OVERDEGNENS LANDSBYKRØNIKE - Agedrup Sogn 1920-40
SOGNETS LÆGER Mindste folkepension var i 1962 77 kr. pr. måned. De fleste fødte hjemme. Valgte man at komme på fødeklinik måtte man i 60’erne have 400 kr. med Af Ib Holdt, fmd. lokalhistorisk Forening
Rønninge i øst til Dræby og Bullerup i vest. Dr. Strøyberg var en festlig mand. Hans kone og to døtre var så smukke, at man ligefrem talte om det. Før krigen blev de smukke kvinder afbildet i et ugeblad. De tog også til den smukke stad Paris, og der var en hel reportage i et blad med billeder. En af døtrene blev gift med en fransk filminstruktør, og optrådte senere som Tuborgs guldpige på en stor plakat.
Den 20. december 1967 anbefaler sognerådet oprettelsen af en lægepraksis i Æblehaven 17 i Bullerup. Det er læge Knud Agner, der har købt en stor villa der af en stedlig murermester. Byen er vokset meget, nye huse skyder op overalt. Der er mange børn, og der ventes mange små nye børn. Knud Agner er ikke ukendt i sognet. Han har i 23 år haft sin praksis i Dræby Stationsby. Munkebo er vokset meget efter MARIE MED DEN BRÆNDTE BUND Lindøvæftets start, så nu nedsætter der Det var skik og brug den gang én sig en ny læge i Munkebo. Det er der- gang årligt at invitere regnskabsfor naturligt, at Dr. Agner søger mod føreren og formanden for sygekasden hastigt voksende serne i de sogne, lægen prakpatientskare i Agedrup. tiserede i, til spisning i den Det har da også vist store lægebolig i Rynkeby. sig, at der var rigelig Der var 14 kakkelovne erbejde til læge her. Efter i det store hus. Hver morgen få år fik Agner en komskulle askeskufferne tømpagnon, Hans Ellegård, mes. En noget magelig stuesom nu også er gået på pige følte under sin rundpension. Lægehuset kører gang efter aske trang til at videre med Axelsen og lade vandet. Hun løftede op Ib Holdt Tofthøj. i skørterne og satte sig over Formand for Lokalhistorisk Forening Da jeg i 1959 kom til askeskuffen. En bølge af sognet, var der en del af skoldhed damp afficerede beboerne, der var tilknythendes bagparti alvorligt. Begiventet lægen i Rynkeby. heden er foreviget af Dr. Strøyberg: Havde de et ærinde hos lægen, Thi kaldes hun fra denne stund tog de formid-dagstoget til Rynkeby. Marie med den brændte bund. Da togbanen blev nedlagt i 1966 var det en kompliceret sag for ikke bi- FRA KARTOFLER TIL KÅL lende at komme til Rynkeby. Det lod Når folk gik til læge den gang var sig dog gøre med skolebusser og ru- de virkelig syge. Blodtryksmedicin tebiler, men det var besværligt. var slet ikke i anvendelse. Fik man konstateret sukkersyge STRØYBERGS SMUKKE KONE OG foreskrev lægen, at man gik fra karDØTRE tofler til kål. En del kom simpelthen Da Dr. Bichel i 30’erne var død, for sent til lægen med deres skavanovertog Jørgen Strøyberg hans prak- ker. sis, og distriktet var kæmpestort, fra I 1941 i krigens tid havde syge-
Nr. 100 - JUNI 2011
kassen 75 års jubilæum. Formanden var da Martin Hansen fra Vester Kærby. Året efter holdt han op som formand og han afløstes af Viktor Jensen fra Bullerup med Thorkild Rasmussen fra Søndermarken som næstformand. Ved dette jubilæum, der er udførligt skildret i protokollen, optræder blandt gæsterne en dr. Langkjær. Han havde i 30’erne nedsat sig som praktiserende læge i Dræby, og mange her fra sognet havde skiftet til ham. Det var trods alt kortere til Dræby end til Rynkeby.
LANDLÆGE I 1944 fik egnen to nye læger, Knud Agner afløste Dr. Langkjær i Dræby og H. J. Svendsen afløste Dr. Strøyberg i Rynkeby. Ved hans ankomst til Rynkeby tjente nogle af byens unge en skilling ved at skubbe Svendsens benzinløse bil fra banen til lægeboligen. Både Svendsen og Agner anskaffede sig begge en kraftig cykel med påmonteret motor, som de tøffede rundt på. Man kunne høre lægen komme i de stille vinteraftener. Dr. Svendsen solgte sin praksis i 1963 og blev skolelæge. Da Agedrup Skole blev en del af Odense, genså jeg Dr. Svendsen, nu som skolelæge på skolen. Han var en rar mand i ordets bedste betydning, en landlæge af den gamle slags. I 1959 kom jeg til Agedrup. Det var jo før unge lærere havde bil, så vi gik til Dræby med barnevogn til børneundersøgelse. Det var 5-6 km hen og det samme tilbage. Vi var jo unge mennesker. JEG TROR EN HUN At være læge på landet i 40’erne og 50’erne var ingenlunde et skånejob. Natlæge hver anden nat og hver anden weekend. Dræbylægen skiftede med Rynkebylægen. Der var nattefødsler, hvor jordemoderen skulle hjælpes. Man måtte ud i al slags vejr i sne, kulde og mørke. I den gamle Agedrup Skole kom