AR187

AGEDRUP KIRKE  AGEDRUP SKOLE  AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING

DECEMBER 2025  NR. 187  31. ÅRGANG

ODENSES MEST SOCIALDEMOKRATISKE OMRÅDE

For Socialdemokratiet blev kommunalvalget på landsplan lidt af en katastrofe med tab af vigtige borgmesterposter. Men ikke i Odense, hvor den røde fløj endda konsoliderede sig. Det samlede mandattal rakte til et flertal på 17 mod oppositionens 12 mandater. I Agedrup gik Socialdemokratiets stemmetal også nogle procent tilbage, men partiet blev klart størst og fik flere stemmer end Venstre og Konservative tilsammen. Kun 1.747 ud af 2.490 stemmeberettigede afgav deres stemme ved valgstedet i Agedrup.

KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET

LÆS Charlottes præsteklumme om “Juleroserog julens kernebudskab”. Tjek julens gudstjenester i “Fra advent til fastelavn”

FØLG med på www.agedrup-kirke.dk

S. 21-32

S. 17 Folkefesten Halloween

AR

Tyve rendte med hegnet

 Fodterapeut Ann Charlotte Holm fik for nylig om natten stjålet noget så sært som hegnet omkring hendes klinik på butikstorvet.

AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT

Udgives af

Agedrup Sogns Beboerforening

Agedrup Skole

Agedrup Kirke

www www www.agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk

KONTAKT TIL REDAKTION

Erik Schmidt, tlf. 6610 7575/ 2026 1952 erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager.com .com .com .com

ABONNEMENT

Bladet uddeles gratis i lokalområdet. Abonnement: 100,- kr./ 6 nr.

Kontakt: Hans Jørgen Zinther, hj@zinther.dk Tlf. 4042 5213

REDAKTION

Erik Schmidt (ansv. red.) 2026 1952

KIRKEN

Tove Jørgensen 4174 3518 BEBOERFORENINGEN

Jacob Bom Madsen, 2611 6938

SKOLEN

Daniel Kielberg-Larsen og Anita Skoven Jensen

ADMINISTRATION

Hans Jørgen Zinther, leder 4042 5213 Hans Ove Nielsen, regnskabsf. 6610 7510 Erik Schmidt, annoncer 2026 1952

KOORDINERING

Hans Jørgen Zinther, Tove Jørgensen, Gitte Knudsen, Hans Ove Nielsen, Charlotte Rørdam Kristensen, Jacob Bom Madsen og Erik Schmidt.

PRODUKTION

Fjordager Tekst & Reklame

Billederne er, hvis ikke andet er nævnt, taget af Erik Schmidt.

OMDELING

Thomas Olsen, 6010 1499

DEADLINE

Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. februar 2026, skal være redaktionen i hænde senest den 8. januar 2026.

„Så fik vi desværre igen taget vores hegn. Det er sket mellem kl. 19.00 i aftes og kl. 8.00 her til morgen. Nogen, der ved hvor eller hvem, der har overvågning i området? Det er så træls!“ skrev hun på facebook.

Skøjtebanen på Flakhaven

 Det er Tjenerskolen, der har opgaven med at drive skøjtebanen inde på Flakhaven i Odense. „Skolen“ er egentlig et vikarbureau, der er startet af de to søskende, Frederik og Katrine Møller, hvis mor Tina driver Bullerup Nærbutik på Lunden.

Katrine har søgt medarbejdere, der skal stå i kassen, udlevere skøjter, hjælpe børn med støttedyr eller sørge for, at isen altid står knivskarpt.

70 hørte om V. Kærby

 Først i oktober havde vi en meget fin foto aften omhandlende Vester Kærbys huse og beboere.

Niels Trolle og Helge Rasmussen fortalte veloplagt om livet og menneskene i Vester Kærby.

Meget flot tilslutning med flere end 70 besøgende.

Gitte Krogshede fra bestyrelsen havde bagt sin lækre kringle.

Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening.

Generalforsamling i ASLhF

 Agedrup Lokalhistoriske Forening holder generalforsamling den 25. februar 2026 klokken 18.30 i Sognegården.

Efter general forsamlingen og kaffen kommer Helle Munk Jensen og fortæller om Odense Havn, illustreret ved hjælp af gamle Postkort.

Vores arkiv er åben første mandag i måneden kl. 16.00 til 17.30. Indgang ved hallen.

Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Marathon-jubilæum

 I år har Jens Strøm fra Kirsebærhaven været med til H.C. Andersen Marathon i 25 år. Hvert eneste ét. Alle årene har han løbet de 42,195 km i kostume med det sigte at fornøje børn og andre tilskuere.

Jens har løbet marathon mange andre steder og er også en kendt figur ved Hamburg Marathon.

Ny bog om Per Adolfsen

 Kunstneren Per Adolfsen har fået udgivet en bog på 368 sider med mere end 170 af hans værker fra årene 2020-2025. Bogen er udkommet på det internationale Mier Books.

Tilløbsstykke i Agedrup forsamlingshus

 Andespillet i Agedrup forsamlingshus var i år et helt usædvanligt tilløbsstykke.

Vi vil gerne takke alle for den store opbakning dette er udtryk for. En kæmpe stor tak til alle vore sponsorer, som vi kan takke for, at arrangementet kan realiseres. Og en stor tak til alle gæsterne, der mødte op og deltog i husets traditionelle aften med andespil og amerikansk lotteri.

Alt sammen bidrager til at sikre en god økonomi og fornuftig drift af vores fælles forsamlingshus.

Vi har hørt, at nogle desværre måtte gå forgæves. Det er rigtig ærgerligt, når man har glædet sig til en hyggelig aften med samvær og andespil. Det er vi selvfølgelig kede af og beklager meget. Men desværre er rammen ikke større.

KRÆVER UDVIDELSE AF KERTEMINDEVEJ

Den planlagte havneudvidelse i Munkebo vil kræve fire spor på strækningen Odense-Kerteminde. Det fastslår ny rapport fra Cowi. Eventuel letbane til Munkebo vil ikke have den store effekt på biltrafikken.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Den planlagte udvidelse af Odense Havn i Munkebo har skabt stor modstand i Kerteminde. Det viste kommunalvalget den 18. november, og udvidelsesplanerne har skabt splittelse i Kerteminde byråd.

Den planlagte udvidelse har både store miljømæssige og trafikale konsekvenser, og den vil også have betydning for borgerne i Agedrup.

En havneudvidelse kommer blandt andet til at have massive trafikale konsekvenser for beboere ved landevejen mellem Odense og Kerteminde.

FOTO Stig Poulsen

LETBANE TIL MUNKEBO?

Ifølge TV2 Fyn anser det rådgivende ingeniørfirma Cowi en udvidelse af Kertemindevej og Munkebovej fra to til fire spor fra Odense til Munkebo som den eneste mulige løsning på de trafikmæssige problemer, der vil opstå.

Det flugter godt med Odense Kommunes egen infrastrukturanalyse, som Agedrup Rundt fortalte om i december 2024.

På Kertemindevej og dens forlængelse, Munkebovej, passerer der 14.500 biler i døgnet, men i 2035 vil der være 19.900.

Udviklingen af Odense Havn og forbindelsen til den nye Dry Port i Årslev er hovedårsagen til de store trafikstigninger på Kertemindevejen frem til 2035.

En eventuel letbane fra Odense til Munkebo vil ifølge Cowi ikke have den store effekt på biltrafikken.

Efter planen skal Etape 2 gå til Seden, og forlænges den frem til Munkebo, vil det kun reducere trafikken med 200 bilture i døgnet ud af 19.900. Flere busser og bedre cykelsti har også ringe effekt.

VEJARBEJDE I ÅREVIS

En udbygning af landevejen til fire spor, vil alene på strækningen i Ker-

En udvidelse af Odense

Havn i Munkebo vil ifølge Cowi kræve udvidelse af Kertemindevej.

I dag benyttes vejen af 14.500 biler i døgnet, men i 2035 vil der være 19.900.

teminde Kommune tage fire år, hvilket vil give massive trafikale udfordringer på grund af vejarbejde og vejlukninger.

Forinden skal projektet gennem en politisk, økonomisk, teknisk og miljømæssig arbejdsproces.

Cowi regner ifølge TV2 med, at udvidelserne vil koste 86 millioner kroner for Kerteminde Kommune. Hertil kommer der opkøb af ejendomme og jord.

For Odense Kommune vurderes udgifterne til at ligge på mellem 250 millioner kroner og en milliard.

Det kan dog være mulighed for, at staten vil bidrage til finansieringen.

AGEDRUP SKOLE VIL HAVE RYKKET SKOLEDISTRIKTET

Skoledistrikterne justeres, men skolerne i Agedrup og Seden vil gerne have en mere jævn elevfordeling

Af Erik Schmidt

I takt med boligudbygningen i Odense har kommunen fundet grund til at foretage 25 mindre justeringer af skoledistrikterne.

Agedrup Skole har sammen med Seden Skole afgivet høringssvar.

Heri skriver skolebestyrelserne på de to skoler, at de er bekymrede for proportionerne i de to skolers di-

strikter, som bestyrelserne meget gerne vil have, bliver taget med i den samlede betragtning. Seden Skole har på flere klassetrin tre spor, mens Agedrup Skole på flere klassetrin er nede på et spor.

Bestyrelserne finder det uhensigtsmæssigt for lokalsamfundet, at elever på to naboskoler i Odenses yderkommuner ikke fordeles mere ligeligt. „Eksempelvis undrer vi os

over, at det nybyggede område ved Lunden (Faunastien) med 266 rækkehuse hører til Seden Skole og ikke til Agedrup Skole“, skriver de. De to forpersoner Anita Skoven Jensen og Gitte Henner opfordrer Børn- og Ungeudvalget til „at genbesøge afgrænsningen af de to skolers distrikter.“

Det vil dog kræve en særskilt analyse, mener forvaltningen.

JEG VAR HELDIG!

I 1980’erne kom Ayoub Chahine alene til Danmark som 19-årig flygtning uden kuffert. Kun med det tøj han stod og gik i. I dag er han skoleleder for en stor, flersproget dansk friskole, og han er stolt af det, han har bedrevet. Og taknemmelig for det, som Danmark har givet ham af muligheder.

I 1980’erne kom Ayoub Chahine alene til Danmark som 19-årig flygtning uden kuffert. Kun med det tøj han stod og gik i. I dag er han skoleleder for en stor, flersproget dansk friskole, og han er stolt af det, han har bedrevet. Og taknemmelig for det, som Danmark har givet ham af muligheder.

57-årige Ayoub Chahine er skoleleder på friskolen Al-Salahiyah Skolen i Agedrup.

I 1980’erne kom han alene til Danmark som 19-årig palæstinensisk flygtning uden kuffert. Kun med det tøj han stod og gik i.

I dag er han stolt af det, han har bedrevet. Og også taknemmelig for det, som Danmark har givet ham af muligheder.

- Nu driver jeg en stor, flersproget, dansk friskole. Jeg hjælper andre og gør en forskel.

- Jeg brænder for, at muslimer i Danmark trives. Men vi er ikke fremmede. Vi er en del af det her land.

- Men uanset hvad jeg gør, kan jeg aldrig fuldt ud betale tilbage. Jeg prøver bare at gøre noget godt. Jeg er blevet opdraget til, at Gud har skabt dig til at hjælpe de svageste.

- Jeg siger, at der er store muligheder for dem, der vil det her land. Ingen forhindrer dig i at nå dit mål!

VI HJÆLPER OGSÅ FORÆLDRENE

MED OPDRAGELSEN

Ayoub har været leder af skolen i mere end 25 år. Han har aldrig læst til lærer, men begyndte i Danmark at læse til bygningsingeniør.

Da han ankom kunne han ikke sproget og havde ikke noget menneskeligt netværk, og ligesom andre flygtninge landede han i Sandholmlejren og søgte asyl.

Efter blot en måned fik han opholdstilladelse og blev visiteret til flygtningecentret på Bullerup Skovgård. Herfra kom han på sprogskole.

Skæbnen vil, at det i dag er Bullerup Skovgaard, der er hjemsted for netop Al-Salahiyah Skolen.

Al-Salahiyah betyder „Den rette vej“, hvilket ifølge Ayoub handler om at kunne skelne mellem rigtigt og forkert, godt og ondt.

- Det er en del af vores pædagogik, at vi skal hjælpe forældre med at „opdrage“ deres børn. Vi har dem jo i 6-7 timer, og vi har meget fokus på det. Vi skal ikke kun uddanne, men også danne.

UNGE MED KRÆFTER OG HÅB

Bygningerne blev købt af Ayoub og en gruppe palæstinensere bag AlSalahiyah Skolen, der blev startet på Demantvej ved siden af Dalumhallen. Det var unge med kræfter og håb, fortæller Ayoub.

I to år var Ayoub i dialog med ejeren, Ejendomsselskabet Lindø, inden det lykkedes at købe Bullerup Skovgaard.

- Dengang havde vi 95 elever, og vi havde ikke længere plads nok på Demantvej, så vi lagde en økonomisk plan. Vi sparede op. Jeg gik selv ned på 95% af min løn, og det gjorde de andre medarbejdere også. Vi var også i dialog med Danske Bank og Danske Friskoler.

SKOLEN ER GÆLDFRI

Skolen på Demantsvej blev i sin tid købt for 2,6 mio. kr. og senere solgt for 6,5 mio kr. Desuden var der en mulig lejeindtægt på Bullerup Skovgaard, fordi IBM stadig brugte en del af bygningerne.

- På én måned samlede vi 700.000 kr. sammen blandt 30 familier. Mange var på kontanthjælp, men nogle lånte penge eller solgte deres bil.

Ejendomsselskabet Lindø ville have 35 mio. kr. for Skovgaarden, men endte med i juni 2011 at sælge til AlSalahiyah Skolen for 19,5 mio. kr.

Skolen har i dag 190 elever og 35 medarbejdere, og flere forældre står i kø for at få deres børn ind på skolen. Der er 45 børn i børnehaven.

Skolen er en selvejende institution og alene bygningerne har en skønnet værdi på 35 mio. kr.

På otte år er gælden betalt ned, så skolen i dag er gældfri.

- Det er kæmpestort! Man tænker ikke, man kan nå så langt!

KRIGEN

De første år af Ayoub Chahines liv boede han i palæstinensisk flygtningelejr i Tripoli i Libanon sammen med sine forældre og otte søskende og et par halvsøskende.

Fem af dem bor i dag i Libanon, én i Gaza, to i USA, én i Dubai og to i Danmark.

Deres nærmeste naboer i lejren

var Bibi-familien, der er en kendt familie i Odense. Mohammed Bibi har været skoleleder på Agedrup Skole.

- Når vi bankede på væggen, var der kontakt til Bibi-familien.

Men der var krig i Libanon. Israel angreb Vestbeirut i 1982. Og der var også borgerkrig mellem forskellige religiøse og etniske grupper. Alle med forbindelser til andre lande eller udenlandske militser.

Det var én af grundene til, at det var nemmere at få flygtningsstatus.

VAR BERØMT I LIBANON

Selv havde han gået på gymnasiet og var begyndt at studere på en universitetsuddannelse, men familien havde ikke råd.

Uddannelse i Libanon kostede mange tusind dollars, siger Ayoub. Bestikkelse var også almindeligt.

- Jeg var faktisk berømt, siger Ayoub pludselig.

Allerede som 17-årig spillede han fodbold som målmand i Libanons 1. division og fik et par enkelte kampe på det palæstinensiske landshold, der samlede spillere fra både Syrien og Libanon.

Da han var 19 sagde hans mor til ham, at han skulle rejse ud og få en uddannelse.

- Du er nødt til at rejse.

Hans bror var rejst ud fire år tidligere. Der er tradition for, at den ældste bror tjener penge til familien.

- Hvis man kan hjælpe familien, så skal man.

- Min far var slagter i flygtningelejren, men man måtte som palæstinenser ikke tage et rigtigt arbejde ude i samfundet i Libanon.

Min søster i Gaza har mistet sit hjem og er hele tiden på flugt. I starten af krigen kunne vi kommunikere med hende via WhatsApp. Men det kan vi ikke længere. Jeg har forsøgt at sende hjælp.

- Vi har ikke et land, så vi har oplevet en masse krig hele tiden.

I 2026 flyttede Ayoub og familien til Daltoften i Agedrup.

- Det er en af de gode beslutninger, jeg har truffet. Det er et fantastisk område. Her er ro og dejlige naboer.

GODT HVER TREDJE STEMTE PÅ SOCIALDEMOKRATIET

35,7 procent af stemmerne fra valgstedet på Agedrup Skole stemte på Socialdemokratiet. I den lidt kuriøse ende fik Jørgen “Jønke” Nielsens parti 25 stemmer, hvilket var fem gange mere end Alternativet.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Odense bestyrkede ved byrådsvalget den 18. november Socialdemokratiet og borgmester Peter Rahbæk Juel (S), selv om partiet mistede stemmer. Det lykkedes nemlig at fastholde 10 mandater i byrådet, og sammen med SF’s 3, Radikales 2 og Enhedslistens 2 mandater rækker det til et flertal på 17 mod oppositionens 12 mandater, er den „røde“ fløj styrket. Ved valget i 2021 var det 16-13. Agedrup er det sted i Odense, hvor støtten til Socialdemokratiet procentvis er størst, når man sammenligner resultater fra valgstederne. 35,7 procent af de afgivne stemmer blev her givet til borgmesterpartiet. Seden ligger også højt, da partiet i Fjordagerhallen fik 34,6 procent af stemmerne. I Odense som helhed opnåede partiet 29,6 procent.

Venstre fik i Agedrup med 249 stemmer næstflest og Konservative med 208 tredjeflest. SF fik to stemmer mere end Dansk Folkeparti på

de næste pladser. Derefter Liberal Alliance, og dernæst Enhedslisten med en enkelt stemme mere end Danmarksdemokraterne Inger Støjbjerg og tre mere end Moderaterne.

En lidt kuriøs ting er, at rockeren med den blakkede fortid, Jørgen „Jønke“ Nielsens parti, Stabilt

Flaget var hejst ved valgstedet på Agedrup Skole, da 1.747 ud af 2.490 stemmeberettigede afgav deres stemme.

Demokrati, med 25 stemmer i Agedrup næsten fik fem gange så mange stemmer som Alternativet!

GENVALG TIL BORGMESTER

Peter Rahbæk Juel (S) blev genvalgt

For Socialdemokratiet blev kommunalvalget på landsplan lidt af en katastrofe med tab af borgmesterposterne i bl.a. København, Næstved, Randers, Holstebro, Frederikshavn, Albertslund og Lolland. I Agedrup gik stemmetallet nogle procent tilbage for S, men partiet er klart størst, og det fik flere stemmer end Venstre og Konservative tilsammen.

som borgmester, selv om han blev udfordret af den hjemvendte og profilerede folketingspolitiker Lars Chr. Lilleholt (V) og af Søren Windell (K). Lilleholt blev ved konstitueringen rådmand for By- og kultur, Brian Dybro (SF) for Børn og unge, Søren Windell for Social- og beskæftigelse, Anne Skau Styrishave (RV) for Sundhed, forebyggelse og omsorg, mens Tim Vermund (S) fortsætter som rådmand for Klima og miljø.

Stemmetal fra Agedrup

Fyens Stiftstidende

AGEDRUP FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup Sogn - Billedred. Frede R a

Sidste tur gennem Vester Kærby 6

Denne sidste tur gennem Vester Kærby i Agedrup Rundt fokuserer som i de foregående numre på ældre gårde og huse. Både dem der står endnu, dem der er væk og de få, der ligger i ruiner. Med luftbilleder fra „gamle dage“ og nutidige billeder. Så ved man, hvor man er henne på turen gennem Kærbygade. Guide på

Thygesens gård, Hylleagregård, før

3.

1.

DET ORANGE HUS

I det orange hus, Kærbygade 26, har Sølver og Kirsten Nordstrøm boet i mange år. Før deres tid boede Åse, datter af familien Olsen på hjørnet af Smedegyden og Kærbygade, der med sin mand. Før da var det Mary og Gerner Flyvholms bolig i mange år.

Gerner tjente i sin tid gode penge, da han var med til at anlægge diget ved Bullerup og Kærby Strand. Et fysisk hårdt arbejde - og farligt. En dag fik Gerner sit ene ben i klemme mellem to tipvogne, Så var han etbenet resten af livet.

Huset har nok i sin tid – som andre ældre huse langs Kærbygade – været beboet af en fodermester- eller

turen er Niels Trolle Hansen, der har levet hele livet i det lille samfund og kan ryste alverdens historier og navne ud af ærmet.

landarbejderfamilie, der har tjent til livets ophold på en af gårdene. Det er dog ikke fastslået med sikkerhed for dette hus’ vedkommende.

HYLDEHUSET

I det lille hvide hus yderst i rækken boede i gamle dage fodermesteren på Hylleagregaard, der ligger lige på den anden side af Kærbygade.

Der var ikke langt, når fodermesteren skulle malke morgen og aften og fodermesterkonen gik over vejen

1. 2. 2.

op ad dagen for at vaske malkespandene. Ikke til nogen stor løn, men mælk hver dag, en halv gris et par gange om året og frie kartofler var et godt tilskud til fodermesterfamiliens fornødenheder.

Den mangeårige rare og venlige ejer af Hyl-

AF Helge Rasmussen og Niels Trolle Hansen

3.

leagregaard, Emilie Thygesen, flyttede ind i huset, da sønnen Vagn og svigerdatter Karen overtog gården efter hende.

I dag bor Karen og Vagns søn, Henrik, i huset.

THYGESENS GÅRD

Engang – i 1901 – blev der begået et barnedrab på Hylleagregaard. Det har dog intet med Thygesen-familien at gøre.

Til gengæld var der drama, da Hans Thygesen, sognerådsformand og gårdejer, pludselig ville skilles fra Emilie og flyttede til Sjælland og blev gift med frk. Hansen, lærerinde på Agedrup Skole. En historie, der blev talt om og stadig huskes.

Emilie og Hans Thygesen overtog gården efter Emilies bror i starten af 1900-tallet, og efter farens farvel overtog sønnen Vagn gården sammen med hustruen Karen. Efter Vagns død som 78-årig overtog sønnerne Ole og Henrik driften, hvor både genboen Laurits Larsen og Lykkegårds jorder var tilkøbt.

Inden Vagns død var det gamle stråtækte stuehus udskiftet med et nyt og moderne, og her bor Karen stadig og sørger godt for sine to sønner.

LAURITS LARSENS GÅRD

Den sidste gård mod Lerhusene, en af byens få gårde,

Laurits Larsens gård NU

Laurits Larsens gård FØR

der stadig står med fire længer og port ud mod vejen, var i mange år ejet af Laurits Larsen. En mand uden det store hastværk, når det gjaldt nye ideer og påfund.

Derfor var han den sidste i byen, der havde heste i stedet for en traktor til markarbejdet. Først op i 1960’erne – tir år senere end de fleste – så man ham på en traktor på markerne.

Sønnen Erling blev mekaniker i stedet for landmand og imponerede som trialkører på sin motorcykel på banerne i Højbjerg og i Fangel.

Heidi og Bo Jacobsen har ejet gården de sidste mange år.

Niels Trolle Hansen er væsentligste kilde til denne tur ad Kærbygade. Opvokset som søn af Esther og Cæsius Trolle Hansen på en nu nedrevet gård. Han bor sammen med Kirsten midt i landsbyen og ved en masse om den og dens personer, levende og døde. Tak til Niels!

Helge Rasmussen

Helge Rasmussen er født i Agedrup og har været lærer på Agedrup Skole i en menneskealder. I dag arbejder han som journalist på Fyens Stiftstidende.

Niels Trolle Hansen

KUN TO LOKALE HAR VÆRET I BYRÅDET

Siden 1970 har Agedrup kun haft to byrådsmedlemmer. Flere har dog været kandidater, og tre-fire stykker med tilknytning til området stillede op til det nyligt afholdte valg. Få et overblik HER!

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Agedrup er ikke repræsenteret i det nye byråd. Siden parcelhusbyen med postnummer 5320 blev en del af Odense storkommune i 1970, har den kun minimalt været repræsenteret på rådhuset.

Med Helge Pasfalls indtræden i Odense Byråd i 2006 som valgt for Konservative, var det første gang Agedrup havde en repræsentant i byrådet, siden Niels Nielsen blev valgt for Socialdemokratiet i perioden 1970-82.

HELGE PASFALL PÅ JAN BOYES HOLD

Helge Pasfall, der i en menneskealder har boet i Markhaven, er tidligere hovedformand gennem 27 år for Fjordager Idrætsforening. I hans tid voksede den til at være Fyns største idrætsforening med ca. 3.000 medlemmer.

Først i 2006 nedlagde Helge Pasfall sit hverv, velsagtens fordi han samme år blev valgt ind i Odense Byråd for Konservative.

Med jordskredsvalget i november 2005 strøg han ind. Socialdemokratiets borgmester Anker Boye,

måtte efter et par møgsager afgive de gyldne kæder til den populære konservative udfordrer, tidligere amtsborgmester Jan Boye. De konservative fik hele 12 mandater ved valget. Helge Pasfall var en del af holdet.

Også Kathrine Sørensen fra Agedrup stillede op på Konservatives liste, men blev ikke valgt ind.

TOG KUN 4 ÅR

Helge Pasfall sad i en fireårig periode med ved bordet og havde også sæde i Børn- og Ungeudvalget, men stillede ikke op ved valget i 2009.

Beslutningen skyldtes ifølge hans eget udsagn hensynet til jobbet på Syddansk Erhvervsskole, hvor han arbejdede som uddannelsesleder i afdelingen for smedeog industriteknik.

Efter valget i 2009 måtte Jan Boye levere borgmesterkæden tilbage til Anker Boye, og han døde i øvrigt pludseligt i 2011.

Har byrådet glemt Agedrup?

Helge, der i dag har rundet de 80 år, er for nylig flyttet til Seden Syd sammen med sin kone Birgit.

Han er stadig formand for Fynbokoret og har i en årrække været medvært på FOF’s Kulturhøjskole ved Marienlystcentret, ligesom han har været en central person i Fjordager Erhvervsklub og i Fold dig ud i Fjordager-samarbejdet.

NIELS TRAFIKS INDFLYDELSE

I tiden tilbage ved storkommunens fødsel havde Agedrup dog også en anden markant politiker i byrådet. Det var Niels Nielsen, der havde taget turen fra det gamle Agedrup Sogneråd fra 1962-66 og også i Fjordager Kommune, som kun eksisterede fra 1966-70.

Niels Nielsen sad i hele 12 år i Odense Byråd fra 1970-82.

Niels „Trafik“ var ligesom Agedrups sognerådsformand, den radi-

Agedrups Niels „Trafik“ Nielsen, der sad i byrådet 1970-1982 (Privatfoto).

kale Frode Holm Madsen, en drivende kraft i udviklingen af Agedrup fra landsby til forstad med masser af nybyggeri i 1960’erne.

Vejnavne som Vinkelen, Borsvinget og Parallellen er blevet til på Niels Trafiks foranledning, fordi der var op til flere snedkerier i nærheden.

DE HAR OGSÅ STILLET OP

Fra Agedrup har også Kathrine Sørensen fra Agedrup Lindegaard flere gange forsøgt at blive valgt for Konservative uden held.

Kathrine har i en årrække været formand for Ældre Sagen i Odense, har været medlem af menighedsrådet og er autodidakt kunstner. Hun er i dag 85 år.

Kristoffer Dyrvig, der er 25 år og studerer til maskinmester, voksede op i Agedrup, men er flyttet fra byen. Han er formand for Metal Ungdom i Odense og stillede i 2021 op for Socialdemokratiet. I 2025 valgte han at stille op for Konservative, men blev ikke valgt ind.

Også Dorthe Topp Larsen, der en kort overgang boede i Agedrup, da hun i en moden alder blev gift med Peter Topp Jensen, som bl.a. har været formand for Bullerup Private Børnehave, var ved 2025-val-

...fortsættes på næste side

Helge Pasfall, Agedrups seneste byrådsmedlem.

get opstillet for Konservative og opnåede ikke valg. Dorthe arbejder som sekretariatsleder.

Mie Kamille Dalsgård, der ligesom flere andre af de nævnte, også er vokset op i Agedrup, var ligeså kandidat til byrådet for Konservative ved valget i 2025. Det annoncerede hun i hvert fald, men trak senere sit kandidatur. Hun er i dag selvstændig erhvervspsykolog.

Ejno Buch har været politisk aktiv for Socialdemokratiet siden 1970. Ejno sad i 1980’erne i skolenævnet på Agedrup Skole, hvor hans og Meretes børn gik, men de har i mange år boet i Seden.

Ejno, der var overassistent i skattevæsenet, var frem mod 2007 formand for Socialdemokratiet i Fjordager og forsøgte at blive valgt ind i byrådet - uden held.

AGEDRUP-LÆREREN DER KOM I FOLKETINGET

Hanne Thanning Jacobsen, der var lærer på Agedrup Skole fra 1962 og i 1982 blev formand for SF i Odense, blev valgt til Folketinget fra 19841994. Men det er en anden og længere historie.

Økonomen Kristian Grønbæk Andersen, har i mange år repræsenteret Radikale Venstre i Regionsrådet Syddanmark. Det gjorde han fra 2005-2017. Inden da var han - fra 2001-2005 - valgt ind i det daværende amtsråd.

Grønbæk flyttede for nylig til

Agedrup, da han sammen med sin hustru, Lise Tofthøj, overtog Svend og Lis Grønnemoses hus, der endnu tidligere havde tilhørt brugsuddeler Svend og Else Mortensen.

Går vi lidt længere ud i omegnen var Ruth Larsen fra Åsum i mange år valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet, og hun var i øvrigt gennem en del år rådmand for Børnog Ungeforvaltningen.

Ruth Larsen kom i Odense Byråd i 1982, og blev i 1986 partiets gruppeformand og politiske ordfører. Daværende borgmester Verner Dalskov meddelte i 1993 at han ikke ønskede at fortsætte, og Ruth Larsen var så småt kørt i stilling som hans afløser. Men hun blev efter en intern kamp om posten overhalet af Anker Boye og trak sit kandidatur.

Anker Boye blev borgmester og Ruth Larsen rådmand for Socialforvaltningen, indtil hun i 1994 overtog børne- og unge området. I 2003 trak hun sig tilbage fra politik.

POLITIKERNE FRA SEDEN

Jane Jegind, der i mange år boede i Seden Strandby, var ved flere valg Venstres spidskandidat til byrådsvalget, og i 2006-2009 blev hun rådmand for Børne- og Ungeforvaltningen. Senere blev hun rådmand for både Ældre- og Handicapforvaltningen og helt frem mod 2020 var hun rådmand for By og Kultur.

Samme år forlod hun pludselig byrådet for at blive erhvervs-, kultur- og turismechef på Langeland. I

dag bor hun i Rudkøbing.

Nævnes skal også folketingspolitikeren, der ville være borgmester, Lars Chr. Lilleholt fra Seden, der i dag bor i Odense.

Efter tidligere at have repræsenteret Venstre i Odense Byråd og gennem mange år at have været en central politiker i Venstre på Christiansborg, stillede han op til byrådsvalget i 2025 og valgte at udfordre borgmester Peter Rahbæk Juel som borgmester i Odense. Den kamp tabte han, og han er netop blevet udnævnt til rådmand for by- og kultur. Lars Chr. Lilleholts far, Chresten Lilleholt, var pædagog og ansat som afdelingsleder på Seden Enggaard.

Både Roya Moore (K) og Niclas Turan Kandemir (S), der stillede op og blev genvalgt til byrådet efter det seneste valg, bor i Seden.

V. anlægsgartner Kasper Linsted

Over-Holluf-Vej 36, 5220 Odense SØ 2212 1864

mail@linsted.dk - linsted.dk

Brunsgård Autoreparation

Petersmindevej 21, 5000 Odense C.

Speciale: Citroên og Opel – i øvrigt alle bilmærker

Reparation af skader, skift af frontruder, eftersyn af aircon Tlf. 6591 5446 / 2177 5245 bbauto@bbrunsgaard.dk

Totalløsninger

PIZZA

v/ Mehmet og Hassan Mølledammen 7, 5320 Agedrup 6610 9170

Onsdag & torsdag 11.00-17.00 Lørdag 10.00-13.00

Lunden 10, 5320 Agedrup - Tlf. 6225 1014 www.kastanja.dk - kastanja@kastanja.dk

● Klipning af negle

● Beskæring af hård hud, hælrevner og ligtorne

● Behandling af nedgroede og fortykkede negle

● Salg af cremer og små aflastninger

Klinik for fodterapi

Statsautoriseret fodterapeut

Torvet, Skovhaven 2 ● 5320 Agedrup

Telefon 65 90 30 30

Online booking: www.annsfodterapi.dk

SERIE-2 SKAL SPILLE OM OPRYKNING

Serie-2 halede en tredjeplads i land. Nu venter kvalifikationskampe til foråret om oprykning til serie 1

Af Daniel Johnsen, bestyrelsen

Vi er ved at nå vinteren og sæsonen er sluttet for alle 6 hold. En sæson der har været meget forskellig for alle vores hold

Vores serie 2-hold har afsluttet efterårssæsonen med 4 sejre, 5 nederlag og 1 uafgjort. Resultaterne rakte til en delt tredjeplads, men takket være en bedre målscore end konkurrenterne, endte holdet på en tredje plads. Dermed venter der en forårssæsonen med kvalifikationskampe om oprykning til serie 1.

Serie 4-holdet endte efter sæsonen på en 8. plads med 3 sejre, 1 uafgjort og 3 nederlag. Trods udfordrin-

tede på en velfortjent 2. plads med 19 point. Det blev til 6 sejre, 1 uafgjort og 5 nederlag i løbet af turneringen – et resultat, der vidner om et stabilt spil og en stærk holdindsats gennem hele sæsonen.

Efter en kort pause er Master 11-holdet nu allerede i fuld gang med Albani-cuppen, hvor de ser frem til nye udfordringer og forhåbentlig mange gode resultater.

Veteranholdet leverede en solid sæson og sluttede på en stærk 3. plads efter 11 sejre, 1 uafgjort og 9 nederlag.

Det blev en sæson præget af både gode præstationer og en del skader, som satte holdet på prøve undervejs.

gerne leverede holdet en godkendt sæson, og trænerduoen Thomas og Steffen er tilfredse med indsatsen.

Næste år venter endnu en sæson i Serie 4, som holdet allerede ser frem til.

Vores kvindehold var desværre nødt til at trække sig ud af deres turnering. Holdet har været hårdt ramt af skader og har haft svært ved at stille hold. Vi håber meget på at det ser anderledes ud til næste sæson.

MASTER 11 PÅ FLOT 2.-PLADS

Master 11-holdet kan se tilbage på en rigtig flot sæson, hvor holdet slut-

Trods udfordringerne formåede spillerne at holde sammen og kæmpe sig til mange vigtige sejre. Holdånden og erfaringen bar frugt, og de kan alle se tilbage på en sæson, der i den grad er godkendt.

FLERE FRISKE BEN

Oldboys 30-holdet måtte i år tage til takke med sidstepladsen i rækken. Sæsonen har været præget af mange skader og perioder med mangel på spillere, hvilket har gjort det svært at stille hold til kampene.

Klubben håber på bedre forudsætninger og flere friske ben til næste sæson, hvor der er mulighed for at bygge videre og komme stærkere tilbage.

Nu er vinteren over os, og pausen er i fuld gang. Vores bane er

vinterlukket, og der er ro på træningsfronten. I løbet af vinteren vil klubben bruge tiden på vedligeholdelse og forbedringer, så vi er helt klar til foråret og en ny spændende sæson.

Formand: Oliver Hauerholt

Sekretær: Victoria Iversen

Kasserer: Jimmy Kristiansen

Bestyrelsesmedlem: Daniel Johnsen

Bestyrelsesmedlem: Steffen Christiansen

Suppleant: Brian Illum

Dameholdet

Træner: Ledigt

Holdleder: Julie Thomsen

Senior (serie 1 Kval)

Træner. Anders Haurholt Ass. træner. Brian Illum

Senior (serie 4)

Træner. Thomas Jørgensen Ass. Træner Steffen Christiansen

Superveteran (nu master 11-mands) Johan Bækholm

Veteran

Holdleder: Søren Clausen, 2679 7337

Oldboys +30

Oliver Hauerholt

Så er der vinterpause til Mads Sternkopf. Her omgivet af kernefans.

FOLKEFESTEN HALLOWEEN I AGEDRUP

Af Gitte Knudsen, menighedsrådet

Halloween i Agedrup blev igen i år afholdt med stor tilslutning fra nær og fjern. Glade og festlige deltagere i kirken og ved sognegården, sørgede for et flot fakkeloptog igennem skoven med masser af slik til skræmmende, udklædte børn.

Vi takker alle sponsorer og frivillige for igen i år at støtte op om byens arrangementer, og tak til de kommende konfirmander der hjælper til og lærer lidt om frivilligt arbejde og sammenhold i byen.

FOTO:

Erik Schmidt

Sk Sk Sk Sk Sk olebladet olebladet olebladet olebladet olebladet

SKOLEGÅRD MED NYE MULIGHEDER

Færre elever og ny budgettildelingsmodel har givet Agedrup Skole en stram økonomi dette skoleår

Af Anita Skoven Jensen, fmd. skolebestyrelsen

FOLKESKOLEN TIL DEBAT – OGSÅ I AGEDRUP

Debatten om folkeskolen fylder meget i medierne: Både forældre, lærere, ledelse, eksperter og politiker har mange vinkler på, hvilke udfordringer der fylder og hvilke løsninger, der skal til.

Holdningerne er mange. Er børn pisse dårlig opdragede? Eller er det rammerne, som ikke er gode nok? Debatten fylder også i vores skolebestyrelse: Hvordan sikrer vi en god folkeskole, som skaber de bedste rammer for vores børn?

På Agedrup Skole har vi heldigvis enige om, at den kurs, der nu er sat for skolen, er den rigtige, og vi arbejder i fællesskab for at bevæge skolen i en fælles retning.

DET STÆRKE BØRNEFÆLLESSKAB PÅ

VORES

SKOLE

På skolen er der fokus på det stærke børnefællesskab, hvor der er plads og deltagelsesmuligheder for alle. De bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling, er, når alle børn bliver mødt med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.

Stærke børnefællesskaber styrker børns udvikling og muligheder for at tage del i samfundet omkring dem. Ud fra de budgetmæssige vilkår, som skolen har, bliver der arbejdet for på bedst mulig vis at skabe

rammer, som tilgodeser alle i et stærkt fællesskab. Tydelige rammer, aftaler og samtaler om positiv adfærd - også når tingene er svære, er en retning, vi som bestyrelse bakker op om.

NY BUDGETTILDELINGSMODEL TIL REVISION

Økonomi er en størrelse, som fylder meget på en skole. Sidste år kom der en ny budgettildelingsmodel for folkeskoler i Odense. Det har ikke været helt nemt at gennemskue, om det

lig elevsammensætning med Agdrup Skole er blevet ramt økonomisk. I bestyrelsen følger vi tæt med i, hvad der sker på området. I den forgangne valgkamp har modellen været et tema, så vi har stærke forventninger til, at den bliver taget op til revision det kommende år.

SKOLEGÅRDEN FÅR ET LØFT

Ny asfaltering i skolegården har medført nedlæggelse af nogle bevægelsesfaciliteter. Men nu sker der noget!

er fordi Agedrup Skole har færre elever eller det er modellens indflydelse, men faktum er, at økonomien har været stram dette skoleår. Flere af de skoler, som har sammenligne-

Nu er der godt nyt om skolegården: Via Velfærdens Fundament får skolegården 500.000 kr. ekstra til at styrke og udvide vores ungemiljø på Agedrup Skole.

De nye udeområder skal være steder, hvor børn både kan trække sig tilbage, udfordre sig selv, skabe

Den nyindrettede skolegård skal skabe bedre rammer for leg, bevægelse og fællesskab.

relationer og deltage på forskellig vis – alt sammen noget, der styrker trivsel og fællesskab.

PRINCIP FOR KLASSEDELING

Flere forældre i bestyrelsen har været del af klassesammenlægninger. De erfaringer vil vi gerne tage med

videre. Derfor arbejder vi nu med et nyt princip for klassedannelse i forbindelse med skolestart, klassedeling og ombrydning af klasser.

Formålet med princippet er at sikre en gennemsigtig, fagligt funderet og inkluderende klassedeling, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle

Forventes færdig 16. januar

Omfordeling fra Velfærdens Fundament kommer ungemiljøet til gode

Af Daniel Kielberg Larsen, skoleleder

Gennem Velfærdens Fundament er der omfordelt 500.000 kr. yderligere til skolegården på Agedrup Skole.

Det betyder, at Agedrup Skole kan skabe endnu bedre rammer for leg, bevægelse og fællesskab, som understøtter vores arbejde med stærke børnefællesskaber og øget deltagelse for flere elever.

Vi arbejder på at skabe lærings-

og legearenaer, hvor flere børn og unge kan opleve mening i forskellige fællesskaber .

De nye udeområder skal være steder, hvor børn både kan trække sig tilbage, udfordre sig selv, skabe relationer og deltage på forskellig vis – alt sammen noget, der styrker trivsel og fællesskab.

Vi starter projektet i uge 50 (måske allerede i uge 49 – afhænger af håndværkernes øvrige opgaver).

elever og herved understøtter elevernes trivsel og læring.

Princippet skal desuden fremme et tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem. Vi forventer at have princippet klar i starten af det nye år.

FØRSTE ETAPE

· Opførelse af to store træ-plinte

Forventes færdig inden nytår

ANDEN ETAPE – FRA 5. JANUAR

· Montering af basketstander

· Opsætning af pannabane

· Multibane

· Bordtennisbord

Forventes færdig 16. januar.

Den grønne asfaltmaling og basket-opstregning udføres i foråret, når vejret igen tillader det.

Vi glæder os til at se børnene tage de nye områder i brug og til, at de bliver endnu stærkere rammer for fællesskab, trivsel og deltagelse.

Frivillighed er Agedrups hjerte

Uden jer ingen beboerforening!

Af Jacob Bom Madsen, formand Agedrup Beboerforening

Agedrup Beboerforening bygger på et fundament af dedikerede frivillige hænder og uvurderlig lokal opbakning. Uden denne indsats ville foreningen ganske enkelt ikke eksistere – og byen ville mangle mange af de faciliteter og traditioner, vi alle holder af.

Vores årlige juletræstænding er et perfekt eksempel på, hvad lokalt engagement kan udrette. Uden den generøse hjælp fra lokale virksomheder, ville der ikke være et stort juletræ på torvet.

Jacob Bom Madsen

Vi skylder en kæmpe tak til vores lokale entreprenør Asger Lindenskov, og vognmand Klaus Hansen fra Agedrup Vognmandsforretning. De hjælper hvert år med at skove, flytte og opsætte det store træ med deres tunge udstyr. Deres hjælp er essentiel!

For nylig trådte Asger og Klaus også til, da foreningens materialer skulle flyttes. De sikrede, at vores store container, hvor vores udstyr er opbevaret, kom sikkert på plads ved den nye lokation ved Super Brugsen, hvor vi også har et formidabelt samarbejde med Khalid og de ansatte.

NATURUDVALGET EN GAVE

Derudover er vores frivillige i Naturudvalget en sand gave til lokal-

området. De står i spidsen for vedligeholdelse og udvikling af både den skønne Skovlegeplads og vores Naturpark. Det er deres indsats, der sikrer, at vores lokalmiljø har disse fantastiske faciliteter, hvor børn og voksne kan nyde naturen og fællesskabet. Alt sammen fordi de brænder for at skabe gode udeoplevelser for alle. Det er disse handlinger – store som små – der definerer vores beboerforening og gør Agedrup til et levende sted. En kæmpe tak til alle, der giver en hånd med!

Vil du være med? Du er altid velkommen til at sende mig en helt uforpligtende besked. Hvis du ikke kan finde tiden i dit liv lige nu, så husk at støtte den frivillige indsats med dit årlige kontingent.

Formand:

Jacob Bom Madsen, tlf. 2611 6938

Vi søger en flagmand (m/k), der vil hjælpe med at hejse Dannebrog i Agedrups flagstang ved Mindestenen på Brolandvej. Pladsen og flagstangen drives af Beboerforeningen. Flaget hejses på alle nationale flagdage. Kontakt Beboerforeningen.

Formand

Jacob Bom Madsen

Markhaven 19

Tlf.: 2611 6938

Email: formand@agedrupsogn.dk

Kasserer

Inge Hansen

Lunden 31

Tlf.: 6017 6634

Email: kasserer@agedrup.dk

Bestyrelsesmedlem

Kent Konradsen

Kartoffelhaven 76

Bestyrelsesmedlem

Andre Kaspersen

Kirsebærhaven 18

Bestyrelsesmedlem

Mathias Brantner

Markhaven 25

Bestyrelsessuppleant

Barbara Pasik

Daltoften 141

Bestyrelsessuppleant

Jesper Sørensen

Hammeren 50

Bestyrelsessuppleant

Charlotte Rørdam Kristensen

Agedrupvej 14

Kontakt: beboerforening@agedrup.dk

Meld dig ind på: www.agedrup.dk

VISIONSDAG: MENIGHEDSRÅD OG PERSONALE TALTE OM VISIONER

Agedrup menighedsråd ønsker alle en god jul og et godt nytår!

Af Lene Marqvardsen, menighedsrådet, formand

Menighedsråd og personale har været samlet for at snakke om visioner for vores arbejde.

Vi gennemgik alle vores tilbud og var enige om, at de i det store og

Noget om engle

Af Bent Andersen, menighedsrådssup.

Den søde juletid er lige rundt om hjørnet. Mange pynter med nisser og gran, lys og engle og meget andet. Men hvad er en engel egentlig? Vi har spurgt ChatGPT:

„En engel er et himmelvæsen, der findes i mange religiøse traditioner og betragtes som et sendebud eller en budbringer fra Gud.“ Suppleant i menighedsrådet Bent Andersen har skrevet dette indslag om, hvad en engel er for ham:

B.S. Ingemanns smukke salme ‘Lysets engel går med glans gennem himmelporte’ var mit første møde med begrebet, en engel. Jeg var 7 år, da min højt elskede mormor fortalte om salmen og om engle. Min mor var lige død, og mormor var sikker på, at en engel nu var udset til at passe på mig i livet. En der giver nærvær, lindrer og trøster, når livet er svært i sorgen over at miste mennesker, man holder af, når sygdom og ulykke i

hele fungerer godt, hvilket vi kan takke både ansatte, råd og de frivillige flittige hjælpere for.

Vi er altid modtagelige for ændringsforslag, hvis man ikke er enig!

Vi har også forslag til nogle nye tiltag, gerne noget der rækker ud til forskellige aldersgrupper, mere

alle afskygninger rammer, i familien og omgangskredsen. Det er nu ved at være 70 år siden. Og ja, jeg har haft en engel i alle årene. En, som jeg hverken kan eller vil undvære.

JULEKONCERT

Julekoncert d. 11. december kl. 19.00 i Agedrup Kirke

Elsebeth Holtze og Daniel Waade synger julen ind med en skøn blanding af både kendte og mindre kendte sange.

Der bliver noget for alle, så træk i din bedste julesweater og tag familie og venner under armen. Vær klar til at læne dig tilbage og forkæle dine øregange, men smør også stemmebåndene, så du kan være med på et par fællessange. Sådan får vi skudt den helt rigtige julestemning i gang. Efterfølgende er der gløgg og æbleskiver i sognegården. Hele arrangementet er gratis og uden tilmelding. Bare kom og nyd den gode stemning. Vi glæder os til at se jer!

Lene Marqvardsen, menighedsrådsformand

herom i det nye år.

Agedrup menighedsråd ønsker alle en god jul og et godt nytår!

Ifølge en statistik, DR har udarbejdet, tror hver 4. dansker på engle. Hvis man tror på engle, findes de, hvis man ikke tror på dem, findes de måske alligevel.

Elsebeth Holtze og Daniel Waade synger julen ind med både kendte og mindre kendte sange. Der bliver noget for alle, og bagefter er der gløgg og æbleskiver i sognegården.

Terapihave på kirkens jord?

Det kunne være fint at sætte Agedrup på landkortet som et sted, hvor der er adgang til en terapihave, hvor mentalrestitution, ro, fred og rummelighed er i fokus, skriver Christina Jensen.

INDLÆG

Af Christina Jensen, Piletoften

En terapihave er en anlagt og gennemtænkt have.

Formålet er, at brugere af en terapihave bringes tættere på naturen. At komme tættere på naturen kan have en gavnlig virkning på fx stress, angst og depression.

Mange af os kender nok det, at en gåtur, havearbejde eller andet ophold i naturen kan have en positiv indvirkning på vores sindstilstand.

Der er evidens for, at jo større kendskab og tilknytning, vi mennesker har til naturen, desto bedre kan vi håndtere hverdagen og får øget mental trivsel.

EN FØLELSE AF FÆLLESSKAB

Terapihaven skal med sine forskellige „rum“ medvirke til at give brugeren et mentalt løft.

for at „komme ud af hovedet“ og ned i kroppen.

Derfor kan der være elementer, der dufter, der kan eventuelt være vand, der risler eller blade, der rasler. Er der bål kan det lugtes, varmen kan mærkes, og flammerne kan ses, hvilket også kan være meditativt.

Hvis der er mulighed for at ligge i fx hængekøje eller sidde behageligt, kan man lade sig opsluge af naturen omkring sig. Der kan fx også

Hørsholm. Et trygt sted at sidde rundt om bålet, hvor der er plads til stilhed eller at dele tanker.

EN PERMAHAVE

I forslagene til, hvad området ved sognegården kan anvendes til, er der også kommet forslag om skolehaver/ permahave:

En permahave er en have, der er designet efter permakulturprincipper med fokus på bæredygtighed, selvforsyning og harmoni med naturen. Målet er at skabe et selvopretholdende økosystem, hvor alle planter har en funktion – for eksempel ved at være spiselige, tiltrække gavnlige insekter eller forbedre jordens frugtbarhed. Det kræver mindre vedligeholdelse, da systemet er designet til at fungere effektivt over tid.

Ofte er brugerne i terapihaven i mindre grupper, og tiden faciliteres af en „udenforstående“. Her kan opleves forskellige sider af naturen i en beskyttet atmosfære, det kan være et trygt sted at bearbejde sorg, mentalt pres m.m.

Er man i en gruppe i en terapihave, kan det være lettere at tale om de svære ting eller bare sanse og dele de oplevelser, der kommer gennem naturen.

Er man sammen med flere i terapihaven, hvor man deler oplevelserne, kan det give en følelse af fællesskab og socialt fundament, hvilket også er vigtigt i en tid, hvor mange – unge såvel som gamle –føler sig ensomme.

I en terapihave skal der gerne være oplevelser for sanserne. Dette

være et drivhus eller et dejligt sted at søge ly i dårligt vejr.

Skærme har umiddelbart ikke noget at gøre her (med mindre noget betagende skal fotograferes), da skærme fjerner fokus fra det, der er omkring os.

TRE KOMMUNALE TERAPIHAVER

Der er tre kommunale terapihaver i Danmark: Vestre Kirkegård i København, Mariebjerg kirkegård i Gentofte samt en i Kolding Kommune. Derudover er flere private, fx Narcadia i Hørsholm.

I den sammenhæng kunne det være fint at sætte Agedrup på landkortet som et sted, hvor der er adgang til en terapihave, hvor mentalrestitution, ro, fred og rummelighed er i fokus.

Billedet er fra terapihaven i

Dette er også en god mulighed for at give børn og unge en bedre forståelse af sammenhængen i naturen (fra jord til bord), og dette, er der også evidens for, kan øge mental trivsel (altså havebrug).

Dette er taget fra google: En permahave til skolebørn kan skabe et levende læringsmiljø, hvor børn lærer om natur, madproduktion og bæredygtighed gennem praktisk arbejde med regenerative metoder. Eksempler på aktiviteter inkluderer at etablere en skovhave med flere lag af planter, bygge og passe insekthoteller, dyrke grøntsager, kompostere og samle vand. Målet er at engagere børnene i et meningsfuldt fællesskab og lære dem at samarbejde med naturen. Og netop det, at børn og unge får forståelse for bæredygtighed og naturen, kan måske give dem mindre „klimaangst“ i en tid, hvor klimaet ændrer sig, og konsekvenserne kan være svære at forstå.

Fra terapihaven i Hørsholm.

UDVIKLINGSPLAN FOR KIRKEGÅRDEN

Der er ved at blive indhentet tilbud, så fase 1 i udviklingsplanen snart kan komme i gang

Af Kurt Henriksen, kirkegårdsudvalget

Vi er i gang med at indhente tilbud på vores projekt udviklingsplan for kirkegården her i efteråret.

Der er bevilget midler til at igangsætte fase 1, som omhandler fældning af de to store træer på kirkens nordlige side mod marken. De er ramt af sygdom og der falder store grene ned.

Træerne i afdelingen med plænegravsteder (plade i plæne) bliver også fældet og erstattet af et stort duetræ ved kransepladsen, hvor der samtidig etableres et elipseformet bed, som tilplantes med frodig bundbeplantning af blomstrende stauder.

Lapidariet med mindesten nedlægges og erstattes af et staudebed. Der er planlagt plantning af 6 stk. solitærtræer bestående af paradisæbler på kirkens sydside mod offentlig vej, blandt eksisterende kistegrave.

GRØNNERE MILJØ OG ALTERNATIVE BEGRAVELSESFORMER

De her anførte projekter er anført på kirkegårdskortet med tallet 1, som står for etape 1.

Der er opsat skilte ved afdelingerne for plader i plæne med regler for de pågældende gravsteder. Der har været lidt problemer omkring anbringelse af pynt på gravstederne.

Kirkegårdsudvalget planlægger i foråret 2026 besøg på andre kirkegårde, som har iværksat nye tiltag og gravstedstyper for at imødekomme folks ønske om et grønnere miljø på kirkegården.

Der har været en del fokus på ønske om alternative begravelsesformer. Askespredning over havet, samt skovbegravelser vinder indpas i forbindelse med urnenedsættelser.

Efter sigende er det 20 % af befolkningen, som ønsker denne begravelsesform. Jeg tror nu ikke at kirkegårdene bliver affolket i fremti-

Snart kan der komme gang i fase 1 med fældning af de to store træer på kirkens nordlige side mod marken.

Træerne i afdelingen med plænegravsteder bliver også fældet og erstattet af et stort duetræ ved kransepladsen. Der etableres samtidig et elipseformet bed, som tilplantes med blomstrende stauder.

Lapidariet med mindesten nedlægges og erstattes af et staudebed.

den. Mange vil fortsat gerne have et sted med vished om, at her ligger vore kære slægtninge.

Julen nærmer sig og gartnerne er i fuld gang med at granpynte gravstederne i lighed med foregående år.

På kirkegårdsudvalgets vegne

Kurt Henriksen

Glædelig jul!

Det muntre hjørne

Da jeg var flyttet, fik jeg en buket blomster med et kort, hvorpå der stod: „Hvil i fred“. Blev da lige lidt sur og ringede til butikken for at klage.

I butikken beklagede de meget, at der var opstået denne fejl, men om jeg var klar over, hvad der var endnu værre! - Dit kort hænger på en krans til en begravelse med teksten: „Tillykke med din nye lejlighed“ /Kurt

Juleroser - og julens kernebudskab

Charlotte fandt “Juleroser” på torvet i Bullerup og lader tankerne passere revy på tværs af tid og rum. Julens – og kristendommens budskab og formål – er fred. Og det modsatte af fred er frygt, funderer hun.

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

En dag, hvor jeg var på udkig i vores lokale loppemarked – „Loppehylden“ – placeret på Bullerup Torv, faldt jeg over et gammelt blad ved navn „Juleroser“, der var så indtagende og dejligt slidt, at jeg bare måtte eje det:

Det er fra 1926 og indeholdende et, dengang, efterladt, hidtil utrykt juledigt af Herman Bang, der begynder sådan her: „Juleklokker -

Lyd nu over Landet.

Juleklokker –

Lyd, mens Sneen falder lindt og lunt og blødt paa alle Veje. Juleklokker -

Fredens Herre kalder.“

De samme ord bliver sagt til kvinderne, der opdager den tomme grav påskemorgen efter Jesu opstandelse.

Ærkeenglen Gabriel er også den, vi lader fortælle julefortællingen her i Agedrup Kirke både ved børne- og skolejul.

PRÆSTEKLUMMEN

CHARLOTTE CHARLOTTE CHARLOTTE CHARLOTTE RØRDAM KRISTENSEN

Julen ringer freden ind. Det er julens kernebudskab – år efter år.

JULENS BUDSKAB ER FRED

Primo Levi beretter fra 2. Verdenskrig, hvordan han i det lukkede fangetransporttog – uden et eneste lysglimt på vej mod KZ-lejrens mørke, pludselig mærkede håbet strømmende imod sig, da toget julenat holdt stille, og han hørte en kirkeklokke.

Julens – og kristendommens budskab og formål – er fred. Det er det, vi skal høre konfirmanderne læse ved De 9 læsninger her i Agedrup Kirke 2. søndag i advent.

Det begynder med Gud, som har en plan for menneskeheden og sender ærkeenglen Gabriel som budbringer til Maria, der skal føde Jesus, og igennem ham vil verden oplyses. Julenat får hyrderne på marken et tilsvarende glædeligt budskab.

Det modsatte af fred er frygt.

Ærkeenglen siger både til Maria, men også hyrderne: „Frygt ikke“.

Men hvordan står det egentlig til med den her julefred anno 2025?

BARNDOMSJULEN –ENGANG I 80’ERNE

Lige nu går jeg og funderer over alle de julesalmer og prædikener, der skal findes og skrives til de mange tjenester og arrangementer, som snart slår sig løs i forventningens glæde.

Mine tanker ofyldes samtidig af alle de private juleforberedelser, der også må til.

Min „Peters Jul“ er mine barndomserindringer om jul hos farmor og farfar på gården, langt, langt oppe i Nordjylland. Helt deroppe i Jammerbugten, hvor der altid duftede helt særligt i den store stue med de fornemmeste, hjemmekreerede kranse og dekorationer med alverdens tørrede ting og sager, sanket i naturen måneder forinden.

Stueuret, der tikkede og slog sine vante timeslag. Dåsen på sofabordet med påskriften „Mundgodt“. Min farmors helt unikke småkager med guldkorn på toppen og hendes konstante gøren og laden i køkkenet imellem de tider, min farfar kom ind fra stalden og marken til faste pauser.

De håndsyede, lilla servietter, for adventsfarven er netop lilla og ikke rød. Sølvtøjet. Søndagstallerkenerne. Hellig-trekongers-lysene.

Den lille, tilstødende stue, som i julen blev forvandlet til en julestue, med den høje rødgran, som de selv havde fældet og hentet hjem, fyldt med sirlige glasklokker i lilla og sølv, og min farfar som skulle tænde juletræet helt i fred og ro uden, at vi børn måtte se på imens.

Julesang og salmer, bordbønnen med taknemmelighed, julegudstjenesten den 25. december. Fred, velvære og idyl.

ANNO 2025 I AGEDRUP

Alt det her er mine forestillinger om den perfekte jul, som jeg selvfølgelig aldrig har kunnet leve op til, selvom jeg ikke har kunnet lade være med år efter år at efterprøve.

- Og dér står jeg så selv i kirken hvert år og prædiker, at jul handler om fællesskab, og at det også er jul, selvom vi ikke nåede det hele med sovsen, der klumpede...

Det kan være svært at nå både at forberede krop, ånd og ambitioner på den rette julestemning, men så er det jo godt, at vi mennesker også har fået tildelt en humoristisk sans – dengang i skabelsens morgentider.

H.C. ANDERSENS JUL I ROM ANNO 1833

H.C. Andersen beretter i sine dagbogsnotater, som siden blev finere redigeret i „Mit livs Eventyr“, om en jul som ung mand på dannelsesrejse i Rom.

I første omgang kunne han og de andre unge i 1833 faktisk ikke engang få et lokale i det indre Rom, fordi de havde tænkt sig at synge...

Op ad dagen blev der bundet kranse af det unge sjak, inden de skulle hjemad og „friseres og pyntes“. „Min var den smagfuldeste“, beretter en selvtilfreds Signor. Andersen.

Henunder aften var træet et

prægtigt laurbærtræ, behængt med „Oranger og Presenter“.

„Tilfældet ville selvfølgelig, at jeg fik den dyreste og bedste „Present“ desuden en smuk pengepung, fortæller den unge Andersen, mens hans egen gave, indpakket i en mængde papirer, gjorde den bedste og morsommeste lykke.“ - ifølge den, en anelse selvhævdende digter selv.

Desværre blev sangen, han havde skrevet til lejligheden, præsenteret tre toner for højt, således ingen kunne synge med... og ikke stod til at redde...

„Klokken 11.00 gik alle, deriblandt den unge Thorvaldsen og nogle af de Ældre, jeg gik med. – Og bankede på „Roms Porte“, imidlertid ringede „Klokkerne i et Væk og Folk gik til Maria Magiora, jeg gik for at lægge mig.“

Den gode Signor Andersen holdt altså i sine unge år, desværre, ikke ud til midnatsgudstjenesten i Rom.

JULEN I 60’ERNES DK

Der er også den om den lille dreng herhjemme i DK, der kommer til at åbne sin julegave lidt fort tidligt, fordi han har fundet den gemt i forældrenes garderobeskab, men i sin fryd også allerede har ødelagt den.

Tænk sig, hvor han frygter for juleaften og slet ikke kan spise hverken and, flæskesteg, medister og risalamande af bare skam og rædsel.

Men pludselig indtræffer miraklet, da familiens skøre kat hopper op i toppen af træet og raserer det hele.

Aldrig siden har den lille dreng, som i dag er en ældre herre, haft en bedre juleaften end den for 65 år siden, hvor begge hans forældre fik det største julekram fra ham, da han åbnede sin julegave med den elektriske bil, der kun var en lille, bitte smule i stykker.

Miraklernes tid er aldrig forbi.

„Klokker, Klokker, Juleklokker alle:

Lad i syge Hjerter Fred der falde.“

PROGRAM: FRA ADVENT TIL FASTELAVN

Advent, jul, nytår, helligtrekonger, kyndelmisse og fastelavn i Agedrup Kirke

Advent

1. SØNDAG I ADVENT (SØNDAG D. 30. NOVEMBER): KL. 16.00:

1. lys i adventskransen tændes med fremlæggelse af poster i det nye menighedsråd ved børne-familiegudstjeneste med uddeling af jule-pixier til alle førskolebørn samt kaffe, iste og luciabrød i våbenhuset. Ingen dåb og altergang.

2. SØNDAG I ADVENT (SØNDAG 7. DECEMBER): KL. 17.00:

2. lys i adventskransen tændes: De 9 læsninger ved årets konfirmander (slikposer til børn under 18 år). Ingen dåb og altergang.

JULEKONCERT: (TORSDAG D. 11. DECEMBER KL. 19.00):

Jule-fællessangs-koncert i kirken ved Elsebeth og Daniel med efterfølgende æbleskiver & glügg i sognegården

3. SØNDAG I ADVENT (SØNDAG 14. DECEMBER): KL. 9.30:

3. lys i adventskransen tændes: Kort, morgengudstjeneste.

4. SØNDAG I ADVENT (SØNDAG 21. DECEMBER): KL. 10.30:

4. lys i adventskransen tændes:

Musikgudstjeneste med pebernødder til altergang.

Børne-& Skolejul

DAGPLEJERE, VUGGESTUE -OG HJEMMEPASSEDE BØRN: (ONSDAG D. 10.

DECEMBER KL. 9.00):

Hygge omkring og pyntning af det lille juletræ i kirken

BØRNEHAVER: (ONSDAG D. 10. DECEMBER KL. 10.00):

Julefortælling ud fra krybbespil med sang og besøg af julemanden AGEDRUP SKOLE: (FREDAG D. 19. DECEMBER X3 FORMIDDAG):

Julefortælling ud fra krybbespillet, fortalt af ærkeenglen Gabriel med sang og besøg af Santa Claus (alias Sankt Nicolaus).

Jul, nytår og helligtrekongerssøndag i Agedrup Kirke

JULEAFTEN (ONSDAG D. 24. DECEMBER): KL. 13.30 OG KL. 15.00:

Julemusik ved Daniel Waade og trompetist, der indleder med musik fra tårnet, samt optakt til juleaften

JULEDAG (ONSDAG 25. DECEMBER): KL. 10.30: Julemusik ved Daniel Waade og Caroline Veppler samt julegudstjeneste 2. JULEDAG (TORSDAG 26. DECEMBER): Kl. 10.30: Pilgrimstjeneste-andagt i kirken med bønner på juletræet og sanketur ud i det fri Agedrup (husk varmt tøj).

NYTÅRSAFTENSDAG (ONSDAG 31. DECEMBER): KL. 15.00:

Musik, fyrværkeri og bobler: ekstra musisk indslag v. Daniel Waade og Caroline Veppler, samt gudstjeneste uden altergang og dåb.

HELLIGTREKONGERSSØNDAG (SØNDAG 4. JANUAR): KL. 10.30:

Liturgisk gudstjeneste & vi bærer sammen julen ud, hvorefter vi fortsætter til torvet, hvor vi i samskabelse med Agedrup Beboerforening synger en nytårssalme og tager juletræet ned kl. ca. 11.30. Der er dåb, men ingen altergang.

Kyndelmisse – og fastelavnsfejring

KYNDELMISSETJENESTE (SØNDAG D. 1. FEBRUAR): KL. 19.00:

Liturgisk musikgudstjeneste med ekstra lys.

FASTELAVNSFEJRING PÅ BYTORVET (SØNDAG D. 15. FEBRUAR) KL. 11.00: I samarbejde med Brugsen og Agedrup Beboerforening leverer Agedrup Kirke lyd og opvarmning til byens fastelavnsfejring. Årets konfirmander passer tønder og uddeler fastelavnsboller.

Årets vinder af Gabriel-prisen: „Elskling“

Få børnene passet og hold en aften fri med FILMAFTEN i Agedrup Sognegård. Den 22. januar kl. 18.30 viser vi „Elskling“. Det er på mange måder en moderne film om alle de uventede veje livet og kærligheden kan tage.

Af Elsebeth Holtze, kordegn og præstesekretær

Filmen er en norsk film instrueret af Lilja Ingolfsdottir. Den har vundet flere priser og Politiken kalder den for ‘Et mesterværk om et ødelagt kærlighedskompas’.

„Elskling“ handler om Maria og Sigmund, der forelsker sig hovedkulds, bliver lykkelig gift og får to børn.

Mens Maria navigerer mellem både karriere, børn og hus, er Sig-

mund som musiker ofte bortrejst. Langsomt siver forelskelsen og de lykkelige dage ud af hverdagen og erstattes af frustrationer og anklager.

HUSK TILMELDING

Filmen er en fortælling om kærlighed og om alt det, der sker med og i os, når den går i stykker. Det er på mange måder en moderne film om alle de uventede veje livet og kærligheden kan tage.

Vi spiser en sandwich og får lidt

Også elektronisk betaling

Til eventuel brug for betaling til arrangementer, kollekter etc.

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Det er muligt at støtte vores kollekter, betale for arrangementer og andet ved at benytte MobilePay. Indbetal til MobilePay - 99946 – husk at skrive, hvad indbetalingen dækker!

Nødhjælp på mange måder

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP – indsamling i kirken i 2025 til fordel for verdens fattigste

Nødhjælp kan se ud på mange måder. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi på at give verdens fattigste mennesker en værdig tilværelse. Og hjælpen kan se ud på mange måder.

VI HJÆLPER MENNESKER I YDERSTE NØD

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi de sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De under-

trykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke har en stemme, der kan høres.

KATASTROFEHJÆLP

Vi rykker ud, når katastrofen rammer. Det kan være et jordskælv i Nepal, en eksplosion i Libanon, mennesker på flugt i Ukraine eller borgerkrigen i Syrien. Det er lige der, midt i kata-

at drikke inden filmen.

Pris: 30,- kr. betales, når man kommer.

Tilmelding til kordegn, Elsebeth Holtze på: elho@km.dk eller via sms til: 21 80 70 27

strofen, at udsatte mennesker har brug for akut hjælp til at overleve. Hjælpen kan være stor som lille: Varme tæpper, tøj, et sikkert sted at bo, mad eller penge kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor handler vi hurtigt, når skaden er sket. Se mere om Folkekirkens Nødhjælp på www.noedhjaelp.dk Hjælp os med at hjælpe andre!

Julefortælling af Niels Wilde Langballe fra Brolandvej

MERE END BLOT SØDBRØD OG SMATØL?

Niels Wilde Langballe tager os omkring Katrine i Matador og Martha i Lukasevangeliet, såvel som Peters Jul og modstykket Hans Peters jul i sin baggrundsfortælling om... julen.

Af Niels Wilde Langballe, Bullerup

Hjemme hos os starter julen længe før d. 24. december. Ja, den begynder sågar før, vi overhovedet rammer julemåneden.

Og her taler jeg ikke (kun) om at lade sig lokke af brændte mandler, marcipansnitter og sligt, der allerede indfinder sig i Brugsens sortiment omkring Hallo-ween. „Livet er andet end sødbrød og smatøl“, som Grev Rabsenfuchs med møje forsøgte at lære den kronisk brødflove Junker Juchs.

Men jeg melder mig under fanen, som junkerens medvider.

Måltidet er vigtigt. Det betegner både selve maden, men også en tidslig inddeling af dagen, hvilket ligger i ordets første led, „mål-“, „at tage mål af noget,“ dvs. at organisere dagsrytmen ud fra spisetiderne. Tænk på ordet „middag“, der både henviser til tidspunktet „midt på dagen“, men også til måltidet: „Måske vi skulle tænke på middagen?“

EN SOCIAL BEGIVENHED

Her er maden fra varmemontrene, automaterne og kølediskene blot brændstof til organismen og ikke måltider omkring hvilke, sjælene kan mødes og favne hverandre. Men i julen samles vi omkring grødskålen. Vi sætter en portion op til nissen. Moder er i køkkenet, nu

trappestenen, og alle kan ånde lettet op, for „så blev det alligevel jul i den gamle gård.“

MARTHA OG MARIA

De to fortællinger rummer nogle vigtige pointer. Der er hele spørgsmålet om at blive klar til jul. Det vi kalder juleforberedelserne. Hvad er det, vi forbereder os på?

Billedet af Niels Wilde Langballe og hans families hus i Bullerup en vinteraften lever helt op til forestillingerne om en hyggelig, dansk jul.

Vi forbereder os på Jesu komme, for et barn er blevet født. Et barn er født i Betlehem.

Det minder mig om fortællingen om de to søstre Martha og Maria fra Lukasevangeliet (Lukas 10:38-42). Ved første øjekast synes det ret indlysende, at det er Maria, som er forbilledet frem for Martha, der er travlt beskæftiget med praktiske gøremål. Maria derimod sætter sig for foden af Jesus og lytter til hans ord.

I vores fortravlede hverdag kan det være nødvendigt at indtage maden forskudt, hver for sig, eller måske som Juchs drage ud i verden på fastende hjerte.

Selv pendler jeg en del, så jeg spiser af og til i toget, på farten, sammen med hundredvis af andre, men uden at vi netop er sammen om det.

skal hun traktere. Det er en social begivenhed, der samler børn og voksne. Det er indlejret i vores forestilling om julen. Tænk på Krohns beskrivelser i Peters Jul, hvor vi hører om julegåsen stoppet med svesker, kurven med pærer og en Pjerrot i sukker.

Eller det humoristiske modstykke, Hans Peters Jul, hvor den ene elendighed afløser den anden, og hvor ræven har snuppet den sidste gås, og de stakkels bønder må slå sig til tåls med havregrød. Men heldigvis løser det sig. Mikkel ræv fortryder, lægger gåsen fra sig på

Det er modstillingen mellem et liv præget af eftertænksomhed, refleksion, fordybelse (vita contemplativa), som Maria repræsenterer og et liv, hvor man fokuserer på arbejde og praktiske gøremål (vita activa), som Martha repræsenterer.

KÆRLIGHEDENS GERNING

Den amerikanske teolog John D. Caputo har bygget en hel religionsfilosofisk teori op omkring en alternativ læsning af den historie. Det er Martha, vi skal have øje for, for hun har forstået den dobbelte opgave, der ligger i både at modtage Jesus,

...fortsættes på næste side

at vise gæstfrihed, men også netop at forberede det. Der er mad, der skal laves, sengelinned der skal vaskes, forråd der skal samles, tøj, der skal tørres.

Caputo vælger Martha som sin teoris moder. Det er hverken for at forklejne vigtigheden af refleksion og eftertænksomhed eller for at fastholde kvinder ved komfuret, men for at anerkende handlingens vigtighed, den kærlighedens gerning, der også ligger i at drage omsorg gennem de aktiviteter, der omhandler de materielle betingelser, der muliggør et åndeligt fællesskab. Martha er værtinde og sørger for Jesus.

KATRINE FRA MATADOR

Jeg tænker altid på Katrine Larsen fra Matador som en Marthaskikkelse. Hun står i køkkenet, sørger for Herbert, som er tysk flygtning, dvs. hun varetager sin næstes basale behov for mad og drikke, husly, varme og tryghed. Hun modtager frihedskæmperne, lader dem planlægge aktioner fra køkkenbordet.

du ikke begriber Larsen“, siger hun til grisehandleren, som reaktion på hans manglende evne til at sætte sig ind i Herberts motiver om at drage til den spanske borgerkrig og slås for frihed. Der er den praktiske håndte-

nen når vi går ad den oplyste vej hen mod børnehaven. Gadelygterne, trækronerne, vinden i bladene, hvor vi hører Peter hviske: „Jeg glæder mig i denne tid“.

Nu varer det ikke længe, før vi tænder det første lys, et lys i kvæld. Vi tænder det for glæde. Jeg hjælper Kornelius af med overtøjet, og han hjælper med at lægge madpakkerne på plads, før vi siger farvel.

Men det er ikke ren praktik. Der er også en dyb forståelse af det menneskelige vilkår: „Der er så meget

“Jeg tænker altid på Katrine Larsen fra Matador som en Marthaskikkelse. Hun står i køkkenet, sørger for Herbert, som er tysk flygtning, dvs. hun varetager sin næstes basale behov for mad og drikke, husly, varme og tryghed.”

ring af menneskets behov og kroppens behov.

Og så er der Laura, som efter krigen igen får rigtig kaffe og ægte chokolade til sin disposition i husholdningen, der nærmest bliver små sanselige symboler på den genskabte orden, for nu var det forår og Danmark frit.

UD PÅ LEGEPLADSEN

Nu er det efterår, og hjemme hos os starter julen længe før d. 24. december. Vi aner julens snarlige komme under oktobers himmel, om morge-

Inde ved fodtudserne er der lys på bordet og børn og voksne er samlet, for at spise morgenmad. Bagefter skal de have flyverdragter på og ud på legepladsen.

HIMMELBY OG GUDSRIGE

Det får mig til at tænke på det særlige udtryk „Himmelby“ fra Grundtvigs velkendte julesang for kristne børn: „Guds kære børn vi blev på ny, skal holde jul i Himmel-by“.

Hver gang jeg hører det vers, så tænker jeg på Emil fra Lønneberg, I ved fortællingen med kommandus-en og fattiglemmerne og stemningen af jul på landet i gamle dage med kanefart og kurven fra præsten.

Er det sådan Gudsriget ser ud, tænker jeg. Den italienske filosof Giorgio Agamben taler på et tidspunkt om netop Gudsriget som et rum, der er omkranset af en umådelig mængde ikke-viden.

Det er selvfølgelig derfor, det hedder tro. Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvordan Gudsriget ser ud.

Men Agamben drister sig alligevel til at lege med tanken. Hvad nu hvis vi kunne kigge derind? Bare et enkelt glimt. Hvad ville vi mon se?

Ifølge Agamben ville vi få øje på et lille barn med en slæde, der vinker til os og inviterer os med derind.

Niels Wilde Langballe er filosof, ph.d. og postdoc ved Aarhus Universitet.

C A F É E R N E M.M.

De sidste caféer i 2025 og de første i 2026!

Alt kører heldigvis på skinner. Karin Ritter sørger stadig for underholdning til Torsdagscaféen, Lene er værtinde. Lise Tofthøj er fast på Tirsdagssilden. Karin er værtinde og idémager hos strikkedamerne, og gåmændene styrer selv rundt på gader og stier. Alle er altid velkomne!

TORSDAGSCAFÉEN: DEN 1. TORSDAG I MÅNEDERNE:

- jan., feb., marts, april - SOMMERPAUSE - sept., okt., nov., dec.TIRSDAGSSILDEN: DEN 3. TIRSDAG I MÅNEDERNE:

- jan., feb., marts, april - SOMMERPAUSE - sept., okt., nov., dec.STRIKKE- OG GÅCAFÉ: DEN 1. TIRSDAG I MÅNEDERNE

- jan., feb., marts, april – SOMMERPAUSE - sept., okt., nov., dec.MORGENSANG: DEN SIDSTE FREDAG I MÅNEDERNE

- jan., feb., marts, april, maj –SOMMERPAUSE – aug. sept., okt., nov.-

Hold altid øje med ’Kalenderen på bagsiden’!

TORSDAGSCAFÉEN

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Torsdagscaféen er for alle, der gerne vil hygge, synge en sang og få fortalt en god historie.

Det foregår i sognegården i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 12.00. Vi drikker kaffe ca. kl. 11.00. Det koster kr. 10,- for kaffen. Vi har ingen kønseller alderskriterium.

Sidste gang i 2025: 4. december 2025 Første gang i 2026: 8. januar 2026

Den 4. december 2025: Finn Andersen fortæller om livet bag tremmer.

Den 8. januar 2026: Godt Nytår! Musikalske venner spiller, og vi lytter og synger.

Den 5. februar 2026: Sygeplejerske Pernille Zachariasen fra Hospice Odense fortæller om arbejdet på hospice.

Den 5. marts 2026: Lilian HjortWesth holder foredrag om Erik Clausens liv og karriere.

Den 9. april 2026: John Lauersen fortæller om livet og arbejdet som falckmand.

FROKOSTCAFÉEN

TIRSDAGSSILDEN

Af Lise Tofthøj, menighedsrådet

Kære læsere af Agedrup Rundt. Så er vi allerede ved at være igennem efterårets arrangementer i sognegården.

Det er nu knap et år siden, at jeg som nyt menighedsrådsmedlem tilbød at stå for Tirsdagssilden i stedet for Karin Ritter. Jeg glæder mig hver gang til at hygge om gruppen. Sidst var vi 33 til tre slags sild, æbleflæsk og tre slags ost. Vi synger et par af årstidens sange, men ellers er programmet bare hyggesnak i to timer. Kom og vær med!

Næste gang er tirsdag den 16.12., hvor vi ønsker hinanden GOD JUL.

De bedste hilsner og tak, fordi jeg er blevet taget så godt imod i sognet. Tak til alle mine søde hjælpere!

Det koster 40,- kr. pr. gang + tilkøb af drikkelse.

Sidste gang i 2025: 16. december 2025

Første gang i 2026: 20. januar 2026

STRIKKE- & GÅCAFÉEN

Strikkecaféen er for damer og gåcaféen er for mænd. Damerne strikker til gode formål, og mændene holder godt øje med Agedrup/Bullerup på deres vej rundt på veje og stier. For både mænd og damer sluttes der af med enten en kold fra kassen eller kaffe og kage – måske begge dele. Det sker i tidsrummet 14.00-16.00. Det koster kr. 0,Sidste gang i 2025: 2. december 2025 Første gang i 2026: 6. januar 2026

100 stk. krammebamser afleveret på politiog brandstation.

Stikke- og gåcaféen er i gang igen, og vi strikker krammebamser på livet løs. Strikkedamerne har været i gang hele sommeren, og resultatet – ca. 100 styk bamser – blev afleveret på politistation og brandstation. En dejlig opgave at udføre. Begge steder blev de modtaget med begejstring og stor taknemmelig.

På brandstationen lavede vi en bytteaftale, som betød, at vores gåtur-herrer kunne komme på en rundvisning på brandstationen.

Så tirsdag den 7. oktober kl. 14.00 blev otte mand modtaget af brandchefen og havde en god eftermiddag med rundvisning og fortællinger om hverdagen på brandstationen. Tænk, hvad der kan ske i strikke- og gåcaféen!

Vi fortsætter de gode timer i caféen den første tirsdag i hver måned kl. 14.00. Har du lyst til at være med til strik/gåtur, snak, den gode stemning og kaffe, skal du bare møde op. Kan du ikke strikke, så kommer du bare alligevel.

På gensyn, hilsen Karin Ritter

TAK TIL MATTHÆUS!

Mange talemåder stammer fra Bibelen, og evangelisten Matthæus er meget leveringsdygtig. Elsebeth har fat i talemåden “... ikke at sætte sit lys under en skæppe”, som hun har tænkt på både som mor og som efterskolelærer

Af Elsebeth Holtze, kordegn og præstesekretær

Ordsprog og talemåder kan guide én i livet, i etik og moral og også i forhold til identitet og værdier.

Mange af de værdier, jeg har forsøgt at viderebringe som efterskolelærer og mor, stammer fra Bibelen, uden at jeg har tænkt over det. Det er værdier som „Gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig“ – ift. hvis man er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i en relation, „Tro kan flytte bjerge“ –så tro på dig selv og „… gå en ekstra mil“ – for andre eller for dig selv, det betaler sig at gøre sig umage. Og sidst men ikke mindst: „Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe“.

Udtrykket „at sætte sit lys under en skæppe“ optræder i bjergprædikenen i Mathæusevangeliet kap. 5.

Her siger Jesus siger til sine disciple: „I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.

Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.

Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.“

hvad andre tænker om dem. De holder sig i baggrunden, falder i ét med tapetet eller nedgør sig selv og fortæller om alt det, de ikke kan finde ud af. De sætter desværre deres lys under en skæppe, så deres lys ikke kommer til at skinne til glæde og for alle.

Skriv til Elsebeth., hvis du har forslag til ordsprog eller talemåder, der skal tjekkes.

TAK TIL MATTHÆUS

Alle fire ordsprog stammer fra Matthæusevangeliet. Sidstnævnte vil jeg i denne udgave af „Sproghjørnet“ prøve at blive klogere på, for hvad er en skæppe, og hvordan blev udtrykket oprindeligt brugt?

LAD JERES LYS SKINNE!

En skæppe er ifølge Den Danske Ordbog en gammel måleenhed. Det var en lille tønde af egetræ til at måle mængden af korn eller kartofler. Måleenheden blev dog afskaffet i Danmark med indførelsen af metersystemet i 1907.

Så vi har altså igen at gøre med et forældet ordsprog, der ikke giver mening, hvis man ikke ved, hvad en skæppe er. Når man ved det, så forstår man bedre billedet; at man ikke skal sætte et (stearin)lys ind under en lille tønde, for så kan man jo ikke se lyset, og det går i øvrigt også ud.

EN SLAGS ANTIJANTELOV

Jesus opfordrer her disciplene til ikke at skjule deres begavelse for omverdenen, men i stedet at lade deres lys skinne og vise, hvad de kan og ved - til glæde for alle. De skal ikke dukke sig, men stå frem og være til inspiration for andre.

Det lyder i mine ører som det modsatte af den danske jantelov, der siger, at man ikke skal tro, man er noget og ikke skal stikke sin næse for langt frem og prale af sine talenter.

Heldigvis lader det til, at janteloven i dag ikke er så udbredt mere. Mange viser i dag gerne deres talent. Men der er stadig en del unge, som især i skolen er bange for at ’vise sig’.

De er tynget af angsten for at stikke ud og bekymringerne om,

Fordi jeg ofte har mødt sådanne unge, har dette ordsprog været vigtigt for mig, så jeg kunne lære mine døtre, at de (ligesom disciplene) IKKE skal sætte deres lys under en skæppe. Så tak til Matthæus for hans evangelium med de mange gode ordsprog, der har været med til at forme både mit og måske også mange andres værdisæt, endda uden at vi tænkte over, hvor det kom fra.

SKRIV TIL ELSEBETH!

Hvis du har forslag til ordsprog, som vi skal blive klogere på, eller du har sjove eksempler på ordsprog, der er sagt eller brugt forkert, så må du meget gerne skrive til: elho@km.dk

Fire livsstadier!

Der er fire stadier i livet:

1) Du tror på julemanden

2) Du tror ikke på julemanden

3) Du er julemanden

4) Du ligner julemanden

AGEDRUP Litteraturkreds

Tre litteraturaftener i foråret 26

Af Annie Leth

Vi har nu haft årets sidste litteraturaften, og i år har vi læst og samtalet om: Verdens vigtigste bog af Kristian Leth, Ræveår af Inge Lise Marstrand Jørgensen, I en dråbe af Sissel Jo Gazan, Vandets pagt af Abraham Verghese og Sejrs vilje af Lise Ringhof og Erik Valeur.

Har du lyst til dele din læseglæde med andre, debattere indholdet i en god bog og få nye perspektiver på de problematikker, som bøgerne lægger op til, så kom til litteraturkreds i Agedrup Sognegård.

Der bliver tre litteraturaftener i foråret: 21. januar, 18. marts og 20. maj.

Der er ingen tilmelding, og du møder bare op kl.19.00 til en forhåbentlig interessant samtale om bogen og en kop kaffe/te og småkager.

Til sidst aftaler vi, hvilken bog vi skal læse til næste litteraturaften, og det vil du kunne finde på hjemmesiden.

Syng Sammen

Af Annie Leth

Der er ikke flere Syng Sammen i år. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen ved forårets to Syng Sammen: Den 19. februar og den 30. april Daniel og jeg siger tak for i år, og vi glæder os, til vi mødes igen i 2026 til sang og hyggelige samvær.

Nyt fra kirkebogen 2025

Døbte

14. 9. 2025Anna Kappelgaard Rask Bloch

21. 9. 2025Asta Margrethe Vraa Udengaard 21. 9. 2025Leonora Cordelia Wilde Langballe 9. 11. 2025Vibe Hedegaard Rahr 23. 11. 2025Wilma Sofia Ekman Petersen

Viede og velsignede

20. 9. 2025Jannie Dahl Kjærgaard & Rene Von Seelen, Agedrup

Døde, bisatte og begravede

19. 9. 2025 Susanne Liedtke

19. 9. 2025Kurt Holmegaard Nielsen

5. 10. 2025Freddy Feodor Frederiksen 31. 10. 2025Dorrit Frederiksen

Bemærk: Kun personer og pårørende, der har givet tilsagn omtales ved navn i bladet

AGEDRUP KIRKE

SOGNEPRÆST

www.agedrup-kirke.dk

Charlotte Rørdam Kristensen (mandag fri) – 2916 6013 – CRK@KM.DK

KIRKEKONTOR & KORDEGN

Kordegn: Elsebeth Holtze – 2180 7027 – elho@km.dk Kontor tid: Tirsdag fra 9.00–12.00, Torsdag 10.00-13.00

OBS: Kirkekontor Personregistrering: Tornbjerg Kirke, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ (gældende fra 21. 6. 2021) - Tlf. 2025 0487, kontorets åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30-13.00. E-mail: tornbjerg.sogn@km.dk - Sikker mail til personfølsomme oplysninger: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=9148

KIRKETJENER

Holger Jagd Greve – 4016 7072 – kirketjener@agedrup-kirke.dk

KIRKEGÅRDEN

Graver - tlf. 4042 0756 – graver@agedrup-kirke.dk

Kirkeværge Bent Ole Walther, tlf. 2363 9480 på alle hverdage kl. 9.00-17.00.

ORGANIST

Daniel Waade – 5337 3277 – organist@agedrup-kirke.dk

KIRKESANGER

Annie Leth – 42262686 – kirkesanger@agedrup-kirke.dk

MENIGHEDSRÅDET

7868@sogn.dk (menighedsrådets officielle mailadresse)

Lene Marqvardsen fmd., Daltoften 46 – 2390 0388 – lm@agedrup-kirke.dk

Brug vores hjemmeside til oplysning om kontaktpersoner, arrangementer eller gudstjenester.

K

Dato, tid, sted for store og små begivenheder i og omkring kirke- og sognelivet i Agedrup. Ved * er der mere udførlig omtale på kirkesiderne.

*2. dec. kl. 14.00 Sognegården Gå- og strikkecafé MR

*4. dec. kl. 10.00 Sognegården Torsdagscafé MR

5. dec. kl. 16.30 Sognegården

*7. dec. kl. 17.00 Kirken

*10. dec. kl. 9.00 Kirken

*10. dec. kl. 10.00 Kirken

*11. dec. kl. 19.00 Kirken

14. dec. kl. 09.30 Kirken

Menighedsrådsmøde MR

2. s. i advent, De 9 læsninger v. konfirmanderne CRK

Børnejul for dagplejebørn i sognet CRK

Børnejul for børnehavebørn i sognet CRK

Julekoncert+æbleskiver og gløgg i sognegården DW

3. s. i advent S/Å

*16. dec. kl. 11.00 Sognegården Tirsdagssild

*19. dec. Kirken

21. dec. kl. 10.30 Kirken

Skolejul, kl. 9.15, 10.15 og 11.15 CRK

4. søndag i advent, musikgudstjeneste CRK

24. dec. Kirken Juleaften kl. 13.30 + kl. 15.00 CRK

25. dec. kl. 10.30 Kirken Juledag CRK

*26. dec. kl. 10.30 Kirken 2. juledag – Pilgrimstjeneste m. sanketur CRK

*31. dec. kl. 15.00 Kirken Nytårsaften m. krudt og bobler CRK

*4. jan. kl. 10.30 Kirken Helligtrekonger liturgisk gudstjeneste CRK

11. jan. kl. 9.30 Kirken 1. s. e. H3k S/Å

18. jan. kl. 10.30 Kirken 2. s. e. H3k CRK

*21. jan. kl. 19.00 Sognegården Litteraturkreds AL

*22. jan. kl. 17.30 Sognegården Filmaften MR

25. jan. kl. 19.00 Kirken Sidste s. e. H3k, skumringsgudstjeneste CRK

*1. feb. kl. 19.00 Kirken Septuagesima, kyndelmisse, skumringsgudstj. CRK

*4. feb. kl. 19.00 Domkirken Konfirmandtræf i Odense Domkirke CRK

8. feb. kl. 9.30 Kirken Seksagesima S/Å

*15. feb. kl. 11.00 Bytorvet Fastelavns søndag udendørs CRK

*19. feb. kl. 17.00 Sognegården Syng Sammen AL/DW

22. feb. kl. 10.30 Kirken 1. s. i fasten CRK

B/F = Børne-familie-gudstjeneste, CRK = Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst, MR = Menighedsrådet, S/Å = Vikar fra Seden/Åsum, DW = Daniel Waade, organist, AL = Annie Leth, kirkesanger, * = Se omtale i bladet

GRATIS KIRKEBIL: kan bestilles til alle gudstjenester og møder i Sognegården. TAXA-checks udleveres fra kirkekontoret. Taxa bestilles på tlf. 66154415.