Skelhøje Andelsmejeri

from P-Nyt 1-2022

Programhæfte

I P-Nyt har vi tidligere bragt artikler om de mejerier i Frederiks og Karup. Endnu et sted her på egnen har haft eget mejeri, nemlig Skelhøje, så det må vi da også have med. Det er så heldigt, at borgere i Skelhøje gennem års møjsommelig indsamling af historier fra byen lykkedes med at få skrevet og i 2016 udgivet en imponerende egnsbeskrivelse, ”Skelhøje ..en skelsættende by” , hvor naturligvis også Skelhøje Andelsmejeri er omtalt. Redaktøren tager gerne en genvej, hvis det er muligt, så langt hovedparten af denne artikel er hentet fra den nævnte bog. Vi takker bogens forfatter, Jørgen Østergaard, for tilladelsen til at bruge materialet.

Skelhøje Andelsmejeri 1948-52 Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek

Et mejeri skal vi have, men hvor skal det ligge? De lokale mælkeproducenter på Skelhøjeegnen, der kunne mønstre 115 andelshavere, som hovedsagelig havde leveret mælk til Grundvad Mejeri, tegnede sig sidst i 20'erne for leverancer til et nyt mejeri i Skelhøje. 27 af andelshaverne havde tidligere leveret mælk tili Frederiks Andelsmejeri men overgik pr. 1. november 1930 til det nye mejeri i Skelhøje. Sammenlagt var kravet en leverance på tre millioner pund mælk. I opstartsfasen var der uenighed om det nye mejeris placering, idet Anders Andersen fra Kjeldbjerggard fandt, at det burde opføres på en grund, han ville stille vederlagsfri til rådighed på det område, der i dag udgør byens industriareal langs Dollerupvej.

Svend Nielsen fra Skelhøjegård ville også stille en grund til rådighed, såfremt man opførte mejeriet der, hvor det rent faktisk kom til at ligge.

Medvirkende hertil var måske allermest det argument, at spildevandet nemmest kun-

ne skaffes af vejen derfra ved en kort ledning under banearealet til Dalen, hvilket den indkaldte generalforsamling kunne tiltræde. Til gengæld blev Anders Andersen den første formand.

50 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer Også ved ansættelse af mejeribestyrer var der uenighed. Til stillingen var der flere end 50 ansøgninger, hvilket indebar et større udvælgelsesarbejde, der til sidst mundede ud i, at der var to kandidater. En fra Viborg og en fra Grindsted.

En valgt syvmands bestyrelse, hvori sad både Anders Andersen og Svend Nielsen, skulle afgøre, hvem man ville ansætte.

Afstemningen endte med 4-3. Sognefoged Jens Chr. Jensen, Stanghede, der var svigerfar til Anders Andersen, stemte for Viborgkandidaten, mens Anders Andersen, der havde den afgørende stemme, stemte på ansøgeren fra Grindsted.

Den første mejeribestyrer blev derfor Peter Schmidt (1894-1993), født i Rejsby i Sydvestjylland. Hustru Maren "Maja" Kirstine Sørensen (1896-1978) fra Sdr. Bork var uddannet sygeplejerske.

55.900 kr. plus inventar Den nye og moderne mejeribygning kunne opføres for en samlet pris af 55.900 kroner. Dertil kom inventar.

Mens mejeriet var under opførelse, boede bestyrerparret pa Skelhøjegård hos Svend og Christiana Nielsen. Parret havde fire børn, Else "Tut" (1930-). Senere klinikassistent. Eli Christian (1933-2012) blev tandlæge i Silkeborg og gift med genboens datter, Ebba Braüner (1934-2014). Arne Johannes (1934-2013) blev uddannet mejerist og gift med Karin (1938-), datter af mælkemand Karl Eriksen og hustru Klara, Ravnsbjergvej 22.

I disse år boede "Maja" Schmidts far, rentier I.C. Sørensen, hos familien på mejeriet. Det sidste barn, Erik Marinus, blev født i 1938. Han er gift med Margrethe Degn (1946-). Alle børn gik i Skelhøje Friskole og senere på Den private Realskole i Viborg.

P-nyt samtale med Erik Schmidt P-Nyt har haft en samtale med Erik og hustru Margrethe i hjemmet i Ikast. Erik fortæller, at alle 3 brødre hjalp til på mejeriet, og at det også var meningen, at de skulle blive uddannet i faget. Men kun den mellemste bror, Arne, blev mejerist og han arbejdede som sådan flere steder, indtil han skiftede erhverv og blev bestyrer på et Shell-depot i Aars.

Erik begyndte også i lære som mejerist hos sin far, men hans store interesse var at tegne. For forældrene var det ikke en indlysende fornuftig levevej, men med hjælp fra sin storebror kom han på kunsthåndværkerskolen i København og blev uddannet som kunsthåndværker og reklametegner. Han startede med at arbejde i reklamebranchen men etablerede eget grafisk designbureau i Ikast, hvor han var selvstændig i 45 år, indtil han stoppede i 2021 som 83-årig. Eriks ældste bror, Eli, blev tandlæge.

Erik: ”Vores hjem var meget gæstfrit, så der var altid folk inde omkring, og nogle kom og gik dagligt, næsten som om de boede der. Også landstrygere kom ind forbi og fik noget mad, og om natten kunne de få lov til at sove ude i fyrrummet, hvor der var dejlig varmt. Min mor var uddannet sygeplejerske og hun gik ofte ud i byen som hjemmesygeplejerske. Det var ikke noget, hun var ansat til, det var bare noget hun selv gjorde.” I årene efter besættelsen kom også hver sommer to italienske søstre, Diana og Luciana, og boede på mejeriet, formentlig som en humanitær gestus for et par af de mange børn, der i disse år rundt i Europa havde en kummerlig tilværelse.

Peter Schmidt glemte aldrig Anders Andersen for at have sikret hans ansættelse.

Han skulle derfor have sagt, at såfremt han engang kunne gøre ham en tjeneste måtte han sige til. Anledningen kom mange år efter, da der i 1958 skulle ansættes en ny mejerist. Anders Andersens søn' Niels, der da havde overtaget Kjeldbjerggård, og som var meget fodboldinteresseret, henvendte sig fil Schmidt og mindede han om løftet til faderen for næsten 30 år siden.

Schmidt vedgik løftet og spurgte, hvad han kunne gøre. Niels Andersen fortalte da, at han ønskede en bestemt mejerist ansat. Det var

Schmidt ikke meget for, idet han allerede havde udset sig en dygtig ostemejerist fra

Aars. Du lovede en tjeneste, fremførte

Niels Andersen. Schmidt ville tænke over det, hvorfor

Niels en 14 dages tid senere opsøgte ham påny. Igen fastholdt Schmidt. at mejeristen fra Aars var fagligt meget kompetent. Niels lod sig ikke affærdige. men fastholdt løftet til faderen.

Nå ja, men så tager vi ham, udtalte

Schmidt. Sådan gik det til, at Henning

Christiansen, der både var en dygtig mejerist og fodboldspiller kom til Skelhøje! Peter Schmidt var medlem af sognerådet i Dollerup-Finderup-Ravnstrup Kommune, valgt for partiet Venstre. Første gang fra 1954. I den periode kørte han i en højrestyret engelsk Ford, registreret T1403. Hans far, forhenværende gårdejer Elias Smidt, boede ved sin død i 1952 på mejeriet.

Et nyt og moderne mejeri I 1930 var mejeriet nyt og moderne, hvilket betød, at man udviklede de nyeste produkter og anvendte de nyeste metoder.

Fra starten udleverede man syrnet mælk, og man havde en produktion af is. Smedemester Anders Laugesen udviklede et apparat, der mekanisk kunne trække ispindene ud af formen. Der fremstilledes mange gode oste, og ud over Bernhard Pedersens mælketur rundt i byen holdt man også et udsalg åbent på mejeriet på hverdage mellem kl. 11.30 og 12.00 samt igen mellem 17.30 og 18.00. Gravide kunne hente gratis mælk. Udvalget bestod i sød-, kærne- og børnemælk. Dertil piske- og kaffefløde.

Mejeriets indretning Der var indgang til udsalget i den store midterbygnings sydside. Her var en flot marmordisk forsynet med en vægt med løse messinglodder til afvejning af ost, der blev skåret ud på et renskuret træbord ved siden af.

Fra disken var der et kik ind i hallen, hvor centrifuger, trækærnen og andre maskiner blev trukket ved hjælp af remme fra en stor gennemgående aksel i loftet.

Senere blev disse maskiner og deres kraftsystem afløst af moderne, rustfri maskiner, der hver for sig havde en elmotor monteret. I vestsiden af hallen var en forhøjning svarende til den udvendige rampe, hvor mælkekuskene læssede af og fik deres returmælk. Heroppe vejedes mælken ind og vægten noteredes på jungerne med kridt. På alle jungerne var foroven islået et leverandør nummer.

til rampen. I den nordlige ende fandtes en kældertrappe til det rum, der anvendtes til ostelager.

Overfor mejeriets nordvestlige ende var opført en stald med plads til to heste, så en mælkekusk kunne opstalde en af sine heste, mens han klarede andre ting i byen, f.eks. fik skoet den anden hos smeden.

Mælkekuskene havde ofte andre ærinder at forrette såsom besøg hos de handlende, en sadelmager eller møllen. En praktisk aftale bestod i, at mølleren sendte sin regning til mejeriet, der så fratrak det skyldige beløb i betalingen for den leverede mælk.

Smørret eksporteres og giver arbejde til underleverandører Det meste af smørret eksporteredes til England i trædritler, der var forarbejdet lokalt hos Niels Svendsen i Dollerup, der ved mejeriets 25-års jubilæum i 1955 kunne oplyse, at han i de forgangne år havde leveret mellem 37 og 38.000 dritler til mejeri i Skelhøje.

Og naturligvis også et kartoffelkogeri Syd for mejeriets staldbygning var opsat et kartoffelkogeri, der udnyttede mejeriets damp. Bønderne kunne her få kogt foderkartofler til svinefoder - ofte til glæde for byens drenge, der ikke gik af vejen for at spise en sådan dampende varm kartoffel. I de

Kulfyret dampkraft De store mængder varmt vand, der skulle bruges, frembragtes i en kulfyret kedel, der også ved strømsvigt leverede kraft til centrifuger, kærnen m.m.. Dampmaskinen og dens kedel stod i mejeriets nordvestlige ende. Længst ude mod vestvæggen var et kulrum med en luge ud. Udenfor knejsede den 16 meter høje skorsten.

Mod nordøst fandtes flaskehallen med aftapningsmaskinen. Mellem disse to rum fandtes en gang med udgang og en trappe op til to værelser på loftet, hvor en mejerist og en elev kunne bo.

På mejeristens værelse opbevaredes fine instrumenter til kontrol af kvaliteten og sundhedstilstanden af produkterne. Under loftstrappen var et lagerrum til kemikalier, staniolkapsler rengøringsartikler m.m.. Der fandtes ligeledes i denne ende af bygningen et baderum.

Også heste og kuske var der sørget for Ved siden af kulrummet førte en dør ud til pladsen med rampen, hvor indvejningen fandt sted. En trappe førte i begge ender op ..forts. side 34

ÅBEN KL. 7.00-20.45 ALLE UGENS DAGE

v/Iben og Lars Trier Nielsen byens.kagemand@tdcadsl.dk Frederiks Tlf. 86 66 22 11

Fax. 86 66 24 42

Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse. Åbningstid: Mandag kl. 10:00 - 12:00 Pris pr. skydning kr. 30,00 Årligt kontingent: kr. 180,00

Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk

Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.