AR176

176

AGEDRUP KIRKE AGEDRUP SKOLE AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING 



FEBRUAR 2024 NR. 176 29. ÅRGANG 



AGEDRUP HAR FÅET NY SOGNEPRÆST I kufferten har Charlotte Rørdam Kristensen sin præstekjole. Hun er netop tiltrådt som sognepræst i Agedrup, og der er indsættelsesgudstjeneste d. 4. februar kl. 14.00 med efterfølgende reception i Sognegården, hvor alle er velkomne. Charlotte Rørdam flytter sammen med sin familie ind i præstegården lige før påske. Lige nu bor hun i Middelfart, hvor hun har skullet overholde et opsigelsesvarsel. Hun kommer i øvrigt fra en trekvart præstestilling i Seden-Aasum og ser frem til at slå sig ned i lokalområdet.

KIRKEBLADET LÆS om indsættelsesgudstjenesten den 4. februar, om påskens gudstjenester, om at løse sognebånd og om Syng Sammen.

FØLG med på www.agedrup-kirke.dk

S. 23-32

S. nm e Jranden7 Vilde huller i asfalten!

Vilde vandmasser S.7 AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

AR

Fastelavnsfest  Agedrup Sogns Beboerforening og SuperBrugsen Bullerup inviterer alle børn og forældre i Bullerup/Agedrup/Vester Kærby og omegn til

FASTELAVNSFEST

AGEDRUP RUNDT

Den 11. februar 2022 kl. 10.00 på SuperBrugsens parkeringsplads

Udgives af

www .agedrup-rundt.dk www.agedrup-rundt.dk

Børnene bliver inddelt i aldersgrupper, og vi kårer bedste udklædning, kattekonge og kattedronning i hver gruppe.

Vi ses!

KONTAKT TIL REDAKTION

Ny assistenttræner

Agedrup Sogns Beboerforening Agedrup Skole Agedrup Kirke

Erik Schmidt, tlf. 6610 7575/ 2026 1952

erik@fjordager .com erik@fjordager.com ABONNEMENT Bladet uddeles gratis i lokalområdet.

Abonnement: 100,- kr./ 6 nr.

Kontakt: Hans Jørgen Zinther, hj@zinther.dk Tlf. 4042 5213

REDAKTION Erik Schmidt (ansv. red.) 2026 1952

KIRKEN Tove Jørgensen

4174 3518

Audition hos Teaterspirerne

BEBOERFORENINGEN Søren Stobbe Hans Jørgen Zinther

3161 0740 4042 5213

SKOLEN Christian Hovendal og Anita Skoven Jensen

ADMINISTRATION Hans Jørgen Zinther, leder Hans Ove Nielsen, regnskabsf.

Erik Schmidt, annoncer

 Fjordager Idrætsforenings bedste herrehold, der spiller i Danmarksserien, har fået ny assistenttræner.

Jesper „Jeller“ Rasmussen, der har spillet næsten 300 kampe og de seneste fire år desuden været trænerassistent på hold 1, takker i vinterpausen af.

I stedet er Mads Jensen ansat.

Han kommer fra Langeskov, hvor han de seneste år har trænet første senior.

4042 5213 6610 7510 2026 1952

KOORDINERING Hans Jørgen Zinther, Tove Jørgensen, Gitte Knudsen, Hans Ove Nielsen, Søren Stobbe og Erik Schmidt.

PRODUKTION Fjordager Tekst & Reklame

OMDELING Thomas Olsen, 6010 1499

DEADLINE Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. april 2024, skal være redaktionen i hænde senest den 8. marts 2024.

 Har du børn eller kender du nogle, som elsker teater, sang, skuespil og dans? spørger Dennis Kildegaard, der er leder af Fjordagerscenens børne- og ungdomshold.

Stykket Momo opføres af Teaterspirene til maj måned, og nu har de muligheden for at deltage i Teaterspirernes audition/rollefordelingsdag til stykket.

Der afholdes audition lørdag den 3. februar. Selve spilleperioden er den 5. til 12. maj.

Dennis Kildegaard er instruktør, produktionsleder, forestillingsleder og scenograf på forestillingen.

Momo er en magisk og tankevækkende fortælling af Michael Ende, som også har skrevet Den uendelige historie.

Det er en fortælling om tiden og pigen Momo, som (næsten) helt alene må tage kampen op mod de gråklædte, som pludselig dukker op i en ikke nærmere bestemt storby.

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

Generalforsamling  Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening holder generalforsamling

21. februar 2024 kl. 19.00 i Sognegården Dagsorden 1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning ved Henny Sørensen.

3. Regnskab ved Anne Marie Andresen 4. Indkomne forslag.

5. Kontingent .

6. Valg.

På valg er Henny Sørensen, Lene Jensen, Gitte Krogshede, Ingerlise Andersen.

Suppleant Lene Thøgersen.

Revisor Grete Jacobsen.

Revisorsuppleant Erik Rønn.

Forslag der skal behandles på generalforsamlingen, skal sendes til formanden Henny Sørensen senest onsdag d. 14. 02. 2024 på ts.agedrup@gmail.com

FOREDRAG Efter generalforsamlingen er der foredrag. Knud Thygesen vil fortælle om Romsø.

Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening.

Ronja Røverdatter  Fjordagerscenen spiller ‘Ronja Røverdatter’ den 16.-24. februar i Fjordagerhallen. Billetter kan købes via Fjordagerscenens hjemmeside.

De to røverbørn Ronja og Birk, bliver på trods af stort fjendskab mellem deres slægter gode venner.

TIDSPLANEN SKRIDER

Udmøntningen af de 12,8 mio. kr. fra Velfærdens Fundament lader vente på sig.

Tidsplanen synes at være skredet mindst et halvt år, og der er mange løse ender i kommunens udmeldinger, mener Søren Stobbe, der er med i styregruppen

vendinger videre. Men til hvem?

Der er ingen direkte kontaktmulighed på Odense Kommunes hjemmeside til nogen personer bag Velfærdens Fundament. Man kan skrive til en fællespostkasse og håbe på svar.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

PROJEKTERNE I LOKALOMRÅDET

Der sker for lidt, og det går for langsomt med udmøntningen af de 12,8 mio. kr., som er afsat til „Velfærdens fundament“ for Bullerup, Agedrup og Vester Kærby.

Det er det indtryk, som beboerforeningens formand, Søren Stobbe har af sagsbehandlingen, og der er for mange løse ender i de udmeldinger, som kommunen kommer med.

der på flere områder, og der er ingen der kan give konkrete svar på, hvornår præcis en opgave vil blive løst.

For eksempel skulle der efter tidsplanen være et fortov på Brolandvej klar til brug i januar 2024. Det er ikke sket.

INGEN DIREKTE KONTAKTMULIGHED

Søren Stobbe begyndte for nylig at grave lidt dybere i sagen. Det førte til en større rundtur i Odense Kommune for at finde frem til den presseansvarlige, Jeppe Mikkelsen, som ville bringe beboerforeningens ind-

Størstedelen af de 12,8 mio. kr. er på forhånd er afsat til modernisering og vedligeholdelse af Agedrup Skole, men der er blevet afsat 1,9 mio. kroner til lokalsamfundet.

Lokalsamfundsmidlerne går bl.a. til en ungdomsklub, siddemiljøer på Sankt Hans-pladsen og Agedrup Skole, fortov på Brolandvej, opdeling mellem bløde og hårde trafikanter på Brolandvej, en sti igennem Naturparken, mødested i Vester Kærby samt midler til modernisering af skolens udeområder.

Ifølge tidplanen skulle der i januar 2024 være lavet fortov på Brolandvej. Men det er ikke sket.

Desuden er det næsten umuligt at få fat på de nøglepersoner i kommunen, der har noget med sagen at gøre.

PLANEN SKREDET SEKS MÅNEDER

Planen for Bullerup, Agedrup og Vester Kærby blev vedtaget 31. august 2022 i byrådet.

Men indtil videre er der ikke sket ret meget, der kan ses, og hvad værre er, ser det ud til, at tidsplanen er skredet med et halvt år eller mere.

Det er i hvert fald den bekymring, som beboerforeningens formand Søren Stobbe gør sig.

Han er med i den lokale styregruppe, og han begyndte at undre sig over, at den lokale gruppe ikke havde modtaget nogen opdatering siden sommeren 2023.

Målene for hvornår opgaver skal udføres, er tilsyneladende blevet rykket med omkring seks måne-

3

Odense Kommunes tidsplan for „Velfærdens Fundament“ i Agedrup.

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

MIT LIV LIGNER ANDRES

Charlotte Rørdam Kristensen er Agedrups nye sognepræst. Hun bor i Middelfart og kommer fra en trekvart stilling i Seden-Aasum, men har haft en utraditionel karriere.

Nærvær og åbenhed er nøgleord for hende, og hun håber på et godt samarbejde med skolen og foreningerne. Til påske flytter hun og familien ind i den store præstegård.

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

TEKST & FOTO Erik Schmidt Charlotte Rørdam Kristensen har de seneste fire år været ansat i en trekvart stilling i Seden-Aasum, men har lejlighedsvis afløst i Agedrup Kirke.

Nu er hun blevet Agedrup Kirkes nye, længe ventede sognepræst efter, Ina Balle Aagaard valgte at blive sygehuspræst.

Ugen før påske flytter hun ind i den store præstegård på Agedrupvej sammen med sine to store børn på 17 og 19 år.

- Præstegården er en skøn bonus, men det altovervejende for mig har været, at jeg kender sognet og kirken som en god arbejdsplads og et sted, jeg har lyst til at slå mig ned.

Charlotte Rørdam er opvokset i Brenderup, men bor i Middelfart midtby og er skilt fra børnenes far.

- Jeg er nok præst, men først og fremmest et menneske, der afspejler tidsånden, hvor nu 50 procent af voksne lever som singler. Alle, der sammen har frembragt familie, ønsker jo det dér „for evigt“. Men livet går ikke altid op, trods drømme og de bedste intentioner...

EN LILLE PERLE

Charlotte Rørdam beskriver Agedrup Kirke som „en lille perle“.

- Jeg har jo afløst her mange gange. Her føles bare rart. Kirkerummets størrelse passer mig godt, og jeg har altid følt mig virkelig godt taget imod. Personalet og menighedsrådet vil mig, og jeg vil dem. Det, jeg kommer med, falder åbenbart i god jord.

- Det betyder noget for mig at føle mig anerkendt. Ikke at jeg længere har brug for bekræftelse, men netop anerkendelse, fagligt og personligt, har alle brug for.

- Jeg har samtidig også brug for at lære andre at kende, for min frygt er, ligesom for mange andre tilflyttere, at havne som ensom nu hvor mine egne børn er så store, at der ikke naturligt skabes relationer mellem os forældre via folkeskolen.

Hun forestiller sig også et godt samarbejde med skole, idrætsfor-

ening og andre foreninger.

Charlotte Rørdam synes, at hun har tilvalgt hele Fjordager-området, for hun holder stadig meget af kirkeog sognelivet i Seden-Åsum.

- På sin vis er jeg jo en præst, som alle tre sogne har valgt.

Også på et praktisk plan vil hun gerne, fortsat, samarbejde med de to andre kirker.

UTRADITIONEL KARRIERE

Charlotte Rørdam har prøvet meget i sit 46-årige liv, og lægger ikke skjul på, at det er en livserfaring, hun ikke vil undvære.

Arbejdsmæssigt har den tidligere blandt andet stået på undervisning på en friskole og i dansk som andetsprog på Dansk Flygtningehjælps „Lærdansk“, journalistik på et par af Fyens Stiftstidendes lokale ugeaviser, projektmedarbejder på frivillighedsområdet i Middelfart, og i den for en præst måske mere kuriøse ende: opvasker, servitrice og tøjekspedient.

Siden 2017 har hun blandt andet også haft fokus på assertiv kommunikation og mindfulness og interesseret sig for hjerneforskning og i det hele taget haft et tværfagligt blik på sin teologiske uddannelse.

Før ansættelsen i Seden og Aasum var hun i 2014-16 sognepræst i Kliplev i Sønderjylland og har siden også fungeret som vikarpræst forskellige steder i trekantsområdet.

Men hun har ikke mindst prioriteret i perioder at være hjemmegående.

- Børn har en tidsbegrænsning, og det er grunden til, at jeg i mine 30’ere ofte har valgt utraditionelt med hensyn til egen karriere.

Det vigtigste er at være nysgerrig og åben for flere perspektiver, og det har givet hende en værdifuld indsigt i livet og samfundet fra mange vinkler, siger hun.

MIT LIV LIGNER ALLE ANDRES

Charlotte Rørdam lægger vægt på et almindeligt liv. Hun prioriterer nærvær frem for store armbevægelser: - Mit liv ligner andres, siger hun.

- Jeg er sådan en „hverdagspræst. Åben er hun også om sin somme tider krogede vej hen til et mål eller en form for afklaring. „Meget er hændt siden kaldelsen, de første år som kirkebogsførende sognepræst med en gigantisk drøm af kirke og præstebolig, bispeeksamen, ordination, stolthed og et wake-up-call til et liv „uden tid til børn og gamle tanter“ samt en økonomi på kanten“,“ skrev hun i et opslag på facebook i juni 2022 i en diskussion om vilkårene som præst, der kan byde på uregelmæssige arbejdstider med en ikke prangende løn. „Jeg var stærk nok til at finde min egen vej som præst, men jeg synes bestemt, vi skal byde de kommende præster andre vilkår.“ SE HINANDEN I ØJNENE!

Opgaven som præst er mest af alt at hjælpe med at tale om det, der er større end os selv, mener Charlotte Rørdam.

- Troen på noget større giver livet kant og små kram til os på de dage, hvor vi er opgivende, mister og møder livets grimhed.

- Men det åbner samtidig for en dybere opmærksomhed, når livet spiller på sine smukkeste melodier.

Hun har tidligere skrevet „præsteklummer“ på diverse trykte medier, og her har man kunnet læse om hendes tanker om tro og liv. „En tro skal også have nytteværdi, der kommer til udtryk i hverdagen - der hvor livet leves, skriver hun et sted.“ „Vi kan selv oplyse andres liv ved at kigge op fra mobilerne og se hinanden i øjnene,“ skriver hun et andet sted.

Men hun fastslår også, at ingen nogensinde bliver udlært i at være „et ordentligt menneske“, ligesom ingen nogensinde bliver udlært i at være kristen. Det er tværtimod en måde at leve sit liv på.

Selv tilhører hun ikke nogen bestemt kirkelig retning, men hvis hun skal kalde sig noget, er det erfaringsteolog.

- Kristendom og tro må have livet som omdrejningspunkt.

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

5

6

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

GIV ET TIP TIL KOMMUNEN OM HULLER Kommunen opfordrer borgerne til at henvende sig, hvis der er huller i vejen, som ikke er udbedret TEKST & FOTO Erik Schmidt Når der trænger vand ind i revnerne på en frostkold vej, kan asfalten fryse og smuldre.

Efter vinterens frostperiode er der masser af huller i Odenses vejnet. Kertemindevejen har været hårdt ramt, men der har også været alvorlige huller på fx Brolandvej, og på den lille vej, Brolandvænget, der fører ned til Pilebækkens Børnehave, har vejskaderne nået uhørte højder.

Kommunen er dog i gang.

- Der er mandag i denne uge (uge 4, red.) startet op med intensiv reparation af huller i Kertemindevejen, oplyser Heine Risom Poulsen, der er funktionsleder i Vejdrift i Odense Kommune.

Agedrup Rundts medarbejder mødte dog også den 25. januar et arbejdssjak fra Muncks, der var i gang med at lappe huller på Lunden.

- Der føres løbende tilsyn med vejen, og huller vil blive lappet hurtigst muligt efter bud fra tilsynet, eller når vi er bekendt med dem.

Heine Risom Poulsen opfordrer

borgerne til at benytte „Giv et Tip“, hvis de konstaterer huller i vejen, der ikke er udbedret.

- Det er den hurtigste måde at få det meddelt til kommunen på, da tippet havner direkte ved den medarbejder, der skal løse opgaven.

Her er et sjak fra Munck i gang med at lappe huller på Lunden. Der mangler dog stadig meget.

Vandmasser sendt tilbage via Vejrup Å 7

TEKST & FOTO Erik Schmidt Store mængder nedbør og smeltet sne har omdannet Vejrup Å til noget, der ligner et floddelta.

Problemet er, at der flere gange denne vinter har været så meget vand i Vejrup Å, der gerne vil ud i Odense Fjord, men her har vandstanden været så høj, at der ikke har været plads til de forøgede vandmasser, og der er ikke noget sluseværk ved fjorden til at stoppe tilbageløbet.

Torsdag den 25. januar mellem klokken 2.00 og 15.00 meldte DMI om forhøjet vandstand, som blev varslet til 1,2 til 1,5 meter over det normale. Helt så galt gik det dog ikke.

Der har denne vinter været flere såkaldte 20-årshændelser. Grænsen er ved vandstigninger på 1,53 m.

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

AGEDRUP FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup Sogn - Billedred. Frede Ra

EN DAG UDEN ISHOCKEY PÅ ENGEN VAR UTÆNKELIG Der kom sne og is i år – og gudskelov for det, tænker børn og barnlige sjæle. For bilisterne nok lidt strammere og knap så fornøjeligt. Men hvordan var det egentlig i gamle dage? Det handler denne artikel om. Den bygger på Helge Rasmussens egne og Palle Vennekildes erindringer Af Helge Rasmussen

8

I gamle dage var der altid høj sne og is om vinteren. Til gengæld varmede solen konstant hele sommeren.

Sådan tænker mange af os oppe i årene nok tilbage på den – i tilbageblik – harmoniske og fredfyldte tid, da vi voksede op i lille Agedrup Sogn. Men var der noget om det?

Beretningen på denne side om de hårde krigsvintre var ikke noget, som vi efterkrigsbørn oplevede.

Der er svage mindelser om en far, der en enkelt hård vinter blev kaldt ud til snerydning sammen med andre skovlklædte mænd. Helt sikkert var det hver vinter, at vi tre drenge ofte vågnede op med is på væggen op ad køjesengen i det stråtækte hus i Radby. Og at vores far – inden han mødte på Marslev Mejeri klokken seks – hentede koks ind og fik tændt op i kakkelovnen i stuen. I køkkenet kunne vores mor tænde gasblusset, der gav lidt varme dér.

I skolen på Agedrupvej sørgede førstelærer Viggo Tarp også for kul i kakkelovnene. Den tjans slap han først for, da den nye skole med oliefyr kom i starten af 1960’erne.

SKØJTERNE

Varmen var vi drenge til gengæld ret ligeglade med, hvis der var is at løbe på skøjter på, og det var der tit på engen mellem Bullerup Mølle og jernbanen, der senere blev til stien gennem skoven.

Palle Vennekilde, tidligere brugsuddeler og ud af byens møller-slægt, fortæller, hvordan han om morgenen kunne luske ned til åen og grave et hul, så vandet kunne finde vej til engen.

Først da Skovhaven skulle byg-

Vinteren 1958-59 på Bullerup Strand. Det kan ligne en mand med ørevarmere på skøjter. Men altid svært med skøjter på is med sne ovenpå.

ges i 1970’erne, blev åens vandstand sænket. Siden var der aldrig vand dér.

Men is var der dengang til os, der mødte op efter skoletid, fandt en god kæp i skoven, der kunne bruges som ishockeystav, og fik spændt skøjterne på gummistøvlerne. De færreste havde skøjter skruet fast på støvlen som i vore dage.

Fire punkter skulle strammes, så de sad godt fast på gummistøvlen, og som ekstra sikkerhed spændte man to læderstropper rundt om støvlefoden. Ikke optimalt, for de faldt af, de skøjter, og man måtte forlade kampen og løsne spænde på igen. Vi spillede, til vi ikke kunne se pucken og målet, der kunne være et par kæppe eller to sten, mere. Så måtte vi hjem og tøes op ved kakkelovnen bagefter.

FORÆLDRE FIK DET IKKE AT VIDE

En vinter fandt Svend Grønnemose, skolens sløjdlærer, på, at vi skulle lave i ishockeystave. Vi savede flere gange 10-15 centimeter op ad et tyndt træstykke, der kom i varmt

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

vand og blev sat i spænd ad flere gange. Til sidst stod vi med en stav, der blev beklædt med isolerbånd. Så var vi klar.

Engang imellem, når frosten havde varet længe nok, til at vi turde, løb vi på fjorden ved Bullerup Strand, mest langs kysten, men nogle af de store stak af mod Vigelsø og kom heldigvis godt tilbage.

Vores forældre fik aldrig at vide, at vi overhovedet havde været der.

Det var strengt forbudt hjemme i Radby.

ANGREBET AF GÆS

Palle Vennekilde fortæller om ture ud til fjorden sammen med kammeraten Leif Winther Hansen.

De startede ved Bullerup Mølle på Vejrup Å og løb på åen ud til fjorden og til højre helt til Dræby.

På vej tilbage blev de angrebet af gæs eller ænder, der ikke ønskede den slags selskab.

Den slags eventyr holdt vi „små“ os fra.

Kom der mere sne i gamle dage?

Palle Vennekilde fortæller om gå-

asmussen - Red. Helge Rasmussen Bullerupvej mod Seden.

Bemærk elledninger med rimfrost og eller sne, der kunne betyde at ledninger faldt ned og strømmen forsvandt.

Bullerupvej, den nuværende Borsvinget, der var vejen til Seden og retur.

Uden vore dages voldsomme Kertemindevejen.

turen en vinter fra hjemmet på Brolandvej til Agedrup Skole på Agedrupvej. – Sneen var skovlet så højt at leg ikke kunne se træerne i skoven. Noget må der være faldet.

En søndag omkring 1990 var storebror Mogens hjemme i weekenden, men skulle tilbage til soldatertjeneste i Fredericia med tog fra Odense.

Vi kørte afsted fire mand med skovle, men vendte om allerede ved Seden. Militæret måtte vente en dag på menig Rasmussen. Det gik alligevel.

De hårde krigsvintre Uddrag af Ib Holdts AGEDRUP KRØNIKEN:

Det var langt fra tilladt for alle at skøjte på fjorden. Heller ikke dengang kunne forældres formaninger altid bremse spændingslysten. Her er det Keld Johansson, søn Ella og Svend Johansson, en af byens cykelsmede og radisegartnere, der prøver isen på stranden, endda i datidens nymodens og dyre „kunstløberskøjter“. Om han havde fået lov, aner vi ikke.

Snerydning med skovle i 1940’erne eller ’50’erne for at gøre plads til trafikanter. Kun degnen, præsten, de mest velstående landmænd og de handlende havde biler. Så det var cykler og gående, der skulle kunne komme frem.

„Den 9. april 1940 blev Danmark besat. Da gjorde man i Bullerup klar til at lægge de første kartofler. Et stykke nede var jorden stadig fyldt med frosne isklumper. Storebælt havde været belagt med tyk is, så posten fra København blev fløjet til Marslev…

I 1942 var temperaturen i Bullerup nede på minus 32 grader. I februar nåede kulden i mere end to uger i februar ikke over minus 20 grader.

Kostaldens ruder blev tykkere og tykkere af is fra de åndende kreaturer.

Roerne blev lagt ind på kostaldens gulv for ikke at fryse. Roekulerne i marken måtte åbnes med jernstænger, så hårdt frosset var jorden, der dækkede kulen.

Mælken skulle ud til kusken i sidste øjeblik, for ellers frøs den til is.

Før kulden rigtig satte ind, faldt elledningerne ned. De var belagt med sne. Sne og frost ville ingen ende tage, ofte føg vejene helt til. Fra Vester Kærby måtte en kvinde køres på sygehuset i en kane med halm i bunden. Også kisten ved begravelser måtte køres op til kirken på en kane.“

Helge Rasmussen Helge Rasmussen er født i Agedrup og har været lærer på Agedrup Skole i en menneskealder. I dag arbejder han som journalist på Fyens Stiftstidende.

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

9

DESIGNER OG BYGGER KÆMPE GRILLS TIL RESTAURANTER I HELE VERDEN

UDFLYTTERPORTRÆT: - Hvis det skal være os, skal du være villig til at flytte med til USA, sagde Ann Demant Christensens kærerste for mere end 10 år siden til hende. I dag har de sammen skabt en forretning med et eftertragtet produkt, men hun kan godt savne Agedrup, hvor hun er vokset op. Her bor hendes mor, Hanne Hansen, stadig.

Af Bjarke Ebbesen, AGEDRUP RUNDT’s udenbyskorrespondent Ann Demant Christensen Alder: 39 Beskæftigelse: Selvstændig i eget firma (Grills by Demant), som hun driver sammen med min mand og fem ansatte.

Bopæl: Snellville, der ligger 30 miles øst for Atlanta, USA. Datter af Knud Christensen (afdød, 2019) og Hanne Hansen, Skovhaven i Bullerup.

10

Fortæl mig lige engang, hvad laver jeres firma?

- Vi driver et smedeværksted, som vi selv har bygget op fra bunden. Vi designer og bygger grills til restauranter i hele verden.

Det lyder spændende.

- Det er fantastisk spændende.

Vi har for nyligt specialdesignet en kæmpe grill, til en restaurant der hedder „IlIS“ i New York City, som har fået en del medieomtale. Den er ejet af en dansker (red. Mads Refslund), som var med til at stifte NOMA. - Vi taler så med chefkokken, om hvad han kunne tænke sig, hvad er hans budget, og hvor meget plads er der. Og så specialdesigner vi en grill ud fra dét. Det er sjældent, at to grills er ens.

BLIVER ALDRIG KREATIV

- Der er ingen tvivl om, at jeg overhovedet ikke er kreativ. Og jeg bliver aldrig kreativ, så det er ikke mig, der designer noget.

- Jeg kan fortælle dig om det er

39-årige Ann Demant Christensen fra Agedrup bor nu 30 miles øst for Atlanta, USA.

flot - eller ikke flot (*griner). Jeg laver alt det andet. Jeg laver alt papirarbejdet, og jeg sælger. Og så er jeg også hjemme hos vores to børn, de går ikke i institution.

- Vi har dog en barnepige, der hjælper, så jeg både kan være med børnene og arbejde. Vi har selv valgt, at de ikke skal være i institution.

Hvorfor har I valgt børnehave/ institution fra?

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

- Institutioner her er meget mere en „skole“, hvor der ikke er plads til at lege som i Danmark. De kalder det

“Jeg kan godt savne, at man kan komme tæt på folk. Fx som i et lille community som Agedrup. Der kan man komme hinanden ved.”

„skole“, fra de er 3-4 år, altså noget der ligner børnehaveklasser, som vi kender i Danmark. De skal testes hele tiden. Børnene skal kunne skrive fra de er 4 år. Den politiske situation har ændret skolerne meget. Det vil jeg ikke udsætte mine børn for.

FOLK ER BANGE FOR AT TALE

Du nævner selv den politiske situation. Prøv lige at beskrive; hvordan er det at bo i et land, der, udefra set, er så splittet?

- Folk er bange for at tale, og de er bange for at adressere ting, hvis der er et problem. Det er meget polariseret, og man er ikke interesseret i at lytte til hinanden.

- Det er et ufatteligt splittet land.

Du véd, i Danmark kan man godt sætte sig ned og tage en god diskussion, og stadig være lige gode venner. Det kan man ikke her. Man skal hele tiden tænke over, hvad man siger.

Det må være hårdt, også som virksomhedsejer?

- Det er hårdere at leve under end jeg regnede med. Folk er ekstremt sensitive omkring deres faglighed. De kan ikke tage nogen form for konstruktiv kritik. Du kan ikke sige til en ansat, at noget skal være anderledes, eller at noget skal være bedre.

- I Danmark, kan man godt sige: ‘Det der er skide godt det, du har lavet, men vi kan lige gøre sådan hér, og så bliver det perfekt’. Det kan du simpelthen ikke sige herovre. Det får voksne mænd til at græde. Jeg bliver lige chokeret hver gang.

DET PRØVER VI BARE

Hvis jeg siger Agedrup, hvad tænker du så?

- Så tænker jeg, den amerikanske pendant til redneck (*griner).

Det er jo et semi-landsbyliv. Det er det, jeg tænker som værende..., jeg vil ikke sige ideelt, for jeg véd ikke, hvordan det er der mere.

- Men jeg tænker altid, at jeg havde en tryg barndom, bl.a. fordi jeg følte det var et trygt område. At jeg kunne cykle til skole, gå til skole.

Gå til mine venner. Børnene i områ-

det hér, de skal bogstaveligt talt kun du skal ikke tro du er noget, du ikke krydse en vej, for at komme i skole, er. og de bliver stadig kørt.

- Her er folk stadig begejstret Hvor længe boede du i Age- for dig, hvis du vælger at træde ud drup? af standarden og gør noget, fordi du - Jeg boede i Agedrup til jeg var tror på det. Jeg bryder mig ikke om i starten af 20’erne. Så flyttede jeg ordet jantelov, men det, synes jeg ind til Odense, hvor jeg mødte min nogle gange, er det rigtige ord. mand. Da jeg mødte ham, sagde han meget SAVNER NÆRVÆR OG hurtigt; „Hvis det skal DANSK NATUR være os, skal du være Hvad savner du mest fra villig til at flytte med til Agedrup?

USA“.

- Det er trygt og nært - Han havde boet område. Jeg ville føle, at her nogle år som barn, hvis jeg havde brug for og han ville gerne tilhjælp, så var der nogen, UDFLYTTERPORTRÆTTET bage en dag. Jeg man kunne henvende Bjarke Ebbesen, AR’s tænkte, okay, whatsig til. Man kan lige udenbyskorrespondent ever. Det prøver vi cykle i Brugsen. Her købare. rer man i bil alle steder. Vi har ikke engang en cykel. Jeg savner også..

SVÆRT AT KOMME TÆT PÅ FOLK altså jeg bor i et naturområde, og jeg Hvor bor du nu? sidder her og kan kigge ud af mit - Vi bor i noget, der hedder vindue og se naturen. Der er en flod Snellville. Det ligger 30 miles øst for i min baghave. Men jeg kan godt Atlanta. Vi har vores firma inde i savne den danske natur. byen tæt på lufthavnen. Vi har mange I Agedrup er man tæt på alting, kunder, der flyver ind for at se os, så og alligevel kunne man godt føle, at det er mest praktisk. man boede ude på landet. Og jeg véd, at mange af de mennesker jeg kendte dengang, de bor der stadig“Omvendt står vi også med væk. Det er nok nærværet af de menet produkt, der er efternesker, som man er vokset op med, tragtet i hele verden af jeg savner.

nogle af de mest kendte kokke.”

Hvordan er kulturen anderledes, der hvor du er flyttet hen?

- Jeg vil sige, det er meget svært at komme tæt på folk. Folk er ekstremt venlige, men det er meget overfladisk. Du skal ikke være ærlig, eller sige ‘jeg har fandme en dårlig dag i dag’. Du skal smile og lade som om, at alting er fantastisk. Jeg kan godt savne, at man kan komme tæt på folk.

F.eks som i et lille community som Agedrup. Der kan man komme hinanden ved.

- Omvendt står vi også med et produkt, der er eftertragtet i hele verden af nogle af de mest kendte kokke. Det var aldrig sket i Danmark, tror jeg. I Danmark er der stadig lidt det dér ‘kom nu lige ned fra hesten’-

TÆNKER PÅ AGEDRUP SOM „HJEM“

Har du været tilbage i Agedrup, siden du flyttede?

- I 2019 var jeg hjemme i to måneder, hvor jeg var hos min mor og far. Det føltes bare som at komme hjem. Og når jeg sige ‘hjem’, så tænker jeg stadig på Agedrup som mit hjem, selvom jeg nu har boet i USA i ti år.

Hvad oplever du har ændret sig siden du flyttede væk?

- Befolkningstætheden! Alt det, der var marker, da vi var børn, er blevet til rækkehuse. Men med befolkningstætheden er der også kommet mere community, mere end da jeg boede der tror jeg. Jeg synes jo, det er fantastisk, at se at Halloween er blevet så stor en ting i Agedrup.

11

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

Stod og græd i rabatten Der er én strækning i Agedrup, der ikke kan udsættes for snerydningsdebat: strækningen foran Al-Salahiyah Skolen på Brolandvej. Der er nemlig ikke fortov hen til skolepatruljen.

Af Kristina Malmer Rasmussen, lærer og mor til tre STOD GRÆDENDE I RABATTEN

„Hvorfor er det ikke alle, der sørger for at rydde sne fra morgenstunden?!“ Det spørgsmål har givet anledning til mangt en længere diskussionstråd på Facebook. For så vidt er det egentlig rart, at der diskuteres andet end hundelorte, selvom der også i snerydnings-debatterne kastes om sig med henvisninger til mere eller mindre gældende lovgivninger. Formentlig er snerydnings-trådene mere et udtryk for let kedsomhed i en kold tid, hvor is- og sneklædte veje og stier vanskeliggør færdsel på såvel fødder som hjul.

Nuvel. Der er dog én strækning i Agedrup, hvorpå man kan ånde lettet op og med god samvittighed trække sig fra enhver snerydningsdebat: strækningen foran AlSalahiyah Skolen på Brolandvej. Årsagen er den simple, at der (endnu) ikke er etableret et fortov på strækningen fra Bullerupparken og hen til skolepatruljerne.

At behovet for korkbælte i Bullerupparken i skrivende stund faktisk er større end behovet for et fortov er en anden sag, men når først vi når forår og sommer, antager jeg, at druknefaren er drevet over, og det presserende igen er fortovet.

KONTAKTEDE KOMMUNEN

12

De gange, undertegnede har henvendt sig til kommune herom, har de henvist til, at der relativt tæt på ligger „fartdæmpende tiltag“, og at „det må være muligt for skolebørnene at gå hen til bumpet ved Standtvedvej når de skal over Brolandvej.

Jeg forestiller mig, at det er omtrent lige så sandsynligt som at få børn og unge til at reducere skærmforbruget til én time om dagen. Eller at få voksne til at undlade at (mis)bruge ordet ’fremadrettet’ i efterhånden enhver sammenhæng.

Det forekommer med andre ord mest sandsynligt, at de mange (mange!) skolebørn, der fortsat dagligt køres til skole af deres forældre, vil trippe 20-30 meter i den modsatte retning for at komme sikkert over Brolandvej.

Det ville jeg faktisk heller ikke selv gide.

Man kan naturligvis argumentere for, at den (mere eller mindre) rendyrkede dovenskab ikke bør være incitament til en kommunal udskrivning på fortovsetablering, men når faktum er, at Bullerupparkens børn dagligt mangedobles med den (desværre) fortsat tiltagende forældrekørsel til parkeringspladsen, så kan det godt undre mig, hvorfor man ikke har et større ønske om at støtte op om en sikker skolevej?

KLUDDERMOR

Det er hævet over enhver tænkelig tvivl, at min personlige præference for den sikre skolevej ville være, at langt flere børn selv fragtede sig i skole.

Udover at det ville skabe et væsentligt sikrere miljø KRISTINAS KLUMME omkring skolen, så ville det bidrage til både motion, samvær og frisk luft, men når det nu (åbenbart) ikke kan være sådan, så vil jeg da inderligt ønske, at vi ikke skal nå helt derud, hvor der er påkørselsulykker involveret, før vi kan få etableret de få meter fortov, der ville have kæmpe betydning for den sikre skolevej.

Jeg har som sagt kontaktet kommunen et par gange siden jeg i 2016 flyttede ind i Bullerupparken. Senest da jeg for et års tid siden hjalp en lille 0.-klassespige, der stod grædende i rabatten, fordi hun ganske enkelt ikke kunne se, hvordan hun nogensinde skulle kunne krydse vejbanen.

“...når det nu (åbenbart) ikke kan være sådan, så vil jeg da inderligt ønske, at vi ikke skal nå helt derud, hvor der er påkørselsulykker involveret, før vi kan få etableret de få meter fortov, der ville have kæmpe betydning for den sikre skolevej.”

Jeg ved, at flere andre har rettet tilsvarende henvendelser, men jeg vil (som tidligere år) krydse fingre for, at i år bliver året, hvor børnene langt om længe kan få lidt fast flisegrund under fødderne de få meter hen til busstoppestedet og de veloplagte skolepatruljer, der i sol, vind, sne og regn er at finde i deres neongule gevandter.

Det ville betyde meget for mange børn.

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

Brunsgård Autoreparation Petersmindevej 21, 5000 Odense C. Speciale: Citroên og Opel – i øvrigt alle bilmærker Reparation af skader, skift af frontruder, eftersyn af aircon

Tlf. 6591 5446 / 2177 5245

PIZZA VERO v/ Mehmet og Hassan Mølledammen 7, 5320 Agedrup 6610 9170

bbauto@bbrunsgaard.dk

Totalløsninger AlAlt murerarbejde b jd udføres df dh d gerne tilbud ilb d -I indhent

Bullerup Nærbutik & Posthus Lunden 62, 5320 Agedrup

Jim E. Jensen Markhaven 54 5320 Agedrup

5115 1817

Tlf.: 26 71 72 99 www.jimmurer.dk

Kioskvarer Tips & Lotto Frisk bagerbrød hver dag Blomster ÅBNINGSTIDER Alle dage 7.00-18.00

Onsdag & torsdag

11.00-17.00

Lørdag

10.00-13.00

Lunden 10, 5320 Agedrup - Tlf. 6225 1014 www.kastanja.dk - kastanja@kastanja.dk

13

Støt vores annoncører!

AR

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

Bullerup Pub’en Åben mandag-onsdag 11.00 – 21.00 Torsdag 11.00 – 22.00 Fredag-lørdag 10.00 – 24.00 Søndag 10.00 - 19.00

Fysioterapi ● Babymotorik ● Akupunktur Babysvømning ● Træning i vand Tlf. 6610 8944 ● bullerupsvommebad.dk

Tlf. 9360 4253

V/ Stefan Christensen Bullerupvej 29, 5240 Odense N.Ø.

14

Tlf. 2122 6009

Vand • Varme Gas • Sanitet

MA REVISION Morten Andersen, registreret revisor Hannerupgårdsvej 4  5230 Odense M Tlf. 6597 7097  Fax. 6597 6097

MARSLEV VVS ApS Aut. Gas og V VS Instal.

Klaus Friis Madsen

TLF. 65 95 12 06 Biltlf. 20 11 99 11 · www.marslev-vvs.dk

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

VVS GARANTI

Klipning af negle Beskæring af hård hud, hælrevner og ligtorne ● Behandling af nedgroede og fortykkede negle ● Salg af cremer og små aflastninger ● ●

Klinik for fodterapi Statsautoriseret fodterapeut Torvet, Skovhaven 2 ● 5320 Agedrup Telefon 65 90 30 30 Online booking: www.annsfodterapi.dk

MØLLE KROEN

FYSIOTERAPEUT PIA RASK

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Selskabsforretning Dinér transportable Vi klarer alt i Dinér-transportable samt i vores selskabslokaler Brolandvej 7 5320 Agedrup TLF. 6593 8707

Tlf. 6054 4503 piafys@gmail.com BEHANDLING. TRÆNING PÅ SMÅ HOLD.

Certificeret

GLA:D -terapeut

15

Tlf. 63100100 Mail: 06761@coop.dk

SuperBrugsen Bullerup AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

SØREN STOPPER

Den 49-årige it-ingeniør Søren Stobbe har i syv år været en samlende formand for Agedrup Sogns Beboerforening, men nu ønsker han at give depechen videre. Han kommer ikke til at sidde på hænderne, for hver gang han går ud af en forening, går han ind i to, siger hustruen Christina.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

16

I otte år har Søren Stobbe været med i bestyrelsen for Agedrup Sogns Beboerforening, heraf de syv seneste som formand.

Men efter den kommende generalforsamling er det slut.

Det var i 2016, Søren Stobbe blev bestyrelsesmedlem, og når dirigenten ved foreningens kommende generalforsamling den 28. februar 2024 hæver mødet, vil det være uden it-ingeniøren med det smilende og fremkommelige væsen.

Otte år er nok, mener han. Tingene må ikke gro fast, og der skal gøres plads til nye tanker.

- Jeg synes, det er en god ide at stoppe efter så mange år, og det er min egenhændige beslutning. Jeg synes, det er fint med en løbende udskiftning i bestyrelsen.

Grunden er altså ikke, at Søren Stobbe er blevet træt af foreningen eller foreningslivet generelt. Han smider ikke håndklædet i ringen.

- Slet ikke.

Og den 49-årige foreningsmand og projektmager er heller ikke ligefrem bange for at blive ramt af eksistentiel tomhed.

- Jeg kommer ikke til at sidde på mine hænder.

SAMLER TRÅDENE

Søren Stobbe, der bor i Markhaven sammen med sin kone Christina, yngstesønnen Kasper, 13, og Mathias, 20, arbejder som it-infrastrukturarkitekt i GF-Forsikring.

Han har tidligere arbejdet med klinisk it på Odense Universitetshospital og i sin tid efter uddannel-

sen som dataingeniør på Mærsk Data og IBM i Agedrup.

Titler som dataingeniør interesserer dog ikke Søren. De kan godt være begrænsende og låse én lidt fast, siger han. Ikke usædvanligt formuleret af en beboerformand, der er gået efter at ændre og modernisere hele beboerforeningens arbejdsmåde, så den ikke er så hierarkisk.

Initiativerne behøver ifølge ham ikke at udgå fra formanden, men fra alle i bestyrelsen og endda også fra borgere, der har en god ide.

- Jeg har aldrig opfattet mig som den, der skal bestemme. Jeg har ikke skullet bestemme, hvor sporene skal ligge, men i højere grad måske været den, der har skullet sikre, at vi ikke kører af sporet.

I bestyrelsen er der repræsentanter for skovlegepladsen og naturparken, som egentlig kører selvstændigt med egne cpr-numre, men som nyder godt af den paraplyorganisation, som beboerforeningen udgør.

Ingen er dog i tvivl om, at det er Søren Stobbe, der har været i foreningens midte og været ansigtet udadtil. Manden, der har samlet trådene, haft kontakten med kommunen og også været den, der har formuleret ansøgninger om støttekroner til adskillige projekter.

- Alle input, store som små, er vigtige. Man behøver heller ikke at være et foreningsmenneske eller lægge 50 timer om måneden for at være med. Der er plads til alle i beboerforeningen, siger den snart fortidige formand. ØLBRYGGER

Efter it-jobbet hos IBM foretog Sø-

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

ren lidt af et karriereskift med en afstikker til Midtfyns Bryghus, hvor han var med til at få styr på den amerikanske iværksætter Eddie Szwedas virksomhed. Blandt andet med bryggeriets overgang fra lokalerne i en nedlagt slagterbutik i Brobyværk til moderne bryggerilokaler i Årslev.

Det var dog ikke kun projektledelsen og informationsteknologien, Søren beskæftigede sig med.

Han bryggede faktisk også øl, en beskæftigelse han havde dyrket derhjemme på hobbyplan.

Han og Eddie havde mødt hinanden på en ølfestival.

MÆRSK DATA OG AGEDRUP

Helt tilbage i 2001 flyttede Søren og familien til Agedrup, da han fik arbejde på Mærsk Data og i 2004 på IBM, som flyttede ind, da Mærsk lukkede. Tech-virksomhederne holdt til på Bullerup Skovgaard, som i dag rummer friskolen Al-Salahiyah.

Skolen havde i 2011 opkøbt hele ejendomskomplekset, og i starten fortsatte IBM der i lejede lokaler. Men så kunne skolen ikke få offentlig støtte, og IBM måtte flytte til Sivlandvænget, hvortil Søren fulgte med.

IT OG SPEJDER

Beboerforeningens afgående formand voksede i sin tid op i Nibe, 20 km sydvest for Aalborg.

Byen ligger ved Limfjorden og har i dag ca. 5.000 indbyggere.

Siden Søren var 10 år, har han været optaget af computere og teknologi. Det var dengang, en pc var udformet som en gammel brødkasse, også kendt som Commodore 64.

Unge Stobbe spillede også håndbold, tennis, badminton og gik til blå spejder.

Hans far var – vel ikke overraskende – formand for grundejerforeningen, som blandt andet stod for Skt. Hans-fejringen. En tradition, som Søren har været med til at føre videre i Agedrup.

Da gymnasiet og forsvaret var overstået drog han til Odense for at læse naturvidenskab, hvilket dog blev udskiftet med en dataingeniøruddannelse.

mentet sammen med Super-Brugsen og menighedsrådet, ligesom den er en art paraplyorganisation for aktive indsatser ved naturparken, skovlegepladsen og affaldsindsamlingen.

Siden Agedrup Rundts begyndelse i 1994 har beboerforeningen også været medudgiver af bladet og deltager i redaktionsmøder.

HVA’ NU, SØREN?

- Dialogen er vigtig. Vi har jo nogle diskussioner med Odense Kommune, når vi synes, de unddrager sig vedligeholdelsespligten. Men vi har også et godt samarbejde, siger Søren Stobbe, der nu har valgt at træde ud af beboerforeningens bestyrelse.

AT KOMME HINANDEN VED

Søren Stobbe kan godt lide fornemmelsen af, at man kommer hinanden ved i en by og et lokalområde.

- Jeg synes, det er hyggeligt, når jeg lige hilser på Jørgen eller René på vejen, og har man brug for hjælp til at flytte noget jord eller at svinge en pensel, så er det nemt at spørge.

Der er en solid interaktion på kryds og tværs i vores lokalområde, og det er en social ballast, som er vigtig.

Som bysamfund er det også vigtigt at have forbindelse til kommunen, og inde i Odense Kommune kender de med garanti Søren Stobbe og også fx Brian Larsen og Dorthe Reinberg.

- Dialogen er vigtig. Vi har jo nogle diskussioner med Odense Kommune, når vi synes, de unddrager sig vedligeholdelsespligten. Men vi har også et godt samarbejde og en vis fælles styring.

SOLIDE AKTIVE FRIVILLIGE

Efter en vanskelig tid under coronakrisen er beboerforeningen igen kommet på benene. Mange aktiviteter måtte aflyses, og på et tidspunkt gik der svind i medlemskartoteket.

Da det var værst, var der kun ca. 100 medlemmer. I dag er der omkring 400.

- Vi har været presset, men når vi i lokalområdet kan samle 1.000 til

Skt. Hans-fejring, 1.000 til Halloween, 300 til fastelavn og 300 til juletræstænding, så må vi sige, at opbakningen og interessen er der.

Søren Stobbe er da heller ikke bange for, at beboerforeningen mister momentum, når han forlader den.

- Vi har nogle faste holdepunkter som de tilbagevendende aktiviteter og nogle solide aktive frivillige.

Søren er ikke meget for at fremhæve nogle, men nævner alligevel Brian Larsen, som er handyman på både skovlegepladsen, naturparken og Skt. Hans Pladsen uden at være bestyrelsesmedlem.

- Han er klippefast og får ting til at ske.

PARAPLYORGANISATION FOR BORGERINITIATIVER

Som formand for beboerforeningen er Søren Stobbe med i styregruppen for det lokale partnerskab under Velfærdens Fundament, der disponerer over 12,8 mio. kr. til renovering af skolen og forbedringer i lokalområdet.

Beboerforeningen er desuden hoveddrivkraften i trafikkampagnen, Skt. Hans-fejringen, fastelavnsarrangementet på butikstorvet og juletræstændingen samme sted.

Endvidere er foreningen medansvarlig for Halloween-arrange-

Søren Stobbe vil gerne bruge mere tid på FDF, som sønnen Kasper er med i.

- Men det er ikke sådan, at jeg bare går ud af beboerforeningen for at bruge al min tid i FDF. Sørens bedre halvdel, Christina, har dog en klar fornemmelse af, hvor det bærer hen.

- Hver gang Søren går ud af én bestyrelse, så går han ind i to nye.

Agedrup Sogns Beboerforening Agedrup Sogns Beboerforening er en interesseforening, som tilstræber at medvirke til byforskønnelse, arrangement af Sankt Hans Festen, vedligeholdelse af flagstang og flag ved mindestenen, vejforbedringer m.m.

Foreningen har et tæt samarbejde med Odense Kommune, som har været lydhøre over for foreningens ønsker og idéer, der har kunnet drøftes i fællesskab.

Foreningen arrangerer, er ansvarlig for eller deltager aktivt i: ● Fastelavn med SuperBrugsen ● Affaldsindsamling ● Skt. Hans med Heksefonden ● Juletræstænding ved SuperBrugsen ● Dialog med Odense Kommune ● Halloween med SuperBrugsen og menighedsrådet ● Naturparken ● Skovlegepladsen ● Agedrup Rundt med Agedrup Kirke og Agedrup Skole Foreningen samler et par gange om året alle områdets foreninger til foreningstræf, hvor idéer, aktiviteter og alle for-eningstiltag drøftes og eventuelt koordineres.

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

17

NYE ANSIGTER I BESTYRELSEN PÅ VEJ Generalforsamlingen i februar givernye ansigter i bestyrelsen

Af Julie Thomsen, ABB-sekretær Imens medlemmerne holder vinterpause, og klubben er lukket ned, giver det tid til at reflektere over vores forgangne år, og hvad der skal ske af nye ting i år 2024. ÅRET DER GIK 2023

18

Efter vinterpausen startede træningerne op for vores syv hold. Da vi på Agedrup Skole ikke har mulighed for at træne på banen før 1. april, er hvert hold nødsaget til at finde alternative løsninger for at få trænet lidt til den kommende forårssæson.

Kunstgræsbaner og vinterbaner er ikke det letteste at få fat på og heller ikke det billigste for vores lille klub. Ønsket til Odense Kommune, må helt klart være flere kunstgræsbaner i fremtiden.

Selvom det omdiskuterede gummigranulat på banerne foreløbig har sat en stopper for opførelsen af flere baner, håber vi dog, at der snart kan findes en løsning på dette. Nærliggende små byer har fået så fine anlæg, og det ville da være en løgn, hvis vi ikke sagde, vi var misundelige på deres forhold.

Vi får det bedste ud af det, og glæden ved endelig at kunne bruge vores egen bane fra 1. april er også stor, når sæsonen endelig starter.

SOMMERBOLD

Vi fik afholdt vores sommerstævne, som endnu en gang var en stor succes, hvor kombinationen af samvær, fodbold og bajere gik op i en højere enhed.

Sommerbold blev afviklet hen over sommeren for alle hold, inden efterårssæsonen startede fra august.

Forløsningen for året, der er gået, kommer altid på bedste vis med et brag af en fest i forsamlingshuset som afslutning.

GENERALFORSAMLING 2024

Før sæsonen starter for alvor til 1.

april, lægger vi altid ud med vores årlige generalforsamling, som finder sted i starten af februar.

Selvom der ligger en agenda for aftenen, er det altid godt endelig at ses igen efter en lidt lang vinterpause.

Generalforsamlingen afholdes som vanligt på Møllekroen, hvor vi inden mødet kan nyde godt af kroens schnitzel med tilbehør. Med fulde maver og vådt til ganen kan mødet endelig begynde.

Da jeg som sekretær i bestyrelsen har valgt ikke at lade mig genvælge, vil dette nok være mit sidste skriv. I hvert fald for denne gang.

Det betyder også, at der kommer nye ansigter i bestyrelsen, og det bliver spændende at høre, hvordan de vælger at konstituere sig.

ARBEJDSDAG

Før vi åbner klubben op igen til foråret, trækker vi i arbejdstøjet, når vi holder arbejdsdag i klubben. Vi gennemgår klubben fra top til tå, så vi er klar til at benytte vores faciliteter igen og ikke mindst til at invitere gæster til alle vores kampe.

Vi rydder op, fejer, rengør, hejser vores flag og gennemgår anlægget med vores mange bander med repræsentation af lokale virksomheder. Har man lyst til at købe lidt reklame på ABB, så tag endelig fat i formanden, som altid står klar til at hjælpe med dette.

SKAL DU VÆRE MEDLEM?

I Agedrup-Bullerup Boldklub er der plads til alle. Vi er en voksenklub bestående af 7 hold, hvoraf de 6 er herrehold og et er damehold.

Sammenholdet er fantastisk, og vi har oplevet et stigende medlemstal de seneste år.

Vi skal ikke særlig mange år tilbage, hvor ABB kun bestod af et enkelt old boys-hold.

Vi står altid klar til at byde flere medlemmer velkommen, så tøv ikke

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

med at kontakte et af vores hold i klubben. Jo flere, jo bedre.

Vi ser frem til at se jer alle i klubben igen, når foråret melder sin ankomst.

Skolebladet NY AFDELINGSLEDER ANSAT Tiltræder sin stilling 1. marts. En del elever søger andet skoletilbud.

NY AFDELINGSLEDER ANSAT

Fredag d. 19. januar afsluttede vi ansættelsesforløbet af vores nye afdelingsleder. Vi havde samlet 20 ansøgere stillingen, og havde til 2. samtalerunde indkaldt to kandidater, som efter den indledende runde var de bedst kvalificerede.

Vi glæder os over snart at kunne melde ud til jer, hvem Camillas afløser er. Den nye afdelingsleder tiltræder sin stilling 1. marts.

Samtidig vil vi også gerne benytte lejligheden til at takke Camilla for mange års dygtig indsats i ledelsen af Agedrup Skole. Vi kender Camilla, som en dygtig leder og et dejligt menneske, som brænder for folkeskolen. Vi kommer uden tvivl til at savne hende.

PRØVER I VALGFAG det sidste år arbejdet med udviklin8. årgang afslutter i skrivende gen af mangfoldige læringsmiljøer. stund deres valgfag, hvor de alle Målet er helt overordnet at lave endnu sammen har gjort sig umage med fx i bedre skole, der rammer endnu flere billedkunst at lave en flot udstilling elever på deres mulighed for at delmed deres værker. De har tage og deres motivation. også gennemgået en 3. januar var alle anINFORMERER længevarende proces satte derfor igen på inmed at skabe et afsluttern uddannelse, inden tende billedprojekt med eleverne mødte i skole d. skitser, overvejelser, far4. januar. Her dykkede vi veprøver m.m. I håndsærligt ned i feedbackværk og design har proformer, og hvordan vi cessen også været lang som professionelle op til de endelig prøver, voksne bedst giver den og i musik, der blev afsluttet i sidste til børn. Samtidig lærte vi, hvordan uge, er der også længe blevet arbejvi mere systematisk kan arbejde med det på det, der skulle præsenteres de data, vi har på elevernes fagligfor lærer og censor. Det er en glæde hed og trivsel.

Det er desværre sjældent, vi har og en lettelse at afslutte et valgfag, og der har denne uge været en sumså god tid til den fordybelse omkring men og spænding i luften. pædagogiske og didaktiske snakke, så vi nyder, når det er en mulighed.

CHRISTIAN

Af Christian G. Hovendal, skoleleder

SFO 2 BYGGET OM

SKOLEREJSE

18

21. januar og en uge frem bliver en stor oplevelse for 8. årgang. De drager nemlig sammen deres lærere og Christopher (souschef) af sted på årets skolerejse. Turen går i år til Østrig, hvor eleverne skal udfolde sig fysisk på ski.

Vi har rigtig gode erfaringer med skolerejsen, som giver rigtig meget til relationerne mellem børnene og til det samlede sociale sammenhold på årgangen. Det bliver en oplevelse, som de vil huske med glæde, når de som voksne ser tilbage på deres skoletid.

MANGFOLDIGE LÆRINGSMILJØER

Alle skoler i Odense arbejder og har

os med, hvordan vi kan hindre, at det bliver en negativ udvikling, så vi forbliver det naturlige valg for alle distriktets familier.

DE KOMMENDE SKOLEBØRN

1. marts begynder 45 små, nye skolebørn hos os, og de er på besøg onsdag formiddage, hvor de sammen med deres børnehus eller eventuelt deres forældre lærer hinanden, huset og de voksne, der skal være i Forårs-SFO’en, at kende.

Vi er i fuld gang med de øvrige forberedelser her i blandt med at stille et stærkt hold af voksne, der skal være sammen med børnene.

Vi har i år oplevet, at en større andel en normalt, søger et andet skoletilbud end vores lokale skole.

Vi ligger stadig højt procentmæssigt, men vi er naturligvis optagede af og kommer til at beskæftige

SFO 2 eller i daglig tale kaldet Club Nice har vi længe gerne villet bygge lidt om på. Det er nu sket, og vi er lykkedes med at inddele rummet i flere zoner, så rummet inviterer til forskellige former for aktivitet. Det bliver også muligt for børnene i højere grad at tilberede lidt let mad i lokalet. Indtil videre er renoveringen taget rigtig godt imod.

VELFÆRDENS FUNDAMENT

2024 bliver året, hvor flere af de projekter, der er i Velfærdens fundament påbegyndes. Der skal laves noget mange steder på skolen, så vi ser ind i et år, hvor der vil blive logisti...fortsættes på næste side

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

19

...fortsat fra forrige side

ske og praktiske udfordringer, som vi sammen må løse hen ad vejen, som de opstår. Tidsplanen siger, at de fle-

ste projekter er klar til at blive taget i brug ultimo 2024/primo 2025.

Vi glæder os til at kunne tage de nye faciliteter i brug, og kommer med hensyn til ungdomstilbuddet også

snart til at indkalde til et forældremøde på tværs af skolens ældste årgange i forhold til at holde tilbuddet kørende og åbent så meget, som det er muligt.

HVORFOR SKAL VORES BØRN LAVE LEKTIER? Lektier er et område, som vi sammen med ledelse og medarbejdere vil have fokus på i år, skriver Anita Skoven Jensen

Af Anita Skoven Jensen, formand for skolebestyrelsen Hvorfor skal vores børn lave lektier?

I skolebestyrelsen har vi drøftet den nyeste viden på området: Forskning viser igen og igen, at lektier ikke virker. Så hvorfor hænger det ved?

Lektier er en af de ting, som har forandret sig mindst i folkeskolen i de seneste årtier; det er en tradition og en del af det at gå i skole. Mange forældre undrer sig, hvis børnene ikke får lektier for – for lærer de så noget?

Mange har også en opfattelse af, at lektier handler om at lære børnene at tage ansvar, samt at de kan være nødvendige for at nå igennem et helt pensum.

Både dansk og international forskning peger på, at træningsøvelser og repetition i sig selv ikke øger elevernes læring.

KAN GIVE SKÅR I 20 LEKTIER SELVTILLIDEN

Det viser sig, at når elever får lektier for, vil de elever, som forstår logikken og kan løse opgaverne, spurte igennem dem for at få det overstået.

Men de reflekterer ikke over det, de lærer, og de er ikke motiverede til at lave mere.

Værre er det dog for de resterende elever. De elever, som ikke forstår opgaverne, forstår dem ikke bedre af at få dem med hjem. Til gengæld har de fået et skår i selvtilliden, og man risikerer at skabe eller forstørre elevens følelse af, at skolen „kan jeg ikke finde ud af“.

Lektier for lektiers skyld giver ikke mening, skriver Anita Skoven Jensen. Her er elever i gang med at lære i praksis. FOTO Agedrup Skole/ Line Segeberg

DEN GODE LÆRING

Lektier for lektiers skyld giver ikke mening. Der er dog visse former for lektier, som kan give mening. Særligt hvis opgaven er motiverende for eleven, fordi den har en undersøgende karakter. Eller hvis den er begrundet og forklaret for eleverne samt differentieret efter elevernes faglige niveau.

Forskning viser, at undersøgende aktiviteter med masser af bevægelse og gruppearbejde motiverer stort set alle elever. Og hvem siger, at faglig fordybelse skal være stillesiddende?“ Størstedelen af undervisningen foregår stillesiddende, og børn bevæger sig også langt mindre i fritiden end tidligere.

BAKKER OP OM BØRNESYN

I skolebestyrelsen vil vi gerne bakke op om skolens anerkendende børnesyn og synes derfor, at lektier bør tænkes ind i den ramme. Det er et område, som vi sammen med ledelse

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

og medarbejdere vil have fokus på det kommende år.

Du kan læse mere om skolebestyrelsens arbejde på Agedrup Skoles hjemmeside, hvor der findes referater fra alle møder. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller forslag til skolebestyrelsens arbejde.

SKOLEBESTYRELSEN Anita Skoven Jensen, formand Marie Lodberg, næstformand Øvrige forældrerepræsentanter: Lise Westergaard Skov Christina Wiingreen Marianne Ditlevsen Medarbejderrespræsentanter: Maibritt Lorentzen Judith Vølund Skoleleder: Christian G. Hovendal Souschef: Josefine Ottesen (elevrepræsentant)

Formand: Søren Stobbe, tlf. 3161 0740

STATUS PÅ VELFÆRDENS FUNDAMENT Beboerforeningens formand, Søren Stobbe, der snart stopper som formand, vil på den kommende generalforsamling mere detaljeret gennemgå status på opgaverne Af Søren Stobbe, fmd. Agedrup Sogns Beboerforening 31. august 2022 blev Velfærdens Fundaments lokale aftale for Bullerup, Agedrup og Vester Kærby vedtaget i byrådssalen i Odense.

Forud for dette var der gået et større arbejde med ideindsamling, borgermøder og en styregruppe havde, sammen med folk fra Odense Kommune, udarbejdet en plan. Planen pegede på nogle fokusområder, og disse fokusområder udmøntede sig i nogle konkrete projekter.

1,9 MIO. KR. TIL LOKALSAMFUNDET

Samlet set blev der afsat 12,8 mio kroner til vores område, og ud af denne samlede pulje, som primært er blevet afsat til modernisering og vedligehold af Agedrup Skole, er der blevet afsat 1,9 mio. kroner, til lokalsamfundet.

De konkrete projekter der her er givet penge til er blandt andet en ungdomsklub, siddemiljøer på Sankt Hans-pladsen og Agedrup Skole, fortov på Brolandvej, opdeling mellem bløde og hårde trafikanter på Brolandvej, en sti igennem Naturparken, mødested i Vester Kærby samt midler til modernisering af skolens udeområder.

Dette er de projekter som blev bestemt skulle fuldføres for midlerne til lokalområdet.

SAVNER FORKLARING

På baggrund af disse konkrete pro-

Søren Stobbe ved de indledende, lokale borgermøder om Velfærdens Fundament.

Yderst til venstre ses menighedsrådsformand, Lene Marqvardsen. FOTO: Erik Schmidt

„Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende!“ jekter blev der lavet en tidsplan og med formaning, fra Odense Kommune, om at væbne sig med tålmodighed, blev planen stemt igennem.

Med vedtagelsen i byrådet, blev de vedtagne opgaver lagt i kø hos Odense Kommunes entreprenører, og så skulle alt jo være godt.

Desværre er der i skrivende stund ikke sket så meget endnu. Til gengæld er slutdato for næsten alle projekter blevet rykket med op til seks måneder.

Dette er selvfølgelig ikke til-

fredsstillende, og selvom vi i styregruppen modtager en status cirka hver 3. måned, så følger der sjældent en forklaring med på, hvorfor projekterne bliver rykket.

Mit budskab med dette er, at vi i styregruppen er opmærksom på det skred, der er ved at ske, og vi følger løbende op med Odense Kommune, og spørger til, hvorfor der ikke sker fremdrift.

Det er ærgerligt at et prestigeprojekt på denne måde får omvendt fortegn.

På beboerforeningens generalforsamling d. 28. februar i Sognegården, vil der komme en lidt mere detaljeret gennemgang af status, så mød endelig op!

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

21

GENERALFORSAMLING Den 28. februar 2024 kl. 19.00 i Sognegården

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Agedrup Sogns Beboerforening.

DAGSORDEN ifølge vedtægterne: 1.

Valg af dirigent 2.

Bestyrelsens beretning, herunder en kort beretning fra Heksefonden 3.

Regnskab, herunder fastsættelse af kontingent 4.

Indkomne forslag 5.

Valg til bestyrelsen, samt suppleanter Søren Stobbe (På valg, modtager ikke genvalg) Tina Clausen Bruun (På valg, modtager ikke genvalg), Inge Uhrskov Hansen (Ikke på valg), Rene Theilgaard Hansen (på valg, modtager genvalg), Kent Konradsen (på valg, modtager genvalg), Andre Kaspersen (ikke på valg), Jacob Bom Madsen (ikke på valg). Suppleanter til bestyrelsen: Barbara Pasik, Jørgen Busander

6.

Valg af revisorer samt suppleant 7.

Eventuelt Ifølge vedtægterne skal forslag til punkt 4, være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Ligeledes ifølge vedtægterne, skal man, for at være stemmeberettiget ved generalforsamlingen have indbetalt kontingent mindst 14 dage før generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne Søren Stobbe, formand

Det er mørkt derude Af Søren Stobbe, fmd, Agedrup Sogns Beboerforening

20 Det er koldt derude! Sådan starter en af vores gode gamle danske sange, men det er også mørkt derude. Og det er meget mørkt.

I vores lokalområder kommer der et stigende antal biler, i og med at der bliver bygget ud i de nye områder. Dette betyder flere biler, tættere trafik og væsentligt flere bløde trafikanter.

Gør jer derfor selv og hinanden den tjeneste at gøre jer synlige. Tag en refleksvest på, sæt lys på cyklen og brug de mange stier vi har i området. Hvis du kører på cykel, så sørg for både lys og refleksvest. Det er så lidt der skal til, for at vi bliver syn-

lige i trafikken, og i yderste konsekvens kan det redde dit liv.

Lad os hjælpe hinanden, vores børn og os selv, invester i en håndfuld refleksveste, og gør det til en naturlig ting at tage den på, inden i bevæger jer ud i trafikken. Derved har i gjort en indsats for at komme helskindet hjem.

Husk lys og refleksvest!

ASB PÅ FACEBOOK

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

BESTYRELSEN Agedrup Sogns Beboerforening Formand Søren Stobbe Markhaven 23, 5320 Agedrup Tlf.: 31 61 07 40 Næstformand Jacob Bom Madsen Markhaven 19, 5320 Agedrup Tlf.: 2611 6938 Kasserer Inge Hansen Lunden 31, 5320 Agedrup Tlf.: 6017 6634 Sekretær Kent Konradsen Kartoffelhaven 76, 5320 Agedrup Tlf.: 5056 8283 Bestyrelsesmedlem Tina Clausen Bruun Lunden 51, 5320 Agedrup Tlf.: 2191 0810 Bestyrelsesmedlem Rene Theilgaard Hansen Lunden 31, 5320 Agedrup Tlf.: 4031 1579 Bestyrelsesmedlem Andre Kaspersen Kirsebærhaven 18, 5320 Agedrup Tlf.: 2421 3001 Bestyrelsessuppleant Barbara Pasik Daltoften 141, 5320 Agedrup Tlf.: 2993 7355 Bestyrelsessuppleant Jørgen Busander Kartoffelhaven 84, 5320 Agedrup agedrupsogn@agedrupsogn.dk

www.agedrupsogn.dk Foreningens konto: DANSKE BANK Reg. nr. 0975 - 3619111699 MobilPay 20610

21

KIRKEBLADET FEBRUAR 2024



NR. 2



75. ÅRG.



AGEDRUP KIRKE

 www.agedrup-kirke.dk



Redaktion: ● Tove Jørgensen 41 74 35 18 ● Gitte Knudsen

DEN NYE PRÆST INDSÆTTES 4. FEBRUAR Det sker ved gudstjenesten kl. 14.00, og der er efterfølgende reception i Sognegården.

Menighedsrådsvalg afholdes 17. september, og kirken skal kalkes indvendigt, men først skal der prøvekalkes. Lene Marqvardsen ønsker godt nytår.

Af Lene Marqvardsen, formand for menighedsrådet Et nyt år er skudt i gang og menighedsrådet er glade for at kunne meddele, at Charlotte Rørdam Kristensen er blevet ansat som ny sognepræst pr. 1. februar 2024. Charlotte kommer fra en 75% stilling i Seden/ Aasum og vil være kendt af nogle, da hun af og til har afløst her.

Der er indsættelsesgudstjeneste d. 4. februar kl. 14.00 med efterfølgende reception i Sognegården. Alle er velkomne til at komme og hilse på vores nye præst.

MENIGHEDSRÅDSVALGET

2024 er også året, hvor der er menighedsrådsvalg, nemlig den 17. september, og vi opfordrer alle til at overveje, om man ikke kunne have lyst til at stille op til valget. Der er orienteringsmøde den 14. maj, hvor vi vil fortælle om valget og om arbejdet i menighedsrådet, mere herom i næste blad.

Kirken er senest blevet kalket udvendigt, men nu står det indvendige for tur.

Når vi når så langt, vil kirken være lukket og gudstjenesterne henlagt til Sognegården.

Menighedsrådet ønsker godt nytår til alle.

KIRKEN SKAL KALKES

I løbet af året går arbejdet med at få kalket kirken indvendig i gang. Vi har fået bevilget penge fra provstiet og har haft Nationalmuseets kalkningstjeneste til at udarbejde en detaljeret plan for processen.

I første omgang skal der laves prøvekalkning et par steder i kirken, disse områder skal så vurderes efter et passende stykke tid, og først derefter må vi starte selve kalkningen.

23

Kyndelmisse

2024 er året, hvor der er menighedsrådsvalg. Her ses formanden, Lene Marqvardsen.

Kyndelmisse er den 2. februar. Dagen er i kristendomen blevet fejret siden 500tallet til minde om Jesu fremstilling i templet 40 dage efter sin fødsel og om Marias renselsesfest. Kyndelmisse betragtes ofte som vinterens vendepunkt.

I Danmark blev kyndelmissedag afskaffet som helligdag af J.F. Struensee i 1770.

Kilde: Den store danske

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

Hvad får Gud ud af fasten?

Skal vi faste for badevægtens skyld? funderer Anne Kathrine Hauge Af Anne Kathrine Rafn Hauge, vikarpræst

det, der uomtvisteligt er sundt for både krop og sjæl.

Åh nej – nu skal jeg igen til at skrive et-eller-andet begavet om kirkens fastetid. Hvor gennemført trist!

Ikke for det – årstiden er blandt mine favoritter: lyset, der vender tilbage, haven, der vågner og (ikke mindst!) det absolutte fravær af noget som helst højtideligt kirkeligt, jeg skal tage mig af.

Det er det tunge, befriende lettelsens suk oven på julen travlhed, inden jeg igen skal tage en dyb indånding og springe ud i påskeprædikener, konfirmationer, forårskoncerter og pinsebryllupper (… dem er der nu blevet færre af, de senere år – folk foretrækker sommervarmen).

LIGE TIL AT BLIVE DEPRIMERET AF

INGEN FASTEPRAKSIS SIDEN 1536

24

Hovedproblemet ved at skrive om det er, at vi reelt ikke har haft nogen fastepraksis i Danmark siden reformationens indførelse i 1536 – og hvor mange gange giver det mening – som luthersk-evangelisk præst – at skrive om middelalderens katolske skikke?

For jo – noget af det blev da hængende, men det var jo kun lidt af kulissen: Dagenes næsten-glemte navne, prædikenteksternes fokus på bod og bedring, og så nogle få „folkelige“ traditioner, som nok mere påvirkes af legetøjsafdelingernes kostumeudvalg og SFO’ernes kalendere end af, hvad man rent faktisk gjorde, dengang tip-tip-oldefar var barn.

Jeg har naturligvis kolleger af en mere åndelig (og veldisciplineret) støbning end mig selv, der faktisk har taget det på sig at gøre fasten til noget mere end en kalendernote – de går på vandreture med salmebogen i hånden, dropper kød, vin og chokolade, mediterer over bibelen flere gange dagligt og alt muligt an-

Det er lige til at blive deprimeret af at høre om, for ikke nok med, at jeg ikke selv kan tage mig sammen til at følge deres glimrende eksempler (om ikke andet, så for badevægtens skyld) – jeg har ikke engang lyst til at forsøge.

Som med fasten generelt ser jeg på det lidt udefra, undrende, og skal have omhyggeligt forklaret, hvorfor det giver mening.

Og der er en masse i det, der faktisk giver mening, når folk først forklarer det – jeg kan sagtens se, at det for dem har en stor, stor betydning at lægge kroppen fast for at sætte sjælen fri (eller hvordan man nu skal formulere det).

Jeg kan faktisk også godt se, hvordan det, i en anden sammenhæng eller på et andet tidspunkt, kunne komme til at være relevant også for mig.

ER DET RELEVANT FOR GUD?

Det, jeg bare ikke kan se (og det er jo nok hér, jeg vedgår mig at være præst i en luthersk-evangelisk kirke) er, hvordan det skulle kunne være relevant for Gud, hvorvidt jeg spiser det ene eller det andet på en bestemt dag?

Dén overvejelse skal der nok komme et par fasteprædikener ud af i den kommende måned – samt en opfordring til at støtte Folkekirkens Nødhjælp i deres arbejde for at hjælpe de mange, mange mennesker i verden, for hvem fasten ikke er en reaktion på forspisthed, men på reel mangel på mad.

(Skulle man være nysgerrig på fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, ligger der en glimrende gennemgang på...) https://www.folkekirken.dk/aaretshoejtider

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

Af Charlotte Rørdam Kristensen, sognepræst „Der var engang en ung mand, som midt om vinteren var ude at samle brænde til sin frysende familie, dybt inde i en skov. I sneen fandt han pludselig en gylden nøgle og længere nede et lille jernskrin. Det tog ham lang tid at åbne nøglehullet, for det var helt irret til. Han satte guldnøglen i og drejede den..“ – Og her både ender og begynder eventyret, for det drejer sig om livet: Fra fødslen står vi alle sammen med et skrin fuld af muligheder - kærlighed, tilgivelse, som vi skal åbne. I dåben tilbydes vi en gylden nøgle til at åbne skrinet med – måske dagligt, for nøglen skal ikke kun bruges én gang.

EN STEMME IMOD PRÆSTATIONSSAMFUNDET

Men det kan til tider være svært at dreje den nøgle, og derfor skal vi altid minde hinanden om, at vi er „Guds hænder i verden“ og kan hjælpe hinanden med at dreje nøglen, så skrinet åbnes (igen, og igen, og igen..).

Eventyret om skrinet i sneen og den gyldne nøgle er et billede på, hvorfor jeg (fortsat) er præst.

Kirken er nemlig (i min optik) det bedste bud på en stemme, der taler imod et præstations- og oplevelsessamfund, hvor alt bygger på glansbilleder med glimmer på og fremvisning af det perfekte liv, hvor man „kan gøre lige, hvad man vil“ og skabe sine helt egne værdier (og normer).

AT MØDE HINANDEN MED RUMMELIGHED

For hvor havner vi i uforudset modgang som f.eks. inflationen med prisstigninger, corona, samfundsnedlukninger og krige?

Vi kan ende i ensomhed og sortsyn, når der mangler fodfæste i fælles værdier og en accept af at være „god nok“ bare i kraft af at være til som skabt og indsat i den her verden, som i bund og grund ikke er vores egen.

FOLKEKIRKEN ER FOLKETS KIRKE

– Den her legende, nytænkende tilgang er lige nøjagtig hvad, der tiltaler mig ved Agerup Kirke, skriver Agedrups nye sognepræst, Charlotte Rørdam Kristensen.

Vi har (fortsat) brug for en skelnen mellem person, handling og potentiale og et menneskesyn med vægt på flere perspektiver (end blot vores eget) samt en verden, hvor vi møder hinanden med rummelighed,

elsker selv de nye salmers teologi, er åben for rigtig meget forskelligt og lægger stor vægt på det musiske element.

– Og den her legende, nytænkende tilgang er lige nøjagtig hvad,

ste i København, men pastoralen (a la lægernes turnus, dvs. praktisk erfaring som præst) i Aarhus, har haft forskellige præstevikariater, været skribent for Fyens Stiftstidende, undervist på Lærdansk, stået i butik, været hjemmegående og også erfaret, hvordan det opleves at være arbejdsløs – samt en del andet og er faktisk meget praktisk og kreativ anlagt.

Jeg kender livets „ups an downs“ – både privat og arbejdsmæssigt og kan relatere til lidt af hvert. Rundede i medio december 46.

FJORDAGERPRÆSTEN

Præstegården er klar til, at Agedrup Kirkes nye præst, Charlotte Rørdam Kristensen, flytter ind med sin familie op til påske.

kærlige øjne og tilgivelse.

– Hvem har nogensinde ikke oplevet at blive løftet af, at nogen tror på én som god og fuld af muligheder?

FOLKETS KIRKE

Selvom jeg oprindelig er „den klassisk dannede“ (dog fra helt almindelige kår i Brenderup på Nordvestfyn), som holder af det traditionelle og efter studier på SDU i oldtidskundskab valgte at læse teolog i København, så er jeg alligevel endt som en lavkirkelig, Kim Larsen-Shu-bidua-Andreas Odbjerg-inspireret præst i en erkendelse af, at „folkekirke“ er „folkets kirke“ og skal følge med tidsånden og de mennesker, som er i den.

Mange af nutidens pensionister dansede igennem deres ungdom til rytmisk musik med rock og pop. Jeg

der tiltaler mig ved Agerup Kirke!

RART AT VÆRE HER

For et par år tilbage stod jeg en søndag morgen i Agedrup Kirke som afløserpræst og var i færd med at iklæde mig præstekjolen, mens jeg smalltalkede med sanger, organist og kirketjener - og pludselig slog det mig: „Hvor er det dog egentlig en dejlig kirke! – Og hvor er det dog rart at være her!“ – og så tænkte jeg ikke mere over det... lige indtil en dag i maj 2023, da jeg fik den uventede besked om, at min dygtige og meget særlige kollega i Agedrup, var den nye sygehuspræst på OUH...

BROGEDE ERFARINGER

Med i livets rygsæk har jeg en del brogede erfaringer: Jeg har boet i Holland, Mellemamerika (Panama) og haft embede i Sønderjylland, læ-

Det er i år 10 år siden, jeg blev ordineret (præsteviet) i Haderslev Domkirke. Husstanden tæller også mine to store teenagere på 17 og 19 år (Caroline Sophia og Victor), som pludselig selv begge bad mig søge en stilling nær Odense med gode transportmuligheder – det opfylder Agedrup!

De sidste fire år har jeg været ansat i en 75% stilling og har pendlet mellem min nuværende bopæl i Middelfart midtby og nabopastoratet, Seden og Åsum, hvor jeg lejlighedsvis har afløst i Agedrup Kirke.

Så på sin vis bliver jeg ikke „den nye præst i Agedrup“ – men måske snarere „Fjordagerpræsten“, som kender området, befolkningen og kirken i forvejen – og ikke mindst tilvælger det her sted som mit fremtidige liv og håber på, at I også vil tilvælge mig!

KÆRE ALLESAMMEN!

Kære alle sammen, jeg kommer ikke til at udfylde rollen som den „perfekte“, men til gengæld forstår jeg mig på levet liv og håber på at blive jeres præst til den dag, jeg hellere må „abdicere“...

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

25

ELISABETH LØSER SOM FRIVILLIG FLERE OPGAVER I SOGNEGÅRDEN Flere frivillige er tilknyttet kirken og Sognegården Af Elisabeth Rasmussen, frivillig Jeg blev frivillig i 2008, efter jeg var gået ud af menighedsrådet og fortsatte i sorggruppen for børn og unge i et par år.

Derefter var der opgaver i sognegården, der skulle løses.

MED I PLANLÆGNINGEN

Der er aktivitetsmøde én gang om måneden, hvor vi er med til planlægningen af de opgaver, der skal løses

i den kommende måned.

Jeg har to faste opgaver. Er kaffedame i Strikke-/gåcaféen, hvor jeg bager kage og dækker bord, og så er jeg med til at stå for Tirsdagsdagssilden, hvor jeg laver den lune ret.

Ved andre møder eller foredrag er der altid en oprydningsopgave, der skal klares.

Det er en dejlig opgave at være med i et godt team af frivillige, der er med til at løse opgaver.

Også elektronisk betaling

Til eventuel brug for betaling til arrangementer, kollekter etc.

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet Det er muligt at støtte vores kollekter, betale for arrangementer og andet ved at benytte MobilePay. Indbetal til MobilePay - 99946 – husk at skrive hvad indbetalingen dækker!

26

Elisabeth Rasmussen har været frivillig ved kirken siden 2008. Her er hun til nytår ved én af de hyggeligste frivilligopgaver.

Hun er også „kaffedame“ i strikke-/ gåcaféen, og så laver hun den lune ret til Tirsdagssilden. Ved møder og foredrag er hun med til at tage sig af oprydningsopgaven.

Nødhjælp på mange måder FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP – indsamling i kirken i 2024 til fordel for verdens fattigste Nødhjælp kan se ud på mange måder. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi på at give verdens fattigste mennesker en værdig tilværelse. Og hjælpen kan se ud på mange måder.

VI HJÆLPER MENNESKER I YDERSTE NØD

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi de sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De under-

trykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke har en stemme, der kan høres.

KATASTROFEHJÆLP

Vi rykker ud, når katastrofen rammer.

Det kan være et jordskælv i Nepal, en eksplosion i Libanon, mennesker på flugt i Ukraine eller borgerkrigen i Syrien. Det er lige der, midt i kata-

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

strofen, at udsatte mennesker har brug for akut hjælp til at overleve.

Hjælpen kan være stor som lille: Varme tæpper, tøj, et sikkert sted at bo, mad eller penge kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor handler vi hurtigt, når skaden er sket.

Se mere om Folkekirkens Nødhjælp på www.noedhjaelp.dk Hjælp os med at hjælpe andre!

PÅSKEGUDSTJENESTER I AGEDRUP KIRKE

Skærtorsdag holder vi en udvidet altergang med et godt glas rødvin og hjemmebagt brød kl. 16.00 i kirken.

Langfredag holdes liturgisk gudstjeneste kl. 19.00

Påskedag kl. 11.00 pynter vi kirken op til festgudstjeneste og Kim Mai Tich-Nguyen Thordsen medvirker på tværfløjte.

I våbenhuset er der servering af påskeæg og bobler.

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

27

CAFÉERNE-

Hold øje med opdateringer på opslag og hjemmeside!

Sæson 2024 er i gang! Kom til hyggeligt samvær.

TORSDAGS-CAFÉEN Af Tove Jørgensen, menighedsrådet Torsdagscafeen er for alle, der gerne vil hygge, synge en sang og få fortalt en god historie. Det foregår i Sognegården i tidsrummet mellem 10.00 og 12.00.

Vi drikker kaffe kl. ca. 11.00. Det koster kr. 10,- for kaffe. Vi har ingen køns- eller alderskriterium.

NÆSTE GANG 1. FEBRUAR 2024

FROKOSTCAFÉEN TIRSDAGSSILDEN Tirsdagssilden er en meget populær frokostcafe. Vi sætter os til bords i Sognegården og spiser et måltid mad sammen i tiden mellem 11.00 og 13.00.

Se ’Kalenderen på bagsiden’.

Den 1. februar 2024 Ane Caspersen

28

Den 7. marts kommer Hannah M. Ussing i Torsdags-caféen og fortæller om skæbner og hverdagen på Veteranhjemmet i Odense.

Ane er konsulent for det demensvenlige Odense. Hun fortæller om demens, og hvordan vi håndterer denne sygdom.

Den 7. marts 2024 Hannah M. Ussing Vi bliver klogere på skæbner og hverdagen på Veteranhjemmet i Odense.

Den 4. april 2024 Eva Pasgaard Skytte Beretning om Odense Aafart og historien om gamle dage og nutidens arrangementer.

Den 2. maj 2024 Sæt X i kalenderen til årets udflugt.

Var det noget?

Vi snakker om stort og småt og møder nye mennesker, og venskaber opstår. Alle bliver mætte. Der er

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

ingen tilmelding, og heller ingen køns- eller alderskriterium.

Det koster kr. 40,- pr. gang + tilkøb af drikkelse.

NÆSTE GANG 20. FEBRUAR 2024

Se ’Kalenderen på bagsiden’.

STRIKKE- & GÅ-CAFÉEN Strikkecafeen er for damer og gåcafeen er for mænd. Damerne strikke til gode formål og mændene holder godt øje med Agedrup/ Bullerup på deres vej rundt på veje og stier.

For både mænd og damer sluttes der af med enten en kold fra kassen eller kaffe og kage – måske begge dele.

Det sker i tidsrummet mellem 14.00 og 16.00. det koster kr. 0,NÆSTE GANG 6. FEBRUAR 2024

Se ’Kalenderen på bagsiden’

AT LØSE SOGNEBÅND Sådan slutter man sig til en anden præst i et andet sogn

adresse. Hvis præsten ønsker det, skal du give en begrundelse for ønsket om at løse sognebånd.

En præst har ikke pligt til at modtage et medlem af folkekirken som sognebåndsløser, hvis præsten finder, at det vil være i strid med de hensyn, som præsten skal tage til sig selv eller til den sognemenighed, hvor præsten er ansat.

Hvis præsten afslår et ønske om at løse sognebånd, skal afslaget være skriftligt, og den person, der har fået afslag, kan klage til biskoppen, hvis afgørelse er endelig.

VALGRET TIL MENIGHEDSRÅDSVALG

Karin Ritter fra menighedsrådet i Agedrup (bagest t.v.), bor i Hammeren, som ligger i Bullerup by, men i Seden Sogn. Karin har løst sognebånd. Gitte Knudsen fra menighedsrådet i Agedrup laver sjov med hende hen over bækken, der skiller de to sogn.

Af menighedsrådet ved Agedrup Kirke Med ansættelse af ny præst ved Agedrup Kirke i Agedrup sogn, er det tid at repetere begrebet sognebåndsløsning: Hvis et medlem af folkekirken ønsker at slutte sig til en anden menighed end bopælssognets, kan medlemmet løse sognebånd til en præst i et andet sogn. Det kaldes en sognebåndsløseraftale (SBL-aftale).

Medlemmet skal selv rette skriftlig henvendelse til den præst, der ønskes sognebånd til. Det kan gøres på en blanket til sognebåndsløsning, men der er ingen krav til formen af denne henvendelse.

For at kunne løse sognebånd skal man have egen folkeregisteradresse i et dansk sogn og være medlem af folkekirken.

AT SLUTTE SIG TIL EN ANDEN PRÆST I ET ANDET SOGN

Som medlem af folkekirken hører du som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor du bor. Du kan imidlertid ved at løse sognebånd, slutte dig til

en præst i et andet sogn. Ved at løse sognebånd får du ret til at blive betjent af den præst, du har løst sognebånd til.

Hvis du ønsker at løse sognebånd, skal du henvende dig til den præst, du ønsker at slutte dig til.

Anmodningen om at løse sognebånd skal være ledsaget af oplysninger om navn, personnummer og

Når et medlem løser sognebånd, kan han/hun vælge enten: · At beholde sin valgret i sit bopælssogn · At flytte sin valgret til (et af) præstens sogn(e) Hvis man vælger at flytte sin valgret, skal dette ønske indgives samtidigt med anmodningen om at løse sognebånd. Begge dele skal registreres samtidigt.

Ophører præsten i stillingen, ophører valgretten i præstens sogn også sammen med SBL-aftalen. Det er stiftet, der administrerer dette.

Ikke alle ved, hvilket sogn man hører til. Du kan finde dit sogn på sogn.dk Kilde: Kirkeministeriet

Kunst i Sognegården Er det dig, der er kunstneren næste gang?

Af Stinne Kjær, kirkekulturmedarbejder.

Gennem længere tid har Sognegårdens vægge været fyldt med udstillingen „Familieportrætter gennem 3 generationer“. Udstillingen var privat og hænger nu atter hjemme i de private stuer.

Det betyder, at de velkendte billeder af lokaliteter omkring Age-

drup Kirke igen er kommet op og kan betragtes med nysgerrighed.

Men skulle der være nogen af jer, der har lyst til at lave en udstilling med kunst til vægge eller vinduer, så er alle meget velkomne. Eller måske du kender du nogen, der kunne have glæde af at blive opfordret til at udstille.

Kontakt gerne undertegnede, så kan vi aftale nærmere.

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

29

ALLE STEMMER ER VELKOMNE Kirkekoret begynder igen, og Stinne Kjær arrangerer morgensang den sidste fredag i måneden Af Stinne Kjær, kirke- og kulturmedarbejder KIRKEKOR FOR BØRN

Vi starter op i kirkekoret igen og drenge og piger fra 4. klasse og op, er meget velkomne til at være med – også selvom man er helt ny.

Vi synger i Sognegården hver torsdag kl. 14.15-15.30, og der er plads til alle.

Efter lidt bespisning og hygge, varmer vi stemmerne op og synger nye, gamle, rytmiske og klassiske sange.

En gang om måneden synger vi med til gudstjeneste i kirken og optræder med en enkelt sang eller to.

Korsangere får betaling både for at øve og lidt ekstra for at deltage til gudstjenester og optræde.

MORGENSANG – DEN SIDSTE FREDAG I MÅNEDEN

Kl. 9.00-10.00 mødes vi og synger morgensang i Sognegården den sidste fredag i måneden.

Det er en rigtig dejlig måde at starte dagen på med sang, klaverakkompagnement, stemmer og nærvær rundt om bordet med lys, kaffekopper og sangbøger.

Tit har jeg valgt sangene ud fra et emne, en årstid, et begreb, noget aktuelt, noget der har været, er eller kommer. Vi får lidt viden om historien bag sangene, der næsten altid er at finde i højskolesangbogen.

Det kan være sangskriveren, komponisten eller indholdet, der bliver fokuseret på og fortalt om.

Det giver plads til eftertanke og danner billeder for vores indre syn.

DET SYNGER VI

I januar, februar vil vi synge: - „Majestætiske“ sange.

-Sange med Carl Nielsens folkelige melodier.

-Jens Rosendals sange, om både forelskelse og sorg, bl.a. „Du kom med alt det, der var dig„ og „Kærlighedssang ved et tab“.

-Årstidens sange.

Agedrup Litteraturkreds læ30 ser Ane Riels „Små stød“ Livet er fuld af stød, der forskrækker og forandrer os.

Af Annie Leth Onsdag d. 13. marts 2024 kl.19.0020.30 mødes vi igen til en hyggelig aften med snak om en god læseoplevelse.

Denne gang er det Ane Riels novellesamling, Små stød.

Livet er fuld af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker, og en dag er det

døden selv, der rammer med en lige højre.

Ingen går fri i de elleve noveller i Små stød. For eksempel ser en bekymret assurandør sig nødsaget til at ombringe sin hat-

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Stinne Kjær, der både øver med minikonfirmanderne og med kirkekoret.

-Og de sangønsker, der altid også skal være plads til.

Alle stemmer er velkomne.

testjælende hustru.

LANGT UDE OG MEGET TÆT PÅ

Et kvindeligt litteraturselskab får besvær med at holde jordforbindelsen efter at have læst en stærkt opløftende selvhjælpsbog, og et barn ser sine forældres Michael Kvium-malerier blive levende.

Det er langt ude og meget tæt på.

Læs mere om litteraturkredsen på kirkens hjemmeside.

Der er et deltagerantal på maks. 10, og der serveres kaffe/te og småkager.

Tilmeldingen starter onsdag den 28. februar 2024 kl.10.00 på litteraturkreds@agedrup-kirke.dk

Syng Sammen 8. februar 2024 kl. 17.0019.00 i Sognegården Af Annie Leth, kirkesanger Vi glæder os til at mødes den 8. februar 2024 kl. 17.00-19.00 i Sognegården, hvor vi er klar til årets første Syng Sammen med sang og hyggeligt samvær.

Udover at synge et udvalg af vores dejlige vintersange, skal vi også fortsætte vores nye tema, „Stjerner i dansk populærmusik“, og denne gang bliver det stjerner fra 70’erne.

Det er Stinne Kjær, der ledsager os på klaveret.

Oliver Hauerh Steffen Christ

IND

NAVNLIG NAVNE

Suppleant Brian Illum

Nyt fra kirkebogen november og december 2023 Døbte 19. 11. 2023 19. 11. 2023 19. 11. 2023

Alberte Wanscher Grave Rasmussen, Odense N Søs Wanscher Grave Rasmussen, Odense N Valdemar Dalsgaard V. Jørgensen, Agedrup

Viede og velsignede Ingen

Døde, bisatte og begravede 8. 11. 2023 8. 11. 2023 10. 11. 2023 1. 12. 2023

Vita Andersen, Odense C Peder Christian Nielsen, Odense SØ Jette Irene Hansen, Agedrup Erik Anthony Born, Odense NØ

MED LET ANRETNING

Det koster nu 60 kr. at deltage, og i pausen serveres en let anretning med drikkelse.

Der er et deltagerantal på maks.

50, og tilmeldingen har fundet sted, men man er selvfølgelig stadig velkommen ringe eller sende sms til kirkesanger Annie Leth: 4226 2686 Det kunne jo være, at der stadig var enkelte pladser.

AGEDRUP KIRKE www.agedrup-kirke.dk SOGNEPRÆST Charlotte Rørdam Kristensen (mandag fri) – 29 16 60 13 – CRK@KM.DK

KIRKEKONTOR & SEKRETÆR Sekretær: Vibeke Lundgreen – 21 80 70 27 – viel@km.dk Kontortid: Tirsdag kl. 14.00-16.00, torsdag kl. 9.00-11.00, fredag kl. 9.00-11.00 OBS: Kirkekontor Personregistrering: Tornbjerg Kirke, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ (gældende fra 21. 6. 2021) - Tlf. 2025 0487, kontorets åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30-13.00. E-mail: tornbjerg.sogn@km.dk - Sikker mail til personfølsomme oplysninger: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=9148

KIRKETJENER Holger Jagd Greve – 4016 7072 – kirketjener@agedrup-kirke.dk

KIRKEGÅRDEN Mobil 4042 0756 – graver@agedrup-kirke.dk

ORGANIST OG KIRKE- & KULTURMEDARBEJDER Stinne Kjær - Mobil 4219 9972 – kirkekultur@agedrup-kirke.dk

KIRKESANGER Annie Leth – 42262686 – kirkesanger@agedrup-kirke.dk

MENIGHEDSRÅDET 7868@sogn.dk (menighedsrådets officielle mailadresse) Lene Marqvardsen fmd., Daltoften 46 – 2390 0388 – lm@agedrup-kirke.dk

Kirkesanger Annie Leth.

Brug vores hjemmeside til oplysning om kontaktpersoner, arrangementer eller gudstjenester.

AGEDRUP RUNDT 176 - FEBRUAR 2024

31

KALENDEREN PÅ BAGSIDEN

’Kalenderen på bagsiden’ viser dato, tid, sted for store og små begivenheder i og omkring kirke- og sognelivet i Agedrup. Ved * er der mere udførlig omtale på kirkesiderne. *1. februar kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Torsdagscafé. *4. februar kl. 14.00 Agedrup Kirke, seksagesima. Indsættelse af...

Charlotte Rørdam Kristensen

*6. februar kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke- og gåcafé. *8. februar kl. 17.00- 19.00 Agedrup Sognegård. Syng sammen.

11. februar kl. 11.00 Agedrup Kirke, fastelavn.

Charlotte Rørdam Kristensen

18. februar kl. 9.30 Agedrup Kirke, 1. s i fasten.

Anders Skaaning Andersen

*20. februar kl. 11.00 Agedrup Sognegård. Tirsdagssilden.

20. februar kl. 16.30 Agedrup Sognegård. Menighedsrådsmøde.

23. februar kl. 09.00 Agedrup Sognegård. Morgensang.

25. februar Kl. 17.00 Agedrup Kirke, 2.s i fasten.

Charlotte Rørdam Kristensen

*3. marts kl. 11.00 Agedrup Kirke, 3. s. i fasten.

Charlotte Rørdam Kristensen

*5. marts kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke- og gåcafé. *7. marts kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Torsdagscafé.

10. marts kl. 11.00 Agedrup Kirke, midfaste.

Charlotte Rørdam Kristensen

*13. marts kl.18.30 Agedrup Sognegård. Litteraturkreds.

17. marts kl. 11.00 Agedrup Kirke, Mariæ bebudelses dag.

Charlotte Rørdam Kristensen

*19. marts kl. 11.00 Agedrup Sognegård. Tirsdagssilden.

19. marts kl. 18.30 Agedrup Sognegård. Menighedsrådsmøde.

22. marts kl. 09.00 Agedrup Sognegård. Morgensang.

24. marts kl. 11.00 Agedrup Kirke. Palmesøndag.

Charlotte Rørdam Kristensen

*28. marts kl. 16.00 Agedrup Kirke. Skærtorsdag.

Charlotte Rørdam Kristensen

*29. marts kl. 19.00 Agedrup Kirke. Langfredag.

Charlotte Rørdam Kristensen

*31. marts kl. 11.00 Agedrup Kirke. Påskedag.

Charlotte Rørdam Kristensen

1. april kl. 09.30 Agedrup Kirke. 2. påskedag.

Charlotte Rørdam Kristensen

*2. april kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke- og gåcafé. *4. april kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Torsdagscafé. * Se omtale i bladet KIRKEBIL: kan bestilles til alle gudstjenester og møder i Sognegården. TAXA-checks udleveres fra kirkekontoret.

Taxa bestilles på tlf. 66154415.

Nr. 176 - FEBRUAR 2024 - www.agedrup-rundt.dk