AR128

Page 27

Foto: Hans Ove Nielsen

HUN HAR MANGE JERN I ILDEN Agedrup Kirkes nye organist Anne Mette Stæhr er også pianistuddannet

Anne Mette Stæhr tager inden længe en tur til orgelbyggerne for i samarbejde med dem at få lyden i det nye orgel til at klinge rigtigt.

Af Tove Jørgensen Anne Mette Stæhr blev ansat som organist i en halvtidsstilling ved Agedrup Kirke den 1. december 2015. Hun har nu boet sammen med mand og to børn i Seden Syd i ca. 2½ år. Hun er solistuddannet pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1993, og i 2014 var hun færdiguddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole. Der er fart på, og hun har utrolig mange jern i ilden. Inden for faget som musiker er det helt normalt ifølge Anne Mette. Som musiker lever man lidt som et cirkusfolk. Det er ikke noget 8-16 job. OGSÅ I FREDENS KIRKE

Anne Mette deler jobbet som organist og jobbet som pianist cirka fifty/fifty. Ud over at være organist ved Agedrup Kirke er hun også organistassistent ved Fredens Kirke. Hun underviser i Kirkemusikskolens Odense afdeling, er freelance på opgaver for landets symfoniorkestre, mange musikforeninger og f. eks. som repetitør ved operaproduktioner.

Som skrevet - en pige med rigtig mange jern i ilden.

lade folk prøve at få ’hands on’. KOM OG PRØV!

TOPKVALIFICERET MEDSPILLER

Anne Mette er vokset op i Nordjylland, hvor de foretrukne fritidsinteresser var at spille klaver og synge i kirkekor. Herfra stammer interessen for at arbejde med kor og børn også. Hun glæder sig derfor meget til at komme i gang med vores kirkekor. Alle organister skal også have undervisning i klaver, og som underviser ved Løgumkloster Musikskole fødtes interessen for orgelmusik, og Anne Mette så det som et godt supplement til uddannelsen som pianist. Et orgel med den rigtige varme og bløde klang kan nemlig en masse. F. eks. kan det gøre en stor forskel på, hvor let eller svært det kan være at synge – på selve sangoplevelsen. Agedrup Kirkes nye orgel får en topkvalificeret medspiller i Anne Mette. Hun tager inden længe en tur til orgelbyggerne for i samarbejde med dem at få lyden til at klinge, så det kommer menigheden til gode. Hun glæder sig meget til at vise det frem, fortælle om det og

På det gamle orgel kan det være lidt svært at samspille med eventuelle solister. Anne Mette vil rigtig gerne integrere musikken meget mere i gudstjenesten, og her kommer det nye orgel til sin ret. Selve musikken må gerne fylde og være en stor oplevelse. Danmark er et stort orgelland, og orgelbyggeri er et helt unikt håndværk. Anne Mette synes, det er virkelig sjovt at spille, og hun vil meget gerne lære fra sig, hvis der er interesse for det. Bare kom an, spørg løs og kom og prøv! En god opgave for hende bliver også at afmystificere, hvad der sker, når tonerne fylder kirkerummet, hvad det vil sige at være organist. Der vil også blive reklameret for, hvilke musikstykker der spilles ved gudstjenesterne. Man kan ikke undgå at blive lidt nørdet med sit fag, når man holder så meget af det. Forskellige musikstykker skal spilles på forskellige måder i forhold til, hvem der har komponeret. Vi glæder os til at følge Anne Mette og byder hende hjertelig velkommen! AGEDRUP RUNDT 128 - FEBRUAR 2016

27


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
AR128 by Agedrup Rundt - Issuu