AR179

AGEDRUP KIRKE  AGEDRUP SKOLE  AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING

AUGUST 2024  NR. 179  29. ÅRGANG

NU OPHÆVES FREDNING

Det er nu lykkedes Odense Kommune og Agedrup Kirke at få dispensation fra fredningsbestemmelserne om kirkens omgivelser, så der formentlig kan rejses skov på noget af kirkens jord ved Agedrupvej på den anden side af Sognegården, men bag ved kartoffelmarken, som Erik Rønn her står ved. Planen er, at Odense Kommune skal købe to jordstykker af kirken, men kommunen er endnu ikke kommet med et finansieringstilbud. Derfor har hverken Agedrup menighedsråd eller provstiet endnu kunnet godkende projektet

KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET

LÆS om det kommende menighedsrådsvalg og Charlotte Rørdams Sankt Hans-båltale. Læs også om KONFIINFO-møde

Huskmenighedsrådsvalg!

FØLG med på www.agedrup-kirke.dk Friheden kalder S. 4-5

S. 23-32

AR

Hobro IK skriver kontrakt med 18-årig fra Agedrup

 Hobro IK har skrevet treårig kontrakt med 18-årige Theo Ekié Hansen, der kommer fra Agedrup.

AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT

AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT

Udgives af

Agedrup Sogns Beboerforening

Agedrup Skole

Agedrup Kirke

www www www.agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk

KONTAKT TIL REDAKTION

Erik Schmidt, tlf. 6610 7575/ 2026 1952 erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager.com .com .com .com

ABONNEMENT

Bladet uddeles gratis i lokalområdet. Abonnement: 100,- kr./ 6 nr.

Kontakt: Hans Jørgen Zinther, hj@zinther.dk Tlf. 4042 5213

REDAKTION

Erik Schmidt (ansv. red.) 2026 1952

KIRKEN

Tove Jørgensen 4174 3518 BEBOERFORENINGEN

Jacob Bom Madsen, 2611 6938

Hans Jørgen Zinther 4042 5213 SKOLEN

Christian Hovendal og Anita Skoven Jensen

ADMINISTRATION

Hans Jørgen Zinther, leder 4042 5213

Hans Ove Nielsen, regnskabsf. 6610 7510 Erik Schmidt, annoncer 2026 1952

KOORDINERING

Hans Jørgen Zinther, Tove Jørgensen, Gitte Knudsen, Hans Ove Nielsen, Charlotte Rørdam Kristensen, Jacob Bom Madsen og Erik Schmidt.

PRODUKTION

Fjordager Tekst & Reklame

OMDELING

Thomas Olsen, 6010 1499

DEADLINE

Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. oktober 2024, skal være redaktionen i hænde senest den 8. september 2024.

Theo har spillet i Fjordager IF, men kom senere til OB og Næsby. I den forgangne sæson fik han førsteholdsdebut for OB. Han har været udtaget til både det danske U18- og U19 landshold.

I sommeropstarten har spilleren prøvetrænet i Hobro og deltaget i en testkamp mod Sønderjyske, hvilket nu har kastet en kontrakt af sig.

Hentet hjem

 Den ene af de to påfugle, hannen, der de seneste måneder har fornøjet sig i lokale haver, er hentet hjem af ejeren, der bor 22 km fra Agedrup.

40 til kirkegårdsvandring

 Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening havde indbudt til kirkegårdsvandring den 22. maj, hvor mere end 40 mødte op.

Helge Rasmussen viste rundt, og fortalte fint og følsomt om mange af de mennesker, som har levet og virket her i Bullerup - Agedrup og Vester Kærby. En god og interessant aften! Bestyrelsen siger tak til Helge.

Vores Arkiv har åbent første mandag i måneden kl. 16.00 til 17.30 ved Agedrup hallen.

Vel mødt! Agedrup Sogns Lokal historiske Forening.

Audition til julekomedie

 Julen er lige rundt om hjørnet. Optagelsesprøven til Fjordagerscenens julestykke, Juleknas & Juleknus finder sted søndag d. 18. august kl. 10.00-18.00.

Kom og vær med i denne dejlige julekomedie, der ifølge Fjordagerscenen har alt hvad hjertet begærer. Der er morsomme optrin, romantik og ikke mindst jule- og gangsterstemning.

Tilmelding til audition: Se Fjordagerscenens facebookside. Selve stykket spilles 29. november - 8. december.

Fjordens Dag d. 8. september i Seden Strandby

 Kom og besøg vores stand i Seden Strandby. Vi har masser af billeder på plancher. Vi er på pladsen fra kl. 9.00 til 16.00

Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening.

Helge Rasmussen fortæller ved kirkegårdsvandringen den 22. maj om mange af de

der

mennesker,

har levet i Agedrup og Vester Kærby.

STØTTE TIL UKRAINE FYLDER I STUEN

Birgitte Paulsen fra Agedrup indsamler ting til hjælp for det krigsramte Ukraine, og hun har adopteret en lille krigsramt kat fra fronten. - Jeg er en urolig sjæl, men jeg får det bedre af at hjælpe andre, siger hun.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Halvdelen af Birgitte Paulsens stue er fyldt med ting, der skal sendes til Ukraine ved først givne lejlighed. Fra gulv til loft, som hun siger. Legetøj, bleer, termokander. Babyudstyr og børnetøj. Hunde- og kattemad.

- Vi samler alt. Vintertøj, briller og stearinlys til skyttegravene. De mangler alt ved fronten.

- Da jeg havde fulgt med i hvad Putin udtalte, tænkte jeg, at krigen ikke ville slutte hurtigt. Og jeg så, hvad folk smed ud. Det må kunne bruges i Ukraine, tænkte jeg. Og jeg må kunne gøre noget.

Derfor indsamler Birgitte store og små effekter til ukrainerne.

DRIVER ET FELTKØKKEN

64-årige Birgitte Paulsen mener, hun har har samlet 5-10 tons, siden hun begyndte.

-Det bliver løbende hentet hos mig og kørt til Børkop, hvor der er lager. Herfra bliver det kørt til Lviv, som ligger i det vestlige Ukraine. Fra Lviv bliver det fordelt med bil eller med post.

-Dem, jeg har kontakt med, driver blandt andet et feltkøkken, og den gruppe, jeg arbejder sammen med hedder „Together we are stronger“. Det er Kenneth Ryberg fra virksomheden Fuge-gruppen, der stiller biler og lagerkapacitet til rådighed og står for det. Gruppen sender ifølge Birgitte Paulsen hjælpepakker til børnehjem, døvehjem, rehabcentre, bosteder for handicappede og dyrehospitaler.

STORT HJERTE FOR KATTE

Birgitte har et stort hjerte for dyr og især katte. Hendes faceookside er fyldt med billeder af katte, og hun har selv adopteret en ukrainsk kat.

-Jeg har adopteret en lille mis dernede fra. Den er et krigsoffer fra frontlinjen, som er blevet opereret i

- Store ting kan afleveres hos mig. Små ting, kan jeg hente, men jeg har kun en cykel, siger 64-årige Birgitte Paulsen, der arbejder sammen med „Together we are stronger“.

ansigtet. Alt med vaccine og karantæne er i orden. Det har én fra et dyreinternat i Dinipro sørget for. Llesya Leonova hedder hun. Vi skriver sammen på engelsk.

-Jeg vil så gerne hjælpe alle dyrene, men jeg kan ikke holde alle de billeder fra krigen ud.

-På et tidspunkt måtte jeg lade være med at følge unge soldater, der mister lemmer, kærester, hus og hjem, fordi den idiot, der regerer i Rusland skal spille zar. Det er frygteligt!

ILDESET SOM BARN

Birgittes forkærlighed for dyr har hun selv en forklaring på.

-Ja, jeg har en særlig ting med dyr. Jeg tror, det er, fordi jeg som barn i 60’erne var ildeset.

- Jeg blev født uden for ægteskab, og andre piger måtte ikke lege med mig. Så tyede jeg til baggårdskattene. Min mor måtte ikke have mig, så jeg voksede op hos min mormor. Da hun døde, var jeg 17 år, og så måtte jeg klare mig selv.

-Derfor har jeg også et hjælpergen. Jeg ved, hvor hårdt, det kan være at være ildeset og udenfor.

UROLIG SJÆL

I tidens løb har Birgitte, der oprindeligt kommer fra Helsingør, arbejdet med snart sagt alt. Hun er uddannet glaspuster og glassliber, men har blandt andet kørt truck, arbejdet på småkagefabrik, komponentfabrik, sildefabrik og hos Danske Fragtmænd.

- Jeg er en urolig sjæl.

Men Birgitte er glad for at have fået venner i Ukraine, siger hun.

- Når krigen ikke længere er så heftig, vil jeg gerne derned og møde nogle af dem.

FÅR DET BEDRE AF AT HJÆLPE

Hun kan godt lide at bo i Agedrup.

- Før jeg flyttede hertil, boede jeg i Seden Syd. Der var jeg ikke så glad. Men her i Agedrup er der mindre nidkærhed, mindre emsighed. Her er man mere medmenneskelig. Og det har jeg brug for.

- Jeg får det bedre af at hjælpe! Hvis man vil give ting til Ukraine gennem Birgitte Paulsen, kan man kontakte hende på 3117 0335 og aflevere ting thos hende på Brolandvænget 14a, Agedrup.

FRIHEDEN TRÆKKER FRIHEDEN TRÆKKER

72-årige Karin Ritter har siden 2008 været med i menighedsrådet ved Agedrup Kirke. Hun har blandt andet været ansvarlig for cafélivet i Sognegården, og det har været sjovt, siger hun. Men kalenderen har styret meget, og hun savner friheden til at prøve noget andet.

72-årige Karin Ritter har siden 2008 været med i menighedsrådet ved Agedrup Kirke. Hun har blandt andet været ansvarlig for cafélivet i Sognegården, og det har været sjovt, siger hun. Men kalenderen har styret meget, og hun savner friheden til at prøve noget andet.

„Jamen Karin, hvad skal der blive af os!“ Sagt af én af de mange deltagere i menighedsrådets caféer og caféudflugter, da det blev kendt, at Karin Ritter træder ud af menighedsrådet og stopper som leder af den del af menighedsarbejdet i Sognegården.

Hun stiller ikke op til det kommende menighedsrådsvalg i september 2024 og træder dermed også tilbage som næstformand efter at have være medlem siden 2008.

Det var dengang pensionistforeningen havde nedlagt sig selv, og den tidligere lærer og folkekære, lokale krønikeskriver og -fortæller Ib Holdt sagde til Karin, at der måtte sættes noget i stedet for.

„Ellers kan vi ikke være os selv bekendt,“ sagde han.

- Ib Holdt havde et stort netværk, og han kendte mange, som kunne fortælle om det ene og det andet. Men han ville ikke være eneansvarlig for nye arrangementer, så jeg gik med, og vi fik gennem mange år stablet mange caféarrangementer på benene.

GODT MAKKERPAR

Ib og Karin var et godt makkerpar, for den gamle krønikefortæller havde mange ideer, og Karin var god til at sætte tingene i system. Det vidner mapperne, der fylder godt i reolerne i hjemmet i Hammeren om.

- Vi nåede at have 10 års jubilæum, indtil han blev skidt og dårlig.

Ib Holdt døde i 2018 efter længere tids sygdom. Herefter fortsatte Karin som cafébestyrer, men har dog også kunnet trække på andre frivillige.

Det har ikke været småting, der har været sat i søen. Torsdagscaféen med foredrag, fortælling, sang og kaffe en gang månedligt. Desuden frokostcaféen Tirsdagssilden tredje tirsdag i måneden og Strikke- og gåcaféen første tirsdag i måneden.

NÅR TO BLIVER TIL ÉN

Sidste skud på stammen har været caféen „Når to bliver til én“ som et

årligt tilbud til de borgere, som inden for det seneste år har mistet en ægtefælle, og som har brug for at finde roen og rytmen i det nye liv, hvor to er blevet til én.

Karin har selv cyklet rundt med indbydelserne og taget den indledende pårørendesnak.

Hertil kommer caféudflugten hvert andet år. I år samlede udflugten til Helnæs 80 deltagere.

Karin Ritter skønner, at der i snit er 60-70 deltagere til café-arrangementerne. Der er ikke noget krav om tilmelding, så det er ikke altid til at vide, hvor mange, der kommer.

Da den gamle, lokale læge Axelsen var på plakaten, var der så mange, at der blev åbnet til de tilstødende lokaler, og der var ikke kopper nok til at alle kunne få kaffe.

FLYTTEDE TIL TYSKLAND

Karin Ritter er uddannet som teknisk assistent og fik i 1972 arbejde på Wittenborg, mens hun boede i Tommerup. En skilmisse satte sine spor, og hun fandt ud af, at kirken var et godt sted at være, selv om hun ikke havde været traditionel kirkegænger.

Senere blev hun gift med Peter, en tysk socialpædagog, og de to flyttede sammen til Tyskland, hvor de boede et par år.

Derefter flyttede de til Danmark, selv om Peter, ikke kunne et ord på dansk. Men han fik dog arbejde som underviser i erhvervstysk.

I 1986 købte de hus i Radby ved Agedrup, og børnene Eva og Per kom på Agedrup Skole.

I 1994 fik Karin arbejde på Exhausto, hvor hun var med til at oprette marketingsafdelingen.

I 2011 blev Peter Ritter ramt af kræft og døde i september. Det var et hårdt slag for Karin da to blev til én, men hun blev boende på Radbyvej nogle år. I 2015 solgte hun dog huset. Kæmpehaven var for stor en mundfuld. Hun fandt et rækkehus i Agedrup, og i 2022 fik hun lejlighed i Hammeren, hvor hun nu bor. Hvert år plejer Karin at rejse til Chicago i USA, og sidste år fejrede hun jul der. Her har hendes datter

Eva boet sammen med sin mand siden 1993. Hun har dobbelt statsborgerskab. Eva har en datter på 20. Sønnen Per arbejder ved Norlys i Kolding, er gift og har tre børn.

KAN

VÆRE SVÆRT

AT LØBE I GANG

Hvad der skal blive af caféerne, når 72-årige Karin Ritter stopper sit frivillige arbejde, ved hun ikke selv. Problemet forstærkes af, at kirke- kulturmedarbejder Stinne Kjær også stopper, da hun har fundet nyt arbejde.

- Men jeg vil være ked af, hvis det hele tabes på gulvet. Det er jo „mine børn“. Det må kunne lade sig gøre at videreføre under én eller anden form, så vi kan give vores pensionister den mulighed. At kirken fortsat giver signal til, at den kan sådan noget, at den støtter fællesskaberne og viser, at det kan lade sig gøre.

- Hvis det ligger stille et år eller mere, kan det være svært at løbe i gang igen.

Der er dog så vidt Karin ved ikke nogen, der står parat til at tage over.

- Men man må selv gøre noget, hvis man vil have oplevelser, siger hun om tilgangen til frivilligt arbejde.

Hun understreger, at hun selv har fået stor hjælp fra frivillige og fra rådets medlemmer til afløsning, når hun „rejste ud i verden“.

PLADS TIL NYTÆNKNING

Når hun stopper, skyldes det, at hun gerne vil have friheden til at prøve noget andet.

- Man er meget bundet af kalenderen. Der har kun været en uge om måneden, jeg ikke har haft ansvaret for en café.

- Det har været sjovt, og jeg har haft stor frihed inden for rammerne.

Men Karin Ritter fastholder, at hun ikke har fundet noget andet at kaste sit sociale engagement på.

- Jeg har et ønske om, at andre kommer til. Da jeg var formand for kunstforeningen på min seneste arbejdsplads, stoppede jeg, så der kunne komme noget nytænkning til.

- Ellers havde det måske stadig været kronhjorten ved skovsøen!

Regnen tvang børnefestivalen indenfor

Næste års Agedrup Børnefestival er allerede på tegnebrættet. Det bliver den 14. juni 2025.

Af André Kaspersen, Agedrup Børnefestival

Trods kraftig regn blev Agedrup Børnefestival midt i juni fyldt med smil, latter og glæde.

Arrangementet, der traditionen tro fandt sted på Agedrup Skole, formåede at skabe rammen om en festlig dag og en hyggelig stemning, selv om vejrguderne ikke var med os.

Børnene nød de mange aktiviteter, og der blev vist stor opfindsomhed, da den sidste halvdel af festivalen flyttede indendørs. Det gav succes, mulighed for tættere samvær og ekstra nærvær, og børnene fik en uforglemmelig oplevelse.

Vi vil gerne takke alle de modige sjæle, der trodsede regnen og deltog i festivalen. Jeres opbakning betød meget for os og bidrog til at gøre dagen speciel.

NÆSTE ÅRS BØRNEFESTIVAL ER PÅ

TEGNEBRÆTTET

En særlig tak til alle de frivillige, der kæmpede en brav kamp og holdt humøret højt. Tak til alle vores trofaste samarbejdspartnere, erhvervsdrivende og lokalområdet. Sikke en enorm opbakning vi oplever.

Men det er ikke slut endnu! Agedrup Børnefestival er igen at finde til Fjordager i Farver lørdag den 7. september 2024. Vi er klar med Slush ice, Candyfloss og Popcorn –så kom og besøg os! Vi glæder os til at hilse på jer alle sammen.

Og vent, der er mere! Næste års Agedrup Børnefestival er allerede på tegnebrættet. Den finder sted den 14. juni 2025 (uge 24).

Børnefestivalen er for alle - uanset adresse.

FJORDAGER I FARVER

Lørdag den 7. september 2024

ak

ak

ak

ak

Vi arbejder allerede på nogle fantastiske overraskelser, så hold dig opdateret og følg os på Facebook. T T T T Tak for

for sidst!

for sidst!

sidst!

for sidst!

for sidst!

- Ses vi til Fjor - Ses vi Fjor - Ses vi til Fjor - Ses vi Fjor Ses dager i dager dager i dager

Agedrup Børnefestival - en del af Fjordager IF Hilsen Styregruppen

AGEDRUP FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup Sogn - Billedred. Frede

Pludselig var der både sløjd, madlavning og fysik

En revolution var det, da en ny skole stod klar på Brolandvej i 1964. Her er anden den af Helge Rasmussens beretning om skolelivet i Agedrup sogn i 1960’erne.

Et Lindøværft i Munkebo, en ny Kertemindevej uden om landsbyerne Agedrup og Bullerup og starten på parcelhusdrømme for ganske almindelige lønmodtagere.

Det var situationen i starten af 1960’erne, hvor Agedrup Sogneråd tog en af de helt store beslutninger: Man var nødt til at reagere på flere elever og bygge en ny, tidssvarende skole.

Den fattige kommune valgte en billig løsning, etlags betonelemen-

En stor dag oprandt, da kransene på taget markerede rejsegildet på „kyllingefarmen“, som nogen kaldte den nye skole. Ikke en arkitektonisk perle, men et lag beton uden dyre sten udenpå var, hvad kommunens pengepung rakte til.

Én længe med fagog klasselokaler, en helt uvant asfalteret skolegård. Bemærk opmarchbåsene ved gavlen, hvor eleverne stillede op til næste time og blev hentet af læreren. Nederst i billedet fyrrum og cykelparkering under tag.

ter, men revolutionen - for det var det - var en realitet.

I den første enlige længe på marken på Brolandvej var der faglokaler - fysik, hjemkundskab, formning, sløjd med mere - i den ene side. I den anden syv klasselokaler. Det hele med centralvarme.

I gården stillede vi op i de optegnede båse og blev hentet ind af læreren til næste time, og man stod på række og geled der i 1964, hvor forandringen slog helt igennem, da gymnastik- og foredragssal med scene og varmt vand i bruserne et

par år senere gjorde revolutionen total.

FLERE LÆRERE

Lis og Svend Grønnemose, Bodil Christensen, Ida Laursen, Keld Olesen og Steen Johansen var nogle af de nye lærere, der kom til, og næsten alle slog sig ned i landsbyen i nye parcelhuse, især i Humlehaven. Kommunen måtte simpelthen lokke med nye huse for at få ansat lærere, der i mange tilfælde blev en del af byen livet ud. Hermed fortsatte traditionen, der gjorde skolen stærkt lokalt forankret også med mange ansatte. En vane, der vel først er afgørende brudt de seneste 10-20 år og har sat sine spor.

FYSIK-CHOKKET

Jeg fik et chok en dag i fysiklokalet, hvor en langtidsvikar hamrede en lang lineal ned imellem mig og sidemanden, så der var aftryk i den hårde bordplade. Vi snakkede vist unødvendigt. Et helt uhørt terrorregimente i min klasse, og gudskelov blev vikaren ikke fuldtidsansat.

Ellers fortsatte skoleleder Viggo Tarps vellidte, løse ledelse. Der var stadig plads til de lidt vildere, eksperimenterende initiativer, og en forældreforening blev stablet på benene, også med lærere med til at styre, hvem der skulle være næste foredragsholder om de nye undervisningsformer og den voksende forståelse for barnelivets betydning.

Henrik Sidenius, en ret omstridt skoleinspektør fra Kroggårdsskolen i Næsby, - ham der ansatte den senere Tvind-stifter Amdi Petersen på skolen – provokerede det lille Agedrup Sogns forældre ved et møde. Erik Sigsgaard var en anden prominent oplægsholder, der satte spørgsmålstegn ved det meste af forældreflokkens grundvold.

Sådan flyttede man sig – eller blev flyttet – på vej mod et nyt skoleliv.

Af Helge Rasmussen

ISHOCKEY-MIRAKLET

Et særligt scoop var for os store drenge, da sløjdlærer Grønnemose fremviste projekt ishockeystav. En en meter lang lægte skåret „i strimler“ i den ene ende og bøjet mere og mere i varmt vand, vist nok, og med isolerbånd rundt om til sidst.

Spillet blev klart bedre på isen på den oversvømmede mark bag Agedrup Mølle. Sagde nogen noget om at binde skole og fritid sammen?

JEPPES KYLLINGEBEN

Vi spillede i 7. klasse „Jeppe på bjerget“ i forkortet udgave på scenen i forsamlingshuset med en engageret Ib Holdt som tovholder og igangsætter. Vi malede kulisser og skulle en dag hente kostumer til de store roller i Odense. Vi sad fem-seks elever i Holdts gamle, grå 2CV og så pludselig på vej ind mod byen asfalten gennem det store hul i bunden af bilen. Vi grinede af det – det gjorde forældrene vist også.

Stykket blev en stor succes, og særlig jubel var der på stolerækkerne, da jeg som Jeppe i baronens seng blev forkælet med kylling og en aften i rent overmod smed et afgnavet ben ned i skødet på Elly Tarp på forreste række.

Samme Ib Holdt og Bodil Christensen var med som lærere, da vi i 7. klasse skulle til Bornholm på lejrskole. En dag listede Lars Kromann og jeg op i Gudhjems bakker for at

Min 7. klasse: Bagest fra venstre lærer Ib Holdt med obligatorisk pibe, Torben Winther Hansen, Jan Jensen, Mogens Clemens Hansen, Lars Kromann Hansen, Helge Rasmussen, Mogens Frankær Hansen, Kurt Sørensen, Allan Eriksen. Forrest fra venstre: Susanne Andersen, Hanne Tarp, Mona Pedersen, Aase Olsen, Maibritt Andersen, ??, Linda Petersen, Linda Kragh Hansen.

ryge en cigaret uforstyrret og uden for lærernes kontrol, troede vi, for desværre sad Ib og Bodil på altanen lige overfor og så røgen.

Det gjorde vi ikke mere – gik afsides og røg – efter den efterfølgende samtale, der mere var monolog fra lærerside. Til gengæld var det mig selv, der flere år efter berettede om hændelsen til min far og mor.

En samtale mellem Holdt og elever kom ikke altid videre – men man vidste det aldrig helt, om han en dag dukkede op, skrabede piben ud og kom til den penible sag, der gjorde lige så ondt på ham som på os nedbøjede at få frem.

et par år kom endelig gymnastik- og foredragssal, hvilket pigeflokken her synes vældig tilfredse med.

ET HÅRDT SKIFTE

En dag dukkede han op og foreslog mine forældre, at jeg efter 7. klasse skulle direkte på Odense Katedralskole og „gå i realen“ for senere at fortsætte i gymnasiet.

Sådan blev det.

Et tungt skifte for en lidt stammende mejeriarbejders dreng fra det lille landsbysogn.

Et møde med få yngre „normale“ lærere som dem hjemme på Agedrup Skole, men også et møde med vanvittige lærertyper som dem, Hans Scherfig oplister i „Det forsømte forår“. Og et møde med Odenses bedste-borgerskabs børn, godsejerbørn og amtmænds børn. Et chok –men det er en anden historie.

At skiftet trods alt gik nogenlunde, tilskriver jeg naturligvis mine forældres uforbeholdne støtte ind i det også for dem ukendte land, men i høj grad også mine lærere på Agedrup Skole, den stemning, man lærte i, og den lærdom, der kom med i tasken.

Helge Rasmussen er født i Agedrup og har været lærer på Agedrup Skole i en menneskealder. I dag arbejder han som journalist på Fyens Stiftstidende.

Helge Rasmussen

Efter

ET SKRIDT NÆRMERE SKOVREJSNING

Det er nu lykkedes at få dispensation fra kirkefredningsbestemmelserne, så der efter alt at dømme kan rejses skov på noget af kirkens jord ved Agedrupvej på den anden side af Sognegården. Projektet, der kom på tegnebordet for 4 år siden, er dog ikke helt i havn endnu.

Af Erik Schmidt

Her skal der rejsesskov Agedrupvej

Sognegården

Denne“kile”giverudsyntilkirken

Herskalder rejsesskov

Det er næsten fire år siden, at ideen om at rejse skov på en del af Agedrup Kirkes jord blev fostret. Det er jord, der gennem mange år har været i forpagtning,

Men nu er en stor sten ryddet af vejen i bestræbelserne på at få skovrejsningsprojektet ved Agedrupvej til at blive til virkelighed.

På et møde med fredningsnævnet den 26. juni blev der nemlig givet dispensation for fredningsbestemmelserne om kirkens jord.

Det skete efter en besigtigelse på stedet. Mødet blev afholdt i Agedrup Sognegård. I spidsen for Fredningsnævnet for Fyn er retspræsident Anni Højmark, og hun mødte frem sammen med andre medlemmer af nævnet og repræsentanter for Agedrup Kirke, Fyens Stift, Odense

Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening afd. Odense, Dansk Ornitologisk Forening afd. Odense og Friluftsrådet afd. FynNord. Desuden Erik Rønn fra Skovlegepladsgruppen i Agedrup, der sammen med Gitte Knudsen fra menighedsrådet har været initiativtager.

- Det var jo ikke nogen stor sag for nævnet, beretter Erik Rønn, men der var mange med til mødet, og vi troede, der kunne gå 3-4 måneder, inden nævnet traf en afgørelse.

- Men efter besigtigelsen og mødet gik der kun et par minutter,så sagde nævnsformanden: „Vi ophæver fredningen.“

ODENSE KOMMUNE ER MED

Siden ideen om skovrejsning på en del af Agedrup Kirkes jord blev lagt frem, har menighedsrådet ved Age-

Kommunen er skovrejsningsprojektets medspiller, men er endnu ikke kommet med et konkret finansieringsudspil. Blandt andet derfor er der stadig ikke grønt lys til projektet.

„Kilen“ i midten af billedet giver indsyn til kirken.

Det røde tegn (asterisk) markerer det markstykke, der ikke er omfattet af det kommunale projekt, men påtænkes udlagt med lav beplantning.

Gitte Knudsen er menighedsrådets repræsentant i projektgruppen. Hun er glad for sådan et naturprojekt, siger hun. - Min forhave derhjemme er også „vild med vilje“. Og vi skal i Agedrup Kirke også bidrage til den grønne omstilling.

Kirken

drup Kirke og Odense Kommune arbejdet sammen om udvikling af projektet og afklaring af de mange formaliteter, der skal være i orden.

Gitte Krogshede Knudsen og Erik Rønn har været hoveddrivkræfter i projektet sammen med Rune Bugge Jensen, der repræsenterer Odense Kommune som bygherre.

Erik Rønn ser gerne et endnu større og sammenhængende skovområde til gavn for naturen og klimaet og til glæde for områdets beboere, men det konkrete projekt drejer sig om etablering af to skovholme og en udsigtskile (se oversigtsbillede på side 10).

Et af problemerne har været fredningsbestemmelserne, der har skullet sikre ind- og udkig til kirken. Men det er altså nu løst.

REKREATIVT OMRÅDE

Meningen er, at Odense Kommune køber de to jorder, som vil blive indhegnet, og kommunen står også for vedligeholdelsen. „Kilen“ er planlagt med henblik på at imødekomme fredningsbestemmelserne og Stiftets ønske om indkig til kirken og udkig fra den, men skovens dyr vil også kunne få gavn af skovbrynet.

Jordstykket tættest på Agedrupvej er ikke omfattet af det forventede kommunale projekt, men her regnes der med lav beplantning.

- Vi ønsker også, at der gøres noget ved det stykke, siger Gitte Knudsen fra menighedsrådet.

- Det skal være et rekreativt område for vores by, og vores drøm er at vi senere kan få plantet noget lavt, lavet nogle stier og et par små søer og adgang til skovlegepladsen.

- Men vi skal først finde ud af, om kommunen også vil stå for vedligeholdelsen her, og vi skal nok også have fat i nogle fonde og søge om midler til finansieringen.

FOLKEKIRKENS GRØNNE OMSTILLING

Før reformationen i 1536 var kirken landets største jordbesidder. I dag ejer kirkerne stadig rigtig meget jord, men har ikke meget at bruge den til, og også folkekirken har en forpligtelse til at deltage i den samfunds-

mæssige betræbelse på at omstille til mere skov og mindre CO2.

Derfor har folkekirken siden 2023 kørt en kampagne under overskriften „Folkekirkens Grønne Omstilling“ med relevant rådgivning.

Odense Kommune har også en forpligtelse til at finde nye skovrejsningsarealer. Især den nordlige del af byen er underforsynet. I syd er der mere skov.

Aftalerne fra SVM-regeringens „grønne trepart“ trækker i parentes bemærket også i retning af væsentlig mere skovrejsning i hele landet. I følge den grønne trepartsaftale, skal der afsættes 40 milliarder kroner til en ny fond, Den Grønne Arealfond. Pengene skal blandt andet gå til at støtte rejsningen af hele 250.000 hektar skov og til arealomlægning.

Der skal desuden afsættes 22 milliarder kroner til privat skovrejsning frem mod 2045.

ET STORT SKRIDT NÆRMERE

Erik Rønn håber, at Odense Kommune allerede vil komme i gang med at plante træer i Agedrup allerede fra 1. januar 2025.

Der mangler dog stadig en del, før der er grønt lys. Menighedsrådet har ikke godkendt projektet, fordi der endnu ikke er kommet et konkret udspil fra Odense Kommune. Så rådet ved ikke præcis hvor meget kommunen vil købe, og hvad den vil be-

tale. Af samme grund har provstiet heller ikke endnu godkendt projektet.

Der skal desuden tages hensyn til en høring, som netop er afsluttet 15. august, men ifølge Agedrup Rundts oplysninger gælder indsigelsesmuligheden kun for organisationer, og de store har støttet fredningsnævnets dispensation. Endelig skal der også laves en aftale med den nuværende forpagter.

- Dog kan vi sige, at vi er kommet et stort skridt nærmere drømmen om et nyt rekreativt område og en større skov, siger Gitte Knudsen.

Exner-fredning

Omgivelserne omkring mange kirker er underlagt en såkaldt Provst Exner-fredning. Der er tale om frivillige fredninger, som Provst Johan Exner (1897-1981) indgik med lokale lodsejere med henblik på at undgå skæmmende, tilfældig bebyggelse omkring kirkebygningerne samt sikre ind- og udkig til kirkerne ved at holde beplantning nede. Siden 1937, men især i 1950’erne, foranstaltede Exner ca. 4.500 fredninger. En Provst Exner-fredning vil have betydning, hvis der ønskes opført nye bygninger i tilknytning til kirke og kirkegård, men også hvis f.eks. beplantningen ønskes ændret. Ønsker et menighedsråd en dispensation fra en Provst Exner-fredning behandles sagen af Fredningsnævnet.

Kilde: Nationalmuseet

Erik Rønn, der er medinitiativtager og også er med i Skovlegepladsgruppen, kigger over på de marker, der om alt går vel opkøbes af kommunen og beplantes med skov.

Hans initiativ førte til domfældelsen i mordsag

Martin Wittrup Enggaards borgerinitiativ med anvendelse af genetisk slægtsforskning i meget alvorlige sager som fx drabssager har netop ført til opklaringen af en meget omtalt 35 år gammel mordsag fra København. Martin arbejder selv som drabsefterforsker og er opvokset i Agedrup.

Af Erik Schmidt

„I dag udløb ankefristen for den dømte mand i den næsten 35 år gamle sag om drabet på Hanne With. Han valgte ikke at anke, og dommen på 11 år og 6 måneder ligger nu endegyldigt fast.“

Sådan skrev Martin Wittrup Enggaard på sin facebookprofil for nylig. Metoden, der har ført til gennembruddet, blev beskrevet i det seneste nummer af Agedrup Rundt, fordi Martin, der er vokset op i Agedrup, har spillet en afgørende rolle for domsfældelsen.

I facebookopslaget takker Martin Wittrup Enggaard „de fagligt knivskarpe kolleger“, der har været med til at opklare sagen.

„I har arbejdet fokuseret, objektivt og ihærdigt i næsten 35 år, og nu har det arbejde endelig givet pote. Efterforskere, kriminalteknikere, retsgenetikere, administrative,

Martin Wittrup Enggaard, der de seneste 6 år har været sagsstyrer i den meget omtalte sag. Foto: True Crime Agency.

daktyloskopiteknikere, analytikere, psykologer, anklagere, ledere og sågar en biolog - ja, jeg kunne blive ved, men det er et faktum, at sagen er opklaret, fordi alle de fagligheder spillede sammen i et helt unikt samarbejde.“

Selv har han stået i spidsen for arbejdet med sagen.

„Jeg har selv haft æren af at

BULLERUP AUTOSERVICE

være sagsstyrer på sagen de seneste 6 år, og undervejs har vi engang imellem kigget på hinanden og tænkt, at der var lang vej igen, men vi har også haft hinandens rygge, når vi på skift begyndte at vakle i troen.“

Martin Wittrup Enggaard erkender, at det „har været 34 års efterforskning med op- og nedture“, og han håber „at Dansk Politi lærer noget af processen, så der ikke i fremtiden skal borgerforslag og en kæm-pe kamp til, for at systemet lytter til de faglige stemmer.“

„For vi fik jo ret - metoden virkede, og nu står vi med et stykke politihistorie,“ skriver han.

Brunsgård Autoreparation

Petersmindevej 21, 5000 Odense C.

Speciale: Citroên og Opel – i øvrigt alle bilmærker Reparation af skader, skift af frontruder, eftersyn af aircon Tlf. 6591 5446 / 2177 5245 bbauto@bbrunsgaard.dk

Totalløsninger

AlbjddfIdhdilbd Alt murerarbejde udføres - indhent gerne tilbud

PIZZA VERO

v/ Mehmet og Hassan Mølledammen 7, 5320 Agedrup 6610 9170

Jim E. Jensen Markhaven 54 5320 Agedrup Tlf.: 26 71 72 99 www.jimmurer.dk

Onsdag & torsdag 11.00-17.00 Lørdag 10.00-13.00

Lunden 10, 5320 Agedrup - Tlf. 6225 1014 www.kastanja.dk - kastanja@kastanja.dk

Bullerup Pub’en

Åben mandag-onsdag 11.00 – 21.00

Torsdag 11.00 – 22.00

Fredag-lørdag 10.00 – 24.00

● Klipning af negle

● Beskæring af hård hud, hælrevner og ligtorne

● Behandling af nedgroede og fortykkede negle

● Salg af cremer og små aflastninger

Klinik for fodterapi

Statsautoriseret fodterapeut

Torvet, Skovhaven 2 ● 5320 Agedrup

Telefon 65 90 30 30

Online booking: www.annsfodterapi.dk

Foreningskulturen under pres:

KRITISK MANGEL PÅ FRIVILLIGE

Både Gitte Knudsen fra Halloween-gruppen, og Jacob Bom Madsen fra Skt. Hansarrangørerne efterlyser nu frivillige. Foreningen Agedrup Forsamlingshus leder efter en formand, og Fjordager Idrætsforening mærker også rekrutteringsvanskeligheder.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

I de frie foreninger mødes høj og lav af egen fri vilje om en fælles sag eller interesse. Det er med til at udvikle et stærkt, tillidspræget civilsamfund og i sidste ende styrke demokratiet og følelsen af at tilhøre et folk.

Men foreningsaktiviteten er tilsyneladende den seneste årrække aftaget eller har ændret karakter. Det gælder på landsplan, og det gælder i Agedrup og i Fjordager som helhed.

HALLOWEEN OG SKT. HANS PRESSET

I dette nummer af Agedrup Rundt efterlyser Gitte Krogshede Knudsen fra menighedsrådet frivillige til det lokale Halloween-arrangement, der ellers de seneste år har trukket op mod tusind deltagere, og foreningen Agedrup Forsamlingshus leder stadig efter en formand.

Også Agedrup Sogns Beboerforenings nye formand, Jacob Bom Madsen, efterlyser frivillige til den årlige Skt. Hans-fest ved torvet, som traditionelt er én af de store tilløbsstykker i lokalområdet.

Fjordager Idrætsforening har netop slået en stilling op som forretningsfører, hvilket handler om daglig drift af foreningen, fodboldafdeling-en efterlyser trænere til U11/12 og U14 piger, og i gymnastikafdelingen mangler der springinstruktører til 4.-6. kl. spring/rytme og juniormixholdet.

TV-SERIER, SOCIALE MEDIER, HUSPROJEKTER OG KÆLEDYR

Det er ifølge Jacob Bom Madsen blevet sværere at finde frivillige kræfter til bestyrelser, til arrangeenter og i det hele taget til at hjælpe til.

- Jeg tror, mange familier har mange spændende tilbud der kæm-

Tina Stendal fra FIF Fodbold og Fjordager i Farver (billedet) mener, der er brug for et samfund, der har mere fokus på at give tilbage til fællesskaber.

- Men man får ikke noget, hvis man ikke giver noget, siger Gitte Knudsen fra menighedsrådet og Halloween-arrangementet. Noget andet er, at det ifølge hende er blevet mere besværligt og bureaukratisk at drive frivillige arrangementer.

per om deres tid - sociale medier, sport en ny TV serie, og så har vi i særdeleshed fået mere travlt derhjemme efter Corona med husprojekter, kæledyr og sommerhus.

- Vi skal som lokale foreninger

være skarpe på det netværk og den glæde, man bygger ved at støtte op lokalt. Jeg tror også, det er vigtigt at være præcis i hvilke konkrete, tidsbegrænsede opgaver, vi har brug for hjælp til. Der er færre i den „yngre“

generation, der vil bindes til bestyrelsesposter i år ad gangen, men hellere vil bidrage nogle timer ad hoc og lokalt for noget, de brænder for.

- I øvrigt giver Tinderbox god inspiration med den måde, der bruges frivillige kræfter på til meget af det fysiske arbejde til festivalen. Det gavner både festival, gæster, foreningerne og de frivillige.

BØVLET OG SNØRKLET

Gitte Knudsen fra menighedsrådet, der er hoveddrivkraften i det årlige Halloween-arrangement i Agedrup, ser også flere problemer.

Ét er at få fat i frivillige, der vil gøre en aktiv indsats i 14 dage op til Halloweenarrangementet.

- Men man får ikke noget, hvis man ikke giver noget, siger hun.

Noget andet er, at det er blevet besværligt og bureaukratisk at drive frivillige arrangementer, synes hun.

- Der er kommet så mange regler, og bare det at skulle modtage pengedonationer er blevet bøvlet og snørklet. Det er tosset. Men det skyldes blandt andet personsikkerheds- og hvidvaskningsregler. Det er bare svært helt uden penge.

- Jeg elsker at arbejde med det, men der er meget forberedelse, og man kan ikke stå alene med det.

MANGE FRIVILLIGE VAR LÆRERE, PÆDAGOGER ELLER HÅNDVÆRKERE

Tina Stendal, der bor i Agedrup og er formand for Fjordager Idrætsforenings fodboldafdeling, siger, at snakken om manglen på frivillige også var til stede, da hun som barn og ung spillede håndbold og fodbold og gik til gymnastik, men hun erkender, at det de senere år nok er blevet sværere.

- Samfundsstrukturen er med til at påvirke det. Skolereformen i 2013 har påvirket det, fordi mange af de frivillige, jeg har kendt siden jeg selv var seks år og frem til nu, arbejdede som enten lærere, pædagoger eller håndværkere, fordi de havde fleksibilitet i hverdagen til at møde tidligt ind til træning om eftermiddagen.

- Der er fokus på at blive til noget på arbejdsmarkedet – den rig-

tige uddannelse, det rigtige job og den rigtige løn. Den store fokus på selvrealisering på arbejdsmarkedet er med til at påvirke det.

- Der er hos nogen også en mentalitet med: „Hvad får jeg for det?“ fremfor „hvad kan jeg byde ind med?“

BEHOV FOR ET MERE FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Tina Stendal mener, der er brug for et samfund, „der har mere fokus på at give tilbage til fællesskaber“.

- På et politisk niveau skal der være mere fokus på at opløse tanken om, at „one size fits all“ og skabe et fleksibelt arbejdsmarked, hvor mennesker med ekstra overskud til frivilligheden, kan være med til at skabe forskellige tilbud i foreningerne.

- Det er der brug for, der er blandt de 16-24 årige en øget oplevelse af at være isoleret og ufrivilligt ensomme. Der er en del, der føler sig stressede og angste.

- Det kan forebygges, hvis „one size fits all“ opløses sammen med fortællingen om, at du skal have en bestemt uddannelse, tøjstil og et bestemt job.

- Og så skal vi have et større fokus på de menneskelige kvaliteter, værdier - og venlighed!

KUNDEINDSTILLING BREDER SIG

Frivillige løser konkrete udfordringer i samfundet med initiativer for udsatte målgrupper, fremme af sundhed og folkeoplysning. Frivillige er dermed med til at løfte og forebygge store samfunds- og velfærdsmæssige udfordringer.

Derfor arbejder mange frivilligorganisationer og forskere med at finde ud af, hvorfor deltagelsen i de frivillige foreninger er aftagende, og hvad der kan gøres ved det.

Dansk Idrætsforbund og DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, peger på, at coronakrisen var medvirkende til, at foreninger har svært ved at fastholde de frivillige.

Også globalisering, individualisering, digitalisering og konkurrence fra kommercielle idrætsaktører

nævnes af forskere som baggrund for en mentalitetsændring. Brugerne skelner ikke længere i samme grad mellem det at melde sig ind i en idrætsforening eller et kommercielt idrætstilbud. Flere mener, at kundelogikken har bredt sig i idrætssektoren, og får kunderne til at stille større, individuelle krav til idrætstilbuddene.

SVÆRERE AT TILBYDE

SIG

Der er dog også forskere, der mener, at der ikke kan tales om en frivillighedskrise.

Men de mener, at de frivilliges engagement er blevet mere episodisk. Danskernes frivillige engagement foregår i tiltagende grad i kortere og ofte afgrænsede perioder, f.eks. i forbindelse med sportslige begivenheder eller løsningen af specifikke opgaver.

Den tiltagende politiske interesse for frivilligsektoren har desuden ført til en stigende professionalisering af idrætten, og det stiller større krav til foreningerne og de frivilliges kompetencer og engagement. Der er større og mere bureaukratiske krav til driften af en forening, og det kan derfor også være blevet sværere at tilbyde sig som frivillig.

BÆRER LØNNEN I SIG SELV

Jerry Vinther, Fjordager IF’s hovedformand, har arbejdet med frivillighed, borgerinddragelse og uddannelse af ledere i den store forening.

- Ja, det er blevet sværere at rekruttere frivillige. Vores samfundsstruktur har ændret sig, og det betyder, at mange spørger: „What’s in it for me“.

- Begrebet frivillighed, har fået et andet ansigt, og det at gøre noget for andre er under pres.

- Jeg ser, at mange organisationer og foreninger betaler de frivillige for at stille op. Det vil vi gerne undgå i FIF, da glæden og værdien ved at være frivillig og gøre noget for andre skal bære lønnen i sig selv.

- Generelt skal vi blive bedre til italesætte de menneskelige værdier og byde vores frivillige ind i et værdifuldt fællesskab, siger han.

Snublende hård opstart!

Kristina har besluttet at

videreføre ferieglæderne ind i hverdagslivet.

Af Kristina Malmer Rasmussen, lærer og mor til tre

„Jeg holder af hverdagen“, sagde Dan Turèll. Fred være med det. Jeg holder af ferien. Hold op, hvor jeg holder af ferien! I 2024 er det muligvis ikke comme il faut at have den holdning, da det hurtigt kommer til at lugte af klimabelastning, overforbrug og (bogstavelig talt) skyhøje CO2-aftryk.

hast - går væsentlig mere trægt, og ganske som samtlige foregående år har jeg, uden held, den seneste uge trænet mig selv i at gå tidligere i seng og stå tidligere op.

KLUDDERMOR

Men den ferie, jeg holder af, handler i bund og grund ikke om flyrejser, hvide sandstrande og morgenkapløb til liggestolene. Slet ikke, faktisk. Jeg holder af tiden, vi har med hinanden. Af nærværet, af overskuddet og af muligheden for spontanitet. Og af fraværet af vækkeuret.

SORT BÆLTE I OMSTILLING

KRISTINAS KLUMME

Jeg er halvvejs lykkedes med det første. Men inkarnerede B-mennesker (med c i as-cendanten?) formår uden nævneværdige vanskeligheder at sove længe (næsten) uanset hvor tidligt de går i seng. Jeg har derfor allerede mentalt indstillet mig på en snublende hård opstart på mandag. Og tirsdag. Og onsdag. Torsdag. Og formentlig også fredag.

Bevares, dagsrytmen må tvinges tilbage og man må underkaste sig Amenneskernes diktatur (jeg vil ikke afvise, at regimet er kommet i stand ved en demokratisk afstemning, men i så fald var B-menneskerne endnu ikke stået op, og så er vi ligesom lige vidt…), men det betyder ikke, at man ikke længere kan påskønne de oaser af tid, der trods alt opstår. Også i hverdagen. Der, hvor man kan gribe øjeblikket og nyde nærværet med et spil UNO, en kop kaffe, en løbetur eller hyggesnak med familien. Eller en god middag og en G&T i godt selskab på en lørdag. Kort sagt, det jeg holder af ved ferien. Med en hugget hæl og en klippet tå, bevares, men alligevel.

Det er svært at få Mallorca, strandbarer og palmer ind på en onsdag (eller, for mit vedkommende, i det hele taget), men mine ferieglæder har jeg heldigvis mulighed for at få plads til. Hvis jeg vil. Og det vil jeg.

MENNESKER SKABER FERIEN

Som barn og ung troede jeg (naivt), at man med tiden ville udvikle sig til et morgenmenneske, for hvem ’det er så dejligt at stå tidligt op og få noget ud af dagen!’ ikke alene er noget man siger, men noget man tror på og lever efter.

Nu, hvor jeg har påbegyndt sidste halvdel af fyrrerne, må jeg konstatere, at jeg er og bliver et B-menneske. En af dem, hvor dagen først rigtig begynder omkring kl. 10.

Af samme årsag har jeg det sorte bælte i omstillingen fra hverdag til ferie, hvor jeg inden for den første uge (læs: 2-3 dage) dels har forskudt dagsrytmen med 3-4 timer og desuden skal bruge en rum tid og væsentlig koncentration på at fastslå ugedagen.

SNUBLENDE OPSTART

Den anden vej - som i skrivende stund nærmer sig med foruroligende

Danmark og vores nærmeste naboer danner de skønneste rammer for sommeren, mener Kristina.

PLADS TIL FERIEGLÆDER

For at opbløde processen, har jeg derfor besluttet mig for at videreføre de ferieglæder, det lader sig gøre i hverdagslivets tilbagekomst.

Den sidste måned har ført mig fra det nordligste Danmark (med regn og kulde) til det (næsten) østligstemed sol, klipper og strand - videre til de svenske skove og til sidst til Harzen i 30 graders varme (hvem havde i øvrigt troet, at sydeuropæisk feriestemning og temperatur lå og lurede så relativt tæt på Fleggaard?!). Ovenikøbet sammen med dem, jeg elsker allermest! Og uden mit vækkeur. Vi har engang i mellem spurgt hinanden, om der var et sted, vi hellere ville være. Vi kom frem til, at det i så fald ville være en halv meter til den ene eller anden side. Danmark og vores nærmeste naboer danner de skønneste rammer for sommeren. Også selvom det af og til regner.

Og her henviser jeg ikke til jubeloptimisternes tvivlsomme udsagn om, at der ikke findes dårligt vejr (!), men derimod til, at den gode ferie gøres af de mennesker, du nyder den sammen med. De følger heldigvis med ind i hverdagen.

Og så langt er jeg for så vidt enig med onkel Danny.

BLANDEDE BOLCHER

Oldboys 30 ligger nr. 3 i rækken. Serie 1 rykkede ned og serie 4 endte i nederste halvdel. Kvinderne ligger nummer 1, men hele fire ud af 9 kampe blev aflyst. Veteraner og superveteraner har haft en skidt forår.

Af Victoria Iversen, sekretær, ABB

I skrivende stund er sommerferien ved at være slut, og vi skal snart i gang med en ny og spændende sæson…

Men her kommer lidt om serie 1, serie 4 og damernes forårssæson, og hvordan det står til for OB70-holdene.

Kvindernes forårssæson bød på mange aflysninger fra modstanderholdene. Hele 4 kampe ud af 9 blev aflyst. Det var til meget stor frustration for hele holdet, og det var svært at finde motivationen, når det kun blev til én kamp i april og én i maj, og

byrdige kampe. Frederik Ahlqvist og Brian Illum har allerede kaldt mandskabet hjem fra deres ferie og til træning, så alle mand er klar til efterårssæsonen.

Serie 4 havde også et turbulent forår. De spillede om oprykning til serie 3, men endte i den nederste halvdel og fortsætter efterårssæsonen i serie 4.

Således er trænere Steffen Christiansen og Thomas Jørgensen klar til endnu en sæson.

SOLID 3.-PLADS TIL OLDBOYS 30

Foråret har budt på 11 kampe - 6 vundet, 3 tabt, 2 uafgjort. Det vil sige at ABB ligger på en solid 3.-plads. Det er en meget tilfreds træner Anders Hauerholt, der glæder sig til at spille de sidste ni kampe efter sommerferien.

Veteranerne ligger for første gang i ABB’s historie i bunden af rækken. Her er det dog en skarp Martin Quist Jensen. (Arkivfoto/es)

de sidste tre i juni.

Men … en velfortjent 1. plads, det fik ABB’s kvinder! De nåede nemlig at slå alle rækkens tophold, som gør at A-rækken venter efter sommerferien.

SENIORER

- SERIE 1 OG SERIE 4

Det var vidst ingen hemmelighed at serie 1 kval blev en stor opgave for herrerne. Med en sidsteplads i rækken, så venter den nye sæson i serie 2. Det bliver en spændende sæson de går i møde, med langt flere jævn-

VETERANER

OG SUPERVETERANER

For første gang i ABB’s historie ligger veteranerne tredjesidst. Med 9 kampe spillet, er 5 af dem nederlag, 2 vundet og 2 uafgjort. Et rigtig skidt forår, som har budt på for mange skader, hvilket altså også viser sig på pointtavlen.

Med med en god lang sommerferie, så kan efterårssæsonen kun blive bedre.

Superveteranerne har i forårssæsonen Spillet 10 kampe, men ikke alt er gået efter forventning. Det har desværre kun ført til 1 sejr, men des-

værre 8 nederlag og 1 uafgjort. Også her er skaderne mange. Efter sommerferien venter de sidste 4 kampe før sæsonen er slut. Som altid kan man følge med inde på vores Facebook side, hvor vi hver mandag slår ugens kampe op. #Agedrupbullerupboldklub

Formand: Oliver Hauerholt

Sekretær: Victoria Iversen

Kasserer: Jimmy Kristiansen

Bestyrelsesmedlem: Daniel Johnsen

Bestyrelsesmedlem: Steffen Christiansen

Suppleant: Brian Illum

Dameholdet

Træner: Niclas Lind

Ass. træner: Daniel Pedersen

Holdleder: Julie Thomsen

Senior (serie 1 Kval)

Træner. Frederik Ahlquist

Ass. Træner. Brian Illum

Senior (serie 4)

Træner. Thomas Jørgensen

Ass. Træner Steffen Christiansen

Superveteran

Johan Bækholm

Veteran Henrik Clausen

Oldboys +30

Anders Hauerholt

Sk Sk Sk Sk Sk olebladet

Det roder, men det bliver godt!

Velfærdens fundament-projektet er endelig skudt i gang

Af Anita Skoven Jensen, skolebestyrelsesformand

De fleste med deres gang på Agedrup Skole har nok ikke kunne undgå at bemærke, at skole i øjeblikket er præget af byggerod. Velfærdens fundament-projektet er endelig skudt i gang på skolen hen over sommerferien og byggeprocesser roder – men det bliver så godt, når det står klar.

på tværs af skolen er utrolig vigtigt for os – derfor er Agedrup Skole mobil- og telefon-ur fri. Det er enormt vigtigt, at skolens personale har forældrenes opbakning hertil.

ORIENTERER

Mon ikke det har været ekstra sjovt for de mindste at komme tilbage efter ferien til en skole, hvor man kan følge med i byggeriet. Vinduer og døre står først for tur. Så følger omdannelsen af madkundskab og fysik-kemi lokalet.

MOBILFRI SKOLE SKAL STYRKE RELATIONER OG OPMÆRKSOMHED

Bestyrelsen har løbende haft drøftelser om den mobilfri skole og hvilke overvejelser, det er vigtigt at tage højde for i den forbindelse. Det er vigtigt for bestyrelsen, at skolens medarbejdere har de bedste forudsætninger for at skabe en varieret skoledag uden digitale forstyrrelser.

Vi ønsker at give vores børn og unge bedre mulighed for at rette deres fulde opmærksomhed mod undervisningen i undervisningstiden. Hertil kommer, at vi ønsker at styrke relationerne mellem børnene og have større niveau af sociale aktiviteter i frikvartererne. Vi skal være sammen, når vi er sammen, og skabelsen af stærke fællesskaber på årgangen og

Det er ikke kun et emne, som fylder på Agedrup Skole, men også på mange af landets andre skoler. Såvel eksperter som ministre og odenseanske politikere har peget på fordelene ved at indføre mobilfri skole.

Bestyrelsen har besluttet et princip om brug af mobiltelefoner og andre digitale devices, som indebærer, at Agedrup Skole er mobilfri fra 1. august.

Princippet tager hensyn til, at der kan være undtagelser, hvor mobilen giver mening. Fx i forhold til ordblinde elever. Børn og unge med diabetes, som har brug for mobilen som måle- og registreringsredskab. Samme aftale gælder for børn med behov for faglig støtte til dansk som andetsprog.

Princippet kan læses i sin helhed på skolens hjemmeside. I starten af det nye skoleår vil skolebestyrelsen inddrage skolens forældreråd i beslutninger om det nye princip.

TILSYN MED SKOLENS ORDENS- OG VÆRDIREGELSÆT

Bestyrelsen har ført tilsyn med skolens ordens- og værdiregelsæt samt retningslinjer for voldsomme handlinger.

Bestyrelsen er enig i, at den kan stå på mål for skolens ordens- og værdiregelsæt, men ønsker samtidig at betone, hvilke handlemuligheder der er, når børns adfærd er grænseoverskridende. Det være sig såvel retningslinjerne for voldsomme handlinger som mulighederne for udnyttelse af bekendtgørelsen for fremme af god ro og orden i folkeskolen.

Samtidig ønsker bestyrelsen også, at der bliver kommunikeret så bredt og fyldestgørende som muligt - under hensyntagen til tavshedspligt, GDPR og fællesskabet i tilfælde af voldsomme hændelser. Ordensog værdiregelsæt og samt retningslinjer for voldsomme handlinger kan læses på skolens hjemmeside.

STYRKET SAMARBEJDE MELLEM FORÆLDRERÅD, SKOLE OG

BESTYRELSE

Bestyrelsen har arbejdet med øgede indsatser for at styrke samarbejdet mellem skole, bestyrelse og forældre på mere formaliseret vis. Vi ønsker at udvikle vores skole på et stærkt grundlag af dialog mellem alle skolens parter. Vi ser forældreråd som et vigtigt bindeled mellem skolens personale og skolebestyrelsen og ønsker med et nyt princip at styrke samarbejdet på tværs.

Skolebestyrelsen ønsker derfor at formalisere samarbejdet.

Efter sommerferien vil de forskellige årganges forældreråd blive inviteret til fælles møde med skolebestyrelse og ledelse, hvor forældrerådene på tværs af årgange for mulighed for at komme med deres bidrag samt inspirere hinanden til sjove og gode aktiviteter, som kan styrke klassefællesskaberne på de forskellige trin.

ANITA

DA GÅR UNGDOM TIL DANS PÅ DIT BUD, SANKTE HANS

En blå, solrig himmel gjorde omgivelserne for aftenen ideelle. Men der var ikke nok frivillige kræfter, og salg af øl og vand var aflyst.

Af Jacob Bom Madsen, formand, Agedrup Beboerforening

„Vi elsker vort land, men ved midsommer mest.“ Sådan lyder det landet over, når vi på Sankt Hans Aften tænder bålet i de lokale byer, vænger, parker, og havne.

Ligeså foregår det også i Agedrup, hvor vores Sankt Hans Plads bag Mølledammen er i gang med en transformation til et skønt, grønt fællesareal med borde og bænke, hyggelige siddekroge, kvashegn og jordvolde – og naturligvis den store bålplads til Sankt Hans-bålet.

Arbejdet med den nye

Sankt Hansplads er noget vi arbejder nært med i beboerforeningen, med støtte fra Odense Kommune igennem Velfærdens Fundament. Det er ét af de projekter fra dette ambitiøse projekt, som er godt undervejs – men der er stadig flere udeståender for at indfri vores fælles ambitiøse plan for det grønne areal. Vi er tålmodige, men standhaftige for at komme i mål.

TAK FOR DETTE ÅRS SANKT HANS

Derfor havde vi – som man også kunne læse i juni-udgaven af Agedrup Rundt – glædet os meget til at

fejre Sankt Hans Aften igen i år for hele, skønne 5320 Agedrup.

I år var vejrguderne med os – det var ikke for tørt til at tænde bål som i 2023 – men en blå, solrig himmel og lune temperaturer gjorde omgivelserne for denne aften ideelle.

Forbededelserne til en sådan aften er mange; bål, heks, græsslåning, lydudstyr, tilladelser, og meget mere skal på plads for at lykkes. Og der skal lyde en kæmpe tak til alle dem der gav deres bidrag til at aftenen kom til at ske. Tak til Kim, Asger, Klaus, Frederik, Rie, Sarah Sofie, Bullerup Private Børnehave for den fine heks, foreningens bestyrelse og endnu flere, for at denne dag blev en realitet. Særligt tak til Agedrups nye præst, Charlotte, for at stå for årets båltale.

at salget af vand og øl mv. i år var aflyst, og de glade Sankt Hans deltagere selv måtte medbringe de nødvendige forfriskninger. FDF’erne havde også aflyst deres vanlige aktivitetsboder for børn og unge. Vi havde frem til få dage inden Sankt Hans Aften håbet, at vi kunne få alle de tranditionelle tilbud op at stå og havde alle de praktiske forbederelser på plads. Men vi måtte desværre sande, at det ikke var lykkedes at finde nok frivillige kræfter, der ville give et par timer af deres tid. Derfor måtte vi desværre skære disse tilbud fra.

KUN SAMMEN KAN VI LYKKES

Så kære Bullerup, Agedrup, og Vester Kærby, hvis vi gerne vil bevare

Sankt Hans som en af vores storslåede og vigtige samlingspunkter i byen, så må vi stå sammen og løfte i flok.

Jeg håber indeligt, at vi til næste år kan havde et bredere udvalg af tilbud og aktiviteter til Sankt Hans Aften, på vores nye grønne fællesareal – men jeg må sande, det kræver, at vi sammen udviser interessen i at bevare det.

NOGET VAR ANDERLEDES

Men... Noget var ikke som det plejede! For dem, der allerede var rejst på ferie, kunne man givetvis fra Agedrup-Info på Facebook følge med i hvordan panikken på pladsen bredte sig, da det gik op for dem, der ikke havde fået de seneste opdateringer,

Jeg håber du vil reflektere over hvad der er vigtigt for dig til Sankt Hans, når du læser dette, og vil være med til at bidrage til netop dét. Så kan vi sammen skabe det arrangement vi som by helst vil have.

Rigtig god sommer!

Formand: Jacob Bom Madsen, tlf. 2611 6938

Jacob Bom Madsen.

Jacob Bom Madsen håber på flere frivillige og et bredere udvalg af tilbud næste år.

VÆR MED TIL AT BEVARE SKOVLEGEPLADSEN!

Kom til arbejdsdag søndag den 18. august kl. 9.30

Af Jacob Bom Madsen, formand Agedrup Beboerforening

Inde i Bullerupskoven – mellem Skovhaven og Agedrupvej – ligger der en skøn naturperle. En skovlegeplads for små og store under skovens trækroner.

Her kan man møde Edderkoppen Erling, løbe om kap med forskellige dyr, gynge, eller nyde sjove lege på et utal af forskellige og naturskønne legeredskaber.

Går man igennem skoven en eftermiddag kan man ofte høre de glade børnestemmer fra skovens dyb, når familier og daginstitutionerne tager byens børn med på sjov og opdagelse på vores skønne skovlegeplads.

ET FRIVILLIGT PROJEKT

Selvom skovlegepladsen ligger i den kommunale skov, er den faktisk etableret og bygget af lokale indsjæle i vores by. Det er et frivilligt projekt for at skabe en sund, udendørs brug af vores skov for børn og unge, med et ønske om mange skønne oplevelser og lege i den friske luft – og de er absolut blevet indfriet.

Skovlegepladsen er derfor af byen, for byen – og drives og vedligeholdes under beboerforeningen.

Hvert år står vi for, at legepladsen fortsat er sikker og up-to-date gennem den lovmæssige legepladsinspektion, der gennemgår hvert et redskab og materialerne.

Det kræver betydelige penge og tid – men det er vigtigt, for at vi kan skabe tryghed omkring vores børn. Det er én af de vigtige ting du støtter gennem kontingentet til Agedrup Beboerforening.

Legepladsen vedligeholdes af frivillige.

MORGENBRØD OG KAFFE

Livet i skoven kan være hårdt. Så derfor kan både flittig brug og naturens påvirkning ses på nogle af legeredskaberne på skovlegepladsen. For at bevare vores skovlegeplads afholder vi derfor til en fælles arbejdsdag søndag d. 18. august fra kl. 9.30 . Se også mere på vores Facebook-side.

Her vil vi være vært med morgenbrød og kaffe, inden vi griber redskaberne og i fællesskab gør en indsats for at shine legepladsen op.

Der vil være opgaver af alle typer – hvadend du er har ti tommelfingre eller er håndværker. Hvis du har mulighed for, alene eller sammen med familien, at komme og give en time eller to, så kan vi sammen sikre at vores skovlegeplads kan bevares i flere år.

Hvis du sætter pris på vores skovlegeplads og gerne vil se den bevaret for dine og byens børn, så håber jeg, at vi ses til et par drønhyggelige timer i skoven.

Agedrup Sogns Beboerforening

Formand

Jacob Bom Madsen

Markhaven 19, 5320 Agedrup

Tlf.: 2611 6938

Email: formand@agedrupsogn.dk

Næstformand

Rene Theilgaard Hansen

Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 4031 1579

Kasserer

Inge Hansen

Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 6017 6634

Sekretær

Kent Konradsen

Kartoffelhaven 76, 5320 Agedrup

Tlf.: 5056 8283

Bestyrelsesmedlem

Andre Kaspersen

Kirsebærhaven 18, 5320 Agedrup

Tlf.: 2421 3001

Bestyrelsessuppleant

Barbara Pasik

Daltoften 141, 5320 Agedrup

Tlf.: 2993 7355

Bestyrelsessuppleant

Jesper Sørensen

Hammeren 50, 5320 Agedrup

Tlf.: 2291 2974

Kontakt: agedrupsogn@agedrupsogn.dk www.agedrupsogn.dk

Indmeldelse: kortlink.dk/agedrup/2PEAE

agedrupsogn@agedrupsogn.dk www.agedrupsogn.dk

Foreningens konto:

DANSKE BANK

Reg. nr. 0975 - 3619111699

MobilePay 20610

KIRKEBLADET

Redaktion: ● Tove Jørgensen 41 74 35 18 ● Gitte Knudsen ● Stinne Kjær ● Charlotte Rørdam Kristensen

VALG TIL NYT MENIGHEDSRÅD

Har du lyst til at få indflydelse på kirkelivet i Agedrup Sogn? Der skal vælges nyt menighedsråd tirsdag d. 17. september 2024 kl. 19.00 i Agedrup Sognegård.

Hvis man bor i et andet sogn og tidligere har løst sognebånd til én af Agedrup Sogns tidligere præster, skal man igen løse sognebånd, men til Charlotte Rørdam Kristensen.

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Der skal vælges nyt menighedsråd tirsdag d. 17. september 2024 kl. 19.00 i Agedrup Sognegård.

Valgmødet – en valgforsamling, hvor man kan lade sig opstille som kandidat til menighedsrådet. Efter kandidaternes opstilling og præsentation afholder valgforsamlingen skriftligt valg af de nye medlemmer til menighedsrådet for perioden 2025 – 2028.

Der skal vælges syv medlemmer til menighedsrådet samt et antal stedfortrædere. Sognepræsten er født medlem af menighedsrådet og skal derfor ikke vælges. Første arbejdsdag er 1. søndag i advent.

Har du lyst til at få indflydelse på kirkelivet i Agedrup Sogn, kan du få yderligere oplysninger ved valgbestyrelsens formand, Hans Ove

Nielsen på tlf. 61 40 65 95 eller mail til hon@agedrup-kirke.dk

Valgbestyrelsesformand Hans Ove Nielsen

sen for at kunne stemme eller lade dig opstille på valgforsamlingen 17. september 2024. Løsning af sognebånd foregår ved henvendelse til Charlotte Rørdam Kristensen eller henvendelse til kirkekontoret. Sognebåndsløsning skal være udført senest udgangen af august.

Sognebåndsløsning er især aktuelt hvis man er bosiddende i den sidste del af Borsvinget, Hammeren, den nye del af Arendalsvej samt en

ER DU „SOGNEBÅNDSLØSER“?

Vær opmærksom på at hvis du tidligere har løst sognebånd til enten

Lene Bischoff-Mikkelsen eller Ina Balle Aagaard, skal du igen løse sognebånd til Charlotte Rørdam Kristen-

stor del at den nye bebyggelse i Markhaven.

Du kan tjekke dit tilhørsforhold på sogn.dk ved at indtaste din adresse. Eller kontakte kirkekontoret.

Vi vil (jo bare) fred her til lands

Charlotte Rørdam Kristensens båltale Sankt Hans-aften søndag

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

„Men den skønneste krans bli’r dog din sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.“

Sankt Hans emmer af stemning næsten, som var det juleaften: Det er vores sommerjul i Danmark:

„Se, det summer af sol over engen“ , „Det dufter lysegrønt af græs“, og lyset rammer os langt ind i sjælen:

VERDEN LIGGER ÅBEN

Studenterliljerne står i fuldt flor, mens nye studenter i den her tid udklækkes, og kasketterne kastes i luften til en verden, der ligger åben – med fryd og forventning, men også en lille smule vemod og ærefrygt.

I næste uge (det var jo før ferien, red.) synger skolebørnene: „Ferie, ferie, ferie“ – endelig ferie! Verden ligger åben til Sankt Hans. Verden åbner sig for at være til på en anden måde end til daglig.

Sådan er det også, når vi (I) får juleferie: Verden åbner sig i fælles fryd og forventning til duften af gran, brændte mandler og småkager. „Mon det bliver en hvid jul i år?“

FRED OG FÆLLESSKAB I RING OM

LYS OG VARME.

„Vi elsker vort land, når den signede jul, tænder stjernen i træet med glans i hvert øje..“ skrev Holger Drackmann i vores fælles sangskat „Midsommervisen“.

Sankt Hans er ligesom store mærkedage og fødselsdage, hvor vi rejser os i fællesskab rundt om bordet og råber: „Hip, hip, hurra“! – Som det sker på skagensmaleren P.S. Krøyers maleri.

På mærkedage samles vi i fællesskab for at fejre. Til jul tager vi hinanden i hænderne rundt om træet, og til Sankt Hans slår vi ring om-

kring bålet og lader for en tid al strid, ufred og ondskab flyve med flammerne til Bloksbjerg.

FEJRING I HJERTEFRED

Juleaften og Sankt Hans fejrer vi fødselsdage: Til jul Jesus og til Sankt Hans – Johannes Døberen. Begge fester er hjerternes fest:

d. 23. juni 2024 i Agedrup

Det er freden, vi alle sammen ønsker os: Julefred, husfred, familiefred, feriefred – fælles fredsskabelse! Til Sankt Hans og til jul bliver vi mindet om, at livet er et liv i fællesskaber. „Intet menneske er en øde ø!“ I alle mennesker bor en trang til at være en del af et fællesskab.

PRÆSTEKLUMMEN

„Fred til mennesker på Guds velbehag!“, synger englene juleaften i juleevangeliet, lige inden vi går hjem og varmer os ved stearinlys og anden i ovnen.

„Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tviv-

Ufred opstår, når fællesskaber lukker sig om sig selv, og andre lukkes ude: I alle de fællesskaber, vi deltager i, må vi sammen arbejde på at være inkluderende fællesskaber med plads til forskelligheder med en anerkendelse og tilgivelse, der samler hinanden op, når vi indimellem træder ved siden af. – Vi er blot mennesker sammen med andre, der også blot er mennesker

LØFT OG VÆRN OM DE GODE FÆLLESSKABER! „Vi kommer alle af en særlig brænding“ , digtede Sofus Clausen. Vi er alle sammen helt specielle og særlige med ret til menneskeværd, og i fællesskaber er der netop brug for forskelligheder til at løfte et fælles formål.

Når vi sammen, og i fællesskab fejrer store mærkedage, er der brug for, at vi løfter i samlet flok, hvis fællesskabet skal bestå, og ilden ikke dø ud. – For det gør den på et tidspunkt, hvis vi ikke tager ansvar for fællesskabet!

lende kol-de!“, synger vi rundt om Sankt Hans-bålet med varme i ansigterne.

„Fred hviler over land og by“

Der er brug for frivillige kræfter og ildsjæle i beboerforeningen i Agedrup, når der skal fejres Sankt Hans og Halloween. Der er valg til menighedsrådet i Agedrup Kirke 17. september i år.

Der ligger et arbejde bag at løfte store livsbegivenheder, højtider, traditioner og tilføre fællesskabet oplevelser, der rent faktisk er gra-

Hip hip hurra! v. P.S. Krøyer, 1888

Sankt Hansblus på Skagen strand v. P.S. Krøyer, 1906

CHARLOTTE

RØRDAM KRISTENSEN

tis glæder for alle og enhver! I tilgift bliver de, der vælger at løfte, en del af et større fællesskab med mennesker i alle aldre og oplevelser, som siges, de ikke ville have været foruden..

EN SKÆRSOMMERNATSDRØM OM FORSONING I FÆLLESSKAB

Holger Drachmann med Midsommervisen er også afbilledet på det berømte maleri af P.S. Krøyer: „Sankt Hans-blus ved Skagen strand“.

Han står sammen med sin hustru, Soffi, ved det store blussende Sankt Hans-bål på stranden i Skagen i 1906 med Vesterhavet i baggrunden og ansigtet farvet rødt af varmen fra det enorme bål.

Måske er hans vise „Vi elsker vort land“ netop lige blevet afsunget..? I den ene side af billedet står en mængde skagensborgere rundt om bålet, og i den anden har Krøyer afbilledet sine nære fællesskaber: venner med familie – blandt andet sin datter og hendes mor.

„Jeg hader røg i ansigtet, og mit skæg bliver svedent!“ skal Holger Drachmann have kommenteret til P.S. Krøyer. Maleriet af det store, varme fællesskab omkring Sankt

Hans-bålet forestiller nok ikke en situation fra virkeligheden, men snarere Krøyers egen indre drøm om paradis, ligesom glansbilledet af „Peters Jul“, hvor alt går op i fryd og gammen i familiens skød omkring juletræet.

På maleriet står nemlig også den mand, som hans ekskone har forladt ham til fordel for. – Måske vidner det om, at Krøyer på sine gamle dage prøver sig frem med forsoning og tilgivelse?

Vi er blot mennesker sammen med andre, der også blot er mennesker, og virkeligheden er sjældent et idyllisk maleri af en stemning. – Men det er ud af gode intentioner og forventninger om tilgivelse, kærlighed og anerkendelse, at freden slår sin rod, og gode fællesskaber kan gro.

„Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans! Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde!“

VÆR MED TIL AT BESTEMME!

Medlemmer af folkekirken kan bruge deres demokratiske ret ved mødet i sognegården den 17. 9. kl. 19.00.

Af Lene Marqvardsen, menighedsrådsformand

Sommeren synger på sidste vers og menighedsrådsvalget nærmer sig. Menighedsrådet opfordrer alle medlemmer af folkekirken til at bruge deres demokratiske ret og møde op i sognegården den 17. 9. kl. 19.00. Her kan man stille op til menighedsrådet og/eller stemme på en af kandidaterne.

Har du en mening om, hvad menighedsrådet skal have fokus på – bruge penge på – er det her, du har chancen for at byde ind.

Skal vi ændre på gudstjenesteformen, skal vi styrke arbejdet med børn/unge, skal vi have fokus på de ældre, skal vi rejse skov på vores marker, skal vi bruge flere penge på musik eller måske noget helt tredje? Kom og vær med til at bestemme.

AFSKED MED STINNE

Vi har desværre taget afsked med Stinne, ikke kun som organist men også som kirke-/kulturmedarbejder. Stinne vender tilbage til sit gamle hverv som lærer og menighedsrådet overvejer, hvordan vi sammensætter stillingen på ny.

Lene Marqvardsen, formand for menighedsrådet.

Høstgudstjeneste

Vi skal fejre høsten -med en høstgudstjeneste -med god musik - FDF medvirker -med lidt at spise -med en dans eller to. Kom med ud på plænen bag sognegården 1. september kl. 11.00. Alle er velkomne – det er meget festligt! Kom med ud på plænen bag Sognegården 1. september kl. 11.00.

TØF TØF, NU KOMMER VI!

Vi pakker trækvognen og tager kirken på tur ud i lokalsamfundet. Familiegudstjenester på en anden måde! Første gang i haven ved Pilebækken Børnehave.

Af Gitte Knudsen, menighedsrådet

Husk, vi skal mødes til gudstjeneste ude i lokalsamfundet, nærmere bestemt i haven i Pilebækken Børnehus, Brolandvænget 4, søndag den 18. august kl 11.00

Vi pakker trækvognen og tager kirken på tur.

STARTER

I PILEBÆKKEN BØRNEHUS

Vi snakker meget om kirkens rolle i lokalsamfundet, og vi vil håbe, at vi med nye tiltag og aktiviteter kan vise kirken fra en nyere side.

Vi vil være mere synlige i byen

og håber, at vi gennem aktiviteter og sammenkomster kan skabe sammenhold, engagement og udvikling af nye bekendtskaber til alles glæde og gavn.

Vi starter i haven i Pilebækken Børnehus

søndag den 18. august kl. 11.00.

Alle er velkomne – gå ikke glip af de nye ideer!

Også elektronisk betaling

Til eventuel brug for betaling til arrangementer, kollekter etc.

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Det er muligt at støtte vores kollekter, betale for arrangementer og andet ved at benytte MobilePay. Indbetal til MobilePay - 99946 – husk at skrive hvad indbetalingen dækker!

Nødhjælp på mange måder

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP – indsamling i kirken i 2024 til fordel for verdens fattigste

Nødhjælp kan se ud på mange måder. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi på at give verdens fattigste mennesker en værdig tilværelse. Og hjælpen kan se ud på mange måder.

VI HJÆLPER MENNESKER I YDERSTE NØD

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi de sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De under-

Sogneaften

Sogneaften i Agedrup Sognegård om Agedrup Sogns historie torsdag d. 15. august kl. 19.00 v. Helge Rasmussen og sognepræst, Charlotte Rørdam Kristensen

Den nye sognepræst har brugt sommeren på at sætte sig ind i Agedrup Sogns historie og vil på sogneaftenen fremlægge, hvad hun har fået ud af læsningen af „Agedrup Krøniken“ , bistået med anekdoter af Helge Rasmussen, Lokalhistorisk Forening.

Vidste du, at vandet stod næsten helt op til Agedrup Kirke, da den blev bygget i 1450? Var der en kirkesti mellem Vester Kærby og Agedrup? Hvorfor har vi ingen levn fra den store Bullerup Hovedgård?

Der findes stort set ingen beretninger om, hvorfor man i 1855 vælger at bygge så stor en præstegård i engelsk stil. På mødet vil beretninger herom blive taget imod med kyshånd!

trykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke har en stemme, der kan høres.

KATASTROFEHJÆLP

Vi rykker ud, når katastrofen rammer. Det kan være et jordskælv i Nepal, en eksplosion i Libanon, mennesker på flugt i Ukraine eller borgerkrigen i Syrien. Det er lige der, midt i kata-

strofen, at udsatte mennesker har brug for akut hjælp til at overleve. Hjælpen kan være stor som lille: Varme tæpper, tøj, et sikkert sted at bo, mad eller penge kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor handler vi hurtigt, når skaden er sket. Se mere om Folkekirkens Nødhjælp på www.noedhjaelp.dk Hjælp os med at hjælpe andre!

Halloween er blevet kæmpestort

Der er brug for nye, friske kræfter, hvis Halloween-begivenheden skal bringes videre

Af Gitte Knudsen, menighedsrådet

Vi har sagt farvel til Karin Ritter og Jette Andreasen i halloween-udvalget og vores nye unge pige Line, venter en lille ny til familien. Så derfor søger vi nye kræfter.

Vi har haft svært ved at få nye, der bor i Agedrup, til at hjælpe, og da kirken er medarrangør og betaler er ønsket, at udvalgets medlemmer skal være bosiddende i byen.

Så hvis Halloween-arrangementet skal fortsætte, har vi brug for nye og friske kræfter, som vil hjælpe og har tid og lyst til at bringe begivenheden videre.

Skriv eller ring til Gitte Knudsen tlf. 2440 2168 eller mail gittekrogshede@gmail.com

I nærheden af 1.000 mennesker deltog sidst i Halloween-begivenheden. (Arkivfoto Hans Ove Nielsen)

KONFI-INFO-MØDE

Konfirmand-introgudstjeneste i Agedrup Kirke søndag den 22. september 2024 med efterfølgende infomøde.

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst

Byd Agedrup Sogns kommende konfirmander med familier velkommen!

I 2025 afholdes der i Agedrup Kirke konfirmationer søndag den 18. maj (7.A.) og lørdag den 17. maj (7.B).

De unge, smukke mennesker med familier er inviteret til en konfirmand-introgudstjeneste i Agedrup Kirke søndag den 22. september 2024.

Men mon ikke andre også gerne vil opleve en forklaring på alt det besynderlige, der foregår i kirken på en søndag?

CHOKOLADE I DØBEFONTEN

Alle sognebørn er sammen med årets spirende konfirmander og familier

velkomne til at deltage i gudstjenesten, der gennemgås led for led med

chokolader gemt i døbefonten og med en mulighed for at hilse på nogle af de mange mennesker, der arbejder for og løfter Agedrup Kirke! Efter gudstjenesten er der konfiinfo-møde – det er dog kun for kommende konfirmander og deres forældre.

Vi glæder os til at møde jer! (alle aldre!)

(Arkivfoto Hans Vennekilde)

Så starter det hyggelige samvær i caféerne igen.

C A F É E R N ETORSDAGS-CAFÉEN

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Vi mødes den 1. torsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!). Januar, februar, marts, april - sommerpause - september, oktober, november, december.

Torsdagscafeen er for alle - alle køn og alle aldre.

Vi mødes til en sang, en fortælling og en kop kaffe. Det foregår i Sognegården i tidsrummet mellem 10.00 og 12.00. Det koster kr. 10,- for kaffe.

Ingen tilmelding.

FØRSTE GANG 5. SEPTEMBER

5. september

Vi starter efteråret med musik og sang fra Lunau & Sund.

3. oktober

Det handler om sygdommen demens. To medarbejdere fra plejehjemmet Hvenekilden fortæller om, hvordan vi kan håndtere det.

7. november

Biskop Mads Davidsen fortæller om sit store embede og om, hvilke tanker han gør sig om fremtiden for den danske folkekirke.

5. december

’Ind under jul, hvor var det dejligt’ Palle Jensen fortæller om drengedrømme og julenisser.

Efteråret begynder med sang og musik af Lunau & Sund. Det er torsdag den 5. september i Sognegården kl. 10.00-12.00. Det koster 10,- kr. for kaffe, og man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd.

Biskop Mads Davidsen fortæller hvilke tanker han gør sig om fremtiden for den danske folkekirke. Det er torsdag den 7. november.

Palle Jensen fortæller om drengedrømme og julenisser i begyndelsen af julemåneden. Det er torsdag den 5. december.

ÅRETS TEAMBUILDING

FROKOSTCAFÉEN TIRSDAGSSILDEN

Vi mødes den 3. tirsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!). Januar, februar, marts, april - sommerpause - september, oktober, november, december.

Tirsdagssilden har nået nye højder på popularitetsskalaen. Det

en meget besøgt frokostcafe.

Vi spiser et måltid mad sammen i tiden mellem 11.00 og 13.00.

Snakken går og alle spiser op. Det koster kr. 40,- pr. gang + tilkøb af drikkelse.

Ingen tilmelding.

FØRSTE GANG 17. SEPTEMBER

STRIKKE- & GÅ-CAFÉEN

Vi mødes hver den 1. tirsdag i månederne: januar, februar, marts, aprilsommerpause - september, oktober, november, december.

Kvinderne strikker, og mændene går. Til sidst mødes alle til enten en kold fra kassen eller kaffe og kage – måske begge dele. Det sker i tidsrummet mellem 14.00 og 16.00.

Det koster kr. 0,-

Ingen tilmelding.

FØRSTE GANG 3. SEPTEMBER

I år blev tre hold låst inde og sammen i et escape-room, hvor der skulle samarbejdes om at slippe fri.

Både ansatte og frivillige med ægtefæller deltog i teambulidingen.

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Hvert år samles menighedsrådet, ansatte og frivillige med mænd og koner til en sammenkomst, hvor vi på mange måder viser, at vi kan teambuilde – agere som en enhed.

I år blev tre hold låst inde sammen i et escape-room, hvor der skulle samarbejdes om at slippe fri, inden der var gået en time. Ingen af holdene slap helt fri ved egen hjælp, men der kom assistance.

PIZZA FRA STENOVN

Derefter mødtes vi i Sognegården, hvor Gitte havde dækket op til italiensk middag – dog med det twist, at vi selv skulle lave maden. Den stod simpelthen på pizzaer til forret, hovedret og dessert – alle bagt i ægte pizza-stenovne.

Det gik forrygende med konkurrence om bedste resultat. Jeg husker dog ikke, at nogen vandt en præmie, men det

kan jo skyldes så mange ting. En rigtig god dag var det med meget velsmagende pizzaer.

Det er ikke kun tørre tal og kirkekalk, vi beskæftiger os med i menighedsrådet – tag det bare som en opfordring til at stille op til det kommende menighedsrådsvalg!

En lille skarp!

Der var pizzaer fra stenovn til forret, hovedret og dessert –men der skulle arbejdes sammen om at lave dem.

STINNE KJÆR STOPPER

I 2023 fik Agedrup Kirke en kirke-/kulturmedarbejder i skikkelse af Stinne Kjær. Men nu siger hun farvel, og menighedsrådet overvejer, hvordan en stilling kan sammensættes.

Af Stinne Kjær, nu forhenværende kirke- kulturmedarbejder

Farvel og på gensyn!

Jeg har fået fuldtidsarbejde i Svendborg fra august.

Der er for få timer i kirkekulturstillingen, og jeg har sagt nej tak til fast organistjob, da jeg meget gerne vil have mine weekends og helligdage tilbage til fri disposition.

Så det er desværre allerede tiden at sige farvel til Agedrup Kirke, selvom jeg har været rigtig glad for at være her.

Jeg har aldrig været god til at sige farvel. Det bliver altid lidt trist, fordi der skal tages afsked med gode folk og ses tilbage på gode timer.

VÆRDIFULDT FÆLLESSKAB

Men det er heller ikke til at undvære det farvel, for det er her, der er lejlighed til at sige et par ord.

At arbejde i Agedrup Kirke som kirkekultur-medarbejder er helt specielt.

Nogle initiativer var allerede sat i værk og havde været det længe, da jeg kom, som f.eks. de meget velfungerende caféer. Nogle aktiviteter og initiativer har været i gang før, er gået i stå og er blevet startet igen –

f.eks. kirkekor og morgensang eller maleriudstilling i Sognegården. Og andet er stadig kun nye ideer. Det kunne være babysalmesang, voksenkor, og alt det andet, vi ikke ved noget om endnu, og som er op til den næste, der tager fat.

Jeg har været meget optaget af det hele og især morgensangen, hvor vi gennem hele året er mødtes en bordfuld morgenfriske i Sognegården og har startet morgenen med sange og motiverende baggrundshistorier, ord og toner og selvfølgelig kaffe.

På en måde meget enkelt og ligetil og samtidig givende, berigende og værdifuldt. Fordi, det er noget, vi er fælles om. Fællessang i fællesskab… og fællesskaber har vi brug for.

RØDE KINDER

For mig har det også været meget givende og spændende at få lov at spille orgel og klaver til gudstjeneste i kirken.

Her er højt til himlen på mere end én forstand og en meget høj tolerance, når organisten spiller forkert, starter/ stopper for tidligt eller for sent, glemmer korsvar eller sniger et

Sommerkoncert en kold juniaften

Mere end 50 deltagere til koncert med Playtime Duo

Af Tove Jørgensen

Søndag den 9. juni var en typisk dansk „sommerdag“. Der var annonceret med en hyggelig grillaften med efterfølgende koncertgudstjeneste i præstegårdshaven.

Gud være lovet for, at vi har en sognegård!

Da alle (51) fremmødte havde fundet en plads indendørs og spist

Stinne Kjær har fået fuldtidsarbejde som lærer i Svendborg.

ekstra ind, starter en helt forkert salme…, der har været mange varianter.

Når kinderne er blevet lidt ekstra røde og ørerne med, kommer der velmenende folk forbi og siger: „Åhhh, det gik da meget godt...“

Tak for det. Det er den måde, man udvikler sig på – prøver, laver fejl, opdager, bliver opmuntret, øver og prøver igen.

Mange tak for denne gang og på gensyn.

Måske dukker jeg op bag klaver/orgel eller som sanger, men denne gang som løs vikar.

Gode hilsner fra Stinne - nu forhenværende kirkekultur-medarbejder og organistvikar

en pølse eller 2 og drukket en øl eller vand, blev lyset slukket i sognegården og Playtime Duo satte scenen for en intimkoncert.

Efter en stemningsfuld koncert sluttede aftenen af med, at alle blev tilbudt en god gammeldags isvaffel med guf.

Det blev en rigtig god oplevelse på en ellers kold juni-aften.

Deltagerne rykkede indenfor.

Syng Sammen

Torsdag d. 19. september 17.00-19.00 i Sognegården

Af Annie Leth, kirkesanger

Så er det igen tiden til sang og hyggeligt samvær i Sognegården. Sommeren går på hæld, og vi byder efteråret velkommen ved at synge et udvalg af vores dejlige årstidssange i Højskolesangbogen.

SEEBACH OG SHU-BI-DUA

Herefter fortsætter vi med at mindes Stjerner i dansk populærmusik, som er vores tema i år, ved at synge et udvalg af deres sange. Denne gang skal det handle om Tommy Seebach og Shubi-dua.

Det koster 60 kr. at deltage, og i pausen serveres en let anretning med drikkelse.

TILMELDING

Der er et deltagerantal på maks. 50, og man tilmelder sig enten ved at sende en mail til syngsammen@agedrup-kirke.dk med oplysninger om navn, telefonnummer og antal personer, eller ved at ringe eller sende sms til kirkesanger Annie Leth: 42262686

Husk, at man ikke kan tilmelde sig ved at svare på nyhedsbrevet

Tilmeldingen starter d. 5. september, og det vil fremgå både af kirkens hjemmeside, nyhedsbreve og plakater.

NAVNLIG NAVNE

Nyt fra kirkebogen maj, juni og juli 2024

Døbte

5. 5. 2024Freja Wester Lykke, Agedrup.

19. 5. 2024Noah Lund, Agedrup.

2. 6. 2024Valther Klemant Madsen, Agedrup Kirke

16. 6. 2024Feline Mulle Eklund Laursen Agedrup

Viede og velsignede

16. 6. 2024Ann-Sofie Eklund Larsen & Rasmus Laursen, Agedrup

20. 7. 2024Nina Kristine Skovgaard Nielsen & Thomas Skovgaard Nielsen, Agedrup

Døde, bisatte og begravede

5. 5. 2024Thomas Boll Knudsen, Agedrup

13. 5. 2024Erland Henckel Wanscher, Agedrup

7. 6. 2024Inger Lise Jensen, Seden

8. 7. 2024Bendt Bjerggaard Hansen, Agedrup

11. 7. 2024Elise Madsen, Odense NV

AGEDRUP KIRKE

SOGNEPRÆST

www.agedrup-kirke.dk

Charlotte Rørdam Kristensen (mandag fri) – 29 16 60 13 – CRK@KM.DK

KIRKEKONTOR & SEKRETÆR

Sekretær: Vibeke Lundgreen – 21 80 70 27 – viel@km.dk

Kontortid: Tirsdag 12.00-14.00, onsdag 9.00-11.00 og torsdag 9.00-11.00.

OBS: Kirkekontor Personregistrering: Tornbjerg Kirke, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ (gældende fra 21. 6. 2021) - Tlf. 2025 0487, kontorets åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30-13.00. E-mail: tornbjerg.sogn@km.dk - Sikker mail til personfølsomme oplysninger: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=9148

KIRKETJENER

Holger Jagd Greve – 4016 7072 – kirketjener@agedrup-kirke.dk

KIRKEGÅRDEN

Mobil 4042 0756 – graver@agedrup-kirke.dk

ORGANIST OG KIRKE- & KULTURMEDARBEJDER

Vakant.

KIRKESANGER

Annie Leth – 42262686 – kirkesanger@agedrup-kirke.dk

MENIGHEDSRÅDET

7868@sogn.dk (menighedsrådets officielle mailadresse)

Lene Marqvardsen fmd., Daltoften 46 – 2390 0388 – lm@agedrup-kirke.dk

Brug vores hjemmeside til oplysning om kontaktpersoner, arrangementer eller gudstjenester.

Annie Leth.

K K K K KALENDEREN ALENDEREN ALENDEREN ALENDEREN ALENDEREN P P P P PÅ BAGSIDEN

’Kalenderen på bagsiden’ viser dato, tid, sted for store og små begivenheder i og omkring kirke- og sognelivet i Agedrup. Ved * er der mere udførlig omtale på kirkesiderne.

*15. august kl. 19.00. Agedrup Sognegård. Sogneaften med Charlotte Rørdam & Helge Rasmussen

18. august kl 11.00. Pilebækken Børnehus. 12. s. efter trinitatisCRK (B/F)

25. august kl. 13.00. Agedrup Kirke. 13. s. efter trinitatisCRK

*1. september kl. 11.00. Plænen foran sognegården. Høstgudstj.CRK

*3. september kl. 14.00. Agedrup Sognegård. Strikke- og gåcafé

*5. september kl. 10.00. Agedrup Sognegård. Torsdagscafé

8. september kl. 17.00. Agedrup Kirke. 15. s. efter trinitatisCRK

15. september kl. 11.00. Agedrup Kirke. 16. s. efter trinitatisCRK (B/F)

*17. september kl. 11.00. Agedrup Sognegård. Tirsdagssild

*17. september kl. 19.00. Agedrup Sognegård. Valgforsamling

*19. September kl. 17.00. Agedrup Sognegård. Syng Sammen

22. september kl. 11.00. Agedrup Kirke. 17. s. e. trinitatis. Konfirmand-intro - CRK

29. september kl. 11.00. Agedrup Kirke. 18. s. efter trinitatisCRK

*1. oktober kl. 14.00. Agedrup Sognegård. Strikke-og gåcafé

*3. oktober kl. 10.00. Agedrup Sognegård. Torsdagscafé

6. oktober kl. 11.00. Agedrup Kirke. 19. s. efter trinitatisCRK

13. oktober kl. 9.30. Agedrup Kirke. 20. s. efter trinitatisAnne Lender Krog

*15. oktober kl. 11.00. Agedrup Sognegård. Tirsdagssild

20. oktober kl. 9.30. Agedrup Kirke. 21. s. efter trinitatisSascha Mette Qvortrup

*5. november kl. 14.00. Agedrup Sognegård. Strikke- og gåcafé

*7. november kl. 10.00. Agedrup Sognegård. Torsdagscafé

*19. november kl. 11.00. Agedrup Sognegård. Tirsdagssild

*3. december kl. 14.00. Agedrup Sognegård. Strikke- og gåcafé

*5. december kl. 10.00. Agedrup Sognegård. Torsdagscafé

*17. december kl. 11.00. Agedrup Sognegård. Tirsdagssild

*B/F = Børne-familie-gudstjeneste. *U.D. = Udendørsgudstjeneste

# Vikar fra Seden-Aasum = Anne Lender Krogh/ Sascha Mette Qvortrup

* Se omtale i bladet

KIRKEBIL: kan bestilles til alle gudstjenester og møder i Sognegården. TAXA-checks udleveres fra kirkekontoret. Taxa bestilles på tlf. 66154415.