Issuu on Google+

Udvidet julenummer

P-NYT Ønsker alle læsere

Glædelig Jul og Godt Nytår

P-NYT uddeles til efterlønnere, tressere, yngre og ældre pensionister i den gamle Karup Kommune

19. årgang Nr. 4


Sektion 1: Side 3 Side 5 Side 9 Side 10 Side 12

Juletræets historie Havredal kro Dejlige Portugal Julens takt og tone Seniorklubben i Horsens

Side Side

32 For 100 år siden 38 Med Brugerrådet K-K på Rhodos Sektion 2 (side 17-28): Programhæfte

Fredags Cafe på Dagcentret

Redaktion: Bente Larsen (kasserer, ansvh.) 8666 1623 Jørgen Poulsen (mødeleder) 8666 1732 Erling Jensen (annoncer) 8666 1379 Kurt Hald (foreningsnyt, omdelere) 2484 5207 Gurli Stoldt (sekretær) 2423 5575 Lis Linde 8666 1585 Arne Christensen (redigering) 2141 9886

bentekjeld@webspeed.dk bogjpoulsen@privat.dk anjaotto@webspeed.dk khald@post3.tele.dk gurlistoldt@webspeed.dk abchris@mail.dk

Oplag: P-NYT udsendes 4 gange årligt til 1376 modtagere (pr. sep 2011). Til 87 modtagere sendes bladet pr. post; til de øvrige 1289 fordeles bladet direkte i postkassen af et korps af frivillige omdelere. Deadline: P-NYT udkommer marts, juni, september, december. Frist for indlevering af materiale er: 1. februar, 1. maj , 1. august og 1. november

Redaktionens postadresse: P-NYT, Dagcentret Parkallé 2, Frederiks, 7470 Karup J. 2

Husk venligst at oplyse afsender.


Juletræets historie I den førkristne tid havde folkestammer hellige lunde og træer, hvor de ofrede til guderne. Disse træer var oftest eg og ask. De dannede forbindelsen mellem den himmelske og den jordiske sfære.

Juletræets korte historie i Danmark. I Danmark kan det første juletræ føres tilbage til julen 1808, hvor grevinde Wilhelmine Holstein fra Holsteinborg gods ved Skælskør tændtes lys på et grantræ.

De samme forestillinger findes idet Gamle Testamente i de to helligtræer: kundskabens og livets træ. I det 15. og 16. århundrede begyndte de tyske håndværkerlaug at afholde juletræsfest med et pyntet grantræ op i deres laugshuse. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor medlemmernes børn så fik lov til at tage de smågaver, der hang på træets grene.

I København blev det første træ tændt i 1811 i Ny Kongensgade hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år.

Private har sandsynligvis også haft juletræ, for der fandtes love som forbød, at man blot gik ud i skoven og huggede et træ om til jul. Nogle steder fandtes endda trævagter som kontrollerede, at kun de, der havde lov, huggede juletræer om. I 1600tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager, papirroser, sukkersager og dukker. I 1605 skrev en ubekendt forfatter fra det sydlige Tyskland om skikken med at sætte grantræer i stuerne juleaften pyntet med roser, der er klippet af farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker. Skikken bredte sig langsomt, og fra det 17. århundrede strålede pyntede træer ved julefestlighederne i Strasbourg.

Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom. Ifølge en anden tradition var det hans yngre kollega og landsmand Johann Wolfhagen, der på sin bolig Gammel Strand 42 allerede i 1804 tændte byens første juletræ. Begge var jurister og kendte hinanden fra universitetet i Kiel. Begge arbejdede for regeringen på Slotsholmen. Der gik kun ganske få år før det bedre borgerskab i København havde taget skikken til sig. Grundtvig var imod juletræet I løbet af 1800-tallets første årtier begyndte træet at blive almindeligt, 3


ikke mindst hos præster og lærere, der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Nogle af de første provinsjuletræer vakte betydeligt røre, da lærer Jurgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand. Det var ikke alle, der brød sig om den nye idé. Grundtvig, der jo er ophav til mange af vore julesalmer, mente, at det var "udtryk for en udvandet kristendom", og at det burde "med rod oprykkes". Sådan skrev han i tidsskriftet "Dannevirke" i 1817. Allerede seks år efter havde han tilsyneladende overgivet sig, og mente nu, at træet er sendt fra Gud og derfor acceptabelt. Træerne havde også vundet ind i mange af hans kollegaers hjem. Ingemann var fx meget betaget af træet, som han første gang så ved en julefest hos sin forlovede i 1815.

Juletræer af grønkål Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1.verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtigt udbredt uden for borgerskabet. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt etc. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om. Det viser bl.a. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte substitutter og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; der blev lavet træer af grønkålsstokke, grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomst for medlemmernes børn. Kilder: Wikipedia og historie-online.dk

Får vi den 3. hvide jul i træk? Chancen for en landsdækkende hvid jul er i al almindelighed kun 8%. Ved en landsdækkende hvid jul forstås, at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange 4

dage i forvejen. Med denne definition af hvid jul har der kun været ni tilfælde siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 12 år imellem de hvide jul. De ni landsdækkende hvide jul var i årene: 1915 1923 1938 1956 1969 1981 1995 2009 2010 Kilde: DMI


Havredal Kro P-Nyt har fået en opfordring til at bringe en artikel om Havredal Kro. Red. havde aldrig hørt om en kro i Havredal, og et hurtigt check tyder da ikke på, at der skulle findes en beskrivelse, som vi kunne bringe, så med hjælp af internettet, samtaler med borgere og Vald. Andersens bøger ’Fra Alheden’ og ’Alheden, Frederiks Sogns Historie’, har vi stykket nedenstående beretning sammen. Kroen i Havredal Den første bebyggelse i Frederikshede/Havredal skete i 1759-1762, hvor der blev opført 30 gårde i en landsby fordelt over 3 gader med 5 gårde på hver side af hver af gaderne.

part var en anden af de mere fremtrædende kolonister i byen, Baltzar Barthold, der også drev værtshus. Uoverensstemmelser blev oven i købet årsag slagsmål mellem tilhængere af de to parter og førte til, at en person blev dræbt. Den første kromand Udover førnævnte værtshusholdere er Johann Phillip Bitsch f. 1765 i Grønhøj, død 1826, den første person, som vi har kunnet finde omtalt i forbindelse med en kro i Havredal. En kro, som var beliggende på Matr. Nr. 6. (Nuværende Ulvedalsvej 20). Han har sandsynligvis overtaget kroen i 1792. Ved folketællingen i 1801 står Johann Phillip Bitsch opført som gårdmand og kromand i Havredal, gift med Maria Catharina Winkler

Der har uden tvivl fra første færd været en form for udskænkningssted i Havredal, oven i købet flere, idet man i Vald. Andersens bog ’Fra Alheden’ kan læse om uoverensstemmelser i 1762 mellem 2 personer, der begge drev værtshus. Den ene var Joh. Christoffer Rau, der var tidligere feltskærer og havde anført en flok kolonister på rejsen her til landet. Rau var senere blandt de 68 familier, der blev forvist fra kolonien. Han havde fået myndighedernes beføjelse til at udtappe kolonisterne deres øl, altså som kromand. Den anden

med hvem han havde 8 børn. Som nævnt var Johann Phillip Bitsch født i Grønhøj. Hans far var Johann Peter Bitsch, født 1731 i Odenwald, 5


Tyskland. Han var udrejst til Danmark sammen med broderen Johann Jakob Bitsch og søsteren Agatha Bitsch. Johann blev gift med Eva Jung. De fik 11 børn og blev stamforældre til den danske gren af slægten Bitsch. Fra 1760 ejede den ældre Johann den nuværende Grønhøj Kro samt efterhånden flere andre gårde i Grønhøj, som han overtog fæsteretten over. Ved skiftet efter kromanden Johann Phillip Bitsch og han kone i 1832 efterlod de sig 532 rigsdaler, hvilket kunne tyde på, at kroholdet i Havredal har været ret indbringende. Kroen går i arv Sønnen, Daniel Danielsen Bitsch,

født 1796 i Havredal Kro, død 1872, ser ud til at have overtaget kroen efter faderen. Ved folketællingen i 1845 var Daniel Bitsch 49 år og står opført som gårdmand og værtshusholder, gift med Anna Margarethe Philbert med hvem han havde 7 børn samt en ældre søn fra 1820 med Catharina Margrethe Bertel. Daniels søn, Johannes Bitsch (18311906), gift med Christine Laier, blev senere kromand i Havredal efter sin far. Han solgte kroen i 1862 og flyttede til Thorning. Udover krostuen var der også, som sædvanen var, en købmandshandel i bygningen, begge næringer var ejet og betjent af kromanden. Det skete,

Havredal Kro med købmand, krostue og rejsestald. (Kopi af billede, som hænger i Havredal Forsamlingshus) 6


at nogle børn var inde i krostuen og fik tiltusket sig en enøre af en af gæsterne, hvorefter de løb ud af døren og ind til købmanden for at købe slik for pengene. Det kunne være noget irriterende for kromanden, at han så skulle ned i den anden ende af huset for at betjene ungerne med den lille handel. På nye hænder Efter Johannes Bitsch har kroen skiftet ejermand med få års mellemrum. I 1876 ejes kroen af Kristian Kirkegård, idet det vides, at sognerådet dette år tiltrådte et andragende fra Kirkegaard om tilladelse til at drive gæstgiveri. Senere ejere er Frederik Finderup og dennes svigersøn Jens Chr. Sørensen. I 1901 vides det, at kroen ejes af Christen Christensen Graugård, idet denne da fik bevilling til at drive gæstgiveri i Havredal Kro. Han drev kroen efter at have løst næringsbevis, indtil ejendommen den 4. januar 1908 kom på tvangsauktion og blev udlagt til en ufyldestgjort panthaver. I oktober måned samme år flyttede Graugård imidlertid tilbage til kroen og genoptog gæstgivernæringen, idet han havde købt kroen tilbage fra to panthavere. Retten taler, og kroen bliver nedlagt Han fortsatte med næringen, selvom Indenrigsministeriet på forespørgsel havde udtalt, at det anså bevillingen som borfaldet ved tvangssalget, uagtet at han havde generhvervet ejendommen. Kroejeren havde gjort gældende, at han har været berettiget dertil i henhold til det tidligere meddelte næringsbevis og bevilling, som, efter hans mening, hverken er

forbrudt eller på anden måde bortfaldet. Ifølge den af Overretten afsagte dom, må bevillingen imidlertid anses som bortfaldet ved det skete tvangssalg af kroen, hvorfor Graugård har været uberettiget til i henhold til samme at drive gæstgiveri. Han er derfor ved Lysgaard m.fl. herreders politiretsdom idømt en bøde til Viborg amtsfattigkasse. Bøden var af politiretten fastsat til 60 kr., men er af Overretten forhøjet til 80 kr. Kroen blev nedlagt i 1908 som følge af kommuneafstemning, hvor 63 stemte for nedlæggelse og 7 stemte imod. Også den næste ejer får problemer med loven I en notits i Viborg Stifts Folkeblad den 29.6 1909 fremgår det, at Overretten har afsagt dom i en sag, der er anlagt mod Daniel Frederik Würtz af Havredal. I maj måned forrige aar købte Würtz Havredal Kro, hvorefter han indgav andragende til Indenrigsministeriet om tilladelse til deri at drive gæstgiveri, hvilken næring havde været dreven i ejendommen i mange år. Imidlertid havde der i sognet rejst sig en bevægelse mod bevillingens meddelelse, og i anledning heraf talte Würtz med forskellige personer om i tilfælde af bevillingens nægtelse at få dannet en klub, for at han kunne blive i stand til at fortsætte sin beværtning. Da hans andragende var blevet afslået, blev der på hans foranledning den 4. januar 1909 afholdt et møde, hvor det vedtoges at oprette en klub under benævnelsen 7


”Havredal Håndværker- og Borgerforening”, i hvilken Würtz skulle være vært. Ifølge det under sagen oplyste, kan denne forening, der dannedes efter mønster fra en lignende klub i Skelhøje, imidlertid ej heller betragtes som et sluttet selskab, for hvis medlemmer der i medfør af Næringslovens § 61 har kunnet udøves beværtning som fri næring. Da Würtz, der ikke har adkomst til at drive beværtningsnæring, har beværtet de såkaldte medlemmer bl.a. også med spirituosa, er han, som tidligere har erlagt mulkt for uberettiget næringsbrug og ulovlig brændevinsudskænkning, af overretten, der har stadfæstet den af Lysgård m.fl. herreders politiret afsagte dom, idømt en bøde af 80 kr. til amtets fattigkasse. Det er ikke lykkedes red. at finde oplysninger om udviklingen siden kroens lukning i 1908. Løbesedlen her8

over kan ikke dateres, men det fremgår tydeligt, at kroens købmand nu er i hård konkurrence med en brugsforening, og prisniveauet svarer meget godt til perioden 1900-1910, Den første brugsforening i Havredal blev oprettet i 1890, og i 1904 blev den flyttet til den nyopførte og stadig eksisterende bygning lige overfor forsamlingshuset. Og dermed slutter denne korte historie om Havredal Kro. Den er naturligvis meget mangelfuld men kaster dog en smule lys over historien om en kro, som ikke mange ved har eksisteret. Hvis nogen kan supplere beretningen, vil vi gerne bringe det her i bladet. Kilder: 1. Vald. Andersen ’Alheden – Frederiks Sogns Historie’ 2. Vald. Andersen ’Fra Alheden’ 3. www.karuplokalhistorie.dk 4. Poul Thomsen, Havredal gl. smedje


Dejlige Portugal Sidst i maj drog en flok vinterblege seniorer fra Karup-Kølvrå af sted fra Billund til det solbeskinnede Portugal. Her skulle vi tilbringe en uge under sydens sol. Vi blev indkvarteret på et dejligt hotel med smukke, store værelser med udsigt over havet. Der var dejligt grønt overalt, og på hotellets område var der flere swimmingpools med masser af solsenge til at ligge og dase på og suge til sig af den dejlige sol. At der var flere barer, der serverede forfriskninger tæt ved, var slet ikke så ringe endda. Fra hotellet førte en sti ned ad den stejle skrænt til den smukkeste strand med lunt vand og med dejlige store bølger. Det kunne man slet ikke holde sig fra. Langs stranden var en god spadseretur ind til Albufeira, det tog ca 20 min. Ellers kørte der hotelbus ind til byen hele tiden, men det gik nu hurtigst til fods. Vi var ude at se Algarvekysten en hel dag op i baglandet til Silves, hvor der var masser af storke og en flot gammel ridderborg, som nogle af os absolut skulle ind at se. Dernæst var vi oppe på Algarves højeste punkt ( i tæt tåge) vi så ikke meget, men fik smagt en masse forskellige portvin og nogle fik gjort diverse indkøb. Vi kørte videre ned langs kysten og fik fortalt spændende historier fra de store opdagelsesrejsendes tid. Vi var ude ved ’verdens ende’ på den

yderste spids af Portugal. Ikke sært, at folk dengang troede, at her endte verden, når man stod der højt, højt oppe, og der var ikke andet end afgrunden og vand overalt. Jorden var jo flad dengang. Efter en dejlig frokost pa en havnerestaurant, gik turen videre til et andet udsigtspunkt og derefter hjemad med et læs trætte seniorer. Allerede den næste morgen gik turen ind til et stort zigeunermarked, hvor man kunne købe næsten alt. Her blev der prøvet og købt i lange baner, efter et sydlandsk marked var der faktisk rigtigt meget at se på, og priserne var rimelige. De næste dage gik med at nyde opholdet, dog drog en lille flok af sted for at se sandskulpturer på egen hånd. Der var virkeligt spændende at se, hvad man kunne bruge 35.000 tons sand til. Hold op, hvor var det flot. En af de arbejdende på stedet var nordmand, og han spurgte, hvor lang tid vi troede, det havde taget af lave det hele. Der blev skudt på ½--1 år men nej, det havde taget 30 mand 14 dage at få alle skulpturerne lavet ... imponerende. Men alting har en ende og også voses tur. Det gik atter hjemad, men heldigvis blev vi mødt af den danske sommer, så overgangen var ikke så stor. Tak for en dejlig tur og hyggeligt samvær til alle og på gensyn til næste år, hvor turen går til ??? 9


Julens takt og tone iflg. Emma Gad (1918)

Julen er en Ting, som Folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke eller højst er enige om, er en meget besværlig Ting, men som den tolvte rejser sig som en Kæmpe, som det er umuligt at diskutere med eller om. Grunden dertil er naturligvis den, at Julen endog fra Hedenskabets Tid er Nordboernes største Fest, saa at ethvert Forsøg paa at afskaffe selv dens uheldige Egenskaber, saasom Udveksling af gaver, vil falde frugtesløst ud, særligt fordi børnene har bemægtiget sig den. Julegaver Allerede i november begynder de kære små at lade vink falde om, hvad de kan tænke sig at ville modtage, og inden juleaften er nået, er gavelavinen svulmet op til en svulmende finansiel katastrofe i mange huse. Spørgsmålet vil for de flestes vedkommende være: Hvem skal man give gaver? Det vil naturligvis afhænge af Temperament og Familietradition og særlig af, hvor mange Gaver, man selv får. I fornuftigere kredse har dog Urimeligheden ved, at voksne Mennesker giver hverandre Overraskelsesgaver, gjort sig saa vidt gældende, at man indskrænker sig til Bagateller og spøgefylde Ting, og man maa haabe, at denne opfattelse vil bredde sig, hvor meget end de Handlende anstrenger sig for at holde Skikken vedlige. De bør ikke give Den, hvis Smag og Vaner De ikke nøje kender, en Genstand af speciel Art eller af stort Om10

fang. En uhyre Majolikavase, man ikke har plads til, er slem at faa til Huse, hvorimod et Silkesjal eller et Par Hansker, der lægges i en Skuffe, aldrig kan genere. Hvis man har ondt ved at finde paa Gaver til sine Kære, er man som oftest paa den sikre Side, naar man holder sig til det, der kan spises, drikkes eller ryges. En Høne, en Æske Konfekt eller en Flakse Likør kan virke beskedent men aldrig uvelkomment. Spisevarer er at foretrække frem for Blomster, der sendes rundt efter en stor Maalestok. Naar De får noget, De finder forfærdeligt, brug da hele Deres åndsnærværelse for ikke at røbe det, selv med mindste trækning. Glem ikke, at giveren synes om det. Giv ikke Deres børn kostbare julegaver. Barnefantasien har den lykkelige Ævne at gøre det tarveligste Legetøj illuderende, og Luksus bidrager kun til, at Julen, modsat af, hvad den skulde, gør Børnene fordringsfulde og mindre elskværdige. At lade Gaver, man ikke bryder sig om, gaa videre, er behageligt og besparende, men farligt. Hvem kan i Juleundersøgelsen af Skabe og Skuffer huske, af hvem man har faaet en Tegnebog eller Krukke i Fjor. Men Giveren kan saa glimrende huske det, og en drilsk Skæbende vil undertiden lade det blive ham eller hende, man lyksagliggør med Tingen, og det er ikke Enhver, der kan tage det spøgefyldt.


Naar De derfor lagrer en Genstand med denne Brug for Øje, bør De udstyre den med en oplysende Seddel. Glem ikke ved Juleudgifterne, at der efter Juleaften er endnu fuldt en Uge tilbage af den endeløse December. Hvis De i Deres Hjertes Godhed lader Dem friste til at støvsuge Deres Pengeskuffe c. den 23de, bliver det vanskeligt for Dem ved de sidste Juletræer at synge: Glade Jul, dejlige Jul med den rette Overbevisning. Helligdage Julen er helliget til Familiesammenkomster. Der er ganske vist lidt for mange af dem, fordi Helligdagene er for mange. Det morer ikke de Unge synderlig Dag efter Dag at spille Lotteri om Smaating med gamle Tanter, hvorfor de stræber, hvad de kan, for at komme afsted til Juleugens Dansefester paa de store hoteller. Det virker ikke helt elskværdigt, idet julesammenkomsterne har deres virkelige beretigelse som et samlingsmærke for familien. Til anden adspredelse er året langt nok. Nytår Overgangen fra det svundne Aar til det kommende, Nytaarsaften, vil de Fleste helst tilbringe sammen med deres Nærmeste. Naar klokken slaar tolv, føler man Trang til at tømme sit Glas for det nye og ukendte Aar med dem, man har støttet sig til, fordi man er forvisset om, at de vil tage Del i Ens Sorger og Glæder.

dant Hensyn føles ofte stærkt. De Yngre gaar den Dag til de Ældre. Iøvrigt aflægges Nytaarsdag Høflighedsbesøg til Principaler og Chefer desuden til Husets Frue af Herrer, der nyder megen Gæstfrihed i et Hjem. Dog er denne Skik noget i Aftagende. Der serveres ved sådane besøg et glas vin og småkager. Jule-og nytårskort Bruges i stedse stigende grad, til største besvær for postvæsenet og ikke til synderlig glæde for dem der udveksler dem. Der lægges mest vind på julekort, hvilket for så vidt er urimeligt, da gode ønsker for et helt år dog har større rækkevidde end en julehilsen. Hvis man har fået julekort fra venner, hvem man ikke har gjort gengæld, sender man et nytårskort. Sæt ikke stor bekostning på jule- og nytårskort. Den er ret spildt. Det er jo ikke litografens opfindsomhed, man sætter pris på, men Deres personlige indsats, det lille ord, der kommer fra hjertet og derfor går til hjertet. Det kan De lige så godt skrive på et blankt, hvidt kort. Læs mere på:

Glem ikke Nytaarsdag at aflægge et Besøg hos de Ældre i Slægten, særligt Forældre og Søskende, som De ikke var sammen med Nytaarsaften. En ukærlig Forsømmelse at et saa11


Seniorklubbens udflugt til Industrimuseet i Horsens Onsdag den 22. juni drog ca. 70 friske pensionister/efterlønnere fra Karup-Kølvrå af sted på tur til Danmarks industrimuseum i Horsens.

Det blev en meget spændende og udbytterig tur. Hvor var her meget at se! Særlig lejlighederne fra ca. 1880 og op til vores tid var meget spændende. Her kunne vi genkende mange af de ting, vi havde set hos forældre, bedste- og oldeforældre, og der faldt mange kommentarer og der blev fortalt mange anekdoter. Mange var inde og se et tøjmuseum, hvor diverse moder blev vist. Vi kunne genkende mange af de ting, vi havde båret i 60’erne og 70’erne,

Er du på nettet?

12

mon det er tegn på, at vi er ved at være oppe i aIderen? Mændene stod med hovedet i diverse maskiner og kom med mange saglige kommentarer. Trykkeriet var meget spændende, især for Lise Kusnitzoff, der skulle have nogle af de tryksager, der var lavet, med hjem til Georg. I vognmuseet fandt Anny Kristoffersen brødvognen, der havde kørt rundt i hendes hjemegn, Jungshoved. Ja, det var nostaigiens eftermiddag. De 2 timer fløj af sted og pludselig var det spisetid. Vi skulle ned til havnen og have stegt flæsk med nye kartofler og persillesovs. Det var noget, der faldt i god jord. Hold op, hvor vi spiste, det var så lækkert og med (dyre) kolde fadøl til at skylde ned med, uhm. Til sidst kunne vi ikke rumme mere og matte af sted med bussen igen. Vi korte ud til Hampen sø, hvor vi i strålende solskin nød eftermiddagskaffen og de medbragte konditorkager. Herefter gik turen hjem til Karup/Kølvrå igen efter en dejlig dag i gode menneskers selskab.

Så kan du bladre i alle de senere numre af P-NYT. Klik ind på adressen: issuu.com/abchris


13


v/Irene Søjborg Østergade 3 7470 Karup Telefon/fax: 97 10 07 97

14


Telefon 8666 1868 /4111 4947 TrĂŚffes bedst onsdage 15-18

15


v/Iben og Lars Trier Nielsen byens.kagemand@tdc.adsl.dk

Frederiks

Tlf. 86 66 22 11 Fax. 86 66 24 42

Lotte Holm Kunsthåndværk og Malerskole Søndergade 17, Frederiks Hvidt porcelæn, akryl, lærred m.m. Tlf. 8646 3505 / 2991 1370 www.lotteholm.dk

16


2. sektion af P-Nyt Programhæfte - September 2011 Nyttige telefonnumre: Visitationen: Træffes hverdage kl. 8.00–10.00 på tlf. 8787 6110 Reparation af hjælpemidler ml. kl. 8 og 10 på tlf. 8787 6135 Hjemmeplejegrupperne: Frederiks området: Alle dage kl. 7.00–7.30 på tlf. 8787 6395 Karup - Kølvrå området: Alle dage kl. 7.00–7.30 på tlf. 8787 6394 Skelhøje omr.: Alle dage kl. 7.30– 8.30 & 12.00–12.45 på tlf. 8725 3935 Sygeplejerskerne: Træffes hverdage kl. 7.00–7.30 + 12.00–13.00 Frederiks, Havredal, Grønhøj: tlf. 8787 6412 Karup: tlf. 8787 6396 Kølvrå: tlf. 8787 6396 Skelhøje: alle dage kl. 7.30–8.30 & 12.00–12.45 på tlf. 87 25 39 33 Hjemmeplejen Karup: Gruppekoordinatorer: Åbrinken: Annette Soelberg, tlf. 8787 6391 Karup: Lillian Nielsen tlf. 8787 6394 Frederiks: Anette B. Laustsen tlf. 8787 6413 Distriktsleder: Lene Jespersen tlf. 8787 6411 Centerleder Åbrinken: Carl Christian Nielsen, tlf. 8786 6390 Vedr. mad fra kommunen: Kontakt Blichergården, tlf. 8725 3336. Demenskoordinator: Hanne Harrestrup, hverdage kl. 8.00–8.30 på tlf. 8787 6443 Hørevejledning: Alle hverdage kl. 8.00–9.30 på tlf. 8725 5744, Forebyggelseskonsulent: Britta Kempe Mandag-torsdag 8.00-9.00 på tlf. 5149 0893. Aktivitetscentre, telefontid Frederiks Dagcenter: Asta N. Søndergaard. Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 08-09 og 12.30-13.30 på tlf. 8787 6410 Åbrinken Karup: Tinna Dürr Mandag og tirsdag kl.8.30-9 på tlf. 8787 6399 Seniorhuset (ingen telefontid, intet personale) tlf. 9651 7148 17


Aktiviteter i Seniorhuset, Karup Aktivitet

Dag

Røde kors nørklere

mandag

8.30 - 11.00

5/12

9/1

Bente Pedersen 9710 1490

Gymnastik

mandag

9.00 - 10.00

5/12

9/1

Tove Nielsen 9710 2081 Annelise Lindholm 9710 1151

Patchwork

mandag ulige uger mandag lige uger

Seniordans Fedtsten

tirsdag

Mad, Motion, tirsdag Mennesker *)

Klokken

Ferie

Start Kontaktperson igen d.

13.30 -16.00 14.00 - 16.00

12/12

9/1

9.00 - 11.30 9.30

Billard damer Billard

mandag

10.30 -12.00

20/12

3/1

tirsdag fredag

20/12

3/1

Billard

Tirsdag Torsdag

9.00 - 12.00 9.30 - 12.00 13.00 - 16.00 18.00 - 21.00

20/12

3/1

Datastue *)

Tirsdag (og Torsdag)

Præmiewhist tirsdag

Kontakt venligst Inga Graversgaard

19.00 -23.00

Knipling

onsdag

Lungehold

onsdage

10.30 - 12.00

Tæppecurling

onsdag

18.00 - 20.00

Kortspil

mandag torsdag

12.30 - 17.00 12.30 - 17.00

9.00 - 11.30

Ellen, 97101813 Annelise, 97101217 Birte Pedersen 8666 1897 L. Kusnitzoff 9710 1167 L.Jensen 2247 5649 M. Egholm 9710 2053 H. Jensen, 9710 1614 Georg K., 9710 1167 H. Jensen 9710 1614 Inga Graversgaard 9710 1628 P.E. Clausen, 9710 2354

8/12 LOF 8666 2361 Ryan Andreasen, 9710 0803 B. Pedersen 9710 1713

*) Tilmelding nødvendig. Rettelser til ovennævnte sendes til: Gurli Stoldt, Torvegade 3, Karup. Tlf. 2423 5575. E-mail gurlistoldt@webspeed.dk

18


Aktivisterne Vallerbækvej 1, Karup

I Cafe Aktivisten er alle velkommen til hyggeligt samvær Kaffe og brød kan købes Åbningstider:

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 13.00 – 16.30

Mandag aften er der mulighed for at spille pool.

Anden tirsdag i måneden i vinterhalvåret er der sangaften kl. 19.00 Poul Mortensen spiller - kom og få en hyggelig aften.

Onsdag den 14. december er der juleafslutning, der serveres æbleskiver og gløgg.

Torsdag den 26. januar 2012 kl. 12.00 holder aktivisterne generalforsamling Foreningen er vært med et stykke mad. Af hensyn til beværtning er tilmelding nødvendig. Cafe Aktivisten holder juleferie fra 14/12 2011 – 11/1 2012 Bestyrelse: Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Bestyrelsesmedlem Cafe i åbningstiden

Ulla Birch Else Hvam Jørgen Have Sigrid Hosbond Ebba Bak

tlf. 97102207 - 86662093 - 97101368 - 86661255 - 86673553 - 97100403

Krolf Krolf er halvt kroket, halv golf og helt sjov Vi er nu tilbage på banen ved Seniorhuset, hvor vi fortsætter hver mandag kl 10 til frosten sætter ind. Der indkaldes til generalforsamling i Krolfklubben mandag den 10. januar 2012 kl 10 i Seniorhuset. Krolfudvalget 19


Karup Kølvrå Seniorklub Vi starter kl. 14 i Seniorhuset medmindre andet er anført. Tilmeldingslister ligger i Seniorhuset. Bindende tilmelding til aktiviteter. Nyt program til marts. Torsdag

1. december

Banko

Onsdag

14. december

Banko

Torsdag 29. december Banko for hele familien. Tag forældre, børn og børnebørn med. Vi giver kaffe/sodavand og brød. Seniorklubben ønsker alle en god jul samt et godt nytår og på gensyn i 2012 Torsdag

12. januar

Banko

Fredag 13. januar Nytårskur fra kl. 12-17. Mød op til en hyggelig eftermiddag. Pris 125 kr. Drikkevarer sælges til særdeles rimelige priser. Musik Helge Nyrup. Tilmelding Edith, tlf. 9710 2246 eller Inga, tlf. 9710 1207 senest 5. januar Onsdag

25. januar

Banko

Onsdag 8. februar Harmonikatræf. Kom og få et par hyggelige timer med de glade spillemænd fra kl. 13.30-16. Pris 50 kr. for smørrebrød, kaffe, vand og brød. Torsdag

9. februar

Banko

Onsdag

22. februar

Banko

Lørdag 25. februar Dilettant. Vi kører igen til Munklindehus for at se årets forestilling. Afgang Cafe Karup kl. 13.30 i private biler. Pris for forestilling og kaffe med brød: 40 kr. Bestyrelsen i Seniorklubben Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem.

20

Gurli Stoldt Keld Pedersen Leif Nielsen Kaj Kristensen Ingrid Hansen Magda Clausen Kurt Balslev

tlf. 24235575 tlf. 24818459/97101907 tlf. 97102081/24601719 tlf. 971021710/24431396 tlf. 97101821/28780261 tlf. 22553156 tlf. 97102138/40305615


OK Alheden Formand: Henny Larsen, Drakenvej 15, Kølvrå, 7470 Karup, Tlf.: 97 10 14 03

Vi mødes i klubhuset, Lyngvej 25, Kølvrå, kl. 14 Tirsdag d. 6. december Julefrokost kl. 12.30. Traditionen tro serveres vor gode gammeldags julefrokost med hvad, der hører til samt kaffe/the og julesmåkager. Pris 125 kr. Ikke-medl. 150 kr. Drikkevarer medbringes efter eget ønske. Tilmelding senest 2. december. Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår 2012 Tirsdag d. 10. januar Terningespil. Vel mødt til et nyt år, hvor vi begynder med terningespil. Husk alle medbringer en pakke. Tirsdag d. 24. januar Tag med til Indien! Signe Willum fra Aarhus kommer og fortæller og viser billeder om og fra hendes praktikophold i Indien. Kom og hør om Signes mange oplevelser og erfaringer fra en helt anden kultur end vores. Signe går på Jysk Pædagogseminarium.

Batterier til høreapparater: Batterier kan afhentes Frederiks: Dagcentret tirsdage og torsdage kl. 11.30-14 Karup: Borgerservice mandage 13-17 Karup Bibliotek i åbningstiden Åbrinken tirsdage kl. 13-15.30

Hjælp Mother Theresa strikkedamerne, som mødes på Dagcentret, mangler garn! Har du noget liggende, som du ikke længere har brug for, modtager vi det gerne med tak på Dagcentret. Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: khald@post3.tele.dk

21


Fjends - Karup Lis H. Jensen, Ahornvej 2 7470 Karup, Tlf. 97101968, Mobil 2247 5649, lish@jensen.mail.dk

MAD - MOTION – MENNESKER Seniorhuset hver tirsdag kl. 9.30 Der er GYMNASTIK hver tirsdag med kaffe og rundstykker bagefter. MADLAVNING hver anden uge i lige uger efter gymnastikken . Tilmelding til madlavningen af hensyn til indkøb Tlf. 22475649 – Lis Jensen Alle øvelser kan laves stående eller siddende. Kom og prøv om ikke Lisbeth Dahls friske stemme kan få dig i gang. Torsdag d. 8/12 Juletur til Flensborg med Sørens Rejser. Kaffe og rundstykker med pålæg på udturen. 2 ½ times ophold i Flensborg. Julemarked og bugnende forretninger. Ophold ved grænsen på hjemturen. Dejlig juleplatte på ”Den gamle Grænsekro” ved Christiansfeldt. Afgang Karup ved biblioteket kl. 7.45. Hjemkomst kl. ca. 20.00. Kr. 495. Tilmelding til Lis tlf. 97101968. Torsdag d. 26/1 Kl. 14.00 Harmonika Peter underholder med sang, musik og historier. Birkegården, Stoholm. Kr. 40,- inkl. kaffe. Tilmelding til Ninna Lildal tlf. 97548063 senest 20/1. Torsdag d. 2/2 Gratis tur til Bøgehøj Storcenter, Ebeltoft. Besøg Dansk Supermarkeds uddannelsescenter BILKA, NETTO, FØTEX, TØJ og SKO, hvor lærlingene ved den afsluttende eksamen skal bygge et supermarked med alt, hvad det indebærer, også cafeteria, hvor man kan købe lidt til ganen. De sælger varerne til spotpriser, så der skulle være mulighed for at gøre en god handel. Opholdet varer fra kl. 11.00 – 13.00 efterfulgt af et par timer i Ebeltoft. Afgangstidspunkt fra Karup og evt. Frederiks oplyses senere. Tilmelding til Lis tlf. 97101968 snarest! Torsdag d. 23/2 Kl. 14.00 ” Kærestebreve”. En tur i teatret i Seniorhuset. Karen Borberg og Henning Hansen spiller en gribende, humoristisk fortælling om livslang kærlighed mellem to mennesker, der ikke fik hinanden. Vi deler denne forestilling med Brugerrådet. Kr. 75,- inkl. kaffe. Tilmelding til Lis tlf. 97101968 senest 17/2. REJSER i 2012: 10-12. juni : 3 dages bus- og sejltur til OSLO med Sørens Rejser og DFDS. Kr. 1995,-. Program og tilmelding: Lis tlf. 97101968 senest 1/5. 22

...fortsættes næste side


13. august: 5 dages bustur til BERLIN med De grå Busser. Kr. 3995,-. Program og tilmelding: Ninna Lildal tlf. 97548063. Hver onsdag kl. 16.00 – 17.00 BOWLING i TINGHALLEN. Kr. 25. Eigil Lildal 97 54 80 63.

Pris inkl. skoleje.

TRYGHEDSOPKALD. Ville du føle dig mere tryg, hvis du blev ringet op hver morgen, så kontakt Birthe G. Christensen tlf. 88911113. Er der nogen, der har lyst til at være BESØGSVEN for Ældre Sagen, så kontakt venligst Lis Jensen tlf. 22475649.

Brugerrådet Karup-Kølvrå Vi starter kl. 14 i Seniorhuset, medmindre andet er anført. Tilmeldingslisterne ligger i Seniorhuset. Nyt blad til Marts. Torsdag d. 8/12

Julebanko GOD JUL og GODT NYTÅR

Torsdag d. 5/1

Banko

Fredag d. 13/1

Fælles Nytårskur kl. 12-17. Pris 125 kr. Tilmelding til Edith 9710 2246 eller Inga 9710 1207 eller listen i Seniorhuset senest d. 5/1.

Torsdag d. 19/1

Banko

Torsdag d. 2/2

Banko

Torsdag d. 16/2

Banko

Torsdag d. 23/2

Ældresagen og Brugerrådet har foredrag. Emnet er ”kærestebreve”. Foredrag, kaffe og kage 50 kr.

Torsdag d. 1/3

Banko

Bestyrelse Formand Næstformand Kasserer Sekretær

Edith Andersen Grethe Lauritsen Inga Maj Rasmussen Anna M. Jensen Oda Olsen Emmy Jensen

9710 2246 9710 1027 9710 1207 9710 1247 9710 2135 9710 1665

Handymand Mangler du lidt hjælp til småreparationer i hjemmet, er du velkommen til at kontakte Helge Schmidt på tlf. 9710 2274 23


Dagcentret Frederiks Husk, at ændringer til aktivitetskalenderen for brugerstyrede aktiviteter fremover bedes meddelt inden 15. jan 2012 til Dagcentret: asd@viborg.dk eller tlf. 8787 6410 ml. 8 og 9 Mellem Jul og Nytår 2011 er Dagcentret kun åben Torsdag d. 29. dec. kl. 8.30 - 12 Aktivitet

Tidspunkt

Ferie

Starter igen

Kontaktperson

Mandag Japansk kunstbroderi Billard Flittige hænder Papirflet

9 – 12 9.30 – 11.30 9.30 – 11.15 12.30 – 15

28/11 19/12 12/12 28/11

9/1 9/1 9/1 9/1

S. Hald J.C. Poulsen E. Johansen B.Christiansen

2484 5207 8666 1144 8666 1299 2479 1275

Tirsdag Bobspil Madlavning/mænd Damebillard Vævning Skak Fællessang - lige uger

10 – 11.30 10 – 13 10 – 12 10 – 11.30 10 – 11.30 14 – 16

20/12 13/12 13/12 20/12 20/12 13/12

3/1 10/1 10/1 10/1 3/1 10/1

Dagcentret Jø. Poulsen Aa. Gude B. Christiansen Dagcentret E. Märcher

8787 6410 8666 1732 8666 1748 2479 1275 8787 6410 8666 1754

9 – 9.45

30/11

11/1

N. Würtz

9 – 12 9 – 11.30 9 – 12 9 – 11.45 10 – 12.30 10 – 12 10 – 12 10 – 11.30 13 – 16 13 – 15.30 14 – 16 13.30 – 16

21/12 Pause 21/12 16/11 14/12 21/12 7/12 21/12 21/12 14/12 21/12 14/12

4/1 Pause 4/1 4/1 11/1 4/1 4/1 4/1 4/1 11/1** 4/1 4/1

Onsdag Gymnastik Herrebagegruppe Knivholdet Stenhugning Porcelænsmaling Musiktræf – lige uger Billard Knipling – ulige uger Dart Stenhugning Computerundervisning* Kortklub Tæppecurling

* Tilmelding nødvendig 24

** Nyt hold

8666 1065 / 4217 7677 Je. Poulsen 8666 1144 B. Laier 8666 1253 E. Toft 9710 1501 LOF 8666 2361 E. Jensen 8666 1189 H. Jensen 8666 1189 S. Hald 2484 5207 K. Larsen 2230 0122 M. Bitsch 8666 1217 A.B. Christensen 2141 9886 R. Petersen 8654 5847 K. Andreasen 8666 2121

..fortsættes næste side


Torsdag Blomsterbinding Stenslibning Træværksted Svømning/Alhedehallen Bobspil Billard Acrylmaling Pergamano – ulige uger

9 – 12 9 – 12 10 – 11.30 10 – 11 10 – 11.30 10 – 12 9 – 12 13 – 16

8/12 22/12 Ej ferie 8/12 22/12 Ej ferie 1/12 24/11

Mother Teresa Strik Kortspil

13 – 16 13 – 16

15/12 22/12

5/1 5/1

Fredag Skydning – lige uger Petanque

9 - 10.30 10 - 11.30

16/12 Efter vejret

6/1 I. Thomsen Efter vejret K. Larsen

Til marts 5/1 Ej ferie 5/1 5/1 Ej ferie 12/1 5/1

E. Rasmussen V. Sehested G. Klaris I. Holm Dagcentret E. Jensen I. Christensen A. Bitsch E. Andersen B. Jensen I. Holm

9710 1135 9710 1288 2175 2431 8666 1012 8787 6410 2784 1432 2575 5831 8666 1991 8666 2109 2333 6357 8666 1012

8666 2516 2230 0122

Spiller du skak? Så har du mulighed for at finde en modstander hver tirsdag på dagcentret (se planen).

HUSK Vi syr i uge 4, 12 og 40 for RØDE KORS på Dagcentret.

Nye tressere? Vi havde jo en aftale med borgerservice i Viborg kommune om, at vi hvert år kunne få en opdateret liste over personer i vores område, der var blevet 60 år. Dermed kunne vi sørge for, at bladet også blev fordelt til nye tressere. Desværre kan Viborg kommune for tiden ikke selv trække disse datalister fra CPR registret, så de må betale KMD for at få udskrift af deres egne data! Dermed vil det koste P-Nyt mange tusinde kroner at få disse lister, hvilket vi selvsagt ikke kan bekoste.

Vi må derfor igen opfordre læserne til at fortælle redaktionen, hvis de er bekendt med, at personer i området fylder 60 år. Ring eller skriv til et af redaktionens medlemmer, som kan ses på side 3. Vi vil også gerne blive oplyst om fraflytninger og dødsfald.

25


Brugerrådet i Frederiksområdet december - februar Arrangementerne starter kl. 14 på Dagcentret, medmindre andet er anført. Fra 1. januar 2012 er prisen for arrangementer med kaffe og brød 40 kr. Nyt program til september. Ons. d.7/12 Julefrokost fra 17 – ca. 23. Jørgen Bitsch underholder og spiller op til dans. Der sælges amr. lotteri med flotte sponsorerede gevinster fra områdets handlende. Sidst på aftenen udtrækkes der blomster på indgangsbilletten. Menu. Se tilmeldingslisten. Pris 150 kr. drikkevarer kan købes til rimelige priser. Bindende tilmelding senest 2/12 på fremlagte liste eller til Benty. 86 66 13 57. Max 100 personer. Tir. d.3/1

Banko

Tir. d.17/1

Banko

Tir. d.31/1 Lene og Gregers fra Grønhøj kommer og underholder med sang og musik Pris 40 kr.

Tir. d.14/2 Foredrag: ved Karl Højgaard, pensioneret politimand fra Viborg. Foredraget handler om mennesker han har mødt. Pris 40 kr. Tir. d.28/2

Banko ———————————

Formand Næstformand Kasserer

Benty Thomsen Niels Åge Arendt Erling Jensen Jørgen Hansen Bente Madsen Edith Johansen Regner Hessellund

tlf. 8666 1357 benty.ev@thomsen.mail.dk tlf. 8666 1552 tlf. 8666 1379 tlf. 8666 2088 tlf.8666 1937 tlf. 8666 1299 tlf. 9745 6109

. . . støtter Brugerrådet

26


Frederiks Pensionistforening. Alle arrangementer starter kl. 14.00 medmindre andet er oplyst. Fra 1.januar er prisen for vore arrangementer med kaffe og brød 40 kr. Fredag

2. dec.

BANKO

Fredag 16. dec. JULEAFSLUTNING. Birthe spiller julemusik og læser en historie. Medbring en pakke til pakkespil. Gratis kaffe med hjemmebag. Fredag 13. jan. OLAV HOLLENVAD fra de Grå Busser kommer og viser billeder fra vores sidste tur. Derefter vil han fortælle om turen til Algarve i Portugal den 19. maj 2012. Se opslag på Dagcentret. Han vil også fortælle om en 4 dages bustur til Rügen den 3. september 2012. Alle er velkommen. Gratis kaffe. Fredag

27. jan.

BANKO

Fredag

10. feb.

SYNGEPIGERNE FRA LØVEL. Kaffe med brød 40 kr.

Fredag

24. feb.

BANKO

Bestyrelse

Formand Næstformand Kasserer Sekretær

Inger Holm Dagmar Sørensen Birthe Poulsen Anna Larsen Anna Lise Jepsen Alise Nielsen Edith Klokkeris

86661012 86661142 86661732 86661271 86667651 86661259 86661752

Efterlysning Dette er en opfordring til pensionister i Frederiks, Karup og omegn til at komme på dagcenterets værksted. Det kunne være en rigtig god ide til at få lavet de småting derhjemme, som man ellers ikke lige får lavet. F.eks. en stol, der skal repareres, fuglekasser, reoler, knivslibning, stensmykker, o.s.v. Det foregår onsdag og torsdag fra 9.30 - 11.30, hvor man kan starte med en kop kaffe. Prisen er beskeden, 50 kr. pr. år, som går til vedligeholdelse af maskiner og værktøj. Træ forsøger vi at få gratis ved trævarefabrikker, men man må gerne selv tage noget med. 27


Kik indenfor i

RØDE KORS BUTIKKEN Industrivej 28, Karup, Tlf.: 9710 0201 Åbningstider: Mandag – Fredag: 10.00 – 17.30 Vi har et stort udvalg af supergode genbrugseffekter. Tøj til både børn og voksne f.eks. bluser, kjoler, trøjer skjorter, bukser, jakker, frakker, sko, tasker, tørklæder, hatte, bøger, nips og andre spændende ting og sager. Overskud fra salget går til Dansk Røde Kors humanitære hjælpearbejde.

Hjælp en ældre medborger ud af ensomheden. Har du tid og overskud til at gøre en forskel for et ensomt menneske, har DRK brug for din hjælp. Som frivillig besøgsven får du mulighed for en gang om ugen i ca. 2 timer at glæde et andet menneske, som er ensomt og har svært ved at færdes alene. Med lidt kreativ tænkning kan I gøre ting sammen, f.eks. højtlæsning, spille en form for spil, gå tur, følge med til steder, der har besøgsmodtagerens interesse - eller bare snakke sammen. Det er meget vigtigt at du overholder aftaler og har forståelse og respekt for andres liv og forskelligheder. Du vil få hjælp til opstart af besøgsforhold og løbende mulighed for møder og kurser gennem DRK. Har det din interesse, ring da venligst til Annie Jensen 8666 1104 eller Nancy Andersen 9710 1432

Husk Aflastningstjenesten ”Ældre hjælper ældre” Har du brug for at blive aflastet fra opgaven med at passe din pårørende derhjemme, eller har du behov for følgeskab for at komme ud at gå en tur? Kontakt Inger Schmidt, 8666 1361 eller Irene Kristensen, 8666 2178 og hør mere. Kunne du tænke dig at blive frivillig hjælper? I så fald vil vi indbyde dig til et informationsmøde. Kontakt et af ovenstående telefonnumre. Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: khald@post3.tele.dk

28


29


Hvor holder man fest

GrønHØJ fORSAMLINGSHUS Prisliste:

Lille sal 650 kr Hele huset 1200 kr Service 6 kr pr kuvert Lejer sørger for opvask, oprydning, rengøring af ovne og fejning af gulve. Udlejning af borde, stole og service ud af huset. Alt vedrørende udlejning: Telefon 23 74 89 59

30


Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING Aksglæde Vinduespolering v/Flemming Aksglæde

Ring 40 55 17 23

31


For 100 år siden Heden før og nu. Med denne overskrift giver plantør B. P. Berhlsen i ”Hedeselskabets Tidskrift” fra april 1909 følgende læseværdige skildring af heden: Fra Frederiks Station går jeg nu med landevejen mod sydvest, foran mig har jeg et smukt landskab med mange huse og mindre gårde. Et andelsmejeri ligger helt tæt op til landevejen, jeg går derind for at erfare, hvor mange pund mælk her årlig behandles. Ca. 3½ million pund siges der! 3½ million pund mælk samlet her, hvor lyngen fordum var enehersker. Langs landevejen ser jeg kun dyrkede marker, jeg drejer derefter snart til højre, og følger en vej mod syd. Hist og her kiler en smal lyngstribe sig ind mellem de dyrkede marker. Skønt klædt i sit fineste skrud med utallige fine blomster, ser dog lyngstriberne fattige ud ved siden af de dyrkede marker. Vejen fører ud til et lille hvidkalket husmandshjem. Ejeren står i døren, hans navn er Daniel Johansen. Jeg spørger ham om han kan huske, at der har været mere hede her omkring, og han fortæller derpå sindigt, men klart; ”For 29 år siden byggede jeg hus på en lille hedelod, som hørte til min fars ejendom, da var alt hede her omkring. Hedelodden var ikke god til opdyrkning, thi lyngtørven var afgravet, og ordentlig vej fandtes der ikke herude. Jeg havde ingen kapital at begynde med. Jeg var gift og havde to små børn, så i førstningen var 32

det ikke så let for mig herude. I de første 3-4 år, efter jeg havde fået bygget, tjente jeg på herregårdene Aunsbjerg og Liselund, ca. 1¾ mil fra hjemmet. Jeg kunne da komme hjem en lørdag aften en gang imellem for at være hjemme til søndag aften. I disse år var det strengt for konen at bo alene her med de to små børn. Især var det slemt om vinteren, når sneen gjorde den lange vej over heden dobbelt besværlig. I begyndelsen havde vi to får og en ged, men af lønnen, som jeg tjente, fik jeg lagt så meget til side, så jeg kunne købe to kvier, med hvilke jeg derpå brød hede og kørte mergel. Jeg var glad, da jeg nåede så vidt, så jeg kunne opgive tjenesten og flytte ind i mit hjem.” På mit spørgsmål om, hvorledes det kunne falde ham ind at bosætte sig på den dårlige hede, svarer han: ”Jeg ville have mit eget hjem. Her ude kunne jeg få det uden kapital. Jeg har godt kunnet indse, at jeg ved at rejse til andre egne og tage arbejde som daglejer kunne have fået lettere dage; men jeg ville have min egen bedrift, og jeg har ikke fortrudt, at jeg kom her ud. Nu har jeg fået mine børn sat i stilling, og selv har jeg det således, at jeg kan se fremtiden ubekymret i møde. Desuden er her blevet rart at bo, siden heden er blevet dyrket rundt omkring, og her er kommen naboer.” Havredal Fra Daniel Johansens hus er der vid


udsigt over egnen. Mod syd veksler ager og hede indtil dalen ved Årestrup. Syd for denne dalsænkning breder heden sig stor og mægtig ind i Karup og Thorning sogne. Mod øst spærrer Stendalgård statsplantage for udsigten. Mod nord ses Havredal by med dyrkede marker omkring, mod den vender jeg nu kursen. I byen ses nu kun ganske enkelte af de ved tyskernes indkaldelse bygge kolonihuse. I de senere år er de gamle bygninger blevne for små til at rumme avl og besætning, og de har måttet vige pladsen for ny. Den gamle brønd, som på regeringens foranstaltning blev gravet i byen, findes vel endnu, men den afbenyttes kun meget lidt; thi byen har fået sit vandværk, vindmotor til trækkraft, med stor vandbeholder, hvorfra beboerne får vand gennem rørledninger. Trehuse Jeg vandrer herfra mod sognets nordgrænse. Ved det såkaldte Trehuse træffer jeg en mand ved navn Peter Bräuner, som har overtaget sin ejendom i 1883, der fandtes da på denne en besætning af 4 stude, 4 køer og et par kalve. Til ejendommen hørte 42 tdr. land tarvelig agermark og 42 tdr. land hede. Avlen var første år kun 10 traver småt rug. Bygningerne var meget forfaldne – der var 6000 kr. gæld på ejendommen. Det gik i førstningen stærkt tilbage for ham, og han måtte idelig pantes for resterende skatter og renter. Årsagen hertil var navnlig den uheldige driftsmåde, som P. Bräuner tillige med flere af omegnens bønder i de år

benyttede. (I sommertiden afgravede de hedetørven på store arealer, samlede dem sammen i stakke og afbrændte disse. Den herved fremskaffede aske kørtes hjem, blandedes med kalk og tørvesmuld og hele massen overhældtes derpå med saltsyre, hvorefter det kørtes på marken som gødning. Heden forringedes naturligvis meget ved, at lyngtørven førtes bort, og agermarken udpintes). P. Bräuner blev så slet stillet, at han flere gange var på nippet til at gå fra gården og melde sig på sognet. I 1890 solgte han de 42 tdr. land hede for 900 kr., han fik herved lidt kapital at arbejde med, og han fik begyndt på en anden driftsmåde. Den lille arbejdskapital udnyttede han så godt, at han 6 år efter kunne købe heden tilbage for en pris af 1100 kr., og han tog derpå fat på opdyrkningen af den. Nu har P. Bräuners søn bygget en gård på hedeparcellen og fuldført opdyrkningen af denne. Han holder på denne ejendom, som i 1890 solgte for 900 kr., en besætning af 2 heste, 2 plage, 7 malkekøer og 8-9 ungkreaturer. P. Bräuner har nu opbygget den gamle gård og bragt marken i fortrinlig kultus, hans besætning er 4 heste, 1 føl, 8 malkekøer og 10-12 ungkreaturer. Fader og søn har således nået et smukt resultat på den udpinte hedegård, som i 1890 kun kunne selvføde 2 små stude og 2 magre køer. P. Bräuner svarer nu 50-60 kr. årlig i formueskat til kommunen, dette vidner om, at hans prioriteter ikke er vokset i samme grad som besætningen. 33


Grønhøj Fra Trehuse vandrer jeg ud over Skanseheden mod kolonibyen Frederikshøj, i daglig tale kaldet Grønhøj. Hede og dyrkede marker veksler idelig, af hede findes der dog mest på denne strækning. Lidt til nord for kolonibyen ligger en udflyttergård med smuk beplantning omkring, og uden for gården træffer jeg ejeren, hvis navn er Karl Kristiansen. Det er den hedebonde, som først for pastor Østergård fremsatte tanken om statstilskud til hedeopdyrkning. I 1898 traf pastor Østergård ham ude på heden i færd med pløjning af et stykke, som Karl Kristiansen ville have indtaget til agermark. Da præsten ytrede sin glæde over Karl Kristiansens arbejde i heden, svarede denne: ”Det er godt nok for os at få heden dyrket, men staten burde hjælpe os dermed. Så snart vi får jorden sat i kultur, så den kan bære afgrøder, kræver staten sin del deraf i form af skatter, den burde derfor støtte os i alle de år, vi arbejder med heden for at få den i kultur.” Sandheden i disse ord slog pastor Østergård. Den samtale, som han og Karl Kristiansen den dag havde, førte til mange flere om samme emne, og den førte senere pastor Østergård ind i arbejdet for hedebrugets dannelse. Karl Kristiansen inviterer mig straks ind og jeg fik der en beretning om hans liv og arbejde på heden. I 1878 købte han gården for en købesum af 600 rigsdaler, der fandtes da på denne en aftægt regnet til 80 rigsdaler. Selv havde Karl Kristiansen 30 rigsdaler, og ved giftermål fik han yderli34

gere 50 rigsdaler, de 80 rigsdaler var alt, hvad han havde at sætte bo for. I begyndelsen havde han to små stude, disse byttede han dog snart bort for 1 stud og 1 ko, med hvilke han drev jorden og dyrkede hede. Avlen var kun lille, og han måtte i de første år ofte købe foder til sine to kreaturer. For at kunne leve, og for at skaffe arbejdskapital, måtte Karl Kristiansen gå i dagleje – daglønnen var dengang der på egnen 2 mark (66 øre), og arbejdstiden ca. 15 timer, og konen bidrog sit til det fælles underhold ved at væve og passe kreaturerne. I 1890 brændte deres hus, som lå inde i byen, og nu byggede de på en hedeparcel de første bygninger af den nuværende gård. Nu er hedeparcellen opdyrket, mange tdr. af den øvrige til ejendommen hørende hede er blevet opdyrket, og Karl Kristiansen sidder nu som en velsitueret mand i sin grundmurede gård, og trods de 30 års slid på heden er han endnu en rank og kraftig mand. Stordalen Fra Grønhøj går jeg ned i Stordalen og følger den mod vest. Dalen er næsten opdyrket, kun hist og her ses små lyngpartier. Efter lang tids vandring træffer jeg en mand ved navn Erik Bertel, han bor i et pænt lille hjem, der ligger lunt under bakken. For 15 år siden overtog han denne ejendom, hans bedstemoder var da ejer af den men hun kunne ikke klare renterne til de 700 kr., som skyldtes på den, og hun formåede derfor Erik Bertel til at købe den. (Købesummen var 1000 kr. Desuden skulle der svares en aftægt regnet til 70 kr.). Besætningen bestod af 1 kalv og to får.


Avlen var første år tre traver rug. Bygningerne var meget dårlige. Erik Bertel fortæller, at han en langfredag morgen vågnede og følte sine fødder kolde som is. Årsagen hertil var, at han havde stukket dem gennem væggen og ud i det fri. Erik Bertel tog i de første år tjeneste i Sejbæk, hvor han med en løn af 150 kr. årlig skulle arbejde de 6 dage om ugen, medens han om søndagen fik overladt et spand heste, med hvilke han drev sin ejendom og pløjede hede. Da han på denne måde nåede så vidt, at han kunne holde 2 køer på ejendommen, opgav han tjenesten og begyndte at dyrke hede. Nu er det sidste stykke hede på ejendommen lagt under plov, nye gode bygninger er rejste på de gamles plads, og besætningen vokset til 2 heste, 6 køer og en del ungkvæg. Erik Bertel bemærker, at ejendommens afsides beliggenhed har voldt ham mange ulemper. Langt har der været til kalk og mergel og langt med mælken, og vejene har været simple. Tilbage til Frederiks Fra Stordalen vandrer jeg mod syd til Skive landevej hvorefter jeg følger denne ned til Frederik kirken. Overalt, hvor jeg i dagens løb færdedes, har jeg mødt det samme: mænd, der har begyndt på den nøgne lynghede eller på den simple, ved fædrenes uforstand udpinte jord, med tomme hænder, og som ved et utrolig arbejdsomt og nøjsomt liv har skaffet sig gode hjem. De enkelte, som er nævnt i foranstående, er grebne fuldstændig i flæng; at fortælle om alle, der har udført et lignende arbejde, vil være uoverkommeligt.

Sydvest for landevejen breder sig en meget stor hedestrækning. Mørk, næsten truende, ligger den store flade. Her kan blive arbejde for mange hænder – brød til mange munde. Store dele af heden er god til dyrkning, men lang transport af mergel og dårlig vejforbindelse gør opdyrkningen vanskelig. Hvad om Hedeselskabet nu købte heden? For en del år siden foreslog kolonisterne Hedeselskabet at købe en del af denne til plantning; men købet blev ikke til noget, fordi Hedeselskabet ikke den gang så sig i stand dertil. Ved anlæg af en plantage på den vestligste og mest afsides liggende del af arealet, ville der skabes gode betingelser for opdyrkning af den øvrige hede. I læ af den fremvoksende skov vil nybyggeren kunne rejse sit hjem. I plantagen kan han tjene føden i de år, der går hen med at få marken sat i kultur, og fra dens planteskoler vil han kunne erholde planter til hegn for mark og hjem. Det ca. 1 kvadratmil store Frederiks sogn ligger endnu næsten uden læbælter, så vinden endnu, som i pastor Carstens tid, øver sin hele af intet standsede, af intet brudte magt. Kilde: www.karuplokalhistorie.dk

35


Vandret 1 Digtet 2 Padle 3 Bo 4 Si 5 Syr 6 Tosset 7 Træer 8 Antal

Lodret 1 Møbel 2 Samstemmende 3 Navn 4 Uredt 5 Træer 6 Dyr 7 Navn 8 Til

Indsendes til Dagcentret inden 1. Februar 2011

Chokolade

O O Vin

Sponsorer af præmier: Dagli` Brugsen Super Brugsen Spar Frederiks Karup Pensionistforening Frederiks Pensionistforening Danske Bank i Karup

- vindere af sidste krydsord ses på næste side

1., 2. og 3. præmie er chokolade eller vin 4. præmie er 2 bankoplader og 5. præmie er en overraskelse. 36

Adresse……………………………..

Navn………………………………....

Vinder ønsker (sæt X):

Krydsord 4/2011


Vindere af krydsord 3/2011 1) R. Thomsen Ringvej 11, Kølvrå

chokolade

2) Ruth Laier Skovvej 10A, Frederiks

chokolade

3) Marie Pedersen Kingosvej 46, Frederiks

chokolade

4) Else Kristensen Mosevej 18, Karup

2 Bankoplader

5) Betty H. Rasmussen Aarestrupvej 83, Karup

En pakke

Og løsningen er...

D I A D E M E R

R I L R U R N E E N E I S T

L L E R O E N S N E S E R I R E L E R E N I D T E E N E L L E

I O G R K A E V N E T D E TR

Bankoplader kan afhentes hos den lokale pensionistforening. Øvrige Gevinster udleveres på Dagcentret. Ring mellem 8 og 9 på 8787 6410 og hør hvornår.

37


Rhodos

Med Brugerrådet Karup-Kølvrå Lørdag d.1/ 10 kl. 13.30 samledes en stor flok glade mennesker på P pladsen ved Cafe Karup for at komme med bussen til Billund og for derfra at flyve til Rhodos. Vi landede i mørke på Rhodos, men alligevel var der 23 grader. Efter indkvartering på Hotel Residence i Ialyssos fik vi suppe i Baren. Søndag hyggede vi ved det dejlige poolområde og udforskede Ialyssos og nogle kørte med det lille tog rundt. Det var faktisk rigtig godt. Mandag var vi på rundtur ind mod Rhodos by. Først var vi oppe på bjerget lige bag Ialyssos, hvor der er rejst et stort kors, som man kan gå op i, både fra bjerget og korset kan man skue ud over meget af Rhodos. Derefter korte vi ind til ruinerne af et Romersk olympisk stadion, hvor vi fik taget gruppebilleder. Derfra blev vi kørt til Rhodos by, hvor vi så den bedst bevarede gamle bydel fra middelalderen. Derefter en dejlig frokost med en række forskellige græske småretter - en dejlig oplevelse. Efter frokosten havde vi et par timer på egen hånd, før vi blev hentet af bussen. Tirsdag havde vi en pragtfuld sejltur til Symi. Det er en lille ø, som ligger tæt på Tyrkiet. Først sejlede vi til en lagune, hvor der ligger et gammelt kloster, et smukt og unikt sted, derfra sejlede vi til Symi by, et meget flot og specielt sted, hvor husene er bygget tæt sammen op ad klippesiderne. Vi fik en rundvisning i byen og 38

derefter en dejlig frokost og tid på egen hånd, før vi sejlede tilbage til Rhodos havn. Onsdag og Torsdag slappede vi af ved stranden og poolen, nogle gik til massage, og onsdag aften var mange af os til en sjov bankoaften. Fredag var vi så på ørundtur, en stor oplevelse af en så forskelligartethed på et så lille areal. Vi var til forskellige vinsmagninger og besøgte den hvide by Lindos med øens største Akropolis. Vores frokost spiste vi i en lille by på en familierestaurant, hvor gammelfar på 104 år holder øje med, at alt kører. Det var en rigtig god madoplevelse. Så var det allerede Lørdag igen og tid til at rejse hjem. Vi havde hele dagen til hygge, da vi først skulle flyve sent om aftenen. Det var en kold nat, der ventede os, da vi ankom til Billund. Heldigvis var bussen varm, men da vi kom til Karup, måtte nogle skrabe is af bilerne. Endnu en tur med nogle dejlige positive mennersker. En stor tak fra Brugerrådet i Karup – Kølvrå.


FUTTEN Gitte Stryhn Lægeeks. fodplejer Ericavej 42 7470 Karup Tlf. 30 31 51 34 Husk tidsbestilling

P-NYT Denne plads er ledig for annoncør

39


40


P-Nyt 2011-4