Skelhøje Andelsmejeri I P-Nyt har vi tidligere bragt artikler om de mejerier i Frederiks og Karup. Endnu et sted her på egnen har haft eget mejeri, nemlig Skelhøje, så det må vi da også have med. Det er så heldigt, at borgere i Skelhøje gennem års møjsommelig indsamling af historier fra byen lykkedes med at få skrevet og i 2016 udgivet en imponerende egnsbeskrivelse, ”Skelhøje ..en skelsættende by” , hvor naturligvis også Skelhøje Andelsmejeri er omtalt. Redaktøren tager gerne en genvej, hvis det er muligt, så langt hovedparten af denne artikel er hentet fra den nævnte bog. Vi takker bogens forfatter, Jørgen Østergaard, for tilladelsen til at bruge materialet.
Skelhøje Andelsmejeri 1948-52
Et mejeri skal vi have, men hvor skal det ligge? De lokale mælkeproducenter på Skelhøjeegnen, der kunne mønstre 115 andelshavere, som hovedsagelig havde leveret mælk til Grundvad Mejeri, tegnede sig sidst i 20'erne for leverancer til et nyt mejeri i Skelhøje. 27 af andelshaverne havde tidligere leveret mælk tili Frederiks Andelsmejeri men overgik pr. 1. november 1930 til det nye mejeri i Skelhøje. Sammenlagt var kravet en leverance på tre millioner pund mælk.
Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek
I opstartsfasen var der uenighed om det nye mejeris placering, idet Anders Andersen fra Kjeldbjerggard fandt, at det burde opføres på en grund, han ville stille vederlagsfri til rådighed på det område, der i dag udgør byens industriareal langs Dollerupvej. Svend Nielsen fra Skelhøjegård ville også stille en grund til rådighed, såfremt man opførte mejeriet der, hvor det rent faktisk kom til at ligge. Medvirkende hertil var måske allermest det argument, at spildevandet nemmest kun3
