DELEBØRN

DELEBØRN

Det vi ved, det vi gør - og det b ørnene siger

AKADEMISK FORLAG

Mai Heide Ottosen

D LEBØRN Mai Heide Ottosen

Delebørn.indd 2

5/19/16 5:50 PM

Mai Heide Ottosen

DELEBØRN Det vi ved, det vi gør – og det børnene siger

Akademisk Forlag

Delebørn.indd 3

5/19/16 5:50 PM

Delebørn. Det vi ved, det vi gør – og det børnene siger Mai Heide Ottosen © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Omslag: Imperiet/Lonnie Hamborg Sats: Lumina Datamatics Ltd. Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4986-9 www.akademisk.dk

Delebørn.indd 4

5/19/16 5:50 PM

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Indledning: Bogens blik på deleordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Bogens ærinde og formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Hvad er et skilsmissebarn? Hvad er en deleordning? . . . . . . . . . . . . .12 Bogens blik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 Bogens kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

1 Hvorfor deleordninger er blevet populære. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Hvorfor er deleordninger i stigende grad blevet populære? . . . . . . . .23 Det mere ligestillede forældreskab i børnefamilierne . . . . . . . . . . .23 Øget børnecentrering i familierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 Vi lever i en skilsmissekultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 Lovgivningsreformer, der understøtter ligestilling mellem forældre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 Delebørn formes til det mobile arbejdsliv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 Arbejdslivet sætter rammerne for det familieliv, vi kan leve . . . . .31 Hvad siger voksne delebørn om deres livsform?. . . . . . . . . . . . . . . .32 Delebørn bliver mobile børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 Skilsmissebørn i Danmark – et overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35 Omfanget af skilsmissebørn i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35 Forældremyndighed og bopæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 Samvær: Hvor mange har deleordninger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

5

Delebørn.indd 5

5/19/16 5:50 PM

DELEBØRN

2 Hvad siger loven om delebørn og andre skilsmissebørn? . . . . . .44 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44 Baggrunden for den nuværende lovgivning om ’det delte forældreskab’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 Tiden før 1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46 Tiden efter 1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48 Hvad viser udviklingen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50 Forældreansvarslovens hovedhjørnesten: Ret til to forældre og barnets bedste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51 Ret til to forældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51 Barnets bedste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52 Hvad skal forældre tage stilling til, når de går fra hinanden? . . . . . .54 Hvad skal forældre være enige om, når der er fælles forældremyndighed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55 Bopæl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56 Samvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57 Barnets forsørgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57 Når der er behov for at inddrage de familieretlige myndigheder. . . .59 Sager om samvær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 Sager om forældremyndighed og bopæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62 Løser det problemerne at få en retlig afgørelse?. . . . . . . . . . . . . . . . . .63 Forældreansvarslovens virkninger og de retspolitiske diskussioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67

3 Hvordan trives delebørn og andre skilsmissebørn?. . . . . . . . . . . . . 70 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70 Hvordan klarer skilsmissebørn sig i forhold til børn i intakte familier? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72 Risikofaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .76 Kvaliteten i forældreomsorgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .76 6

Delebørn.indd 6

5/19/16 5:50 PM

INDHOLD

Tab af relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 Forældrekonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 Økonomiske trængsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78 Forandringer i familiestrukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78 Klarer delebørn sig anderledes end andre skilsmissebørn? . . . . . . . .79 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .84 Særligt om småbørn og deleordninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .86 Betydning af forældresamarbejde og forældrekonflikter . . . . . . . . . .87 Hvordan samarbejder skilsmisseforældre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .88 Haltende forældresamarbejde og kontakt med de familieretlige myndigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .91 Haltende forældresamarbejde og deleordninger . . . . . . . . . . . . . . . . .94 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .96

4 Hvordan forældre håndterer deleordninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98 Den svære beslutning om skilsmisse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99 Forhandlinger om børnene: Hvordan deleordninger kommer i spil og i stand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101 Hvorfor forældre vælger deleordninger fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101 Hvorfor forældre vælger deleordninger til. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .102 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .107 At få det sagt til børnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Hvor meget indflydelse skal børn have? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110 Opbrud – tilpasning til en ny hverdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Efter skilsmissen: Forældres samarbejdsstrategier, når der er en deleordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Det samarbejdende forældreskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Det parallelle forældreskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Det adskilte forældreskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .117 7

Delebørn.indd 7

5/19/16 5:50 PM

DELEBØRN

Omsorgskompetence og forældreressourcer: Om at være en god nok forælder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

5 Hvordan børn håndterer deleordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .124 Indledning: Hvordan vil børn helst bo?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .124 Hvad børn mener, er fordele ved deleordninger . . . . . . . . . . . . . . . . 125 En deleordning kan være med til at opbygge en tæt relation. . . 126 En deleordning er fair . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Ordningen er god for forældrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Kan børn have to hjem? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 At håndtere skift, overdragelser og omstillinger . . . . . . . . . . . . . . . 133 Logistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Overdragelse og overgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Omstilling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Barnets relation til forældrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Betydningen af forældrenes indbyrdes relation og samarbejdskapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Børn og unge værdsætter et samarbejdende og fleksibelt forældreskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Logistikken fungerer ikke – det skaber frustration. . . . . . . . . . . .141 Vandtætte skotter fører til adskilte familieliv . . . . . . . . . . . . . . . .142 Mangel på koordinering kan føre til omsorgstab . . . . . . . . . . . . . .143 Fritidsaktiviteter, der kun passes hos det ene, bliver til to halve liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .143 Diskontinuerte opdragelsespraksisser kan splitte barnet . . . . . 144 Minimalt forældresamarbejde skaber akavede situationer eller frygtede scenarier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .145 Fleksibel eller rigid organisering af samværet . . . . . . . . . . . . . . . . . .146 Når medbestemmelse bliver til ansvar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .147

8

Delebørn.indd 8

5/19/16 5:50 PM

INDHOLD

Indretning af hverdagslivet: Et godt forældresamarbejde er ikke nok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Følgeskab med søskende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Nye familiedannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Involvering i forældrenes indbyrdes forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Børns tilpasningsstrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Fleksibel indre arbejdsmodel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Ufleksibel indre arbejdsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .161 Uforenelige eller modstridende indre arbejdsmodeller . . . . . . . . 163 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .167 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174

9

Delebørn.indd 9

5/19/16 5:50 PM

Delebørn.indd 10

5/19/16 5:50 PM

Forord Hvad skal der til, for at børn kan trives i en deleordning? Det spørgsmål optager både forældre og professionelle omkring skilsmissebarnet.

Deleordninger, hvor børn efter skilsmissen kommer til at bo (næsten) lige meget hos hver forælder, er i stigende grad blevet populære. Samtidig hersker der blandt både forældre og professionelle usikkerhed om, hvorvidt en deleordning i det hele taget er en god løsning for børn.

Det er baggrunden for denne bog, som sætter fokus på årsagen til deleordningens stigende popularitet og på, hvad lovgivningen siger om det delte forældreskab. Bogen beskæftiger sig først og fremmest med, hvordan delebørn trives, og hvordan såvel forældre som børn håndterer de udfordringer og glæder, der knytter sig til at have eller at være et barn med en deleordning. Mit håb er, at bogen vil bidrage med inspiration til at nå frem til de bedste løsninger for det enkelte barn.

Bogen er baseret på den nyeste internationale forskning om skilsmissebørns vilkår, men trækker i sine konkrete eksempler på undersøgelser, som er gennemført i Danmark. Den henvender sig til studerende og professionelle, der arbejder med skilsmissebørn i hverdagen, men også til skilsmisseforældre, der ønsker at blive lidt klogere på, om den løsning, de overvejer eller har valgt, er den rette for deres børn.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke cand.psych. Rikke Schwartz, der har været en inspirerende samarbejdspartner i overvejelserne over, hvordan man kan omsætte forskning om skilsmissebørn til viden for praksis. Endvidere vil jeg takke lektor ved Københavns Universitet Annette Kronborg, som har læst og givet konstruktive kommentarer til kapitel 2 om lovgivningen om skilsmissebørn. Og endelig vil jeg til forlagschef Vibeke Nørgaard fra Akademisk Forlag sige mange tak for inspirerende sparring i forbindelse med denne bogs tilblivelse.

Hellerup, juni 2016 Mai Heide Ottosen 11

Delebørn.indd 11

5/19/16 5:50 PM

Indledning: Bogens blik på deleordninger Bogens ærinde og formål Et stigende antal skilsmisseforældre vælger at lade deres børn være omfattet af en deleordning, hvor børnene bor omtrent lige meget hos hver af forældrene. Det er meget hurtigt blevet en almindelig praksis, men i virkeligheden er der tale om et ret nyt socialt fænomen, og derfor er det naturligt, at der blandt nogle skilsmisseforældre hersker stor usikkerhed om, hvorvidt de kan byde barnet at pendle mellem to hjem. Nogle af de spørgsmål, som jeg hører igen og igen, er: Risikerer man at gøre barnet rodløst og forvirret? Kan et barn virkelig have to hjem? Er deleordninger i virkeligheden et stort socialt eksperiment, som vi ikke kender konsekvenserne af?

Deleordninger er også et omdiskuteret emne i den offentlige debat.

Nogle mener, at deleordninger tilgodeser, at barnet kan opretholde en god og stærk forbindelse til begge forældre, og at dét netop er en ressourcetilførsel til barnet, mens andre fremhæver, at børn har brug for en fast og stabil base. Deleordningsfænomenet bliver også kædet sammen med begreberne om ’barnets ret til to forældre’, ’barnets bedste’ og ’forældresamarbejde’. Disse begreber er centrale styringsrationaler i familieretten, som lovgiver, udøver og dømmer om forældreansvar. Gennem familieretten udstikker velfærdsstaten normer for det moderne skilsmissefamilieliv.

Deleordninger er således også en del af den rets- og børnepolitiske diskussion om for eksempel ’barnets bedste’, og den er i allerhøjeste grad en del af debatten om ligestilling mellem mænd og kvinder.

I forhold til andre samværsordninger, hvor barnet har fast base ét sted, har deleordningsfænomenet i højere grad en tendens til at være indlejret i en ligestillings- og retfærdighedsdiskurs, som kan være drevet af rationaler om at dele sol og vind lige.

12

Delebørn.indd 12

5/19/16 5:50 PM

INDLEDNING: BOGENS BLIK PÅ DELEORDNINGER

Formålet med denne bog er på et vidensbaseret grundlag at komme rundt om fænomenet deleordninger set fra forskellige vinkler: Hvad er den samfundsmæssige baggrund for, at deleordninger efterhånden er blevet mainstream? Hvordan bidrager lovgivningen til at understøtte den aktuelle udvikling? Hvad viser forskningen om deleordninger og børns trivsel? Hvilke motiver og overvejelser går forud for forældres valg af en deleordning, og hvilke fordele og ulemper oplever de, at det har for dem selv og barnet i hverdagen? Og ikke mindst: Hvad tænker børn og unge selv om en opvækst og et familieliv, hvor de er delt mellem to hjem?

Hvad er et skilsmissebarn? Hvad er en deleordning?

De allerfleste danske børn bliver født ind i en konstellation, hvor forældrene er et par og bor sammen. Et skilsmissebarn er i denne bog et barn, der på et tidspunkt i sin opvækst får erfaring med, at forældrene flytter fra hinanden, fordi de har besluttet at ophæve deres samliv. I ganske få tilfælde kan forholdet være opløst, allerede inden barnet kommer til verden. Med andre ord skelner jeg ikke mellem børn, hvis forældre var gift før samlivsbruddet, og dem, der har forældre, som var papirløst samlevende.

Et delebarn er et skilsmissebarn, som er omfattet af en deleordning. En deleordning forstås her i bogen som de mest omfattende samværsordninger, skilsmissebørn kan være omfattet af, det vil sige en ordning, hvor de opholder sig lige meget, eller næsten lige meget, hos begge forældre. I praksis er der oftest tale om de såkaldte 7/7-ordninger, hvor barnet skifter hver uge. Nogle børn opholder sig 8 dage hos den ene og 6 dage hos den anden (8/6-ordning), mens andre – især ældre børn – skifter opholdssted hver 14. dag. Der kan også være andre modeller for, hvordan man praktiserer deleordningen.

Deleordningen adskiller sig dermed fra det udvidede samvær, hvor børn har fast base hos den ene forælder, men ofte er hos den anden (9/5 og 10/4), og weekendsamværet (11/3 og 12/2). De børn, som ser samværsforælderen sjældnere, har begrænset samvær, og endelig er der skilsmissebørn, som slet intet samvær har med den anden forælder.

13

Delebørn.indd 13

5/19/16 5:50 PM

DELEBØRN

Bogens blik En opvækst som skilsmissebarn er et grundvilkår for cirka hvert tredje barn i dag. Skilsmissefænomenet er en af følgerne af den individualiseringsproces, som har løsnet traditionens snærende bånd og givet os mulighed for at sætte kursen for vores eget liv. Det er på mange måder et revolutionært og godt projekt, i det mindste set fra et voksenperspektiv. Men i kølvandet flyder nogle børn, som ikke har bedt om at blive fritstillet til et nyt slags familieliv. Skilsmisser er ikke børnenes projekt. De vil i langt de fleste tilfælde foretrække, at forældrene forblev sammen.

Det er på baggrund af mange undersøgelser den generelle opfattelse, at familiebrud – under normale omstændigheder – er en omkostning og fører til tab for børn. Nogle forskere har peget på, at børn mister sociale og økonomiske ressourcer, fordi der nu kun er en forælder til at varetage den daglige omsorg og forsørge barnet. Andre har fremhævet, at børnene udsættes for social stress, som følger af de forandringer, en skilsmisse kan medføre, i form af flytninger, skiftende miljøer eller nye familiedannelser. Atter andre forskere gør opmærksom på, at barnet med forældrenes brud mister den livsammenhæng, som det hidtil har opfattet som den mest basale i tilværelsen.

De udvidede samværsordninger, som børn i dag bliver omfattet af, herunder også deleordninger, kan således opfattes som en bestræbelse på at minimere disse omkostninger, fordi barnet får adgang til flere materielle, sociale og omsorgsmæssige ressourcer ved at opholde sig i begge forældres hjem. Deleordningen giver mulighed for, at barnet kan opretholde en – opmålt i tid – ligelig kontakt til begge forældre. Her er det en pointe, at selv om børn ikke opholder sig lige meget tid hos begge forældre, så kan de godt have en ligeværdig relation til dem begge.

Med en faglig baggrund som sociolog er jeg interesseret i at forstå, hvordan mennesker handler, interagerer og reagerer inden for de sociale rammer og strukturer, der er sat for dem. For at forstå, hvorfor deleordningen er blevet et fænomen i vækst, er det nødvendigt at have blik for de bredere samfundsmæssige processer, som fører til forandringer i familierelationerne, og for, hvordan arbejdslivets betingelser påvirker den måde, hvorpå vi organiserer vores familie i dagligdagen. Tilsvarende er det relevant at kaste lys på de rammer og normer, som velfærdsstaten udstikker for familien gennem familieretten.

14

Delebørn.indd 14

5/19/16 5:50 PM

INDLEDNING: BOGENS BLIK PÅ DELEORDNINGER

På mikro-niveau, der hvor dagliglivet udspiller sig, interesserer jeg mig som sociolog for, hvordan både forældre og børn tænker om, lever med og organiserer deres hverdagsliv, når der er et barn, som pendler mellem to hjem. Særligt er jeg optaget af, at børnenes perspektiv og betragtninger bringes frem i lyset, eftersom det er dem, der i dagligdagen må fordele sig mellem to hjem. Det sociologiske blik tager ikke for givet, at forældre og børn nødvendigvis har det samme perspektiv på, hvordan familielivets indretning fungerer, og anerkender derfor også, at der kan være interessemodsætninger mellem eller forskellige perspektiver på, hvad børn og voksne mener om deleordninger.

Men bogen er ikke kun baseret på sociologiske analyser. Et væsentligt dagsordenspunkt i både den almindelige debat og i forskningen om skilsmissebørn er, under hvilke betingelser børn med skilsmisseerfaringer trives godt eller mindre godt. Hermed bevæger man sig ind på det psykologiske område.

Mit hovedbudskab er, at børn normalt ikke tager skade af at leve i en deleordning, selv om det kan være besværligt for dem. Men i nogle tilfælde kan det være en belastning. Med afsæt i en analysemodel over stress og sårbarhed, som jeg har udviklet sammen med cand.psych. Rikke Schwartz, udpeger bogen en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kan gøre ordningen mere eller mindre belastende (Ottosen & Schwartz, 2013). Ud fra konkrete, empiriske cases illustrerer jeg undervejs i bogen, hvilke praktiske konsekvenser disse risiko- og beskyttelsesfaktorer har for børnene i dagligdagen.

Analysemodellen skal forstås som en iagttagelsesramme og er inspireret af teorier om og modeller stress og sårbarhed (Simonsen & Møhl, 2010; Harder, 2008: 80ff.). Med udgangspunkt i forskning om skilsmissebørns samvær identificerer modellen en række faktorer, som kan påvirke barnet med deleordningen. I modellen betragtes skilsmisse og deleordning som belastningsfaktorer, der kan udløse eller føre til øget sårbarhed hos barnet. Det er almindeligt anerkendt, at erfaring med skilsmisse belaster barnet midlertidigt eller længerevarende og kan være med til at forstyrre barnet i dets udvikling. Men modellen opererer også ud fra en tese om, at kravet om bestandigt at skifte og tilpasse sig et nyt familiært miljø kan øge barnets sårbarhed, hvis dets ’copingstrategier’ og psykiske struktur 15

Delebørn.indd 15

5/19/16 5:50 PM

DELEBØRN

ikke rækker til at leve op til de krav, som tilpasning til den nye situation stiller.

Børn har forskellige prædispositioner, det vil sige individuelle styrker og vanskeligheder, som kan henføres til deres helbred, temperament og personlighed. Selv søskendebørn, der vokser op i det samme familiemiljø og har en fælles overordnet forståelse af familielivet, kan håndtere deres Figur 0.1 Analysemodel. Faktorer, der spiller en rolle for barnets trivsel og udvikling, når det lever i en deleordning.

UDLØSENDE FAKTORER: Skilsmisse, deleordning PRÆDISPOSITIONER: For eksempel barnets konstitution

Kontekstuelle faktorer

VEDLIGEHOLDENDE

BESKYTTENDE

• Hyppigt samvær med

• Psykosociale ressourcer i

forælder med begrænsede omsorgsressourcer

• Konflikter mellem forældre, som barnet indfanges i

• Ordning opbygget ud fra forældrenes behov

familien

• Lavt konfliktniveau mellem forældre

• Ordning indrettet ud fra børnenes behov

• Rigidt organiseret samvær

• Fleksibelt organiseret samvær

• Intet/begrænset samarbej-

• Samarbejde mellem forældre

de mellem forældre

• Følgeskab med søskende • Mulighed for at passe udenomsfamiliære aktiviteter Individuelle faktorer

• Barnets alder • Involvering i forældrenes indbyrdes forhold

• Fleksibel indre arbejdsmodel

• Ufleksibel indre arbejdsmodel

• Modstridende indre arbejdsmodel Forventet outcome

• Risiko for overbelastning

• Sandsynlighed for, at der kan kompenseres for belastninger

16

Delebørn.indd 16

5/19/16 5:50 PM

INDLEDNING: BOGENS BLIK PÅ DELEORDNINGER

livssituation ved hjælp af meget forskellige tilpasningsstrategier. Nogle børn har en robusthed med sig, som gør, at de trives, selv om vilkårene er vanskelige, og hverdagslivet er presset. Mere sårbare børn kan opleve det som vældigt stressende at skifte mellem to hjem, selv om deleordningen er velorganiseret.

Ud over disse prædispositioner er der også andre kontekstuelle (miljømæssige) og individuelle faktorer, som kan vedligeholde sårbarheden hos barnet eller virke beskyttende og styrke dets robusthed. Mange faktorer kan påvirke delebarnets trivsel, og modellen peger på, at det er samspillet mellem vedligeholdende og beskyttende faktorer, der vil være afgørende for, om delebarnet trives, eller om dets udvikling kommer på afveje, sådan at det får svært ved at orientere sig i og løse almindelige udviklingsopgaver (Broberg et al., 2005). I modellen har vi identificeret en række vedligeholdende og beskyttende faktorer, der dels vedrører den kontekst, barnet befinder sig i, dels omhandler individuelle forhold, som vedrører barnet selv. Jeg skal understrege, at mange af disse faktorer ikke kun er relevante for delebørn, men for skilsmissebørn i almindelighed. I bogen udfolder og eksemplificer jeg, hvordan disse faktorer kommer i spil.

Bogens kilder Det er bogens hensigt at give læseren en tilgængelig adgang til den forskningsbaserede viden, der foreligger om skilsmissebørns opvækstbetingelser og særligt om den del, der handler om børns erfaringer med deleordninger.

Jeg har forsket i skilsmissefamilier gennem mange år. En stor del af den viden, man indhenter, stammer fra andre forskeres arbejder om skilsmissebørn og særligt delebørnene, og disse resultater trækker jeg på gennem bogen. Jeg refererer til en del internationale undersøgelser og vil derfor også nævne, at den internationale terminologi for deleordninger ikke er ensartet1.

Skilsmisseforskning er et tværdisciplinært felt, som udøves af både sociologer, psykologer og jurister. Når undersøgelsesemnet er skilsmissebørn, går der, groft sagt, en skillelinje i forskningen. Størstedelen af studierne er baseret på kvantitative undersøgelsestilgange, som typisk er op17

Delebørn.indd 17

5/19/16 5:50 PM

DELEBØRN

taget af at finde svar på, hvilke konsekvenser familiebruddet har for børn, herunder hvilke faktorer der kan forklare børns mere eller mindre hensigtsmæssige tilpasning. En mindre del af studierne er baseret på kvalitative undersøgelsestilgange, som typisk interesserer sig for at forstå børns eller forældres familiesituation ud fra et livsverdensperspektiv. I bogen refererer jeg til forskningsresultater fra begge slags undersøgelsestilgange.

Når der optræder mange referencer til samme type problemstillinger eller undersøgelsesfund, har jeg af hensyn til læsevenligheden indsat disse som slutnoter i stedet for at placere dem i selve teksten.

Som eksempelmateriale trækker bogen også på resultater fra nogle af de undersøgelser, som jeg selv har gennemført om danske skilsmissebørn.

Datagrundlagene og metoderne har været forskellige. Men først og fremmest har SFI’s børneforløbsundersøgelse været en central kilde til viden om danske skilsmissebørns opvækstbetingelser. Børneforløbsundersøgelsen består af en stikprøve på 6.000 børn, der blev født af danske mødre i efteråret 1995. De er blevet fulgt gennem hele opvæksten i seks dataindsamlinger. Første gang, da de var 4-5 måneder gamle (1996), anden gang, da de var 3½ år gamle og lige var startet i børnehave (1999), tredje gang var ved skolestart, hvor de var 7 år (2003), fjerde gang, da de som 11-årige befandt sig midt i barndommen (2006/07), femte gang, da de som 15-årige var ved at være færdige i grundskolen (2011), og endelig for sjette gang, da de i 2014 som 18-årige var blevet myndige.

I 3½-års alderen, hvor jeg første gang selv undersøgte børnenes familieforhold, havde 11 procent af dem oplevet familiebrud; i 18-års alderen var gruppen af skilsmissebørn vokset til 36 procent. I bogen tager jeg ofte afsæt i resultater fra dengang, børnene var 11 år (i 2007). Det nedslagspunkt er valgt, fordi det er midt i barndommen, at deleordninger er mest udbredte.

Børneforløbsundersøgelsens styrke er, at den rummer temmeligt detaljerede informationer om børnenes familieomstændigheder, både forud for og efter at forældrene er gået fra hinanden. Det tilføjer analyserne en nyttig forståelse af, hvordan omstændigheder fra det fælles familieliv kan have indflydelse på de arrangementer, som børn bliver omfattet af efter skilsmissen. Med sin livsforløbstilgang gør undersøgelsen det desuden muligt at belyse udvikling og forandring gennem opvæksten. Børnefor18

Delebørn.indd 18

5/19/16 5:50 PM

INDLEDNING: BOGENS BLIK PÅ DELEORDNINGER

løbsundersøgelsen har overvejende indhentet viden gennem bopælsforælderen (moderen i intakte familier) og børnene selv. Man kan betragte det som en metodologisk begrænsning ved studiet, at den anden biologiske forælder er svagt repræsenteret i undersøgelsen. Men som forsker er man nødt til at henvende sig på den adresse, hvor barnet har bopæl. For at få viden om samværsforældrene har vi i flere tilfælde koblet registerbaserede informationer om disse på vores analyser.

Jeg og andre har formidlet resultater om skilsmissebørn fra børneforløbsundersøgelsen i forskningsrapporter, artikler og antologibidrag.

Derudover har jeg været involveret i en række andre større forskningsprojekter om skilsmissebørns opvækstvilkår. Særligt vil jeg nævne undersøgelsen Børn i deleordninger (2011), der er gået helt tæt på skilsmissebørns hverdagsliv. Den er baseret på dybtgående interview med 32 børn og unge, som på interviewtidspunktet var nuværende eller tidligere delebørn, og med 24 voksne, der var forældre til disse børn. I bogen inddrager jeg cases fra blandt andet dette studie.

Bogens opbygning Bogen består af fem kapitler. Kapitel 1 behandler den samfundsmæssige baggrund for deleordningernes stigende popularitet. Jeg argumenterer her for, at valget af en deleordning ikke kun skal betragtes som et resultat af skilsmisseforældres individuelle beslutninger, men at vi må sætte deleordningsfænomenet ind i en bredere kontekst, som handler om de forandringer, der generelt er sket i familielivet og på arbejdsmarkedet. Kapitlet beskriver også udviklingen i, hvordan skilsmissebørns liv bliver organiseret.

I kapitel 2, som sætter fokus på de lovgivningsmæssige rammer, fortæller jeg om den proces, der har ført til, at skilsmissebørn i dag tænkes omfattet af et fælles forældreansvar. Jeg redegør også for lovgivningens hovedprincipper og for, hvad forældre skal tage stilling til, når de går fra hinanden. Kapitlets sidste del behandler de tilfælde, hvor forældre bliver uenige om børnene og inddrager de familieretlige myndigheder.

Kapitel 3 handler om, hvad forskningsbaserede undersøgelser viser om skilsmissebørns og delebørns trivsel. Det udpeger en række risikofaktorer, der kan vedligeholde børns sårbarhed i forbindelse med skilsmisse og 19

Delebørn.indd 19

5/19/16 5:50 PM

DELEBØRN

kommer særligt ind på betydningen af forældres konflikter og haltende samarbejde om børnene.

Temaet for kapitel 4 er skilsmisseforældres håndteringer af en deleordning. Kapitlet behandler spørgsmålet om, hvilke overvejelser forældre gør sig om børnene, når de går fra hinanden, men sætter særligt fokus på, hvordan de forvalter forældresamarbejdet, når barnet bor hos dem på skift.

Perspektivet i kapitel 5 er delebørnenes: Hvilke tanker om og erfaringer har de med at bo i to hjem, og hvilke faktorer må være til stede, for at en deleordning kan fungere godt for dem?

Drivet i bogen bevæger sig således fra makro-niveauet til mikro-niveau. Der er forskellige niveauer af magt og indflydelse i disse stemmer, men her er pointen, at det måske er mikro-niveauet, børnenes egne stemmer og erfaringer, som det er allervigtigst at lytte til.

20

Delebørn.indd 20

5/19/16 5:50 PM

Delebørn.indd 2

5/19/16 5:50 PM

børnene bor omtrent lige meget hos hver af forældrene. Det er en stor beslutning, som ofte er forbundet med spekulationer: Hvordan griber vi det an? Kan vi byde vores barn at pendle mellem to hjem? Risikerer vi at gøre vores barn rodløst og forvirret?

de dilemmaer og udfordringer, som delebørn og deres forældre kan stå i. Bogen kan anvendes som værktøj af fagpersoner, som har brug for at rådgive eller intervenere. Og forældre får en kærkommen hjælp til at tage stilling til, hvilken samværsordning der er bedst for deres barn, og hvordan den kan organiseres.

www.akademisk.dk

DELEBØRN

DELEBØRN klæder fagpersoner på til bedre at forstå

Mai Heide Ottosen

Mange skilsmisseforældre vælger i dag en deleordning, hvor