AR180

Page 1


AGEDRUP KIRKE  AGEDRUP SKOLE  AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING

OKTOBER 2024  NR. 180  29. ÅRGANG

ABB’S SERIE 2 TOPPER RÆKKEN

Nicolai Lucas Rahbek Hansen fra Agedrup-Bullerup Boldklub vakte med sine hurtige ryk konstant uro i Bolbros forsvar, da Agedrup Bullerups serie 2-hold for nylig vandt 3-1. Her scorer han. Der er siden Bolbro-kampen spillet tre kampe. Kampen mod Munkebo blev vundet 2-1, og Højby S & G blev besejret med 3-1. Kampen mod KR70 var ved redaktionens slutning endnu ikke spillet, men indtil videre topper ABB-holdet rækken. Det er Frederik Ahlquist og Brian Illum Hansen, der coacher holdet.

KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET

LÆS om menighedsrådsvalget, om Allehelgensdag, og om The Beatles, tro og eksistens. Læs også om fælles drop-in-dåb i provstiet

FØLG med på www.agedrup-kirke.dk

S. 23-32

AR

AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT

Udgives af

Agedrup Sogns Beboerforening

Agedrup Skole

Agedrup Kirke

www www www.agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk

KONTAKT TIL REDAKTION

Erik Schmidt, tlf. 6610 7575/ 2026 1952 erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager.com .com .com .com

ABONNEMENT

Bladet uddeles gratis i lokalområdet. Abonnement: 100,- kr./ 6 nr.

Kontakt: Hans Jørgen Zinther, hj@zinther.dk Tlf. 4042 5213

REDAKTION

Erik Schmidt (ansv. red.) 2026 1952

KIRKEN

Tove Jørgensen 4174 3518 BEBOERFORENINGEN

Jacob Bom Madsen, 2611 6938

Hans Jørgen Zinther 4042 5213 SKOLEN

Marianne Justesen og Anita Skoven Jensen

ADMINISTRATION

Hans Jørgen Zinther, leder 4042 5213

Hans Ove Nielsen, regnskabsf. 6610 7510 Erik Schmidt, annoncer 2026 1952

KOORDINERING

Hans Jørgen Zinther, Tove Jørgensen, Gitte Knudsen, Hans Ove Nielsen, Charlotte Rørdam Kristensen, Jacob Bom Madsen og Erik Schmidt.

PRODUKTION

Fjordager Tekst & Reklame

OMDELING

Thomas Olsen, 6010 1499

DEADLINE

Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. december 2024, skal være redaktionen i hænde senest den 8. november 2024.

Kæmpe andespil i Agedrup Forsamlingshus

 Traditionen tro afholder vi kæmpe andespil. Det sker tirsdag d. 29. oktober 2024 kl. 19.00. Vi spiller om 60 ænder og mange gaver på amerikansk.

Dørene åbnes kl. 18.00. Der er gratis kaffe, te og småkager. Vi glæder os til at se jer! Og så kan I ved samme lejlighed se det flot malede forsamlingshus.

Vi vil samtidig gerne takke vores op mod 100 sponsorer, der fortsat ønsker at støtte os.

Vel mødt!

Med venlig hilsen bestyrelsen

Arkivets Dag: Vi gentager succesen - 9. november

 Arkivets Dag lørdag den 9. november. Kom og besøg os i Super Brugsen Bullerup, hvor vi igen udstiller konfirmationsbillederne fra Fjordens Dag, samt andre billeder fra Bullerup-Agedrup og Vester Kærby.

Kom og hjælp os med at sætte navn på steder og personer.

Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening.

Julemarked på Hvenekilden

Af Lone Rasmussen, Hvenekilden

 Så holder plejehjemmet Hvenekilden Fridasholmvej 10 Odense NØ julemarked søndag d 17. 11. kl. 10.0015.00.

Bålhygge ved shelterpladsen i Naturparken ved skolen

Agedrup Rundts fotograf kom en eftermiddag tilfældigt forbi shelterpladsen ved skolen og fandt dette hyggelige selskab omkring bålet. Både Dorthe Wallentin (med blå ryg), Lene Munk Jensen (t.v.) og Stig Poulsen (i baggrunden) har en aktie i tilblivelsen af stedet.

AGEDRUP SKOLE FÅR NY MIDLERTIDIG LEDELSE

Agedrup Skoles leder Chr. Hovendal er efter gensidig aftale med Børn- og Ungeforvaltningen i Odense fratrådt. Det er sket, efter at Deloitte-rapporten om kritisable forhold på skolen blev offentliggjort. Nu er en ny midlertidig ledelse med Seden Skoles leder Marianne Justsen for bordenden indsat.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Det blev Seden Skoles leder, Marianne Justesen, der af Børn- og Ungeforvaltningen i Odense blev sat i spidsen for den midlertidige ledelse, der skal få genetableret en tillidsfuld og tryg dagligdag på Agedrup Skole.

Det skal hun sammen med den tilbageværende afdelingsleder Heidi Lykke og afdelingsleder Tina Kehlet fra Odinskolen, indtil der er ansat en ny skoleleder.

Børn- og Ungeforvaltningen har lagt vægt på, at Marianne Justesen har gode forudsætninger, da hun har kendskab til området og dets elever og forældre.

Seden Skoles leder vil dermed skulle tage sig af to skoler samtidig, ligesom Tina Kehlet må dobbeltjobbe, og konstruktionen vil også involvere de berørte lederteams.

LYTTENDE

Det er ikke kun forvaltningen, der knytter forhåbninger til den midlertidige leder.

Den tidligere skoleleder på H.C.

Andersen Skolen, Anna Vadgaard, er fuld af lovord om Marianne Justesen, der tidligere var vicer der.

„Efter 17 år med Marianne som makker på kontoret, har jeg lært hende at kende som en ufatteligt dygtig leder. Lyttende, opmærksom og med det største hjerte for folkeskolen,“ skriver hun i et mailsvar til Agedrup Rundt.

„Hun har desuden en dyb respekt for kerneopgaven og dem, der løser den i det daglige arbejde med børn og unge. Hun har det sorte bælte i i processer og relationer og inviterer gerne inden for i både sine pædagogiske og strategiske overvejelser.“

Marianne Justesen selv er fuld af fortrøstning.

- Vi skal jo arbejde sammen med et dygtigt personale og forældrene, der vil det bedste for deres børn.

- Indtil der er fundet en ny skoleleder er det opgaven at understøtte personalet i deres bestræbelser på skabe en god skoledag for børnene. Marianne Justesen understreger, at hun ikke er alene om opgaven.

- Det har været en svær tid for Agedrup skole. Det ved de fleste. Jeg ved jo også, at et velfungerende lokalområde er afhængig af en stærk lokal skole, som forældrene vælger til for deres børn.

SKOLELEDER STOPPEDE PLUDSELIGT

Den nu aftrådte skoleleder, Christian Gantzhorn Hovendal, stoppede ret pludseligt i begyndelsen af september efter at der var indgået en „gensidig aftale“ med Odense Kommune.

Det er sket på baggrund af en rapport fra konsulenthuset Deloitte efter et bekymringsbrev fra mere end 100 forældre til børn på skolen. Brevet handlede om flere elevers grænseoverskridende handlinger over for andre elever og ledelsens tilsyneladende laden stå til.

Af rapporten fremgik det også, at samarbejdet mellem personale og ledelse på Agedrup Skole gennem et stykke tid har været præget af mistillid.

10 OPSIGELLSER I 2024

Det er desuden kommet frem, at i alt 14 ansatte sagt op på skolen siden juni 2023, hvilket svarer til omtrent en tredjedel af det pædagogiske personale. Ti af opsigelserne er sket i kalenderåret 2024. Det skrev Fyens Stiftstidende, og ifølge avisen er der i alt 68 elever – fraregnet afgangselever – som er stoppet på Agedrup Skole siden august 2023.

Den fratrådte skoleleder, Christian Gantzhorn Hovendal, tiltrådte stillingen som skoleleder i 2021.

Med sig får han ifølge Stiftstidende og TV2 Fyn 18 måneders fuld løn, hvilket svarer til et samlet beløb på 1,3 millioner kroner.

Deloitte-rapporten har ifølge samme medier desuden kostet Odense Kommune 500.000 kr.

Marianne Justesen får meget positive ord med på vejen af sin tidligere chef fra H.C. Andersen Skolen, Anna Vadgaard.

LÆGEN DER VENDTE TILBAGE

Lise Tofthøj var i 13 år læge i Agedrup med praksis i Æblehaven. Men pladsmangel og en sjælden sygdom tvang hende til at finde løsninger, og hun flyttede lægepraksis til Christiansgade i Odense. I 2018 blev hun sygemeldt med udbrændthed og depression efter længere tids overbelastning og sygdom. Sammen med sin mand flyttede hun senere til Agedrup, og efter medicinering og restituering føler hun sig frisk og parat til at engagere sig i livet i lokalområdet. Lise Tofthøj er netop blevet valgt til menighedsrådet.

- Jeg går meget, siger Lise Tofthøj, der i en menneskealder havde lægepraksis i Æblehaven, som hun måtte opgive.

At gå ture var den første aktivitet, hun magtede efter et personligt sundhedsmæssigt kollaps i 2018.

Efter i en årrække at have boet i Skt. Klemens er hun sammen med sin mand, Kristian, flyttet til Agedrup, som hun kender så godt. De bor i Lis og Svend Grønnemoses tidligere hus i Pileløkken.

Efterhånden som Lise er blevet medicineret og kommet til kræfter, har hun fået mod på mere.

Nu har hun ladet sig indvælge i Agedrup Kirkes menighedsråd.

- Jeg har fået ro i sindet og tør at engagere mig.

Lise Tofthøj kender kirken godt og har altid været troende, siger hun.

Hun kommer fra et i politisk øjemed radikalt hjem i Nørresundby. Faren var arkitekt. Moren var bundet til hjemmet. Hun kunne ikke gå på grund af en ondartet sclerose.

- Men farmor var organist og sad i menighedsråd. Det er hende, jeg har troen fra.

STIGENDE PRES

Efter at Lise Tofthøj i maj 2019 var nødt til at sælge sit ydernummer, har hun kigget på fugle og været med i Munkebo Fodslaw, fortæller hun.

Et ydernummer er det nummer, som en privatpraktiserende sundhedsperson kan blive tildelt som yder af behandlinger for den offentlige sygesikring.

Da Lise Tofthøj var praktiserende læge havde hun mange patienter, og i flere år forinden havde hun skullet klare sig med skiftende vikarer, utilstrækkelige lokaler og en usikker fremtidsudsigt, og dertil kom, at det nye lægehus i Christiansgade, som hun senere købte, skulle gennem en krævende akkrediteringsproces, altså godkendes.

Presset som praktiserende læge er i forvejen stort, fordi beslutninger kan have betydning for liv eller død, helbred og velbefindende, og

risikoen for at lave alvorlige fejl er hele tiden til stede. Samtidig har antallet af opgaver og patienter gennem årene været stigende.

Da Lise startede som læge havde hun og hendes kompagnon 2300 patienter. Det steg til 3200.

SJÆLDEN SYGDOM

Lise Tofthøj endte med at være udbrændt. Slidt op som 61-årig af sit fag og de udfordrende og langvarigt stressende omstændigheder, og desuden – skulle det senere vise sig – af en uhyre sjælden sygdom, der blandt andet svækkede hendes syn og hørelse.

- Det var hårdt og ubehageligt. For mig har det været en form for kald at være læge, og så måtte jeg stoppe ikke bare med dårligt syn, dårlig hørelse, men også med depression og hukommelsessvigt!

Det viste sig, at Lise Tofthøj havde Cogans syndrom, som er en sjælden, kronisk inflammatorisk sygdom, der rammer flere organer og kan føre til høretab, aftagende syn og også problemer med muskler og led.

Da en gigtlæge udskrev medicin og Lise blev behandlet med binyrebarkhormon forsvandt de hidrørende symptomer næsten.

- Så kunne jeg igen se en fremtid og finde et nummer i salmebogen, siger hun.

Ud over turene med Munkebo Fodslaw begyndte hun også at gå til kor hos „Glad sang“ i Munkebo.

PRAKSIS I ÆBLEHAVEN

Da Lise som ung skulle vælge, hvad hun ville studere og arbejde med, bestemte hun sig for at læse medicin. Mens hun læste, fandt hun sammen med sin senere mand, Kristian Grønbæk Andersen, der læste nationaløkonomi. Han fik i 1983 job i Amtssparekassen i Odense.

Parret, der samme år blev begunstiget med en lille datter, flyttede til Odense. Lise fik ansættelse på hospitalet i Odense og kom også til geriatrisk afdeling i Rudkøbing.

I 2003 fik Lise lægepraksis i Æblehaven i Bullerup ved at købe Hans Ellegaards ydernummer. Der-

med blev hun kollega med Vagn Axelsen, der dog måtte stoppe i 2012 – også på grund af overbelastning. Så stod Lise med to ydernumre og klarede sig med skiftende vikarer, indtil hun blev kompagnon med Lukasz Kamionka. Men forløbet havde slidt på hende.

I 2014 brød Lises bindevævssygdom ud, og hun fik begyndende problemer med synet.

JAGTEN PÅ EGNEDE LOKALER

Lise Tofthøj blev i Æblehaven til 2016, men kunne ikke fortsætte der på grund af pladsmangel. Hun var rundt i lokalområdet for at se, om der var lokaler, der egnede sig til et læge- og sundhedshus, men fandt ikke noget og kommunen virkede ikke interesseret i at hjælpe. Egnede lokaler fandt hun i Christiansgade, Odense, i december 2015, og efter en ombygning flyttede hun og kompagnonen Lukasz Kamionka ind i februar 2016.

Men i 2018 gik det for alvor galt. Lise, der dengang var 61 år, blev sygemeldt med kronisk udbrændthed. Hun fik solgt sit ydernummer til en ung læge, og 1. maj 2019 var det slut. Det var slut med faget.

TEGNER OG MALER

Lise Tofthøj havde tidligere været vant til et højt aktivitetsniveau. I 12 år havde hun været i skolebestyrelsen på Skt. Klemens Skolen, siden 1978 havde hun været medlem af Det Radikale Venstre og var suppleant til byrådet i Odense, og hun havde deltaget i spejderarbejde i 10 år.

Om nogle dage skal hun afsted på seniorhøjskole i Nr. Nissum, hvor hun i 14 dage skal tegne og male. Hun har altid tegnet, men vil gerne blive bedre med en pensel. Kristian skal til Polen med Det Radikale Venstres udenrigspolitiske udvalg.

Men Lise er hjemme igen inden 19. november, hvor der er konstitueringsmøde i menighedsrådet – klar til at tage fat.

- Jeg vil gerne lægge en arbejdsindsats der, hvor jeg tit kommer. Det manglede da bare!

Halloween var på vippen - men nu sker det!

Halloween bliver også til noget i år. Men arrangementet var truet af mangel på frivillige. Et opråb fra Gitte Krogshede Knudsen, som er hoveddrivkraften bag, ændrede dog situationen.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

I begyndelsen af september var der udsigt til, at det traditionelle Halloween-arrangement i år måtte aflyses.

Gitte Knudsen og Jette Andresen fra menighedsrådet har tidligere samlet trådene og fået hjælp fra en del andre, men i år var der ikke tilsagn fra nok frivillige.

Arrangementet har de seneste år samlet op mod ekstraordinære 1.000 deltagere, så der er noget at holde styr på.

Men så lagde Gitte Knudsen, et opslag ud på den lokale facebookgruppe Agedrup-info. Hun skrev:

„Vi er nået dertil hvor vi har haft det første møder om halloween og vi kan konkludere, at der desværre ikke er folk nok til at hjælpe med at afvikle arrangement. Det er vi i udvalget selvfølgelig meget kede af, men med så stort et arrangement, er vi ikke i stand til at stå med det hele selv. Så hvis der skal være halloween i Agedrup den 27. okto-

Et opråb fra Gitte Knudsen gav overvældende resultat.

ber, så vil vi gerne høre fra hjælpere hurtigst muligt for ellers bliver der ingen halloweenfest 2024. Deadline fredag den 13 september.“

OVERVÆLDENDE REAKTION

Reaktionen var overvældende.

Kulørte bigballer ved V. Kærby

Et ret usædvanligt syn mødte i denne sensommer trafikanter mellem Agedrup og Munkebo. Der var dog ikke, som slikmunde kunne forledes til at tro, chokolade og knasende karamel inde under balleembalagen!

Mange kommenterede, og der var tilsagn fra mange. „Selvfølgelig skal vi ikke aflyse det dejlige Halloween I har skabt gennem mange år. Jeg er klar til at hjælpe,“ skrev f.x. Jan Erik Pedersen. Også Stig Rosenstand Poulsen, som både gerne ville hjælpe og deltage som spøgelse i optoget. Mange andre bød sig til, og der blev senere afholdt et møde.

Den 16. september kunne Gitte Knudsen så meddele, at der var kommet så stor opbakning til „Hele Agedrups Halloweenfest og fakkeloptog“ også i år ville blive til noget. Når det gælder, står vi sammen i Agedrup, lød det! Datoen er 27. oktober 2024 fra kl. 15.30.

Det er Agedrup Kirke, Agedrup Skole, byens børnehaver, beboerforeningen, SuperBrugsen og lokale erhvervsdrivende, der samlet står bag arrangementet.

Programmet:

Kl. 15.30 Gudstjeneste i kirken.

Kl. 16.00 Kaffe og kage v. sognegården.

Kl. 16.30 Faklerne tændes. Optog gennem skoven og „trick and treat“

Kl. 17.00 Vi slutter på Torvet til en pizzaslice mod aflevering af spisebillet

Kl. 18.00 Afslutning.

FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup Sogn - Billedred.

Leif den Lykkelige bor i Vester Kærby

Leif Vognsen bor i Kærbygade 12 sammen med Anne Marie. En sammensat mand, vild med vikingetiden, men også med et loft fyldt med legetøj, der ville gøre et barn misundelig.

En hule bygget af kampesten ud mod vejen er vel det første, man bemærker, når man kommer til Kærbygade 12. Det skulle egentlig være blevet til et tårn, alle kampestenene, som Leif Vognsen fandt på Vester Kærbys omliggende marker, da han i 1986 flyttede.

Det var næsten samtidig, at han plantede et asketræ foran det gule hus. Ikke en tilfældig træart, for ask hænger også sammen med vikingetiden og den tilhørende nordiske mytologi. En verden, der i den grad fylder i Leifs og hustruen Anne Maries liv. Det vender vi tilbage til.

Tilnavnet Bjergbonden fik han i starten af livet i Vester Kærby, da han gravede en sø i haven og en dag stod på den opgravede jord. Det så genboen Niels Trolle Hansen, der straks kom på det fine tilnavn til landsbyens nye beboer.

På Lindøværftet var han kendt som Hønse, andre kalder ham Leif den Vise. Bedst synes han selv om Leif den Lykkelige, og ser man ham i udklædning og midt i sin vikingeverden med sit store grå skæg, så falder Vikingen en ind som et passende navn for sjællænderen, der kom til Fyn, til Lindøværftet og et hus på Toften i Munkebo, inden han og Anne Marie flyttede ind på Kærbygade 12, og her kommer de vist aldrig fra.

JOLMANDEN MED ODINSTAVEN

En viking ligner Leif i hvert fald, når

rustning i hjørnet og meget, meget andet, han selv står bag, dels de ting han har opkøbt og drager rundt til vikingemarkeder for at sælge – hvor han i øvrigt også stadig er på jagt efter nyt.

Han kan vist ikke lade være, 72 år gammel, Leif den Lykkelige.

- Jeg har for lidt tid, siger han selv om livet som pensioneret elektriker og særdeles aktiv næsten vi-

Kærbygade 12 i gamle dage foran Svend Åge Larsens gård, som sønnen Jens overtog. Nu er den revet ned. Øverst til venstre Kærbygård. Nederst på gadehjørnet „Ki-neserens hus“, som vi kaldte det. Det er også væk.

han iklæder sig en hundrede år gammel ulvekappe med tilhørende pelshue, den dragt, som han går rundt i i Odins Odense, tidligere jernalderlandsbyen, ved Stavisåen i Næsby, hvert år ved juletid som den hedenske julemand, Jolmanden, støttet af Odinstaven med et Odinhoved støbt hos Jens Galschiøt, Ygdrasil – livets træ – lige under, krigere i kobberplade, to ravnehoveder og lange sorte fjer.

I det hele taget er det en oplevelse at sætte sig i en af de to stole, som Leif har kreeret lige inden for døren i sidebygningen ud mod vejen. Dels med de ting i horn fra elsdyr og træ, pilekoggere i læder, en

king, der også har været skuespiller i det små, som statist i første udgave af Tinka-julekalender-serien. Og leverer rekvisitter fra sit righoldige lager, når der skal laves film fra den tid.

LEGETØJET

- Du skal også se førstesalen, siger han ivrigt, viser vej op ad trappen i hovedhuset og sætter et par halloweendukker i gang med angstfremkaldende lyde, hvis ikke lige man så Leif trykke på dem og sætte lydene i gang. Et legeeldorade uden lige åbenbarer sig på gulvet, bygget op på grønt klæde på gulvet og i diverse tableauer.

Egentlig var Kærbygade i 1700-tallet en syvlænget gård. Nu er der renoveret stuehus og en længe mod vejen tilbage.

Det er ubeskriveligt, hvad Leif har af vikingesager. Meget selvlavet, noget tilkøbt og med på vikingemarkeder.

Først med de første øgler og dinosaurusser på jorden, så de første mennesker, så store riger som Rom og Ægypten, korsriddere, et Harry Potter-univers, krudt og kugler og en Pirates of Caribbean- og Star Wars-afdeling. Tilmed landgangen i Normandiet, krigsfly af mange slags og Berlins sidste dage. Det hele skabt med kvalitetslegetøj fundet på markeder, rundt i Berlin, ja Gud ved hvor, og med en jernbane gennem hele den lange førstesal.

Som i vikingeverdenen i sidefløjen et imponerende syn, samlet af en mand med blik for ting, men også en tænksom mand, der har sans for

Så er han Jolmanden, den hedenske julemand.

Kærby, lægger han og Anne Marie kræfter i.

Anne Marie kalder sig olderkone og er vist øverste instans, når folk samles på det gamle tingsted en gang om året for at fastlægge årets byfest, loppemarkedet og tømning og rensning af gadekæret.

kvalitet, nydelsen ved at skabe en økse, med det rigtige slag i, eller elsdyrgeviret formet som et hoved eller en ravn, der er rar at røre ved.

VERDENS FORFALD

Asketræet i haven, der er plantet for 35 år siden, er nu sygt, og et signal til Leif om forfaldet i verden.

- I bund og grund er vi skadedyr, siger han om menneskeheden og dens skalten og valten med jorden.

Bønderne og deres behandling af jorden, har han heller ikke det bedste forhold til, men hvad der er tilbage af bondesamfundet i Vester

På dagen for dette interview ifører Leif sig til sidst sine waders for sammen med Niels Trolle at starte tømningen af gadekæret, der skal renses den kommende lørdag.

For 38 år siden kom Anne Marie og Leif som tilflyttere til et fasttømret lille samfund, som de nu er en aktiv del af.

Helge Rasmussen er født i Agedrup og har været lærer på Agedrup Skole i en menneskealder. I dag arbejder han som journalist på Fyens Stiftstidende.

Helge Rasmussen
Leif i den hundrede år gamle ulvekåbe og med Odinstav i hånd.

PÅ JAGT EFTER SIG SELV

Lokalhistorisk forening havde billeder med til til Fjordens Dag.

Hjemløs på visit

Det lille hjørne med bord og bænke ved kvashegnet på torvet i Agedrup var for nylig rammen om livet for en hjemløs. Visitkortet var barnevognen ved siden af det lille, blå telt.

Nye tal viser, at Odense er bedre end landets andre store byer til gøre noget ved hjemløshed. Ifølge en ny opgørelse er der 95 hjemløse i Odense Kommune. Grunden til denne udvikling er Housing First-tilgangen, hvor Odense Kommune, Udsatterådet, hjælpeorganisationer og boligselskaber arbejder tæt sammen om at finde en egnet bolig til den hjemløse. Det gælder muligvis ikke den hjemløse i teltet her.

Trafikanalyse på vej

Odense Byråd har igangsat en 360 graders analyse af infrastrukturen i Odense øst, som skal afrapporteres til byrådet i 3. kvartal i 2024. Det er nu, men Agedrup Rundt har ikke fået svar på en henvendelse til byplanlægger Anders Rue Gregersen fra Byrum og Mobilitet.

Kertemindevej indgår også i infrastrukturanalysen. I den nuværende handleplan indgår 46 kapacitetsforbedringer på Kertemindevej, men ingen udvidelse.

Rådgivningsvirksomheden COWI lavede i 2011 et prisoverslag på udvidelsen af Kertemindevej fra 2 til 4 spor. Det lød på ca. 100 mio. kr.

TEKST Lokalhistorisk Forening

FOTO Frede Rasmussen

Søndag den 8. september var Agedrup Lokalhistoriske Forening til Fjordens Dag i Seden Strandby med en udstilling, hvor temaet var billeder af konfirmander fra Agedrup Kirke fra 1930’erne til i dag. Det gav en god dag, med hyggelige stunder af personer, der var på „jagt“ efter sig selv, eller familiemedlemmer.

Kertemindevejen er ligesom Ring 3 stærkt trafikeret.

M & M’s

MODERNISERING AF SKOLEN I GANG

Renovering af bl.a. faglokaler og etablering af have-terrassedøre i alle klasser er i gang. Ventes færdig januar 2025.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

På billedet kan man måske ikke se det, hvis man altså ikke lige ved det. Men skolen gennemgår for tiden en større modernisering.

Det er en del af det storstilede moderniserings- og vedligeholdelsesprojekt „Velfærdens fundament“, der skal give skoler og lokalområder et tiltrængt kvalitetsløft.

Der blev etableret byggeplads i ugen op til sommerferien, og de første projekter har drejet sig om vedligeholdelse af gymnastiksale, scenen, maling af facader, udskiftning af vinduer, udskiftning af tag, opretning af asfalt, udbedring af mangelfuld ventilation, maling af vægge og udskiftning af gulvbelægning.

MODERNISERING AF LOKALER

Moderniseringsdelen består af renovering af naturfagslokaler, etablering af have-terrassedøre i alle klasser,

oprettelse af kreativt centrum med nyt håndværk&design-lokale, renovering af skolekøkken og modernisering af skolens udeområder (lokalområdemidler).

Vedligeholdelsesarbejdet skal efter planen stå færdigt i efteråret 24, mens moderniseringsprojekterne Arbejdet på skolen vurderes samlet at være færdig medio januar.

Agedrup Skoles første bygninger er fra 1964 og blev etableret som rationelt elementbyggeri i den lille Agedrup Kommune. Efterslæbet fremgår tydeligt af billedet, og moderniseringen, der kun rækker et stykke, er stærkt tiltrængt.

Fjordagers hyggelige motionsløb

Der er ingen tidtagning. Margueritløbet handler om motion, oplevelser, højt humør og frisk luft for deltagere i alle aldre.

Af Erik Schmidt

Fjordager Idrætsforening er kendt for at stå bag HCA-Marathon, men motionsafdelingen vægter ikke mindst breddeidrætten. Margueritløbet handler om motion, oplevelser, højt humør og masser af frisk luft for deltagere i alle aldre.

Det er årets familie-motionsbegivenhed, og løbet blev i år afholdt søndag den 15. september.

Med H.C. Andersen Skoven som terræn kan man næppe forestille sig nogen flottere kulisse, og Fjordager IF’s motionsafdeling havde vanen tro tilrettelagt en familievenlig rute på 2,5 km i Eventyrskoven. Undervejs var der forskellige små oplevelser for store og små. Flere børn husker sikkert klokken, som var placeret på den lille høj, der udgør næsen i „solansigtet“.

Der var den fineste medalje til alle, der gennemførte ruten.

Der konkurreres ikke på tid. Det er turen, der ifølge Fjordager Motions formand, Karsten Schack Madsen, er målet i sig selv. FOTO David Lind Nordby

Forstærkning af el-net til Odense Havn

Energi Fyn forventer at investere mere end 700 mio. kroner i den fynske fiber- og elnetinfrastruktur i 2024 mod 619 mio. kroner i 2023.

Den mest produktive del af Odense Havn ligger som bekendt i Munkebo. Arealer og aktiviteter udvides, og det skaber behov for en forstærkning af elnettet.

Det er ifølge det arbejdende folk ved Oldermandsgyden i Agedrup grunden til det store opgravningsarbejde, der på det seneste har fundet sted langs Kertemindevejen.

Elforsyningsnettet på Fyn bliver udbygget markant i løbet af de kommende år. Alene i løbet af de næste tre år forventer Energi Fyns datterselskab Vores Elnet at opføre minimum 8 nye transformerstationer.

Gennem Vores Elnet ejer og driver Energi Fyn elforsyningen på størstedelen af Fyn. I alt sørger koncernen for, at der hver dag er strøm i stikkontakten hos 215.000 fynske husstande og virksomheder.

Der er meget stor aktivitet på Fyn, og mange har stort fokus på elektrificering.

Brunsgård Autoreparation

Petersmindevej 21, 5000 Odense C.

Speciale: Citroên og Opel – i øvrigt alle bilmærker Reparation af skader, skift af frontruder, eftersyn af aircon Tlf. 6591 5446 / 2177 5245 bbauto@bbrunsgaard.dk

Totalløsninger

AlbjddfIdhdilbd Alt murerarbejde udføres - indhent gerne tilbud

PIZZA VERO

v/ Mehmet og Hassan Mølledammen 7, 5320 Agedrup 6610 9170

Jim E. Jensen Markhaven 54 5320 Agedrup Tlf.: 26 71 72 99 www.jimmurer.dk

Onsdag & torsdag 11.00-17.00 Lørdag 10.00-13.00

Lunden 10, 5320 Agedrup - Tlf. 6225 1014 www.kastanja.dk - kastanja@kastanja.dk

Bullerup Pub’en

Åben mandag-onsdag 11.00 – 21.00

Torsdag 11.00 – 22.00

Fredag-lørdag 10.00 – 24.00

● Klipning af negle

● Beskæring af hård hud, hælrevner og ligtorne

● Behandling af nedgroede og fortykkede negle

● Salg af cremer og små aflastninger

Klinik for fodterapi

Statsautoriseret fodterapeut

Torvet, Skovhaven 2 ● 5320 Agedrup

Telefon 65 90 30 30

Online booking: www.annsfodterapi.dk

FJORDAGER I FARVER

Arrangementet er en familieaktivitetsdag og en markering af det, som foreninger, skolerne og institutionerne i lokalområdet kan sammen

TEKST & FOTO Erik Schmidt

„Fjordager i farver“ blev i år afholdt den 7. september på Fjordager Idrætsforenings fodboldbaner i Seden. Sidste år var det på banerne ved skolen i Agedrup.

Elever fra Agedrup Skole deltog, og der var march fra skolen hele vejen over til festpladsen i Seden. Det

Marchen fra Agedrup Skole. Foto: Agedrup Skole.

foregik med fuld musik, for det var med orkester og Dannebrog i spidsen. Selve arrangementet varede fra kl. 10.00 - 13.00.

Det er Fjordager Idrætsforening, der arrangerer dagen i samarbejde med skolerne og foreningerne i hele Fjordager-området.

Foto: Agedrup Skole.

Ny blomsterbutik

På Lunden har Camilla Batiste slået dørene op til en ny blomsterfilial, hvor tidligere solcentret Exclusive Sun lå.

Der er både friske buketter og et udvalg af planter. Desuden er der dekorationer, vingaver, chokolade og brugskunst.

Den videoovervågede selvbetjeningsbutik vil være åben fra klokken 6.00-22.00, og man vil også kunne lave bestillinger på særlige buketter til afhentning.

Camilla Batiste mener, der er behov for en blomsterbutik i Bullerup, efter at Tante Rosa flyttede fra byen i 2023. Hun har drevet blomsterbutik i 11 år senest under navnet „Hos Camilla“ i Munkebo.

SÅDAN SÅ PROGRAMMET UD

• Kl. 9.10 - 10.00 March fra Agedrup Skole til Seden festplads.

• Kl. 10.00 Velkomst.

• Kl. 10.10 Boderne åbner.

• Kl. 10.20 - 13.00 Aktiviteter for alle fra 0. årgang.

• Kl. 10.30 Klovnen Martin underholder fra scenen.

• Kl. 11.10 Teaterspirerne underholder fra scenen.

• Kl. 11.40 Musikklassen giver en sang eller to.

• Kl. 12.10 Teaterspirerne underholder fra scenen.

• Kl. 13:00 Festpladsen lukker

Foto: Agedrup Skole.

Nu må jeg købe en vokal!

Hvor er der en voksen? spørger den småskrappe overlærer efter at have hørt om et dilemma i Sara og Monopolet. Grænsesætning og faste rammer er ikke lig med skældud, skriver hun og hiver gode, gamle onkel Grundtvig frem.

Af Kristina Malmer Rasmussen, lærer og mor til tre

Forleden hørte jeg, under en af mine mange løbeture (’Agedrup Rundt’ i allerbogstaveligste forstand, om man vil) et dilemma i „Sara og Monopolet“, der fik mig til at tabe pusten (yderligere).

Et forældrepar med en lille søn på 8 år havde skrevet ind med et dilemma af økonomisk beskaffenhed.

Om de har ret til?! Nu må jeg købe en vokal! I har, kære venner, ikke alene ret til det; I har pligt til det.

KLUDDERMOR

KRISTINAS KLUMME

De havde aflønningssystem (!) med deres søn. Blandt andet tjente han en skilling på at tømme sin madpakke, huske sit idrætstøj og den slags (allerede her var den erfarne mor og lærer ved at måtte tage sig til perlekæden. Det samme var i øvrigt Cecilie Beck, der spidst bemærkede, at såfremt man havde et decideret arbejdsgiver-arbejdstagerforhold til sine børn – i øvrigt baseret på ganske almindelig deltagelse i familieliv – så bød markedsmekanismerne i sagens natur, at lønnen måtte tilbageholdes, hvis barnet ikke udførte sine opgaver). Det var imidlertid ikke dilemmaet. Hvilket i sig selv gav anledning til en vis udånding hos undertegnede.

RET TIL AT TALE

Dilemmaet gik derimod på, at purkens forkærlighed for Pokémon-kort bød ham at omsætte sin samlede løn, 800 stakater, til Pokémon-kort. Nu er jeg ikke ekspert i Poké-monkort, men jeg forestiller mig, at det kan blive til en pæn sjat.

Spørgsmålet var, om de havde ret til at tale med deres søn om værdien af opsparing og foreslå den 8årige (!) at nøjes med at bruge halvdelen af pengene på kort.

Det er et led i den der lidt småkedelige, musegrå og lejlighedsvise utaknemmelige opgave kaldet ’opdragelse’, der stod med småt i kontrakten, da I indgik den store forældreskabsaftale. Jeg vil formode, at afsnittet om opdragelsen stod lige under uddybelsen af det ansvar, man ligeledes takker ja til, når man sætter små, nye, usikre og umyndige mennesker i verden.

ENIGE MED EN 4-ÅRIG

Nu kan man med en vis ret hævde, at ovennævnte eksempel ikke har så frygteligt meget med mig eller Agedrup at gøre.

Imidlertid minder det mig i foruroligende grad om episoder jeg husker fra mine døtres tid i børnehave. Udkørte forældre, der kom trækkende med 4-årig iført bastskørt og gummistøvler, fordi ’de ikke kunne blive enige om, hvad hun/han skulle have på’. Enige? Med en 4årig?

Man kan spørge sig selv, hvorfor man overhovedet har åbnet den flanke? Evnen til at konsekvensberegne udvikles ca. halvandet årti senere.

Og problemet er for så vidt ikke potentiel Pokémontapetsering eller bastskørtet. Eller, det kan det være. Ikke mindst i januar måned.

BAGSIDEN AF DET FRIE VALG

Men bagsiden af det frie valg er, at det bliver barnet, der står med ansvaret for uhensigtsmæssige beslut-

ninger. Så er det vel trods alt bedre, at det er de voksne, der har truffet valget om striktrøje og smækbukser – og så kan kalorius være med til at vælge, om det skal være trøje A eller trøje B. Men ansvaret er den voksnes.

Det burde være logik for perlehøns, men der lader ikke desto mindre til at herske en diskurs om, at grænse- og rammesætning er at sidestille med skældud. Og skældud er jo et overgreb, det ved enhver. Og så bliver man traumatiseret, og det kan vi ikke have. Så er det bedre bare at sige ja.

Og det kan man for så vidt også godt. Men. For der kommer et ’men’. Vi har trods alt at gøre med en halvgammel, småskrap overlærer her. Når så junior træder ind i den danske institutionsmølle, så står øretæverne og skrammerne i kø. Hvorfor? Fordi enhver lærer (både i og uden for det kommunale skolesystem, i øvrigt) følger ledestjernen med formuleringen: folkeskolen skal ’forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre’. Rettigheder og pligter. Frihed og folkestyre. Ikke ’ubegrænset frihed i et samfund på vej mod anarki’.

VOKSNE

MÅ GODT VÆRE NEDEREN

Gode gamle onkel Grundtvig – på hvis grundidé langt de fleste friskoler som bekendt er baseret – påpegede allerede i sin levetid, at orden uden frihed er lige så farligt for folket som frihed uden orden. Folkestyret – det oplyste folks styre – er mellemvejen. Men det kræver, at vi ruster vores børn til at træde ind i skolen og senere ind i det omgivende samfund.

Vi vil alle sammen vores – og hinandens – børn det bedste. Men af og til er ’nej!’ det bedste. Af og til er det bedste, at andre træffer beslutningen for dig. Det er barndommens privilegium (et privilegium jeg godt kan savne som voksen, kan jeg afsløre…).

Voksne, derimod, skal være nederen en gang i mellem. Det er vores privilegium. Og pligt.

ABB’S SERIE 2 TOPPER

Topkampen mod Bolbro var på vippen, men ABB var bedst i længden. Holdet har siden vundet to kampe og ligger nr. 1 i rækken.

TEKST Victoria Iversen, sekretær

FOTO Erik Schmidt

Sommeren er slut og vores efterårssæson er i gang igen. Vores seniorhold der endte på en sidsteplads i kvalifikation til serie 1, har fundet sin plads i serie 2. Med 3 sejre og 1 uafgjort, venter kun Munkebo, inden at der igen skal spilles returkampe

mod samme hold (Der er siden spillet tre kampe, hvoraf de to er vundet og den tredje ved redaktionens slutning ikke var spillet, red.)

LAGDE STÆRKT UD I SÆSONEN

Serie 2 lagde stærkt ud med at vinde 3-2 mod Højby, en kamp hvor ABB kunne have scoret minimum 10 mål, men havde svært at ramme mål-

rammen. Derimod scorede Højby på de to chancer de havde.

Efterfølgende var det en uafgjort 0-0 i KR70, en kamp der føltes som et nederlag. Chancerne var mange, men endnu gang ville bolden absolut ikke i mål.

Kerteminde kom herefter en tur på besøg, hvor der både blev uddelt gule, men også et rødt kort. Dog kun fortsættes næste side...

Formand: Oliver Hauerholt

Sekretær: Victoria Iversen

Kasserer: Jimmy Kristiansen

Bestyrelsesmedlem: Daniel Johnsen

Bestyrelsesmedlem: Steffen Christiansen

Suppleant: Brian Illum

Dameholdet

Træner: Daniel Pedersen

Holdleder: Julie Thomsen

Senior (serie 1 Kval)

Træner. Frederik Ahlquist

Ass. Træner. Brian Illum

Senior (serie 4)

Træner. Thomas Jørgensen

Ass. Træner Steffen Christiansen

Superveteran

Johan Bækholm

Veteran Henrik Clausen

Oldboys +30

Anders Hauerholt

Nicolai Lucas Rahbek Hansen, der skabte uro i Bolbros forsvar, scorer sikkert.
Mads Sternkopf (4) fik ryddet godt op i kampen mod Bolbro.

til de andre. Vi endte nemlig med en velfortjent sejr på 52.

KAMPEN MOD BOLBRO 7. SEPTEMBER

I skrivende stund har serieholdet lige spillet (7. september!, red.) mod Bolbro, rækkens nummer 1. En kamp hvor puljens to bedste hold mødte hinanden.

Niclas Lind i ABB’s mål lignede kampens spiller i første halvleg, da Bolbro havde overtaget i kampens første 45 minutter. Bolbro kom foran få minutter efter pausen, men kampen vendte, og ABB scorede tre mål på 20 minutter og vandt topkampen 3-1.

Det er Frederik Ahlquist og Brian Illum Hansen, der træner holdet.

Følg med inde på vores Facebookside, hvor vi hver uge opdaterer med ugens kampe, både hjemme- og udebane!

Der er siden Bolbro-kampen spillet tre kampe. - Kampen mod Munkebo blev vundet 2-1, og Højby S & G blev besejret med 3-1. Kampen mod KR70 var ikke spillet ved redaktionens slutning.

Formand: Jacob Bom Madsen, tlf. 2611 6938

FARTMÅLEREN DOKUMENTERER VORES TRAFIKALE UDFORDRINGER

Sænk farten derude, opfordrer beboerforeningens René Theilgaard til.

Af René Theilgaard, næstformand og repræsentant for trafikudvalget

Trafikudvalget kan konstatere at der stadig er enkelte der ikke respekterer vores venlige henstilling til at prøve at begrænse hastigheden i nærmiljøet. Den vildeste måling der er foretaget på Agedrupvej er 104 km i timen – det er bare ikke i orden.

Ellers har vi på Agedrupvej konstateret, at folk har vænnet sig til fartmåleren og der er sket en synlig nedsættelse af hastigheden, således der langt hen af vejen bliver kørt med de tilladte 50 km/timen eller derunder.

Nu er fartmåleren flyttet til hjørnet af Lunden og Markhaven og her er det tydeligt at se, at det går stærkt. Vi i trafikudvalget synes, at man bliver nødt til at tænke på vores små medtrafikanter, cyklister og ældre –ja os alle sammen, især her i den mørke tid.

VI ER IKKE POLITIBETJENTE

Når vi har observeret trafikken herude må vi desværre erkende, at mange af de hurtige bilister er gengangere og spørgsmålet er: hvordan når vi ind til disse trafikanter? Vi har fået en del henvendelser på at rekvirere en større bevågenhed af ATK bilerne, og se om det vil hjælpe.

Vi i trafikudvalget er på ingen måde selvbestaltede politibetjente men bare helt almindelige beboere, der bekymrer sig om andres sikkerhed i trafikken.

Vi modtager gerne forslag om hvordan det kan lykkes at nedbringe hastigheden i lokalområdet.

Måtte der være ønske om at få fartmåleren opsat på din vej, er det

Fartmåleren ved Lunden/Markhaven.

bare at kontakte trafikudvalget på trafik@agedrup.dk

Kør forsigtigt og pas på hinanden.

KOM OG SE BYENS

JULETRÆ BLIVE TÆNDT

Fredag d. 29. november kl. 16.00 ved butikstorvet.

Af Jacob Bom Madsen, formand Agedrup Beboerforening

Husk at vi tænder årets juletræ, fredag d. 29. 11. kl. 16.00 ved butikstorvet.

Traditionen tro står Agedrup Beboerforening for byens juletræ, og traditionen tro mødes vi sidste fredag i november og tænder lysene i træet, for at byde julemåneden velkommen.

Bom Madsen.

Vi ser til at træet bliver stillet op på det grønne areal ved Bullerup Butikstorv, og fredag d. 29. november kl. 16 mødes vi og fejrer at træet bliver tændt med julesang og mulighed for

lidt julehygge også til maven.

JULEMANDEN KOMMER

Vi har sendt en invitation til Nordpolen, og inviteret julemanden til at komme forbi. Vi har høje forventninger om, at han igen i år vil lægge vejen forbi vores by med sækken fuld af godter.

Vi håber at se rigtig mange af jer til årets julekomsammen, og håber tillige på godt vejr på dagen. Følg med på vores Facebook-side for flere detaljer.

HUSK KONTINGENTET

Skulle i endnu ikke have fået betalt kontingentet i din husstand, så skynd dig forbi www.agedrup.dk og betal de årlige 100 kr. i kontingent til foreningen. Det er vores eneste indtægt, og gør det muligt for os at afholde arrangementer som disse for at skabe liv og stemning i vores by.

Jacob

“OASERNE” BYGGER SKUR

OG HOLDER ARBEJDSDAG

Der er arbejdsdag 27. oktober kl. 11.00. Alle er velkomne!

Af Kent Konradsen, bestyrelsesmedlem og repræsentant for Oaserne i Markhaven

med fast gulv, tagbelægning og tagrender.

Oaserne har på det seneste modtaget støtte fra blandt andet Nykredit Fonden og Nordea Fonden til de mange nye tiltag, der er åbne for alle.

I den nærmeste fremtid vil der tillige blive opsat kvashegn, siddestubbe, samt andre ting der gør stedet til en oase at opholde sig i for både insekter og mennesker.

„Oaserne i Markhaven“ er efterhånden godt i vej med hyggehjørner, blomster, buske og frugttræer af enhver slags. T.h. Poul Erik Dyrvig, der bor i bofællesskabet. Men også andre må bruge „oaserne“, siger han.

I Oaserne i Markhaven er der arbejdsdag den 27. 10. kl. 11.00, hvor alle er velkomne. Der vil blive serveret pølser fra grillen, kartofler i tern og pølsebrød, som kan skylles ned med øl og vand. Til arbejdsdagen skal der graves ud til et nyt skur, og frugttræerne skal have jordforbedring.

Det nye skur skal anvendes til haveredskaber og maskiner til at vedligeholde området: plæneklipper, trimmer, buskrydder mv. Skuret bliver på 5,5 kvadratmeter, og leveres i midten af oktober som et samlesæt

Agedrup Sogns Beboerforening

Formand

Jacob Bom Madsen

Markhaven 19, 5320 Agedrup

Tlf.: 2611 6938

Email: formand@agedrupsogn.dk

Næstformand

Rene Theilgaard Hansen

Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 4031 1579

Kasserer

Inge Hansen

Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 6017 6634

Sekretær

Kent Konradsen

Kartoffelhaven 76, 5320 Agedrup

Tlf.: 5056 8283

Bestyrelsesmedlem

Andre Kaspersen

Kirsebærhaven 18, 5320 Agedrup

Tlf.: 2421 3001

Bestyrelsessuppleant

Barbara Pasik

Daltoften 141, 5320 Agedrup

Tlf.: 2993 7355

Bestyrelsessuppleant

Jesper Sørensen

Hammeren 50, 5320 Agedrup

Tlf.: 2291 2974

Kontakt: agedrupsogn@agedrupsogn.dk www.agedrupsogn.dk

Indmeldelse: kortlink.dk/agedrup/2PEAE

agedrupsogn@agedrupsogn.dk www.agedrupsogn.dk

Foreningens konto:

DANSKE BANK

Reg. nr. 0975 - 3619111699

MobilePay 20610 BESTYRELSEN

KIRKEBLADET

HVID RØG FRA SOGNEGÅRDEN

Der var kø ved valgurnerne. 45 mødte frem for at afgive stemme. Her er resultatet af valgforsamlingen til menighedsrådsvalget 2024. Lise Tofthøj er nyvalgt.

Af Hans Ove Nielsen, formand for valgbestyrelsen

På valgforsamlingen, tirsdag den 17. september 2024 i Agedrup Sognegård, blev følgende valgt til Agedrup Menighedsråd for perioden 20252028:

Lene Marqvardsen

Gitte Knudsen

Hans Ove Nielsen

Tove Jørgensen

Bent Ole Walther

Lise Tofthøj

Kurt Henriksen

Stedfortrædere:

Tinna Bentzen Rosendahl

Bent Aage Andersen

Valgbestyrelsesformand Hans Ove Nielsen

Der kan senest tirsdag d. 15. oktober 2024 indgives en kandidatliste, og dermed udløses afstemningsvalg. Listen afleveres i så fald personligt til valgbestyrelsens formand Hans Ove Nielsen, Højen 4, 5330 Munkebo eller valgbestyrelsesmedlem Kurt Henriksen, Nøddehaven 11, 5320 Agedrup. Kandidatliste kan hentes på www.km.dk eller rekvireres fra kirkekontoret.

Er du interesseret i teologi?

Nu kan du følge teologisk undervisning gennem Fyns Stift

Af Lene Marquardsen, menighedsrådsformand

Efter en forhåbentlig veloverstået sommer er vi nået til efteråret en tid, hvor mange melder sig til diverse fritidsaktiviteter.

Menighedsrådets kontaktperson, Tove Jørgensen og jeg har de sidste 3 år fulgt et teologisk undervisningsforløb i arrangeret af Fyens Stift. Hvis du er interesseret i teologi, filosofi, etik og kirkehistorie, kan vi varmt anbefale at tilmelde sig et nyt forløb, der starter til februar.

Se omtale på side 30 i dette blad.

ANSØGERE TIL ORGANISTSTILLING I næste blad håber vi at kunne præsentere en ny organist. Vi har opslået den ledige stilling igen, nu med højere timetal, og vi har også fået nogle ansøgere.

Charlotte Rørdam Kristensen
Der var stor tilslutning til valgforsamlingen i Sognegården. Foto Hans Ove Nielsen.
Lene Marquardsen

Der var engang... i Agedrup Krøniken

Den nye præst har brugt sommervarmen på at læse – og prøve at forstå Agedrups historie

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

„Oplyste sensommerdage“ sang vi som månedens salme søndag d. 1. september ved den velbesøgte udendørsgudstjeneste på græsset bag sognegården. Solen stod højt og varmede os helt ind i sjælen. Det var i sandhed en oplyst sensommerdag i september.

Allerede små 14 dage efter fornemmede vi, at efteråret er på vej. Når vi sidder med dette nummer af Agedrup Rundt i hænderne, er vi nok på vej til falmende blade i en eksplosion af farver.

SOGNEAFTEN OM AGEDRUP KRØNIKEN

Mens det endnu var sommer over Agedrup sogn, og industriferien netop var lakket mod ende, blev en sogneaften om Ib Holdts krønike om Agedrup afholdt i sognegården. Om det var Gitte Knudsens sagnomspundne kringle eller selve foredraget, der trak tilhørere, vil jeg lade stå hen i det uvisse:

Den nye præst havde brugt sommervarmen på at læse – og prøve at forstå Agedrups historie, men uden medvirken af Helge Rasmussen fra lokalhistorisk forening og medredaktør på „Agedrup Krøniken“, var spændingen ikke blevet nær så stor:

Helge Rasmussen, som rigtig mange kender fra hans guidede ture på kirkegården, rystede med stor indlevelse og et gran humor små anekdoter ud af ærmet om tiden i Agedrup fra 1900 og op til nu. Det er fortællinger, som kun Helge Rasmussen kan levere, og jeg vil på ingen måde forsøge at gøre ham kunsten efter.

VIGTIGT AT KENDE SIN HISTORIE

„Slægt skal følge slægters gang“ synger vi i salmen Dejlig er jorden.

En tur på kirkegården vidner om, at nogen har været før os. Uden de andre, var vi ikke dem, vi er i dag. Det er vigtigt at kende sin historie for at finde fodfæste som menneske og forstå den verden og kultur, vi er en del af.

Af historien kan vi lære, hvad vi skal gøre og ikke skal gøre, ofte har noget lignende fundet sted tidligere. Historien har det med at gentage sig. På en reaktion følger ofte en modreaktion. For mig som tilflytter har det været væsentligt at forstå og kende mit nye „hood“, og jeg har kørt mange, mange ture rundt i området for at få det printet på lystavlen.

SMÅ NEDSLAG I KRØNIKEN

PRÆSTEKLUMMEN

I Bronzealderen var klimaet meget mildere og vandstanden højere end i dag. Faktisk skal vi regne med, at vandet også i 1450, da kirken menes bygget, har stået helt op til Brolandvej ved skolen. Den efterfølgende jernalder vidner om, at folk her jævnligt havde samhandel med romerriget. Egentlig lidt spøjst at tænke på, hvor meget man kom omkring i oldtidens første århundrede e. Kr. sammenholdt med beretninger herfra sognet om den årlige tur til Odense for blot en generation siden.

Måske det lyder en anelse nørdet, og jeg indrømmer gerne, at jeg i tidernes morgen læste to år på oldtidskundskab inden teologien og gerne holdt tidsskriftet „Skalk“, men jeg synes, begyndelser er spændende. Afslutninger har jeg det anderledes med. Enhver læser af Krøniken vil erindre de epoker, der springer i øjnene for netop én selv:

CHARLOTTE RØRDAM KRISTENSEN

VIKINGEN AGGE

Navnet Agedrup betyder ikke stedet med de mange agre (marker), som jeg troede, men er opkaldt efter vikingen Agge fra Sverige. Derfor blev Agedrup frem til nyere tid ofte skrevet med to gg’er.

Der var engang.. et lille smørhul, som en dag kom til at hedde Agedrup Sogn. Årsagen til at vi har postnummer 5320 Agedrup i dag og ikke Bullerup, er, at da man omkring jernbanens tid forsøgte sig med postnummer Bullerup, havnede alle pakkerne i Ballerup.

Sådan er der så meget, men engang i tidernes morgen levede også stenalderfolk her ved fjorden. Vester Kærby har været beboet af ærtebøllekulturen siden 5000 f. Kr. Vi har desværre ikke ret mange indberetninger om oldtidslevn, men det skyldes nok snarere, at nogen har undladt at indberette.

Vester Kærby var i vikingetiden Rahts jord, Bullerup er opkaldt efter nordmanden Bothulf med øgenavn Bolle, senere blev det til Boldorp, nu Bullerup. Det er også her den forjættede herregård, Bullerup Hovedgård, bevidnet af et skrift fra 1300tallet, har ligget, men der er intet levn tilbage. Ikke det fjerneste!

År tilbage stod Agedrup Kirke sandblæst under renovering. Ud fra synet af kirkens skelet, antager Ib Holdt, at kirken er bygget af stenene fra Bullerup Hovedgård. I Middelfart, min hjemegn, menes det på samme måde, at kirken er bygget af stenene fra det tidligere Middelfart slot. Det er ikke kun i vore dage, at genbrug er oppe i tiden.

Da man anlagde Kertemindebanen, indlemmede man den oprindelige kirkesti fra Vester Kærby. Men hvorfor bygge en kirke lige her på det her sted i Agedrup? Nor-

malt er kirker bygget på områdets højeste punkt, ofte tidligere helligsteder eller gravhøje fra bronzealderen – f.eks. som Åsum Kirke højst sandsynligt er det. Det område skulle dog have været temmelig ufremkommeligt, idet navnet Aasum henviser til „Asernes hjem“. Ib Holdt mener, at et bestemt og meget nøjagtigt målestoksforhold mellem de omkringliggende kirker, er årsagen til Agedrup Kirkes placering.

Måske vi også burde skele til Seden Kirke, selvom den er lidt yngre: Jeg tænker, at både Seden Kirke og Agedrup Kirke er bygget til at skulle ses fra fjordsiden.

Begge kirker er tilmed indviet til Skt. Klemens, som var helgen for de søfarerne. Det er først i nyere tid, i middelalderen, at landvejen bliver farbar.

NYERE TID MED INDVANDRING

Hvornår kan man tillade sig at kalde sig indfødt? I 1800-tallet oplevede stedet her et boom i befolkningen. Ålefiskeriet i fjorden havde kronede dage, og rigtig mange indvandrede hertil fra andre dele af landet. En DNA-test ville bevidne, at de færreste her på egnen er ægte indfødte.

Jeg synes, den lange periode med Agedrup under Kølstrup lyder som livet i „Pelle Erobreren“, men når alt kommer til alt, var det Kølstrup, der i tiden op til 1894 ville af med Agedrup og ikke omvendt. Kunne det minde lidt om forholdet mellem Danmark og Færøerne?

ET FLOT EFTERMÆLE

Agedrup Krøniken kan være svær at få hold på for en fremmed tilflytter (men trods alt hjemfalden fynbo).

Den er stykket sammen af mængder af indlæg, som Ib Holdt gennem tiderne har bragt i Agedrup Rundt og derfor ikke forfattet som en samlet fortælling.

Selvom Ib Holdt ikke er iblandt os længere, lever hans flotte eftermæle videre som en fortælling, der er værd at kende for at forstå eftertiden.

Vi genoptager sogneaftner i samarbejde med lokale foreninger igen efter årsskiftet.

“THOSE WHO WERE”

Allehelgensdag i Agedrup Kirke søndag den 3. november kl. 16.00 med musikledsagelse

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

Vi fejrer allehelgensdag den første søndag i november. I år er det søndag d. 3. november, der i Agedrup Kirke er skumringstjeneste kl. 16.00 med oplæsning af navne og et levende lys, der bliver tændt for hver enkelt, som er gået bort siden sidste allehelgensdag i 2023.

Vi tænder altid et ekstra lys uden navn – „ingen nævnt, ingen glemt“, for vi kan også være med til allehelgenstjenesten og stadig mindes et menneske, som døde år tilbage.

MEDITATIV MUSIK OG FÆLLESSANG

Igen i år er der lagt vægt på den musiske oplevelse, hvor cellist Søren Friis og pianist/ organist Mads Klindt Poulsen gæster Agedrup Kirke og medvirker i fællessang såvel som meditativ „lytte-musik“.

Inden tusmørket opsluger novemberdagen helt, er der mulighed for at tage et gravlys med fra våbenhuset og bringe lys ud på kirkegården.

Vi siger, vi „fejrer allehelgens“, fordi vi godt må tro på og læne os op ad, at døden ikke er det sidste punktum – snarere en bindestreg mellem livet her og det ukendte på den anden side. Fordi vi godt må tro på, at alle i sidste ende havner i Guds varme, kærlige faderfavn, der kender alle sammenhænge og sletter det, der ikke blev, som det skulle have været. At livet kommer fra Gud og går til Gud, når vores øjne lukkes. Vi må godt tro på, at livet er indsat i en større sammenhæng. Med præsten Johannes Møllehaves ord: Det ender godt!

Men de fleste af os forbinder nok snarere allehelgensdag med det „at mindes“. Det er en næstekærlighedsgerning at mindes den afdøde,

sagde Søren Kierkegaard. Sorg er et udtryk for den udødelige kærlighed, som mangler en fysisk krop at holde om. Sorgen skal ikke bare gå væk som en anden hovedpine, men have plads til at finde sit leje og sted, hvor den har mulighed for at udvikle sig fra tyngde til taknemmelighed.

TAKNEMMELIGHED FOR DEN ANDEN

Allehelgensdag peger med andre ord også frem mod en taknemmelighed for, at den anden overhovedet var til. Det er det, én af de nye sange i Højskolesangbogen beskriver med „Those Who Were“ (HSKS 19. udg. nr. 145):

1. Sometimes a thing can change your life forever.

A someone you don’t know is at your door, who brings into your life a little magic, and then becomes a someone you adore.

Hold on to each and every moment. Our summers turn to fall. And those we’ve loved have turned to memories.

Who wouldn’t love and lose, than not know love at all?

2. Remembering those times we spent together.

I wonder why those moments had to end. Why ev’rything we love is taken from us, yet, somehow know we’d do it all again.

I hold on to each precious moment. And then, when I recall, the joy that’s filled with ev’ry memory, I’d rather love and lose, than not know love at all.

Lisa Freeman har skrevet teksten over spørgsmålet: „Hvem vil dog ikke hellere elske med den risiko en dag at miste, end aldrig nogensinde at have oplevet at elske?“

TØF-TØF... SÅDAN GIK DET

Da kirkens folk pakkede trækvognen og tog på tur ud i lokalsamfundet for at holde familiegudstjeneste på en anden måde! Første gang var det i haven ved Pilebækken Børnehave. Børn var det dog småt med.

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Søndag den 18. august kl. 11.00 var vi en (meget) lille flok, der fulgte kirken ud i samfundet. Noget nyt skal prøves!

Vores sognepræst var helt med på det, og Gitte spurgte i Pilebækken børnehave, om vi måtte bruge deres grund. Alt OK med det hele, og der blev entreret med en spillemand på guitar og noget saft og nogle Mariekiks.

Det blev faktisk en rigtig dejlig

Også elektronisk betaling

Til eventuel brug for betaling til arrangementer, kollekter etc.

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Det er muligt at støtte vores kollekter, betale for arrangementer og andet ved at benytte MobilePay. Indbetal til MobilePay - 99946 – husk at skrive hvad indbetalingen dækker!

Nødhjælp på mange måder

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP – indsamling i kirken i 2024 til fordel for verdens fattigste

Nødhjælp kan se ud på mange måder. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi på at give verdens fattigste mennesker en værdig tilværelse. Og hjælpen kan se ud på mange måder.

VI HJÆLPER MENNESKER I YDERSTE NØD

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi de sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De under-

formiddag, men ikke ét barn dukkede op! Om det skyldtes, at der samme søndag var introduktionsdag hos FDF og arbejdsdag på skovlege-

pladsen vides ikke.

Præsten kom med bortløbne og ikke færdigklippede får, som skulle findes og bringes hjem og klippes ud.

Vi sang et par sange, fik en velsignelse, bad fadervor og lyttede til en fantastisk guitarist, som i parentes bemærket gæster os igen den 10. november til en Beatles-koncert.

Vi flytter kirken ud i samfundet en anden gang igen.

Følg med i opslag og nyhedsbreve!

trykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke har en stemme, der kan høres.

KATASTROFEHJÆLP

Vi rykker ud, når katastrofen rammer. Det kan være et jordskælv i Nepal, en eksplosion i Libanon, mennesker på flugt i Ukraine eller borgerkrigen i Syrien. Det er lige der, midt i kata-

strofen, at udsatte mennesker har brug for akut hjælp til at overleve. Hjælpen kan være stor som lille: Varme tæpper, tøj, et sikkert sted at bo, mad eller penge kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor handler vi hurtigt, når skaden er sket. Se mere om Folkekirkens Nødhjælp på www.noedhjaelp.dk Hjælp os med at hjælpe andre!

En usædvanlig scene for kirkens folk.
Ikke sidste gang, kirken flyttes ud.

Kirken nu med drop-indåb tiltænkt alle aldre

Karin Ritter fra menighedsrådet deltog sammen med sognepræst

Charlotte Rørdam Kristensen i en fælles drop-in-dåb.

Drop-in-dåben foregik lørdag d. 7. september som et samarbejde på tværs af sognegrænser i Hjallese Provsti.

Af Karin Ritter, aktivitetsudvalgsformand, menighedsrådet

Jeg har for nylig i Hjallese Kirke deltaget i en drop-in-dåb som frivillig sammen med vores præst Charlotte.

Her var mulighed for en drop-in-dåb for den kommende konfirmand, den unge – eller modne voksne såvel som pensionist – uformelt og ligetil. Jeg oplevede kirken og lokaler flot forberedt til denne dag med ser-

vering af kager og drikkevarer, pyntet med solsikkeblomster, pianist og korpiger, nogle præster og et dejligt solskinsvejr.

Jeg og andre frivillige tog imod familier med unge mennesker, som ønskede dåben inden konfirmationen, familien med den 10-årige pige i en meget smuk kjole. Vi hjalp med de praktiske opgaver, tilbød drikkevarer til alle og legehjørne til de mindre søskende, senere også medvirken som vidner under dåben.

HØJTIDELIGT MEN UFORMELT

Dagen var – uventet – meget højtidelig trods det uformelle. Jeg fornemmede en forventning hos de fremmødte, hos hovedpersonerne en smule nervøsitet, men også en tydelig beslutsomhed. Til dåben, som vi kender, ser vi dåbsbarnet blive båret frem af en voksen. Her var dåbspersonen på egne ben, meget bevidst og nærværende med egen stemme til at svare på tilspørgsel i dåbsritualet. Det var meget smukt at opleve denne intense stemning.

Efter dåben var en let og munter atmosfære, der blev modtaget gaver, og de blev pakket ud og beundret. Der blev drukket kaffe og cola, inden familierne gik ud i dagen for at fejre dåbens fest.

SÅ LET ER DET

Konceptet drop-in-dåb blev introduceret i 2017, hvor 30 personer blev døbt ved den anledning i Københavns Stift. Siden er mere end 1000 personer blevet døbt ved en dropin-højtidelighed. En stor del af dem, der vælger drop-in-dåben, har længe ønsket at blive en del af folkekirken og vælger dette som en uformel indgang til kirken. Man skal blot indfinde sig med et billed-id og – hvis man er under 18 år – sine forældre. Så let er det...

Drop-in-dåben foregik lørdag d. 7. september som et samarbejde på tværs af sognegrænser i Hjallese Provsti (ringen af forstæder udenom Odense C). Det er tanken, at der i Hjallese Provsti fremover skal afholdes en fælles drop-in-dåb to gange årligt.

Dagen var – uventet – meget højtidelig trods det uformelle, skriver Karin Ritter.
Karin Ritter og Charlotte Rørdam.

C

er åbent i Caféerne!

Kom og hyg jer et

par timer.

TORSDAGS-CAFÉEN

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Vi mødes den 1. torsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!). Januar, februar, marts, april - sommerpause - september, oktober, november, december.

Torsdagscafeen er for alle - alle køn og alle aldre.

Vi mødes til en sang, en fortælling og en kop kaffe. Det foregår i Sognegården i tidsrummet mellem 10.00 og 12.00. Det koster kr. 10,- for kaffe.

Ingen tilmelding.

NÆSTE GANG 3. OKTOBER

3. oktober

Det handler om sygdommen demens. To medarbejdere fra plejehjemmet Hvenekilden fortæller om, hvordan vi kan håndtere det.

7. november

Biskop Mads Davidsen fortæller om sit store embede og om, hvilke tanker han gør sig om fremtiden for den danske folkekirke.

5. december

’Ind under jul, hvor var det dejligt’ Palle Jensen fortæller om drengedrømme og julenisser.

FROKOSTCAFÉEN

TIRSDAGSSILDEN

Vi mødes den 3. tirsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!). Januar, februar, marts, april - sommerpause - september, oktober, november, december.

Tirsdagssilden har nået nye højder på popularitetsskalaen. Det en meget besøgt frokostcafe.

Vi spiser et måltid mad sammen i tiden mellem 11.00 og 13.00.

Snakken går og alle spiser op. Det koster kr. 40,- pr. gang + tilkøb af drikkelse.

Ingen tilmelding.

NÆSTE GANG 15. OKTOBER

STRIKKE- & GÅ-CAFÉEN

Vi mødes hver den 1. tirsdag i månederne: januar, februar, marts, aprilsommerpause - september, oktober, november, december.

Kvinderne strikker, og mændene går. Til sidst mødes alle til enten en kold fra kassen eller kaffe og kage – måske begge dele. Det sker i tidsrummet mellem 14.00 og 16.00.

Det koster kr. 0,-

Ingen tilmelding.

NÆSTE GANG 1. OKTOBER

Biskop Mads Davidsen fortæller hvilke tanker han gør sig om fremtiden for den danske folkekirke. Det er torsdag den 7. november.

Palle Jensen fortæller om drengedrømme og julenisser i begyndelsen af julemåneden. Det er torsdag den 5. december.

En lille skarp!

HOLGER JAGD UDSTILLER

NÅR 2 BLIVER TIL 1

Torsdag, den 14. november 2024 kl. 12.00 i Sognegården

Som sidste år har vi også i år arrangementet „Når to bliver til én“-middag. Det er et tilbud til den borger, som inden for det sidste år har mistet sin ægtefælle og skal fortsætte et liv alene. Det er et tilbud fra Agedrup Kirke.

En café, som kun er denne ene gang om året, og hvor gæsterne har alene-situationen, lysten til god mad og det stille samvær til fælles. Det er et uformelt forum, hvor der er plads til tale med andre, som er i samme situation, tale om den nye hverdag, det lette og måske det svære.

Der bliver i løbet af oktober måned afleveret en personlig invitation ved besøg eller i postkassen.

Arrangementet afholdes torsdag, den 14. november 2024 kl. 12.00 i Sognegården ved Agedrup Kirke. Her bydes der på en god middag, kaffe med lidt sødt, god snak og en god stemning. Der vil være kendte ansigter fra menighedsrådet og frivillige samt vores præst Charlotte Rørdam Kristensen.

Sidste år blev personer, som skulle have haft dette tilbud, desværre forbigået i første omgang. Dette beklager jeg meget. Med hjælp fra borgere her i Agedrup fik jeg dog kontakt til de fleste. Papirarbejde og lister er en svær ting! Så har du mistet din ægtefælle, men ikke modtaget en indbydelse ved besøg eller i din postkasse til sammenkomsten i Sognegården den 14. november, så kontakt mig venligst.

Af hensyn til madbestilling og borddækning er der tilmelding. Det sker til Karin Ritter, send en SMS eller ring på tlf. 6085 6530 senest den 1. november 2024. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen!

Har du spørgsmål, så ringer du bare. De bedste hilsner Karin Ritter.

Maleriudstilling i Sognegården. Holger Jagd, som mange i sognet vil kende som kirketjener, har i mange år været ansat på et reklamebureau og været freelanceillustrator. Nu udstiller han nogle af sine billeder.

Af Holger Jagd

Jeg har tegnet og malet hele mit liv og levede af det i mange år som både ansat på reklamebureau og som freelancer efter at være blevet uddannet på Danmarks Designskole i København.

Jeg har ikke tal på, hvor mange hundrede illustrationer jeg udførte i min karriere til især emballager. Diverse brød, melblandinger, müesli,

Holger Jagd har tidligere illustreret magasiner, bogomslag, både skøn- og faglitteratur og skolebøger. Som bygningsog dekorationsmaler har han desuden lavet vægmalerier i odenseanske restauranter plus et meget stort i Kertemindes Fjord & Bælt Center. Nu maler han.

mejerivarer og til annoncer, foldere, butiksmateriale og brochurer. I alle mulige stilarter fra naturalisme til det mere stiliserede.

VANILJEPIGEN

I 90’erne arbejdede jeg meget for Tørsleff og fik bl.a. til opgave at lave en opdateret udgave af den ikoni-

ske „Vaniljemand“. Han er desværre droppet nu af identitetspolitiske årsager og ligeledes er alt andet, jeg lavede til dem.

Derudover magasiner, bogomslag og bogillustrationer til både skøn- og faglitteratur og skolebøger. I den mere specielle genre våbenskjolde til Den Danske Frimurerloge. Flere logoer er det også blevet til. Som bygnings- og dekorationsmaler har jeg tillige lavet vægmalerier i odenseanske restauranter plus et meget stort i Kertemindes Fjord Bælt Center med marsvin og fisk i et undervandscenarie.

I nogle år underviste jeg på Syddansk Erhvervsskole i farvelære, stilhistorie, perspektivtegning og brugen af airbrush, så jeg har været meget rundt i det visuelle håndværk.

TRADITIONEL MODERNISME

Da jeg på et tidspunkt genoptog det at male uden andet formål end selve det at lave noget hidtil uset, faldt det mig naturligt at søge tilbage til, hvad man kan kalde traditionel modernisme, altså abstrakt eller „konkret maleri“ som for eksempel Richard Mortensen (uden sammenligning i øvrigt) er eksponent for.

Man kan også kalde det elementært maleri, da det tager udgangspunkt i helt basale former bestående af lodrette og vandrette linjer, kurver og diagonaler.

Russiske Vasilij Kandinsky, der var en af de første til at male abstrakte billeder, udtalte engang, at maleriet skal tale til øjet på samme måde, musikken taler til øret, og det har jeg igen uden sammenligning helhjertet taget til mig.

Jeg håber, mange vil have en form for udbytte af at betragte, hvad jeg hænger op.

THE BEATLES, TRO OG EKSISTENS

„All You Need Is Love!“ – Beatles-koncert-gudstjeneste søndag d. 10. november

kl. 19.00 i 2024 – gratis entré

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

„Den evige jordbærmark“, „Solsort“

og „Lucy i himlen med diamanter“! Hvorfor den misforståelse, at biblen alene skal forstås bogstaveligt, når vi aldrig kunne drømme om

„Sammen med den dygtige guitarist og Beatles-fortolker Johannes Mogensen vil vi undersøge, hvordan The Beatles for alle aldersgrupper skaber et fælles sprog til at beskrive tro og eksistens.“

ikke at tolke rock- og pop-tekster i overført betydning?

Bogstavelig talt bliver pop- og rocktekster ofte til det værre nonsens uden en tolkning. Det samme gør biblen.

„All You Need Is Love“ er den røde tråd både i The Beatles og kristendommen.

GUITARIST OG BEATLES-FORTOLKER JOHANNES MOGENSEN

Danmarks modne voksne dansede i ungdommen til rock og pop og kender alt til The Beatles. Ungdommen i dag kender stadig The Beatles.

I koncertgudstjenesten med den dygtige guitarist og Beatlesfortolker, Johannes Mogensen, vil vi undersøge, hvordan The Beatles for alle aldersgrupper skaber et fælles sprog til at beskrive tro og eksistens.

TEOLOGISK UNDERVISNING FYN

Nu kan du følge teologisk undervisning gennem Fyns Stift. Se også side 23.

The Beatles: Paul, Ringo, George og John

Syng Sammen

28. november kl. 17.0019.00 i Sognegården

Af Annie Leth

Så er vi nået til årets sidste Syng Sammen, og her i den mørke tid bliver det dejligt at mødes til sang og hyggeligt samvær i Sognegården. Udover at synge et udvalg af vores adventssange, tager vi også lidt hul på julen, og efter pausen fortsætter vi med temaet: „ Stjerner i dansk populærmusik“. Denne gang skal det udelukkende handle om Kim Larsen, en af Danmarks nok mest populære musikere. I sine egne øjne var han dog bare en spillemand.

Det koster 60 kr. at deltage, og i pausen serveres en let anretning med drikkelse.

“Denne gang skal det udelukkende handle om Kim Larsen.”

TILMELDING:

Der er en deltagergrænse på 50, og man tilmelder sig enten ved at sende en mail til syngsammen@agedrupkirke.dk med oplysninger om navn, telefonnummer og antal personer, eller man kan ringe eller sende en sms til: kirkesanger Annie Leth: 42262686

Tilmeldingen starter 14. november kl. 8.00, og det vil både fremgå af kirkens hjemmeside, nyhedsbreve og plakater.

NAVNLIG NAVNE

Nyt fra kirkebogen august 2024

Døbte

11. 8. 2024Svend Aarøe K Christensen, Agedrup, 5320 Agedrup 1. 9. 2024Nova Vindt Brink, Agedrup

Viede og velsignede

10. 8. 2024Freja Krogh Kaspersen & Jonas Viktor Larsen, Agedrup 24. 8. 2024Randi Debois Honoré & Kristoffer Debois Honoré, Odense SV 31. 8. 2024Amalie Jensen & Christoffer Norit Søgaard Carlsen, Odense C

Døde, bisatte og begravede

12. 8. 2024Connie Toftdahl, Odense C 20. 8. 2024Jørgen Jespersen, Odense NØ 25. 8. 2024Jørn Oluf Thomsen

Bemærk: Kun personer og pårørende, der har givet tilsagn omtales v. navn i bladet

AGEDRUP KIRKE

SOGNEPRÆST

www.agedrup-kirke.dk

Charlotte Rørdam Kristensen (mandag fri) – 29 16 60 13 – CRK@KM.DK

KIRKEKONTOR & SEKRETÆR

Sekretær: Vibeke Lundgreen – 21 80 70 27 – viel@km.dk

Kontortid: Tirsdag 12.00-14.00, onsdag 9.00-11.00 og torsdag 9.00-11.00.

OBS: Kirkekontor Personregistrering: Tornbjerg Kirke, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ (gældende fra 21. 6. 2021) - Tlf. 2025 0487, kontorets åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30-13.00. E-mail: tornbjerg.sogn@km.dk - Sikker mail til personfølsomme oplysninger: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=9148

KIRKETJENER

Holger Jagd Greve – 4016 7072 – kirketjener@agedrup-kirke.dk

KIRKEGÅRDEN

Mobil 4042 0756 – graver@agedrup-kirke.dk

ORGANIST OG KIRKE- & KULTURMEDARBEJDER Vakant.

KIRKESANGER

Annie Leth – 42262686 – kirkesanger@agedrup-kirke.dk

MENIGHEDSRÅDET

7868@sogn.dk (menighedsrådets officielle mailadresse) Lene Marqvardsen fmd., Daltoften 46 – 2390 0388 – lm@agedrup-kirke.dk

Brug vores hjemmeside til oplysning om kontaktpersoner, arrangementer eller gudstjenester.

Annie Leth.

K K

’Kalenderen på bagsiden’ viser dato, tid, sted for store og små begivenheder i og omkring kirke- og sognelivet i Agedrup. Ved * er der mere udførlig omtale på kirkesiderne.

*1. oktober kl. 14.00 Hammeren 117. Strikke- og gåcafé. OBS adressen!

*3. oktober kl. 10.00 Agedrup Sognegård . Torsdagscafé.

6. oktober kl. 11.00 Agedrup Kirke 19. s. e. trin. CRK

13. oktober kl. 9.30 Agedrup Kirke. 20. s. e. trin.Anne Krogh

*15. oktober kl. 11.00 Agedrup Sognegård. Tirsdagssild.

20. oktober kl. 9.30 Agedrup Kirke 21. s. e. trin.Sascha Qvortrup

22. oktober kl. 18.30 Agedrup Sognegård . Menighedsrådsmøde.

*27. oktober kl. 15.30 Agedrup Kirke. 22. s.e. trin. Halloween .CRK

*3. november kl. 16.00 Agedrup Kirke Allehelgen.CRK

*5. november kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke-og gåcafé.

*7. november kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Torsdagscafé.

*10. november kl. 19.00 Agedrup Kirke. 24. s. e. trin. Koncertgudstjeneste. CRK

17. november kl. 11.00 Agedrup Kirke. 25. s. e. trin.Anne Krogh

*19. november kl. 11.00 Agedrup Sognegård. Tirsdagssild.

19. november kl.16.30 Agedrup Sognegård. Menighedsrådsmøde.

24. november kl. 11.00 Agedrup Kirke. Sidste søndag i kirkeåret. - B/FCRK

*28. november kl. 17.00 Agedrup Sognegård. Syng Sammen.

1. december kl. 11.00 Agedrup Kirke 1. s. i advent.CRK

*3. december kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke-og gåcafé.

3. december kl. 16.30 Agedrup Sognegård. Menighedsrådsmøde.

*5. december kl. 10.00 Agedrup Sognegård . Torsdagscafé.

12. december kl. 19.00 Agedrup Kirke. Julekoncert.

*17. december kl. 11.00 Agedrup Sognegård. Tirsdagssild.

*B/F = Børne-familie-gudstjeneste * U.D. = Udendørsgudstjeneste.

CRK = Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

# Vikar fra Seden-Aasum = Anne Lender Krogh/ Sascha Mette Qvortrup

* Se omtale i bladet

KIRKEBIL: kan bestilles til alle gudstjenester og møder i Sognegården. TAXA-checks udleveres fra kirkekontoret. Taxa bestilles på tlf. 66154415.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.