AGEDRUP KIRKE AGEDRUP SKOLE AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING
OKTOBER 2025 NR. 186 30. ÅRGANG
Byrådsvalget den 18. november 2025:
Hvad bør byrådspolitikerne uanset tilførsel af midler fra „Velfærdens Fundament“ have opmærksomhed på i 5320 Agedrup? Hvad bør der ske af politiske prioriteringer i lokalområdet? Agedrup Rundt har fået mange svar fra borgere i området. Både på facebookgruppen Agedrup-info og på mail. Svarene vidner især om talrige infrastruktur- og trafiksikkerhedsmæssige problemer, manglende fortove, manglende offentlige transportmuligheder fra de nye boligområder og ønsker til egnede væresteder for unge.
KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET
LÆS Charlottes præsteklumme om “Du er elsket for alt, hvad du er!”. Læs om Allehelgensdag og Halloween, og en samtale på kirkegården.
FØLG med på www.agedrup-kirke.dk
S. 22-32
AR
AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT
Bladet uddeles gratis i lokalområdet. Abonnement: 100,- kr./ 6 nr.
Kontakt: Hans Jørgen Zinther, hj@zinther.dk Tlf. 4042 5213
REDAKTION
Erik Schmidt (ansv. red.) 2026 1952 KIRKEN
Tove Jørgensen 4174 3518 BEBOERFORENINGEN
Jacob Bom Madsen, 2611 6938 SKOLEN
Daniel Kielberg-Larsen og Anita Skoven Jensen
ADMINISTRATION
Hans Jørgen Zinther, leder 4042 5213 Hans Ove Nielsen, regnskabsf. 6610 7510 Erik Schmidt, annoncer 2026 1952
KOORDINERING
Hans Jørgen Zinther, Tove Jørgensen, Gitte Knudsen, Hans Ove Nielsen, Charlotte Rørdam Kristensen, Jacob Bom Madsen og Erik Schmidt.
PRODUKTION
Fjordager Tekst & Reklame
Billederne er, hvis ikke andet er nævnt, taget af Erik Schmidt.
OMDELING
Thomas Olsen, 6010 1499
DEADLINE
Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. december 2025, skal være redaktionen i hænde senest den 8. november 2025.
Høstfest genoplivet
Efter 28 år i dvale lykkedes det sidste år en gruppe under Fjordager Idræstsforening at puste liv i den sagnomspundne høstfest.
Den foregår i år 4. okktober kl. 16.30-1.00 i Fjordagerhallen.
Billedaften om V. Kærby
Kom til billedaften om Vester Kærby 2. oktober klokken 19.00 i Agedrup Sognegård.
Frede Rasmussen har fundet billeder fra gamle dage. Niels Trolle og Helge Rasmussen fortæller om livet langs Kærbygade og personer fra den gang.
Vel mødt! Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening.
Julemarked på Hvenekilden
Igen i år har vi julemarked på plejehjemmet Hvenekilden, i år søndag den 16. november kl. 10.00-15.00.
Der vil være 25 stande med meget forskellige spændende ting.
Der er salg af æbleskiver og gløgg, og Dennis kommer griller pølser. Hvenekildens venner
Finn Pedersen var en ildsjæl
Finn Pedersen, der i flere år var Agedrup Rundts administrative leder, døde 10. 9. 2025 - 90 år gammel Finn var en engageret leder af bladet. Han var mange år i Grønland, hvor han var lærer og viceskoleleder. Senere blev han kulturformidler i Det Grønlandske Hus i Odense. Finn var en ildsjæl og noget af et livsstykke. Æret være hans minde!
ÉT AF ODENSES MEST VÆRDIFULDE TRÆER
Odense Kommune vil gerne have opmærksomhed om træernes værdi og betydning.
TEKST & FOTO Erik Schmidt
Agedrup har ét af de flotteste og „mest værdifulde“ træer i Odense.
Det store, flotte egetræ i Agedrup, der står på det grønne område ved Skt. Hans Pladsen og Bullerup Skyttekreds’ klublokaler er blevet nomineret og senere udvalgt blandt de 20 mest værdifulde træer i Odense. En naturkyndig jury står bag udvælgelsen.
Borgere i Odense har på foranledning af rådmand Tim Vermund (S) i løbet af foråret og sommeren 2025 haft mulighed for at nominere de 100 mest værdifulde træer i Odense Kommune.
FOTO Stig Poulsen
I løbet af foråret modtog Tim Vermund ifølge Fyens Stiftstidende omkring 100 billeder af træer, som afsenderne tilskriver en særlig værdi, hvad enten det skyldes træets alder, historiske eller kulturelle betydning.
- Jeg har fået kolossalt mange henvendelser og er også blevet in-
Det „værdifulde“ træ på det grønne areal bag bytorvet, kan måske nok skabe en smule opmærksomhed, men er vel snarere en kilde til „sådan en stille glæde, vi fynboer har“, som fodboldkoryfæet Richard Møller Nielsen sagde i en helt anden sammenhæng.
viteret ud til rigtig mange steder for at se træerne, fortæller han til Stiften.
Træer har både en stor skønhedsværdi for os mennesker, de kan
også have en kulturel eller historisk værdi og ikke mindst en stor værdi for vores biodiversitet og bindingen af CO2, lød det i lanceringen af kampagnen.
Strandtudsen er tilbage tilbage ved Bullerup Strand
Over 1000 små strandtudser udsat for enden af Oldermandsgyden. Nu kvækker de lystigt!
tidende igen giver lyd fra sig ved Bullerup Strand.
mest som en snerren. Et kor af hanner kan høres flere kilometer væk.
I Agedrup har man ud mod Odense Fjord ikke kunnet høre strandtudsens kvæk siden engang lige efter Anden Verdenskrig.
Dengang blev tudsens naturlige levesteder drænet, men udledninger fra landbruget har gennem årene forringet deres levevilkår.
Sidste år blev der ved Odense Kommune og store maskiners mellemkomst ved Oldermandsgyden gravet store huller på flere hektar, så strandengen kunne genskabes, og i juli 2024 blev der udsat 600 strandtudser. Hen over tre år vil der i alt blive udsat 1800 små bitte tudser.
Det har betydet, at den truede strandtudse ifølge Fyens Stifts-
En strandtudses kvækken skulle være så højlydt, at den kan høres en kilometer væk og skulle lyde nær-
Det er dog ikke eftertjekket af Agedrup Rundts journalistiske medarbejder!
Strandtudsen er tilbage. Den er ellers på kanten af udryddelse og på tilbagetog i hele Europa. Den er fredet ligesom alle andre danske padder.
FOTO Piet Spaans, Creative Commons.
Af Erik Schmidt
DEN SMILENDE POLITIBETJENT
75-årige Hans Kurt Lohmann har i dag en tjans som stævningsmand. I mange år var han en venlig og populær politibetjent i lokalområdet, men så foreslog han sin chef at blande sig lidt mindre og blive inde på Politigården. I stedet blev det ham selv, der blev overflyttet til gården - med job i treholdsskift. Mange år senere smiler han dog stadig.
Hvis du har været på kant med loven eller bare gentagne gange har glemt at betale miljøafgiften på din bil, og du vel at mærke ikke har telefon eller en email-adresse, så kan det være, du har fået besøg af Hans Kurt Lohmann.
Han bringer på vegne af retten stævninger ud. Stævningen skal i princippet leveres personligt til sagsøgte. Siden 2012 er det dog også lovmæssigt gjort muligt at forkynde telefonisk og per email.
-Det er ikke nær så tit som tidligere, fortæller den tidligere politibetjent, der i den sidste del af sin tjenestetid var afsted mange gange.
-Dengang kunne vi have 200 tilsigelser eller forkyndelser om måneden, men i dag kan man bare sende en mail eller ringe.
Det er ved at være nogle år siden, den joviale og ofte smilende betjent lagde uniformen fra sig. Han stoppede som politimand i 2016.
I dag er han blevet 75 år og bor sammen med sin hustru Kirsten i Humlehaven i Agedrup. Det har de gjort siden 1981.
De to mødtes i marts 81, blev ringforlovet i juni, blev gift i oktober og købte huset, de stadig bor i.
DIN FAR HAR GIVET MIN FAR EN BØDE!
Fra 1983-1996 var Hans Kurt Lohmann knyttet til nærpolitistationen i Vollsmose, der også omfattede Seden og Agedrup, og var blandt andet med i SSP-arbejdet på Agedrup Skole. Det var et samarbejde mellem skole, det sociale område og politiet om forebyggelse af ungdomskriminalitet.
Han havde også et samarbejde med lærer Annie Leth om skolepatruljen og kom af og til forbi om morgenen. Det var han glad for.
Også selv om datteren Karen en dag blev mødt af en veninde med bemærkningen: „Din far har givet min far en bøde til morgen!“
Da børnene gik i skole i Agedrup led de nu aldrig nogen overlast på grund af farens arbejde. Fak-
tisk var det en overgang sådan, at nogle drenge på Humlehaveskolen, som sønnen Morten kendte, så lidt op til ham, fordi Hans Kurt, der var en kendt politimand i Vollsmose, var hans far. Det fortæller Kirsten.
I dag bor Karen i Middelfart med mand og tre børn, heraf et sæt tvillinger på 12 år. Morten bor i Højby og har sjovt nok også tre børn, hvoraf to på otte år er tvllinger.
NOGEN HAVDE SET NOGET
På Agedrup Skole stødte han de første år også uden for hjemmets fire vægge somme tider på Kirsten, der sad i skolebestyrelsen fra 1994-2002. Det var, mens børnene Karen og Morten gik på skolen.
-Det var en god tid, husker Hans Kurt Lohmann. Han var ikke i nævneværdig grad belastet af at bo i det område, han også var synlig som politibetjent i.
-Jeg var glad for mit arbejde. Det ligger fast. Der var dog måske heller ikke så mange forskelligheder, dengang som i dag.
-Somme tider fik jeg nogle henvendelser, fra nogen, der havde set noget ikke helt reglementeret. Men det havde jeg det fint med.
Hans syntes godt om ordningen med lokalt forankrede politibetjente og landbetjente.
UENIGHED MED CHEFEN KOSTEDE
I 1996 flyttede Hans Kurt Lohmann pludselig ret ufrivilligt arbejdssted. Han blev overflyttet til Politigården. Det var uenighed med chefen, der kostede ham en omplacering.
-Vi havde i Vollsmose somme tider nogle møder med nogle af de private vagter og socialforvaltningen, og det skete vi fik en enkelt øl.
- Men det brød vores chef sig ikke om. Han skældte ud. Jeg brød mig ikke så meget om hans ledelsesstil, så jeg foreslog, at han blev inde på Politigården og ikke blandede sig i vores mødeform.
-Det endte så med, at det var mig, der blev sendt ind på Politigården!
Det kunne ligne en strafaktion, for Hans Kurt blev sat på treholds-
skift. Det var hårdt arbejde med skæve arbejdstider. Men det var også kollegerne og sammenholdet i „den lille patrulje“ på syv mand, der senere blev til fem, som Hans Kurt ser tilbage på med glæde.
- Når vi var på opgaver, hørte vi ikke noget fra Politigården. Der var tillid.
ENDESTATIONEN
Senere blev der nedlagt nogle patruljer, og Hans Kurt var begyndt at køre rundt med blandt andet stævninger..
Men som 66-årig blev han mødt med et krav om, at han igen skulle køre treholdsskift. Det ville han ikke og fandt det heller ikke rimeligt. Så han sagde op.
Det blev den jobmæssige endestation for den mangeårige, venlige politimand fra Agedrup.
En fortælling om en tyrkisk pige, der blev betjent på grund af hans eksempel, varmer dog i stuen. Det er Kirsten, der fortæller.
- Jeg hørte lidt tilfældigt en radioudsendelse, hvor en ung pige med tyrkiske rødder, der kendte vores datter Karen, fortalte, at hun var blevet politibetjent, på grund af Karens far.
TÆT PÅ LANDSHOLDET
I sin ungdom spillede Hans Kurt Lohmann fodbold i B1909, blandt andre sammen med Mogens Rasmussen, bror til Helge og Preben, der ligesom Kirsten kom fra Radbyvej i Agedrup.
Men det var cricket, der blev Hans Kurts sportsgren. Siden han var 16 år, spillede han cricket, og han stoppede først som 45-årig. Han spillede på et højt niveau og var på et tidspunkt tæt på landsholdet.
I dag er tempoet lavere, og når han hver mandag, onsdag og fredag cykler en tur med Keld Brügge, så er det i hyggeligaen.
- Vi cykler vel 10-18 km.
I øvrigt går der somme tider lidt fisk i det, for han kommer også i Sognegården til „Tirsdagssilden“ og er medlem af „Torskespisningslauget“.
FORSAMLINGSHUSET FÅR JORD TIL P-PLADS
Foreningen Agedrup Forsamlingshus har fået en kærkommen gave, der fylder 200 m2 og kræver soignering
TEKST & FOTO Erik
Schmidt
Smedemester Peter E. Christiansen, der i mange år har drevet granplantagen som støder op til forsamlingshuset og kirkens p-plads har besluttet at donere ca. 200 m2 af sin jord grænsende op til forsamlingshusets sydvestlige hjørne til husets helt egen p-plads.
Det fortæller Hans Illum fra foreningen Agedrup Forsamlingshus til Agedrup Rundt.
Gaven forudsætter, at forsamlingshuset afholder udgiften til landmåler, og selv soignerer stykket så det bliver egnet til formålet.
Hans Illum og bestyrelsen takker Peter for den fine gave.
Nye borde til Oldermandshytten
FDF Agedrup har fået nye borde og
takker Fonden for Fynske Bank
Af Søren Stobbe, bestyrelsesmedlem, FDF Agedrup
FDF Agedrup har med stor glæde modtaget en donation på 19.000 kr. fra Fonden for Fynske Bank. Pengene er blevet brugt til indkøb af nye borde – et vigtigt skridt i en større renovering af vores fælles rammer for frivilligt arbejde.
Endnu en donation til FDF Agedrup, der er i gang med en større renovering af Oldermandshytten. Her er det Kim „Spejder“ Engelbrecht på inspektion (Arkivfoto/ es).
Ud over bordene har vi i løbet af året også kunnet opgradere vores mødelokale med en ny projektor og et lærred, så hytten fremover bliver et endnu bedre samlingssted for både børn, unge og frivillige.
AFHÆNGIG AF STØTTE UDEFRA
Som frivillig forening er vi dybt afhængige af støtte udefra. Det er vigtigt for os, at kontingentindbetalingerne fra medlemmerne går direkte til børnene og de frivillige ledere, så vi kan tilbyde gode aktiviteter, ture og oplevelser.
Vi har længe haft et ønske om at renovere vores mødefaciliteter, og med denne donation er det blevet muligt at indkøbe 10 nye borde.
FDF Agedrup har over en periode arbejdet på at udvikle og forbedre rammerne i vores kredshytte, og donationer som denne gør det muligt at tage endnu et vigtigt skridt i den retning.
Derfor er bidrag som dette helt afgørende for, at vi også kan vedligeholde og udvikle vores faciliteter. En stor tak skal derfor lyde til Fonden for Fynske Bank for den flotte donation.
Støtten betyder meget for vores arbejde og gør en reel forskel for de mange børn og unge, der hver uge finder fællesskab, udfordringer og oplevelser i FDF Agedrup.
Det er den bageste del af forsamlingshuset, der her kan ses, og det er et stykke af jorden her, som Peter Christiansen vil forære forsamlinsguset, som kan
AGEDRUP FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup Sogn - Billedred. Frede R a
På tur gennem Vester Kærby 5
Denne tur gennem Vester Kærby i Agedrup Rundt, også i de næste numre, fokuserer især på ældre gårde og huse. Både dem der står endnu, dem der er væk og de få, der ligger i ruiner. - Med luftbilleder fra „gamle dage“ og nutidige billeder. Så ved man, hvor man er henne på turen gennem Kærbygade. Guide på turen er Niels Trolle Hansen, der har levet hele livet i det lille samfund og kan ryste alverdens historier og navne ud af ærmet.
KØBMAND FALKENSTRØM
I min barndom købte vi på bog hos købmand Astrid Falkenstrøm: indkøb blev skrevet noteret i bogen, indtil min far fik løn og betalte. En flink og venlig købmand var Astrid, der tog over efter ægtefællen Herlufs for tidlige død. Her kunne man købe dagligvarer som i dag, men også kul og koks, og bønderne fyldte farvet benzin på deres traktorer. Det hele uden selvbetjening. Al handel foregik over disken.
Solveig Møller Hansen forsøgte sig som efterfølger og hendes efterfølger gjorde det mest i ost. I dag ejer Per Schack huset og har to lejligheder til udlejning.
(1) EJNER MED KLOEN
En høstdag i slutningen af 1950’erne spredte rygte sig hurtigt i byen: Ejner Hansen på Lykkegaard havde fået sin hånd i tærskeværket. Siden fik han en skinnende klo som erstatning for hånden. Når han skulle til sogneråds-
Før 1. 1. 2. 3. 4.
møde eller fest skiftede han til en sort kunstig hånd. Det hele lidt skræmmende for os børn, men han og Kirstine forblev elskelige mennesker. Ejner fortsatte trods handicappet med at drive Lykkegård og fik for eksempel installeret en ring på trillebøren, så han stadig kunne køre møget ud på møddingen.
De sidste mange år har jorden været solgt fra. Det skete, da de nuværende ejere, Hanne og Gunnar Hansen, overtog gården.
Sønnen Erik byggede som voksen det gulstens hus skråt overfor gården.
2.
MARY
OG JENS’ HUS
I det hvide stråtækte hus ved siden af Lykkegård, Kærbygade nummer 20, boede i mange år Mary og Jens Petersen. Mary kom fra Lerhusene og var søster til Ester på Akkekrogsgaard. Jens var blandt andet chauffør i Kerteminde og på Bullerup Mølle.
Føre deres tid var der både bageri og familien Højstrands karetmageri, der flyttede til Dræby lige før stationen ud til Kertemindevejen. Kirsten og Jens Skafte, de nuværende ejere, har boet i huset i mange år.
FODERMESTERHUSET
3.
4.
ESTHER, OVE OG BJARNES GÅRD
Ester og Ove Nielsen startede som unge deres livslange Vester Kærby-tilværelse på Kærbygade 12. Ret snart byggede de gården med det røde stuehus, Kærbygades nummer 23, og fik sønnen Bjarne. I forældrenes tid blev gården drevet som et dengang almindeligt blandet landbrug.
Da Bjarne kom til, kom afgrøderne til at hedde porrer, rabarber og gulerødder. Han indrettede laderne til pakke-og vaskerum og havde flere folk ansat i højsæsonen, også kvinder fra Vester Kærby.
Kærbygård havde engang en fodermester ansat til at passe besætningen. Han boede med sin familie i gårdens fodermesterhus, Kærbygade 21, der så ganske anderledes ud dengang.
Da Kærbygårdsønnen, nu afdøde Niels Peter Jensen endelig blev gift, væltede han fodermesterhuset og byggede det moderne gulstens parcelhus. Da forældrene døde, flyttede Niels Peter med familie ind på Kærbygård og lejede huset ud, inden det blev solgt.
I skrivende stund er jorden opkøbt af Naturstyrelsen som en del af Den Grønne Trepart, som opkøber jord til skovrejsningsprojekter, beskyttelse af drikkevand og skabelse af nye naturområder.
Niels Trolle Hansen er væsentligste kilde til denne tur ad Kærbygade. Opvokset som søn af Esther og Cæsius Trolle Hansen på en nu nedrevet gård. Han bor sammen med Kirsten midt i landsbyen og ved en masse om den og dens personer, levende og døde. Tak til Niels!
Helge Rasmussen
Helge Rasmussen er født i Agedrup og har været lærer på Agedrup Skole i en menneskealder. I dag arbejder han som journalist på Fyens Stiftstidende.
Niels Trolle Hansen
HAR BYRÅDET GLEMT AGEDRUP?
5320 Agedrup er uanset “Velfærdens Fundament” på flere områder forsømt af et byråd, der har mere fokus på bymidten, udviklingsområderne og de store trafikårer. Borgerne er især utilfredse med et utilstrækkeligt og usikkert trafikalt net, manglende fortove, manglende offentlige transportmuligheder fra de nye boligområder og manglende klub for unge.
KOMMENTAR
TEKST & FOTO Erik Schmidt
Den 1. april 1970 blev borgerne i Agedrup Sogn en del af storOdense. Nogen kaldte det en indlemmelse, for det var ikke alle, der ønskede at være en del af storkommunen. Det kom som et krav fra Indenrigsministeriet. For en del borgere var frygten at blive glemt i storkommunen.
For at undgå sammenlægningen havde de små omegnskommuner i nordøst og altså også Agedrup Kommune allerede i 1966 fundet sammen om en mellemløsning. Den lille kommune fandt sammen med Aasum og Seden om en ny kommunal konstruktion, der fik navnet Fjordager Kommune efter kommunekasserer Karl Andersens ide. Den skulle jo hedde noget, som alle kunne gå ind for.
området er blevet en del af en væsentlig større økonomi og en mere rationel, men også mere bureaukratisk planlægning. Lige så oplagt vil det være, at den demokratisk nærhed er reduceret ligesom den mere direkte tilgang til løsning af kommunale opgaver i lokalområdet er det.
Den største udvikling af 5330 Agedrup foregik faktuelt før sammenlægningen med Odense. Det store byggeboom fandt sted i 1960’ erne, og udbygningen af faciliteterne fulgte godt med.
Men er der nogensinde afsat midler til at „opgradere“ Agedrup til Odensestandard. Eksisterer det nordøstligste udkants-Odense i byrådspolitikernes bevidsthed?
set med fortovene?
Når antallet af boliger, beboere og biler øges, hvorfor bliver ulemperne for borgerne ved trafikvæksten ikke sikret bedre?
Hvorfor er det ikke fikset?
TRAFIKSIKKERHED HALTER
Da Odense Kommunes omfattende velfærdsprogram, „Velfærdens Fundament“ blev iværksat, blev der indkaldt forslag til forbedringer af primært skolen, men også af lokalområdet. Desuden blev der afholdt borgermøder og udgivet et katalog med ønsker, hvoraf nogle af dem er blevet realiseret. Men ikke alle. Ikke ungdomsklub, ikke AV-udstyr til hal og gymnastiksal, ikke hvid stribe ved broen ved Agedrup Skole, ikke opgradering af stien ved skolen (Oldermandsgyden) og ikke etablering af mødested i V. Kærby.
Kommunen holdt kun fire år, men der er stadig aftryk fra den tid, ikke mindst Fjordager Idrætsforening.
Med den store kommunalreform ved årtiskiftet for 55 år siden var det dog slut. 5330 Agedrup blev en del af Odense Kommune.
BYGGEBOOM FØR STORKOMMUNEN
Det store spørgsmål er så, hvad Agedrup har fået ud af det, og hvilke omkostninger, det har haft.
Det oplagte svar er, at lokal-
Hvad med skolen, hvis hovedlænger blev rejst på en sommerferie i 1960’erne som rationelt elementbyggeri til et par mio. kr. Nogle sammenligner - måske med et blink i øjet - stadig hovedlængerne med en grisefarm. Hvad med noget så elementært i et bybillede som fortov på nogle af de bærende veje som Brolandvej, Agedrupvej, Markhaven og Græshaven?
Hvis et sted er mere end en ubetydelig forstad, et landligt nowhere, bør det så ikke forsynes med fuldgyldige fortove, så skatteborgerne kan opleve, at byrummet styrker identitet og fællesskab.
Hvorfor er det aldrig blevet fik-
Rådmand Søren Windell har foreslået etablering af en pulje på 10 mio. kr. årligt til en „midtbyfond“ og 5 mio. kr. til at udvikle hver af de små centrum-områder i forstæderne.
Agedrup Rundt har bedt om yderligere input fra borgere i byen. Hvad bør byrådspolitikerne uanset tilførsel af midler fra „Velfærdens Fundament“ og „Borgerne bestemmer“ have opmærksomhed på i 5320 Agedrup? Hvad bør der ske af politiske prioriteringer i lokalområdet?
Vi har fået mange svar. Både på facebookgruppen Agedrup-info og på mail. Svarene vidner især om store og mangfoldige infrastrukturog trafiksikkerhedsmæssige problemer, manglende fortove, manglende offentlige transportmuligheder fra de nye boligområder og ønsker til egnede steder for unge.
Her ser borgerne gerne investering og positiv forandring
Agedrup, Bullerup og V. Kærby er udkants-Odense og trænger til et økonomisk lift og lidt kommunal omsorg
TEKST & FOTO
Erik Schmidt
Et af de mange input fra borgere i området, som AR har fået, handler om etablering af cykelsti mellem Bullerup og Aasum.
Forslaget er stillet af bl.a. Lene Munk Jensen og Kim Thykjær. Kim mener, det er livsfarligt at cykle der! Han vil have cykelsti fra Agedrup til Åsum og derfra videre ud af Staupudevej til Nyborgvej. Forslaget støttes af mange borgere. Også af Lene Krolykke Pedersen og Rie Kristensen.
Desuden af Søren Berg Hansen fra Brolandvej, der blandt andet giver udtryk for „en manglende generel attraktivitet ved Agedrup“.
- Det virker lidt som om at Agedrup bliver set lidt ned på, da resten af byen har en tilbøjelighed til at tænke „lille Vollsmose“, når man nævner Agedrup. Og skolens omdømme, afsatte nok også nogle pletter på områdets renommé.
- Brolandvej og andre veje er ge-
nerelt kedelige med fartbøller, halvhjertede fortove, manglende cykelstier og ret befærdede især i morgenog eftermiddagstimerne med stor trængsel og flaskehalskørsel især omkring skolen til følge.
Birgit Nielsen er heller ikke helt tilfreds.
- Fortov på Brolandvej mangler fra Agedrupvej til busendestationen ved Kertemindevej. Mangler også kloak!
REVNER I SKOVHAVEN
I Skovhaven melder Sven Flemming Andersen om lignende problemer.
- Der burde laves bump eller chikaner, da der køres vanvittigt med alt for store hastigheder.
- Fliserne på fortovene i begge sider ligger meget skævt, mange er er revnet, græsset er groet ind over og hække rager også ud over dem.
- Det er et spørgsmål om tid inden der sker færdsels- og faldulykker, mener han.
GRØNNE CHIKANER
John G. Pedersen mener, at trafikhastigheden i byen er alt for høj.
-Generelt skal hastigheden ned. Der køres stadig vanvittigt hurtigt på Lunden, Brolandvej, Mellemhaverne og Borsvinget.
Det er Marianne Pedersen helt enig i, og Helge Rasmussen skriver, at trafikken er eksploderet på Lunden, dels fra nye store boligområder dels fordi Ring 3, og Kertemindevejen er overfyldt med biler på bestemte tider på dagen. Lunden - og Svendsagervej - er helt urimeligt belastet.
Det er Kirsten Lohmann helt enig i, og Kristine Skjødt er utryg, når hendes børn cykler der, skriver hun.
John G. mener, der skal opsættes grønne chikaner.
-Jeg så synes så i øvrigt at bump er rigtig irriterende. Skulle jeg ønske noget så kunne det være nogle mere grønne chikaner som man kører udenom. For særligt nyere biler kører rigtigt stærkt hen over bump.
OGSÅ I MELLEMHAVERNE
Den ide er Helle Willert Hansen vild med.
- Mellemhaverne kunne også trænge til nogle chikaner, skriver hun. Lene Esmann stemmer i.
-Ja cykelstier og ordentlige fortove....kunne blive ved. Det strækker sig jo helt til Åsum. De bygger masser af boliger, men glemmer vejene. Hvor mange har ikke oplevet farlige situationer ved Fischerejendommene og henne ved Svendsagervej.
- Og cyklister på Lunden, med tanke på nyt OUH og Novo! Det bliver rædselsfuldt! Så jeg vil gerne slå et slag for grønne chikaner, stærekasser på alle vejene mod torvet... cykelstier og fortov på Lunden.
-Lena Hansen mener, at den også er gal ved rundkørslen.
-Alt hvad der kan øge trafiksikkerheden for cyklister og gående, unge som ældre og få bilister til at sænke farten på Brolandvej, Lunden,
... fortsættes på side 16
Stor trængsel og flaskehalskørsel på Brolandvej, hvor skolen ligger.
Brunsgård Autoreparation
Petersmindevej 21, 5000 Odense C.
Speciale: Citroên og Opel – i øvrigt alle bilmærker Reparation af skader, skift af frontruder, eftersyn af aircon Tlf. 6591 5446 / 2177 5245 bbauto@bbrunsgaard.dk
Totalløsninger
AlbjddfIdhdilbd
PIZZA VERO
v/ Mehmet og Hassan Mølledammen 7, 5320 Agedrup 6610 9170
Jim E. Jensen Markhaven 54 5320 Agedrup Tlf.: 26 71 72 99 www.jimmurer.dk
Det får opbakning af familien N. Jørgensen, der også mener, der er meget dårlig belysning om vinteren og aftenen, så det kan være svært at se skolebørn når de cykler rundt i rundkørslen.
Flere vil have fartbump eller et fodgængerfelt foran skolen. Blandt andre Camilla Kjerside Poulsen.
-Der mangler særlig markering lige ved skellet mellem Brolandvej og skolen, enten i form af de store blå skilte/ de blinkende skilte/ eller et decideret stort bredt fodgængerfelt ved selve overgang fra den primære sti og over skolevejen, da alt for mange biler ikke holder tilbage.
DE NYE BOLIGOMRÅDER
Andre borgere nævner, at der mangler offentlig transport fra de nye boligområder ved Markhaven.
-Der er mange ældre mennesker i Kartoffelhaven der mangler en bybus, skriver Henning Kjærgaard.
-Samt hele det store område lige syd for Kartoffelhaven, og det lige så store område lige på den anden side af Ring 3. Vi har hverken busser, butikker eller fortov.
Irem Demirel ønsker sig også bedre offentlig transport fra nybyggerområderne.
-Det kan være vanskeligt at benytte offentlig transport fra nybyggerområderne, blandt andet fra Persillehaven og Kartoffelhaven, da busstoppestederne ligger et stykke væk. Dette gør det særligt besværligt for ældre borgere og for personer med nedsat gangfunktion.
-Derudover er der en sti i skoven mellem Kartoffelhaven og den store vej mod SuperBrugsen, som i dag mangler belysning. Det ville være en hjælp for beboerne, hvis stien blev oplyst, så den kunne bruges mere trygt i de mørke timer.
-Man er godt nok låst fast herude, når der ikke er busforbindelser eller handlemuligheder. Det er svært at falde til her, supplerer Kirsten Kjærgaard.
FORTOV PÅ MARKHAVEN
Jannie Dahl Kjærgaard ønsker fortov på Markhaven.
-Et fortov på Markhaven mangler i den grad, da der er meget trafik på den lille vej, og nogle kører desværre stadig alt for stærkt på det første stykke fra Lunden og hen til de „nye“ fartbump på Markhaven.
Også Stine Månsson oplever utryghed på Markhaven.
-Den vej er slet ikke bygget til al den trafik og især tunge trafik, der er på en hverdag.
Flemming Langeland vil have bump på Markhaven. Gerne udformet som „forskudte bobler“.
- Markhaven trænger til at bumpene går hele vejen op til Lunden. Der flyves lavt!
- Når Ring 3 får to ekstra spor, bør vi som på Kartoffel-, Selleri-, Porre-, Radise-, Persille- og Markhaven kræve, at der etableres en støjmur, for vejen larmer rigeligt i forvejen.
MÅTTE PÅ SKADESTUEN
Et særligt kapitel udgøres af Brolandvænget.
-Brolandvænget er helt forfærdelig og Pilebækkens børnehave ligger på vejen, den er farlig for børn og voksne på cykler, skriver Susanne Kappelgaard Rask, og Christina Nielsen supplerer.
-Os der bor her, har tippet kommunen om både huller og oversvømmelse. Men der sker intet. Man får svaret at det er privat fællesvej,
Kæmpehuller på Brolandvænget. Det er godt nok en såkaldt privat fællesvej, men vejens beskaffenhed er simpelthen farlig.
men når kommunen har børnehave her, må de jo være en af ejerne!
Birgitte Paulsen skriver, at hun måtte en tur på skadestuen efter at
have stiftet bekendtskab med et af de store huller, og derefter måtte bruge rollator i tre uger.
HVAD BLEV DER AF UNGDOMSKLUBBEN?
14-årige Magnus Vennekilde slår et slag for de unge i Agedrup.
- Som ung i 5320 Agedrup oplever jeg, at kommunen bruger flest midler i midtbyen, mens vores område ofte bliver overset. Jeg kæmper allerede for flere og bedre sportsfaciliteter, men vi har brug for mere.
Magnus ønsker også tryghed og bedre transport – sikre stier, bedre belysning og nemmere forbindelser til Odense midtby. Han håber, at byrådet vil tage unges behov seriøst og prioritere Agedrup.
- Unge skal have reel medbestemmelse i udviklingen af lokalområdet.
De seneste fire år har der som en del af Velfærdens Fundament været arbejdet for en ungdomsklub. Der var afsat 600.000 kroner til etablering, herunder lokaler på skolen.
Men nu er projektet er opgivet, og det er Helge Rasmussen utilfreds med.
- Af mange grunde lykkedes det ikke at få en klub op at stå, og pengene kanaliseres nu til andre formål.
Det altoverskyggende problem omkring etableringen har i følge Helge Rasmussen været, at al aktivitet skal styres af frivillige kræfter.
- Engang da Odense Kommune var langt fattigere, var der fritids- og ungdomsklubber med kommunal støtte og styring, herunder en vis mængde kvalificeret, kommunalt lønnet arbejdskraft. Alt dette blev sparet væk og klubaktivitet minimeret og til sidst nedlagt.
- Men velfærd er også at sørge for at fx foreningsløse unge har mulighed for at mødes og have voksne at spille op ad i deres frie tid.
- Det er en kommunal opgave at sørge for - i samarbejde med ildsjæle rundt i kommunens lokalsamfundat skabe disse rammer.
- Det må et nyvalgt byråd tage hånd om.
EN FESTDAG FOR FORENINGSLIVET
“Fjordager I Farver” blev i år afholdt på det grønne areal og på fodboldstadion bag skolen. Fjordager IF står bag, og skolerne i Agedrup og Seden bakker op om at give områdets børn en oplevelse af betydningen af sammenhold, frivillighed og fællesskab. Det afholdes fra år til år skiftevis i Agedrup og Seden.
Det var folkeligt, festligt og fornøjeligt, da Fjordager I Farver blev afviklet i strålende solskin den første lørdag i september med masser af boder, legeredskaber og foreningsaktiviteter.
Dagen er på Fjordager Idætsforenings initiativ et forsøg på at vise især børnefamilier, hvad der er af foreningsmuligheder i området.
Dagen indgår på skolerne som en skoledag, for her lærer børnene om sammenhold, frivillighed og fællesskab. Dagen afholdes fra år til år skiftevis i Agedrup og Seden. /es
FOTO:
Erik Schmidt
NATURENS HERLIGHED
Masser af enkle og også originale naturaktiviteter for især børnefamilier på Fjordens Dag i Seden Strandby og ingen sorte flag eller miljøprotester mod Odense Havns udbygningsplaner i Munkebo
TEKST & FOTO Erik Schmidt
I Seden Strandby havde man på Fjordens Dag valgt den positive vinkel og det opbyggelige indhold med mange spændende aktiviteter og naturoplevelser.
Ikke som i Bregnør, der ligger tættere på Odense Havn i Munkebo, hvor en del borgere medbragte sorte flag for at markere modstanden mod den påtænkte udvidelse af havnen ud i fjorden. Borgerne frygter, at det vil forværre havmiljøet yderligere.
Der var dog arrangeret debat om miljøet i Odense Fjord med rådmand Tim Vermund, repræsentanter fra SDU, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Den grønne Ungdomsbevægelse.
Der er også et omfattende samarbejde om Odense Fjord, hvor forskellige parter seriøst forsøger at stå sammen om at vække fjordbunden til live igen.
NATURENS HERLIGHEDSVÆRDI
Fjordens Dag er med til at rette opmærksomheden mod naturens herlighedsværdi.
De mange besøgende - blandt andre forældre og bedsteforældre med børn - kunne komme tæt på ugler, holde en slange eller et krybdyr, hoppe med kaniner, klappe en pony eller fange smådyr i strandkanten.
Cirkus Flik Flak var helt klart et trækplaster for mange børn, der blev hjulpet med at bruge forskelligt cirkusudstyr. Eller de kunne deltage i Leos skattejagt
Naturformidler Morten DD gav vilde fortællinger fra den danske natur, og Camilla fra Alene i Vildmarken holdt bålworkshop og fortalte om sine erfaringer.
FJORDENS HISTORIE
Hvis man var til den slags, kunne man også høre foredrag om fjordens historie ved tidligere museumsin-
Et af de meget hyggelige udbud af aktiviteter på Fjordens Dag i Seden Strandby. Akustisk musik med børn rimer godt med natur.
Cirkus Flik Flak var helt klart også et trækplaster for mange børn, der kunne lære at bruge forskelligt cirkusudstyr.
Andre børn var måske til at fange smådyr i strandkanten eller at få en kajaktur på fjorden med en voksen.
spektør Anders Myrtue eller deltage i friluftsgudstjeneste, få styr på livreddende førstehjælp, deltage i naturtræning og gåture i området og opleve mulighederne i Fjordager Idrætsforening.
Agedrup Lokalhistoriske Forening deltog med en fin udstilling af billeder fra det gamle Agedrup, og godt gammeldags legetøj for børn og barnlige sjæle: stylter - tovtrækning - elastik - og ringspil.
ET AF DANMARKS STØRSTE
Det er natur- og friluftscentret Skibhusgården , der hører under ungdomsskolen i Odense, som er hovedtrækkraft i Fjordens Dag. Arrangementet har gennem de 34 år, det har eksisteret, udviklet sig til at være et af Danmarks største naturarrangementer med flere tusinde deltagere.
Ophavsmanden er Per Lindegaard Mansa Christensen fra ungdomsskolen, og i Seden Strandby er David Lind Nordby fra Seden Syd indtrådt som hovedkoordinator.
Aktiviteterne er fordelt på fire lokationer rundt om Odense Fjord: Seden Strandby, Boels Bro i Munkebo, Klintebjerg og Stige Ø.
ABB-KVINDER TRÆKKER SIG
De øvrige hold klarer sig godt. Hyggelig sommerfest i klubhuset!
Af Victoria Iversen, sekretær
Lørdag d. 23 august afholdt ABB den årlige sommerfest, hvor 25 mand havde valgt at tilbringe dagen med andre medlemmer fra klubben.
Tradition tro foregik dagen med konkurrencer, hyggeligt samvær, og en stor lyst til at være det bedste hold på dagen.
Da det hele skulle gøres op og den store pokal skulle overrækkes stod vi med et vinder hold bestående af Daniel Pedersen og Kristoffer Kaltoft. Resten af aftenen foregik med fælles pizza spisning og fest i klubhuset.
KVINDERNE HAR TRUKKET SIG
På skrivende tidspunkt er alle godt i gang efter sommerferien. De tre hold i OB70: Master, Veteraner og OB30 har ikke så mange kampe tilbage, men har alle sammen både tabte, uafgjorte og vundne kampe, og vi følger spændt med på hvordan resten af sæsonen går dem.
Vores serie 2 hold har fundet sig meget bedre til rette i deres nye pulje, hvor der også bliver vundet flere kampe, end da de kæmpede om oprykning til serie 1. Det samme med serie 4, som også klarer sig udmærket i deres pulje.
Vi har desværre måttet trække
vores damehold fra turneringen, grundet mange skader og ikke nok spillere. Men vi håber på at det hele ser anderledes ud til foråret og at en god lang pause, kan gøre underværker. Følg med på vores Facebook-side, hvor Ugens Kampe ugentligt bliver slået op.
APPEL TIL ALLE OM AT HOLDE ØJE MED
HÆRVÆRK
Kære alle, der læser med og bor i Agedrup/ omegn, som enten har børn eller bekendte, der går på skolen eller godt kan lide at benytte vores anlæg!
Det er tit at vi i ferier/weekender, oplever en del hærværk. Noget vi er utrolige kede af og bruger meget tid og mange penge på at reparere.
Der er desværre nogen der kører på knallert/scooter/atv på vores græsbane, og det river græsset op og ødelægger banen.
Vi har også oplevet, at der er blevet sat ild til fodbolde, som er skudt ud på banen. Det er både ødelæggende og utrolig farligt. Vores målnet bliver brugt som klatrenet, men bliver også skåret og klippet op.
I år har opmærksomheden gået meget på vores vinduer i omklædningen. Ikke bare én gang er der blevet smadret vinduer med brosten, der er blevet kastet ind.
Det er en utrolig træls udgift, for så lille en forening, men det er desværre os, der skal betale for det.
Jeg har før benyttet mig af Agedrup-info (Facebook-gruppen), og jeg vil sige et stort tak til alle jer, der
kontakter os og gør os opmærksom på, når der er ballade på fodboldbanen.
Jeg håber også at dette indlæg kan være med til at gøre, at vi er endnu flere der holder øje og taler med vores børn, venner, osv - om at vi skal være ekstra gode til at passe på vores faciliteter.
Formand: Oliver Hauerholt
Sekretær: Victoria Iversen
Kasserer: Jimmy Kristiansen
Bestyrelsesmedlem: Daniel Johnsen
Bestyrelsesmedlem: Steffen Christiansen
Suppleant: Brian Illum
Dameholdet
Træner: Ledigt
Holdleder: Julie Thomsen
Senior (serie 1 Kval)
Træner. Anders Haurholt Ass. træner. Brian Illum
Senior (serie 4)
Træner. Thomas Jørgensen Ass. Træner Steffen Christiansen
Superveteran (nu master 11-mands)
Johan Bækholm
Veteran
Holdleder: Søren Clausen, 2679 7337
Oldboys +30
Oliver Hauerholt
De gæve ABB’ere, der deltog i den traditionsrige sommerfest.
Formand:
Jacob Bom Madsen, tlf. 2611 6938
Byens juletræ tændes i november
Vær med når julen flytter ind i Agedrup - 29. 11. kl. 16.00 ved butikstorvet
Af Jacob Bom Madsen, formand Agedrup Beboerforening
29. november kl. 16.00, hvor vi mødes på det grønne område ved Bullerup Butikstorv.
Vi sørger for, at juletræet er på plads, og når klokken slår 16.00, tænder vi lysene, synger julen ind og sørger for lidt lækkert til maven.
Vi har selvfølgelig også sendt en invitation til Julemanden oppe på Nordpolen. Vi har en stærk forventning om, at han igen i år kigger forbi med sin store sæk fuld af godter til børnene.
Kom og vær med til at starte julemåneden på den hyggeligste måde. Vi glæder os til at se jer alle til en dej-
lig julekomsammen og krydser fingre for godt vejr!
Der er sendt invitation til julemanden, oplyser formanden.
Husk, at vi tænder årets juletræ, fredag d. 29. 11. kl. 16.00 ved butikstorvet.
Traditionen tro inviterer Agedrup Beboerforening alle byens borgere til juletræstænding, hvor vi sammen byder julen velkommen. Sæt kryds i kalenderen ved fredag den
FACEBOOK
Scan QRkoden for at følge med i begivenheden på Facebook.
Jacob Bom Madsen
Tak, René, for alt hvad du var
Beboerforeningens næstformand, René Theilgaard, døde for nylig. Han blev 66 år gammel. Jacob Bom Madsen skriver her om Renés betydning for ham personligt og for beboeforeningen.
Af Jacob Bom Madsen, formand Agedrup Beboerforening
Det er med tungt hjerte og stor sorg, at jeg må meddele, at vores næstformand, René Theilgaard, er gået bort i august grundet sygdom. Han blev kun 66 år gammel.
René var en uvurderlig del af Agedrup Beboerforening. Han var
René Theilgaard der var næstformand i beboerforeningens bestyrelse, døde i august.
en engageret næstformand, der altid satte foreningens bedste først og var med, når der skulle tages fat.
EN LEDER
Han var især en stor fortaler for trafiksikkerhed i lokalområdet. Han var en leder, der både ledte opad, nedad og til siden, og var kendt for sin evne til at kombinere en skarp, seriøs bemærkning med et glimt i øjet og et smil.
For mig personligt var René en stor støtte og inspiration. Han var udslagsgivende, da jeg stillede op som formand, og jeg vil for altid være ham dybt taknemmelig for hans tillid, engagement og venskab.
Vi vil savne René. Æret være Renés minde.
TRAFIKKEN BEKYMRER
Er der noget, som borgerne i Agedrup og Bullerup er optaget af, når det gælder byen, er det, at bilerne ofte kører med alt for høj hastighed. Det fremgår blandt andet af svarene på Agedrup Rundts uformelle henvendelse på Agedrup-info for nylig. Agedrup Beboerforening har længe været optaget af problemet. Derfor skiltet t.h.
Formand
Jacob Bom Madsen
Markhaven 19
Tlf.: 2611 6938
Email: formand@agedrupsogn.dk
Kasserer
Inge Hansen
Lunden 31
Tlf.: 6017 6634
Email: kasserer@agedrup.dk
Bestyrelsesmedlem
Kent Konradsen
Kartoffelhaven 76
Bestyrelsesmedlem
Andre Kaspersen
Kirsebærhaven 18
Bestyrelsesmedlem
Mathias Brantner
Markhaven 25
Bestyrelsessuppleant
Barbara Pasik
Daltoften 141
Bestyrelsessuppleant
Jesper Sørensen
Hammeren 50
Bestyrelsessuppleant
Charlotte Rørdam Kristensen
Agedrupvej 14
Kontakt: beboerforening@agedrup.dk
Meld dig ind på: www.agedrup.dk
KIRKEBLADET
EFTER FEM ÅR ER INDVENDIG KALKNING IKKE KOMMET I GANG
Igangsætningen af den længe ventede indvendige kalkning af kirken trækker ud. Gode idéer til, hvad marken bag sognegården skal bruges til, efterlyses
Af Lene Marqvardsen, menighedsrådet, formand
For fem år siden begyndte menighedsrådet at arbejde på at få kirken kalket indvendig.
Vi har måttet konstatere, at det er en meget langvarig proces, der kræver både arkitektbistand og flere besøg af nationalmuseets kalkningstjeneste.
Vi håber, at vi nu er nået så langt, at vi kan komme i gang til næ-
ste sommer, men måske går der yderligere et år.
NYE IDEER
Menighedsrådet modtager stadig gerne gode idéer til udnyttelsen af marken bag sognegården.
I den forbindelse må vi dog nævne, at det skal være projekter, der ikke kræver meget vedligeholdelse, da økonomien ikke rækker til det, især ikke nu, hvor vi ikke længere har indtægt fra forpagtningen.
Lene Marqvardsen, menighedsrådsformand
Gratis kirkebil
Husk, du kan bestille kirkebil til og fra Agedrup Kirke: Ved henvendelse i kirkekontorets åbningstid udstedes taxa-bonner.
Halloween-gudstjeneste og „trick or treat“
Halloween i Agedrup søndag d. 26. oktober - en dejlig dag i uhyggens tegn
Af Gitte Knudsen, menighedsrådet
Så er vi igen gået i gang med forberedelserne til årets Halloweenfest i Agedrup, som plejer at samle flere hundrede mennesker, hvoraf mange er udklædte.
Vi starter med en Halloweengudstjeneste i Agedrup Kirke, hvorefter vi drikker kaffe og spiser kage ved sognegården, inden vi går „trick or treat“ gemmen skoven.
Halloween var oprindelig en fest, der skulle skræmme onde ånder væk. Vi håber at se jer alle til endnu en dejlig dag i uhyggens tegn.
Halloween-arrangementet i Agedrup plejer at samle flere hundrede mennesker, ikke mindst børnefamilier. Foto Hans Ove Nielsen.
Elsket Favnet Husket Savnet
Allehelgensdag i Agedrup Kirke
Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst
Sidste år ved allehelgenstid udkom Thomas Helmigs album „Sortedam“ skrevet til en søn, han mistede i alt for ung en alder – med omkvædet:
„Alt det, alt det
Du aldrig ska’ se igen
Alt det, du aldrig ska’ se igen
Alt det, alt det
Du aldrig ska’ se igen
Alt det, du aldrig ska’ se igen.“
De døde bærer vi med os resten af vores tid her på jorden som en stille baggrundsstøj og i øjeblikke som en nærværende „åndemusik“ af kærlighed.
Vi lader musikken og minderne fylde kirkerummet, når vi den første søndag i november, lader minderne tale ved en skumringstjeneste kl. 16.00.
ET LYS
VED NAVNS NÆVNELSE
Der vil blive tændt et lys ved navns nævnelse for hver enkelt, der er gået bort siden sidste allehelgensdag i 2024.
Vi tænder altid et ekstra lys uden navn – „ingen nævnt, ingen glemt“, for vi kan også være med til en allehelgensgudstjeneste og sta-
Vild med vilje eller
søndag d. 2. november kl. 16.00
Den første søndag i november lader vi minderne tale ved en skumringstjeneste kl. 16.00.
dig mindes et menneske, som døde år tilbage.
Igen i år er der lagt vægt på den musiske oplevelse, hvor cellist Søren Friis og organist Daniel Waade samstemmer som stemningsmarkører i en blanding af fællessang og meditative „lytte-oplevelser“.
Inden tusmørket opsluger novemberdagen helt, er der mulighed for at tage et gravlys fra våbenhuset med sig til kirkegården og tænde et lys.
Under mindegudstjenesten vil vi synge månedens salme af Janne Mark:
skolehave måske?
Forslag til brug af et stykke jord bag sognegården modtages gerne
Af Gitte Knudsen, menighedsrådet
Hvad skal vi bruge jordstykket bag præste- og sognegården til?
Vi var inviteret med til Grønt Topmøde i Odense kommune i september.
Vi deltog for at høre, om der var gode idéer til, hvad vi kunne gøre med det sidste af vores kirkejord bag sognegården. Der var mange idéer til at skabe mere og bedre natur.
Jeg kunne dog tænke mig, at et stykke af jorden bag sognegården blev brugt til skolehave: Et læringsrum og et sted, hvor der kunne dyrkes forskellige grøntsager til brug på skolen.
Her kunne eleverne få en forståelse for, hvor tingene kommer fra, og hvad der kan dyrkes.
Vi vil stadig gerne høre fra byens borgere om deres idéer til jordstykket.
Elsket, Favnet, Husket, Savnet
„Her kan du tænde et lys mindes dem du stadig elsker, her kan du råbe et råb til dem som gjorde dig ondt og vide du er elsket, favnet okay med det som er og vide du er husket, savnet okay med det som var.“
„Her under kroner af lys, bladforgyldte formationer, ord om at lade det gå som aldrig falder til ro, det brudte og det tabte bliver til visdom at leve af, et nådeslys i alt det skabte skinner hver levet dag.“
„Her kan du tænde et lys mindes dem du stadig elsker, her kan du råbe dit råb mod det som stille forsvandt og vide du er elsket, favnet okay som den du er og vide du er husket, savnet okay med det som bliver.“
Julekoncert d. 11. december kl. 19.00 i Agedrup Kirke
Elsebeth Holtze og Daniel Waade synger julen ind med en skøn blanding af både kendte og mindre kendte sange.
Der bliver noget for alle, så træk i din bedste julesweater og tag familie og venner under armen. Vær klar til at læne dig tilbage og forkæle dine øregange, men smør også stemmebåndene, så du kan være med på et par fællessange. Sådan får vi skudt den helt rigtige julestemning i gang. Efterfølgende er der gløgg og æbleskiver i sognegården. Hele arrangementet er gratis og uden tilmelding. Bare kom og nyd den gode stemning.
Du er elsket for alt, som du er!
På præstesprog er barnedåben det samme som at få udstedt en blankocheck
Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst
„Lyset i dine øjne strålende rammer mig her takker min Gud, hvilken Skaber som har formet dit ansigt så kært.“
(Janne Marks dåbssalme, vers 1, Salmer fra Broen, 2013)
Når vi står med vores lille nyfødte i armene og forstener i de lysende øjne så blanke som skovsøer, må det nye menneske altså (!) stamme fra noget større: – måske – en Skaber, en Gud, en højere magt, noget, som gør os større indvendig og helt små udenpå... Rollen som forælder er på én gang en fascinerende kærlighedsmagt og samtidig en skræmmende livsopgave - for tænk (!), hvis det viser sig, at det nye menneske har trukket en nitte i himmellotteriet?
tisk et kildevæld af dåbscitater. Flere steder fortolker han, hvad det vil sige „At blive som børn igen“, hvilket er afledt af dåbsordene „Den, der ikke modtager Guds rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i det!“ – f.eks. i julesalmen „Barn Jesus i en krybbe lå“, hvor han skriver „og blive som børn i sjæl og sind“...
PRÆSTEKLUMMEN
CHARLOTTE CHARLOTTE CHARLOTTE CHARLOTTE RØRDAM KRISTENSEN
„Lyset er som dine hænder, der rækker ud imod mig af alt i verden bevæges jeg af kærlighedskrammet fra dig. Lyset i dig, lys på jorden menneskebarn af Guds hånd. Tillidsfuldt møder du livet på din egen unikke facon.“
(Janne Marks dåbssalme, vers 2 og 3, Salmer fra Broen, 2013)
ET KILDEVÆLD AF DÅBSCITATER
Janne Mark er en moderne salmedigter, som vi holder rigtig meget af i Agedrup Kirke og ofte anvender til månedens salmer, fordi hendes sprog på én gang er poetisk, nærværende og sangbart.
- Men hun er slet ikke den første, der har forsøgt sig med at forklare dåbens nytteværdi på et sprog, som er til at forstå.
H.C. Andersens værker er fak-
„Uden at blive som børn, komme I ikke i Guds rige!“ , slutter H.C. Andersen ét af man-ge eventyr.
H.C. ANDERSENS
VINTEREVENTYR
I H.C. Andersens eventyr om „Snedronningen“ går lille Gerda helt til verdens ende, der i eventyret er det nordlige Lapland, for at redde sin elskede Kay fra den onde snedronnings greb –ligesom Anna gør for sin søster, Elsa, i „Frost“, der netop er inspireret af „Snedron-ningen“.
Da lille Gerda og Kay er hjemme i de fattige huse i Odense midtby igen, er de undervejs blevet voksne, og kirkeklokkerne ringer som ved et andet bryllup, mens bedstemor forkynder fra Bibelen i barndommens lille stue.
„Uden at blive som børn, komme I ikke i Guds rige!“
I barnedåben har det lille barn ikke lært at bruge sin forstand endnu, men møder tværtimod verden med en uforbeholden glæde og får evighedens kilde foræret for intet, for det kan ikke andet end at modtage og være til.
„ Dåben er porten, der åbner vejen til et åndeligt eventyr,“ siger H.C. Andersen et andet sted og fortsætter:
„At døbe et barn er at give det
vinger, så det kan flyve frit i Guds kærlighed og blive det, det ønsker.“
DÅBENS BLANKOCHECK
Og med sin „dåbespagt“ i ryggen forfulgte „Den grimme ælling“ fattigbarnet fra Odense (læs H.C. Andersen) troen på, at „alt er muligt for dén, som tror.“
Det særlige ved barnet er ikke barnligheden, men evnen til at møde verden og mennesker fordomsfrit og nysgerrigt uden at dømme.
Det er en god huskeregel for os alle sammen – nemlig at træde et skridt tilbage og prøve at se på den anden uden vores forudindtagede holdninger og fordomme.
På præstesprog er barnedåben det samme som at få udstedt en blankocheck.
Det betyder ikke, at alt er tilladt – tværtimod – men at der altid er muligheder. Muligheder for den, som har jokket så godt og grundigt i spinaten, at man ikke længere vil være sig selv bekendt i tilværelsen og selvvalgt lukker sig selv ude.. (læs „inde i sig selv“).
Da er det, at dåbens „blankocheck“ med uendelige mængder af tilgivelse er en redning, så vi ikke skal spærres inde i skam og dårlig samvittighed med ophav til al stress
“Med
andre ord betyder det, at et menneske altid er mere end sine handlinger. Det er det, dåben indprenter os: At der altid er noget i os alle sammen, der er værd at elske!”
og depression i livet.
Med andre ord betyder det „at et menneske altid er mere end sine handlinger“. Det er det, dåben ind-
prenter os: At der altid er noget i os alle sammen, der er værd at elske!
Det sidste er lige netop dét, der ofte er en nutidens mangelvare!
Sandheden er, at der er en virkelig verden på den anden side af de sociale mediers glansbilleder, hvor det også er tilladt – på godt og ondt – at leve et vaskeægte menneskeliv, der lige nøjagtig vil medføre lige så mange opture som nedture –uden at verden af den grund behøver at gå under!
BARNEDÅBEN
At vælge en dåbsfejring til sit lille menneskebarn er på et moderne dansk både at indsætte det i en reflekteret ramme og erkendelse af livet med alt, hvad det indebærer –og at overrisle det med så meget kærlighed, at det ikke skal bukke under for livsens udfordringer.
Derfor giver det fortsat mening at døbe vores børn ind i en tradition, hvor det at være en del fællesskabet er i højsædet – og præstationer ikke er andet end sekundære!
Kærlighedens gave kan og skal vi aldrig gøre os fortjent til!
„Lyset så tindrende, ivrigt indtar du alt omkring dig, selv går jeg bagved, du kender underfuldt allerede din vej.
Lyset er i dine øjne, strålende rammer mig her takker min Gud at jeg har dig, du er elsket for alt, som du er.“ (Janne Marks dåbssalme, vers 4 og 5, 2013).
Børnejul 2025
Sæt X i kalenderen onsdag d. 10. december
Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst
Igen i år inviterer Agedrup Kirke til børnejul i kirken.
Kl. 9.00 for de helt små og kl. 10.00 for børnehaverne.
GABRIELPRISEN... - HVAD ER DET?
Hyggelig sogneaften med film i vente...
Af Tove Jørgensen, menighedsrådet
Siden 2003 er den kirkelige filmpris Gabriel blevet uddelt til en nordisk kvalitetsfilm.
Filmprisen er en kirkelig markering af en nordisk kvalitetsfilm, der der giver tilskuerne en dybtgående oplevelse af åndelige, menneskelige eller sociale ideer og værdier.
Bag prisen står Landsforeningen af Menighedsråd, prisens jury og ikke mindst de mange organisationer, der har støttet prisen økonomisk.
Landsforeningen af menighedsråd har sin egen filmpris, Gabrielprisen.
Filmprisen er en kirkelig markering - i en festlig ramme - af en nordisk kvalitetsfilm. Filmprisen uddeles på Landsforeningens års-
Lise Tofthøj
udstiller
Lise Tofthøj, der er medlem af menighedsrådet og i øvrigt mangeårigt praktiserende læge, udstiller nu nogle af sine billeder i sognegården.
- Som mangeårig tegner og akvarel maler glæder jeg mig til at udstille i sognegården.
møde og formålet er:
·at fremhæve nordiske filmskabere, der med talent og på højt kunstnerisk niveau formår at gengive og skildre menneskelige vidnesbyrd, der er i samklang med evangeliet.
·at fremhæve film, der giver tilskuerne en dybtgående oplevelse af åndelige, menneskelige eller sociale ideer og værdier og ·at belønne anstrengelser for at skabe kirkeligt vinklede film. (Landsforeningens hjemmeside)
FILMAFTEN?
Hele denne forklaring om Gabrielprisen skyldes, at vi har fået den idé at holde en filmaften/sogneaften med enten vinderen eller én af de nominerede.
Når vi har fået konceptet på plads, måske i vintermånederne januar eller februar, vil I blive inviteret til en hyggelig sogneaften med film, som vi efterfølgende kan diskutere over en pindemad og et glas. Måske bliver det med en lille egenbetaling. Mere herom næste gang.
Seneste vinder 2025 er den norske film Elskling, instrueret af Lilja Ingolfsdottir.
Nu kan nogle af Lise Tofthøjs billeder ses i sognegården.
- Det burde alle prøve
Mere end 50 til høstgudstjeneste i det fri en dejlig solskinsdag
Af Elsebeth Holtze, kordegn, sekretær
Den 31. 8. var der høstgudstjeneste på plænen bag ved Agedrup Sognegård. Det var min første udendørs høstgudstjeneste og sikke en skøn oplevelse.
54 mennesker nød det dejlige solskinsvejr, det smukt pyntede alter og de herlige toner fra duoen Svøbsk på yderst velspillende violin og harmonika.
Der var selvfølgelig prædiken og fællessang, som hører sig til en gudstjeneste, men altergangen foregik denne dag gående forbi et cafébord, hvor vi fik serveret lækkert hjemmebagt brød. Stemningen var afslappet, uhøjtidelig og hyggelig.
Efter selve gudstjenesten satte Maren „Svøbsk“ harmonikaen fra sig og guidede alle, der havde lyst, gennem en folkedans à la „Åh, Susanne“.
Vi var ca. 24, der grinende kastede os ud i det. Sikkert også til stor morskab for tilskuerne.
Det var rigtig sjovt, og flere af os ville gerne have danset endnu mere. Gode frivillige kræfter havde i mellemtiden sørget for at grille pølser og brød og stille drikkevarer frem til alle bagefter. Og det hele var ganske gratis.
Jeg var meget glad for at have været med på en fantastisk solskinsdag til høstgudstjeneste ved Agedrup Kirke. Det burde alle prøve.
Også elektronisk betaling
Til eventuel brug for betaling til arrangementer, kollekter etc.
Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet
Det er muligt at støtte vores kollekter, betale for arrangementer og andet ved at benytte MobilePay. Indbetal til MobilePay - 99946 – husk at skrive, hvad indbetalingen dækker!
Nødhjælp på mange måder
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP – indsamling i kirken i 2025 til fordel for verdens fattigste
Nødhjælp kan se ud på mange måder. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi på at give verdens fattigste mennesker en værdig tilværelse. Og hjælpen kan se ud på mange måder.
VI HJÆLPER MENNESKER I YDERSTE NØD
I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi de sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De under-
trykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke har en stemme, der kan høres.
KATASTROFEHJÆLP
Vi rykker ud, når katastrofen rammer. Det kan være et jordskælv i Nepal, en eksplosion i Libanon, mennesker på flugt i Ukraine eller borgerkrigen i Syrien. Det er lige der, midt i kata-
strofen, at udsatte mennesker har brug for akut hjælp til at overleve. Hjælpen kan være stor som lille: Varme tæpper, tøj, et sikkert sted at bo, mad eller penge kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor handler vi hurtigt, når skaden er sket. Se mere om Folkekirkens Nødhjælp på www.noedhjaelp.dk Hjælp os med at hjælpe andre!
EN SAMTALE PÅ KIRKEGÅRDEN
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dem, der passer kirkegården?
Tove Jørgensen har talt med kirkegårdsleder Sanne Andersen
Af Elsebeth Holtze, kordegn, sekretær
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dem, der passer kirkegården?
Tove Jørgensen fra menighedsrådet har talt med kirkegårdsleder Sanne Andersen fra anlægsgartnerfirmaet Skov Larsen.
Sanne har siden 2018 arbejdet med at passe fire kirkegårde i området. Hun fortæller om årstidernes skiften, samarbejdet med kollegaer og mødet med både besøgende – og de rådyr, der har fået smag for blomsterne.
Tove: Hvornår starter en helt almindelig dag på kirkegården for dig?
Sanne: Vi møder kl. 7 fra udgangspunktet af. Derfra kører vi ud til den kirkegård, vi passer.
Har du mange? Vi passer fire.
Og når du siger „vi“, så er I flere end dig? Ja, der er flere end mig.
Men du er altid her?
Nej, jeg er på alle fire kirkegårde, men jeg har nogle gode kollegaer, og det er dejligt at være et team. Så langt de fleste måneder af året er vi flere.
Nå ja, der er vel forskel på månederne?
Ja, når vi har lagt gran på, så er det vores lavsæson. Når først det er lagt, behøver vi ikke at komme så tit på gravstederne som i vækstperioden. Grannet tager vi af inden påske, og så planter vi de første blomster –afhængigt af, hvor tidligt påsken falder, og hvor koldt det er. Det aftaler vi altid med kirkegården.
Nu har du været her længe, så du har jo fuldstændig styr på, hvilke grave du skal gå efter?
Ja, det prøver vi på at have. Der er også en lille opmærkning på gravstederne, og vi har mulighed for at
Claus, Sanne Sofia, Anne og Sanne. En lille hilsen fra dem: „Vi glæder os til november, hvor vi kommer og lægger gran på gravstederne.“
slå dem op i vores kartotek.
Hvilke specifikke opgaver omkring bisættelser og begravelser har du herude? Ja, for du har jo ingen opgaver inde i kirken med mindre, de har brug for en hånd?
Selvfølgelig hjælper vi til, hvis de lige skal have kørt en kiste over, eller der er noget, der driller. Vi har den dag, der er begravelse eller bisættelse at gøre godt med, så dér skal det hele helst bare klappe. Her i Agedrup har vi normalt ikke opgaver omkring bisættelse. Det klarer kirketjeneren fint sammen med præsten, og hvem der ellers er der.
Ja, for dér kører I ikke på kirkegården bagefter. Der kører bilen jo væk med kisten.
Ja, og kirketjeneren Holger lægger blomster ud her, når der har været
en handling. Somme tider hjælper vi til med at udvise gravstedet, men ellers er det Ole Walther, der udviser det. Det er en aftalt opgavefordeling. Når der er tale om begravelser, så er det sådan en dag, at vi er her. Der er vi ansvarlige for det, der foregår på kirkegården.
Så I bliver kaldt hertil, at nu er der en begravelse på en bestemt dag?
Ja, når vi får besked om en begravelse, så er vi der, og vi ved præcis, hvad vi skal. Vi gør klar til dagen, er her under handlingen, lukker graven og lægger blomsterne. Og vi prøver at hjælpe folk på sådan en dag, som selvfølgelig kan være rigtig svær for de pårørende.
Så er det jer, der tager blomsterne ned på graven ved en begravelse? Ja.
Og det er Holger, når det er en bisættelse? Ja Så behøver vi ikke være her.
Samtaler med besøgende på kirkegården? Møder du mange besøgende i det daglige?
Ja. Nogle kender jeg rigtig godt, fordi de kommer ofte – fx en enkemand, der tit besøger sin kones grav. Andre kommer bare forbi på en gåtur, og det glæder vi os over. Selvom det også er her, der er alt det svære og tunge, så kommer man heldigvis videre, så man har lyst til at komme herind igen en anden dag også. Det betyder, at kirkegården opleves som et rart sted at være. Nogle stopper for en kort snak eller for at spørge om noget, og så snakker vi lige om det. Det er en del af vores arbejde, at folk føler sig velkomne. Jeg har også
... fortsættes på side 28
kolleger med her, som folk heldigvis også gerne vil tale med.
Det kan vel også tage tid? For I er jo på arbejde, så man må have fingerspidsfornemmelse?
Jo, men det handler om balance. Man er i sorg, og ser måske ikke så mange mennesker. Så er det rart, at man lige kan sige hej til nogen. Vi er selvfølgelig på arbejde, men med tiden får vi en fornemmelse for, hvornår vi skal give os tid til en snak. En dag kom der en mand med hjemmebagte brunkager, som vi spiste sammen. Det er hyggeligt, og det gør også, at man lærer folk at kende.
Kan det være nogen, der ikke har dig til at passe deres grav, du møder?
Det kan det sagtens være. Mange kommer bare forbi og kigger til blomsterne. Det er meget forskelligt. Når nogen siger, at de ikke har været her længe, så plejer jeg at sige til dem, at man kommer, når man kan. Man skal ikke have dårlig samvittighed over, hvor ofte man kommer. Det kan man ikke bruge til noget. Det er helt i orden, at man bare kommer, når man kan.
Kan du godt lide den her kirkegård?
Ja, det kan jeg. Jeg har ikke været med til at forme den i større stil, kun i det små. Men jeg ved, at der er planer om ændringer, at der er noget på vej. Jeg har været lidt med i processen, og det har været spændende.
Nogen i menighedsrådet vil gerne skabe et sted, hvor man ikke bare kan sidde på en bænk, men måske har et bord, som man kan spise ved eller drikke en kop kaffe ved . Det kan man godt bygge ind sådan et sted her, uden at det bliver en legeplads. Selvfølgelig med respekt for dem, som kommer og gerne vil have det stille og roligt. Man kan godt finde et sted her, hvor man ikke sidder oven i gravpladserne. Bænken deroppe var måske nemmere for folk
at finde og sidde ved, men mange ved ikke, at det ikke er grave dér, men bare gamle gravsten – vores lapidarium. Der er også planer med det.
Ja, det er der nemlig. Jeg vil meget nødigt have det nedlagt. Jeg kan godt lige sten, der betyder noget. Er der noget, du tænker, der skal laves om ud over det, arkitekten har lavet?
Nej, jeg synes, hun har lavet et godt arbejde. Jeg glæder mig til at komme i gang med første etape, for der er nogle områder, der trænger til at blive løftet lidt.
Der har også i menighedsrådet været tale om „vild med vilje“områder. Hvad med det?
Det har vi prøvet, men det har ikke virket. Der skal meget mere pasning til, end man lige tror, og kirkegården er lille.
Men vi vil gerne have, at kirketjenerne kan gå ud og plukke blomster til kirken.
Ja, og jeg tror, at der kommer til at ske noget med det i de nye planer. Han har plukket lidt af hortensiaen og buskene, når de blomstrer. Men med de nye tiltag, tror jeg, at der bliver noget mere at plukke af.
Hvad med dyrene? De er her jo, men det skal de vel også have lov til?
Ja, men det er lidt voldsomt. Rådyrene får smag for mere og mere. De er begyndt at spise isbegonier. Det her er den eneste kirkegård, jeg kender, hvor de gør det.
Nå, de har fået andre smagsløg. Ja, der er mange, der er kede af det, men det er vel naturen?
Ja, men det er voldsomt.
Er det, fordi vi er omgivet af marker?
Det er de samme, der kommer. De kender hullerne i hækken. Vi har prøvet at undgå stedmoderblom-
ster, for dem er de vilde med. Det er nogle gange lidt svært. Rådyrene kan desværre spolere det hele, og vi kan ikke gøre så meget. Det er naturen tæt på. Men det er da ærgerligt, når blomster bliver spist eller buske ødelagt.
Men vi kan jo ikke skyde dem, fordi de spiser blomster. Der er ting, vi må finde os i her i naturen. Men der står da roser. Det har jeg ellers hørt, at de gerne vil have. Kommer rådyrene frem, så snart vi er gået?
Ja, man har nogle gange på fornemmelse, at når vi går hjem, så kommer de frem.
Jeg har før set et komme springende henover her, og løbe ned derovre.
Hvis man kommer her tidligt om morgenen, hvor solen lige kigger op derovre, så kan man se, at de har ligget her om natten. Der er spor efter dem.
Jeg fik på et tidspunkt brev fra Otterup kirkegård, at de havde problemer med, at deres små buksbom rundt om gravstedernes små haver var gået ud. Men vi har da taks?
Nej, det er tuja, men der er også lidt taks ind imellem.
Men der går ikke sygdom i dem, vel?
Nej, men der er også rådyr, der fejer på dem, når de har bast på geviret, og det klør. Så skraber de barken af. Desuden har vi haft problemer med buksbom-møl, så vi har måttet fjerne mange. Men vi har dem ikke som hække her.
Hvor længe har du arbejdet her?
Jeg startede i 2018 og ser frem til at være her i mange år endnu.
Det ser vi også frem til. Mange tak for i dag.
STRIKKE- & GÅCAFÉEN C A F É E R N E
Vi er i gang med eftersæsonen. Kom endelig op i Sognegården – det er her, det foregår!
TORSDAGSCAFÉEN
Af Tove Jørgensen, menighedsrådet
Torsdagscaféen er for alle - alle køn og alle aldre.
Vi mødes den 1. torsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!): - januar, februar, marts, april - sommerpauseseptember, oktober, november, december.
Vi mødes til en sang, en fortælling og en kop kaffe. Det foregår i sognegården i tidsrummet mellem 10.00 og 12.00.
Det koster kr. 10,- for kaffe.
Ingen tilmelding.
Den 2. oktober 2025 bliver vi mødt af et par muntre herrer – Hammers Duo. De spiller og synger muntre og kendte sange.
Den 6. november 2025 kommer Jens Frydendal og fortæller gode historier om ’Rådyr, rotter og andre røverhistorier.’
Den 4. december 2025 skal vi have en fortælling om livet bag tremmerne på Ringe
Statsfængsel, hvor
Finn Andersen har været ansat i 36 år.
Vi mødes den 1. tirsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!): - januar, februar, marts, april - sommerpause - september, oktober, november, december.
Kvinderne strikker, og mændene går.Til sidst mødes alle til enten en kold fra kassen eller kaffe og kage – måske begge dele.
Det sker i tidsrummet mellem 14.00 og 16.00.
Det koster kr. 0,-
Ingen tilmelding.
Næste gang den 2. oktober 2025.
FROKOSTCAFÉEN
TIRSDAGSSILDEN
Vi mødes den 3. tirsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!): - januar, februar, marts, april - sommerpause - september, oktober, november, december.
Tirsdagssilden har nået nye højder på popularitetsskalaen. Det en meget besøgt frokostcafé.
Vi spiser et måltid mad sammen i tiden mellem 11.00 og 13.00. Snakken går og alle spiser op.
Det koster kr. 40,- pr. gang + tilkøb af drikkelse.
Ingen tilmelding.
Næste gang den 21. oktober 2025.
NÅR 2 BLIVER TIL 1
„Når to bliver til én“ – middag torsdag d. 30. oktober kl. 12.00-15.00 i sognegården.
Karin Ritter har været rundt med invitationer til en middagssammenkomst med mad fra Møllekroen for
borgere her i sognet, som inden for det sidste år har mistet en ægtefælle og er blevet alene.
Til middagen vil der være indbudt andre i samme situation samt kendte ansigter fra menighedsrådet og frivillige samt sognepræsten, Charlotte Rørdam Kristensen.
Husk, at der af hensyn til madbestilling og borddækning er tilmeldingsfrist. Det sker på sms eller opkald til Karin Ritter på tlf. 60856530. Skulle du ikke have modtaget en invitation, så kontakt Karin.
MORGENSANG
Vi mødes den sidste fredag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!): januar, februar, marts, april, maj - sommerpauseaugust, september, oktober, november.
Alle med og uden sangstemme er meget velkomne til hyggelig morgensang mellem 9.00 og 10.00. Der serveres en kop morgenkaffe. Det koster kr. 0,- Ingen tilmelding.
GRIN MED GUD
Kom til ’grinagtig ’ sogneaften torsdag den 9. oktober kl. 19.00 med Marie Holm.
’Kan der grines med Gud? ’ spørger du – ’Ja’ siger Marie Holm
Finn Andersen.
NYHED: SPROGHJØRNET
Hvor stammer udtrykket “at skille fårene fra bukkene” fra?
Af Elsebeth Holtze, kordegn og præstesekretær
I „Sproghjørnet“ beskæftiger jeg mig med ordsprog og talemåder og også med eksempler på, når brugen af dem går galt, så der opstår sjove „sprogblomster“. Fx hørte jeg for kort tid siden en radiovært uforvarende sige, at „man skulle sadle, mens hesten var varm“.
Det fremkaldte stor latter både i radiostudiet og hos mig. Udtrykket opstod af sammenblandingen af to talemådernemlig „ikke at ride samme dag, som man sadler“ (når man er langsom til at få tingene gjort) og „at smede, mens jernet er varmt“ (at man skal udnytte en gunstig lejlighed til at handle, før det er for sent). Men sjovt var det!
og retning i vores liv. Uanset vores religiøse overbevisning kan vi finde værdifulde indsigter og inspiration i dem.
I denne udgave af „Sproghjørnet“ har jeg set nærmere på udtrykket: „At skille fårene fra bukkene“.
Udtrykket stammer fra Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 3133, hvor Jesus taler om den yderste dom.
AT SKILLE FÅRENE FRA BUKKENE
I „Sproghjørnet“ vil jeg også prøve at blive klogere på ordsprog og talemåder, der stammer fra kristendommen eller bibelske fortællinger. Ordsprog fra Biblen er en kilde til visdom og vejledning, der har eksisteret i århundreder.
Disse ordsprog giver os vigtige moralske og etiske principper, der kan hjælpe os med at finde mening
Der står: „ Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herlighedstrone. Alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hinanden, som en hyrde skiller fårene fra bukkene. Fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre“.
Her beskrives, hvordan Kristus ved verdens ende vil dele menneskene op og dømme dem.
Fårene ses som de retfærdige, mens bukkene er de uretfærdige. I den bibelske symbolik er fårene de trofaste og gode, mens bukkene (gederne) repræsenterer de ulydige og fordømte. Det er en moralsk og åndelig sondring mellem godt og ondt.
Agedrup Litteraturkreds
Årets sidste litteraturaften d. 19. november kl. 19.00 i Agedrup Sognegård
Af Annie Leth
Har du lyst til dele din læseglæde med andre, debattere indholdet i en god bog og få nye perspektiver på de problematikker, som bøgerne lægger op til, så kom til litteraturkreds i Agedrup Sognegård.
I dag bruges udtrykket „at skille fårene fra bukkene“ i mere overført betydning. Det betyder at skelne mellem dem, der lever op til et bestemt krav eller ideal og dem, der ikke gør.
Det foregår tre onsdage i første halvår, og to onsdage i andet halvår, og vi er nu nået til årets sidste litteraturaften: 19. november kl. 19.00 – 20.30.
FØLG MED PÅ KIRKENS HJEMMESIDE
Der er deadline til denne udgave af
Det kan være i forbindelse med jobsamtaler, eksamener, sportsudtagelser eller etiske vurderinger. Man skelner altså mellem de rigtige og de forkerte, de gode og de dårlige eller de værdige og de uværdige.
Udtrykket bærer stadig et vist moralsk og alvorligt eftertryk, fordi det jo handlede om livets og dødens dom. Men det kan nu også noget særligt at bruge sådan et lidt højstemt og dommedagsagtigt udtryk på en humoristisk måde.
Det giver en sjov kontrast, som da en af mine lærerkollegaer en gang sagde til sine elever før en skriftlig eksamen: „I dag skiller vi fårene fra bukkene - eller i det mindste dem, der har læst, fra dem, der har sovet.“
SKRIV TIL SPROGHJØRNET!
Hvis du har forslag til ordsprog, som vi skal blive klogere på, eller du har andre sjove eksempler på ordsprog, der er sagt eller brugt forkert, så må du meget gerne skrive til: elho@km.dk
Agedrup Rundt, inden vi har holdt litteraturaftenen d. 17. september om „Vandets pagt“ , hvor vi slutter med i fællesskab at vælge bogen til næste gang.
Derfor må I følge med på hjemmesiden, hvor I vil kunne se, hvilken bog vi skal tale om d. 19. november.
Der er ingen tilmelding, og man møder bare op kl.19.00 til en forhåbentlig interessant samtale om bogen og en kop kaffe/te og småkager.
Skriv til Elsebeth..
NAVNLIG NAVNE IND Syng Sammen
Af Annie Leth
Så er det tid til årets sidste Syng Sammen, så kom og vær med, når Daniel og Annie byder indenfor i sognegården til sang og hyggeligt samvær.
TORSDAG D. 20. NOVEMBER
KL. 17.00 - 19.00
Vi har passeret det smukke efterår og er nu i november – ikke rigtig vinter og ikke rigtig jul.
Derfor synger vi nogle sange,
der kan lyse den lidt triste årstid op, og måske kan vi tage en lille smule forskud på advent og jul.
Efter pausen fortsætter vi, hvor vi slap sidste gang, med at fejre, at den danske revy fylder 175 år.
Der er plads til 50 personer, og det koster 60 kr. at deltage.
I pausen serveres en let anretning med drikkelse.
TILMELDING STARTER 6. NOVEMBER
Tilmeldingen starter d. 6. november kl. 8.00.
Man tilmelder sig ved at ringe eller sende en sms til
Annie Leth: 42262686
Det er ikke længere muligt at sende mail eller indtale på telefonsvarer.
Nyt fra kirkebogen 2025
Døbte
24. 8. 2025Amanda Sofia Kaas Murrekilde
Viede og velsignede
30. 8. 2025Charlotte Hermansen & Jonas Mehl Thorborg Hansen, Agedrup
Døde, bisatte og begravede
26. 7. 2025Erik Madsen
4. 8. 2025Lene Littau
22. 8. 2025Ulla Andersen
2. 9. 2025Flemming Nielsen
8. 9. 2025Conny Gerda Hansen
Bemærk: Kun personer og pårørende, der har givet tilsagn omtales ved navn i bladet
AGEDRUP KIRKE
SOGNEPRÆST
www.agedrup-kirke.dk
Charlotte Rørdam Kristensen (mandag fri) – 2916 6013 – CRK@KM.DK
B/F = Børne-familie-gudstjeneste, CRK = Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst
S/Å = Vikar fra Seden/Åsum, DW = Daniel Waade, organist, AL = Annie Leth, kirkesanger
* = Se omtale i bladet
GRATIS KIRKEBIL: kan bestilles til alle gudstjenester og møder i Sognegården. TAXA-checks udleveres fra kirkekontoret. Taxa bestilles på tlf. 66154415.
