til flere års læring. Drengene har også det tilfælles, at de har valgt at bruge to uger af sommerferien til at indhente det forsømte og komme på niveau med resten af deres årgang – eller i det mindste komme tættere på.

Godt tyve voksne går rundt blandt drengene. Selv om mange af dem er hærdede undervisere eller ledere med stor erfaring, er de lige så spændte. Alle er mødt op med samme formål: at hjælpe hver dreng

Drengeakademiet.indd 13

7/6/16 8:13 PM

14 | DrengeAkademiet

til at lære så meget som muligt. I fagene, om sig selv og om sin unikke måde at lære på. De voksne bærer sorte T-shirts med slogans/budskaber på brystet som: ”Bedst sammen”, ”Tæl til 10” og ”Brænd for det du vil”. Drengene bemærker dem næppe lige nu. De er alt for optagede af at overleve de første overvældende minutter i nye omgivelser med lutter fremmede mennesker omkring sig.

Et rap-nummer spiller over lydanlægget. Den kraftige puls og dybe bas fylder rummet, men er knap i stand til at lette på stemningen.

Drengene hilser på hinanden i en styret leg, og tiden er inde til den officielle velkomst. Alle bliver bedt om at sætte sig ned på gulvet, mens lederne af DrengeAkademiet går på scenen. Det er svært for mange af drengene at sidde stille. Set fra oven ligner det mest af alt en samling orme, der snor sig rundt på gulvet. De voksne på scenen fortsætter ufortrødent. Stemningen er positiv. Ingen tysser på drengene eller skælder ud. I stedet går de voksne hen til de mest urolige elementer, sætter sig på hug og viser – stille og roligt, med venligt ansigt – drengen, hvor han skal have sin opmærksomhed. De fleste drenge ser først forbavsede ud, så går det op for dem, hvad det er, de skal, og mange smiler undskyldende tilbage – nåh ja, jeg glemte det lige – og flytter herefter fokus over på den talende voksne.

Hjælp til drenge på kanten Den alvorlige baggrund for DrengeAkademiet er, at dobbelt så mange drenge som piger er uden funktionelle læsefærdigheder, markant flere drenge end piger modtager specialundervisning. Drengene må se sig overhalet af pigerne, når det kommer til at få en uddannelse efter folkeskole1. Hvorfor det er sådan, og hvad der kan gøres ved det, er der mange meninger om. Flere forskningsmæssige tiltag har 1 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, http://ae.dk/analyser/drengene-klarer-sig-daarligereend-pigerne-i-4-ud-af-5-fag & Danmarks Statistik, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/ligestilling

Drengeakademiet.indd 14

7/6/16 8:13 PM

Vejen med mindst modstand – ”det er dit valg” | 15

forsøgt at kortlægge årsager og fremkomme med mulige løsningsmodeller. Den seneste skolereform har i et vist omfang taget problemet op, men grundlæggende er forholdene ikke ændret for de drenge, der af en eller anden grund kommer bagefter i skolen.

På baggrund af de triste kendsgerninger og sine personlige iagttagelser valgte Lars Løkke Rasmussen at stifte LøkkeFonden i 2012 med støtte fra dansk erhvervsliv. Missionen var og er at bringe drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet. Ideen var at gennemføre projekter, der kunne afprøve nye metoder, motivere drengene til at få en uddannelse, et job og til at blive aktive samfundsborgere. Samtidig ønsker LøkkeFonden at udvikle ny, dokumenteret viden, som kan inspirere generelle forandringer og udbredes til kommuner og skoler.

DrengeAkademiets historie Blandt LøkkeFondens første initiativer var DrengeAkademiet 2012.

Her lykkedes det at rykke 25 drenge markant både fagligt og personligt på to uger. Samtidig blev der gjort en række observationer og afprøvet en række metoder, som gav konkret viden om, hvad der virkede på denne målgruppe. Resultaterne af pilotprojektet var så lovende, at LøkkeFonden besluttede at fortsætte projektet og føre det ind i en ny fase.

Det blev bestemt, at DrengeAkademiet 2013 skulle være et læringslaboratorium, hvor de forskellige modeller og metoder kunne testes i større målestok. Samtidig blev fundamentet for projektet styrket med målrettet forskning og uafhængig dokumentation. Desuden blev formidlingsindsatsen forstærket, dels for at synliggøre, hvad der skal til for at motivere skoletrætte og fagligt udfordrede drenge, dels for generelt at dele vores tanker og ideer om læring.

Tredje år havde differentiering af indsatsen som tema. Den overordnede opgave blev at gøre hver dreng klar til at lære, glad for at

Drengeakademiet.indd 15

7/6/16 8:13 PM

16 | DrengeAkademiet

lære og god til at lære. Den fundamentale organisation kom helt på plads, inklusive ledelse af læring og rammer for læring.

Den fjerde version af DrengeAkademiet havde fokus på den integrerede indsats og den personlige rejse i et lærende fællesskab.

Hvordan hjælper vi hinanden til at skabe afgørende indsigter og varig læring hos den enkelte dreng? Den interne dialog og samarbejdet mellem de voksne blev styrket, og forældrene blev i højere grad inviteret til samarbejde.

Hvert års drengeakademi har altså sine egne temaer og forskellige fokuspunkter, for eksempel fra den nyeste nationale og internationale uddannelsesforskning, som sættes under lup – og som LøkkeFonden konkret undersøger effekten af.

Drengenes historier Mange veje fører til DrengeAkademiet. Alle indeholder de historier om personlige tab, svigt, bristede forventninger, mislykkede indsatser og store bekymringer. Historierne kan være på grund af eller på trods af noget, der er sket eller ikke sket i skolen eller familien.

Uanset hvad er historierne med til at forme den virkelighed, som drengene lever i.

Oplevelse af tab og nederlag, negative fortolkninger og pessimistiske fortællinger kan udfordre en drengs selvfølelse. Det kan være på selvværdet – retten til at måtte være her – eller på selvtilliden – overbevisningen om at kunne udføre den ønskede handling fyldestgørende. Begge typer af selvopfattelse kommer til udtryk i drengens overbevisninger om sig selv: ”Jeg er ikke god i skolen”, ”Jeg kan ikke lære matematik”, ”Jeg får aldrig lært at læse”.

Tilbage er kun for drengen med sin adfærd og oplevelser at bevise, at den negative overbevisning er rigtig. Efterhånden spiller omgivelserne med på historien, fordi forventningerne til drengen bliver mindre og mindre. Det medfører nye fiasko-oplevelser og forstær-

Drengeakademiet.indd 16

7/6/16 8:13 PM

Vejen med mindst modstand – ”det er dit valg” | 17

kede negative forventninger. En ond cirkel er etableret, og som tiden går, vil drengen blive mere og mere marginaliseret i forhold til skolen eller det pågældende fag. Simpel psykologi med indimellem katastrofale konsekvenser.

For os på DrengeAkademiet gælder det om at få skabt en ny personlig fortælling for den enkelte dreng. Vi ved, at glæden ved at lære kan genopdages, selv hos dem, som i årevis har fortalt historier om, hvorfor skolen ikke er noget for dem. Vi ønsker ideelt set, at det skal være let, sjovt og belønnende for hver dreng at vælge den ofte svære og udfordrende vej mod større viden og kunnen. Men vi tør også godt tilkendegive, hvis hårdt arbejde eller traditionelt terperi er vejen frem i en given situation.

Et spørgsmål om vaner ”Gå ikke over, hvor gærdet er lavest”, lyder anvisningen fra et gammelt ordsprog. Oversat til DrengeAkademiets sprog betyder det: Gå ikke glip af den læring, der ligger i at vælge den mere besværlige vej.

Vi har en antagelse om, at drenge (formodentlig også noget mere end piger), helst går ”vejen med mindst modstand”. Derfor er de også mere disponerede for ikke at kunne komme tilbage igen i forhold til fagligt efterslæb. Det er vores erfaring, at drengene fra Akademiet ikke er mere dovne eller mindre intelligente end andre unge mennesker. De er af forskellige årsager blevet fanget i en eller flere svære situationer, som enhver ville finde det krævende at komme ud af. Når vejen så bliver for svær, så kan de enten vælge at kæmpe sig ud af den eller lede efter andre og nemmere veje. En nemmere vej end at kæmpe sig tilbage i for eksempel dansk kan være at sætte sig bagerst, ikke høre efter, pjække eller hævde sig på andre områder for at kompensere for den manglende følelse af succes. Mens de går den lette vej, så længes de stadig efter at finde ressourcer til at tage den svære vej.

Drengeakademiet.indd 17

7/6/16 8:13 PM

18 | DrengeAkademiet

Mange af drengene har en historik, hvor de selv – og de voksne omkring dem – gentagne gange har valgt vejen med mindst modstand og er sprunget over, hvor gærdet var lavest. Derfor er de kommet bagefter. Samspillet med deres omgivelser har været ufrugtbart. Drengene er ikke blevet engageret i tilbud, aktiviteter eller projekter.

Generelt har drengene udviklet vaner, som får dem til at fravælge skolen. Vaner er automatiserede tanker, følelser og handlinger, som i overvejende grad styrer adfærden. Som udgangspunkt er det godt at have vaner, ellers ville det være umuligt at komme igennem dagen. Den del af hjernen, som rummer de viljestyrede processer, er for svag og for langsom til at håndtere de øjeblikkelige udfordringer og komplekse bevægelser.

Spørgsmålet er blot, hvilke vaner det er, at vi har udviklet. Har en dreng for eksempel fået for vane at nedvurdere skolen, reagere utrygt i læringssituationen, foragte lærerrollen, forstyrre undervisningen med sin adfærd, spille klovn eller betragte sig selv som dum, kan det være næsten umuligt at bringe ham ud af de fastlåste forestillinger og den vaneprægede adfærd. I samtaler med lærere og forældre kan en positiv intention måske formuleres, men i øjeblikket, hvor udfordringerne bliver for store, og nye nederlag truer, er det lettest at give op og bringe sig selv ud af spillet.

På DrengeAkademiet hjælper vi hver dreng til at danne ny vaner, der kan understøtte den nye historie. Det handler meget om indstilling og energi. Derfor arbejder vi målrettet med udvalgte karaktertræk, positivt relateret til læring og videre succes i livet. Vi arbejder endvidere med personlig energi i fire dimensioner: Fysisk energi: Har jeg den rette mænge af energi til rådighed? Følelsesmæssig energi: Ser jeg verden gennem et positivt eller negativt filter? Mental energi: Kan jeg holde fokus på det, der skal læres? Meningsenergi: Kan jeg se meningen med det?

Drengeakademiet.indd 18

7/6/16 8:13 PM

Drengeakademiet.indd 26

7/6/16 8:13 PM

Denne bog giver indblik i det særlige univers, som genstarter drengenes lyst til at lære og giver dem troen på, at det kan lade sig gøre. Bogen tager læseren med på en nytænkt og anderledes læringsrejse – fra introcampens intense første samling til den festlige afslutning med stolte drenge og glade forældre.

WWW.AKADEMISK.DK

DrengeAkademiet

Det lykkes for stort set alle drengene. Mere end 2 læringsår på 2 uger er det gennemsnitlige og tankevækkende resultat for DrengeAkademiet.

Lisbet Nørgaard • Laust Lauridsen

100 drenge i alderen 14-16 år tilbringer hvert år de to første uger af sommerferien på DrengeAkademiet. Drengene kommer fra hele landet med vidt forskellig baggrund. Fælles for dem er et fagligt efterslæb i skolen. De kommer med håbet om at indhente det forsømte og kvalificere sig til det videre forløb i uddannelsessystemet.