AR181

AGEDRUP KIRKE  AGEDRUP SKOLE  AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING

DECEMBER 2024  NR. 181  30. ÅRGANG

Ny kommunal infrastrukturrapport:

ØSTRE RINGVEJ OG KERTEMINDEVEJEN SKAL UDVIDES TIL 4 SPOR

Den kommunale 360-graders-infrastrukturrapport for den østlige del af Odense konkluderer, at det vil være nødvendigt at udbygge både Kertemindevejen og Østre Ringvej. Trafikken øges frem mod 2035 kraftigt med udviklingen af de store industrielle vækstområder i Tietgenbyen og på Odense Havn i Munkebo og Årslev. Antallet af personture forventes at stige med ca. 23.000 daglige ture i 2035 sammenlignet med i dag. Der regnes også med etablering af togstation ved Tietgenbyen tæt på Østre Ringvej.

KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET

LÆS om Agedrup Kirkes nye organist, præsteklummen og program for jul, nytår og helligtrekongerssøndag i Agedrup Kirke

FØLG med på www.agedrup-kirke.dk

S. 22-32

AR

Året 2024 - lokalhistorisk

 I maj måned havde vi kirkegårdsvandring, Helge Rasmussen viste rundt og fortalte om betydningsfulde mennesker i Agedrup Sogn. En fin aften med stor tilstrømning, hvor flere bidrog med interessante historier.

AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT

Udgives af

Agedrup Sogns Beboerforening

Agedrup Skole

Agedrup Kirke

www www www.agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk

KONTAKT TIL REDAKTION

Erik Schmidt, tlf. 6610 7575/ 2026 1952 erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager.com .com .com .com

ABONNEMENT

Bladet uddeles gratis i lokalområdet. Abonnement: 100,- kr./ 6 nr.

Kontakt: Hans Jørgen Zinther, hj@zinther.dk Tlf. 4042 5213

REDAKTION

Erik Schmidt (ansv. red.) 2026 1952

KIRKEN

Tove Jørgensen 4174 3518 BEBOERFORENINGEN

Jacob Bom Madsen, 2611 6938

Hans Jørgen Zinther 4042 5213

SKOLEN

Marianne Justesen og Anita Skoven Jensen

ADMINISTRATION

Hans Jørgen Zinther, leder 4042 5213

Hans Ove Nielsen, regnskabsf. 6610 7510 Erik Schmidt, annoncer 2026 1952

KOORDINERING

Hans Jørgen Zinther, Tove Jørgensen, Gitte Knudsen, Hans Ove Nielsen, Charlotte Rørdam Kristensen, Jacob Bom Madsen og Erik Schmidt.

PRODUKTION

Fjordager Tekst & Reklame

OMDELING

Thomas Olsen, 6010 1499

DEADLINE

Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. februar 2025, skal være redaktionen i hænde senest den 8. januar 2025.

FJORDENS DAG

Vi deltog med vores billeder af Sognets konfirmander gennem mere end 40 år. En vel besøgt dag.

ARKIVETS DAG:

Foregik i Super Brugsen i november, hvor vi gentog succesen med vores konfirmandbilleder.

GENERALFORSAMLING:

Tirsdag den 25. februar i Sognegården, kl. 18.30. Efter generalforsamlingen vil Stadsarkivar Johnny Wøllekær holde foredrag med Agedrup-temaer.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!

Glædelig jul samt et godt nytår til alle læsere af Agedrup Rundt. Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening.

Letbane til Agedrup?

 For et par år siden foreslog Sanne Stemann fra De Radikale i daværende Kerteminde byråd at forlænge den planlagte letbane (Etape 2) fra Seden til Munkebo.

Nu har tidligere skoleleder på Risingskolen Johnny Mikael Rasmussen, der i en årrække boede i Agedrup, i et læserbrev i Fyens Stiftstidende foreslået det samme.

Mange vil formentlig finde ideen urealistisk, men faktisk åbnede et stort flertal i Folketinget med 2021aftalen om Infrastrukturplan 2035 op for at lave en forundersøgelse af en letbaneforlængelse mod Munkebo.

„Aftaleparterne er enige om, at der inden for rammen er mulighed for at gennemføre forundersøgelser, for eksempel af en etape 3 af Odense Letbane til Munkebo“, står der i aftalen.

En forundersøgelse indgår dog ikke i den lokale „360 gradersinfrastrukturplan for Odense Øst“.

To medlemmer udtræder af styregruppe, men børnefestival i 2025 er sikret!

 Agedrup Børnefestival bliver også til noget i 2025, og datoen er fastlagt. Det bliver 14. juni, fastslår André Kaspersen, der holder ved, selv om både David Lind Nordby og Mia Vedel er trådt ud af den styregruppe, de tre har været en del af.

- Der er intet drama i det det. Det har været aftalt længe, siger André Kaspersen, der gerne vil sige tak til de to tidligere medarrangører.

Han får følgeskab af Natalie Serrano Jakobsen, der er trådt ind i styregruppen. Det har ifølge André allerede været på tale et stykke tid, men Natalie var blot i gang med en projekt- og eventuddannelse ved siden af sit fuldtidsjob, og det ville hun lige færdiggøre først.

Trods regnfuldt vejr og sløvt billetsalg, kom børnefestivalen, der er en del af Fjordager Idrætsforening, ud med et positivt resultat.

Hjemløs blev hjulpet

 En hjemløs 73-årig mand, der gennem længere tid har ligget i telt i lokalområdet, er blevet vel modtaget i Agedrup.

- Vi har hjulpet ham til at få en campingvogn, skrev Per Westergaard Skov på facebooksiden Agedrup-info.

Senere kørte Per manden til Stenstrup, hvor Svendborg Kommune tilbød ham en lejlighed at bo i.

TÆT PÅ ANSÆTTELSE AF NY LEDER

Efter en tumultarisk tid kan Agedrup Skole forvente at få en ny leder pr. 1. januar 2025. Ansøgningsfristen til jobbet har været den 7. november, og der har været afholdt ansættelsessamtaler den 19. og den 27. november.

„Sammen får vi spirer til at gro! Vi vil være en skole, hvor børn, unge og voksne blomstrer, og hvor vi gør os umage med at se, høre og forstå alle børn. I glade, trygge fællesskaber med højt til loftet udforsker vi verden med hoved, krop og hjerte.“ Sådan lyder Agedrup Skoles vision, der er udformet under den fratrådte leder.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Når dette blad udkommer, vil ansættelsessamtalerne om jobbet som ny leder på Agedrup Skole formentlig være afsluttet.

Måske er det endda besluttet, hvem der skal have nøglerne til skolelederkontoret på den engang ret velrenommerede lokale skole, der det seneste godt halve år har været så grueligt meget skidt igennem.

Det er dog stadig Seden Skoles leder Marianne Justesen, der med sine medledere midlertidigt har ansvaret for skolens ledelse. En ny leder bliver ansat pr. 1. januar 2025.

Marianne Justesen, som Agedrup Rundt har været i kontakt med, ønsker ikke at sige en masse om situationen på skolen.

- Men det går fint, og jeg har oplevelsen af, at alle er optaget af at skabe en anden fortælling end den kedelige, der har været fremme i medierne.

- Det gælder også for forældrene, som tydeligvis er glade for

skolen og lokalområdet. Jeg oplever, at alle bakker op. Jeg forventer at kunne give skolen godt videre efter jul, og jeg glæder mig nu også til få lidt kortere arbejdsdage.

AT

FÅ SAMLET SKOLEN

„Efter en tumultarisk tid søger Agedrup Skole en skoleleder, der kan være med til at genskabe en god skole, hvor stabilitet skal gå hånd i hånd med fortsat pædagogisk udvikling.“

Sådan lød det i stillingsopslaget og videre derefter:

„Vi leder derfor efter en skoleleder, der kan sætte sig i spidsen for at vi får samlet skolen igen på tværs af alle aktører.“

Ansøgningsfristen har været den 7. november. Der har været afholdt ansættelsessamtaler den 19. og den 27. november. Men der kan være tale om en yderligere 2. samtalerunde, hvis der er flere kandidater, som er med i opløbet.

Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil kandidaterne blive bedt

om at gennemføre en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler, oplyse referencer samt løse en skolepolitisk case.

EN STÆRK EGENIDENTITET

Det er normalt, at skolen selv har et ansættelsesudvalg, som sammen med forvaltningens skolechef Nikolaj Juul Jørgensen tager det endelige valg. Det vil sige medledere, skolebestyrelsesformand og en eller flere repræsentanter for det pædagogiske personale.

Men af ledelse, er der kun afdelingsleder Heidi Lykke tilbage, og hun har kun været på skolen i kort tid. Det er dog Heidi Lykke og Nikolaj Juul Jørgensen, som står som kontaktpersoner for ansøgere.

Der er ingen tvivl om, at skolechefen vil have den afgørende indflydelse. Ikke mindst da der har været så meget opmærksomhed om skolen i medierne og blandt politikerne i Børn- og Ungeudvalget.

Skolechef Nikolaj Juul Jørgensen. (Arkivfoto)

Desuden udtrykte lærerne mistillid til den tidligere leder, og det bemærkes, at skolen i stillingsopslaget betegtnes som „en skole tæt på Odense i et lokalområde med en stærk egenidentitet .“

Agedrup Skole har ca. 450 elever fordelt på to spor fra 0.-9. kl. Der er ca. 40 medarbejdere, hvoraf en stor andel er nyansatte på skolen.

41 ÅR I DEN GRÅBLÅ SKJORTE

41 ÅR I DEN GRÅBLÅ SKJORTE

48-årige René Nørbæk Skaalum fra Markhaven, der er ingeniør med job hos Kompan, har været FDF’er næsten hele sit liv. På landsplan har FDF medlemstilbagegang som mange andre ungdomsforeninger. Men i Agedrup stiger antallet af medlemmer, og det samme gør antallet af ledere. Hemmeligheden bag lederrekrutteringen er, at lederne ikke kun skal yde, de skal også nyde. - Vi gør meget for, at det skal være dejligt at være leder, siger kredslederen af FDF Agedrup.

48-årige René Nørbæk Skaalum fra Markhaven, der er ingeniør med job hos Kompan, har været FDF’er næsten hele sit liv. På landsplan har FDF medlemstilbagegang som mange andre ungdomsforeninger. Men i Agedrup stiger antallet af medlemmer, og det samme gør antallet af ledere. Hemmeligheden bag lederrekrutteringen er, at lederne ikke kun skal yde, de skal også nyde. - Vi gør meget for, at det skal være dejligt at være leder, siger kredslederen af FDF Agedrup.

Flere ledere i det frie foreningsliv taler om mangel på frivillige bestyrelsesmedlemmer, trænere og instruktører. Men ikke René Nørbæk Skaalum, der er kredsleder af FDF Agedrup.

På landsplan har FDF medlemstilbagegang, som mange andre ungdomsforeninger. For tiden er medlemstallet 22.000. Men i Agedrup stiger antallet af medlemmer, og det samme gør antallet af ledere.

René mener, han har en forklaring på fænomenet, og han har været FDF’er siden 1983, så han ved, hvad han taler om. 41 år i den gråblå skjorte med det røde dannebrogsmærke er det blevet til.

Faktisk holder han oplæg for andre FDF-kredse om, hvad man gør i Agedrup for at skabe fremgang.

GIK BÅDE TIL SPEJDER OG FDF

Hvis man ser bort fra 10 år, hvor den nu 48-årige lokalpatriot boede inde i Odense, mens han bl.a. var under uddannelse, har René boet i 5320 Agedrup alle årene. Han voksede op i Kærhaven, hvor hans far stadig bor.

Nu bor han i Markhaven sammen med hustruen Helena og fire børn, hvoraf de to ældste piger på 15 år er tvillinger. Alle i familien har på et tidspunkt haft deres gang i FDF, og René og Helena har mødt hinanden der.

Da han var dreng, var han en overgang medlem af både FDF og de blå spejdere i DDS.

- Jeg gik hos FDF om mandagen og til spejder om tirsdagen.

FDF’erne kalder sig ikke spejdere, og det har en historisk forklaring. Men forskellen er blevet mindre, selv om sproget hænger ved.

René har både prøvet at spille fodbold og basket og gået til brydning. Men det duede ikke for ham. Det gjorde FDF derimod.

Agedrup Skole var han glad for.

- Vi havde Erik og Kirsten Rønn som lærere, og vi blev næsten behandlet som deres børn. Jeg bliver helt glad, når jeg møder dem. De står som noget særligt.

Som voksen spillede René en overgang squash, men det resulterede i knæskader. Nu motionerer han med paddle i Kerteminde sammen med nogle kollegaer.

Men FDF spiller stadig en særlig rolle for ham.

VORES VIGTIGSTE RESSOURCE

Som kredsleder lægger René Nørbæk Skaalum stor vægt på rekrutteringen af ledere. En del af dem er shanghajet i hans egen omgangskreds. Venner, naboer og arbejdskoleger. Han er også hurtig til at spotte voksne i Fjellräv-bukser!

- Så pas på, griner han!

- Lederne er vores vigtigste ressource. Vi er 33 medlemmer over 18 år. Heraf er 18 aktive ledere, og det samlede medlemstal ligger for tiden på ca. 100. Det vil sige, at vi kan være 3-5 voksne på alle hold. Der er kvalitet på alle poster.

De nævnte hold er inddelt i puslinge fra 0. klasse, tumlinge fra 1.-2. kl., pilte fra 3.-4. kl., væbnere fra 5.-6. kl., seniorvæbnere fra 7.-8. kl. og seniorer fra 9. kl.-18 år og opefter.

Hemmeligheden bag lederrekrutteringen er, at lederne ikke kun skal yde, de skal også nyde.

- Vi gør meget for, at det skal være dejligt at være leder.

- FDF har fire centre forskellige steder i landet, og her kan man få kurser. I alt er der ca. 500, der på den måde udfordres, får nye ideer og et socialt netværk med andre unge.

- Vi har også en netværksweekend med hygge, gak og løjer og brætspil live. Og en konkurrencedag med 5 andre fynske kredse. Her kan man vinde vandretrofæer.

- Vi ønsker ikke at fremme et konkurrencemiljø, men der er en okay prestige i at vinde.

- På hvert møde har vi et punkt, der handler om, hvad det fedeste har været siden sidst. Der må godt være noget at være stolt over. Hvis det man laver ikke har praleværdi, har det sikkert heller ikke værdi for børn.

EN SUND CYKLUS

René er hele tiden i kontakt med de øvrige ledere, både live og på so-

ciale medier, og det kan snildt blive til møde i FDF-huset i Oldermandsgyden et par gange om ugen.

- Vi skal være gode til at snakke med lederne. Vi skal være gode til relationer. Det er vigtigere, end at man kan binde et råbåndsknob eller bruge et kompas. Vi skal være gode til at motivere, og vi skal være gode til at holde niveau. Derfor prøver vi at lave halvårsprogrammer.

- De seneste år har vi oplevet, at lederne selv begynder at tage mere ansvar. Så har vi en sund cyklus.

FRA SKIBSBYGGER TIL INGENIØR

René Nørbæk Skaalum er oprindeligt skibsbygger fra Lindø.

- Det modnede mig. Der var en del brovtende fyre, men det var kærlige mennesker. De kunne skubbe til én, men det var aldrig ondt. Hver måned skiftede jeg sjak, og så skulle jeg ligesom genintroducere mig selv. Det lærte jeg af.

I 2007 blev René færdig på ingeniørstudiet og kom til Cabinplant i Haarby, men det var for kedeligt. Så var han 3½ år på Damixa og senere 5 år på Broen, hvor han endte som afdelingsleder. Men virksomheden lukkede, og hvis han skulle fortsætte, skulle han flyve til Rusland og Polen. Ellers tak, sagde René! I 2015 kom han så til Kompan i Tietgenbyen, hvor han i dag er hardcore ingeniør og teknisk produktansvarlig.

ET STÅSTED

FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra.

Sådan lyder det centrale slogan for FDF. Værdierne er vigtige.

Det er aktiviteterne også, og for tiden strutter FDF af nyt overskud. Der er ikke mindst takket være Søren Stobbes evner som fondshaj skaffet nye midler til bl.a. masser af spændende brætspil, frisbee-golf, walkietalkies og en soundbox.

Selv får René meget ud af at bruge fritid på at være kredsleder.

- Jeg er altid glad, når jeg går hjem fra FDF-huset. Det er kæmpehygge. At gøre noget for andre er et kæmpedrive for mig!

Tvekønnede Cool Kurt får nye venner

Congosneglen Cool Kurt har kronede dage i Bullerup private børnehave, hvor der blandt andet bliver serveret hjemmelavede kalkkager. Inden længe får han tre-fire nye congokammerater.

Af Erik Schmidt

„Hej der ude. Vi har en congosnegl i børnehaven, som efterhånden er ved at vokse ud af sin bolig. Er der mon nogen, der ligger inde med et stort akvarie (130-140 liter). Brugsspor og utætheder er ligegyldigt, Cool Kurt er ligeglad.

Hilsen Helle (Bullerup private Børnehave).“

Sådan skrev Helle Schmidt, der er pædagog i børnehaven, for nylig på den lokale facebookside, Agedrup-info, og resultatet udeblev ikke.

- Vi fik et akvarium på 250 liter, og så var der pludselig god plads. Så nu synes vi, Cool Kurt skal have nogle venner, og vi får inden længe tre-fire nye congosnegle, fortæller Helle.

Congosneglens hus kan blive op til 20 cm, og sneglen kan blive omkring 10 år.

- Cool Kurt er ikke helt så stor endnu, men tæt på, siger Helle!

STOR OG MÆGTIG

Der har tidligere været flere congosnegle i børnehaven. Sneglenes første bolig var er lille akvarie på 60 liter, og det blev indrettet med kokos, tørv, mos, pinde og diverse blade.

- Undervejs har vi mistet tre snegle og givet to væk, så lige nu har vi kun Cool Kurt, som har vokset sig stor og mægtig.

- Men efterhånden syntes vi, der var lidt trangt i akvariet, selvom vi kun havde Kurt tilbage, og så søgte vi efter et nyt hjem til ham. Det er så det, der nu har givet resultater.

- Børnene er meget optaget af Cool Kurt, og vil gerne være med, når der skal ordnes ved ham. Længe havde vi en ordning, hvor børnene flere gange om ugen havde mad med til ham.

Snegle er normalt tvekønnede, hvilket vil sige, at en enkelt snegl

Congosnegle atammer oprindeligt fra regnskoven i Congo, men findes i store dele af verden. Også som kæledyr. De er ikke kræsne med klimaet og kan trække vejret både fra luft og vand.

både har hanlige og hunlige kønsorganer. Alle snegle kan derfor lægge æg. Alligevel foregår der normalt en slags gensidig befrugtning, hvor to snegle overfører sædceller til hinanden, når de trykker „såler“ mod hinanden.

- Men selv om snegle er tvekønnede, lader vi som om, den er en han.

LAVER KALKKAGER TIL KURT

Helle Schmidt fortæller også gerne forhistorien.

- I september 2023 fik vi seks congo-snegle fra en kollegas kone, som arbejder på Risingskolen.

- Der var meget at lære omkring sneglepasning, hvad de spiser og har brug for. De spiser helst salat og agurk, men får også alt mulig andet grønt og til tider også most kattemad.

- En congosnegl har brug for meget kalk, og her anvendte vi i starten sepiaskaller (skelet fra sepiablæksprutten, red.). Skallerne er lidt besværlige at få fat i eller lidt dyre,

så vi fandt en anden løsning. Vi laver selv kalkkager til Cool Kurt. - Kalkpulver og æg, røres til en masse og hældes i muffinforme, og her stivner de og bliver til små kager.

Der skal en del til, når man betænker, at Kurt var på størrelse med en tommelfingernegl, da han flyttede ind i børnehaven.

Ikke alle har lyst til at røre ved kæmpesneglen, men alle ved, at når de har rørt ved den, så skal fingrene vaskes grundigt.

Kurt kan godt lide at komme i brusebad og har været ude på græsplænen og lege med sine små venner, vinbjergsneglene.

AGEDRUP FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup Sogn - Billedred. Frede R a

Lindegården gav plads til alle „haverne“

Det store hvide hus i Rønnehaven var engang en stor gård, der lå alene med en vej fra Lunden op til gården. I mange år i Mayland-slægtens eje indtil vej og parcelhuse overtog marken.

I starten af 1950’erne må Lindegården afgive jord til Kertemindevejen. Senere køber Odense Kommune jorden og gården. Længerne bliver revet ned, og jorden udstykkes til parcelhusgrunde, det der i dag er Mellemhaverne med tilhørende vænger.

Af Merete Mayland Sørensen

Første gang vi hører om Bullerup Lindegård ligger den på hjørnet af Brolandvej og Græshaven overfor et gadekær tillige med en del andre gårde. Senere bliver den „flyttet“ ud, så den kommer til at ligge midt på dens jord.

Ejerne er Ane og Johannes Nielsen, der får tre sønner. Drengene dygtiggør sig inden for landbruget, så de senere med deres familier er i stand til at købe hver sin gård. Niels Peder køber Berridsgård på Sydsjæl-

land, Christoffer Sæbyholm på Lolland og Johannes køber Marsvinsholm Slot i Sydsverige.

KAPTAJN MAYLAND

Datteren Marie bliver gift med en koffedikaptajn Johannes Mayland, og de bosætter sig på Lindø, da hans skib ligger på Fyns Hoved. Omkring nytår 1885 er Johannes på vej i robåd ud til sit skib, der ligger for anker i Korshavn. Båden kæntrer, og Johannes drukner 41 år gammel.

Så står Marie tilbage med seks børn, hvoraf den ældste er 11 år, og

familien er nødsaget til at flytte hjem til forældrene på Lindegård. Her bor de, børnene vokser op, og da Maries far dør i 1899, overtager hun gården og med hjælp af gode ansatte lykkes det Marie at drive gården „med hård hånd“.

Marie Mayland var god til at samle sin familie, børn og børnebørn omkring sig. Der har været mange sammenkomster, så fætre og kusiner har haft megen glæde af hinanden.

Marie forblev enke resten af livet og døde i 1932.

TO BRANDE

Lindegård har været brændt to gange og bygget op igen. Den sidste bestyrer, som Marie ansætter, er en møllersøn, Niels Udsen, fra Skødstrup ved Aarhus. Han gifter sig med Maries barnebarn, Therese, og de køber sammen Lindegård cirka 1930.

I starten af 1950’erne må der afgives jord til anlæggelse af Kertemindevejen, da den skal gå lige gennem jorden.

Senere køber Odense Kommune jorden og gården. Længerne bliver revet ned, og jorden udstykkes til parcelhusgrunde, det der i dag er Mellemhaverne med tilhørende vænger.

FARVEL TIL GÅRDEN

Også hos Therese og Niels var gæstfriheden stor. Blandt andet har min familie og jeg tilbragt samtlige juleaftener der, indtil salget af gården. I 1984 flytter Niels og Therese og så er det slut med Mayland-slægten på Lindegård.

I dag ligger stuehuset i Rønnehaven, og det meste af den dejlige have er udlagt til legeplads og grønt område. Jeg selv bor Ved Bækken på et lille stykke af slægtens jord, og jeg mindes som barn at have været med til at samle kartofler netop her.

Det var fortællingen om Bullerup Lindegård.

Efter branden i 1934 har gården fået nye ladebygninger. Billedet er fra 1936-38.

Enkefrue Maria Mayland sammen med sin datter. Billedet er fra før de gamle længer brændte i 1934.

Harriet, Therese og Niels Udsen sammen med en unavngiven tredje kvinde. Billedet er fra 1931. Måske anledningen også var det fine køretøj til venstre. Harriet er mor til denne artikels

Lindegård 1948 til 1952. Foto fra omkring 1950.

Merete Mayland Sørensen er forfatter til artiklen om Bullerup Lindegård. Hun er vokset op i det hvide hus, tidligere byens tidligere bageri, på hjørnet af Lunden og Borsvinget som datter af bagerparret Harriet og Max Albertsen. Harriet er opvokset på Lindegården som søster til Therese.

Merete er en del af bestyrelsen i Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Helge Rasmussen

Helge Rasmussen er født i Agedrup og har været lærer på Agedrup Skole i en menneskealder. I dag arbejder han som journalist på Fyens Stiftstidende.

Merete Mayland Sørensen

En juletur man ikke vil misse

Turen er fyldt med faste indslag, som b.la. pakkespil og julehygge. Aftensmaden på turen bliver tilberedt af kredsen faste stab af mad-tanter.

Af René Nørbæk Skaalum, kredsleder

FDF Agedrup

Så nærmer vi os julen og første halvdel af FDF-sæsonen 2024/2025 går på hæld. Alle kredsens medlemmer har netop pakket soveposen ud efter årets allersidste tur. Andensidste weekend i november har vi afholdt vores traditionsrige juletur, hvor samtlige børn og ledere er inviteret.

Det er en festlig måde at gå ind i juletiden på, og har du været FDF’er i 5 år – har du næsten med garanti også været med på alle de 5 mulige juleture.

Turen er fyldt med faste indslag, som b.la. pakkespil og julehygge. Aftensmaden på turen bliver tilberedt af kredsen faste stab af madtanter. Menuen er en generalprøve på d. 24. december, og du finder derfor både and, flæskesteg og medister på bordet.

Den gode mad falder altid på et tørt sted, når man har været på det obligatoriske jule-opgave-løb i timerne op til aftensmaden. Sejrslysten er her lige så stor, som når man ved desserten jagter mandlen i risalamanden.

Kredsens mad-tanter er noget,

Juletræssalget er startet

Salget af juletræerne gør det muligt for FDF’erne at komme på flere ture.

Af René Nørbæk Skaalum, kredsleder FDF Agedrup

Juletræssalget er startet og dermed er en vigtig aktivitet i gang for kredsen. Juletræssalget står sammen med lodsedler og kalenderomdeling som en vigtig hjørnesten i kredsens økonomi. Det er nu vi skal skaber mulighederne for at lave noget fedt børnearbejde i kredsen det kommende år.

Når man køber familiens juletræ ved FDF Agedrup, er man derfor med til at skabe noget unikt og fedt for de lokale børn og unge. Økonomien i juletræerne gør det f.eks. muligt at komme på flere ture, da kredsen derved kan gå ind og give støtte til hyttelejen.

På den måde kan lederne holde deltagergebyret på et fornuftigt niveau, der sikrer at flest muligt får chancen for at komme med.

Når vi skal have udstyr med på turen, kan kredsen også sikre at det nødvendige udstyr står til rådighed for de mange frivillige og ulønnede ledere.

vi værner om. Det er en hård tjans som kræver et køligt overblik, for det er ikke kun maden, der skal holdes øje med.

På nogle ture er der børn med i køkkenet for at hjælpe til med diverse tjanser. Det kan være alt lige fra borddækningen, kartoffelturen til den lokale landmand eller den store opvask der venter efter endt måltid. Det er fedt at hjælpes – og det er fedt at få en stjerne ved madtanterne for veludført job.

Skal man have fjernet en splint eller sat et plaster på, så er trøsten og førstehjælpskassen også ofte at finde i køkkenet hos lejrens vigtigste deltagere. Så stor tak skal der lyde herfra til dem, der gennem årene har været rygraden på vores mange store ture.

ET

AKTIVT VALG

Kredsens største børn samt ledere og bestyrelse står derfor klar til at

hjælpe med at finde jeres juletræ, i weekendenerne omkring 3. og 4. advent. Så kom ned på butikstorvet og oplev stemningen og julehyggen, som vi giver endnu et nøk i år. Vi sætter stor pris på de mange lokale som allerede har gjort det til en tradition at handle ved os – og vi hilser gerne mange flere velkomne, når I med jeres handel tager et aktivt valg om at støtte en lokalt forankret børneaktivitet ved FDF Agedrup.

OGSÅ SELVBETJENING

FDF’ere står klar til at hjælpe med at finde et velegnet juletræ i weekenderne omkring 3. og 4. advent!

Skulle I være klar til at handle juletræ på et tidspunkt, hvor vi ikke er på pladsen, prøver vi i år noget nyt – selvbetjening. Det er helt OK at I selv går rundt og finder lige jeres juletræ. Og når I er klar til at handle, indbetaler man blot prisen via MobilePay til kredsens konto på nr. 68054 . Vi håber dette gør det endnu nemmere at hjælpe og støtte FDF Agedrup, ved køb af juletræ hos os.

Halloween i Agedrup blev igen en folkefest med godt 1000 deltagere. Og det var ikke kunIkke kun børn, der kom udklædte. Også de voksne slog sig løs. Af Gitte Knudsen, menighedsrådet

Halloween i Agedrup 2024 blev igen en skøn søndag -masser af besøgende fra nær og fjern gik en dejlig/ uhyggelig tur gennem skoven. Mange var flot klædt ud både børn og voksne.

Vi kunne ikke have gjort det uden alle de lokale sponsorer og hjælpere på dagen, så igen 1000 tak til alle. Vi ses igen i 2025!

FOTO fra kirken: Hans Ove Nielsen.

Tjek videoer via QR-koden!

AGEDRUP RUNDT fylder rundt

Lokalbladet, der udgives af kirken, skolen og beboerforeningen, kan snart fejre 30-års jubilæum. Begyndelsen var samarbejdet om “Den åbne skole”.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Lokalbladet AGEDRUP RUNDT har omkring årsskiftet eksisteret som lokalt medie i 30 år. Med seks årlige udgivelser runder vi inden længe udgivelse nr. 182.

Det første blad, som hed nr. 0, så dagens lys i 1994. Det var samme år, som OB slog Real Madrid 2-0 på Santiago Ber-nabeu og badmintonspilleren Viktor Axelsen blev født. Så langt er vi tilbage.

Det er Agedrup Kirke, Agedrup Sogns Beboerforening og Agedrup Skole, der står bag Agedrup Rundt, som altså blev etableret i 1994. Grundøkonomien er tilvejebragt af baggrundsgrupperne og en række annoncører med tilknytning til lokalområdet.

Der ligger dog også rigtig meget frivilligt arbejde bag fremstillingen af bladet.

4.152 SIDERS LOKALHISTORIE

Gennem årene er der i Agedrup

LOKAL SAMHØRIGHED

Der er nu gået 30 år. Vi har gennem alle årene haft et meget fint samarbejde med stor tillid til hinanden og stor rummelighed.

For fem år siden holdt Agedrup Rundt 25-års jubilæum i Agedrup Forsamlingshus.

Rundt skrevet mere end 4.152 sider med udgangspunkt i Agedrup og omegn. 360 sider har været decideret lokalhistoriske, og i direkte forlængelse skrev vores nu afdøde krønikeskriver Ib Holdt i 2011 bogen AGEDRUP KRØNIKEN.

I al beskedenhed synes vi, at bladet har haft betydning for lokal identitet, samhørighed og sammenhængskraft i lokalsamfundet. Man har sværere ved at blive uvenner, og nemmere ved at skabe kontakt, når man kender hinanden for noget.

Brunsgård Autoreparation

Petersmindevej 21, 5000 Odense C.

Speciale: Citroên og Opel – i øvrigt alle bilmærker

Reparation af skader, skift af frontruder, eftersyn af aircon Tlf. 6591 5446 / 2177 5245 bbauto@bbrunsgaard.dk

Totalløsninger

AlbjddfIdhdilbd

Jim E. Jensen

PIZZA

v/ Mehmet og Hassan Mølledammen 7, 5320 Agedrup 6610 9170

Markhaven 54 5320 Agedrup Tlf.: 26 71 72 99 www.jimmurer.dk

Onsdag & torsdag 11.00-17.00 Lørdag 10.00-13.00

Lunden 10, 5320 Agedrup - Tlf. 6225 1014 www.kastanja.dk - kastanja@kastanja.dk

Bullerup Pub’en

Åben mandag-onsdag 11.00 – 21.00

Torsdag 11.00 – 22.00

Fredag-lørdag 10.00 – 24.00

Søndag 10.00 - 19.00 Tlf. 9360 4253

● Klipning af negle

● Beskæring af hård hud, hælrevner og ligtorne

● Behandling af nedgroede og fortykkede negle

● Salg af cremer og små aflastninger

Klinik for fodterapi

Statsautoriseret fodterapeut

Torvet, Skovhaven 2 ● 5320 Agedrup

Telefon 65 90 30 30

Online booking: www.annsfodterapi.dk

Rapport anbefaler fire spor

360-graders-infrastrukturrapport konkluderer, at det vil være nødvendigt at udbygge både Kertemindevejen og Østre Ringvej. Trafikken øges med de store industrielle

TEKST & FOTO Erik Schmidt

En omfattende kommunalt udarbejdet analyse anbefaler nu, at både Kertemindevejen og Østre Ringvej udvides til fire spor.

Rapporten er blevet til i forbindelse med Odense Kommunes arbejde med Budget 2024. Dengang bestilte byrådet en 360° infrastrukturanalyse. Resultatet foreligger nu i form af et omfattende materiale.

Rapportens konklusioner peger også på, at der bør etableres en togstation tæt på Østre Ringvej, og at Letbanen skal udvides (Etape 3a), så den kollektive persontransport til og fra det nye og hastigt voksende erhvervsområde i Tietgenbyen lettes. Også cykelstinettet bør ifølge rapporten udvides.

Det anbefales at starte med at udvide Kertemindevej til 4 spor og samtidig udbygge rampeanlæggene på Østre Ringvej ved Nyborgvej og Niels Bohrs Alle. Men også Østre Ringvej (Ring 3) anbefales altså udvidet til fire spor. Anbefalingerne er baseret på simuleringen af den frem-

tidige trafikafvikling.

Billigt bliver det ikke. Alene vejudbygningsinitiativerne (vejnettet) skønnes at koste 1,07 mia. kr.

En ny togstation er sat til 112 mio. kr. og en udvidelse af letbanelinjen vil koste 2 mia. kr.

Det er uafklaret, om staten vil medfinansiere togstation og letbane.

Der regnes typisk med 4 år til forberedelse, forhandlinger og planlægning, og yderligere 4-8 år til anlægsarbejdet. Vel at mærke fra den dag, politikerne melder klar til start.

VÆKSTOMRÅDERNE

Baggrunden for igangsætningen af analysen er at sikre infrastrukturen til den ønskede, fremtidige erhvervsudvikling i Odense øst og samtidig sikre sammenhængen mellem Odense Dry Port i Aarslev og Odense Havn ved Lindø.

Her er der gigantiske udvidelsesplaner. Det gamle Lindø er omdannet til industripark og er knudepunkt for bl.a. havvindmølleproduktion, og bliver det yderligere en realitet, at Fayard-værftet, der hører

hjemme på Odense Havns matrikel, skal bygge krigsskibe, vil der skabes tusindvis af arbejdspladser og øget person- og tung erhvervstrafik. Hertil kommer, at medicinal-giganten Novo Nordisk er i gang med et storstilet byggeri til virksomheden, hvilket frem mod 2035 formentlig vil skabe i hundredvis af arbejdspladser med deraf afledte 3.000 biler om dagen.

Hovedformålet med analysen har desuden været at skabe et overblik over, hvordan den fremtidige trafik kan håndteres så grønt og bæredygtigt som muligt. Analysen forholder sig til både tog, bil-, cykelog kollektiv trafik.

KLIMANEUTRALITET I 2030

Odense skal være klimaneutral i 2030. Det har et enigt byråd besluttet med aftalen „Klimaneutral 2030“. Med den grønne mobilitetsplan, der blev vedtaget i efteråret 2023, er der sat konkrete handlinger og retninger for de CO2- reduktioner, som transportområdet skal bidrage med. Men trafiksituationen i Odense øst bærer i dag præg af megen trafik og kødannelser i morgen- og eftermiddagstrafikken. Det gælder særligt for Østre Ringvej og Kertemindevej. Og der er udsigt til en yderligere stærk stigning.

STOR VÆKST I BILTRAFIKKEN

Trafikmodellens resultater viser nemlig, at der må forventes en stor vækst i biltrafikken i den østlige del af Odense frem mod 2035 efterhånden som de nye erhvervsområder i bliver udbygget, og nabokommunernes byudvikling realiseres. Biltrafikken vil i øst stige yderligere frem til 2045. Antallet af personture forventes at stige med ca. 23.000 daglige ture i 2035 sammenlignet med i dag. Derudover kommer en

Alene de anbefalede vejudvidelser vil koste 1,7 mia. kr.

stigning af ture med vare- eller lastbiler på ca. 3.500.

I 2045 skal infrastrukturen i øst håndtere en samlet stigning på ca. 51.000 personture og ca. 7.000 vareog lastbilture sammenlignet med i dag.

I dag er der ikke gode grønne mobilitetsalternativer til at håndtere trafikken i øst. Hvis dette ikke ændres, er forventningen, at ca. 93 % af de fremtidige nye personture i øst bliver bilture.

For politikerne er det derfor afgørende, at en del af bilturene flyttes til grøn mobilitet for at sikre den samlede infrastruktur i området.

TOGSTATION I TIETGENBYEN

Økonomien omkring en eventuel etablering af togstation vil endvidere formentlig involvere BaneDanmark og Christiansborg-politikerne.

En togstation ved Tietgenbyen er ifølge rapporten det mest effektive mobilitetstiltag for området og vil reducere bil-trafikken med ca. 2.500 daglige ture i 2035. Desuden vil anlæggelsen af den kunne tiltrække arbejdskraft fra flere landsdele.

Men den politiske beslutning ligger i Folketinget, og det kan være en meget langvarig proces.

UDVIDELSE AF LETBANEN

Et andet fordelagtigt initiativ vil ifølge rapporten være, at letbanens etape 1 forlænges fra stationen ved Bilka langs Niels Bohrs Allé frem til de nye erhvervsområder.

Letbanen vil kunne køre mellem Odense Banegårdcenter og de nye erhvervsområder med en frekvens på 7,5 minut i begge retninger. Det betyder, at fællesstrækningen på etape 1 (mellem Odense Banegårdcenter og Bilka) vil få fordoblet kørefrekvensen, så der kommer et letbanetog ca. hvert 3.-4. minut.

En udbygning af letbanen vil reducere biltrafikken med ca. 1.500 daglige bilture i 2035, men det er en omkostningstung anlægsinvestering, hvor der ikke er garanteret en statslig medfinansiering

DEN POLITISKE PROCES

Den såkaldte „360 graders-infrastrukturplan for Odense Øst“ er afrapporteret til byrådets magtfulde økonomiudvalg.

Det vides ifølge trafikplanlægger Anders Rue Gregersen ikke på nuværende tidspunkt, hvornår politikerne er klar til at tage stilling til 360-graders-analysen, og om Kertemindevej og Østre Ringvej skal udvides

-I forbindelse med budget 2025 har forligspartierne især fokus på at få udarbejdet et grønt mobilitetsdesign og nedsat et partnerskab, der kan indgå i samarbejdet om infrastrukturen i øst.

Det er derfor ifølge Anders Rue næste skridt i processen.

Rådmændene Søren Windell (K) og Christoffer Lilleholt (V) siger imidlertid til Agedrup Rundt, at de ser positivt på infrastrukturrapportens konklusioner. Lilleholt dog ikke på en yderligere udvidelse af letbanen, fordi den er for dyr.

Windell, der er rådmand for byog kultur, ser det som både nødvendige og realistiske forslag. Men han ser det i et 10-årigt eller længere perspektiv.

- Og så må vi tage det i flere etaper. Vi har et kommunalt ansvar, også for de kommende generationer. Men det har Christiansborg også. Kom-

Rådmand for by- og kulturforvaltningen, Søren Windell. (K)

Rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt.

munernes økonomi er blevet udhulet, så jeg ser gerne, at staten tager et større ansvar. Christoffer Lilleholt (V) mener også, at inesteringer i vejene er nødvendige.

- Derfor skal vi i gang med at spare op og starte med de forslag, som har den største effekt for hver krone vi bruger. Han mener dog ikke, at det er realistisk, at alle rapportens forslag bliver til virkelighed.

- Særligt investeringerne i mere letbane har en så dårlig økonomi, at vi mener, de penge burde bruges på vores velfærd i stedet. Agedrup Rundt har også bedt borgmester Peter Rahbæk Juel (S) forholde sig til rapporten, men han er ikke vendt tilbage.

Rapporten anbefaler at starte med Kertemindevejen. Aksen mellem Odense Havn i Munkebo og havnens „dry port“, der ligger i Fåborg/Midfyn, vil give øget trafik.

Demokrati fordrer et oplyst folk

Det demokratiske valg af Donald Trump til amerikansk præsident sender chokbølger gennem hele verden. Kristiina peger i denne klumme på, at en demokratisk styreform kræver et oplyst folk. Men måske er der håb et stykke ude i horisonten. Donald Trump har lovet skoler på niveau med de nordiske.

Af Kristina Malmer Rasmussen, lærer og mor til tre

„Hvordan kan de dog finde på at stemme en kriminel, skruppelløs, vanvittig, racistisk (og noget, der rimer herpå) mand ind i Det Hvide Hus? Igen?!“

KLUDDERMOR

KRISTINAS KLUMME

Det spørgsmål er blevet stillet utallige gange den seneste tid.

Som det (heldigvis!) har vist sig, så er Danmark jo et af de lande (om ikke dét land), hvor færrest ville have stemt på Trump.

„The economy, stupid!“, har i danske øjne ganske enkelt ikke været udtømmende nok grund til at ville sætte sit kryds ved en mand, der for ikke engang fire år siden stod i spidsen for det, der var millimeter fra at blive et statskup.

Det har som bekendt fået Elon Musk (virkelighedens svar på Faust, om man vil?!) til tasterne og udpeget Danmark til eksemplet på, hvor hjernevasket (!) man bliver, når man blindt stoler på de etablerede medier.

DEN VÆRSTE AF ALLE STYREFORMER

Under alle omstændigheder har klokken ringet ind til 2. akt af det absurde teater i USA, men tilbage står, at Trump er demokratisk valgt.

Winston Churchill blev i sin tid citeret for at sige, at „demokrati er den værste af alle styreformer. Med undtagelse af alle de styreformer, der ellers er blevet forsøgt.“ Den udtalelse har jeg tidligere undret mig over, men med valget af Trump (alle-

op, men lad os lige slå én ting fast en gang for alle: den danske folkeskole i selve sin grundsubstans er en af de bedste i verden!

Hvorfor? Fordi skolen ikke alene varetager uddannelsen af vores børn og unge; den danner dem, udfordrer dem, griber dem, lærer dem at reflektere, tage stilling, være kritiske, forholde sig til sig selv og hinanden og tilegne sig ny viden. Folkeskolen lærer de unge at lære.

SKAL

MAN LE ELLER GRÆDE?

rede første gang, men da især nu!), forstår jeg, hvad manden mente. For spørgsmålet er, hvor meget værdi demokratiet har i hænderne på et (mere eller mindre) uoplyst folk?

Det er måske en hård anklage, men tanken har flere gange strejfet mig, om Trumps (massive) sejr blandt andet er en konsekvens af et samfund med et delvist privatiseret og voldsomt elitært skolesystem?

BEROR PÅ FOLKETS OPLYSNING

Vores egen Grundtvig understregede jo i sin levetid, at folkestyret beror på folkets oplysning. Er befolkningen ikke oplyste, kan konsekvenserne af demokratiet blive uoverskuelige. Folket skal oplyses og lære for livet. Kun sådan kan man varetage et demokrati.

Netop denne tænkning er det, den danske skole står på. „Vi lærer for livet, ikke for skolen“ er indlejret i Danmarks Lærerforenings logo.

Og ja, nu ved jeg godt, at den danske folkeskole igen og igen står for skud på en så lang række områder, at jeg ikke orker at remse dem

Det ironiske er, at den orange mand - der ved utallige lejligheder har vist

Donald Trump.

sig faktaresistent i en grad grænsende til det imponerende, bevaresmidt i valgkampens hede fremhævede blandt andet det danske skolesystem som et af de bedste i verden.

Faktisk gik han så vidt som til at love, at man med ham ved roret for den (efterhånden synkende?) amerikanske skude ville se skoler på niveau med de danske, svenske og norske.

Det er for så vidt svært at afgøre, om man skal le eller græde. Jeg har imidlertid besluttet blot at krydse fingre for, at han får held med sit forehavende. Udvikler de amerikanske skoler sig i retningen af vores, kommer hverken Trump, Gaetz eller andre skruppelløse, ansvarsløse, formatsløse typer nogensinde i nærheden af Det Hvide Hus igen.

GULDREGN OVER AGEDRUP

Serie 2 fik i sidste kamp 4-4 mod Munkebo og vandt rækken. Holdet skal til foråret spille om kvalifikation til serie 1. Anders Hauerholt overtager fra næste sæson træningen fra Frederik Ahlqvist og Brian Illum. Hvis man ser bort fra kvindernes flotte 2.-plads, endte de øvrige hold på det jævne. Flere hold var ramt af mange skader.

Af Victoria Iversen, ABB

Endnu et år er gået, og næsten alle hold er gået på en velfortjent vinterpause.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores serie 2hold havde mange gode kampe med sig her i efteråret, og sluttede sæsonen af med et brag, hvor de sikrede sig en 1. plads.

Da den sidste og meget nervepirrende kamp mod Munkebo i 94 minut endte med en udligning fra ABB’s side og det derved stod 4-4, var der guldregn over Agedrup.

båret præg af skader og afbud. Alderen er også begyndt at spille ind, og derfor går superveteranerne og tænker på, om de skal tilmelde sig en

I foråret skal der spilles om kvalifikation til serie 1, og denne gang bliver det uden Frederik Ahl-qvist og Brian Illum på sidelinjen. De giver trænertjansen videre til en meget velkendt, tidligere træner, Anders Hauerholt.

Fra klubben vil der lyde en kæmpe stor tak til både Frederik og Brian! Og... heldigvis fortsætter Frederik som spiller i klubben og Brian Illum overtager trænerrollen for +30 -holdet.

SERIE 4

Vores serie 4-hold havde et svært efterår, der endte i flere nederlag end sejre. Mange skader og afbud gjorde, at det var svært at stille hold.

Men mon ikke at en god lang pause her i vinterhalvåret, gør at vi kommer meget stærkere tilbage! Trænerteamet Thomas og Steffen, står klar med ny taktik og god energi.

SUPERVETERANER

Ud af rækkens ni hold, endte superveteranerne på en 8. plads. Det har

ny pulje til næste år, hvor man møder alderssvarede modstandere.

Men som det eneste hold i klubben, der ikke er gået på vinterpause, har vi superveteranerne! De er tilmeldt Albani-cup’en, en turnering der varer hen over vinteren.

VETERANER

Vores veteranhold har år efter år vundet deres pulje eller endt på en 2.plads, men i år har der været mange skader på holdet. Det gik udover resultatet, og holdet endte på en 6. plads ud af puljens 10 hold.

DAMER

Efter en formidabel forårssæson for kvinderne spillede de sig op i A-rækken i efteråret. Et efterår, hvor vi mødte mange gode hold fra Fyn. Og med 1 uafgjort, 1 nederlag, 4 sejre og med den højeste målscore i puljen endte kvinderne med 12 point og en 2.plads. Kun 1 point fra at nå 1. pladsen.

Vores to trænere Niclas Lind og Daniel Pedersen, takker af som trænere.

Tusind tak for jeres store indsats!

Formand: Oliver Hauerholt

Sekretær: Victoria Iversen

Kasserer: Jimmy Kristiansen

Bestyrelsesmedlem: Daniel Johnsen

Bestyrelsesmedlem: Steffen Christiansen

Suppleant: Brian Illum

Dameholdet

Træner: Daniel Pedersen

Holdleder: Julie Thomsen

Senior (serie 1 Kval)

Træner. Frederik Ahlquist

Ass. Træner. Brian Illum

Senior (serie 4)

Træner. Thomas Jørgensen Ass. Træner Steffen Christiansen

Superveteran

Johan Bækholm

Veteran Henrik Clausen

Oldboys +30

Anders Hauerholt

Oliver Hauerholt (10) efter en serie 2-scoring mod Bolbro. Fremover skal Oliver desuden træne holdet.

Fundraising på dagsordenen - hvad er dit projekt?

Med beboerforeningens nye fundraising-udvalg vil det være muligt at dele viden og erfaringer inden for fundraising, og jeg er sikker på, vi også kan hjælpe dig godt på vej, skriver Jacob Bom Madsen.

Af Jacob Bom Madsen, formand Agedrup Beboerforening

Der er mange ildsjæle i vores område! Mange projekter, der gør vores lokalsamfund og nærmiljø bedre og mere inspirerende at færdes i. For vores fællesskab. For de grønne rum. For at reducere ensomhed. Eller til glæde for unge og børn.

Heldigvis er der også et stort udbud af fonde og steder, man kan ansøge og ofte få dækket de fleste omkostninger ved at realisere de lokale drømme.

TAG FAT I UDVALGET!

For at vi som by opnår mest muligt i fællesskab, har vi i beboerforeningen oprettet et Fundraising Udvalg. Udvalget vil have til formål at vi lokalt i byen kan dele erfaringer med fondsansøgninger, fundraising, og sammen lære mere.

Uanset om du bruger din fritid på at rejse penge i en af vores mange foreninger, et projekt blandt vores medborgere, i har en god idé i grundejerforeningen, eller du bare har en god idé selv, som du gerne ser realiseret – så tøv ikke med at tage fat i vores fundraising-udvalg.

Her vil det være muligt for nye som garvede at dele viden og erfaringer inden for fundraising, og jeg er sikker på, vi også kan hjælpe dig godt på vej.

forenings formand.

Vores formålsparagraf i beboerforeningen omhandler at varetage vores fælles interesser i byen, og i fundraisingudvalget er det netop det, vi vil ved at maksimere effekten, kvaliteten og støtten til de mange gode lokale projekter.

Formand

Jacob Bom Madsen

Markhaven 19, 5320 Agedrup

Tlf.: 2611 6938

Email: formand@agedrupsogn.dk

Næstformand

Rene Theilgaard Hansen

Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 4031 1579

Kasserer

Inge Hansen

Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 6017 6634

Sekretær

Kent Konradsen

Kartoffelhaven 76, 5320 Agedrup

Tlf.: 5056 8283

Bestyrelsesmedlem

Andre Kaspersen

Kirsebærhaven 18, 5320 Agedrup

Tlf.: 2421 3001

Bestyrelsessuppleant

Barbara Pasik

Daltoften 141, 5320 Agedrup

Tlf.: 2993 7355

Bestyrelsessuppleant

Jesper Sørensen

Hammeren 50, 5320 Agedrup

Tlf.: 2291 2974

Kontakt: beboerforening@agedrup.dk

Indmeldelse: Læs mere og meld dig ind på www.agedrup.dk

Formand: Jacob Bom Madsen, tlf. 2611 6938

Jacob Bom Madsen, Agedrup Beboer-

HUSK REFLEKSER OG LYS!

Lyskrydset mellem Lunden og Kertemindevejen en tidlig morgen. Husk at gøre dig selv synlig i trafikken, hvis du er „blød“ trafikant.

Skriv til beboerforeningens trafikudvalg, hvis du har ideer til, hvordan trafiksikkerheden kan forbedres

Af Jacob Bom Madsen, formand Agedrup Beboerforening

Det er mørkt. Det er december. Og skønt julelysene på mange huse lyser byen op i de mange mørke timer, er det fortsat vigtigt at gøre sig selv synlig i trafikken.

Så husk at have lys og reflekser på dig i mørket, når du færdes på byens veje og stier!

Hvis de hårde trafikanter samtidig bruger et øjeblik ekstra på at orientere sig, kan vi alle sammen komme sikkert til vores destination.

Hvis du har input til, hvordan vi kan fortsætte vores arbejde med trafiksikkerheden, så skriv til trafikudvalget på trafik@agedrup.dk

Mindepladsen trænger til forskønnelse

Hvis du vil høre mere eller har en god idé, kan du kontakte beboerforeningens fundraisingudvalg.

Agedrups tidligere borgmester, Frode Holm Madsen, vistnok ved 50-års jubilæet.

Af Jacob Bom Madsen, formand Agedrup Beboerforening

Et af de projekter, vi lige nu arbejder på i beboerforeningen sammen med

Agedrup Kirke, er en forskønnelse af befrielsesstenen og byens flagstang i svinget på Brolandvej.

Stenen blev rejst den 5. maj 1946, og skønt området løbende vedlige-

Mindestenen blev rejst den 5. maj 1946.

holdes, og flagstangen blev udskiftet på 40-årsdagen for krigens afslutning, og senere i 2008, kan de 80 år i det fri ses.

Det er en mindeplads, og det er vores i fællesskab. En forskønnelse af pladsen kræver eksterne midler for at holde mange år endnu.

Hvis du vil høre mere, eller har en god idé, kan du kontakte vores fundraisingudvalg på fundraising@agedrup.dk

KIRKEBLADET

DET NYE MENIGHEDSRÅD

ER BLEVET KONSTITUERET

Daniel Waade ansat som ny organist. Status på skovrejsningsprojektet. Det nye menighedsråd.

Af Lene Marquardsen, menighedsrådsformand

Agedrup menighedsråd har pr. 1. 12. ansat Daniel Waade som ny organist, og vi glæder os til at byde ham velkommen.

Daniel er kendt af flere i sognet, da han både har afløst i kirken en del gange og også spillet til Syng Sammen-arrangementer. Med ansættelsen af Daniel starter vi morgensang op igen, den første gang bliver d. 31. 1. 2025.

SKOVREJSNINGSPROJEKTET

Vi har holdt møde med kommunen angående salg af jord. Der er forskellige ting, der skal falde på plads, men hvis alt går efter planen, håber vi på,

at der kan plantes skov sidst på året i 2025, når forpagtningen udløber.

DET NYE MENIGHEDSRÅD

Det nye menighedsråd, der træder sammen d. 1. 12., har konstitueret sig som følger:

Formand: Lene Marqvardsen

Næstformand: Tove Jørgensen

Kontaktperson: Tove Jørgensen

Kasserer: Hans Ove Nielsen

Sekretær: Tove Jørgensen

Kirkeværge: Ole Walther

Menige medlemmer: Gitte Knudsen, Kurt Henriksen, Lene Tofthøj

Suppleanter: Tinna Bentzen Rosendahl, Bent Aage Andersen

Agedrup menighedsråd ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Kirken har fået ny organist

Daniel Waade er operasanger fra Det Kongelige Teater og organist

Af Daniel Waade, organist

Mit navn er Daniel Waade. Jeg er ny organist i Agedrup Kirke fra første december. Jeg glæder mig meget til at fortsætte det samarbejde, jeg gennem de seneste år har haft som vikar i kirken.

Jeg har en baggrund som operasanger på Det Kongelige Teater,

men er ad omveje endt ved orgelbænken. Samtidig med Agedrup Kirke er jeg også organist i Fredens Kirke, og det er dejligt med den korte afstand.

Jeg holder meget af klaveret, og man vil, hvis man kommer i kirke, lægge mærke til min lidt mere moderne tilgang. Jeg glæder mig til at hilse på jer alle!

Børne-familiegudstjenester

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

Vi lever i fællesskaber – også her i Agedrup, men vi er alle forskellige i alder og livssituation. Derfor har vi allerede tilbud på forskellige tidspunkter i Agedrup Kirke.

Som noget nyt vil vi gerne 4 gange årligt tilbyde børne-familiegudstjenester med spisning.

Vi indleder det nye år med tre gange „Gud-GaneGodt&Godnat“ søndage kl. 16.30. Det er for alle aldre men med særlig fokus børnefamilier:

Vi begynder i kirken 16.30, hvorefter vi går i sognegården til aftensmad og godnathistorie med afslutning klokken senest 18.00.

Det er gratis for børn og koster en 20’er for folk over 18 år.

Første gang er søndag d. 26. januar med pizza. Tilmelding til sognepræsten onsdag d. 22. januar på crk@km.dk eller sms på 29166013.

21

Lene Marquardsen, genvalgt.

Julekoncert i Agedrup Kirke

Torsdag den 12. december

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

Torsdag d. 12. december kl. 19.00 skal vi både synge fællessang, jazze og komme i julestemning med Ken & Monica, som også gæstede os i sommer.

Efter koncerten byder menighedsrådet på glögg og æbleskiver i sognegården.

#Det-koster-gratis#Kirke-skaber-vi-sammen#

De 9 læsninger

Fremføres af årets konfirmander 2. søndag i advent

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

„De 9 læsninger“ fremføres af årets konfirmander 2. søndag i advent kl. 16.00 med julemusik og godteposer til alle børn under 18 år (søndag 8. december).

Det er en anglikansk tradition, som de seneste mange år også har fundet genklang her i landet med læsninger over skabelsesberetningen, profetier, Jesu fødsel og julens budskab som optakt til julen.

Advent, jul, nytår og Helligtrekonger i AGEDRUP KIRKE

Program for advent i Agedrup Kirke

1. søndag i advent (søndag 1. december): Kl. 11.00: 1. lys i adventskransen tændes med fremlæggelse af poster i det nye menighedsråd, dåb og pebernødder ved altergang

2. søndag i advent (søndag 8. december): Kl. 16.00: 2. lys i adventskransen tændes. „De 9 læsninger“ ved årets konfirmander (slikposer til børn under 18 år). Ingen dåb og altergang.

3. søndag i advent (søndag 15. december): Kl. 16.00: 3. lys i adventskransen tændes: Luciagudstjeneste med uddeling af jule-pixibøger for børn op til og med 10 år samt luciabrød (børne-familie-gudstjeneste) – pebernødder ved altergang. Luciaoptog udgøres i år af menighedsrådsmedlemmer og ansatte!

4. søndag i advent (søndag 22. december): 4. lys i adventskransen tændes: Gudstjeneste-koncert med Lucas & Kim Mai (pebernødder til altergang).

Program for jul-nytår og helligtrekongerssøndag i Agedrup Kirke Juleaften (tirsdag 24. december): kl. 13.30 og kl. 15.00: Julemusik ved Daniel Waade og Caroline Veppler, samt gudstjenester

Juledag (onsdag 25. december): kl. 11.00: Julemusik ved Daniel Waade og Caroline Veppler samt julegudstjeneste

2. juledag (torsdag 26. december): Kl. 10.30: Pilgrimstjeneste foran kirken og pilgrimsvandring

Nytårsaftensdag (tirsdag 31. december): Kl. 15.00: Musik, fyrværkeri og bobler: ekstra musisk indslag v. Daniel Waade og Caroline Veppler, samt gudstjeneste

Helligtrekongerssøndag (søndag 5. januar): Kl. 11.00: Liturgisk gudstjeneste & vi bærer sammen julen ud, hvorefter vi fortsætter til torvet, hvor vi i samskabelse med Agedrup-Sogns-Beboerforening synger en nytårssalme og tager juletræet ned.

Børne-& Skolejul

Dagplejere, vuggestue -og hjemmepassede børn: (onsdag 11. december kl. 9.00): Hygge omkring juletræ i kirken

Børnehaver: (onsdag 11. december kl. 10.00): Julefortælling ud fra krybbespil med sang

Agedrup Skole: (torsdag. 19. december x3 formiddag): Julefortælling ud fra krybbespil med sang

Julekoncert:

Jule-fællessangs-jazz-koncert ved Ken & Monica med æbleskiver & glögg i sognegården (torsdag d. 12. december kl. 19.00)

Julebuddet handler om fred og næstekærlighed

Salmen „Julebuddet“ er skrevet af en mand, der i den grad kendte til modgang og livets stikkende torne, men som insisterede på, at vi skal løfte hovedet med mod.

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

VINTER

I skrivende stund er novembermørket pludselig blevet meget mørkt! Træerne står nu helt nøgne uden den mindste rest af efterårets farveglød.

Et lyspunkt er den Beatleskoncert-gudstjeneste, vi netop har afholdt i søndags med lys og varme og for fuld kirke.

Den samme store tilslutning havde vi her i sognet den sidste søndag i oktober, da vi stillede om til vintertid, med fællesarrangementet mellem kirken, byens frivillige, lokale erhvervsdrivende samt foreninger:

Årets Halloweenarrangement 2025 blev ligesom tidligere år et tilløbsstykke med over 1000 mennesker samlet med fakler gennem skoven og en proppet kirke, fuld af glade børneansigter.

HALLOWEEN

Halloween er for rigtig mange børn og barnlige sjæle blevet til en fest af samvær og nærvær på niveau med juleaften.

Selvom Halloween er en amerikansk tradition, vi har taget til os, er budskabet om sammen at møde det, vi kan frygte, udklædte, med lysets rustning som værn mod mørket for at gøre nar med det onde, på ingen måde en „ukristelig“ tanke.

Sammen frygter vi ikke mørket, så længe vi tror på det gode i verden og ser lyset skinne i mennesker omkring os – også dem, vi ikke kender eller forstår.

Halloween er en pendant til fastelavn, hvor vi ifører os masker, har lov til at opføre os skørt og humoristisk til gavn for ethvert fællesskab.

Fastelavn indledes i kirken med en fortælling om Guds søn her i verden, der fristes af djævelen (det

onde) i ørkenen. En ørken er gold, udpint og øde – et sted uden mening. Det er ikke så underligt, at vi på vores breddegrader har taget Halloween ind i novembermørket, når vi nu ingen ørken har selv.

Halloween og fastelavn omkranser julen og får den til at vare næsten helt indtil påske. Vi er gået ind i december, når du sidder som læser af Agedrup Rundt med nr. 181 i hånden. Allerede i november vrimler det med julepynt i butikkerne, og snart vil det fylde op på gader og stræder, i de små hjem, og oplyse os til julestemning.

BAGJUL

Efter jul vil Agedrup Kirke med frivillige, ansatte og menighedsråd gerne udleve flere af vores visioner om at skabe lyspunkter og værne om gode fællesskaber.

foreningen også siger på gensyn med juletræet her.

SÅ

TÆNDER VI ET LYS

PRÆSTEKLUMMEN

1. december ser vi frem til, at vores nye organist begynder. Det er en enormt spændende, kreativ og dygtig person, som vi ansatte her i kirken allerede nyder at arbejde sammen med som vikar. Det har været det hele værd at vente på den rigtige, siden vores stadig afholdte Stinne i sommer gik tilbage til lærergerningen.

Vi fortsætter med alt det gode, som allerede fungerer, men udvider på børne-familie-området med „Gud, GaneGodt & Godnat“ , som vil se dagens lys første gang søndag d. 26. januar klokken 16.30

Ugen efter fejrer vi kyndelmisse ved en skumringstjeneste kl. 17.00, hvor vi sammen fejrer „midvinter“, fordi halvdelen af den mørke tid er overstået, og vi synger sammen lyset frem.

På fastelavnssøndag går vi med på torvet i samarbejde med Brugsen og Agedrup Sogns Beboerforening. Samarbejdet i Agedrup by er vigtigt for oplevelsen af at tilhøre et fællesskab!

Oplevelsen af samhørighed er også i højsædet, når vi til Helligtrekongerssøndag sammen bærer julen ud ad kirken og fortsætter til torvet og i samskabelse med beboer-

I hele decembers adventstid forbereder vi os og gør os klar til julen, hvor et nyt lys hver søndag tændes i kransen.

Har du det ligesom mange af os andre voksne, som igen i år, sikkert, kommer til at bevæge os mellem juletrængsler og julestress, imens vi ihærdigt forsøger at gemme os bag en imødekommende mine i ambitionerne om en nærværende og fredfyldt tid, kan det være kærkomment at komme lidt ud og intet skulle præstere. Ikke andet end at være menneske sammen med andre mennesker med mulighed for netop at være nærværende for sine kære på den måde hele adventstiden og julen lægger op til.

ADVENT OG JUL

Torsdag d. 12. december kl. 19.00 gæster Ken og Monica os igen med en jule-jazz-fællessangs-koncert, hvorefter menighedsrådet byder på glögg og æbleskiver i sognegården. I adventstiden afholder vi også både jul for dagplejere, børnehaver og for skolen på den sidste dag inden juleferien.

Første søndag i advent tænder vi i højmessen det første lys i kran-

CHARLOTTE RØRDAM KRISTENSEN

sen og synger månedens salme „Det første lys“. Her vil det også offentliggøres, hvilke personer, der de næste 4 år bestrider hvilke poster i menighedsrådet. – Årets menighedsrådsvalg i september var jo dejlig velbesøgt!

Der foregår så meget i december. Derfor byder de følgende to adventssøndage i Agedrup Kirke på skumringstjenester kl. 16.00:

2. søndag i advent fremfører årets konfirmander de 9 læsninger til adventsfællessang.

3. søndag i advent er der Luciagudstjeneste med uddeling af Pixijulebøger til børn op til 10 år og luciabrød. Om vi får et luciaoptog vides endnu ikke, for vores nye organist har i sagens natur ikke nået at stable børnekoret på benene igen, men det kommer tilbage til foråret. Måske vi andre må træde til med lys og sang?

4. søndag i advent er der koncertgudstjeneste kl. 11.00. Der er rig mulighed for at blive klædt på til en „mindful“ jul, inden vi mødes i kirken juleaften kl. 13.30 eller 15.00 og lader anden langtidsstege!

Der er julehøjmesse kl. 11.00 juledag, hvor vi synger „Julebuddet“, og 2. juledag mødes vi uden for kirkedøren til en kort pilgrimsandagt og efterfølgende pilgrimsvandring.

Nytårsaften ønsker vi hinanden et godt og fredfyldt nytår klokken

15.00 i Agedrup Kirke med bobler og fyrværkeri!

FRED OG NÆSTEKÆRLIGHED

Springer vi tilbage til novembermørket, hvor sætningerne her bliver sat sammen, har vi også netop afholdt allehelgensgudstjeneste i Agedrup Kirke. – Igen meget velbesøgt og stemningsfuld med besøg af pianist og kontrabas.

Herefter bar vi lysene ud i mørket og oplyste gravene i taknemmelighed over, hvad vi fik fra mennesker før og sammen med os.

Allehelgens skaber en forbindelse mellem levende og døde, lys og mørke. Det gør julen også.

Julebuddet er budskabet om fred og næstekærlighed mellem men-

nesker, lys i mørke tider, håb i afmagt. Julen er, som Astrid Lingreen så billedligt fortæller os, festen for barnet og den fattige. Men julen rummer for mange af os stor ambivalens mellem den barnlige julefryd og det, der var. Det er i julen ensomheden kan mærkes særlig tung.

Salmen „Julebuddet“ er skrevet af en mand, der i den grad kendte til modgang og lives stikkende torne, men som insisterede på, at vi skal løfte hovedet med mod. J. Chr. Hostrup var dramatiker i sin samtid og kendt for sine komedier. I en moden alder blev han præst i Hillerød, men sorgerne kom på stribe: Hans første hustru døde efter et halvt års ægteskab, og ikke længe efter fik han selv en hjerneblødning.

Men værst af alt, hvilket desværre ikke var usædvanligt dengang, måtte han lægge tre af sine seks børn i graven, som han fik med sin anden hustru. Så når han i første vers skriver, at julebuddet forkyndes til dem, der sidder i sorgen og dødens skygge, ved han, hvad han skriver om: at julebuddet trøster „mildt mellem grave“.

Trods tab og sorger slutter han, netop i lyset af julen med at opfordre os til at favne, hvad Gud har givet: „Løft dit hoved og tak for livet!“ Et levet liv er et liv på trods, hvor der til tider kræves af os, men der er stadig lys i mørket!

Må julefreden sænke sig over alle her i vintertiden!

Helligtrekonger

Søndag den 5. januar bæres julen ud.

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

„Julen varer lige til påske“, men vi bærer julepynt og juletræ ud til Helligtrekonger. Det er i år søndag d. 5. januar, som vi kl. 11.00 fejrer ved en liturgisk gudstjeneste i Agedrup Kirke med fokus på musik og

fortælling og sammen afslutter ved at bære julen ud ad kirken. Herefter fortsætter vi som en ny tradition fremover til byens torv og synger en nytårssalme, hvorefter vi i samarbejde med Agedrup Sogns Beboerforening også tager torvets juletræ ned.

Julebuddet er budskabet om fred og næstekærlighed mellem mennesker, lys i mørke tider, håb i afmagt.

Konfirmation

2025

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

Vil du gerne konfirmeres i Agedrup Kirke i maj 2025, men får konfirmandundervisning hos en anden præst? Så husk at tilmelde dig konfirmation i Agedrup Kirke i starten af det nye år, så vi ved, du gerne vil konfirmeres her.

Tilmelding kan ske ved henvendelse til sognepræsten, Charlotte Rørdam Kristensen på crk@km.dk eller 29166013

Konfirmander er med til fastelavnsfejring på bytorvet. (Arkivfoto)

Fastelavn

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

Fastelavnssøndag går Agedrup Kirke med konfirmander sammen med Beboerforeningen og Brugsen i fastelavnsfejring på torvet.

Mere herom i næste udgave af Agedrup Rundt.

Også elektronisk betaling

Til eventuel brug for betaling til arrangementer, kollekter etc.

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Det er muligt at støtte vores kollekter, betale for arrangementer og andet ved at benytte MobilePay. Indbetal til MobilePay - 99946 – husk at skrive hvad indbetalingen dækker!

Nødhjælp på mange måder

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP – indsamling i kirken i 2024 til fordel for verdens fattigste

Nødhjælp kan se ud på mange måder. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi på at give verdens fattigste mennesker en værdig tilværelse. Og hjælpen kan se ud på mange måder.

VI HJÆLPER MENNESKER I YDERSTE NØD

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi de sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De under-

Børneklub, biskop og Beatles

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

I november måned gæstede biskoppen over Fyens Stift, Mads Davidsen Agedrup Sognegård med en empatisk fremlæggelse af sine visioner for fremtidens kirker på Fyn. Visionerne er vi allerede godt i gang med at udføre her i Agedrup og ved Beatles-koncertgudstjenesten d. 10. november havde vi fuldt hus.

I en sidebemærkning nævnte han, at det måske er en skam, at søndagsskolerne ikke længere eksisterer, hvortil vi kunne fremlægge, at vi i skrivende i stund er i færd med en ansøgning om at gøre tilbuddet om minikonfirmation til en ugentlig børneklub for indskolingen som optakt til tilbuddet om børnekor i forlængelse heraf samme dag. Med vores nye organist vil vi forsøge os med en børneklub i stil med Sigurd Barrets bibelfortælling i ord og musik med fokus på den kristne grundfortælling. Vi afventer, hvor det bærer hen, og om der vil være tilslutning.

trykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke har en stemme, der kan høres.

KATASTROFEHJÆLP

Vi rykker ud, når katastrofen rammer. Det kan være et jordskælv i Nepal, en eksplosion i Libanon, mennesker på flugt i Ukraine eller borgerkrigen i Syrien. Det er lige der, midt i kata-

strofen, at udsatte mennesker har brug for akut hjælp til at overleve. Hjælpen kan være stor som lille: Varme tæpper, tøj, et sikkert sted at bo, mad eller penge kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor handler vi hurtigt, når skaden er sket. Se mere om Folkekirkens Nødhjælp på www.noedhjaelp.dk Hjælp os med at hjælpe andre!

Biskop Mads Davidsen

Kyndelmisse

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

Kyndelmisse er „midvinter“. Sammen synger vi lyser frem og fejrer at halvdelen af den mørke tid er gået ved en liturgisk musikgudstjeneste med et væld af lys og stemning søndag d. 2. februar kl. 17.00 i Agedrup Kirke.

Mindestenen

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

I samarbejde med Agedrup Sogns Beboerforening søger Agedrup Kirke om mulige frivillige til anlæggelse af forbedring af mindestenen på Brolandevejen:

2025 er det 80 året for Danmarks befrielse: Året efter 2. Verdenskrig anlagde lotterne i Agedrup i samarbejde med sognepræsten 4. maj-stenen på Brolandvej. Frem til 1966 blev her afholdt lystænding med sang hver 4. maj til påmindelse om 2. Verdenskrig. Erindringen om et arbejde for frihed og fred blev igen højaktuelt med invasionen af Ukraine i 2021.

Mon nogle frivillige her i området kunne påtage sig arbejdet med at genoprette stedet, så vi igen i 80 året for Danmarks befrielse 4. maj 2025 kan genoptage en 4. maj-fejring her i Agedrup og vise ungdommen, at de voksne arbejder mod fred og ikke ønsker flere krige?

Planen er en 4. maj-fejring omkring stenen søndag 4. maj 2025 i samarbejde mellem Agedrup Kirke og Agedrup Sogns Beboerforening.

Vil du gerne yde en indsats, så kontakt sognepræst, Charlotte Rørdam Kristensen på 29166013 eller på crk@km.dk

Vi skulle give af vores overflod

Bertas minder fra adventstid i en præstegård i Salling

Af Berta Nyholm Jensen

Første søndag i advent blev adventskransen hængt op i loftet med hvide lys og røde bånd, og vi 6 børn skulle være hjemme kl. 17 for at være med til at synge julen ind.

Var vi ikke kommet hjem kl 17, så brugte far gong-gongen, som kunne høres over hele byen, og vi fik travlt med at komme hjem. På dens lyd kunne vi høre om far var rolig, fattet eller irriteret.

Vi strejfede nemlig tit omkring i vores lille by, ud og ind i kammeraternes hjem og tit havde vi nogle med hjem til adventshygge. Så blev et lys i adventskransen tændt og vi skulle alle vælge hver vores julesalme, og vi sang alle versene, så vi blev velbevandret i julens salmer. Efter det blev lyset slukket og vi fik hver et rødt Ingrid Marie æble – havens guld! Sådan foregik hver af de fire advents søndage.

FATTIGGÅRDEN

Mine forældre var som præstefolk meget opmærksomme på de familier i sognet, som ikke havde råd til at holde jul, bl. a. dem som boede på fattiggården. Så i julemåneden måtte vi 3 ældste børn følges med mor ud til dem med julepakker, som mor havde samlet.

Vi gik med trækvogn, når der ikke var sne, ellers med kasserne på en kælk. Lange ture, flere kilometer med kolde tæer og fingre, men med udsigt til en stjernehimmel uden lige, og mor fortalte om stjernebillederne, mens vi gik.

Det var dejligt at se den glæde, som pakkerne udløste, men for os

Berta Nyholm Jensen har boet i Agedrup gennem mange år og kommer regelmæssigt i Agedrup Kirke.

børn også lidt underligt, da vi havde skolekammerater blandt modtagerne. Men det var vores forældre ligeglade med. Vi skulle være med til at give af vores overflod.

MÆRKER VARMEN

Mine forældre har aldrig haft bil. Far cyklede de 5 kilometer mellem de 2 kirker hver søndag. Var det dårligt vejr kørte han med ’Peter Lyn’. Til gudstjenesten om søndagen skulle mindst 2 af os børn deltage, så kunne vi handle med hinanden, hvis dagen ikke lige passede. Det opdagede mor og far ikke, det holdt de ikke styr på.

Juleaften skulle alle i kirke, far var jo præst, så det var vigtigt for ham, at vi børn også kom i kirken. Og det var jo, som det også er i dag, en stor og speciel oplevelse, hvor man virkelig kan mærke varmen og samhørigheden i sognets menighed.

Fejring for fred 4. maj 2025

De sidste caféer i 2024!

Og de første i 2025!

Hvad nu??

Mange har sikkert ’tænkt tanker’ da de hørte at Karin Ritter stopper i menighedsrådet – tanker om, hvad der så skal blive af alle de caféer, som hun med stor entusiasme har været ophavskvinde til og bestyrer af i mange, mange år.

Det kan her afsløres, at mange gode kræfter er sat i gang for at holde alle caféer kørende.

Altså: der er ingen grund til panik! Kig blot på torsdagscafeens forårsprogram.

Foreløbig er Lene Marqvardsen repræsentant fra menighedsrådet på torsdagscafeen. Karin fortsætter i strikke & gåcaféen.

Frivillige kræfter opfordres til at melde ind med hjælp til at dække op med kolde & lune retter på tirsdags-silde-bordet.

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

TORSDAGS-CAFÉEN

Torsdagscafeen er for alle, der gerne vil hygge, synge en sang og få fortalt en god historie. Det foregår i sognegården i tidsrummet mellem 10.00 og 12.00. Vi drikker kaffe kl. ca. 11.00. Det koster kr. 10,- for kaffe. Vi har intet køns- eller alderskriterium.

SIDSTE GANG I 2024 – 5. DECEMBER

FØRSTE GANG I 2025 – 9. JANUAR

Se ’Kalenderen på bagsiden’.

Den 5. december

’Ind under jul, hvor var det dejligt’ Palle Jensen fortæller om drengedrømme og julenisser.

Den

9. januar 2025

Godt Nytår! Vi skal møde Poul Bengt’s Duo, som kommer med musik, godt humør og gode historier.

Den

6. februar 2025

Nicklas Topp Havlit. Han er en glad og humoristisk ung mand på 22 år med en passion indenfor magi og trylleri.

Den

6. marts 2025

„Vil I høre en historie?“ spørger historiefortæller Jens Peter Madsen. Og det vil vi rigtig gerne.

Den

3.

april 2025

Politi fra Central Forebryggelse. Det handler om digital kriminalitet, hvordan undgår vi at blive franarret vores penge.

FROKOSTCAFÉEN

TIRSDAGSSILDEN

Her er der brug for nye kræfter til at organisere indkøb, madlavning osv. Alle gæsterne opfordres til at melde ind med de gøremål, de hver især kan overkomme. Mange bække små – det skal nok lykkes - fordi Tirsdagssilden er en meget populær frokostcafe. Vi sætter os til bords i sognegården og spiser et måltid mad sammen i tiden mellem 11.00 og 13.00. Vi snakker om stort og småt og møder nye mennesker, og venskaber opstår. Alle bliver mætte. Måske bliver der tilmelding fremover. Det koster kr. 40,- pr. gang + tilkøb af drikkelse.

En lille skarp!

SIDSTE GANG I 2024 –17. DECEMBER

FØRSTE GANG I 2025 – 21. JANUAR

Se ’Kalenderen på bagsiden’.

STRIKKE- & GÅ-CAFÉEN

Strikkecaféen er for damer og gå-caféen er for mænd. Damerne strikker til gode formål, og mændene holder godt øje med Agedrup/Bullerup på deres vej rundt på veje og stier. For både mænd og damer sluttes der af med enten en kold fra kassen eller kaffe og kage – måske begge dele.

Det sker i tidsrummet mellem 14.00 og 16.00.

Det koster kr. 0,-

SIDSTE GANG I 2024 – 3. DECEMBER

FØRSTE GANG I 2025 – 7. JANUAR

Se ’Kalenderen på bagsiden’

Velkommen til AGEDRUP KIRKE

Ny folder om Agedrup Kirke og dens historiske inventar ligger nu tilgængelig i våbenhuset og sognegården.

AGEDRUP KIRKE Ny folder om

Karin Ritter har udformet en ny folder om Agedrup Kirke, hvis indhold gengives her og i de kommende to numre af Kirkebladet/ Agedrup Rundt.

Af Karin Ritter, menighedsrådet

Midt blandt skov og marker ligger Agedrup Kirke . Midt mellem storbyen Odense og strande ved Kerteminde og bare 1 km fra Odense Fjord.

Den relativt lille, nuværende, gotiske bygning er formentlig opført i 1400-tallet. Den er opført af tegl, består af kor, som sandsynligvis er overtaget fra en tidl. ældre bygning (1200?), et skib, hvortil der i senmiddelalderen er tilføjet et våbenhus i år 1415 samt et tårn, opført i 1453.

Altertavlen er antagelig udført 1649-1650 og alterbordet er opsat samtidig.

Alterbilledet fra 1914 viser Jesus hos Martha og Maria, udført af Christian Bang efter en kopi af Anton Dorphs altermaleri fra 1874 i Skt. Stefans Kirke i København.

Døbefonten omtales i visitats 1590, hvor den stod i tårnrummet, men blev 1862 flyttet til den nuværende placering.

Dåbsfadet med bebudelsesscenen er fremstillet i Nürnberg i 1500-tallet, men kom først til Agedrup Kirke i 1882.

Knæfald blev fornyet i 2001 og er fra Haugsted Mikkelsens Tegnestue.

Altersølvet er lavet af sølvsmed Jens Andersen i 1733. Alterstagerne af sengotisk type er fra slutningen af 1500-tallet.

Lystræ, af sort smedejern, udført 2009 af Gitte Christensen, Kvindesmedien på Christiania.

To Lysekroner blev skænket af menigheden i 1915.

Kirkeskibet er en unavngivet tremastet bramsejlsskonnert bygget og skænket af gårdejer Clemen Hansen, Bullerup, ca. 1920.

OBS: 2. del i næste nummer af Kirkebladet/ Agedrup Rundt.

KILDER: Nationalmuseets fortegnelse over Agedrup Kirke, menighedsrådets egne notater, Agedrup Lokalhistorisk Forening. Foto Arnold Mikkelsen. November 2024

SAMLET PLAN FOR KIRKEGÅRDEN

Projektet omhandler grøn kirkegård med flere buske, træer, stauder, løgplanter og anlæg af flere urnegravsteder med bunddække af stedsegrønne planter.

Af Kurt Henriksen, kirkegårdsudvalget

Kirkegårdsudvalget har fremlagt en fremtidsplan for Agedrup kirkegård, for det samlede menighedsråd. En fremtidsplan som har været undervejs igennem de sidste tre år i samarbejde med Wad-landskabsarkitekt Martina Rahkonen fra Århus, som har erfaring i omlægning af kirkegårdsanlæg ved flere af landets kirker.

Projektet omhandler grøn kirkegård med flere buske, træer, stauder, løgplanter, samt anlæg af flere urnegravsteder med bunddække af stedsegrønne planter.

Udvalget har undervejs besøgt andre kirkegårde for at indsamle inspiration til fornyelse, bla. Kerteminde, Munkebo, Ravnebjerg samt Tarm kirkegård i Vestjylland. Alle kirkegårde, som har arbejdet med nye ideer og anlæg med et godt resultat.

Der foreligger nu en samlet plan for kirkegården, og det er planen, at projektet bliver delt op i tre etaper med opstart i 2026. En forudsætning for udførelse af projektet er godkendelse af Fyns Stift samt Provstiudvalget med henblik på økonomien.

OVERVÆGT AF KREMERINGER

Kirkegården har en del tomme gravpladser til kister, da der er en overvægt af kremeringer i forhold til kistebegravelser. Det er fortrinsvis kistegravpladser på området, som ligger nærmest skovkirkegården, der inddrages til nye urnegravsteder, i skovbund med træer og græsgange.

Området omkring kirken bevarer sit nuværende udseende og forbeholdes kistebegravelser. I plænen ved flagstang sættes blomsterløg, krokus og lignende, desuden plantes solitærtræer bestående af paradisæbler på gravsteder mod vest. Plænen bag kirken forbeholdes til eventuelle aktiviteter såsom frilufts-

Fremtidsplanen har været undervejs igennem de sidste tre år og er udarbejdet i samarbejde med Wad-landskabsarkitekt Martina Rahkonen fra Århus, som har erfaring i omlægning af kirkegårdsanlæg ved flere af landets kirker.

gudstjenester, koncerter etc. og bliver omkranset af buske og forskellig randbeplantning, så det fremstår som et lukket rum.

Der plantes buske mod gården på kirkens østside langs diget. På tomme kistegravsteder plantes forskellige blomstrende stauder, som bla. kan bruges til afskæring, som pynt i kirken. Endvidere vil der blive placeret bænke, så der er mulighed for at tage sig et hvil og lade tankerne gå tilbage i tiden og mindes de som ikke er mere.

VISIONSPROJEKT SKAL GODKENDES

Ved plænegravsteder med plade i plæne på kirkens nordside fjernes fire stk. akacietræer, som er i en dårlig forfatning. De erstattes af et stort duetræ med et elipeseformet bed til plantning af forårs/sommerblomster. Alt dette er fremtidsvisioner, som vi kan håbe på bliver tilgodeset af de respektive myndigheder.

Der er ophængt et oversigtskort over kirkegården i sognegården, som beskriver udviklingsplan over kirkegården.

Glædelig jul!

Syng Sammen

Ikke flere arrangementer i år.

Af Annie Leth

Der er ikke flere Syng Sammen i år. Forårets to Syng Sammen vil være sidst i februar og sidst i maj. De endelige datoer vil komme i det første Agedrup Rundt i 2025.

AGEDRUP Litteraturkreds

Af Annie Leth

Har du lyst til dele din læseglæde med andre, debattere indholdet i en god bog og få nye perspektiver på de problematikker, som bøgerne lægger op til, så kom til litteraturkreds i Agedrup Sognegård.

Vi starter onsdag d. 22. januar 2025 kl. 19.00 – 20.30.

Den første bog, vi skal snakke om, er Verdens vigtigste bog . Den er skrevet af Kristian Leth og ud-

kom i september i år.

I bogen om kristendommen, bibelen og vores verden knækker Kristian Leth den store kode, som har formet vores samfund siden år nul. For bibelen er verdens vigtigste bog, selv om Gud ikke er den, du tror. Bibelen præger den vestlige kultur - selv den danske - langt mere, end vi selv forestiller os.

Kom og vær med til at snakke om denne spændende og anmelderroste bog.

Der er ingen tilmelding, og du møder bare op kl.19.00 til en forhåbentlig interessant samtale om bogen og en kop kaffe/te og småkager.

Til sidst aftaler vi dato og bog til næste litteraturaften.

NAVNLIG NAVNE

Nyt fra kirkebogen september og oktober 2024

Døbte

15. 9. 2024Emil Robenhagen Blankschøn, 6. 10. 2024Lucas Lærke Kongsdal Strøm, Odense NØ

Viede og velsignede

Ingen

Døde, bisatte og begravede

17. 9. 2024Jacob Peter Sejr Skjødt, Agedrup 22. 9. 2024Bente Rona Steffensen, Odense V 15. 10. 2024Poul Erik Overvad, Agedrup

Bemærk: Kun personer og pårørende, der har givet tilsagn omtales v. navn i bladet

AGEDRUP KIRKE

SOGNEPRÆST

www.agedrup-kirke.dk

Charlotte Rørdam Kristensen (mandag fri) – 29 16 60 13 – CRK@KM.DK

KIRKEKONTOR & SEKRETÆR

Sekretær: Vibeke Lundgreen – 21 80 70 27 – viel@km.dk Kontortid: Tirsdag 12.00-14.00, onsdag 9.00-11.00 og torsdag 9.00-11.00.

OBS: Kirkekontor Personregistrering: Tornbjerg Kirke, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ (gældende fra 21. 6. 2021) - Tlf. 2025 0487, kontorets åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30-13.00. E-mail: tornbjerg.sogn@km.dk - Sikker mail til personfølsomme oplysninger: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=9148

KIRKETJENER

Holger Jagd Greve – 4016 7072 – kirketjener@agedrup-kirke.dk

KIRKEGÅRDEN

Mobil 4042 0756 – graver@agedrup-kirke.dk

ORGANIST

Daniel Waade – 5337 3277 – organist@agedrup-kirke.dk

KIRKESANGER

Annie Leth – 42262686 – kirkesanger@agedrup-kirke.dk

MENIGHEDSRÅDET

7868@sogn.dk (menighedsrådets officielle mailadresse)

Lene Marqvardsen fmd., Daltoften 46 – 2390 0388 – lm@agedrup-kirke.dk

Brug vores hjemmeside til oplysning om kontaktpersoner, arrangementer eller gudstjenester.

K

’Kalenderen på bagsiden’ viser dato, tid, sted for store og små begivenheder i og omkring kirke- og sognelivet i Agedrup. Ved * er der mere udførlig omtale på kirkesiderne.

*1. december kl. 11.00 Agedrup Kirke – 1. søn i adventCRK

*3. december kl. 14.00 Agedrup Sognegård – Strikke-og gåcafé

3. december kl. 16.30 Agedrup Sognegård – Menighedsrådsmøde

*5. december kl. 10.00 Agedrup Sognegård – Torsdagscafé

*8. december kl. 16.00 Agedrup Kirke – 2. søndag i adventCRK

*11. december kl. 900 & 1100 Agedrup Kirke – BørnejulCRK

*12. december kl. 1900 Agedrup Kirke – Julekoncert

*15. december kl. 16.00 Agedrup Kirke – 3. søndag i advent – B/FCRK

*17. december kl. 11.00 Agedrup Sognegård – Tirsdagssild

*19. december kl. 9.15 & 10.15 & 11.15 Agedrup Kirke – SkolejulCRK

*22. december kl. 11.00 Agedrup Kirke – 4. søndag i adventCRK

*24. december kl. 13.30 & 15.00 Agedrup Kirke – JulegudstjenesteCRK

*25. december kl. 11.00 Agedrup Kirke – 1. juledagCRK

*26. december kl. 10.30 ved Agedrup Kirke – Pilgrimsgudstjeneste – U.D.CRK

*31. december kl. 15.00 Agedrup Kirke – NytårsgudstjenesteCRK

*5. januar kl. 11.00 Agedrup Kirke – Hellig3kongers søndagCRK

*7. januar kl. 14.00 Agedrup Sognegård – strikke-og gåcafé

*9. januar kl. 10.00 Agedrup Sognegård – Torsdagscafé

12. januar kl. 9.30 Agedrup Kirke – 1. søndag efter Hellig3konger Seden/Aasum

19. januar kl. 16.00 Agedrup Kirke – 2. søndag efter Hellig3konger – SKUMCRK

*21. januar kl. 11.00 Agedrup Sognegård – Tirsdagssild

*22. januar kl. 19.00 Agedrup Sognegård – Litteraturkreds

*26. januar kl. 16.30 Agedrup Kirke – 3. søndag efter Hellig3konger – B/FCRK

31. januar kl. 9.00 Agedrup Sognegård – Morgensang

*2. februar kl. 17.00 Agedrup Kirke – Kyndelmisse – SKUMCRK

*4. februar kl. 14.00 Agedrup Sognegård – Strikke-og gåcafé

*6 februar kl. 10.00 Agedrup Sognegård – Torsdagscafé

*B/F = Børne-familie-gudstjeneste * U.D. = Udendørsgudstjeneste. * SKUM er skumringsgudstj.

CRK = Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

# Vikar fra Seden-Aasum = Anne Lender Krogh/ Sascha Mette Qvortrup

* Se omtale i bladet

KIRKEBIL: kan bestilles til alle gudstjenester og møder i Sognegården. TAXA-checks udleveres fra kirkekontoret. Taxa bestilles på tlf. 66154415.