FDF Agedrup - 60 års erindringer

Page 1

FDF Agedrup - 60 års erindringer... I 1940’erne... Af kredsens første mønstring den 9. januar 1949 fremgår det, at i vinteren 1948/1949 var mødeprocenten 100% for pilte og væbnere... I 1950’erne... Foråret gik med sædvanligt jævnt arbejde. Der var en stor tilgang af nye drenge, at kredsen måtte lukke for tilgang... I 1960’erne... Ved kredsmøderne blev der ofte lavet sketches og gættet gåder. Alle møderne sluttede med at føreren sagde: ”Ret ryggen og tal sandhed” hvorefter alle vi drenge svarede:” Altid rank og sand”... I 1970’erne... I løbet af 1970’erne blev Poul Larsen mere og mere inddraget i arbejdet, og efter Wendelboes afgang som bestyrelsesformand i 1978 blev Poul ny bestyrelsesformand. Det nye med Poul var, at han blev en slags ”arbejdende” bestyrelsesformand, Han tog aktivt del i kredsens sommerlejre, og han var en vigtig drivkraft ved avisindsamlinger og andre kredsarrangementer. I 1980’erne... Agedrup menighedsråd beslutter at nedrive den gamle konfirmandstue, hvor FDF holder de ugentlige møder. FDF tilbydes plads i den nye Sognegård. På en ekstraordinær generalforsamling køber ”Lauget” Oldermandshytten... I 1990’erne... Blandt de nye børn var der også en dreng - John – som kom inde fra Odense. John var tumling og blev altid fulgt til møderne af sin far. Mens der var møde gik Johns far rundt udenfor og kiggede nysgerrigt med. Sådan nogle forældre holder man altid ekstra øje med! Efter nogle måneder blev Johns far spurgt, om han ikke kunne tænke sig at komme ind og hjælpe – det kunne han da godt! Nu var det ikke Johns far længere – jo, det var det da – men nu var det Keld og sammen med Johns mor Pia, blev både Keld og Pia et stort aktiv for kredsen fremover... I 2000’erne... Sommerlejren gik til Fjordhytten, hvor man nød godt af de ting, som var blevet lavet. På sommerlejren indbød vi vores ”Fjordhytte-naboer” til helstegt pattegris og musik af Odense FDF-kreds. Der blev spist, spillet og sunget så det var en lyst. En af orkestermedlemmerne havde endda en masse jordbær med til os, som vi nød sammen med isen...

FDF AGEDRUP 60 års erindringer

2010-1006 Omslag v3.indd 1

17-10-2010 22:07:20


2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 2

18-10-2010 06:51:18


FDF Agedrup 60 års erindringer

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 3

18-10-2010 06:51:18


FDF Agedrup - 60 års erindringer Udgivet af FDF Agedrup Tekst: Peter C. Rasmussen, Hans Ove Nielsen, Jette & Ole Rasmussen, Rene Nørbæk Skaalum, Christian Sohn, Hans Otto Hansen Fotos: Erik Wendelboe, Bent Aage Due Rasmussen, Hans Otto Hansen, Ole Rasmussen, Christian Sohn, Hans Ove Nielsen samt en del ukendte. Layout og produktion: Hans Ove Nielsen Tak til: Hans Otto Hansen, Christian Sohn, Inger Wendelboe, Grethe Wendelboe Agedrup Menighedsråd Oplag: 100 stk Tryk: ScandinavianBook, 8200 Århus C

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 4

18-10-2010 06:51:18


Indhold Om 100 år er alting glemt!.......................................................................................7 Starten på FDF Agedrup.........................................................................................11 Protokollen 1950 - 1988...........................................................................................21 Mine erindringer.......................................................................................................37 FDF Agedrup i 1960’erne........................................................................................45 Da pigerne kom med!..............................................................................................55 Udpluk af Fjordhyttens protokol............................................................................59 FDF i halvfjerserne...................................................................................................69 Bestyrelsens arbejde i halvfjerserne.......................................................................95 Benners sommergaleri............................................................................................99 FDF i halvfemserne.................................................................................................119 Oldermandshyttens tilbygning...............................................................................135 Sjove øjeblikke.........................................................................................................141 Poul og Fjordhytten.................................................................................................151 Fjordhytten - i ny tid!..............................................................................................159 Omkring og efter årtusindskiftet..........................................................................167 Agedrup Sogns Seniorlaug.....................................................................................177 Status for kredsen anno 2008................................................................................183 Nu og i fremtiden....................................................................................................187 FDF Agedrup - år for år...........................................................................................191

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 5

18-10-2010 06:51:18


6

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 6

18-10-2010 06:51:25


Forord Om 100 år er alting glemt!

Af Peter C. Rasmussen Hvorfor gider man skrive FDF Agedrups historie? Ja - mine begrundelser er, at hvis jeg ikke gjorde det, blev det måske aldrig gjort, og om 100 år er alting glemt. En anden begrundelse er at takke til mennesker, som har haft lyst til arbejdet med FDF. Her især en særlig stor tak til afdøde pastor emeritus Erik Wendelboe, der stiftede FDF Agedrup kreds i 1948. Kredsen havde 60 års jubilæum 1. oktober 2008. Til Agedrup Menighedsråd skal lyde en stor tak, fordi menighedsrådet har ydet den økonomiske støtte, som har muliggjort at udgive denne erindrings-bog, der er trykt i 100 eksemplarer. Agedrup Lokal Historisk Arkiv vil få overdraget de historiske effekter, der har arkivets interesse, så de kan blive opbevaret på betryggende vis for eftertiden. Min baggrund for at være med til at skrive historien er, at jeg nærmest er født ind i FDF-miljøet. Min far, snedker Helge Rasmussen, Bullerup og min farbror, faglærer Bent Rasmussen, Fruens Bøge var FDF`ere i Odense 2. kreds. Fra jeg var spæd har jeg derfor deltaget i Odense 2. kreds Gamle Drenge-forening, som både far og farbror Bent var medlemmer af. Årets højdepunkt har derfor altid i min barndom og senere været, at deltage sammen med mine forældre og søskende i den årlige weekendtur på Højbjerg på Langø. Som barn var jeg med til søndagsskole i Agedrup Kirke. Her samlede pastor Erik Wendelboe mange af sognets børn til andagt. Søndagsskolen lagde et solidt grundlag for en god gammeldags, kristen opdragelse. Jeg husker, at når man havde mødt tre gange i træk, så fik man et glansbillede. En naturlig fortsættelse af søndagsskolen var FDF. Der er ingen tvivl om, at FDF har haft og stadig har en stor betydning for børn og unge i sognet. FDF er med til at skabe gode borgere, der via deres kristne livssyn og de færdigheder der er indøvet med diverse aktiviteter, for eksempel bål, reb, rafter, lejrliv og orienteringsløb, er rustet til at klare mange situationer senere i livet.

Foto: Den hårde morgenvækning på sommerlejren på Alsborg i 1965. Frode havde altid svært ved at komme ud af køjen og blev derfor båret til flagstangen til stor morskab for de øvrige. 7  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 7

18-10-2010 06:51:25


8

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 8

18-10-2010 06:51:27


Adgangen til FDF Agedrup var dengang betinget af, at man var ni år. Derfor blev jeg meldt ind d. 8. februar 1959 lidt før min fødselsdag. Jeg var stolt. Meget stolt. En drøm var gået i opfyldelse. Da jeg var 9 år gammel var der ikke noget der hed fjernsyn hos almindelige mennesker. Fritidstilbud var der ikke meget af. Jeg spillede lidt fodbold, men opgav snart til fordel for FDF. En stor del af sognets drenge var derfor aktive i FDF, og vi brugte mange positive kræfter der. Nu kunne jeg boltre mig i FDF sammen med Erik Hjære Rasmussen, Poul og Knud Wendelboe, Henning Buckhave, Søren Stiggaard, Jørgen Vahlstrup, Christian Sohn, Boris Jørgensen fra Seden Station, Leif Winther, Keld Johansson, Per Nygaard, Jørgen, Poul og Erik Pasfall, Ib Riis Andersen, Hardy Granhøj Jørgensen, Bent og Keld Ladefoged Andersen, Søren Carlsen og mange flere. Flere af de nævnte er desværre siden afgået ved døden. FDF blev stiftet 27. oktober 1902 af arkitekt Holger Tornøe og provst Valentiner på Frederiksberg. Det er nogle år før Baden Powel stiftede spejderbevægelsen! FDF er simpelthen noget man er – ikke bare noget man går til. For mig er FDF blevet en livsstil. Efter en længere pause startende med værnepligten i 1970, indtil 2005, hvor jeg blev pilteleder igen i Agedrup. Jeg håber, at dette erindrings-skrift på værdig og læseværdig vis vil belyse FDF Agedrups 60-årige historie. God læselyst.

Peter C. Rasmussen, Plantagevej 22, 5462 Morud 65 96 51 15 - 21 92 51 15 up@morudnet.dk

Foto: Fastelavnsfest og tøndeslagning i Agedrup præstegård var i mange år et tilbageværende arrangement. Erik Wendelboe slår an på tønden, og i baggrunden ses de gamle bygninger der forlængst er revet ned for at give plads til konfirmandstuen og senere Agedrup Sognegård. 9  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 9

18-10-2010 06:51:27


10

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 10

18-10-2010 06:51:46


Kapitel 1 Starten på FDF Agedrup Fortalt af Inger og Erik Wendelboe samt Ida og Else Lykkegaard, samt der er tilføjet udpluk fra protokollen. 1948 1. april 1948 flyttede Inger og Erik Wendelboe ind i Agedrup præstegård for at starte på mange års virke for sognets menighed. På det tidspunkt var Erik Wendelboe i en alder af 27 år Danmarks yngste sognepræst! Agedrup Menighedsråd havde været nødt til at holde hastemøde om ansættelsen, for ellers var familien Wendelboe endt i Løjt i Sønderjylland. Inger Wendelboe havde en fortid som KFUK spejder, og Erik Wendelboe kom fra FDF Odense 7. kreds, hvor Olfert Jensen var kredsfører. Det var planen, at Erik Wendelboe på et senere tidspunkt ville starte en FDF kreds i Agedrup. Pludselig skete der det i 1948, at Odense 5. kreds forespurgte, om de måtte aflægge Agedrup et besøg søndag d. 3. oktober med fuld musik, for at gå i kirke kl. 10.00 og efterfølgende holde fest i Agedrup Forsamlingshus. Tilmeldte Agedrup-FDF-drenge fik også adgang til festen. Af navne fra besøget skal nævnes kredsfører Mørk, der var ansat i Fyens Stifts Sparekasse og Marius Jakobsen – skoleinspektør fra Risingeskolen. Det ville blive en stor begivenhed, at FDF med orkester og fane marcherede gennem Agedrup by. Derfor blev det, på grund af den store reklameværdi som det medførte hovedkulds besluttet, at der skulle startes FDF i Agedrup. Festen blev refereret i første nummer af ”Kureren” (FDF Odense 5.s kredsblad): Agedrup: Odense 5. benyttede et besøg i Agedrup til at varme drengene op for FDF. Det lykkedes særdeles godt under en fest i forsamlingshuset, hvor det vekslede med musik, sang, tale, filmoptrin, sodavand m.m. Kredsfører E.Wendelboe var meget glad for besøget, som både gav drenge til kredsen og penge i kassen.

Foto: Erik Wendeboe i en stille stund på stranden på en af de første sommerlejre.. 11  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 11

18-10-2010 06:51:46


Via Erik Wendelboes ide og initiativ blev der nu nedsat en femmands bestyrelse, der repræsenterede forskellige dele af sognet og åndslivet: Formand Erik Wendelboe, kasserer politiassistent G S Andersen, gårdejer Johannes Rasmussen fra Hjørnegården, formand for menighedsrådet gårdejer Niels Udsen og gårdejer Ejner Hansen fra Lykkegaard. Der var ingen radikale med, for de var imod alt, hvad der hed uniformer og forbundsdragter. Bestyrelsen kontaktede Landsforbundet, og fik skrevet en ”overenskomst”, den 1. oktober 1948. FDF Agedrup var dermed stiftet. Erik Wendelboe var kredsfører og der var to instruktører: Kaj Asmussen, Radby og Johannes Jørgensen. Stiftelsesfesten blev holdt i Agedrup Forsamlingshus, søndag den 5. december 1948. Citater fra Odense 5. kredsblad ”Kureren”: ”Agedrup: 23 drenge + førere i splinternye forbundsdragter dannede en festlig ramme ved Agedrupkredsens start den 5. december. Naturligvis skulle det gå særlig festligt til, når kredsen, den 25. på Fyn siden det store fremstød indledtes i 1946, holdt fest, og det blev en strålende aften. Gæster fra sognet og langvejs fra strømmede til. Distriktslederen talte, pastor Wendelboe rullede filmen om ”Eskimoer og hvalrosser” til stor jubel for forsamlingen. Skåltaler ved kaffebordet, hvorunder drenge og førere blev opstillet til almindelig beundring, sketches med videre.. Odense 4-orkesteret underholdt og endelig holdt kredsføreren andagt.”

12

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 12

18-10-2010 06:52:01


Netop som Kurerens kæmpemæssige oplag spyttes ud af pressen, er FDF Agedrup en realitet. Som omtalt andetsteds har pastor Wendelboe været i gang med sine drenge i nogen tid, men søndag den 5. december fik kredsen sin officielle start. Festen bliver omtalt i næste nummer, men pastor Wendelboe har i sin unge kreds allerede haft lejlighed til at vise sine evner som troldmand. Hvor mange kredse mangler uniformer, kredslokale o. s. v. ? – Tag et kursus hos pastor Wendelboe. Han skaffer det hele. Forbundsdragter er i orden til hele kredsens drenge, men selv om pastor Wendelboe har en stor præstegård, ville han helst have et rigtigt FDF-lokale. Han fik kik på et lille hus, noget forsømt, fik ejeren opsnuset og tilbød at sætte det pænt i stand, assisteret af drengene. Han fik lov til det - og samtidig tilladelse til, at kredsen bruger huset som kredslokale.” Hytten lå i skovkanten ca. 200 m vest for præstegården nær bækken. Hytten blev gennem nogle år kredsens festlige mødelokale, med petroleumslamper og en tilpas spændende beliggenhed. Pengene til indkøb af alt hvad kredsen skulle bruge blev skaffet fra indsamlinger i kirken og sognet.

Foto: Møde i politi Andersens stue i 1951. I tilfældig orden: Mogens Rasmussen, Arne Jacobsen, Hardy Hansen, Jørgen Larsen, Jørgen Andersen, Børge Rasmussen, Poul Erik Windeballe, Flemming og Kristian Andersen, Henning Hansen, Arne Madsen, Mogens Nygaard og Frode Hansen Ifølge det gamle medlemskartotek blev der indmeldt følgende medlemmer i 1948: 1. Svend Valther Riisom 13. Willy Jakobsen 2. Kurt Esben Riisom 14. Arne Jakobsen 3. Erik Fiil Rasmussen 15. Bent Sørensen 4. Ejler Fiil Rasmussen 16. Helge Lange Rasmussen 5. Mogens Fiil Rasmussen 17. Erling Toftdal 6. Arne Jul Aagaard Madsen 18. Mogens Nygaard Nielsen 7. John Aagaard Madsen 19. Poul-Erik Windeballe 8. Lars Johannes Jørgensen 20. Børge Rasmussen 9. Kaj Asmussen 21. Henning Hansen 10. Preben Lindø Jørgensen 22. Bent Stokholm Jensen 11. Erling Hansen 23. Jørgen Sohn Andersen 12. Frede Jensen 24. Flemming Sohn Andersen

13  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 13

18-10-2010 06:52:01


1949 Af kredsens første mønstring den 9. januar 1949 fremgår det, at i vinteren 1948/1949 var mødeprocenten 100% for pilte og væbnere. I februar 1949 fik kredsen besøg af Landsforbundets formand provst Valentiner, som var provst i Mesinge. Han var den, der fik den praktiske udførelse af Tornøes idèer realiseret. Erik Wendelboe husker hvorledes Valentiner en sommer i 1949 fortalte ham og kredsens pilte om FDF´s start, mens alle lå på græsset i præstegårdshaven i Agedrup under hanesporer-tjørnen. Arkitekt Holger Tornøe og provst Valentiner stiftede FDF på Frederiksberg 27. oktober 1902. De var begge medlemmer af akademisk skyttekorps. Oprindeligt var der et distrikt på Fyn. Det blev for stort og blev derfor delt op i grupper. En af grupperne var Danehof-gruppen, der senere blev til distrikt Østfyn, som bestod af Marslev, Hindsholm, Kerteminde, Nyborg og naturligvis Agedrup. Erik Wendelboe var i starten leder af Danehof-gruppen og Østfyns distrikt. Der blev afholdt LAPIKU (lands-pilte-konkurrence). Dette forestod Erik Wendelboe, G. S. Andersen, eller ”Politi-Andersen” og Nielsen fra Pårup. Da man begyndte at sende opgaveløsninger ind fra hele landet, var Andersen ved at drukne i modeller af lejrpladser, skibe og lignende. LAPIKU blev praktiseret via Patruljeførerbladet. DIPAKU (Distrikts-patrulje-konkurrence) blev også en årlig begivenhed. Det var en dyst for væbnere og seniorer først fra distrikt Fyn og senere fra distrikt Østfyn. Der var førerkursus i Odense. Skoleinspektør Marius Jakobsen fra Risingeskolen var distriktsleder. Han var meget interesseret i at oprette landkredse. Da han ikke kunne køre bil, havde han altid chauffør, når han skulle ud at virke. Hvert år var der en nytårsfest for FDF-førere. Den blev afholdt på KFUM på Klosterbakken, Fyens Forsamlingshus og andre steder. 1.april 1949 fratrådte Kaj Asmusssen som leder, og i stedet indtrådte Egon Preben Andersen, Dræby som delingsfører. Og i foråret 1949 fik kredsen den første udmeldelse fra en af de store drenge. Det viste sig vanskeligt at fastholde drengene efter konfirmationen. Kredsens første sommerlejr Kredsens første sommerlejr gik til Fanø 16. – 23. juli 1949 sammen med Odense 7. kreds, hvorfra Erik Wendelboe havde sine rødder. Der deltog 24 drenge fra Agedrup drenge og alle de tre førere. De øvrige drenge, ledere og tanter var fra 7. kreds. Overtanten var sadelmager Hansen fra Vindegade, som også havde sin hustru med som tante. Agedrups ledere var Erik Wendelboe og G. S. Andersen.

Foto: Klip fra gamle smalfilm optaget af Erik Wendelboe. Sommerlejr sammen med Kerteminde. Manden med kasket er Lange Peter fra Kerteminde. Drengen til højre for er Ejler Rasmussen fra Hjørnegården i Agedrup og drengen til højre for ham med lejrhuen er Helge Petersen der nu bor i Åhuset i Lerhusene. Nederste billede er fra raftebyggeri i skoven. 14

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 14

18-10-2010 06:52:01


15  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 15

18-10-2010 06:52:03


Men hvor fik kredsen pengene fra? Sommerlejr og lignende betalte drengene jo selv. Men til drengebladet og administrationsudgifter? Straks ved starten fik kredsen en indtægt ved 5.kreds´ besøg – desuden fik kredsen halvdelen af en kollekt i kirken juleaften, således at 1948 kunne sluttes med en kassebeholdning på 94 kroner og 21 øre. Men nu stod man overfor anskaffelsen af lejrmaterialet, og til det formål afholdt væbnerne en basar 28. august på Bullerup Skovgårds eng ud mod Odense - Kerteminde landevej: Bazaren blev forberedt ved løbesedler og annonce i Kerteminde Avis:

AVISUDKLIP

16

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 16

18-10-2010 06:52:17


Foruden de her nævnte ting, var der også en fyldig udstilling af depotvarer. Orkestret kørte sognet rundt på en lastbil. Der kom en masse folk, og resultatet blev strålende. Overskud ca. 1.500 kr. Distriktsdrengestævne blev afholdt i Odense 23. oktober 1949. Kl. 10 startede man med en drengegudstjeneste i Fyens Forsamlingshus. Efter gudstjenesten samledes distriktsorkestrets ca. 60 mand til prøve, for at være velsammenspillet til dagens begivenheder. Orkesterleder var delingsfører Børge Buch fra Odense 1. kreds. Udenbys deltagere blev indkvarteret til middag hos odenseanske kammerater. Preben ”Barber” huskede, at han fik rigtig god mad på besøg i ”Cementenborg” og Erling Hansen husker stadig, at han fik bøf. Kl. 14 spillede orkestret på Flakhaven i forbindelse med en stor FDF parade. Derefter marcherede hele distriktet med faner og orkester i spidsen til en rigtig drengefest i Fyns Forsamlingshus. Fra festen skal nævnes, at der spillede et 15-mands harmonikaorkester og der var en englænder der spillede guitar og sang. Distriktslederen holdt tale. Kredsens drenge var indkvarteret hos 7. kreds. I november indviede væbnerne de nye telte ved en weekendlejr i Langesø skovdistrikt.Ved lejrbålet 20. november 1949 aflagde et hold væbnere for første gang væbnerløfterne.

Foto: Byggeri i skoven med reb og rafter.

17  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 17

18-10-2010 06:52:18


Marselisborglejren i 1952 Provst Jens Thomsen fra Marslev Birkende deltog sammen med drengene på lejren. Både gryder og morgenvask var på dagens program. Den største kø var naturligsvis ikke ved gryderne... Udklip fra smalfilm optaget af Erik Wendelboe. 18

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 18

18-10-2010 06:52:18


19  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 19

18-10-2010 06:52:19


20

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 20

18-10-2010 06:52:22


Kapitel 2 Protokollen 1950 - 1988 Sammenfatning af håndskrevet protokol og tilføjet erindringer. 1950 Sommerlejr 5. – 12. august Fønsborg syd for Middelfart: Sammen med 7. kreds og Hårby. Der fik vi for første gang kredsens trofaste kasserer G. S. Andersen med i praktisk arbejde. I øvrigt forløb sommerlejren normalt. Væbnerne var på lejrsportstur til Bornholm sammen med andre unge fra sognet. Efter sommerferien gik det hele skidt. Drengene kom ikke til møderne. Kredsen deltog ikke i DIPAKU og faldt snart ud af LAPAKU. Lørdag den 21. oktober holdt man toårs fødselsdagsfest.under yderst ringe tilslutning, hvilket gav kredsen et klækkeligt underskud. Men så trådte politiassistent G. S. Andersen til, først som gymnastikleder, senere tillige som piltechef. Tiden før fødselsdagsfesten blev kendt død og vi tog fat på en frisk med noget større plan i tingene. Men selvfølgelig fattigere på drenge! 27. oktober havde vi besøg af Frede Lauridsen i gymnastiksalen og bagefter ved en lille ”førerkomsammen”. Og ellers gik arbejdet stille året ud. Tallene fra indberetningen taler: 13 på sommerlejr, 5 til forældremøde, 90 til fest. Og alligevel rummede 1950 en nyskabelse, som skulle komme til at betyde overmåde meget for kredsen. På kredsførermødet blev det vedtaget at inddele fynsdistrikt i grupper.Vor kreds blev sammen med Kerteminde (og dens aflægger på Hindsholm Marsk Stig), Nyborg 1 og 2 og Marslev til Danehofgruppen. Det betød, at vi måtte sige farvel til samarbejdet med Odense 7. (som vi naturligt havde haft en del fælles med, da det var kredsførerens gamle kreds) og i stedet udvide det samarbejde vi allerede på nogle punktet havde haft med nordøstfyns kredse. Året sluttede med en kassebeholdning på 143,23 kr. På det tidspunkt var penge ikke det eneste kredsen ikke manglede. 1951 Mønstringen den 14. januar markerede vist bunden i kredsens historie. 18 drenge. Tilladelsen til brug af hytten blev inddraget, hvorefter møderne blev holdt i førernes hjem. Men fremgangen var begyndt og blev fortsat i årets løb. Året blev en del præget af samarbejde med KFUK-spejderne i sognet. Piltene var på Bededagsferie på Højbjerg og væbnerne samtidig på Kerteminde-hiken, GRUPAKU. Begge arrangementer 21  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 21

18-10-2010 06:52:22


sluttede med fællesspisning i Kerteminde. Hiken bar navnet ”Solgudens øjne”. 23. juni blev der holdt bazar i præstegårdshaven. KFUK-spejderne og FDF delte overskuddet. Ti mand deltog i sommerlejren på Fønsborg 4. – 11. august, syv mand i væbnerlejren på Romsø 21. – 28. juli. 1952 Marselisborg, Landslejr.Væbnerne deltog. Der er en del film derfra.Vi var sammen med Marslev, der havde provst Thomsen med som kredsfører. I alt 16 pilte var på Fønsborg 1. – 19. juli. Kredsen deltog i GRUPAKU i oktober ved Risinge, ”kampen om den gyldne økse” Kredsen besatte her førstepladsen og hjemførte en faneplade, ligesom en plade med patruljens navn og kreds blev hæftet på vandreøksen. Øvelsens emne var: Eftersøgning efter Livingstone. 1953 Mønstringen 11. januar viste normaltallet 30: 22 drenge, 5 førere og 3 bestyrelsesmedlemmer. Gruppens sommerlejr på ”Frederikshøj” var en lille, men udmærket lejr. Nogle få væbnere var også med på en lille gruppesommerlejr med besøg i Flensborg. Væbnerarbejdet gik derimod sløjt. I april holdtes i strålende iscenesættelse GRUPAKU, bygget over Svend Gønges eventyrlige oplevelser. Kredsen havde også en patrulje med, men den blev ikke særlig godt placeret, især gik det ikke godt med sildesøgningen. Fra forældreside blev foreslået dannet en fanefond, som samme aften blev på 36 kr. Derefter kom der også bedre gang i væbnerarbejdet. 1954 Som det ventedes efter det årlige arbejdsår 1953, viste mønstringen tilbagegang: 24, heraf 3 bestyrelsesmedlemmer, 2 førere og 1 (passiv)patruljefører. Et forsøg på at rette situationen op m.h.t. de store drenge ved dannelsen af et væbnerlaug mislykkedes, alene på grund af det fåtal, der var at tage af. En god hjælp var det, da to patruljeførerelever meldte sig som arbejdsivrige. Allerede før sommerferien tog de fat, og i ferien var de sammen på slettelejr. Efter sommerferien fik de hver deres patrulje. Den ene af dem kørte hurtigt fast, og måtte opgives, men den anden holdt ud i én patrulje, som året ud deltog i LAPAKU under vejledning af en ældre LAPAKU-patruljefører. Bededagsferie for pilte som sædvanlig.Væbnerlejr for gruppens (Danehof) væbnere i pinsen ved Risinge. Da samarbejde i gruppen (Danehof) ikke kunne opnås, måtte kredsen søge anden forbindelse for en sommerlejr, da vi stadig var for små til en separat lejr. Lejren holdtes på Fønsborg sammen med Odense 8, og i september holdtes sommerlejrfest i Odense. 22

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 22

18-10-2010 06:52:22


Efter sommerlejren tog begivenhederne fart. Kredsen manglede penge. Man søgte derfor tilladelse til et lotteri (1000 nr á 50 øre) Lotteriet blev holdt ved fødselsdagsfesten. En patrulje meldte sig ind til LAPAKU og holdt nogenlunde ud, selv om ikke alle opgaverne blev løst (navnlig friluftsopgaverne). Fødselsdagsfesten holdtes i forsamlingshuset i november med festtale af pastor Køster fra Kølstrup, Optræden af drengene var til mindst lige så stor moro for dem selv som for publikum. og en film ”Da rebet brast” fremført af lærer Jespersen, Seden, som også havde en masse tonetegnefilm med. Selve festen gav et lille underskud. Lodsedlen gav et overskud på ca. 250 kr. Der blev solgt 641 sedler. Endnu skal nævnes, at to af kredsens drenge som medlemmer af Odense 4´s orkester deltog i orkesterstævnet i Sønderborg, og at Odense 7. kom på indkvarteringstur i oktober. Lørdag eftermiddag og aften gik med kampe i fodbold og håndbold, samt eventyrøvelse om aftenen. Søndag gudstjeneste og sammen i forsamlingshuset til broget underholdning. Året sluttede altså med liv og lyst. Burde det blot nu holde!! Da det så ud til at trække ud med fanefonden, indgav kredsen i 1954 ansøgning til Danmarkssamfundet om en fane. Ansøgningen blev modtaget. Bliver den også bevilget? 1955 Foråret gik med sædvanligt jævnt arbejde. Der var en så stor tilgang af nye drenge, at kredsen måtte lukke for tilgang … Ved begyndelsen af sommerens arbejde på sportspladsen gik de fleste af drengene i kredsen ind for at erhverve idrætsmærket for henholdsvis pilte og væbnere. Sommerens træning blev tilrettelagt derefter. En dag i maj kom der en pakke fra Dahls flagfabrik: en fane til kredsen fra Danmarkssamfundet. Desværre lykkedes det ikke, at få det nødvendige tilbehør anskaffet og fanebærere uddannet, så vi kunne deltage i Odense på Valdemarsdag. Men vi solgte 200 små flag til fordel for Danmarkssamfundet. I Agedrup opløstes KFUK, og helt naturligt begyndte Inger Wendelboe at arbejde med pilte. Da fanen skulle udleveres, var der intet KFUK, men derimod FDF i Agedrup Sogn. Derfor tilfaldt fanen FDF. Sommerlejren blev afholdt af Danehof-gruppen på Frederikshøj ved Genner Fjord, 9. til 16. juli. Stedet var os jo bekendt fra 1953 og lige smukt.Vejret var enestående godt.Vi havde 12 drenge med. Alle pilte, to voksne og to unge førere. Selv om lejren skæmmedes meget af dårlig disciplin (i en anden og større kreds), blev det dog vist en god lejr for vore drenge. Den store oplevelse var en tur i bussen til Dybbøl og grænsen ved Kruså. 23  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 23

18-10-2010 06:52:23


Sidst i august besøgte provst Valentiner Danehofgruppen, uden at der blev holdt særligt møde i Agedrup (han var her kun til aftenen). Der blev dog arrangeret et eftermiddagsmøde, hvor knap halvdelen af kredsens drenge fik lejlighed til at hilse på FDF`s første formand. Ved afslutningen af sommerens idrætstræning blev idrætsmærket erhvervet af 2 væbnere og 4 pilte. Efterårets begivenhed var fødseldagsfesten, der blev holdt i forsamlingshuset lørdag den 1. oktober altså på selve dagen. Efter festtalen af H. Davidsen, Odense blev kredsfanen indviet og derefter med i kirke søndag. Specielt om FANEN har Erik Wendelboe fortalt: I flere år havde Inger Wendelboe ledet KFUK arbejdet i Agedrup. KFUK havde i årevis solgt Valdemarsflag for at gøre sig fortjent til en fane fra Dannebrugssamfundet. Da FDF blev stiftet i Agedrup standsede KFUK på et tidspunkt, og derfor fik FDF Agedrup den goodwill, som KFUM havde gjort sig fiortjent til. Fanen blev officielt overdraget kredsen af Mollerup fra Nørregades Friskole, som han var formand for Danmarkssamfundet Fra efterårets arbejde er i øvrigt at berette, at kredsmøderne nu fik gæster: Oktober Chr. W. Jensen, Odense med lysbilleder fra distriktets tur til Alperne, og i november Kaj O. Jensen, Odense som blandt andet fortalte om Rudolf Bruhn. Fem væbnerelever erhvervede 30 km-mærket. Kredsføreren tog turen sammen med drengene, men nægtede dog bagefter at være med på en 40-km tur! For at skabe tilfredsstillende arbejdsvilkår og atter kunne lukke op for tilgang blev piltearbejdet delt i to hold. Begge ledet af piltechefen, som takket være den nye førstelærer,Viggo Tarp, kunne fritages for gymnastikken. Den har lærer Tarp varetaget med bestemt og myndig hånd. 1956 Sommerlejren gik til Samsø. Både pilte og væbnere lå i telte, 12 drenge og 4 førere. Her erhvervede piltene 15 km-mærket på én mislykket tur til øens nordspids. … Lejren lå lidt syd for Nordby. Drengene kom via Kalundborg, og de var godt trætte ved ankomsten efter den lange tur med tog og færger. Erik Wendelboe kørte i egen vogn, men måtte sejle fra Århus til Kolby Kås. På et tidspunkt var man ude at gå og så et skilt, hvor der stod: ”Privat vej”. Derfor stoppede man op, men ”Politi-Andersen” kunne berolige med, at der ikke stod adgang forbudt, så man gik roligt videre. Da efterårssæsonen satte ind og arbejdet skulle genoptages, mødte den mindste flok drenge, der længe var set i kredsen, blev det ikke bedre af det meget tilfældige fremmøde til møderne. Væbnerarbejdet var præget af den forestående Marselisborglejr. Der blev dannet en ret anseelig Marselisborgklub, hvor mødeprocenten dog heller ikke var for høj. 24

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 24

18-10-2010 06:52:23


Alt i alt et dårligt år for kredsen, ikke mindst for kredsens disciplin. Økonomisk sluttede året også helt på bunden. 1957 Året startede med mønstring 6. januar, som trods alt viste pæne tal: 29 medlemmer nemlig 10 pilte, 10 væbnere- og elever, 2 aktive førere, 4 passive unge førere og lærer Tarp til gymnastikken. Bestyrelsen var stadig uændret. Fra og med mønstringen blev diciplinen strammet, og det hjalp – i hvert fald i den første tid. Deltagelsen i lejrene var ringe.Ved fastelavnsfsten måtte man bede drengene betale hver 50 øre, fordi kassen var tom. Pilte og væbnerlejr bededag sammen med Hindsholm og Kerteminde og pinselejr for væbnere under samme vilkår (fortræning til Marselisborglejren) havde yderst få deltagere fra hver kreds. På Marselisborglejren havde kredsene HAK en lille fællesrepræsentation, ligesom en meget lille piltelejr i Svendborgs Enghytten ved Svendborg for piltene. … fødseldagsfestens festtale blev erstattet af et hjertesuk fra kredsføreren om hjælp i arbejdet, både førere og penge. Ellers en vellykket fest med 85 deltagere. En jernindsamling i efteråret havde indbragt 350 kr. til en hyttefond. 1958 Mønstringen viste en lille tilbagegang: 28 medlemmer heraf: 11 pilte, 5 væbnerelever, 6 væbnere, 3 førere og 3 bestyrelsesmedlemmer. Men året blev et godt år med fremgang på alle fronter undtagen førernes! Først skal nævnes det daglige arbejde, som året igennem bestod i pilte- væbner- og kredsmøder samt gymnastik. Og så de store begivenheder. Først var kredsen med til at købe sommerlejr! En tidligere sommerrestauration på Nordlangeland, siden kendt som Hovborg. De fynske landkredse eller en del af dem, stod sammen om køb af grund og bygninger.Ved indvielsen den 8. juni var der også en del gæster herfra. Pengene skulle skaffes – og de blev stort set skaffet ved aktiesalg udenom kredsens ordinære regnskab. Dernæst holdt kredsen 10-års fødselsdag med festtale af distriktsleder Ingemann Møller, forevisning af Marselisborg-lejr-filmen i farver, en oversigt over kredsens arbejde gennem de ti år og status – og et deltagerantal på ca. 160! Endelig bazar i forsamlingshuset 15. november med mange muligheder og godt besøg. Overskud 1.300 kr. Og så var man endda i gang med opførelsen af weekendhytte på egen grund!! (Fjordhytten). HAK sommerlejr på Bjarkeborg 25  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 25

18-10-2010 06:52:23


1959 Som altid efter et godt arbejdsår viste mønstringstallet stigning – helt op til 36 (medlemskort nr. 80) med hovedvægten på de yngste klasser. Årets store begivenhed var Fjordhyttens indvidelse pinsedag 17. maj og Norgesturen for seniorer, begge med god deltagelse herfra. Agitationsugen med drengestævne i Kerteminde bør også nævnes. I 1959 ophørte idrætstræningen i sommermånederne, hvor mødeprocenten var for ringe, og erstattedes af et månedligt kredsmøde. Som fortræning til Norgesturen gik ti mand 30 km. To patruljer deltog i DIPAKU. HAK sommerlejr på Ærø (gård). Man sov i telte, men på et tidspunkt blev der et frygteligt tordenvejr, og man fik lov til at sove i en lade. På gården boede tvillinger, og der var en høne med tre ben. Efter sommerferien tog man nyt lokale i brug i præstegårdens konfirmandstue. Fødselsdagsfesten blev udsat på grund af forsamlingshusets restaurering. 1960 Som et resultat af agitationsugen nåede medlemstallet ved mønstringen op på 39 stadig med hovedvægten på de yngste årgange. Efter klasseoprykningerne regnes med den nye øvelsesplans klassedeling. Medlemskort nr 100 blev passeret. Desværre meddelte G. S. Andersen, at han ikke i vinteren 60/61 kunne påtage sig fast arbejde, hvorefter kredsføreren stod ene med drengearbejdet. Dog indledte man fælles stabsarbejde med HAK-kredsene med fast årsprogram, og det gav en vis stabilitet i arbejdet. Til erstatning for den i 1959 aflyste fødselsdagsfest blev der holdt en forældrefest i foråret med stor tilslutning og stort overskud. Til gengæld syntes vi ikke, at vi kunne være bekendt at holde fest igen i efteråret. Forældrefesten kom altså til at dække to fødselsdagsfester. Derimod blev et forsøg til en forældreweekend mislykket. Der var tilsyneladende ingen interesse. Det samme gjaldt et forældremøde. Sommerlejren var en gruppesommerlejr på Hovborg og den blev meget vellykket efter både drengenes og førernes mening. Deltagerantallet var pænt også herfra. I efteråret blev Fyns distrikt delt, og og kredsen overførtes til Østfyns distrikt, hvorefter alle gruppearrangementer er afløst af distriktsarrangementer. På grænsen lå det piltestævne som blev besluttet for gruppen, men gennemført for distriktet. Kredsens 2. pilte vandt første års distriktspiltestævne. Efteråret bød også på begyndelsen til et tambourkorps. Der blev anskaffet 3 (meget billige) stortrommer, og undervisningen blev påbegyndt, selv om det kneb med at skaffe et tilstrækkeligt antal deltagere. 26

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 26

18-10-2010 06:52:23


Derimod kom gymnastikken ikke i gang. Det bør også nævnes, at kredsens seniorer deltog i distriktets seniorarrangement. Derimod aftog benyttelsen af Fjordhytten betydeligt – på grund af førermangel. Drengene ville gerne derud. 1961 Vi havde håbet på, at få tambourkorpset klar til mønstringen, men det lykkedes langt fra. Foråret blev begivenhedsrigt for piltene. I januar deltog man i weekend i Fjordhytten, i februar i distriktets fastelavnsfest i Kerteminde (hele kredsen) og i marts distriktspiltestævne med dyst om standeren i Nyborg. Desværre vandt vi ikke standeren, men der deltog også kun otte. Væbnerarbejdet gik derimod sin rolige gang, idet forarbejde til DIPAKU kom i gang med fremstilling af indianerudstyr og lignende. Kristi Himmelfartsdag deltog både pilte og væbnere i en ”weekend” i Fjordhytten. Det særlige distriktarbejde for væbnerne gik i vasken grundet manglende tilslutning fra de andre kredse – til stor skuffelse for vore drenge. Hyttefesten blev også våd og kold og derfor dårligt besøgt.Ved den lejlighed optrådte tambourkorpset for første gang offentligt. Med betydelig succes. Sommeren bød på distriktssommerlejr for både pilte og væbnere på Olufsborg. Piltelejren led desværre under visse førervanskeligheder, væbnerlejren var meget vellykket, bortset fra en kedelig episode med ureglementeret skovhugst. Der deltog ialt 19 drenge i dobbeltlejren. To seniorer deltog i distriktets arrangementer og i distriktets Gudenåtur. Den nye arbejdssæson startede flyvende. Tambourkorpset var til landsstævne i Svendborg i september.Væbnerne arbejdede op til DIPAKU 30/9 – 1/10, hvor to patruljer blev placeret som nr. 3 og 6 – af 6! To ”gamle” drenge vendte tilbage og fungerede som patruljeførere, og kredsføreren overtog den hastigt voksende piltedeling. Sammen med de ”gamle” drenge kom væbnerne hyppigt på weekend i Fjordhytten, medens piltene havde en weekend sammen med Kerteminde i Geelshytten i november. I forbindelse med fødseldagsfesten, som – med planmæssig forsinkelse – afholdtes i et propfyldt forsamlingshus 5. november, solgtes ti serier andespil (amerikansk), som alle blev udsolgt og gav en pæn indtægt til kredsen, ligesom de fleste festudgifter blev afholdt ved to ekstra serier ved selve festen. I november modtog kredsen besøg af forbundssekretær A. Kröjgaard, og kredsen havde lejlighed til at møde Martha Pedersen, Kidugalo i Kerteminde. Kun få benyttede sig af det. Desuden holdtes de regelmæssige møder for alle grupper.Væbnerne blev (på dispensation fra træningsprogrammet, derfor lidt sent) næsten alle indmeldt i Marselisborgklubben. Mødeprocenten var som sædvanlig fin og over 90, dog sløjede tambourkorpset noget af de sidste måneder, fordi deres lærer var forhindret. Der blev taget en del gang- og andre mærker i 1961. 27  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 27

18-10-2010 06:52:24


1962 Af en fejltagelse afholdtes mønstringen allerede 7. januar. Den viste pæn fremgang: samlet medlemstal 38. Efter gudstjemesten tog kredsen en marchtur i sognet med fane og tambourkorpset. Protokollen springer - i perioden 1962 til 1967 er der intet noteret. Bestyrelsesmøde 21. marts1967 Kommunens meddelelse om FDF`s overtagelse af pakhusene på Agedrup og Bullerup stationer blev meddelt bestyrelsen. Pakhusene overdrages uden udgift for kommunen. Spørgsmålet om en eventuel grund er endnu uafklaret, men kommunen menes indstillet på at stille en passende grund til rådighed. Pakhusene henstår indtil spørgsmålet om grund er afklaret. Bestyrelsesmøde 1. marts1968 Det vedtages at oprette en byggefond hvis formål er at få ”eget hus”. Pige og drengearbejdet er i fuld gang. 40 drenge og 30 piger. Bestyrelsesmøde 28.august 1968 Efter forhandlinger forelå overenskomst for forsøgsarbejde fælles for piger og drenge i en sådan form, at man kunne gå ind for den. Den blev derefter underskrevet. Fra kommunen forelå meddelelse om, at pakhusene skal fjernes straks, hvis vi ønsker at få dem. På baggrund af forårsfesten, som på grund af for ringe besøg ikke havde givet så stort et overskud som håbet, drøftede man mulighederne og enedes om at overtage pakhusene og hvis det var økonomisk muligt, at få dem flyttet på blokvogn til en grund, som det er muligt at leje i Agedrup. Bestyrelsesmøde 17. september1969 Forældremødet 28. august havde positivt medvirket til fornyelse og videreførelse af kredsen med mindre ”træk” på kredslederen. Der havde været travlhed med at starte, men det var stort set overstået. Fru Stampel, Hyldehaven 5, havde telefonisk henvendt sig om at få det ene pakhus til at arbejde med ulveunger i forbindelse med Det Danske Spejderkorps, hun havde påbegyndt. Hun havde også hentydet noget om et videregående samarbejde. Bestyrelsen vedtog en afventende, venlig holdning. Eget hus-planen blev præsenteret for de nye bestyrelsesmedlemmer: fru Kirsten Mortensen som nu er valgt af lederne og Peter Rasmussen, som overtager kassererposten. Man blev enige om at lade Preben Haagen Jensen tage sig af sagen, navnlig spørgsmålet om grund, som var gået i baglås. Bestyrelsen anbefalede, at der blev sendt en ekstra meddelelse til de medlemmer, som ikke var kommet igen efter sommerens usikkerhed, da det nu var helt klart, at kredsen var i gang igen og de var velkomne. Forældremøde 8.oktober 1969. 12 forældre mødte op til forældremødet. Preben Haagen Jensen havde lovet at at arbejde med eget hus-sagen efter programmet: Grund - økonomi - tegning 28

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 28

18-10-2010 06:52:24


Bestyrelsesmøde 9. september 1970 Man drøftede den vanskelige situation efter at samtlige voksne førere var fratrådt. Seniorerne var indstillet på at fortsætte arbejdet, men fremmødet ved sæsonstart var yderst ringe, måske et tegn på, at interessen hos drenge og forældre manglede. Man håbede så, at arbejdet kunne køre på seniorbasis og at der ville vise sig en udvej for at få nye førere?? Forældremøde 28. oktober 1970. Formanden redegjorde for kredsens situation efter det store mandefald blandt førerne, som havde medført dels at pigearbejdet var midlertidigt indstillet, dels at drengearbejdet kørte på seniorbasis. Bestyrelsen opløstes også, idet hovedparten af de hidtidige bestyrelsesmedlemmer ikke havde direkte interesse i kredsen mere. Ny bestyrelse ser således ud: Formand Erik Wendelboe, Peter Rasmussen kasserer, Birthe Lohman Pedersen og Eva Rasmussen hertil kommer en repræsentant for førerne efter deres valg. Desuden gav Karl K. Andersen tilsagn om fortsat at være Fjordhytteudvalgsrepræsentant, og de hidtidige ledere af papirindsamlingen mentes at fortsætte. Bestyrelsesmøde 30. juni1971 Da Peter Rasmussen var rejst til Cypern, var kassererhvervet overtaget af Hans Erik Hansen, Åsum. Man drøftede spejdernes klage til landsforbundet, idet formanden belyste om forhistorien. Bestyrelsen tog stilling til de principielle punkter i sagen. Avisindsamling holdes fremtidig kun i tiden et par måneder før spejdernes. Man ønskede ikke at afstå Bullerup pakhus til spejderne. Såfremt et nyt forsøg på at finde grund til eget hus ikke lykkedes inden et par måneder, forsøges huset afsat til en privat, helst for betaling. I øvrigt drøftede man muligheden for at skaffe en grund….. Bestyrelsesmøde 10. marts 1972 Poul Philip Munk Petersen blev efter lederrådets indstilling udnævnt til kredsleder. Nye overenskomster med landsforbudet blev underskrevet. Kassereren gennemgik regnskabet, som pr. 1. januar1972 udviste en beholdning på 2.339,19 kr. Da den nye kredsleder også udeblev, blev mødet suspenderet. Bestyrelsesmøde 26. september1972 Alle var mødt! Man drøftede kredsens økonomi. Kassen var næsten tom, men der ventedes indtægter fra sidste papirindsamling, lodseddelsalg og fødselsdagsforening. Lederne meddelte, at de arbejdede med en plan for en fest 27. oktober, hvor der kunne holdes amerikansk lotteri og agiteres for fødseldagsforeningen. På et tidspunkt blev der lavet en fødselsdagsforening, der fungerede således: Når et medlem af foreningen (en sponsor) havde fødselsdag, mødte der en dreng fra FDF iført forbundsdragt med et gratulationskort, der medførte at fødselaren betalte et aftalt beløb til budbringeren. Pengene havnede så i kredsens kasse. Administratoren var Arne Møller. Desuden talte man om at få gjort papirindsamlingerne regelmæssige, fremtidigt at modtage 29  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 29

18-10-2010 06:52:24


medlemstilskud fra kommunen og at tegne annoncer til ”gnisten”. Til repræsentanter ved Fjordhytten udpegedes Carsten Hansen og Hans Lohman Pedersen, ved Hovborg Hans Erik Hansen. Formanden meddelte, at han havde forhørt sig om mulighed for at få kommunal jord til et hus, og man vedtog at sende en ansøgning om placering i et kommunalt grønt område ved Skovhaven. Bestyrelsesmøde 21. maj 1973 Kredsens økonomi var væsentlig forbedret, men ud fra et håb om at få grund til eget hus, stod det klart, at der skulle skaffes penge til byggeri. Man drøftede nedsættelse af et byggeudvalg og efterlyste emner blandt forældrene. Der forelå intet nyt om Fjordhytten, men Hans Erik Hansen fremlagde forslag om, at Hovborg skulle ændres til en selvejende institution, og at der skulle foretages betydelige byggearbejder. Kredsen havde haft en god medlemstilgang i foråret, således at nye lokaler nu var begrundede og nødvendige. Man håbede på hurtigt svar fra kommunen på ansøgning om grund. Kredslederen havde undersøgt muligheden for en midlertidig løsning ved lån af et kælderlokale i Bullerup børnehave. Forældremøde 3. september 1974. Der var mødt fire forældre der repræsenterende tre familier! Der blev valgt ny bestyrelse: Formand Erik Wendelboe, kasserer Lis Hansen, Jytte Lis Poulsen og Poul Larsen. Ved førstkommende ejermøde for Hovborg repræsenteres kredsen af Hans Illum Hansen. Til Fjordhytteejermødet udpegede bestyrelsen en repræsentant sammen med Poul Vahlstrup. Bestyrelsesmøde 3. oktober 1974 Formanden bød de nye medlemmer velkommen og gav en orientering om bestyrelsens opgaver. Derefter drøftede man kredsens faste ejendom. Hans Illum Hansen havde deltaget i Hovborgs ejermøde, hvor et større underskudsgivende ombygningsprojekt var blevet erstattet med et mindre. Man drøftede problemerne med vedligeholdelse og tilsyn af Fjordhytten. Der var stemning for evt. at melde sig ud af Hovborg, hvis den blev en økonomisk belastning for kredsen, mens man var indstillet på, at være medansvarlig for Fjordhytten. Formanden repræsenterer kredsen sammen med Poul Vahlstrup. Der havde været talt meget om at være med i Middelgrunden, men dels var tidspunktet forpasset, dels var drøftelserne endt med at kredsen ikke burde påtage sig nye forpligtelser i forbindelse med eget hus-planen. Under økonomi drøftede man avisindsamling. Der var nu også private konkurrenter, og man vedtog forsøgsvis at indsamle oftere og at annoncere kraftigt næste gang. Poul Larsen tog sig af papirindsamlingen sammen med lederne og man fastsatte datoer for hver måned. Forældrefest på skolen 8. december 1974 Endelig drøftede man eget-hus planen. Leo Toftdahl havde udarbejdet et foreløbigt projekt til ansøgning om dispensation fra naturfredningsbestemmelserne for en grund kommunen havde 30

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 30

18-10-2010 06:52:24


stillet til rådighed for formålet i 30 år. Ansøgningen var indsendt i november 1973, men der var ikke kommet svar. Man enedes om at fremme sagen og rykke for svar.Videre nævntes som emner til et byggeudvalg: Leo Toftdahl, Preben Haagen Jensen, Hans Illum Hansen, Hans Lohmann Pedersen og Karl Kristian Andersen. Man drøftede også kredsens egenkapital, og var mest stemt for et aktiesalg. Byggeudvalg og aktiesalg realiseres, når tilladelsen er kommet og detailplanen udarbejdet. Man søger at få Sternkopf til at lave trykkearbejdet. Bestyrelsesmøde 23. januar 1975 Fredningsdispensationen var kommet og endelige planer for huset forelå. Byggesum (materialer) anslås til 100.000 kr.. Der blev nedsat et byggeudvalg bestående af Poul Larsen, Hans Lohmann Pedersen og forhåbentlig Karl Kristian Andersen. Første opgave i øvrigt var at skaffe en passende egenkapital på ca. 25.000 kr. Man fandt en aktietegning mest hensigtmæssig og drøftede emner til at foretage aktietegning. Bestyrelsesmøde 20. februar 1975 Den godkendte overenskomst blev forelagt med landsbestyrelsens bemærkning om, at kredsen ikke var i overensstemmelse med grundloven, da der ikke var nogen kredsfører. Man forberedte aktiesalget …… Bestyrelsesmøde 16. december 1975 Nyt medlem i stedet for Jytte Lis Poulsen: Faglærer Bent Just Larsen. Ansøgning om statstilskud til byggeriet blev udformet. Egenkapital på nuværende tidspunkt kr. 12.000 samt værdien af eget arbejde.Yderligere indsats ventes først at give resultater, når byggeriet er påbegyndt. Der søges et kommunetilskud på kr. 25.000 og statstilskud på ligedes kr. 25.000. Bestyrelsen håber, at byggeriet og det nye hus betyder en saltvandsindsprøjtning til arbejdet. Bestyrelsesmøde 14. oktober 1976 Formanden redegjorde for udviklingen i byggesagen: Der ydedes ikke længere statstilskud, men der var søgt tilsvarende kommunetilskud. Når byggeriet er kommet i gang, efter at kommunen har truffet afgørelse, søges lån i Juelsøfonden og tilskud af tipsmidler. Man drøftede praktiske enkeltheder i forbindelse med byggeriet samt indtægtsmuligheder måde for byggeriet og det daglige arbejde. Især lotteri. Man vedtog at melde sig helt ud af ejerfællesskabet Hovborg, da man ikke havde nogen væsentlig interesse i fortsat medlemskab, og lejren er veletableret. Bestyrelsesmøde 3. marts 1977 Formanden aflagde beretning om en forhandling han havde haft med kontorchefen på kommunens fritidskontor på dennes initiativ. Fra kommunens side blev der ytret betænkelighed ved det planlagte byggeri, og man henviste til de tilbud, kommunen kan tilbyde: Et hus ved Seden Strand. Man foreslog § 105 ansøgningen stillet i bero, idet man hævdede, at § 105 muligheden, mere var en hjælp i sidste ende end et begyndelsesgrundlag. Der var i øvrigt udelukkende en kommunal praksis med at yde tilskud/rente- og afdragsfrit lån af samme størrelse som den lokale indsats. Bestyrelsen drøftede derefter mulighederne for at skaffe penge, herunder de muligheder, som lå i forbindelse med dannelse af en forældreforening, som var godt på vej. Som muligheder blev nævnt: Lodsedler, tips i byen, tombola m. fl. arrangementer. 31  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 31

18-10-2010 06:52:24


Man drøftede også om der midlertidig kunne findes nogle bedre lokaler, navnlig til piltene. Man besluttede at undersøge hvordan det lå med Bullerup Skovgård. Lejekontrakt og byggetilladelse skulle fornyes! Wendelboe trak sig tilbage som formand og man drøftede mulighederne for at finde en ny formand. Ingen af de daværende bestyrelsesmedlemmer var villige til at påtage sig hvervet. Man besluttede at orientere sig i forældrekredsen for at finde et emne. Udvidet bestyrelsesmøde i præstegården 8. februar 1978 Bent Just Larsen og Erik Wendelboe trak sig tilbage fra bestyrelsen. Man søger supplering af bestyrelsen og indsats for byggeriet ved forældreforeningens forestående generalforsamling. Hans Otto Hansen lovede at deltage i førstkommende Fjordhyttemøde. Udvidet bestyrelsesmøde 14. juni 1978 Afholdes ved Bodil og Henning Nielsen, Åsum. Kredsens økonomi blev drøftet, og det blev vedtaget, at indføre kontingent. Dette skal for resten af 1978 udgøre kr. 50 der forfalder af to gange. Gert Henriksen indvilligede i at blive bestyrelsesmedlem, og man aftalte, at Poul Larsen skulle kontakte Laursen med henblik på at få ham ind i bestyrelsen. Desuden blev sommerlejren og den kommende sæson drøftet, og det blev gjort klart, at kredsen om ca. et år vil få mangel på ledere. Bestyrelsesmøde 21. juni 1979 Tilstede var: Kassereren, Lis Hansen, Gerd Henriksen, Bent Aage Due Rasmussen, formanden Poul Larsen og Hans Otto Hansen. På mødet blev kredsens økonomi drøftet, og kassereren oplyste, at der manglede afregning for kontingent. Det blev endvidere oplyst, at revisorerne havde udtrykt betænkelighed over kredsens regnskab 1978. Det blev vedtaget at hver leder skal afregne med kassereren mindst hver tredje måned, og afregningen skal ske med de af landsforbundet udsendte regnskabsblade. Bestyrelsen indskærpede at regnskabet skal være i orden inden 1. september. Kredsens forhold til Fjordhytten blev drøftet, og man enedes om at lade Poul Larsen og Hans Otto Hansen repræsentere kredsen. Man enedes om, at hyttens istandsættelse skal holdes på et økonomisk rimeligt niveau. Man enedes endvidere om at gøre hyttten til en selvejende institution, hvis det skønnedes fordelagtigt. Man vedtog at sætte kontingentet til 60 kr. hvert halvår med tilbagevirkende kraft! Bestyrelsesmøde 28. april 1981 Tilstede var: Formand Poul Larsen, Gerd Henriksen, Hardy Nielsen og kasserer Hans Otto Hansen. Kredsens økonomi blev drøftet og regnskaberne for 1979 og 1980 blev gennemset. Det blev konstateret at avisindsamlinger udgør en væsentlig del af kredsens indtægter, og i den forbindelse foreslog Gerd Henriksen, at man rettede henvendelse til kommunen angående de opstillede papircontainere ved de offentlige affaldspladser. 32

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 32

18-10-2010 06:52:24


Fjordhytten blev diskuteret og det blev oplyst, at den nu kan lejes ud. Pris pr. weekend er 150 kr. og 700 kr. pr. en uge. Repræsentanter for Agedrup i Fjordhyttens bestyrelse er Poul Larsen og Hans Otto Hansen. Tilsynsførende og udlejer er Poul Larsen. Kredsens ledersituation nu og i fremtiden blev drøftet. Det blev fastslået, at kun Peter Christensen ville fortsætte som leder efter sommerferien. Med det nuværende antal børn var der behov for to nye ledere til pilte/tumlingeklassen. Man vedtog at lave en liste over mulige emner, og derefter rette direkte henvendelse til disse forældre. Der var enighed om at afholde et forældemøde inden udgangen af maj. Bestyrelsesmøde 23. november 1981 Til stede: Hardy Nielsen, Edel Rasmussen, Peter Christensen, Poul Larsen og Hans Otto Hansen. Poul orienterede om avisindsamlingen, og redegjorde bl. a. for det nye distriktssystem, som kommunen har indført. Agedrup fortsætter med at samle ind som hidtil. I forbindelse med avisindsamlingen kan det endvidere fastslås at der tilfalder kredsen en del af indtægterne fra de af kommunen opstillede papircontainere ved supermarkeder og affaldspladser. Kredsens andel udregnes på grundlag af det antal kg., der indsamles af kredsen selv. Lokalesituationen blev drøftet og der blev ikke konstateret nogen umiddelbar mulighed for at få et nyt mødelokale. Kommunen kører for tiden et arbejdsløshedsprojekt for langtidsledige, der giver mulighed for opstilling af et redskabsskur. Man enedes om at søge om opstilling af et redskabsskur på kredsens grund i Bullerup Skov. Sommerlejren 1982 blev drøftet og Hardy Nielsen undersøger muligheden for en hytte i de tre første uger i sommerferien. Man enedes om at holde prisen på 250 kr. Kredskassen yder det nødvendige tilskud til sommerlejren. Bestyrelsesmøde 7. juni 1983 Tilstede var: Formand Poul Larsen, kasserer Hans Otto Hansen, forældrerepræsentanterne Hardy Nielsen og Edel Rasmussen, lederrepræsentanterne Peter Christensen og Kim E. Petersen. Avisindsamlingerne blev drøftet og man blev enige om fortsat at levere til Reco Dan – genbrugsindustri. Den tidligere aftager i Fraugde blev foreslået igen, men man mente ikke, at det var fordelagtigt at skifte. Peter Christensen meddelte at han ønskede at holde op som aktiv leder, og der skulle samtidig findes en afløser som kredssekretær og korrespondancemodtager. Det blev oplyst, at tre ud af de nuværende væbnere var tilmeldt lederskolen i august. Poul oplyste, at vi intet skriftligt havde på hytten i skoven, og at vi som følge deraf ikke var forpligtet til at beholde den. Da vi ikke havde noget behov for at bruge den, og da hærværket fortsatte, blev det besluttet, at sende nøglen retur med tak for lån. Poul fortalte at vi havde fået bevilget et redskabsskur af kommunen, som vil blive stillet op på vores grund hvis byggetilladelsen gik i orden. Fjordhytten gik godt og var lejet ud en stor del af tiden i sommerhalvåret. For tiden var prisen for en weekend 200 kr. og prisen for en sommerlejr 800 kr. 33  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 33

18-10-2010 06:52:25


Leder- og bestyrelsesmøde 13. juni 1984 Til stede var: Formand Poul Larsen, kasserer Hans Otto Hansen og Edel Rasmussen Ledere: Kim E. Petersen kredssekretær, Karin Andersen pilte, Bent Aage Due Rasmussen, tumlinge. Sommerlejren blev drøftet. Kredsen skulle i år på sommerlejr sammen med Særslev og turen gik til Hovborg på Langeland. Kredsen skal have 16 børn og 4 ledere med. Prisen var 260 kr. Avisindsamlingerne gik som planlagt. Kommunen havde opstillet et redskabsskur på grunden i skoven. Anvendelsen af dette skur blev diskuteret. Der skal sættes to vinduer i, væggene skal beklædes med isolering og plader. Der bør søges penge til formålet. Der er behov for flere medlemmer i bestyrelsen til at varetage disse opgaver. Gerd Henriksen og Hardy Nielsen er udtrådt af kredsens bestyrelse, da deres børn ikke længere er med i arbejdet. For at drage forældrene ind i arbejdet, blev det vedtaget, at lave en sommerlejraften den 27. august hvor der vises lysbilleder fra sommerlejren.Vi forsøger at hverve forældre til bestyrelsen og til praktiske opgaver, indretning af hytte evt. vedligeholdelse af Fjordhytten. Fjordhytten er lejet ud for ca. 2.000 kr. Der er sat ny pejs op til ca. 4.100 kr. Der er problemer med toiletterne, idet der ofte ikke skylles ud med tilstrækkeligt vand. Overskuddet anvendes til løbende reparationer samt til små forbedringer. Leder og bestyrelsesmøde 16. januar 1986 Til stede var: Poul Larsen (formand), Hans Otto Hansen (kasserer), Edel Rasmussen Ledere: Bent Aage Due Rasmussen, Kim E. Petersen, Heidi Mose og Anne Jensen. Problemerne om præstegården blev drøftet. Der var fare for at bygningerne skal nedrives på grund af fugtproblemer. Det blev besluttet at kontakte landsforbundets arkitekt, med henblik på at udarbejde et projekt til reparation af bygningen. Desuden skal arkitekten se på Fjordhytten. Benner og Poul foretager det fornødne. Poul fortalte om ”fold dig ud” arrangementet i maj foregående år. De involverede parter mente ikke, at arrangementet havde betydet flere medlemmer til dem, men alligevel mente alle, at det havde været et godt arrangement. Det er nu besluttet at lave en annonceserie i Lokalposten. Sommerlejr 1986.Vi har endnu ingen hytte på hånden. Leder- og bestyrelsesmøde 9. august 1988 Deltagere: Poul og Gerda Larsen, Edel Rasmussen, Kim E Petersen, Jens B Larsen, Benner Rasmussen, Hans Illum Hansen og Hans Otto Hansen. Møderækken blev aftalt. Økonomi. Det blev besluttet, at hæve kontingentet fra kr. 75 til 100 kr. pr. halvår. Der forventes 26 betalende medlemmer. Der forventes et overskud efter faste udgifter på 4.000 kr. Dettte anvendes til indkøb af materialer. 34

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 34

18-10-2010 06:52:25


Der opsættes hylder i Oldermandshytten mandag den 15. august. Endvidere ryddes der op og sættes på plads. Det er hensigten at indrette værksted i fyrrummet. Senere vil vi prøve at flytte skuret fra skoven til Oldermandsgyden.

Billedet herunder: En junidag i Fjordhytten, 1966: Finn (ræveskov), Erik Wendelboe, Helge Grønning Rasmussen, Mogens Hjære Rasmussen, Hans Illum, Jens Hjære Rasmussen, Bent Aage Due Rasmussen (Benner), Lars Just, Klaus Møller, Hans Otto Hansen, Kurt Skov og Alex Peder Marius Mortensen

35  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 35

18-10-2010 06:52:29


36

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 36

18-10-2010 06:52:36


Kapitel 3 Mine erindringer Af Christian Sohn Ved stiftelsen af FDF Agedrup i 1948 bestod medlemskredsen af 24 drenge. Det var en meget stor procentdel af de drenge, der på det tidspunkt boede i sognet. At tilslutningen var så stor skyldtes dels, at aktiviteterne som FDF`er naturligvis var meget fristende for drenge, som på det tidspunkt ikke havde anden mulighed for organiserede udendørs aktiviteter, og dels at man i efterkrigstiden naturligt nok søgte efter nye samlingspunkter og fælles værdier. FDF havde et islæt af nationalt sammenhold og et fælles kristent livssyn kombineret med alle de ingredienser, som tiltalte ”raske drenge”. Mine første indtryk om livet som FDF`er fik jeg via mine to brødre, der begge var medlemmer fra starten, og fra mine forældre, der på hver sin måde var aktive som forældre. Min fader, der var landbetjent, var fra begyndelsen med i bestyrelsen, og min moder bidrog sammen med Inger Wendelboe og andre fingernemme mødre til fremstilling af de første uniformer. Fra landsforbundets lager var det lykkedes Erik Wendelboe at skaffe gråt stof og de rigtige knapper til fremstilling af uniformer. Jeg husker endnu, at der var travlhed med symaskinen derhjemme, selvom jeg selv som fem årig var for lille til at blive FDF`er de nærmeste år. For at blive optaget som pilt skulle man være ni år, men allerede på et tidligere tidspunkt fik jeg lov til at følge FDF arbejdet i kraft af min faders involvering. Sommerlejr Fønsborg Første oplevelser var deltagelse i sommerlejrene i Fønsborg, syd for Middelfart i somrene 1950, 1951 og 1954. I 1950 holdtes lejren sammen med Odense 7. kreds og Hårby FDF, og i 1954 sammen med Odense 8. kreds. På én af sommerlejrene spredtes fra den første dag rygtet om, at der helt sikkert var krybskytter i den nærliggende skov, og i løbet af ugen var der flere ”helt sikre” observationer af mænd i skoven, som helt sikkert lignede krybskytter.

Foto: Opvask på sommerlejren på Fredrikshøj i 1953 37  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 37

18-10-2010 06:52:36


Ganske rigtigt – den næstsidste aften kom landbetjenten forbi og bad om hjælp til at lede efter nogle krybskytter, som lige var set og hørt i skoven. Det blev optakten til en meget spændende og uhyggelig natøvelse, som selvfølgelig resulterede i ”anholdelse” af to meget skumle personer, som måtte erkende, at de var ”krybskytter”. På den traditionelle ”Rundskuedag”, var der, som altid mange sjove aktiviteter. Navnlig en hændelse står stadig stærkt i min erindring; ved morgenmaden, hvor der blev serveret havregrød eller havregryn med mælk, havde tanterne byttet om på sukker og salt. Det bevirkede, at alle vi, der valgte havregrød, mere eller mindre måtte opgive at spise den (jeg kan stadig genkalde smagen af saltet havregrød). Da forvekslingen var afsløret, kunne man så bare spise havregryn med mælk uden sukker (der var også salt i sukkerskålene) – og så i øvrigt spise franskbrød med syltetøj og drikke the til. Jeg har aldrig fundet ud af, om det var en bevidst handling – eller en fejltagelse, men vælger at tro, det var tanternes bidrag til rundskuedagen. Fra 1950 arrangeredes en månedlig gymnastikaften i Agedrup Forsamlingshus. Da det også var min fader, der ledte gymnastikken, fik jeg også lov til at være med her. Redskaberne i forsamlingshuset bestod af en rullemåtte, en plint og en buk. Efter opvarmning og de stående øvelser fik vi lov til at springe på bukken og plinten. En særlig populær øvelse var højdespring, hvor en snor blev spændt ud mellem to standere. Med afsæt fra plintens øverste del – og tilløb helt ude fra ”den lille sal” kunne vi få rigtig god fart på – og komme højt op. Der var ikke så mange overvejelser om sikkerhed og faldunderlag, som vi kender i dag. St. Bededagslejr på Højbjerg Store Bededags-lejren på Højbjerg var en tilbagevendende tradition igennem nogle år. Således også i 1951 sammen med Kerteminde og Hindsholm ”Marsk Stig”. Højbjerg er beliggende på en høj med stejle skrænter tæt ved vandet på Langø. Der gik mange timer med at rutsche ned ad skrænterne. Selvom det ikke var helt ufarligt, husker jeg ingen alvorligere tilskadekomster – men dog nogle blødende knæ og iturevne bukser. Der opstod altid (slås) kampe med drengene fra Kerteminde mod resten. Kerteminderne dannede en bande, som begyndte at tage andre ”til fange”. Nødvendigheden gjorde så, at Agedrup og Marsk Stig måtte holde sammen – og prøve at tage Kertemindere til fange! Sådan gik der let nogle timer, og alt foregik i en ånd, som gjorde, at ingen led overlast – men dog med en vis alvor i denne drengeverden. Også på St. Bededagslejrene opstod der pludselig om aftenen – enten under det indendørs lejrbål – eller lige når vi var kommet til køjs – behov for at hjælpe med at fange nogle ”smuglere”. Nogle gange var der mistanke om, at der var nedkastet smuglervarer fra luften – andre gange landsat fra søsiden. Vi måtte så ud og hjælpe med at fange disse smuglere – og det lykkedes hver gang. Det var altid lige spændende – og lidt uhyggeligt. Efter natteløbet var alle godt trætte, så der blev hurtig ro på sovesalen, så den traditionelle spøg med at smøre tandpasta på de, der sov først, var ikke så udtalt her, som på almindelige sommerlejre, hvor det var en hverdags aktivitet. FDF Agedrup havde et løbende behov for at skaffe den nødvendige økonomi til aktiviteterne. For at skaffe økonomiske midler holdtes i samme år en basar i præstegårdens have sammen 38

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 38

18-10-2010 06:52:36


med KFUK spejderne under ledelse af Inger Wendelboe. På basaren solgtes forskellige håndarbejder, som var frembragt af en kreds af ”strikkepiger” i løbet af vinteren. Der var tale om firkanttæpper, puder, grydelapper og dukker med sirligt syet tøj. Navnlig husker jeg dukker med nøjagtige kopier af spejderuniformerne. Alle sognets beboere kunne så benytte lejligheden til at spille i tombolaen og forsøge at vinde gevinster – og dermed bidrage til FDF’s og KFUK’s fortsatte aktiviteter. Overskuddet blev delt ligeligt. I 1953 blev jeg gammel nok til at blive optaget som pilt, og da min fader var piltefører, havde jeg ikke svært ved at opfylde kriterierne for at få en mødeknap. Mødeknapper (en sølvlignende knap) fik man, hvis man gennem et helt år havde været flittig til at møde til aktiviteterne – navnlig det månedlige møde. Til disse piltemøder øvede vi forskellige knob – råbåndsknob, flagknob, tømmerstik og dobbelt halvstik. I en periode var det meget populært at arbejde med peddigrør. Min fader savede blandt andet med sin løvsav hjerteforme ud af en finerplade og borede de nødvendige huller, så vi kunne fremstille brødbakker i hjerteform. Et par dage før mødet havde vi så en vandfyldt balje indeholdende peddigrør stående i køkkenet, så de var bøjelige og til at arbejde med, når vi skulle flette dem. En gang lavede vi smykkelignende stykker af skallen fra en kokosnød, som vi polerede med slibepapir. Det kan nu til dags virke som beskedne aktiviteter, men i lyset af de meget begrænsede ressourcer, der var til rådighed dengang – og at en kokosnød dengang var en sjælden vare – var det faktisk spændende at kunne frembringe pæne eller anvendelige ting. Der blev også sunget sange fra FDF-sangbogen, og som regel sluttede mødet af med et stykke oplæsning af en ”Tykke Niels” bog. Der også var min fars egen favorit. Væbnermøderne holdtes hos Wendelboe. Her øvedes også knob og forskellige tematiserede aktiviteter. For eksempel gik der megen tid med at lære orientering med kort og kompas. På græsplænen ved præstegården planlagde Wendelboe mini-orientering. F. eks. gå 20 fodlængder i 120 grader – og derpå 40 fodlængder i 60 grader. En fodlængde svarede til skostørrelsen – og derpå gik man med den ene fod tæt foran den anden 20 gange. Det var lærerigt og anvendeligt, når vi skulle orientere os som patruljer i ”rigtigt” terræn. Væbnermøderne sluttede altid med, at Wendelboe holdt en andagt og sluttede med Fadervor. Samlet udtalte vi følgende slogan: ”Ret ryggen og tal sandhed”. Sommerlejr på Frederikshøj I sommeren 1953 og 1955 holdtes sommerlejren i Frederikshøj ved Genner Fjord nær Åbenrå. Det var et dejligt sted med meget kuperet terræn og beliggende umiddelbart ud til vandet med mulighed for at bade.

39  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 39

18-10-2010 06:52:37


Et særkende ved Frederikshøj var, at flagstangen var placeret på en høj langt over selve bygningens og ”stillepladsens” niveau. Det gav nogle specielt flotte flaghejsninger med himlen som baggrund for Dannebrog. På én af sommerlejrene var der arrangeret en rundskuedag, som stod i Månens tegn. Det er her bagefter, hvor der har været mennesker på Månen, og hvor den er kendt og kortlagt, morsomt at tænke på de forestillinger, der lå til grund for rundskuedagen. Ideen var at på Månen står alt på hovedet! Oplægget til dagen blev givet af en fører, der havde en stor strikketrøje trukket på som bukser og et par bukser trukket ned over overkroppen, så han tilsyneladende ”stod på hovedet”. Han røg på en pibe (som det var almindeligt for mænd dengang), men via en gummislange, som var ført inden for tøjet, pustede han røgen ud i strikketrøjens hålsåbning. En af dagens opgaver bestod i, at der var en formodning om, at nogle månevæsener havde været ved lejren i nattens løb. Da alt, månevæsenerne foretog sig, stod på hovedet, måtte der nu være græstørv, som voksede med rødderne opad ved lejren. Opgaven bestod derefter i at finde disse græstørv og fremvise dem for oplægsholderen. Det var en sjov ide, som rigtig kunne sætte fantasien i gang. Og de flittige førere havde selvfølgelig sørget for, at der var et passende antal græstørv, som var vendt med rødderne opad. Min fader deltog i nogle dage i lejren i 1955, men skulle på grund af sit daglige virke køre hjem en dag før den samlede hjemrejse. Han var kørende til lejren i sin aldrende Renault fra 1946, som havde set sine bedste dage, og som for at klare turen fra Bullerup til Genner og retur skulle efterfyldes med een liter olie på motoren. Inden hjemkørslen åbnede min fader motorhjelmen, hvilket tiltrak sig betydelig opmærksomhed og der var mange tilskuere rundt om motorrummet (og sikkert også en del morskab), da han åbnede en een liters oliedunk. Den havde ligget godt og varmt i bilen, så da den blev åbnet, var der så stort overtryk i dunken, at der stod en tyk stråle motorolie op ad en af de ivrigste tilskuere, hvis tøj blev ødelagt. Landsorkesterstævne i Sønderborg Min storebroder Flemming og jeg spillede med i Odense 4. kreds orkester. Vi spillede begge trompet og blev i den forbindelse inviteret til at deltage i FDF’s landsorkesterstævne i Sønderborg. Det var en kæmpeoplevelse med ti dages øvelse og koncerter med meget dygtige instruktører og en god del kammeratligt samvær. Højdepunktet var da Kong Frederik den 9. sidst på stævnet kom og dirigerede os i nogle marcher. Jeg måtte lide den tort, at jeg spillede en forkert toneart, som blev opdaget af majestæten. Han standsede det kæmpemæssige orkester og pegede ned på mig i 1. række og sagde: ”Der skal være kryds for F”. Det var flovt. I forbindelse med kontakten til Odense 4. kreds var jeg et par gange med i Flensborg for at optræde for det danske mindretal.

40

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 40

18-10-2010 06:52:37


Det var jo relativ kort tid efter krigens afslutning, og det var en underlig fornemmelse at marchere gennem Flensborgs gader med Dannebrog.Vi bemærkede, at der fra mange vinduer blev vinket til os med små dannebrogsflag. Om aftenen gav vi koncert i ”Das Deutches Haus” for en fyldt sal af dansksindede tilhørere..Vi var indkvarterede hos dansksindede familier. Teltlejr på Samsø I 1956 blev sommerlejren holdt på Samsø. Det var en teltlejr uden nogen form for bekvemmeligheder. Luftmadrasser var ukendt, så vi fik lov til at hente noget halm på en nærliggende gård som underlag i teltene. Teltene var bomuldstelte med træstænger og uden fast bund. Maden tilberedtes over bål, og mælk blev hentet på den nærliggende gård. Øvrige fødevarer var medbragt hjemmefra i Wendelboes bil. Det var en mindre lejr bestående af 12 drenge og 4 førere.Vi boede lige ud til vandet, så der var rig mulighed for at bade, men ellers ikke mange muligheder for aktiviteter. En dag skulle vi ud at gå på øen. Det blev en lidt uheldig tur. Det virkede i hvert fald på et tidspunkt som om, vi var gået vild, og turen blev meget længere end beregnet. På et tidspunkt nåede vi frem til en vej med skiltet: ”Privat vej”. Da alternativet havde været en lang omvej igen, blev det besluttet, at nok stod der privat vej, men der stod ikke adgang forbudt, så vi fortsatte. Som et plaster på såret besluttede Wendelboe, at vi havde gjort os fortjent til 15 km. mærket – det hjalp på vablerne. Marselisborglejren I 1957 deltog vi sammen med Kerteminde og Marsk Stig i Marselisborglejren sammen med 6000 andre drenge. Det var en fantastisk oplevelse at være en del af et så stort arrangement. Lejren havde sin egen daglige avis, eget lejrpoliti og fungerede som et velorganiseret lille samfund. Som forberedelse til lejren havde vi øvet os på madlavning, da vi selvfølgelig selv skulle tilberede maden over bål. Efter menuen var besluttet fik vi opskrifter med hjem, og skulle så prøve at lave maden hjemme, hvorefter forældrene bekræftede, at træningen var gennemført. Jeg husker specielt millionbøf. Den betegnelse havde jeg aldrig hørt før. Men min moder kunne berolige mig med, at opskriften også var kendt under betegnelsen hachis. Ved et af de første lejrbål i Marselisborg optrådte et rock n’ roll orkester. Det var jo noget helt nyt. Den nye rytme havde straks et godt og sikkert tag i alle vi 6000 drenge, og orkestret kunne ikke få lov at standse. Der blev taktfast råbt: ”Mere rock” – mere rock” - medens lejrhuerne blev kastet op i luften, og begejstringen kom helt bag på lejrledelsen. Det var tydeligt, at situationen var ved at tage en utilsigtet og uønsket vending. Resultatet blev, at der ikke oftere i løbet af lejren blev spillet rock fra scenen, men alene de traditionelle sange og indlæg. Sommerlejr i Enghytten Samme år som Marselisborglejren var der sommerlejr i Enghytten ved Vester Skerninge. Her oplevede vi, at den voksne søn Poul fra en nabogård den anden dag kom og på en meget højrøstet måde klagede over, at vi havde stjålet høns fra gården – eller også havde vi været så støjende, at vi havde jaget nogle høns væk fra hønsegården. 41  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 41

18-10-2010 06:52:37


Det var vi nu ret sikre på, vi ikke havde, så vi blev ret fortørnede over hans beskyldninger. Når vi havde en mulighed for at gå forbi gården, sang vi ”Poul sine høns ud i haven lod flyve” for at drille ham. På den sidste aften ved det indendørs lejrbål kom den lokale landbetjent pludselig ind og afbrød underholdningen. Han havde fået en anmeldelse fra den nærliggende gård om, at der netop var stjålet nogle høns, og at tyven var løbet ind i den nærliggende skov. Han var alene, og bad om, at vi ville hjælpe ham med at søge efter hønsetyven. Det var vi lige med på, for vi havde jo fået skylden for hans tyverier fra nabogården. Det lykkedes efter nogle timers søgen i skoven at fange hønsetyven. Til vores store overraskelse var ”gerningsmanden” den selv samme Poul, som havde beskyldt os for at stjæle hans høns. Det hele var selvfølgelig en nøje planlagt og aftalt natøvelse. Teltlejr på Ærø I sommeren 1959 drog vi på sommerlejr på Ærø.Vi boede i telte tæt på en gård, hvis faciliteter – toilet og vand - vi kunne benytte. På et tidspunkt trak et voldsomt uvejr op i form af torden og kraftig regn.Vi fik lov til at komme i tørvejr inde på gården. En af førerne løb over gårdspladsen, netop som et lyn slog ned i nabogården. Lufttrykket var så voldsomt, at han blev kastet om på jorden, men han slap med forskrækkelsen. Det viste sig imidlertid hurtigt, at lynnedslaget i nabogården var alvorligt, og kort efter kunne vi se, der stod flammer op fra gårdens tag. Vi løb straks over til den brændende gård, hvor vi efter bedste evne hjalp med at redde beboernes indbo ud fra beboelsen. Der var heldigvis ingen dyr i staldene. At slukke ilden var halsløs gerning, og på trods af det kraftige regnskyl brændte gården ned. Den nat sov vi på halmloftet, for vi var alle helt gennemblødte af at løbe ude i regnen, og vores telte havde heller ikke kunnet holde regnen ude. Fjordhytten 1959 var også året, hvor vi havde den store oplevelse at være med til indvielsen af Fjordhytten. Det var en særdeles fremsynet beslutning at købe denne fredfyldte og naturskønne grund, og det er glædeligt at konstatere, at det er lykkedes at fastholde og forbedre Fjordhytten og området omkring den.

Foto: Sommerelejr på Fredrikshøj i 1953 42

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 42

18-10-2010 06:52:37


43  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 43

18-10-2010 06:52:47


44

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 44

18-10-2010 06:52:50


Kapitel 4 FDF Agedrup i 1960’erne Af Peter C. Rasmussen Ifølge mit medlemskort fra det gamle arkiv, blev jeg meldt ind den 9. februar 1959 som medlem nummer 87. Det var et rigtigt stort ønske, som gik i opfyldelse. Min første erindring er, at jeg var umådelig stolt over at være blevet FDF’er. Nu kunne jeg være sammen med mine ældre lege- og skolekammerater om de aktiviteter, som de havde fortalt mig om. Samtidig kunne jeg fortsætte en familietradition, da både min far og farbror begge havde været FDF’ere i Odense 2. kreds. De første møder jeg deltog i foregik i Agedrup Præstegårds konfirmandstue. Wendelboe var kredsfører og senere kom vi til møde hos ”Politi-Andersen”, som var pilteleder. Der var stor respekt for førerne, som blev betragtet som store autoriteter. Der blev dog lavet en del ballade - også dengang. Til forskel fra i dag var det dog muligt at instruere os drenge, mens vi sad nogenlunde roligt på vore pladser. Der var ikke mange andre aktiviteter end fodbold i Agedrup, så FDF gav os en anden mulighed for at få afløb for vores mange kræfter. Åndeligt blev vi også stimuleret, for det var obligatorisk, at der i forbindelse med alle møderne blev holdt andagt. Der blev i høj grad levet op til formålsparagrafen: ” Formålet med FDF er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus.” Ofte blev der sunget både fra ”March og lejr” og ”Danske Drenge”. Datidens foretrukne sange var: ”Alle skal synge…,”, ”At det er sundt med havregrød…”, ”Bedre og bedre dag for dag….”, ”Kom kammerater…”, ”Om bålet samles vi nu…” I 1960 blev der startet et tambourkops. På en weekendtur i Fjordhytten, Kristi himmelfartsdag i 1961, spillede orkestret første gang offentligt med en betydelig succes!

Foto: Kylling over ild - Poul Wendelboe, Peter C. Rasmussen og stående Mogens Grønning Rasmussen 45  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 45

18-10-2010 06:52:50


Mange af aktiviterene til møderne var de gamle klassikere: Knobbinding, morse, lejrarbejder, løsning af koder, kortlære, orienteringsløb, sang og boldspil.Ved kredsmøderne blev der ofte lavet sketches og gættet gåder. Alle møderne sluttede med at føreren sagde: ”Ret ryggen og tal sandhed” hvorefter alle vi drenge svarede:” Altid rank og sand”. Min første sommerlejr var Hovborg på Nordlangeland i 1960. Her boede vi i de to paddehattelignende lagkager, der hed ”Mørkenborg” og ”Elverhøj”. Alle værelser havde form som et stykke lagkage med håndvask i den smalle ende og to køjesenge med 3 madrasser i hver side. Toiletterne var gammeldags lokummere, og de var placeret på række som båse i en kostald. Når vi skulle bade var der strenge regler for, hvordan vi skulle forholde os. Wendelboe gik ud i vandet, og så måtte vi ikke komme længere ud end ham. En af aftenerne var der tantefest.Vi drenge skulle sige tanterne pænt tak for den gode mad, de havde lavet til os. Bordene blev så pyntet med blomster og hvad vi ellers kunne finde fra stranden og den nærmeste omegn. Dengang og stadigvæk i dag starter ethvert måltid på weekendtur og sommerlejr med et bordvers og vi slutter med at der synges tak for mad. Fra min væbnertid mindes jeg med stor glæde ”Sørøverne”. Det var navnet på patruljen. I patruljen var Valle (Jørgen Vahlstrup fra Radby), Snaage (Svend Aage Knudsen fra Radby), Hans Illum fra Holevvej, Poul Wendelboe, og flere andre gennem årene. I lange perioder var vort image en orange kaffekande, som vi brugte meget og slæbte med overalt. Ofte drog vi ”Sørøvere” på weekendtur. Snaages far var Richard Knudsen som avlede kaniner, så vi fik tit kaninsteg tilberedt på bål. Ræveskoven var et mål for en af disse pragtfulde ture. Der er intet så skønt, som at sidde med en frisklavet kop kaffe fra bål og se røgen stige op mellem træerne, mens duften af stegt kanin pirrer næseborene, og maven rumler af sult.

46

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 46

18-10-2010 06:52:53


Mogens Hjære Rasmussen fra Agedrupvej var i mange år væbnerfører. Han har ofte kørt os til diverse lejre i hans Morris 1000 med bindingsværk. Det var utroligt, hvad der kunne proppes ind i den bil. Hver gang jeg ser en sådan bil i dag mindes jeg Mogens, som gjorde et stort arbejde for os. På et tidspunkt i midten af 60’erne fik vi lov til at lave vinterlejr i telt i Søren Sørensens minigranskov, der lå nær den gamle jernbane mellem Agedrup og Vester Kærby. Det var frostvejr og vi havde fået et par knipper halm, som lå i bunden af teltet. Det var utroligt hyggeligt. Maden blev selvfølgeligt lavet på bålet. Alle overlevede natten uden at blive syge. På et tidspunkt inden lejren var helt etableret, sendte vi bud til præstegården, hvor Poul boede. Vi havde på det tidspunkt et kodeord: ”Håndvafler”. Ingen andre end os selv vidste, hvad det betød. Det var Wendelboe, der noget uforstående modtog beskeden, som han lovede at give videre til sønnen Poul. Desværre husker jeg ikke, om Poul var leveringsdygtig. Kodeordet er kun for de indviede, og det koster stadig en omgang at afsløre det. Vi kunne selv cykle til Fjordhytten og lave lejr der. Det skulle man lige byde nutidens unge, der normalt sættes af i sommertøj lige foran indgangen til Oldermandshytten, uanset om det er sommer eller vinter. Jeg tror, at det kaldes ”curlingbørn og helikopterforældre”?

47  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 47

18-10-2010 06:52:56


I 1965 var vi på lejr på Als på Alsborg. Jeg er lidt stolt over at kunne sige, at væbnere og seniorer cyklede dertil. Ja, vi kørte til Bøjden og tog færgen til Fynshav, men alligevel.Vi skulle gennem Svanninge Bakker med fuld oppakning. Da vi kom til Nørre Lyndelse, lige overfor Carl Nielsens hus, punkterede Valles cykel Det regnede, men det klarede Valle så med en lapning og så cyklede vi videre. For er vi væbnere eller ej, giv op når modgangen melder sig er ikke noget for os, er ikke noget for os. En af sommerlejrens højdepunkter for væbnere og seniorer var hiken.Vi skulle ud og opleve omegnen, og lave en dagbog, som beskrev omegnen og hvad vi oplevede. Det var ikke noget problem i ”Sørøverne”, fordi vi havde Snaage, der dengang og nu var/er verdensmester i at skrive og samtidig tegne, hvad vi så. Han bragte altid mange point i hus. Vi andre kunne så blive fritaget for dagbogen og forestå de praktiske opgaver med at lave mad og bygge bivuak. Jeg husker, at vi var i Helved en landsby, der ligger på Als. Landslejr på Sletten 1967 Et andet af mine personlige højdepunkter i FDF var FDF’s 8. landslejr med 8.000 deltagere. Den blev afholdt første gang på Sletten i 1967. Her deltog Valle, Snaage og jeg. Desværre var der ikke flere fra Agedrup med, så Wendelboe havde sørget for, at der var et par tvillinger fra Næsbykredsen, der kunne supplere, så vi kunne danne en patrulje på 5 mand, som var minimum. Lørdag ankom vi med toget til Svejbæk Station. Ingeniørtropperne fra Randers havde lavet en pontonbro tværs over Gudenåen, så vi kunne vandre fra stationen over åen direkte til lejrens hovedindgang. Det var en dejlig, varm sommerdag, og det var derfor udmattende at vandre i støvet og heden med fuld oppakning. Der var enkelte, som fik hedeslag.Velkomstlejrbålet blev dog aflyst, da det tordnede og regnen piskede ned. Regnen kortsluttede højtalersystemet. Der blev gravet render for at lede vandet bort fra teltene. Vi var nødt til at blive i teltene og hygge os. Det viste sig hurtigt, at der kun var tre til at lave arbejdet med at etablere lejren, mens to holdt siesta det meste af dagen - og det var ikke os fra Agedrup. På lejren var der om tirsdagen en 24-timers naturhike i sommerens bedste vejr. Formålet var: SE-LYT-OPLEV.Vi vandrede og overnattede i flotte naturområder i de jyske skove. Aftenmenuen skulle vi naturligvis selv lave over bål.Vi fandt brændenælder og de medbragte gulerødder og vand, salt og peber samt jævning blev til brændenældesuppe. Derudover lavede vi spidstegt ”kabob”. Det var kød, tomat, løg og kartofler på pinde og det dækkede sulten. Vi vandt ikke, men vi deltog, og vi fik en oplevelse for livet. Ikke mindst da vores konge Hans Majestæt Kong Frederik IX besøgte lejren.

Foto: Fra Julsølejren i 1967 48

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 48

18-10-2010 06:52:56


49  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 49

18-10-2010 06:53:13


50

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 50

18-10-2010 06:53:18


DIPAKU En årlig tilbagevendende begivenhed var distriks-patrulje-konkurrencen. Her kæmpede distriktets væbnere og seniorer hvert forår om at vinde. Det var de sædvanlige færdigheder der blev afprøvet. Alt hvad vi lavede lige fra havregrøden om morgenen til vi gik i soveposerne om aftenen blev bedømt af distrikslederen og hans hjælpere. To år i træk tabte vi med eet sølle point til Marslev-Birkende. Det var bittert. Jeg husker især det ene år hvor vi blev meget skuffede.Vores konkurrenter havde lige af distriktslederen fået lært at lave en abehånd, der ikke var normalt brugt i lejrsporten. Abehånden anvendes typisk til at afslutte det stykke tov, der sidder i enden af en klokkes knebel. Da dette indgik i konkurrencen følte vi os godt nok snydt. Året efter vandt vi dog og hjembragte en faneplade, der stadig sidder på kredsens fane. Af andre oplevelser husker jeg en sommerlejr, hvor vi i forbindelse med en hike skulle sove i biuvakker.Vi lå i en skov, hvor der var mange bregner, så vi lavede taget af masser af bregner. Da vi vågnede om morgenen, var der krise. Benner var hovnet op og havde rødt udslæt overalt. Han kunne ikke se ud af øjnene, så hævet var han i hovedet. Det viste sig senere, at der var en allergisk reaktion overfor bregner.

Billedet foroven: Valle lapper cykel ud for Carl Nielsens hus i Nr. Lyndelse. Billedet på foregående side: Sørøvernes afgang fra Agedrup præstegård til Alsborg i 1965. Fra venstre: ”Valle” (Jørgen Vahlstrup), Peter C Rasmussen, Poul Wendelboe med vores uundværlige Madam Blå, der var orange, samt ”Snåge” (Svend Aage Knudsen). 51  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 51

18-10-2010 06:53:21


Knobbinding. Jørgen Lykkegaard fra Hindsholm i baggrunden. Billedet på modsatte side: FDF på tur i Tønder. De tre forreste er fra venstre Carsten Dybkjær, Svend Aage Knudsen og Jens Hjære Rasmussen. 52

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 52

18-10-2010 06:53:21


53  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 53

18-10-2010 06:53:27


54

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 54

18-10-2010 06:53:34


Kapitel 5 Da pigerne kom med! Af Peter C. Rasmussen Inger Wendelboe havde i en periode i starten af 1950`erne ledet KFUK i Agedrup Sogn. KFUK var dog blevet opløst i Agedrup omkring midten af 1950`erne og Inger tog fat på at hjælpe med FDF`s pilte. På et tidspunkt var tiden moden til at starte pigearbejdet op igen. Ifølge Hans Otto Hansens erindring var Erik Wendelboe forud for sin tid, og Hans Otto mener, at Erik Wendelboe, som en af de allerførste, drog pigerne ind i kredsen, før det blev en officiel FPFkreds. Medlemskartoteket er mangelfuldt, men erindringen understøttes af Grethe Wendelboe, som er gift med Poul Wendelboe (Grethe er født Lohman Petersen): ”Jeg startede i 1964, som en af de første FPF`ere, sammen med nogle af mine skolekammerater. En gang om ugen gik turen til den gamle konfirmandstue i Præstegården. Her lavede vi mosaik, sang, bandt forskellige knob af reb, orienteringsløb og 5,10,15 km løb. Løbene gav indimellem vabler, som vores forældre måtte hjælpe med at få helet. Vi fik duelighedstegn, når vi havde deltaget i disse forskellige aktiviteter.Vi kunne så stolte sy tegnene på vores skjorter. Jeg husker, at vi havde det sjovt og var meget spændte på hvad vi skulle, når vi kom til møderne. Jeg har deltaget i sommerlejre. Husker allerbedst den i Jarpsted i det nordtyske i 1968. På hver sommerlejr er der pligter som alle skal medvirke til. Vi havde morgen- middags- og aftenvagter med hensyn til forplejning og rengøring. Dække bord, tage af bordet, gøre rent i opholdsstuen og på toiletter. Vi havde "tanter" med til at lave mad. De var alle søde og rare, havde også nogle søde ord at sige, hvis man var ked af det. Det jeg husker bedst er "Tutten". En lille butik, som var åben efter middag en gang om dagen. Der kunne man købe slik, kort og frimærker og mange andre ting. Det var højdepunktet på dagen. Det var en af tanterne, som stod i butikken. Hver morgen og aften var der samling, hvor flaget skulle hejses op og tages ned. På denne sommerlejr var der afsat en dag til et skuespil, hvor alle deltog. Jeg mener at det var et spil om vikinger, hvor vi lavede dragter og våben.

Billedet: Ophold på en banegård på vej til sommerlejr. Hans Lindskov, Grethe Wendelboe (født Lohmann Petersen) og Hanne Mathiesen (Frodes datter). 55  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 55

18-10-2010 06:53:34


56

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 56

18-10-2010 06:53:41


Som små FPF`ere hed vi poge. I 1970 blev jeg leder for poge samme sted, hvor jeg selv begyndte. Et spændende arbejde, hvor jeg videregav mine oplevelser og aktiviteter og selvfølgelig nye tiltag.” Ifølge kredsens gamle arkiv startede FDF og FPF officielt som fælleskreds 1. juni1968. Grethe og Jørgen Øksnebjerg var aktive ledere på dette tidspunkt. Der var i alt 27 piger som har udgjort starten i Agedrup. På landsplan blev FPF i 1974 nedlagt og sammenlagt med FDF som et fælles forbund; FDF/FPF. I 1994 bliver navnet ændret til FDF. I 2008 er masser af piger med i FDF. Ja der er faktisk flere, end der er drenge.

Billedet foroven: Jørgen Lykkegaard fanget i en røverlag! Billedet på foregående side: Pigerne underholder i Fjordhytten. Drenge ser på. Ida Lykkegaard sidder op af døren til venstre. Bagerst til højre med ryggen op af karmen står missionær Lyngholm fra Kerteminde. 57  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 57

18-10-2010 06:53:46


58

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 58

18-10-2010 06:54:09


Kapitel 6 Udpluk af Fjordhyttens protokol 15. september 1958 Første forslag til en kontrakt for FDF`s weekend-hytte ”Fjordhytten” blev vedtaget. Underskrivere var: Erik Wendelboe, Agedrup Johannes Hansen, Hindsholm J.O. Eriksen, Hindsholm Poul Zilmer, Kerteminde P. Pedersen, Kerteminde 17. november 1958 i Agedrup Kassereren fik bemyndigelse til at optage indtil 7.000 kr. lån i Sparekassen for Kerteminde og Omegn. 26. januar 1959 i Agedrup Overenskomsten (kontrakten) var blevet godkendt af Landsforbundet og stemplet – ej tinglyst, for skødet ikke var i orden endnu. Udstykningen manglede Landbrugsministeriets godkendelse. Det vedtages at indkøbe 20 stole, ikke taburetter. Borde er indkøbt. Hyttens officielle indvidelse aftales til Pinsedag den 17. maj 1959. Inden denne dato afholdes rejsegilde af to gange. Til revisorer valgtes H. Hvenegaard Larsen, Selleberg og Finn Andersen, Kerteminde. 20. januar 1960 hos Carl Larsen, Martofte Hytten har været udlejet een uge af sommerferien til sommerlejr og i øvrigt 13 gange. Sjældent fuldt belagt, hvad der har sat sit præg på økonomien. Af mangler nævnes, at lofterne er revnede, som naturligt i et nyt hus, at vinduerne har vist sig at være temmelig utætte, og at brønden ikke har givet vand i det tørre efterår – vandet er næppe heller godt. Odense Gymnastikforening har erhvervet en grund over for hytten, og formanden redegjorde ved et besøg af en leder, hvor man drøftede et godt naboskab og særligt beplantnings- og kloakspørgsmål. Man var enige om, at gå ind for et godt naboskab. Dog ville man (som påtænkt tidligere) sætte hegn langs grundens nordside, suppleret med en passende beplantning. 59  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 59

18-10-2010 06:54:09


1959-regnskabet balancerede med 15.611,31 kr., og sluttede med en kassebeholdning på 265,82 kr. Man enedes om at arangere en sommerfest til gavn for hyttens kasse, søndag den 19. juni 1960. Festudvalg: Zilmer, Andersen og Johs. Hansen. Man vedtog at plante 27. marts, hvis vejret tillod det. 24. januar 1961 hos P. Pedersen, Kerteminde Formanden omtalte udlejningen, som ikke havde vist sig så stor som håbet, hvilket afspejledes i regnskabet. Stat og kommune har bevilget skattefritagelse, amtet nægtet en sådan. 1960-regnskabet balancerede med 2.306,33 kr. og en kassebeholdning på 35,50 kr. , idet bestyrelsen for at betale resten af byggegælden har optaget et lån hos Kertemindekredsen på 500 kr. Der bliver ikke stort overskud til forbedringer. Poul Zilmer, Kerteminde valgtes til formand, og til kasserer G. S. Andersen, Agedrup. 23. januar 1962 hos Zilmer, Kerteminde Benyttelsen har ikke været så stor som ønskeligt. På grund af manglende midler er der kun foretaget de allermest nødvendige reparationer… 7. november 1962 kl. 14.00 hos Zilmer, Kerteminde. Wendelboe aflagde en beretning fra Landsmødet vedr. evt. salg af ”Hytten” hvor Landsforbundets forslag er analogt med hyttens paragraf 14. Lyngholm kendte et par malere der ville male hytten for os gratis når kassen betalte udgifter til materialer. Kredsfører Lyngholm og delingsfører Mathiesen har lovet at istandsætte lofterne. Kertemindekredsens tilgodehavende på 500 kr. vil blive betalt med halvdelen, i alt 250 kr. 25.marts 1963 i Fjordhytten Der anskaffes en håndpumpe til udhuset samt to stk. plasticspande med låg til toiletterne. I stue og sovesal nedtages loftsbeklædningen og der oplægges plader og rockwool om bjælkerne. 31. januar 1964 i Kerteminde Viggo Christensen bedes om at føre tilsyn. Agedrup ordner i foråret loftet i sovesalen så der bliver lys og luft. 20. januar 1965 i Kerteminde Intet særligt. 11. januar 1966 i Bullerup hos G. A. Andersen G. A. Andersen afløses på kassererposten af Vagn Hansen, Mesinge. En del af de sidste års vedligeholdelsesarbejder er udført, men søges udført i foråret: gulv i toiletter og redskabsrum, 60

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 60

18-10-2010 06:54:09


utæthed ved skorstenen, dør males, lofterne i køkken og førerværelse, udvendig maling. Den gamle pumpe er efter smedens råd repareret og behøver ikke udskiftes. 28. januar 1967 i Kerteminde Dårlig udlejning og for lidt brug af ejerkredsene. Zilmer ønskede at trække sig tilbage som formand.Valg af ny formand udsattes til kredsene har valgt nye repræsentanter. Zilmer indvilligede i at være på udlejningen, indtil en ny formad var valgt. Ekstraordinært ejermøde aftales til 28. februar 1967. 28. februar 1967 hos Lyngholm i Kerteminde Følgende nye repræsentanter deltog: For Agedrup faglærer P. Christiansen og for Kerteminde herreekviperingshandler J. P Haugaard. Vagn Hansen har forhandlet med gårdejer Viggo Christensen, som var villig til at tage sig af udlejningen og føre effektivt tilsyn med hytten, men han ville ikke være formand. Man valgte Haugaard til formand,Vagn Hansen fortsatte som kasserer og vi modtager Viggo Christensens tilsagn om at være tilsynsførende. Lejen fastsattes som hidtil til 30 kr. pr. weekend, 1 kr. pr. overnatning pr. deltager for ejerskredse. Sommerlejr 200 kr. pr. uge plus 7 kr. pr. deltager over 21. Sommerhus: 300 kr. pr. uge. Man aftaler at mødes ved hytten tirsdag den 14. marts kl. 15.30 for at se hvad der skal gøres. Vagn Hansen og Wendelboe udarbejder nye lejekontrakter og ordensregler. Lyngholm sørger for to gange årlig rengøring. 14. februar 1968 i Kerteminde Da byggearbejderne ikke var afsluttet, var udlejningen standset. Det bliver opgaven at få gjort færdig, så vi kan være bekendt at leje hytten ud. Man vedtog at overrække Bøgebjerg en erkendtlighed, fordi han havde udført hele vandinstallationen gratis. 29. januar 1969 i Kerteminde Udlejningen af hytten har været god. Arbejderne med forbedring af hytten er nået et godt stykke frem, selv om de ikke er helt afsluttede. Der er bygget til, så der nu er indbygget vaskerum og brænderum samt bagagehylder. Der er lavet installation af vand med en vandbeholder, som fyldes med håndpumpe, og el fra en benzindreven Honda generator, og man vedtog som en påskønnelse for hjælp til maling og interesse for hytten gennem mange år, at sende en buket blomster til Carl Larsen, Martofte. Regnskabet balancerede med 6.856,11 kr. Kassebehlodningen ved årets udgang nu 925,30 kr. Hyttefesten indbragte netto 1226,08 kr. Formuen ved årets slutning androg 31.750,30 kr. Lejen fastsattes i betragtning af de foretagne forbedringer til 40 kr. for en weekend, 2 kr. pr. overnatning for ejerkredsene og dermed ligestillede (FDFére fra Østfyns distrikt, som deltager sammen med ejerkredsenes medlemmer), dog højst 40 kr. – 250 kr. pr. uge for sommerlejr plus 61  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 61

18-10-2010 06:54:09


7 kr. pr. deltager over 21, 350 kr. pr. uge som sommerhus. Hyttefesten fastsætts til 18. maj under hensyntagen til hyttens 10-års jubilæum. 2. september 1969 ekstraordinært møde hos Vagn Hansen Vagn Hansen har aftalt med Erik Andersen, at han fører tilsyn og ser efter, at den er i orden. Man overvejer at tilbyde ham et mindre beløb som erkendtlighed. Haagen Jensen anmodes om at lave elinstallationen færdig: Omstilling til 220 v drift med ekstra nødbelysning. Der udfærdiges en betjeningsvejledning og anlægget skal indkapsles. Toiletter ordnes, så de virker, og der opstilles spande til brønd. Haugård får Bøgebjerg til at se på cisternen. Madrasser udskiftes med skumgummi med aftageligt, vaskbart betræk.Vagn Hansen sørger for skumgummi og Christiansen for betræk. Stue, køkken og soverum: gulvene renses af og belægges med vinylfilt eller ligende. Vi beder Øksnebjerg om at lave det udvendige murerarbejde færdigt (døre, vinduer, skorsten). Vagn Hansen undersøger mulighederne for at forny service og bestik. Man drøftede finansiering i det der – hvor andet ikke er nævnt – regnes med faglig arbejdskraft. Kassebeholdningen er ca. 2.500 kr, og man regnede med at kunne låne yderligere ca. 3.500 kr. Under forudsætning af at hytten bliver bragt i orden som ovenstående sættes lejen fra 1. januar 1970 til: Weekend 60 kr. – ejerkredse 3 kr. pr. deltager, enkelte dag 20 kr. pr. døgn. Sommerugerne som bestemt i mødet 29. januar 1969. Viggo Christiansen ønsker ikke mere at stå for udlejningen fra 1. januar 1970. Man fandt ikkefrem til nogen afløser. Vagn Hansen spørger fru Lykkegaard om rengøring mod betaling. 22. januar 1970 hos Haugaard i Kerteminde Vi bekendte vore synder og tilgav hinanden. Hovedparten af de arbejder, der blev vedtaget, var ikke udført, hvorfor udlejningen var standset efter sommerferien. Alligevel må udlejningen betragtes som tilfredsstillende. Madrasser og vinylfilt var ankommet, men ikke lagt på. Lånet var optaget og aftale med Erik Andersen om fast tilsyn og med fru Lykkegaard om rengøring truffet. Erik Andersen ønsker ikke at modtage vederlag. Regnskabet balancerede med 8.981,88 kr. Kassebeholdning på 196,88 kr. kontant og 3.061,74 kr. i banken, idet der i årets løb var indgået lån med 3.885 kr og overskud af hyttefest 1.985,30 kr.e og foretaget anskaffelser for 2.695,75 kr. Hytten var ved 14. alm. vurdering ansat til 35.000 kr. og formuen var ved årets slutning 34.033,62 kr., efter at den samlede gæld var øget til 8.725 kr.

62

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 62

18-10-2010 06:54:09


Fjordhyttedag i 1963. På billedet ses blandt andet Grethe Lohman Pedersen, Hans Lohman Pedersen, Jens Hjære Rasmussen og Martin Schmidt. 63  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 63

18-10-2010 06:54:10


Sommerfest i Fjordhytten. Hvem drikker hurtigst en sodavand? Mogens Grønning Rasmussen hepper på sin far Hans Rasmussen. Imellem dem står bagerst Frode Mathiesen . Hans Otto Hansen (med kasket) er nysgerrig og kigger efter hvem der står bagved. Jørgen Lykkegaard tager det store overblik fra terrassen med et par FPF’ere.

64

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 64

18-10-2010 06:54:13


65  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 65

18-10-2010 06:54:17


Arbejder med hytten blev prioriteret og fordelt således: Christiansen ordner gulvbelægningen i stuen. Erik Andersen plasticmaler sovesalen. Derefter lægges gulvbelægning af Christiansen og Haugaard lægger madrasser i køjerne. Førerværelse og eventuelt køkken plasticmales af Erik Andersen og gulvbelægning lægges af Christiansen. Christiansen sørger for at få afsluttet udvendigt murerarbejde. Vinduesrammerne behandles med klar Pinotex og dørene males af Erik Andersen. Wendelboe sørger for, at elværket bliver bragt i orden og brugsanvisning opsat. Derefter sørges for endelig opstilling og indkapsling. Jørgen Lykkegaard og hans seniorgruppe sørger for udvendig plasticmaling af murværk. En vognmand bestilles til at køre noget vejmateriale ud til fordeling på vej og plads. Vagn Hansen trak sig tilbage som kasserer, og man enedes om at finde en afløser fra Hindsholm-kredsen. Man takkede Vagn Hansen for det store arbejde, han gennem årene har gjort for Fjordhytten. 26. februar 1970 ekstraordinært ejermøde i Mesinge. Alle tre kredse mødte med hver en ny repræsentant: Agedrup med K.K. Andersen i stedet for Poul Christiansen, Hindsholm med Jørgen Lykkegaard som dog ikke var til stede på grund af natarbejde og Kerteminde med Tony Rasmussen. Vagn Hansen afleverede i henhold til beslutning i sidste møde kassen, og formanden takkede ham atter for tålmodigt arbejde. Imidlertid var spørgsmålet om ny kasserer ikke løst og dertil kom spørgsmålet om, hvem der skulle stå for udlejningen. Efter forhandling enedes man om, at Jørgen Larsen påtager sig kassererposten og Tony Rasmussen udlejningen. Wendelboe sørger for duplikering af nye lejebekræftelser og kassereren opretter en girokonto. Hyttefesten blev bestemt til søndag den 7. juni. Festudvalg: Agedrups repræsentanter. 20. januar 1971 hos Haugaard i Kerteminde Intet særligt. Dette er det sidste i protokollen!

Foto: Sommerlejr i tresserne...Wendelboe underholder, og drengene morer sig.... 66

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 66

18-10-2010 06:54:17


67  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 67

18-10-2010 06:54:19


Peter Møller instruere i patruljens-kassens hemmeligheder, mens bålet i kogespanden buldre lystigt og venter på en gryde kartoftler...

68

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 68

18-10-2010 06:54:21


Kapitel 7 FDF i halvfjerserne... Af Hans Otto Hansen Forfatteren til denne beretning er født i 1953, og kom i skole i Agedrup (gamle) Skole i 1960. Han blev medlem af FDF i 1963, og var på sin første sommerlejr i 1964. Alle medlemmer fik udleveret en medlemsbog ved indmeldelsen. Heri blev også noteret evt duelighedstegn samt oprykning. Der var også en side til autografer.

69  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 69

18-10-2010 06:54:21


Introduktion

Alle gik med ”den grå” forbundsdragt i 1960’erne, og i brystlommen fandt man altid mindst 2 sangbøger:

Danske Drenges Sangbog var den mere højtidelige sangbog, der bl. a. blev brugt til gudstjenester, hvorimod March og Lejr kom i en ny udgave hvert år.Denne blev brugt meget på sommerlejre og weekends. Afløseren til Danske Drenges Sangbog var ”Den Grå”, der kom samtidig med at den traditionelle forbundsdragt blev afskaffet til fordel for den noget anonyme blå trøje.

Duelighedstegn var meget eftertragtet, men blev kun uddelt hvis prøve var bestået.

70

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 70

18-10-2010 06:54:21


Sommerlejre

Året 1970 var skelsættende, idet det var det første år i kredsens historie, hvor der ikke blev afholdt sommerlejr. Det understregede samtidig problemet med at finde en afløser for Wendelboe, der var kørt træt i arbejdet med FDF.

Flaget stryges for den sidste sommerlejr under Wendelboes ledelse. Det var nu op til disse håbefulde væbnere at føre traditionen videre. (Ganløse, 1969)

71  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 71

18-10-2010 06:54:21


I 1971 lykkedes det at gennemføre en sommerlejr på Bornholm for væbnerne, i samarbejde med Kerteminde. Steen Pedersen fra Kerteminde var chef for en cykeltur rundt på øen. Det var en meget vellykket tur, der siden er blevet gentaget et par gange. I 1972 var væbnerne på Julsølejr, se mere under dette afsnit. I 1973 var hele kredsen på sommerlejr på Mors. Lejren hed Kildevæld, og her havde man også været 10 år forinden med Wendelboe. Denne gang var det Poul Philip Pedersen der var lejrchef. Han var på dette tidspunkt en af adskillige skiftende kredsledere. Sommerlejren blev afholdt sammen med FDF Marsk Stig Hindsholm. I 1974 holdt vi sommerlejr sammen med Støvring. Det foregik på Center Sjælland ved Haslev. Dette var den første sommerlejr hvor den ”nye” generation for alvor havde hele ansvaret for lejrens afvikling. Lejren var en stor succes og styrkede de unge lederes tro på at de ville kunne løfte opgaven med at føre kredsen videre.

Indianerdag, flotte udklædninger og det gik vildt for sig. I bagerste række ses Randi og Marianne, siddende Peter Sternkopf. 72

Tanterne havde nok at lave på lejren, men forstod også at bidrage til underholdningen. (Bodil, Bente og Poul)

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 72

18-10-2010 06:54:22


Arven efter Wendelboe føltes tung selv om der unægtelig var stor forskel på livsanskuelser og måde at holde sommerlejr på. Ikke mindst ”3. halvleg”, der foregik ud på de små timer var noget anderledes end hvad man tidligere havde set.

Det var ikke just kedeligt at være leder på sommerlejren i 1974. Ikke mindst tanterne bidrog til underholdningen. Lejrens program var tæt pakket, og alle var godt trætte, da vi skulle hjem. 73  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 73

18-10-2010 06:54:22


Her ser vi ”De tre Musketerer” på vej til Bornholm en tidlig morgen på Odense Banegård. 74

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 74

18-10-2010 06:54:22


Sommerlejrene var i reglen bygget op på samme måde som da Wendelboe stod for arrangementet. Det betød at væbnerne lå i teltlejr og lavede mad selv. Der var tanter med til tumlinge og pilte (og ledere). Væbnerne var som regel på hike i ugens løb, og hver aften var der lejrbål med underholdning og lejravis.

Såvel avisskrivning som fremførsel af dagens avis var en betroet opgave!

Aftenhygge i væbnerlejren...

Aftenkaffe for lederne...

75  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 75

18-10-2010 06:54:23


Sommerlejrene var stort set altid skåret over samme læst, men til gengæld blev det tilstræbt at afholde dem et nyt sted i landet hvert år.

Vi var derfor meget afhængige af at kunne få frirejse med DSB. Den ordning eksisterer ikke mere, men den var et vigtigt fundament for sommerlejrene i en lang årrække.

76

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 76

18-10-2010 06:54:24


Weekendture

Kredsen har en lang tradition for weekendture, og der har især været afholdt mange til Fjordhytten, men vi har været næsten overalt på Fyn.

Lettere improviseret indbydelse til Pilte/tumlingeweekend ved Langesø

77  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 77

18-10-2010 06:54:25


Weekendturene var ofte skåret over samme læst: Afgang lørdag formiddag, madlavning lørdag aften, natløb, frokost søndag og hjemtur. De mange vellykkede weekendture var det der holdt kredsen sammen og skabte den nødvendige forventning til årets sommerlejr. De ugentlige møder var det nødvendige slid, men uden weekendturene var det ikke gået.

Foto: Vandretur til Fjordhytten, og væbnerweekend til Rørdam i august og september 1973

78

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 78

18-10-2010 06:54:25


I perioden efter Center Sjælland kom der mange væbnere og seniorer, og der var ofte mange deltagere på turene. I denne periode blev de daglige møder holdt af Hans Lohman, Hans Illum, Hans Otto, Poul Vahkstrup, samt efter 1975 af Mogens Rasmussen.

79  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 79

18-10-2010 06:54:25


Vandretur med trækvogn til hytten i Lundsgårds skov ved Kerteminde.Vognen skulle med på sommerlejr i 1979

80

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 80

18-10-2010 06:54:26


Julsø-lejr

I 1972 blev den anden Julsølejr afholdt på Sletten ved Silkeborg. FDF Agedrup deltog sammen med Nyborg, Hindsholm og Munkebo i et fællesprojekt der hed : HAHM. Projektet var oprindelig tænkt som en model af en Storebæltsfærge, men nåede aldrig at blive helt færdigt, man nåede så langt som til et hus i flere etager med soverum øverst og køkken/ spisefaciliteter nederst. Lejren var en stor oplevelse og bidrog i en periode til et forbedret sammenhold i Østfyns distrikt. Dette samarbejde var op igennem 70’erne noget belastet af ret forskelligt syn på, hvorledes arbejdet med FDF burde drives

Lejrbogen med alle relevante informationer om Julsølejren. 81  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 81

18-10-2010 06:54:26


Julsølejren 1976 blev afviklet i et helt usædvanligt godt vejr. Kredsen stillede med et ganske stort hold, og det var Mogens Rasmussen der var lejrleder sammen med Benner. Hans Otto deltog kun noget af tiden, medens Hans Illum og Hans Lohman var på lejr med pilte og tumlinge i Grenelejren. På grund af varmen var der et helt utroligt forbrug af lyse øl. Kredsen lå ved siden af Randers, der byggede meget imponerende i flere etager.

82

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 82

18-10-2010 06:54:26


Lederuddanelse

For at skabe en vis struktur i møderne, og sikre at de mest elementære forudsætninger var til stede, blev lederne sendt på kurser. Der blev hvert år afholdt lederkurser på Risingskolen i Odense, og de fleste af kredsens ledere deltog i flere af disse kurser

83  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 83

18-10-2010 06:54:26


Projekt eget-hus

Kredsen forsøgte i mange år at finde egnede lokaler til afløsning af Præsteggården. På et tidspunkt lykkedes det at få et langtidslejemål på en grund i Bullerup Skov, og for at skaffe penge til et byggeri blev det besluttet at førsøge med aktietegning. Arkitekt Leo Toftdahl tegnede et kredshus i dyre domme.

84

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 84

18-10-2010 06:54:27


Aktierne blev hovedsageligt solgt til venner af FDF Agedrup, og der blev i alt tegnet aktier for ca. kr. 10.000,- Det endte med at arkitekten fik alle pengene, men vi fik ikke noget kredshus i denne omgang.

85  2010-1017 FDF Agedrup - 60 ürs skrift.indd 85

18-10-2010 06:54:27


Der blev dog opført et beskedent hus på grunden i Bullerup Skov. Det lykkedes Poul at overtale kommunen til at opføre et ”redskabsskur” ved hjælp af unge arbejdsløse i et beskæftigelsesprojekt. Kredsen fik på et tidspunkt tilbudt den såkaldte ”spejderhytte”, der lå i et hjørne af skoven, men da den blev ødelagt af hærværk måtte dette opgives. Her ses Kim uden for det nyopførte ”hus” ved indvielsen.

86

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 86

18-10-2010 06:54:28


”Gnisten”

”Gnisten” var som så meget andet Wendelboes idé, men henimod slutningen af Wendelboes tid som kredsleder, kom den måske nok til at afspejle hans egen holdning til arbejdet i lidt for tydelig grad. Arbejdet med ”Gnisten” blev overtaget af Benner og Hans Otto, der skrev den i en årrække. Med datidens teknologi til rådighed var det faktisk et stort arbejde at udgive ”Gnisten”. Det krævede bl.a., at man tog ind på Badstuen i Odense for at få bladet trykt.

Citat fra ”Gnisten” februar 1968: ”På given foranledning skal det understreges, at vi anser det for et vigtigt led i FDF’s opdragende arbejde, at medlemmerne enten kommer til møderne eller i forvejen melder afbud, helst også i sygdomstilfælde

87  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 87

18-10-2010 06:54:28


Indendørs fodbold

Kredsen deltog hvert år i et indendørs fodboldstævne arrangeret af de fynske kredse. I flere år i træk lykkedes det kredsen at vinde fynsmesterskabet takket være dette hold:

Målmanden hævdede hårdnakket, at han var FDF’er

Benner var med til at arrangere...

88

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 88

18-10-2010 06:54:29


DIPAKU

Distrikts Patrulje Konkurrence blev afholdt hvert år i Store Bededagsferien. I en længere årrække foregik det på Fasanhøjen ved Avnslev, der var Nyborg FDF’s weekendhytte. Senere blev det afholdt forskellige steder på Nordøstfyn.

Væbnerne fra Agedrup krydser Mølleåen i engen ved Skyttehuset

89  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 89

18-10-2010 06:54:29


Avisindsamlinger

Kredsens økonomi var i en lang årrække meget afhængig af indtægterne fra avisindsamlinger. I starten blev aviserne sorteret og pakket i den gamle præstegård eller i det nedlagte pakhus ved den gamle Agedrup Station, derefter blev de kørt til Marslev Station og læsset på en godsvogn. Dette blev heldigvis afløst af en aftale med en ”avisgrosserer”, der havde til huse i Fraugde Kærby, og som kunne aftage aviserne usorteret direkte fra de biler der samlede ind. I takt med de stigende avismængder der kom ind ved de kvartårlige indsamlinger, gik vi over til et system, hvor der blev leveret en container på parkeringspladsen ved Bullerup Brugs. Nogen guldgrube var det vel ikke, men vi var så afhængige af denne indtægtskilde, at da en privat indsamler dukkede op, så måtte vi på det nærmeste true ham til at holde sig væk. Det var ledere og forældre, der lagde bil til disse mange avisindsamlinger, og selv om det var pligtarbejde var der også et godt sammenhold omkring disse indsamlinger, og ofte endte det med en ekstraindsamling på Bullerup Kro.

90

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 90

18-10-2010 06:54:33


Kredsarrangementer

Kredsen afholdt hvert år en række arrangementer Det mest traditionsbundne var tøndeslagning til fastelavn. Der er ligeledes blevet afholdt juleafslutninger, Sct. Hans arrangementer og forskellige jubilæumsarrangementer.

Fastelavnsarrangementer foregik i mange år i Præstegården

91  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 91

18-10-2010 06:54:34


FDF’s 75 års- og FPF’s 60 års jubilæum

Ved sæsonstart efter sommerferien i 1977 blev der afholdt jubilæumsfest i FDF Agedrup. Kredsens medlemmer var mødt talstærkt op sammen med FDF’ere fra hele Østfyns distrikt.

Der var gudstjeneste i Agedrup Kirke, og derefter var der byløb rundt i sognet, med mange spændende opgaver undervejs.

92

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 92

18-10-2010 06:54:35


Sommerlejr på Vigsnæs på Lolland 1978 - der bygges tømmerflåder og de blev alle sødygtige. 93  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 93

18-10-2010 06:54:36


94

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 94

18-10-2010 06:54:40


Kapitel 8 Bestyrelsens arbejde i halvfjerserne Af Hans Otto Hansen Ved gennemlæsning af kredsens protokol kan man se, at der er bestemte emner, der kendetegner bestyrelsesarbejdet fra slutningen af 1960’erne og faktisk frem til slutningen af 1980’erne. Manglen på mødelokaler, kredsens økonomi og manglen på ledere, herunder fraværet af en kredsleder.Ved gennemlæsning af protokollen kan man ligeledes se, at der er en temmelig stor udskiftning af medlemmer i kredsens bestyrelse. Wendelboe fratræder som kredsleder i 1970, men beholder dog posten som bestyrelsesformand helt frem til februar 1978. Af protokollen kan man se, at der kun holdes få og sporadiske bestyrelsesmøder, og sjældent med en udførlig dagsorden. En række personer fra forældrekredsen optræder i bestyrelsessammenhæng. Af disse kan nævnes Hans Erik Hansen (købmand i Åsum og far til Carsten Dybkjær), Kirsten Mortensen, Preben Haagen Jensen (elektriker), Poul Larsen, Karl Kristian Andersen (far til ”lille” Kurt, og Karin), Bent Just Larsen, Gerd Henriksen, Hardy Nielsen samt Edel Rasmusen. Edel blev også mangeårig leder i kredsen. Mødelokaler I slutningen af 1960’erne er temaet muligheden for at overtage de gamle pakhuse på de nedlagte stationer i Agedrup og Bullerup fra Kertemindebanen (OKMJ), der var blevet nedlagt i 1966. Pakhusene var kun tomme skaller, men træet var i rimelig god stand og kunne med en god placering på en velegnet grund komme til at danne rammen om et længe ønsket kredshus. Der var mange mulige placeringer i spil, f. eks var der kig på Søren (”Jord”) Sørensens jordstykke syd for Agedrup Forsamlingshus. Endvidere var der håb om at få en byggegrund i Bullerup Skov eller ved Skovhaven. I dette forløb var det Preben (”elektriker”) Haagen Jensen der var aktiv, men da han samtidig sad i den daværende kommune, Fjordagers bestyrelse, så lugtede bønderne penge, og det blev aldrig til noget. Der opstod endvidere en konflikt med den lokale afdeling af Det Danske Spejderkorps, der mente sig berettiget til at overtage pakhuset ved den gamle Bullerup Station. Det var fru Stampel, der var bannerfører i DDS` konflikt med Wendelboe, der kom så langt som til en officiel klage til landsforbundet.

Erik Wendelboe og Jørgen Øksenbjerg på Ganløseljren i 1969. 95  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 95

18-10-2010 06:54:40


I løbet af 1970’erne lykkedes det dog at få stablet et byggeprojekt på benene, og det blev den lokale arkitekt Leo Toftdahl, der kom til at tegne udkastet til et nyt kredshus. Huset var tænkt placeret ved krydset imellem den gamle bane og skovvejen i Bullerup Skov, og de nødvendige tilladelser blev skaffet. Desværre lykkedes det aldrig at skaffe de nødvendige midler til at opføre huset. Der blev indsamlet ca. kr. 12.000,- , men de samlede materialeomkostninger blev anslået til ca. kr. 100.000, -, og da det begyndte at se ud som om at projektet ikke kunne lykkes, så var Leo Toftdahl så venlig at sende en regning på kr. 10.000- , og dermed var projektet i realiteten dødt. I hele perioden fra slutningen af 1960’erne frem til 1986 blev alle kredsens møder afholdt i det lille lokale i konfirmandstuen ved Agedrup Præstegård, og det var først med seniorlaugets erhvervelse af ejendommen på Oldermandsgyden, at det lykkedes at finde et mere velegnet lokale. Økonomi Kredsen var konstant i pengeproblemer i hele den periode, der er beskrevet i protokollen, og den vigtigste indtægtskilde i denne periode kommer fra avisindsamlinger. Denne indtægtskilde blev fra tid til anden truet af forskellige faktorer. På et tidspunkt fra DDS, der gjorde krav på indsamlingsretten, senere blev vi vidne til private indsamlere der forsøgte sig. Disse blev dog gelejdet ud ved ”venlige” henstillinger. Endelig var kommunens opstilling af papircontainere en trussel. Det blev dog sådan, at kredsen endte med at få andel i kommunens indtægter ved papirindsamling.

96

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 96

18-10-2010 06:54:41


I starten blev avisindsamlingerne organiseret fra den gamle præstegård, derefter fra de gamle pakhuse og senere fra Maegården. I hele denne periode blev aviserne kørt til en produkthandler i Fraugde Kærby. Senere blev der opstillet containere på parkeringspladsen ved Bullerup Brugs, noget der lettede arbejdet betydeligt og sparede en masse tid (og kørsel). Det var forældre og ledere, der lagde biler til denne indsamling, og de var typisk henlagt til lørdag eftermiddag. Selvom det var hårdt slid, så var det også en aktivitet, der var med til at skabe fællesskab i kredsen og en tro på at vi kunne hjælpe os selv på trods af alle odds. I de senere år samlede vi også telefonbøger ind, men det endte med at priserne på genbrugspapir blev så lave, at det ikke længere var ulejligheden værd at stå for disse indsamlinger. Udover avisindsamlinger så var salg af lodsedler en betydelig indtægtskilde, og ved forskellige festarrangementer blev der solgt amerikansk lotteri. I lang tid fastholdt man princippet om kontingentfrihed, men måtte dog til sidst kapitulere og begynde at opkræve et kontingent. I samme periode kom så ordningen med kommunalt tilskud, endvidere blev der ydet kommunal refusion ved leje af weekend hytter og sommerlejre. Ledersituationen Manglen på aktive ”førere”, som det hed i sin tid var konstant et problem, og det var vel nok manglen på nye frivillige ledere, der var den grundlæggende årsag til, at Wendelboe kørte træt i arbejdet. Han følte sig simpelthen ladt alene med opgaven at drive FDF-arbejde i Agedrup.Ved Wendelboes fratræden som kredsleder i 1970 var der ikke en egnet afløser parat, og der var heller ingen voksne ledere tilbage på dette tidspunkt. Dette har utvivlsomt været en meget kritisk periode i kredsens eksistens, og kun en stædig tro hos de tilbageblevne seniorer på, at det kunne lade sig gøre gjorde, at kredsen kunne bestå. I denne periode var der god opbakning fra en lille kreds af aktive forældre, og efter et par år lykkedes det at overtale en gammel FDF’er fra Odense; Poul Philip Munk Petersen til, at blive kredsleder. Philip var kredsleder i perioden 1972 til 1974, hvorefter kredsen igen stod uden en egentlig kredsleder, men måtte tage til takke med en kredssekretær. Dette hverv gik lidt på skift imellem Hans Otto, Poul Vahlstrup og siden Benner. En lang række seniorer og forældre var i denne periode aktive ledere i det daglige arbejde, og tilknytningen til kredsen var typisk afhængig af skolegang, værnepligt, div. rejser og selvfølgelig bopæl i sognet. I løbet af 1970’erne blev Poul Larsen mere og mere inddraget i arbejdet, og efter Wendelboes afgang som bestyrelsesformand i 1978 blev Poul ny bestyrelsesformand. Det nye med Poul var, at han blev en slags ”arbejdende” bestyrelsesformand, Han tog aktivt del i kredsens sommerlejre, og han var en vigtig drivkraft ved avisindsamlinger og andre kredsarrangementer. Det lykkedes faktisk fra tid til anden at hverve en del forældre til bestyrelsearbejdet og som aktive ledere i hele perioden, og en lang række forældre har i tidens løb deltaget i diverse kredsarrangementer og sommerlejre.

Vandreturtur til Fjordhytten i 1973. Der gøres ophold og servicevognen tilkaldes. Peter, Kent, Olav, Kim, ”Knudi”, Lille Kurt og ”Mini” 97  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 97

18-10-2010 06:54:41


98

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 98

18-10-2010 06:54:43


Kapitel 9 Benners sommergaleri

Lige så sikkert som amen i kirken, så har Benner deltaget i samtlige sommerlejre siden han var 8 år. Måske noget nær Danmarksrekord! Ligeså sikkert er det også at han har fulgt aktiviteterne på sommerlejrene tæt med sit uundværlige fotoapparat...

99  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 99

18-10-2010 06:54:46


100

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 100

18-10-2010 06:54:46


Billedet til venstre: Ud i det blå... - en god gamle FDF-aktivitet er vandreture hvor man går ud af den endeløse landevej - eller som her ad mark og stier...

Sommerlejr ved Mørkov i 1977. Poul Larsen deltog både i godnatlæsning og uddeling af madder.

101  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 101

18-10-2010 06:54:49


Kære mor og far… På sommerlejrene blev børnene altid hjulpet med at skrive hjem – også Benner fik skrevet hjem.

102

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 102

18-10-2010 06:54:51


Sommerlejr i firserne…

Afgang fra Præstegården!

103  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 103

18-10-2010 06:54:52


104

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 104

18-10-2010 06:54:55


Sommerlejr i Fjordhytten På sommerlejr i Fjordhytten i starten af firserne. De små boede inde i hytten og de store boede i telt bag hytten. Tipien var til stor glæde og syet af gamle gardiner.

105  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 105

18-10-2010 06:54:58


Mere sommerlejr… På billederne ses blandt andet Peter Møller, Marianne Illum og Bente Henriksen.

106

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 106

18-10-2010 06:55:05


107  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 107

18-10-2010 06:55:08


108

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 108

18-10-2010 06:55:09


109  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 109

18-10-2010 06:55:11


Lejr-hygiejne! Renlighed er en god ting – men hvor er det svært at vaske hænder når man som Kim har snitttet sig i tommelfingeren!

Julsø 1976 – landslejr på Sletten. Nogle bygger højt – andre holdt sig ved jorden. Marianne Illum og Mogens Rasmussen er ved at anrette middagsmaden.

110

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 110

18-10-2010 06:55:15


111  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 111

18-10-2010 06:55:16


112

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 112

18-10-2010 06:55:17


Klip fra sommerlejre midt i halvfjerdserne. På billederne ses blandt andet Jens Bach Larsen, Flemming Nielsen, Helle Krogh, Hans Otto Hansen, Poul Vahlstrup, Kim Engelbrecht - og ikke mindst Hans Otto’s gamle Opel som fulgte med i tykt og tyndt…

113  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 113

18-10-2010 06:55:18


Sommerlejr på Bornholm 1975. Væbnere og seniorer cyklede rundt på øen.

114

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 114

18-10-2010 06:55:19


115  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 115

18-10-2010 06:55:19


116

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 116

18-10-2010 06:55:19


117  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 117

18-10-2010 06:55:22


118

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 118

18-10-2010 06:55:48


Kapitel 10 FDF i halvfemserne Af Hans Ove Nielsen Mit FDF-liv startede i september 1968. Jeg startede som pog – det hed de otteårige dengang.Vi lavede indianerdragte af sækkelærred. Dragterne blev dekoreret med kartoffeltryk, husker jeg. Pigerne var lige startet – men dem, der var med, var store. Min første sommerlejr var i 1971.Vi var med FDF Nyborg på lejr på Sjælland – et sted omkring Fårevejle. Året efter var vi på sommerlejr ved Kibæk tæt på Herning. Det var også med FDF Nyborg. Min kammerat Peter var også med sammen med hans lillebror Jens. Jens så dårligt, så derfor bar han briller. Det var der ikke så mange, der gjorde dengang . En af dem fra Nyborg – Palle tror jeg han hed - drillede Jens og kaldte ham for brilleabe. Det skulle han ikke have gjort når storebror Peter var med. Peter blev så gal, at Palle fik så mange tæsk, at ingen siden har kaldt Jens for brilleabe. Tiden fra 1968 til 1978 var fyldt med oplevelser. Både til de ugentlige møder, men også weekendture og sommerlejre.Vi lærte knob, morse, førstehjælp og meget andet – ganske som det er i dag. Som væbnere kom vi på weekendture i Fjordhytten. Vinteren 1978/79 syntes jeg der skulle ske noget nyt. Jeg havde fået bil og en kæreste og var ikke helt færdig med FDF. I Agedrup var der ikke den store aktivitet, så derfor fortsatte jeg i FDF Fraugde sammen med Lene. FDF Fraugde var en nystartet FDF-kreds, og de stod for at skulle starte seniorarbejde.Vi kom med på holdet og var med til at starte seniorarbejde i det, der hurtigt blev Fyns største FDF-kreds. Det var sjovt og enormt givende. Efter det første år med seniorer blev vi ”forfremmet” til pilteledere, og derfra var det pilte de næste mange år. Kontakten til FDF Agedrup bestod stadig gennem Seniorlauget. Da vi i 1988 købte hus i Bullerup, havde vi i flere somre besøg af Poul og Benner, som kom med det ene formål at få os til at hjælpe med FDF Agedrup.Vi fik en hyggelig sludder og en øl – og så var det ellers på gensyn uden aftale. Sommeren 1992 var der bid. Nu var lysten der. Jeg var træt af de mange køreture til Fraugde. Første møde i FDF Agedrup var et ledermøde forud for sommerlejren. Jeg husker mødet som en stor diskussion om, hvem der skulle med på lejr, og hvem der fik refunderet benzinpenge.

Foto: Fastelavnsfest i 1995 blev afholdt på Agedrup skole. Keld Larsen beundre den vindende udklædning, mens Jan Vennekilde uddeler præmien til Søren Rask Nielsen. 119  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 119

18-10-2010 06:55:48


Tanterne var inviteret og da sommerlejren var vel debatteret fik de lov til at forlade mødet. Jeg var rystet – det var ikke den ånd jeg kom fra i Fraugde. Sommerlejren gik ganske udmærket og den nye sæson skulle starte. Mit ønske var naturligvis pilte. Det var det jeg havde bedst erfaring med. Første møde var et fællesmøde for hele kredsen i Sognegården. Det blev kaldt sæsonstart, hvor lederne blev præsenteret og der blev vist video fra sommerlejren.Videoen var på en time. Jeg havde taget Søren, min søn på syv år, med. Da mødet var slut måtte jeg vække ham. Det havde været for meget med sommerlejrvideo! Meget var anderledes i forhold til FDF Fraugde. Økonomien var stram, men vi klarede os med de få midler, der var til rådighed. Lokalerne var gode.Vi havde et mødelokale, et lille depot og et gammelt køkken. Opvarmning var med oliefyr. Det var dyrt og derfor var der altid koldt.Varmt vand – nej, det var der heller ikke. Men børn var der mange af. I alt talte kredsen 50 medlemmer i 1992. Kredsen havde nogle gode traditioner. Deriblandt juletræsfest i Agedrup Forsamlingshus. Som den eneste forening i byen havde vi lov til at låne forsamlingshuset en søndag i december. Det var en succes. Og for at komme juletravlheden i forkøbet, blev juletræsfesten afholdt i starten af december – inden man blev træt af julen. Godt set! Der blev solgt 120 billetter og arrangementet endte altid med at give et lille overskud til det daglige arbejde. Jeg følte ikke jeg var med i et fællesskab. Jeg manglede ledermøderne, hvor man kunne løfte i flok. Jeg manglede overblik over hvad man kunne og hvad man måtte. Der var ikke så ”højt til loftet”. Og nogle af de andre ledere, der også var forholdsvis nye, havde det på samme måde. Vi gik til Benner, der var kredsleder, og spurgte om der kunne blive indkaldt til et fælles leder-

120

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 120

18-10-2010 06:55:54


møde regelmæssigt. Poul, der var formand, indkaldte til ledermøde i februar. Her drøftede vi blandt andet ny kredsleder, og der kom mange nye idéer og aktiviteter på bordet. et var givtigt for kredsen. Jeg blev foreslået som ny kredsleder. Sådan går det, når man stikker næsen for langt frem. Min betingelse var, at jeg havde 100% opbakning. Det havde jeg ikke – blandt de 10 ledere var der een, der stemte imod. Så jeg takkede nej tak til valget og Benner fortsatte en måned endnu. I marts blev der også indkaldt til ledermøde. På dette ledermøde var der også forslag til valg af ny kredsleder – og denne gang modtog jeg valget med 100% opbakning. Det skulle vise sig at være en spændende opgave. Fra at have været med som kredsleder i en kredsledelse i FDF Fraugde, hvor alt var afprøvet og kørte på skinner, til at starte næsten fra bunden i Agedrup var en stor opgave. Poul Larsen havde været formand i mange år – ja, lige siden Wendelboe i 1978 trak sig ud. Hans Lohman var med i Seniorlauget og havde været en af FDF’s gode støtter i mange år. Der blev lavet en rokade, så Poul overtog kassererjobbet efter Preben Uhrbrand og Hans Lohman overtog formandshvervet. Poul havde det store overblik over kredsen og Hans Lohman havde tusind idéer, som krydret med mine gav lidt at arbejde med. Sommerlejren for de mindste og de største foregik i Kridthuset på Føns Strand. Samtidig med var der Piltelandstævne på Sletten. FDF Agedrup deltog med et hold på 14 pilte. Det blev fem Foto: Overnatning i Oldermandshytten blev populært! 121  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 121

18-10-2010 06:56:04


dage med gode og dårlige oplevelser. Nogle af oplevelserne kan godt give mareridt endnu. Da vi skulle hjem gik vi forkert på Sletten og nåede ikke færgen over Julsø, hvor vi skulle med toget.Vi måtte derfor med lejrledelsens hjælp hyre en bus, som i fuld fart kørte os til Skanderborg. Samtidig havde FDF Marslev-Birkende brændt os af med en aftale om hjemtransport af materialer. Sæsonstart i 1993 blev et helt nyt arrangement. Når vi nu havde verdens bedste udenomsareal skulle sæsonstart naturligvis også afholdes der. Hans Lohman kendte et par gutter, der kunne komme og stege en gris. Jeg kendte et par gutter, der kunne komme med et tamburorkester og gå gennem byen – og Poul kunne skaffe resten… Der blev slået telte og boder op på grunden bag hytten. Der blev lavet konkurrencer og aktiviteter – og der blev også vist sommerlejrfilm i FDF-biografen. Det vrimlede til med folk og børn – arrangemetet var en succes! Det blev en god sæsonstart og en masse nye børn startede efter sommerferien. Blandt de nye børn var der også en dreng – John – som kom inde fra Odense. John var tumling og blev altid fulgt til møderne af sin far. Mens der var møde gik Johns far altid rundt udenfor og kiggede nysgerrigt med. Sådan nogle forældre holder man altid øje med! Efter nogle måneder blev Johns far spurgt, om han ikke kunne tænke sig at komme ind og hjælpe – det kunne han da godt! Nu var det ikke Johns far længere – jo, det var det da – men nu var det Keld og sammen med Johns mor Pia, blev de et stort aktiv for kredsen fremover. Sommerlejren i 1994 foregik på Grenelejren i Jylland. I en uge var området besat af 40 vilde børn og ledere fra Agedrup, der havde aktiviteter fra tre tider. Fortiden, nutiden og fremtiden. Den ene dag i fremtiden skulle vi i stedet for at have mad, nøjes med en pille. Det mente vi hørte fremtiden til! Væbnerne boede i lejr på boldbanen ved siden af. De sov længe og byggede med reb og rafter. Menighedsrådet var i gavehjørnet.Vores kredsbibliotek manglede materialer og bøger til forkyndelsen.Vi modtog derfor en gave på 10.000 kr. til køb af bøger og en flot aluminiumskuffert bøgerne kunne ligge i. Lige til at bruge i dagligdagen, men også mulighed for at tage det hele med på weekendtur eller sommerlejr. Seniorerne havde deres eget lokale til møderne. Det gamle redskabshus fra skoven blev flyttet endnu engang. I 1989 blev det flyttet til parkeringspladsen ved Oldermandshytten, og nu blev det igen flyttet ind på grunden så det var lettere at benytte. Det blev også renoveret og fik nyt tag. Poul Larsen var primus motor i flytningen, der foregik med traktor og frontlæsser. Da taget skulle lægges faldt Poul ned og slog sin arm. På vej til skadestuen skulle han lige hjem til Gerda og trøstes, og minsandten om ikke der var kommet en regning fra FDF på en bog denne dag: Bogen hed ”Av min arm”. Seniorerne ville gerne det med naturen. Oplevelser i det fri og sejlads i kano. Der blev planlagt en kanotur fra Oldermandshytten, ad Vejrup Å til Odense Fjord med overnatning ude på Dræby Foto øverst på næste side: Netop hjemkommet fra sommerlejren på Daneborg i 1995. Foto nederst på næste side: Kanotur til Dræby Fed i september 1995. Efter en anstrengende sejlads gennem fjorden blev der overnattet i halmbivuakker. Fra venstre ses Sarah, Louise, Hans, Benner, Rasmus, Christian, Hans Ove og Lasse. 122

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 122

18-10-2010 06:56:04


123  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 123

18-10-2010 06:56:21


Fed. Der måtte kun medbringes 20 kilo bagage. Rasmus Bille var frisk:Vi tager kyllinger med – de kan flyve selv og så vejer de da ikke noget… Turen blev en oplevelse. I kano ud gennem Odense Fjord.Vandet var nogenlunde rent og bunden så meget død ud. Det var ikke mange fisk vi mødte på sejlturen. Benner var også med. Ude på Fjorden ville han stå ud af kanoen i sine flotte læderstøvler. De havde bare ikke fået noget læderfedt eller andet plejemiddel de sidste 20 år, så vandet fossede hurtigt igennem og han fik meget våde strømper. Ude på Dræby Fed blev der bygget en bivuak, hvor vi overnattede i halm. En skøn tur! Da det blev sommer i 1995 gik turen til Daneborg – en stor lejr nord for Juelsminde med den skønneste beliggenhed til vandet. Hele kredsen var med – i alt var der tilmeldt 75 børn og voksne. Puslinge, tumlinge og pilte boede på sovesalene.Væbnere og seniorer havde deres egen afdeling. Lidt luksus måske, men kort før vi skulle på lejr fik vi at vide, at der ikke måtte slås telte op på grunden! Øv – men væbnere og seniorer hyggede sig alligevel. Lejrens tema var cirkus, og hele ugen igennem blev der øvet og forberedt til den store cirkusforestilling. Per Laursen var for første gang med som forældrehjælp. Pers hold skulle lave et hesteshow, og det blev et show vi aldrig glemmer. Hestene ville ikke helt som deres hestedomptør og vi lå flade af grin. Fra den dag hed Per ikke andet end Heste-Per...

Foto øverst: Rasmus Bille er ved at proviantere. Madpakken er fyldt med kyllinger... Foto til højre: ”Klatten” - seniorenes mødested. 124

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 124

18-10-2010 06:56:30


Sæsonstarten var igen en stor succes. Den ekstra tid vi brugte på at komme godt i gang resulterede i mange nye børn. Alle klasser var fyldt godt op. Det gav problemer med at være i Oldermandshytten. Hver dag var der møder i hytten, og der var, på grund af den beskedne plads, problemer med at være der med flere hold ad gangen. Det var nødvendigt at bygge ud. SFO på Agedrup Skole havde også pladsproblemer. Det var godt for os, for i dagtimerne brugte de hytten til de ældste. De sled ekstra på hytten og omgivelserne, men det gav en god ekstra indtægt. Vinteren var kold. Så kold at alle varmerørene i hytten frøs og sprang. Med hjælp fra forældre og en stak pæne el-radiatorer fra Bullerup El blev varmesystemet lavet om til elvarme. Det var lettere at bruge i dagligdagen, frem for det gamle oliefyr, som så kunne gå på pension. På landsmødet blev det besluttet at FDF/FPF ikke skulle hedde eller omtales sådan længere. I stedet skulle det slet og ret være FDF. Det betød at det var slut med FPF og skjoldet skulle ændres. Efter sommerferien var alle derfor i gang med at fjerne begge skjold fra skjorterne og sy et nyt, som blev udleveret til alle. Det var et stort arbejde, hvis det skulle laves pænt. Pouls datter Gitte tilbød for kun 20 kr. at fjerne de to gamle skjold og sy det nye på. Jeg ved ikke hvor mange, der tog imod det gode tilbud. For mit eget vedkommende blev FPF-skjoldet bare ”klippet” af. Det var godt nok indtil der kunne blive råd til en ny skjorte! I efteråret arbejdede bestyrelsen intenst på en tilbygning til Oldermandshytten. Meget passende blev vi omtalt i Fyens Stifttidende som en velfungerende FDF-kreds på Fyn med nye medlemmer på venteliste! Omtalen kom i et interview med den nye landsdelsekretær Stefan Nüchel.

125  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 125

18-10-2010 06:56:36


126

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 126

18-10-2010 06:56:54


Det med venteliste må stå for Stefans egen regning, selvom vi nogle gange har sagt det for sjov. Omtalen faldt på et gunstigt tidspunkt i forhold til vores tilbygningsplaner. Ledersammenholdet var godt. Der var kommet mange nye ledere til. Hovedsageligt forældre som enten havde lidt barndomsfortid med FDF eller bare gerne ville være med. I vinteren blev der afholdt lederweeekend i Fjordhytten. Ronald Rasmussen var inkarneret førstehjælpsinstruktør og med dukker, kunstigt blod og rigtige figuranter havde vi en god og lærerig weekend i Fjordhytten. Og maden fejlede heller ikke noget. Det var som når mor havde lavet det! Superchancen var et fjernsynsprogram lørdag aften med Suzanne Bjerrehus.Vi havde lagt billet ind på at sælge plader til programmet for at tjene lidt ekstra. Skurvognen blev trukket til Butikstorvet, og hver lørdag var den bemandet med utrættelige ledere, som efterhånden var lidt mismodige med salget. Da det blev juletid blev salget udvidet til salg af juleneg, juletræer og pyntegran. Kaj Laursen fra spejderne (de rigtige), henvendte sig til Jan Vennekilde og var utilfreds med at vi solgte juletræer. Det gjorde vi heller ikke, sagde Jan. Det var nogle vi havde stående til pynt, men hvis folk ville købe dem, så måtte de da gerne det! Vi solgte i alt 385 lodder og tjente 1925 kr. på nogle weekender. Og samtidig fik vi i foråret fribilletter til krydstogt med Stena Saga fra Frederikshavn til Oslo. Ved årsskiftet var vi 107 medlemmer – måske det største antal medlemmer i kredsens historie! Foråret 1996 bød på forberedelse til sommerens store landslejr for væbnerne, og de mindste forberedte sig på sommerlejren på Alsborg. Nye ledere dukkede stadig op. Dette forår kunne vi byde velkommen til Erik Ilum med fortid i en vestjysk FDF-kreds og papfar til Andrea og Benjamin. Og ligeledes kunne vi byde velkommen til Anne-Birgitte Skaalum, mor til Helena, Astrid og Elsebeth, og som efter store overvejelser havde ladet sig lokke af kredslederens indmeldelsesblanket! Poul Larsen ønskede at gå på FDF-pension. Søren Lund, far til Andreas, overtog kassererposten og indtrådte derfor i bestyrelsen. Hel FDF-pension for Poul blev det heldigvis ikke til. For Poul stod stadig for hytteudlejning, kaffebrygning til leder- og bestyrelsesmøder, referater og rengøring af Oldermandshytten. Kontingentet til Landsforbundet steg hvert år. Derfor var det nødvendigt at lade kontingentet til medlemmerne stige tilsvarende. I 1996 steg kontingentet med 25 kr. til i alt 175 kr. for at være medlem af FDF Agedrup i et halvt år. Udover ugentlige møder og gode aktiviteter fik hver især udleveret en ”March & lejr”, så alle havde mulighed for at synge med på sangene.

Foto øverst: Glæde i grøften - Casper Elkrog i midten og et par brødre (kan ikke huske navnene) på Grene lejren i 1993. Foto nederst: Sarah Ptersen læser historie for pilteholdet. Ikke alle lytter med, men humøret var højt! 127  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 127

18-10-2010 06:56:54


128

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 128

18-10-2010 06:57:01


Seniorerne var meget aktive i foråret. Til alle byens børn blev der arrangeret en spændende smuglerdag i Oldermandshytten. Der dukkede mange børn op – også mange, der ikke var FDF’ere. Seniorerne havde også store planer om at deltage på Landslejren på en tømmerflåde af jern med påhængsmotor. Men det blev ved planerne, for Landslejrens ledelse gav ikke den fornødne tilladelse. Landslejren på Sletten blev en stor oplevelses for væbnere og seniorer. Keld Larsen var lejrchef for FDF Agedrup og som ledere deltog blandt andet René Madsen, Benner Rasmussen, Lasse Andresen og Hans Lohman. Det siges at Benner opholdt sig i sit telt alle 10 dage på grund af høfeber! Og sommerlejren på Alsborg var også en succes. Cirkustemaet blev igen taget op, og der blev lavet en flot forestilling for forældrene. Tanteholdet bestod af Jette og Henrik Møller. Efter sommerferien begyndte byggeriet af tilbygningen til Oldermandshytten. Nye ledere var igen dukket op.Vi bød blandt andet velkommen til Majbritt Vilhelmsen, der havde en fortid i FDF Fraugde, og Ronald Rasmussen, som var kendt og berygtet af børnene fra skolen. Medlemstallet slog igen rekord! Seniorerne var begyndt at hjælpe i klasserne. Der var god hjælp fra Sarah Petersen, som senere blev kredsleder, Christian Lohman, Lasse Andresen og Louise Buur Kranholm. Lasse gjorde sig bare lidt upopulær i et kort stykke tid ved piltene, da han brændte kredslederens elskede grisebamse af en aften! Det blev heldigvis hurtigt glemt! I løbet af foråret stod tilbygningen af Oldermandshytten færdig.Vi glædede os meget til at tage de nye lokaler i brug. Nogle tyvstartede, men det betød ikke noget. Der blev en lørdag i marts, lige før påske, afholdt en rigtig indvielse, hvor alle i byen var inviteret.Vi glædede os over besøg fra Fjordager Idrætsforening, beboerforeningen, kirken og mange andre, der havde valgt at ønske tillykke med de nye flotte lokaler. Den officielle indvielse blev foretaget med taler og gaver, og selve snoren til den nye tilbygning blev klippet af daværende rådmand, Ruth Larsen. Jo, det var en stor dag vi havde glædet os til længe. Sommerlejren gik i 1997 til Port Arthur syd for Odense. Der var mange børn med.Væbnerne boede i deres egen lejr tæt på hytten. Udover at bygge lejr og være der med væbneraktiviteter, havde de meget aktivitet med at hente sukker i køkkenet. Da de flere gange havde tømt køkkenet for sukker, var det for meget for køkkenpersonalet. Med hjælp fra nogen af børnene blev væbnernes telte til stor morskab væltet. På lejren blev det også et enormt tordenvejr.Væbnerne blev hentet ind en aften, og dagen efter kunne vi et stykke fra lejren se, at lynet var slået ned i et raftestativ. På sommerlejren var piltene på togt til Bogø. Med rutebil til Assens og derfra med færge til den lille ø Bogø. Der blev overnattet i medbragte telte og det regnede rigtig meget. Benner havde igen fået høfeber, så han sov hele tiden. Den stakkel – vi kunne næsten ikke vække ham da ma-

Foto til venstre: Kredsweekend på Fønsborg med opførelse af et teaterstykke. Alle gik til opgaven med stor lyst, og som afslutning på lejren bliv forældrene inviteret til den store teaterforerstilling. Nanna, Kristina og Mille er på besøg ved skomageren.... 129  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 129

18-10-2010 06:57:01


130

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 130

18-10-2010 06:57:07


den var færdig. Jonas og Kasper var lidt urolige da vi skulle sove, så med deres overskudsaktivitet fik de rørt så meget ved teltdugen i det ene telt, at det blev utæt. Derfor måtte alle sove i et telt – og der var tryk på. 11 pilte i det ene telt, og Erik og Benner, der kunne klare lidt vand fra oven, samt de to vilde pilte måtte overnatte i det andet og utætte telt. Men det var en god tur! Sæsonstart var endnu engang et stort arrangement med konkurrencer, boder og helstegt pattegris.Vejret holdt lige indtil afslutningen, som Lene Bischoff-Mikkelsen stod for. I hendes afslutningsandagt snakkede hun om vejret – om godt og dårligt vejr – og da hun netop var færdig kom regnen… I sæsonen 1997/98 var der mange nye spændende aktiviteter. Nye ledere havde bragt nyt med. Den årlige juletræsfest i forsamlingshuset var blevet erstattet af juledisko. Det prøvede vi i et par år, men gik derefter igen tilbage til juletræsfesten. Skolen havde for et par år siden lånt Oldermandshytten til en 10. klasse i en hel uge.Vi kunne derfor ikke være i hytten i den uge og besluttede derfor at drage til Nyborg Badeland en aften – hele kredsen. Det blev en tradition og den lever vist endnu. Sommerlejren gik i 1998 til Skovgården ved Middelfart. Lejren var for hele kredsen.Væbnerne lå igen i deres egen lejr i området. Det var det samme køkkenpersonale, som var med som de foregående år. Og som undskyldning eller betaling for væltede telte sidste år, fik køkkenpersonalet opsnuset, hvor væbnerne skulle overnatte på deres hike. Midt om natten drog køkkenpersonalet så sammen med nogle ledere ud for at finde væbnerne og få dem vækket i deres bivuakker og overrække dem en pose sukker. De så lidt overraskede ud! På sommerlejren var der en aften besøg af nogle polske spejdere. Sommerlejren sluttede med helstegt pattegris, hvor alle forældre var inviteret. Efter forældrene havde spist grisen og taget børnene med hjem hyggede lederne sig med VM-fodbold i fjernsynet. Danmark spillede mod Brasilien. Lene havde medbragt en kæmpestor lagkage lavet som en fodboldbane med mål. Den blev hurtigt guflet, ligesom restlageret i tutten blev solgt og spist. FDF Agedrup havde i 1998 50-års fødselsdag. Det blev markeret til sæsonstart, hvor der samtidig var indbudt til åbent hus. Kredsens stifter Erik Wendelboe deltog og fortalte de fremmødte, hvordan kredsen var opstået. Det var en stor dag. Efterfølgende i efteråret holdt ledere og bestyrelse en 50-årsfest. Både for at sige tak for opbakning gennem årene, men også for at markere den store dag. Også her deltog Erik Wendelboe. En hel weekend i skuespillets tjeneste. Det oplevede vi i vinteren 1998, hvor Fønsborg lagde rammen til en skuespilsweekend. Nogle øvede replikker, andre lavede kostumer og scene og det hele sluttede med en flot forestilling for forældrene.

Foto til venstre: Piltetogt i 1997 til Bogø. Erik Ilum vurderer nøje om dette er det rette sted for en overnatning med 12 vilde pilte og 3 ledere i 2 telte... 131  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 131

18-10-2010 06:57:07


132

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 132

18-10-2010 06:57:35


Polen – det giver mig mareridt endnu! Vi var af et polsk spejderforbund med kontakter i byen tilbudt en sommerlejr-udveksling.Vi skulle til Polen i 1999 med alt betalt, og året efter skulle vi så være værter for polske spejdere.Vores eneste udgift ville være transport.Vinter og forår blev forberedt, og der blev lavet aftale med bustransport, pas og andre praktiske ting. Forældre var informeret på et par forældremøder og i alt var der 15 tilmeldte og forventningsfulde seniorer. Nøjagtig 13 dage før afrejse meddelte det polske spejderforbund, at lejren var aflyst – og at de ikke kunne tilbyde andet alternativ! Vi stod med busaftale til Polen og retur – og vi var klar til at tage af sted. Hvad gør man så? For seniorerne skulle naturligvis ikke snydes for årets sommerlejr. Gennem kontakter fik vi fat i et lejrcenter i Nordtyskland, hvor vi kunne opholde os. På lejrcentret var der et væld af aktiviteter, og området var ganske udmærket. Få dage efter aflysningen til Polen stod vi i Nordtyskland og besigtigede forholdene. Et hastigt indkaldt forældremøde blev afholdt, og vi formåede at fastholde alle tilmeldte til turen til Nordtyskland. For nogle forældre var det måske en lettelse over, at vi ikke skulle så langt væk! Og busfirmaet var flinke at rive kontrakten i stykker og fragte os til Nordtyskland for en rimelig pris. Sommerlejren på Trenen blev nok et af mine største højdepunkter i mit FDF-liv. På bare 13 dage havde vi planlagt og organiseret en lejr for 15 seniorer og ledere. Og lejren blev en kæmpe oplevelse med hike, kanosejlads og lejrliv. Et minde for livet. Når man i dag, 10 år efter, husker tilbage, kan næsten hver eneste dag huskes. F.eks da. jeg sammen med Anne-Birgitte kæntrede i kanoen to gange på samme dag, og kameraet blev dyngvådt og skrev HELP i displayet. Eller da det blev regnvejr og Lasse røg ud af teltet midt om natten og vækkede hele lejren: ”Grav – grav render – for s…..” Eller da Jesper aften efter aften kæmpede med at få ild i bålet. Eller da Michael som sidste mand ved lejrbålet en sen aftentime ville slukke bålet. Det lugtede et par dage efter… ”SSSSSkide godt” – som han altid gik og sagde! Ved sæsonstarten 1999 stoppede jeg som kredsleder. Frank Baad var af lederne blevet valgt til ny kredsleder, og som morskab for alle skulle Frank bestå ”kredslederprøven”: At spise 10 frikadeller på under et minut. Det kunne være en lækker opgave, men for Frank var det en dårlig begyndelse. Frikadellerne havde, uvist af hvilken årsag, befundet sig i Jan Vennekildes lumre bagagerum det sidste døgn. Så for Frank var det ikke en specielt god oplevelse, men han bestod! Jeg havde den store glæde at få overrakt FDF’s æresnål af Jan Vennekilde og bestyrelsen som tak for mit arbejde. Det var dog trods alt bedre end et par lumre frikadeller.

Foto til venstre: Aftenunderholdning på Tydal 1999. Lasse var god med guitaren og der bleb spillet både Kim Larsen og March & lejr. Kristian Brunebjerg i baggrunden drømmer om sin sovepose. Det havde været en lang dag! 133  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 133

18-10-2010 06:57:35


134

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 134

18-10-2010 06:57:42


Kapitel 11 Oldermandshyttens tilbygning Af Hans Ove Nielsen Det stadigt stigende medlemstal gav problemer med pladsen midt i halvfemserne. Oldermandshytten var ganske simpelt for lille til at huse alle aktiviteterne. Efter sommerlejren i 1995 begyndte bestyrelsen at arbejde på at efterlyse muligheder for en udbygning. Fra landsforbundets side var der hjælp i dets byggeudvalg. Lars Sørensen, formand for udvalget, aflagde os et besøg og kiggede på forholdene. Han fortalte os hvilke muligheder, der var for såvel tilbygning som nybygning. Både med hensyn til bygningen men også økonomien. Lars fortalte endvidere hvilke muligheder, der var for støtte fra kommunen og fra Julsø-fonden. Lars Sørensen lovede gennem byggetips udvalget at fremkomme med et oplæg til en udbygning af Oldermandshytten. Men på grund af travlhed nåede oplægget aldrig frem. Leif Rasmussen, far til Rasmus ved piltene, tilbød at lave et oplæg og tegninger til tilbygningen udfra vores ønsker. Og i starten af 1996 lå tegningerne klar. En tilbygning på 116 m2 forbundet til den gamle afdeling med en glasfløj. Tegningerne blev godkendt af ledere og bestyrelse og nu gik jagten på tilladelser. Fynsværket skulle give lov til at vi byggede tæt på højspændingsledningerne, og Odense Kommune skulle give byggetilladelse samt dispensation til elopvarmning i den nye tilbygning. Og alt faldt hurtigt i orden. Så var der lige det, at Oldermandshytten ikke var vores, men var ejet af Seniorlauget. De var lette at handle med, så for nøjagtig en krone købte FDF Agedrup huset.

Foto: Med stor hjælp fra forældre, venner, ledere og bestyrelse, lykkedes det at få opført en tilbygning på 116m2 til Oldermandshytten.. 135  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 135

18-10-2010 06:57:42


136

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 136

18-10-2010 06:57:45


Der blev efter Lars Sørensens anvisninger ansøgt Julsø-fonden, og ret hurtigt fik vi oplyst, at Julsø-fonden støttede med 75.000 kr. i et lån, som efter 10 år ville være rente- og afdragsfrit. Ud fra tegningerne blev der indhentet tilbud, og rådmand Ruth Larsen var på visit for at se og høre om vores forhold. Midt i juni fik vi den glædelige besked, at Odense Kommune gav et anlægstilskud på 207.000 kr. samt tilsagn om at betale driften. Det var en glædelig meddelelse. Ved egne midler, lidt gaver, Julsø-fonden og Odense Kommune, lån i Amtsparekassen samt eget arbejde var det nu lykkedes at få projektet til at hænge sammen. Bestyrelsen nedsatte så et byggeudvalg, som skulle arbejde videre indtil huset stod færdigt. Udvalget bestod af Per Laursen, Henrik Møller og Hans Ove Nielsen. Murermester Niels Andersen havde givet et godt tilbud på bygning af råhuset. Det vil sige murerarbejde, vinduer og tag samt de hårde gulve og sammenbygningen med det gamle hus. Vores opgave var støbning af fundament, lægning af gulve, opsætning af lofter, isolering, opsætning af køkken og inventar og maling af huset. Byggestart gik midt i august med støbning af fundamenter. En flok forældre, venner, ledere og bestyrelse blandede gennem to weeekender i alt 24 m3 beton og fik nogle lange arme. Men efter de to weekender stod fundamentet klar til opmuring. Efter et par måneders murer- og tømrerarbejde var det tid til rejsegilde. En eftermiddag med sol og regn blev der budt på pølser, øl og taler, som der hører til et rigtigt rejsegilde. Over vinteren skulle ledere,forældre og venner gøre huset færdigt. Opsætning af lofter, maling af vægge, opsætning af køkken og fliser og meget andet. Der var travl aktivitet, inden der en smuk søndag i marts kunne holdes indvielse.

Foto øverst: Per Laursen giver gode råd til støbeholdet, der denne dag blandt andet bestod af Ole Rasmussen, Rene Madsen, Carsten Kongensgaard og Poul Larsen. Foto nederst: Poul Larsen fuger fliser i køkkenet. 137  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 137

18-10-2010 06:57:45


Foto til venstre: Indgangen med depotet i baggrunden. Foto nedenunder: Opmuring af lederrum og bageste lokale. Foto til højre, øverst: Gulholdet er ved at gå kolde. Frank Thorborg, Morten pilekær, Benner Rasmuusen, Rene Madsen kigger en forældre med sømpistolen... Foto til højre, nederst: Poul Larsen får en snak med Mona Madsen ved indvielsen.

138

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 138

18-10-2010 06:57:54


139  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 139

18-10-2010 06:58:04


140

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 140

18-10-2010 06:58:05


Kapitel 12 Sjove øjeblikke Af Jette og Ole Rasmussen Vi startede som ledere i marts 1995 med et helt nyt puslingehold. Den første mødeaften var med tema omkring sørøvere og hekse. Jette var klædt ud som heks. Rummet var udsmykket med spindelvæv, huler, gummi-edderkopper og vi drak sørøver-rom af rigtige romflasker - det var dog kun cola. Første tur gik i maj 1995 til Fasanhøjen, hvor vi hyggede med bål og udendørsliv. En stor del af børnene var fra de samme klasser og kendte hinanden rigtigt godt. Det forår startede 15 nye puslinge! Sommerlejre og weekendture... Sommerlejr 1995 gik til Daneborg, hvor temaet var cirkus. Daneborg havde været brændt ned og var blevet genopbygget, hvorfor der i sandet omkring hytten og ned til vandet, var mange kulstykker. Det bar alle børn og tøj tydeligt præg af – alt var sort. Henrik og Jette Møller var med som tanter og havde også deres børn med; Casper var med som FDF´er og lille Cristina var med som alles kæledægge – halvanden år gammel. Hans Ove og ”de store” boede for sig selv og lavede blandt andet lejrfilm. Søndag gik vi ind til Juelsminde og var i kirke. På lejren blev der forberedt og opført en rigtig cirkusforestilling. Der blev lavet forhæng, heste blev fremstillet og passet efter alle kunstens regler. Der var fakirer, linedansere, løver og meget andet. Der blev bygget tømmerflåder, og tutten havde åbent hver siesta. Og blev passet af Benner og Lillian Lund. Dengang var der også en tradition for et bryllup den sidste dag. Det var vist dem som, havde kærestet lidt under lejren – det år var det Astrid og Daniel. Det var også på den lejr at Gunhild var med – hun var mest kendt for sit store arbejde med at folde servietter. Morten boede på Seden Enggård og var med på lejren sammen med de store. Morten var vildt interesseret i store lastbiler og en dag var han væk. Han var gået til færgelejet i Juelsminde for at

Foto: Jette Rasmussen udklædt som heksemutter. Første møde for et nyt puslingehold med tema omkring hekse og sørøvere. 141  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 141

18-10-2010 06:58:05


142

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 142

18-10-2010 06:58:12


se på lastbiler. Han havde i øvrigt stifttænder og dem tabte han en dag i vandet – og de er aldrig set siden. Sommerlejren 1996 var til Alsborg på Als – her tog vi færgen fra Bøjden. Her var temaet ”Fangerne på Fortet”. Der var forskellige løb, blandt andet et natløb, der sent bliver glemt af hverken ledere eller børn. Set i bagklogskabens klare lys, var det nok lidt vildt. Heste-Per var hængt op i et træ, og der var ”vilde” personer, der skræmte børnene i skoven. Og ikke nok med det: Vi var så heldige at et gammelt vikingeskib var sejlet forbi, og vi kunne bruge dem som statister. Sommerlejren 1997 var til Port Arthur – her var igen mange børn og vi havde bla. en dag med udklædning. 1998 var sommerlejren til Skovgården ved Middelfart. Sommerlejren 2000 var på Grene-lejren, hvor der blandt andet blev lavet jordsteg. Sarah kom til skade med øjet Der var en rigtig kok med; Christina Matzon. 2001 var sommerlejren på Daneborg igen. Det var dog kun de små; der var med. De store var på Landslejr på Sletten. Der var en dagsudflugt til landslejren, så alle kunne se hvordan det var at være væbner. På landslejren gik de de sidste 30 km til lejren med oppakning. Landslejren var en stor oplevelse for alle. Der var mange mennesker og det var hammer-varmt. Ved gudstjenesten om søndagen var der mange tusinde gæster - også Dronning Margrethe var mødt op, og derfor skulle vi have vores forbundsskjorter på. Det var meget varmt - nok 30 grader og vi sad nede i en gryde. Folk omkring os besvimede og måtte bæres ud. Til sidst blev der sprøjtet vand ud over os. Der blev vist et kort glimt i tv, så det var jo alt besværet værd. Vi fra Agedrup var heldige.Vi sad som de første i rækkerne op mod scenen. Det var en kanon oplevelse, og vi har noget video derfra. Der har været flere ture i Fjordhytten, hvor temaet naturligvis altid har været – at være ude. Vi har mange sjove minder omkring børn, der har fået nogle kanon oplevelser med vand, luft og at være sammen ude. Bla. har vi kigget stjerner om natten, været på løb, fundet spændende ting, gået 3, 5 og 8 km og fået mærker. Lavet bål, samlet brænde, lavet snobrød, pizza og popcorn over bål. Hygget med underholdning og medbragte kager og pølsehorn, som forældrene med glæde har bidraget med. Oktober 2002 var der en flok friske FDF´ere der ville gå fjorden rundt og få et 30 km mærke. Alle mødte op med gode intentioner. Der var servicevogne, der kom med madpakker, drikkelse og chokolade mm. Alle gennemførte – dog en enkelt med doping i form af chokolade hver 500 meter de sidste tre km.

Foto, øverst: Steffen, Casper, Rune, Stine, nadia og Carina putter sig sammen i telte på piltetogtet på Bogø i 1997. Foto, nederst Årets bryllup på sommerlejren på Daneborg i 1995. Daniels Strøm og Astrid Skaalum bliver gift, til stor morskab for lejrens deltagere. 143  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 143

18-10-2010 06:58:12


144

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 144

18-10-2010 06:58:19


Flere sjove episoder i tidernes løb Simone bliver kaldt pølsehorn, da hendes mor laver Nordeuropas bedste pølsehorn.Vi har fået mange sjove gåder fra Felix, der altid havde farmands gådebog med. Den var fra 1969. På en lejr på Port Arthur underholdt Adam med vittigheder – en af dem var så sjov, at han selv grinede så meget, at ingen fattede historien, men hans optræden var guld værd. Jan kom på besøg på lejrene og fortalte drabelige og meget levende historier, måske de ikke helt var sande…. På Port Arthur var der arrangeret en hike til en plantage i Frøbjerg Bakker. Nicolaj havde mange vabler fra helt nye sko, og han mente ikke, at han kunne gå med Men ak og ve, han lånte Oles klip-klappere og gik hele turen i dem. Der blev sovet i bivuak mellem grantræerne og der blev lavet bål. Moster Marie diskede op med pølser og is, til stor jubel. Rene ville passe godt på sine briller. Da han skulle sove lagde han dem i skoene. Han glemte det bare da han tidligt om morgenen skulle bimmelim. På en lejr, hvor vi legede stærke mænd, blev øgenavnet Elga-Olga opfundet – hun kom dog til skade og måtte køres på skadestuen – heldigvis var der ikke sket noget. Kristoffer gik og huggede brænde med Ole og talte om livet. Han ville gerne være Jesus, for så kunne han genoplive sin mormor og så kunne de komme i Kvickly, for det var altid så hyggeligt. Vi havde Morten, der var så fuld af løgn, at han selv troede på historierne, blandt andet spillede han på landsholdet med brødrene Laudrup. Og han havde været de mest fantastiske steder. På en lejr havde vi bål med puslingene, da det pludselig blev tordenvejr.Vi drønede ind med vores snobrød og bagte dem færdige i kaminen. De blev dog aldrig helt gode, men Line der havde tabt sit i gløderne udenfor, fik det bedst bagte brød. Vi var på Port Arthur, da det helt pludseligt og ganske uventet blev tordenvejr.Vi havde cirka 50 børn, der bare ville hjem - NU. Det var helt oppe over og vi kunne både se og høre at det slog ned. Næste dag var raftestativet med pæle på 10 m højde flækket i tændstikstykke pinde. Puha…. Vi havde god økonomi på en lejr og ville gøre noget godt, så på en strandtur forsøgte vi at lave en handel med kioskpigen og få lidt rabat ved at lavet en stor bøtte pommes – men det ville hun ikke. Så hun blev sat til at lave 43 portioner, der i øvrigt ikke blev spist, men de sidste blev givet til nogle grønlandske børn på tur. Der har været mange søde børn igennem årene – og der har været nogle som vi først bagefter har kunnet grine af, da de har været meget ressourcekrævende.Vi har haft børn, der har fået deres første lektion i opdragelse og senere selv har kunnet grine af det.Vi har nogle der ikke

Foto: Byløb rundt til ledere og forældre for piltene. Her på besøg i Benners carport hvor der skulle koges æg... 145  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 145

18-10-2010 06:58:19


146

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 146

18-10-2010 06:58:21


har haft nok opmærksomhed hjemme og derfor har nydt, at vi har gidet at lege og lytte. Børn, for hvem naturen aldrig tidligere har været vigtigt, som feks. Kenneth, der tog med familien sydpå på ferie og her brugte meget tid på at samle gammelt affald op, for man smider jo ikke noget i naturen. Vi har gået mange kilometer. Også med børn, der ikke har gidet og som har vrælet og som har hadet os gevaldigt.Vi havde også Dennis som havde vokseværk og som havde så mange smerter, at vi måtte bære ham hjem. Mad har altid været et godt tema, og kræsne børn, har der været mange af. Men som regel har der dog været noget de har kunnet lide. Dog havde vi Jonas, der kun kunne lide leverpostej – og ok så fik han det, men han plejede hjemme at få det varmet først. Det fik han ikke og efter laaaaaaaaaaang tid spiste han det også. Nogle kan ikke få nok og udtrykket ”hvor meget må vi få” har været meget brugt. Dog har der været nogle kampe for at få spist det op man selv har bedt om eller øst op – flere har måttet sidde lidt længere ved bordet. Men sjovt nok husker de det og det sker kun få gange – så lærer de tingene. Rengøring og sovesale hører sammen – men hvem gider tage andres sure sokker og underbukser op, så hellere skubbe dem ind under køjerne. Sidste dag har vi holdt uuu-buuu afhentning. Her bliver alle glemte ting holdt i vejret og så må man gå den slagne gang op og hente det. For pludselig ved alle, hvem tingene tilhører. Regnvejr er jo også noget af det man kan komme ud for, og ikke alle har regntøj med. Men har man været til lejrbål en time eller to, ja så kan man sagtens finde det næste aften – det har vi set flere gange og sjovt nok er det ofte pænt regntøj, som man godt kan være bekendt at have på…. At pakke til en lejr kan være svært og det er også svært at finde ud af, hvis man ikke selv pakker. Dog må vi sige, at klip-klappere, lyserøde og hvide sommerkjoler, sarte bukser og diverse tøjbamser ofte har måttet opholde sig i soverummene, af hensyn til fremtidigt udseende. Vi har engang holdt Skt. Hans på en lejr på Thurø. Her kom Frank med jordbær til hele flokken. Skt. Hans forbinder vi dog ofte med arrangementet bag Brugsen. Poul sørgede for optænding af bålet – dog var der engang en purk, som misforstod budskabet, og løb op og tændte bålet før de andre. Det år fik Anker Boye røg i øjnene, da han var i gang med båltalen. Gerda har stået for fiskedam.Vi har haft lotteri, hvor vi har besøgt alle de lokale handlende, og dem vi i øvrigt kendte, for at skaffe ting og sager til tombolaen. Det har givet god fortjeneste

Foto: Kredsweekend på Fønsborg med opførelse af et teaterstykke. Felix får anlagt sminke. Det var bestemt ikke lækkert... 147  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 147

18-10-2010 06:58:21


148

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 148

18-10-2010 06:58:22


og meget arbejde til de involverede. Der har været ølsalg – dog blev indtjeningen for lille set i forhold til arbejdet. Sæsonstart har også været en tradition. Flere af de lokale har deltaget, selvom de ikke har haft børn ved FDF. En søndag i august har lederne arrangeret tombola, fiskedam, nedskydning af ledere, bål, anderæs og meget andet til sjov og morskab. Juletræ i forsamlingshuset har også været en stor del af byens kendskab til FDF. Her har der ofte været så stor interesse, at vi har måtte sige nej til nogle. Besøg af julemanden og hans orkester har været succesfuldt og alle ungerne har fået en sodavand og en kæmpe slikpose. Kirken er jo en stor del af FDF og vi har besøgt mange og fået mange gode oplevelser.Vi har imponeret almindelige kirkegængere ved at have så mange børn med, og at de har kunnet sidde stille og være stille - og så har de kunnet synge med.Vi været gående til kirke mange gange. På en sommerlejr gik vi til Røjle Kirke, hvor det regnede helt vildt. Alle de små sov i kirken under gudstjenesten. Flere af de lokale sørgede for at de små blev kørt hjem til lejren – tak for det. På besøg i Tåsinge Kirke på en sommerlejr, havde vi forud talt med præsten om sange mm. Han har været glad for os, for efter gudstjenesten blev vi inviteret over i privaten til sodavand og flere slags hjemmebag. I Høgild havde vi en præst med særlige evner…. Han stod ude i skoven og talte og når han bad om at det blæste – ja så kunne vi høre bladene bevæge sig……… Vi har selv brugt det efter. På en lejr i Fjordhytten havde jeg lejrbål. Jeg kunne skimte at der kom nogle i kajak rundt om pynten. Jeg spåede at der ville komme nogle i kajak – og sørme, jo de kom. I Røjle Kirke havde Sara aftalt en spøg med præsten - Jes Rønn Hansen – hvor han generede hende verbalt og hun gav ham en på kassen. Det fik alle i kirken til at gibbe – men han forklarede at det var aftalt og så var det ok. Det var også ham, der fik en af drengene til at holde hans ur og sige til, når der var gået 12 min, så måtte han ikke tale mere. Og der var koncentration omkring klokken. Igennem tiderne har vi mødt mange børn og voksne, og ofte har det været sådan, at flere fra samme familie har været FDF’ere. Der har endda været hele familier, der har deltaget og brugt sommerferier på at tage afsted. Alle dem vi har mødt undervejs har sat en lille pæl i vores erindringer, men vi kan jo ikke huske alle historierne, episoderne og kommentarerne. Dog tror vi, at vi har været med til at give lidt videre til disse unger, som de senere vil kunne huske.Vi kan i hvert fald huske meget fra vores egen tid, som vi i dag kan bruge i livet.

Foto: Så er fejeholdet klar til at ordne sovesalene. på Daneborg i 1995. Astrid med kosten og bagved og ved siden af hende ses Eva (eller er det Elisabeth), Nadia, Sanne og Trine. 149  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 149

18-10-2010 06:58:22


150

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 150

18-10-2010 06:58:22


Kapitel 13 Poul og Fjordhytten Af Peter C. Rasmussen I midten af 1970`erne var Poul og Gerda for første gang i Fjordhytten på en dagstur med en lille flok FDF’ere. Det skulle være en dagstur, for brandvæsenet havde bestemt at der ikke måtte overnattes i hytten! Det store vindue ud mod havet var smadret, og der lå sne i stuen. Da de kom hjem fik Poul hurtigt fat i Karl Kristian Andersen og de kørte derud i bedre vejr for at besigtige forholdene. Karl Kristian snøftede på sin karakteristiske måde. Det var måske en god ide at aflægge tømrermester Erik Påske et besøg. Ganske rigtigt - Erik Påske fandt en stor butiksrude og fik den monteret. Ved hjælp af stor flid af Poul og Gerda samt materialer fra Odense Nedbrydning, blev loftet brandsikret og der blev monteret en branddør ind til sovesalen. Nu kunne vi bruge hytten til at overnatte i. Istandsættelserne kostede, og kredsen havde ingen penge! Poul og Gerda havde til sidst 4.000 kr. til gode for materialer. Der blev derfor indkaldt til møde i ejerfællesskabet hvor blandt andre Jørgen Larsen, provsten i Mesinge deltog. Efter istandsættelsen kunne hytten lejes ud. Det ordnede Poul, og efter nogen tid var gælden ude af verden. I forbindelse med udlejningen blev affaldshåndteringen en større opgave. I starten blev affaldet brændt, og det ikke brandbare blev gravet ned. Noget blev også kørt væk. Poul har endda præsteret, at køre på knallert med to sække affald til lossepladsen. Efterhånden var det uholdbart, og renovationsvæsenet blev kontaktet. Årene gik og hytten blev jævnligt udlejet og også benyttet af FDF Agedrup. Men uden vand og el var hytten ikke så attraktiv, så derfor var ønskerne om dette store. Det besluttesde at der i 1987 skulle bygges til Fjordhytten, som ligger på fredet jord. Kerteminde Kommune, amtet og fredningsmyndighederne blev forespurgt, da der skulle søges byggetilladelse. En stormende efterårsdag den 5. november 1986 var Naturfredningsnævnet med blandt andre dommer Chr. Siersted og Keld Pilely, på besigtigelse ved Fjordhytten sammen med Benner og Poul. Der var købt kaffe, smørkage og en flaske Gammel Dansk. 151  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 151

18-10-2010 06:58:22


Området og bygningerne blev besigtiget, og Chr. Siersted sagde, at det kunne ikke lade sig gøre! Poul svarede så, at så måtte hytten jo forfalde, men det vil gå ud over børnene. Natufredningsnævnet ville så holde møde og tale om det. Poul svarede kvikt, at de kunne da bare holde møde med det samme, der var dækket bord og lavet kaffe. Det gjorde de så ! Poul og Benner gik en tur til vandet, så udvalget kunne tale uforstyrret. Da udvalget nu havde nydt kaffen og var mætte og veltilpasse, fik man Benner og Poul til at foretage opmålingen. En betingelse for at vi måtte bygge til Fjordhytten var, at afstanden til kysten var mindst 100 meter. Benner, der qua sit job som herreekviperingshandler kendte til at sælge elastik i metermål, blev sendt mod stranden med målebåndet. Da de 100 meter var nået vinkede Poul til Benner, så han kunne vende om og få rullet målebåndet sammen igen. Efter kort tids møde i udvalget blev der enighed om, at vi måtte bygge til. Det kom til at passe med de 100 meter. Brændeskuret og pergolaen skulle fjernes. Tilladelsen til byggeriet blev givet mundtligt af Naturfredningsnævnet. 14. maj 1987 var Poul på Kerteminde Kommune, for at få byggetilladelsen. Poul blev siddende og ventede til den var klar.

152

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 152

18-10-2010 06:58:23


15. maj 1987, Store Bededag, startede byggeriet. Tilbygningen var lovet færdig 20. juni til en udlejning til en FDF-kreds, der skulle holde sommerlejr. Lejeprisen var dengang 900 kr. Benner og Poul boede permanent i Fjordhytten og forlod den kun hvis de skulle hente materialer til byggeriet eller hvis de manglede tobak eller …. I de fem uger der var til rådighed som byggetid gik der en stadig strøm af frivillige hjælpere gennem hytten. Det var dog mest folk fra Agedrup, som mødte op. Krelle fra Hindsholm, der er tømrer hjalp dog meget til med at lave det nye tag. På gulvene blev der af ”Jørgen-murer” fra Bullerup lagt klinker, så det nu blev lettere at gøre rent. Ombygningen resulterede i, at der blev lavet en sovesal mere, så man nu var i besiddelse af to Foto, til venstre: Fjordhytten inden ombygningen i 1987 Foto, foroven: Graveholdet tager en velfortjent ølpause. Hans Otto Hansen, Poul Larsen, Kim Engelbrecht og Peter Skov Nielsen. 153  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 153

18-10-2010 06:58:24


Foto, øverst og næste side: Stor aktivitet. Den nye del af Fjordhytten er på vej op...

Foto, nederst og til højre: Poul Vahlstrup og Hans Otto Hansen sørger for at den gamle del af Fjordhytten er på vej ned... 154

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 154

18-10-2010 06:58:26


155  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 155

18-10-2010 06:58:27


sovesale med hver 12 køjer. Samtidig blev der lavet to separate toiletter med brusebad og håndvask. Kloaksystemet blev tilpasset de nye krav. Nu kunne vi uden problemer have både piger og drenge til at overnatte samtidig i hytten uden at moralen kunne anfægtes. Hidtil havde vi forsynet os med vand fra vores egen brønd, men efter tilbygningen var Kerteminde Kommune blevet opmærksomme på vores eksistens.Vandkvaliteten blev tjekket.Vandprøverne skulle være taget 10. marts. Hvis der så ikke havde været brugt vand hele vinteren, så var der stor sandsynlighed for, at det var urent. Derfor blev prøven udsat til om sommeren. Der var stadig colibakterier i ! Fjordhytten og OGF blev nu pålagt alternativ vandforsyning.Vi fik vand i tønder i et par år. Rasser fra OGF og Poul talte med det eksisterende vandværk i nabolaget. Skoven Vandværk ville ikke være med, da de ikke kunne klare mere. Mesinge Vandværk var mere positive, men vi skulle have lagt en ledning helt fra Mesinge. Midskov havde heller ikke vandværksvand, derfor blev der stiftende generalforsamling til Skovens vandforsyning. Der blev ført vand fra Mesinge til Midskov. Prisen var 7.500 kr. pr. normal husstand. Da OGF og FDF skulle have gravet 1.500 m vandrør ned blev vi pålagt at betale hver 45.000 kr. Svend og Astrid der er Jan Kalhøjs bedsteforældre, ville ikke være med, men det blev besluttet, at gøre klar med et vandstik til dem, når det blev aktuelt for dem at slutte sig til. Da vandforsyningen kørte fik de almindelige forbrugere deres indskud tilbage.Vi gjorde bare ikke, men vi måtte låne 45.000 kr. i Amtssparekassen. Der blev indlagt el og vand i 1987. Under etableringen af vandet var der problemer, idet Poul og Benner fire gange måtte til hovedhanen til den nyetablerede ledning for at lukke for vandet der fossede ud. Hovedhanen ligger vest for vejen til Madehøj, som er overfor Stenagergaard. I den kæmpe brønd, som ligger ved Fjordhyttens nordøstlige hjørne, er vandmåleren placeret. Grunden til at den er så stor skyldes, at det var lige de materialer, der var tilgængelige, da den blev lavet. Det er en kommende opgave for Fjordhyttens venner, at skifte den til normalstørrelse. 1. oktober 1999 fik FDF Agedrup skøde på Fjordhytten som eneejer. Derfor blev det tidligere ejerfællesskab med Kerteminde kreds ophævet og samtidig den specielle regnskabsaflæggelse, som tidligere havde været fælles for begge kredse. Det regnskab havde Poul med sikker hånd stået for i rigtig mange år. Da regnskabet nu overgik til kredsens kasserer, besluttede Poul, at der skulle nye kræfter til, så Poul valgte at stoppe som hytteudlejer efter ca. 25 år på posten.

156

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 156

18-10-2010 06:58:27


157  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 157

18-10-2010 06:58:28


158

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 158

18-10-2010 06:58:30


Kapitel 14 Fjordhytten - i ny tid! Af Peter C. Rasmussen I november 1999 overtog Hans Ove Nielsen posten som hytteudlejer efter Poul Larsen. Samtidig blev der nedsat et hytteudvalg, der skulle forestå vedligeholdelse og drift af både Fjordhytten og Oldermandshytten. Udvalget bestod af to lederæsentanter og to bestyrelsesrepræsentanter. For lederne var det Anne-Birgitte Skaalum og Ole Rasmussen, og som repræsentant for bestyrelsen var det Kim Engelbrecht og Peter C. Rasmussen. Hans Ove Nielsen kunne meddele, at han og Poul Larsen havde lukket Fjordhytten af for vinteren . Samtidigt var Hans Ove Nielsen blevet indviet i Fjordhyttens mysterier - blandt andet kloaksystemet. Fjordhyttens endelige, lyste og anmærkningsfrie skøde til FDF Agedrup blev forevist. Dette blev overrakt til Peter Rasmussen, der lovede at sørge for gældsovertagelse hos Nykredit samt at ændre opkrævningsadressen til kassereren Lene Nielsen. Omlægning af Nykredit-lån blev drøftet. Grundet kommunens tilskudsregler kunne det ikke betale sig! Det blev vedtaget, at Kristians hjemmeservice, Søndre Skovgyde 139 blev valgt som tilsynsførende. Hvis Kristian ved en afleveringsforretning konstaterer, at rengøringsstandarten ikke er OK, gør han rent og sender regningen direkte til lejer, så vi ikke skal have med det at gøre. Hvert andet år stiller Odense Kommune 30.000 kr. til rådighed til et passende projekt. Hans Ove foreslog, at vi brugte pengene således, at Fjordhytten blev indvendigt isoleret og beklædt med træ som Oldermandshytten er blevet det. I Fjordhytten skulle det dog ikke gælde sovesale og baderummene. Dette ville gøre væggene ca. 12 cm. tykkere. At vi fik skiftet til nye tophængte 3-lags vinduer i opholdsrum, køkken og depot. Det store vindue i opholdsrummet skulle fortsat være én stor rude - for udsigtens skyld. Dette skulle ikke kunne lukkes op, da alle andre vinduer i opholdsrummet samt døren kan åbnes, og at vi fik elvarme installeret i hele hytten Hans Ove søgte Kerteminde Kommune om lov til at lægge elvarme ind. Da hytten blev udvidet i 1987, blev der ikke isoleret, da kredsens krav til hytten dengang var, at den kun skulle benyttes udenfor vintersæsonen. Nettoudgiften til hele projektet ville beløbe sig til ca. 12.000 kr. Årsagen til dette lille beløb var, at halvdelen af værdien af vort eget arbejde gives som tilskud, og skulle lægges oveni de 30.000 kr.. 159  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 159

18-10-2010 06:58:31


Arbejdet i Fjordhytten forventedes udført i februar/marts 2000. 3. december 1999 var der orkan på Fyn. Hans Ove og Poul Larsen var i Fjordhytten efter orkanen. Der var smadret et par tagplader. Den ene blev skiftet, og den anden blev skiftet senere, da vi får fat i en ny stor tagplade med lave bølger. Renovering i Fjordhytten i perioden fredag 25.02.2000 til fredag 03.03.2000. Der blev blandt andet lavet: Isolering af vægge i opholdsrummet. Tagplade skiftes (ødelagt i orkanen). Nye vinduer blev malet og isat. Låsetøj repareret/udskiftet i brændeskuret. Ny køkkenbordsplade. Elvarme med automatik. (Et system, hvor der skal trykkes på en knap hver 8. time, for at aktivere varmen.) I foråret 2000 foreslog Peter, at der blev indkøbt 2 stk. ”RIO-NET”. RIO-NET er et metalnet, der måler 515 cm x 210 cm med maskestørrelse ca. 10 x 10 cm. Nettet er af 6 mm tinder stål, der kan bøjes. Nettene skulle indhegne og beskytte brændet mod ”brændetyve”. Nettet blev sat op i forlængelse af det eksisterende brændeskur. Brændeskuret var så råddent på bagsiden, at der let kunne saves hul i det, så man kunne tage brændet fra ”bjørnegrotten” ved at gå igennem væggen. Når brændeskuret er låst, er der således ingen adgang til brændet Bålpladsen mellem Fjordhytten og brændeskuret er kasseret af brandmyndighederne, grundet den for lille afstand fra bygningerne. Bålpladsen skulle flyttes ned til skråningen mod søen længst bort fra stranden (mellem sø og brændeskur.) Hans Ove fremviste regnskabet for renoveringen af Fjordhytten i februar 2000. Kredsens samlede udgift blev 1.077 kr. Det blev nedstemt i hytteudvalget at købe micro-ovn. Det er jo ikke noget sommerhus! 21. oktober 2000 blev der afholdt arbejdsdag: der blev lavet savanne (ryddet brombær), kløvet brænde, lavet strøm, isolering, tagplade, tagrende og køkkenbordsplade blev flyttet. Det konstateres, at skorstenen sullel renoveres, og at brændeovnen var defekt da den blev kasseret af skorstensfejeren. 23. til 28 februar 2001 var der følgende projekter: Det gamle raftestativ blev fjernet, og der blev lavet et nyt på skråningen overfor køkken vinduet. Brændeskuret blev renoveret. De grønne 4 m lange stålplader fra Hans Oves carport samt alle øvrige materialer derfra blev genbrugt til at forlænge taget ud over vores nye brændegrotte, der således vil kunne lagre vort brænde i tørvejr.Vi lavede adgang fra det gamle skur til grotten. Der var lavet bænke ved bålplads, udsigtsbænk ved vandet og tantebænk ved Fjordhyttens østmur. I maj 2001 blev der lavet vej fra det første sving på grusvejen, og helt til Fjordhytten. 160

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 160

18-10-2010 06:58:31


Vejen var lavet sammen med OGF. Samtidig blev der beskåret buskads langs vejen. Der blev malet køkken, spisekammer og stue og raftestativet blev justeret i højden. Skorstensfejeren monterede ny stålskorsten og koblede den nye brændeovn til i januar 2002. Hytteudvalget nedlagde sig selv medio 2002. Udvalget følte sig administrativt overflødigt, da beslutningsprocessen alligevel lå hos bestyrelsen. Herefter blev vedligeholdelsen foretaget af begrebet ”Fjordhyttens Venner”, der stort set var de samme personer, som hidtil havde lavet arbejdet. Peter indkaldte nu til arbejdsweekends i samråd med bestyrelsen. Primært Jan Vennekilde som hytteudlejer. I foråret 2003 lavede vi gyngestativ og satte kæde op ved vejen. Formålet med kæden var, at holde græsplænen fri for hjulspor. Det var et problem, da Fjordhytten ofte fik besøg af uvedkommende gæster, der også gerne ville nyde udsigten og måske deres medbragte mad og drikke. Således fik vi i forbindelse med en arbejdsweekend en nat kl. ca. 01.00 uventet og overraskende besøg af et folkevognsrugbrød. Chaufføren steg ud og gik ned til stranden. Bilen parkerede han med motoren kørende og med det lange lys lysende ud over vandet. Det så mærkeligt ud! I et splitsekund mindes vi alle de smuglerlege, som vi havde haft i FDF som børn. Vi sad målløse af forbavselse og betragtede sceneriet, mens vi nød vores velfortjente natmad og hvad dertil hører i den oplyste og varme opholdsstue. Peter gik resolut ud og slukkede motoren og tog nøglen til bilen. Lidt efter dukkede chaufføren som ventet slukøret op, og bad forsigtigt om at få nøglen tilbage. Den fik han naturligvis, da han havde begrundet årsagen til det lidt specielle besøg: Han var efterskolelærer og frygtede, at nogle af hans elever var faret vild på natløb. Da vi havde fået den forklaring tilbød vi naturligvis vores hjælp og en tår kaffe, men han takkede pænt nej. Kort tid efter kørte han så med hele flokken, som var dukket op. Brændeskuret, der var blevet flyttet i forbindelse med ombygningen i 1987, var ved at rådne op. For at hindre, at det skulle vælte ned over os, satte vi nye bærende stolper i samt lagde nyt tag på i efteråret i regn og blæst. I sommeren 2004 skruede vi ny beklædning af sibirisk lærk på de nye stolper. Det havde været nemmere at bygge et helt nyt skur! På samme arbejdslejr blev hyttens murværk malet og flagstangen flyttet. Den stod i vejen, når vi spillede bold. Fjordhyttens Venner var på spil igen i løbet af foråret 2005. Efter en omprioritering af kredsens ejendomme, var der skabt mulighed for at få nogle drømme opfyldt. Der blev slået større hul i ydervæggen i det gamle viktualierum, så vinduet blev skiftet ud med en halvdør. Det lettede adgangen til brændeskuret. El og vand blev af fagfolk trukket ud til udekøkkenet, som også blev lavet og der var blevet lagt fliser. Nu kunne vi stå ude ved de to store stålvaske og ordne grøntsager. Brændeskuret fik lagt el ind, så nu kunne der også hentes brænde, når det var mørkt. 26. april 161  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 161

18-10-2010 06:58:31


162

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 162

18-10-2010 06:58:37


163  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 163

18-10-2010 06:58:43


fik vi monteret et nyt HTH-køkken Det var bare lykken. Badeværelserne fik nye store spejle og termostat-armaturer. Nu kunne vi bade uden at blive skoldet. Det var en hård arbejdsperiode, men heldigvis var der også tid til råhygge undervejs i forløbet. Her er et lille citat fra ”indpiskerens” indkaldelse til arbejdet.: ”Jeg kan fortælle, at solnedgangen ikke er blevet mindre smuk, efter at der under stormen i februar 2005 forsvandt et par graner hos naboen. Marsvinene boltrer sig stadig i fjorden.Tag dig tid til at nyde det. På gensyn i Fjordhytten.” Septictanken var udstyret med et dæksel, der var så tungt, at kommunen havde klaget over det. Derfor fik vi i 2006 sat en kegle på, og dækslet blev udskiftet med et mindre. Nu kunne kommunens folk få dækslet trillet til side, uden at overtæde arbejdsmiljøloven, når der skulle slamsuges. Samme år forsøgte vi at købe noget af naboens mark, men desværre uden held. I november 2006 var der storm igen, som medførte at vandet var cirka to meter over daglig vande. Dalbybugtens sommerhuse blev oversvømmet, og der blev gnavet meget af skrænterne ved Fjordhytten.

164

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 164

18-10-2010 06:58:45


Det blev vanskeligere at komme ned på stranden.Ved bålpladsen blev der taget et godt stykke og der blev pludselig næsten en hel meter ned til stranden. OGF´s trappe mistede de to nederste trin. Nedgangen ved stendiget, nær det berømte, nu enlige grantræ, blev også ødelagt, og der blev gnavet et stort hul ind i skrænten. Benner og Poul Larsens indsats i forbindelse med en arbejdsweekend i maj 2007 bestod mest i at indtage en æggekage med tilbehør og sammen med os andre tilstedeværende at mindes den store om- og tilbygning, der startede præcist for 20 år siden, nærmere betegnet den 18. maj 1987! 17. – 19. august blev der lagt fliser mod hyttens nordside, så der er en pragtfuld siddeplads, der stadig hedder ”Poul Larsens Plads”. I februar 2008 var vi i gang igen.Vinterens megen nedbør gjorde, at moserne løb langt over deres bredder og vejen til hytten var oversvømmet. Renden mod havet blev renset lidt for siv og mudder. Røret under vejen blev renset så vandet kunne løbe naturligt igen. Arbejdet med at opføre to sheltere på den nordvendte skråning ned mod mosen tættest på stranden blev også startet med at vi fik gravet huller til stolpebærene. Dette arbejde fortsatte med arbejdsweekends og aftener i løbet af foråret. 3. juni blev arbejdet med shelterne stoppet af Kerteminde Kommune, da vi blev gjort opmærksomme på, at vi manglede dispensationer for kystfredningslinien (300 m), og naturfredningsloven. På det tidspunkt manglede der næsten kun tagene. Det var ærgerligt, for vi havde håbet på at blive færdige inden sommerlejren, som fandt sted i uge 27 i Fjordhytten. Dispensationerne forelå midt i oktober, og der kom tag på shelterne 10. – 11. oktober. Heldigvis fik vi vendt vort mareridt til en positiv oplevelse. Nu kan vi bruge shelterne uden at skulle tænke på, at der måske ville komme et påbud om at de skulle fjernes. Shelterne vil blive benyttet meget i fremtiden, og der bliver lavet et ny bålplads foran dem, lige ned mod mosen, hvor der er læ for vestenvinden. Fjordhytten fremstår i dag som en topmoderniseret, velfungerende hytte. Kun fantasien og kloaksytemet kan sætte grænser for anvendelsesmulighederne. Kloaksystemet kan maksimalt tåle spildevand fra 24 personer, som hytten er normeret til. Kredsen har afholdt utallige weekendture og sommerlejre gennem årene siden 1959. Mange private, FDF`ere, spejdere, skoler og børnehaver har også fundet vej til Fjordhytten som lejere. Det har kredsen stor økonomisk glæde af, da lejeindtægten udgør en del af vores indtægter. Forhåbentlig vil mange andre i fremtiden få den samme glæde af Fjordhytten og de usædvanligt smukke omgivelser, som vi selv har i dag. Samtidig håber jeg, at vore afløsere med tiden vil kunne værne om området og Fjordhytten, som vi efter bedste evne har gjort.

Foto: Shelterne under opbygningen. 165  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 165

18-10-2010 06:58:45


166

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 166

18-10-2010 06:58:48


Kapite15 Omkring og efter årtusindskiftet Af Peter C. Rasmussen Efter sommerferien 1999 stoppede Hans Ove som kredsleder, men fortsatte som Fjordhytteudlejer. Frank Baad var kredsleder i starten af dette årtusinde, hvor kredsen havde 91 medlemmer. Et FDF-år startede lige efter skolesommerferien. Her var sæsonstart med klasseoprykning samt en masse aktiviteter, som havde til formål,at samle flest mulige FDF`ere og deres forældre og søskende. Sæsonstarten indbød også andre interesserede Det var naturligvis med den bagtanke, at der skulle hverves nye medlemmer til kredsen. Anderæs var et hit. Det var et væddeløb med nummererede flamingokugler, der samtidig blev kastet i åen. De der så kom i mål som nummer et, to og tre fik en andel af den sum, der indbetalt for at få retten til nummeret. Formålet var naturligvis at skaffe penge til kredsens arbejde. Der var flere forskellige boder. Her havde man f.eks. mulighed for at få afprøvet om man kunne ramme frossen rosenkål med et hammerslag, når kålen blev trillet ud af en beholder. Det var også populært, at kaste flødeboller eller våde svampe efter lederne, som på tur måtte stikke hovederne ud af et hul i en plade. Der blev naturligvis også lavet snobrød og ristet pølser på bål. Selvfølgelig var der kaffe og drikkelse til dem der havde lyst til det. I september måned deltog vi i mange år med en stand til Fjordens dag. I 2001 afholdt FDF en juletræsfest i Agedrup Forsamlingshus, som var fyldt til bristepunktet. Der blev solgt omkring 100 billetter. Internet og PC var efterhånden almindeligt i de fleste hjem. Derfor fandt kredsen det naturligt at lægge en hjemmeside ud på nettet. Det klarede Jan Vennekildes Ketty i fin stil i 2002.

Foto: Frederik og Emma snitter og leger med økser på sommerlejren 2008 i Fjordhytten. 167  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 167

18-10-2010 06:58:48


Samme år var FDF enearrangør af Sankt Hans festen i Bullerup. Det var en stor succes også økonomisk. Efter der var erstattet en lånt kummefryser, som fik en hård medfart, mens den blev transpoteret på en trailer på Kertemindevejen, var der 11.500 kr. til kredsens kasse. Sommerlejren fandt sted i Høgild ved Herning. Det regnede næsten konstant, men børnene hyggede sig gevaldigt med vand og mudder. De mindre byggede fine huse og landsbyer, der blev udsmykket med alt, hvad man kunne finde i naturen. Foran væbnerlejrens ophøjede bålplads, hvor man stod og lavede mad, var det efterhånden et stort søle. Det endte med, at vi lagde fliser, så nu kunne vi stå der, uden at blive helt pløret til. ”Klatten” blev i 2003 lavet om til mødelokale for væbnere og seniorer. Pudsigt nok steg elregningen med 25.000 kr, mon ikke, elradiatoren har haft en del af skylden derfor. Foto, denne side: Kaja, Regina og en ukendt, udklædt til ukendelighed - og det lykkedes. Foto, næste side Skinnecykelkørsel fra Tommerup til Norup. Benner, Andreas, Kaja, Morten, Peter og Hans Christian.

168

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 168

18-10-2010 06:58:51


Der var mange aktiviteter i kredsen, som krævede en stor indsats af de ledere og hjælpere, der var til rådighed. Det blev et så stort problem, at sommerlejren 2003 måtte aflyses. Ifølge Benners erindringer var det kun sket én gang før, nemlig i 1970. Landsforbundet påbød i 2004, at alle ledere skulle have et pædofilitjek. Der skulle underskrives en erklæring, som gav tilladelse til at gå i politiets arkiver for at tjekke, om der var pædofile blandt kredsens ledere. Det var der heldigvis ikke. I 2004 måtte vi opgive at fortsætte som arrangør af Sankt Hansfesten. Det var ikke muligt, da der var for få hjælpere til at klare det store arrangement. Sommerlejren gik til Bøgebjerg på Sletten. Her var det muligt, at tage del i en masse aktiviteter, som unge frivillige fra Slettens uddannelsescenter stod for. Det aflastede kredsens få ledere meget. Væbnere og seniorer var samtidig på en tredages kanotur på Gudenåen.Vi padlede ud fra Æblegården ved Julsø og fortsatte østpå gennem Birksø til Ry, hvor kanoerne blev slæbt op og trukket over vejen. Derfra videre gennem Møllesø, Gudensø og til Ry Bro ca. en km. syd for Gammel Rye. Her overnattede vi på en primitiv campingplads. Samme sted mødte vi en anden FDF-kreds, som vi hyggede os sammen med ved lejrbålet. De lærte os sangen om en ”Svømmepøl”. Sangen skal synges mens vi laver en masse hånd- og armbevægelser. Efterfølgende var sangen en stor succes til møder og lejre.

169  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 169

18-10-2010 06:58:54


170

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 170

18-10-2010 06:59:04


Næste morgen padlede vi tilbage til Ry, hvor vi overnattede ved Lillesø. Næste morgen var det blæst op. ”Køkkenvognen”, som leverede morgenmaden, tilbød at tage noget af vores bagage med tilbage til Bøgebjerg. Mange afleverede deres reservetøj. Det var der dog nogen, der ikke skulle have gjort. Da vi skulle starte på den sidste etape på seks – syv km var der en, det siges ikke hvem, der trådte uheldigt ned i en kano. Det var på ganske lavt vand, men to fik en rigtig vandtur i breddens mudrede vand. Med lidt lånt tøj fortsatte vi. Det var hårdt at padle, for vi havde den stride vestenvind lige imod os. Hver gang vi skulle padle ud af en sø, virkede det som om vinden blev ledt ind i en tragt og dermed blev modstanden større. Helt galt gik det, da vi skulle sejle ud af Rosvig og ind i Julsø. Bølgerne var mindst en halv meter høje. To kanoer nåede ud i Julsø. De andre havde ikke kræfter nok til at ro mod bølger og blæst. Steffen og Michael kæmpede sig lidt nordligere ind i søen end den anden båd med Merete og Peter, der hele tiden blev blæst ind i sivene. Pludselig kom der en motorbåd, hvor skipper udstedte forbud mod sejlads ude på søen. Så vi måtte stoppe den ulige kamp mod bølgerne, den kraftige blæst og motorbådens kraftige kølvand, da den sejlede igen. Steffen og Michael var nu kommet længst og var gået i land og havde forladt kanoen ca. 1 km før Hotel Himmelbjerget. Peter, der var blevet vippet i vandet tidligere på dagen, hoppede nu i vandet igen frivilligt og trak kanoen fra sivene hen til den anden kano, der var trukket på land, og derfra videre til hotellet. Merete begyndte at lede efter Steffen og Michael, som havde forladt deres kano. Det var kaotisk.Vi havde heller ingen kontakt med de fem kanoer, der ikke havde rundet pynten, og vi vidste ikke, hvad der var sket med dem.Vi vidste dog, at både Frank, Kim og Thomas som ledere var der, og at alle havde redningsveste på.. Vi mødte andre, der var i samme situation, og vi lånte en mobiltelefon, for at ringe til Bøgebjerg, hvor man var temmelig urolige, især Jane og Grethe . Efterhånden fik vi alle kontakt med hinanden igen, og Tante Knud m. fl. fik transporteret mad ned til anløbsbroen ved hotellet. Maden spiste vi trætte, men med god appetit, inden vi vandrede hjem til væbnerlejren. Næste dag fik vi samlet alle kanoerne sammen og fik dem padlet til Æblegården igen. Der var ingen hjælp fra FDF på Æblegården, som havde lejet dem ud. Det var vores eget problem! Frank stoppede som kredsleder 1. august 2004, men fortsatte som pilteleder. I forbindelse med at kredsen skulle finde en ny kredsleder udarbejdede Frank et skema, der gav overblik Foto, øverst: over hvad der skulle laves af hvem og hvornår. Dette skema blev videreudviklet og Sommerlejr i 2005 i Fjordhytten. FDF-orkesteret fra Odense Musikkreds underholdt til lejrbålet. Foto, nederst Sommerlejr i 2008 i Fjordhytten.Vores nye sheltere bliver taget i brug - før alle godkendelser fra myndighederne er i hus. På billedet ses blandt andet Benner,Tante Knud, Nicolai, Rene, Edel og en flok børn... 171  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 171

18-10-2010 06:59:04


kaldtes for ”ansvarsfordelingsskemaet”. Dette skema gennemgås ved det første leder- og bestyrelsesmøde i den nye sæson. Kredsens telte var totalt udslidte. Frank skaffede et pænt beløb fra Frimurerlogen, og Albani gav os også en pæn check. Som et nyt pengeskabende arrangement begyndte vi at sælge juletræer. Jørgen Olsen fik indkøbt 80 juletræer, som blev solgt med god fortjeneste på butikstorvet ved Brugsen. I marts 2005 foreslog Peter Rasmussen, at kredsen skulle indfri de eksisterende kreditforeningslån i Fjordhytten og optage et nyt og større lån i Nordfyns Bank. Det kunne man gøre uden at ydelsen blev større. Det blev der enighed om, og det nye lån gjorde det muligt at lave en masse forbedringer, både i Oldermandshytten og i Fjordhytten. Sommerlejren gik til Fjordhytten, hvor man nød godt af de ting, som var blevet lavet. På sommerlejren indbød vi vores ”Fjordhytte-naboer” til helstegt pattegris og musik af Odense FDF-kreds. Der blev spist, spillet og sunget så det var en lyst. En af orkestermedlemmerne havde endda en masse jordbær med til os, som vi nød sammen med isen, vi fik til dessert. 1. august 2005 påtog Sarah sig opgaven som kredsleder, samtidig stoppede Frank, Regitze, Jane og Thomas. Sommerlejren 2006 gik til Rodbjerggård nær Egtved. Samtidig var de store på landslejr på Sletten med René som lejrchef. En af kredsens traditioner er at deltage i BUSK (Børn, Unge, Sogn og Kirke) og det foregår altid i kirken den sidste søndag i oktober. Således også i 2007, hvor piltene under ledelse af Karin deltog aktivt i gudstjenesten. Et af de større arrangementer havde i mange år været badelandsturen til Nyborg Badeland. Det er et hit blandt både voksne og børn, og med Randi som chauffør på skolebussen. Det giver en god appetit, at svømme i en times tid, så der var udlevering af frugt på hjemturen. I december var der som sædvanligt juleløb, som blev afviklet i og omkring Oldermandshytten sammen med forældre og søskende. Der er poster hvor alle holdene bliver stillet over for nogle opgaver, og der sluttes af med glögg og æbleskiver.

Foto, øverts: Badelandstur til Nyborg Badeland - en tradition gennem mange år.. Foto, nederst: Merete, Randi og Edel instruere prisen og prinsesen... 172

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 172

18-10-2010 06:59:05


173  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 173

18-10-2010 06:59:17


På et ledermøde 27. september 2006 var Ole Rasmussen, der sammen med Jette var kredsens forkyndelsesleder tilstede, for at inspirere kredsens øvrige ledere til at lave god forkyndelse. Her er et kort resume af Oles indlæg: ”Spejdernes motto er VÆR BEREDT! Til forkyndelsen må man sige:VÆR FORBEREDT! Når Ole forberedte et møde brugte han 50% af tiden til at forberede forkyndelsen og 50% til selve mødet. Grundlæggende i forkyndelsen er Fadervor og en salme. Alle har forbundsskjorter på og March og Lejr i lommen. Selve forkyndelsen kan indledes med at: Læse et stykke op fra Bibelen Læse en anden tekst (F. eks. fra Emil fra Lønneberg) Fortælle en historie – aktuelt eller en oplevelse. Eller en tekst man genfortæller (fidusen ved ikke at læse op er, at man har øjenkontakt til børnene) Spille eller synge noget Man skal have forberedt spørgsmål til børnene til det valgte emne. Det er vigtigt, at børnene inddrages og tager del i samtalen. For at stimulere interessen og hukommelsen, kan man inddrage billeder og figurer i forkyndelsen. Der er en god indgangsvinkel, og samtidig fremmer det forståelsen. Sammenhold teksten/emnet med hverdagen. Det er en god idé, at have lavet en disposition over forkyndelsens forløb. Måske blot nogle stikord. Man kan søge hjælp i kredsens bogsamling om emnet.

10-12 Bibeler beregnet til forskellige alderstrin Bibelhåndbog Hvor står det Stikord Bønnebog

Ole gav samtlige tilstedeværende en fotokopi, der illustrerede FADER VOR. Den vil kunne hjælpe de mindste med at forstå indholdet. ”

Foto: Forkyndelse på kredsweekenden på Port Arthur. Ole og Jette Rasmussen synger med børnene. 174

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 174

18-10-2010 06:59:17


I marts 2007 stoppede Sarah af arbejdsmæssige årsager som kredsleder. Da der ikke kunne udpeges nogen ny kredsleder, blev opgaverne fordelt således, at Jan blev kredsens postmodtager og Grethe blev kontaktperson for lederne. Kredsens stifter og mangeårige kredsleder, pastor emeritus Erik Wendelboe afgik ved døden 22. juli 2007. Benner og Peter besøgte Erik Wendelboe 3. juli 2007 under sommerlejren. Erik Wendelboe fik da en buket fresia fra FDF Agedrup med tak for hans store indsats for FDF Agedrup. Inger, Hanne og Poul var også i hjemmet og de var meget glade for besøget. Ved Erik Wendelboes begravelse fredag den 27. juli deltog fra FDF Agedrup: Jan, Kim, Peter og Benner. FDF Agedrup og Seniorlauget gav sammen en krans med bånd med påskriften: ”En sidste hilsen FDF Agedrup & Seniorlauget.” René Madsen blev 7. august 2008 valgt som kredsleder. Med en mangeårig fortid som FDF`er i Agedrup var René som skabt til posten. Med René fulgte der nye ledere. Niels Chr. Pedersen, der også var gammel FDF`er fra Agedrup. Karin Baun fra Vester Kærby, der havde en lang fortid som KFUKér. Lidt senere fulgte Nicolai Jacobsen der også havde været mange år i FDF Agedrup. 175  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 175

18-10-2010 06:59:23


176

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 176

18-10-2010 06:59:24


Kapitel 16 Agedrup Sogns Seniorlaug Af Peter C. Rasmussen Agedrup Sogns Senior Laugs formål er, at samle tidligere medlemmer af FDF Agedrup til under kammeratligt samvær, at opfriske drenge/pigeårernes minder, samt hvor det er muligt, at støtte FDF Agedrup. Lauget blev stiftet 27. oktober 1986 i Agedrup Præstegård. Af referatet fra den stiftende generalforsamling fremgår det, at Hans Otto Hansen, Hans Lohmann Pedersen, Hans Illum, Benner Rasmussen og brødrene Ole og Peter C. Rasmussen med et par møder i sommeren 1986 gjorde klar til stiftelsen af foreningen. Man fandt adresser på 90 gamle medlemmer af FDF/FPF i det gamle medlemskartotek, som alle fik indbydelse til den stiftende generalforsamling. Der blev sat en notits i kirkebladet og Fyens Stiftstidende havde trykt en pressemeddelelse. Der var også opslag hos egnens handlende. Datoen 27. oktober var sat symbolsk, da det er datoen for FDF`s fødselsdag. Ved den stiftende generalforsamling bød Peter C. Rasmussen velkommen, hvorefter de 17 fremmødte gik videre til dagsordenen. Hans Otto blev med akklamation valgt som dirigent. Vedtægterne blev med enkelte rettelser godkendt. Den første bestyrelse, der blev valgt bestod af: Formand Hans Lohmann Pedersen, kasserer Ole Rasmussen, sekretær Peter C. Rasmussen, bestyrelsesmedlemmer Poul Vahlstrup og Leif Winther Hansen. Karlo B. Klausen blev valgt som suppleant. Under evt. drøftede man FDF’s lokaleproblemer, når bygningen med konfirmandstue og FDF-lokale rives ned. Dirigenten Hans Otto Hansen takkede for god ro og orden. Agedrup Sogns Seniorlaug var stiftet. I 1987 startede Seniorlaugets aktiviteter med ordinær generalforsamling torsdag den 5. marts hos Hans Lohmann på Maegården i Bullerup. Der blev holdt generalforsamling og spist gule ærter, med det der nu hører sig til!

Foto: Ved åbent hus arrangementet 17. januar 1988. Poul Larsen (tv) og Grethe Nielsen, sælger af Oldermandsgyden 8 - senere Oldermandshytten. 177  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 177

18-10-2010 06:59:24


Lørdag 13. juni 1987, hvor Fjordhytten var under ombygning, blev den første familiedag afholdt. Det var hyggeligt samvær med bl. a. helstegt pattegris. Og tirsdag den 27. oktober 1987 blev der afholdt kammeratskabsaften i Fjordhytten og der blev igen spist gule ærter. De sidstnævte tre arrangementer er fastsat i vedtægterne, så man er aldrig i tvivl om hvad man skal gøre hvornår. De aktuelle vedtægter siger dog, at generalforsamlingen altid skal holdes anden fredag i marts, familieweekend i Fjordhytten den anden weekend i juni og kammeratskabaften den 27. oktober, hvis det er en fredag ellers den førstkommende fredag efter 27. oktober. Foto, næste side: Oldermandsgyden 8, som det så ud ved overtagelsen i 1987. Foto, nederst: En af de første familieweekender i Fjordhytten. Menuen stod på helstegt pattegris. Kim Engelbrecht, Hans Lohman og Poul Vahlsstrup skærer ud.

178

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 178

18-10-2010 06:59:24


179  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 179

18-10-2010 06:59:27


Onsdag 11. december 1987 blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling på adressen Oldermandsgyden 8 i Bullerup. Af indkaldelsen fremgår det: ”Årsagen til ovennævnte er, at Agedrup FDF/FPF ikke længere kan benytte de sædvanlige lokaler i præstegården. Kredsens arbejde er derfor lammet.” Kredsens bestyrelse med Poul Larsen i spidsen har derfor fundet løsningen i det ”vi ” køber ejendommen Oldermandsgyden 8 i Bullerup. Prisen er 50.000 kr. kontant. Huset er 50m2 og består af en lille entre, stue, værelse, badeværelse, køkken og depot. Der er to mindre udhuse, hvoraf det ene rummer oliefyret. Der er brændeovn i stuen, egen brønd, egen kloak, højspændingsledniner tæt på, markvej. Grunden er sølle 287 m2. Nabogrunden på 2.000 m2 kan lejes mod betaling af ejendomsskatten. Oldermandsgyden 8 blev købt og vedtægterne blev tilrettet, så Seniorlauget nu stod som ejer og udlejer til FDF. Istandsættelsen var næsten overstået, da der blev indbudt til åbent hus søndag 17. januar 1988. Da gæsterne var gået spiste Seniorlauget suppe. Der blev udformet lejekontrakt hvoraf det fremgår, at lejen beløb sig til 30.000 kr. årligt. Af referatet fra generalforsamlingen d. 2. marts 1989 fremgår det, at der var en endog meget følelsesladet debat om Seniorlauget skulle give kredsen et tilskud på 2.644,40 kr. til sommerlejren. Efter halvanden times debat blev der stemt således: 6 stemte for, 3 stemte imod og én blankt. Oktober 1991 købte Seniorlauget den lejede jord af arvingerne efter Grethe for 16.877 kr. September1996 solgte Seniorlauget Oldermandshytten til FDF Agedrup for 1 kr. I skødet er det dog indføjet, at Seniorlauget må benytte Oldermandshytten til at holde generalforsamling og kammeratskabsaften. Derudover må Seniorlauget frit benytte Oldermandshytten 2 dage ekstra om året. Årsagen til salget var, at der var behov for tilbygning, da kredsen under Hans Ove Nielsens ledelse efterhånden havde 100 medlemmer. Det ville derfor gøre det lettere at søge fonde med FDF som ejer. Efter salget fortsatte Seniorlauget sine gamle aktiviteter og var nu fri for at administrere udlejning og vedligeholdelse af Oldermandshytten. Lauget lever stadig i bedste velgående. Det har i mange år været laugets medlemmer, der har hjulpet FDF med vedligeholdelse af både Oldermandshytten og Fjordhytten. De særligt aktive har skabt et begreb der heddder ”Fjordhyttens Venner” Disse venner har været meget aktive i de senere år og fortsætter deres aktiviteter til glæde for kredsen.

Foto,: Skødet på overdragelse af Oldermandshytten til FDF Agedruo for 1 krone - en kopi af skødet hænger i dag i Oldermandshytten. 180

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 180

18-10-2010 06:59:28


181  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 181

18-10-2010 06:59:28


182

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 182

18-10-2010 06:59:30


Kapitel 17 Status for kredsen anno 2008 Af Rene Nørbæk Skaalum FDF Agedrup tæller i dag ca. 52 medlemmer, fordelt på 33 børn og 19 voksne. Dette gør at vi er en mellemstor kreds sammenlignet med andre. Ud over hvad den officielle indberetning til forbundet fortæller, har kredsen også en fast skare af folk, der hjælper til med opgaver, der dækker alt fra vedligeholdelse af hytter til madlavning på sommerlejre. Ved sæsonstart i august 2008 så fordelingen af børn og ledere efter den årlige klasseoprykning således ud: Puslinge

Ledere: Edel Rasmussen og Randi Larsen Der er ved sæsonstart 7 puslinge på holdet.

Tumlinge

Ledere: Grethe Olsen og Pernille Jensen Der er ved sæsonstart 4 tumlinge på holdet.

Pilte

Ledere: Karin Baun og Nicolai Jacobsen Der er ved sæsonstart 8 pilte på holdet

Væbnere

Ledere: Niels Pedersen og Simon Jørgensen Der er ved sæsonstart 9 væbnere på holdet

Seniorvæbnere og senior

Ledere: Renè Nørbæk Skaalum Der er ved sæsonstart 5 på holdet

Kredsens bestyrelse, hvis opgave er at sikre de fysiske rammer for kredsen samt at økonomien fungerer, er konstitueret således: Formand: Kredsleder: Kasserer: Menighedsrådsmedlem: Lederrepræssentant: Forældrerepræsentanter:

Jan Vennekilde René Nørbæk Skaalum Bent Jensen Bent Åge Due Rasmussen Grethe Olsen Maybrith Hauerholt og Kim Engelbrecht

183  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 183

18-10-2010 06:59:30


Nogen sidder selvfølgelig med flere kasketter på. Til at styre udlejningen af Fjordhytten er Jan Vennekilde og Kim Engelbrecht fungere som hytteinspektør i Oldermandshytten. Som nævnt er der også et fast hold, uden hvis hjælp kredsen ikke kunne holde det ønskede niveau, når der skal laves ture og arrangementer. Som faste mad-tanter og handymænd har vi således et team bestående af Svend Aage Rasmussen, Bent Aage Due Rasmussen og Knud Eriksen. Udnævnt som forkyndelseskonsulenter, hvilket ikke dækker 10 % af det de hjælper til med, har vi Ole og Jette Rasmussen. Som tovholder for Fjordhyttens venner og altmuligmand Peter Rasmussen. Kredsens størrelse med den aktuelle fordeling af børn, ledere og hjælpere er meget harmonisk. Der er et menneskeligt overskud der giver en god stemning, som i sidste ende giver flere lyst til at være med, hvilket der selvfølgelig altid er plads til. Modsatte side: Jan Vennekilde, formand for FDF Agedrup siden 1994. Nederst: Sommerlejr i Fjordhytten. Der foreberedes aftenandagt og lejrbål på stranden.

184

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 184

18-10-2010 06:59:33


185  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 185

18-10-2010 06:59:35


186

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 186

18-10-2010 06:59:38


Kapitel 18 Nu og i fremtiden... Af Rene Nørbæk Skaalum, kredsleder Som kredsleder i FDF Agedrup anno 2008 har jeg fået lov til at slutte dette jubilæumsskrift af. Det vil jeg gøre ved at fortælle om mine tanker for nutiden og fremtiden i FDF Agedrup. Kort kan jeg sige: vi skal og vil fortsætte det gode arbejde... Vi skal fortsætte det gode arbejde, hvor vi styrker den positive relation kredsen altid har haft til nærmiljøet. På den måde sikrer vi et fortsat godt renommé for kredsen. Kredsen skal være et sted, hvor man gerne vil bruge sin fritid og et sted, hvor man trygt kan sende sine børn hen. I FDF Agedrup er vi gode til at skabe opmærksomhed omkring os og styrke kendskabet til kredsen . Skal der f.eks. slås katten af tønden, købes et juletræ eller bages et snobrød til Skt. Hans, så er FDF Agedrup på pletten.Vores deltagelse i sådanne arrangementer er et stort aktiv for os, i forhold til synligheden i Agedrup og skal derfor fortsat styrkes. Oldermandshytten og Fjordhytten er ligeledes to af kredsens store aktiver. At vi værner om og løbende forbedrer hytterne er vigtigt. For hytterne er dem der skaber rammerne for børnearbejdet i kredsen. Det betyder derfor også meget, at kredsen har et trofast hold af hjælpende hænder, når der skal renoveres eller bygges nyt til. Men for at kunne se frem i tiden, må man også se bagud. For at have drømme og visioner på vegne af FDF Agedrup, ser jeg på, hvad FDF har givet mig og mine FDF venner. Hvad har gjort, at jeg har hængt på siden jeg i syv års alderen startede til FDF i Agedrup. Det er selvfølgelig alle oplevelserne der har lagret sig igennem årene. Oplevelser der brænder sig fast på nethinden og tryllebinder en. Det specielle ved oplevelserne i FDF er at de spænder vidt, og alt bliver sat på prøve og bliver afprøvet. Friluftsfærdighederne... Friluftsfærdighederne bliver sat på prøve som væbner, når der skal slås lejr og laves mad over bål. Samtidig bliver friluftsfærdighederne afprøvet som pusling, når man er på jagt efter dyrespor i skoven, for at fange det perfekte gipsaftryk, der skal blive til en flot fødselsdagsgave. Modet... Modet bliver sat på prøve som seniorvæbner, når der skal klatres langt op i høje træer, kun med 187  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 187

18-10-2010 06:59:38


188

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 188

18-10-2010 06:59:43


en line omkring livet. Eller hvis der skal rapelles ned af stejle vægge, mens vennerne ser til. Samtidig bliver modet afprøvet, når man som tumling skal på scenen til lejrbålet og for første gang fortælle en vittighed eller lave en sketch. Samværet... Samværet bliver sat på prøve som senior, når man skal enes i FDF-klassen, når man skal dele med andre FDF-kredse på netværksweekend, eller når man skal forenes med spejdere fra andre lande på en landslejr. Samværet bliver samtidig afprøvet som pilt, når man sætter sig lidt tættere sammen under bålkappen for at synge fra den samme March og Lejr ved det lysende bål. Mere end friluftsliv og naturoplevelser… Men FDF er også mere end friluftsliv og store naturoplevelser. Hvor mange gange har man ikke stolt ranket ryggen og sagt ”nej, jeg går ikke til spejder, jeg går til FDF”. FDF er ikke spejder, det er mere end det. FDF er en kristen organisation, hvor det kristne aspekt giver noget ekstra i hverdagen. Det er ikke for meget at sige, at det giver en ekstra dimension i sammenholdet. Har man siddet sammen til en morgenandagt, med søvn i øjnene og smagen af cornflakes frisk i hukommelsen. Samtidig med at en leder har fortalt en god historie eller bare spillet et stykke rolig musik og man har fået lov at putte i soveposen. Så har man oplevet noget, der rækker ud over det sædvanlige. Det er ved sådanne oplevelser, der skabes rigtige FDF-venner. Venner som er af en helt speciel karakter. En FDF-ven hænger ved i rigtig mange år og venskabet kan meget vel vare resten af livet. Disse oplevelser har holdt mig ved FDF årene igennem. Og det er disse oplevelser, der er vigtige for mig at formidle videre. At give børn og unge en mulighed for at gå til en aktivitet der er mening i – det er der mening i. Jeg vil slutte af med at sige tak for de gode oplevelser og det gode samvær til alle børn, unge og ledere ved FDF Agedrup. Lad os sammen skabe mange flere i årene fremover.

René Nørbæk Skaalum Kredsleder FDF – FRITID MED INDHOLD FOR DIG

Øverst til venstre Nicolai Jacobsen serverer spaghetti og millionbøf for piltene på sommerlejren i Fjordhytten Nederst til venstre Der instrueres i det moderne - orienteringsløb med GPS. 189  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 189

18-10-2010 06:59:43


190

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 190

18-10-2010 06:59:45


Kapitel 19 FDF Agedrup - år for år... Af Hans Ove Nielsen 1948 Inger og Erik Wendelboe flytter til Agedrup Overenskomsten med FDF´s landsforbund bliver underskrevet. Stiftelsesfest bliver afholdt i Agedrup Forsamlingshus. 1949 Første mønstring. Mødeprocenten er 100 % Landsforbundet formand og medstifter provst Valentiner, Mesinge aflægger besøg i Agedrup Første sommerlejr til Fanø er sammen med Odense 7. kreds. 1950 Danehofgruppen stiftes sammen med Kerteminde (og dens aflægger på Hindsholm Marsk Stig), Nyborg 1 og 2 og Marslev. 1952 Væbneren deltager sammen med Marslev i Marselisborg-lejren, 1953 Forældre tager initiativ til en fanefond. 1954 Fødselsdagsfest i Forsamlingshuset. Lærer Jespersen fra Seden viser film. Da det trækker ud med fanefonden beslutter FDF at søge Danmarkssamfundet om en fane. 1955 Kredsen får fanen af Danmarkssamfundet KFUK i Agedrup opløses. 1956 Sommerlejr på Samsø for hele kredsen. 1958 FDF Agedrup bliver medejer af Hovborg, en tidligere sommerrestauration på Nordlangeland. Pengene skaffes ved aktietegning. I fællesskab med FDF Kerteminde og FDF Hindsholm starter byggeriet af Fjordhytten. 191  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 191

18-10-2010 06:59:45


1959 Fjordhytten indvies 17. maj 1960 Tambourkorpset starter i efteråret. Distrikt Østfyn dannes som afløsning for Danehofgruppen 1961 Tambourkorpset optræder for første gang ved Fjordhyttefesten 1962 Sommerlejr på Hovborg 1963 Sommerlejr på Bakkevæld på Mors 1964 Sommerlejr på Pletten ved Hejlsminde 1965 Sommerlejr på Alsbord 1966 Sommerlejr i Trenehytten i Sydslesvig 1967 Juløs-lejr på Sletten for væbnere og seniorer. Man drøfter overtagelse af pakhusene på Agedrup og Bullerup stationer 1968 Byggefond med målet at få eget hus starter. Hidtil har FDF Agedrup kun været for drenge, men i 1968 kommer pigerne officielt med. Sommerlejren gpr til Hjerpsted. 1969 Sommerlejren går til Ganløse, der bliver den sidste sammen med Erik Wendelboe. 1970 Erik Wendelboe fratræder som kredsleder, men fortsætter som kredsformand. Dette bliver der ikke afholdt sommerlejr! 1971 Sommerlejr for de mindste ved Fårevejle på Sjælland Sommerlejr på Bornholm for væbnere og seniorer 1972 Mogens Philip Munk Petersen bliver ny kredsleder. Sommerlejren går til Videbæk ved Herning sammen med FDF Nyborg. 192

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 192

18-10-2010 06:59:45


Væbnere og seniorer deltager i Julsø-lejren på Sletten. 1973 Sommerlejren går til Kildevæld ved Kolding 1974 Der arbejdes med ”eget-hus-planen” i skoven. Foreløbigt projekt forelægges forældrene. FPF nedlægges på landsplan og sammenlægges med FDF. Nu er det FDF/FPF Sommerlejren går til Center Sjælland sammen med FDF Støvring. 1975 Endelige planer om nyt kredshus foreligger på bestyrelsesmødet. Aktietegning påbegyndes. Mogens Phillip Munk Petersen stopper som kredsleder. Kredsen har derefter ingen kredsfører Sommerlejr på Bornholm 1976 FDF Agedrup trækker sig ud af ejerfællesskabet på Hovborg. Sommerlejr på grene-lejren ved Grindsted og de store på landslejr på Sletten 1977 Erik Wendelboe trækker sig tilbage som bestyrelsesformand. Poul Larsen vælges ind i bestyrelsen og bliver ny formand. Sommerlejr på Ulkestrup 1978 Der indføres kontingent. Sommerlejren for hele kredsen går til Vigsnæs på Lolland. De mindste sover i hytten og de største i telt. Der bygges tømmerflåder. 1979 Sommerlejr på Skium Krat 1980 Sommerlejr på Hjerpsted 1981 Der opføres et skur på kredsens grund i skoven. Sommerlejren afholdes i Fjordhytten. De store var på landslejr på Sletten 1982 Sommerlejr på Marbæk Plantage 1983 Sommerlejr ved Sønder Udby 193  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 193

18-10-2010 06:59:45


1984 Sommerlejr på Hovborg 1985 Sommerlejr i Fjordhytten 1986 En flok gamle FDF’ere stifter Agedrup Sogns Senior Laug i Agedrup præstegård. ”Lauget” består af nuværende og tidligere medlemmer af FDF Agedrup. Fjordhytten ønskes ombygget til bedre forhold. Naturfredningsnævnet aflægger besøg for at bese området, og for om muligt at kunne dispensere fra kystbeskyttelseslinien. Det lykkedes for Benner og Poul Larsen at få overtalt nævnet. Sommerlejr ved Grindsted 1987 Fjordhytten ombygges med ny sovesale og nye baderum. Sommerlejr i Fjordhytten 1988 Agedrup menighedsråd beslutter at nedrive den gamle konfirmandstue, hvor FDF holder de ugentlige møder. FDF tilbydes plads i den nye Sognegård. På en ekstraordinær generalforsamling køber ”Lauget” Oldermandshytten Sommerlejr i Fjordhytten 1989 Oldermandshytten tages brug efter renovering og ombygning. Sommereljr ved Vejle Fjord 1990 Sommerlejr ved Longelse på Langeland 1991 ”Lauget” køber ca. 2000 m2 jord til Oldermandshytten. Jorden var tidligere lejet. Sommerlejr for de små ved HO bugt - og de store var på landslejr på Sletten. 1992 Sommereljr ved Glatved 1993 Hans Ove Nielsen starter som kredsleder. Poul Larsen bliver ny kasserer, og ny formand bliver Hans Lohman Pedersen Piltene er på Piltelandsstævne på Sletten - og de andre er i Kridthuset ved Middelfart. 1994 Hans Lohman Pedersen fratræder som formand og ny formand bliver Jan Vennekilde. 194

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 194

18-10-2010 06:59:45


Sommerlejren går til Grene-lejren ved Grindsted. 1995 Sommerlejren foregår på Daneborg ved Juelsminde for hele kredsen. Hans Ove Nielsen kommer med forslag om tilbygning af Oldermandshytten, hvilket bakkes op af en enig bestyrelse. 1996 FDF Agedrup runder 100 medlemmer! Lauget sælger Oldermandshytten for kr. 1,- til FDF Agedrup. Poul Larsen stopper som kasserer, og hans afløser bliver Søren Lund.Væbnere og seniorer er på landslejr på Sletten og de små er på Alsborg på Als. 1997 Oldermandshytten er blevet tilbygget med 116 m2 og indvies med besøg af daværende rådmand Ruth Larsen. Sommereljren går til Port Arthur ved Tommerup 1998 FDF fejrer 50-års fødselsdag. Erik Wendeboe holder andagt på græsplænen og fortæller også små historier fra kredsen start. Ledere, bestyrelse, seniorlaug, venner af kredsen samt Erik og Inger Wendelboe mødes i Agedrup Forsamlingshus til en stor fødselsdagsfest. Sommerlejr på Skovgården.

195  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 195

18-10-2010 06:59:51


1999 FDF Kerteminde nedlægges og FDF Agedrup er derefter eneejer af Fjordhytten. Hans Ove Nielsen stopper som kredsleder og afløses af Frank Baad. Poul Larsen fratræder med udlejning af Fjordhytten, og der nedsættes et hytteudvalg med Hans Ove Nielsen som hytteudlejer. Sommerlejr ved Skovhytten på Thurø. 2000 Fjordhytten renoveres og efterisoleres i opholdstue, køkken og den ene sovesal. Der indlægges el-varme så hytten kan anvendes i de kolde måneder. Sommerlejren går til Grene ved Grindsted - 3. gang i kredsens historie! 2001 Sommerlejr på Danebord ved Juelsminde for de mindste. Landslejr på Sletten for de store. 2002 Hytteudvalget i Fjordhytten nedlægger sig selv og Jan Vennekilde overtager udlejningen af Fjordhytten. Sommerlejr i Hytten ved Herning. 2003 Ingen sommereljr dette år - for få ledere havde mulighed for at deltage. 2004 Frank Baad stopper som kredsleder - der fortsættes uden kredsleder i kort tid. Sommerlejr i hytterne på Sletten. 2005 Sarah Petersen bliver ny kredsleder. Der opsættes nyt køkken i Fjordhytten og der bliver lavet udekøkken. Sommerlejr i Fjordhytten 2006 I Fjordhytten bliver ”Poul Larsens Plads” anlagt. Det er en terasse mod nord, så vi kan nyde udsigten til Langø. Sommerlejr i Egtved for alle 2007 Kredsens stifter pastor emeritus Erik Wendelboe afgår den 22. juli ved døden. Sarah Petersen stopper som kredsleder. Som ny kredsleder vælges René Skaalum. Sommerelejr ved Tommerup. 2008 Der bygges 2 sheltere nordvest for Fjordhytten. Bygningsmyndighederne volder besvær og de sidste tilladelser kommer først i hus efter shelterene var færdige! Sommereljr i Fjordhytten. 2009 Sommerlejren går til Helnæs sammen med FDF Marsk Stig Hindsholm. 2010 Sommerelejr i Fjordhytten sammen med FDF Marsk Stig Hindsholm. 196

2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 196

18-10-2010 06:59:52


197  2010-1017 FDF Agedrup - 60 års skrift.indd 197

18-10-2010 06:59:52


FDF Agedrup - 60 års erindringer... I 1940’erne... Af kredsens første mønstring den 9. januar 1949 fremgår det, at i vinteren 1948/1949 var mødeprocenten 100% for pilte og væbnere... I 1950’erne... Foråret gik med sædvanligt jævnt arbejde. Der var en stor tilgang af nye drenge, at kredsen måtte lukke for tilgang... I 1960’erne... Ved kredsmøderne blev der ofte lavet sketches og gættet gåder. Alle møderne sluttede med at føreren sagde: ”Ret ryggen og tal sandhed” hvorefter alle vi drenge svarede:” Altid rank og sand”... I 1970’erne... I løbet af 1970’erne blev Poul Larsen mere og mere inddraget i arbejdet, og efter Wendelboes afgang som bestyrelsesformand i 1978 blev Poul ny bestyrelsesformand. Det nye med Poul var, at han blev en slags ”arbejdende” bestyrelsesformand, Han tog aktivt del i kredsens sommerlejre, og han var en vigtig drivkraft ved avisindsamlinger og andre kredsarrangementer. I 1980’erne... Agedrup menighedsråd beslutter at nedrive den gamle konfirmandstue, hvor FDF holder de ugentlige møder. FDF tilbydes plads i den nye Sognegård. På en ekstraordinær generalforsamling køber ”Lauget” Oldermandshytten... I 1990’erne... Blandt de nye børn var der også en dreng - John – som kom inde fra Odense. John var tumling og blev altid fulgt til møderne af sin far. Mens der var møde gik Johns far rundt udenfor og kiggede nysgerrigt med. Sådan nogle forældre holder man altid ekstra øje med! Efter nogle måneder blev Johns far spurgt, om han ikke kunne tænke sig at komme ind og hjælpe – det kunne han da godt! Nu var det ikke Johns far længere – jo, det var det da – men nu var det Keld og sammen med Johns mor Pia, blev både Keld og Pia et stort aktiv for kredsen fremover... I 2000’erne... Sommerlejren gik til Fjordhytten, hvor man nød godt af de ting, som var blevet lavet. På sommerlejren indbød vi vores ”Fjordhytte-naboer” til helstegt pattegris og musik af Odense FDF-kreds. Der blev spist, spillet og sunget så det var en lyst. En af orkestermedlemmerne havde endda en masse jordbær med til os, som vi nød sammen med isen...

FDF AGEDRUP 60 års erindringer

2010-1006 Omslag v3.indd 1

17-10-2010 22:07:20


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.