Dialog - en enkel vej til et godt samarbejde by Akademisk Forlag

DIALOG EN ENKEL VEJ TIL ET GODT SAMARBEJDE Michael HÃ¸jlund Larsen L&R B U S I N E S S

XA X XPXRXAXKXTXI S XK X XFXIXLO X XSXOXFXI T I L D I A LO G FR

001-204_9788750043294.indd 2

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

Dialog – en enkelt vej til et godt samarbejde Af Michael Højlund Larsen © 2012 L&R Business, København - Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotograﬁsk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lone Fredensborg Omslag og illustrationer: Mark Airs Graﬁsk tilrettelægning af indhold: Christina Weise Trykkeri: Livonia Print 1.udgave, 1. oplag 2012 ISBN: 978-87-500-4329-4 www.lrbusiness.dk 4

001-204_9788750043294.indd 4

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

Michael Højlund Larsen

Dialog – en enkel vej til et godt samarbejde

L&R Business 5

001-204_9788750043294.indd 5

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

Indholdsfortegnelse

Forord Indledning Læsevejledning

8 10 12

1. Fra praktisk ﬁlosoﬁ til dialog

Hvad er filosofi?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Undren – det sted, hvor filosofien begynder og slutter . . . . . . . . . 29 Scholé – når vi taler nysgerrigt sammen om noget væsentligt . . 39 Filosofi bør ikke anvendes til alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

2. Dialog – et nysgerrigt samvær

Hvad er dialog – et uopnåeligt ideal eller en realistisk mulighed?. 56 Dialogfilosofi – dialog en nødvendighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Refleksive og generative dialoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 En mulig og foreløbig definition af dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

3. Forskellige former for dialog

Fem forskellige typer af dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

4. Dialogiske kardinaldyder – hvilke idealer bør vi stræbe efter?

104

Dyder – de egenskaber, der gør det muligt at være god . . . . . . . 104 Et bud på et dydskatalog for dialog på arbejdspladsen . . . . . . . . 110

001-204_9788750043294.indd 6

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

5. Hvordan kan man støtte en dialog? – spilleregler, der virker

126

At stille gode spørgsmål – om kunsten at blive ved med at spørge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 At fokusere sin undren – vi kan ikke tale om alt på en gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

6. At have ansvaret for en dialog – hvornår skal man gøre hvad?

146

Otte metodiske tilgange til dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

7. Sproget – mit sprogs grænser er min verdens grænser

168

Filosoﬁ – en undersøgelse af, hvordan sproget fungerer . . . . . . 171 I dialogen får vi lejlighed til at genopdage ordene. . . . . . . . . . . . 174 Læring i og af dialoger – om den gode metasamtale . . . . . . . . . . 175

8. Konkrete metoder til mere dialog

180

Skt. Benedikt – når stilhed giver plads til at lytte, tænke og tale sig klogere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Skt. Sokrates – når individuelle historier giver en fælles indsigt . . 182 „Det gode for mig?“ – når vi undersøger hinandens idéer . . . . . . . 183 Etikmodellen – når vi undersøger, hvordan vi bør handle . . . . . . 184 Målhierarkiet – når vi adskiller idé og handling . . . . . . . . . . . . . . 185

9. En praktisk vejledning til mere dialog på arbejdspladsen

190

10. En åben afslutning og en ny begyndelse

196

Litteraturliste

200

001-204_9788750043294.indd 7

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

Forord

At være i dialog betyder at forholde sig åbent og nysgerrigt til verden, til hinanden og ikke mindst til sig selv. I dialogen kan vi opleve at tale uden at blive afbrudt, at blive lyttet til med et ønske om at forstå og at blive stillet spørgsmål ud fra en ægte interesse i det, vi siger. Det er min erfaring, at langt de ﬂeste mennesker kan have glæde af mere dialog i deres (arbejds-)liv. Jeg har skrevet denne bog, fordi jeg ønsker at gøre dialogen tilgængelig som en hverdagspraksis, der skaber gode forudsætninger for læring og udvikling. Erfaringerne fra mange forskellige organisationer viser, at vi med ganske enkle metoder kan øge graden af dialog i vores samvær betragteligt. Det behøver ikke at være svært, men det sker sjældent af sig selv. Mere dialog på en arbejdsplads giver ikke alene bedre resultater, det giver også bedre samarbejde og et bedre læringsmiljø. Derfor kan dialog være en enkel vej til at realisere idealerne bag lærende organisationer, værdibaseret ledelse, selvledelse osv. Nyere forskning fra Norge peger på, at der er en positiv sammenhæng mellem graden af dialog og præstationerne i ledelsesgrupper. Det skyldes blandt andet, at dialogen stimulerer os til at undersøge og udnytte hinandens forskellige holdninger og synspunkter. Disse positive sammenhænge mellem dialog og præstation vil sandsynligvis være gældende i de ﬂeste situationer, hvor mennesker arbejder sammen. 8

001-204_9788750043294.indd 8

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

Dialoger kan udvikle vores evne til at navigere stadig mere indsigtsfuldt i livet og dermed vores grundlag for at træﬀe gode beslutninger. Denne bog indeholder et solidt teoretisk fundament suppleret med konkrete metoder, tjeklister og praktiske erfaringer, der gør det muligt at udøve dialog i praksis. Bogen er skrevet med et ønske om, at du som læser vil genopdage og få nye perspektiver på alt det, du allerede ved om dialog. Jeg har målrettet bogen til ledere, projektledere, HR-partnere, konsulenter, tillidsrepræsentanter og alle andre, der har indﬂydelse på, hvordan vi kommunikerer og samarbejder på vores arbejdspladser. Men bogen er også tænkt som en grundbog til studerende på de mange uddannelser, hvor dialog er et relevant tema. Jeg ønsker alle læsere af bogen rigtig god læse- og læringslyst! Michael Højlund Larsen Nykøbing Falster, august 2012

001-204_9788750043294.indd 9

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

Indledning

I 2007 skrev jeg bogen Praktisk filosofi og ledelse. Det er en lille bog, der på ca. 100 sider forklarer, hvad praktisk filosofi er i forhold til ledelse. Den handler kort fortalt om, hvordan man som leder kan blive klogere på ledelse og på sig selv som leder ved at gøre aktivt brug af filosofi. Bogen blev hurtigt populær og er fortsat efterspurgt, den er nu ude i 8. oplag stadig i den originale version. Praktisk filosofi og ledelse slutter med en række overvejelser om, hvordan praktisk filosofi gennem konkrete metoder kan hjælpe os til at komme tættere på idealerne bag den lærende organisation, værdibaseret ledelse osv. Det er en central pointe, at filosofien hjælper os til at gå bag om både den måde, vi tænker på, og de begreber, som vi tænker og kommunikerer med. Derfor er det nødvendigt at filosofere med jævne mellemrum, hvis vi ønsker at udvikle og vedligeholde vores evne til at tænke skarpt. Men hvor ofte giver vi os selv tid og rum til at tænke over måden, vi tænker på? – og den betydning vores tænkning har for vores beslutninger og handlinger? Denne bog begynder, hvor Praktisk filosofi og ledelse slutter. Det ligger dog ca. 2500 år tilbage i tiden. Det var i det antikke Grækenland, hvor dialog i form af nysgerrige samtaler mellem mennesker blev prioriteret som en nødvendig aktivitet for løbende at være kvalificeret til at deltage i det antikke demokrati. De borgere, som kun havde fokus på deres egne sager, blev anset for at mangle dannelse og blev betragtet som idiotes – et ord, som vi jo stadig kender og anvender i 10

001-204_9788750043294.indd 10

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

dag. Disse personer bidrog ikke til fællesskabet og levede derfor ikke op til datidens forventninger til en fri borger.

En bog med enkle metoder, der giver gode vaner Denne bog handler om, hvordan vi ved hjælp af enkle og praktiske metoder til dialog kan øge glæden ved og udbyttet af samarbejdet på vores mange arbejdspladser. Selvom metoderne er enkle og lette at gå til, tager de afsæt i både teori, forskning og erfaringer omkring praktisk filosofi og dialog. Erfaringerne fra praksis viser, at en af de største udfordringer er at være tilstrækkeligt vedholdende til, at dialog bliver en naturlig måde at samarbejde og være sammen på. Det kræver ofte, at vi udvikler en række nye vaner. Men udvikling af vaner forudsætter mange gentagelser og træning over lang tid. Til gengæld er vaner temmelig holdbare, når først de er der. Derfor er der i de fleste organisationer brug for en særlig indsats. Men mange af os har jo allerede erfaringer med dialog og vil gerne have mere af det. For det er en god oplevelse for de fleste mennesker at blive klogere og skabe noget væsentligt sammen med andre. Vi ved faktisk allerede en hel del om, hvad vi ”bør gøre” og ”ikke bør gøre” for at fremme dialogen. Men det lader til, at der i mange sammenhænge er langt fra viden til handling. Derfor er enkle metoder, der med tiden kan blive til gode vaner, ofte en nødvendig hjælp på vejen mod mere dialog i vores (arbejds-)liv. At forholde sig dialogisk til andre mennesker er et aktivt valg, vi kan træffe i forhold til måden, vi kommunikerer og samarbejder på. Det handler kort fortalt om at stille åbne og inviterende spørgsmål, at koncentrere sig om den, der taler, at holde sig til sagen, at bygge videre på andres idéer samt at vise vilje til at skifte mening, hvis man bliver klogere! Det behøver 11

001-204_9788750043294.indd 11

10/31/12 8:44 AM

1 P IRNAGK T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G I N|DFLREAD N

ikke at være svært. De ﬂeste mennesker kan det allerede, hvis de vil, men alligevel sker det meget sjældent helt af sig selv.

Dialog giver konkrete resultater Stort set alle mennesker kan lære at føre dialoger. Dialog er oprindeligt et antikt græsk begreb, der i dag kan defineres som fx et undersøgende fællesskab eller en nysgerrig samtale. Men dialog er også et samarbejde, hvor vi udnytter hinandens forskelligheder til at blive klogere på et emne, finde kreative løsninger på et problem, skabe velundersøgte beslutningsgrundlag og håndtere konflikter. Derfor giver mere dialogisk kommunikation ikke alene bedre samvær, men også bedre samarbejde og dermed bedre resultater på en arbejdsplads. Og måske er en investering i træning og udvikling af vores dialogiske kunnen en af de mest lønsomme investeringer, vi kan foretage på en arbejdsplads.

Læsevejledning Denne bog består af fem dele, og du behøver ikke nødvendigvis at læse dem i rækkefølge for at få udbytte af bogen. Derfor får du her en introduktion til de fem dele. Så har du mulighed for at læse om dialog i den rækkefølge, der er mest meningsfuld for dig. Bogen begynder med en introduktion til filosofi. Filosofien er væsentlig, fordi den minder os om, hvor vigtigt det er, at vi tænker os grundigt om – og den giver os redskaber til at gøre det. Et af redskaberne er dialog, som vi blandt andet kender fra Sokrates’ dialoger for snart 2500 år siden. Men mange mennesker tænker umiddelbart, at filosofi ikke er relevant for dem eller anvendeligt i hverdagen. Mine erfaringer med praktisk filosofi viser, at filosofi fx 12

001-204_9788750043294.indd 12

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

i form af dialoger er relevant for stort set alle mennesker i alle faser af deres liv. For den praktiske filosofi, som denne bog bygger på, handler om, hvad det vil sige at være menneske og leve et godt liv. Dialog er en enkel metode, der gør filosofien anvendelig i vores hverdag. Den kan fx sikre, at vi har velundersøgte grundlag for vores beslutninger, og den kan understøtte vores måder at samarbejde på. Det behøver ikke at være svært, men det kommer sjældent af sig selv. Og et vist kendskab til filosofi kan være en god forudsætning for at forstå, hvad dialog er, hvordan vi kan få mere dialog, og hvad det er dialogen kan bidrage med i forhold til de mange andre måder, som vi kan være sammen og kommunikere med hinanden på. Anden del af bogen handler om dialog – både hvad det er, og hvordan vi kan fremme dialoger på vores arbejdspladser. Men disse betragtninger er selvfølgelig relevante stort set alle de steder i vores samfund, hvor vi kan have glæde af at arbejde sammen. Dialogen bliver her forklaret som et nysgerrigt samarbejde, hvor vi gør brug af hinandens perspektivforskelle. Derfor er vores forskelligheder som mennesker et nødvendigt råstof i dialogen. Men det kræver for det meste en særlig indstilling og nogle kommunikative færdigheder at få vores forskelligheder i spil på en måde, der gør samarbejdet værdifuldt og til en god oplevelse for deltagerne i en dialog. Derfor indeholder denne del af bogen ud over teorier og modeller for dialog også konkrete spilleregler, lister over gode spørgsmål man kan stille og ikke mindst en række pejlemærker i form af dyder, som man kan stræbe efter, når man ønsker at blive bedre til dialog. Denne del af bogen giver dig både konkret indsigt i, hvad en dialog er, og redskaber til at gennemføre dialoger. Tredje del af bogen består af korte og meget konkrete instruktioner i metoder, der kan være med til at understøtte dialoger og træne dialogiske færdigheder. Alle metoder er af13

001-204_9788750043294.indd 13

10/31/12 8:44 AM

I N|DFLREAD N 1 P IRNAGK T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

prøvet i praksis, og efterhånden som du bliver fortrolig med dem, kan du udvikle og kombinere dem, så de passer bedst muligt til de dialoger, som du deltager i og måske endda har ansvaret for at lede. Bogen fjerde del er en vejledning i, hvad man bør tage stilling til, hvis man på en arbejdsplads ønsker, at dialog skal være en naturlig måde at arbejde sammen på. Derfor kan det være en god idé at tænke grundigt over, hvordan man bedst tilrettelægger et forløb, der gør, at godt samarbejde i form af dialog ender med at være en vane. Når dialog begynder at blive en vane, er man samtidig på vej mod en kultur, hvor nysgerrighed er et kendetegn, og hvor nytænkning og udvikling mere er reglen end undtagelsen. Men det kræver en vedholdende indsats i en længere periode, og derfor er det vigtigt at tænke over, både hvorfor og hvordan man vil arbejde med dialog i den enkelte organisation. Bogen slutter med en tekst, der gerne skulle være en ny begyndelse. Det er min oplevelse som forfatter, at min første bog om filosofi Praktisk filosofi og ledelse (Larsen 2007) slutter med begyndelsen til denne bog. For den slutter med en idé om, at filosofi i organisationer i form af mere dialog, kan være en god vej frem på de fleste arbejdspladser. I denne bog har jeg samlet både praktiske erfaringer med dialog relevante teoretiske perspektiver og konkrete metoder. Filosofi og dialog kan ses som nye begyndelser forstået på den måde, at hver gang vi opdager noget nyt og får mere indsigt, så får vi samtidig øje på alt det, som vi ikke ved. Det betyder, at der er nye spørgsmål, som vi får lyst til at undersøge. Derfor slutter denne bog både for mig som forfatter og forhåbentlig også for dig som læser med en række nye temaer og spørgsmål, som du har lyst til at blive klogere på. Måske slutter en bog som denne slet ikke, den er i hvert tilfælde fra min side tænkt mere som en igangsætter og 14

001-204_9788750043294.indd 14

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

en katalysator for mere dialog end som en afhandling, der én gang for alle deﬁnerer, hvad dialog er, og hvordan du bedst får mere dialog. Men sådan en bog ville jo i selv heller ikke være særlig dialogisk – og bør en bog om dialog ikke netop være skrevet i sit eget forbillede, som en opfordring til dialog? Det vil jeg lade være op til dig som læser af denne bog at afgøre, når du engang er nået frem til at læse de sidste sider.

001-204_9788750043294.indd 15

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

001-204_9788750043294.indd 16

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G â&#x20AC;&#x201C; E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

1 17

001-204_9788750043294.indd 17

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

Fra praktisk filosofi til dialog Hvad er filosofi? Både filosofi og dialog er antikke oldgræske begreber, som vi stadig gør flittigt brug af i vores hverdag i dag. Vi siger fx ”vi havde en god dialog”, ”det er min filosofi at …” eller ”det vil jeg lige filosofere lidt over”. Men hvad mener vi egentlig, når vi anvender begreberne filosofi og dialog? Er filosofi det samme som at tænke? Er dialog det samme som at snakke sammen? Og hvad er sammenhængen mellem filosofi og dialog? Når vi tænker grundigt over noget væsentligt, kalder vi det nogle gange, at vi filosoferer. Vi kan fx filosofere over, hvad god kvalitet, et godt samarbejde eller et godt resultat er. Eller vi kan filosofere over vanskelige valg, vi skal træffe. Der er måske tale om etiske dilemmaer, hvor der, lige meget hvad vi vælger, vil være konsekvenser, som vi ikke bryder os om. Når vi filosoferer på denne måde, er vi i gang med at undersøge noget, som vi gerne vil blive klogere på. Vi taler også om, at vi har en filosofi som et udtryk for vores forståelse af en bestemt del af vores liv eller den omkringliggende verden. Det kalder vi også for et menneskes livsfilosofi (Herrestad og Svare 2004: 73), der kan defineres som de grundlæggende idéer, antagelser og principper, vi bygger vores liv på. Ved at filosofere kan vi blive klogere på vores egen filosofi, og hvis vi filosoferer sammen med andre fx i form af dialoger, bliver vi ikke alene klogere på vores egen, men også på hinandens personlige filosofier. 18

001-204_9788750043294.indd 18

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

”Der er filosofi at finde alle steder, hvor der er mennesker. Og filosofien vedrører både det enkelte menneskes personlige liv og de virksomheder, institutioner og organisationer, mennesker arbejder og engagerer sig i.” (Hansen 2005:11)

Filosofien er væsentlig, fordi den minder os om, hvor vigtigt det er, at vi tænker os grundigt om. Filosofien opfordrer til, at vi løbende afprøver holdbarheden af de tanker og forestillinger, som er grundlaget for den måde, som vi forstår verden på, og de mange valg, som vi træffer hver eneste dag. Dialog er en måde at filosofere på, som vi har kendt, siden Platon nedskrev Sokrates’ dialoger for snart 2500 år siden. I dialogen har vi mulighed for at filosofere over (arbejds-)livets grundlæggende spørgsmål, uden at det bliver for personligt eller psykologisk. Ved hjælp af filosofien kan vi fastholde en distance til det private, og det kan i mange arbejdsmæssige sammenhænge være en fordel.

Kærlighed til visdom Det danske ord filosofi stammer fra det oldgræske begreb philosophia. Det er sammensat af philia/philos, der betyder kærlighed/ven og sophia, der betyder dygtighed, indsigt eller visdom. Forstået på denne måde betyder filosofi altså ”kærlighed til visdom” eller ”ven af indsigt”. Filosofi som en aktivitet kan derfor opfattes som en stræben efter visdom eller ligefrem en særlig indsigtsfuld eller afklaret livsform. En filosof forstået på denne måde er derfor et menneske, der lægger særlig vægt på at få stadig mere indsigt (Lübke 2005: 129). Det er forståelsen af ﬁlosoﬁ som kærlighed til visdom, der ligger til grund for denne bog, og det er derfor, at jeg har 19

001-204_9788750043294.indd 19

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

valgt begrebet praktisk filosofi. For filosofi er selvfølgelig også den lange tradition og historie af filosofiske overvejelser og teorier, som filosoffer siden antikken har skrevet og undervist i på skoler og universiteter. Den form for filosofi kalder vi ofte for fagfilosofi. Fagfilosofi handler i denne forståelse dels om at lære andre filosoffers filosofiske tanker at kende og dels om selv at lære at udtænke filosofisk holdbare tanker. Men der er desværre ingen garanti for, at vi bliver bedre til at filosofere i forhold til vores eget liv og samliv, fordi vi er blevet undervist i fagfilosofi. For det kræver, at vi selv har en særlig interesse i det liv, vi lever, og har øvet os i at filosofere med udgangspunkt i hverdagens problemstillinger. ”For man kan læse mange bøger om filosofi uden selv at filosofere, og man kan filosofere uden at læse bøger om filosofi.” (Hansen 2005:18)

Det er filosofi forstået som både vores egne og vores fælles bestræbelser på at blive klogere på livet i den antikke forståelse – der er fokus på, når vi taler om praktisk filosofi blandt almindelige mennesker. Derfor kan man ganske kort forklare praktisk filosofi som den del af filosofien, der handler om at blive klogere på livet, så man bliver i stand til at træffe kloge beslutninger. De hollandske filosoffer Kessels, Boers og Mostert, der blandt andet arbejder som konsulenter i virksomheder gennem deres firma ”The New Trivium”, forklarer filosofi på denne måde: ”Philosophy – the longing for wisdom – is practised by careful scrutiny of what one wants, does, chooses, decides, achieves. It is a meticulous process of clarifying, formulating and justifying underlying concepts and ideas. It is the 20

001-204_9788750043294.indd 20

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

process of critically checking, sharing and comparing the different views at stake. To articulate what should be valued – this is also the art essential to organizations.” (Kessels m.fl. 2009: 10).

Vi har alle sammen erfaringer med filosofi Stort set alle mennesker har filosoferet, det er bare ikke så mange, der er opmærksomme på det. Filosofi er en del af børns naturlige udvikling, når de i tre-fem års alderen begynder at stille en masse spørgsmål til alt det, som de ikke forstår. De kan fx spørge om: ”Hvornår lærer man sig selv at kende?”, ”Hvad er idéer gode til?”, ”Hvor kommer tankerne fra?” eller ”Hvem bestemmer, hvornår vi lever?” Men det lader til, at vi holder op med at undre os på denne fundamentale måde i takt med, at vi tilegner os det, som vi kalder for viden. Måske glemmer vi ligefrem værdien af at kunne undre os fundamentalt over spørgsmål af typen: Hvad er en retfærdig beslutning? Hvad er en god ven? Hvem er jeg? Hvad gør livet værdifuldt? osv. Måske har vi også som voksne oplevet at filosofere. Det kan være sammen med gode venner, hvor vi pludselig i en samtale kom i berøring med de store spørgsmål i livet, uden at der var en egentlig anledning til det. Det kan også være på tidspunkter i livet, hvor vi selv eller hos andre mennesker oplever skelsættende begivenheder, der gør, at de store spørgsmål i livet pludselig bliver særligt aktuelle. Det kan være fødsel, stress, sygdom, ulykke, dødsfald, skilsmisse, afskedigelse osv. De filosofiske tanker kan også komme til os, når vi er alene. Mange voksne forklarer, at de fx under gåture med hunden, på løbeture, i bilen eller under andre aktiviteter kan opleve, at de tænker dybt og længe over et eller flere vigtige 21

001-204_9788750043294.indd 21

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

spørgsmål i livet. Og netop at tænke længe og dybt over noget er en kvalitet ved filosofien, der gør filosofisk aktivitet anderledes end mange af de andre samtaler, vi har, eller de mange andre tanker, vi tænker.

Filosofi handler om at spørge Filosofi handler om at stille spørgsmål og at undersøge dem med henblik på at blive klogere. Nogle gange kan det lykkes os at finde et nogenlunde holdbart og praktisk anvendeligt svar fx på et etisk dilemma. Men ofte vil filosofisk aktivitet munde ud i nye spørgsmål frem for endelige svar. For hvad er et endeligt svar på spørgsmålet om, hvad der er god kvalitet, et godt samarbejde, en retfærdig lønstruktur eller organisationens grundlæggende værdier? Pointen i at filosofere er netop ikke at finde endelige svar, for de findes sandsynligvis ikke, når det gælder filosofiske spørgsmål. Man kan måske endda sige, at hvis der findes et endeligt svar på det spørgsmål, man undersøger, så er spørgsmålet nok slet ikke filosofisk. ”Følg den mand der søger sandheden, men flygt fra ham der har fundet den.” (Citat af Friederich Schiller i Hansen 2008: 144)

Når vi filosoferer, er det altså en vigtig pointe, at vi er opmærksomme på hele tiden at stille nye spørgsmål i takt med, at vi nærmer os et eller flere svar på det spørgsmål, som vi begyndte med. Det betyder også, at vi kan fortsætte vores filosofiske aktivitet omkring en række centrale spørgsmål livet igennem. Spørgsmål som ”Hvad er et godt resultat?”, ”Hvad vil det sige at være en god kollega?” eller ”Hvad er arbejdsglæde?” er jo spørgsmål, som vi kan blive ved med at 22

001-204_9788750043294.indd 22

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

undersøge. Det er temaer i (arbejds-)livet, som de ﬂeste mennesker gør sig erfaringer med hele livet igennem. Det betyder, at vi også har mulighed for at blive klogere på, hvad det vil sige at være menneske og leve et godt liv, lige så længe vi lever og er i stand til at tænke fornuftigt over tilværelsen.

Filosofien udfordrer vores almindelige måde at tænke på Et andet karakteristisk træk ved filosofien er, at den ikke stiller sig tilfreds med svar på de store spørgsmål, som er hentet i myter, religioner eller dogmer. Filosofien er antidogmatisk og vil insistere på at stille spørgsmål til ethvert endeligt svar, som vi måtte have. Når vi oplever at have endelige svar, må det komme an på en filosofisk undersøgelse, i hvilket omfang, vores svar er holdbare, og under hvilke forudsætninger de er gældende. For de fleste svar bygger på nogle forudsætninger og har en vis begrænsning i deres anvendelsesområde, både når det gælder tid og kultur. De svar vi i dag kan finde på, hvad det vil sige at være et menneske og leve et godt liv, afspejler blandt andet de historiske og kulturelle forudsætninger, vi har for at leve livet. Men filosofien kan hjælpe os til at få øje på disse forudsætninger og dermed også hjælpe os til en passende ydmyghed i forhold til sandhedsværdien i vores mulige svar på de filosofiske spørgsmål. Ifølge den norske filosof Morten Fastvold (Fastvold 2009: 35) er undren en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at filosofere. For filosofi handler om at dvæle ved den tanke, der har forårsaget vores undren. Når vores undren har ledt os ind i filosofiens verden, gælder det om at blive der et stykke tid for nysgerrigt at undersøge denne tanke. Det handler ifølge Fastvold om at holde fast ved tanken og undersøge den med hensyn til holdbarhed og konsekvenser. Og det er en aktivitet, der kræver så tilpas meget 23

001-204_9788750043294.indd 23

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

anstrengelse og koncentration, at det bryder med det naturlige hverdagsagtige, hvor vores tænkning bruges på en ofte mere fragmentarisk og usystematisk måde. For vi tænker måske ofte ud fra vaner, som ikke er helt fornuftige, og som vi ikke rigtig er klar over (Fastvold 2009: 19).

Filosofi kræver omhyggelighed – og langsomhed Langsommelighed og omhyggelighed i vores tænkning er et gennemgående træk hos en række af de forfattere, der har skrevet om, hvad det er, vi gør, når vi filosoferer. De hollandske filosoffer Kessels, Boers og Mostert (2009) peger endvidere på, at vi har brug for metoder for at fastholde langsommeligheden i vores tænkning, da vi har en tilbøjelighed til at lade os styre af vores utålmodighed efter hurtige svar. Morten Fastvold (2009: 36) skriver ligefrem, at vi som mennesker hellere vil have fejlagtige forklaringer på de fænomener, som optager os, end ingen forklaringer. Det er blandt andet fordi, forklaringer skaber orden i tilværelsen, sådan at vi kan orientere os i den. Men det kræver både tid og mod at udfordre og undersøge de svar, som vi stiller os tilfreds med.

Filosofi er en undersøgelse af noget alment Når vi filosoferer, undersøger vi noget alment, også selvom det sker med udgangspunkt i en personlig problemstilling eller oplevelse. Det er ifølge Fastvold (2009: 47) først, når vi magter at udtrykke vores problemer eller spørgsmål alment, at vi kan undersøge dem filosofisk. Når vi fokuserer på det almene, bliver det endvidere klart, at vi ikke er alene med vores filosofiske spørgsmål, og det bliver pludselig interessant at undersøge dem sammen med andre. Når vi filosoferer, udspringer det ofte af en personlig undren som fx ”Hvorfor er 24

001-204_9788750043294.indd 24

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

vi ikke bedre til at samarbejde?”, men den filosofiske aktivitet er en stringent undersøgelse af noget alment som fx ”Hvad er et godt samarbejde?”. Og ved at blive klogere på det almene spørgsmål er vi typisk også blevet klogere på vores oprindelige spørgsmål, der begyndte som en personlig undren. Derfor er det både relevant og inspirerende at filosofere sammen med andre. I en filosofisk samtale tilbringer vi en tid sammen i et nysgerrigt undersøgende fællesskab omkring et almenmenneskeligt filosofisk tema. Herefter kan vi hver især tænke nærmere over, hvordan den indsigt, den filosofiske undersøgelse har givet os, kan kvalificere vores egen tænkning og beslutningstagning.

Historien om bænken For nogle år siden var jeg sammen med en gruppe ledere, der gerne ville anvende dialog som redskab til at træffe bedre beslutninger i konkrete og vanskelige situationer. En af de øvelser, som vi afprøvede med succes, fik navnet Bænken. Vi opholdt os i et kursuslokale omgivet af dejlig natur med panoramavinduer ud til vandet. På terrassen uden for lokalet stod der et par hvide bænke, hvor man kunne sidde og nyde udsigten. Jeg inviterede de ledere, der havde lyst til at være med i en filosofiøvelse. Øvelsen bestod i, at vi sammen skulle filosofere over et tema, som deltagerne fandt væsentligt. Der var ca. 10 deltagere i alt, og alle ville gerne med ud på bænken. Vi samlede flere bænke og satte dem i en halvcirkel, så alle deltagere kunne nyde udsigten over vandet. Jeg introducerede kort idéen om praktisk filosofi som en nysgerrig undersøgelse af noget væsentligt. Herefter var mit første spørgsmål: ”Hvis vi skal tale nysgerrigt sammen om noget, der er væsentligt. Hvad skal vi så tale om?”. Med afsæt i hver deres konkrete ledelsespraksis blev deltagerne hurtigt enige 25

001-204_9788750043294.indd 25

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

om, at dialogens tema skulle være ”Hvad er værdifuldt?”. Herefter holdt vi en tænkepause, hvorefter der hurtigt opstod en stemthed af eftertænksomhed, hvor deltagerne langsomt, undrende og forsigtigt i fællesskab undersøgte, hvad det betyder, at noget er værdifuldt. Deltagerne tilbragte en times tid på bænken, hvor jeg indimellem forsigtigt spurgte til, om vi stadig holdt os til temaet, samtidig med at jeg sørgede for at inddrage de mere stille deltagere i dialogen. Vi lavede ikke en fælles opsamling fra dialogen, men deltagerne skrev hver især deres tanker ned i en notesbog umiddelbart efter dialogen. Flere af lederne beskrev senere, at den time, de tilbragte på bænken, havde haft afgørende indﬂydelse på en række vigtige valg, de efterfølgende traf i deres liv. Erfaringerne med ledere i dialog på en bænk et naturskønt sted i Danmark er på ingen måde unik, men derimod blot et enkelt eksempel på, at vi kan få et væsentligt udbytte af at undre os sammen med andre over et alment spørgsmål som fx ”Hvad er værdifuldt?”. Det er fascinerende at opleve, hvordan vi ved at være nysgerrige sammen på et fælles tema kan blive klogere på noget, der er væsentligt i vores eget liv og de vigtige beslutninger, som vi hver især skal træﬀe. Jeg har haft mange tilsvarende oplevelser med dialog på mange forskellige arbejdspladser, hvor temaerne har været ”Hvad er ansvar?”, ”Hvad er retfærdighed?”, ”Hvad er en god beslutning?” osv. ”Netop filosofiens almene karakter gør, at vi ved at tænke sammen kan udforske livets store og små spørgsmål, i sidste instans, hvad det vil sige at være menneske.” (Fastvold 2009: 48, min oversættelse)

001-204_9788750043294.indd 26

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

Filosoﬁ kræver kritisk tænkning Den evne, som vi gør brug af, når vi ﬁlosoferer, kalder Morten Fastvold for kritisk tænkning. Det betyder i denne sammenhæng, at vi bruger vores fornuft til selvstændigt at undersøge sandhedsværdien eller gyldighedsområdet af udsagn og påstande. Med et begreb lånt fra retorikken kunne man også sige, at vi tænker kritisk, når vi undersøger, hvilke belæg der er for hvilke påstande. Når vi tænker kritisk, er vi altså i gang med at undersøge og vurdere udsagn og påstande, både for at kunne forholde os til dem som sådan og ikke mindst for at kunne forholde os til dem, inden vi gør dem til en del af det, vi selv tror på. Kritisk tænkning gør det på den ene side muligt, at vi selv kan tage stilling og ikke bare mene eller tro det samme som andre uden at have tænkt nærmere over det. På den anden siden giver kritisk tænkning os mulighed for at argumentere mere klart og stringent for vores synspunkter, for vi har jo netop tænkt grundigt over, hvorfor vi mener det, vi gør. Men evnen til kritisk tænkning er ikke noget, vi bare har som en veludviklet evne, vi kan gøre brug af. Det er noget, vi har mulighed for at øve os i og blive bedre til. Det udgør jo blandt andet også en stor del af undervisningen i videnskabelige metoder i vores uddannelsessystem. ”Hverken læsning, skrivning eller regning er aktiviteter, som falder os naturligt, og det gør kritisk tænkning heller ikke. Alt dette er avancerede kulturskabte aktiviteter, som må læres.” (Fastvold 2009: 36, min oversættelse).

001-204_9788750043294.indd 27

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

Hvad er filosofi? – Et forsigtigt bud I min forståelse er det direkte ansvarsløst at begynde at arbejde med filosofi uden at have tænkt over, hvad filosofi er. Der findes mange forskellige procesværktøjer og metoder, der kan fremme filosofi blandt mennesker. Men metoder alene gør det ikke. Der er nødt til at være en vis forståelse for og nysgerrighed på, hvad filosofi er, og hvad det kan være, hvis man for alvor skal have glæde af filosofien. Jeg vil derfor afslutte dette kapitel med et forsøg på en sammenfatning af, hvordan jeg forstår filosofi. Nedenstående sammenfatning skal ikke ses som et forsøg på én gang for alle at definere filosofi. Det er mere et forsøg på at sammenfatte de tanker om filosofi, der ligger bag denne bog. Det giver dig som læser mulighed for, at du kan forholde dig kritisk til såvel tankerne i denne bog som til dine egne tanker og løbende udvikle dem i takt med, at du gør dig dine egne erfaringer, som du kan omforme til indsigt i, hvad det vil sige at være menneske og leve et godt liv. Sammen med den danske filosof Thomas Ryan Jensen etablerede jeg i 2007 virksomheden Ryan og Højlund – Filosofi i organisationer. Vi har gennem en årrække arbejdet sammen om at gøre filosofien anvendelig i organisationer, og vi har løbende prøvet at give en kort beskrivelse af, hvad filosofi er. Det er ikke let, og vi arbejder i en filosofisk ånd fortsat på at udvikle denne beskrivelse i takt med, at vi bliver klogere. Men vores foreløbige bud på en beskrivelse af filosofi inden for den vesteuropæiske tradition er følgende: ”Filosofi betyder kærlighed til visdom, og siden antikken har filosofien behandlet tilværelsens grundlæggende spørgsmål på stadig nye måder og fundet stadig nye svar. Filosofien har lagt grunden til logik, etik, demokrati og videnskab og skabt 28

001-204_9788750043294.indd 28

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

mange af de begreber, vi dagligt bruger til at tænke og kommunikere med. Den europæiske filosofi er mere end 2500 års levende tænkning. Filosofi er tænkningens kunst. Det er kunsten at stille gode spørgsmål og nysgerrigt undersøge præmisser og argumenter. Det er kunsten at afklare de grundholdninger og forestillinger om verden og os selv, som bestemmer, hvordan vi vælger og handler. Det er den vanskelige og nødvendige kunst at tænke over, hvordan vi tænker.” (Se også www.ryanoghojlund.dk)

Undren – det sted, hvor filosofien begynder og slutter Undren er et helt fundamentalt begreb og fænomen i filosofien, og måske er det ikke helt forkert at påstå, at uden undren ville vi slet ikke have filosofi eller kunne filosofere. Når jeg skal forklare meget kort, hvad det vil sige at filosofere, kalder jeg det ofte for ”at undre sig på en måde, der giver indsigt i de væsentlige spørgsmål i livet”. Undren er beskrevet allerede i antikken, og det antikke græske begreb for undren er thaumazein. Og undren er stadig et centralt begreb hos mange af nutidens filosoffer, når de prøver at beskrive og forstå, hvad filosofi er. I Platons dialog Theaitetos siger Sokrates til Theaitetos: ”… At undre sig, det hører i høj grad med til at være filosof. Det er netop det, der er begyndelsen til filosofi …” (Platon 2007: 40). Undren som begyndelsen til filosofi finder vi også hos Aristoteles, og den danske professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby peger på, at undren ikke alene er der, hvor filosofien begynder, det er også med undren, at filosofien bør ende: ”Aristoteles siger i sin metafysik det berømte: Filosofien starter med undren thaumazein. Men filosofien 29

001-204_9788750043294.indd 29

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

skal ikke starte med det, den skal fandme ende med undren. Den skal ende med en undren, der er lige så stærk undren, som den begyndte fra” (Kirkeby i Janning 2007:54).

At have en eksperimentel holdning til sine egne tanker Hos Ole Fogh Kirkeby finder vi således en opfordring, ja ligefrem et påbud om, at filosofiens opgave er at understøtte vores undersøgelse af det at være menneske. Det er en undersøgelse, der ikke kan afsluttes, for i takt med, at vi bliver klogere, vil der opstå ny undren og dermed være nye spørgsmål vi får lyst til at undersøge. Hvis vi ønsker at filosofere, skal vi opøve denne fornemmelse for, hvilke nye spørgsmål, der følger med de mulige svar, vi kan finde på de filosofiske spørgsmål. Vi skal med Kirkebys ord have en eksperimentel holdning til vores tanker. Dermed bliver filosofien til en hverdags- og hvermandsaktivitet, hvor vi er vores egne eksperimenter. Men for at kunne eksperimentere skal vi jo ligesom en forsker have en idé om, at der er noget, vi ikke ved, og at der er noget, vi har lyst til at blive klogere på. Og denne særlige form for nysgerrighed eller videbegærlighed forudsætter en undren over, at verden eller vi selv er, som vi er – eller at verden og vi selv bare er overhovedet. Filosofi betyder jo oprindeligt blandt andet kærlighed til visdom og denne form for kærlighed udspringer sandsynligvis af det, vi inden for filosofien lige siden antikken har kaldt for undren. ”Det er dét, der er det fantastiske ved filosofien. Filosoffen er en livs- og tankeeksperimentator, hvorved filosofien både er et socialt og et eksistentielt anliggende. Filosofien er ikke et forsoningsprojekt, men et overskridelsesprojekt”. (ibid. 2007: 45) 30

001-204_9788750043294.indd 30

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

Et liv uden undren er ikke værd at leve Efter at Sokrates af oraklet i Delfi blev udråbt til at være den klogeste af alle, ville han undersøge, om det virkelig kunne passe. Han opsøgte derfor de mennesker, som blev anset for at være særligt kloge. Men i sine samtaler med disse ”kloge” mennesker afslørede Sokrates ved hjælp af sine undersøgende spørgsmål, at hans samtalepartneres viden var meget begrænset. Sokrates konkluderede derfor, at han selv var klogere end hver eneste af dem. Sokrates udtrykker det selv i sin forsvarstale på denne måde: ”Det ser i det mindste ud til, at jeg overgår ham i klogskab på dette ene punkt, at jeg ikke bilder mig selv ind at vide, hvad jeg ikke ved” (Platon 2009: 95). Sokrates’ forsvarstale er Platons beskrivelse af, hvordan Sokrates fører sit forsvar mod de anklager, der er mod ham i forhold til hans filosofiske praksis i antikkens Athen. I sit forsvar fremhæver Sokrates, at der for ham ikke findes noget større gode for et menneske end hver eneste dag at diskutere, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske. Han peger samtidig på, at han i sine samtaler undersøger såvel sit eget som andres liv. Og ifølge Sokrates er livet ligefrem ikke værd at leve uden mulighed for denne daglige undren over, hvad et ordentligt menneske er. Sokrates formulerer det ifølge Platon på denne måde: ”Vores liv er kun værd at leve, når vi har lov til at underkaste det en kritisk undersøgelse” (Platon, 2009: 116).

Vi må selv være i spil Finn Thorbjørn Hansen, der er forfatter til flere bøger om filosofisk praksis, mener i overensstemmelse med Sokrates, at filosoffen selv må være på spil i en undren for, at der kan blive 31

001-204_9788750043294.indd 31

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

tale om filosofi. ”Uden ægte undren, hvor filosoffens egen eksistens så at sige er i spil eller sat i bevægelse, kan der ikke være tale om sand filosofi” (Hansen 2008 :24). Men måske kan vi slet ikke undres, uden at vi selv er spil. For hvis vi bliver nysgerrige på noget, der ikke involverer os selv, er der måske slet ikke tale om undren i en filosofisk forstand. Når vi undres, vil vi vel altid gøre det ud fra vores individuelle måde at opleve og forstå verden på; det som den tyske filosof Hans Georg Gadamer (2004) kalder for vores personlige forståelseshorisont. Vores forståelseshorisont er både påvirket af den historiske periode og den kultur, som vi lever i, og af det liv, som vi hver især har levet i form af den familie, vi er opvokset i, de uddannelser, vi har taget, de mennesker, vi har mødt osv. Jeg tror, at vi ikke alene forstår, men at vi også undres over både verden og over os selv ud fra vores individuelle forståelseshorisont. For måske er der en særlig sammenhæng mellem undren og forståelse. Ja, måske er undren ligefrem en forudsætning for forståelse, når det handler om filosofiske temaer som for eksempel, hvad det betyder at være menneske og leve et godt liv.

At rette opmærksomheden mod steder, hvor vi endnu ikke har været Helge Svare, der er norsk ﬁlosof og en stor inspirationskilde til denne bog, skriver, at ny indsigt forudsætter evnen til at stille spørgsmål og rette opmærksomheden mod steder, hvor vi endnu ikke har været. Disse steder ligger dermed uden for den verden, som vi kender (Svare 2006: 92). Vi må derfor i vores søgen efter ny indsigt forlade de kendte og trygge veje, som vi er vant til at gå, og i stedet gå ukendte steder hen uden på forhånd at vide, hvad vi ﬁnder. Det kræver blandt andet, at vi magter at stå i det, som Svare kalder for en radikal usikkerhed (Svare 2006: 93). 32

001-204_9788750043294.indd 32

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

Filosofien skal ifølge Ran Lahav, der blandt andet arbejder som filosofisk vejleder, sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad der er normalt, frem for at lede mennesker frem mod normaliteten. (Larsen 2007: 25). Men det kræver jo, at vi er i stand til at få øje på, hvad der er normalt, og det er måske ikke helt let. Derfor er det heller ikke let at være i undren. At undre sig er måske slet ikke noget, man bare kan beslutte sig for, at man gør.

Undren – noget vi skal værne om og øve os i Undren er sandsynligvis noget, vi skal værne om og øve os i. Det er min erfaring, at evnen til at undre sig kan trænes, og at den kan understøttes af forskellige metoder, ligesom det er muligt at understøtte kreative processer. Og når det handler om undren, er det ligesom med kreative processer. Vi kan ikke på forhånd vide, hvad der kommer ud af det. Og vi kan ikke på forhånd vide, om det, vi finder frem til eller finder ud af, er noget, som vi bryder os om. Det er jo ikke altid lige behageligt at skulle opgive forestillinger om verden og om os selv, som vi har haft længe, og som vi måske endda gennem tiden er blevet glade for. Måske er der nogle af disse forestillinger, der er så centrale i vores liv, at de er med til at definere os, som dem vi er. Derfor har vi netop ved at filosofere gode muligheder for at blive klogere på, hvem vi er, og dermed ligefrem både afklare og forholde os til, hvem vi er på samme tid. En af filosofiens opgaver – og måske endda en af de væsentligste – er at hjælpe os til at vedligeholde vores undren og dermed sikre, at vi som hverdagsfilosoffer fortsat er søgende i en sokratisk forstand. Derfor er metasamtaler ofte relevante som afslutning på fx dialoger. Metasamtaler i en filosofisk forstand handler om at undre sig over og være nys33

001-204_9788750043294.indd 33

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

gerrige på den filosofiske samtale, som man lige har haft. Det er for mange mennesker en meget anderledes afslutning på en samtale, end vi er vant til. Ofte afslutter vi jo vores samtaler eller møder med at opsummere, hvilke beslutninger der er truffet, hvem der har ansvar for at gøre hvad osv. Men hvor ofte taler vi om, hvad vi nu er blevet mere nysgerrige på, eller hvad der har overrasket os mest i samtalen osv.? Det er der plads til i en metasamtale, ja, det er ligefrem selve formålet med metasamtalen. I metasamtalen kan man sammen undersøge følgende spørgsmål: ”Hvad er vi kommet frem til? Hvad er vi enige om? Hvad er vi uenige om?, Hvad er vi sikre på? og Hvad er vi usikre på?” (Se fx Helskog og Ribe: 2009). Især de to sidste spørgsmål peger på en fortsat undren, som jeg mener, er meget væsentlig at værne om. Denne nysgerrige indstilling kan hjælpe os til at forfølge filosofien som en livslang praksis, hvor vi løbende bliver klogere på de væsentlige temaer, der har betydning for, hvordan vi beslutter og handler i (arbejds-)livet. Igen og igen kan det være nødvendigt at minde sig selv om, at det er i selve undersøgelsen af de filosofiske spørgsmål og ikke kun i de midlertidige og situationsbestemte svar, som vi måske kan finde, at vi skal lede efter udbyttet i form af phronesis – praktisk visdom. Undren er sandsynligvis en af de væsentlige veje, vi må gå, for at finde visdom i vores liv. Og det er sandsynligvis ikke en vej, som vi kan lade andre gå for os. Evnen til at kunne undre sig og fortsat at undres bliver således en nødvendig evne at opøve for alle, der vælger at lade praktisk filosofi være en del af deres hverdag. Heldigvis peger erfaringer fra både folkeskoler, lederuddannelser, arbejdspladser og frivillige sociale organisationer m.v. på, at det er en evne, der kan opøves. Og det er en evne, som vi kan have glæde af hele livet igennem, så længe vi er i stand til at tænke fornuftigt over tilværelsen. 34

001-204_9788750043294.indd 34

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

At blive klogere på sig selv og på verden At være filosof i den antikke forstand forstået som et menneske, der fortsat søger indsigt i de væsentlige spørgsmål i livet, mener jeg, er en mulighed for stort set alle mennesker. Det vi kan erkende om verden og os selv af filosofisk karakter, kræver, at vi er vores egen empiri. Vi er som filosoffer dem, der undersøger os selv for at blive klogere på de større spørgsmål i livet og på os selv. Allerede Sokrates var for ca. 2500 år siden opmærksom på, hvor vigtigt det er, at vi i vores stræben efter visdom har en vis ydmyghed over for, hvad vi overhovedet har mulighed for at vide. At være opmærksom på, hvad vi tror, at vi ved, og hvad vi tror, at vi kan vide, er noget af det, vi i dag kan lære af Sokrates. For når alt kommer til alt, er viden måske netop det, vi tror på lige nu. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler vores evne til at undres over det, vi tror på, mens vi tror på det. Og det er vigtigt, at vi er bevidste om, at vores tro/viden kan og måske ligefrem bør ændres løbende gennem livet, i takt med at vi bliver klogere og får stadig flere erfaringer med, hvad det betyder at være menneske. Det er netop forbindelsen mellem en fundamental undren over, hvad det overhovedet er muligt at vide, og en undren over, hvad det betyder at være menneske og leve et godt liv, der er så vigtig i den praktiske filosofi. ”Når man filosoferer, tilsidesættes den skråsikre overbevisning eller den religiøse tro for en stund. Filosofi er hverken at have en skråsikker overbevisning eller tro, men at være i tvivl.” (ibid.: 25)

001-204_9788750043294.indd 35

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

At tænke kritisk, konstruktivt og kreativt Christian Hansen skriver, at filosofiens umiddelbare formål er at undersøge, udfordre og udvikle vores filosofiske opfattelser (Hansen 2005: 78). Det kan vi blandt andet gøre ved at tænke på tre forskellige måder, som han kalder for henholdsvis kritisk, konstruktiv og kreativ tænkning. Disse måder at tænke på mener jeg kan være med til gøre os klogere på, hvad undren er og kan være. Hansen beskriver dem på følgende måde: ”At tænke kritisk vil bl.a. sige: at undre sig og være nysgerrig, at undersøge, hvad andre tager for givet, at spørge efter begrundelser, at påpege skjulte antagelser og dagsordener, at give modeksempler, at analysere begreber og problemstillinger. At tænke konstruktivt vil bl.a. sige: at argumentere, at lytte til det bedste argument, at finde beviser, at undersøge forbindelser mellem begreber, at undersøge idéers videre perspektiver og konsekvenser. At tænke kreativt vil bl.a. sige: at være åben og modtagelig for nye idéer, at finde nye måder at tænke på, at finde nye indgangsvinkler, at tænke ud fra flere perspektiver, at lege med nye idéer.” (Hansen 2005: 45).

Det er min erfaring, at man på mange arbejdspladser har et ønske om, at tænkningen er mere kritisk, konstruktiv og kreativ. Hvis vi ikke magter at tænke på denne måde, risikerer vi jo, at der ikke udvikles og innoveres i den takt, som både private og oﬀentlige arbejdspladser i dag efterspørger. 36

001-204_9788750043294.indd 36

10/31/12 8:44 AM

D I A LO G – E N E N K E L V E J T I L E T G O DT S A M A R B E J D E

I dialogen har vi mulighed for at udvikle og opretholde denne særlige udforskende og kreative måde at tænke og kommunikere på. De ﬂeste mennesker har oplevet at være en del af en gruppe, hvor det er lykkedes at tænke radikalt nyt, at få en fantastisk idé, at blive grundlæggende klogere på sig selv eller verden osv. Det er fantastisk, når det sker, ikke alene for det enkelte menneske, men også for den organisation og de kunder, brugere og borgere m.v., der får glæde af det. Erfaringerne med dialog i organisationer viser, at vi med en begrænset indsats i form af de rette metoder kombineret med en grundlæggende træning kan skabe gode betingelser for, at vi i højere grad kan opnå denne udbytterige måde at være sammen på. Og det behøver ikke at være kedeligt at være nysgerrige sammen – tværtimod. For der er sjældent langt mellem de store smil og udbrud af latter i en god dialog. Det kan faktisk være både sjovt og udbytterigt at tænke kritisk, konstruktivt og kreativt.

Spørgsmålets kunst er at blive ved med at spørge Den tyske ﬁlosof Gadamer skriver, at den, der vil tænke, må stille sig selv spørgsmål (Gadamer 2004: 356), for spørgsmålets væsen er ifølge Gadamer at lægge muligheder åbne og holde dem åbne (ibid.: 285). Men at lægge muligheder åbne kræver jo, at man på en eller anden måde kan få øje på, at der er noget, som man endnu ikke kender eller ved noget om, som det er muligt at spørge til og dermed lægge åbent. Her bliver det relevant at tænke på Sokrates og hans idé om, at det menneske, der erkender sin egen ikke-viden, er klogere end de mennesker, der tror, at de ved noget, som de efter mødet med få sokratiske spørgsmål må erkende, at de ikke ved. Men hvad er det, som vi ikke ved, og hvordan kan vi opdage og undersøge det, som vi ikke ved. Ja, måske er det 37

001-204_9788750043294.indd 37

10/31/12 8:44 AM

F R A P R A K T I S K F I LO S O F I T I L D I A LO G

netop gennem undren, at dette lader sig gøre. Måske er det netop undren, der gør det muligt for os at erkende og opdage netop det, vi endnu ikke ved. Gadamer peger på dialektik som spørgsmålets kunst og dermed det, der kan hjælpe os som mennesker. ”Dialektik som spørgsmålets kunst består kun sin prøve ved, at den, der forstår at spørge, også forstår at fastholde sin spørgen, dvs. at fastholde retningen mod det åbne. Spørgsmålets kunst er kunsten at fortsætte med at spørge: den er tænkningens kunst.” (Gadamer 2004 : 348).

Det er min erfaring med undervisning i praktisk ﬁlosoﬁ, at stort set alle mennesker har mulighed for at styrke deres evne til at undres, hvis de vil det. Men nogle miljøer og kulturer er sandsynligvis mere ”undringsparate” og ”undringsunderstøttende” end andre. Ved at være opmærksom på, i hvilke situationer og sammen med hvilke mennesker du oplever det, man kunne kalde for ”ægte undren”, kan du måske få mulighed for i højere grad at opøve din ”undringsevne”. Og evnen til at undre sig er en central forudsætning for gode dialoger.

001-204_9788750043294.indd 38

10/31/12 8:44 AM

ere dialog på en arbejdsplads giver ikke alene bedre resultater, det giver også bedre samarbejde og et bedre læringsmiljø. Derfor kan dialog være en enkel vej til at

realisere idealerne bag lærende organisationer, værdibaseret ledelse, selvledelse osv. Det behøver ikke at være svært, men det kommer sjældent af sig selv. En dialog kan forklares som et nysgerrigt samarbejde, hvor vi bruger hinandens forskelligheder til at blive klogere, være kreative, træffe gode beslutninger eller håndtere konﬂikter. I dialogen kan vi opleve at tale uden at blive afbrudt, at blive lyttet til med et ønske om at forstå og at blive stillet spørgsmål ud fra en ægte interesse i det, vi siger. Dialog – en enkel vej til et godt samarbejde er skrevet til ledere, projektledere, HR-partnere, konsulenter, tillidsrepræsentanter og andre, der har indﬂydelse på, hvordan vi kommunikerer og samarbejder på vores arbejdspladser. Bogen er også tænkt som en grundbog til studerende på de mange uddannelser, hvor dialog er et relevant tema.

Af forfatteren til

PRAKTISK FILOSOFI OG LEDELSE