Ny Frederiks informationsfolder
I 2017 fik Borgerforeningen fremstillet en 3-fløjet folder med en masse informationer om Frederiks og fokus på hvilke fordele og herligheder, man kan møde her. Alt naturligvis med henblik på at markedsføre byen. Folderen fik sin debut på Viborg Snapsting og blev også fordelt til et antal ejendomsmæglere i håb om, at nogle kunne se fordelene ved at bosætte sig her. Man tænker ikke over det i dagligdagen, men på blot 3 år er der faktisk sket en hel del i Frederiks, så nu var det tid at få folderen opdateret, og der er så meget godt at
reklamere for, at vi denne gang var nødt til at udvide til en 5-fløjet folder i et lidt mindre format, men alt i alt med mere plads til billeder og tekst. Som sidst vil vi forsøge at få folderen udbredt til så mange som muligt. Hvis der er nogle blandt vores medlemmer, som har ideer til, hvor folderen kan placeres eller fordeles og på den måde sætte spotlys på vores by, så henvend jer til bestyrelsen. Vi har masser af foldere. På www.alhedeborger.dk kan man klikke sig ind og se folderen
Har du lyst til at læse nogle af de artikler, der har været i BorgerNyt (og lidt fra P-Nyt) tidligere? Prøv at klikke ind på www.alhedeborger.dk/alhedens-borgerforening-historier 26