Da kartoffeltyskerne ikke ville løse jagttegn

Artikel fra

2014-3

Da kartoffeltyskerne ikke ville løse jagttegn

Af A. Vejen Andersen Red.: Arne Christensen

Da kartoffeltyskerne ikke ville løse jagttegn I tidsskriftet Dansk Jagt, Juli 1984, kunne man læse følgende artikel af A. Vejen Andersen om nogle af de sælsomme hændelser, der fulgte i kølvandet på jagtloven af 1922.

Den 30. juni 1928 kunne man i Viborg Stifts Folkeblad under overskriften: ”Manden måtte ikke skyde ræven, der ville tage hens høns” læse følgende: ”16-17 bosiddende Mænd i Hauredal er blevet idømt Bøder fra 10 til 30 Kroner, fordi de har færdedes med Bøsse paa deres Ejendom uden at have løst Jagtkort. Den ene har skudt en Ræv, der havde til Hensigt at delikatere sig i Hønsehuset og denne Mand staar uforstaaende overfor. at han skal straffes, fordi ban beskytter sine Husdyr mod Rovdyrangreb. Han mener, at Ejendomsretten krænkes ved Indgreb fra Myndighederne i slige Tilfælde.

Samme Opfattelse har de andre dømte. De hævder, at de maa have Lov til at gøre, hvad de vil paa egen Grund, naar de ikke krænker den borgelige Straffelov. Som en Demonstration vil de derfor nægte at erlægge Bøden og lade sig afhente til Afsoning. Afsoningen skal foregaa i Kjellerup Arrest.

Der sones 5 Kroner pr. Dag”.

Baggrunden for, at de ellers saa fredelige og godmodige efterkommere af de i 1759 fra Tyskland indvandrede 6

kolonister satte sig op mod den danske lov, var, at Danmark den 30. juni 1922 havde fået en ny jagtlov. En lov, der for første gang bestemte, at alle, der i Danmark ville drive jagt, skulle være i besiddelse af et jagttegn. Dette gialdt sågar også folk, der ville jagte på egen jord.

Denne lov gav anledning til en del utilfredshed og især de små landbrugere var harme over, at de ikke måtte jage på egen jord, uden at myndighederne skulle blande sig i det.

Blandt dem, der især var irriteret over denne nye bestemmelse, var befolkningen på de mange hedeegne i Midtjylland, de såkaldte kartoffeltyskere, der blandt andet boede på egnen omkring Frederiks og Havredal. En del af dem indgik i al stilhed en overenskomst om, at de ikke ville efterkomme denne lov, men ville fortsat gå på jagt på egen grund, uden at løse det så omstridte to kroners jagtkort.

Denne overenskomst gik godt i nogle år, idet selv sognefogden, ved hvem jagttegnene skulle løses, også jagtede, uden at være i besiddelse af det lovbefalede jagttegn.

I efteråret 1927 gik det imidlertid galt med sarnmenholdet. En af de gæve Havredal-jægere var en aften gået til skoven for at skyde harer for udgang.

En skik, som dengang var almindelig i disse egne. Han var så uheldig, at der i et passende bøsseskuds afstand kom en flak agerhøns flyvende og satte sig til nat i en klump. De dejlige agerhøns var for stor en fristelse for vores jæger og mcd et velrettet skud mod klyngen, blev der otte agerhøns på valen.

Dagen efter, da jægerkonen var i færd med at plukke de mange dejlige agerhøns, kom uhcldigvis nabokonen på besøg. For at redde sig ud af bataljen med de mange agerhøns, der var skudt uden for jagttiden, fortalte den plukkende kone, at de havde fået nogle dejlige dueunger, som hun nu var ved at gøre i stand. Nabokonen, hvis mand også var jæger, kunne irnidlertid godt se, hvad det var for nogle fugle, der blev plukket. Da hun kom hjem og fortalte om sine iagttagelser, blev hendes mand rygende gal i skralden over, at naboen havde skudt de ager-høns, som skulle have forøget agerhønsebestanden til næste år, og så var spillet gående.

De to ellers så gode naboer kom i et rivende skænderi, som endte med, at de hver især truede med at melde hinanden, dels for at jagte uden for jagttiden og dels for at gå på jagt uden at have det lovbefalede jagttegn.

Da sagen kom frem, måtte sognefog-

den skyndsomst løse sit eget jagttegn, inden han som lovens håndhæver kunne tage sig af ulovlighederne, hvis resultat man kan læse om i ovennævnte avisrererat.

Jagtloven med bestemmelsen, om at alle skulle betale for at gå på jagt, resulterede i at der, efter at de gæve Havredal-boere var blevet idømt bøder, fordi de ikke var i besiddelse af jagttegn, udbrød en såkaldt aviskrig.

Visse blade, deriblandt Viborg Stifts Folkeblad, forsvarede Havredaljægerne, medens andre blade, blandt andet Københavner-avisen Politiken, rasede over, at disse hedebønder havde drevet ulovlig jagt til skade for vildtet, ligesom det var en hån mod landets lovlydige borgere. Men mange var stemt for, at de stakkels, hedebønder skulle fritages for boden. En avis henvendte sig således til Landbrugsministeriet og forespurgte, om det virkelig kunne være muligt, at en landmand ikke måtte skyde en ræv, der ville hente hans høns, uden at landmanden skulle være i besiddelse af et jagttegn. Et bevis på, at man ikke havde sat sig, ind i den nye jagtlov, hvis paragraf 6 gav visse lempelser for landmænd med flere over for rovvildt i have og på gårdsplads.

Landbrugsministeriet svarede da også med at henvise til jagtlovens paragraf 6, der sagde, at der var tilladt enhver bruger inden for egen gårdsplads at indfange eller dræbe visse skade- og rovdyr deriblandt ræve.

7

Der blev også sat en landsomfattende underskriftindsamling i gang, for at denne jagtlov med tvungen jagttegn kunne blive forandret. At jagtsagen optog sindene i store dele af landet, ser man blandt andet deraf, at landets store dagblade beskæftigede sig indgående med Havredal-sagen. Den berømte tegner, Storm P, lavede således en humoristisk tegning, hvor man ser politiet fjerne en stakkels hedebonde, der vil skyde en ræv, som er på besøg i hans hønsegård.

Ministeriet var imidlertid ubønhørligt og sagen gik sin gang. Den 21. juni det herrens år 1928 blev de første af

8

jagtovovertræderne fra Havredal hentet til afsoning i Kjellerup arrest.

Viborg Stilts Folkeblad havde den 23. juni en længere beretning om de stakkels bønder, der led så gruelig uret og skrev blandt andet: ». . . Skønt Myndighederne omgiver Jagtovovertræderne med et tæt Net af Hemmelighedsfuldhed, da kan man med Sikkerhed sige, at de Indsatte har der godt, at de ikke lever på ”Vand og Brød”, men faar normal Kost. Den første Dag bestod Middagen saaledes af Øllebrød og Æbleskiver, og paa Forespørgslen hos Arrestforvareren om, hvad Middagen bestod af næste

Dag, siges det, at de har Arrestforvarerens Kone endnu ikke taget Stilling om” ”Fangerne opfører sig eksemplarisk, det er næsten som at have Sommergæster, der nyder Solen i Fangegaarden”, slutter arrestforvareren interviewet.

Fra anden pålidelig kilde ved skriveren af disse linier, at afsonerne ikke var helt tilfredse med arrestforvareren.

De havde nemlig regnet med, at de havde kunnet få et slag kort med ham og derved tjent lidt til hjælp for den mistede dagløn. Men desværre var den gode arrestforvarer medlem af Indre Mission og spillede derfor ikke kort, så de fæle fanger måtte derfor nøjes med at ”tryne” hinanden i kortspillets ædle regler.

Dog fik de lidt ud af indespærringen.

En af fangerne væddede nemlig med arrestforvareren om, at han kunne hoppe over ringmuren, som omgav arresten og der væddemål vandt han.

Som den lovlydige ”forbryder” han var, indfandt han sig straks efter hoppet igen i fangehullet.

Selv om Havredal-folkene tog deres straf og brøde med løftet pande og godt humør, så fortælles det dog fra pålidelig kilde, at ikke alle var lige kry, da døren uden håndtag, blev lukket for dem. Det påstås således, at en af de gæve jægere fik tiden i arresten til at gå med at synge salmer og lære salmebogen udenad.

Visse hustruer og familiemedlemmer var heller ikke glade for, at familiens overhoved således blev”tugthuskandidat”. En enke efter en af fæle jægere fortæller således, at hun var meget utryg ved, at hendes mand blev sat i arrestern. ”Jeg ventede nemlig vores fjerde barn og gik på det man kalder ”faldende fod". Den indsatte fader nåede dog velheholden hjem inden den lykkelige begivenhed. ”Det er for øvrigt en dejlig pige”, slutter den nu 84-årige jægerenke sin beretning om de bevægede dage i eftersommeren 1928.

Men efterhånden blev de 16 mand fra Havredal færdige med at afsone deres brøde og alle nåede velbeholdne hjem inden efterårsjagten gik ind.

I dag 56 år efter er alle de 16 nimrødder og jagtlovsovertrædere med navne som Bräuner, Stordal, Bitsch, Würtz og hvad de nu hed, draget til de evige jagtmarker. Lad os med et ”knæk og bræk” ønske dem god jagt.

- A. Vejen Andersen

Resterende Flagdage 2014 9. august 14. august 5. september 25. december

100 års jubilæum 0pen By Night Udsendte Soldater Juledag

9